UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 20
Offentligt

LÆRER

UDDANNELSEN

CENSOR

FORMANDSKABET

ÅRSBERETNING

2017

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

CENSORFORMANDSKABET

FOR LÆRERUDDANNELSEN

ÅRSBERETNING 2016-2017

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Indholdsfortegnelse

Arbejdet i 2016-2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Årets tema 1: Undervisningsfag og AD/KLM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21

Årets tema 2: Pædagogik og lærerfaglighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25

Årets tema 3: Bachelorprojektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29

Årets tema 4: Prøven i praktik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37

Bachelorprojekt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41

Billedkunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .49

Biologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55

Dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .61

Engelsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .69

Fransk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .79

Fysik-kemi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83

Geograﬁ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .89

Historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95

Håndværk og design. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .101

Idræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .107

Kristendomskundskab/religion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .113

Lærerens grundfaglighed – Pædagogik og lærerfaglighed . . . . . . . . . . . . . . . . .119

Lærerens grundfaglighed – AD/KLM. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .125

Madkundskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .133

Matematik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .139

Musik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .147

Natur/teknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .153

Praktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .161

Samfundsfag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .167

Tysk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .173

Censorformænd for fagene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .181

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Arbejdet i 2016-2017

Hans Krab Koed & Benedikte Vilslev Petersen

Resumé/indledning LU13/15

Beretningen dækker perioden fra den 1. september 2016 til den 31. august 2017.

Beretningen er blevet til på baggrund af 16.434 prøvebegivenheder, idet vi i cen-

sorformandskabet har valgt at fokusere på prøver på baggrund af LU13/15. Det

samlede tal for alle prøver inklusive prøver under LU07 er på 21.878 prøvebegi-

venheder mod 15.072 sidste år. Dvs. vi er oppe på næsten samme antal prøvebe-

givenheder som forrige år 21.706.

Hvorfor der var 6.634 færre prøvehandlinger sidste år, kan der ikke gives et enty-

digt svar på. Men glædeligt er det, at vi i år er på det sædvanlige niveau.

Årsberetningen fra censorformandskabet er en af de vigtige opgaver, som

censorformandskabet er forpligtet på. Årsberetningen samler op på de særlige

forhold, der har haft betydning for læreruddannelsen i årets løb. Den er baseret

på censorernes rapporter fra gennemførte prøver og eksaminer i uddannelsen, og

har fokus på de temaer, som censorformandskabet løbende arbejder med. Mini-

steriet har ikke i år ønsket at udstikke rammer for noget tema.

De forskellige fags beretninger er bearbejdet af de respektive fags censorfor-

mænd. I censorformændenes årsberetninger er der opsamlet megen værdifuld vi-

den om fagene i uddannelsen. Det anbefales, at der arbejdes med beretningerne i

faglige udvalg, foreninger, ledelser eller i faggrupper på de enkelte uddannelses-

steder. Ligeledes opfordrer vi til, at man går ind i de problemstillinger, der rejses,

for at bidrage til at ﬁnde løsninger med det formål at løfte kvaliteten i uddannelsen

og vilkårene for censorernes arbejde.

I de forskellige fags beretninger er der temaer, der går igen i ﬂere fag. Nogle

temaer er rejst ﬂere gange i tidligere årsberetninger, og venter på handling på

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

professionshøjskolerne eller i ministeriet. Det kan også grundlæggende og indi-

rekte være opfordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddannelsen

eller for prøver.

Efter ﬁre år med LU13/15 viser der sig mange tydelige tendenser, som har betyd-

ning for læreruddannelsen. Det skal derfor blive spændende at se resultatet af

Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af læreruddannelsen. Lærer-

uddannelsen blev senest ændret med virkning fra 2013, og dermed har det første

hold lærerstuderende denne sommer gennemført et helt forløb i de nye rammer.

www.kortlink.dk/rbr5

– For nogle år siden blev kravene på læreruddannelsen skærpet. Nu skal vi eva-

luere for at få et billede af, hvordan det står til, og om de ambitiøse mål er indfriet.

Lærergerningen er noget af det ﬁneste, man kan beskæftige sig med, og det er

afgørende, at vi har dygtige lærere i grundskolen. Derfor har læreruddannelsen

stor betydning, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

Gennemsnitskarakteren ligger stabilt omkring 7,7. En meget svag stigning.

Vi kan i år efter 4 år med større vægt og mere validt sige noget om, hvilke kon-

sekvenser læreruddannelsen LU13, som var gældende fra august 2013, har for

læreruddannelsen og censorformandskabets arbejde, som jo har til opgave at

arbejde for kvalitetssikring under en til enhver tid gældende lov.

De vigtigste konklusioner vedr. LU13/15

Det er glædeligt, at institutionerne er blevet meget bedre til at foretage karakter-

indberetninger (mangler 104), og at der kun mangler 119 censorrapporter.

Det bør selvfølgelig indskærpes, at der

skal

indberettes karakterer og censorrap-

porter for alle prøver. Censorerne i nogle fag er bedre til det end andre.

dette er en gentagelse: Der bør gives ”særskilte karakter” for det skriftlige i

sprogfag og matematik.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Antallet af indrapporteringer, der peger på et utilfredsstillende fagfagligt niveau,

er alarmerende højt, og på tværs af samtlige fag kan man se præcis den samme

tendens: En betydelig gruppe af censorerne vurderer, at det fagfaglige vidensni-

veau hos de studerende simpelthen ikke er tilstrækkeligt højt til at sikre undervis-

ning af høj kvalitet i folkeskolen.

Bachelorprojektet skal holde fokus på tilknytningen til undervisningsfag i Folke-

skolen.

Endelig bør den eksterne PL-prøve eventuelt gentænkes. At samle de meget for-

skellige tre kompetencemål i en prøve, ser ud til at være problematisk.

Censorkorpsets sammensætning

Censorformandskabet består af 24 censorformænd for 26 fag i læreruddannelsen.

Der er pt. 1438 beskikkede censorer.

Censorkorpset er beskikket fra 1. februar 2014 til 31. januar 2018.

Uddannelses – og Forskningsministeriet gør opmærksom på, at mindst en tredje-

del af censorerne i censorkorpset skal være personer, der har deres hoved-

beskæftigelse uden for de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående

uddannelser på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (aftager-

censorer). Endvidere skal der ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst

en fjerdedel af censorerne i censorkorpset.

Vi ﬁk i alt 1524 ansøgninger i 2014 og ministeriet har beskikket 1347 censorer mod

1225 i perioden 2010 – 2014. Nu er vi oppe på 1438; en klar tilvækst. Det skyldes

stigende vanskeligheder med at allokere til prøverne, og derfor behov for ﬂere

mulige censorer.

Censorformandskabet skal også påse, at vi ikke beskikker ﬂere, end der er brug

for. Endelig skal vi forsøge at fordele censuren, så der bliver en ligelig fordeling,

samt tilsigte, at alle kommer ud mindst to gange i en 4-årig periode.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Censorformandskabet er i færd med at nybeskikke for næste periode 1. februar

2018 til 31. januar 2022.

Statistik over beskikkede censorer

Beskikkede censorer: 1438

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

712 (49,5%)

726 (50,5%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

759 (52,8%)

679 (47,2%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

742 (51,6%)

696 (48,4%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

-29

0,1%

30-39

130

9,0%

40-49

424

29,5%

50-59

397

27,6%

60-69

415

28,9%

70+

4,9%

Total

1438

100,0%

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Interne/eksterne blandt de allokerede censorer:

Gruppe

Antal

Intern

311

44,4%

Eksterne

390

55,6%

Total

701

100,0%

Allokeringer – antal og procent:

Allokeringer

Antal

725

50,9%

309

21,7%

184

12,9%

6,5%

4,1%

3,8%

Total

1423

100,0%

Årets arbejde i censorformandskabet

Allokeringen fungerer uproblematisk fra censorsekretariatet i Haderslev. Der er

stor ros og tilfredshed i rapporterne fra censorerne. I år har der også været mange

ad hoc allokeringer, i alt 86 mod 89, heraf lykkedes det at ﬁnde 64 beskikkede fra

andre fag i censorkorpset. Så der har reelt kun været 22 ad hoc beskikkelser.

Det er stadig et problem, når et UC ønsker samme censor til ﬂere dage i træk, så

er der ikke mange, der kan ﬁnde plads i kalenderen. Der er et ønske om, at syste-

met evt. kan håndtere en form for automatik, der sørger for at man samtidig kan

søge censorer, der kan fx 2 dage og ikke kun 4 dage. Dog med prioritet for 4 dage.

Det har fortsat givet ekstra arbejdsbyrde til de censorformænd, som har været

involveret i ad hoc allokeringer. Det er uheldigt, når der samtidig stadig er en for-

holdsvis større gruppe censorer på 742 (51,6%), der ikke allokeres til prøver over-

hovedet. Hvilke faktorer, der ligger bag dette, kan der ikke siges noget deﬁnitivt

om, så det kunne være interessant at undersøge selve allokeringsprocessen og

speciﬁkt ’allokeringstraﬁkken’ på nettet omkring det tidspunkt, hvor eksaminerne

’lægges ud’ af sekretariatet samt det forhold, at interne censorer i stigende grad

ikke har tid til censur.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Nogle af de udfordringer, der har været med allokering til prøverne kan derfor

skyldes, at interne censorer ikke i tilstrækkelig grad har haft mulighed for at på-

tage sig censur. Det må anbefales, at institutionerne sikrer de interne censorer

gode rammer for at deltage i censorarbejdet.

Censorindberetninger af væsentlige problemer

Der er glædeligt, at der i år ikke har været så mange problemer af administra-

tiv karakter som sidste år. Problemerne har nærmest kun været koncentreret om

UCC. Censorformandskabet har været i kontakt med UCC´s ledelse, og der er ta-

get initiativer til at styrke administrationen. Det har ifølge censorsekretariatet al-

lerede virket ved augustprøverne.

WISEﬂow synes at have fundet sit leje, og der er ikke nær så mange henvendelser

om problemer som tidligere.

Anbefaling

UC’er bør altid vægte eksamensadministrationens ekspertise og muligheder for

arbejdsﬂow højt, så der er et sikkert juridisk grundlag for prøveafviklingen.

Adviseringer

Adviseringer får vi, når en censor har bedt om, at censorformanden adviseres

straks ang. en censorrapport: Det handler altid om kritisable forhold, enten vedrø-

rende det administrative eller vedrørende kvaliteten i uddannelserne. De respek-

tive fags censorformænd afgør, om der straks skal handles, eller om sagen kan

bringes ind i den samlede beretning.

Der har også i år været en del adviseringer, 36, en lille stigning mod sidste års 27;

men det er intet mod forrige års langt over 70 adviseringer. I nogle tilfælde har vi

måttet agere straks, og i andre tilfælde er det kommet med i den samlede vurde-

ring i beretningen.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Høringer

Vi har deltaget i 2 høringer:

•

Høring over Censorudvalgets rapport ”Et fremtidssikret censorsystem”.

•

Udtalelse fra censorformandskabet vedr. studieordninger/fællesdel og institu-

tionsdel.

Kontaktmøder og andre møder

•

Fire ordinære kontaktmøder med LLN

•

Fire formandsmøder i censorformandskabet

•

To møder med ministeriet

•

To sekretariatsmøder

•

To møder med sekretariat og layout samt statistikker

Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet

Det har været et ﬁnt og konstruktivt samarbejde med Ledernetværket repræsen-

teret ved Thorkild Rams og Lis Madsen.

Grundlaget for eksamen

Antal eksamensbegivenheder/eksaminander: 1658 / 21878

Antal allokeringer: 1658

Antal censordage: 3260

Antal prøver: 1658

Antal karakterindberetninger: 1554

Mangler: 104

Antal prøver: 1658

Antal censorrapporter: 1539

Mangler: 119

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Karakterstatistik

Antal prøver: 1658

Antal karakterindberetninger: 1554

Karakter

Antal

-3

0,3%

639

3,8%

1117

6,7%

2633

15,7%

4539

27,1%

4415

26,4%

3323

19,9%

Total

16721

100,0%

Gennemsnit: 7,68

5000

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

-3

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Karakterstatistik (LU13)

Antal prøver: 1487

Antal karakterindberetninger: 1405

Karakter

Antal

-3

0,3%

619

3,8%

1066

6,5%

2574

15,7%

4462

27,1%

4368

26,6%

3299

20,1%

Total

16439

100,0%

Gennemsnit: 7,71

5000

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

-3

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Bacheloreksamen

Antal prøver: 295

Antal karakterindberetninger: 278

Karakter

Antal

-3

0,4%

2,6%

5,1%

244

14,4%

408

24,0%

475

28,0%

434

25,5%

Total

1699

100%

Gennemsnit: 8,21

500

450

400

350

300

250

200

150

100

-3

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Fagligt niveau/Udvalgte fagområder

Bachelorprojektets valg af temaer og problemstillinger viser nu tydelig en bevæ-

gelse væk fra lærerfaglige temaer i tilknytning til undervisning i skolefagene i ret-

ning af især de almene læreropgaver, der rækker ud over lærerens kerneopgave;

nemlig undervisning i fag.

En tendens, der både er et udtryk for interesser hos de studerende og et resultat

af den måde læreruddannelsen organiseres på strukturelt og indholdsmæssigt.

Der handles på området, både med møder i ministeriet og et hyrdebrev fra mini-

steriet samt ved den igangværende evaluering af LU13.

Citat fra ministeriets brev fra 17/05/17:

Kritik af tendensen til, at bacheloropgaven udarbejdes uden tilknytning til et un-

dervisningsfag har ført til, at uddannelses- og forskningsministeren har meddelt

Folketinget, at bachelorprojekterne vil indgå blandt de emner, der skal undersø-

ges i den kommende evaluering af den nye læreruddannelse.

Som opfølgning på ministerens meddelelse skal Styrelsen for Forskning og Ud-

dannelse allerede nu opfordre institutionerne til at være særligt opmærksomme

på bekendtgørelsens krav om, at bachelorprojektet skal tage afsæt i folkeskolens

praksis eller praksis fra andre skoleformer.

Anbefaling

Det anbefales, at der sættes en undersøgelse i gang med at undersøge, hvad BA

projekters opgave i forhold til læreruddannelsen egentlig skal være.

AD/KLM

AD/KLM volder stadig problemer med at samle fagets tre dimensioner til et fag.

Flere censorer problematiserer dog en tendens til, at de studerende holdt sig in-

den for et meget snævert område af KLM – i nogle tilfælde med problemformu-

leringer, som mere afspejlede kompetencemål fra Pædagogik og Lærerfaglighed

end fra KLM. Blandt de censorer, som har krydset af i ’tilfredsstillende’ falder

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

også kritiske bemærkninger om, at der – på trods af et højt fagligt niveau – ikke var

den store variation i opgaverne, og at rammerne sætter begrænsninger, sådan ”at

det er svært at må omkring alle de elementer, som KLM omfatter.

Der konstateres igen i år store forskelle i fortolkningen af fagets indholdsdimen-

sioner – og det kan i nogle tilfælde betyde, at fagets overordnede kompetencemål

ikke i tilstrækkelig grad opfyldes. De kritiske kommentarer omhandler manglende

sammenhæng mellem fagets tre dimensioner, tendenser til et snævert fokus på

nogle få dilemmaer i de skriftlige opgaver, begrænset evne til historisk kontek-

stualisering og (især) for lidt fokus på det religionsfaglige.

Det performative

Primært positive kommentarer fra dansk, ellers synes det ikke at være noget, no-

gen lægger mærke til.

Det skriftlige

Beretningerne fra de respektive fag med en speciﬁk skriftlig dimension vidner sta-

dig om store vanskeligheder med bedømmelsen. Et citat fra engelsk gør det tydeligt:

Det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng mellem højere karakterer og

ændringerne i eksamens form og indhold; i øjeblikket gives kun en samlet karakter

for den studerendes præstation, og det betyder, at en dårlig f.eks. skriftlig præsta-

tion med den nye eksamensform i LU15 relativt let kan ’skjules’ bag en hæderlig

mundtlig – mere herom i censorernes kommentarer.

Censorerne ved godt, de skal vurdere ud fra gældende bekendtgørelse; men mener

dog tilsyneladende, at der er en så stor problematik omkring skriftligheden i lærer-

uddannelsen, at de må gøre opmærksom på, at de nuværende bestemmelser, efter

deres bedste mening, ikke fungerer som kvalitetssikring af læreruddannelsen.

Plagiat

Det er et problem for censorer, at WISEﬂow ikke oplyser følgende fra den natio-

nale fælles studieordning:

I forbindelse med en omprøve, hvor den studerende ikke bestod prøven, fordi

præstationen blev vurderet til 00, – 3/ikke bestået, og hvor der indgår skriftligt

materiale, kan den studerende – efter godkendelse fra uddannelsen – korrigere

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

det aﬂevere skriftlige materiale mhp. en ny bedømmelse heraf. Det indleverede vil

i denne situation ikke blive betragtet som plagiat.

Prøveformerne

PL (pædagogik og lærerfaglighed)

Et særligt opmærksomhedspunkt for ﬂere censorer er, at de ikke mener sig kompe-

tente til at bedømme samtlige kompetenceområder, idet censorerne i Pædagogik

og lærerfaglighed enten har psykologisk eller almenpædagogisk uddannelses-

mæssig baggrund. Såfremt eksaminator og censor har samme uddannelsesmæs-

sige baggrund fx psykologi, er kompetencen til at eksaminere i og bedømme kom-

petencemålet for almen undervisningskompetence middelmådig – og omvendt.

Desuden ser det ud til, at prøvens videnskabsmæssige bredde betyder, at den

pædagogiske faglighed ikke er blevet styrket, men modsat tenderer til overﬂadisk

behandling af tre store og væsentlige lærerfaglige kompetenceområder.

To eksaminatorer ved bacheloreksamen

En del censorer forholder sig kritisk til det forhold, at det er blevet almindelig prak-

sis, at der kun er én eksaminator til stede ved prøven. Censorerne efterlyser, at

både den fagfaglige og den pædagogiske faglighed repræsenteres ved prøven

gennem eksaminatorerne:

Selve samarbejdet omkring eksamenerne forløb ﬁnt, men der bør være en fra den

pædagogiske faggruppe tilstede.

Husk at prioritere alle tre ben i BA. Jeg har aldrig tidligere oplevet dette fravær i

eksamenssituationen.

