Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 22
Offentligt
1812790_0001.png
Midtvejsevaluering af MADE
Manufacturing Academy of Denmark
Oktober 2017
1
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0002.png
innovationsfonden.dk
2
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0003.png
Midtvejsevaluering af MADE
Manufacturing Academy of Denmark
En potentiel samfundsøkonomisk
gevinst på 6,1 milliarder kroner…
3
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
E
n stærk dansk økonomi er afhængig af, at vi har en
effektiv produktion. Det har de seneste årtiers
globalisering lært os. Produktion er en vigtig hjørnesten
i en robust nationaløkonomi og en af forudsætningerne for
vores innovationsevne. En øget produktivitet er afgørende for
at styrke produktionen og hermed jobs og på længere sigt
trække allerede outsourcede job tilbage til Danmark. På den
baggrund er industrien, fonde, foreninger og forskningsmiljøer
gået sammen og har skabt MADE: en platform, der bygger bro
mellem forskning og produktionsvirksomheder.
MADE blev lanceret i 2014 og har en projektperiode på fem år,
men allerede nu har flere projekter konkrete resultater. Denne
midtvejsevaluering viser, at selv en relativt lille investering fra
det offentlige giver et meget stort afkast med MADE.
”Samarbejdet giver forskerne indsigt i virksomhedernes
udfordringer, så de sammen kan finde løsninger.”
Målet med MADE er klart: produktion i verdensklasse! Danmark
skal forblive et konkurrencedygtigt produktionsland i
fremtiden. Vi skal udnytte og styrke vores position inden for
forskning, innovation og uddannelse. I samarbejde mellem
virksomheder og forskere udnytter og udbygger MADE de
styrker, som Danmark er kendt for i hele verden. Samarbejdet i
MADE giver forskerne indsigt i virksomhedernes udfordringer.
Ved at bruge virksomhederne som aktive laboratorier for
forskning er der skabt en række forskningsmæssige
gennembrud, som indtil videre er blevet omsat til 120 peer
reviewed videnskabelige artikler.
Analysen bygger på de data, som virksomhederne selv har
rapporteret til MADE. Det er således konkrete, observerede
effekter i de enkelte virksomheder, der er datagrundlaget i
denne rapport.
4
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
Punkt for punkt
– Årtier med udflytning af produktionen har svækket miljøet
omkring produktionsforskning. I MADE går virksomheder og
universiteter sammen om at styrke mulighederne for at skabe
og fastholde produktionsarbejdspladser i Danmark.
– Ideen er støttet af Industriens Fond, Dansk Industri, Fremstillings­
industrien og Industriens Arbejdsgivere i København. Sammen
med virksomheder, universiteter og GTS­institutter gik de til
Innovationsfonden med et nyt, stærkt konsortium.
– Fra 1. februar 2014 har sekretariatsdriften ligget i en
selvstændig forening.
– MADE er organiseret i ni arbejdspakker. Hver arbejdspakke
indeholder 3­9 projekter med omtrent lige så mange
virksomheder involveret i hver. Projekterne har en varighed
på omkring tre år.
5
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
Om rapporten
Analyserne er udarbejdet af DAMVAD Analytics.
Denne rapport viser de effekter, MADE allerede halvvejs i
perioden har bidraget med hos de deltagende virksomheder samt
det økonomiske potentiale, der ligger i at udbrede effekterne til
øvrige virksomheder. Fokus er på de erhvervsmæssige effekter
af MADE i form af produktivitetsforøgelse som følge af omkost­
ningsbesparelser og omsætningsvækst.
Resultaterne i rapporten bygger kun på de effekter, som konkret er
opnået, og som kan observeres i virksomhederne ­ eller med sikkerhed
vil opnås, fordi teknologien er implementeret og vil medføre
produktivitetsforøgelser.
Teknologi­ og procesinnovationerne fra MADEprojektet får stadig
større udbredelse i de konkrete virksomheder. Endvidere vil
teknologier blive udbredt til andre virksomheder, både blandt
deltagerne i MADE og dele af den øvrige danske industri.
I analysen fokuseres på arbejdspakkerne 1­4 samt 8­9, der er nået så
langt i processen, at det på nuværende tidspunkt er meningsfuldt at
opgøre de forventede effekter.
Ved afslutningen af projektperioden må MADE’s samlede resultater
derfor forventes at være betydeligt større end resultaterne i
denne analyse.
6
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
Midtvejsevaluering
Fundamentet i MADE er et forskningsprogram med fokus på
udvikling og innovation. Inddragelsen af virksomhederne er med
til at sikre, at forskningen bliver forankret konkret i virksomhederne,
til direkte gavn for produktionen. MADE har givet et stærkt
forskningsaftryk, og har på nuværende tidspunkt resulteret i
120 peer­reviewed artikler, en række publikationer i øvrigt samt
tiltrukket over 40 Ph.d.­studerende.
