Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 46
Offentligt
1841187_0001.png
Status for anlægs- og byggeprojekter
2. halvår 2017
,
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
,
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Status for anlægs- og byggeprojekter
2. halvår 2017
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
4.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Status for anlægs- og byggeprojekter, 2. halvår 2017
Udgivet af:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Udarbejdet af:
ISBN netudgave:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
978-87-93292-31-4
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Indhold
| 5.
Indhold
1.
2.
3.
4.
4.1.
4.1.1.
INDLEDNING....................................................................................................... 8
STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE .............................. 11
EU-STØTTE ......................................................................................................... 12
JERNBANER ....................................................................................................... 14
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet ................................................................ 15
Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn transportpolitik ..................................................... 16
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem Ringsted og Odense .......... 16
Anlæg af ny station i Favrholm (syd for Hillerød) ................................................................................... 16
4.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK ..................................................................................................... 18
Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg .................................................................... 19
VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg .......................................................20
VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro ................................................................................... 21
VVM-analyse af hastighedsopgradering hhv. elektrificering af Nordvestbanen .................................... 22
VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn .......................................................................... 23
VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer ............................................................................................ 23
VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Hasselager................................................................................ 23
VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn........................................................................................... 24
VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord .................................................................................... 24
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger .................................................................... 25
Analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg ................................................................................................. 25
VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund ........................................................................................... 26
VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet .................................................................. 27
VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor .......................................................................................... 27
4.1.3. Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik........................................................................28
Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer .........................................................................28
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen .................................................. 29
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl. Enghave Station) ............................... 29
Beslutningsgrundlag for station i Jerne ...................................................................................................30
Beslutningsgrundlag for Esbjerg Nærbane ..............................................................................................30
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station .................................................................................30
Ny station ved Kalundborg Øst ................................................................................................................ 31
Beslutningsgrundlag for station i Laurbjerg ............................................................................................ 31
Beslutningsgrundlag for station i Stilling ................................................................................................ 31
4.2.
Baneprojekter............................................................................................................................................ 32
4.2.1. Projekter under gennemførelse ................................................................................................................ 32
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov ..................................................................................................... 32
Ny bane København-Ringsted .................................................................................................................. 33
Signalprogrammet .................................................................................................................................... 35
Ny bane til Aalborg Lufthavn ...................................................................................................................40
Fordelingsstation Vestfyn .........................................................................................................................40
Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-Næstved .................................... 41
Elektrificering af Aarhus
Aalborg (Lindholm) ..................................................................................... 42
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ............................................................................................................ 43
Internet i Tog ............................................................................................................................................ 43
4.2.2. Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder ........................................................................... 45
4.3.
Fornyelsesprojekter på baneområdet ...................................................................................................... 46
Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup ........................ 46
Valby-Svanemøllen ................................................................................................................................... 47
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
6.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Klampenborg
Helsingør (Kystbanen) .................................................................................................. 48
Sporombygning Ryomgård
Grenaa ...................................................................................................... 49
Valby-Frederikssund ................................................................................................................................ 49
Sporfornyelse af Ringsted
Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station .................................... 50
4.4.
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet .............................................................................................52
5.
5.1.
VEJE ................................................................................................................... 54
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet ....................................................................55
Særligt vedrørende genberegninger af større vejprojekters samfundsøkonomi .....................................55
VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede ................................................................................... 56
Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns ....................................................................................... 57
Undersøgelser af en midtjysk motorvej .................................................................................................... 57
VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød ............................................ 57
Forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i København .......................................................... 58
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Vejle
Skanderborg S .......................................................... 58
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Syd
Aarhus Nord .................................................. 58
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Nord
Randers N.................................................... 59
5.2.
Anlægsprojekter på vejområdet ............................................................................................................... 60
5.2.1. Igangværende projekter ........................................................................................................................... 60
Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3 ............................................................................................................. 60
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro) ............................................................................................. 61
Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape) ..................................................... 62
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape) ................................................................................................... 62
Storstrømsbroen ...................................................................................................................................... 63
Udbygning af Rute 11 gennem Ribe (Ribe Omfartsvej) .......................................................................... 64
Haderup omfartsvej ................................................................................................................................. 64
Udvidelse af E45, Aarhus S
Skanderborg S.......................................................................................... 65
Udvidelse af Vestfynske motorvej mellem Nr. Aaby og Odense V ......................................................... 65
5.2.2. Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder .......................................................................... 66
5.3.
Større vedligeholdelsesprojekter ............................................................................................................. 68
Mønbroen ................................................................................................................................................. 68
Spunsvæggen på Lyngbyvej ..................................................................................................................... 68
Vedligeholdelse af Gl. Lillebæltsbroen
fornyelse af vejbanen ............................................................. 69
Limfjordstunnelen
sætningsskader og indtrængning af havvand....................................................... 69
Efterslæbsnedbringelse mv. ...................................................................................................................... 71
5.4.
6.
6.1.
BYGNINGER ....................................................................................................... 74
Større igangværende byggeprojekter........................................................................................................ 77
Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Tårnet), Københavns Universitet .................... 77
Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Universitet .............................. 78
Copenhagen Plant Science Center 1, Københavns Universitet ................................................................79
Nybyggeri til Institut for Byggeri og Anlæg samt byggemodning af Campus Vest, Aalborg
Universitet ................................................................................................................................................ 80
Pharma Science Building, Københavns Universitet................................................................................ 80
Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet ...................................................................................... 81
KUA3 inkl. nyt Universitetstorv, Københavns Universitet ..................................................................... 82
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus Universitet ............................... 82
Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet .............................................................. 83
Genopretning af Københavns Politigård ................................................................................................. 84
Køb og ombygning af Augustenborg Slot ................................................................................................ 84
Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet ............................................................ 85
Ny Politistation i Torshavn ...................................................................................................................... 85
Politiets Uddannelsescenter Vest ............................................................................................................ 86
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Indhold
| 7.
6.2.
6.3.
6.4.
Status på UNILAB-midlerne ....................................................................................................................88
OPP-projekter ...........................................................................................................................................90
Christiania ................................................................................................................................................. 91
7.
LETBANER......................................................................................................... 93
Aarhus Letbane ......................................................................................................................................... 93
Odense Letbane ........................................................................................................................................ 96
Letbane i Ring 3 ........................................................................................................................................ 97
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet ............................................................ 99
8.
FEMERN BÆLT .................................................................................................100
Kyst til kyst-forbindelsen........................................................................................................................ 100
Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen .............................................................. 103
9.
9.1.
9.2.
9.3.
METROEN ......................................................................................................... 107
Cityringen ................................................................................................................................................ 107
Nordhavnsmetroen ..................................................................................................................................112
Sydhavnsmetroen ....................................................................................................................................114
10.
ØVRIGE PROJEKTER ......................................................................................... 117
Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund) .............................................................. 117
Undersøgelse af en fremskudt færgehavn ved Tårs ................................................................................118
11.
11.1.
11.2.
11.3.
11.4.
11.5.
11.6.
PULJEPROJEKTER PÅ TRANSPORTOMRÅDET ................................................ 119
Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik .......................................................................... 120
Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik ...................................... 124
Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK .......................................................................................... 126
Pulje til overkørsler ................................................................................................................................. 127
Pulje til øget tilgængelighed ................................................................................................................... 128
Brintpuljen .............................................................................................................................................. 129
12.
BILAG ............................................................................................................... 130
Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på baneområdet .......................................................... 130
Bilag 2: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjernbanen .................................................................. 131
Bilag 3: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på S-banen...................................................................... 132
Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet .......................................................................... 133
Bilag 5: Bygningsstyrelsens projekter, hvor der foreligger et godkendt aktstykke ........................................... 134
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0008.png
8.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
1.
Indledning
Status for anlægs- og byggeprojekter, herefter Anlægsstatus, giver en halvårlig orientering til
Folketingets Finansudvalg og Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg om status og
udvikling i anlægsprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Forbruget for
igangværende projekter er i denne publikation opgjort pr. 30. september 2017. Der afrapporte-
res på projekter igangsat med aftalerne om en grøn transportpolitik, om bedre og billigere kol-
lektiv trafik, Togfonden DK, finanslovsaftaler, samt enkelte tidligere igangsatte projekter.
Tabel 1.1 | Politiske aftaler indgået siden 2009 med relevans for Anlægsstatus
Aftale
Aftale om en grøn transportpolitik
Aftale om en moderne jernbane
Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer
Aftale om tillæg til aftale om nye initiativer som led i udmøntningen af
puljer
Aftale om visse vejprojekter
Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012
Aftale om finansloven for 2010
Aftale om bedre veje mv.
Aftale om fremrykning af indsatsen i 2010 for mere cykeltrafik og om
modulvogntog
Aftale om bedre mobilitet
Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre sikkerhed i
overkørsler
Aftale om Hypercard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.
Aftale om udmøntning af puljer til nye initiativer på transportområdet
Aftale om elektrificering af jernbanen mv.
Aftale om takstnedsættelser og pulje til forbedring af den kollektive
trafik
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kol-
lektive trafik
Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn mv.
Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.
Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen
Aftale om supercykelstier mv.
Aftale om letbane i hovedstaden, busser og cykler
Aftale om kollektiv trafik i yderområderne
Aftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og trafik-
sikkerhedsbyer
Aftale om finansloven for 2014
Dato
29. januar 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
5. november 2009
Forligskreds
Grøn transportpolitik
1
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre
Venstre, Det Konservative Folke-
parti og Dansk Folkeparti
Grøn transportpolitik, dog uden
Radikale Venstre
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
2
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti
Togfonden DK
3)
Grøn transportpolitik
Forligskredsen bag Lov om en
Cityring (lov nr. 552 af 6. juni
2007), dog uden Det Konservative
12. november 2009
2. december 2009
1. september 2010
26. november 2010
16. december 2010
5. maj 2011
17. november 2011
7. februar 2012
1. marts 2012
12. juni 2012
20. juni 2012
21. marts 2013
25. april 2013
16. maj 2013
19. juni 2013
25. juni 2013
14. november 2013
26. november 2013
Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK
Aftale om fremme af veterantogskørsel
Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen
14. januar 2014
28. januar 2014
21. februar 2014
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0009.png
Indledning
| 9.
Aftale
Dato
Forligskreds
Folkeparti
4)
Aftale om ungdomskort og fjernbusser
Aftale om opgradering til supercykelsti på Ring 4 og etablering af en
cykelstitunnel ved Kildedal Station
Aftale om indkøb af dobbeltdækkere
Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK
Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler
Trafikaftale 2014
Udmøntning af disponible midler i Infrastruktur-
fonden
Aftale om udmøntning af pulje til cykelstier og cykelparkering
Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområ-
der
Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling
Aftale om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen
Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe
mv.
Aftale om finansloven for 2017
26. februar 2014
13. marts 2014
1. april 2014
28. maj 2014
12. juni 2014
24. juni 2014
10. december 2014
22. maj 2015
26. maj 2015
4. marts 2016
26. august 2016
18. november 2016
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Togfonden DK
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Femern-forligskreds
5
Grøn transportpolitik
Venstre, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Dansk
Folkeparti
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Togfonden DK
Togfonden DK og Bedre og billigere
kollektiv trafik
Venstre, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Dansk
Folkeparti
Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motor-
vej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.
Aftale om udmøntning af midler i 2016 til nationale cykelruter
Aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv
trafik
Aftale om linjeføring af motorvej mellem Næstved og Syd motorvejen
(Rønnede)
Konklusioner fra møde i forligskredsen bag Togfonden DK
Aftale om togfonden og bedre/billigere kollektiv trafik
Aftale om finansloven for 2018
13. december 2016
16. december 2016
10. februar 2017
19. april 2017
30. juni 2017
7. september 2017
8. december 2017
1) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti.
2) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
3) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
4) Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Som en del af regeringen er
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti siden trådt ind i forligskredsen.
5) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti.
Orienteringen for 1. halvår 2017 blev fremsendt til Folketinget i juli 2017.
De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggørelse.
Der redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en del af status
indgår en gennemgang af den aktuelle budgetmæssige situation.
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der oprettet en Infrastruktur-
fond til finansiering af infrastrukturprojekter frem til og med 2020. Følgende tabel viser status
for Infrastrukturfonden pr. december 2017:
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0010.png
10.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 1.2 | Status for Infrastrukturfonden pr. december 2017
Midler i Infrastrukturfonden
Status på Infrastrukturfonden ultimo 2015
Tilførsler med tillægsbevillingslov 2016 (tilbageførsler fra billiggjorte vejprojekter)
Tilførsler med bevillingsafregning 2016 (tilbageførsler primært fra billiggjorte vejprojekter)
Tilførsler med finansloven for 2017 (tilbageførsler primært fra billiggjorte vejprojekter og Ny Bane Kø-
benhavn-Ringsted)
Udisponerede midler i alt
Reservation, Ringsted-Odense
Reservation, Havnerelateret infrastruktur (”Havnepakke”)
Udisponerede midler og reservationer i alt
Mio. kr.
(2017-priser)
974,7
777,9
483,5
1335,6
3571,8
552,1
107,2
4231,1
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0011.png
Status for træk på den centrale anlægsreserve
| 11.
2.
Status for træk på den centrale anlægsreserve
Det følger af Budgetvejledningen 2016, punkt 2.8.3.1, at Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet i Anlægsstatus giver en status for udmøntningen af den centrale anlægsreserve. I tabel-
len nedenfor gives et overblik over udmøntningen af den centrale reserve for så vidt angår
igangværende projekter. Ved nye ændringer siden forrige Anlægsstatus redegøres konkret for
baggrunden for udmøntningen. Dette gøres til sidst i kapitlet.
Tabel 2.1. Oversigt over udmøntning af den centrale anlægsreserve til igangværende projekter
(mio. kr. 2017-priser)
Projekt
Opgradering Hobro-Aalborg, 1. del
Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Signalprogrammet
Odense Letbane
Oprindelig
reserve
26,9
6,9
57,1
160,8
3.049,7
176,7
Tidligere udmøn-
tet reserve
63,6
6,6
49,7
91,7
3.049,7
119,3
Udmøntning siden
forrige anlægsstatus
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Resterende
reserve
-36,7
0,3
7,4
69,1
0,0
57,4
Anm.: Den centrale reserve er en porteføljereserve, og et projekt kan derfor godt have et større træk på reserven end dét, der
er skudt ind. Dette finansieres af andre projekter, der ikke får brug for reserven.
Den centrale reserve er et element i Ny Anlægsbudgettering
en række principper for, hvor-
dan der for større vej- og baneprojekter på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område
budgetlægges, styres og afrapporteres. Ny Anlægsbudgettering blev indført med akt. 16 af 24.
oktober 2006, og den konkrete udmøntning er beskrevet i en række dokumenter udarbejdet af
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
For projekter omfattet af Ny Anlægsbudgettering afsættes reserver (korrektionstillæg) svaren-
de til 30 pct. af projektets basisoverslag med henblik på at finansiere de fordyrelser, som erfa-
ringsmæssigt opstår som følge af uforudsete hændelser, ufuldstændig viden, mv. Af disse sva-
rer 10 pct. til projektreserven, der disponeres af anlægsmyndigheden. De resterende 20 pct. er
projektets bidrag til den centrale reserve. Adgang til midler i den centrale reserve skal godken-
des af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement og Finansministeriet efter
nærmere fastsatte regler. Projektets totaludgift er således basisoverslaget tillagt 10 og 20 pct.-
reserverne.
Den centrale reserve er en porteføljereserve, hvorfor et projekt i tilfælde af en væsentlig fordy-
relse kan blive tilført flere midler fra den centrale reserve, end det i sin tid bidrog med. Hvis
projektets totaludgift forventes overskredet med mere end 10 mio. kr. (for så vidt angår vejpro-
jekter) eller 10 pct. (for så vidt angår hovedparten af baneprojekter) forelægges projektet dog
for Finansudvalget, før der kan disponeres.
Der er afsat 1,4 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vedligeholdelsesindsats på statsvejnettet fra
2014-2017, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013.
Derudover er der med finansloven for 2014 afsat 0,6 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vej-
vedligeholdelse i 2018-2020. Udgiften finansieres af uforbrugte midler fra anlægsprojekternes
centrale reserver. Endvidere er der afsat 4,1 mia. kr. (2013-priser) på finansloven for 2014 til
en styrket vedligeholdelse af banenettet i 2015-2020, der på samme måde finansieres af pro-
jekternes centrale anlægsreserver. Midlerne overføres i takt med, at de centrale reserver frigi-
ves, idet indsatsen reduceres, hvis der ikke kan frigives tilstrækkelige midler. På finansloven
for 2017 er midlerne til vedligeholdelse af banenettet reduceret med 278,7 mio. kr. som led i
Signalprogrammets træk på den centrale anlægsreserve, jf. beskrivelsen af projektet under
kapitel 4.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0012.png
12.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
3.
EU-støtte
En række statslige anlægsprojekter modtager økonomisk støtte fra EU, enten fra TEN-T-
programmet (2007-2013) eller CEF-programmet (2014-2020).
Nedenstående tabeller viser EU-støtte, som er
tildelt
(dvs. givet tilsagn om) på nuværende
tidspunkt hhv. er
udbetalt
pr. ultimo november 2017.
Tabel 3.1 | EU-støtte til projekter finansieret via Infrastrukturfonden, igangværende tildelinger
Projekt
Signalprogrammet*
Tildelt EU-
støtte, mio. kr.
110,0
Udbetalt EU-
støtte, mio. kr.
35,4
* Den oprindeligt tildelte støtte til Signalprogrammet for indeværende EU-støtteperiode på 134,1 mio. kr. var baseret på en
fejl i støtteaftalen vedr. Ny Bane København-Ringsted. Fejlen er korrigeret, og støttebeløbet følgende reduceret med 24,1
mio. kr. Det samlede, tildelte støttebeløb til Signalprogrammet for indeværende EU-støtteperiode er således på 110 mio. kr.
Der er tildelt i alt 110,0 mio. kr. til to projekter inden for Banedanmarks Signalprogram: 57,8
mio. kr. til udrulning på Ny Bane København-Ringsted og ca. 52,2 mio. kr. til installation af
ombordudstyr. Begge støtteaftaler udløber ultimo 2018. Banedanmark er i dialog med Europa-
Kommissionen om, hvordan EU-støtten bedst muligt sikres i lyset af Signalprogrammets situa-
tion, jf. kapitel 4.2.1.
Tabel 3.2 | EU-støtte til projekter finansieret via Infrastrukturfonden, afsluttede tildelinger
Projekt
Ny Storstrømsbro (projektering)*
Udbygning af hhv. Køge Bugt-motorvejen og Helsingørmotorvejen (projektering)*
Forlængelse af motorvej E-20 til Esbjerg Havn (anlæg)*
Omfartsvej ved Nykøbing Falster (anlæg) *
Etablering af sikker rasteplads ved Kongsted Nord (anlæg)*
Ny bane til Aalborg Lufthavn (projektering)*
Elektrificering Esbjerg-Lunderskov (anlæg)**
Ny bane København-Ringsted (projektering)***
Dobbeltspor Vamdrup-Vojens (projektering + anlæg) *
Signalprogrammet****
Tildelt EU-
støtte, mio. kr.
111,8
14,2
25,3
42,4
3,0
3,7
86,1
227,9
95,9
118,5
Udbetalt EU-
støtte, mio. kr.
108,0
10,4
11,6
34,1
2,3
2,4
23,3
192,8
81,2
0,0
* Den udbetalte EU-støtte afviger fra den oprindelige tildeling, da projekterne blev afsluttet med et mindre forbrug i forhold
til det oprindeligt forventede. Idet EU-støtten beregnes ud fra en procentsats af de støtteberettigede omkostninger, betyder
et mindre forbrug en reduceret EU-støtte, men fortsat en samlet besparelse for projektet.
** Færdiggørelsesdato på Elektrificering Esbjerg-Lunderskov blev ændret fra den oprindelige forventning om ultimo 2015 til
foråret 2017, hvorfor hovedparten af den tildelte EU-støtten ikke har kunnet udnyttes, da støtteperioden ikke kunne forlæn-
ges udover 2015.
*** EU-støtten vedr. projektering af Ny Bane København-Ringsted kunne ikke udnyttes fuldt ud. Dette skyldes primært, at
delaktiviteterne bag to milepæle ikke kunne afsluttes fuldt ud inden for projektperioden.
**** For EU-budgetperioden 2007-2013 blev Signalprogrammet tildelt 118,5 mio. kr. i alt til to projekter (hhv. udrulning
early deployment
på strækningen Langå-Frederikshavn + et Onboard-projekt). Denne støtte kunne dog ikke udnyttes, da
Banedanmark pga. replanlægningen af programmets tidsplan ikke havde mulighed for at ibrugtage de støttede delprojekter
inden ultimo 2015, hvilket var en betingelse for den pågældende EU-støtte. Den udbetalte EU-støtte for EU-budgetperioden
2007-2013 endte således på 0 kr.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0013.png
EU-støtte
| 13.
Tabel 3.3 | EU-støtte til Femern Bælt-projektet
Projekt
Kyst-til-kyst, projektering og forberedende anlægsarbejder*
Kyst-til-kyst, anlægsfasen
Danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), projektering**
Danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), anlægsfasen
Tildelt EU-
Udbetalt EU-
støtte, mio. kr. støtte, mio. kr.
1.526
4.389
271
920
1.377
24
266
0
* Ultimo 2017/primo 2018 forventes det endeligt afklaret, hvor stor en andel af de tildelte 1.526 mio. kr., der kan udnyttes.
Idet der har været afholdt færre støtteberettigede omkostninger i perioden end forudsat i støtteaftalen, vil den udbetalte
støtte blive mindre end den tildelte støtte.
** Er slutafregnet med Europa-Kommissionen og dermed afsluttet.
EU-medlemslandene godkendte på møde i CEF-komiteen d. 12. december 2017 Kommissio-
nens indstilling om, at Ringsted-Femern Banen tildeles en støtte på 123,5 mio. EUR svarende
til ca. 920 mio. kr. Denne støtte er derfor føjet til tabellen ovenfor. EU-støtten tildeles konkret
til anlægsarbejdet på strækningen Ringsted-Nykøbing Falster samt ni broer på Lolland. Støtte-
tildelingen falder først endeligt på plads, når der i løbet af foråret 2018 indgås en støtteaftale
imellem Kommissionen og støttemodtagerne.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0014.png
14.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
4.
Jernbaner
Dette kapitel indeholder en oversigt over alle igangværende større anlægs- og fornyelsespro-
jekter på baneområdet
1
.
I afsnit 4.1 gives en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet. I
afsnit 4.2 gives en status for større anlægsprojekter under gennemførelse på baneområdet. I
afsnit 4.3 gives en status for de større fornyelsesprojekter under gennemførelse og i afsnit 4.4
gives en samlet status for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.
For en oversigt over puljeprojekter under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Banedanmark,
se kapitel 10.
Det bemærkes afslutningsvist, at en række projekter beskrevet i dette kapitel er afhængige af
Signalprogrammets udrulning på fjernbanen. Forligskredsen bag Signalprogrammet blev på et
møde d. 15. november orienteret om de kritiske forhold omkring fremdriften af projektet, og
forligskredsen bakkede op om en ny strategi for Signalprogrammets udrulning. Der tages i
løbet af 2018 stilling til en række konsekvenser for øvrige anlægsprojekter som følge af den nye
strategi, og det bemærkes, at dette kan medføre visse ændringer i forhold det i denne publika-
tion beskrevne.
Boks 1 | Markedssituationen på jernbaneområdet
Det er Banedanmarks opfattelse, at markedet for rådgivning er tæt på mætningspunktet med stigen-
de priser til følge. På markedet for entreprenørydelser har Banedanmark inden for det sidste års tid
oplevet, at entreprenørerne er blevet meget mere selektive i forhold til at søge om prækvalifikation i
forbindelse med udbud og at afgive tilbud. Dette betyder, at der ikke afgives helt så attraktive priser i
forbindelse med tilbudsgivningen som tidligere, hvor der var flere entreprenører om hvert udbud. I
forbindelse med Banedanmarks store sporombygninger i 2016 på hhv. strækningen Nyborg-Odense
og Køge Bugt-banen har Banedanmark også måttet sande, at sporombygningsprojekterne er blevet så
komplekse, at det volder problemer for entreprenøren at gennemføre dem. Banedanmark har derfor
iværksat en større evaluering af den samlede strategi for gennemførelsen af fornyelsesprojekter, samt
Banedanmarks rolle i projektforberedelsen. Dette har bl.a. ført til, at sporombygningen af Kystbanen
nu gennemføres over to år (i 2017 og 2018) i stedet for ét år som oprindeligt planlagt.
1
Totaludgifterne for en række projekter i dette kapitel er fortrolige af hensyn til statens forhandlingsposition ved udbud af
projekterne. Fortroligheden (af eksempelvis aktstykker) ophæves typisk efter kontraktindgåelse.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0015.png
Jernbaner
| 15.
4.1.
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneom-
rådet
I det følgende findes en oversigt over status på VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. på
baneområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpolitik (Infrastrukturfonden),
Togfonden DK samt aftaler om bedre og billigere kollektiv trafik.
Tabel 4.1 | VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. baneområdet
(mio. kr. 2017-priser)
Hjemmel / Aftale
Total-
udgift
Overholdelse af Forbrug pr.
totaludgift
30.09.17
Nej
8
Nej
8
Infrastrukturfonden
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af
banen mellem Ringsted og Odense
Anlæg af ny station i Favrholm (syd for Hillerød)
Togfonden DK
Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg
VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-
Aalborg
VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro
VVM-analyse af hastighedsopgradering hhv. elektrificering af
Nordvestbanen
VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn
VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer
VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Hasselager
VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn
1)
VVM-analyse af en ny bro over Vejle Fjord
1)
akt. 116 2008/2009
Aftale 7. februar 2012 og
Aftale 26. november 2010
Aftale 21. marts 2013
Aftale af 14. januar 2014
akt. 74 af 27. februar 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
Aftale af 14. januar 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
19,2
1,5
19,3
2,5
6,0
71,1
54,6
19,4
3)
20,5
32,7
63,1
38,8
4)
91,6
24,2
5)
5,4
20,5
6)
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
4)
6,0
69,0
45,7
16,6
0,0
0,0
44,1
36,4
92,1
2,3
0,4
8
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger
VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg
VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund
VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet
VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor
Bedre og billigere kollektiv trafik
Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
19,4
0,0
0,0
1,8
1,8
Aftale af 12. juni 2014
12,7
7)
12,0
7)
3,3
7)
1,3
7)
4,0
3,6
7)
1,6
7)
2,0
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
11,9
11,3
3,2
1,2
1,9
3,8
1,5
-
-
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-
Aftale af 12. juni 2014
banen
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl.
Aftale af 12. juni 2014
Enghave Station)
Beslutningsgrundlag for station i Jerne
Beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane
2)
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 22. maj 2015
akt. 139 af 6. sept. 2017
akt. 139 af 6. sept. 2017
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station
Ny station ved Kalundborg Øst
Laurbjerg station
Stilling station
1) Gennemføres af Vejdirektoratet
2) Gennemføres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
3) Heraf 2,1 mio. kr. til VVM af hastighedsopgradering på strækningen. Disse midler er omdisponeret fra projektet vedr.
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger. De resterende 17,3 mio. kr. vedrører analyse af elektrificering på
strækningen.
4) Overskridelsen af totaludgiften for VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord finansieres af et mindreforbrug på
VVM-undersøgelsen af en ny bane på Vestfyn. Derudover er bevillingen til VVM-undersøgelsen af en ny bane på Vestfyn
reduceret på bevillingsafregningen for 2016.
5) Der er disponeret 2,1 mio. kr. i VVM-midler fra øvrige regionale hastighedsopgraderinger til VVM-analysen af ha-
stighedsopgradering af Nordvestbanen.
6) I foråret 2016 er der tilført yderligere 6,0 mio. kr. til analyse af en linjeføring fra Gadbjerg.
7) Totaludgifterne for disse projekter er ændret siden de oprindelige tildelinger, hvilket skyldes omprioritering mellem
undersøgelserne samt omdisponering af overskydende midler til en analyse vedr. organiseringen af privatbaner.
Anm.:
”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften
for projektet
overholdes.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
16.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
4.1.1.
Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn transportpoli-
tik
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem
Ringsted og Odense
Projektet vedr. opgradering af banen Ringsted-Odense har til formål at nedsætte rejsetiden på
jernbanens hovedstrækning mellem København og Odense. I projektet undersøges muligheder
for hastighedsopgraderinger af den eksisterende bane på strækningen gennem tekniske opgra-
deringer og ændringer i infrastrukturens fysik med sigte på at realisere en reduceret rejsetid på
4-5 minutter mellem Ringsted og Odense.
Der er med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, samt efterfølgende justerin-
ger, afsat 19,2 mio. kr. (2017-priser) til udarbejdelse af beslutningsgrundlag. Der blev derud-
over reserveret 0,6 mia. kr. (2009-priser) til de efterfølgende anlægsarbejder.
Banedanmark har arbejdet med en række alternative muligheder for hastighedsopgradering af
banen. I marts 2016 er der foretaget testkørsler på de eksisterende kørestrømsanlæg på Store-
bæltsforbindelsen for at verificere, at anlæggene kan anvendes til kørsel med 200 km/t. Afrap-
portering af testkørslerne viser, at det med mindre justeringer af kørestrømsanlægget vil være
muligt at køre 200 km/t på såvel Banedanmarks del af strækningen Ringsted-Odense som i
Sund & Bælts Storebæltstunneller.
Banedanmarks arbejde med beslutningsgrundlaget er gennemført i samarbejde med Sund &
Bælt. Beslutningsgrundlaget blev fremsendt til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i no-
vember 2016. Det fremgår af dette, at en løsning, som reducerer rejsetiden mellem de to byer
med 4-5 minutter ved anvendelse af togmateriel, som kan køre 200 km/t, vil koste 570 mio. kr.
(2017-priser). Den samfundsøkonomiske forrentning af projektet er ca. 16 pct. (intern rente),
hvilket er højt for et opgraderingsprojekt.
Sund & Bælt har indledt deres del af projektet. Hvis statens del af projektet besluttes gennem-
ført, kan projektet først realiseres efter 2023 og med forventede meromkostninger på ca. 50
mio. kr. grundet udrulningen af Signalprogrammet og en udførelse, der er adskilt fra den plan-
lagte fornyelse, som gennemføres i 2019. Det konkrete tidspunkt vil afhænge af koordinerin-
gen med andre infrastrukturprojekter.
Anlæg af ny station i Favrholm (syd for Hillerød)
Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der afsat 48,7 mio. kr.
(2017-priser) som statsligt bidrag til etablering af en station i Favrholm (syd for Hillerød) ved
det planlagte regionshospital i Hillerød.
I samarbejde med kommunerne, regionerne og med Lokaltog (i Hillerød) er der udarbejdet
idéoplæg med muligheder og anbefalinger for en station i Favrholm.
Beslutningsgrundlag for projektet er offentliggjort i september 2017. Det samlede projekt vur-
deres at koste 140,5 mio. kr., hvoraf de anslåede statslige udgifter er 62,7 mio. kr. og overstiger
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 17.
dermed den afsatte bevilling til projektet med 14,0 mio. kr. Forligskredsen bag aftalerne om en
grøn transportpolitik har på et møde d. 28. september 2017 besluttet at finansiere merudgif-
terne ved at overføre midler fra projektet vedr. modernisering af Nordhavn Station, der er sat i
bero, jf. kapitel 11. Udover den statslige bevilling medfinansieres det samlede stationsprojekt af
DSB, Hillerød Kommune og Lokalbanen/Region Hovedstaden.
Den nye station i Favrholm var tidligere planlagt åbnet i december 2021 forud for åbning af det
kommende regionssygehus i Region Hovedstaden i 2022. Banedanmarks udrulning af det ny
signalsystem på S-banen afsluttes imidlertid først i 2021, og det vil derfor først være muligt at
gennemføre ændringer i banestrækningen efterfølgende, hvilket betyder, at stationen tidligst
kan åbne i 2022.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0018.png
18.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
4.1.2.
Undersøgelser i regi af Togfonden DK
Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK blev indgået d. 14. januar
2014 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og
Enhedslisten. Efterfølgende har forligskredsen indgået en række togfondsaftaler, hvoraf afta-
len af 30. juni 2016 opdeler projekterne i en såkaldt fase 1 (projekter der ønskes realiseret på
kort sigt) og fase 2 (projekterne der ønskes realiseret på lang sigt).
Af finanslovsaftalen for 2017 (V, DF, LA og K) fremgår følgende:
”Regeringen
noterer sig, at forligspartierne bag Aftale om Togfonden DK (S, DF, SF, RV, og
EL) d. 30. juni 2016 har indgået aftale om en fase 1, der ud over de indbudgetterede tog-
fondsprojekter på regeringens finanslovsforslag for 2017 omfatter en ny bane på Vestfyn,
hastighedsopgradering Fredericia-Hobro og hastighedsopgradering Hobro-Aalborg. Det er i
aftalen alene hastighedsopgraderingen Hobro-Aalborg, som er forudsat igangsat i 2017.
[…]
”Transport-
og Bygningsministeren vil i foråret 2017 indkalde forligspartierne bag togfon-
den DK til en tilbudsgående drøftelse af økonomien vedr. projekterne i fase 1”.
Regeringen har i maj-juni 2017 haft tilbundsgående drøftelser med forligskredsen om økono-
mien bag Togfondens fase 1-projekter, og der er blevet fremsendt kvalitetssikrede beslutnings-
grundlag og anlægsoverslag til forligskredsen for elektrificering af Fredericia-Aarhus-Aalborg
og Roskilde-Kalundborg samt for opgradering mellem Fredericia og Hobro. Desuden er der
blevet fremsendt beslutningsgrundlag for opgradering Hobro-Aalborg til 160 km/t samt øget
kapacitet til togtrafikken i Nordjylland på strækningen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring.
Derudover modtog forligskredsen d. 23. juni 2017 en særskilt orientering om status for fase 1-
projekterne.
I oktober 2017 offentliggjorde Banedanmark beslutningsgrundlag for projekter med ombyg-
ning af Aarhus H. I den forbindelse blev økonomien for projekter med elektrificering, kapaci-
tetsudvidelse og perronforlængelse på Aarhus H gennemgået med forligskredsen.
For god orden skyld er projekterne i det følgende angivet som tilhørende henholdsvis fase 1
eller fase 2 i Togfonden.
Status for forlodsovertagelser i Togfonden
Der er i forligskredsen tidligere afsat midler på finansloven til forlodsovertagelser (det vil sige
tidlig/fremrykket ekspropriation) i forbindelse med en række projekter under planlægning, jf.
projekterne under dette delkapitel. Nedenstående tabel viser status for afholdte udgifter til
forlodsovertagelser pr. 1. november 2017 på de pågældende projekter.
Projekt
Projekter under forberedelse af Banedanmark
Ny bane Hovedgård-Hasselager
Ny bane til Billund
Hastighedsopgradering Fredericia-Hobro
Finansiering
Pulje afsat på finansloven for 2015
20,0
Forbrug pr. 1.
november 2017
26,5
19,5
5,4
1,6
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0019.png
Jernbaner
| 19.
Udlæg af § 28.63.08 Anlægsprojekter på jernbanen
6,5
Projekter under forberedelse af Vejdirektoratet
Ny bane på Vestfyn
Ny bro over Vejle Fjord
Finansiering
Pulje afsat på finansloven for 2015 og 2016
143,3
65,9
77,4
174,1
Udgiften til forlodsovertagelser udlignes på et senere tidspunkt. Hvis projektet sættes i gang,
vil udgiften indgå i den kommende projektbevilling. Hvis det besluttes at sætte projektet i be-
ro, afhændes de erhvervede ejendomme.
Udgifter ud over de pt. afsatte på finansloven afholdes indtil videre ved udlæg af Banedan-
marks og Vejdirektoratets anlægsbevillinger. Udlæggene tilbageføres ved afklaring af projek-
terne, jf. ovenfor. Hvis der på et senere tidspunkt viser sig ikke at være midler på de relevante
bevillinger til at opretholde udlæggene, vil der blive søgt en særskilt bevilling.
Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg
Med afsæt i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 er der tidligere gennemført
en VVM-undersøgelse af en hastighedsopgradering af strækningen til 160 km/t inkl. nedlæg-
gelse af de sidste overkørsler. Forligskredsen bag aftalen om en grøn transportpolitik har be-
sluttet at foretage en supplerende VVM-vurdering af en opgradering fra 160 km/t til maksi-
malt 200 km/t. Der er i denne forligskreds reserveret 76,1 mio. kr. (2017-priser) til opgrade-
ringen til 160 km/t.
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
i forligskredsen bag Togfonden DK besluttet at afsætte yderligere 114,1 mio. kr. (2017-priser)
til opgraderingen fra 160 km/t til 200 km/t mellem Hobro og Aalborg. Projektet indgår endvi-
dere som en del af opgraderingen og forberedelse til elektrificering mellem Fredericia-Aalborg,
som indgår i Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014.
Projektet tilhører Togfondens fase 1.
Det opdaterede anlægsoverslag for opgraderingen til 160 km/t beløber sig til 167,6 mio. kr.
Dermed er der tale om en fordyrelse på 91,5 mio. kr. i forhold til det i 2012 estimerede.
For så vidt angår opgraderingsprojektet til 200 km/t vurderedes der at være tale om en så væ-
sentlig fordyrelse, at undersøgelsen tidligere blev sat i bero, jf. tidligere orientering herom i
Anlægsstatus.
Efter aftale på et møde den 14. juni 2017 med forligskredsen bag Togfonden DK har transport-,
bygnings- og boligministeren bedt Banedanmark om at igangsætte detailprojekteringen af en
hastighedsopgradering til 200 km/t på strækningen Hobro-Aalborg koordineret med en plan-
lagt sporfornyelse på samme strækning.
Hastighedsopgraderingen til 200 km/t etapeopdeles dog i en sydlig strækning (Hobro-
Skørping) og en nordlig strækning (Skørping-Aalborg). Det er Banedanmarks vurdering, at
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
20.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
udgifterne til den sydlige strækning svarer til den samlede afsatte bevilling til hastighedsop-
gradering (både til 160 km/t og til 200 km/t) på 190 mio. kr.
Den nordlige strækning projekteres med to løsninger: enten en hastighed på 200 km/t eller
nuværende hastighed på 120 km/t
svarende til at der alene gennemføres den planlagte spor-
fornyelse.
Projektet med en hastighedsopgradering til 200 km/t på hele strækningen igangsættes med
finansloven for 2018.
Det bemærkes, at hastigheden på strækningen først kan øges til 200 km/t i forbindelse med
udrulning af de nye signaler (ERTMS) på strækningen, forventeligt i 2024.
VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og
efterfølgende akt 74 af 27. februar 2014 er der afsat 71,1 mio. kr. (2017-priser) til projektering
af de forberedende arbejder, herunder en VVM-undersøgelse af en elektrificering af stræknin-
gen mellem Fredericia og Aalborg.
Projektet tilhører Togfondens fase 1.
Den offentlige høring om VVM-undersøgelse af elektrificering af delstrækningen Aarhus-
Aalborg/Lindholm (inkl. Aarhus H) blev gennemført i oktober og november 2016, mens tilsva-
rende høring for delstrækningen Fredericia-Aarhus blev gennemført i maj-juni 2017.
Beslutningsgrundlag for elektrificering af begge delstrækninger blev fremsendt til forligskred-
sen i maj 2017. Resultatet af den offentlige høring om strækningen Fredericia-Aarhus er siden
sendt til forligskredsen og Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i oktober 2017 i et notat
med ændringer i forhold til miljø og økonomi.
Der var i forligskredsen oprindeligt reserveret 4.740 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelse af
selve anlægsarbejderne for elektrificeringen af den samlede strækning Fredericia-Aalborg. I
beslutningsgrundlagene er elektrificeringen af den samlede strækning vurderet til 5.355 mio.
kr. (2017-priser) svarende til en samlet fordyrelse på 615 mio. kr. i forhold til reservationen.
Finansudvalget har med fortroligt akt X af 29. juni 2017 tiltrådt igangsættelse af projektet
vedr. elektrificering af delstrækningen Aarhus-Aalborg (Lindholm) ekskl. Aarhus H. Der hen-
vises til kapitlet over igangværende projekter.
Projektet vedrørende delstrækningen Fredericia-Aarhus igangsættes med finansloven for
2018.
Ud over beslutningsgrundlag for elektrificering af de to delstrækninger har Banedanmark i
oktober 2017 afrapporteret et beslutningsgrundlag for ombygninger på Aarhus H, herunder
elektrificering af stationen. Anlægsøkonomien for elektrificeringen af stationen er inkluderet i
den samlede anlægsøkonomi for elektrificeringen, som nævnt ovenfor.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 21.
