UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 28: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne – forsknings- og rumdelen) den 1. december 2017, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Samlenotat

Folketingets

Europaudvalg

Samlenotat: Konkurrenceevnerådsmøde

2017 (forsknings- og rumdelen)

RUM

den

december

5. Rådskonklusioner om midtvejsevalueringen af Copernicus-

programmet

- vedtagelse

KOM-nr. foreligger ikke

6. EUs rumprogram

–

vejen fremad

- udveksling af synspunkter

KOM-nr. foreligger ikke

FORSKNING

7. Rådskonklusioner om Horizon 2020 på vej mod et niende ramme-

program

- vedtagelse

KOM-nr. foreligger ikke

8. Missionstilgangen i det niende rammeprogram for forskning og

innovation

- udveksling af synspunkter

KOM-nr. foreligger ikke

14. november 2017

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Kontoret for jura og

internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

17/061726-04

Side 1/10

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 28: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne – forsknings- og rumdelen) den 1. december 2017, fra uddannelses- og forskningsministeren

5. Rådskonklusioner om midtvejsevalueringen af Coperni-

cus-programmet

1. Resumé

Midtvejsevalueringen af Copernicus sker tre år efter programmets

oprettelse som følge af programmets forordning. Resultaterne har

ifølge evalueringen været positive, og systemet har opnået langt

større udbredelse og anvendelse end oprindeligt antaget. Pro-

grammet har leveret inden for sit allokerede budget, og ibrug-

tagningen af systemet sker med tilfredsstillende fremskridt.

Copernicus indgår med sine frie og åbne geospatiale data helt

naturligt i det nye hyperforbundne informationssamfund og er med

sine mega-data allerede en integreret del af den nye digitale

økonomi. Programmet vil derfor fremadrettet skulle tilpasse sine

mål til denne virkelighed og danne grundlag for fortsat økono-

misk vækst. Copernicus-programmets kompleksitet og samspil mel-

lem en rumbaseret infrastruktur, udbud af tjenester samt bruger-

adgang har imidlertid tydeliggjort behovet for en forenkling af

procedurer og styring.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Udgangspunktet for rådskonklusionerne er Kommissionens midtvejs-

evaluering af Copernicus, som blev offentliggjort den 23. okto-

ber 2017. EU’s rumaktiviteter er centreret om to store satsnin-

ger, Galileo (satellitnavigation) og Copernicus (jord- og klima-

observation). Både Galileo og Copernicus er udviklet til frede-

lige formål. Det fremgår af begge programmers hovedforordninger,

at de er civile systemer under civil kontrol. Copernicus blev

oprettet i 2014 som en erstatning af det tidligere GMES-program

(Global Monitorering of Environment and Security).

Copernicus har til formål at øge de socioøkonomiske fordele og

bidrage til europæisk uafhængig adgang til miljøviden og fremme

udviklingen af en konkurrencedygtig europæisk rum- og rumtjene-

steindustri. Copernicus indeholder tre dele: En ruminfrastruktur

(herunder satellitter og jordbaseret udstyr til dataopsamling og

bearbejdning), tjenester til generering af data samt koordineret

adgang til in situ-data (data indhentet på specifikke steder

eksempelvis ved bøjer, vejrstationer osv.). De fleste af de ope-

rationelle opgaver er uddelegeret til Den Europæiske Rumorgani-

sation (ESA) og delvist til Den Europæiske Organisation til Ud-

nyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT). Dertil kommer

et tæt samarbejde med en lang række europæiske agenturer og in-

stitutioner i udviklingen og udbuddet af tjenester baseret på

systemets dataindsamling.

3. Formål og indhold

Side 2/10

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 28: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne – forsknings- og rumdelen) den 1. december 2017, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udkastet til rådskonklusioner anerkender midtevejsevalueringens

resultater og de markante fremskridt, der er sket i programmet

siden 2014. Den europæiske uafhængighed i adgang til data under-

streges, ligesom der lægges vægt på systemets fortsatte kontinu-

itet, udvikling og evolution for bl.a. fortsat at kunne under-

støtte og tiltrække private investeringer i udnyttelsen af sy-

stemet.

Konklusionerne understreger ligeledes,

at Copernicus’ kontinuer-

lige og pålidelige data samt den frie og åbne adgang til disse

data har bidraget til systemets succes. Systemet har som kernen

i sit virke at understøtte Copernicus tjenesterne, offentlige

myndigheders behov, Europas internationale forpligtigelser og

samtidig øge kommercielle udnyttelsesmuligheder af downstream

data.