Teknologi, der er udviklet i platformen, og som er taget i brug i
dag, medfører faktiske besparelser på knap 90 millioner kroner.
Det skal ses i forhold til, at det samfundsøkonomiske afkast af en
tilsvarende investering i forskning og udvikling historisk set har
været på cirka 50 millioner kroner. Denne sammenligning er vigtig,
fordi virksomhederne muligvis ville have brugt ressourcerne på
andre investeringer, hvis ikke MADE havde eksisteret. Den samfunds­
økonomiske effekt er dermed 40 millioner kroner.
De virksomheder, som har implementeret teknologien i dele af
produktionen, vurderer, at det kan udbredes til resten af
virksomheden.
Potentialet ved dette estimeres til knap 210 millioner
kroner. Det svarer til en samfundsøkonomisk gevinst på 160 millioner
kroner, hvis der sammenholdes med de investeringer, som
virksomhederne formodes ellers at ville foretage.
Blandt de deltagende er der virksomheder, som endnu ikke har
implementeret den udviklede teknologi.
Potentialet ved at udbrede
teknologien estimeres at udgøre godt 650 millioner kroner.
Den samfundsøkonomiske gevinst er godt 500 millioner kroner.
En lang række virksomheder i Danmark kan få gavn af den
teknologi, som er udviklet i MADE.
Ved udbredelsen til alle
relevante virksomheder i den danske industri vurderes det samlede
potentiale at udgøre 8,4 milliarder kroner. Det svarer til en
samfundsøkonomisk gevinst på 6,1 milliarder kroner.
7
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0008.png
Disse resultater dækker potentialerne i at udbrede de teknologier,
som allerede er udviklet. En række projekter er i sagens natur ikke
færdige endnu. Der vil blive udviklet yderligere teknologier og
processer, som vil lede frem til yderligere resultater. Figur 1 viser,
hvordan arbejdspakkerne i MADE er organiseret med de aktører
som indgår, de samfundsøkonomiske effekter, der forventes af
projekterne, samt indikatorer for effekterne.
Figur 1: Effektkæden for MADE-arbejdspakker
Arbejdspakke
Indikatorer
Rolle: Bidrage med teknisk ekspertise
Uddannelse af ph.d.’er
Videnskabeligt output
Rolle: Udvikling og implementering af
ny teknologi og processer
Innovationer
Besparelser og omsætningsvækst
Effekt
Universitet
Ny viden
Kompetencer
MADE-virksomheder
Produktivitetsvækst
MADE
GTS
Rolle: Spredning af teknologi og processer
Øget deltagelse i MADE og andre programmer
Vidensspredning
Rolle: Implementering af teknologi og processer
Øget deltagelse i MADE og andre programmer
Produktivitetsforøglse
Produktivitetsvækst
Øvrige danske
produktionsvirksomheder
uden for MADE
Rolle: Organisering af arbejdspakker og
spredning af teknologi og processer
Medlemsskab
Deltagelse
Vidensspredning
Kilde: DAMVAD Analytics
8
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0009.png
Virksomhederne
MADE er karakteriseret ved at være et samarbejde mellem både
store og små virksomheder på tværs af brancher og geografi.
Selvom forskningsprojekter i MADE ofte er drevet af de større
virksomheder, har hver tredje af virksomhederne i MADE færre
end 100 ansatte. Denne blanding af større og mindre
virksomheder, er en del af styrken i MADE. De mindre
virksomheder bidrager ofte med specialviden og en agilitet, der
komplementerer de større virksomheder i forskningsprojekterne.
Bredt betragtet er virksomhederne i MADE lidt større end
gennemsnitlige industrivirksomheder i Danmark.
Investeringsaktiviteten i MADE­virksomhederne er også højere end i
industrien i øvrigt. MADE­virksomheder investerer således svarende
til 21 procent af deres anlægsaktiver mod 12 procent i den øvrige
industri. MADE­virksomhederne bruger ligeledes et større beløb på
FoU­investeringer i forhold til virksomhedernes omsætning.
Virksomhedernes karakteristika fremgår af figur 2.
Figur 2
Karaktistika
MADE-virksomheder
Industrien i øvrigt
Har udført egen FoU (pct. af virksomheder)
Har indført en innovation (pct. af virksomheder)
Anlægsinvesteringers andel af anlægsaktiver (pct.)
Værditilvækst pr. årsværk (1.000 kr.)
60
50
21
778
18
34
12
604
”Virksomheder, som deltager i MADE,
er blandt de mest produktive, innovative og investerings-
og FoU-aktive virksomheder i landet.”
Virksomhedernes relativt store investeringer, både i anlæg og FoU,
indikerer, at virksomhederne selv ser et potentiale i disse aktiviteter.