Forligspartierne bag Togfonden DK har på et møde den 25. oktober 2017 valgt at følge trans-
port-, bygning- og boligministerens indstilling om at sænke sporene på Aarhus H, således at
der etableres den nødvendige frihøjde til at elektrificere banegården. Derved bevares Bruun
Bro og Bruuns arkade ved Aarhus H.
Denne ”sporsænkeløsning”
medfører en besparelse på ca.
64 mio. kr. (2017-priser) i forhold til den afsatte ramme for projektet med elektrificering af
Aarhus H, hvilket indebærer, at den samlede fordyrelse for elektrificering på strækningen Fre-
dericia-Aalborg nu er på ca. 551 mio. kr.
VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og
efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 54,6 mio. kr. (2017-priser) til at gennemføre
en VVM-proces og udarbejde beslutningsgrundlag for en hastighedsopgradering af eksisteren-
de jernbanestrækninger Fredericia-Vejle, Vejle-Horsens-Hovedgård, samt kapacitetsudbyg-
ning omkring Aarhus H. Dertil opgraderes strækningen Aarhus-Hobro.
Projekterne tilhører Togfondens fase 1.
Jernbanestrækningerne mellem Fredericia og Hobro
Den offentlige høring om VVM-undersøgelse af hastighedsopgradering af delstrækningen Aar-
hus-Hobro blev gennemført i oktober og november 2016, mens tilsvarende høring for dels-
trækningen Fredericia-Aarhus blev gennemført i maj-juni 2017.
Beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring) for hastighedsopgradering på delstræk-
ningen Aarhus-Hobro samt Fredericia-Aarhus blev fremsendt til forligskredsen og til Trans-
port-, Bygnings- og Boligudvalget i maj 2017. Beslutningsgrundlagene afrapporterer på gevin-
ster og anlægsomkostninger forbundet med hastighedsopgraderingen. Resultatet af den of-
fentlige høring om strækningen Fredericia-Aarhus er siden sendt til forligskredsen og til
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i oktober 2017 i et notat.
Der er i forligskredsen reserveret 1.788 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelsen af anlægsar-
bejderne på strækningen, dvs. eksklusiv kapacitetsudvidelse og perronforlængelser på Aarhus
H. I beslutningsgrundlagene er hastighedsopgradering af den samlede strækning vurderet til
2.537 mio. kr. (2017-priser), svarende til en samlet fordyrelse på 749 mio. kr.
Forudsat politisk beslutning i foråret 2018 vil arbejderne på delstrækningen Aarhus-Langå
kunne indgå i forbindelse med fornyelsesarbejder på strækningen og gennemføres i 2021. Som
forligspartierne i Togfonden DK blev orienteret om i juni 2017 kan hastighedsopgraderingen
mellem Fredericia og Aarhus dog tidligst gennemføres efter udrulning af Signalprogrammet og
elektrificering af strækningen, hvilket vil sige tidligst i 2024. Det samme gør sig gældende for
delstrækningen Langå-Hobro, der tidligst kan gennemføres i 2025.
Projektet vedr. delstrækningen Aarhus-Langå igangsættes med finansloven for 2018.
Kapacitetsombygning af Aarhus H
Udover beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering af strækningerne mellem Fredericia og
Hobro har Banedanmark i oktober 2017 offentliggjort et beslutningsgrundlag for ombygninger
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
22.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
på Aarhus H, herunder en kapacitetsudvidelse af stationen. Anlægsøkonomien for kapacitets-
udvidelsen af stationen er, som nævnt ovenfor, ikke inkluderet i anlægsøkonomien for ha-
stighedsopgraderingerne.
Det har været vurderet, at gennemførelsen af kapacitetsudvidelsen samt et ny perronspor 8
samlet ville beløbe sig til 129 mio. kr. (2017-priser). I beslutningsgrundlaget er kapacitetsudvi-
delsen imidlertid vurderet til 59 mio. kr., og det nye perronspor 8 er vurderet til 40,4 mio. kr.
forudsat samtidig gennemførelse med øvrig kapacitetsudvidelse. Udgifterne til kapacitetsudvi-
delsen vil kunne finansieres af mindreforbrug i elektrificeringsprojektet mellem Fredericia-
Aarhus H., da forligskredsen på et møde den 25. oktober 2017
har besluttet sig for ”Sporsæn-
keløsningen” til elektrificeringen af Aarhus H,
som medfører en besparelse på 64,0 mio. kr.
Beslutningsgrundlaget for Aarhus H indeholder desuden vurdering af anlægsomkostningerne
ved to muligheder for perronforlængelser på stationen. Disse er vurderet til hhv. 261 mio. kr.
og 299 mio. kr. (2017-priser). Der er i forligskredsen reserveret midler til perronforlængelser-
ne i Togfondens fase 2.
VVM-analyse af hastighedsopgradering hhv. elektrificering af Nordvestbanen
Med den politiske aftale om Togfonden DK af 14. januar 2014 blev det besluttet at gennemføre
en elektrificering af strækningen mellem Roskilde-Kalundborg og en opgradering af hastighe-
den fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t mellem Holbæk og Kalundborg. Derudover udrul-
les Signalprogrammet på strækningen, ligesom der er planlagt gennemførelse af fornyelsesar-
bejder.
Projektet med elektrificering mellem Roskilde-Kalundborg tilhører Togfondens fase 1, mens
opgraderingsprojektet tilhører Togfondens fase 2.
Elektrificeringen er koordineret med fornyelsen og udrulningen af nye signaler på stræknin-
gen, mens hastighedsopgraderingen først kan gennemføres på et tidspunkt efter 2024, når
udrulningen af nye signaler er afsluttet. Det præcise tidspunkt vil afhænge af koordinering
med andre infrastrukturprojekter.
Beslutningsgrundlaget for elektrificeringen blev udarbejdet i perioden 2016-2017 inden for en
samlet økonomisk ramme på 17,3 mio. kr. Beslutningsgrundlaget blev fremsendt til forligs-
kredsen i maj 2017, og den offentlige høring om projektet blev gennemført i maj og juni 2017.
Der er i forligskredsen reserveret 1.203 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelsen af anlægsar-
bejderne. I beslutningsgrundlaget er elektrificering af den samlede strækning vurderet til 1.139
mio. kr. (2017-priser) svarende til en billiggørelse på 64 mio. kr.
Resultatet af den offentlige høring om elektrificering af banen er sendt til forligskredsen og
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i oktober 2017 i et notat, som konkluderer, at hørings-
svarene ikke har givet anledning til ændringer i forhold til miljø og økonomi.
Forudsat politisk beslutning om igangsættelse senest ultimo 2017 kan elektrificeringen ibrug-
tages ultimo 2021.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 23.
Projektet vedr. elektrificering af Roskilde-Kalundborg igangsættes med finansloven for 2018.
Den nye strategi for udrulning af Signalprogrammet indebærer, at de eksisterende signaler på
strækningen Roskilde-Holbæk immuniseres, så de kan tåle den elektriske støj fra de kommen-
de kørestrømsanlæg.
VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og akt
124 af 19. juni 2014 blev der afsat 20,5 mio. kr. (2017-priser) til at gennemføre en VVM-
undersøgelse af en elektrificering af strækningen Aalborg-Frederikshavn.
Projektet tilhører Togfondens fase 2.
VVM-undersøgelsen forventes igangsat i perioden 2021-23.
VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og akt
124 af 19. juni 2014 blev der afsat 32,7 mio. kr. (2017-priser) til at gennemføre en VVM-
undersøgelse af en elektrificering af strækningen Vejle-Struer.
Projektet tilhører Togfondens fase 2.
VVM-undersøgelsen forventes igangsat i perioden 2021-23.
VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Hasselager
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
afsat 63,1 mio. kr. (2017-priser) i perioden 2015-17 til at gennemføre en VVM-proces for en ny
23 km lang højhastighedsbane fra Hovedgård nord for Horsens til Hasselager syd for Aarhus
og udarbejde beslutningsgrundlag for projektet, som sammen med de øvrige projekter i Tog-
fonden DK muliggør en gennemførelse af kapacitets- og rettidighedsfremmende initiativer.
Der er tidligere skitseret to alternative linjeføringer, som sammen med øvrige relevante forslag
vil blive undersøgt som en del af arbejdet med VVM-vurderinger og beslutningsgrundlag. Der
er således tre linjeføringer, som indgår i VVM-undersøgelsen: henholdsvis vest for, øst for og
ved Solbjerg by. På den sydlige del af strækningen undersøges også en alternativ linjeføring øst
om Hovedgård skov.
Forligskredsen bag Togfonden besluttede på et møde i februar 2017, at VVM-undersøgelsen
først færdiggøres i 2018 af hensyn til Banedanmarks arbejde med øvrige beslutningsgrundlag i
Togfondens fase 1, jf. finanslovsaftalen for 2017.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
24.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Offentliggørelse af VVM-redegørelsen er udskudt til årsskiftet 2017/18, hvor der gennemføres
en otte ugers offentlighedsfase. Efterfølgende udarbejdes et høringsnotat og medio 2018 en
indstilling om projektet.
VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og
efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 67,3 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelse
af en VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn med henblik på rejsetidsreduktion og øget
kapacitet. Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet.
Projektet er en del af Togfondens fase 1.
Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar 2015, og
der er offentliggjort et høringsnotat.
Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de to optimerede linjeføringsforslag, som vil
indgå i det videre VVM-arbejde. I efteråret 2015 blev der i samarbejde med Energinet besluttet
at udarbejde et tillæg til VVM-analysen vedr. gas og el ledninger på strækningen. Der er siden
tilføjet en tredje linjeføring, et kombiforslag af den nordlige og sydlige linjeføring.
Beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring), indeholdende en indstilling vedr. den
sydlige linjeføring til 4.217 mia. kr. (2017-priser), blev oversendt til Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget i december 2016.
Forligskredsen bag Togfonden DK har med en aftale af d. 7. september truffet beslutning om at
gennemføre den nordlige linjeføring. I den forbindelse ophæves byggelinjer og byggelinjepå-
læg på det sydlige forslag og kombiforslaget.
Tidsplanen for projektet indebærer igangsættelse i 2020, hvorfor der ud over udgifter til for-
lodsovertagelser (jf. ovenfor) ingen udgifter er i 2018-19.
VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og
efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 91,6 mio. kr. (2017-priser) til en VVM-
undersøgelse af en ny bane over Vejle Fjord, bl.a. med henblik på øget kapacitet. Undersøgel-
sen gennemføres af Vejdirektoratet.
Projektet indgår i Togfondens fase 2.
Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar 2015, og
der er offentliggjort et høringsnotat. Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de fire
linjeføringsforslag, som vil indgå i det videre VVM-arbejde. Disse omhandler tre broforslag
samt en tunnelløsning.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 25.
VVM-undersøgelsen blev offentliggjort i december 2016, og høringsfasen løb frem til primo
februar 2017, hvor der blev afholdt to borgermøder. Beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvali-
tetssikring) er oversendt til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i maj 2017, herunder en
indstilling af to ligeværdige linjeføringer: Linjeføringsforslag A (broløsning) til ca. 4,9 mia. kr.
(2017-priser) og linjeføringsforslag D (tunnelløsning) til 5,2 mia. kr. (2017-priser)
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
afsat 1.102,4 mio. kr. (2016-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennemføre ha-
stighedsopgradering af en række regionale banestrækninger, som efter indførelsen af det nye
signalsystem kan opgraderes til højere hastigheder.
Projekterne er del af Togfondens fase 2.
De regionale hastighedsopgraderinger omfatter følgende strækninger: Aalborg-Frederikshavn,
Sønderborg-Tinglev, Bramming-Tønder, Esbjerg-Holstebro, Langå-Struer, Vejle-Struer, Stru-
er-Thisted samt Skanderborg-Skjern.
I perioden 2014-2015 er der indenfor en økonomisk ramme på 2,5 mio. kr. skabt et samlet
overblik over en mulig tidsplan for opgradering af strækningerne.
Undersøgelsen indikerede, at der fortsat vil være væsentlige rejsetidsbesparelser på de fleste af
strækningerne, men også at opgraderingerne vil være væsentligt dyrere end tidligere antaget.
Undersøgelsen indikerede endvidere, at rejsetidsbesparelser, anlægsudgifter og tidsplan i vidt
omfang afhænger af en række forudsætninger, som kan ændre sig (f.eks. fremtidigt valg af
køreplan, krydsningsstationer m.v.). Der foretages derfor yderligere konsolideringer i forbin-
delse med det videre arbejde med beslutningsgrundlag for de enkelte strækninger.
Beslutningsgrundlag for de regionale hastighedsopgraderingsprojekter udarbejdes i 2018-
2019. I den forbindelse vil det blive vurderet, om der er behov for egentlige VVM-
undersøgelser.
Analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og akt
124 af 19. juni 2014 blev der afsat 5,4 mio. kr. (2017-priser) til at gennemføre en VVM-
undersøgelse af perroner mv. på Ny Ellebjerg Station. Der er på finansloven for 2017 reserve-
ret 164,7 mio. kr. til anlæg af projektet.
Projektet er en del af Togfondens fase 1.
Undersøgelsen var planlagt igangsat i 2020. Men da det har vist sig, at placeringen af kom-
mende perroner på Ny Ellebjerg Station er væsentlig for en udformning af adgangsveje og
gangtunnel til den kommende Ny Ellebjerg metrostation, er visse aktiviteter i projektet med at
undersøge placering af perroner fremrykket til perioden februar-november 2017. Arbejdet
koordineres med Metroselskabet og DSB.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
26.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Med de hidtidige undersøgelser er der foretaget en screening af en række tænkelige løsninger
for etablering af perroner på Øresundssporene. På den baggrund kan visse muligheder fravæl-
ges, eftersom de vurderes at medføre markant højere omkostninger end det reserverede beløb,
og eftersom løsningerne desuden vil være meget indgribende for trafikken under anlægsperio-
den. Det gælder ø-perronløsninger og visse løsninger med sideperroner. Tilbage står løsninger
med sideperroner. Der findes endvidere to principielle løsninger til udformning af gangforbin-
delse til Følager. Alle foreslåede løsninger er koordineret med de indtil nu besluttede elemen-
ter i det ny fælles stationsanlæg, som kan håndtere det stærkt øgede passagertal på Ny Elle-
bjerg Station i fremtiden. Endeligt valg af løsning hænger bl.a. sammen med, hvilke adgangs-
veje, der anlægges som primære, samt til de endelige rammer for byggeprojektet henover ba-
nearealet, jf. kapitel 9.3 om Sydhavnsmetroen. Denne koordination pågår i en arbejdsgruppe i
samarbejde med Metroselskabet og Københavns Kommune. Desuden vil der fremadrettet blive
udarbejdet mere dybdegående analyser og mere grundige anlægsoverslag med henblik på be-
slutning af valg af løsning.
VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund
Med Aftale om Togfonden DK fra 14. januar 2014 er det besluttet at igangsætte undersøgelser
af en ny jernbaneforbindelse til Billund Lufthavn. Med Aftale om fremrykning af investeringer
mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det besluttet, at den nye baneforbindelse til Billund
skal være en jernbane fra Jelling til Billund, alternativt fra Gadbjerg til Billund. Der er afsat
770,3 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelse af selve projektet, og derudover er der afsat 20,5
mio. kr. til gennemførelse af VVM-analyse. Banen vil først kunne anlægges efter Signalpro-
grammet er udrullet på strækningen Vejle-Struer, hvilket pt. forventes at ske i 2022.
Projektet er en del af Togfondens fase 2.
Med VVM-undersøgelsen afdækkes muligheder for at etablere en enkeltsporet jernbane til
Billund Lufthavn med forlængelse til Billund by/Legoland og med tilslutning til den eksiste-
rende Vejle-Herning-bane ved Jelling eller ved Gadbjerg. Der undersøges tre linjeføringer: En
sydlig og en nordlig linjeføring fra Jelling til Billund og en linjeføring fra Gadbjerg til Billund.
Der har desuden været screenet en Farre linjeføring, men denne er efterfølgende fravalgt.
Som en del af VVM-undersøgelsen afdækkes behovet for en evt. kapacitetsudvidelse mellem
Vejle og Jelling. Der foretages desuden supplerende VVM-undersøgelser af tre alternative sta-
tionsplaceringer ved Billund Lufthavn. Banedanmark gennemfører og afholder udgifterne til
en analyse af to stationsplaceringer: en foran terminalen og en langs Lufthavnsvej. Lufthavnen
gennemfører og afholder udgifterne til en analyse af en nedgravet stationsløsning ved termina-
len.
Forligskredsen bag Togfonden har på et møde i februar 2017 besluttet, at VVM-undersøgelsen
først kan færdiggøres i 2018 af hensyn til Banedanmarks arbejde med øvrige beslutnings-
grundlag i Togfondens fase 1, jf. finanslovsaftalen for 2017.
VVM-redegørelsen er offentliggjort i december 2017, hvorefter der gennemføres en otte ugers
offentlighedsfase. Efterfølgende udarbejdes et høringsnotat og medio 2018 en indstilling om
projektet.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 27.
VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er det
besluttet at afsætte 52,2 mio. kr. (2017-priser) til at undersøge og udbygge kapaciteten på
strækningen Herning-Holstebro med henblik på at skabe grundlag for at køre direkte tog mel-
lem Aarhus og Holstebro.
Projektet er en del af Togfondens fase 2.
VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2021.
VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor
Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 blev det besluttet at etablere
en station ved det kommende regionalhospital ved Gødstrup, der er udskudt fra 2016 til 2019.
Stationen skulle umiddelbart kun have ét spor, men Banedanmark har vurderet, at etablerin-
gen af et ekstra spor, som vil forbedre mulighederne for trafikering af stationen, vil koste 42
mio. kr., hvis det etableres efter Signalprogrammets udrulning på strækningen i 2020.
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
afsat i alt 43,9 mio. kr. (2017-priser) til VVM-undersøgelse og anlæg af projektet.
Projektet er en del af Togfondens fase 2.
VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2020-2021.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
28.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
4.1.3.
Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik
Den 12. juni 2014 blev der mellem SR-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten indgået Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler. Ifølge aftalen skal Ba-
nedanmark og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i perioden 2014-16 udarbejde beslutnings-
grundlag for en række projekter, jf. akt 148 af 4. september 2014 og tabel 4.1. Derudover er der
i forligskredsen indgået Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområ-
der af 22. maj 2015. Endelig er der i forligskredsen indgået en aftale af 10. februar 2017 og af 7.
september 2017, der udmøntes ved akt 138 af 6. september 2017 og finansloven for 2018.
Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer
Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 er det besluttet at igang-
sætte undersøgelser af Ring Syd, som er et nyt togsystem fra Roskilde via Ny Ellebjerg til Kø-
benhavns Lufthavn, Kastrup. En forudsætning for at gennemføre Ring Syd-projektet er bl.a., at
kapaciteten på Ørestad Station og Glostrup Station udvides ved anlæg af nye spor og perroner.
Der udarbejdes derfor et beslutningsgrundlag på fase 2-niveau af stationsombygninger i Glos-
trup og Ørestad. Der er afsat i alt 12,7 mio. kr. (2017-priser) til undersøgelserne, idet der er
omdisponeret overskydende midler til andre undersøgelser. Projektet er kendt ikke VVM-
pligtigt.
Kapacitetsudvidelsen på Ørestad Station omfatter en udbygning fra to til fire spor og ændring
af de eksisterende perroner fra sideperroner til Ø-perroner. Stationen er forberedt til en sådan
udvidelse.
Kapaciteten på Glostrup station udvides til fire spor samt etablering af nye perroner. Der etab-
leres en forplads på den sydlige side af stationen med fodgængertunnel fra Letbanens kom-
mende forplads til en ny kommunal forplads fra den sydlige side. Arbejdet med de tekniske
undersøgelser og prissætning af udbygningerne pågår. Der gennemføres desuden trafikale
analyser for at vurdere, i hvilket omfang projekterne kan medvirke til gennemførelsen af Ring
Syd-projektet.
De trafikale analyser har vist, at der er behov for yderligere udbygninger af infrastrukturen,
hvis det skal være muligt at afvikle det fulde betjeningskoncept på Ring Syd med en tilfredsstil-
lende punktlighed. Infrastrukturen skal i så fald udbygges med et overhalingsspor til brug for
overhaling af godstog mellem Ørestad og Ny Ellebjerg stationer. Banedanmark prissætter
overhalingssporet på fase 1-niveau.
Et beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring) er oversendt til forligskredsen i oktober
2017 og offentliggjort i november 2017. Udgifterne til Glostrup og Ørestad stationerne samt
behovet for et overhalingsspor afhænger af de trafikale ambitioner i Ring Syd projektet (bl.a.
antallet af direkte tog til lufthavnen).
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 29.
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen
Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at udarbej-
de et beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen. Der er i alt afsat
12,0 mio. kr. (2017-priser) til udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget, idet der er omdispone-
ret overskydende midler til andre undersøgelser. Den højest tilladte hastighed på S-banen er i
dag 120 km/t, men på flere strækninger i S-togsnettet er hastigheden nedsat af forskellige år-
sager.
Projektet skaber grundlaget for at kunne opgradere hastigheden til 120 km/t efter udrulning af
Signalprogrammet på S-banen. Det sker ved
i videst muligt omfang
at fjerne sporstykker
med lokale hastighedsnedsættelser, således at køretiden kan nedbringes.
Projektet er kendt ikke VVM-pligtigt.
Der er i september 2017 offentliggjort beslutningsgrundlag for projektet. Det samlede anlægs-
overslag lyder på 343,8 mio. kr. (2017 priser). Den samfundsøkonomiske forrentning ligger fra
ca. 55 pct. og nedefter for de i alt 17 projekter.
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl. Enghave Sta-
tion)
Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at udarbej-
de et beslutningsgrundlag for etablering af et nyt vendespor ved Carlsberg Station (tidligere
Enghave Station). Der er afsat i alt 3,3 mio. kr. (2017-priser) til undersøgelserne, idet der er
omdisponeret overskydende midler til andre undersøgelser. Vendesporet medfører, at der kan
indføres reel 10 minutters drift på Frederikssundsbanen.
Med 10 minutters drift på Frederikssundsbanen skabes mulighed for en højfrekvent hurtig for-
bindelse mellem Frederikssundsbanens yderste stationer og hhv. metroen i Vanløse, Ringba-
nen i Flintholm samt Valby st., hvor der er mulighed for omstigning til S-, Regional- og IC-tog.
Projektet er kendt ikke VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget for projektet omfatter teknisk
projektering for udarbejdelse af anlægsoverslag på fase 2-niveau. I samarbejde med DSB gen-
nemføres trafikmodelberegninger af trafikken på Frederikssundsfingeren som grundlag for
samfundsøkonomiske beregninger.
Beslutningsgrundlaget er offentliggjort i oktober 2017 og viser, at der kan anlægges et vende-
spor i området ved den tidligere Enghave station for 156,8 mio. kr. Projektet giver mulighed
for at udvide driften på Frederikssundsbanen, hvilket vil medføre en passagertilvækst og giver
projektet en samfundsøkonomisk gevinst med en intern rente på 7 pct.
Udførelsen af projektet kan tidligst ske, når Signalprogrammet er udrullet på hele S-banen
(forventeligt i 2021). Udførelsen kan derfor tidligst ske i 2022, men det præcise tidspunkt for
projektets udførelse skal afklares som en del af en større prioritering af projekter på både
fjernbanen og S-banen. For at projektet eventuelt kan gennemføres i 2022, skal der tages en
politisk beslutning senest ultimo 2017.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
30.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Beslutningsgrundlag for station i Jerne
Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 blev der afsat 5 mio. kr.
(2014-priser) til et beslutningsgrundlag for en nærbane ved Esbjerg. Heraf er 1,3 mio. kr.
(2017-priser) afsat til et beslutningsgrundlag for anlæg af en ny station i Jerne (Esbjerg Øst),
idet der tillige er omdisponeret visse overskydende midler fra andre undersøgelser. Der blev
desuden afsat 26,9 mio. kr. (2017-priser) til selve anlægget af den nye station i Jerne.
Banedanmark har undersøgt den nye station i tæt samarbejde med Esbjerg Kommune, som
skal stå for etablering af forplads ved stationen.
Beslutningsgrundlag for projektet blev afleveret primo 2017 og viser en væsentlig fordyrelse af
stationen, idet anlægsoverslaget nu estimeres til 58,0 mio. kr. (2017-priser) inkl. korrektions-
tillæg. Fordyrelsen skyldes primært, at det tidligere anlægsoverslag ikke var baseret på de loka-
le forhold, men derimod på anlæg af nærbanestationer ved Aarhus og Aalborg omkring 2003.
Jerne station vil fx skulle anlægges på en dæmning. Siden 2003 er der desuden sket en udvik-
ling i forhold til den generelle udstyring af stationer.
Der er på finansloven for 2018 afsat midler til at dække fordyrelsen, således at stationen kan
ibrugtages i 2020.
Beslutningsgrundlag for Esbjerg Nærbane
Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 blev der afsat 5 mio. kr.
(2014-priser) til et beslutningsgrundlag for en nærbane ved Esbjerg. Heraf blev der afsat 4,0
mio. kr. til at udarbejde et beslutningsgrundlag for etablering af Esbjerg Nærbane inkl. et an-
lægsoverslag for nødvendige anlæg på fase 1 niveau.
En nærbane vil give direkte tog mellem Varde og Ribe, uden skift i Esbjerg.
Beslutningsgrundlaget er offentliggjort i november 2017.
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station
Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 er det besluttet at igangsæt-
te undersøgelser af en flytning af Herlev station. Der er i alt afsat 3,6 mio. kr. (2017-priser) til
undersøgelserne, idet der er omdisponeret overskydende midler til andre undersøgelser. Un-
dersøgelserne sammenfattes i en fase 2-rapport, der forventes færdig i medio 2017.
Ved flytning af perronen på Herlev Station mod vest til en ny placering ved Ring 3-broen kan
der skabes velfungerende adgangsforhold mellem S-tog og den kommende Letbane.
Der er i oktober 2017 offentliggjort et beslutningsgrundlag for projektet, som omfatter projek-
tering til fase 2-niveau.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 31.
Hovedstadens Letbane har i grundlaget for udbud af anlægsarbejdet for Letbane Ring 3 indar-
bejdet et projektforslag om at etablere trappe midt på Ring 3-broen som en kommende direkte
adgang til den nye S-togsperron. Banedanmark har desuden belyst adgang dels fra Ring 3 bro-
en, dels fra den eksisterende perrontunnel, hvor trappe og elevator vendes i retning af den nye
perron, således at der er adgang i begge ender af perronen.
Ny station ved Kalundborg Øst
Der er med Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder afsat 15,3
mio. kr. (2017-priser) til anlæg af en ny station ved Kalundborg Øst. Der er derudover afsat i
alt 1,6 mio. kr. (2017-priser) til en undersøgelse af projektet, idet der er omdisponeret over-
skydende midler fra andre undersøgelser.
Kalundborg Kommune, Novo Nordisk og Banedanmark arbejder tæt sammen om projektet, da
Kalundborg Kommune skal stå for etablering af forplads til stationen, og Novo Nordisk i til-
knytning hertil skal etablere adgang til Novo Nordisks indhegnede fabriksområde på den ene
side af stationen. Perronen etableres på den anden side.
Der er i maj 2017 udarbejdet et beslutningsgrundlag for projektet, som viser en fordyrelse, idet
anlægsomkostningerne til den statslige del af projektet er vurderet til 25,7 mio. kr. Der er på
finansloven for 2018 afsat midler til at dække fordyrelsen, således at arbejderne kan udføres i
2018.
Beslutningsgrundlag for station i Laurbjerg
Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015
blev der afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en passageranalyse af effekterne af genåbning af
stationerne i Laurbjerg og Stilling.
Efterfølgende er der ved akt 139 om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollekti-
ve trafik af 6. september 2017 afsat 2,0 mio. kr. (2017-priser) til udarbejdelse af beslutnings-
grundlag for genåbning af en station ved Laurbjerg. Beløbet afspejler, at projektet ikke forven-
tes erklæret VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget udarbejdes af Banedanmark.
Beslutningsgrundlag for station i Stilling
Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015
blev der afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en passageranalyse af effekterne af genåbning af
stationerne i Laurbjerg og Stilling.
Efterfølgende er der ved akt 139 om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollekti-
ve trafik af 6. september 2017 afsat 2,0 mio. kr. (2017-priser) til udarbejdelse af beslutnings-
grundlag for reetablering af en station ved Stilling. Beløbet afspejler, at projektet ikke forven-
tes erklæret VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget udarbejdes af Banedanmark.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0032.png
32.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
4.2.
Baneprojekter
4.2.1.
Projekter under gennemførelse
I det følgende gives en status for igangværende større anlægsprojekter på baneområdet.
Tabel 4.2 | Økonomioversigt over anlægsprojekter på baneområdet under gennemførelse
(mio. kr. 2017-priser)
Hjemmel / Aftale
Total-udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.17
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov
2)
Ny bane København-Ringsted
1)
Lov 609 af 12. juni 2013 /
FL13
Lov 527 af 26. maj 2010
Akt. E af 8. dec. 2011
Akt. J af 19. maj 2011
Akt. 194 af 27. marts 2008
Akt. 154 af 18. juni 2009
Akt. 95 af 11. feb. 2010
Akt. 69 af 3. juni 2010
Lov 1542 af 13. dec. 2016
FL07
FL13 /
Lov 609 af 12. juni 2013
1.020,4
11.194,2
3)
Ja
Ja
869,1
7.801,2
100%
93%
2017
2019
Signalprogrammet
1) 2)
19.611,9
Ja
4
6.772,4
100%
2021/2030
Ny bane til Aalborg Lufthavn
Øvrige projekter
Fordelingsstation Vestfyn
Elektrificering Køge Nord - Næstved
Togfonden DK
Hastighedsopgradering Køge Nord-
Næstved
2)
Elektrificering af Aarhus - Aalborg
(Lindholm)
Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
2)
Internet i Tog
Kapacitetsudvidelse Aalborg-Hjørring
(Ramme til godstrafik i Nordjylland)
284,8
31,9
653,0
Ja
Nej
Ja
7,2
-
341,8
0%
0%
44%
2020
2018
2020
Akt. 124 af 19. juni 2014
Lov 609 af 12. juni 2013
Akt. X af 29. juni 2017
Lov 543 af 29. april 2015
Akt. 9 2016/2017
Akt. C af 4. okt. 2017
45,3
(fortroligt)
371,6
103,4
(fortroligt)
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
30,2
149,7
95,2
4,0
3,3
100%
0%
100%
0%
0%
2020
2024
2019
2019
2020/2024
1) Projektets totaludgift er ekskl. midler overført til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til gennemførelse af myndighedsgod-
kendelse af projektet.
2) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 2.1.
3) Totaludgiften er inkl. midler afsat til anlæg af niveaufri udfletning ved Ringsted Station. Totaludgiften er lavere end op-
rindeligt afsat, da der finansloven for 2017 blev tilbageført midler som følge af en forventet billiggørelse af projektet.
4) Jf. beskrivelsen af projektet i teksten er der i 2017 gennemført et eksternt review af Signalprogrammet, og på baggrund
heraf har Banedanmark fremlagt en ny strategi for gennemførelse af projektet, som forligskredsen på et møde d. 15. novem-
ber 2017 har bakket op om.
Anm: "Totaludgift" angiver den samlede bevilling til projektet samt modtaget TEN-støtte. Grundet sidstnævnte afviger
beløbet fra det bevilgede på finansloven, idet Banedanmarks bevillinger på finansloven fratrækkes TEN-støtte.
”Hjemmel”
angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige ændringer. ”Overhol-
delse af totaludgift” angiver, hvorvidt
anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. "Disponeret
projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov
Formål
Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der i forligskredsen bag
aftaler om en grøn transportpolitik truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af
strækningen Esbjerg-Lunderskov.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 33.
Status
De endelige tilbud på elektrificeringen blev modtaget ultimo marts 2015, og der blev indgået
endelig aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj 2015. Ibrugtagningstidspunktet
for Esbjerg-Lunderskov blev i efteråret 2014 ændret fra 2015 til 2. halvår 2016 med ibrugtag-
ning fra og med køreplanen for 2017, idet ingen af leverandørerne afgav et konditionsmæssigt
tilbud på en tidsplan, hvor elektrificeringen af Esbjerg-Lunderskov kunne ibrugtages i 2015.
Elektrificeringsprogrammets Early Deployment strækning Esbjerg-Lunderskov samt Esbjerg
Station spor 0-6 blev imidlertid klar til kommerciel drift i april 2017, og i august blev spor 8-10
på Esbjerg Station samt elektrificeringen under det nyetablerede shoppingcenter ved Esbjerg
Station og af spor til Esbjerg Havn klar til kommerciel drift. DSB har kørt el-tog på stræknin-
gen siden 7. august 2017. .
Frem til april 2018 sikrer Banedanmark udbedring af mangler og meddeler arbejdet færdigt til
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til ibrugtagningstilladelsens Tillæg 2.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2017 en totaludgift på 1.020,4 mio. kr. (2017-priser), som er
overholdt. Projektet blev dog tilført 91,7 mio. kr. fra den centrale anlægsreserve. Projektet har
modtaget EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 3.
Ny bane København-Ringsted
Formål
Det er med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 besluttet, at der anlægges en
ny bane mellem København og Ringsted over Køge. Etableringen af den nye korridor styrker
grundlaget for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og banegodstrafikken.
Lov om anlæg af en ny bane mellem København og Ringsted er vedtaget af Folketinget den 18.
maj 2010.
Den nye bane forventes grundet forsinkelser af Signalprogrammet først at kunne blive ibrug-
taget i fra maj 2019 med fem tog i timen hver vej. Banen ibrugtages med eksisterende signal-
teknologi og med senere udrulning af nye signaler.
Status
Projektets opførelse af broer, tilhørende konstruktioner og vejomlægninger forbundet med den
nye bane er færdigt, og de resterende arbejder (mangeludbedring og afslutning af arbejdet på
tunnellerne ind mod København) forventes færdige ved udgangen af 2017.
Elektrificeringsprogrammet og Signalprogrammet har påbegyndt installationsarbejderne som
planlagt.
Ledningsomlægninger er for hovedpartens vedkommende afsluttet, og der udestår kun at få
afklaret betalingsspørgsmål med fem ledningsejere. Tilsvarende er nedrivning af bygninger og
rydning af bevoksninger samt de arkæologiske arbejder afsluttet. Ekspropriationer er ligeledes
afsluttet, men afregningsmæssigt udestår betydelige beløb, idet ekspropriationsafregningen i
forbindelse med de tekniske aftaler med kommunerne om tilbagelevering og drift af arealer
skal endeligt afklares i forbindelse med overleveringen af konstruktioner og arealer til tredje-
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
34.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
part. Endvidere skal der udarbejdes servitutter på arealer, som grænser op til banens skel, for
at sikre, at naboer til banen ikke skader banens konstruktioner, ligesom banens grænser til
naboer skal berigtiges. Arbejdet med tilbagelevering af midlertidigt eksproprierede arealer er
påbegyndt og forventes endeligt afsluttet, når projektet i sin helhed afsluttes, da nogle af area-
lerne anvendes af projektet indtil færdiggørelsen.
Som en del af projektet etableres en ny station ved Køge Nord. Entreprenøren er i fuld gang
med arbejderne. Selve udførelsen af den nye station er i samråd med Køge Kommune udskudt
i forhold til den oprindelige plan, så den står færdig i 2018 i stedet for 2017. Dette optimerer
projektet og medfører ikke forsinkelse i forhold til ibrugtagning af banen.
Ved Ringsted station er det besluttet at gennemføre udfletningen som den såkaldte 0+løsning.
Arbejdet udføres på baggrund af et tidligt udbud, hvilket indebærer et meget tæt samarbejde
mellem entreprenøren og Banedanmarks byggeledelse, ligesom der er aftalt en klar ansvars-
fordeling for uforudsete forhold. Denne fremgangsmåde blev valgt, da tilslutningerne i Ring-
sted og Vigerslev har afgørende betydning for gennemførelsen af testprogrammet, der i sidste
ende skal sikre ibrugtagningstilladelse til åbning af banen. Tidsplanen følges.
Ifølge den reviderede strategi for Signalprogrammet kan ibrugtagning af den nye bane ikke ske
i december 2018 som tidligere forventet. Ibrugtagning forventes i stedet at ske i maj 2019, hvor
der bliver kørsel med fem tog i timen i hver retning. Banen åbner med eksisterende signaltek-
nologi og med senere udrulning af de nye signaler. Ved anlæg af et stationssikringsanlæg ved
Køge Nord Station, forventeligt inden udgangen af 2020, opnås yderligere funktionalitet på
den nye bane, herunder mulighed for kørsel fra Næstved via Lille Syd-banen og videre på den
nye bane mod København. De væsentligste risici i forhold til at kunne ibrugtage anlægget som
forudsat er fortsat udfærdigelsen og etablering af kørestrøm, etablering af signaler (jf. afsnittet
om Signalprogrammet nedenfor), tilslutningerne i henholdsvis Ringsted og Vigerslev, samt
udstedelse af ibrugtagningstilladelse.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Der er med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
afsat 350 mio. kr. til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.
Med lov nr. 543 af 29/04/2015 om ændring af lov om anlæg af jernbanestrækning København-
Ringsted over Køge blev det som en del af København-Ringsted projektet besluttet at etablere
en niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg med dertilhørende anlæg.
Projektet omfatter etablering af udfletning i form af en jernbanebro, der fører Øresundsbanen
(Kastrup
Roskilde) over den nye bane København-Ringsted samt tilhørende nye spor. Pro-
jektet indbefatter også en ny krydsning af Vigerslev Allé i form af en bro.
Projektets omkostninger er i anlægsloven opgjort til 357,0 mio. kr. (2014-priser) for en broløs-
ning med etablering af en spuns mellem jernbanen og nærtliggende kolonihaver.
Forberedende arbejder samt ekspropriationsforretningerne pågår, og der udestår enkelte for-
handlinger med lodsejere.
Der er udarbejdet en udbudsstrategi, hvor det er besluttet at udbyde anlægsarbejder som to-
talentreprise og øvrige arbejder som hovedentrepriser. Kontrakt med vindende totalentrepre-
nør blev underskrevet i januar 2017. Arbejderne, der omfatter projektering og udførelse af
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 35.
ikke-jernbanetekniske anlæg, niveaufri udfletning, samt støttevægge, pågår efter planen. Efter-
følgende igangsættes hovedentrepriserne, som dækker sporarbejder, signalsystem samt køre-
strøm. Kontraktforhandlinger på disse arbejder er planlagt i 2018 med afslutning i 2019.
Den første vigtige milepæl for projektet er færdiggørelsen af fundamenter, støttevægge og søj-
ler, som er placeret ved tilslutningen til København-Ringsted banen i februar 2018.
Den niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg forventes ibrugtaget i 2019.
Den budgetmæssige situation
På baggrund af en forventning om et væsentligt mindreforbrug er der på finansloven for 2017
tilbageført 674,5 mio. kr. (2017-priser) til Infrastrukturfonden, og den bevilgede totaludgift på
finansloven for 2017 er nu 11.194,2 mio. kr. (2017-priser) ekskl. Niveaufri udfletning Ny Elle-
bjerg
se nedenfor. Projektet har modtaget EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 3.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjergs totaludgift udgør 371,6 mio. kr. (2017-priser) og finansieres
i regi af Togfonden DK.
Den bevilgede totaludgift for den nye bane København-Ringsted forventes overholdt. Imidler-
tid bemærkes, at den ændrede strategi for Signalprogrammet medfører merudgifter, herunder
til anlæg af eksisterende signalteknologi frem mod udrulning af de nye signaler på stræknin-
gen. Der tages nærmere stilling til håndtering af disse udgifter ult. 2017 og i løbet af 2018.
For den niveaufri udfletning Ny Ellebjerg forventes det også, at projektet kan gennemføres
inden for den afsatte totaludgift. Projektet blev dog tilført 49,7 mio. kr. fra den centrale an-
lægsreserve grundet forudsætningsændringer omkring ekspropriationserstatninger samt stør-
re kompleksitet i de jernbanetekniske forhold, jf. kapitel 2.
Signalprogrammet
Formål
Som led i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev det besluttet at etablere et
nyt signalsystem på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et signalsystem base-
ret på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2. Dette forventes pt. at ske inden
udgangen af 2030, jf. uddybningen i det følgende. På S-banen etableres et moderne bybanesy-
stem (CBTC), forventeligt inden udgangen af 2021.
Status
overordnet
På et møde 15. november 2017 orienterede Banedanmark forligskredsen bag Signalprogram-
met om behovet for en ny udrulningsstrategi.
Forligskredsen, som består af regeringen (Ven-
stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti bakkede i forlængelse af mødet op om strategi-
en, som har til formål at give passagererne stabil togdrift. Den nye strategi udspringer af resul-
taterne fra det eksterne review, som Deloitte har foretaget af Signalprogrammet for
Transport-
, Bygnings- og Boligministeriet i
april-november 2017.