Kompetenceløftsprøver

Censorformandskabet hilser det velkomment, at ministeriet har som målsætning, at

man i 2020 skal have undervisningsfagskompetence i 90% af alle fag i Folkeskolen.

Men vi anser det for problematisk, når censorrapporterne i ﬂere tilfælde beret-

ter om vanskelige, specielt tilrettelagte prøveformer. Et eksempel fra matematik

tydeliggør problemstillingen:

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

En del af de studerende var allerede uddannede lærere på såkaldt kompeten-

celøft. De var naturligvis til samme prøve som ordinære lærerstuderende, og i

mange tilfælde på samme hold. Men en censor gør opmærksom på, at forholdet

mellem deres kortere tid til forløbet og krav om opfyldelse af alle kompetence-,

videns- og færdighedsmål gør, at lærerne er stillet i en prekær situation:

Kommu-

nens og disse studerendes forventninger var, at dette uddannelsesforløb kunne

’løfte’ de studerende tilstrækkeligt til at de består faget. Er det ikke tilfældet bliver

et kommunalt tids/resurse-problem til den enkeltes kompetenceproblem, fordi

den enkelte lærer, der ikke består prøven, nu ikke længere har kompetence til

undervisning i faget til trods for en daglig praksis som underviser i matematik.

Nationale faggrupper

Der er mange opfordringer til tættere samarbejde mellem de nationale faggrup-

per og censorformændene om kommentarerne til prøveformernes udformninger.

Informationer fra uddannelsesinstitutionerne

Allokeringer

Der er påfaldende mange censorer ud af det samlede korps, nemlig 50,7% som

slet ikke allokeres til nogen prøver. Dette kan hænge sammen med den forholdsvis

korte eksamensperiode, hvor prøverne afvikles. På grund af tidspres og eksami-

nationer af egne studerende kan det være svært for de interne at komme ud som

censorer.

I den nuværende beskikkelsesperiode står andelen af censorer på 60+ og 70+ for

hele 39,7 % af allokeringerne.

Samtidig ses igen i år, at de eksterne censorer står for en uforholdsmæssig stor

del af allokeringerne. Der er således en tendens til, at interne censorer af forskel-

lige årsager i mindre grad end de eksterne påtager sig censoropgaver. Dette kan

på sigt være uheldigt for kvalitetssikringen af uddannelsen.

Anbefaling

Det anbefales, at professionshøjskolerne sørger for at ansatte kan få plads til

censur i deres arbejdstid.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra

bekendtgørelser og studieordninger

Censorerne ﬁnder, at der generelt er ﬁn overensstemmelse med mål og øvrige

krav fra bekendtgørelser og studieordninger.

Dog bør det bemærkes, at på trods af ministeriets uddybende hyrdebrev i

september 2015, er der en del, der ﬁnder det uklart, hvordan man når frem til en

samlet karakter.

Sammenhængen mellem delprøverne; det at foretage en helhedsvurdering i prø-

vesituationen, hvor den ene delprøve ligger i området ’ikke bestået’, og vægtnin-

gen af hvordan den mundtlige og praktiske del skal tælle i den endelige karakter-

givning, er meget svær.

Censorerne forstår i praksis overordnet ikke, at de to delprøver ikke kan opveje

hinanden.

Ensartet og retfærdig behandling

Der er ingen speciﬁkke kommentarer i år.

Klager og ankesager

Ikke oplyst i år

Evaluering af skabelon

Tilfredshed, giver godt overblik over forholdet mellem professionsuddannelserne

Årets tema

Selvstændige artikler kan læses senere i beretningen om følgende emner:

•

Årets tema 1 (Undervisningsfag og AD/KLM)

•

Årets tema 2 (Pædagogik og lærerfaglighed)

•

Årets tema 3 (Bachelorprojektet)

•

Årets tema 4 (Prøven i praktik)

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Årets tema 1: Undervisningsfag og AD/KLM

Hvad er din vurdering af de studerendes kompetencer

inden for henholdsvis fagets vidensgrundlag og

faglige teori?

Rune Christiansen

Undervisningsfagene

På tværs af undervisningsfagene udtrykkes der stor bekymring for de studeren-

des faglige og fagteoretiske vidensgrundlag, set i forhold til deres fagdidaktiske

og pædagogiske kompetencer. Dette gælder, selv om der som altid er et ﬂertal

af censorrapporterne, der blot angiver svaret ’tilfredsstillende’ uden yderligere

kommentarer og selv om enkelte censorer også i år har udtrykt, at netop de stu-

derende, de eksaminerede, havde et stærkt eller endog fremragende niveau både

fagfagligt, fagdidaktisk og almendidaktisk.

Antallet af indrapporteringer der peger på et utilfredsstillende fagfagligt niveau er

således alarmerende højt, og på tværs af samtlige undervisningsfag kan man se

præcis den samme tendens: En betydelig gruppe af censorerne vurderer, at det

fagfaglige vidensniveau hos de studerende simpelthen ikke er tilstrækkeligt højt

til at sikre undervisning af høj kvalitet i folkeskolen.

I undervisningsfaget historie skriver en censor.

De studerendes kompetencer i

historiefagets vidensgrundlag er meget mangelfulde og er overskygget af vægt-

ningen af den lærerfaglige teori.

Hans observationer går i varierende grad igen i

kommentarer fra stort set alle andre undervisningsfag. Flere censorer peger på

at dette i nogen grad kan skyldes eksamensformen eller vægtingen af undervis-

ningen på uddannelsen. Den mest udbredte forklaring på situationen er imidlertid

den en censor i Fysik/kemi meget kort opsummerer således:

Generelt er der for

lavt et fag-fagligt niveau, men det hænger sammen med få ressourcer og et lavt

undervisningstimetal.

En lignende men måske lidt mere nuanceret forklaring ﬁnder man hos en censor i

Natur/teknologi, der også opridser et af mange læreruddannedes centrale dilem-

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

maer, når han skriver:

Det er min oplevelse, at det fagfaglige niveau er faldet for

meget. Jeg tænker, at årsagen dels skal ﬁndes i det stærkere fokus på teoretisk

naturfagsdidaktik (som er kærkomment) og dels på de massive nedskæringer, vi

har været vidne til. Jeg er meget nervøs for det niveau af fagfaglighed, fysik/kemi-

og natur/teknologi-lærerne møder skolen med, men omvendt mener jeg ikke, der

er plads til at nedprioritere det didaktiske.

Et interessant spørgsmål er så, hvorfor denne store bekymring på tværs af langt

de ﬂeste undervisningsfag ikke direkte afspejles i karaktergivningen. Her peger

en række censorer på, at de ikke ønsker at straffe de studerende karaktermæs-

sigt for noget de opfatter som en brist i uddannelsen, snarere end et individuelt

problem. I nogle fag gør et skisma mellem det skriftlige produkts fokus på fagfag-

lighed og den mundtlige eksaminations stærkere fokus på fagdidaktik sig desuden

gældende, og en censor i Dansk skriver på den baggrund:

Det en stor udfordring

at give en samlet karakter for det skriftlige og det mundtlige. Den mundtlige træk-

ker næsten altid op. Det er derfor ikke en realistisk karakter, der gives. Man kan

komme ud med en kompetencemålsprøve og få 10 uden at have de helt basale

skriftlige kompetencer.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Årets tema 2: Pædagogik og lærerfaglighed

Hvad er din vurdering af den faglige kvalitet inden

for henholdsvis Elevens læring og udvikling, Almen

undervisningskompetence og Specialpædagogik?

Benedikte Vilslev Petersen

Statistisk vurdering

Godt halvdelen af de censorer, der har svaret på spørgsmålet (70%), ﬁnder samlet

set den faglige kvalitet tilfredsstillende. De uddybende kommentarer viser dog, at

der bag denne vurdering gemmer sig alvorlige problemer i forhold til kvaliteten i

det pædagogiske fagområde. Kun godt 2% af censorerne melder om fagligt inspi-

rerende forløb, og 11% ﬁnder kvaliteten utilfredsstillende.

Udfordringerne

Fagområdets bredde

Der ser ud til at være problemer med den faglige kvalitet i forhold til fagområdets

bredde. Som bekendt består den eksterne prøve i de pædagogiske discipliner i

læreruddannelsen ikke længere af én prøve i hvert af de pædagogiske fagområ-

der, men af én samlet prøve – hvilket ser ud til at være problematisk.

En stor gruppe af censorerne uddyber deres (tilfredsstillende) svar med kom-

mentarer som fx:

Tilfredsstillende under disse betingelser, men det burde være

tre selvstændige fag.

En række censorer beretter om overﬂadisk faglighed, faglig

uklarhed og tendens til, at de studerende mister overblikket og satser ensidigt på

ét måske to af kompetenceområderne:

for bredt, de studerende lades i stikken og

får kun kradset i overﬂaden; bredden går ud over dybden; svært for de studerende

at komme rundt om alle tre områder i tilstrækkelig grad; forsimplet forståelse af

teori/praksis/oplever udelukkende teori som foreskrivende; lært nogle begreber,

men kunne ikke bruge dem i praksis; den didaktiske analyse bliver fraværende i

mange projekter; kompetenceområdet almen undervisningskompetence var do-

minerende i opgaverne, der manglede generelt faglig kvalitet inden for special-

pædagogik og elevens læring og udvikling.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Tematisk ensidighed

I forlængelse af problematikken vedr. fagområdets kompetencemæssige bredde re-

degør en række af censorerne – udførligt – for en tilbøjelighed blandt de studerende

til at vælge – især specialpædagogiske – temaer og problemstillinger med fokus på

ét kompetencemål evt. to. De specialpædagogiske læreropgaver er omdrejnings-

punktet i mange af de studerendes prøveprojekter. Inklusion, relationskompetence,

læringsmiljø og mindfulness er eksempler på temaer, som er relevante inden for

Pædagogik og lærerfaglighed, men resulterer oftest i, at de studerende kun har fo-

kus på enkelt-elever og dermed mister blikket for undervisning af hele klasser – og

dermed afgørende dele af fagområdet Almen undervisningskompetence.

En mindre gruppe af censorer beretter om dominans af Almen undervisningskom-

petence, hvilket fører til udsagn som fx:

det psykologifaglige grundlag har fået

mindre betydning; det bør overvejes om udviklingspsykologiske og socialpsykolo-

giske teorier skal fylde noget mere i uddannelsen.

PL-modulernes placering

Censorerne beretter om, at de studerende typisk vælger tema og problemfelt in-

den for det PL-modul, de har haft tættest op til prøven.

Det virker til, at de stude-

rende har tendens til at vælge ud fra, hvilke moduler de sidst har haft.

Dette kan

forklare tendensen til fokus på enten fx Specialpædagogik eller Almen undervis-

ningskompetence.

Nogle censorer kommenterer modulopbygningen og mener, at Almen undervis-

ningskompetence på 2. studieår er for tidligt i forhold til de studerendes mulighed

for at få erfaringer i praksis. Andre påpeger, at prøven er vel placeret på 3. år.

Vejledning og bedømmelse af de studerende

Desuden gør censorerne opmærksom på, at vejledningen af de studerende frem

til prøven forekommer sparsom og utilstrækkelig i forhold til at dække alle tre

kompetenceområder:

mindre tid og støtte til den studerendes arbejde med at

tilegne sig grundlæggende teorier og viden.

Flere censorer bemærker tillige, at

eksaminator ikke nødvendigvis selv har undervist de studerende.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Prøvens skriftlige del

Endelig bekymres nogle af censorer over de studerendes skriftlige formåen:

Man-

ge opgaver – også de mere interessante, skæmmes desværre af mange stavefejl

og meningsforstyrrende formuleringsfejl.

Den skriftlige opgave indgår i bedøm-

melsen, hvorfor dette jo gerne skulle bringes i orden. Meldingerne om den mang-

lende vejledning og feedback i processen frem til prøven kan medtænkes her.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Årets tema 3: Bachelorprojektet

Censorernes vurdering af den undervisningsfaglige,

den pædagogiske og didaktiske kvalitet i

bachelorprojektet?

Fie Høyrup

I 2016-2017 har 1698 studerende aﬂagt prøve i læreruddannelsens bachelorpro-

jekt under LU13, mens der i 2015-2016 var 782 studerende under LU13; nemlig så-

kaldte overgangsordningsstuderende. Forskellen på antallet skyldes, at vi nu har

den første hele årgang (årgang 2013), der afslutter uddannelsen under LU13.

Fordeling på fag 1. september 2016 – 31. august 2017

Fag

Undervisningsfag

Billedkunst

Biologi

Dansk

Engelsk

Fransk

Fysik/kemi

Geograﬁ

Historie

Håndværk og design

Idræt

Kristendom/religion

Madkundskab

Matematik

109

183

7,0

6,1

8,3

7,1

10,6

8,2

11,0

7,9

8,5

7,6

8,2

7,3

8,6

Antal

Gennemsnit

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Musik

Natur og teknologi

Samfundsfag

Tysk

Lærerens grundfaglighed

Almen dannelse/KLM

Pædagogik og lærerfaglighed (PL 1-3)

Pædagogik (PL 1): Elevens læring og

udvikling

Pædagogik (PL 2):

Undervisningskendskab

Pædagogik (PL 3):

Specialpædagogik

Pædagogik (PL 4):

Undervisning af tosprogede elever

Generel (almene læreropgaver)

Tværprofessionel bachelorprojekt læ-

reruddannelsen/socialrådgiveruddan-

nelsen

I alt

383

105

371

6,7

7,1

8,2

9,2

8,7

8,0

8,9

7,8

8,5

8,0

8,9

7,0

1698

8,2

Ovenstående tabel viser, at der er 746 studerende, der har udarbejdet bachelor-

projekt i tilknytning til undervisningsfagene, mens 952 studerende har skrevet

uden tilknytning til undervisningsfag for lærerens grundfaglighed. Det indebærer,

at der er 28% ﬂere studerende, der har skrevet bachelorprojektet indenfor al-

mene læreropgaver end i undervisningsfagene i 2016-2017. Til sammenligning var

der 20% ﬂere studerende af de i alt 783 studerende, der havde skrevet indenfor

almene læreropgaver i 2015-2016. Der er således en øget tilgang af studerende,

der vælger at skrive i de almene læreropgaver i år sammenlignet med sidste år.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

I bachelorprojekter, der tager afsæt i et undervisningsfag, indgår både en fag-

faglig og en pædagogikfaglig dimension, og hovedparten af censorerne udtryk-

ker tilfredshed med vægtningen mellem undervisningsfag og pædagogiske fag.

Men censorerne peger også på, at det er forbundet med udfordringer for nogle

studerende at sammentænke faglighederne. En censor skriver:

Der er generelt

stadig udfordringer med at sammentænke det fagfaglige med det pædagogiske

og didaktiske grundlag. Der er stor spredning blandt de studerende i kvaliteten af

denne sammentænkning.

I enkelte tilfælde er censorerne af den opfattelse, at fordelingen mellem fagfag-

lighed og pædagogisk faglighed skal være ligeligt fordelt. Det er dog ikke en hold-

ning, der harmonerer med den grundlæggende tænkning bag bachelorprojektet,

hvor det principielt er bachelorprojektets problemstilling, der bestemmer vægt-

ningen. Her er det på sin plads at nævne, at problemstillingen ifølge bekendtgø-

relsen skal være godkendt af institutionen.

Censorer i Lærerens grundfaglighed og almene læreropgaver udtrykker ligeledes

i høj grad tilfredshed med kvaliteten: En censor skriver:

Bemærker især at den

didaktiske dimension stod stærkt i ﬂere opgaver. Gode tiltag på koblinger mellem

teori og praksis i forhold til undervisning i skolen. Alle 12 opgaver tog afsæt i en

behandling af almene læreropgaver i skolen. Temaerne inklusion, relationskom-

petence og mål i skolen dominerede undersøgelsesfeltet

– og dette er jo faktisk

speciﬁkt psykologiske og specialpædagogiske temaer, som er længst væk fra

skolens sagsforhold.

Der er dog også adskillige censorer fra undervisningsfagene, der udtrykker be-

kymring over, at det fagfaglige er reduceret i bachelorprojekternes indhold og

fokus; også inden for prøven i undervisningsfagene. De følgende citater kan give

et indtryk af, hvordan billedet tegner sig set med censorernes øjne:

Umiddelbart fornemmes en klar stigning i almene læreropgaver, der går ud over

det speciﬁkt faglige område, der her er idræt.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Jeg ﬁnder det meget problematisk at de studerende til trods for at de har valgt

at skrive BA i matematik, ikke har modtaget vejledning fra en matematikfaglig

vejleder. Dette resulterer så også i et udelukkende pædagogisk og almen didak-

tisk indhold. Deres problemstillinger vedrører ikke eller kun i meget begrænset

omfang matematik som undervisningsfag. De studerende kan kun referere til 0-2

matematikdidaktiske artikler.

Udelukkende almene læreropgaver til trods for at de skriver i matematik som de-

res undervisningsfag.

Vægtningen i retning af mere almenpædagogiske projekter ses således også in-

den for undervisningsfagene og kan være en udfordring ved prøven, hvor både

censor og eksaminator repræsenterer undervisningsfaget. En censor skriver:

Det

er et stort problem at det er tilladt at skrive indenfor rent pædagogiske emner. Vi

har siddet to dansklærere og skullet forholde os til rent pædagogiske BA-opgaver

uden tydelig forankring i danskfaget (…) Desuden er det ligeledes et klart kvali-

tativt tab at der ikke længere er både en pæd.- og en faglærer som vejledere og

som deltagere i eksamen.

Censorer fra de pædagogiske og almene fagområder fremhæver det positive i, at

det er muligt at skrive bachelor i lærerens grundfaglighed inden for områder som

fx almene læreropgaver, specialpædagogik og KLM.

En censor efterlyser en generel større almenpædagogisk indsigt hos de studeren-

de. Censor skriver:

Det er påfaldende, at de studerende mangler grundlæggende

almen pædagogisk indsigt, herunder et pædagogisk fagsprog og en grundforstå-

else af lærerprofessionalitet og skolens overordnede opgave. Tendensen er, at

de studerendes viden er fragmenteret, og uden et pædagogisk blik for helheden

får de problemer med at forholde sig kritisk analyserende og vurderende til skole,

undervisning og læring.

Med udgangspunkt i tallene fra årets bachelorprøver kan det konkluderes, at der

fortsat ses en tendens til, at der en bevægelse fra undervisningsfag til almene

læreropgaver i de studerendes valg af emner. En del censorer udtrykker da også

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

bekymring for, at fagligheden i undervisningsfagene er under pres, hvilket kom-

mer til udtryk i de studerendes valg af emner for bachelorprojektet både udenfor

og til dels også inden for undervisningsfagene. Samtidig kan det konkluderes, at

hovedparten af censorerne er tilfredse med vægtningen mellem undervisningsfag

og pædagogiske fag ved prøven i undervisningsfagene.

Er bachelorprojektet udfordret af kravet om empiri?

En anden problemstilling, som nævnes af ﬂere censorer, er kravet om, at bache-

lorprojektet skal tage udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori

der skal inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og

forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet (Jf. Uddannelsesbe-

kendtgørelsen § 14). Det empiriske udgangspunkt indebærer, at der stilles krav

til den studerendes evne til at indsamle, bearbejde og analysere empiri og skabe

sammenhænge til den teoretiske og videnskabsteoretiske ramme, der arbejdes

indenfor. Flere censorer peger på, at en del studerende har vanskeligheder med

at indfri kravene. Ifølge ﬂere censorer er der generelt brug for at kvaliﬁcere un-

dersøgelsesarbejdet gennem mere undervisning af de studerende:

Helt overordnet blev de tre kategorier behandlet ﬁnt gennem projekterne. Men

jeg synes at undersøgelsesdesignet havde præg af en skabelon som gik igen med

de ﬂeste projekter. I den forbindelse synes jeg at de empiriske formelle krav til

opgaven var for styrende i opgaveskrivning, og i en sådan grad at de 3 kategorier

ind imellem ikke ﬁk lov til at folde sig ud hvor det ellers kunne være inspirerende.

Har en fornemmelse af at bundniveauet er hævet. Der er større vægt på det meto-

diske og egen-empirien, men det er fortsat en udfordring for mange at ramme den

optimale fordeling af empiri/teori og få denne anvendt analytisk.

Større fokus på undersøgelseskompetence vil gavne projekterne.

Flere censorer foreslår, at der reduceres i kravene til selvstændig empiri eller

at kravene gentænkes. En censor skriver:

Generelt synes jeg de studerende har

svært ved at honorere krav til empiri-indsamling, og empiri-bearbejdning samt

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

disses relation til det overordnede videnskabsteoretiske udgangspunkt for opga-

verne. Det kan skyldes at arbejde med og overvejelser over empiri er ret omfat-

tende, og muligvis også for omfattende i forhold til den ramme som ba afvikles

indenfor.

En censor udtrykker sig kritisk i forhold til bachelorprojektets udspændthed mel-

lem profession og akademi og foretrækker, at bachelorprojektet fremover er mere

rettet mod professionen. Vedkommende skriver:

Som nævnt ovenfor er der sket

en skævvridning af opgavens fokus, hvor videnskabsteori og undersøgelsesde-

sign får alt for meget fokus. De studerende formår ikke at koble til en lærerfaglig

praksis. Jeg er stor fortaler for, at vi vender tilbage til at anskue bacheloropgaven

som lærerens svendeprøve og ikke et metateoretisk ridt.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Årets tema 4: Prøven i praktik

Censorformandskabet ønsker at fokusere på praktik-

prøvens organisering som et samspil mellem en

praktiklærer og en UC-underviser i spændingsfeltet

mellem teori og praksis

Niels Tange

Prøven i praktik er et nyt, centralt og meget ressourcetungt element i læreruddan-

nelsen, som med et slag har gjort praktikfaget til uddannelsens største prøvefag.

Med den igangværende evaluering af LU13/15 og de nationale faggruppers fokus på

nye prøveformer, er en egentlig justering af prøveformen i praktik måske nært fore-

stående. Derfor har censorformandskabet vurderet, at det netop nu ville være nyt-

tigt at spørge til censorernes vurdering af den prøveform, der er valgt i praktikken.

Temaet er uddifferentieret i tre spørgsmål til censorerne, som hver for sig foku-

serer på et område, der har været drøftet i løbet af prøvens første år. Da spørgs-

målene sigter bredt, er der helt naturligt en del overlap i forhold til praktikafsnittet

senere i denne årsberetning.

Spørgsmål 1:

I hvilket omfang vurderer du, at de studerendes evne til at koble teoretiske og

praktiske perspektiver undersøges ved prøven? Og hvordan vurderer du, at sam-

spillet mellem de to eksaminatorer ved prøven fungerer i forhold til at få begge

perspektiver bragt i spil?

Generelt roses ideen om, at UC-underviseren og praktiklæreren sidder sammen

ved prøven. Og svaret fra censorerne er også entydigt, at det er koblingen mel-

lem teori og praksis, der undersøges ved prøven og at samarbejdet mellem UC-

underviser og praktiklærer ved prøven i høj grad understøtter dette.

Der er dog ligeledes klare udmeldinger om, at samarbejdet mellem praktiklærer

og UC-underviser også udfordres. Dette sker, når praktiklæreren er passiv ved

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

eksaminationen, når praktiklæreren ikke har haft de studerende i praktikken eller

i de tilfælde, hvor praktiklæreren kun deltager i en prøve og skiftes ud i den næste.

Enkelte påpeger, at det er deres indtryk, at trepartssamtaler, aftalemøder eller

anden dialog mellem praktiklærer og UC-underviser forud for prøven understøtter

og opkvaliﬁcerer samarbejdet.

Spørgsmål 2:

I hvilket omfang vurderer du, at det er praktikfagets kompetenceområder, der

kommer i spil ved prøven og udgør bedømmelsesgrundlaget?

Her er svaret også ret entydigt fra censorerne. Det er i høj grad kompetencemå-

lene, der er i spil og bedømmes ved prøven.

Dog er der en del meldinger om, at kompetencemålene ikke er ligeligt vægtede

hos de studerende, og der tales både om en tredeling af faget og om, at nogle

kompetenceområder får forrang frem for andre.

Eksempelvis vurderer nogle censorer, at didaktisk kompetence ofte tilsidesættes

frem for de to andre kompetenceområder.

Spørgsmål 3:

I hvilket omfang vurderer du, at det er de studerendes konkrete undervisnings-

praksis fra praktikken, der er genstand for analyse og reﬂeksion ved prøven?

Spiller det en rolle om eksaminator fra praksisfeltet har observeret og vejledt de

studerende i praktikken?

Censorerne svarer generelt, at det i høj grad tilstræbes, at det bliver de studeren-

des undervisning i praktikken, der er i fokus ved prøven. En del censorer beskri-

ver, at det også i høj grad lykkes, mens andre oplever det modsatte.

Flere påpeger, at de studerendes brug af video og indsamlet empiri er en klar

fordel i denne sammenhæng.

En del censorer påpeger, at praktiklærerens deltagelse i de studerendes praktik

er medvirkende til, at prøven bliver praksisnær, mens andre vurderer, at dette ikke

er vigtigt.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Enkelte anfører, at det er en mangel ved prøven, at den ikke har en praksisdel,

fagets praktiske karakter taget i betragtning.

Konklusion og anbefalinger

På baggrund af censorernes svar på de tre spørgsmål, vil jeg anbefale, at man

medtænker følgende i arbejdet med at udvikle evaluerings-/prøveformen i prak-

tikken i læreruddannelsen:

Fasthold og opkvaliﬁcer samarbejdet mellem skole og uddannelse i praktikken

og ved praktikprøven.

Censorerne ser meget positivt på samarbejdet mellem praktiklærer og UC-

underviser. Derfor anbefales det, at fastholde og udvikle på trepartssamtaler og

andre udgaver af samarbejde mellem praktiklærer og UC-underviser i praktikken

og ved prøven. Sørg desuden for, at der er mulighed for uddannelse og kompe-

tenceudvikling for praktiklærere og UC-undervisere, så de kan indgå i prøven på

lige fod.

Udvikl en praksisnær prøveform!

Det er et problem, at prøven i praktik er langt fra praksis. Video, indsamlet empiri

og praktiklærerens deltagelse i de studerendes praktikforløb er nævnt af censo-

rerne som mulige skridt på vejen til en praksisnær prøve. Herudover kunne man

overveje, om prøven i praktik ikke burde indbefatte en form for praksisdemon-

stration.

Præciser, at kompetencemålene skal forstås som en helhed.

Vi hører fra censorerne, at praktikfaget er i fare for at blive delt i tre enkeltdisci-

pliner, fordi de studerende har tendens til at forstå kompetenceområderne som

tre adskilte elementer, eller prioriterer nogle mål frem for andre. Da der arbejdes

med praktik i alle uddannelsens dele – både i undervisningsfag, LG og på prak-

tikskolen – er det vigtigt, at alle områder samarbejder om at hjælpe de stude-

rende til at se praktikfaget som en helhed. Dette bør præciseres.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Bachelorprojekt

Fie Høyrup

Censorkorps

Det har i alt været afholdt 295 prøver under LU13 og der er modtaget 278 karak-

terindberetninger. 1699 lærerstuderende har aﬂagt prøve i bachelorprojektet.

Det er mere end en fordobling sammenlignet med 2016, hvor 790 studerende

afsluttede bachelorprojektet.

Statistik på årets prøver

Antal prøver: 295

Antal karakterindberetninger: 278

Karakter

Antal

-3

0,4%

2,6%

5,1%

244

14,4%

408

24,0%

475

28,0%

434

25,5%

Total

1699

100,0%

Gennemsnit: 8,21

500

450

400

350

300

250

200

150

100

-3

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Karakterniveauet er steget i forhold til de foregående år.

Gennemsnitskarakterer:

2015

7,6

2016

7,6

2017

8,2

Prøveforløb

Hovedparten af censorerne ﬁnder det samlede prøveforløb tilfredsstillende:

Jeg oplever, at de samlede eksamensforløb har været tilfredsstillende gennem-

ført og at de i store træk fuldt ud lever op til de krav der er blevet stillet i bekendt-

gørelse, studieordning og formålsbeskrivelser.

De studerende havde viden og videnskabelig dokumentationsevne, der tydeligt

forbandt praksis med teori. Indhold og uddybende kommentarer blev eksempla-

risk struktureret præsenteret og faglig drøftelse viste de bagvedliggende kompe-

tencer tydeligt

Samspillet

Generelt omtales samspillet med eksamensadministrationerne på professions-

højskolerne som meget positivt. Forløbet omkring eksamen har været håndteret

professionelt og smidigt, og i mange tilfælde nævnes den konkrete professions-

højskole ved navn og speciﬁkke medarbejdere fremhæves positivt. Dog er der

igen i år overvejende kritik af den administrative eksamenshåndtering på UCC

bortset fra administrationen på UCC’s afdeling på Bornholm, der får positiv omtale.

Fremragende studerende, virkeligt godt samarbejde med eksaminator. Meget

utilfredsstillende kontakt til eksamensadministrationen.

Selve eksamenssituationen er i de allerﬂeste tilfælde forløbet gnidningsfrit, og de

ﬂeste censorerne er tilfredse; en stor del nævner, at de har fundet prøveforløbene

inspirerende:

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Eksaminationerne forløb ﬁnt og gav de studerende plads til reﬂeksion. Stemnin-

gen i eksamenslokalet var god, og eksaminanderne sprudlede af fortællelyst, og

svarede beredvilligt på de ﬂeste spørgsmål.

Eksaminationen blev gennemført som dialog (med udgangspunkt i oplæg fra de

studerende) og der var konsensus om karaktererne.

Enkelte censorer nævner, at de har oplevet at blive presset til at give en højere

karakter, end de selv har fundet berettiget. Her må der henvises til ”Vejledning i

bedømmelse af bachelorprojektet”, som ligger på Censorformandskabets hjem-

meside, hvor det bl.a. beskrives, hvordan sådanne situationer bør håndteres med

afsæt i relevante bekendtgørelser.

Kvalitet

De ﬂeste censorer har ytret sig positivt om bachelorprojektets kvalitet. En censor

skriver:

Den nye form for bacheloropgave forener på en god måde teori, empiri

og praksis. Opgaven er ved at ﬁnde sin form. En anden censor skriver: Der var en

meget høj faglig kvalitet. De studerende var i stand til at anvende og analysere

problemstillinger ud fra teori og metoder fra deres fag, foruden en særdeles høj

kvalitet i deres undersøgelseskompetence. Det gjorde dem i stand til at frembrin-

ge ny viden, som de kan kvaliﬁcere lærerprofessionaliteten med.

En del censorer har kommenteret på de øgede krav til bachelorprojektet, hvor der

skal tages afsæt i en empirisk problemstilling, og hvor der skal anvendes viden-

skabelig forskningsmetode (jf. den nationale studieordningstekst). Mange censo-

rer ﬁnder, at disse krav øger kvaliteten:

Generelt en høj kvalitet i bachelorprojekterne. Særligt synes jeg det løfter pro-

jekterne, at der er større vægt på empiri og videnskabsteori. Og ikke mindst når

de studerende så formår at være grundige og reﬂekterede omkring deres inddra-

gelse heraf i projekterne.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Empiridelen er blevet bedre gennem årene. Og det er godt.

Der er dog også ﬂere censorer, der peger på forbedringsmuligheder i forhold til

de studerendes undersøgelseskompetencer med henblik på empiriindsamling og

empiribehandling, og ﬂere censorer mener, at kravene til bachelorprojektet bør

justeres:

Jeg havde en oplevelse/erfaring af et meget lavt niveau blandt de afsluttende

lærerstuderende i samfundsfag. Grundlæggende var synopser og fremstilling me-

get selvfokuseret (sociale medier fylder rigtigt meget), og de studerende havde

svært ved at lægge et generelt eksternt, udlejret perspektiv på deres genstand(e)

(problemstilling og empiri). Herudover er deres metodeviden og -bevidsthed stort

set fraværende – helt ned på kvalitativ/kvantitativ analysemetode. Uden nogen

evidens overhovedet – på grundlag mine 3 år som censor – ﬁk jeg en oplevelse af

en bekymrende udvikling.

Med denne nye BA-opgave er der efter min bedste overbevisning alt for stort

fokus på undersøgelsesdesign og videnskabsteori. Den lærerfaglige praksis kom-

mer alt for langt i baggrunden. Eksaminator var dygtig til at få netop dette frem i

den mundtlige eksamen, men hele set-uppet omkring opgaven bør genovervejes.

Generelt synes jeg de studerende har svært ved at honorere krav til empiri-ind-

samling og empiri-bearbejdning samt disses relation til det overordnede viden-

skabsteoretiske udgangspunkt for opgaverne. Det kan skyldes at arbejde med

og overvejelser over empiri er ret omfattende, og muligvis også for omfattende i

forhold til den ramme som ba afvikles indenfor.

Flere censorer har kritiske bemærkninger til forholdet mellem den skriftlige og

den mundtlige del af bachelorprojektet i forhold til bedømmelsen, hvor der alene

skal foretages en vurdering af den samlede præstation:

Det må til stadighed overvejes, hvordan der sikres en tilstrækkelig vurdering af de

skriftlige produkter, når der gives en samlet karakter i forbindelse med mundtlig

eksamen.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

De studerende var stærke i den mundtlige del af prøven. I den skriftlige del er der

vældig god plads til akademiske forbedringer.

Da det er en mundtlig prøve og den skriftlige fremstilling ikke gives selvstæn-

dig bedømmelse, var oplevelsen at de studerende generelt, gjorde det væsentlig

bedre mundtligt end skriftligt. En af udfordringerne ligger

måske i fortolkningen af

bekendtgørelsen i kombination med manglende tydelighed i retningslinjerne for

indholdselementer i det skriftlige bachelorprojekt

En del censorer forholder sig kritisk til det forhold, at det er blevet almindelig prak-

sis, at der kun er én eksaminator til stede ved prøven. Censorerne efterlyser, at

både den fagfaglige og den pædagogiske faglighed repræsenteres ved prøven

gennem eksaminatorerne:

Et godt forløb med såvel en faglig som en pædagogisk eksaminator. Det er bedst,

når der gives mulighed for det – på den måde sikres det bedst, at der også er

fokus på det pædagogiske og at det ikke bliver til en eksamen i faget.

Selve samarbejdet omkring eksamenerne forløb ﬁnt, men der bør være en fra den

pædagogiske faggruppe tilstede.

Husk at prioritere alle tre ben i BA. Jeg har aldrig tidligere oplevet dette fravær i

eksamenssituationen.

Årets tema

Se årsberetningens indledende afsnit “Årets tema 3: Bachelor”.

Andre forhold

Flere censorer understreger, at der ikke gives tid nok til læsning af bachelorop-

gaverne:

Godt at BA opgaverne er blevet på 25 sider. Men det er stadigvæk problematisk

med 1 time til gennemlæsning. Læsning overskrider altid denne norm – oftest 2

timer pr. opgave.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Gældende normering for at læse de studerendes opgave på engelsk står ikke mål

med den faktiske forbrugte tid!

Det er fuldstændig urimeligt lidt tid man, som censor, får til at gennemlæse og

kommentere på professionsbacheloropgaverne. Det er som ’at gå over for rødt

lys to gange’. Først beskar man antal af censorer, så vi nu kun sidder ene mand og

så skar man tiden, så vi nu kun får 60 minutter, det er fuldstændig urimeligt både

for censor og studerende.

Et par censorer nævner, at de har eksamineret via skype og lign., og at det har

fungeret mere eller mindre tilfredsstillende:

Prøveforløbet foregik over en videokonference på tilfredsstillende vis.

Her var der tale om en fjernstuderende og eksaminationen foregik derfor online

med brug af video/tv- og ok det fungerede da, men alligevel er der nogle forbe-

hold, ex. er lyden lidt forsinket og det kan være vanskeligt at føre en egentlig

dialog.

Anbefaling:

•

At der afsættes den nødvendige tid til at læse bachelorprojekterne til censo-

rerne.

•

At der er to eksaminatorer ved prøven, der repræsenterer hhv. undervisnings-

fag og pædagogiske fag.

•

At censorformandskabets vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læ-

reruddannelsen udsendes til censorerne sammen med øvrigt materiale i forbin-

delse med eksamen.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Billedkunst

Henrik Marxen

Censorkorps

Der er 30 beskikkede censorer i billedkunst. De fordeler sig sådan:

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

17 (56,7%)

13 (43,3%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

19 (63,3%)

11 (36,7%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

16 (53,3%)

14 (46,7%)

Aldersfordeling:

Alders-

gruppe

Antal

30-39

6,7%

40-49

20,0%

50-59

30,0%

60-69

40,0%

70+

3,3%

Total

100,0%

I indeværende år har knap halvdelen af censorkorpset været ude til prøver i un-

dervisningsfaget. Der har i enkelte tilfælde været prøver, som har været vanskeli-

ge at få besat. Alle censorer har fået ﬂere tilbud om censorater. Grunden til, at det

er vanskeligt at få prøverne afsat er formentligt, at de interne censorer har prøver

på egne hold og med en eksamensperiode på tre uger, er det vanskeligt også

at få passet et censorat ind. Min opfordring til professionshøjskolerne er derfor

igen, at man undgår at presse eksamensperioden for meget, og at man giver de

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

beskikkede censorer mulighed for at indregne censorater i deres arbejdstid. Det

vil sandsynligvis betyde, at det er nemmere at få afsat censur-opgaver.

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Læreruddannelsen 2007 er nu fuldt udfaset og årets karakterer rummer alene prø-

ver fra LU 2013. Der har over en årrække været en svagt stigende tendens i ka-

rakterniveauet, men denne tendens er i år brudt, da gennemsnittet i karaktererne

på undervisningsfaget billedkunst på læreruddannelsen falder fra 7,95 i 2015-16 til

7,44 i 2016-17. Et fald på 0,5 procentpoint. Se tabel og diagram nedenfor. Svækkel-

sen af det faglige niveau kan skyldes en statistisk tilfældighed. Men det er værd at

være opmærksom på, hvad censorerne siger om fagligheden og de studerendes

kompetencer. Det vender jeg tilbage til.

Bemærkelsesværdigt er det også, at der i dette studieår kun har været 158 stude-

rende til prøve i billedkunst mod 239 sidste år. Det er et fald på 34 pct. Af hensyn til

forsyningssikkerhed, bør professionshøjskolerne være opmærksomme på dette.

Det er ligeledes værd at bemærke, at ingen af kompetenceprøverne har været

såkaldt ”løft-prøver”, altså prøver for lærere i skolen, som allerede underviser

i billedkunst, men ikke har undervisningsfagsuddannelse i billedkunst. Årsagen

kan være, at andre fag er vurderet mere påtrængende at give et løft, fx håndværk

og design, som er et forholdsvis nyt fag. Jeg håber, at vi i de kommende år vil se

en række ”kompetenceløfts-prøver” i billedkunstfaget.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Karakterfordeling billedkunst:

Antal prøver: 20

Antal karakterindberetninger: 19

Karakter

Antal

-3

3,2%

5,7%

15,8%

22,2%

22,8%

Total

158

24,7% 100,0%

Gennemsnit: 7,44

Karakterstatistik billedkunst:

-3

Prøveforløb

Generelt vurderer censorerne, at prøveforløbene har været tilfredsstillende. Dog

bemærker enkelte censorer, at der kan være problemer med at vurdere kompe-

tenceniveauet, idet en del studerende er meget smalle i deres løsninger af kom-

petencemålsprøvens del 1, som omhandler et eksperimenterende billedprojekt

omhandlende alle ﬁre kompetenceområder. Det bør overvejes om formuleringen i

delprøve 1 kan skærpes, således at det er tydeligere for den studerende, hvordan

kompetencerne kan dokumenteres ved prøven.

En censor bemærker, at det er problematisk, når studerende vedlægger bilag –

fx undervisningsforløb – til delprøve 2, som er nødvendige at læse for at kunne

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

vurdere synopsen i delprøve 2. Det bør indskærpes for de studerende, at synopsis

skal kunne læses og vurderes uafhængigt af evt. bilag, som censor ikke er forplig-

tet på at læse.

Samspillet

Den langt overvejende del af censorerne vurderer, at samspillet mellem de for-

skellige parter omkring prøven har været tilfredsstillende og at forhåndsinforma-

tionen har været ﬁn.

Dog er det igen i år nødvendigt at påpege, at der omkring administrationen af

prøver på UCC har været alvorlige problemer. Censorer, der har været allokeret

til prøver her, er utilfredse med at modtage materialet vedrørende prøven alt for

sent, i et tilfælde to arbejdsdage før prøven. Endvidere var en censor allokeret til

17 studerende, men kun 8 studerende var på listen, da prøven begyndte. Tillige har

en censor måttet tåle, at prøvedatoerne ugen før prøven pludseligt blev ændret.

Det er ikke tilfredsstillende. Jeg vil anbefale, at professionshøjskolerne fastsætter

regler for, hvor sent man må modtage materiale til bedømmelse. En frist på min. 10

arbejdsdage må være rimelig.

Kvalitet

Flere censorer er bekymrede over det faglige niveau. Billedkunst er et praktisk

– æstetisk fag, hvor de studerendes kompetenceniveau indenfor fx billedfremstil-

ling skal prøves. Det er netop indenfor dette kompetenceområde, at nogle cen-

sorer er bekymrede. De oplever, at billedprojekterne med tilhørende udstilling er

meget smalle, og at det derfor er svært at vurdere den studerendes kompetencer

indenfor billedfremstilling. En aﬂedt svaghed ved de smalle billedprojekter og me-

get små udstillinger er, at det er svært for den studerende at dokumentere kompe-

tencer indenfor prøvens øvrige kompetenceområder, fx vedr. afkodning af digitale

og analoge billeder, når der er meget få billeder at reﬂektere over.

Jeg anbefaler, at professionshøjskolernes nationale faggruppe i billedkunst ser

på formuleringerne indenfor delprøve 1 og øger og tydeliggør kravene til den

studerendes billedprojekt.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Årets tema

De ﬂeste censorer angiver, at de studerendes kompetencer inden for henholdsvis

fagets vidensgrundlag og faglige teori er tilfredsstillende. Men samtidig vurderer

ﬂere censorer også, at de studerende har problemer med at forbinde den faglige

teori med professionspraksis. Enkelte censorer vurderer, at niveauet er utilfreds-

stillende. Det er naturligvis afgørende, at den studerende er i stand til at forbinde

den faglige teori og billedfaglige kompetencer med overvejelser i forhold til un-

dervisning i skolen og sin kommende rolle som underviser.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Biologi

Frank Jensen

Censorkorps

Der er 40 beskikkede censorer i faget biologi. De fordeler sig således:

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

22 (55,0%)

18 (45,0%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

13 (32,5%)

27 (67,5%)

I løbet af året er 15 af disse, svarende til 37,5% været allokeret til eksaminer.

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

25 (62,5%)

15 (37,5%)

At kun 15 censorer har dækket de 26 prøver der har været afholdt i indeværende

eksamenstermin, svarer desværre meget godt til billedet fra sidste år, hvor det var

34,1% af censorkorpset, der stod for censuren.

Dette skyldes stadig at der på professionshøjskolerne arbejdes med meget korte

eksamensperioder. Hvis en eksamensperiode er på 3-4 uger, og man som under-

viser på en professionshøjskole selv har ﬂere hold, som skal til prøve, så er det

vanskeligt selv at få plads til at komme ud som censor. Derudover har mange af

de internt ansatte svært ved at få indregnet deres censur. Dermed afskæres de

reelt muligheden for at være, med til at kvalitetssikre censuren i biologi og at få

indsigt i, hvordan kolleger på de øvrige UC’er arbejder med kompetencemålene i

undervisningsfaget biologi. Jeg vil således anbefale, at der afsættes mere tid til

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

afvikling af prøverne i læreruddannelsen. Det vil give interne censorer bedre mu-

lighed for at komme ud som censor og dermed en bedre fordeling af censorerne.

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

5,0%

40-49

35,0%

50-59

42,5%

60-69

17,5%

Total

100,0%

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Karakterfordeling biologi:

Antal prøver: 26

Antal karakterindberetninger: 24

Karakter

Antal

-3

0,0%

5,7%

7,1%

11,4%

27,1%

24,8%

23,8%

Total

210

100,0%

Gennemsnit: 7,83

Der har i den forgangne eksamensperiode været afholdt 26 prøver og der er indbe-

rettet karakter på i alt 210 studerende i perioden 1. september 2016 – 31. august 2017.

Det er en svag fremgang på 17 studerende i forhold til sidste år. Det må stadig

siges at være bekymrende set i lyset af det fokus, der nu er kommet på faget i fol-

keskolen med en ny prøveform, der både er praktisk eksperimentel og tværfaglig

med fagene geograﬁ og fysik/kemi og en STEM-strategi, der i høj grad peger på

naturfagenes vigtige rolle i skolen og samfundet.

Når man sammenligner karaktergennemsnittet med sidste år, har der været et

fald i karaktergennemsnittet fra 8,13 og til 7,83. Ikke noget markant fald, hvilket må

siges at være tilfredsstillende.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Karakterstatistik biologi:

-3

Prøveforløb

Generelt vurderer alle censorer selve prøveforløbet som tilfredsstillende.

Der er ikke knyttet nogle særlige kommentarer til dette område i censorrappor-

terne.

Samspillet

Men der gøres dog opmærksom på nogle uhensigtsmæssigheder, i forhold til

samspillet med de lokale administrationer, som igen i år hænger sammen med

prøveafviklingen på UCC:

Måtte af ﬂere omgange rykke for adgang til opgaver, og ﬁk dem 2 hverdage før

eksamen. Højst utilfredsstillende. Måtte på eksamensdagen på kontoret for at få

adgang til WISEﬂow. Medarbejder på kontoret kunne lettere overbærende med-

dele os at jeg skam havde adgang, så hvad var problemet. Blot at jeg ikke havde

fået besked om dette, og hvordan jeg ﬁk adgang.

Der bør komme styr på det administrative snarest. Derudover oplever ﬂere og

ﬂere censorer, at honorarudbetalingen fra UC’erne kan strække sig op til adskil-

lige måneder. Dette er en urimelig behandling overfor vore censorer, der ofte selv

lægger ud for overnatning og transport og derfor påtager sig ret store udlæg. Der

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

bør strammes op på dette område, så en censor kan forvente, at der højest går en

måned fra man har indsendt opgørelse over censur til aﬂønning.

Kvalitet

Generelt vurderer censorerne kvaliteten som tilfredsstillende.

Dog er der enkelte kommentarer. Disse går igen i år på en bekymring i forhold til

det biologifaglige niveau.

En censor skriver:

At den samlede tid til undervisning i undervisningsfagene igennem den sidste år-

række er blevet begrænset, ses efterhånden tydeligt i de studerendes kompe-

tence på det pågældende område – det er for nedadgående.

Det anbefales, at den nationale faggruppe forholder sig til denne problematik.

Årets tema

I forhold til årets tema: ”Hvad er din vurdering af de studerendes kompetencer

inden for henholdsvis fagets vidensgrundlag og faglige teori?”

Svarer de ﬂeste censorer den som værende tilfredsstillende, men der er også

kommentarer i forhold til en faldende tendens til fokus på det biologifaglige ind-

hold.

At den samlede tid til undervisning i undervisningsfagene igennem den sidste år-

række er blevet begrænset, ses efterhånden tydeligt i de studerendes kompe-

tence på det pågældende område – det er for nedadgående.

Dette er en tendens, som der bør være stor opmærksomhed omkring i de kom-

mende år, og det svagt faldende karakterniveau i år kunne være en indikator på

dette. Det anbefales derfor, at den nationale faggruppe har et skærpet fokus på

området.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Kompetenceløft

Særligt for kompetenceløftkursernes vedkommende. En censor skriver:

Den faglige kvalitet vedr. en ”studerende” som alene kommer til prøve skal der

nok opbygges mere erfaring med. Men jeg ser en udfordring ved systemet, og

tænker at den faglige kvalitet er udfordret. Måske prøveformen i disse tilfælde

skal tilpasses yderligere?

Ingen undervisning (en del af konceptet), og den ene studerende modtog selvfor-

skyldt kun meget lidt vejledning.

Censorerne oplever meget forskellige betingelser for kursisterne. Disse spænder

fra ingen undervisning, men kun vejledning, over op til 120 timers undervisning

samt vejledning inden kompetencemålsprøven.

Det er vigtigt at pointere, at kursisten går til en fuld kompetencemålsprøve, og

det er i forhold til dette bedømmelsen skal ske, og det uanset hvor meget under-

visning/vejledning kursisten har haft. Det anbefales kraftigt, at den nationale fag-

gruppe, LLN og de afdelinger i UC’erne, der står for kompetenceløftkurserne, får

afklaret skabt konsensus om denne forståelse.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Dansk

Niels Mølgaard

Censorkorps

Der er 187 beskikkede censorer i dansk. De fordeler sig således:

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

106 (56,7%)

81 (43,3%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

110 (58,8%)

77 (41,2%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

127 (67,9%)

60 (32,1%)

Aldersfordeling:

Alders-

gruppe

Antal

30-39

6,4%

40-49

29,9%

50-59

31,6%

60-69

28,3%

70+

3,7%

Total

187

100,0%

Cirka en tredjedel af censorkorpset har været ude til prøver i undervisningsfaget.

Det tegner et billede af, at censorkorpset ikke behøver at være så stort efter ja-

nuar 2018.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Antal afholdte prøver og karakterfordelingen svarer i det store hele til sidste års

resultat. Ca. 2/3 af de studerende opnår karakteren 7-10-12. Gennemsnittet er fal-

det svagt fra 7,59 til 7,47, og studerende der ikke består udgør 4,6% mod sidste

års 3,9%. Der er altså en tendens til, at der er anbragt ﬂere i såvel toppen som i

bunden, men i det store hele er der tale om ret små udsving.

Karakterfordeling dansk:

Antal prøver: 108

Antal karakterindberetninger: 100

Karakter

Antal

-3

0,2%

231

17,4%

384

28,9%

330

24,8%

238

17,9%

Total

1329

100,0%

4,4% 6,5%

Gennemsnit: 7,47

Karakterstatistik dansk:

450

400

350

300

250

200

150

100

-3

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Prøveforløb

Der er overvejende tilfredshed med de afholdte eksamensforløb. En del af de

skriftligt stillede eksamensopgaver roses for inddragelse af multimodale tekster.

En censor efterspørger

faglig analyse

i de 8 stillede spørgsmål ved mundtlig ek-

samen. Der er mange kommentarer (ros og ris) til de skriftligt stillede opgaver.

Desværre er det ikke muligt at udarbejde en samlet erfaringsopsamling på dette

felt, da prøverne er lokalt stillede. Det performative element fungerer tilfredsstil-

lende, særligt når der inddrages videooptagelser, i enkelte tilfælde volder det dog

stadig problemer. Der efterspørges mere inddragelse af forskningsbaseret viden,

og der efterspørges mere dybde i faget:

Men det ser ud til, at den begrænsede un-

dervisning og vejledning i undervisningsfaget dansk sammenlignet med tidligere

læreruddannelser ikke levner tid til, at de studerende kan opnå den bredde og

dybde i deres danskfaglige og fagdidaktiske viden og reﬂeksioner, det kræver for

at kunne tage hul på den mere undersøgende side af faget.

Dette tema har også

været oppe at vende på de seneste censormøder. Overskriften synes at være, at

det går godt

på de givne betingelser.

En censor efterspørger mere ledelsesinvolvering i forbindelse med snyd.

Det anbefales: at genindføre en centralt stillet skriftlig opgave, så bl.a. it-delen

kan opkvaliﬁceres, og udviklingen af opgaveformuleringerne kan ﬁnde sted på

baggrund af fælles erfaringer.

Samspillet

Overvejende svares der

tilfredsstillende

til dette punkt. Samarbejdet mellem ek-

saminator og censor samt samarbejdet med administrationer får ros. Men der

er også en forholdsvis stor del

ikke tilfredsstillende.

Især er der igen i år mange

indberetninger vedrørende UCC: Det handler blandt andet om, at man har ændret

antallet af tilmeldte studerende (fx fra 9 til 4 og fra 28 til 8) en uge inden eksamen

afholdes, mangelfulde/forkerte og for sent tilsendte informationer på WISEﬂow

(som nu ellers ser ud til at fungere ﬁnt), udlevering af LU07 (mdt.) og LU13 opgave

(skr.) til samme eksaminand, manglende svar på mails og telefon.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Andre steder har der været problemer med udlevering af prøvespørgsmål, samt

forkert regneark på hjemmesiden vedrørende afregning. Endvidere fokuseres på

for mange eksaminander på en dag samt dårlig aﬂønning. Det ser ud til, at bl.a.

dette har fået ﬂere interne censorer til at takke nej til opgaven.

Der efterspørges tid til den mundtlige forberedelse.

Kvalitet

Dette punkt optager censorerne. I punktform handler det om:

•

At der er stor forskel på de studerendes niveau. I toppen dygtige studerende

med højt præstationsniveau i bunden studerende (fx med dansk som andet-

sprog), som censorerne anbefaler skifter fag eller uddannelse.

•

At de skriftlige prøver vurderes fra at være alt for svage til alt for lette. Bedøm-

melsesgrundlaget for de studerende er således meget forskelligt.

•

At et stort ﬂertal ønsker adskillelse af den mundtlige og den skriftlige prøve.

•

At prøvekravene til den mundtlige prøve bør præciseres.

•

At den faglitteratur de studerende læser er begrænset:

Nogle af de studerende

var velfunderede – også teoretisk. Men generelt er de studerendes faglige og

pædagogiske viden på et teoretisk niveau faldet drastisk i de senere år.

Det er således lidt vanskeligt at udarbejde et entydigt svar på censorernes ind-

beretning om den faglige kvalitet i danskfaget. Man kan snarere tale om mange

danskfag, da der er stor forskel på den måde, der eksamineres på. Gennemgåen-

de er der mange gode fortællinger om dygtige undervisere og dygtige studerende.

Men på en del områder bør indberetningerne føre til bekymring over fagets lave

timetal, som tilsyneladende har medført et lavere danskfagligt niveau.

Det anbefales: at fagets timetal i læreruddannelsen øges.

Gruppeprøver

En enkelt censor skriver, det er vanskeligt at vurdere de studerende, når der er

tale om tre elle ﬁre i en gruppe. Ellers er der stor tilfredshed med gruppeprøverne,

og det fremhæves af ﬂere, at der er tale om en ﬁn dynamik, højnelse af det faglige

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

niveau og mulighed for at være mere dybdegående, når der er tale om gruppeek-

samen.

Kompetencemål som vurderingsgrundlag samt sammenhæng

mellem de to delprøver

De ﬂeste censorer svarer tilfredsstillende, når det skal vurderes, om kompetence-

målsbeskrivelserne for faget er tilstrækkeligt præcise til at sikre en god karakter-

givning og sammenhæng mellem karaktergivning og vurderingsgrundlag. Samti-

dig er der dog en del, der ﬁnder, at kompetencemålsbeskrivelserne ikke er egnede

til at sikre kvalitet i faget som sådan. Hertil er der alt for mange mål: en censor

skriver således:

Alt for omfattende til én karakter – og helt umuligt at yde de for-

skellige område retfærdighed i forhold til fag og den studerende.

Det anbefales: at antallet af mål decimeres og præciseres, og at der genindføres

en fast progression i faget.

Igen i år er svaret

utilfredsstillende,

når man skal vurdere sammenhængen mel-

lem de to delprøver til kompetencemålsprøven og det at foretage en helhedsvur-

dering af de to delprøver. Svarene fra censorkorpset har således nu gennem ﬂere

år været enslydende. Helhedsvurderingen gør det svært at give de studerende

en præcis tilbagemelding på præstationen. Der er stor niveauforskel mellem den

mundtlige og den skriftlige del. Det er kendt, at en præstation under bestået i den

skriftlige del skal medføre, at den studerende skal tage hele prøven om. Men i

praksis er det ikke det, der sker. Her er der en tilbøjelighed til at lande på en samlet

vurdering på bestået niveau. Det betyder, at det ikke tydeliggøres, at den stude-

rende har problemer med den skriftlige del af kompetencemåleprøven. En censor

skriver:

Sammenkoblingen af skriftlig og mundtlig udprøvning forekommer mildest

talt ikke hensigtsmæssig. Det stiller de studerende dårligere i forhold til udprøv-

ning af faglighed, idet det kan være dagsformen, der afgør resultatet af den ene

(del) af prøverne, hvorefter de i tilfælde af en ikke tilfredsstillende præsentation i

en af delene skal gennem begge udprøvninger igen. Både etisk og i et økonomisk

perspektiv forekommer det ikke hensigtsmæssigt. En anden censor skriver: Det er

utilfredsstillende at skulle helhedsvurdere de to delprøver. Dels er der tale om to

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

meget forskelligartede faglige præstationer, dels er der i ﬂere tilfælde stor forskel

mellem den studerendes præstation i den skriftlige og mundtlige del af prøven.

Den samlede karakter er i den forbindelse upræcis og synliggør ikke den stude-

rendes styrker og svagheder.

Det har været vanskeligt at få en begrundelse for, at der ikke som tidligere kan til-

deles to karakterer. I folkeskolen tildeles der to karakterer i faget. Endvidere fore-

kommer det som et ressourcespild, at der er indført en stedbaseret modulprøve i

et af fagets moduler, hvor de studerendes skriftsproglige kompetencer vurderes.

Det anbefales: at der kun afholdes én skriftlig og en mundtlig prøve i faget, og at

disse vurderes hver for sig

Andre forhold

Samlet tegner der sig et billede i danskfaget i LU13, der er præget af den vold-

somme reducering af timetallet, som faget har været udsat for. Det synes som om,

at de studerende mere forlader studiet med en professionsidentitet end med en

faglæreridentitet i bagagen. I forhold til den betydning danskfaget er tillagt under

skolereformen, bør det vække til eftertanke.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Engelsk

Karsten Gramkow

Censorkorps

Beskikkede censorer: 73.

Et stort antal censorer (53%) har ikke haft censur i år, og en del færre har haft

censur i den ordinære sommertermin. Både interne og eksterne censorer beret-

ter om stigende vanskeligheder med at kunne binde sig til censur, både pga. eget

arbejdspres og pga., at relativt få censorer er hurtige til at melde sig og får tildelt

4, 5 eller ﬂere censurer. Der har i dette år været relativt mange små reeksamener

og dermed censorater af kun eller to studerende, hvilket i nogen grad afspejles

i, at mange censorrapporter nøjes med en ’Tilfredsstillende’ tilkendegivelse. For-

ståeligt nok ønsker mange censorer ikke at drage konklusioner på baggrund af en

enkelt eksamination. Der er dog i år også rigtig mange censorer, der kommenterer

på forhold som eksamensindhold og uddannelseskvalitet, og dette afspejles i ne-

denstående sammenskrivning, som fokuserer på de forhold, der tydeligvis opta-

ger censorkorpset i faget mest.

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

43 (58,9%)

30 (41,1%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

51 (69,9%)

22 (30,1%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

39 (53,4%)

34 (46,6%)

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Aldersfordeling:

Alders-

gruppe

Antal

30-39

9,6%

40-49

28,8%

50-59

32,9%

60-69

24,7%

70+

4,1%

Total

100,0%

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Karakterfordeling engelsk:

Antal prøver: 80

Antal karakterindberetninger: 75

Karakter

Antal

-3

0,8%

5,4%

7,9%

115

16,0%

207

173

121

16,9%

Total

718

100,0%

28,8% 24,1%

Gennemsnit: 7,22

Karakterstatistik engelsk:

250

200

150

100

-3

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Siden LU13s start er karaktergennemsnittet steget år for år, aktuelt fra 7,05 i 2016

til 7,22 i år. Det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng mellem højere

karakterer og ændringerne i eksamensform og -indhold; i øjeblikket gives kun en

samlet karakter for den studerendes præstation, og det betyder, at en dårlig f.eks.

skriftlig præstation med den nye eksamensform i LU15 relativt let kan ’skjules’ bag

en hæderlig mundtlig – mere herom i censorernes kommentarer.

Der kan i karakterfordelingen også iagttages en mindre ’trykseksteneffekt’ i den

forstand, at der er lidt ﬂere studerende, der får dumpekarakter, og nogle ﬂere, der

får topkarakter. De kommende år med LU15 vil vise, om denne tendens forstærkes,

og om det i så fald får konsekvenser for udformningen af prøverne.

Flertallet af eksamener i år har været afholdt efter LU15, et mindretal efter LU13,

og ganske få efter den gamle LU7-ordning, der nu er ved at være udfaset.

Prøveforløb

Betegnelsen ’Tilfredsstillende’ problematiseres i år af ganske mange censorer,

som ﬁnder, at deres bedømmelse af prøveforløb, kvalitet mm. er blevet relativi-

seret i en sådan grad, at det er nødvendigt at gøre en bemærkning herom. En

del skriver, at eksamen ’under gældende forhold’ fungerede ok, men at niveau

og indhold i faget er for dårligt; der menes m.a.o., at eksaminator og studerende

for så vidt gjorde det ok, men at de er uden skyld i en negativ tendens i faget og

vilkårene.

Som tidligere er en del censorer stærkt kritiske over for den tid, der tildeles til

læsning og forberedelse. Dette gælder ikke blot bacheloreksamen, som dækkes

i en fællesartikel andetsteds, men også tidstildelingen til læsning af synopserne,

der danner grundlag for den mundtlige eksamen, kritiseres af ﬂere.

Samspillet

Som sædvanlig roses samspillet, især mellem eksaminator, studerende og censor.

Der er dog igen i år nogle meget alvorlige undtagelser, som omtales andetsteds i

denne årsberetning. De ﬂeste steder er der kommet nogenlunde eller udmærket

styr på anvendelsen af WISEﬂow og de praktiske forhold vedrørende eksamens-

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

afviklingen. Der er dog en del censorer, der har oplevet, at f.eks. antallet af eksa-

mensdage blev reduceret umiddelbart inden eksamensstart, andre har modtaget

opgaver mm. alt for sent, og et sted har man forsømt at gøre opmærksom på, at et

hold studerende gik op efter en studieordningsvariant, der potentielt kunne ændre

censors vurdering af præstationerne.

Anbefaling

Den alvorlige slendrian i eksamensplanlægning og –afvikling på et par lærerud-

dannelser, der også blev påtalt af Censorformandskabet sidste år, må og skal

bringes til ophør. Arbejdsforholdene og retssikkerheden for studerende, eksami-

natorer og censorer er truet af disse urimelige forhold.

Kvalitet

En lille forhistorie, som er nødvendig for at forstå censorernes betragtninger

over kvaliteten af fagets indhold og eksamen:

Med LU13 og senere (og især) LU15 indførtes i engelskfaget i læreruddannelsen

nye prøveformer, der ifølge censorerne har vist sig at være meget problemati-

ske mht. indhold og bedømmelsesmuligheder. Der er ikke længere selvstændige

mundtlige og skriftlige eksamener; i stedet tales om en mundtlig og en skriftlig

delprøve (’delprøve’ er et nyt begreb, der endnu ikke er klart deﬁneret i eksamens-

sammenhæng), som udløser en samlet karakter. Hvor man de ﬂeste steder under

LU13 bevarede den genremæssige adskillelse mellem mundtlig og skriftlig prøve,

er disse i LU15 jf. eksamensbekendtgørelsen nu integreret, således at der ikke

længere er en egentlig skriftlig prøve – den studerende udfærdiger (individuelt el-

ler i gruppe) et antal synopser, som der trækkes lod imellem, og som i forbindelse

med den mundtlige delprøve gøres til genstand for medbedømmelse.

Dette er det enkeltforhold vedrørende årets eksamen, som ﬂest censorer har

kommentarer til. En eller to tilkendegiver, at det – måske – kan give et ok resultat,

når det har fundet sit leje, men det meget store ﬂertal (og i sig selv usædvanligt

mange i forhold til antallet af kommentarer i tidligere år) er overvejende negative.

Deres kritik falder hovedsageligt på tre områder: synopsen som ’genre’, forholdet

mellem det skriftlige og det mundtlige samt kvaliteten i faget i det hele taget.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Synops

anvendes som ovenfor beskrevet; den enkelte studerende/gruppe af studerende

udfærdiger typisk ﬁre synopser á ca. 5 sider. Mellem disse trækkes lod, sådan

at kun en af synopserne gøres til genstand for bedømmelse og anvendes som

grundlag for eksamenssamtalen. Der lader til at være ret stor usikkerhed, dels om

hvorvidt synops kan kaldes en genre, dels om den rolle, den kan spille i eksamens-

situationen. Således skriver en censor:

En synops er som udgangspunkt en udvidet disposition, men da denne synops

er en del af bedømmelsen, er denne deﬁnition ikke dækkende her, så den stude-

rende bliver nødt til at skrive en kohærent opgave, som både skal være fyldestgø-

rende ift. bedømmelse, men samtidig skal lægge op til en mundtlig fremlæggelse

og samtale, som også er en del af bedømmelsen. Som erstatning for en skriftlig

prøve fungerer den ikke.

En anden skriver, at

De tidligere dispositioner

(andre steder kaldet f.eks. ’kor-

te skriftlige oplæg’ – forf. bem.)

var bedre, da de gav rum for mere uddybende

spørgsmål og da forberedelsestiden kunne overholdes.

Flere kommenterer på disse genremæssige problemer og på, at det stiller de stu-

derende i en dårlig situation, at en synopsis skal medbedømmes. Dette leder over

til eksempler på censorernes mange kommentarer til forholdet mellem:

Mundtlig og skriftlig delprøve

Samtalen under den mundtlige delprøve er den del, der fungerer bedst, selv om

nogle censorer påpeger, at det kraftige fokus på undervisningsfærdighed og di-

daktik betyder, at det er vanskeligt at vurdere den studerendes egenfærdighed og

muligheder som sproglærer inden for det sproglige og teoretiske felt. Nogle cen-

sorer diskuterer forhold vedrørende anvendelsen af elevtekster i deldisciplinen

intersprogsanalyse, og enkelte nævner det performative element i den mundtlige

delprøve, men dette giver ikke grundlag for en generel kritik.

En del anfører, at mange studerende er velforberedte, men at de i udpræget grad

lades i stikken mht. det skriftlige:

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Det er uhensigtsmæssigt, at de studerende ikke længere skal prøves skriftligt,

men blot vurderes på baggrund af en synopsis. Den skriftlige prøve med tilste-

deværelse og tidsbegrænsning fungerede som summativ vurdering af skriftlige

(og didaktiske) kompetencer. Fra aftagers synspunkt er det hensigtsmæssigt, at

de kommende lærere kan dokumentere deres faglige kompetencer så nuanceret

som muligt. Gerne med både en skriftlig og en mundtlig karakter i faget.

Eleverne i folkeskolen skal jo også vurderes både skr. og mdtl., og det er hen-

sigtsmæssigt, at de studerende kan demonstrere et fagligt niveau, der kan være

inspirerende for deres kommende elever.

Sådanne kommentarer går igen i materialet fra censorerne, og der sættes af man-

ge spørgsmålstegn ved områder som reliabilitet og validitet af den skriftlige del-

prøve:

Det er ikke til at vide, hvem der har produceret det skriftlige produkt. Man

kan blive lærer uden – i princippet – at bevise evner mht skriftlig performance.

Synes stadig, det er dybt betænkeligt. En individuel skriftlig prøve, hvor krav til

besvarelse er professionsrettet, bør genindføres.

I nogle tilfælde, særligt hvor der er tale om dygtige studerende, føler censorerne

sig forholdsvis trygge ved karaktergivningen, men det går igen, at man ville fore-

trække en tilbagevenden til systemet med to prøver og to karakterer for at give et

retvisende billede af de studerendes kompetencer.

Det forhold, at censor og eksaminator ikke har nogen garanti for, at det er den

pågældende studerende, der har udfærdiget det skriftlige materiale, der indgår i

den samlede bedømmelse, falder i det hele taget mange censorer for brystet, og

de synes ikke, de kan levere en ansvarlig bedømmelse på denne baggrund. De

studerende, der går op til eksamen, har tidligere i deres forløb bestået den kræ-

vede skriftlige modulprøve, men ﬂere censorer anfører, at det er utrygt, at denne

prøve er bestået, når de ser på nogle studerendes skriftlige standpunkt.

Det er desuden svært at bedømme den studerendes egen skriftsproglige kom-

petence, da der er tale om synopser, som kan være blevet skrevet af andre eller

være blevet rettet af andre.”

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

”… den skriftlige dimension lader meget tilbage at ønske. … Der er tydeligvis ikke

tid til at dyrke skriftlighed på den korte undervisningstid. De studerende kan få

svært ved at blive sproglige vejledere for deres fremtidige elever.

Disse udsagn er meget typiske og går igen og igen i en grad, denne censorfor-

mand ikke tidligere har oplevet. En enkelt censor udtrykker sig meget bramfrit

således:

Det giver ikke nogen mening i LU15 at vurdere skriftlig præstation i en

mundtlig genre. Der er vist ikke nogen grænser for universitær tåbelighed: man

ved fandeme ikke en gang, hvad synopsisgenren er. Det er et klart tilbageskridt.

Kvalitet, herunder årets tema 1

Som det fremgår af ovenstående kommentarer, ser censorerne en klar forbin-

delse mellem det problematiske forhold mellem mundtlig og skriftlig delprøve og

fagets (og uddannelsens) kvalitet i det hele taget.

Min kritik skyldes ikke den undervisning, eksaminanderne har modtaget. Den har

uden tvivl været af høj kvalitet, men hele uddannelsens struktur, mål og omfang

vanskeliggør et seriøst arbejde med fagets grunddiscipliner.

En anden sætter fordelingen af underdiscipliner i faget og uddannelsen som så-

dan til debat:

Det sproglige halter, især det skriftlige. … Uddannelsen bygger faktisk på, at det

sproglige er på plads, inden man begynder undervisningen. Det er en fejl. Det

burde være de sproglige discipliner, der ﬁk opmærksomheden. Alt andet er jo

indbygget i hele læreruddannelsen, men sproglig kunnen er alfa og omega fra

dag ét i skolen, hvis børnene skal kunne stole på lærerens eksempel. Jeg synes

desværre, det står sløjt til med læreruddannelsen i dag.

En del censorer tilkendegiver, at faget ganske enkelt er blevet for småt rent ti-

metalsmæssigt til at man kan ’nå hele vejen rundt’, og at den tendens, der ses i

nogle læreruddannelser, til at der presses tre moduler ind i faget på et enkelt år, er

uheldig, ikke mindst hvad arbejdet med de studerendes sproglige kunnen angår.

Alt i alt dækker ovenstående betragtninger, der – desværre, kunne man sige – er

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

typiske for årets censorrapporter, over en dybfølt bekymring for faget, faglighe-

den og uddannelsen.

Anbefalinger

•

Synopser som skriftlig eksamen fungerer ikke genremæssigt, og den mundtlige

eksamensdel skal gentænkes i lyset af, at opdelingen i en skriftlig og mundtlig

del med to separate karakterer bør genindføres.

•

Fagets indhold bør vægte de sproglige discipliner højere, så de kommende læ-

reres eksempelfunktion ikke er truet.

•

En udvidelse af fagets timetal og varighed bør overvejes – som det er nu, er der

ikke tid til at nå rundt til alle discipliner.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Fransk

Annette Søndergaard Gregersen

Censorkorps

Censorkorpset i fransk repræsenterer folkeskole- og gymnasielærere med bag-

grund i en kandidatuddannelse samt en universitetslektor og interne lektorer i faget.

Beskikkede censorer: 12

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

4 (33,3%)

8 (66,7%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

9 (75,0%)

3 (25,0%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

8 (66,7%)

4 (33,3%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

40-49

25,0%

50-59

50,0%

60-69

25,0%

Total

100,0%

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Karakterfordeling fransk:

Antal prøver: 4

Antal karakterindberetninger: 3

Karakter

Antal

-3

0,0%

8,3%

25,0%

41,7%

25,0%

Total

100,0%

Gennemsnit: 9,25

Karakterstatistik fransk:

-3

Karakterniveauet er stabilt efter et enkelt dyk. Karaktergennemsnittet i fransk lig-

ger generelt altid højt. Det skyldes givetvis, at fransk som fag altid er et positivt og

bevidst tilvalg for studerende.

Prøveforløb

Prøveforløb vurderes som tilfredsstillende eller inspirerende. En censor skriver,

at både den skriftlige og den mundtlige delprøve afspejler et højt fagligt niveau

hos de studerende. Censor skriver endvidere, at de studerende formidler viden

om den nyeste forskning inden for didaktik, analysemetoder, intersprog etc. på

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

en særdeles pædagogisk måde – hvilket afspejler sig i præsentation af undervis-

ningsforløb, som er inspirerende for enhver fransklærer i grundskolen.

Samspillet

Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/censorfor-

mandskab og sekretariat vurderes som tilfredsstillende og inspirerende.

Censorerne skriver med én stemme, at der er for mange bedømmertråde på WI-

SEﬂow. De skriver, at der har været god kontakt med eksaminatorer og teknisk

personale. Allokering har også fungeret godt samt praktiske informationer via e-

mail. En censor nævner desuden, at de studerende var velforberedte, og at de

ﬁk god feedback på det samlede resultat i forhold til den skriftlige og mundtlige

delprøve.

Kvalitet

Vurdering af niveauet, skriftligt såvel som mundtligt, form såvel som indhold. Cen-

sorerne skriver tilfredsstillede og inspirerende. En censor nævner, at der er en

meget ﬁn balance mellem de studerendes sproglige præstationer og deres didak-

tiske reﬂeksioner, som ligger på et meget højt niveau. En anden censor nævner, at

hun ﬁnder det af stor betydning for de studerendes ro og tryghed i situationen, at

eksamen lægges i faglokalet.

Gruppeprøver

En censor nævner, at gruppeeksamen fungerer rigtig godt, hvis de studerende

er på samme niveau. Fx grupper hvor de studerende supplerer hinanden og får

mulighed for at udfolde et undervisningsforløb i den mundtlige delprøve. Generelt

afspejler det høje karaktergennemsnit, at de studerende har stærke kompetencer

inden for fagets vidensgrundlag i relation til den faglige teori, som er anvendt i en

praksisnær kontekst.

Andre forhold

En censor skriver, at det fortsat vil være godt at overveje at vende tilbage til, at

den studerende får både en mundtlig og en skriftlig karakter.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Fysik-kemi

Lars Henrik Jørgensen

Censorkorps

Censorkorpset består pt. af 41 censorer, som fordeler sig således:

Beskikkede censorer: 41

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

25 (61,0%)

16 (39,0%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

10 (24,4%)

31 (75,6%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

23 (56,1%)

18 (43,9%)

Aldersfordeling:

Alders-

gruppe

Antal

30-39

2,4%

40-49

26,8%

50-59

14,6%

60-69

46,3%

70+

9,8%

Total

100,0%

Fordelingen af allokationer på alder er reelt uændret i forhold til sidste år. Cen-

sorer på 60 år eller derover tager fremdeles lidt over halvdelen af censoropga-

verne (56,5%). Dette svarer omtrent til andelen af censorer i denne aldersgruppe i

korpset. Igen i år har fordelingen mellem eksterne end interne allokeringer været

omtrent ligelig fordelt (48% eksterne og 52% interne), hvormed de eksterne tager

forholdsvis ﬂere opgaver. Antallet af censorer, som er allokeret mere end én gang

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

i perioden er steget fra 3 til 10. Hvor der sidste år ikke var nogle censorer, som blev

allokeret mere end to gange, er der i år 4, som er allokeret mere end 2 gange; 3 af

censorerne er endda blevet allokeret mindst 5 gange. Selv om antallet af prøver

er steget, har det således været det omtrent samme antal censorer, som har va-

retaget censoropgaverne.

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Der har været afholdt 254 registrerede prøver i faget. Dette er 32 ﬂere end sidste

år.

Karakterfordeling fysik-kemi:

Antal prøver: 32

Antal karakterindberetninger: 31

Karakter

Antal

-3

0,4%

5,5%

6,3%

17,7%

19,3%

25,2%

Total

254

25,6% 100,0%

Gennemsnit: 7,76

Karakterstatistik fysik-kemi:

-3

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Karaktergennemsnittet er steget fra 7,25 til 7,76 (i 2014-15 var gennemsnittet 7,58).

Stigningen skyldes primært et markant fald i karakteren 7 (fra 26,3% til 19,3%) og

en tilsvarende stigning i karakteren 10 (fra 18,0% til 25,2%). Topkaraktererne 10 og

12 udgør nu tilsammen over halvdelen af de angivne karakterer. Det er ikke muligt

at forklare baggrunden for stigningen, men måske har fagets nye prøveform haft

en betydning.

Prøveforløb

Enkelte censorer angiver, at det kan være svært at ﬁnde de relevante sider i lange

studieordninger, og at WISEﬂow ikke fungerer optimalt. Systemet udsender bl.a.

rykkere for indberetning af karakterer, inden prøven er gået i gang, og efter alle

karakterer er indberettet.

I de ﬂeste tilfælde vurderer censorerne dog prøveforløbet som tilfredsstillende

og ofte inspirerende. Nogle roser den nye prøveform, omend første delprøve og

sammenhængen mellem delprøverne kan forbedres.

Samspillet

Bortset fra enkelte prøver, hvor der var tale om én eller få studerende, har sam-

spillet fungeret tilfredsstillende. Flere censorer peger på en behagelig stemning.

Kvalitet

Der er kun nogle censorer, som uddyber dette punkt, men de ﬂeste angiver, at

kvaliteten er tilfredsstillende. Blandt dem, der kommenterer punktet, mener ca.

halvdelen, at det naturfaglige niveau er for lavt. Således skriver en censor:

Den

faglige kvalitet er undervurderet medens betydningen af fagdidaktikken er stærkt

overdrevet.

En anden skriver:

Problemet med en lav fagfaglighed er også, at det

smitter af på didaktikken i praksis. En del studerende havde svært ved at vælge

relevante øvelser, fordi de havde svært ved at gennemskue det fagfaglige indhold

i øvelserne.

Censorer udtrykker sig omvendt positivt overfor det fagdidaktiske ni-

veau hos de studerende, som har en god forståelse for kompetencetænkningen i

skolefaget og på læreruddannelsen.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Det er ikke muligt at udtale sig om, hvilken betydning forholdet mellem fagdidak-

tisk og naturfaglig viden har i censorernes vurdering af de studerendes samlede

kompetencer til at varetage undervisning i skolen. Holdt op mod karakterfordelin-

gen kan man dog få det indtryk, at de fagdidaktiske kompetencer vægtes højest.

Styrkelse af de fagdidaktiske kompetencer har da også været en målsætning for

LU13, men man kan diskutere, om det store fokus på fagdidaktik i for høj grad på-

virker det naturfaglige niveau for meget i negativ retning. Bl.a. skriver en censor:

Jeg har generelt set udmærkede teoretiske, naturfagsdidaktiske præstationer,

men det er min oplevelse, at det fagfaglige niveau er faldet for meget.

Anbefaling

Det anbefales at undersøge, om kompetencemålene som vurderingsgrundlag er

tilstrækkelig klare i deres formuleringer.

Årets tema

Der har kun været få censorer, som har kommenteret årets temaer, men som

ovenfor nævnt, peges der typisk på forholdsvis lavt naturfagligt niveau hos de

studerende. Kommentarerne til de få bacheloropgaver i faget går mest på enkel-

teksaminationer med positive tilkendegivelser om de studerendes niveau.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Geograﬁ

Poul Kristensen

Censorkorps

I forhold til sidste år er censorkorpset udvidet med én censor. Desuden er et par

af de interne censorer overgået til eksterne censorer, så der i modsætning til sid-

ste år nu er næsten lige mange interne om eksterne censorer. Censorkorpsets

sammensætning har herudover ikke forandret sig. Der er stadig stor overvægt af

mænd og ældre censorer.

Knap halvdelen af censorerne har været allokeret til én eller ﬂere prøver. I et

tilfælde har der været anvendt ad hoc censor

Beskikkede censorer: 29

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

14 (48,3%)

15 (51,7%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

6 (20,7%)

23 (79,3%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

15 (51,7%)

14 (48,3%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

3,4%

40-49

20,7%

50-59

31,0%

60-69

44,8%

Total

100,0%

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Karakterfordeling geograﬁ:

Antal prøver: 25

Antal karakterindberetninger: 20

Karakter

Antal

-3

0,0%

5,6%

7,6%

Total

198

100,0%

12,6% 29,8%

29,8% 14,6%

Gennemsnit: 7,48

Karakterstatistik geograﬁ:

-3

Antallet af studerende der har været til prøve er steget fra 103 i 2016 til 198. Det

er næsten lige så mange som i 2015, hvor det var 213. Det er glædeligt, at antal-

let af uddannede geograﬁlærere er steget efter dykket i 2016. Til gengæld har

der tilsyneladende ikke været kompetenceløftsprøver i faget, hvilket kan bekym-

re og undre, da der stadig er en fjerdedel af geograﬁunderviserne i Folkesko-

len uden kompetencedækning (Kompetencedækning i Folkeskolen UVM 2017).

Karaktergennemsnittet ligger fornuftigt på 7,48, hvilket dog er mindre end i 2016.

Forskellen skyldes, at der er forholdsvis færre med karakteren 12 og relativt ﬂere

med karakteren 00 og 2. Til gengæld har ﬂere studerende opnået karakteren 7 og

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

færre karakteren 4. Om ændringerne skyldes tilfældigheder eller er udtryk for en

tendens er ikke muligt at afgøre.

Prøveforløb

Prøveforløbet vurderes af langt de ﬂeste som tilfredsstillende. Der er til-

fredshed med, at der er et skriftligt oplæg til prøven, men også en vis forvir-

ring i forhold til det skriftliges status. Da det skriftlige ikke skal vurderes, har

censorerne ikke fået tid til at læse og vurdere oplægget, hvilket påpeges som

utilfredsstillende. Som én af censorerne skriver, vil den faglige kvalitet forbed-

res ved at lade de skriftlige oplæg indgå i bedømmelsen. Herved vil censor

også få tid til at læse opgaverne. Desuden vil det højne kvaliteten, hvis der er

en mere entydig beskrivelse af eksamensformen og indholdet i opgaverne.

Der er også en kommentar om, at der bør være en grænse for antallet af bilag.

Det anbefales:

•

at det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen.

•

at der laves en tydelig beskrivelse af krav til indhold i oplægget.

•

at der laves en øvre grænse for antallet af bilag.

Samspillet

Der er mange roser til samspillet mellem censor og eksaminator, studerende, ad-

ministration, censorformandskab og sekretariat.

Der er dog kritik i et enkelt tilfælde på UCC, hvor der ikke var bestilt censor, så der

måtte skaffes en censor samme dag, som prøven skulle afholdes.

Kvalitet

Generelt vurderes kvaliteten som tilfredsstillende og niveauet som højt un-

der de givne omstændigheder, hvilket også afspejles i karakterniveauet.

Som de foregående år gør ﬂere censorer opmærksom på, at der er for kort tid til prøven.

Mht. formen med opdelingen i en faglig og fagdidaktisk del er det med til at sikre

kvaliteten i forhold til fordelingen af det faglige og fagdidaktiske indhold. Men det

påpeges også, at det er vigtigt, at eksaminator og censor vægter sammenhængen

mellem det faglige og fagdidaktiske i deres bedømmelser.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Angivelse af minuttal i prøvebestemmelsen skal ikke lede til, at denne sammen-

hæng forsvinder. Angivelsen af minuttal bør erstattes af en formulering om, at det

faglige og fagdidaktiske skal vurderes lige højt og i sammenhæng.

Som tidligere nævnt påpeger ﬂere censorer betydningen af, at det skriftlige op-

læg bør indgå i vurderingen.

Det anbefales:

•

at det i prøvebestemmelsen fremhæves, at det faglige og fagdidaktiske vurde-

res ligeværdigt og i sammenhæng.

•

at minuttallene i prøvebestemmelsen slettes.

Gruppeprøver

Der var ﬂere positive tilbagemeldinger på, at det atter var blevet muligt at gå til

gruppeprøve i geograﬁ. En enkelt mente dog, at fradraget i prøvetid for hver enkelt

studerende ved gruppeeksamen er for stort.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Historie

Rune Christiansen

Censorkorps

I perioden 1. september 2016 – 31. august 2017 har der været 51 prøveforløb i

undervisningsfaget historie (LU13). Ud af de i alt 64 beskikkede censorer er kun

30 blevet anvendt. Det har desuden igen i år været nødvendigt med en ad hoc

beskikkelse uden for censorkorpset, ligesom censorformanden selv har måttet

løse censuropgaver, der ellers ikke kunne dækkes. Dette forhold skyldes primært,

at der på grund af travlhed, sammenfaldende eksaminer og aﬂønningsforholdene

for censorkorpset ikke har været tilstrækkelig stor interesse for at påtage sig alle

de udsendte censoropgaver i historie. Problemet er især tydeligt i forhold til cen-

soropgaver, der enten er meget omfattende eller meget små, eller hvor eksamina-

tionsstedet ligger i et af landets yderområder.

Af de 51 prøveforløb har der været 48 karakterindberetninger, som danner grund-

lag for beretningen.

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

36 (56,3%)

28 (43,8%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

34 (53,1%)

30 (46,9%)

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Der er i år afholdt 624 eksaminer i historiefaget på LU13. Det er 108 mere end

sidste år, hvor den gamle uddannelse LU07 endnu ikke var fuldt udfaset. Da der i

år stadig var en mindre gruppe studerende, der blev udprøvet efter LU07, kan det

imidlertid forventes, at antallet af studerende udprøvet på LU13 vil stige yderligere

fremover, så vi næste år nærmer os niveauet fra før indførelsen af LU13.

Karaktergennemsnittet på LU13 er steget fra 7,58 i 2016 til 7,87 i år. Denne stig-

ning kan i nogen grad skyldes større kendskab til de krav, der stilles ved kompe-

tencemålsprøven i faget. Det skal samtidig bemærkes, at stigningen i høj grad

kan henføres til, at hele 21% af de studerende i år har opnået karakteren 12. Det

er således bemærkelsesværdigt, at hele 47,6% af de udprøvede studerende i år

enten har fået karakteren 10 eller 12 i historiefaget, hvor tallet sidste år var 44%

og i 2015 var 37,4%.

Det er i denne sammenhæng også værd at bemærke, at der er en betydelig karak-

terspredning mellem de enkelte uddannelsessteder. Nogle udbudssteder har hver

år et særdeles højt karaktergennemsnit i faget, mens andre udbudssteder år efter

år ligger betydeligt lavere end det nationale gennemsnit.

Karakterfordeling historie:

Antal prøver: 51

Antal karakterindberetninger: 48

Karakter

Antal

-3

0,2%

3,5%

4,3%

104

173

166

26,6%

131

21,0%

Total

624

100,0%

16,7% 27,7%

Gennemsnit: 7,87

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Karakterstatistik historie:

200

180

160

140

120

100

-3

Prøveforløb

Langt de ﬂeste censorer giver udtryk for, at eksamensforløbet har været tilfreds-

stillende med en række inspirerende forløb og blot to kritisable. I udgangspunkt

er der således tilfredshed med prøveforløbet i forhold til bekendtgørelse og stu-

dieordning.

Samspillet

Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor/administration og censorfor-

mandskab har generelt fungeret godt. Der har dog været en række uhensigts-

mæssige forhold i forhold til den administrative eksamensplanlægning og afvik-

ling, og i enkelte tilfælde har det juridiske grundlag for eksaminationerne været

bragt i fare af dårligt administrativt arbejde. Igen i år er det UCC, der skiller sig

negativt ud, og institutionen har atter engang haft massive administrative pro-

blemer med både eksamensafvikling, registrering og aﬂønning, hvilket har givet

anledning til meget dårlige arbejdsvilkår samt stor og forståelig frustration hos de

involverede censorer.

Kvalitet

Generelt udtaler censorerne tilfredshed med uddannelsens kvalitet, men ﬂere

censorer nævner med forskelligt ordvalg, at der er en risiko for, at de grundlæg-

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

gende faghistoriske kompetencer nedprioriteres, hvorved de studerende mangler

den nødvendige ballast til at træffe solide fagdidaktiske valg. En censor skriver

således:

Generelt er det et problem med den korte samlede tid, der er til under-

visning og med de mange komplekse kompetencemål. De Studerende kommer

ikke på en tilfredsstillende måde ind i historiefaget. Der er ingen tid til fordybelse

i fagets vidensgrundlag.

En anden censor problematiserer kraftigt de studerendes skriftlige formulerings-

evne og færdigheder med ordene:

Kravene til kompetencemålsprøvens skriftlige

del er meget omfattende og komplekse og skal kunne formidles klart, velstruktu-

reret og overbevisende på 10 sider. Det formår de færreste studerende.

Samme

censor påpeger, at dette forhold generelt ikke slår igennem i karaktergivningen,

fordi problemet med at leve op til de formelle skriftlige krav er så universelt på

læreruddannelserne at det ignoreres.

Det er samlet set en tendens, at ﬂere censorer end tidligere udtrykker bekymring

i forhold til de studerendes faghistoriske og fagteoretiske kundskaber, mens fag-

didaktikken og de lærerfaglige grundkompetencer generelt vurderes til at have et

mere stabilt niveau.

Gruppeprøver

Der er bred enighed om, at gruppeprøverne fungerer tilfredsstillende, og ﬂere

censorer giver i år udtryk for, at gruppeprøver forhøjer kvaliteten af bedømmelsen,

mens kun en enkelt giver udtryk for, at individuelle mundtlige prøver efter vedkom-

mendes mening giver et mere retvisende billede af de studerendes færdigheder.

Årets tema

Der er meget få kommentarer til prøvegrundlaget og langt de ﬂeste censorer an-

giver det som tilfredsstillende. De få kommentarer, der er kommet, er imidlertid

entydigt negative. En censor skriver således:

LU13 er som et overfyldt pulterkam-

mer, og virker ligesom FFM og de tidligere FM noget oppustet og svær at realisere

på en fornuftig måde. (..) Kravet om at skulle indfri ikke blot ét men ﬂere mål på én

gang skaber en kompleksitet og nogle kunstige sammenhænge, som i praksis ikke

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

giver mening og ikke kan håndteres.

Kritikken går imidlertid mere på kompetence-

målstænkningen generelt end på det speciﬁkke prøvegrundlag.

Evt. andre forhold

Bacheloropgaven er beskrevet samlet andetsteds, men igen i år er der ﬂere cen-

sorer der peger på, at der ikke i tilstrækkeligt omfang gives tid til at læse og be-

dømme de studerendes skriftlige produkter, der ved den nugældende prøveform i

faget kan være ganske omfattende.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

100

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Håndværk og design

Bolette Kremmer Hansen

Censorkorps

I indeværende periode er der afholdt 38 kompetencemålsprøver i håndværk og

design, heraf 31 i undervisningsfaget, 4 bachelorprøver, 2 prøver i linjefaget ma-

teriel design og 1 bachelorprojekt i materiel design. Af de 33 beskikkede censorer

har 22 været allokeret til årets prøver.

Af disse har der været 4 ad hoc beskikkelser, heraf en udenfor censorkorpset.

Censorformanden har også selv trådt til ved censuropgaver, som ikke kunne be-

sættes. Udfordringerne er opstået, når bestillingerne på censorer kommer meget

sent.

Af de 38 prøver er der kommet 27 karakterindberetninger, som denne beretning

funderes på.

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

15 (45,5%)

18 (54,5%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

11 (33,3%)

22 (66,7%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

9,1%

40-49

24,2%

50-59

24,2%

60-69

42,4%

Total

100,0%

101

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

227 studerende har været til kompetencemålsprøve i håndværk og design i år. I

2016 gik 297 studerende til prøve i faget, hvilket var en markant forøgelse i forhold

til de 112 eksaminander i materiel design og håndværk og design i 2015. Det øgede

antal kan skyldes, at der stadig er kompetenceløft for faget, hvor sløjd- og håndar-

bejdslærere efteruddannes i håndværk og design.

Karakterfordeling håndværk og design:

Antal prøver: 31

Antal karakterindberetninger: 27

Karakter

Antal

-3

0,0%

Total

227

100,0%

3,1% 5,3%

13,2% 22,9%

29,1% 26,4%

Gennemsnit: 8,32

Karakterstatistik håndværk og design:

Karaktergennemsnittet er 8,32 i 2017, i 2016 var det 8,19 og 2015 8,50. Det er stadig

lidt højere end karaktererne var for materiel design, som i årene 2012-15 lå mellem

7,7 og 8,1. Det er værd at bemærke, at over halvdelen af de studerende får karak-

teren 10 eller 12. Dette kan måske skyldes, at den nye eksamensform vurderes at

give bedre sammenhæng mellem didaktiske og faglige kompetencer.

-3

102

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Prøveforløb

De ﬂeste censorer udtrykker tilfredshed med prøveforløbet.

Imidlertid er der ﬂere lokale udformninger af prøveforløb, som ikke matcher den

prøveform, der beskrives i studieordningerne.

•

Flere censorer bemærker, at der savnes sammenhæng mellem synopsis og

den mundtlige del, fordi der ikke arbejdes med en overordnet problemstilling

for både designprojekt og synopsis. Der kan være en tendens til, at udstilling

af designprojektet ikke tager udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling. De

steder, hvor det lykkes at skabe sammenhæng, ﬁnder censorerne det tilfreds-

stillende.

•

To andre censorer markerer utilfredshed med, at mange af de studerende i den

mundtlige del ikke udstiller et selvstændigt gennemført designprojekt, som der

ellers er krav om i prøveformen. I stedet udstilles produkter, som er fremstillet

i undervisningen.

•

Endelig har et enkelt uddannelsessted valgt at stille en tema-opgave, som de

studerendes lærerfaglige problemstilling skal udfoldes under. Censorerne er

kritiske overfor denne, da prøvens kompetenceområder hermed afgrænses af

uddannelsesstedet, og censorerne oplever, at dette bliver en ekstra problem-

stilling, som nogle studerende proﬁterer af og andre har svært ved at overskue.

Disse variationer giver en skævvridning i bedømmelsesgrundlaget, hvilket ikke er

rimeligt set i lyset af, at en fælles prøveform er beskrevet i studieordningen.

Det anbefales derfor, at eksaminator gør censor opmærksom på, hvis den stude-

rende har valgt at udstille studietidens produkter. Endvidere vurderes det, at den

nye prøveform endnu ikke er helt på plads, og at denne bør gives opmærksomhed

af både censorer og eksaminator.

Samspillet

Samspillet mellem censor, eksaminator, administration og censorsekretariat vur-

deres af langt de ﬂeste som velfungerende. Enkelte censorer bemærker, at der

gives adgang til opgaverne for sent. Især er der rigtig meget bøvl på UCC, hvor

103

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

censorer oplever, at WISEﬂow ikke giver adgang til alle opgaver og at adgang

gives for sent. Hver gang har eksaminatorerne været til stor hjælp, men det bør

være muligt at få planer og opgaver i god tid inden prøven uden eksaminators

hjælp. Også censorbestillinger var meget sene, og medførte ad hoc beskikkelser i

sidste øjeblik, hvilket vækker bekymring for grundlaget for censurering.

Kvalitet

Generelt vurderes den faglige kvalitet ved de studerendes kompetencemålsprø-

ver tilfredsstillende. Der udtrykkes tilfredshed med det øgede didaktiske fokus i

prøven og inddragelse af empiri i synopsis anses kvaliﬁcerende for dette. Der,

hvor den studerende undersøger en didaktisk problemstilling i både den mundt-

lige udstillingsdel og synopsis, anskues det, at kvaliteten bliver høj. Imidlertid kan

strukturen i uddannelsen vanskeliggøre, at den studerende får foretaget empiri-

ske undersøgelser.

Enkelte ytrer utilfredshed med, når de gældende bestemmelser vedr. prøveformen

ikke overholdes, idet bedømmelsen bliver overordentlig vanskelig.

Der vidnes stadig om usikkerhed ved muligheden for vurdering af den stude-

rendes faglige færdigheder. Dette kan både handle om, at produktet ikke er en

selvstændig udarbejdelse, at der ikke er redegjort for en designproces eller at

bedømmelsesgrundlaget er svagt fx hvis materialevalget kun er i hårde eller bløde

materialer. Håndværksmæssige designprocesser er fundamentet i fagets meto-

der, og hvis den studerende ikke selv kan udvælge og vurdere, hvad der er rele-

vante teknologier og metoder, svækkes muligheden for didaktiske reﬂeksioner på

et lærerprofessionelt niveau.

De komprimerede forløb vækker bekymring, fordi de studerende ikke når at til-

egne sig tilstrækkelige faglige færdigheder og vidensområder, især hvis ikke de

har en sløjd- eller håndarbejdsuddannelse som udgangspunkt.

Flere censorer efterlyser tydeligere beskrivelser af kompetencemålene og vurde-

ringskriterier for bedømmelse.

104

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Det er tydeligt, at faget stadig er nyt, og at der er mange uklarheder i forhold til

vurdering af de studerendes kompetencer. En revurdering og tydeliggørelse af

vurderingskriterier er nødvendig.

Årets tema

De studerendes kompetencer indenfor vidensgrundlaget og faglig teori erfares

overvejende tilstrækkeligt. Når teori anvendes i praksis i designprojekt og didak-

tisering opleves helheden meningsfuld.

Flere censorer udtrykker dog, at det er svært i denne eksamensform at vurdere

bredden i den studerendes faglige viden. Der er en tendens til, at det teoretiske

og didaktiske niveau vurderes lavere for kompetenceløft-studerende, hvor de or-

dinære studerende styrkes af at have ﬂere lektioner og være i gang med lærerud-

dannelsens øvrige fag.

105

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

106

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Idræt

Torben Vandet

Censorkorps

Censorkorpset i faget idræt består af 80 censorer – 54 interne og 26 eksterne, hvor

38 er kvinder og 42 er mænd.

Grundlaget for denne beretning er 50 censorrapporter fra linjefaget idræt og 23

censorrapporter fra bacheloreksamen i idræt i den forløbne periode, der dækker

perioden 1. september 2016 til 31. august 2017.

Censorrapporterne omhandler 4 rapporter fra den gamle læreruddannelse fra 2007

samt 46 rapporter fra den nye læreruddannelse LU13, hvor uddannelsen er opdelt

i moduler, der færdiggøres inden for 1 til 1 1/2 år afhængig af uddannelsessted.

Denne beretning er skrevet kun med baggrund i de 46 rapporter fra LU13.

Set i forhold til sidste års censorrapport har der i år været 4 temaer, hvor censo-

rerne i idrætsfaget og bachelor i idræt er blevet bedt om at vurdere 2 temaer, dels

de studerendes kompetencer inden for henholdsvis fagets vidensgrundlag og

faglig teori, og dels en vurdering af den undervisningsfaglige, den pædagogiske

og didaktiske kvalitet i bachelorprojektet.

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

53 (66,3%)

27 (33,8%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

38 (47,5%)

42 (52,5%)

107

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

46 (57,5%)

34 (42,5%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

-29

1,3%

30-39

8,8%

40-49

31,3%

50-59

33,8%

60-69

25,0%

Total

100,0%

Statistik på årets prøver i undervisningsfaget idræt

Karaktergennemsnittet for den nye læreruddannelse LU13 er i år igen steget til

et gennemsnit på 7,54, hvilket er mere end sidste års 7,41. Karaktergennemsnittet

ændrer sig både op og ned fra år til år, så tendensen i år, hvor det er steget, er et

tegn på denne svingende tendens. En eventuel faldende faglig kvalitet på grund

af modultænkningen, der er blevet påpeget i sidste års beretning, kan være svær

at få øje på, i hvert fald når det gælder karaktergivningen.

Af ovenstående ﬁgur fremgår det, at i lighed med sidste år er det stadigvæk påfal-

dende mange censorer ud af det samlede korps, nemlig 57,5%, der slet ikke kom-

mer ud som censorer i faget. Heldigvis er tallet faldet pænt fra sidste års 70,5%.

Det ser altså ud, som om der er ved at ske en prioritering af censorarbejdet rundt

om på professionshøjskolerne, så i hvert fald de interne censorer får større mulig-

hed for at komme ud som censorer. (se ovenstående tabel)

Karakterfordeling idræt:

Antal prøver: 48

Antal karakterindberetninger: 46

Karakter

Antal

-3

0,2%

3,2%

5,6%

14,9%

205

32,9%

205

32,9%

10,4%

Total

624

100,0%

Gennemsnit: 7,54

108

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Karakterstatistik idræt:

250

200

150

100

-3

Prøveforløb og vurdering af kvalitet

I dette års censorrapporter vurderer over 70% af censorerne det samlede eksa-

mensforløb set i forhold til bekendtgørelse, studieordning, kompetencemål m.m.

som tilfredsstillende.

Som det fremgår af censorrapporterne, har den mundtlige prøve taget udgangs-

punkt i dels den ’gamle’ prøveforms præsentationsportfolio og dels den nye prø-

veforms skriftlige synopsis, der i omfang har været afhængig af gruppestørrelsen.

Dette har medført nogle meget lange synopser.

En censor udtaler således:

Jeg modtog derfor opgaver på ca. 25 normalsider plus

bilag, hvilket efter min mening ikke var en synopsis, men reelt en større skriftlig

opgave.

En anden censor fremhæver:

Der kan være stor forskel i vurderingen af en 5 si-

ders synopsis og en 15 siders synopsis”. Han oplever, at det bliver forskellige

produkter.

Flere censorer giver udtryk for, at de studerende er dygtige til at koble teori og

praksis og gode til at reﬂektere over elevernes læringsprocesser i faget. I for-

109

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

bindelse hermed peges der på, at den skriftlige del er med til at understøtte den

faglige fordybelse.

Dog efterlyses der mere variation i synopserne, hvor der f.eks. kunne inddrages

ﬂere aldersspecialiserede problemstillinger som prøven i idrætsfaget i skolen og

temabaseret undervisning.

Ligeledes foreslås det, at synopserne burde gå tættere på videns- og færdigheds-

mål fra Forenklede fælles mål, så skoleperspektivet inddrages mere, og undervis-

ningskompetencen kan komme tættere på.

Men godt at synopsen nu skal bedømmes og indgå i den samlede bedømmelse,

siges der også i rapporterne.

Flere censorrapporter er inde på forholdet mellem de to delprøver, den praktiske

og den mundtlige prøve. Det fremgår af rapporterne, at de studerende arbejder

meget med den praktiske delprøve, hvor der vises stor kvalitet og faglighed, både

i forhold til egenfærdigheder og didaktisk/pædagogisk tænkning.

I modsætning hertil ser det ud til, at den mundtlige delprøve prioriteres mindre af

de studerende, og derfor står svagere i vurderingen. Derfor foreslås det i nogle

censorrapporter, at der gives mindre tid til den praktiske delprøve i forhold til den

mundtlige, og at prioriteringen af undervisningskompetence og didaktisk tænk-

ning skal udgøre en endnu større del af vurderingsgrundlaget i begge delprøver.

Endelig foreslås det i enkelte rapporter helt at lave om på den praktiske delprøve,

så de studerende både får mulighed for undervejs i prøven at komme i dialog med

censor og eksaminator og kan anvende instruktion i forhold til den valgte praksis.

Det anbefales:

•

at erstatte synopseformen med en skriftlig opgave.

•

at styrke den mundtlige delprøve ved at tage tid fra den praktiske prøve.

•

at undervisningskompetence og didaktisk tænkning prioriteres højere i begge

delprøver.

110

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Samspillet

Næsten alle censorrapporter vurderer samspillet mellem studerende, eksami-

nator, censor, administration, censorformandskab og sekretariat som tilfredsstil-

lende, hvor alle forhold omkring eksamen på det enkelte UC har fungeret og været

i orden.

I en enkelt rapport omtales dog problemer på et UC i forhold til undervisningslo-

kaler, censorafregning m.m.

Årets tema 1: Kompetencer – set i forhold til vidensgrundlag og faglig teori

I forhold til årets tema omkring fagets vidensgrundlag og faglig teori er vurde-

ringen i censorrapporterne tilfredsstillende, men det er meget få censorer, der

skriver kommentarer til årets tema.

I nogle censorrapporter peges der på, at de studerende var særligt udfordret på

fagets naturvidenskabelige område, hvor anvendelsesniveauet i praksis bedøm-

mes som værende lav. F.eks. står der i en censorrapport:

De studerende er ikke

nået til så højt et anvendelsesniveau af den humanbiologiske teori som tidligere,

hvilket skyldes de få moduler, som de studerende har haft til undervisningsfaget.

Det anbefales:

•

at styrke det naturvidenskabelige område på en sådan måde, at de studerende

lærer at anvende teorien i praksis.

Andre forhold

En enkelt censorrapport er inde på fagets egnethed i forhold til en netbaseret

undervisning, hvor rapporten konkluderer, at det faglige niveau bar præg af, at

idræt ikke har høj prioritet, og at det medførte manglende praktiske færdigheder

og teoretisk viden.

111

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

112

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Kristendomskundskab/religion

Hans Krab Koed

Censorkorps

Beskikkede censorer: 80

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

43 (53,8%)

37 (46,3%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

41 (51,3%)

39 (48,8%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

55 (68,8%)

25 (31,3%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

8,8%

40-49

38,8%

50-59

33,8%

60-69

17,5%

70+

1,3%

Total

100,0%

113

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Karakterfordeling kristendomskundskab/religion:

Antal prøver: 43

Antal karakterindberetninger: 40

Karakter

Antal

-3

0,6%

4,9%

7,8%

17,5%

148

28,1%

122

23,2%

17,9%

Total

526

100,0%

Gennemsnit: 7,27

Karakterstatistik kristendomskundskab/religion:

160

140

120

100

-3

Karakterniveauet er faldet lidt fra 7,52 til 7,27, men ellers stabilt.

Prøveforløb

Tilfredsstillende.

Samspillet

Flere censorer beklager sig over at skulle bruge lang tid på at ﬁnde de rette papi-

rer (bekendtgørelser, studieordningspassager mv.), der skal danne baggrund for

114

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

bedømmelsen. Fx henviste et UC i sin studieordning til en historisk bekendtgø-

relse, hvor det igen tog tid at ﬁnde den gældende. En censor skriver:

Jeg kunne

ønske mig, at institutionerne samler det relevante materiale for netop pågælden-

de eksamen og enten linker til det (og kun det!) i WISEFLOW eller sender det til

censor.

Flere censorer beklager sig over at blive allokeret til ﬂere dage end det

reelt ender med.

Det er kritisabelt, at professionshøjskolerne ’over booker’ i deres censorbestilling,

som det tilsyneladende ikke sjældent forekommer.

Kvalitet

En censor bemærker, at hinduisme som sædvanlig aldrig behandles, det er trods

alt en stor religion med mange tilhængere her i landet.

Der mangler tydeligvis materiale i form af primære tekster på dansk, også i de

andre verdensreligioner, hvor den narrative tilgang kunne afprøves og hvor det

komparative perspektiv for alvor kunne komme i spil.

Der er tilfredshed med, at både mundtlig og skriftlig opgave vurderes; men ﬂere

censorer bemærker, der er meget stort fokus på de studerendes undervisnings-

forløb. Det er i sig selv ikke noget problem; men det gør, at der bliver uforholds-

mæssig lidt tid og fokus på det fag-faglige.

Det er også vigtigt, at man ved eksa-

men i tilstrækkelig grad kan afdække den studerendes fag-faglige niveau.

Der vil fortsat være brug for en drøftelse vedr. forholdet mellem ”didaktisk plan-

lægning” og ”faglig viden”.

Årets tema

Generelt fremhæves det igen, at de studerende lægger (for) stor vægt på under-

visningsplaner og nedprioriterer den faglige viden.

En censor beskriver det således meget karakteristisk:

I undervisningsfaget kristendomskundskab/religion er der en indbygget svaghed

i selve eksamensformen. Oplægget med at de studerende skal analysere: ”En læ-

rerfaglig problemstilling central for faget kristendomskundskab” kan nemt komme

til at betyde, at den fagfaglige viden og teori bliver underbelyst i den skriftlige

115

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

opgave til fordel for stof af mere almen pædagogisk karakter. Når eksamensord-

ningen samtidig foreskriver, at den mundtlige del af eksamen skal tage udgangs-

punkt i et undervisningsforløb i tilknytning til problemstillingen kan det let komme

til at betyde, at den faglige viden og teori heller ikke får mulighed for at træde frem

i forbindelse med den mundtlige eksamen. Alt i alt kommer det i ﬂere tilfælde til at

betyde, at fokus ﬂytte fra fagets vidensgrundlag og teori til almen lærerfaglig vi-

den og almen didaktik. Den risiko ligger indbygget i selve eksamensbeskrivelsen,

som man derfor bør være opmærksom på.

Dvs. formuleringen ”En lærerfaglig problemstilling central for faget kristendoms-

kundskab” synes at aﬂede opmærksomheden for det fagfaglige.

Kompetenceløft i undervisningsfag

Der er bemærkninger om, at

der var for få forskellige teoretiske tilgange i

spil

på baggrund af for korte forløb

langt færre tim

er, hvilket fører til en

ubalanceret viden.

Bachelorprojektet

Bacheloropgaven er beskrevet samlet andetsteds. Især er der bemærkninger

om, at de studerende lægger (for) stor vægt på undervisningsplaner og nedprio-

riterer den faglige viden,

Generelt for megen fokus på almene læreropgaver.