En effekt af MADE vil dermed bestå i at øge investeringsomfanget
yderligere, øge afkastet af investeringer (for eksempel fordi
kvaliteten af aktiviteterne øges, fordi de kan bringes op på et teknisk
højere niveau) samt i at facilitere, at andre virksomheder også
gennemfører yderligere investeringer.
Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af Danmarks Statistik.
Note: Anlægsinvesteringernes andel af anlægsaktiverne er udtryk for investeringsintensiteten i
virksomheden. Værditilvækst pr. årsværk er et udbredt mål for arbejdskraftproduktiviteten.
9
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0010.png
CASE STUDY 1
MADE i virkeligheden
Danfoss, Silkeborg
Danfoss er en af mange danske produktionsvirksomheder,
som står med en velkendt udfordring: De har en række
produktserier, som er for små til, at det kan betale sig at
automatisere hver serie. Derfor håndteres de manuelt med
høje omkostninger til følge.
Den udfordring har forskere, eksperter samt små og store
virksomheder arbejdet sammen på at løse gennem et
forskningsprojekt i MADE.
Resultatet er en fleksibel robotcelle, der hurtigt kan
omstilles fra at pakke termostater til at samle håndhjul.
10
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0011.png
Samfundsøkonomiske effekter
Såfremt MADE ikke var blevet igangsat, havde virksomhederne
formentlig foretaget andre aktiviteter for at øge indtjeningen og
sænke omkostningerne. MADE har således en positiv effekt i det
omfang, den er større, end den ellers ville have været. Situation
beregnes ved at studere virksomhedernes historiske afkast af
lignende investeringer. Metoden er uddybet i metodeafsnittet
og belyses i figur 3.
Figur 3: Analysedesign
Samfundsøkonomisk effekt
Status quo
En række virksomheder har tre år efter igangsættelsen af MADE
indrapporteret konkrete effekter. Projekternes resultater viser sig de
steder i virksomhederne, hvor projektet har været gennemført, for
eksempel i en enkelt produktionslinje. Projekterne i MADE’s arbejds­
pakker udgør således en mindre del af potentialet. Potentialet er
langt større, hvis de udbredes til resten af virksomheden eller andre
relevante virksomheder.
Kilde: DAMVAD Analytics
Note: Figuren illustrerer, hvordan de forventede effekter opgøres. Den samfundsøkonomiske effekt
udgøres af forskellen mellem forløbet, hvor virksomheden deltager i MADE og den kontrafaktiske
situation. De indrapporterede besparelser dækker over forskellen til status quo.
Indrapporerede effekter
11
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0012.png
Figur 4:
Estimering af det
samlede potentiale
1
90 mio. kr.
2
210 mio. kr.
3
650 mio. kr.
4
8.4 mia. kr.
Produktivitetsforøgelse
Produktionslinje hvor teknologien
er implementeret
Sikker produktivitetsforøgelse
Implementering i hele
virksomheden
Høj grad af sikkerhed
Produktivitetsforøgelse
Udbredelse i hele
MADE forskningsplatformen
Sandsynligt
!
Produktivitetsforøgelse
Udbredelse til danske
fremstillingsvirksomheder
Potentiale
Første fase
består i at opgøre effekter af den allerede
implementerede teknologi. De projekter, der endnu ikke har
udmøntet sig i konkrete observerbare effekter, indgår ikke
i beregningerne.
Anden fase
består i at estimere potentialet på virksomhedsniveau.
Dette gøres på baggrund af indberetninger om effekterne af
allerede implementeret teknologi, samt indberetninger fra
virksomheden om, hvor stor en del af virksomheden, teknologien
kan udbredes til.
I
tredje fase
estimeres effekterne af at udbrede teknologien til
de øvrige virksomheder i MADE forskningsplatformen. De enkelte
virksomheder er involveret i arbejdspakkerne, fordi de bruger
tilsvarende produktionsmetoder. Estimatet udarbejdes således ud
fra en betragtning om, at de øvrige virksomheder i arbejdspakkerne
har et tilsvarende potentiale.
I
fjerde fase
identificeres danske virksomheder, som sælger de
samme varer som arbejdspakkedeltagerne og derfor formentlig
også vil kunne drage fordel af de samme teknologier. Herefter
estimeres et potentiale.
12
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0013.png
Der er kun lille usikkerhed i estimaterne i
fase 1 og 2,
da virksom­
hederne har en relativt god ide om potentialet i deres egen
virksomhed. Også i
fase 3
er usikkerheden begrænset, da alle
virksomhederne i arbejdspakken må forventes at deltage,
fordi de har fordel af teknologien. Der er dog endnu ikke viden om,
hvorvidt de kan opnå de samme effekter som de indberettende
virksomheder. Estimatet for udbredelsen til den samlede danske
population af fremstillingsvirksomheder er noget mere usikkert.