Deloitte peger på, at udrulningen af nyt signaludstyr (CBTC) på S-banen langt hen ad vejen
følger den plan, der blev lagt i 2016 (jf. foregående Anlægsstatus), og
det samlede risikobille-
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
36.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
de taget i betragtning– realismen i tids- og aktivitetsplanerne vurderes at være tilstrækkeligt
robust. Deloitte forventer derfor på nuværende tidspunkt, at projektet kan gennemføres uden
væsentlige forsinkelser og budgetoverskridelser. Banedanmark udfordrer dog løbende realis-
men i leverandørens tidsplaner, jf. uddybning nedenfor.
For fjernbanen viser reviewet, at installation af det nye signalsystem (ERTMS) i infrastruktu-
ren på fjernbanen er under pres og ikke efterlader tid til yderligere forsinkelser. Deloitte frem-
hæver dog usikkerhed vedrørende installationen af ombordudstyr i den eksisterende togflåde,
hvortil Alstom er leverandør, som en afgørende udfordring for Signalprogrammets nuværende
tidsplan.
Installation af ombordudstyr i eksisterende tog til det nye signalsystem er en forudsætning for,
at systemet kan tages i brug. Tog, som ikke har fået installeret det nødvendige udstyr, kan ikke
køre på strækninger, hvor trafikken styres af det nye signalsystem. Hvis denne problemstilling
ikke håndteres, risikerer man at stå med et nyt signalsystem, men uden et tilstrækkeligt antal
tog, som kan køre på skinnerne. Der er derfor en risiko for markant forringet togtransport for
passagererne, hvis der ikke gøres noget. Deloitte finder, at denne usikkerhed er så betydelig, og
kan have så stor indflydelse på de andre igangværende infrastrukturprogrammer, at der er
behov for handling, indtil nye eltog er indkøbt og sat i drift. Disse tog vil fra start være installe-
ret med det nye ombordudstyr, og vil derfor kunne køre på det nye signalsystem.
Banedanmark har på den baggrund med bistand fra Deloitte udarbejdet en ny strategi for Sig-
nalprogrammet, hvor der er lagt vægt på stabil togdrift og understøttelse af overgangen til
elektrisk drift. Samlet set vurderer Deloitte, at denne strategi fremstår som den bedst mulige
alternative udrulningsplan, såfremt driftsstabiliteten for jernbanevirksomhederne skal tilgode-
ses mest muligt.
Den nye strategi for Signalprogrammet er udformet efter en fasegodkendelsesmodel med fast-
satte tidspunkter, hvor der på baggrund af Signalprogrammets fremdrift skal tages stilling til
den videre strategi.
Som led i strategien vil der på enkelte strækninger skulle etableres traditionel signalteknologi
eller foretages andre tilpasninger i infrastrukturen for at sikre togdriften.
Den ny bane København-Ringsted skal i en periode udstyres med konventionelle signaler, så
den kan bruges til drift med op til fem tog i timen i hver retning, og der skal gennemføres en
række tilretninger af jernbaneinfrastrukturen i Nordjylland. Endvidere vil de gamle signaler på
strækningen Roskilde-Holbæk skulle immuniseres, så de kan tåle elektrificering, og elektrifice-
ringen af strækningen Ringsted-Næstved skal fremrykkes. Endelig igangsættes en indledende
forberedelse af immunisering af en række strækninger over hele landet som en sikkerhed for,
at der kan skiftes til eldrift med nye eltog som forudsat, hvis Signalprogrammet ikke er udrul-
let.
Den nye strategi indebærer, at Signalprogrammet gennemføres over en længere årrække end
oprindeligt planlagt
nemlig frem til 2030
og derfor også, at de gamle signaler skal bruges i
længere tid. Det betyder, at der går længere tid, inden de økonomiske gevinster fra Signalpro-
grammet i form af lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger slår igennem.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 37.
Selve Signalprogrammet forventes ikke at blive fordyret, da Banedanmark i forbindelse med
Deloittes review har identificeret besparelsesmuligheder, som kan dække de forventede mer-
udgifter i den længere udrulningsperiode.
Den udskudte udrulning af det nye signalsystem merfører dog forventede meromkostninger til
blandt andet immunisering af gamle signaler og længere tid med vedligeholdelse af og trafik-
styring med gamle signaler. De gamle signaler er nemlig væsentligt dyrere i drift end det nye
system.
Status
S-banen
S-banens nye signalsystem på Early Deployment-strækningen Jægersborg-Hillerød blev taget i
brug den 29. februar 2016. Efter en indkøringsfase i fem uger, hvor trafikken mellem Køge og
Hillerød blev afviklet efter en udvidet weekendkøreplan, overgik trafikken den 4. april 2016 til
normal køreplan. Det nye signalsystem virker overordnet som forudsat, om end der har været
nogle uforudsete udfordringer. Siden foråret 2017 har der været en positiv udvikling i redukti-
onen af CBTC-systemets negative påvirkning på punktligheden på strækningen samt på den
øvrige S-bane.
I Kristi Himmelfartsferien blev den såkaldte linjeblok på Hillerød Station installeret. Integrati-
onen på Hillerød Station betyder, at trafikken på hele stationen nu kan fjernstyres, samt at alle
spor er dækket af det nye signalsystem.
I oktober og november 2016 blev der registreret tre hændelser med glatte skinner, hvor tog på
strækningen Jægersborg-Hillerød overskred den normale bremseafstand og fortsatte forbi
deres beskyttelsesafstand. Hændelserne udgjorde ikke nogen sikkerhedsmæssig risiko, men
for at sikre sig, at hændelserne ikke gentager sig, har Banedanmark som en midlertidig løsning
besluttet, at alle tog på strækningen skal starte opbremsningen til stationerne tidligere end
normalt. De resulterende længere rejsetider på strækningen er indarbejdet i justeringen af
køreplanen for S-banen fra 2017. En langsigtet løsning er under udarbejdelse af en arbejds-
gruppe bestående af Banedanmark, DSB og Siemens (leverandøren af CBTC-systemet). Det er
forudsat, at opbremsningen kan begrænses, og at køretiden dermed igen kan reduceres. Det
undersøges desuden, om der på lang sigt er behov for tekniske ændringer for at løse den kon-
krete problemstilling.
Der har desuden på S-banen været en hændelse, hvor sne og slud betød, at en radar under
toget (som er en del af det system, som sikrer, at toget stopper præcist), isede til. Det nedsatte
præcisionen. Problemet løses dels gennem softwareopdateringer, som er gennemført, dels ved
at der installeres yderligere baliser i infrastrukturen, som sikrer, at toget stopper mere præcist.
Løsningen vil være på plads i forbindelse med udrulning af softwarepakken DORF (Delivery of
Remaining Functionality), som leverer hovedparten af den funktionalitet, der er nødvendig i
forbindelse med ibrugtagning af de næste strækninger i maj 2018.
Det næste skridt for S-banen er således udrulning af softwarepakken DORF. Herefter ibrugta-
ges strækningen Jægersborg-Svanemøllen og Klampenborg-Ryparken.
I forhold til den tidsplan, som blev fremlagt i oktober 2016, jf. foregående Anlægsstatus, er der
sket en række mindre justeringer i tidsplanen for at sikre, at det system, der rulles ud, bliver så
robust som muligt. Det indebærer, at den næste strækning tages i brug i 4. kvartal 2018 i ste-
det for 2. kvartal 2018 som anført i oktober 2016, samt at næstsidste strækning rykkes fra
2020 til 2021. Siemens har dog fremlagt en samlet tidsplan, som fortsat viser, at udrulningen
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0038.png
38.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
er afsluttet i december 2021. Banedanmark er kritisk overfor om tidsplanen kan holdes, hvor-
for Banedanmark er i tæt dialog med leverandøren Siemens herom.
Status
Fjernbanen
Østdanmark: På Early Deployment-strækningen Roskilde-Køge-Næstved planlægges der med
overgang til overvåget prøvedrift af det nye signalsystem på strækningen Roskilde-Køge i ef-
teråret 2018, mens den resterende del først forventes taget i brug i slutningen af 2019 (ibrug-
tagningstidspunktet i planen fra oktober 2016 var angivet som årsskiftet 2018/2019). Forsin-
kelsen på den sidste del af strækningen skyldes primært forsinkelser i leverancen af det trafik-
styringssystem (TMS), som er del af leverancen på den første strækning i Østdanmark. Denne
forsinkelse medfører også forsinkelse af den simulator, som skal anvendes i uddannelsen af de
medarbejdere hos både Banedanmark og DSB, som skal tage det nye system i brug. Derfor er
der også en vis risiko for forsinkelse på strækningen Roskilde-Køge.
På den ny bane København-Ringsted er det, som det fremgår af den overordnede status og af
afsnittet om Ny bane København-Ringsted ovenfor, besluttet at tage strækningen i brug uden
det nye signalsystem (ERTMS). Indbygning og test af det nye system fortsætter dog på stræk-
ningen med henblik på at få systemet testet og godkendt.
Efter den første strækning fortsætter udrulningen på Odense-Svendborg samt Sydbanen. Den
endelige plan herfor fastlægges i efteråret 2018. Det er fortsat planen, at ibrugtagningen af det
nye signalsystem i Københavnsområdet sker til sidst, og først når DSB har ibrugtaget alle
fremtidens tog
(dvs. DSB’s kommende eltog).
Vestdanmark: På Early Deployment-strækningen Frederikshavn-Hobro planlægges der med
overgang til overvåget prøvedrift på strækningen Frederikshavn-Lindholm i efteråret 2018.
Den sydlige del af strækningen udskydes, da ibrugtagning forudsætter, at tilstrækkeligt mange
IC3-tog er udrustet. De efterfølgende strækninger vil i stedet være strækninger i Nord- og
Vestjylland: Struer-Thisted, Langå-Struer og Vejle-Struer. Strækningen mellem Fredericia og
Padborg/Sønderborg og dermed grænsen til Tyskland samt Esbjerg-Holstebro og Skander-
borg-Skjern udrustes til sidst.
Status
Ombordudstyr
Installering af ombordudstyr i jernbanevirksomhedernes rullende materiel til aflæsning af det
nye signalsystem er forsinket og den direkte årsag til, at udrulningen på fjernbanen forsinkes.
Det første Desiro-tog hos Nordjyske Jernbaner er godkendt og har gennemført den forudsatte
testkørsel på 10.000 km. Serieindbygningen af Nordjyske Jernbaners tog forventes igangsat i
december 2017. Det første af Arrivas Lint-tog
og DSB’s Desiro-tog
(MQ) forventes godkendt i
januar 2018, hvorefter også serieindbygningen af disse tog kan igangsættes, efter at de første
tog hver har kørt 10.000 km.
Den store udfordring er DSB’s
tog, i første omgang IC3-togene. For at kunne sikre landsdels-
trafikken er det nødvendigt at udstyre disse tog, før det nye signalsystem tages i brug på ho-
vedstrækningerne. Derfor vil der i 2018 være fuldt fokus på at løse udfordringerne med IC3,
herunder at få godkendt udrustningen af det første IC3-tog. Forsinkelsen af IC3 har givet an-
ledning til at revurdere den samlede installationsplan, særligt for DSB’s tog. Det er således
besluttet at sætte installation i IC4- og IR4-tog i bero og om nødvendigt afvente leverancen af
fremtidens tog
(dvs. DSB’s kommende eltog),
inden hovedstrækningen København-Fredericia-
Esbjerg og Padborg tages i brug.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 39.
Den budgetmæssige situation
Med fortroligt akt. J af 10. maj 2011 og fortroligt akt. E af 30. november 2011 fik Banedanmark
bevilling til at indgå kontrakt og afholde øvrige udgifter frem til henholdsvis S- og fjernbane-
projektets projektafslutning i 2022 og 2023.
Med Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn af 20. juni 2012 samt
med finansloven for 2013 blev bevillingen efterfølgende reduceret med 4,8 mia. kr. (2012-pl),
heraf 4,1 mia. kr. frem mod 2020, som blev tilbageført til Infrastrukturfonden. Besparelserne
blev gennemført som følge af Signalprogrammets indgåede kontrakter for de nye signalsyste-
mer samt en budgetanalyse af Signalprogrammets udgifter til styring, projektering og tilsyn af
projektet.
I forbindelse med revisionen af udrulningsplanerne for programmet i oktober 2016, jf. foregå-
ende Anlægsstatus, blev der i samarbejde med KPMG udarbejdet en revideret prognose for
Signalprogrammet. Den reviderede prognose viste, at Signalprogrammet forventer at anvende
19.611,9 mio. kr. (2017-pl), svarende til hele den afsatte totaludgift eksklusiv tilskud fra tredje-
parter, det vil sige inklusiv den central anlægsreserve på 20 pct. Den opdaterede prognose lå
ca. 5,3 mia. kr. (2017-pl) under det forudsatte i det oprindelige ankerbudget fra 2008.
I forbindelse med Deloittes review i 2017 vurderes det af Banedanmark, at den nye strategi for
Signalprogrammet isoleret set ikke vil medføre en fordyrelse af Signalprogrammet i forhold til
udmeldingen fra 2016. Banedanmark forventer derfor fortsat at kunne gennemføre program-
met inden for den nuværende samlede bevilling inklusiv den centrale reserve (19,6 mia. kr. i
2017-priser). Programmets gennemførelse inden for budgettet forudsætter, at der ikke kom-
mer store uforudsete ting til i resten af programmets levetid, jf. dog nedenstående.
Banedanmark har foretaget beregning af merudgifter ved en forlængelse af programmet (fra
2023 til 2030), inklusiv at færre tog udrustes med ombordudstyr frem til 2030, samt at kon-
trakter med leverandører forudsættes tilpasset. Merudgifterne svarer til et beløb på 0,7 mia.
kr.
Med afsæt i den nye strategi for Signalprogrammet har Banedanmark vurderet, at der er be-
sparelsesmuligheder på op til 1,5 mia. kr. blandt andet ved at reducere udgiften til nedtagning
og bortskaffelse af gammelt signaludstyr, hjemtagning af konsulentopgaver, reduktion af or-
ganisatoriske kompleksitet i Signalprogrammet, centralisering af programreserven mv.
Merudgifterne på 0,7 mia. kr. sammenholdt med besparelsesmulighederne på 1,5 mia. kr. gør
det muligt at etablere en reserve på 0,8 mia. kr., som kan bidrage til at dække øvrige uforudse-
te merudgifter i programmets levetid.
Den nye strategi betyder også, at der i årene 2021-2030 vil være afledte omkostninger for Ba-
nedanmark, fordi Signalprogrammet ikke udrulles som planlagt, og de forventede effektivise-
ringer som følge af Signalprogrammet derfor kommer senere. Omkostningerne vedrører vedli-
geholdelse af de gamle signalanlæg, forsinket opnåelse af effektivisering af trafikstyringen,
samt øgede udgifter til andre anlægsprojekter i forbindelse med ændringer i traditionelle sig-
nalanlæg og/eller immunisering. Banedanmark har estimeret samlede meromkostninger for
2,8 mia. kr. (2017-priser). Der vil i 2018 blive foretaget en række nærmere analyser heraf, lige-
som der vil skulle anvises finansiering af disse omkostninger.
Projektet er blevet tildelt EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 3.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
40.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Ny bane til Aalborg Lufthavn
Formål
Projektet omfatter anlæg af ca. 3 km ny bane fra Lindholm Station til en ny station, der etable-
res ved Aalborg lufthavn. Projektet omfatter desuden etablering af togserviceanlæg et egnet
sted omkring lufthavnen som erstatning for det nuværende anlæg i Lindholm. Herudover skal
der anlægges banedæmninger og en vejbærende bro over Thistedvej samt en sporbærende bro
hen over Lindholm Å.
Status
Der er vedtaget anlægslov for projektet d. 29. november 2016.
Anlægsarbejderne forventes gennemført, så jernbanen kan tages i brug i 2020, forventeligt
med eksisterende sikringsteknologi og med senere udrulning af det nye signalsystem
(ERTMS). I 2017 og 2018 foregår nærmere projektering af projektet, mens der er udførelse i
både 2019 og 2020. Projektet forudsættes projekteret og udført samtidig med og i samme en-
trepriser som projektet Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjør-
ring, jf. nedenfor. Desuden koordineres med de forberedende arbejder for elektrificering.
Der er omfattende blødbundsforhold i området, og banen er på en stor del af strækningen for-
udsat funderet på pæle. Projektet undersøger derfor muligheden for en bedre funderingsmeto-
de.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 284,8 mio. kr. (2017-priser).
Projektet er i programfasen og i gang med granskning af projektøkonomien. Den bevilgede
totaludgift forventes overholdt.
Fordelingsstation Vestfyn
Formål
Med Aftale om trafik for 2007 blev der afsat midler til etablering af en fordelingsstation på
Vestfyn. Formålet var at forsyne den eksisterende elektrificerede jernbane samt aflaste de øv-
rige fordelingsstationer.
Status
Som oplyst i Anlægsstatus fra og med 2. halvår 2013 forventes det, at der kan opnås stordrifts-
fordele, og dermed besparelser, ved at udbyde anlægget af fordelingsstation Vestfyn sammen
med elektrificeringen af de øvrige strækninger. I Banedanmarks kontrakt med kørestrømleve-
randøren indgår en option på etablering af en kombineret fordelingsstation, der forsyner både
den nye bane over Vestfyn og den eksisterende bane over Fyn. Optionen på fordelingsstationen
er en del af Ny bane over Vestfyn og dermed en del af reservationen af samme navn i Togfon-
den DK.
Det bemærkes, at Banedanmark sideløbende med den strækningsspecifikke elektrificering
desuden planlægger at foretage en modernisering af det eksisterende kørestrømssystem. Re-
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 41.
servationen i Togfonden DK er benævnt Kørestrøm. Dette projekt består af opgradering af fire
fordelingsstationer, f.eks. fordelingsstationen i Fredericia, samt etablering af en ny i hoved-
stadsområdet. På grund af moderniseringen af fordelingsstationen i Fredericia, som forvente-
ligt vil blive taget ud af drift i 2021, er det påkrævet at have etableret fordelingsstationen på
Vestfyn på dette tidspunkt for opretholdelse af forsyningen til den elektriske togdrift. Et be-
slutningsoplæg herom er under udarbejdelse i Banedanmark og koordineres med Vejdirekto-
ratet, der varetager projektet vedr. Ny bane over Vestfyn.
Den budgetmæssige situation
Den oprindelige bevilling indgik senest af finansloven for 2013 og har en bevilget totaludgift på
32,2 mio. kr. (2017-priser). Beløbet indgår i Banedanmarks videreførselsbeholdning på finans-
loven. Projektet forventes at koste mere end denne totaludgift. Den budgetmæssige situation
vil blive afklaret, når beslutning omkring Ny bane over Vestfyn foreligger.
Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-Næstved
Formål
I Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013 blev der truffet beslutning
om elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved.
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
desuden truffet beslutning om en opgradering af hastigheden mellem Køge og Næstved til 160
km/t.
Det samlede beslutningsgrundlag for både elektrificering og hastighedsopgradering af stræk-
ningen forelå medio 2014, hvorefter der i september 2014 blev truffet endelig politisk beslut-
ning om at gennemføre både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen. Med projekterne
spares 10 minutters rejsetid mellem Næstved og Køge.
Status
Elektrificeringen: Inden udrulningen af selve elektrificeringen udføres de forberedende arbej-
der for elektrificeringen, som i hovedtræk omhandler udskiftning af lave vejbroer for at give
plads til køreledningsanlægget, etablering af beskyttelses- og potentialudligning (jording) af
broer, stationsområder, hegn mv. samt rydning af beplantning langs med banen.
Ekspropriationskommissionen har gennemført ekspropriationer for arealerhvervelsen til bro-
erne. 10 broer på strækningen er nu udskiftet til nye moderne broer med to vognbaner, og to
broer er revet ned. Endvidere er ekspropriation med henblik på pålæggelse af eldriftservitut og
magnetfelt også gennemført.
P.t. pågår etablering af beskyttelses- og potentialudligning af stationsområder, hegn m.v., samt
rydning af beplantning på banearealet og i private haver. Rydningen forventes afsluttet i 2017.
Dette efterår gennemføres projekteringen af køreledningsanlægget og kortlægning af kabler
ved prøvegravning/sugning af fundamentsplaceringer langs banen, så risikoen for overgravede
kabler reduceres mest muligt.
Arbejdet med at sætte kørestrømsmaster op mellem Køge Nord og Næstved begynder i 2018.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
42.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Der udarbejdes pt. koordinerende tidsplaner mellem Elektrificeringsprogrammet, Signalpro-
grammet og Femernprojektet. Banedanmark er i dialog med DSB om en etape-opdeling, såle-
des at der fra udgangen af 2019 kan køre el-tog til Køge Station som første etape og videre til
Næstved Station i sommeren 2020 som anden etape.
Der indsættes togbusser fra 8. oktober til 31. januar 2018. Aktiviteterne i sporspærringer efter
den 31. januar 2018 er under detailplanlægning på grund af den ændrede udførelse af Signal-
programmet.
Hastighedsopgraderingen: Hastighedsopgraderingen omfattede banetekniske arbejder som
justering af spor og øget længde af sporsænkninger. Arbejderne er afsluttet, dog tilbydes faca-
deisolering i 2017 til 5 ejendomme langs strækningen, og der er reserveret omkostninger til
ekspropriation af ejendomme i forbindelse med vibrationer, som først kan udføres efter elek-
trificeringen og Signalprogrammets udrulning på strækningen, forventeligt efter 2020. Ligele-
des kan hastigheden først hæves fra 120 km/t til 160 km/t efter udrulning af elektrificeringen
og Signalprogrammet på strækningen.
Den budgetmæssige situation
Elektrificeringen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2017 en bevilget
totaludgift på 653,0 mio. kr. (2017-priser), som forventes overholdt.
Hastighedsopgraderingen af Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2017 en bevilget to-
taludgift på 45,3 mio. kr. (2017-priser), som forventes overholdt.
Elektrificering af Aarhus
Aalborg (Lindholm)
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg. Jf.
afsnit 4.1.2 om status for udførelsen af VVM for projektet, blev den samlede strækning opdelt i
to delstrækninger.
Projektet vedr. elektrificering af delstrækningen Aarhus
Aalborg (Lindholm) ekskl. Aarhus H
blev igangsat med fortroligt akt. X af 29. juni 2017.
Jernbanen mellem Aarhus (ekskl. Aarhus H.) og Aalborg/Lindholm er ca. 140 km lang og dob-
beltsporet bortset fra strækningen over Limfjordsbroen. Jernbanen elektrificeres ved at hænge
køreledninger op i master langs sporene. Til at forsyne de eldrevne tog med strøm anlægges to
fordelingsstationer på strækningen vest for Randers og syd for Svenstrup, ligesom der på hver
side af banen opstilles et antal autotransformere, som har til formål at fordele strømmen
jævnt. For at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at udskifte eller
hæve i alt 52 broer, der leder hen over jernbanen.
Status
De endelige tilbud på elektrificeringen blev modtaget ultimo marts 2015, og der blev indgået
aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj 2015.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 43.
Som led i elektrificeringen er der udarbejdet en overordnet udbudsstrategi for de forberedende
arbejder, som omhandler udskiftning eller ombygning af broer, ekspropriation for disse og
eldrift-servitut samt rydning langs banen. Bro-ombygningerne er planlagt til udførelse i årene
2018-2023.
På delstrækningen mellem Langå og Hobro skal de forberedende arbejder til elektrificeringen
udføres i 2018 samtidig med strækningens fornyelsesaktiviteter. For de øvrige delstrækninger
mellem Aarhus H og Lindholm gennemføres de forberedende arbejder for elektrificeringen i
2020 (mellem Hobro og Lindholm) og 2021 (mellem Aarhus og Langå). Elektrificeringen af
strækningen mellem Aarhus og Lindholm finder sted i 2024-2025 efter udrulning af det nye
signalprogram på strækningen. Det bemærkes dog, at tidsplanen for udrulning af det nye sig-
nalprogram på strækningen er under afklaring.
Den budgetmæssige situation
Den med akt. X af 29. juni 2017 bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Projektet gennemføres som en del af projektet Ny Bane København-Ringsted, og der henvises
til afsnittet herom for en status for projektet.
Internet i Tog
Formål
Med et politisk mål om at passagerer på hele statens jernbanenet skal kunne anvende toget
som arbejdsplads senest med udgangen af 2019, er det overordnede projekt, Internet i Tog,
igangsat i 2016. Følgende parter indgår i det etablerede samarbejde: DSB, Arriva, Hi3G, Telia,
Telenor, TDC og Banedanmark. Det overordnede projekt består af tre hovedelementer, der er
indbyrdes afhængige: 1)
indbygning af signalforstærkere fra mobiloperatørerne i DSB’s tog,
2)
indbygning af WiFi-system
for datatransmission i DSB’s tog, samt
3) forbedret radiodækning
langs Banedanmarks jernbanenet.
Hvad sidstnævnte angår, er der med akt. 9 af 13. oktober 2016 afsat en statslig totaludgift på
101,0 mio. kr. (2016-priser) med henblik på at sikre de størst mulige forbedringer af brugerop-
levelsen ved internet i tog via investeringer i radiomaster langs jernbanenettet samt fibernet til
transmission og teknikhytter. De 101,0 mio. kr. er øremærket til den infrastrukturudbygning,
som Banedanmark skal gennemføre, mens mobiloperatørerne afholder udgifterne til radioud-
styr og driften heraf.
Status
Arbejdet med de tre hovedelementer, som er indbyrdes afhængige, er igangsat i 2016 og for-
ventes afsluttet senest med udgangen af 2019.
Som et af hovedelementerne vil infrastrukturudbygningen (af radiomaster, teknikhytter og
fiberforbindelser) i en væsentlig del af 2017 være i projekteringsfasen, hvor der er tæt samar-
bejde bl.a. om placering af radiomaster/radioudstyr mellem mobiloperatørerne og Banedan-
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
44.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
mark. Et omfattende beregningsarbejde fra mobiloperatørerne med henblik på at udarbejde en
revideret liste over netudbygningen, herunder opdatering og finjustering af placeringen af ra-
diomasterne ud fra den aktuelle og planlagte radiodækning langs Banedanmarks jernbanenet
er væsentligt forsinket og pågår fortsat. Derudover gennemføres resterende surveys af de øn-
skede placeringer af udstyr.
Arbejdet med kommunale byggeansøgninger for hver placering, der er behov for i forhold til
radiodækning, og som er fysisk mulige i forhold til jordbundsforhold mv., fortsættes. Ba-
nedanmark har p.t. indsendt 19 ansøgninger og fået kommunal godkendelse af to, hvilket ef-
terlader projektet med en mere presset udførelsesfase. Der afsøges derfor alternative tilgange
for at sikre projektets realisering. Det kan oplyses, at det samlede antal radiomaster, der skal
etableres langs jernbanenettet vurderes at være op til 75.
Inden etablering af ny radiomast eller ombygning af eksisterende radiomast indgår minimum
én mobiloperatør en lejeaftale med Banedanmark. Banedanmark har af hensyn til den over-
ordnede tidsplan aftalt med mobiloperatørerne, at lejeaftaler efter modtagelsen af kommunale
byggetilladelser vil blive indgået i puljer for at sikre en tidligere opstart af etableringsarbejdet
af radiomasterne.
Den budgetmæssige situation
Totaludgiften for Banedanmarks infrastrukturudbygning er på 103,4 mio. kr. (2017-priser),
som forventes overholdt.
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring
Formål
Projektet omfatter et dobbeltspor nord for Lindholm station, hvor den nye bane til Aalborg
Lufthavn afgrener ud mod lufthavnen, samt et dobbeltspor syd for Hjørring station. Kapaci-
tetsudvidelserne er nødvendige for at opnå den nødvendige robusthed og punktlighed i trafik-
afviklingen, herunder af landsdelstrafikken og godstrafikken.
Status
Projektet er igangsat med akt. C af 12. oktober 2017.
Den ændrede strategi for Signalprogrammet medfører imidlertid visse ændringer for projektet.
Anlægsarbejderne forventes for så vidt angår dobbeltsporet ved Lindholm gennemført, så
jernbanen kan tages i brug i 2020, forventeligt med eksisterende sikringsteknologi og med
senere udrulning af det nye signalsystem (ERTMS). I 2017-2019 foregår nærmere projektering
af projektet, mens der er udførelse i 2020. Dobbeltsporet ved Hjørring forventes anlagt i 2024
i forbindelse med ibrugtagning af ERTMS på strækningen op til Lindholm.
Projektet ved Lindholm forudsættes projekteret og udført samtidig med og i samme entrepri-
ser som den nye bane til Aalborg Lufthavn. Desuden koordineres med de forberedende arbej-
der for elektrificering.
Den budgetmæssige situation
Den med akt. C af 12. oktober 2017 bevilgede totaludgift forventes overholdt.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0045.png
Jernbaner
| 45.
4.2.2.
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Tabel 4.3 | Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
(mio. kr. 2017-priser)
Hjemmel / Aftale
Total-udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.17
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Hastighedsopgradering Ryomgård-
Grenå
FL15
55,1
Ja
9,4
1
0,0%
2017
1) Det lave forbrug i forhold til totaludgiften skyldes, at aktiviteterne især er gennemført i juni-september 2017, og at udgifter forbundet
hermed i væsentlig omfang ikke er konteret pr. 30. september 2017.
Projekter anført i tabellen er enten åbnede eller afsluttede siden forrige anlægsstatus.
Hastighedsopgradering Ryomgård-Grenaa
Der er i juni-september 2017 gennemført en hastighedsopgradering mellem Ryomgård og
Grenaa fra nuværende maksimalt 75 km/t til 100 km/t med henblik på betjening af Aarhus
Letbane I/S’
kommende materiel,
samt etableret en krydsningsstation i Trustrup, således at
der bliver mulighed for halvtimesdrift i myldretiden. Der udestår udelukkende justeringsar-
bejder, som er afhængige af, hvornår Aarhus Letbane åbner til drift. Hastigheden kan først i
fuldt omfang sættes op, forventeligt i 2018, når nedlæggelsen af usikrede overkørsler på
strækningen og opgradering af de resterende overkørsler er gennemført. Arbejderne med
overkørslerne på strækningen finansieres primært af rådighedspuljen til overkørsler, jf. kapitel
11. Hastighedsopgradering Ryomgård-Grenaa har på finansloven for 2017 en bevilget totalud-
gift på 55,1 mio. kr. (2017-priser), som forventes overholdt.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0046.png
46.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
4.3.
Fornyelsesprojekter på baneområdet
I det følgende gives en status for større fornyelsesprojekter (projekter over 60 mio. kr.) under
gennemførelse.
Som udgangspunkt håndteres eventuelle fordyrelser på enkelte projekter inden for den samle-
de bevilling til fornyelse af jernbaneinfrastrukturen. Billiggjorte projekter medgår således til at
finansiere fordyrede fornyelsesaktiviteter.
Tabel 4.4 | Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på baneområdet
(mio. kr. 2017-priser)
Hjemmel
Total-
udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.17
Åbningsår
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 2015 - 2020
Udskiftning af køreledningsanlæg på S -
banestrækningen Albertslund - Høje Taastrup
Sporombygning af Køge Bugt -banen
Valby-Svanemøllen
Sporombygning Klampenborg - Helsingør (Kystbanen)
Sporombygning Ryomgård - Grenaa
Sporfornyelse Valby-Frederikssund
Sporfornyelse Langå -Hobro samt ombygning af
Randers Station
Sporfornyelse Ringsted -Nykøbing F. inkl. Nykøbing F.
Station
Akt. N af 12.
maj 2015
Akt. R af 3.
september 2015
Akt. M af 30.
marts 2017
Akt. H af 23.
februar 2017
Akt. S af 3. maj
2017
Akt. D af 12.
okt. 2017
Akt. H af 7. dec.
2017
Akt 42 af 7. dec.
2017
(fortroligt)
(fortroligt)
(fortroligt)
(fortroligt)
(fortroligt)
(fortroligt)
(fortroligt)
181,2
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
79,0
623,1
382,6
291,7
76,7
29,0
28,5
-
2016
2018
2017
2018
2017
2018
2018
2021
1) Se dog beskrivelsen af projektets status i teksten.
Anm.:
”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for
projektet
overholdes. "Åbningsår" angiver, hvornår arbejderne i al væsentlighed er gennemført, og almindelig drift af banen påbe-
gyndt, idet der dog kan udestå mindre mangelarbejder.
Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-Høje
Taastrup
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemførte Banedanmark i 2015-
2017 bl.a. en udskiftning af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-Høje
Taastrup. Fornyelsen gennemføres for fremadrettet at reducere risikoen for driftsforstyrrelser
samt sikre en levetid for anlægget på 50 år.
Status
I aktstykket for projektet var det forudsat, at projektet ville blive gennemført fra primo august
2015 til ultimo januar 2016. Projektet blev imidlertid forsinket af flere forhold, hvilket resulte-
rede i, at det nye køreledningsanlæg blev ibrugtaget i juni 2016. Udførelsen af mangelarbej-
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 47.
derne forventes nu afsluttet ultimo 2017 under forudsætning af, at der opnås de nødvendige
sporspærringer og kørestrømsafbrydelser.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. N af 12. maj 2015 om igangsættelsen af udskiftning
af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup. Den bevilgede
totaludgift forventes overholdt.
Sporombygning af Køge Bugt-banen
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af strækningen Hundige-Køge samt fornyelse af køreledningsanlægget fra
Skelbæk til Køge. Arbejderne udføres i 2016-2018 for at opretholde det nuværende trafikom-
fang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser og reduceret drift på
strækningen.
Sporombygningen omfatter bl.a. ballastrensning og fornyelse af spor, sveller og sporskifter
samt afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder. Kørestrømsarbejderne omfatter bl.a. fornyelse
af fundamenter, master og ophæng. Sideløbende med sporarbejdet udføres arbejde på broerne
på strækningen.
Status
Sporfornyelse på strækningerne Hundige-Åmarken og Køge-Hundige-Køge er gennemført i
2016 med de forsinkelser, som blev beskrevet i Anlægsstatus for 2. halvår 2016. Slutjustering
af disse sporarbejder er afsluttet. Ombygning af en sporskæring og fire sporskifter i Hundige
er gennemført som planlagt i påsken 2017.
Kørestrømsarbejderne med sætning af fundamenter, rejsning og montering af master, samt
ombygning af selve kørestrømsanlægget pågår. Alle fundamenter er pt. sat ned. Kørestrømsar-
bejderne var planlagt til udførelse i totalspærring i sommeren 2016 samt en række natspærrin-
ger mv. i 2. halvår 2017. Dog er arbejderne mellem Enghave og Køge blev forsinket fem måne-
der primært på grund af 10 ugers manglende sporspærringer i sommeren 2017. Alle de udestå-
ende kørestrømsarbejder udføres i 8-timers natspærringer (fra kl. 20-06) samt korte 3-4 ti-
mers spærringer hver nat fem nætter om ugen indtil april/maj 2018. I henhold til aftalen med
entreprenøren skal alle arbejder være udført senest 31. maj 2018, og ikke ultimo 2017 som
tidligere oplyst.”
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. R af 3. september 2015 om igangsættelsen af for-
nyelse af Køge Bugt-banen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Valby-Svanemøllen
Formål
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
48.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af dele af S-banestrækningen Valby-Svanemøllen, dog ekskl. Valby St. Alle
arbejderne udføres i april-december 2017 fordelt over fem udførelsesetaper. Sporombygningen
omfatter bl.a. ballastrensning og fornyelse af spor, sveller og sporskifter samt afledte sikrings-,
kørestrøms- og stærkstrømsarbejder.
Status
Projektet har den 7. april 2017 indgået kontrakt med konsortiet Aarsleff/Spitzke om udførelse
af opgaven. Planlægning og mobilisering forud for den første spærring i påsken 2017 har været
ekstraordinær kort.
Projektet er opdelt i fem overordnede etaper, hvoraf den sidste etape ikke har indvirkning på
togtrafikken. De to første etaper blev gennemført i april-juni 2017. De to næste etaper var hhv.
strækningen Østerport-Svanemøllen (i begge spor) i juni-juli måneder og strækningen Køben-
havn H-Valby (i venstre spor) i juli-august måneder. For sidstnævnte strækning måtte hoved-
spærringen udvides.
Sidste etape vedrører syv opstillingsspor ved Dybbølsbro St og løb frem til og med 1. december
2017. Med denne etape blev arbejderne i marken færdiggjort i december og ikke som tidligere
oplyst september, men uden at det havde trafikal betydning.
Budgetmæssig situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. M af 30. marts 2017 om igangsættelse af sporfor-
nyelse af dele af S-banestrækningen Valby-Svanemøllen, dog ekskl. Valby St. Den bevilgede
totaludgift forventes overholdt.
Klampenborg
Helsingør (Kystbanen)
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af strækningen Klampenborg
Helsingør (Kystbanen). Arbejderne udføres
henover somrene 2017 og 2018 for at minimere generne for passagererne, samt for at tilpasse
projektet til markedssituationen på jernbaneområdet.
Sporombygningen omfatter bl.a. fornyelse af skinner, sveller, afvanding, sporskifter, sporstop-
pere og ballastrensning samt afledte sikrings- og kørestrømsarbejder. Der indgår desuden en
mindre hastighedsopgradering ved Klampenborg station. Sideløbende med sporarbejdet gen-
nemføres renovering/udskiftning af 12 broer på strækningen.
Status
Projektet har i marts 2017 indgået kontrakt med konsortiet Aarsleff/Spitzke om udførelse af
opgaven. Første etape af projektet henover sommeren 2017 er gennemført som planlagt. I
denne etape har sporarbejderne været fokuseret på stationerne Nivå, Snekkersten og Helsin-
gør, samt det ene gennemgående spor mellem Nivå og Helsingør. Samtidig er der blevet forny-
et en gangbro på Kokkedal station. Strækningen Rungsted Kyst
Helsingør genåbnede som
planlagt til drift den 7. august 2017.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 49.
Næste etape udføres i sommeren 2018, hvor sporarbejderne foregår på Klampenborg, Skods-
borg og Rungsted Kyst stationer, samtidig med at der udføres broarbejder på 11 broer primært
nord for Rungsted Kyst.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. H af 23. februar 2017 om igangsættelsen af forny-
else af Kystbanen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Sporombygning Ryomgård
Grenaa
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af strækningen Ryomgård-Grenaa, inkl. begge stationer. Arbejderne udføres i
juni-oktober 2017 i forbindelse med, at strækningen er lukket som følge af etableringen af
Aarhus Letbane.
Sporfornyelsen omfatter primært skinne- og svelleudveksling, ballastrensning og -udskiftning,
samt fornyelse af spordele i fem overkørsler på strækningen Ryomgård - Grenaa. På både Ry-
omgård og Grenaa stationer fornys spor 1 og 2. Sporfornyelsen på strækningen og stationerne
medfører afledte arbejder inden for afvanding.
Status
Sporfornyelsen er udført i perioden juni-september 2017, og der udestår nu justeringsarbejder
i form af slut- og etårsjustering, som er afhængige af, hvornår Aarhus Letbane åbner til drift,
og restarbejder såsom reprofilering af grøfter, belægningsarbejder i overkørsler og kabelrepa-
rationer i overkørsler. Arbejdet er koordineret med Aarhus Letbanes anlægsarbejder for elek-
trificering, tilpasning af perroner, udskiftning af sikringsanlæg mv. Sporet blev overdraget til
Aarhus Letbane den 20. september 2017 i overensstemmelse med den indgåede aftale.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. S af 3. maj 2017 om igangsættelsen af fornyelse af
strækningen Ryomgård-Grenaa. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Valby-Frederikssund
Formål
Formålet med projektet er en fornyelse af S-banestrækningen Valby-Frederikssund, så den
funktionsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og trafikalt lever op til nuværende standard. I samme
periode gennemfører Banedanmark fornyelse af ni broer.
Sporfornyelsesprojektet indebærer 12 ugers totalspærring i juni-august 2018, og inden for
denne spærring planlægges det at stille spærringer til rådighed for projektet vedr. anlæg af
Vinge Station.
Status
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
50.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Projektet er udbudt i 6 fagentreprisepakker i november 2017.
Der er afholdt kommunemøder ultimo oktober/primo november 2017, hvor DSB deltager med
henblik på at få nedsat en arbejdsgruppe til håndtering af den trafikale koordinering på vejnet-
tet. I øvrigt drøftes de nødvendige tilladelser og dispensationer i forbindelse med fornyelses-
projektet samt fælles kommunikation med hver enkelt kommune til borgerne.
Den budgetmæssige status
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. D af 12. oktober 2017 om sporfornyelse af Valby-
Frederikssund. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Sporfornyelse af Langå
Hobro samt ombygning af Randers Station
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af strækningen Langå-Hobro, inkl. Stevnstrup, Randers, Fårup og Hobro sta-
tioner.
