Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 71
Offentligt
1860169_0001.png
UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET
REJSERAPPORT
STUDIEREJSE TIL BRUXELLES
Tid:
Sted:
Deltagere:
21. - 22. januar 2018
Bruxelles
Christine Antorini (S), Mette Reissmann (S), Henrik Dahl (LA),
Mads Fuglede (V) og Bertel Haarder (V)
Udvalgssekretær Iben Bryld Gaardmand og Lotte Rickers
Olesen, Folketingets EU-konsulent
Ledsaget af:
Februar 2018
1. Formål
Formålet med rejsen er at få et indblik i EU's forskningspolitik, og herunder
erfaringerne med det nuværende EU rammeprogram for forskning og
innovation (2014-2020)
–
Horisont2020, samt forberedelserne til forslaget il
det kommende og niende rammeprogram (FP9), som ventes præsenteret af
Kommissionen til sommer.
Delegationen fra Uddannelses- og Forskningsudvalget mødes med
repræsentanter fra de tre EU-institutioner (Ministerrådet, Kommissionen og
Europa-Parlamentet), samt eksterne interessenter på forskningsområdet.
Program for studierejsen er vedlagt
Ref.
2. Væsentligste punkter fra besøget
Hovedtemaerne på rejsen var følgende:
-
Horizon 2020 programmet og excellenceprincippet. Hvor meget
kommer det til at fylde i det kommende rammeprogram, og hvilke
positioner tegner sig bland medlemslandene?
Hvad skal der ske ift et kommende forstærket forsvarssamarbejde,
herunder også ift Danmarks forbehold?
Vedtagelse af missioner for EU.
Størrelsen på EU’s rammeprogram versus et generelt stramt budget
for EU
-
-
-
Delegationens besøg tog afsæt i en middag hos EU-ambassadør Kim
Jørgensen, hvor delegationen modtog en generel briefing om EU, og hvad der
er på dagsordenen lige nu. De store sager for tiden er Brexit og debatten om
EUs fremtid samt de kommende forhandlinger om den næste flerårige
finansielle ramme.
Under studieturen blev delegationen oplyst om, at Danmark hjemtager ca. 2,5
procent af forskningsmidlerne fra EU’s rammeprogram. Danmark bidrager
med ca. 2 procent til EU’s forskningsmidler. Den gode hjemtagelsesprocent
skyldes blandt andet organisationer som Copenhagen EU Office, som er en
1/3
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 71: Rejserapport fra studieturen til Bruxelles.
forening og et samarbejde mellem Region Hovedstaden, de 29 kommuner i
regionen, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og
Copenhagen Business School. Opgaven er at hjælpe regionen, kommuner,
universiteter og virksomheder med at søge EU-midler, danne netværk og få
indflydelse på EU-politik. På forskningsområdet har kontoret således stor
erfaring med at hjælpe universiteter og virksomheder med at søge om
forskningsmidler. Delegationen blev orienteret om EU's forskningspolitik, men
udgangspunkt i en dansk kontekst og baseret på konkrete erfaringer om at
søge forskningsmidler.
På et møde med Vice-generaldirektør (embedsmand) Wolfgang Burtscher.
Burtscher, der sidder i DG Research & Innovation siden 2009 hørte
delegationen om de forskningsrammeprogrammer, der startede tilbage i 1983
og er blevet større og mere ambitiøst som årene er gået. Det nuværende 8.
rammeprogram, Horisont 2020, er med sit budget på næsten 80 mia. euro det
hidtil største og mest ambitiøse.
Den danske ambassadør Vibeke Pasternak Jørgensen præsenterede
delegationen for den danske regerings holdning til Horisont 2020 og de
forestående forhandlinger om efterfølgeren til forskningsprogrammet, og
skitserede også de centrale problemstillinger for Danmark ift det kommende
rammeprogram:
Horizon 2020 programmet er præget af et stærkt excellenceprincip.
Top-elite universiteter får en stor del af pengene fra Horizon-
programmet. En række øst- og sydeuropæiske lande får mindre, og
argumenterer derfor for, at forskningsmidlerne skal spredes mere ud.
Forstærket forsvarssamarbejde fylder mere i EU-regi, herunder også
flere midler til forskning indenfor forsvarsområdet. Hvis
forskningsmidler allokeres til forsvarsområdet indenfor
forskningsprogrammet, uden at rammen forøges, vil andre
forskningsområder få færre midler. Derudover kan der opstå
problemer for Danmark pga. forsvarsforbeholdet, herunder
fastsættelse af prioriteter.
Hvordan kan Danmark bidrage til det verserende forslag til en
missionstilgang til EU’s forskningsmidler, hvor der formuleres nogle få
overordnede missioner, som forskningsbevillingerne skal bidrage til at
opnå?
Hvilke overvejelser har regeringen i forhold til den danske position
angående størrelsen på EU’s kommende rammeprogram for
forskning, hvor det er i dansk interesse, at det bliver stort
–
idet
danske forskningsinstitutioner hjemtager en stor andel af midlerne
–
samtidig med at EU’s generelle budget er presset pga., at
Storbritannien forlader EU.
Delegationen mødtes endvidere med to MEP’ere,
Soledad Cabezon Ruiz fra
den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet og MEP Jakop
Dalunde, De Grønne/EFA (TBC). Begge har været aktive i betænkning om
”Vurdering af gennemførelsen
af Horisont 2020 med henblik på
2/3
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 71: Rejserapport fra studieturen til Bruxelles.
1860169_0003.png
midtvejsevalueringen og forslaget til det 9. rammeprogram”, som EPs Udvalg
for Industri, Forskning og Energi (ITRE) afgav i juni 2017. Begge medlemmer
understregede problematikken omkring excellenceprincippet, der betyder, at
top-elite universiteter får en stor del af pengene fra Horizon-programmet og
en række øst- og sydeuropæiske lande får mindre, ligesom de fortalte
delegationen om de missioner, som EU står overfor at skulle vedtage indenfor
de kommende år.
Derudover hørte udvalget om EPRS
–
European Parliament Research
Service
–
som er Europa-Parlamentets egen forskningstjeneste og
tænketank, ligesom der var mulighed for an snak med den danske MEP
Morten Helveg Petersen (RV) om det parlamentariske arbejde i EU og hvilke
emner, der fylder i EU-politik lige nu.
Bilag 1
3/3