UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 65: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering af Horisont 2020: Maksimering af virkningen af EU's programmer for forskning og innovation, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 65
Offentligt

Notat

Modtager(e)

> Folketingets Europaudvalg

Kopi: Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-

ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Midt-

vejsevaluering af Horizon 2020: Maksimering

af virkning af EU’s pro-

grammer for forskning og innovation.

(COM(2018) 2 final)

Resumé

Kommissionen har den 11. januar 2018 vedtaget sin meddelelse om midtvejseva-

luering af

Horizon 2020: Maksimering af virkninger af EU’s programmer for forsk-

ning og innovation. I meddelelsen sammenfattes hovedkonklusionerne for arbejdet

med midtvejsevalueringen af programmet, og der udstikkes rammer og retning for,

hvorledes erfaringer kan anvendes, både i forhold til den resterende periode 2018-

2020 for Horizon 2020 programmet og for det fremtidige rammeprogram. Anbefa-

lingerne og forbedringer er i god overensstemmelse med danske forslag og priori-

teter.

Baggrund

Kommissionen har i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre lovgivning

foretaget en omfattende midtvejsevaluering af de første tre år af programmets

gennemførelse. Mere end 3.500 interessenter deltog i den offentlige høring om

midtvejsevalueringen, og der blev indsendt mere end 300 udførlige positionspapi-

rer.

Desuden er der gennemført yderligere tre selvstændige midtvejsevalueringer ved-

rørende Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), offentlige-

offentlige partnerskaber (P2P’er), offentlige-private

partnerskaber

(OPP’er) samt

andre initiativer.

Midtvejsevalueringen udgjorde dokumentationsgrundlaget for arbejdet i den uaf-

hængige Højniveaugruppe om maksimering af virkning af EU’s

forsknings- og

innovationsprogrammer under ledelse af Pascal Lamy, tidligere kommissær og

WTO præsident (prorektor Lykke Friis, Københavns Universitet, var medlem af

Højniveaugruppen).

Formål og indhold

Kommissionen bemærker, at de andre EU-institutioner har tilsluttet sig konklusio-

nerne fra midtvejsevalueringen. Det fremføres, at det er den almindelige opfattel-

se, at gennemførelsen af Horizon 2020 i det store hele er en succes. Hovedkon-

klusionerne af midtvejsevalueringen er følgende:



Horizon 2020 er attraktivt og relevant

–

mere end halvdelen af deltagerne i

programmet er nytilkomne i forhold til det det tidligere rammeprogram

–

FP7.

Yderligere er erhvervslivets deltagelse steget, og en større del af budgettet er

tilfaldet SMV’er.

Programmet

har reageret fleksibelt på nye politiske prio-

6. februar 2018

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

John Isaksen

Tel. 72 31 80 35

[email protected]

Ref.-nr.

18/005201-02

Side 1/5

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 65: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering af Horisont 2020: Maksimering af virkningen af EU's programmer for forskning og innovation, fra uddannelses- og forskningsministeren

riteringer, såsom migration og nødsituationer som f.eks. udbruddene

af Ebola og Zika.



Programmet giver enestående muligheder for tværfagligt samarbejde og net-

værksaktiviteter.



Horizon 2020 er på rette spor med hensyn til at yde et væsentligt bidrag til job-

skabelse og vækst

–

visse makroøkonomiske modeller viser, at den forventede

socioøkonomiske virkning senest i 2030 vil nå op på omkring 600 mia. EUR og

179.000 arbejdspladser.



Excellence som det centrale underliggende princip sikrer kvalitet.



Bestræbelser på forenkling har givet bonus.



Programmet har sikret betydelig merværdi for EU, da programmets additionali-

tet, dvs. at det ikke træder i stedet for national finansiering, er meget stærk.



Horizon 2020 giver valuta for pengene

–

administrationsomkostningerne ligger

under målet på 5 procent, hvilket er lavere end under FP7.



Evalueringer af partnerskabsinitiativer,

dvs. EIT, P2P’er, OPP’er

samt andre

initiativer, viser, at de er effektive med hensyn til at mobilisere yderligere priva-

te og offentlige midler og til at skabe sammenhæng mellem forsknings- og in-

novationsaktiviteter i hele Europa.