Sporfornyelsen omfatter skinne- og svelleudveksling samt ballastrensning på fri strækning.
I Stevnstrup nedlægges alle spor og sporskifter, så der fremover kun er en gennemkørselsstati-
on. Randers st. ombygges til fire nye spor i nyt tracé med nye perroner og nyt sikringsanlæg. I
Fårup udveksles alle sporskifter. I Hobro ombygges spor 2 og 3, og alle sporskifter og perron-
forkanter ved spor 2 og 3 udskiftes. Sikringsanlægget på strækningen (Randers)–Hobro op-
graderes.
Status
Arbejderne udføres i april–november 2018, dels med enkeltsporsdrift og dels i totalspærring.
Udførelsen er opdelt i to entrepriser: en sporentreprise og en sikringsentreprise.
Udbudsmaterialet for spordelen er udsendt i oktober 2017, og entreprenørtilbud modtages i
december 2017. Der forventes indgået kontrakt for spordelen lige inden jul 2017. Udbudsmate-
riale for sikringsdelen af projektet udsendes i november 2017.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. H af 7. december 2017 om igangsættelse af spor-
ombygning af strækningen Langå - Hobro, inkl. Stevnstrup, Randers, Fårup og Hobro statio-
ner. Projektets bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Sporfornyelse af Ringsted
Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af strækningen Ringsted - Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station.
Sporfornyelsen omfatter primært skinne- og svelleudveksling, ballastrensning og sporskifter
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 51.
på strækningen. Sporfornyelsen på strækningen og stationerne medfører afledte arbejder in-
den for afvanding.
Projektet indgår som en integreret del af en hovedentreprise, hvor Banedanmark på vegne af
A/S Femern Landanlæg gennemfører en sporteknisk forberedelse af strækningen Ringsted
Nykøbing Falster til senere hastighedsopgradering og elektrificering, jf. kapitel 8 om de danske
landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen.
Status
Sporfornyelsesprojektet blev sammen med den sportekniske hastighedsopgradering udbudt i
oktober 2016. Banedanmark har med forbehold for de bevilgende myndigheders godkendelse
indgået kontrakt med den vindende entreprenør i august 2017.
Arbejderne udføres i en række længere totalspærringer fra marts 2018 til primo 2022.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt akt. 42 af 7. december 2017 om igangsættelse af sporombygning
af strækningen Ringsted
Nykøbing Falster inkl. Nykøbing Falster Station. Projektets bevil-
gede totaludgift på 181,2 mio. kr. forventes overholdt.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0052.png
52.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
4.4.
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet
I det følgende opgøres status fra de almindelige fornyelses- og vedligeholdelsesindsatser på
Banedanmarks jernbanenet.
Tabel 4.5 | Forbrug og prognose 2015-2020 (fornyelse og vedligehold)
Mio. kr. (2017-pl)
Bevilling
Forbrug / Prognose
Merforbrug
2015
2.254,2
2.342,0
87,8
2016
2.107,3
2.139,5
32,2
2017
1.869,9
2.294,1
424,2
2018
2.488,5
2.608,8
120,3
2019
2.793,5
2.581,6
-211,9
2020
2.396,1
2.483,4
87,3
Total
13.909,5
14.449,4
539,9
Anm.: Primo 2015 udgjorde opsparingen på konto § 28.63.05 (fornyelse og vedligehold) 540,1 mio. kr.
Rækken ”Bevilling”
er baseret på finansloven for 2017, idet der dog er indarbejdet en fremrykning af 200 mio. kr. fra 2019 til 2018, jf. teksten
nedenfor.
Beløbet for ”Forbrug/Prognose”
for 2017 er baseret på udgiftsopfølgning 1, 2017.
Formål
Banedanmark fremlagde i juni 2013 et oplæg, der indeholdt en opgørelse af behovet for forny-
else og vedligehold for perioden 2015-2020.
Formålet med det beskrevne investeringsniveau er at fastholde tilstand og regularitet frem til
2020 og derudover at sikre en koordinering mellem fornyelsesindsatsen og de nyanlæg, som
skal gennemføres på jernbanen frem mod 2020.
Status
Banedanmark replanlægger udførelsen af hele anlægsporteføljen, herunder også fornyelses-
projekterne, for perioden 2018-2026 som følge af den nye udrulningsplan for Signalprogram-
met, jf. det særskilte afsnit for Signalprogrammet tidligere i denne publikation. Den reviderede
anlægsplan er én sammenhængende plan med gensidig afhængighed mellem projekterne og er
baseret på realistiske tidsterminer opnået gennem de seneste erfaringer fra både fornyelses-
projekterne, samt udrulningen af hhv. Signalprogrammet og kommende elektrificering af en-
kelte strækninger.
Det bemærkes, at Banedanmark i stigende omfang har oplevet problemer med udførelse af
større sporfornyelsesprojekter. Det ses bl.a. i form af forsinkelser, overskredne totalspærrin-
ger, mange restarbejder, samt overskridelse af planlægningsbudgetter. Samtidig oplever Ba-
nedanmark, at flere af de udenlandske entreprenører, der har opereret på det danske marked,
ikke længere byder på de store sporfornyelsesprojekter. Årsagerne er flere, men der peges især
på kompleksiteten kombineret med de pressede tidsplaner. For at imødegå denne situation
arbejder Banedanmark nu målrettet med at forbedre planlægningsprincipperne for anlægs- og
fornyelsesarbejder på jernbanen. Der arbejdes blandt andet på at reducere kompleksiteten i
opgaverne, forbedre udbudsprocessen og sikre, at de udbudte opgaver matcher entreprenør-
markedets ydelser.
Den budgetmæssige situation
Samlet for perioden 2015-2020 forventer Banedanmark et merforbrug på ca. 540 mio. kr.,
hvilket svarer til opsparingen på Banedanmarks finanslovskonto § 28.63.05 (fornyelse og ved-
ligehold) primo 2015.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Jernbaner
| 53.
I 2017 forventes et større forbrug på fornyelse og vedligehold end bevilget primært som følge
af, at sporfornyelsen af Kystbanen blev flyttet fra 2015 til 2017 som en del af den politiske afta-
le om ændret udførselstidspunkt for aktiviteter i Togfonden fra maj 2014.
På finansloven for 2018 er der indarbejdet en fremrykning af 200 mio. kr. fra 2019 til 2018.
Fremrykningen sker med henblik på at forbedre overensstemmelsen mellem forbrugsforvent-
ningen og den indbudgetterede bevilling på kontoen de kommende år.
I perioden 2018-2020 forventes et højt aktivitetsniveau, hvilket primært vedrører fornyelses-
området, jf. også foregående kapitel 4.3. Af de største fornyelsesprojekter til udførelse i 2018
kan nævnes Kystbanen, Valby-Frederikssund, Langå-Hobro og kørestrømsfornyelse Øster-
port-Holte. Sidstnævnte udføres i 2018-2020. Ringsted-Korsør, Nyborg-Odense og Høje Taa-
strup-Roskilde planlægges udført i 2019, Ringsted-Nykøbing Falster udføres i 2019-2021,
mens København-Høje Taastrup, Hobro-Aalborg og Fredericia-Århus ventes udført i 2020.
Den ændrede strategi for udrulning af Signalprogrammet kan dog medføre væsentlige ændrin-
ger i planen for fornyelsesprojekter i 2018-2020.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0054.png
54.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
5.
Veje
I dette kapitel gennemgås undersøgelser og igangværende større anlægsprojekter på vejområ-
det.
Afsnit 5.1 giver en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet, mens
afsnit 5.2 giver en status for igangværende større anlægsprojekter. Afsnit 5.3 giver en status for
større bygværker, og afsnit 5.4 giver en status for efterslæbsnedbringelse mv.
I kapitel 10 gives en oversigt over puljeprojekter på vejområdet under Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet.
Boks 2 | Markedssituationen på vejområdet
På vejområdet vurderes markedssituationen at være præget af en fortsat gunstig konkurrencesituati-
on, hvilket underbygges af de positive resultater
i form af gunstige priser og tilfredsstillende budin-
teresse
som Vejdirektoratet har opnået ved seneste gennemførte udbud. Vejdirektoratet følger lø-
bende udviklingen i aktivitets- og prisniveauet for til stadighed at vurdere konkurrencesituationen på
markedet.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0055.png
Veje
| 55.
5.1.
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområ-
det
Tabel 5.1 giver en oversigt over samt status for igangværende VVM-undersøgelser, forundersø-
gelser mv. på vejområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpolitik samt even-
tuelle øvrige aftaler.
Tabel 5.1 | Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. i Vejdirektoratet
(mio. kr. 2017-priser)
Infrastrukturfonden
1
VVM af Næstved-Rønnede
Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns
Undersøgelser af en midtjysk motorvej
VVM af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød
Finansloven
Forundersøgelse af en østlig ringvej
(havnetunnel)
i København
VVM-undersøgelse
for udbygning af E45 Vejle – Skanderborg S
VVM-undersøgelse
for udbygning af E45 Aarhus Syd – Aarhus N
VVM-undersøgelse
for udbygning af E45 Aarhus Nord – Randers N
Hjemmel/
Aftale
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 26. aug. 2016
Aftale af 13. dec. 2016
Aftale af 13. dec. 2016
Aftale af 18. nov. 2016
Aftale af 8. dec. 2017
Aftale af 8. dec. 2017
Aftale af 8. dec. 2017
Total
udgift
14,9
3,5
65,0
12,0
24,0
2
30,0
18,0
30,0
Overholdelse
af totaludgift
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.17
16,3
1,3
3,7
1,8
2,4
-
-
-
1) Der er tidligere gennemført en forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9. Projektet er afsluttet og fremgår
derfor ikke af tabellen, men der er i forligskredsen reserveret 10 mio. kr. til en evt. kommende VVM-undersøgelse af stræk-
ningen, jf. Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010.
2) Heraf udgør det statslige bidrag 8,0 mio. kr. og bidrag fra interessenter 16,0 mio. kr.
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden
forventer, at bevillingen til projektet over-
holdes. Eventuelle merudgifter i forhold til et projekts totaludgift afholdes inden for den samlede ramme til undersøgelser.
Særligt vedrørende genberegninger af større vejprojekters samfundsøkono-
mi
I efteråret 2014 blev der igangsat trafikale og samfundsøkonomiske genberegninger af en ræk-
ke større anlægsprojekter, hvor der forelå et færdigt beslutningsgrundlag i form af en anlægs-
lov eller VVM-undersøgelse. Genberegningerne blev den 1. april 2016 fremsendt til forligs-
kredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik fra 2009.
I det fremsendte notat blev der
for både de oprindelige beregninger og genberegningerne
taget udgangspunkt i projekternes projektbevilling (basisbevilling inkl. 10 pct. reserve), hvilket
fraviger fra normen om, at den interne rente udregnes på baggrund af totalbevillingen (total-
udgiften), dvs. inkl. 30 pct. reserver. Dette har betydet, at Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet i forbindelse med bl.a. besvarelse af TRU 2015-16, L 102 spm. 26 og TRU alm del.,
2016-2017 spm. 381 har anvendt genberegninger med udgangspunkt i projektbevillingen.
På den baggrund medtages nedenstående oversigt over genberegningerne med udgangspunkt i
totalbevillingen. Ved at beregne den interne rente ud fra totalbevillingen er den interne rente
lavere
både i VVM-undersøgelserne og ved genberegningerne. Grundlæggende ændres der
imidlertid ikke ved, om projekterne er samfundsøkonomisk rentable, eller ved rangeringen af
projekternes interne rente i genberegningerne.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0056.png
56.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 5.2 | Opdateret oversigt over beregnede interne renter fra genberegningerne hhv. VVM-undersøgelserne
ved brug af totalbevilling (totaludgift)
Projekt
Sønderjyske Motorvej
Fredericia S - Kolding
Etape
Udbygning af strækningen mellem MVK Kolding og
Kolding V
Intern rente,
Genberegninger
13,8 %
5,6 %
4,5 %
4,0 %
4,2 %
1,5 %
3,0 %
1,9 %
1,2 %
Intern rente, VVM-
undersøgelserne
14,3 %
8,6 %
6,4 %
5,5 %
7,8 %
4,5 %
14,9 %
6,4 %
2,8 %
Frederikssund-motorvejen 3. etape + 4. etape (Fjordvejen
J. F. Willumsensvej)
Fynske Motorvej
Odense V
Middelfart
Kalundborg-motorvejen
Nordjysk motorvej
3. Limfjordsforbindelse *
Helsingørmotorvejen
Øverød
Isterød
Fynske Motorvej
Syd om Odense **
Rute 26
Aarhus
Viborg ***
Udbygning af strækningen Nørre Aaby - Odense Vest (2.
etape + 3. etape)
3. etape Regstrup
Kalundborg
Egholmlinjen
2. etape + 3. etape (tilslutningsanlæg ved Isterød)
2. etape (udbygning af hele motorvejen syd om Odense)
Udbygning/anlæg af Viborg V
Rødkærsbro
Søbyvad
Aarhus
*For 3. Limfjordsforbindelse er der tidligere gennemført nye trafikberegninger med Landstrafikmodellens lavere trafik-
vækst. Der blev derfor i genberegningerne gennemført samfundsøkonomiske beregninger af projektet med Landstrafikmo-
dellen (version 1.0.8.3). På grund af Landstrafikmodellens begrænsninger i modellering af trængsel er disse beregninger dog
behæftet med stor usikkerhed.
**Udbygning syd om Odense gav en meget høj intern forrentning i VVM undersøgelsen, men giver en relativ lav forrentning
i genberegningerne. En væsentlig årsag til dette er, at der i genberegningerne er sammenlignet med en basissituation, hvor
TSA 50 er forudsat ombygget inklusiv en udvidelse af motorvejen til 6 spor frem til MVK Odense. Endvidere er Munkebjerg-
vej forudsat forlænget blandt andet med adgang til det nye Universitetshospital. I VVM undersøgelsen indgik disse anlæg
som en del af selve projektet.
*** Udbygning/anlæg af Søbyvad - Aarhus på rute 26 gav en forholdsvis høj forrentning i VVM-undersøgelsen og den sup-
plerende høring, men giver en lav intern forrentning i genberegningerne. En væsentlig årsag til det er, at den tilladte ha-
stighed mellem Rødkærsbro og Viborg er hævet til 90 km/t i basissituationen i genberegningerne. Endvidere er der i genbe-
regningerne i basissituationen, i modsætning til VVM-undersøgelsen, forudsat motorvej mellem Herning og Holstebro.
Der gennemføres nye genberegninger, når den næste version af landstrafikmodellen (LTM2.0)
er klar, forventeligt i 2018.
VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede
I Trafikaftale 2014
udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni 2014
fremgår det, at:
”Parterne noterer sig, at Vejdirektoratet har gennemført en forundersøgelse af
mulighederne for at opgradere Rute 54 mellem Næstved og Rønnede. Forundersøgelsen om-
fatter en række forskellige mulige linjeføringer og vejstandarder, hvor en motorvej i linjeføring
A har et meget højt samfundsøkonomisk afkast.
Parterne reserverede med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 15,0 mio. kr. til en
VVM-undersøgelse af en opgradering af rute 54, Næstved-Rønnede. Parterne er på bag-
grund af forundersøgelsens resultater enige om at igangsætte en VVM-undersøgelse af rute
54, Næstved
Rønnede. Der afsættes 15,0 mio. kr. til undersøgelsen.
Parterne er samtidig enige om at afsætte 350,0 mio. kr. til en 1. etape af Rute 54 fra Sydmo-
torvejen (ved Rønnede) mod Næstved."
VVM-undersøgelsen på rute 54 Næstved-Rønnede blev igangsat af Vejdirektoratet i 2014, hvor
de fire forslag til linjeføringer fra forundersøgelsen udbygget i motorvejsstandard indgår.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Veje
| 57.
VVM-undersøgelsen blev afsluttet i efteråret 2016 og VVM-redegørelsen blev offentliggjort den
21. november 2016. Den var i høring indtil den 20. januar 2017.
Med aftale om Linjeføring af motorvej mellem Næstved og Sydmotorvejen (Rønnede) af 19.
april 2017 blev parterne enige om, at linjeføringen for en motorvej mellem Næstved og Sydmo-
torvejen (ved Rønnede) fastlægges i VVM-undersøgelsens forslag A, inkl. mindre justeringer
svarende til Vejdirektoratets indstilling. Ud af den oprindelige reservation til en 1. etape på
336,4 mio. kr. (2017-priser) afsættes en pulje på 56,5 mio. kr. til forlodsovertagelser af ejen-
domme i den valgte linjeføring. Den resterende reservation opretholdes, indtil der er truffet
beslutning om hel eller delvis finansiering af anlægsprojektet. Der arbejdes med at pålægge
byggelinjer på det besluttede forslag.
Den afsatte bevilling til VVM-undersøgelsen blev overskredet, men merforbruget dækkes af
mindreforbrug på andre af Vejdirektoratets undersøgelser.
Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns
I Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august 2016
fremgår det, at parterne er enige om at afsætte 3,5 mio. kr. til en forundersøgelse af en aflast-
ningsvej på Stevns.
Projektet er startet op og Vejdirektoratet er i kontakt med Køge og Stevns Kommuner omkring
processen og projektet. Undersøgelserne og skitseprojekteringen pågår som forventet.
Undersøgelser af en midtjysk motorvej
I Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hillerødmotor-
vejens forlængelse mv. af 13. december 2016 fremgår, at
”Parterne er
enige om at afsætte 40
mio. kr. til en VVM-undersøgelse af Give-Billund-E20-Haderslev, hvor en linjeføring hhv. øst
og vest om Billund undersøges. Parterne er herudover enige om at afsætte 25 mio. kr. til en
forundersøgelse af en nordlig korridor mellem Hobro-Viborg-Rute 15-Give med udgangs-
punkt i linjeføringskorridorer over hhv. Herning og tættere på Silkeborg.”
Projekterne er igangsat i Vejdirektoratet. For strækningen Give-Billund-Lunderskov er offent-
lighedsfasen gennemført, og undersøgelserne pågår som forventet. For strækningen Hobro-
Viborg-Give er undersøgelserne, heriblandt en erhvervsanalyse, påbegyndt.
VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød
I Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hillerødmotor-
vejens forlængelse mv. af 13. december 2016 fremgår det, at parterne er enige om at afsætte 12
mio. kr. til en VVM-undersøgelse af en forlængelse af Hillerødmotorvejen fra Allerød til Hille-
rød.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
58.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Projektet er igangsat i Vejdirektoratet. Vejdirektoratet er i kontakt med Allerød og Hillerød
kommuner. Offentligheds- og høringsfasen er overstået, og undersøgelserne er igangsat som
planlagt.
Forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i København
Med Aftale om finansloven for 2017 har parterne afsat midler til en forundersøgelse af en øst-
lig ringvej i København. Forundersøgelsen skal blandt andet kortlægge omkostningerne for-
bundet med en østlig ringvej og undersøge mulighederne for privat medfinansiering for derved
at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag. Formålet er at tilvejebringe et bedre fagligt
grundlag for en politisk drøftelse og eventuelt principbeslutning om projektet, herunder for-
hold om finansiering, organisering, trafik, miljø, teknik, samfundsøkonomi mv. En østlig ring-
vej i København vil blandt andet kunne binde det overordnede vejnet sammen øst om Køben-
havn og aflaste biltrafikken i byen.
Det ventes at tage omkring 2 år at gennemføre forundersøgelsen, der blev igangsat i foråret
2017. Undersøgelsen forløber som planlagt.
Forundersøgelsen forventes at koste 24 mio. kr. (2017-priser). På finansloven for 2017 er der
afsat 8 mio. kr. som et statsligt bidrag til forundersøgelsen. De resterende 16 mio. kr. finansie-
res af projektets øvrige interessenter, som er Københavns Kommune, Region Hovedstaden og
Refshaleøens Ejendomsselskab A/S.
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Vejle
Skanderborg S
Med Aftale om finansloven for 2018 afsætter parterne midler til en VVM-undersøgelse af en
udbygning af den ca. 35 km lange motorvejsstrækning mellem Vejle (Hornstrup) og Skander-
borg Syd. Undersøgelsen vil belyse de tekniske, natur- og miljømæssige og økonomiske konse-
kvenser af en udbygning af strækningen fra 4 til 6 spor.
En VVM-undersøgelse af strækningen mellem Vejle og Skanderborg S kan gennemføres på ca.
2 år indenfor en ramme på 30 mio. kr. og igangsættes i 2018.
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Syd
Aarhus Nord
Med Aftale om finansloven for 2018 afsætter parterne midler til en VVM-undersøgelse af en
udbygning af den ca. 16 km lange strækning vest om Aarhus mellem Aarhus Syd og Aarhus
Nord. Undersøgelsen vil belyse de tekniske, natur- og miljømæssige og økonomiske konse-
kvenser af en udbygning af strækningen fra 4 til 6 spor.
En VVM undersøgelse af strækningen mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord kan gennemføres på
ca. 2 år indenfor en ramme på 18 mio. kr. og igangsættes i 2019.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Veje
| 59.
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Nord
Randers N
Med Aftale om finansloven for 2018 afsætter parterne midler til en VVM-undersøgelse af en
udbygning af den ca. 35 km lange strækning mellem Aarhus Nord og Randers N. Undersøgel-
sen vil belyse de tekniske, natur- og miljømæssige og økonomiske konsekvenser af en udbyg-
ning af strækningen fra 4 til 6 spor.
En VVM undersøgelse af strækningen mellem Aarhus Nord og Randers N kan gennemføres på
ca. 2 år indenfor en ramme på 30 mio. kr. og igangsættes i 2018.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0060.png
60.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
5.2.
Anlægsprojekter på vejområdet
5.2.1.
Igangværende projekter
Nedenfor gives en status på igangværende større anlægsprojekter på vejområdet. Næste afsnit
indeholder en oversigt over projekter, som er åbnet for trafik, og hvor kun mindre færdiggørel-
sesarbejder udestår. Bilag 4 indeholder en oversigt over den geografiske placering af igangvæ-
rende større anlægsprojekter på statsvejnettet.
Tabel 5.3 | Økonomioversigt over Vejdirektoratets anlægsprojekter
(mio. kr. 2017-priser)
Hjemmel/
Aftale
FL2000
Akt. 90 2008/2009
Akt. 85 2012/2013
Total-
udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.17
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)
1.310,5
3.718,1
2.333,6
429,8
4.082,7
182,7
281,0
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
1.014,0
2.156,3
1.683,1
70,8
129,1
3,6
2,8
0%
17%
48%
57%
14%
44%
59%
2013 (Hønsinge
omfartsvej: 2017)
Sydlige del: 2017
Nordlige del: 2018
1. etape: 2015
2. etape: 2017
2019
Vejforbindelse: 2022
Baneforbindelsen: 2023
2020
2020
Anlægslov L1533 af
Greve S.-Køge S. (udbygning af Køge Bugt-
21. dec. 2010 Akt. 83
motorvejen, 1. og 2. etape)
2012/2013
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Storstrømsbroen
Udbygning af rute 11 gennem Ribe (Ribe
omfartsvej)
Haderup Omfartsvej
Finansloven
Udvidelse af E45, Aarhus S - Skanderborg
S
FL17
Anlægslov L526 af
29. april 2015
Anlægslov L175 af
26. maj 2015
Akt. 24 2016/2017
Anlægslov 382 af
26. april 2017
519,0
2.400,0
Ja
Ja
32,6
-
29%
0%
2020
2022
Udvidelse af Vestfynske Motorvej, Nr. Aaby-
FL18
Odense V
Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer.
”Totaludgift” svarer til
den samlede bevilling (inkl. 30 pct.-reserve) på seneste finanslov.
”Overholdelse af total-
udgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes.
"Disponeret projektreser-
ve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.
Note: Åbningsåret for E45, Aarhus S
Skanderborg S er i tabellen angivet til 2020 jf. finansloven for 2017. Det antages
imidlertid, at udbygningen af E45, Aarhus
Skanderborg ikke nødvendiggør gennemførelse af en VVM-undersøgelse. Hvis
projektet ikke er VVM-pligtigt, vil den udvidede strækning i stedet kunne tages i brug ved udgangen af 2018 med udestående
færdiggørelsesarbejder i 2019.
Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3
Formål
Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på strækningen mellem Holbæk og
Vig ved at opgradere til en 2+1 motortrafikvej på hele strækningen.
Status
Selve motortrafikvejen åbnede for trafik i 2013.
Anlæg af Hønsinge Omfartsvej er imidlertid en del af projektet, jf. akt. 170 af 2. august 2011.
Grundet kravet om udarbejdelse af VVM-redegørelse og efterfølgende supplerende VVM-
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Veje
| 61.
redegørelse kunne omfartsvejen ikke åbne i 2014 som forudsat i aktstykket. Anlægsarbejderne
er i stedet startet op primo september 2016, og omfartsvejen åbnede d. 24. oktober 2017.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 1.310,5 mio. kr. (2017-priser).
Der er tidligere tilbageført i alt 397,8 mio.kr. af projektets oprindelige totaludgift til Infrastruk-
turfonden. Der forventes en mindre yderligere billiggørelse af projektet.
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)
Formål
Der er i dag fremkommelighedsproblemer i myldretiderne på strækningerne ved Aulum og
Holstebro og tilsvarende problemer for sidevejstrafikken med at komme ud på hovedlandeve-
jen. Desuden er vejbetjeningen af Gødstrup-området utilstrækkelig, herunder set i lyset af det
kommende sygehus i Gødstrup.
I Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 mellem Socialdemokratiet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti anføres følgende:
”På den baggrund er parterne enige om, at Holstebromotorvejen etableres som motorvej
i en
linjeføring fra Holstebro N til Sinding nordvest for Herning og videre som motorvej på vej-
forbindelsen til Gødstrup frem til krydsningen ved rute 15.
Der etableres ved krydsningen ved rute 15 en højklasset sammenkobling mellem motorvejs-
forbindelsen til Gødstrup og den eksisterende motortrafikvej syd om Herning.
I Holstebro etableres en forlængelse af Nordre Ringvej til Vilhelmsborgvej.”
Status
Projektet forløber planmæssigt. 1. etape fra Snejbjerg til Sinding S åbnede 28. maj 2017 med
visse efterfølgende arbejder. Strækningen mellem Tvis og Sinding åbnede d. 27. november
2017. Hele motorvejen forventes at kunne åbne i 2018.
Projektets syv totalentrepriser, fire hovedentrepriser og 10 mindre fagentrepriser er alle ud-
budt og kontraheret.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 3.718,1 mio. kr. (2017- priser),
som forventes overholdt. Der blev med finansloven for 2017 og i henhold til Aftale om linjefø-
ring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 tilbageført 50,0 mio. kr. (2017-priser) fra pro-
jektets oprindelige bevilling til den generelle offentlige investeringsramme som følge af en
forventet billiggørelse af projektet. Der forventes en yderligere billiggørelse af projektet.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
62.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape)
Formål
Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på Køge Bugt Motorvejen mellem
Greve Syd og Køge, herunder at styrke muligheden for at kombinere biltrafikken med kollektiv
transport ved den kommende station i Køge Nord.
Status
Strækningen fra Greve S til Solrød S (1. etape) åbnede 31. august 2015, godt og vel et år tidlige-
re end oprindeligt planlagt.
Strækningen fra Solrød S til Køge (2. etape) blev åbnet i efteråret 2016 i 4 smalle spor. 2. etape
blev som følge af de gode erfaringer fra 1. etape udbudt som to strækningsopdelte hovedentre-
priser samt en række fagentrepriser.
I sommeren 2017 blev der udført slidlagsarbejder og strækningen blev i den forbindelse redu-
ceret til 3 spor med en fjerde reversibel vognbane for at opretholde kapaciteten i myldretiden.
Strækningen blev færdig i sensommeren 2017 og dermed godt et år tidligere end oprindeligt
planlagt. Der vil dog pågå mindre færdiggørelsesarbejder frem til 2018.
Projektet blev udført i tæt koordination med Banedanmarks projekt om anlæg af en ny jernba-
ne mellem København og Ringsted. Alle arbejder i relation til Banedanmark er færdiggjort.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 2.333,6 mio. kr. (2017- priser).
Der blev med finansloven for 2017 tilbageført i alt 49,5 mio. kr. (2017-priser) til Infrastruktur-
fonden fra projektets oprindelige bevilling som følge af en forventet billiggørelse af projektet.
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Formål
Regionalt betjener Skovvejen byområderne Kalundborg og Holbæk samt ferie- og fritidstrafik
til sommerhusområderne på Røsnæs vest for Kalundborg. Strækningen har en del pendlertra-
fik. Pendlingen i retning fra Kalundborg mod Holbæk og hovedstadsområdet er størst og har
samtidig været støt stigende de seneste 10 år. Samtidig medfører erhvervsområderne i den
vestlige del, især i Kalundborg, at der er en del tung erhvervstrafik på strækningen. Projektet
er af væsentlig betydning for håndteringen af den fremtidige trafikvækst samt erhvervs- og
samfundsudviklingen i området.
Status
Projektet er igangsat i 2015 efter vedtagelse af anlægsloven den 21. april 2015. Der var første
spadestik d. 28. september 2017. Projektet forløber planmæssigt og forventes åbnet ultimo
2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 429,8 mio. kr. (2017-priser),
som forventes overholdt.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Veje
| 63.
Storstrømsbroen
Formål
Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren
mellem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kommende år blive
styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted via Køge og det kom-
mende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen, herunder opgraderingen og udvidelsen af jernba-
nelinjen mellem Ringsted og Rødby. Ved Femern Bælt-forbindelsens åbning vil en stor mæng-
de passager- og godstog mellem Skandinavien og Centraleuropa blive ført over Storstrømsbro-
en. Det blev i efteråret 2011 klart, at den nuværende Storstrømsbro fra 1937 ikke vil kunne
holde til den øgede jernbanegodstrafik, der vil følge af Femern Bælt-forbindelsens åbning.
Med anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen vil den
fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa sikres.
Status
Anlægslov er vedtaget 26. maj 2015. Der er 1. juli 2016 truffet politisk aftale om at fremrykke
færdiggørelsen af den nye Storstrømsbro til 2022 for vejforbindelsen og til 2023 for banefor-
bindelsen.
Ekspropriationer er gennemført. Der er afsagt en taksaktionsafgørelse d. 19. september 2017
vedrørende ekspropriation af gartneri på Masnedø.
Udbud af totalentreprisen (indeholdende størstedelen af entreprisearbejderne) er gennemført
ved anvendelse af konkurrencepræget dialog med tre dialogrunder. Det økonomisk mest for-
delagtige tilbud er afgivet af JV Itinera s.p.a, Condotte s.p.a og Grandi Lavori Fincosit s.p.a.
Kontrakt forventes indgået primo 2018.
I bemærkningerne til anlægsloven er angivet, at projektet skal undersøge, om der indenfor
anlægsbudgettet er mulighed for at forkorte dæmningen og i stedet forlænge broen. Der har i
dialogen med tilbudsgiverne i udbudsprocessen været drøftet en forlængelse af broen og af-
kortning af dæmningen med ca. 150 m. Det er Vejdirektoratets vurdering, at den visuelle for-
bedring vil være begrænset. Meromkostningen for en længere bro ville øge risikoen for, at
budgettet ikke kunne holdes, hvorfor Vejdirektoratet anbefalede ikke at afkorte dæmningen.
Forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik, blev d. 1. maj 2017 orienteret om denne
anbefaling og blev anmodet om at tage stilling hertil. Forligskredsen havde ingen indvendinger
imod Vejdirektoratets anbefaling.
Opfyldning af de lavvandede områder ved kysten har ligesom dæmningslængden været drøftet
med tilbudsgiverne i udbudsprocessen, og alle entreprenører har i deres tilbud set en fordel i
at nyttiggøre og genanvende materialer fra projektet som opfyldning på begge sider af den nye
dæmning, hvorfor dette nu er indarbejdet i projektet. Forligskredsen vil på et senere tidspunkt
skulle tage stilling til, hvorvidt der skal ske en yderligere opfyldning af området mellem dæm-
ningerne, for eksempel med materiale fra den eksisterende dæmning som angivet i bemærk-
ningerne til anlægsloven.
Arkæologiske undersøgelser er afsluttet i efteråret 2017. Energinets søkabel er omlagt, og eksi-
sterende kabel er fjernet i november 2016.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
64.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Det bemærkes, at sen fastlæggelse af tidsplan både for dette projekt og de tilstødende jernbane-
projekter (Ringsted-Femern Banen) samt Elektrificeringsprogrammet og Signalprogrammet gi-
ver udfordringer for grænseflader og anlægstidsplan, herunder koordinering af sporspærringer.
Forventningen er dog, at det ikke påvirker Storstrømsbroens samlede tidsplan og økonomi.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 4.082,7 mio.kr. (2017-priser).
Projektøkonomien er forbedret som følge af et gunstigt licitationsresultat, men vurderes fort-
sat at være stram. Detailprojekteringen har således givet anledning til en række merudgifter,
bl.a. til arkæologi, sikring af konstruktionen mod skibsstød og islast samt til fundering. Total-
udgiften forventes overholdt.
Projektet har modtaget EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 3.
Udbygning af Rute 11 gennem Ribe (Ribe Omfartsvej)
Formål
Projektet skal afhjælpe fremkommelighedsproblemer på den mest belastede strækning på rute
11 gennem Ribe by. Samtidig vil projektet begrænse påvirkningen af den omkringliggende na-
tur, herunder Ribe Marsken. Projektet indebærer en udbygning af den eksisterende rute 11 til
to spor i hver retning. Endvidere omfatter projektet etablering af støjskærme på østsiden af
rute 11, ombygning af signalregulerede kryds og etablering af to shunts på rundkørslen ved
Plantagevej. Endelig etableres en klapbro over Ribe Å, således at høje skibe igen får mulighed
for at sejle til skibsbroen i Ribe.
Status
Projektet er blevet tiltrådt og igangsat ved akt. 23 af 1. december 2016. Der er gennemført of-
fentligt informationsmøde 9. marts 2017. Der er identificeret særlige problemstillinger vedr.
meget høj grundvandsstand og problematiske funderingsforhold for den planlagte klapbro,
som der arbejdes med at finde en løsning på.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 182,7 mio. kr. (2017-priser),
som forventes overholdt. Grundet de ovenfor nævnte problemer med grundvand og fundering
vurderes budgettet at være stramt.
Haderup omfartsvej
Formål
En omfartsvej vest om Haderup anlagt som 2+1 motortrafikvej med midterautoværn og di-
mensioneret til en hastighedsbegrænsning på 100 km/t har et højt samfundsøkonomisk afkast.
Vejdirektoratet afsluttede i 2014 VVM-undersøgelsen af omfartsvejen. Undersøgelsen viste, at
en omfartsvej ved Haderup vil kunne aflaste strækningen gennem byen for tung trafik og bi-
drage til at forbedre fremkommeligheden gennem byen.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Veje
| 65.
Status
Projektets anlægslov blev vedtaget d. 4. april 2017 og trådte i kraft d. 1. maj 2017.
Projektet er under opstart. Linjebesigtigelsen blev gennemført den 4. og 5. oktober 2017, og
ekspropriationskommissionen har godkendt det fremlagte projekt.
Vejen forventes at åbne i efteråret 2020, med færdiggørelsesarbejder i 2021.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på anlægsloven en bevilget totaludgift på 281,0 mio. kr. (2017-priser), som for-
ventes overholdt.
Udvidelse af E45, Aarhus S
Skanderborg S
Formål
Med Aftale om finansloven for 2017 blev den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte midler til en udvidelse af
motorvejen E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S.
Den østjyske motorvej E45 er en central transportkorridor med afgørende betydning for den
økonomiske udvikling i Østjylland. På strækningen mellem Aarhus S og Skanderborg S er der
imidlertid allerede i dag trængselsproblemer i myldretiden. Disse problemer vil blive værre i
takt med yderligere trafikvækst i hele den østjyske korridor, og strækningen risikerer i stigende
grad at blive en trafikal flaskehals.
Projektet skal afhjælpe disse problemer og forbedre fremkommeligheden på E45.
Status
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har truffet beslutning om, at projektet ikke er VVM-pligtigt.
Forberedende arbejder (forstærkning af nødspor) blev udbudt april 2017 og gennemført i løbet
af sommeren 2017. Der blev gennemført ekspropriationsforretning i oktober 2017.
Projektet blev udbudt som en stor totalentreprise, og kontraheret den 26. oktober 2017.
Projektet forløber planmæssigt og forventes færdigt i løbet af 2019. Vejdirektoratet arbejder
dog på at åbne de nye spor for trafik allerede med udgangen af 2018. Derefter følger et slid-
lagsarbejde i sommeren 2019, hvorefter vejen står helt færdig.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift på 519,0 mio. kr. (2017-priser),
som forventes overholdt.
Udvidelse af Vestfynske motorvej mellem Nr. Aaby og Odense V
Formål
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0066.png
66.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Der er voksende trængselsproblemer i myldretidsperioderne på E20 Fynske Motorvej på
strækningen mellem Nr. Aaby og Odense V, og omfattende kødannelse ved trafikulykker og
andre hændelser. Der er tidligere vedtaget en anlægslov for udbygning af Fynske Motorvej
mellem Middelfart og Odense V fra 4 til 6 spor, og første etape fra Middelfart til Nr. Aaby er
gennemført.
Med aftale om finansloven for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at gennemføre
anden etape af det samlede projekt, og der udvides således fra 4 til 6 spor mellem Nr. Aaby og
Odense V.
Status
Projektet igangsættes med finansloven for 2018.
Inden anlægsarbejdet kan igangsættes, skal der gennemføres en opdatering af plangrundlaget,
detailprojektering, myndighedsbehandling, arealerhvervelse, udbud af anlægsarbejdet samt
forberedende anlægsarbejder.
Vejdirektoratet vil her foretage en vurdering af forudsætningerne som beskrevet i anlægsloven
og VVM-undersøgelsen, som næsten er 10 år gamle. Dette omhandler bl.a. gennemførelse af
støjberegninger og vurdering af udformningen af tilslutningsanlæg. Det forventes, at evt. pro-
jektændringer vil ligge indenfor rammerne af den gennemførte VVM-undersøgelse.
Vejdirektoratet forventer, at den færdige udvidelse kan stå klar i 2022.
Den budgetmæssige situation
Projektet bevilges på finansloven for 2018 en totaludgift på 2.400,0 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt.
5.2.2.
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Tabel 5.4 | Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
(mio. kr. 2017-priser)
Hjemmel / Aftale
Total-
udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.17
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Tilslutningsanlæg 50 ved Odense
Øverødvej-Hørsholm S.
(Helsingørmotorvejen 1. etape)
Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)
Nordlig Omfartsvej ved Næstved
Udbygning af strækning i forlængelse af
Djurslandsmotorvejen
Rundkørselsforhold ved Viborg
Forbedring af kapaciteten ved den
eksisterende Limfjordsforbindelse
Akt. 81 2012/2013
Anlægslov L528 af
26. maj 2010
Anlægslov af 6. maj
2009
Anlægslov L459 af
18. maj 2011
Akt 48 af 4.
december 2014
FL2015
Akt. 48 2014/2015
200,0
1.238,8
5.082,5
714,1
55,1
23,1
32,4
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
142,2
885,3
3.740,0
571,0
42,8
16,9
16,4
47%
59%
81%
86%
100%
38%
0%
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2015
Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer.
”Totaludgift” svarer til bevillingen på seneste finanslov. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægs-
myndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektre-
serven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Veje
| 67.
Projekterne i tabellen er åbnet, men endnu ikke regnskabsmæssigt afsluttede. Der udestår
mindre færdiggørelsesarbejder. De fleste af projekterne færdiggøres med mindreforbrug i for-
hold til projektbevillingerne.
For projektet Tilslutningsanlæg 50 ved Odense er der en forventning om en mindre billiggørel-
se.
Projektet Øverødvej-Hørsholm S (udbygning af Helsingørmotorvejen, 1. etape) åbnede i 3 ful-
de spor i hver retning og med fuld hastighed den 3. august 2016. Der er tilbageført 200,8 mio.
kr. til Infrastrukturfonden.
For Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen) åbnede første delstrækning mellem Hårup og Låsby i
december 2014, mens strækningen fra Funder til Hårup åbnede 11. september 2016. Der er
tilbageført ca. 1,5 mia. kr. til Infrastrukturfonden som følge af en billiggørelse af projektet.
Efter åbning af strækningen fra Funder til Hårup har det vist sig, at beboerne langs enkelte
delstrækninger har et højere støjniveau end forventet, og der vil blive igangsat supplerende
tiltag for at reducere dette.
Projektet Nordlig omfartsvej ved Næstved åbnede 30. oktober 2016. Projektet gennemføres
inden for projektbevillingen.
Projektet Udbygning af strækningen i forlængelse af Djurslandsmotorvejen åbnede for trafik i
alle spor 5. november 2016. Projektet forventes gennemført inden for projektbevillingen.