”Den samfundsøkonomiske gevinst er potentielt
på 6,1 milliarder kroner”
Potentialerne for teknologierne i MADE­projekterne opgøres
som omkostningsbesparelser for virksomhederne. I en samfunds­
økonomisk optik er det imidlertid nødvendigt at fraregne den
tænkte situation, hvor virksomhederne i stedet havde valgt at
bruge ressourcer på andre værdiskabende aktiviteter. Figur 5 viser
størrelsen på det estimerede potentiale sammen med denne
kontrafaktiske situation. Den samfundsøkonomiske gevinst kan
aflæses som forskellen på potentialet og det kontrafaktiske estimat.
Figur 5: Årlig produktivitetsgevinst ved udbredelsen af
teknologierne fra MADE-arbejdspakker
Mio.
Kr.
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Nuværende
implementering
40
mio. kr
Faktisk besparelse
Mio.
Kr.
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Implementeret i
hele virksomheden
160
mio. kr
Estimeret potentiale
Mio.
Kr.
2,000
1,800
1,600
1,400
1,200
1,000
Estimeret potentiale
Mia.
Kr.
10
9
8
7
6
5
4
3
500
mio. kr
6,1
mia. kr
Estimeret potentiale
800
600
400
200
0
Implementering
i MADE forskningsplatformen
2
1
0
Fuld udbredelse blandt
fremstillingsvirksomheder
Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af MADE og Danmarks Statistik. Note: 4 og 11 pct. alternativt
afkast angiver den kontrafaktiske produktivitetsgevinst beregnet på baggrund af de forventede afkast
fra boksen ovenfor. Min. og max potentialerne er beregnet med afgrænsningen af virksomheder baseret
på hhv. under­ og hovedbrancher. (se side 23).
13
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0014.png
Det samlede udbredelsespotentiale estimeres til 8,4 milliarder
kroner. Dette forudsætter, at de teknologier, som allerede er
implementeret i arbejdspakkerne, indfases fuldt til lignende
virksomheder i dansk erhvervsliv. Det alternative afkast af
tilsvarende investeringer kan beregnes til 2,3 milliarder kroner.
Derfor udgør den samfundsøkonomiske gevinst 6,1 milliarder kr.
Alene ved udbredelse til virksomhederne i de enkelte arbejdspakker,
estimeres den samfundsøkonomiske gevinst at være cirka
500 millioner kroner. Ved udbredelse i de virksomheder, som har
indrapporteret effekter, er den samfundsøkonomiske effekt
160 millioner kroner. Ved udbredelsen af teknologien, som det
er tilfældet i dag, er den samfundsøkonomiske gevinst knap
40 millioner kroner. Dette er estimeret på baggrund af de faktiske
besparelser i virksomhederne på 88 millioner kroner, som kan
observeres i dag.
Med en værditilvækst i den danske fremstillingssektor på knap 280
milliarder kroner svarer en samlet besparelse på 6,1 milliarder kroner
til en produktivitetsforbedring på godt 2 procent.
14
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0015.png
CASE STUDY 2
MADE i virkeligheden
Technicon, Hadsund
Iværksætteren Casper Hansen stiftede i 2011 Technicon
sammen med Jakob Rømsgaard. Fra deres virksomhed i Hobro
udvikler og sælger de skræddersyede robotløsninger blandt
andet til metalindustrien.
I juni 2015 trådte Technicon ind i MADE­forskningen,
hvor de arbejder med temaet ”Hyperfleksibel automation”.
Som en ung, dansk SMV tilbyder Technicon en agilitet,
fleksibilitet og kreativitet i samarbejde med blandt andet
Danfoss, Terma og Danish Crown, som også er en del af
MADE­forskningen indenfor ”Hyperfleksibel automation”.
I MADE er Technicon bindeleddet mellem forskning og
slutbruger. Technicon er i dag vokset til 14 ansatte.
15
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0016.png
Projekterne
30 mindre og større virksomheder har siden 2014 arbejdet
tæt sammen i forskningsprojekter, der er ledet af MADE.
Forskningsprojekterne er organiseret i ni arbejdspakker,
hvor universiteter, GTS’er og eksperter samarbejder med
virksomhederne om at skabe nye løsninger inden for produktion.
Viden fra forskningsprojekterne bliver delt bredt bl.a. via
innovationskonferencer, Open Labs, virksomhedsbesøg,
demonstrationsprojekter mv., hvor både medlemmer og
ikkemedlemmer kan engagere sig i det tværfaglige netværk inden
for produktion. Siden er platformen MADE Digital kommet til.
Det samlede budget er 184 millioner kroner. På evalueringstids­
punktet var der brugt 129 millioner kroner. Aktiviteterne i projekterne
finansieres først og fremmest af virksomhederne. Således investerer
virksomhederne 1,4 krone per krone fra Innovationsfonden og cirka
1 krone per krone ekstern finansiering. De relativt store investeringer fra
virksomhedernes side indikerer, at projekterne har værdi for dem.
