Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om møde i EU's Konkurrenceevneråd (rum- og forsk-
ningsdelen) den 1. december 2017
22. november 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
På mødet
i EU’s Konkurrenceevneråd (rum-
og forskningsdelen) den
1. december 2017 er der to punkter på dagsordenen vedrørende
rumdelen og to punkter om forskningsdelen.
Det første punkt på rumdelen af rådsmødet er vedtagelse af råds-
konklusioner om midtvejsevalueringen af Copernicus, som er EU's
program for jord- og klimaobservation. Kommissionen fremlagde i
efteråret 2017 den planlagte midtvejsevaluering, der har været
udgangspunktet for rådskonklusionerne.
Rådskonklusionerne anerkender Copernicus-programmets succes.
Resultaterne har ifølge evalueringen været positive. Systemet
har inden for det allokerede budget opnået langt større udbre-
delse og anvendelse end oprindeligt antaget. Rådskonklusionerne
henviser desuden til behovet for, at der findes en metode til at
opbevare og behandle den mængde Big Data, som systemet genere-
rer, på en måde som er håndtérbar for brugerne.
Regeringen støtter rådskonklusionerne om midtvejsevalueringen af
Copernicus-programmet.
Jeg vil forelægge sagen for Folketingets Europaudvalg til orien-
tering.
Næste punkt på rumdelen
af rådsmødet er en drøftelse om EU’s
fremtidige rumprogram.
Drøftelsen vil omhandle den fortsatte kontinuitet, stabilitet og
udvikling af de to store europæiske flagskibe Copernicus og Ga-
lileo. Galileo er EU’s program
for satellitnavigation. Det er
forventningen, at Kommissionen vil præsentere sine overvejelser
for fremtiden for de to programmer.
Ref.-nr.
17/061726-13
Side 1/2