Anlægsarbejderne for projektet Rundkørselsforhold ved Viborg er afsluttet i december 2016
som planlagt. Dog lægges slidlag først i 1. halvår 2017. Projektet gennemføres inden for pro-
jektbevillingen.
For projektet Forbedring af kapaciteten ved den eksisterende Limfjordsforbindelse er der til-
bageført 4,8 mio. kr. til Infrastrukturfonden.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0068.png
68.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
5.3.
Større vedligeholdelsesprojekter
I det følgende gives en status for større vedligeholdelsesprojekter under gennemførelse.
Tabel 5.5 | Økonomioversigt over vedligeholdelsesprojekter på vejområdet
(mio. kr. 2017-priser)
Hjemmel
Akt 41 af 19. dec. 2013
Akt 59 af 29. okt. 2015
Akt 68 af 21. nov. 2011
Akt 67 af 22. aug. 2013
Akt C 2016/2017
Total-
udgift
253,2
Overholdelse
af totaludgift
Ja
Forbrug pr.
30.09.17
222,9
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Skibsstødssikring
Finansloven
Mønbroen
Spunsvæggen på Lyngbyvej
Gl. Lillebæltsbro
124,6
159,3
Fortroligt
Ja
Ja
Ja
104,8
105,7
2,2
2016
2017
2020
2015/2016
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet
har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
overholdes.
Mønbroen
Formål
Formålet med projektet er at hovedistandsætte Mønbroens broplade med tilhørende konstruk-
tionselementer, herunder en forebyggende indsats mod rust (katodisering mv.), der på længe-
re sigt vil nedsætte behovet for reparationer.
Status
Hovedistandsættelsen af bropladen er færdig, der udestår kun enkelte garantiarbejder. Som et
led i færdiggørelsen genetableres vej-/stibelysningen på broen.
Den budgetmæssige situation
Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 68 af 21. november 2011 har projektet en bevilget to-
taludgift på 124,6 mio. kr. (2017-priser), som forventes overholdt.
Spunsvæggen på Lyngbyvej
Formål
Formålet med projektet er en forstærkning af spunsvæggen (støttevægge af stål, der forhindrer
jorden i at skride) ved etablering af nye jordankre, da de eksisterende flere steder er i meget
ringe stand.
Status
Projektet er blevet tiltrådt ved akt. 67 af 22. august 2013.
Det samlede forstærkningsprojekt forløb i fire etaper: Én hvert år i perioden 2014-17. Første
års etape (vestlig side nær Kildegårdsplads) blev afsluttet ultimo oktober 2014, og andet års
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Veje
| 69.
etape (østlig side nær Kildegårds plads) blev afsluttet primo oktober 2015. Tredje års etape
(vestlig side ved Tuborgvej) blev afsluttet i oktober 2016. Fjerde og sidste etape (østlig side ved
Tuborgvej) blev påbegyndt i april 2017 og forventes at være afsluttet ved udgangen af 2017.
Den budgetmæssige situation
Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 67 af 22. august 2013 har projektet en bevilget totalud-
gift på 159,3 mio. kr. (2017-priser), som forventes overholdt.
Vedligeholdelse af Gl. Lillebæltsbroen
fornyelse af vejbanen
Formål
Formålet med projektet er en fornyelse af vejbanen på Gl. Lillebæltsbroen. Fornyelsen er nød-
vendig, efter at en række eftersyn de seneste 15 år har konstateret, at kørebanebetonen er i så
ringe en stand, at en hovedistandsættelse skal udføres nu for at hindre hyppige driftsreparati-
oner med gener for trafikken. Fornyelse af vejbanen vil endvidere mindske risikoen for pludse-
lig længerevarende lukning af hele broen på grund af større skader ved de tværgående fuger.
Yderligere vil en fornyelse af vejbanen, nu hvor den underliggende konstruktionsbeton (den
bærende del) stadig kan fornyes og levetidsforlænges ved hjælp af betonreparationer, være
betydelig mindre omkostningstung, end hvis arbejdet udskydes i en længere årrække.
Projektet forventes at forlænge holdbarheden af Gl. Lillebæltsbroen med ca. 50 år.
Status
Projektet blev igangsat med Finansudvalgets tilslutning til fortroligt akt. C af 24. november
2016.
Akt. C afsætter to år (2017 og 2018) til gennemførelse af projektet. Imidlertid vil en del af ar-
bejdet skulle foretages inden for jernbanens sikkerhedszone, hvilket ikke var forudsat i den
oprindelige tidsplan. Tidsplanen er derfor ikke længere realistisk, idet arbejdet kræver koordi-
nering flere år forud med hensyn til sporspærringer.
Arbejdet forventes kontraheret primo 2018. Anlægsarbejdet gennemføres hovedsageligt i 2018
og 2019, men mindre følgearbejder, der hverken forstyrrer banen eller vej-trafikken, forventes
i 2020:
I 2018 arbejdes i kørebanen længst væk fra jernbanen.
I 2019 arbejdes i kørebanen tættest på jernbanen.
Den budgetmæssige situation
Den med fortroligt akt. C af 24. november 2016 bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Limfjordstunnelen
sætningsskader og indtrængning af havvand
Formål
Formålet med projektet er at finde årsagen til, at Limfjordstunnelen mod forventning fortsæt-
ter med at sætte sig. Når dette er klarlagt, skal der findes den mest optimale måde at sikre en
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
70.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
levetidsforlængelse af tunnelen, idet der pt. forventes, at opretholdelse af tunnelens funktion
efter ca. 2050 kan være vanskelig.
Der er således behov for at finde en langtidsholdbar løsning på sætningerne og den deraf for-
øgede vandindtrængning.
Status
For at kortlægge årsagerne til, at Limfjordstunnelen fortsat sætter sig, er der nedsat en geotek-
nisk ekspertgruppe, og der er foretaget drøftelser med Aalborg Universitet og planlagt målin-
ger af jordbundslagenes indhold.
Vejdirektoratet forventer at være klar med en indstilling til løsning i efteråret 2018.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0071.png
Veje
| 71.
5.4.
Efterslæbsnedbringelse mv.
Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 er der afsat
1,4 mia. kr. for årene 2014 til 2017 med henblik på fortsat at sikre den på lang sigt billigste
vedligeholdelsesindsats. Der overføres midler hertil fra anlægsprojekternes centrale reserver i
takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis der ikke kan frigives
tilstrækkelige midler.
På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse for perioden 2014-2017 er målsæt-
ningen, at efterslæbet på statsvejnettet samlet set skal nedbringes i et omfang svarende til i alt
480 mio. kr. (2010-priser), jf. tabel 5.6. Målsætningen ligger i forlængelse af den i 2012 gen-
nemførte midtvejsevaluering af Vejdirektoratets drifts- og vedligeholdelsesplan for 2010-2013.
Tabel 5.6 | Nedbringelse af efterslæb 2014-2017 (beregningsteknisk opgørelse i 2010-priser)
Nedbragt efterslæb i 2010-priser (akkumuleret)
Mio kr.
Mål
2014
Faktisk
Mål
2015
Faktisk
Mål
2016
Faktisk** Mål
2017
Faktisk
Mål
2014-2017
Faktisk
Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt
efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb
Belægninger*
Små bygvær-
ker
Store byg-
værker
I alt
66
67
22
155
49
74
30
153
124
134
44
302
55
169
52
276
124
201
66
391
55
399
155
609
124
268
88
480
-
-
-
-
124
268
88
480
Anm.: Beregningsteknisk opgørelse angivet i 2010-priser (jf. forudsætningsindeks, finansloven) med angivelse af måltal for
aftaleperioden 2014-2017 hhv. faktisk nedbragt efterslæb i 2014- 2016. Måltallene er baseret på midtvejsanalysen fra 2012.
*) Det faktisk resterende efterslæb på belægninger primo 2014 udgjorde 55 mio. kr., mens der var forudsat et resterende
efterslæb på 124 mio. kr.
**) Det samlede efterslæb på statsvejnettet er fuldt nedbragt ved udgangen af 2016. En del af årsagen er en justering af
efterslæbets størrelse, som følge af Vejdirektoratets opdaterede tilstandsvurderinger vedrørende bygværker, jf. beskrivelse
nedenfor.
Vejdirektoratet arbejder løbende på at forbedre de metoder, der anvendes til at vurdere akti-
vernes tilstand med henblik på at muliggøre en stadig mere præcis fastlæggelse af det økono-
misk optimale tidspunkt for udførelse af vedligeholdsarbejder. I 2016 blev der på baggrund af
visuelle eftersyn og opdaterede tilstandsvurderinger foretaget en teknisk justering af det op-
gjorte efterslæb på bygværker, da efterslæbet viste sig at være mindre end forudsat (inden den
opdaterede tilstandsvurdering var forventningen, at det resterende efterslæb på bygværker
ultimo 2016 ville udgøre 242 mio. kr. (2010-priser)). Det svarer til en generel forlængelse af
levetidsforventningen for kritiske bygværkselementer. Som konsekvens heraf er der på nuvæ-
rende tidpunkt ikke nogen bygværker, der har overskredet det optimale tidspunkt for vedlige-
hold, og dermed er der ikke et efterslæb på små og store bygværker.
Efterslæbet på statsvejnettet er løbende blevet nedbragt i henhold til de politiske aftaler om en
forstærket vedligeholdelsesindsats. De forestående vedligeholdelsesopgaver i tilknytning til
statsvejnettet har henset til udviklingen i efterslæb på baggrund af de senest gennemførte til-
standsvurderinger karakter af ”tilkomne arbejder”. Det vil sige, at aktiver
til udførelse i 2017
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0072.png
72.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
repareres på det økonomisk optimale tidspunkt. Vejnettet forventes overordnet at være i vedli-
geholdelsesmæssig balance frem mod aftaleperiodens udløb ultimo 2017.
Grundet aftaleperiodens snarlige udløb, har der været gennemført en analyse vedrørende det
fremadrettede behov for kapitalbevarende vedligeholdelse. Analysen viser et samlet behov på
2.781 mio. kr. (2017-priser) i perioden fra 2018 til 2021, såfremt den vedligeholdelsesmæssige
balance på vejnettet skal fastholdes. Den nuværende finanslovsbevilling i samme periode ud-
gør 2.063 mio. kr. (2017-priser). Det vil medføre, at der igen opbygges efterslæb
med mer-
omkostninger for staten til følge, da det vil være nødvendigt at udskyde arbejder for i alt 718
mio. kr. i perioden, hvilket medfører ekstra omkostninger.
Vejdirektoratet vil prioritere vedligeholdelsesarbejderne indenfor de bevillingsmæssige ram-
mer med henblik på at minimere meromkostningerne ved udskydelse af arbejder, og at der
dermed ikke opbygges unødigt efterslæb. Det betyder i praksis, at Vejdirektoratet vil prioritere
belægningsarbejder (da belægninger nedbrydes hurtigere og dermed har højere udskydelses-
omkostninger), idet man dog så vidt muligt vil opretholde sikkerhed og funktionalitet for byg-
værker
Med den nuværende prioritering forventes der meromkostninger på 191 mio. kr. som følge af
periodens udskudte arbejder. Meromkostningen udgør 26,6 pct. af den samlede udskydelse og
svarer til en intern rente af samlet pengestrøm (ÅOP) på 7,9 pct.
Opgørelse over bevilling og forbrug
Nedenstående tabel viser en oversigt over Vejdirektoratets bevilling i aftaleperioden 2014-
2017, det faktiske forbrug og prognose for det faktiske forbrug sammenholdt med det forudsat-
te forbrug i tilknytning til den kapitalbevarende vedligeholdelsesindsats. Det forudsatte for-
brug følger af den beregnede optimale strategi, jf. ovennævnte midtvejsevaluering, som danner
baggrund for udmøntningen i aftaleperioden.
Tabel 5.7 | Kapitalbevarende vedligehold 2014-2017 (mio. kr.), forbrug hhv. bevilling
2014
Økonomisk optimal strategi fra Midtvejsanalyse
(forudsatte 2010-priser)
1)
Bevilling (forudsatte 2010-priser)
2)
Faktisk forbrug omregnet til 2010-priser (realise-
rede priser)
3)
Bevilling (løbende priser)
4)
Faktisk forbrug/prognose (løbende priser)
5)
762,2
757,6
609,2
779,5
644,5
2015
699,6
630,3
728,6
646,4
751,0
2016
609,3
604,5
517,5
610,6
544,8
2017
585,6
580,6
-
574,9
628,7
2014-2017
2.656,8
2.573,0
-
2.611,4
2.569,0
1) Baseret på Midtvejsanalysen fra 2012, jf. ovenfor.
2) Omregnet til 2010-priser
pba. ØAV’s
forudsætningsindeks for vejanlægsudgifter.
3) Omregnet til 2010-priser
pba. ØAV’s fastprisindeks for vejanlægsudgifter.
4) Jf. bevillingslove for finansårene. 2017 er inkl. tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. til forsøg med klimavenlig vejbelægning.
5) Faktisk forbrug opgjort af Vejdirektoratet på baggrund af regnskabstal. Det fremadrettede forventede forbrugsafløb i 2017
er baseret på en foreløbig vurdering.
Forbruget i 2016 var noget lavere end årets bevilling, hvilket bl.a. skyldes, at nogle aktiviteter
blev udskudt fra 2016 til 2017 som en del af den løbende indsats for en økonomisk optimal
tilrettelæggelse af indsatsen. Hovedårsagen er dog den tekniske justering af efterslæbsmæng-
den for bygværker på baggrund af opdaterede tilstandsvurderinger. Dette indebærer, at en del
reparationsarbejder med fordel kan udskydes i henhold til princippet om totaløkonomisk op-
timalitet, og at reparationsarbejderne således gennemføres senere end tidligere forudsat. Lige-
ledes er tilkomne arbejder billigere at udføre end efterslæbsarbejder, da aktiverne ikke er ned-
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Veje
| 73.
brudt i samme omfang. For den samlede 4-årige bevillingsperiode forventes det, at aktiviteter-
ne til opretholdelse af vejnettets vedligeholdelsesmæssige balance vil kunne udføres indenfor
den afsatte bevilling.
Med hensyn til sammenhæng mellem forbrug og efterslæbsnedbringelse bemærkes det, at en
stor del af bevillingen til vedligehold af statsvejnettet omhandler den løbende kapitalbevarelse
udover den målrettede efterslæbsnedbringelse, og der er derfor ikke en entydig sammenhæng
mellem forbrug og efterslæbsnedbringelse.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
74.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
6.
Bygninger
I dette kapitel gives en status for igangværende byggeprojekter under Bygningsstyrelsen. Bilag
5 indeholder en oversigt over den geografiske placering af igangværende aktstykkeprojekter på
bygningsområdet.
Konsulentfirmaet Ernst & Young har i 2017 for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet gen-
nemført en granskning af Bygningsstyrelsens igangværende etablering af Niels Bohr Bygnin-
gen for Københavns Universitet. Rapporten afdækkede projektforløbet for Niels Bohr Bygnin-
gen samt styringsgrundlaget for større byggeprojekter i Bygningsstyrelsen fremadrettet.
Som opfølgning på rapportens konklusioner, er der iværksat en række initiativer, som skal
styrke projektstyringen i Bygningsstyrelsen:
-
Der sker i 2018 en midlertidig overflytning af projektansvaret for følgende byggepro-
jekter til Vejdirektoratet med henblik på at styrke den fremadrettede håndtering af sta-
tens byggeprojekter: Niels Bohr Bygningen og Nyt Statens Naturhistoriske Museum på
Københavns Universitet, Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universi-
tet (under forberedelse) samt Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Aalborg Univer-
sitet (under forberedelse).
For at sikre, at gennemførslen af Bygningsstyrelsens tilbageværende byggeprojekter li-
geledes styrkes, er der igangsat et arbejde, hvor Bygningsstyrelsen i samarbejde med
Ernst & Young har gennemgået alle rapportens anbefalinger om styrelsens fremadret-
tede projektstyring. På den baggrund er der udarbejdet en handlingsplan med konkre-
te tiltag, der skal styrke projektstyringen i Bygningsstyrelsen fremadrettet. Handlings-
planen vil blive implementeret i løbet af 2018.
-
Med virkning fra 1. januar 2017 indførtes et nyt koncept for budgettering af og opfølgning på
større og/eller mere risikable byggeprojekter, som gennemføres af Bygningsstyrelsen.
Følgende anlægsprojekter er omfattet af konceptet:
Projekter over 500 mio. kr.
Projekter under 500 mio. kr., der af Bygningsstyrelsen og/eller Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets departement konkret vurderes som særligt risikofyldte. Særligt følgende
forhold tages med i betragtning ved vurdering af, om et projekt har en risikoprofil, der tilsi-
ger at anvende konceptet:
o
Hvorvidt der er tale om et moderniseringsprojekt, idet arbejde i eksisterende byg-
ninger er forbundet med større usikkerhed.
Hvorvidt der indgår et væsentligt element af ”vådt” byggeri i projektet, dvs. pro-
jekter med laboratorier mv. Disse projekter er typisk mere teknisk komplicerede
end almindelige projekter.
o
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0075.png
Bygninger
| 75.
o
Hvorvidt projektet har et væsentligt element af medfinansiering, fx fra donationer.
Donationer mv. øger interessentkredsen og gør projekterne mere komplicerede at
styre og gennemføre.
Hvorvidt byggeriet er med helt særlig arkitektur eller kvalitet eller er af helt særlig
karakter i øvrigt (fx i tæt by, i særligt terræn o.l.).
o
Følgende tiltag er implementeret:
Eksterne kvalitetssikringer
Projekternes beslutningsgrundlag inkl. budget underlægges en ekstern kvalitetssikring,
som bestilles af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement. Der er udar-
bejdet et standard-kommissorium, der beskriver de elementer, der granskes.
Fast korrektionstillæg
o
For projekter, hvor der er indgået
dialogbaserede aftaler
med kunden, til-
lægges budgettet fremover et korrektionstillæg på minimum 10 pct. Budget
inkl. det nye korrektionstillæg udgør den nye dispositionsramme over for Fi-
nansudvalget. Det vil sige, at forelæggelsesgrænsen nu ikke kun beregnes ud
fra Bygningsstyrelsens budget, men ud fra budgettet
tillagt korrektionstillæg-
get.
Ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr. i forhold til budgettet
tillagt korrektionstillægget forelægges således Finansudvalget. Transport-,
Bygnings- og Boligministeriets departement orienteres kvartalsvis om træk på
korrektionstillæg, idet orienteringen indeholder en redegørelse for sagen inkl.
begrundelser for, hvorfor det var nødvendigt at trække på korrektionstillægget.
For dialogbaserede projekter er det fortsat projektets endelige udgifter, der lig-
ger til grund for huslejefastsættelsen.
For projekter, hvor der er indgået
fastprisaftaler
med kunden, tillægges
budgettet et korrektionstillæg på 2,5 pct., baseret på hidtidige erfaringer med
den samlede budgetoverholdelse for sådanne projekter. For fastprisprojekter
baseres huslejen på budgettet
inkl.
korrektionstillægget.
2
o
Kundeønskede tilvalg og ændringer
Der skal være en klar og konsistent økonomiopfølgning på kundeønskede tilvalg og ændrin-
ger. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement orienteres om kundeønskede
tilvalg og ændringer, der
alt andet lige
(og efter bedste skøn) medfører udgifter på 10 pct. af
den besluttede dispositionsramme, dog minimum 10 mio. kr. Dette sker, uanset om projek-
tet fortsat forventes at kunne holde sig under forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den sam-
lede dispositionsramme
eksempelvis i en situation, hvor det oprindelige projekt er blevet
billiggjort i forbindelse med licitationsresultatet. Til brug for orienteringen redegør Byg-
ningsstyrelsen for ændringens effekt på projektet inkl. en vurdering af risiciene forbundet
med ændringen (for det samlede projekt), og en beskrivelse af, hvordan risiciene vil blive
håndteret. Hvis der for et projekt foretages en lang række mindre ændringer/tilvalg over
tid, orienteres Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement, når der
kumulativt
2
Det bemærkes, at fastprisprojekter over 500 mio. kr. forelægges Finansudvalget ved projektforslagstidspunktet og huslejefastsæt-
telsen er baseret på licitationsbudgettet. Der anvendes en model, hvor der beregnes korrektionstillæg på begge budgetter.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0076.png
76.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
er sket ændringer på 10 pct. af dispositionsrammen, dog minimum 10 mio. kr. I dette til-
fælde skal Bygningsstyrelsen redegøre for de hidtidige ændringers effekt på projektet og for,
hvordan Bygningsstyrelsen har håndteret risici forbundet med ændringerne.
Bygningsstyrelsen har endvidere i 2017 udviklet et koncept for styrket projektstyring med vægt
på gennemsigtighed, sporbarhed og mere systematisk budgettering, og dokumentation i form
af et økonomistyrings- og rapporteringsværktøj. Værktøjet er udrullet i 2. halvår 2017 med
henblik på virkning fra 2018. Formålet med værktøjet er at styrke og ensarte arbejdet med
udarbejdelse af prognoser for projektøkonomien, samt belyse de potentielle økonomiske virk-
ninger af væsentlige projektrisici. Herudover indeholder værktøjet ledelsesrapportering.
Boks 3 | Markedssituationen på bygningsområdet
Byggeriets fortsat høje aktivitetsniveau tilskrives hovedsagelig den private sektor, som pt. tegner sig for
ca. 65 % af de samlede aktiviteter i byggeriet. På markedet for meget store byggeprojekter over ca. 300
mio. kr., opleves særligt kapacitetsudfordringer med forholdsvis få entreprenørvirksomheder, der kan
byde. Kapacitetsudfordringerne giver anledning til bekymring navnlig i forhold til markedet for beton-
elementer og teknikentrepriser med deraf afledte generelle prisstigninger og leveranceforsinkelser. Dette
kan påvirke Bygningsstyrelsens igangværende og kommende større byggeprojekter. Markedssituationen
kan også påvirke Bygningsstyrelsens rekrutteringsgrundlag.
Nye entreprenør og rådgivervirksomheder ses som tilbudsgivere i forbindelse med større anlægsprojek-
ter og hospitalsbyggerier, hvilket kan øge kapaciteten på markedet. Bygningsstyrelsen oplever dog på
nuværende tidspunkt et passende antal tilbudsgivere, særligt grundet tiltag, som gør Bygningsstyrelsen
interessant overfor markedet. Det omhandler bl.a.:
- Markedsdialog som en integreret del af udbudsmaterialets forberedelse
- Dialog i udbudsprocessen gennem bl.a. udbud med forhandling
- Bringe entreprenørkompetencer i spil ifm. færdigprojektering og projektoptimering
- Klarhed ift. risikoafdækning og placering af risici mellem bygherre og entreprenør
- Eksponering af byggepipeline
- Øge entreprenørers interesse ved at prækvalificere tre frem for fem tilbudsgivere, da konkurrencesitua-
tionen og sandsynligheden for at vinde, skærpes.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0077.png
Bygninger
| 77.
6.1.
Større igangværende byggeprojekter
Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende byggeprojekter (nybygning og om-
bygning) over 100 mio. kr. Bygningsstyrelsens byggeprojekter finansieres, hvor andet ikke
fremgår, ved lånoptagning mod efterfølgende huslejebetaling.
Tabel 6.1 | Oversigt over Bygningsstyrelsens byggeprojekter over 100 mio. kr.
(mio. kr. i oprindelige priser)
Kunde
Københavns Universitet
Danmarks Tekniske
Universitet
Københavns Universitet
Aalborg Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Københavns Universitet
Københavns Politi
Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen,
Miljøstyrelsen
Københavns Universitet
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet,
Beskæftigelsesministeriet
Aktstykke / hjemmel
Akt. 83 af 31. maj 2012
Akt. 45 af 11. dec. 2014
Akt. A af 29. okt. 2015
Akt. 38 af 4. dec. 2014 Akt.
135 af 23. juni 2016
Akt. 47 af 13. dec. 2012
Akt. 138 af 4. sept. 2013
Akt. 91 af 16. maj 2013
Akt. 109 af 30. maj 2013
Akt. G af 14. dec. 2017
Akt. 98 af 7. juni 2012
Akt. 55 af 23. feb. 2017
Akt. 10 af 7. nov. 2013
Akt. 140 af 28. maj 2015
Akt. 115 af 4. juni 2014
Akt. 87 af 4. maj 2016
Akt. E af 8. dec. 2016
Lov 381 af 26. april 2017
Akt. 8 af 27. okt. 2016
Akt. 67 af 20. april 2017
Akt. 115 af 22. juni 2017
Godkendt
budget
(fortroligt)
299,9
250,2
247,4
178,8
(fortroligt)
1.127,2
813,9
247,3
178,7
167,4
1.012,0
105,9
35,0**
126,2
Overholdelse af
godkendt budget
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Ja
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Nej
Nej
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse*
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.17
(fortroligt)
66,2
263,8
253,7
(fortroligt)
(fortroligt)
1.160,0
426,3
94,5
155,0
70,8
96,6
45,2
35,0
10,9
Ibrugtag-
ningsår
2017
2021
2017
2017
2017
2019
KUA3: 2016
Torvet: 2018
2020
2019
2017
2018
2021
2019
2020
2018
Opførelse af nye laboratoriebygninger på
Panum (Mærsk-tårnet)
Renovering af laboratorier på Risø
Copenhagen Plant Science Center 1
Nybyggeri samt byggemodning af Campus
Vest på Aalborg Universitet
Pharma Science Building
Niels Bohr Bygningen
KUA3 - inkl. nyt Universitetstorv
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og
Health komplekset
Laboratorigenopretning på Panum
Genopretning af Københavns Politigård
Køb og ombygning af Augustenborg
Nyt Statens Naturhistoriske Museum
Ny Politistation i Torshavn
Politiets Uddannelsescenter Vest
Modernisering af Holmens Kanal 20
Anm: Prisniveau er året for det enkelte projekts seneste aktstykke/hjemmel.
”Kunde” angiver den part, som projektet opføres
på vegne af. "Godkendt budget" udgør projektets totaludgift som angivet i igangsættelsesaktstykke, seneste aktstykke eller
finanslov. ”Overholdelse af godkendt budget” angiver, hvorvidt Bygningsstyrelsen forventer, at totaludgiften for projektet
overholdes. Ved overskridelse af totaludgiften er grænsen for, hvornår overskridelsen skal forelægges Finansudvalget, æn-
dringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr.
*) Nybyggeriet forventes fordyret. Betydningen for det samlede budget afhænger af den igangværende dialog med Aarhus
Universitet om ombygningerne.
**) Aktstykke og godkendt budget omfatter på dette tidlige stadie af projektet kun køb af grund og ejendom. Oplysningerne
opdateres, når et nyt aktstykke og samlet budget for projektet foreligger.
Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Tårnet), Københavns
Universitet
Formål
Panum Instituttet under Københavns Universitet udbygges med nye tidssvarende biomedicin-
ske laboratoriefaciliteter, undervisningslokaler, auditorier, kantine, cykelkælder og en ny ho-
vedindgang. I alt bygges 42.700 nye m
2
fordelt på 15 etager. Herudover etableres udenomsare-
aler.
Nybyggeriet, der består af basebygninger samt et tårn, skal primært huse frontlinjeforskning
inden for områder, som er afgørende for fremtidens behandling af kræft, demens, sukkersyge,
hjertesygdomme og allergi. Som en del af byggeriet vil Panumområdet blive åbnet, herunder
udenomsarealerne, så der skabes en bedre sammenhæng med byen.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
78.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Byggeriet er finansieret med bidrag fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers
Fond til almene Formaal med en donation på 603,3 mio. kr. Bygningen blev forud for indviel-
sen af basebygningerne den 18. januar 2017 navngivet Mærsk Tårnet.
Status
De sidste udenomsarealer blev færdiggjort i august 2017, mens enkelte mindre arbejder på
Nørre Allé er afsluttet i oktober 2017. Der vil fortsat være visse optimeringsarbejder på de tek-
niske installationer og indreguleringsarbejder på de tekniske styringssystemer.
Bygningsstyrelsen har modtaget ibrugtagningstilladelse for basebygningen såvel som for tår-
net, og det samlede byggeri fik dermed ibrugtagningstilladelse i 2016. Alle entreprenører har
pr. september 2017 afleveret til Bygningsstyrelsen.
Alle tårnetager er nu ibrugtaget af KU. Endelig overdragelse forventes i foråret 2018.
Opførelsen af den komplekse bygning har været udfordret på flere fronter, som har presset
projektets tidsplan og økonomi. Især har byggeriet lidt under et yderst mangelfuldt projektma-
teriale, som har besværliggjort opførelsen af bygningerne. Det har derudover vist sig ved efter-
prøvning og indregulering, at flere af de tekniske installationer, som er blevet afleveret som
færdigudført til Bygningsstyrelsen, har været mangelfulde og fejlbehæftede, dels som følge af
fejl og mangler i projektmaterialet og dels som følge af fejl og mangler i entreprenørernes ar-
bejder, hvilket totalrådgivers fagtilsyn og byggeledelsen ikke har konstateret eller entydigt på-
talt undervejs. Derfor har det været nødvendigt efterfølgende og sent i projektets tidsplan at
etablere det manglende og udbedre fejl.
Bygningsstyrelsen har fortsat en styrket projektledelse vedrørende de tekniske installationer
og disses styresystemer for at sikre disse arbejders færdiggørelse. Der følges fortsat meget tæt
op over for rådgivere og byggeledelse samt entreprenører i forhold til de afsluttende arbejder.
Der er fem væsentlige tvister i projektet.
Den budgetmæssige situation
Projektet blev med akt. 45 af 11. december 2014 bevilget en økonomisk ramme på 1.542,9 mio.
kr. (2014-priser). På grund af ovennævnte udfordringer i projektet kunne det ikke gennemfø-
res inden for denne økonomiske ramme, og med fortroligt akt. A af 29. oktober 2015 blev der
bevilget en ny økonomisk ramme. Bygningsstyrelsen har iværksat en gennemgang af projek-
tets økonomi ved konsulentfirmaet Ernst & Young.
Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Univer-
sitet
Formål
Formålet med renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø er at styrke og understøtte
forskning ved at skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter.
Af den samlede udgift finansieres 146,3 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af labora-
torier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Bygninger
| 79.
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 153,6 mio. kr. finansieres af midlerne afsat
som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler.
Status
Laboratoriegenopretningen består af 6 faser. Fase 1 og 2 er overdraget til DTU 2016. Opførel-
sen af det nye laboratorie til strukturel test af vindmøllevinger (fase 3) er afsluttet, og bygnin-
gen er overdraget til DTU juli 2017. Arbejdet med fase 4, der indeholder opførelse af nye labo-
ratorie-, test- og værkstedsfaciliteter samt renovering af eksisterende lokaler, pågår. Projektet
udbydes samlet i totalentreprise. Programmeringsfasen er afsluttet, og pt. udarbejdes ud-
budsmateriale. Forundersøgelser for fase 5 pågår. Når indhold og omfang for fasen er afklaret
fastlægges proces- og tidsplan. Fase 6 defineres, når indhold og omfang for fase 5 kendes.
Projekterne planlægges, udføres og overdrages successivt. Fase 4 forventes overdraget til DTU
medio 2021.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 135 af 23. juni 2016 bevilget en økonomisk ramme på 299,9 mio. kr.
(2016-priser), som forventes overholdt.
Copenhagen Plant Science Center 1, Københavns Universitet
Formål
Copenhagen Plant Science Center 1 er et nyt byggeri til brug for det Natur- og Biovidenskabeli-
ge Fakultet under Københavns Universitet. Nybyggeriet opføres på Frederiksberg Campus i
tilknytning til et eksisterende laboratorie- og kontorhus. Formålet er at skabe bedre fysiske
rammer, ligesom forskning og uddannelse inden for planter og plantegenererede fødevarer
samles ét sted.
Byggeriet omfatter i alt ca. 7.285 m
2
laboratorie- og undervisningsfaciliteter, heraf ca. 5.551 m
2
over terræn og ca. 1.734 m
2
kælder.
Af den samlede udgift på 250,2 mio. kr. finansieres ca. 138 mio. kr. af midlerne afsat til mo-
dernisering af laboratorielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til
forskning og udvikling 2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Københavns Universitet
medfinansierer ca. 1,0 mio. kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.
Status
Bygningen blev overdraget til universitetet i juni 2017. Kontorarealerne er ibrugtaget, og der
pågår pt udbedring af visse elinstallationer i laboratorierne. Disse forventes afsluttet primo
2018.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 47 af 4. december 2012 bevilget en økonomisk ramme på 250,2 mio. kr.
(2012-priser). I udførelsesperioden opstod der et øget behov for byggeledelse. Derudover var
der en forlænget byggeperiode med de deraf afledte meromkostninger. Samlet set medførte det
en overskridelse af den bevilgede økonomiske ramme, der er holdt inden for forelæggelses-
grænsen.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
80.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Nybyggeri til Institut for Byggeri og Anlæg samt byggemodning af Campus
Vest, Aalborg Universitet
Formål
Med henblik på at understøtte og fremtidssikre de faglige lærings- og vidensmiljøer opføres en
ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg under Aalborg Universitet. Den nye bygning bliver
på ca. 9.000 m
2
over terræn og ca. 1.200 m
2
under terræn. Bygningen skal afspejle, at der byg-
ges til netop Institut for Byggeri og Anlæg. Det er hensigten, at de studerende skal kunne fore-
tage forskellige målinger på selve bygningen, bl.a. på indeklimaet og på bygningskonstruktio-
nen. Derudover foretages en samlet byggemodning af hele området.
Af den samlede udgift finansieres 29,9 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af labora-
torier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
Status
Hele bygningen blev overdraget i december 2017.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 138 af 4. sep. 2013 bevilget en økonomisk ramme på 247,4 mio. kr.
(2013-priser). Projektet er udvidet med udgangspunkt i øgede omkostninger til mangeludbed-
ring samt drift af bygningen. Projektet forventes at holde sig inden for forelæggelsesgrænsen
på 10 pct. af den bevilgede økonomiske ramme.
Pharma Science Building, Københavns Universitet
Formål
Pharma Science Building er et byggeri i udviklingsprojektet Copenhagen Science City (tidligere
Vidensbydel Nørre Campus). Bygningen skal rumme moderne laboratorier til farmaceutisk
forskning. Den nye forskningsbygning vil afhjælpe et behov for flere laboratoriefaciliteter på
Institut for Farmaci og på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.
Af den samlede udgift finansieres 122,7 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af labora-
torier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Københavns Universitet medfinansierer 9,3
mio. kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.
Status
Byggeriet blev taget i brug den 1. marts 2016, og blev endeligt overdraget til Københavns Uni-
versitet i maj 2017.
Bygningsstyrelsen er i gang med de juridiske efterspil med rådgiver og entreprenører. Som et
led i dette pågår afklaring af mangler og funktionsfejl i bygningen.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Bygninger
| 81.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 91 af 16. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 178,7 mio. kr. (2013-
priser). Den godkendte totaludgift er aktuelt overskredet med mere end 10 pct., men hvorvidt
den endelige realiserede totaludgift overskrider forelæggelsesgrænsen, afhænger af udfaldet af
en række krav og tvister.
Finansudvalget har d. 25. januar 2017 modtaget et særskilt orienterende brev om projektet,
der er fortroligt af hensyn til de igangværende tvister.
Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet
Formål
Opførelsen af Niels Bohr Bygningen skal forbedre de fysiske rammer for de fysiske, kemiske,
datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske discipliner på det Natur- og Biovidenskabeli-
ge fakultet på Københavns Universitet. I alt skal der bygges ca. 52.000 m
2
.
Af den samlede udgift finansieres 510,3 mio. kr. af midlerne afsat til et teknologisk løft af labo-
ratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og op til 4,0 mio. kr. finansieres ved donation fra
Industriens Fond.
Status
Finansudvalget er tidligere orienteret om projektets udfordringer, herunder det problematiske
forløb med VVS- og ventilationsentreprenøren Inabensa. I løbet af 2017 er der af Ernst &
Young foretaget en større granskning af projektets forløb og økonomi, der bl.a. har dannet
grundlag for fortroligt akt G af 14. december 2017.
I forhold til byggeriet er de sidste registreringer og skønsforretninger afsluttet i november
2017, og der udestår nu de deraf følgende rapporter. Der er kontraheret med nye entreprenø-
rer efter ophævelsen af kontrakten med Inabensa, og der er fuld produktion og fremdrift på
byggepladsen med forventet AB92 aflevering primo 2019. Dog pågår endelig afklaring af Kø-
benhavns Universitets ønsker til udvidet funktionalitet af stinkskabe, hvilket kan påvirke tids-
planen, økonomien og AB92 afleveringen.
Efter AB92 afleveringen skal der ske mangeludbedring, indregulering, mv. inden overdragel-
sen til Københavns Universitet, der forventes i 2019.
Den videre udførelse af projektet overdrages til Vejdirektoratet primo 2018.
Den budgetmæssige situation
Projektet blev med akt. 109 af 30. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 1.631,8 mio. kr.
(2013-priser). Projektets økonomiske ramme blev udvidet med fortroligt akt. G af 14. decem-
ber 2017. Denne nye økonomiske ramme forventes overholdt.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
82.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
KUA3 inkl. nyt Universitetstorv, Københavns Universitet
Formål
KUA3 vedrører tredje og foreløbigt sidste udbygning af Søndre Campus på i alt ca. 48.000 m2.
De nye bygninger indrettes til det humanistiske fakultet, som i forvejen er placeret på Søndre
Campus, samt til de teologiske og juridiske fakulteter, som begge udflytter fra deres nuværen-
de lokaler i indre by. Herved samles de enkelte fakulteter på én og samme adresse.
Mellem de fire bygningsværker KUA 1, 2 og 3 samt biblioteksbygningen opføres herudover et
nyt byrum bestående af et universitetstorv med cykelparkering og et stort grønt fælles friareal
(Grønningen), som skal forbinde campus til Amager Fælled. Dette er nu betegnet Karen Bli-
xens Plads.
Status
KUA 3 blev overdraget til Københavns Universitet i december 2016. Udførelsen af universi-
tetstorvet blev påbegyndt i juli 2017. Der er imidlertid konstateret mange flere hindringer i
jorden end forventet i de udførte forundersøgelser. Disse hindringer har heller ikke kunnet
aflæses af tegninger og ledningsregistre. Hindringerne omfatter fundamenter, ledninger og
kabler. Der forventes en forsinkelse på godt 1 måned, som betyder en forventet overdragelse til
Københavns Universitet ultimo 2018.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 55 af 23. februar 2017 bevilget en økonomisk ramme på 1.127,2 mio. kr.
(2017-priser), som forventes at blive overskredet, men inden for forelæggelsesgrænsen på 10
pct. af den bevilgede økonomiske ramme. Rammen for Karen Blixens Plads på 76,7 (2017-
priser) mio. kr., forventes overholdt.
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus Univer-
sitet
Formål
Projektet omfatter opførelse af et nybyggeri samt ombygning af to eksisterende bygninger for
Health, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Det samlede projekt udgør i alt ca.
29.000 m², fordelt på 15.000 m² nybygning og ca. 14.000 m² fordelt på to ombygninger (af
hhv. Bartholin-komplekset og to bygninger vedr. Anatomi). Institut for Biomedicin er placeret
i Universitetsparken i Aarhus.
Af den samlede udgift finansieres 87,9 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af labora-
torier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 165,7 mio. kr. finansieres af midlerne afsat
som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler. Derudover medfinansierer
Aarhus Universitet 63,6 mio. kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.
Status
Opførelsen af nybygningen er i gang, og bygningen forventes ibrugtaget af Aarhus Universitet
2018.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Bygninger
| 83.
På grund af problemer med en entreprenør, der ikke leverede som aftalt, har Bygningsstyrel-
sen ophævet kontrakten med denne. Den samlede forsinkelse for nybyggeriet vurderes at være
omtrent et halvt år, med heraf afledte udgifter til krav om forlænget byggetid fra de øvrige en-
treprenører.
Efter Aarhus Universitets ønske påbegyndes udbuddet af ombygning af Bartholin-komplekset
som er den største af de to ombygninger. Et eventuelt efterfølgende udbud af ombygningen
vedr. Anatomi afventer beslutning fra Aarhus Universitet herom.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 10 af 7. november 2013 bevilget en økonomisk ramme på 813,9 mio. kr.
(2013-priser) for såvel nybyggeriet som de to ombygninger.
Budgettet for nybyggeriet forventes forøget. Det skyldes først og fremmest valg af spuns-
ningsmetode og ophævelsen af kontrakten på nybyggeriet. Ombygningerne er under projekte-
ringen blevet væsentligt udvidet med bl.a. energitiltag, hvilket har betydet, at budgettet for
genopretningerne er blevet højere end på aktstykketidspunktet. De indkomne tilbud på genop-
retningen skal nu vurderes, og Bygningsstyrelsen skal revurdere projektets bygbarhed, risici,
kompleksitet og reserver. På den baggrund vil Bygningsstyrelsen sammen med Aarhus Univer-
sitet tage stilling til det samlede projekts udformning og økonomi med henblik på et aktstykke
om en projektændring til Finansudvalget i 2018.
Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet
Formål
Laboratoriegenopretning på Panum har til formål at styrke og understøtte forskning ved at
skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter inden for de givne fysiske rammer.
Genopretningsarbejdet vil generelt omfatte udskiftning af udtjent laboratorieinventar samt
stinkskabe, udskiftning af væg-, loft- og gulvoverflader samt renovering/udbygning af el- og
ventilationsanlæg.
Af den samlede udgift finansieres 157,7 mio. kr. af midlerne afsat til modernisering af laborato-
rielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Københavns Universitet medfinansierer 70,7 mio.
kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.
Status
Laboratoriegenopretningen består af 4 etaper samt en tværgående etape. Første etape er over-
draget i august 2016, og anden etape er overdraget marts 2017. Den tværgående etape er under
udførelse og forventes overdraget til Københavns Universitet ultimo 2018. Genopretningen af
de etager, der skal fraflyttes i forbindelse med fjerde etape, er ikke længere afhængig af gen-
nemførelsen af tredje etape. Tredje etape er i udførelse og forventes overdraget til Københavns
Universitet medio 2018. Fjerde etape er i udbud og forventes ibrugtaget af Københavns Uni-
versitet ultimo 2018.
Efter gennemført mangeludbedring forventes det samlede projekt således at være ovedraget til
Københavns Universitet primo 2019.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
84.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 140 af 28. maj 2015 bevilget en økonomisk ramme på 247,3 mio. kr.
(2015-priser). Budgettet er udvidet med 12,6 mio. på baggrund af en række brugerønsker og
efter aftale med Københavns Universitet. Projektet forventes at overskride den bevilligede
økonomiske ramme inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct.
Genopretning af Københavns Politigård
Formål
Projektet omfatter genopretnings-, renoverings- og energioptimeringsarbejder på Københavns
Politigård fordelt på cirka 42.000 m
2
.
Af den samlede udgift finansieres 105,5 mio. kr. af genopretningsmidler, 8,3 mio. kr. finansie-
res af bevilling vedrørende bundløft af statens ejendomme, jf. aftale om finanslov for 2010, og
7,0 mio. kr. finansieres af Bygningsstyrelsens vedligeholdelsespuljer på finanslovens §
28.72.01 Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv. Derudover medfinansierer
Københavns Politi 7,1 mio. kr. til ikke-værdiforøgende arbejder.
Status
De afsluttende arbejder samt udbedring af mangler pågår. Projektet blev overdraget til Køben-
havns Politi i november 2017 i overensstemmelse med tidsplanen angivet i aktstykket.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med Akt. 115 af 4. juni 2014 bevilget en økonomisk ramme på 178,7 mio. kr. (2014-
priser).
Budgettet er udvidet bl.a. grundet Københavns Politis øgede krav til terrorsikring af bl.a. an-
komstområdet til politigården.
Budgettet forventes holdt inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den bevilgede økono-
miske ramme.
Køb og ombygning af Augustenborg Slot
Formål
Som led i regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser
Bedre Balance
Statslige
arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder
af 1. oktober 2015 gennemfører Byg-
ningsstyrelsen den geografiske flytning af statslige institutioner. Det er besluttet, at Land-
brugsstyrelsen og Miljøstyrelsen skal lokaliseres på Augustenborg Slot.
Af den samlede udgift vedrører 121,4 mio. kr. udgifter til ombygning, mens 46,3 mio. kr. ved-
rører udgifter til købet af ejendommen.
Status
Projektet vedr. lokaliseringen af Landbrugsstyrelsen samt Miljøstyrelsen på Augustenborg Slot
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Bygninger
| 85.
har bestået af dels en midlertidig indretning af arbejdspladser på slotsområdet, dels planlæg-
ning og udførelse af den permanente og omfattende ombygning af slottet. Alle midlertidige
arbejdspladser blev tilvejebragt og ibrugtaget i perioden 2016
primo 2017.
Ombygningen af slottet forløber planmæssigt. Projektet udføres i totalentreprise, og selve ud-
førelsesfasen blev igangsat i juni 2017. Bygningen forventes ibrugtaget ultimo 2018.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 87 af 4. maj 2016 bevilget en økonomisk ramme på 167,7 mio. kr. (2016-
priser), som forventes overholdt.
Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Formål
Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks hovedmuseum for naturhistorie og er i dag
placeret i tre bygninger. Formålet med projektet er at etablere et samlet museumsbyggeri, som
vil indeholde både udstillings-, forsknings- og undervisningsfaciliteter. Udstillingsfaciliteterne
placeres i et nybyggeri under terræn i Botanisk Have, mens de øvrige funktioner indrettes i de
eksisterende bygninger i Sølvtorvskomplekset. Den samlede størrelse af Statens Naturhistori-
ske Museum bliver ca. 30.000 m
2
.
Status
Anlægsloven for projektet blev vedtaget i april 2017. Projektet er i udbud hos tre prækvalifice-
rede hovedentreprenører. Den videre udførelse af projektet overdrages til Vejdirektoratet pri-
mo 2018.
Projektet er udbudt i ’Udbud
med forhandling’.
Bygningsstyrelsen modtog entreprenørernes
første bud i juni 2017, og der er på baggrund af disse afholdt forhandlinger august 2017. En-
treprenørerne afgav deres sidste og bedste bud ultimo oktober 2017. Bygningsstyrelsen tildelte
i december 2017 hovedentreprisen til Per Aarsleff A/S.
Efter kontraktindgåelsen er der en samprojekteringsperiode med deltagelse af bygherre, kun-
de, bruger, totalrådgiver og hovedentreprenør. Efter samprojekteringsperioden er der en exit-
klausul.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med anlægslov L 131 2017 bevilget en økonomisk ramme på 1.012,0 mio. kr.
(2016-priser), som forventes overholdt.
Ny Politistation i Torshavn
Formål
Færøernes Politi har behov for en ny hovedpolitistation, der opfylder kravene til en moderne,
effektiv og sikker politistation. I dag sidder politiet i et midlertidigt privat lejemål, der ikke
opfylder kravene, hvorfor staten har indkøbt en eksisterende, centralt beliggende bygning i
Torshavn. Bygningen skal inden ibrugtagning gennemgå en om- og tilbygning, der tilvejebrin-
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
86.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
ger de politimæssige funktioner.
Status
Projekteringen er afsluttet, og der er gennemført prækvalifikation af ansøgere til hovedentre-
prisen. Licitation til hovedentreprisen fandt sted primo december 2017.
Bygningen forventes overdraget til Færøernes Politi medio 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 8 2016 bevilget en økonomisk ramme på 105,9 mio. kr. (2016-priser),
hvoraf de 41,5 mio. kr. er afsat til køb af ejendommen. Det forventes, at den økonomiske ram-
me overholdes.
Politiets Uddannelsescenter Vest
Formål
Formålet med byggeriet er at etablere et uddannelsescenter til politiet i det vestlige Danmark.
Politiskolen (UCV) etableres i eksisterende bygninger og forventes at have et samlet bruttoare-
al på ca. 19.750 m
2
.
Status
Finansudvalget har i april 2017 godkendt købet af Soldalen 8, og herefter har Bygningsstyrel-
sen indgået en aftale med en totalrådgiver. Køb af Soldalen 12 samt den indre nedrivning af-
venter godkendelse af aktstykke i 2018.
Udkastet til projektforslaget er under ekstern kvalitetssikring. Når kvalitetssikringen er afslut-
tet i foråret 2018, vil der blive forelagt et aktstykke om iværksættelse af den indre ombygning.
Byggeriet forventes overdraget til Rigspolitiet medio 2020.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 67 af 20. april 2017 bevilget en økonomisk ramme på 35,0 mio. kr. (2017-
priser) til køb af bygning og grund på Soldalen 8, som er overholdt.
Den nuværende økonomiske ramme dækker alene grundkøbet af Soldalen 8, og ikke det sam-
lede budget for ombygningen.
Holmens Kanal 20
Formål
Ejendommen Holmens Kanal 20 rummer ca. 10.000 m2 og er centralt placeret i København, i
umiddelbar nærhed af Christiansborg.
Efter en ombygning og renovering vurderes det, at bygningen kan rumme ca. 400 medarbejde-
re. Bygningens placering og størrelse samt mulighed for fleksibel indretning gør den velegnet
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Bygninger
| 87.
til placering af departementer. Bygningsstyrelsen har indgået aftale med Energi-, Forsynings-
og Klimaministeriet og Beskæftigelsesministeriet som fremtidige lejere.
Status
Projektet udføres i totalentreprise, og Bygningsstyrelsen indgik kontrakt med entreprenøren
juli 2017. Nedrivningen er gennemført. Pt. pågår endelig afklaring af brandstrategi
i dialog
med kommunen
samt indretning og fastlæggelse af projekt. Totalrådgiver afventer på nuvæ-
rende tidspunkt en byggetilladelse fra Københavns Kommune.
Nedrivning i forbindelse med renoveringen har vist, at bygningens grundlæggende fysik er
dårligere end tegningsmateriale, forundersøgelserne samt rådgivernes indledende undersøgel-
ser viste.
Sideløbende med dette projekt pågår renovering af facaden.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 115 af 22. juni 2017 bevilget en økonomisk ramme på 126,2 mio. kr.
(2017-priser) til ombygningen, som forventes overholdt.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0088.png
88.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
6.2.
Status på UNILAB-midlerne
Formål
I Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af 5. no-
vember 2009 blev der afsat 3 mia. kr. til teknologisk løft af laboratorierne, hvilket inkluderer
opgradering af ventilation, klima- og CTS-anlæg samt tilhørende styringssystemer til moderne
forskningsstandarder.
Samtidigt blev det besluttet at iværksætte en grundlæggende modernisering af laboratorieloka-
lerne til i alt ca. 3,0 mia. kr., som finansieres inden for huslejeordningens rammer.
Den 28. januar 2010 indgik videnskabsministeren bindende aftaler med universiteterne om de
enkelte universiteters andel af den samlede laboratoriebevilling, jf. nedenstående tabel.
Tabel 6.2 | Fordeling mellem erstatningslokaler og genopretninger, pr. august 2017 i mio. kr. (2012-priser)
Universitet
Københavns Universitet
Mærsk Bygningen (udvidelse af Panum)
Copenhagen Plant Science Center
Pharma Science Center
Niels Bohr Science Park
Laboratoriebidrag i alt
2.439,1
Erstatningslokaler
1.443,0
672,0
138,0
122,7
510,3
145,1
622,9
116,7
116,7
237,9
100,4
137,5
206,9
13,4
103,7
18,1
71,7
238,3
70,0
29,9
73,1
29,5
35,8
506,0
279,4
80,3
146,3
28,4
385,0
Genopretning
996,1
Roskilde Universitet
Ny laboratoriebygning
Syddansk Universitet
SUND Nybyggeri, etape I
SUND Nybyggeri, etape II
Aarhus Universitet
Påskehøjgård
Nybyggeri til Health
Nybyggeri Grønnegården
Ikke fordelt rådighedspulje
Aalborg Universitet
Biotek
Byggeri og Anlæg
Nybyggeri Esbjerg
SUND
Institut for Fysik
Danmarks Tekniske Universitet
Samlokaliseringsplan, etape I og II
Samlokaliseringsplan, etape III
Nybyggeri Risø
Bygningsstyrelsens rådighedspulje
Administration
5-års eftersyn
1)
Kunst
Reserve inkl. PL-regulering
I alt
1.394,1
1.187,2
468,5
230,2
659,5
153,5
332,7
5,6
100,0
47,6
139,5
6.062,0
2.748,8
2.980,4
Anm. Ved 2012-priser forstås, at der ved beregningsforudsætningerne er anvendt det for Finansloven for 2012 udmeldte
indeks. Dette er anvendt, da bevillingen blev tildelt fra 2010-2012 og ikke indekseres fremadrettet. 1) Dækker omkostninger
til 5 års eftersyn på de byggerier, hvor laboratoriemidler indgår. Et evt. overskud tilføres Bygningsstyrelsens reserve til
imødegåelse af uforudseelige udgifter.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0089.png
Bygninger
| 89.
Status
Bygningsstyrelsen har indtil nu igangsat 123 laboratoriegenopretningsprojekter på universite-
terne til en værdi af 2.302 mio. kr., hvoraf 63 projekter er afsluttet, jf. nedenstående tabel.
Herudover er der afsat midler til endnu ikke-igangsatte genopretningsprojekter på de enkelte
universiteter, som skal igangsættes i de kommende år
Arbejdet vedrørende laboratorieerstatningslokaler er godt i gang, og der er afgivet tilsagn til en
værdi af 2.578 mio. kr. til i alt 22 projekter, jf. nedenstående tabel.
Tabel 6.3 | Laboratoriemoderniseringer pr. august 2017
Antal
projekter,
igangsat
Genopretninger
Erstatningslokaler
I alt
123
22
145
Tilsagn i
alt, mio.
kr.
2.302
2.578
4.880
Afsatte midler, Laborato-
(ikke igangsat) riebidrag
mio. kr.
i alt, mio.kr.
678
171
849
2.980
2.749
5.729
Antal regn-
skabsmæssigt
afsluttede
projekter
63
3
66
Den budgetmæssige situation
I henhold til Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012
af 5. november 2009 blev der bevilget en økonomisk ramme på 6 mia. kr.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0090.png
90.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
6.3.
OPP-projekter
Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende OPP-projekter.
Tabel 6.4 | Oversigt over igangværende OPP-projekter under Bygningsstyrelsen
(mio. kr.)
Kunde/bruger
Banedanmark, Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen,
Vejdirektoratet samt
Energistyrelsen
Udlændingestyrelsen
Banedanmark
Domstolsstyrelsen
Aktstykke / hjemmel
Værdi af
OPP-aftale
1)
1.900,1
Ibrugtagningsår
Kontorbygning på Kalvebod Brygge
Kontorejendom til Udlændingestyrelsen i
Næstved
Kontorejendom til Banedanmark i Ringsted
Ny Østre Landsret
Akt. 34 af 18. dec. 2014
2018
-
-
-
-
-
-
2020
2020
2021
1) Udover udgifterne til den private finansiering, projektering og opførelse omfatter værdien af OPP-aftalen generelt udgifter
til udlejning, forsyning, drift og vedligeholdelse i kontraktperioden.
Ibrugtagningsåret for Kalvebod Brygge er fremrykket fra 2019 til ultimo 2018.
For så vidt angår kontorejendommene i Næstved og Ringsted er projekterne pt. i udbudsfasen.
Af hensyn til markedssituation og byggekapaciteten har Bygningsstyrelsen valgt at udskyde
ibrugtagningstidspunktet tre måneder. Det er gjort for at give entreprenørerne en længere
udførelsesperiode at basere deres tilbud på og dermed at reducere prisen på risikotillæg.
Ny Østre Landsret er ligeledes i udbudsfasen. Projektet blev udbudt i december 2017.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0091.png
Bygninger
| 91.
6.4.
Christiania
Finansudvalget tiltrådte i akt 89 af 25. juni 2012 Aftale for Christianiaområdet af juni 2011.
Aftalen skabte grundlag for, at bygninger og arealer på Christianiaområdet blev overdraget til
en fond, Fonden Fristaden Christiania, pr. 1. juli 2012. Fonden har købt området beliggende
uden for det fredede voldanlæg og lejer bygninger og arealer på voldanlægget af staten.
Den kontante købssum udgør i alt 85,4 mio. kr. Fonden Fristaden Christiania betalte 51,8 mio.
kr. ved overdragelsen af bygninger og arealer på området. De resterende 33,6 mio. kr. forfalder
i tre rater i 2014-2018, jf. tabel 6.5 nedenfor.
For at muliggøre fondens finansiering af købet af bygninger og arealer på Christianiaområdet,
kan staten i henhold til akt 89 af 25. juni 2012 yde 100 pct. garanti på Fondens bank- eller re-
alkreditbelåning. Fonden kan således låne 85,4 mio. kr. svarende til den samlede købesum
med 100 pct. statsgaranti.
Det er en del af aftalen, at fonden er ansvarlig for genopretning og vedligeholdelse af voldan-
lægget og de statsbygninger, der fortsat er i statens eje. Fondens udgifter til de med staten af-
talte genopretningsprojekter kan modregnes i købsraterne enten som fradrag i endnu ikke
betalte købsrater eller som refusion i betalte købsrater.
Tabel 6.5 | Oversigt over fondens købsrater
Købssum, mio. kr.
Brutto (før modregning af genopretning)
Netto (efter modregning af genopretning)
2012
51,8
51,8
2014
5,6
1,7
2016*
16,8
12,9*
2018**
11,2
-
I alt
85,4
-
*Frist for modregning er 30.6.2019 og kan blive yderligere reduceret frem til fristen.
** Frist for modregning er 30.6.2021.
Fonden har siden 2012 gennemført en række mindre projekter samt en større tagrenovering
på den fredede statsbygning Aircondition jf. nedenstående tabel.
Tabel 6.6 | Gennemførte genopretningsprojekter
Gennemført projekter
Aircondition
Nemoland
Genopretning af volden (diverse mindre projekter)
Genopretning af volden (Nordområdet)
Belægning af Syddyssevejen
Modregning i
købesum i kr.
5.923.508
507.166
444.779
368.750
557.513
Fonden har i juni 2017 afsluttet genopretningen af en anden fredet statsbygning, Autogena.
Fonden og Bygningsstyrelsen udarbejder i samarbejde en handlingsplan for genopretning af
statsbygninger og voldanlæg i perioden 2017-2021. Planen skal sikre langsigtet planlægning,
fremdrift og prioritering. Bygningsstyrelsen er jf. tabel 6.7 i øjeblikket i dialog med fonden om
otte projekter, som forventes påbegyndt og afsluttet i perioden 2017-2021.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0092.png
92.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 6.7 | Igangværende og planlagte projekter
Igangværende og planlagte projekter
Autogena
Dukkehuset
Okkulte Skole
Hundehuset
Stenhuset
Genopretning af volden på Ulriks Bastion
Oprensning af ferskvandsmagasin, Bjørnekloen
Fakirskolen
Kosmiske Blomst
Forventet modreg-
ning i købesum, år
2017
2018
2018
2019
2018
2018
2018
2020
2021
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0093.png
Letbaner
| 93.
7.
Letbaner
Dette kapitel beskriver status for besluttede letbaner og undersøgelser af letbaneprojekter på
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område.
Det er besluttet at give statslig støtte til lokalt forankrede projekter om at etablere letbaner i
Aarhus, Ring 3 i København og Odense, jf. tabel 7.1.
For de tre letbaneprojekter gælder, at staten giver et bidrag til anlægsomkostningerne, mens
driftsrelaterede anlæg og den efterfølgende drift alene afholdes af de lokale parter. Der er op-
rettet særskilte kommunalt/regionalt/statsligt ejede letbaneselskaber, som står for at projekte-
re, anlægge og drive de enkelte letbaner. Statens bidrag gives enten i form af et tilskud (Aarhus
og Odense) eller i form af et indskud, hvor staten er medejer af letbaneselskabet (Ring 3).
Tabel 7.1 | Økonomioversigt over letbaneprojekter
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2017-priser)
Aarhus Letbane (inkl. elektri- Lov nr. 432 af 16. maj 2012
ficering af Grenaa-banen)
Aftale af 12. juni 2014
Odense Letbane
Letbane i Ring 3
Aftale om Finansloven for
2014
Lov nr. 165 af 26. februar
2014
Total-
udgift
1)
Overholdelse
af totaludgift
Ja
Ja
Ja
Totalforbrug
pr. 30.09.2017
1.757,7
680,6
456,0
Statsligt
bidrag
2)
Statslig
udbetaling
3)
30.09.17
766,5
137,7
499,6
Åbningsår/
afslutning
2017/2018
2020
2023/24
2.234,0
2.578,0
4.725,0
1.077,5
1.164,7
1.929,9
1) "Totaludgift" inkluderer alle bevillinger og reserver afsat af staten, kommuner og regioner til anlægget af letbanerne (dvs.
ekskl. driftsrelaterede udgifter). For så vidt angår Aarhus Letbane indgår også midler til elektrificering af Grenaabanen, men
ikke Banedanmarks udgifter til hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er
totaludgiften ekskl. tiltrådte tilkøb, hvoraf DTU-linjeføringen pt. er den største på ca. 97 mio. kr.
2) "Statsligt bidrag" inkluderer indskud/tilskud, centrale reserver afsat af staten samt visse bidrag til foregående undersø-
gelser. Der er afsat 284,0 mio. kr. i central reserve til Ring 3 Letbane, 171,5 mio. kr. til Odense Letbane og 127,5 mio. kr. til
Aalborg Letbane. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er tallet inkl. det statslige bidrag til DTU-linjeføringen på 50 mio. kr.
(2014-priser), som blev afsat med Aftale af 12. juni 2014.
3) "Statslig udbetaling" svarer til statsregnskabstal og kan afvige fra den faktiske udbetaling. Det skyldes, at de faktiske
udbetalinger først foretages, når revisorgodkendt regnskab foreligger.
Det er endvidere besluttet at give statslig støtte til analyser af letbane projekter, jf. tabel 7.2.
Tabel 7.2 | Økonomioversigt over forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet
(mio. kr. 2017-priser)
Analyse af et sammenhængende letbanenet i
Storkøbenhavn
Statsligt tilskud til undersøgelser af etape 2
af Aarhus Letbane og af terminal ved
Brabrand
Hjemmel/Aftale
Aftale af 12. juni 2014
Afsat
bevilling
17,7
Overholdelse
af bevilling
Ja
Forbrug pr.
30.09.17
0,8
Bevillingsansvarlig
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Akt 139 af 6. sep. 2017
40,0
Ja
-
Aarhus Letbane
Formål
Projektet Aarhus Letbane består af 12 km ny dobbeltsporet letbanelinje gennem Aarhus samt
elektrificering og tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift. Når den sidste
strækning af letbanen åbner, vil der være en sammenhængende letbanestrækning på 110 km.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0094.png
94.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 7.3 | Centrale aftaler mv. for Aarhus Letbane
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
29. jan. 2009
26. nov. 2010
31. okt. 2011
16. maj 2012
12. juni 2014
22. juli 2014
5. feb. 2015
22. maj 2015
Lov/aftale
Aftale om en grøn transportpolitik
Aftale om bedre mobilitet
Principaftale om oprettelse af et fælles anlægsselskab i
forbindelse med anlæg af en letbane i Aarhus
Lov om Aarhus Letbane
Aftale om Metro, letbane, nærbane og cykler
Parter
Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjyl-
land
Folketinget
Forligskredsen bag Bedre og billigere kollektiv
trafik
Interessentaftale i forbindelse med fordyrelse af projektet Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjyl-
land
Lov om ændring af Lov om Aarhus Letbane
Folketinget
Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik Forligskredsen bag Bedre og billigere kollektiv
i yderområder
trafik
Status
Der blev i Lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane afsat i alt 1.178 mio. kr. (2009-
priser) fra statslig, regional og kommunal side til anlægget af Aarhus Letbane. Med baggrund i
loven stiftede Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten anlægsselskabet Aarhus Letba-
ne I/S i august 2012. Aarhus Letbane I/S var ejet 47,2 pct. af Aarhus Kommune, 5,8 pct. af
Region Midtjylland og 47 pct. af staten. Der blev i forlængelse heraf afsat et statsligt bidrag på
600 mio. kr. (2009-priser), samt 100 mio. kr. (2009-priser) i statslig reserve, på baggrund af
aftaler i forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik, jf. tabel ovenfor.
Da de endelige tilbud på projektet forelå i foråret 2014, stod det klart, at anlægsprojektet på
baggrund af fordyrelser på flere dele af projektet samlet set ville blive ca. 700 mio. kr. dyrere
end forventet. Budgettet for projektets anlægsdel blev på den baggrund forhøjet til ca. 1,9 mia.
kr. inkl. en 10 pct. reserve. Der blev fra statslig side afsat yderligere 330 mio. kr. (2014-priser),
hvoraf de 103 mio. kr. var en udmøntning af den tidligere afsatte statslige reserve.
Med Lov om ændring af Lov om Aarhus Letbane af 5. februar 2015 er staten pr. 1. april 2015
trådt ud af Aarhus Letbane I/S og har overdraget ejerskabet og det fremadrettede økonomiske
ansvar til Aarhus Kommune og Region Midtjylland.
Efter statens udtrædelse af Aarhus Letbane I/S er der indgået en administrationsaftale, som
fastlægger rammerne for Transport- og Bygningsministeriets tilsyn med det statslige tilskud til
Aarhus Letbane-projektet. I den forbindelse fører Vejdirektoratet et fagligt tilsyn med projek-
tet.
Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 er givet yderligere et tilskud
på 105,2 mio. kr. (2014-priser) til en elektrificering af Grenaabanen under forudsætning af, at
elektrificeringen ikke fuldt ud kan dækkes af lavere driftsomkostninger.
Samtidig er der afsat 54 mio. kr. til en hastighedsopgradering af Grenaabanen mellem Ryom-
gaard og Grenaa fra 75 km/t til 100 km/t med det formål at indfri ambitionen om halvtimes-
drift på strækningen mellem Aarhus og Grenaa. Banedanmark står som ejer af Grenaabanen
for at gennemføre hastighedsopgraderingen mellem Ryomgaard og Grenaa. Aarhus Letbane
I/S og Banedanmark har 10. marts 2016 indgået en samarbejdsaftale om gennemførelsen af
parternes tilpasninger og anlægsarbejder på Grenaa-banen.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Letbaner
| 95.
Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015
er der endvidere reserveret 5 mio. kr. til finansiering af et trinbræt i Thorsager. På baggrund af
et konsolideret anlægsoverslag konstaterede Aarhus Letbane i august 2016, at etablering af et
trinbræt samlet set forventes at udgøre 8,1 mio. kr. Forhøjelsen af anlægsoverslaget er finan-
sieret ved omdisponering af overskydende midler fra annullerede og billiggjorte projekter i
pulje til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder. Første spadestik til trinbrættet statio-
nen i Thorsager blev taget 6. november 2017.
Ved udgangen af tredje kvartal 2017 er arbejdet med transportpakken, der bl.a. inkluderer
etablering af skinner, kørestrøm og signalanlæg, afsluttet på dels den centrale strækning fra
Aarhus H til Skejby, dels strækningen fra Aarhus H til Odder.
Arbejdet med at etablere kørestrøm og signalanlæg på strækningen til Grenaa er indledt. Ba-
nedanmark afsluttede arbejdet med forbedring af selve skinneanlægget på strækningen plan-
mæssigt i september 2017. Herefter udestår arbejdet med at nedlægge usikrede overkørsler, så
man kan hæve hastigheden til fra 80 til 100 km/t. Denne del af Banedanmarks arbejde udføres
i løbet af 2018.
I banegraven er letbanens Trafik- og Service Center opført og det 7.000 m2 store værksted,
depot, opstilling og administrationskontorer taget i brug i november 2016. Operatøren Keolis
er også flyttet ind og i færd med at uddanne i alt 80 nye letbaneførere. Ved udgangen af tredje
kvartal 2017 havde Keolis uddannet flere end 50 letbaneførere.
Leverancerne af letbanetog er foregået planmæssigt, og medio 2017 modtog Aarhus Letbane
det sidste af i alt 26 letbanetog.
Åbning udskudt
Aarhus Letbane skulle være åbnet på den centrale strækning fra Aarhus H til Skejby via havne-
fronten lørdag den 23. september 2017. Åbningen blev dog aflyst, da Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen ikke kunne godkende Aarhus Letbane, herunder operatøren Keolis’ sikkerhedsledel-
sessystem.
Siden har Aarhus Letbane og operatøren Keolis arbejdet på at opnå de nødvendige godkendel-
ser fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Selskabet arbejder efter, at den indre strækning af banen (strækningen i Aarhus by) åbner i
uge 51. Selskabet forventer pt., at strækningen mellem Aarhus og Odder åbner i februar 2018
og at strækningen mod Grenaa åbner medio 2018.
Den budgetmæssige situation
Det er afsat i alt 1.077,5 mio. kr. (2017-priser) i statsligt bidrag til Aarhus Letbane I/S inkl.
bidrag til elektrificering af Grenaabanen og trinbræt i Thorsager.
Selskabet har oplyst, at anlægsprojektet, som staten medfinansierer, forventes at holde det
nuværende budget.
Hertil kommer 54,1 mio. kr. (2016-priser) til hastighedsopgraderingen mellem Ryomgaard og
Grenaa, som afholdes af Banedanmark.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0096.png
96.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Odense Letbane
Formål
Odense Letbane vil bestå af en ny 14,4 km lang letbanelinje fra Tarup Centeret i nord via
Odense centrum til Hjallese Station i syd. Linjen vil have 26 stationer, og turen fra den ene
ende til den anden skal kunne tilbagelægges på 42 minutter. Letbanen vil betjene bl.a. Odense
Banegårdcenter, Rosengårdscenteret, Syddansk Universitet, Nyt Odense Universitetshospital
og Hjallese Station. Letbanen er endvidere tænkt sammen med Odense Kommunes omfatten-
de planer om byomdannelse i Odense centrum.
Odense Kommune har foretaget tilkøb til Odense Letbane som en del af anlægsfasen, herunder
opgradering af sportyper, etablering af tre stitunneller samt tilkøb af 2 ekstra togsæt. Kommu-
nen står selv for finansieringen heraf.
Tabel 7.4 | Centrale aftaler mv. for Odense Letbane
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
29. nov. 2013
23. juni 2014
5. feb. 2015
Lov/aftale
Aftale om finansloven for 2014
Principaftale for Odense Letbane
Lov om Odense Letbane
Parter
Forligskredsen bag Aftale om finansloven for
2014
Odense Kommune, Region Syddanmark og
staten
Folketinget
Status
Der blev med Aftale om finansloven for 2014 afsat 1,1 mia. kr. (2014-priser) til et statsligt til-
skud til etableringen af Odense Letbane, svarende til 47 pct. af samlede anlægsomkostninger
på i alt ca. 2,4 mia. kr. Hertil kommer driftsrelaterede anlæg og investeringer, som Odense
Kommune selv finansierer.
Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om Odense Letbane, som sikrer lovhjemmel til
oprettelsen af selskabet og gennemførelsen af projektet. Odense Kommune har oprettet et 100
pct. kommunalt ejet selskab (Odense Letbane P/S), som står for projektering, udbud, anlæg og
drift af Odense Letbane.
Efter vedtagelsen af Lov om Odense Letbane er der indgået en administrationsaftale, som fast-
lægger rammerne for Transport-, Bygnings- og Boligministeriets tilsyn med det statslige til-
skud til Odense Letbane P/S. I den forbindelse fører Vejdirektoratet et fagligt tilsyn med pro-
jektet.
Odense Letbane påbegyndte i 2015 arbejdet med eksproprieringer af ejendomme og arealer,
omlægning af forsyningsledninger og andre ledninger i vejnettet, samt forberedende anlægs-
arbejder, som blandt andet omfatter forstærkning af broer, ombygning af tunneller og ned-
brydning af bygninger. Arbejdet forventes i alt væsentlighed at være afsluttet ved udgangen af
2017.
Odense Letbane traf i foråret 2015 af hensyn til markedssituationen en beslutning om at om-
lægge deres udbudsstrategi fra én stor totalentreprise til 4 mindre udbudspakker:
Infrastruktur (skinner, master, køreledninger og teknik mv.)
Rullende materiel (letbanetog)
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0097.png
Letbaner
| 97.
Civil Works (anlægsarbejde af vejbaner, cykelstier, fortove mv)
Drift og vedligehold af letbanen
Selskabet har i juni 2017 indgået kontrakter på infrastrukturdelen og det rullende materiel.
Med kontraktindgåelsen blev der disponeret over en del af reserverne, dels til højere priser på
infrastruktur og rullende materiel og dels til afdækning af risici. Projektet vil dog fortsat kunne
gennemføres inden for den samlede afsatte økonomiske ramme.
Anlægsarbejder med Civil Works er delt op i syv entrepriser, hvoraf de første fire har været
udbudt løbende hen over sommeren blandt de prækvalificerede bydere. De første anlægsarbej-
der blev påbegyndt i begyndelsen af 2. halvår 2017.
Anlægsarbejdet af civil works og anlæggelsen af infrastruktur vil blive udført gennem 2018 og
2019 med forventet idriftsættelse af letbanen i slutningen af 2020.
Den budgetmæssige situation
Det er afsat i alt 1.164,7 mio. kr. (2017-priser) i statsligt tilskud til Odense Letbane inkl. 30 pct.
korrektionstillæg (reserver) samt foregående bidrag til projektets forberedende analyser. Der
er i forbindelse med kontraktindgåelse på transportsystemet disponeret over hele projektre-
serven på 89,7 mio. kr. og en delmængde på 119,3 mio. kr. af den statslige centrale anlægsre-
serve.
Letbane i Ring 3
Formål
Letbanen i Ring 3 vil bestå af en ca. 28 km lang letbanelinje på den allerede eksisterende Ring
3 mellem Lyngby og Ishøj vest for København. Letbanen skal styrke den kollektive trafiks
fremkommelighed på tværs af byfingrene og dermed bidrage til en bedre sammenhæng i det
samlede kollektive trafiksystem. Linjen vil have 28 stationer og vil køre med afgange hvert 5.
minut i dagtimerne mandag
lørdag og med 10 minutters drift i aftentimerne og søndag. Let-
banen forventes at få op til 13-14 mio. passagerer årligt.
Tabel 7.5 | Centrale aftaler mv. for Letbane på Ring 3
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
29. jan.2009
21. marts 2013
20. juni 2013
26. feb. 2014
12. juni 2014
24. juni 2014
12. maj 2016
31. maj 2016
Aftale om en grøn transportpolitik
Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.
Principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3
Lov om letbane på Ring 3
Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler
Trafikaftale 2014
udmøntning af disponible midler i Infra-
strukturfonden
Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
Staten, Region Hovedstaden samt de 11
kommuner i Ringby-samarbejdet
Folketinget
Forligskredsen bag Bedre og billigere
kollektiv trafik
Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
Lov/aftale
Parter
Aftale om tilpasning af styringsmodellen for letbaneprojektet Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
på Ring 3
Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3
Folketinget
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
98.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Status
Forslag til lov om ændring af lov om Letbanen i Ring 3 blev fremsat i januar 2016 og vedtaget
den 31. maj 2016. Anlægsbudgettet er på 3.418 mio. kr., ekskl. korrektionsreserver (basisover-
slag) og 4.444 mio. kr. inkl. korrektionsreserver (2013-priser). Hertil kommer driftsrelaterede
anlægsinvesteringer på 1.340 mio. kr. (2013-priser), som finansieres af Region Hovedstaden
og de elleve kommuner som en del af driftsomkostningerne.
Med loven blev der åbnet mulighed for at udbyde letbaneprojektet. Gennemførelsen af projek-
tet forudsætter imidlertid ejernes endelige stillingtagen på grundlag af resultaterne af udbud-
det, som forventes at foreligge i efteråret 2017. Det følger således af loven, at gennemførelsen
af letbaneprojektet forudsætter ejernes godkendelse, når grundlaget for indgåelsen af anlægs-
og driftskontrakterne kendes, og ejerne dermed har et mere solidt grundlag for vurderingen af
projektets samlede økonomi.
Indtil ejernes endelige stillingtagen til gennemførelsen af letbanen er der fastsat en budget-
ramme på 475 mio. kr. (2013-priser). I anlægsloven blev det således godkendt, at omkostnin-
gerne til forberedende arbejder, som indgik i Principaftalen med 265 mio. kr. med mulighed
for forhøjelse til 375 mio. kr., blev forhøjet til 475 mio. kr. som følge af den ændrede udbuds-
strategi. Den godkendte budgetramme til forberedende arbejder på 475 mio. kr. er således det
maksimale beløb, som forud for ejerbeslutningen kan anvendes til letbaneprojektets anlægs-
omkostninger, eksklusive driftsrelaterede anlægsinvesteringer.
Udbudsprocessen blev igangsat medio oktober 2016, og letbanen forventes åbnet i 2023/2024.
Udbuddet af letbaneprojektet
På baggrund af de modtagne tilbud vurderede Hovedstadens Letbane det formålstjenligt at
gennemføre en ekstra tilbudsrunde med henblik på at opnå de konkurrencemæssigt bedste
tilbud. Tilbuddene i den ekstra tilbudsrunde er modtaget og er under evaluering med henblik
på forelæggelse af resultatet for bestyrelsen. Bestyrelsen vil på dette grundlag udarbejde en
indstilling til ejerne om godkendelse af det økonomiske grundlag for indgåelsen af kontrakter
og gennemførelse af letbanen på Ring 3.
I eftersommeren 2016 foretog Hovedstadens Letbane en opdatering af letbaneprojektets risi-
koregister, som blev kvalitetssikret af EY. Transport-, bygnings- og boligministeren har i et
brev af 13. november 2017 til ejerkredsen tilkendegivet, at han finder, at en tilsvarende opdate-
ring og sammenligning af projektets aggregerede risiko og afledte reservebehov efter gennem-
førelsen af udbuddet vil være vigtig information for ejerkredsen, når der skal træffes endelig
beslutning om anlæg af letbanen. Ministeren anmodede på denne baggrund selskabet om at
gennemføre en sådan vurdering og lade denne vurdering indgå sammen med resultatet af ud-
buddet i bestyrelsens indstilling til ejerkredsen som grundlag for den endelige beslutning om
projektet.
Hovedstadens Letbane har igangsat en sådan vurdering, som vil blive kvalitetssikret af EY. Det
kvalitetssikrede resultat af vurderingen vil sammen med resultatet af udbuddet indgå i besty-
relsens indstilling til ejerne om godkendelse af det økonomiske grundlag for indgåelse af kon-
trakterne og gennemførelse af letbanen. Det forventes, at bestyrelsens indstilling vil kunne
fremsendes til ejerkredsen primo 2018.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Letbaner
| 99.
DTU-linjeføring
Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 er der afsat 51,7 mio. (2016-
priser) i statsligt bidrag til ændring af lineføringen af letbanen ved DTU. Løsningen er indar-
bejdet i letbaneloven.
Den budgetmæssige situation
Der er i forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik afsat 1.878,4 mio. kr. (2017-
priser) til statens indskud i Ring 3 Letbane I/S, herunder midler til projektets forberedende
analyser, jf. tabel ovenfor. Derudover har forligskredsen bag Bedre og billigere kollektiv trafik
afsat 51,7 mio. kr. (2016-priser) vedr. linjeføringen ved DTU, jf. førnævnte aftale af 12. juni
2014.
Indtil ejernes endelige beslutning om gennemførelse af letbanen på grundlag af resultaterne af
udbuddet vil omkostningerne til projektet (ekskl. de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, som
ikke finansieres af staten) skulle holdes inden for den fastsatte ramme på 475 mio. kr. (2013-
priser), hvoraf statens andel udgør 190 mio. kr. (2013-priser). Den 1. oktober 2017 var der
brugt 456 mio. kr. i løbende priser.
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet
Analyse af et sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn
Med Aftale om metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 blev det besluttet at afsætte
et statsligt bidrag på i alt 17,5 mio. kr. (2014-priser) til en analyse af et sammenhængende let-
bane-/BRT-net i Storkøbenhavn. I august 2015 blev det besluttet at nedskalere analysen til at
omfatte: 1) screening af tidligere analyser af mulige forslag til udbygning af et letbanenet i Ho-
vedstadsområdet, 2) Før-/efteranalyse af Letbanen i Ring 3 og 3) Analyse af fjernbustermina-
ler i København. Sidstnævnte er udarbejdet, og de øvrige forventes igangsat i løbet af 2017-
2018.
Tilskud til undersøgelser af en etape 2 af Aarhus Letbane og af en ny terminal i Brabrand
Der er jf. akt 139 af 6. september 2017 afsat et tilskud på i alt 40,0 mio. kr. til forundersøgelse
og VVM af en etape 2 af Aarhus Letbane og i den forbindelse en undersøgelse af mulighederne
for at anlægge en ny terminal i Brabrand. I 2017 udmøntes 5,0 mio. kr. af tilskuddet.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
100.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
8.
Femern Bælt
Kyst til kyst-forbindelsen
Formål
Femern A/S har forestået projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt og har
med ikrafttræden af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-
rende landanlæg i Danmark fået bemyndigelse til at anlægge og drive den faste forbindelse
over Femern Bælt.
Overordnet status
Folketinget vedtog den 28. april 2015 lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern
Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Anlægsloven er den endelige danske miljøgodken-
delse af projektet. Med anlægslovens ikrafttræden blev den danske VVM-redegørelse, som var i
offentlig høring i 2013, godkendt.