11 af de 30 virksomheder, som har deltaget i et MADE­forskningsprojekt,
har desuden valgt at indgå i platformen MADE Digital, der samler i alt 49
virksomheder.
Figur 6:
Giver
et overblik over fordelingen af investeringerne i MADE.
250
184
200
21
64
8
100
3
18
11
91
21
64
150
50
88
0
Virksomheders
egenfinansiering
Universiteters
egenfinansiering
Innovationsfonden
Andre fonde og
foreninger
MADE i alt
Oprindelig SPIR-finansiering
Yderligere SPIR-finansiering
Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af MADE
16
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0017.png
MADE er et forskningstæt innovationsprogram. Det viser sig
i antallet af videnskabelige publikationer. Der er kommet
videnskabelige publikationer ud af alle arbejdspakker – 120 i alt.
Foruden peer­reviewede publikationer har der været 35 ikke­peer­
reviewede publikationer, konferencebidrag med videre.
Arbejdspakkerne ledes af en universitetsforsker, og universiteterne
indgår desuden gennem de tilknyttede ph.d.er. Der kan både være
tale om ph.d.er direkte organiseret af MADE, erhvervs­ph.d.er i
virksomhederne eller associerede ph.d.er som på anden måde er
tilknyttet projekterne. I alt indgår 48 ph.d.er i MADE­projekterne,
hvorfor uddannelsen af ph.d.er er et væsentligt output af projekterne.
Det primære output for virksomhederne er konkret innovation.
Alle arbejdspakker er mundet ud i proces­ eller produktinnovationer.
Figur 7 viser projektsammensætningen i de ni arbejdspakker samt
outputs i form af ph.d.er, innovationer og publikationer. Projekternes
karakter varierer. Det er derfor ikke alle projekter, der har lige mange
ph.d.er og publikationer, ligesom det ikke er målet i alle projekter at
nå frem til både produkt­ og procesinnovationer.
Figur 7: Projekternes sammensætning og umiddelbare output
Virksomheder
GTS’er
Universiteter
Ph.d.’er
Produkt
innovation
Proces
Publikationer
innovation
WP1
WP2
WP3
WP4
WP5
WP6
WP7
WP8
WP9
Total
4
2
5
2
5
1
4
8
6
30
1
1
2
1
1
2
2
1
2
3
2
3
2
2
1
1
3
3
2
5
5
3
8
10
4
*4
4
5
6
48
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
9
18
14
5
8
23
7
7
16
22
120
√
√
√
6
Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af MADE
Note: * Indeholder også to postdocs. Arbejdspakker 5­7 inkluderes ikke i effektevalueringen.
Publikationerne angiver publikationer i peer­reviewed tidsskrifter.
17
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0018.png
Bilag 1 – Data og metode
I opgørelserne og beregningerne i analysen indgår tre typer af data
Data fra arbejdspakkedeltagerne
Administrative data fra MADE
Registerdata fra Danmarks statistik
Data fra arbejdspakkedeltagerne
Beregningerne baserer sig først og fremmest på indrapporteringer
fra virksomhederne om hvor store besparelser, de har opnået som
følge af teknologien eller processen udviklet i MADE­projektet. I hver
arbejdspakke har en eller to virksomheder indrapporteret en
besparelse ved implementering af teknologien. Besparelserne er
enten allerede realiseret, eller er omfattet af en relativt høj grad af
sikkerhed, for eksempel fordi der er opnået en initial besparelse og er
indikativ for en større efterfølgende besparelse. Indberetningerne er
manuelt gennemgået, således at de er omregnet til gennemsnitlige
årlige besparelser, set over en femårig periode. Det skal dog
understreges, at der i alle tilfælde er tale om tekniske skøn.
Desuden har virksomhederne indberettet tal for udbredelsespoten­
tialet for teknologien inden for virksomheden, det vil sige enten hvor
mange gange, den nuværende teknologi kan skaleres op, eller hvor
stor en del af virksomhedens samlede omkostninger, som vil kunne
reduceres. Dette er noget mere spekulativt, da det ikke er sket
endnu, og ikke alle virksomheder har kunne tilvejebringe et skøn
for alle nødvendige detaljer. Derfor er der gennemført en manuel
gennemgang for at omregne indberetningerne til et konsistent skøn
for udbredelsen, for eksempel ved at indhente regnskabstal til at
beregne forholdsmæssige tal for udbredelsen. I enkelte tilfælde har
det været nødvendigt at antage at udbredelsen svarer til udvalgte
udbredelsesmål i andre arbejdspakker.