Grundet nye behov for adgang til data fra brugerne, er der behov

for at se nærmere på nye måder, hvorpå brugerne bedst får hurtig

og effektiv adgang til big-data genereret af Copernicus. Samti-

dig opfordres Kommissionen og alle medlemslande til at knytte

tættere bånd mellem Copernicus og nationale policy-områder, her-

under i forhold til erhvervspolitik, digitalisering samt elimi-

nering af forhindringer, der kan hindre kommerciel anvendelse af

applikationer og services.

Konklusionerne bemærker, at Copernicus i dag er verdens største

leverandør af jordobservationsdata, og at dette særligt er grun-

det systemets politik om fri og åben data. Ligeledes fremhæves

behovet for, herunder i internationalt samarbejde, at sikre kon-

tinuitet og evolution i systemet og dets tjenester, og at dette

skal adresseres rettidigt for at sikre langsigtet interesse fra

kommercielle aktører. Endelig peges der på et behov for at se

nærmere på programmets styring, herunder samarbejdsrelationerne

med bl.a. medlemsstater og den europæiske rumorganisation ESA,

samt synergien med øvrige EU-rumprogrammer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Side 3/10

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 28: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne – forsknings- og rumdelen) den 1. december 2017, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-

Specialudvalget for Forskning den 9. november 2017 med hørings-

frist den 14. november 2017. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til forslaget blandt de øvrige medlems-

lande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt stemt over for midtvejsevalueringen og

enig i udkastet til rådskonklusioner. Regeringens holdning til

prioriteter i den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027)

og underlæggende sektorretsakter, herunder for Galileo og Coper-

nicus, er endnu ikke fastlagt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaud-

valg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg

Side 4/10

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 28: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne – forsknings- og rumdelen) den 1. december 2017, fra uddannelses- og forskningsministeren

6. EUs rumprogram

–

vejen fremad

1. Resumé

EU’s rumprogram vil være genstand for en policy-drøftelse

på

rådsmødet. Der foreligger endnu ikke diskussionsoplæg eller

spørgsmål fra formandskabet som baggrund for drøftelsen. Det er

forventningen, at drøftelsen vil omhandle fortsat kontinuitet,

stabilitet og evolution af de to store europæiske rum-flagskibe

Copernicus og Galileo samt Kommissionens overvejelser i forbin-

delse med kommende udspil.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

EU’s rumaktiviteter er centreret

om to store satsninger, Galileo

(satellitnavigation) og Copernicus (jord- og klimaobservation).

Både Galileo og Copernicus er udviklet til fredelige formål. Det

fremgår af begge programmers hovedforordninger, at de er civile

systemer under civil kontrol. EU forventes, siden lanceringen i

1999 og frem mod 2020, at have investeret op mod 144 mia. kr. i

de to systemer (henholdsvis 100 mia. kr. til Galileo og 44 mia.

kr. til Copernicus). Begge systemer omtales som EU’s flagskibe

inden for rumområdet, og der er store forventninger til syste-

mernes betydning for kommercielle anvendelsesmuligheder og bedre

varetagelse af generelle policy-områder under EU, herunder

f.eks. transport, energiforsyning, klimaforandringer, migration

og landbrug.

Begge systemer vurderes af EU som afgørende infrastrukturer, der

indgår som væsentlige strategiske elementer i Europas uafhængige

adgang til satellitbaseret PNT (position, navigation og tidstag-

ning) via Galileo samt jord- og klimaobservationer via Coperni-

cus. Sikring af kontinuerlig drift af disse systemer, kombineret

med evolution og udvikling af næste generation af det rumbasere-

de segment anses som værende essentiel i forhold til at sikre

fortsat kommercielle investeringer og udnyttelse af systermerne.

Dvs. at systemernes fortsatte kommercielle succes er afhængig af

markedets tiltro til systermens opretholdelse.

3. Formål og indhold

Kommissionen arbejder på næste generation af programforslag un-

der den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027) og forven-

tes at benytte rådsmødet som anledning til at løfte sløret for

indledende overvejelser samt søge støtte til disse inden for

rumområdet. Dertil kan komme indledende diskussioner om en frem-

tidig governance-model for Galileo og Copernicus. Det kan for-

ventes, at Kommissionen gerne ser en fællesforordning for begge

programmer. En forventet ny fællesforordning vil kunne samle

Kommissionens håndtering af de to programmer, herunder ikke

mindst samle forhandlingen og samarbejdet med ESA, der i dag

Side 5/10

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 28: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne – forsknings- og rumdelen) den 1. december 2017, fra uddannelses- og forskningsministeren

varetager udvikling og opbygning af det rumbaserede element for

begge systemer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant for policy-drøftelsen.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Policy-drøftelsen har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-