Arbejdet med Femern Bælt-projektet blev med anlægslovens vedtagelse i Danmark i 2015
struktureret omkring to sammenhængende kerneaktiviteter: De store anlægskontrakter og
arbejdet med den tyske myndighedsgodkendelse. Den tyske myndighedsgodkendelse udestår
og er selskabets absolutte hovedfokus i perioden frem mod anlægsfasen. Derudover arbejdes
der med håndtering og styring af de indgåede kontrakter samt forberedelse af overgangen til
anlægsfasen. Dertil kommer overvågning af projektøkonomien, samt en række understøttende
udviklingsprocesser og funktioner relateret til den daglige drift af bygherreorganisationen.
Status for tysk myndighedsgodkendelse
Processen for myndighedsgodkendelse af Femern Bælt-forbindelsen i Tyskland er i god frem-
drift. I sommeren 2017 blev de afsluttende høringsmøder med de berørte myndigheder, lods-
ejere, privatpersoner, virksomheder og miljøorganisationer afholdt. Dermed er både den
skriftlige og mundtlige del af den anden offentlige høring af projektet i Tyskland afsluttet.
Femern A/S og selskabets eksperter har været repræsenteret i betydeligt omfang ved hørings-
møderne i Tyskland, som efter selskabets vurdering forløb positivt. Der fremkom ingen afgø-
rende, nye indvendinger eller spørgsmål i forbindelse med høringsmøderne.
Den ansvarlige hørings- og godkendelsesmyndighed i Slesvig-Holsten, LBV Kiel, har efter hø-
ringsmødernes afslutning iværksat en vurdering af resultatet af høringsprocessen. LBV Kiel
har på den baggrund efter almindelig praksis i tyske hørings- og godkendelsesprocesser an-
modet Femern A/S om at foretage visse korrektioner af ansøgningsmaterialet samt tilvejebrin-
ge supplerende materiale til brug for LBV Kiels udarbejdelse af godkendelsesbeslutningen.
Femern A/S har som forudsat afleveret det aftalte materiale til LBV Kiel i oktober og november
2017. Dermed er alle frister aftalt med myndighederne i Slesvig-Holsten overholdt og Femern
A/S har leveret de nødvendige bidrag som opfølgning på høringsmøderne.
LBV Kiel har nu ansvar for at tilrettelægge den videre proces frem til udstedelse af myndig-
hedsgodkendelsen. I øjeblikket foretager LBV Kiel en analyse af det supplerende materiale,
som Femern A/S har leveret, med henblik på at vurdere, om der skal gennemføres yderligere
høringer eller udarbejdes yderligere materiale, inden godkendelsesbeslutningen kan udstedes.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Femern Bælt
| 101.
LBV Kiel ventes at træffe beslutning om det videre forløb inden udgangen af 2017. Femern A/S
er ikke bekendt med, at der skulle foreligge formelle, juridiske årsager til en ny fuld offentlig
høring af ansøgningsmaterialet. LBV Kiel kan dog beslutte at gennemføre såkaldte minihørin-
ger af det supplerende ansøgningsmateriale. Gennemførelse af eventulle minihøringer forven-
tes at kunne ske parallelt med udarbejdelsen af godkendelsen og formodes derfor ikke at på-
virke den samlede tidsplan for udstedelse af myndighedsgodkendelsen.
Femern A/S vil i hele processen stå til rådighed for LBV Kiel, såfremt der er behov for yderlige-
re materiale til brug for udarbejdelse af godkendelsesbeslutningen. Dette vil afspejle sig i ind-
retningen af selskabets organisation.
Den 20. september 2017 blev der afholdt topledelsesmøde i Kiel mellem Transportministeriet i
Slesvig-Holsten, det danske Transportministerium samt LBV Kiel og Femern A/S med henblik
på at gøre status for høringsprocessen. På mødet blev det gensidigt bekræftet, at der er god
fremdrift i hørings- og godkendelsesprocessen samt at det fortsat er det fælles mål, at myndig-
hedsgodkendelsen foreligger i sommeren 2018.
Den 25. oktober 2017 blev der afholdt et opfølgende topledelsesmøde i København mellem
Transportministeriet i Slesvig-Holsten, det danske Transportministerium samt LBV Kiel og
Femern A/S. Statssekretær i Transportministeriet i Slesvig-Holsten, Dr. Thilo Rohlfs, udtrykte
tilfredshed med samarbejdet og med kvaliteten i det materiale, som Femern A/S har leveret til
LBV Kiel.
På baggrund af topledelsesmødet den 26. oktober 2017 i København udsendte Transportmini-
steriet i Slesvig-Holsten og Femern A/S en fælles nyhed, hvoraf bl.a. følgende fremgår: Parter-
ne var enige om, at der er særdeles god fremdrift i godkendelsesprocessen. ”Dette
skyldes ikke
mindst det gode samarbejde mellem de relevante aktører i de to lande”,
understregede
Rohlfs. Det effektive samarbejde har bidraget til, at det supplerende ansøgningsmateriale er af
en høj kvalitet og har kunnet stilles til rådighed for hørings- og godkendelsesmyndigheden
inden for de aftalte frister. Det forbliver den fælles målsætning, at udstedelsen af godkendel-
sesbeslutningen opnås i sommeren 2018
Transport-, bygnings- og boligministeren har oversendt et brev dateret 1. november 2017 til
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg om status for den tyske godkendelsespro-
ces. I brevet anføres afslutningsvist følgende: ”Det
kan konstateres, at der er god fremdrift i
godkendelsesprocessen, og at det fortsat er målet, at den tyske myndighedsgodkendelse kan
forventes at blive udstedt i sommeren 2018, men at det i sidste ende er den uafhængige tyske
myndighed, LBV Kiel, der træffer den endelige beslutning om, hvornår godkendelsen kan
udstedes.”
Femern A/S har i sin planlægning søgt at tage højde for risikoen for forsinkelser i den tyske
proces. Selskabet har den 30. maj 2016 indgået betingede kontrakter med de vindende entre-
prenører, som gør det muligt at fastholde de nuværende tilbud på de fire store tunnelkontrak-
ter frem til og med 2019 med forudsat anlægsstart i 2020. De betingede kontrakter indeholder
samtidig en genforhandlingsmekanisme, såfremt der fortsat er tidsmæssig usikkerhed om af-
slutningen af den tyske proces i 2019.
Den budgetmæssige situation
Folketinget vedtog den 28. april 2015 anlægsloven for Femern Bælt-projektet. Den samlede
økonomiske ramme for kyst til kyst-projektet er 55,1 mia. kr. i 2015-prisniveau, hvoraf budget-
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
102.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
rammen vedrørende projektering og udbud dækkende aktiviteterne til udgangen af 2015 fra
akt. 97 af 20. marts 2013 er en del heraf.
Femern A/S har på baggrund af de endelige tilbud fra entreprenørerne på projektets fire store
tunnelkontrakter opstillet et anlægsbudget for kyst til kyst-forbindelsen, som ved åbning me-
dio 2028 er på 52,6 mia. kr., hvilket er 2,5 mia. kr. lavere end rammen i anlægsloven. Samtidig
er anlægsbudgettets reserver
i overensstemmelse med anbefalingerne fra EY’s eksterne kvali-
tetssikring øget til 7,3 mia. kr., så reserverne samlet set udgør 16 pct.
I henhold til den seneste finansielle analyse fra februar 2016 af Femern Bælt-forbindelsen in-
klusive de danske landanlæg er tilbagebetalingstiden for Femern Bælt-projektet samlet set
beregnet til 36 år.
Det er i beregningerne af projektets økonomi lagt til grund, at både kyst til kyst-forbindelsen
og de danske landanlæg (jf. næste delkapitel) vil modtage EU-støtte svarende til 10 pct. af an-
lægsomkostningerne i hele anlægsperioden, dvs. i alt ca. 5,8 mia. kr. (2015-priser).
Nedenstående afsnit redegør nærmere for tildelt og forventet EU-støtte.
EU-støtte i perioden 2008-2015
Femern A/S er i perioden 2008-2015 blevet tildelt en samlet støtteramme fra EU på 1.526 mio.
kr. Midlerne fra rammen er blevet udbetalt i takt med, at Femern A/S har dokumenteret rele-
vante udgifter. Støtterammens størrelse er oprindeligt beregnet ud fra et skøn over de aktivite-
ter, som Femern A/S vurderede at kunne nå at gennemføre i perioden.
Ved afslutning af regnskabet for støtteperioden 2008-2015 har Kommissionen afgjort, hvor
stor en andel af den tildelte støtteramme, der kan udnyttes. Kommissionen meddelte i sin af-
gørelse den 3. juli 2017, at det opnåede støttebeløb bliver 1.377 mio. kr. (løbende priser).
Revisionsretten (Kommissionens uafhængige revisionsmyndighed) har efterfølgende udtaget
Femern-projektet til revisionsgennemgang. Gennemgangen er sket med henblik på at efterse
Kommissionens fortolkninger af støttereglerne i Femern A/S’
regnskab.
Revisionsrettens gennemgang blev gennemført 26.-28. september 2017. Femern A/S afventer
Revisionsrettens rapport. Det forventes, at Revisionsretten vil fremkomme med sin indstilling
inden udgangen af 2017. Såfremt Revisionsretten anlægger en anderledes fortolkning af støtte-
reglerne i forhold til den af Kommissionen anlagte, vil eventuelle ændringer af den indregnede
støtte i Femern A/S’ regnskab blive reguleret
på plads i 4. kvartal 2017.
EU-støtte for perioden 2017-2020
Den 1. december 2015 blev kyst til kyst-forbindelsen formelt tildelt en EU-støtte på knap 4,4
mia. kr. for perioden 2017-2019. Som følge af den tyske myndighedsgodkendelsesproces kan
det imidlertid ikke lade sig gøre at udnytte den tildelte EU-støtte fuldt ud inden udgangen af
2019. Kommissionen er bekendt med usikkerheden forbundet med den tyske myndighedsgod-
kendelse og anlægsfasens påbegyndelse, og der er enighed mellem Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet, Kommissionen, Innovation & Networks Executive Agency (INEA), koordina-
toren for Scan-Med-korridoren Pat Cox og Femern A/S om, at det fælles mål er at sikre, at
Femern Bælt-projektet får mulighed for at udnytte det foreliggende støttetilsagn fra CEF-
programmet på 4,4 mia. kr. fuldt ud. Derfor er støtteaftalen i 2016 blevet forlænget med et år
til og med 2020, så støtteperioden pt. er 2017-2020.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Femern Bælt
| 103.
Med anlægsstart i 2020 vil det være nødvendigt at inddrage støttebevilligede omkostninger
også i 2021 og 2022, for at støttetilsagnet på de 4,4 mia. kr. vil kunne udnyttes fuldt ud. Kom-
missionen og INEA har på embedsmandsniveau oplyst, at såfremt en retssag i den tyske myn-
dighedsgodkendelsesproces giver opsættende virkning i forhold til at påbegynde anlægsaktivi-
teterne, kan det være en mulighed at forlænge støtteperioden yderligere frem til og med 2022.
En eventuel tidligere opstart af visse anlægsarbejder forud for 2020, vil formentlig blive tillagt
betydning i evalueringen af, hvorvidt det bliver muligt at inddrage 2021 og 2022.
EU-støtte for perioden 2021-2027
Rammerne for CEF-programmet i den kommende budgetperiode 2021-2027 vil være grundla-
get for Femern Bælt-projektets støttemuligheder i denne periode. Forhandlingerne i EU herom
er endnu ikke påbegyndt. Kommissionens udspil forventes fremlagt i 2018 i forbindelse med
fremlæggelse af udspil til det samlede EU-budget for perioden med henblik på at opnå budget-
godkendelse i Europa-Parlamentet i 2020.
Det er i beregningerne af projektets økonomi lagt til grund, at både kyst til kyst-forbindelsen
og de danske landanlæg vil modtage EU-støtte svarende til 10 pct. af anlægsomkostningerne i
hele anlægsperioden, svarende til i alt ca. 5,8 mia. kr. (2015-priser).
Der henvises også til kapitel 3 om EU-støtte.
Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen
Formål
Transportministeren tildelte Banedanmark ansvaret for projektering af de danske jernbane-
landanlæg (Ringsted-Femern Banen) i henhold til lov nr. 285 af 15. april 2009 om projektering
af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. De danske jernba-
nelandanlæg skal senest være klar til ibrugtagning i forbindelse med åbningen af den faste
forbindelse under Femern Bælt. Efterfølgende har Folketinget vedtaget lov om anlæg og drift
af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, jf. lov nr. 575 af
4. maj 2015. A/S Femern Landanlæg finansierer og ejer de nye anlæg, mens transport- og byg-
ningsministeren med bekendtgørelse nr. 1118 af 17/09/2015 gældende fra 1. oktober 2015 har
delegeret varetagelse af anlægsopgaverne til Banedanmark. Samarbejdet mellem Banedan-
mark og A/S Femern Landanlæg reguleres via samarbejdsaftale mellem parterne, underskre-
vet d. 9. maj 2016.
De danske jernbanelandanlæg omfatter elektrificering og opgradering til 200 km/t af bane-
strækningen mellem Ringsted og syd for Holeby samt udbygning af banen mellem Vording-
borg og Storstrømsbroen samt mellem Orehoved og syd for Holeby til dobbeltspor. I den for-
bindelse bliver der etableret en ny dobbeltsporet fast jernbanebro over Masnedsund, og arbej-
det med en ny sejlrende i Masnedø Østflak er afsluttet.
Med aftalen af 4. marts 2016 mellem daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Fol-
keparti om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen blev det besluttet, at banen mellem
Ringsted og Nykøbing Falster udbygges til dobbeltspor, opgraderes til 200 km/t og udstyres
med ERTMS level 2 baseline 3 med færdiggørelse i 2021 (tidsplanen for udrulning af ERTMS
er imidlertid pt. under afklaring). Den samme strækning elektrificeres senest i 2024. Stræk-
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
104.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
ningen mellem Nykøbing Falster og Rødbyhavn (grænsefladen til kyst til kyst-forbindelsen syd
for Holeby) udbygges, så anlægget står færdig inden åbningen af kyst til kyst-forbindelsen. Det
eksisterende spor levetidsforlænges, så det kan anvendes frem til, at anlægsarbejdet på stræk-
ningen påbegyndes.
Status
På baggrund af akt. 149 af 15. juni 2011 og ovenstående har Banedanmark etableret en bygher-
reorganisation til gennemførelse af detailprojektering til forberedelse af den efterfølgende fysi-
ske gennemførelse af projektet.
Banedanmark har stort set afsluttet de aktiviteter, som er fremrykket ved akt 97 af 20. marts
2013. Det drejer sig om 18 vejbroer på Lolland og Falster, nedrivning af overtagede bygninger,
støjisolering af eksisterende bygninger samt etablering af ekstra perron på Vordingborg Stati-
on:
Alle 18 vejbærende broer på Lolland og Falster er åbnet for trafik. Mangeludbedring samt
endelig økonomisk afklaring pågår.
I alt 33 ejendomme er nedrevet ved udgangen af 1. halvår 2017. I 2. halvår 2017 er det plan-
lagt at nedrive yderligere 9 ejendomme.
De første 415 husejere på Lolland og Falster har siden april 2014 modtaget tilbud om at få
støjisoleret deres huse. 373 af disse har accepteret tilbuddet, mens de resterende 42 har af-
slået eller ikke svaret. Pr. 30. september 2017 var 344 af de 373 accepterede sager afsluttet.
De resterende udskydes, indtil projektet for facadeisolering af bygninger på Sjælland bliver
igangsat i 2019, så gennemførelsen af facadeisoleringsprojektet kan ske parallelt med om-
bygning og hastighedsopgradering af jernbanen på Sjælland. Der er sandsynlighed for, at de
grundejere, der tidligere har afslået facadeisoleringen, vil henvende sig igen, efterhånden
som besigtigelsen og ekspropriationerne i området bliver gennemført.
Arbejdet med etablering af ekstra perron på Vordingborg Station blev afsluttet i december
2014.
På baggrund af den politiske aftale af 4. marts 2016 har Banedanmark tildelt, indgået og an-
nulleret kontrakter i overensstemmelse med aftalens indhold:
Sejlrende sydøst for Masnedø:
Banedanmark indgik aftale med entreprenør d. 12. januar
2016 efter høring af forligskredsen. Arbejdet med sejlrenden og den efterfølgende fastlås-
ning af broklappen på Masnedsundbroen blev afsluttet i juli 2016, og sejlrenden er overdra-
get til Vordingborg Havn.
Bropakke 2-4, som omfatter 52 broer på hele strækningen:
Banedanmark har d. 22. marts
2016 underskrevet kontrakt med entreprenør, og siden er detailprojektering påbegyndt.
Anlægsarbejdet er igangsat på de første broer i marts 2017 og forventes afsluttet i 2021. Den
første sporbærende bro
Ring Syd ved Næstved
åbnede som planlagt for togtrafik efter
påsken 2017. Det er planlagt at åbne 5 vejbærende broer i 2. halvår 2017.
Anlægspakke 1-3, som omfatter al jord- og afvandingsarbejdet på henholdsvis Sjælland,
Falster og Lolland:
Anlægspakke 3 (Lolland) er annulleret og vil blive genudbudt, når an-
lægsarbejdet kan igangsættes med henblik på færdiggørelse inden åbningen af sænketunne-
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Femern Bælt
| 105.
len under Femern Bælt. Kontrakten for anlægspakke 1 og 2 blev underskrevet d. 29. juni
2016, og anlægsarbejdet er igangsat i februar 2017. Der gennemføres omfattende arbejder
ved udretning af Glumsø-kurven og en kurveudretning syd for Eskilstrup på Falster. Arbej-
det følger i store træk den overordnede tidsplan. Mængden af afgravet jord, som kan gen-
indbygges, er mindre end forventet. Dette ser ikke ud til at påvirke arbejderne i 2017. For
arbejderne i 2018 kan det få betydning for jordbalancen, hvorfor der arbejdes med at finde
alternative løsninger. Der er fundet et større blødbundsområde syd for Glumsø
dette vil
blive håndteret som ekstraarbejde i 2020.
Ny Masnedsundbro:
Kontrakten med entreprenøren blev indgået d. 9. maj 2016. Etable-
ring af byggeplads m.v. er opstartet i 1. kvartal 2017, og anlægsarbejdet forventes i al væ-
sentlighed afsluttet i 2019. Der er en del udfordringer i forbindelse med denne entreprise,
både i forhold til flytning af eksterne ledninger, samt jordbundsforhold, som er ringere end
forudsat i udbuddet. Som konsekvens af dette har entreprenøren samlet for alle forhold til
denne entreprise stillet krav om tidsforlængelse og ekstrabetaling, der overgår projektets
tolerance. Der er modtaget betydelige merkrav inklusiv forceringsomkostninger. Forhand-
lingsforløb pågår med entreprenøren, og der arbejdes på at indgå en samlet aftale. Eventuel
tidsfristforlængelse forventes løst, så det ikke påvirker andre entrepriser, aftalte spærringer
eller åbning til Nykøbing Falster i 2021.
Sporentreprisen omfattende strækningen mellem Ringsted og Nykøbing F.:
Kontrakten
med entreprenøren blev indgået d. 4. august 2017. Anlægsarbejdet forventes opstartet i for-
året 2018 med ombygning af Eskilstrup Station.
Sporarbejdet på Lolland:
Sporarbejdet genudbydes, når der er klarhed over tidsplanen for
anlægsarbejdet med sænketunnelprojektet under Femern Bælt og dermed tidsplanen for
udbygning af jernbanen mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby.
Udbuddet om etablering af en ny klapbro over Guldborgsund, Kong Frederik IX’s bro:
Udbuddet er annulleret og vil blive genudbudt, når tidsplanen for anlægsarbejdet på Lol-
land er besluttet.
Stationsentreprisen:
Stationsentreprisen omfatter arbejdet med at ændre stationer på
strækningen mellem Ringsted og Nykøbing F. Kontrakten med entreprenøren blev indgået
d. 27. februar 2017. Detailprojektering pågår og udførelsen indledes på Eskilstrup Station i
efteråret 2017. Etableringen af Holeby Station på Lolland udbydes, når tidsplanen for an-
lægsarbejder på Lolland er kendt.
Signalprogrammet:
Signalprogrammet forventer at indgå optionsaftale med leverandøren
inden udgangen af 2017. Optionen indeholder de ændringer, som opgraderingsprojektet
medfører i forhold til eksisterende infrastruktur.
Elektrificeringsprogrammet:
Elektrificeringsprogrammet drøfter udrulningsplan med le-
verandøren, herunder håndteringen af Næstved Station, som skal ibrugtages samtidigt med
strækningen Køge Nord-Næstved (Lille Syd).
Øvrige mindre arbejder mellem Ringsted og Nykøbing Falster vil blive udbudt løbende. Der er
gennemført fremrykket ekspropriation af en række ejendomme, som eksproprieres efter, at
anlægsloven trådte i kraft den 5. maj 2015. Yderligere er der foretaget besigtigelser på hele
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
106.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
strækningen. Efter den politiske aftale den 4. marts 2016 er dele af ekspropriationerne på Lol-
land blevet udskudt, mens ekspropriationerne på Sjælland og Falster er i gang.
I henhold til anlægsloven fremtidssikrer Banedanmark jernbanegodstrafikken på hele stræk-
ningen ved at etablere ekstra lange overhalingsspor, der har kapacitet til godstog på 1.000 me-
ter. Desuden etablerer Banedanmark en station syd for Holeby på Lolland, således at den syd-
lige del af Lolland også efter åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt kan blive
betjent med skinnebåren kollektiv trafik.
Vejdirektoratet etablerer i samarbejde med A/S Femern Landanlæg en ny bro over Sydmotor-
vejen i forbindelse med den nye Holeby Station. Den eksisterende bro blev påkørt og nedrevet i
marts 2016, og arbejdet med at genopføre den er, efter aftale med Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet og en forudgående høring af forligskredsen bag Femern Bælt-projektet, blevet
fremrykket. Udbudsmaterialet blev udsendt i oktober 2016, og kontrakten blev indgået ultimo
februar 2017. Efter planen åbner den nye bro for trafik ved udgangen af 2017.
A/S Femern Landanlæg har påbegyndt en analyse af mulighederne for at optimere de fremti-
dige drifts- og vedligeholdelsesarbejder for de nye anlæg med henblik på at sikre den bedst
mulige totaløkonomi i anlæggenes levetid.
Den budgetmæssige situation
A/S Femern Landanlæg finansierer projektet og ejer de nye anlæg. Afregningen til Banedan-
mark sker ved månedlig fakturering. Med den politiske aftale af 4. marts 2016 om det videre
forløb for Femern Bælt-forbindelsen er budgettet uændret 9,5 mia. kr. (2015-priser) inkl. re-
server, hvoraf de 6,9 mia. kr. (2015-priser) inkl. reserver vedrører arbejdet mellem Ringsted og
Nykøbing F.
Der er ad tre omgange tildelt i alt 271 mio. kr. i EU-støtte til projektets projekteringsfase. Alle
tre EU-projekter er nu afsluttet, og i alt er ca. 266 mio. kr. kommet til udbetaling. Europa-
Kommissionen offentliggjorde d. 30. november 2017 en indstilling om, at Ringsted-Femern
Banen tildeles en støtte på 123,5 mio. EUR svarende til ca. 920 mio. kr. EU-medlemslandene
godkendte på møde i CEF-komiteen d. 12. december 2017 Kommissionens indstilling. EU-
støtten tildeles konkret til anlægsarbejdet på strækningen Ringsted-Nykøbing Falster samt ni
broer på Lolland. Støttetildelingen falder først endeligt på plads, når der i løbet af foråret 2018
indgås en støtteaftale imellem Kommissionen og støttemodtagerne. Der henvises også til kapi-
tel 3 om EU-støtte.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0107.png
Metroen
| 107.
9.
Metroen
Metroselskabet varetager en række anlægsprojekter. For det første står Metroselskabet for
anlægget af Cityringen, som er en 15 km underjordisk metrolinje med 17 stationer i det centra-
le København og Frederiksberg. For det andet varetager Metroselskabet anlægget af en Nord-
havnsmetro, som bliver en afgrening fra Cityringen til den nye bydel i Nordhavnen. Dette ar-
bejde blev påbegyndt i begyndelsen af 2015. For det tredje er Metroselskabet i gang med an-
lægget af Sydhavnsmetroen, som bliver en forlængelse af linjen fra Nordhavnen via Cityringen
til Ny Ellebjerg. Herudover medvirker Metroselskabet til en undersøgelse af anlæg af yderlige-
re metrostationer i Nordhavnen i forlængelse af den igangværende afgrening til Nordhavnen
til betjening af den nye bydel.
Tabel 8.1 | Anlægsbudget for metroen
Projekt
Cityringen
Nordhavnsmetroen
Sydhavnsmetroen
Anlægsbudget
(2017-priser)
24,6 mia. kr.*
3,1 mia. kr.**
9,1 mia. kr.**
Forbrug pr. 1.
oktober 2017
21,0 mia. kr.
1,7 mia. kr.
740 mio. kr.
* Inkl. forlig med entreprenør.
** Inkl. korrektionsreserve.
9.1.
Cityringen
Cityringen bliver en 2 x 15 km tunnelbane (to tunnelrør) under København K, brokvartererne
og Frederiksberg med 17 stationer.
Cityringen anlægges efter princippet ”mere af samme
slags”.
Dvs. at principperne og de tekniske løsninger fra den eksisterende metro, herunder
stationstype og togstørrelse, videreføres.
Fremdriften måles i forhold til kontrakttidsplanen med færdiggørelse i maj 2019 og åbning i
juli 2019.
Status
Lov om en Cityring blev vedtaget af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Kon-
servative Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (lov nr. 552 af 6. juni 2007).
Loven bemyndiger transportministeren (nu transport-, bygnings- og boligministeren) til at
træffe dispositioner til projektering og anlæg af en Cityring som en metro. Forud for lovens
vedtagelse indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Frederiksberg Kom-
mune og Københavns Kommune i 2005 en Principaftale om etablering af en Cityring.
Anlægsentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT), der står for anlægget af Cityringen, er
et konsortium bestående af de tre italienske parter Salini Impregilo S.p.A., Tecnimont og SELI.
Ansaldo STS (der er ejet af Hitachi) skal levere tog, styresystem, jernbaneinfrastruktur og kon-
trol- og vedligeholdelsescenter, samt stå for driften de første fem år med option på yderligere
tre år. Ansaldo STS har stået for at levere tog og styresystemer m.v. til den eksisterende metro,
ligesom Ansaldo STS har stået for drift og vedligehold af den eksisterende metro siden åbnin-
gen i 2002.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
108.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
I starten af 2017 afsluttede Metroselskabet tunnelarbejdet, idet de fire boremaskiner havde
boret de i alt 30 km tunnel på Cityringen. Færdiggørelsen af tunnelarbejdet var en stor mile-
pæl i Cityringsprojektet.
På alle 22 byggepladser er udgravningen og alle større betonarbejder nu gennemført. De ude-
stående betonarbejder knytter sig primært til resterende indvendige vægge og betondæk. Det
mekaniske og elektriske installationsarbejde er påbegyndt på alle stationer og skakte, men
med meget varierende færdiggørelsesgrad.
På grund af uoverensstemmelser mellem CMT og CMT’s
underentreprenør MT Højgaard har
AF-arbejdet (det arkitektoniske arbejde, som bl.a. indebærer vægbeklædning og gulve) stået
stille i lange perioder siden november 2016. I forbindelse med, at der er indgået en forligsaftale
med CMT, er CMT forpligtet til fremover at sikre tilfredsstillende fremdrift i AF-arbejderne,
således at åbningsdatoen er uændret. CMT og MT Højgaard har i juni 2017 indgået en aftale
om overdragelse af kontrakten vedr. disse arbejder, således at CMT overtager MT Højgaards
kontrakt. Efterfølgende har CMT indgået aftale med to italienske underentreprenører om ud-
førelse af AF-arbejderne på Cityringen. Arbejdet er igangsat, men med mindre forsinkelser.
Under hensyn til, at der kun resterer en begrænset tidsramme for færdiggørelsen af Cityringen,
har Metroselskabet ekstra fokus på fremdriften af de tidskritiske anlægsarbejder. Det gælder
de mekaniske og elektriske installationsarbejder og AF-arbejderne, som skal færdiggøres, før
den egentlige systemtest kan gennemføres. Metroselskabet har derfor
af CMT’s ejeres tople-
delse afkrævet og fået fornyet tilsagn om, at CMT vil bruge de nødvendige ressourcer og øvrige
indsats for at sikre, at Cityringen kan åbne som planlagt.
Transportsystementreprenøren Ansaldo STS har nu fået overdraget samtlige tunnelstræknin-
ger og skakte som arbejdsarealer for skinnelægningen og installationsarbejder. Skinnelægning
er startet fra Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret (CMC) i Vasbygade og er per 1. oktober stort
set færdig på strækningen fra Rådhuspladsen til Skjolds Plads. Hermed er mere end 50 % af
sporlægningen afsluttet. I begyndelsen af august 2017 var sporlægning og installation af trans-
portsystemet så fremskredent, at Ansaldo STS påbegyndte testkørsel med de nye metrotog på
strækningen fra Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret mod Frederiksberg. De første resultater
fra testkørslerne på denne strækning, den såkaldte ”Functional
Section”,
har været gode.
Der er på nuværende tidspunkt leveret 30 tog til Cityringen til Kontrol- og Vedligeholdelses-
centeret (CMC) i Vasbygade, hvor de vil gennemgå forskellige test og tilpasninger. Produktio-
nen af de øvrige passagertog følger tidsplanen, og der vil i alt blive leveret 39 metrotogsæt til
driften på Cityringen inklusiv Nordhavns- og Sydhavnsafgreningen.
Hvor udfordringerne i de første anlægsfaser primært har været etableringen af de meget store
anlægskonstruktioner i snævre byrum, er udfordringerne i de igangværende faser især koordi-
neringen af installationsarbejder på de samme relativt snævre arbejdspladser, samt sikring af
idriftsættelse af de tekniske systemer. Projektet bevæger sig således fra at have været et kom-
pliceret anlægsprojekt til i stigende grad at være et kompliceret teknikprojekt.
Arbejdet med de kommende stationspladser er nu påbegyndt. Der er således indgået 4 ud af i
alt 8 anlægsentrepriser vedrørende disse arbejder.
Pr. 1. oktober 2017 er der forbrugt 85 pct. af anlægsbudgettet for Cityringen.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Metroen
| 109.
De kritiske veje for projektets gennemførelse vil ændre sig i takt med projektets faser. I den
forløbne periode er det vurderet, at de to væsentligste kritiske veje for projektet har været:
1.
Færdiggørelse af elektriske og mekaniske installationer i stationer, skakte og tunneller i
den såkaldte ”Functional Section” fra Kontrol-
og Vedligeholdelsescenteret frem til Fre-
deriksberg Station, så integrerede funktionstest af tekniske systemer kunne påbegyndes i
sommeren 2017. Selv om påbegyndelsen af testkørslerne har været vellykket, vurderes
aktiviteten fortsat kritisk, indtil der foreligger større sikkerhed omkring testresultaterne.
Færdiggørelse af elektriske og mekaniske installationer på Rådhuspladsen, Gammel
Strand, Øster Søgade og Trianglen, da disse er afgørende for kommende funktionstester.
2.
Figuren nedenfor viser fremdriften på Cityringens byggepladser. Farvekoderne illustrerer,
hvor meget hver enkelt station er udbygget. Det vil eksempelvis sige, at når den grønne farve er
markeret på en station, betyder det, at elementet er etableret. De steder, hvor et eller flere
elementer på en station ikke er farvet, er elementerne endnu ikke udført.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0110.png
110.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Figur 9.1 | Fremdriften på Cityringens byggepladser
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0111.png
Metroen
| 111.
Tabel 8.2. | Hjemmelsgrundlag for Cityringen
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
6. juni 2007
1. december 2010
21. februar 2014
8. oktober 2014
5. april 2017
Lov/aftale
Cityring
Anlægsbudget for Cityringen
Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen
Håndtering af fordyrelsen for byggeriet af Cityringen
Forligsaftale med CMT
Hjemmel
Lov nr. 552
Akt. 51 af 16. december 2010
Udmøntet i en ændring af Lov om en
Cityring
Akt. 8 af 8. oktober 2014
Fortroligt akt. N af 5. april 2017
Finansudvalget tiltrådte med aktstykke 51 af 1. december 2010 anlægsbudgettet for Cityringen.
Med Aftalen om klare rammer for byggeriet af Cityringen er anlægsbudgettet for Cityringen
forøget med ca. 1 mia. kr. Anlægsbudgettet udgjorde herefter i alt 23,7 mia. kr. (2017-priser).
CMT har rejst en række ekstrakrav for ca. 7,5 mia. kr. mod Metroselskabet. Den 10. februar
2017 indgik Metroselskabet en forligsaftale med CMT med forbehold for ejernes godkendelse.
Aftalen, der nu efter ejernes accept er endelig indgået, indebærer, at Metroselskabet betaler ca.
850 mio. kr. til CMT for at sikre fremdriften i projektet, begrænse tab og minimere projektets
risikoprofil. Med aftalen lukkes en række af de af CMT rejste claims for ca. 3,7 mia. kr.
Der vil fortsat udestå enkelte store claims for samlet set ca. 3,7 mia. kr., der i juridisk forstand
er varslet på et meget lidt begrundet og udokumenteret grundlag, som Metroselskabet vurde-
rer kan afvises på det foreliggende grundlag, men som CMT vil have mulighed for at indbringe
for voldgiftsretten. CMT vil dog højst kunne få udbetalt 1,8 mia. kr. af de udestående 3,7 mia.
kr. i en eventuel voldgiftssag. Det er samtidig aftalt, at CMT ikke kan stille yderligere krav
vedrørende det arbejde, der er udført i perioden frem til 31. december 2016, og at eventuelle
krav vedrørende fremtidige leverancer under aftalen maksimalt kan udløse betaling på 245
mio. kr.
Metroselskabet har i forbindelse med indgåelsen af forliget skønnet, at de udestående og even-
tuelt kommende krav i den forbindelse kan føre til en potentiel fremtidig merudgift på ca. 545-
845 mio. kr. for Cityringen (en mindre del heraf er efterfølgende afklaret). Metroselskabet har i
tilknytning hertil vurderet selskabets mulige finansieringskilder, der kan dække eventuelle
krav, og opgjort disse i en samlet generel finansieringsreserve, der ultimo 2017 udgør i alt 548-
728 mio. kr., hvoraf størstedelen er uden for anlægsbudgettet. Såfremt hele finansieringsreser-
ven skulle blive disponeret til risikoafdækning på Cityringen, ville de samlede anlægsomkost-
ninger til Cityringen således kunne udgøre i størrelsesordenen 25,0-25,2 mia. kr.
I forbindelse med aftalen overtager CMT det fulde ansvar for, at AF-arbejderne bliver gennem-
ført inden for projektets tidsplan. Forligsaftalen betyder, at Cityringen fortsat åbner som plan-
lagt i juli 2019. I tilknytning til forligsaftalen er der indgået en supplerende aftale om en likvi-
ditetsbro på 180 mio. EUR ekskl. moms. Anlægsbudgettet udgør herefter 24,6 mia. kr. (2017-
priser).
Pr. 1. oktober 2017 er det samlede forbrug på Cityringen opgjort til 21,0 mia. kr. (løbende pri-
ser).
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
112.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
9.2.
Nordhavnsmetroen
Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Nordhavnen foreløbig med to
stationer. Nordhavn metrostation bliver en underjordisk station, forbundet med Nordhavn S-
togsstation via en gangtunnel. Orientkaj metrostation bliver en højbanestation. Åbning for
passagerene forventes at ske primo 2020.
Herudover er det besluttet at anlægge et antal yderligere stationer i Nordhavnen i takt med
byudviklingen, jf. Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af
Nordhavnen af 27. juni 2014. Linjeføringen af den videre udbygning i Nordhavn er fastlagt.
Københavns Kommune forventer, at yderligere 2 stationer (v/Levantkaj og v/Krydstogtkaj) i
Nordhavn er klar til ibrugtagning i 2030. Der forventes igangsat udredning og VVM i
2019/2020. Det er i Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen aftalt, at yderligere
stationer finansieres af By & Havn I/S samt fremtidige passagerindtægter. Der er reserveret 1,5
mia. kr.
hertil i By & Havn I/S’s langtidsbudget
Partierne i forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik (Venstre, Socialdemokra-
tiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti) blev med den politiske aftale 20. juni 2012 om anlæg af metro til Nord-
havnen enige om at afsætte et statsligt bidrag på 328 mio. kr. til metrolinjen til Nordhavnen.
Finansudvalget tilsluttede sig med aktstykke 115 af 16. august 2012 finansiering af det statslige
bidrag til metroafgreningen fra Cityringen til Nordhavnen.
Den 21. maj 2013 blev Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og
Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 526 af 27. maj 2013) om afgreningen fra Cityringen
til Nordhavnen vedtaget af et enigt Folketing.
Status
For størstedelen af anlægget af Nordhavnsafgreningen blev der i juni 2015 efter udbud indgået
kontrakter med henholdsvis en anlægsentreprenør og en transportsystemleverandør. Trans-
portsystemet udgør en integreret del af anlægget af Cityringen. For den resterende del, højba-
nestrækningen, som blev udbudt særskilt, blev kontrakten underskrevet i november 2015. An-
lægsarbejdet for afgreningen til Nordhavn er fordelt på to kontrakter, hvor MetNord JV, som
er et Joint Venture mellem Züblin og Hochtief, er entreprenør på begge. Den ene kontrakt
vedrører en totalentreprise, som omfatter de underjordiske anlægsarbejder fra Nordhavn sta-
tion til Øster Søgade skakt. Den anden kontrakt er en hovedentreprise, som omfatter de over-
jordiske anlægsarbejder fra Nordhavn Station til Orientkaj Station.
Tunnelboringen for Nordhavnsafgreningen blev afsluttet primo februar 2017, da den anden og
sidste tunnelboremaskine brød igennem på Øster Søgade.
Arbejdet på højbanen og Orientkaj Station er i gang. Alle fire sektioner af højbanen er blevet
støbt og alle større betonarbejder på Orientkaj er afsluttet.
Den tidligere konstaterede forurening i forbindelse med Århusgadekvarterets såkaldte
”Røde
By”
i Nordhavn
har vist sig også at kunne påvirke gangtunnelen under Kalkbrænderihavnsvej,
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0113.png
Metroen
| 113.
når denne skal etableres. Der arbejdes med en pragmatisk løsning med afværgeforanstaltnin-
ger, der ikke skønnes at ville påvirke projektets tidsplan eller overordnede økonomi.
Figur 9.2 | Cityringen
Nordhavnsafgreningen, fremdriftsstatus
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0114.png
114.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 9.1 | Hjemmelsgrundlag for Nordhavnsmetroen
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
16. august 2012
21. maj 2013
Lov/aftale
Finansiering af det statslige bidrag til metroafgreningen fra Cityrin-
gen til Nordhavnen
Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S
og Udviklingsselskabet By & Havn I/S
Hjemmel
Akt. 115 af 16. august 2012
På grundlag af de indgåede kontrakter og aftaler om tillægskontrakterne på Cityringen samt
alle øvrige omkostninger til anlægsarbejdet ligger anlægsbudgettet på samme niveau som
principaftalens anlægsoverslag, idet der dog er anvendt 10 mio. kr. af 10 pct.-reserven på 230
mio. kr. (2013-priser), som er indskudt i Metroselskabet.
Entreprenøren på Nordhavnsmetroen har rejst en række claims vedrørende bl.a. jordbunds-
forhold, forurening, design- og assessor-review, grænsefladeproblemer etc. Samlet har entre-
prenøren rejst krav for ca. 37 mio. EUR. Efter forhandlinger mellem parterne er der indgået en
samlet aftale, der med få undtagelser fjerner alle de rejste claims. Aftalen mellem entreprenø-
ren og Metroselskabet omfatter bl.a. udgift til nødvendige ændringer af design og udførelse
som følge af, at Banedanmark ikke forlænger Nordhavn station (S-tog) som forudsat i kontrak-
ten, hvorfor det er nødvendigt at ændre projektet for transfertunnelen under Kalkbrænderi-
havnsgade. Omkostningerne hertil, som i dag er kendte, er opgjort til 2,2 mio. EUR. Forliget
er gældende fra den 1. oktober 2017 med en aftalt sum på i alt 17 mio. EUR. Forliget finansie-
res af projektets reserver.
Pr. 1. april 2017 er det samlede forbrug på Nordhavnsmetroen opgjort til 1,4 mia. kr. (løbende
priser).
9.3.