Hovedformålet med den samlede foreløbige evaluering var at uddrage erfaringer

til fremtidig brug baseret på en analyse af både stærke og svage sider. Dette vil på

den ene side bidrage til at forbedre gennemførelsen af Horizon 2020 programmet i

programmets sidste tre år (2018-2020). På den anden side er der mere langsigte-

de erfaringer, der kan anvendes ved udformningen af det efterfølgende ramme-

program for perioden efter 2020.

Kommissionen fremhæver følgende som de vigtigste erfaringer og forslag til for-

bedringer:



Programmet har vist sig at være underfinansieret, idet succesraten er faldet fra

18,5 procent i FP7 til 11,6 procent i Horizon 2020. Der ville have været behov

for yderligere 62,4 mia. EUR for at finansiere alle forslag, der er vurderet over

den strenge kvalitetstærskel. Kommissionen noterer sig, at den uafhængige

højniveaugruppe og andre EU-institutioner opfordrer til at investere mere i

forskning og innovation gennem det fremtidige rammeprogram i lyset af det nu-

værende programs styrker og merværdi for EU. Samtidig anføres, at EU-

finansieringen af forskning og innovation bør ledsages af ambitiøse nationale

og regionale midler for at nå investeringsmålet for FoU på 3 procent af EU’s

BNP.



Fortsat forenkling

–

Kommissionen vil fortsætte sit arbejde for yderligere for-

enkling for at støtte hurtigere innovationscyklusser og mindske den administra-

tive byrde, bl.a. gennem pilotaktioner i den resterende periode af Horizon 2020.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side2/5

Der lægges op til et forenklet afrapporteringsfokus på effekter i stedet for pro-

ces og med et formindsket fokus på indberetningsforpligtelser. Derudover vil

Kommissionen øge anvendelsen af projektfinansiering gennem engangsbeløb.



Støtte banebrydende innovation. Kommissionen anerkender den øgede betyd-

ning af markedsskabende innovation. Europa er et globalt videnskabeligt kraft-

center, men klarer sig ikke så godt inden for innovation. Adgangen til risikovillig

kapital i EU er ikke på niveau med Asien og USA. Mængden af venturekapital i

EU er kun en femtedel af niveauet i USA. Midtvejsevalueringen har afdækket et

vist potentiale for støtte til banebrydende, markedsskabende innovation, men

det konkluderes, at denne støtte skal styrkes væsentligt, bl.a. på baggrund af

de aktuelle foranstaltninger inden for det digitale marked, energiunionen og ka-

pitalmarkedsunionen. Det fremtidige rammeprogram bør udnytte komplementa-

riteten mellem tilskud og finansielle instrumenter med henblik på at tiltrække og

opskalere unge og hurtigt voksende innovative virksomheder, forbedre marke-

dets udnyttelse af forsknings- og innovations resultater og fremskynde innova-

tionsspredning. Målet bør være at bringe Europa i front med hensyn til mar-

kedsskabende innovation. Med henblik på dette iværksættes en første pilotfase

for et kommende europæisk innovationsråd i det sidste arbejdsprogram for Ho-

rizon 2020.



Skabe større gennemslagskraft gennem opgaveprioritering og inddragelse af

borgerne. Midtvejsevalueringen peger på, at der er behov for større gennem-

slagskraft og mere opsøgende arbejde over for borgerne. Dette er bl.a. vigtigt

for at forbedre kommunikationen om bidrag fra forskning og innovation til løs-

ning af de samfundsmæssige og teknologiske udfordringer, inddragelse af bor-

gere, kunder og slutbrugere i fastlæggelsen af programmets dagsorden og at

dets gennemførelse fører til mere innovation ved at stimulere brugerdrevet in-

novation og efterspørgslen efter innovative løsninger. I det næste rammepro-

gram bør forsknings- og innovationsprojekterne

beskæftige sig med EU’s politi-

ske målsætninger, indfange befolkningens fantasi, knytte forbindelser mellem

forskellige fagområder og sektorer og gå videre end det, der er muligt i dag.



Skabe større synergi med andre af EU’s finansieringsprogrammer og EU-

politikker. Der findes allerede synergier mellem Horizon 2020 og andre EU-

programmer, f.eks. struktur og investeringsfondene, den europæiske fond for

strategiske investeringer, instrumenterne for eksterne forbindelser, Connecting

Europe faciliteten og den fælles landbrugspolitik. Kommissionen anfører, at de

vil udnytte disse erfaringer og vil fokusere på at styrke synergier fra udform-

ningsfasen for programmerne for at sikre, at de forskellige instrumenter og pro-

grammer dækker hele innovationskæden. Prioriteringerne skal i højere grad på

linje med hinanden, medfinansieringsordningerne skal gøres mere fleksible og

kompatibiliteten af regler skal forbedres.