Specialudvalget for Forskning den 9. november 2017 med hørings-

frist den 14. november 2017. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen forventer, at der under drøftelsen vil blive udtrykt

generel opbakning til fortsat drift og udvikling af de to rumba-

serede systemer, men at andre medlemsstater, som Danmark, vil

tage samme forbehold i forhold til at diskutere indhold og prio-

riteringer i den kommende finansielle ramme.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker generelt op om fortsat drift og udvikling af

de to rumbaserede systemer. Regeringens holdning til prioriteter

i den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027) og underlæg-

gende sektorretsakter, herunder for Galileo og Copernicus, er

endnu ikke fastlagt. Regeringen afventer en eventuel udmelding

om en fællesforordning for de to rumprogrammer inden en endelig

stillingtagen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaud-

valg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Side 6/10

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 28: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne – forsknings- og rumdelen) den 1. december 2017, fra uddannelses- og forskningsministeren

7. Rådskonklusioner om Horizon 2020 på vej mod et nien-

de rammeprogram

1. Resumé

Formandskabet har på baggrund af en række drøftelser om Kommis-

sionens midtvejsevaluering af EU’s rammeprogram om forskning og

innovation (Horizon 2020) fremsat forslag til rådskonklusioner

om rammeprogrammet. Under syv hovedoverskrifter opridses væsent-

lige konklusioner fra drøftelserne og enkelte opfordringer til

medlemsstaterne og Kommissionen set i lyset af forberedelserne

til det kommende niende rammeprogram for forskning og innovati-

on. Rådskonklusionernes ramme er, at Horizon 2020

–

og det kom-

mende program

–

skal fortsætte med at bidrage til vækst, jobska-

belse og løsninger på væsentlige samfundsudfordringer. Overord-

net opfordres der til, at der bygges videre på grundstrukturen

af det nuværende rammeprogram, som har vist sig succesfuld, med

fortsat ønske om simplificering af procedurer, samspil mellem

relaterede europæiske programmer og fonde samt øget økonomisk og

samfundsmæssig merværdi og effekt for øje.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Det estiske formandskab har afholdt en række drøftelser på bag-

grund af Kommissionens midtvejsevaluering af Horizon 2020, som

blev offentliggjort den 29. maj 2017. Midtvejsevalueringen har

ikke alene været anledning til at drøfte forbedringsmuligheder

af Horizon 2020 i programmets sidste løbetid, men også mulighed

for at indikere overordnet retning og overvejelser for det ef-

terfølgende og niende rammeprogram for forskning og innovation.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne om midtvejsevalueringen af Horizon 2020 på

vej mod et niende rammeprogram fokuserer på 1) øget effekt af

europæisk forskning og innovation, 2) nøgleprincipper i forbere-

delserne til et niende rammeprogram, 3) forskning og innovation

som bidrag til økonomien og vækst, 4) rationalisering af finan-

sieringslandskabet, 5) åbenhed og adgang samt 6) implementering.

Rådskonklusionerne gentager, at den nuværende flerårige finan-

sielle ramme inden 2020 fortsat skal stimulere vækst og job gen-

nem effektive programmer med tydelig europæisk merværdi såsom

Horizon 2020-programmet. Forskning bliver understreget som es-

sentielt for at sikre langsigtet økonomisk vækst, industriel

konkurrenceevne, social sammenhængskraft og for at imødekomme

store samfundsudfordringer som eksempelvis defineret i FN’s bæ-

redygtighedsmål og Romerklæringen fra 2017. Samarbejde, excel-

lence, effekt og åbenhed bliver understreget som fundamentet for

et attraktivt rammeprogram med demonstreret høj europæisk mer-

værdi, også for et fremtidigt rammeprogram.

For at imødekomme overordnede målsætninger og understøtte et

velfungerende program i de sidste år af programmets levetid un-

derstreges bl.a. videreudvikling af det europæiske forskningsrum

(ERA), en vurdering af langsigtet effekt af rammeprogrammet,

bedre sammenhæng og synergi med andre muligheder for finansie-

ring til forskning inkl. struktur- og investeringsfondene, øget

fokus på formidling samt interaktion med samfundet og interes-

senter, bedre adgang til data, forbedret cirkulation af viden

Side 7/10

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 28: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne – forsknings- og rumdelen) den 1. december 2017, fra uddannelses- og forskningsministeren

mellem forskning og uddannelse, strømlining og rationalisering

af finansieringslandskabet inkl. partnerskaber, simplificering

af samarbejdet om det Europæiske Institut for Innovation og Tek-

nologi, et mere åbent program med bedre deltagelse af alle med-

lemsstater og styrkelse af internationalt samarbejde. Desuden

noteres lanceringen af idéen om at etablere et europæisk innova-

tionsråd, om end egentlig udformning endnu ikke er besluttet.