18
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0019.png
Alle estimater er udarbejdet på baggrund af data på
virksomhedsniveau, men af fortrolighedshensyn er der i denne
rapport alene præsenteret tal på et aggregeringsniveau som
umuliggør identifikation af deltagerne.
Administrative data fra MADE
MADE har stillet en lang række administrative data til rådighed:
Oversigt over hvilke aktører, som har bidraget med projektfinansie­
ring, oversigt over projektfremdriften, lister med virksomhedsnavne
og CVR­numre på medlemmer og deltagere i arbejdspakkerne,
oversigt over deltagende ph.d.er. og akademiske partnere samt det
videnskabelige output fra projekterne i form
af publikationer med
videre.
Registerdata fra Danmarks Statistik
Danmarks Statistiks virksomhedsregistre bidrager både med
yderligere viden om MADE­virksomheder, giver mulighed for
at beregne udbredelsespotentialet samt estimere MADE­
virksomhedernes historiske return­on­investment fra
FoU­investeringer. Konkret anvendes Firmastatistikken til at
hente generelle baggrundsoplysninger om virksomhedernes
branchetilhørsforhold og størrelse. Regnskabsstatistikken
indeholder yderligere oplysninger om virksomhedernes omsætning,
investeringer og aktiver. FoU­statistikken indeholder oplysninger om
virksomhedernes FoU­aktivitet, herunder investeringer,
medarbejdere, innovationer mv. Virksomhedernes køb og salg
indeholder information om hvilke specifikke varer virksomhederne
køber og sælger.
19
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0020.png
Bilag 2 – Afgrænsning af potentialer
DAMVAD Analytics har afsøgt forskellige afgrænsninger for at
få et dækkende billede af implementeringspotentialet i hele
industrien. Anvendes en række forskellige antagelser, giver det
udslag i forskellige estimater. De første to estimater anvender
virksomhedernes branchetilhørsforhold til at identificere
virksomheder, som ligner arbejdspakkedeltagerne mest muligt.
Det sidste tager udgangspunkt i virksomhedernes solgte varer.
Hovedbrancher
er relativt brede branchebegreber, f.eks. omfatter
fødevareindustrien både slagterier, mejerier og fabrikanter af brød
og kager. Arbejdspakkens virksomheders hovedbrancher identifi­
ceres og de øvrige virksomheder i disse hovedbrancher inkluderes i
afgrænsningen. Afgrænsningen har den fordel, at den tager højde
for at mange af teknologierne
er
relativt generelle og bredt anvende­
lige. Estimatet vil imidlertid have en tendens til at inkludere for
mange virksomheder, netop fordi branchebegrebet er meget bredt.
Underbrancher
er meget mere specifikke end hovedbrancher –
for eksempel er forarbejdning af svinekød adskilt fra forarbejdningen
af fjerkræ. Arbejdspakkens virksomheders underbrancher er identifi­
ceret og de øvrige virksomheder i disse underbrancher inkluderes i
afgrænsningen. Indplacering af store virksomheder, med mange
produkter, i meget specifikke brancher er imidlertid vanskelig, og
derfor vil en sådan afgrænsning have en tendens til at underestimere
potentialet. Begge afgrænsninger kan dog have en tendens til at
overestimere antallet af virksomheder, fordi der kan være mange
små virksomheder i branchen med begrænset økonomisk betydning.
Solgte varer
kan derimod give en mere præcis afgrænsning. Således
udvælges virksomheder, der sælger lignende varer som virksomhederne i
arbejdspakkerne. Varetyper er organiseret i et hierarki med mere end 10.000
varekoder. Varer der ligner hinanden grupperes under samme varekoder.
For eksempe vil plastprodukter, som kan sprøjtestøbes
typisk falde inden for samme varekoder. De varekoder, som
arbejdspakkevirksomhedernes salg falder indenfor er identificeret.
Alle andre virksomheder, som producerer denne type varer,
inkluderes i afgrænsningen. Vi vurderer, at dette giver det mest
retvisende estimat, om end antallet af virksomheder kan være
20
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0021.png
underestimeret da små virksomheder er underrepræsenteret i
statistikken for virksomhedernes varesalg.
Alle tre afgrænsninger er tilpasset manuelt. Det vi sige bestemte
delbrancher og/eller produkttyper ekskluderes, fordi det ikke
vurderes, at det er retvisende på baggrund af vores kendskab
til teknologiernes karakteristika. Det skal desuden bemærkes,
at arbejdspakker med flere deltagere vil have en tendens til et større
potentiale, hvilket er konsistent med, at der er mere usikkerhed om
udbredelsespotentialet i arbejdspakker med mange deltagere.
Således har arbejdspakke 8 og 9, med hhv. 6 og 8 arbejdspakkedelta­
gere, de højeste estimater for udbredelsespotentialet, mens arbejds­
pakke 2 og 4, med kun 2 deltagere hver, har de laveste estimater for
potentialerne. På samme måde vil arbejdspakker med meget
forskellige virksomheder have et større udbredelsespotentiale end
mange ens virksomhederne. Betydningen af de forskellige
afgrænsninger for hvilke virksomheder, resultaterne fra MADE
forventes at kunne skaleres til, fremgår af figur 8 nedenfor.
Vi vurderer, at estimaterne baseret på solgte varer er det mest
retvisende, hvorfor dette estimat er anvendt i rapporten.
Figur 8, Afgrænsning af virksomheder til udbredelse af
teknologierne i hver arbejdspakke.
Alternative mindre præcise afgrænsninger
Mest præcise afgrænsning af skaleringsvirksomheder i dansk erhvervsliv
Bred
brancheafgrænsning
Skaleringsvirksomheder for enkelte
arbejdspakker i MADE
Antal
Samlet omsætning
virksomheder
(mia. kr.)
Antal virksomheder
WP
1
2
133
132
180
22
305
391
25,8
25,0
46,5
46,9
81,6
99,7
4.823
Snæver
brancheafgrænsning
Afgrænsning på
solgte varer
3
4
1.835
8
9
566
* Summen af skaleringsvirksomheder i de enkelte
arbejdspakker svarer ikke til totalen, da virksomheder kan
indgå i skaleringspotentialet i forskellige arbejdspakker,
da de kan implementere flere forskellige teknologier.
Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af MADE og Danmarks Statistik
Note: Afgrænsningen baseret på underbrancher anvender de mest detaljerede branchekoder.
Alle afgrænsninger er kvalificeret manuelt ved udelukkelse af bestemte varer/delbrancher
baseret på kendskab til teknologierne.
21
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0022.png
Bilag 3 – Afkast af FoU­investeringer
Afkastet af FoU-investeringer beregnes på baggrund af de
enkelte virksomheders historiske FoU-investeringer. Med
udgangspunkt i disse estimeres den samlede mængde FoU-kapital i
virksomhederne. Denne anvendes til statistisk at estimere
sammenhængen (elasticitetenmellem FoU-kapital og
produktivitet i virksomhederne for udvalgte grupper af
virksomheder, givet en række andre kendte
produktivitetsdrivere.
Med viden om denne sammenhæng, samt de forskellige
virksomheders historiske FoU­investeringsniveau, kan afkastet i
form af produktivitet beregnes for en given FoU­investering.
Da estimaterne er udformet for hele den relevante virksomheds­
population, afspejler afkastet ikke blot virksomhedens eget afkast,
men omfatter også spillover­effekter til andre virksomheder.
For MADE­virksomhederne estimeres afkastet til en produktivitetsforøgelse
på 4,1 procent for 1 procent forøgelse af
FoU­investeringerne.
Estimatet er
lidt lavere end for den samlede industri (4,9 pct.), hvilket afspejler at MADE­
virksomhederne i forvejen investerer relativt meget i FoU. Estimatet er dog
noget lavere end de 11 pct. i FI (2013), hvilket primært skyldes at
estimaterne dækker en andet tidsrum. Det lavere estimat for MADE­
virksomhederne betyder ikke, at de har lavere gennemsnitlige afkast
af FoU­investeringer, men hviler på betragtningen at virksom­
hederne først investerer i projekterne med højst afkast.
Virksomheder, som investerer meget, vil derfor automatisk have
relative lave beregnede marginale afkast.
Analysen følger samme metode som Thomas Bue Bjørner og Janne
Mackenhauer (2011) ”Spillover­effekter af danske virksomheders
energiforskning og øvrige forskning”, Nationaløkonomisk Tidsskrift
147 og Styrelsen for Forskning og Innovation (2013) ”Analysis of the
Danish Research and Innovation System”.
22
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0023.png
Bilag 4 – Beregninger
Potentialerne er beregnet inden for hver arbejdspakke og
efterfølgende set samlet på tværs af arbejdspakkerne for ikke
at afsløre besparelser, som kan henføres til enkeltvirksomheder.
I den kontrafaktiske situation stilles et scenarie op, hvor virksom-
hederne havde foretaget samme investering, som er foretaget i
MADE-projekterne, men i anden forskning og udvikling.
Forrentningen af investeringer i forskning og udvikling for de pågæl­
dende virksomheder i det alternative senarie vurderes til at være
enten 4 eller 11 procent. Forskellen skyldes, at virksomheder, som
typisk investerer meget i forvejen, får et mindre afkast end dem, som
investerer lidt ­ simpelthen fordi de øvrige kommer fra et meget lavt
niveau og får relativt meget ud af det.
4 procent
er det gennemsnitlige, historiske samfundsøkonomiske
afkast af investeringer i forskning og udvikling i de virksomheder, der
deltager i MADE. Estimatet er omfattet af en vis usikkerhed.