Styrkelse af det internationale samarbejde. Deltagelse fra tredjelande er faldet i

Horizon 2020 sammenlignet med FP7. Kommissionen vil på denne baggrund

styrke arbejdet i forhold til dette i det sidste arbejdsprogram for Horizon 2020.

Tilsvarende vil man i forbindelse med konsekvensanalysen af det fremtidige

program overveje forskellige muligheder for at stimulere internationalt samar-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side3/5

bejdet

for at sikre, at EU’s forskere kan samarbejde med de bedste og mest

hensigtsmæssige forsknings- og innovationspartnere i verden.



Styrke åbenhed. Der er gjort fremskridt med hensyn til at gøre videnskabelige

publikationer og data fra Horizon 2020 frit tilgængelige for bredere videnskabe-

lige kredse og offentligheden. Det anføres, at mindre end 70 procent af de pub-

likationer, der er fremstillet inden for programmet er frit tilgængelige. Kommis-

sion agter at videreudvikle sine politikker til støtte for dagsordenen

for ”Open

Science”. Alle publikationer bør være frit tilgængelige og alle data være

”Findable, Accessible, Interoperable and Re-uable” (FAIR-principperne).

På

denne baggrund vil Kommissionen undersøge mulighederne for i det næste

rammeprogram fuldt ud

at integrere ”Open Science” som et middel til at styrke

videnskabelig ekspertise, idet man drager nytte af borgernes deltagelse, bedre

reproducerbarhed af resultaterne og øget videreanvendelse af forskningsdata.



Rationalisere finansieringsrammerne. Der er i midtvejsevalueringen peget på,

at de mange instrumenter og initiativer og den medfølgende kompleksitet er

vanskeligt at forstå og kan føre til overlap, navnlig inden for rammerne af part-

nerskabsinstrumenter og initiativer. På kort sigt vil Kommissionen indarbejde

en række anbefalinger i de sidste tre år af Horizon 2020 og på længere sigt

undersøge mulighederne for at rationalisere og strømline

EU’s forskellige

forsknings- og innovationsinstrumenter. Endelig peges der på, at Kommissio-

nen i forhold til det fremtidige program vil undersøge metoder til at rationalisere

partnerskaber, styrke deres åbenhed og gennemsigtighed og knytte dem

sammen med

EU’s fremtidige

strategiske prioriteringer på forsknings- og inno-

vationsområdet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Meddelelsen vedrører midtvejsevalueringen af det europæiske forsknings- og

innovationsrammeprogram Horizon 2020, som i sagens natur ikke kan etableres

på nationalt niveau. Det vurderes endvidere, at meddelelsen ikke berører områder

og initiativer udover dem, som er relevante for programmets gennemførelse.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og

statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men det fremgår, at den forventede

socioøkonomiske virkning af Horizon 2020 programmet i hele EU senest i 2030 vil

nå op på omkring 600 mia. EUR og 179.000 arbejdspladser.

Høring

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side4/5

Meddelelsen har været i høring i EU-specialudvalget for forskning, og den har ikke

givet anledning til bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstaters holdning kendes ikke, men det forventes, at der vil

være en overvejende positiv holdning til meddelelsen.

10. Regeringens foreløbige, generelle holdning

Kommissionens forslag til forbedringer er i fin overensstemmelse med de forslag

og prioriteter, som Danmark har fremlagt i positionspapiret ”Early Danish position

on the next EU framework programme for research and innovation” af 16. maj

2017.

Forskning og innovation er en dansk prioritet i relation til et moderniseret EU.

Danmark støtter endvidere op om yderligere forenkling i rammeprogrammernes

struktur og administration, styrket fokus på innovation for at optimere investerin-

gerne i forskning, åben og let tilgængelighed til forskningspublikationer og data,

bedre kobling mellem forsknings- og innovations rammeprogrammet og andre EU

programmer og instrumenter samt styrket internationalt forsknings- og innovati-

onssamarbejde m.v.

Regeringen vil i det videre arbejde med Horizon 2020 i perioden 2018-2020 samt i

forhandlingerne for det fremtidige rammeprogram fortsat arbejde for at fremme

disse danske prioriteter. Regeringen lægger vægt på, at Kommissionens medde-

lelse ikke præjudicerer de kommende MFF-forhandlinger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side5/5