Derudover opridser rådskonklusionerne enkelte opfordringer til

medlemsstaternes og Kommissionens overvejelse i forberedelserne

med det kommende og niende rammeprogram, herunder i højere grad

at involvere især medlemsstater og interessenter i udformning og

implementering, at undersøge muligheden for at fastlægge såkald-

te ”missioner” for forskningen, at se nærmere på forbedring

succesraten for ansøgninger, at fortsætte med simplificerings-

dagsordenen og udvikle monitorering- samt evalueringsmetoder for

rammeprogrammet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-

Specialudvalget for Forskning den 9. november 2017 med hørings-

frist den 14. november 2017. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til forslaget blandt de øvrige medlems-

lande.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, herunder yderligere

understregning af excellence som grundprincip og væsentligt eva-

lueringskriterium, nationalt ansvar for opbygning af effektive

forsknings- og innovationssystemer samt behovet for et bedre

samspil mellem uddannelses- og forskningsinitiativer på europæ-

isk plan. Derudover lægges der fra dansk side vægt på, at råds-

konklusionerne understreger behovet for yderligere simplifice-

ring af administrative procedurer og en reducering af ressourcer

i ansøgningsfasen.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Euro-

paudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Side 8/10

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 28: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne – forsknings- og rumdelen) den 1. december 2017, fra uddannelses- og forskningsministeren

8. Missionstilgangen i det niende rammeprogram for

forskning og innovation

1. Resumé

Missionstilgangen i det niende rammeprogram for forskning og

innovation vil være genstand for en policy-drøftelse på rådsmø-

det. Idéen om at inkludere et antal større ”missioner” med ambi-

tiøse målsætninger er blevet drøftet i forskellige, særligt

uformelle, fora. Det forventes, at formandskabet vil lægge op

til en formel drøftelse af idéen om en missionstilgang i det

niende rammeprogram. Formandskabet har endnu ikke udsendt di-

skussionsoplæg.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Ideen om en missionsbaseret tilgang er blevet lanceret som et

muligt nyt element til at styrke rammeprogrammets europæiske

merværdi og effekt samt kommunikationen til borgerne herom. Tan-

ken er, at et antal ambitiøse missioner skal inkluderes i et

kommende rammeprogram. Der foreligger endnu ikke en tydelig be-

skrivelse af missionstanken. Missionstilgangen har desuden fået

støtte fra den kommissionsudpegede højniveaugruppe, der under

ledelse af Pascal Lamy (bl.a. tidligere WTO-generaldirektør)

tidligere på året kom med anbefalinger til opfølgning på midt-

vejsevalueringens anbefalinger.

3. Formål og indhold

Det forventes, at det overordnede formål med policy-drøftelsen

vil være at få indtryk af medlemslandenes holdninger til missi-

onstilgangen og identificere udestående udfordringer og spørgs-

mål. Formandskabet har endnu ikke udsendt diskussionsoplæg til

baggrund for drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant for policy-drøftelsen.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Policy-drøftelsen har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-

Specialudvalget for Forskning den 9. november 2017 med hørings-

frist den 14. november 2017.

Et enkelt høringssvar blev modtaget fra Akademikerne:

”Akademikerne finder spørgsmålet om en missionstilgang

i det

niende rammeprogram spændende. Da der ikke foreligger diskussi-

onsoplæg til drøftelsen, er det ikke fuldstændig tydeligt, om

der også vil foreligge eksempler på missioner som grundlag for

diskussionen. Men skulle det være tilfældet, vil Akademikerne

Side 9/10

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 28: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne – forsknings- og rumdelen) den 1. december 2017, fra uddannelses- og forskningsministeren

gerne pege på følgende to forslag til missioner

–

eller nok sna-

rere underpunkter til en mission om forskervilkår og rammebetin-

gelser:



Reduktion af antallet af tidsbegrænsede ansættelser i

forskningsverdenen



Større grad af ligestilling i forskningen, så kvindelige

talenter ikke fravælger professionen på grund af bela-

stende og usikre arbejdsvilkår.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at gå aktivt ind i drøftelsen med hen-

blik på at være med til at forme en idé, der forventeligt vil

blive en del af det kommende rammeprogram.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positivt stemt over for inklude-

ringen af missioner som et element i et kommende rammeprogram.

Endelig holdning afhænger af den nærmere udformning. Missionerne

bør være håndgribelige og lette at kommunikere og understøtte

EU’s overordnede politiske målsætninger. Missionstilgangen bør

ikke medføre mere komplicerede administrative procedurer.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Euro-

paudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

Side 10/10