Eksempelvis har tidligere analyser estimeret den gennemsnitlige
historiske samfundsøkonomiske forrentning af investeringer i
forskning, udvikling og innovation i industrien i bred forstand til at
være på
11 procent.
MADE­virksomhederne ligger på et relativt højt niveau i forvejen,
mens resten af erhvervslivet ikke er på samme niveau. Dermed må
resten af erhvervslivets alternative afkast også forventes at være
bedre. De to alternative scenarier, som illustrerer usikkerheden i den
kontrafaktiske situation, er begge illustreret i figur 4.
23
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
Industrielle parter i MADE
3D Printhuset A/S, 4Tech ApS, Hydrema
A/S,
AddiFab ApS, Affecto
Denmark A/S, Altan.dk, Andertech A/S, Applicate IT ApS, Arla Foods
amba, Autodesk ApS, AVK Gummi A/S, Bang & Olufsen A/S, Blue
Ocean Robotics, Blue Workforce A/S, B&R Industriautomatisering
A/S, C.C. Jensen A/S, CIM A/S, Coloplast Danmark A/S, Copenhagen
Institute of NeuroCreativity (CINC), COPYTEC 3D Solutions ApS, CP
Robotics, Covi Precision A/S, Create it Real ApS, DACOS A/S,
Damvig Develop A/S, Danchell A/S, Danfoss A/S, Danish Crown A/S,
Differience Consulting v/Troels Andersen, DST Chemicals,
Dynamica Ropes ApS, EDR&Medeso ApS, Eltraco ApS, Eltronic A/S,
emendo A/S, Falck Schmidt Defence Systems A/S, Fertin Pharma A/
S, Fire & Shield, Gabriel A/S, GEA Process Engineering A/S, GPV
International A/S, Gripa A/S, Grundfos A/S, H. P. Industrial A/S,
Haas-Meincke A/S, Haldor Topsøe A/S, HOUNÖ A/S, HWAM A/S,
IHFood A/S, Inmold A/S, Inter Primo A/S, IPU, J.J. Kühn A/S, JENSEN
Denmark A/S, JLI vision A/S, KA Interiør, Kecon A/S, Kilde A/S
Automation, Kistler Nordic A/S, KUKA Nordic AB, LEGO Group,
LINAK A/S, LINIMATIC A/S, Lockheed Martin Corporation, LPM
Production A/S, Lund Skilte A/S, MAN Diesel & Turbo, MEC A/S,
Mobile Industrial Robots ApS, Move Innovation ApS, NCC Danmark
A/S, Nilpeter A/S, NIL Technology ApS, NKT Photonics A/S, Nordtec-
Optomatic A/S, NS System A/S, Octavic, OKM A/S, Olet
Industrigummi A/S, Omnio, Omron Electronics A/S, PLM Group ApS,
QualiWare ApS, REEFT A/S, ReliBond, ReMoni, Reseiwe A/S,
Robotize ApS, RoboTool A/S, ROCKWOOL International A/S, Salling
Plast A/S, Scandinavian Micro Biodevices ApS, SCANPAN A/S, Scape
Technologies A/S, SENTIO Simulations ApS, Siemens Gamesa
Renewable Energy, Sjørring Maskinfabrik A/S, SKOV A/S, Sky-Watch
A/S, SP Group A/S, Steelcon A/S, Stryhns A/S, Supertech Agroline
ApS, Teccluster A/S, Technicon ApS, Terma A/S, Thürmer Tools A/S,
Tommerup Elektronik A/S, TRESU Group A/S, Universal Robots A/S,
Vestas A/S, Videometer A/S, Virtual Manufacturing Denmark ApS,
VOLA A/S, VRinno ApS, Weartec A/S, Xcelgo A/S , Xtel ApS, Aalborg
Portland A/S, Aasted ApS
24
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0025.png
Universiteter i MADE
Copenhagen Business School
Danmarks Tekniske Universitet
Syddansk Universitet
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
Uddannelsesinstitutioner i MADE
Erhvervsakademi MidtVest
Erhvervsakademiet Lillebælt
Erhvervsakademi Dania
Københavns Erhvervsakademi
UCN - University College Nordjylland
VIA University College
25
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
GTS-institutter i MADE
Alexandra Instituttet
FORCE Technology
Teknologisk Institut
Andre organisationer i MADE
Industriens Uddannelser
Sponsorer
Dansk Industri
Fremstillingsindustrien
Industriens Arbejdsgivere i København
Industriens Fond
Innovationsfonden
26
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0027.png
25
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Materiale fra Innovationsfonden, MADE-rapporten og InnoBooster-rapporten til brug for fondens kommende foretræde for udvalget
1812790_0028.png
INNOVATIONSFONDEN
Østergade 26A, 4. sal
DK – 1100 København K
Telefon: 6190 5000
innovationsfonden.dk
26