Sydhavnsmetroen
I juni 2014 indgik staten og Københavns Kommune Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via
Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen. Sydhavnsmetroen er en afgrening fra Cityringen
med sammenhæng også til Nordhavnsmetroen og kommer til at have 5 stationer. Syd-
havnsmetroen løber gennem dels nye byudviklingsområder med betydeligt omfang af nybyg-
geri og dels det allerede udbyggede område Kongens Enghave
– ”det klassiske Sydhavn”—
og
slutter ved det nye store trafikknudepunkt Ny Ellebjerg, hvor der bliver forbindelse til S-tog
(Køge Bugt-banen og Ringbanen) samt regional- og fjerntog.
Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metro-
selskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 156 af 18. februar 2015), som om-
fatter anlæg af en ny metro til Sydhavnen.
Den 14. oktober 2016 indgik staten v. transport-, bygnings- og boligministeren, Københavns
Kommune og Frederiksberg Kommune en aftale om finansieringen af meromkostningerne på
615 mio. kr. (2013-priser) ved udformningen af den kommende metrostation ved Ny Ellebjerg
som en underjordisk tunnelstation. Aftalen indebærer, at staten overdrager byggeretten for
banearealet på Ny Ellebjerg Station til Metroselskabet som et statsligt indskud. På baggrund af
et byggeønske på i alt ca. 80.000 etagemeter, som blandt andet skal anvendes til boliger og
erhverv, er byggeretten af Metroselskabet værdisat til 120 mio. kr. Forslag til ændring af lov
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Metroen
| 115.
om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om en Cityring, der skal
give hjemmel til Metroselskabets udnyttelse af denne byggeret, forventes fremsat for Folketin-
get i februar 2018.
Metroselskabet har i samarbejde med DSB og Banedanmark og i forlængelse af ovenstående
aftale af 14. oktober 2016 undersøgt mulighederne for at sammenkoble de forskellige dele af
Ny Ellebjerg station, bestående af både nuværende og kommende linjer, jf. også undersøgelsen
”Analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg”
under kapitel 4.1.2. Parterne har udarbejdet et for-
slag til et nyt fælles stationsanlæg, som kan håndtere det stærkt øgede passagertal på Ny Elle-
bjerg Station i fremtiden. Når metroen åbner, vil stationen få et passagertal svarende til luft-
havnen (inkl. tog og metro) og potentielt betydeligt flere, hvis øvrige skitserede linjer og stop
besluttes. Der er i forligskredsen bag Togfonden DK reserveret 164,7 mio. kr. til formålet. Ar-
bejdet med det fælles stationsanlæg forventes at påbegynde primo 2018 med henblik på at
sikre, at arbejdet ikke senere vil forstyrre driften på København-Ringsted banen.
Status
For afgreningskammeret ved Havneholmen er der udarbejdet en supplerende VVM-
redegørelse og udstedt en bekendtgørelse fra transport- og bygningsministeren, som regulerer
anlæggelsen af afgreningskammeret.
VVM-redegørelsen for selve Sydhavnsmetroen er efter offentlig høring vedtaget af Københavns
Kommune i december 2015. Som følge af den i oktober 2016 indgåede aftale om ændring af
metrostationen ved Ny Ellebjerg fra en station i terræn til en tunnelstation er der udarbejdet
en supplerende VVM-redegørelse, som er vedtaget af Københavns Kommune den 12. oktober
2017. De nødvendige bekendtgørelser, som sikrer det myndighedsmæssige grundlag for an-
lægsarbejdet, udstedes af transport-, bygnings- og boligministeren inden igangsættelse af an-
lægsarbejderne primo 2018.
Sydhavnsmetroen blev sendt i samlet udbud den 22. oktober 2016 med henblik på, at anlægs-
arbejdet kan påbegyndes primo 2018. Udbudsprocessen, der omfatter udbud af to kontrakter
om henholdsvis anlægsarbejder og baneteknik, blev afsluttet i november med bestyrelsens
godkendelse af udbuddet og af øvrige kontrakter, der af tekniske grunde ikke har kunnet ud-
bydes. Ejerne skal herefter godkende det økonomiske grundlag for indgåelse af disse kontrak-
ter og dermed gennemførelse af Sydhavnsmetroen.
Efter bestyrelsens godkendelse af udbuddet og meddelelse til tilbudsgiverne om resultatet her-
af har en af tilbudsgiverne indbragt en klage for Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet har
indtil den 5. januar 2018 til at tage stilling til klagen. Kan nævnet ikke færdigbehandle sagen
inden for denne frist, skal nævnet tage stilling til, om klagen skal gives opsættende virkning.
Der er intet til hinder for, at ejernes godkendelsesproces kan forløbe parallelt med Klagenæv-
nets behandling af sagen.
Sydhavnsmetroen har hidtil været forudsat åbnet ultimo 2023. Som led i udbuddet har tids-
planen været drøftet med tilbudsgiverne. Udbudsprocessen, herunder især drøftelserne med
de tilbudsgivende entreprenører, viser imidlertid, at den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse
af anlægsarbejderne resulterer i åbning af Sydhavnsmetroen medio 2024. Der er herved dels
taget hensyn til den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af de forskellige dele af anlægsar-
bejderne og deres indbyrdes koordinering, dels inddraget et hensyn til aktiviteter på de til-
grænsende arealer. Det gælder blandt andet nødvendigheden af at opretholde banetrafikken på
København-Ringsted banen og muligheden for at etablere bedre skifteforhold for passagererne
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0116.png
116.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
på de forskellige bane- og metrolinjer på Ny Ellebjerg Station. Sydhavnsmetroen forventes
herefter åbnet for passagerdrift medio 2024.
De samlede anlægsomkostninger for den valgte linjeføring med afgreningskammeret er 8,6
mia. kr. (2014-priser), inklusiv 30 pct. korrektionsreserve. Aftalen er forudsat finansieret ved
indskud fra Københavns Kommune på 2 mia. kr. og fra By og Havn på 1,7 mia. kr., som dækker
kommunens bidrag til såvel Sydhavnsmetro som det nødvendige afgreningskammer. Statens
bidrag består i overdragelse af 40 procentpoint af statens ejerandel af By og Havn I/S til Kø-
benhavns Kommune.
På grundlag af det gennemførte udbud og de øvrige indgåede kontrakter om selve Syd-
havnsmetroen vil anlægsbudgettet kunne overholdes uden anvendelse af projektets korrekti-
onsreserver.
Anlægsomkostningerne til afgreningskammeret fra Cityringen udgør ca. 525 mio. kr., inklusiv
reserve. Københavns Kommunes andel af afgreningskammeret finansieres som nævnt ovenfor,
og statens bidrag udgør ca. 263 mio. kr., inklusiv korrektionsreserve jf. Principaftale om metro
til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen. Finansudvalget har den 4. sep-
tember 2014 tiltrådt aktstykke 149 om finansieringen af statens andel af afgreningskammeret
fra Cityringen til Sydhavnsmetroen.
Tabel 9.2 | Hjemmelsgrundlag for Sydhavnsmetroen
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
4. september 2014
5. februar 2015
14. oktober 2016
Lov/aftale
Finansieringen af statens andel af afgreningskammeret for Syd-
havnsmetroen
Ændring af cityringsloven omfattende anlæg af en ny metro til
Sydhavnen
Aftale om finansiering af en underjordisk metrostation ved Ny
Ellebjerg Station
Hjemmel
Akt. 149 af 4. september 2014
Pr. 1. oktober 2017 er det samlede forbrug på Sydhavnsmetroen opgjort til 739,7 mio. kr. (lø-
bende priser).
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Øvrige projekter
| 117.
10.
Øvrige projekter
Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund)
Forbindelsen gennemføres af den selvstændige offentlige virksomhed
”Fjordforbindelsen
Fre-
derikssund”. Navnet på den kommende nye bro over Roskilde Fjord er Kronprinsesse Marys
Bro.
Den selvstændige offentlige virksomhed Fjordforbindelsen Frederikssunds formål er at etable-
re anlægget, herunder optage lån og i forlængelse heraf opkræve betaling for passage af biler til
brug for tilbagebetaling af lånet, samt at etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlæg, jf.
projektets anlægslov (lov nr. 1519 af 27. december 2014). I november 2015 blev der nedsat en
bestyrelse for den selvstændige offentlige virksomhed.
Vejdirektoratet forestår opførelsen af de fysiske anlæg på vegne af den selvstændige offentlige
virksomhed og er forretningsfører for virksomheden.
Formål
En ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund vil forbedre fremkommelighe-
den over Roskilde Fjord. Den nuværende forbindelse over Roskilde Fjord med Kronprins Fre-
deriks Bro blev anlagt i 1935, og den stigende trafik over fjorden har igennem årene medført
stadig større fremkommelighedsproblemer på forbindelsen med deraf følgende kødannelser på
begge sider af fjorden. Dette har resulteret i betydelige forsinkelser for biltrafikken, ikke
mindst i myldretiderne og i weekender med megen trafik til og fra sommerhusområderne i
Hornsherred.
Status
Entreprisearbejderne udbydes i én større totalentreprise samt to mindre hovedentrepriser.
Anlægsarbejderne på den første hovedentreprise, strækningen fra Frederikssundsvej til fjor-
den, er afsluttet i oktober 2016. Den anden hovedentreprise, tilslutningen af Frederiks-
sundsvej, planlægges udbudt ultimo 2017 med anlæg i 2018-2019.
Tilslutningen til Frederikssundsvej var oprindeligt planlagt som et 3-benet signalreguleret
kryds, men ændrede forudsætninger betyder, at tilslutningsanlægget nu udformes som et S-
anlæg med ramper og shunts, der prioriterer trafikken mellem Frederikssundsvej og Fjordfor-
bindelsen. Dette er en optimal trafikal løsning i forhold til adgangen til den nye fjordforbindel-
se. S-anlægget medfører en forventet merudgift på 72 mio. kr., som afholdes af projektets re-
server. Merudgiften medfører isoleret set en mindre stigning i tilbagebetalingstiden på ca. 2 år,
men tilbagebetalingstiden forventes fortsat at være under 40 år. Hertil kommer, at hvis Frede-
rikssundsmotorvejen på et senere tidspunkt besluttes færdiggjort, vil S-anlægget medføre en
skønnet besparelse på i størrelsesordenen 80 mio. kr. i Frederikssundsmotorvejens anlægs-
budget.
For den store totalentreprise, omfattende højbroen og motortrafikvejen fra Skibbyvej til Mar-
bæk, er der indgået kontrakt i oktober 2016 med forventet færdiggørelse 4. kvartal 2019. Der-
udover udbydes særskilte entrepriser for betalingsanlæg og skilte mv.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
118.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Ekspropriationsforretninger er næsten gennemført i løbet af 2016 bortset fra øst for Frederiks-
sundsvej til tilslutningsanlægget, som planlægges gennemført i efteråret 2017.
Projektet forløber planmæssigt og forventes at kunne åbne ultimo 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektets samlede anlægsoverslag (totaludgift) inklusive udgifter til forberedelse samt etable-
ring af betalingsanlægget udgør 1.972,0 mio. kr. (2017-priser). Der er på finansloven bevilget
634,6 mio. kr. i statsligt bidrag til selve anlægsprojektet inklusive 2,8 mio. kr. til den forudgå-
ende forberedelse af projektet. Den resterende udgift til projektet finansieres af den selvstæn-
dige offentlige virksomhed Fjordforbindelsen Frederikssund ved låneoptag og tilbagebetales
efterfølgende via brugerbetaling på den nye forbindelse.
Første og anden del af låntagning på i alt ca. 0,8 mia. kr. er gennemført til et meget tilfredsstil-
lende renteniveau. Dette samt et tilfredsstillende licitationsresultat for totalentreprisen omfat-
tende størstedelen af anlægsarbejderne gør, at projektets anlægsoverslag inklusive udgifterne
til S-anlægget ved tilslutningen mellem Fjordforbindelsen og Frederikssundsvej forventes
overholdt, samt at anlægslovens krav om en tilbagebetalingstid på maksimalt 40 år forventes
indfriet.
Undersøgelse af en fremskudt færgehavn ved Tårs
Med aftale om finansloven for 2018 er parterne enige om at sætte 1 mio. kr. af til med ud-
gangspunkt i eksisterende viden at afdække muligheder, konsekvenser og udgifter, herunder
afledte udgifter, ved etablering af en fremskudt havn i Langelandsbælt ved kysten ud for Tårs.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Puljeprojekter på transportområdet
| 119.
11.
Puljeprojekter på transportområdet
Kapitlet giver en oversigt over puljeprojekter på transportområdet under Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet. Tabellerne er opdelt efter hvilken forligskreds, der har afsat mid-
lerne.
Tabel 11.1 giver en oversigt over puljeprojekter, der er igangsat af forligskredsen bag Aftale om
en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og senere aftaler i forlængelse af denne. For så vidt
angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategiske analyser, som er etableret med Aftaler
om en grøn transportpolitik, er der givet en status for VVM-undersøgelser, forundersøgelser
mv. i afsnit 4.1 for baneprojekter og i afsnit 5.1 for vejprojekter. Til sidst i tabellen indgår des-
uden enkelte mindre projekter igangsat med Aftaler om en grøn transportpolitik, som dog ikke
kan henføres til konkrete puljer.
I tabel 11.2 gives en oversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter afsat som
led i aftalerne om en grøn transportpolitik, og som enten udføres under Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet eller udbetales til og gennemføres af eksterne parter.
Tabel 11.3 giver en oversigt over puljeprojekter, der er udmøntet af forligskredsen bag Aftale
om en bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2012.
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 er der
reserveret midler til en stationspulje samt afsat midler til pulje til parkering. I tabel 11.4 gives
en status over udmøntningen af puljerne.
Derudover gives der til sidst en status for rådighedspuljen vedrørende overkørsler og pulje til
øget tilgængelighed.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0120.png
120.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
11.1.
Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik
Med Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 blev der afsat midler til at etablere og
forlænge en række puljer med henblik på at sikre en løbende, målrettet indsats inden for en
række prioriterede fokusområder. Midlerne er løbende blevet udmøntet til konkrete projekter,
jf. følgende tabel. Til sidst indeholder tabellen desuden enkelte mindre projekter, der dog ikke
kan henføres til de nævnte puljer.
Tabel 11.1 | Puljeprojekter og øvrige mindre projekter på transportområdet, En grøn transportpolitik
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2017-priser)
Total- Overholdelse af
udgift
totaludgift
Forbrug pr.
30.09.17
Åbningsår/
afslutning
Bevillings-
ansvarlig
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til stationsmoderniseringer
Nordhavn station
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse
Rampekrydsombygning ved Odense SV
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014)
Cykelsti Humlum-Oddesund Syd
Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg
Tværgående evaluering af cykelpuljens effekt
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til bedre trafiksikkerhed (2009-2014)
Simulator til lokoføreruddannelsen
eCall
Fartvisere på statsvejnettet
Forebyggelse af højresvingsulykker
Sikre kryds, bl.a. forebyggelse af
højresvingsulykker
Intensiveret ulykkesbekæmpelse på
vejstrækninger, sorte pletter og grå strækninger
Kampagne til hindring af højresvingsulykker
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til fremme af gods på bane (2009-2014)
Delvis finansiering af signalløsning for godstog
§ 28.11.71. Generelle puljer
Landstrafikmodellen
Gødstrup station (Sygehus)
Istandsættelse af busstoppesteder
Øvrige puljer og mindre projekter
Bekæmpelse af støj (Støjskærm Allingevej samt
støjskærm Bramdrupdam)
Etablering af shunt ved Lem
Modulvogntogsforsøget
Aftale af 26. august 2016
Aftale af 26. aug. 2016
Akt 24 af 1. dec. 2016
FL07/FL08
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 24. juni 2014
45,7
0,3
221,0
Ja
Ja
Ja
1,0
0,0
196,7
2019
2017
2017
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
FL10
Aftale af 7. feb. 2012
Aftale af 5. maj 2011
63,0
16,5
15,0
Ja
Ja
Ja
57,6
1,4
11,5
2017
2018
-
Transport-,
Bygnings- og
Boligministeriet
Banedanmark
Vejdirektoratet
Aftale af 21. marts 2013
56,0
Ja
0,0
2018
Banedanmark
FL10
Akt. 115 2008/2009
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
12,7
10,3
6,1
5,0
8,4
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
0,2
5,3
5,2
2,3
2,0
2018
2018
2019
2017
2017
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Aftale af 19. juni 2013
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
18,0
20,0
1,5
Ja
Ja
Ja
7,4
7,4
0,7
2018
2018
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Aftale af 21. marts 2013
29,0
Ja
19.3
2017
Vejdirektoratet
Aftale af 26. nov. 2010
79,4
Ja
15,0
(bero)
Banedanmark
Aftale af 24. juni 2014
11,1
Ja
7,5
2017
Vejdirektoratet
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Aftale af 24. juni 2014
7,5
Ja
7,2
2016
Fremme af ordninger, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011)
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
overholdes. Åbningsåret er det senest besluttede åbningsår for det pågældende projekt.
Nedenstående oplister projekter i tabel 11.1, hvor der er konstateret ændringer i tid, økonomi
eller funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:
Projekterne i modulvogntogsforsøget er stort set afsluttede. Med Aftale om udmøntning af
midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv. af
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Puljeprojekter på transportområdet
| 121.
13. december 2016 blev parterne enige om at imødekomme Fredensborg Kommunes ønske
om en ændret rute via Isterødvejen og Helsingørmotorvejen under forudsætning af, at
kommunen tilvejebringer den fornødne finansiering og indhenter accept fra de øvrige
kommuner til at køre modulvogntog på deres del af Isterødvejen. Vejdirektoratet er fortsat
i dialog med Fredensborg Kommune om den konkrete løsning. Udover dette projekt forbe-
reder Vejdirektoratet efter aftale med Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departe-
ment endvidere eksisterende ramper ved tilslutningsanlæg 41, Tjæreby for kørsel med mo-
dulvogntog. Anlægsarbejdet udføres sammen med det kommunale medfinansieringsprojekt
"Østvendte ramper på E20 ved TSA 41, Tjæreby(Vemmelev)" og finansieres inden for bevil-
lingen afsat til udvidelse vejnettet til modulvogntog (modulvogntogsforsøget).
Åbningsår for Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg er ændret fra 2017 til 2018 pga. omflytning
af eksterne ledninger. Der åbnes 1/3 del af stien (i begge retninger) for kørsel i 2017, dog
uden slidlag. Resten forventes at åbne i foråret 2018.
Afslutning af projektet Simulator til lokoføreruddannelsen er på foranledning af Banedan-
mark udsat fra 2017 til 2018, jf. også beskrivelsen under Signalprogrammet i kapitel 4.2.1.
Afslutning af projektet eCall er på foranledning af politiet udsat fra 2017 til 2018.
Som tidligere oplyst er projektet vedr. stationsmodernisering af Nordhavn St. fordyret, og
projektet er sat i bero. Projektet er blevet drøftet med forligskredsen bag projektet, og der
udestår afklaringer i forhold til metroens anlæg på Nordhavn st., hvilket Banedanmark er i
dialog med Metroselskabet omkring. Efterfølgende er det besluttet at anvende en del af
midlerne vedrørende Nordhavn St. til finansiering af meromkostningen vedr. anlæg af ny
station i Favrholm, jf. kapitel 4.1.
Projektet Landstrafikmodellen (LTM) har ændret afslutningsår fra 2017 til 2018. Udskydel-
sen skal ses i sammenhæng med arbejdet med afstemningen af LTM 1.1 fra 2010-trafiktal til
2015-trafiktal samt
forsinkelser i arbejdet fra Transport DTU’s side, som står for udvikling
og drift af modellen. Projektet afsluttes i 2018 med frigivelsen af LTM version 2.0, hvorefter
der vil ske en fortsat drift af projektet via midler på Finansloven indtil 2020.
Afsluttede/åbnede puljeprojekter siden forrige Anlægsstatus:
Udbedring af punktvise fejl på jernbanen
Baneprojekt om støjmåling på det kørende materiel
Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn, jf. også beskrivelse under kap. 11.3 nedenfor
Rampekrydsombygning ved Odense SV. Projektet er åbnet for trafik medio september
2017
Stikrydsning ved Svanninge Bakker. Projektet er afsluttet primo september 2017
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0122.png
122.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 11.2 | Økonomioversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter, En grøn transportpoli-
tik
Hjemmel/Aftale
(mio. kr.)
Udmøntes til projekter varetaget af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Pulje til fremme af cykling
Aftale af 26. maj 2015
Medfinansieringspuljen
Pulje til mere cykeltrafik
Nordvendt TSA ved Bodumvej + shunt ved
TSA 70
Pulje til veterantog
Pulje til veterantog
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 29. januar 2009
Aftale af 26. august 2016
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 26. august 2016
Aftale af 16. juni 2017
Hjemmel/Aftale
Periode for
Resterende
Udmøntet i alt
tilskuds-
pulje
(2017-
pr. 30.09.17
priser)
ordningen
2015-2016
-
2009-2014
2017-2019
2013
2017,0
Periode for
tilskuds-
ordningen
-
-
-
-
-
-
-
51,1
151,6
0,0
0,0
0,0
22,0
0,0
0,0
Totaludgift
(2017-priser)
Ansvarlig
institution
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Ansvarlig
institution
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
1.010,2
0,0
4,7
10,1
Forbrug pr.
30.09.17
73,3
130,9
35,7
30,2
41,5
0,0
0,0
(mio. kr.)
Udmøntes til projekter udført af eksterne parter
Statsligt tilskud til Marselis boulevard
Aftale af 29. januar 2009
Statsligt tilskud til Odense kanal
Aftale af 29. januar 2009
Statsligt tilskud til Rønne Havn +
Aftale af 29. januar 2009
supplerende statsligt bidrag
Nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd
Aftale af 26. nov. 2010
for Vejle
Grenå omfartsvej
Aftale af 7. februar 2012
Etablering af shunt ved Lem
Aftale af 26. august 2016
Udbygning af Tranholmvej
Aftale af 26. august 2016
260,6
130,9
35,7
60,7
118,8
0,3
36,6
Medfinansieringspuljen (pulje til medfinansiering af kommunale ønsker til projekter på
statsvejnettet)
Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 afsatte par-
terne 100 mio. kr. (2013-priser) til en pulje til kommunal medfinansiering af anlægsprojekter i
relation til statsvejnettet, hvor staten betaler op til 50 pct. og ansøgerkommunen minimum 50
pct. af projektomkostningerne.
Med Trafikaftale 2014
udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni
2014 besluttede aftaleparterne at afsætte yderligere 50,5 mio. kr. (2014-priser) til puljen, såle-
des at der kunne findes støtte til gennemførelse af i alt ni anlægsprojekter, hvoraf to var klar til
detailprojektering, mens de øvrige syv var på idéskitseniveau. Et af de besluttede ni projekter,
Rute 153 vest for E47
etablering af rundkørsel (Holeby), er på kommunens foranledning
siden blevet aflyst. De resterende otte projekter er:
Etablering af sydvendte ramper på E45 Østjyske Motorvej ved tilslutningsanlæg 53 (Skan-
derborg Kommune). Projektet er åbnet juni 2017.
Etablering af nyt tilslutningsanlæg ved Ødisvej på E45 Sønderjyske Motorvej (Kolding
Kommune). Projektet forventes åbnet ultimo november 2017.
Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 33 Vem-
medrup (Køge Kommune) Projektet forventes åbnet ultimo 2018.
Ombygning af tilslutningsanlæg 49 Århus S på E45 Østjyske Motorvej (Aarhus Kommune).
Projektet forventes taget i brug ultimo 2017, udlægning af slidlag i 2018.
Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 41 (Slagelse
Kommune). Projektet forventes åbnet ultimo 2018.
Etablering af nyt tilslutningsanlæg på E45 Østjyske Motorvej ved Horsens (Hatting) (Hor-
sens Kommune). Projektet forventes åbnet ultimo 2018.
Etablering af vestvendte ramper på rute 21 Holbækmotorvejen ved tilslutningsanlæg 6 (Hø-
je Taastrup Kommune). Projektet forventes åbnet ultimo 2017.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Puljeprojekter på transportområdet
| 123.
Etablering af rundkørsel på rute 57 Elmevej nord for Vestmotorvejen (Sorø Kommune). På
grund af forsinkelser i projektet er åbningen udskudt fra september til december 2017.
Den samlede økonomiske ramme for medfinansieringspuljen forventes overholdt.
Yderligere medfinansieringsprojekter
Med Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august
2016 blev der udmøntet midler til et yderligere medfinansieringsprojekter, som dog ikke udgør
en del af den eksisterende medfinansieringspulje. Projektet ”Etablering af nordvendt tilslut-
ningsanlæg ved Bodumvej samt shunt ved tilslutningsanlæg 70” bliver støttet med 22,4 mio.
kr.(2016-priser), som udgør halvdelen af den samlede udgift til projektet. Den anden halvdel
finansieres af Aabenraa Kommune.
Med finansloven for 2017 er der udmøntet midler til et yderligere medfinansieringsprojekt,
som ikke er del af de eksisterende medfinansieringsprojekter.
Projektet ”Etablering af vest-
vendte ramper ved Esbjergmotorvejens tilslutningsanlæg
67 ved Vejen Øst” bliver støttet med
maksimalt 14,4 mio. kr. (2017-priser), som udgør halvdelen af projektet anlægsoverslag. Den
anden halvdel finansieres af Vejen Kommune. Fordyrelser finansieres helt af kommunen. Det
statslige bidrag reduceres ikke ved mindreforbrug.
Pulje til mere cykeltrafik
De resterende 175,1 mio. kr. fra Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014) blev udmøntet med Tra-
fikaftale 2014
udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni 2014. Par-
terne var enige om at udmønte i alt ca. 121,4 mio. kr. til medfinansiering af en lang række pro-
jekter i kommuner, virksomheder og organisationer, et beløb til administration af puljen sva-
rende til 1 pct. af tilskudsdelen samt 52,5 mio. kr. til cykelprojekter på statsveje og tværgående
projekter. Sidstnævnte projekter fremgår af tabel 11.1.
Som en del af trafikaftalen om Bedre mobilitet af 26. nov. 2010 aftalte forligskredsen, at Born-
holms Regionskommune skulle have et tilskud på 11,9 mio. kr.
i 2010 til ”Bornholms Cykelve-
je” af Puljen til mere cykeltrafik (”Cykelpuljen”), og samtidigt var der enighed om, at der skulle
reserveres 11,1 mio. kr. årligt i 2011-14 til resten af kommunens samlede ansøgning. Bornholm
har således i 2010-2014 fået tilsagn om tilskud på i alt 56,4 mio. kr. fra Cykelpuljen. Det har
imidlertid ikke været mulig for Bornholms Regionskommune at realisere projektet i den op-
rindeligt forudsatte form. Parterne bag aftalerne om en grøn transportpolitik besluttede den
14. juni 2016, efter at Bornholms Regionskommune havde tilkendegivet, at de eksisterende
tilsagn kunne bortfalde, at give tilsagn til et nyt cykelprojekt på Bornholm, hvor tilskudsforde-
lingen mellem stat og kommune er hhv. 80 og 20 procent. Projektet holder sig inden for den
tilbageværende økonomiske ramme for det oprindelige projekt på 47,9 mio. kr. Det samlede
budget for projektet udgør dermed 59,9 mio. kr.
Pulje til veterantog
Med Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august
2016 blev der afsat 10,1 mio. kr. til fremme af veterantogskørsel.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik d. 16. juni 2017 aftale om
at udmønte puljen til formål, som kan fremme veterantogskørsel, heriblandt forbedring af
selskabernes egen infrastruktur, erhvervelse af infrastruktur, forbedring af selskabernes tog-
materiel, mv. En række konkrete projekter støttes med aftalen.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0124.png
124.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
11.2.
Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billi-
gere kollektiv trafik
Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af 12.
juni 2012 blev der afsat midler til Pulje til forbedringer af den kollektive trafik i yderområder
samt Yderligere investeringer i forbedringer af den kollektive trafik. Med Aftale om cykler,
busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015 udmøntedes yderligere
midler. En del af midlerne afsat i disse aftaler anvendes til investeringer i
eller analyser af
infrastruktur. Endelig blev der i Aftale om Metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014
sat midler af til et statsligt tilskud til en ny S-togsstation i Vinge. I dette kapitel rapporteres der
på disse projekter, jf. tabel 11.3.
Tabel 11.3 | Puljer og puljeprojekter på transportområdet, Bedre og billigere kollektiv trafik
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2017-priser)
Afsat
Overholdelse af
bevilling i
bevilling
alt
46,4
189,0
54,6
182,9
0,5
1,0
59,2
395,0
100,0
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
30.09.17
35,7
171,9
2)
3,5
173,6
3)
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Bevillingsansvarlig
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Banedanmark
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Banedanmark
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i
yderområder (2013-2017)
1)
Aftale af 12. juni 2012
Medfinansiering af supercykelstier i de større byer Aftale af 12. juni 2012
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Supercykelstier og cykelparkering
Analyse af effekter ved stationsåbninger på
hovedbanestrækningen i Østjylland
Analyse af mulighederne for bedre og billigere
kollektiv trafik i yderområderne
Ny S-togsstation i Vinge (tilskud)
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik
Supercykelstier og fremme af cyklisme
Aftale af 12. juni 2012
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 22. maj 2015
Aftale af 22. maj 2015
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 10. feb 2017
Akt 139 af 6. sept. 2017
Anm.:
”Hjemmel/Aftale” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsent-
lige ændringer. ”Overholdelse af
bevilling”
angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
overholdes. For enkelte af projekterne er der tale om tilsagnsordninger, og forbruget angiver afgivne tilsagn.
1) Der blev for denne pulje afsat 57 mio. kr. i 2012-priser årligt i perioden 2013-2017. Bevillingskolonnen viser årets bevil-
ling. Forbrugstallet angiver det hidtil i året tilsagnsførte beløb tillagt evt. administrationsbidrag til Trafik-, og Bygge- og
Boligstyrelsen.
2) Resterende midler er udmøntet til projekter på statsvejnettet.
3) Inkl. administrationsbidrag til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Vejdirektoratet.
Nedenstående giver en uddybende status for enkelte projekter i tabel 11.3:
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Det er besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at opret-
holde en fortsat høj sikkerhed, samt sikre en stabil drift på strækningen, er der afsat midler til at
opgradere og udskifte en lang række af de i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og bane krydser.
Der har været afholdt udbud af fornyelsesopgaven, og Signalprogrammets leverandør Thales
leverer 26 overkørselsanlæg, som opfylder sikkerhedsreglementerne og ERTMS-specifikatio-
nerne. På grund af forsinkelser
i Signalprogrammets og Thales’ udarbejdelse
af dokumenter
om fornyelsesopgaven vil det ikke være muligt at få godkendt normgrundlaget for de nye over-
kørselsanlæg til den planlagte tid. Projektets tidsplan er under konsolidering. Folketinget ori-
enteres, når tidsplanen foreligger. Det forventes at ske i løbet af 1. kvartal 2018.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Puljeprojekter på transportområdet
| 125.
Analyse af effekter ved stationsåbninger i Østjylland
Der er afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af effekter ved stationsåbninger på hoved-
banestrækningen i Østjylland. Analysen er igangsat i 2016 og forventes offentliggjort omkring
årsskiftet 2017/2018.
Analyse af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne
Der er afsat 1 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af mulighederne for bedre og billigere kollek-
tiv trafik i yderområderne. Analysen gennemføres i 2018, og ikke som tidligere forventet i
2017.
Ny S-togsstation i Vinge (tilskud)
Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 reserveret 55 mio.
kr. (2014-priser) til en ny S-togsstation i Vinge og afsat 5,1 mio. kr. (2017-priser) i 2015 til et
statsligt bidrag til forberedelse af projektet. Med finansloven for 2018 er midlerne fremrykket
til 2018 og 2019.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har indgået samarbejdsaftaler med Frederikssund
Kommune om forberedelse og udførelse. Anlægsarbejdet blev oprindeligt aftalt udført i 2018-
2021 med ibrugtagning af stationen medio 2021 samtidig med Frederikssund Kommunes op-
fyldelse af specifikke byudviklingskriterier for Vinge By. Frederikssund Kommune har imidler-
tid ønsket projektet udført tidligere, således at ibrugtagning kan ske allerede medio 2019.
Frederikssund Kommune har overdraget udførelsen af projektet til et investorkonsortium be-
stående af AP Ejendomme og MT Højgaard, og en samarbejdsaftale med konsortiet er under
udarbejdelse. Ifølge denne samarbejdsaftale overdrager Frederikssund Kommune kontrakten
med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet til konsortiet, og Banedanmark vil fremover
varetage ministeriets interesser, herunder udbetalingen af det statslige tilskud til projektet.
Projekteringen af stationen er igangsat hos MT Højgaard, og Banedanmark varetager her den
aftalte godkendende og koordinerende rolle, hvad angår de banetekniske arbejder.
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik
Med aftale af 10. februar 2017 afsatte forligskredsen i alt 395 mio. kr. til en pulje til investerin-
ger i kollektiv bustrafik. Puljen giver mulighed for at søge om tilskud til investeringer i kollek-
tiv bustrafik.
Puljen er offentliggjort på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. Første udmønt-
ningsrunde havde ansøgningsfrist i oktober 2017, og anden udmøntningsrunde har ansøg-
ningsfrist i september 2018.
Pulje til supercykelstier og fremme af cyklisme
Der er afsat 100 mio. kr. til en ny pulje til fremme af cyklisme, jf. akt 139 af 6. september 2017.
Midlerne prioriteres til statslig medfinansiering af kommunale cykelindsatser og etablering af
flere supercykelstier. Desuden prioriteres midlerne til kommunale ønsker til cykelprojekter på
statsvejnettet.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0126.png
126.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
11.3.
Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK
Tabel 11.4 | Puljeprojekter på transportområdet, Togfonden DK
(mio. kr. 2017-priser)
Hjemmel/Aftale
Total
udgift
Overholdelse Forbrug pr.
af totaludgift 30.09.17
Åbningsår/
afslutning
Bevillings- ansvarlig
Pulje til parkering
Pulje til parkering
Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn
1)
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
206,4
23,5
Ja
Ja
0,0
23,5
2)
2023
-
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Banedanmark
1) Resterende midler er afsat med Aftale om en grøn transportpolitik. Se tabel 11.1.
2) Forbruget skete i 2015-2016 og er ved en fejl ikke fremgået af tidligere versioner af Anlægsstatus.
Pulje til parkering
Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er det
besluttet at igangsætte en særskilt analyse med DSB om en udbygning af parkeringspladser ved
stationer i de byer, der betjenes af Superlyn. Med udgangspunkt i analysens anbefalinger vil
parterne medvirke til etablering af flere parkeringspladser ved stationerne i et fælles statsligt-
kommunalt samarbejde. Derfor er der med aftalen afsat en pulje på i alt 200 mio. kr. (2014-
priser) til medfinansiering af kommunale parkeringspladser ved stationerne, foreløbigt i perio-
den 2020-2023.
Analysen er offentliggjort i november 2017.
Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn
Der transporteres i dag store godsmængder via Hirtshals Havn til og fra flere norske byer, der-
iblandt Oslo. Med etableringen af nyt rangerområde og spor på Hirtshals havn vil det være
muligt at overflytte en del af dette gods til jernbanen. Med Aftale om en grøn transportpolitik
af 29. januar 2009 blev der afsat 10 mio. kr. til fremme af samspillet mellem bane og havn på
Hirtshals havn. Med Aftale om en moderne jernbane
udmøntning af Togfonden DK er der
bevilget de resterende 23 mio. kr., som muliggør gennemførelsen af projektet. Godsterminalen
er overdraget til drift pr. 25. juni 2015. Projektet er afsluttet, og slutafregning er foretaget d. 21.
april 2016.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Puljeprojekter på transportområdet
| 127.
11.4.
Pulje til overkørsler
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev parterne enige om at forlænge
den eksisterende pulje vedrørende jernbaneoverskæringer fra 2014 til 2020 og afsætte 36 mio.
kr. pr. år til indsatsen med at nedlægge og sikre jernbaneoverskæringer på Banedanmarks net.
Med Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af oktober 2009 blev udmønt-
ningen af puljen fremrykket, således at midlerne i 2019-2020 udmøntes i perioden 2014-2018.
Puljen omfatter nedlæggelse eller opgradering af overkørsler på hoved-, regional- og lokalba-
nerne. Målsætningen er nedlæggelse eller sikring (i al væsentlighed) af alle usikrede overkørs-
ler på Banedanmarks net med udgangen af 2018.
Arbejdet med at nedlægge eller sikre usikrede overkørsler er gennemført på syv strækninger,
og arbejdet er under udførsel på de resterende otte strækninger.
Puljen er blevet tilført yderligere midler for at sikre, at alle usikrede overkørsler er nedlagt eller
sikret ved udgangen af 2018. Finansieringen sker via omdisponeringer fra Banedanmarks af-
sluttede puljeprojekter og blev i juni 2016 godkendt af forligskredsen bag puljen.
Flere af projekterne har en grænseflade til Signalprogrammet, og Banedanmark vil i den kom-
mende tid afdække, hvordan forsinkelserne af Signalprogrammet får konsekvenser for over-
kørselsprojektets tidsplan.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0128.png
128.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
11.5.
Pulje til øget tilgængelighed
Med Aftale om finansloven for 2017 blev den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte 50 mio. kr. (2017-priser)
til en pulje til øget tilgængelighed på stationer for personer med handikap.
Aftaleparterne har i foråret 2017 besluttet, at nedenstående liste over tilgængelighedsfrem-
mende tiltag skal prioriteres for de 50 mio. kr.:
Stationsnavn
Projekt
Estimerede om-
kostninger, mio.
kr. (2017-priser)
0,3
3,4
1,2
2,4
3,8
1,2
2,2
0,2
7,0
7,0
7,0
14,3
50,0
København
Roskilde
Østerport
Odense
Fredericia
Kolding
Regstrup, Mørkov, Svebølle, Borris og Ulfborg
Udvalgte stationer
Østerport
Fredericia
Valby
Bjerringbro
I alt
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Opmærksomheds-
felter
Elevator
Elevator
Elevator
Elevator og
gangtunnel/-bro
Projekterne forventes gennemført i perioden 2017-2018.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Puljeprojekter på transportområdet
| 129.
11.6.
Brintpuljen
Som led i Aftale om justering af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændsels-
cellebiler af 9. oktober 2015 (nye lempelser for elbiler) af 18. april 2017 er der oprettet en pulje
til tilskud til brændselscellebiler til anvendelse i 2017 og 2018 på 5,0 mio. kr. i begge år. Det
fremgår af aftalen, at tilskuddet bl.a. kan gå til udvidelse af fylde/lade-infrastruktur for brænd-
selscellebiler mv., jf. også akt 141 af 22. august 2017.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0130.png
130.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
12.
Bilag
Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på ba-
neområdet
Note: Kortet viser projekter med igangværende arbejder i marken på tidspunktet for offentliggørelse af nærværende publi-
kation. Storstrømsbroen er en kombineret vej- og jernbanebro og fremgår af bilag 4. Signalprogrammet udrulles i de kom-
mende år på hele Banedanmarks infrastruktur, hvorfor det ikke fremgår af ovenstående kort. Planerne for ibrugtagningen af
Signalprogrammet fremgår af bilag 2 (fsva. fjernbanen) og 3 (fsva. S-banen).
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0131.png
Bilag
| 131.
Bilag 2: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjern-
banen
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0132.png
132.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 3: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på S-
banen
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0133.png
Bilag
| 133.
Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0134.png
Bilag 5: Bygningsstyrelsens projekter, hvor der fore-
ligger et godkendt aktstykke
Kortet viser Bygningsstyrelsens projekter fordelt i Danmark og Færøerne. Danmarkskortet stammer fra Styrelsen for Data-
forsyning og Effektivisering, SDFE-kort, juni 2017 kombineret med et færøsk oversigtskort fra Umhvørvisstovan, 2017.
Oversigt over projekter på kortet ovenfor:
By
Aalborg
Aarhus
Projekt
Nybyggeri samt byggemodning af Campus Vest på Aalborg Universitet
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset
Kunde
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
Landbrugs- og Fiskeristyrel-
sen m.fl.
Danmarks Tekniske Univer-
sitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Københavns Politi
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet m.fl.
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Augustenborg Køb og ombygning af Augustenborg
Roskilde
København
Renovering af laboratorier på Risø
Opførelse af nye laboratoriebygninger på Panum (Mærsk-tårnet)
Copenhagen Plant Science Center 1
Pharma Science Building
Niels Bohr Bygningen
KUA3 inkl. nyt Universitetstorv
Laboratoriegenopretning på Panum
Genopretning af Københavns Politigård
Holmens Kanal 20
Torshavn
Vejle
Ny politistation i Torshavn
Politiets Uddannelsescenter Vest
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
Bilag
| 135.
UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 46: Kopi af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets orientering til Transport-, Bygnings og Boligudvalget om status for igangværende anlægs- og byggeprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet pr. første halvår 2017.
1841187_0136.png
ISBN netudgave:
978-87-93292-31-4
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk