Indvielse af DTU’s nye ”kronjuvel”
DTU samler størstedelen af det bio-videnskabelige forskningsmiljø på Lyngby Campus. Et nyt
hus
–
en kronjuvel - på 42.000 m2 skal skabe rammerne for et internationalt forskningsmiljø og
udnytte potentialet i krydsfeltet mellem naturvidenskab og teknik i forskning, rådgivning,
uddannelse og innovation.
Vi inviterer hermed til indvielse af DTU’s største nybyggeri den 1. november 2017. Vi er glade for at
kunne meddele, at H.K.H. Kronprins Frederik deltager i begivenheden og forestår den officielle
åbning.
Den 42.000 m
2
store bygning, der omfatter både nybyggeri og renovering, er DTU's hidtil største
byggeprojekt, siden universitetet etablerede sig på Lundtoftesletten i Lyngby i begyndelsen af
1970’erne. Det fire
etager høje byggeri omfatter mere end 250 specialiserede laboratorier,
kontorarealer og undervisningsfaciliteter i verdensklasse. I dag arbejder mere end 650 medarbejdere
fra DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet i bygningerne.
Med indvielsen bliver størstedelen af DTU's life science-forskning samlet på Lyngby Campus til glæde
for både studerende og forskere.
Vi ser frem til at fejre begivenheden med dig.
Med venlig hilsen
Anders Bjarklev
Rektor, DTU