116

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

117

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

118

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Lærerens grundfaglighed

– Pædagogik og lærerfaglighed

Benedikte Vilslev Petersen

Censorkorps

Antallet af beskikkede censorer i Pædagogik og lærerfaglighed er 199 og forde-

lingen i henhold til interne/eksterne, køn, allokeringer og alder ser ud som følger:

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

124 (62,3%)

75 (37,7%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

118 (59,3%)

81 (40,7%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

130 (65,3%)

69 (34,7%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

8,0%

40-49

25,6%

50-59

25,1%

60-69

37,2%

70+

4,0%

Total

199

100,0%

Allokeringsforholdet, hvor kun ca. 1/3 af censorerne har været allokeret er stort

set som sidste studieår – og ikke optimalt. Der kan være ﬂere grunde hertil. Be-

kendtgørelsesrevideringen i 2015 indebar, at de beskikkede censorer til kompe-

tenceområdet: Undervisning af tosprogede elever ikke længere skulle bruges.

Kompetenceområdet prøves nu via en intern skriftlig prøve, dvs. ingen ekstern

censur her. Desuden er det fortsat problematisk for de interne censorer at få mu-

lighed for at komme ud som censor pga. egne prøveforløb og vanskeligheder i

119

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

forhold til behovet for at planlægge arbejdsopgaver i god tid. Stigende arbejds-

tidsregistrering betyder, at mange interne censorers arbejdstid er afstemt længe

før censur bestilles, idet censoropgaver ikke er en ’sikker’ arbejdsopgave, men

kun en mulig. Problemerne imødekommes bedst, når censur bestilles så tidligt

som muligt, hvis der udvikles en praksis på institutionerne, hvor tid til censur ind-

regnes som en fast del af arbejdsporteføljen, såfremt prøveforløbet ikke bliver for

kort og forudsat bestilling af censorer ikke drejer sig om 4-5 dage ad gangen, men

fx kun 2 dage.

Statistik på årets prøver i pædagogik og

lærerfaglighed

Karakterfordeling pædagogik og lærerfaglighed:

Antal prøver: 125

Antal karakterindberetninger: 121

Karakter

Antal

-3

0,4%

3,9%

123

303

521

28,0%

465

24,9%

372

20,0%

Total

1864

100,0%

6,6% 16,3%

Gennemsnit: 7,62

Karakterstatistik pædagogik og lærerfaglighed:

600

500

400

300

200

100

-3

120

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

I 2015 faldt karaktergennemsnittet fra 8,3 til godt 7,4. Med et gennemsnit i år på

7,6 er karakterniveauet stort set uændret. Sammenligningen skal tages med det

forbehold, at kun et mindre tal studerende gik til prøve efter den reviderede prø-

vebeskrivelse sidste år, hvorimod stort set alle studerende i år har været til prøve

efter 2015-revideringen.

Prøveforløb

Prøveforløbet vurderes som værende tilfredsstillende, men ofte efterfulgt af en

tilføjelse som fx:

ud fra det muliges vilkår.

Prøverne gennemføres i overensstem-

melse med de juridiske og studieordningsfastsatte rammer, men beretningerne in-

deholder samtidig grundigt beskrevne overvejelser over den eksterne PL-prøves

omfang. Tre store grundlæggende lærerkompetencer, som referer til forskellige

videnskabsområder skal demonstreres og bedømmes i én prøve. Dette synes at

have svære betingelser – mere herom senere. Et særligt opmærksomhedspunkt

for ﬂere censorer er, at de ikke mener sig kompetente til at bedømme samtlige

kompetenceområder, idet censorerne i Pædagogik og lærerfaglighed enten har

psykologisk eller almenpædagogisk uddannelsesmæssig baggrund. Såfremt ek-

saminator og censor har samme uddannelsesmæssige baggrund fx psykologi, er

kompetencen at bidrage med spørgsmål og bedømme kompetencemålet for al-

men undervisningskompetence middelmådig – og omvendt. Dette er problematisk

både i forhold til prøvens kvalitet, de studerendes retssikkerhed og lysten til at

blive allokeret til prøven.

Samspillet

Samspillet i prøvesituationen anses ret entydigt som værende tilfredsstilende.

Eksaminatorerne anerkendes for professionel og kompetent eksamination og

varetagelse af prøvesituationen. Samspillet mellem eksaminator og studerende

synes generelt velfungerende, og – med en markant undtagelse – anses også

det administrative samarbejde med professionshøjskolerne for at være velfunge-

rende. Undtagelsen er desværre også i år UCC, hvor en række censorer beretter

udførligt om urimelige betingelser for censurarbejdet. I særdeleshed handler det

om manglende information og manglende adgang til opgaver, umulighed i forhold

til at komme i kontakt med institutionen, prøver, der – uden censors vidende –

121

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

viste sig afsat til anden side, manglende eller forkerte (alt for mange eller for få)

opgaver i WISEﬂow, manglende prøveplan etc. Flere censorer har måttet ringe og

maile til eksaminatorerne, som først da vidste, hvem de skulle have som censor.

Censorerne bemærker, at der er tale om et institutionelt problem. Det administra-

tive personale er meget hjælpsomt – når man kommer igennem hertil. UCC er

opmærksom på problemet.

Flere censorer bemærker om samspillet, at eksaminatorerne ikke altid kender el-

ler har undervist eksaminanderne. Dette ser ud til at skabe mere nervøsitet blandt

de studerende og forstærker tvivlsspørgsmål, når der er fejl i WISEﬂow, prøvepla-

ner eller andre forhold.

Positive bemærkninger i forhold til samspillet gives især til UC Lillebælt, UC Ab-

salon og UCC Bornholm. Censorer oplever her at være både meget velkomne og

værdsatte – ikke mindst pga. betænksom forplejning.

Kvalitet

Samlet set er der også tilfredshed med kvaliteten, men som allerede nævnt med

(stærkt kritiske) bibemærkninger om det muliges kunst. Prøvens teoretiske og

kompetencemæssige bredde – i kraft af, at alle pædagogiske fag med LU13 blev

samlet i én prøve – skygger for dybtgående studier og får dermed konsekvenser

for prøvens faglige kvalitet. Resultatet bliver overﬂadiskhed og tematisk ensidig-

hed (fx igen i år ser censorerne mange opgaver med fokus på inklusion):

tre store

fags sammensmeltning i PL har resulteret i meget begrænset professionalitet;

prøvens omfang med de tre kompetenceområder får konsekvenser for prøvens

dybde og kvalitet; studerende mangler et samlet pædagogisk grundlag til kritisk

analyse, vurdering af praksis og velbegrundede bud på nye handleovervejelser;

katastrofalt, at studerende kan bestå en lærereksamen uden at blive vurderet i

didaktik; specialpædagogikken var samlet set, stort set ikke anvendt; analyserer

usystematisk med reference til common sense; etc.

Desuden påpeger censorerne igen i år de studerendes tilbøjelighed til at fokusere

på det PL-modul, de netop har afsluttet:

stof fra første årgang er ofte gået helt i

glemmebogen.

Censorerne efterlyser tillige stærkere metodisk bevidsthed, herunder viden om

case-arbejde, stærkere forskningsbasering, herunder international forskning,

122

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

dannelsesovervejelser efterspørges, herunder etiske overvejelser, og der opfor-

dres til mere støtte af de studerende i form at bedre vejledningsrammer. Nogle

censorer påpeger endelig manglende sproglige færdigheder i prøvens skriftlige

del.

Hvor det (for et mindretal af studerende) lykkedes at integrere de tre kompeten-

ceområder er der inspiration at hente, og en enkelt censor skriver om et forsk-

ningsmæssigt samarbejde mellem studerende og undervisere, som førte til et

stort begrebsapparat og grundlæggende indsigt i det valgte problemfelt blandt

de studerende.

Anbefalinger:

•

De pædagogiske kompetenceområder, herunder almen pædagogik som grund-

lag for didaktiske begrundelser, analyse, vurdering og udvikling, bør styrkes i

uddannelsen.

•

Prøveformen bør eventuelt gentænkes.

•

Institutionerne må i forhold til gældende prøvepraksis afsætte bedre rammer

for vejledning af de studerende, så alle kompetencemål kvalitativt kommer i spil

ved prøven.

•

Censorer og eksaminatorer bør uddannelsesmæssigt tilsammen kunne sikre

kvalitet i både eksaminationen og bedømmelsen.

•

De interne censorer skal sikres mulighed for at blive allokeret.

Årets tema

Behandlet tidligere i årsberetningen.

Evt. andre forhold

•

Prøven kunne ﬁnt kombineres med praktikprøven på niveau 3.

•

Det bør overvejes om selve prøveformen begrænser de studerendes mulighed

for at demonstrere undervisningsforløb med kreativt og nytænkende indhold.

•

Tidsrammen til gennemlæsning af opgaver er ikke tilstrækkelig.

123

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

124

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Lærerens grundfaglighed – AD/KLM

Lakshmi Sigurdsson

Censorkorps

Censorkorpset for AD/KLM består af 136 censorer med en ligelig fordeling mel-

lem interne og eksterne. Der er en lidt ﬂere mænd end kvinder i censorkorpset,

og aldersmæssigt er hoveddelen mellem 40 og 60 år, mens 8,8% er under 40

år og 27,2% er over 60 år. Der er i lighed med sidste år en ret høj andel uden

allokeringer (52,2%). En censor fra gymnasiesektoren anbefaler koordine-

ring mellem sektorerne for at bedre mulighederne for censorer fra gymna-

siet. Der er en højere andel af eksterne (57,6%) end interne (42,4%) allokerin-

ger, men det er positivt, at ﬂere interne censorer i år har haft mulighed for at

påtage sig censur, hvor der sidste år var markant færre interne end eksterne.

Beskikkede censorer: 136

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

68 (50,0%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

59 (43,4%)

77 (56,6%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

71 (52,2%)

65 (47,8%)

125

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

8,8%

40-49

31,6%

50-59

32,4%

60-69

22,1%

70+

5,1%

Total

136

100,0%

Statistik på årets prøver i AD/KLM

Karakterfordeling AD/KLM:

Antal prøver: 124

Antal karakterindberetninger: 119

Karakter

Antal

-3

0,5%

131

5,2%

211

8,4%

431

17,1%

689

27,3%

600

23,8%

449

17,8%

Total

2524

100,0%

Gennemsnit: 7,26

Karakterstatistik AD/KLM:

800

700

600

500

400

300

200

100

-3

126

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Karaktergennemsnittet på 7,26 er lidt lavere end i 2016, hvor det lå på 7,60. Antallet

af prøver er lidt højere: 124 mod 111 i 2016. Der er en større andel, som ikke bestod

(0,5% med -3 og 5,2% med 00, hvor det i 2016 var henholdsvis 0,3% og 3,9%).

Prøveforløb

Prøveforløbet vurderes tilfredsstillende af 74% og inspirerende af 10,5%. Der er

dog også 6,5%, som har markeret utilfredsstillende og 9,7%, som ikke har besvaret

spørgsmålet. Positivt fremhæver en censor, at det faglige indhold havde åbenlyst

en personligt dannende betydning for den enkelte kursist ved en prøve, hvor

teori

og praksis blev ﬂot forenet.

Flere censorer problematiserer dog en tendens til,

at de studerende holdt sig inden for et meget snævert område af KLM – i nogle

tilfælde med problemformuleringer, som mere afspejlede kompetencemål fra Pæ-

dagogik og lærerfaglighed end fra KLM. Blandt de censorer, som har krydset af i

’tilfredsstillende’ falder også kritiske bemærkninger om, at der – på trods af et højt

fagligt niveau – ikke var den store variation i opgaverne, og at rammerne sætter

begrænsninger, sådan

at det er svært at må omkring alle de elementer, som KLM

omfatter.

Der er desuden kritiske kommentarer vedr. uklarhed i beskrivelsen af

det skriftelige produkt, fx anfører en censor at bestemmelsen om, at

den mundt-

lige prøve har udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg

bliver tolket så forskelligt, at

det reelt ikke er de samme kriterier, de studerende bliver bedømt efter.

I et enkelt tilfælde blev den mundtlige prøve afbrudt af en evakuering af hele byg-

ningen pga. en alarm og yderligere forstyrret af musikøvelser fra nabolokalet og

”en ﬂashmob” lige uden for lokalet. Som censor bemærker, må det være institu-

tionens ansvar at

stille et uforstyrret lokale til rådighed for eksamen.

Samspillet

73,4% har svaret ’tilfredsstillende’ på spørgsmålet om samspillet mellem stude-

rende/eksaminator/censor/administration/censorformandskab. 11% har ikke

svaret, og 12,9% har markeret inspirerende. Det er måske svært at svare på sam-

spillet med alle disse forskellige instanser under et. En enkelt censor ﬁnder ka-

tegorien ’inspirerende’ upassende, fordi en eksamen ikke skal være inspirerende

især ikke for censor, der nøgternt skal vurdere niveauet og samspillet.

Positivt

fremhæver en censor, at det er dejligt at blive mødt af

levende mennesker

hele

vejen rundt. Der falder dog også kritiske bemærkninger fx om, at timesatsen for

127

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

læsning af skriftlige opgaver ikke er realistisk i forhold til det faktiske tidsforbrug.

Det må desværre også konstateres, at der – i lighed med sidste år – er markant

kritik af eksamensadministrationen ved UCC med eksempler på fejl i holdlister,

manglende eller meget sen adgang til de skriftlige opgaver og sidste øjebliks al-

lokering af ekstra hold eller studerende. Mere generelt er der ﬂere steder ek-

sempler på uoverensstemmelse mellem første allokering (antal studerende og

dage) og reelt behov. En censor spørger således,

Hvorfor passer antallet af al-

lokeringsdage aldrig overens med virkeligheden?

Det må derfor pointeres, at ek-

samensadministrationerne bør bestræbe sig på præcis angivelse af prøvedage

ved censorbestilling.

Kvalitet

Her er der grund til at bemærke et spændingsforhold mellem statistik og kom-

mentarer. 11% har ikke besvaret spørgsmålet om faglig kvalitet, medens 74,2%

markerer tilfredsstillende, 9,7% utilfredsstillende og 6,5% har svaret inspirerende.

De uddybende kommentarer bidrager til en nuancering i den forstand, at der også

under ’tilfredsstillende’ falder en del kritiske kommentarer. Enkelte censorer frem-

hæver positivt inspirerende forløb, hvor det er lykkedes at kombinere et solidt

fagligt vidensgrundlag med professionsperspektiver. Det er karakteristisk, at der

i lighed med tidligere år peges på udfordringer med sammenhængen og dybden

i de forskellige elementer, som ideelt set skal integreres i KLM. Således peger

adskillige censorer på tendenser til en ret snæver fortolkning af faget – ofte med

fokus på det multikulturelle/kulturel og religiøs mangfoldighed, uden at det forbin-

des med dybere religionsfaglige eller idéhistoriske analyser. Samtidig peger ﬂere

på, at der ikke er tilstrækkelig viden om religionerne, fx

viden om kristendom og

islam var ikke til stede.

I forlængelser heraf rejses også kritik af ensartede temaer

i mange opgaver (som

at læse den samme opgave mange gange),

ligesom der

efterlyses klare (fælles nationale) bestemmelser vedr. udformning af den skriftlige

opgave. Flere censorer påpeger desuden, at de skriftlige opgaver ikke lever op til

formelle krav til kildeangivelse, litteraturlister og faglig argumentation. En censor

ser behov for at indskærpe kompetencemålets krav om at forholde sig

nuanceret

og reﬂekteret

for at undgå

forenklinger, påstande og personlige meninger.

128

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Når kritikken ikke kommer lige så tydeligt til udtryk i karakterer og statistik, kan

det skyldes den balancegang, som en censor kalder

en uforløst spænding

mel-

lem på den ene side modulets bestemmelser (kompetencemål, videns- og fær-

dighedsmål) og på den anden side loyalitet over for det grundlag, de studerende

er blevet undervist og vejledt ud fra. Kommentarerne markerer en tendens til, at

væsentlige dele af fagets videns- og færdighedsmål ikke kommer i spil, ligesom

der på de enkelte uddannelsessteder foretages meget forskellige prioriteringer

i forhold til fagets indhold. En del censorer fremhæver, at især det religions- og

kristendomsfaglige står svagt i både opgaver og ved de mundtlige prøver. Enkelte

steder sættes de faglige mangler i relation til de korte og komprimerede forløb,

hvor KLM afvikles med et modul og over et semester. Endelig er der en censor,

som foreslår, at prøven kunne ændres til en form, hvor den studerende trækker

et emne for at sikre en mere ligelig fordeling mellem fagets områder (K-L og M).

Årets tema

På spørgsmålet vedr. de studerendes kompetencer inden for fagets vidensgrundlag

og faglige teori er der en ret stor andel (26,6%), som ikke har svaret. Det giver en vis

usikkerhed i forhold til at tolke svarene, lige som også disse svar må sættes i rela-

tion til de uddybende kommentarer. Der er 58,9% der svarer tilfredsstillende, 10,5%

svarer utilfredsstillende og 4% har markeret inspirerende. Samtidig kan det næv-

nes, at nogle censorer også har svaret på tema 2 vedr. Pædagogik og Lærefaglig-

hed, så måske har der været nogle udfordringer med at tolke skemaets spørgsmål.

Under kategorien ’inspirerende’ fremhæves

sikker faglig viden og gode kompe-

tencer – især i forhold til fagets dannelsesmæssige aspekter

og at faget inde-

holder

vigtige kompetencer at tilegne sig som lærer.

Det er samtidig tydeligt, at

besvarelsen sættes i relation til de studerendes formåen i den forstand, at der

både er

dygtige og ambitiøse studerende

med evne til at anvende forskningslit-

teratur og andre, som

holdt sig til oversigtslitteratur og opslag på nettet.

Under

’utilfredsstillende’ peges der på manglende almen viden og problemer med at

anvende faglige begreber og metoder. Under ’tilfredsstillende’ fremhæves posi-

tivt en prøve, hvor der var god bredde i opgaverne med temaer inden for både

religionshistorien, idéhistorien og medborgerskabsvinklen.

Mere kritisk peger en

129

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

anden censor på, at de studerende mangler

historisk og idéhistorisk viden,

og en

anden skriver, at der generelt er et højt niveau, men

der kunne godt skrues lidt op

for religionsfagligheden.

Samlet set viser årets censorrapporter både rigtig gode eksempler på prøver, som

opfylder kompetencemålet for KLM med respekt for den kompleksitet og de mu-

ligheder faget rummer, men tillige stor variation både i rammerne for og arbejdet

med faget. Der er i kommentarerne mange indikationer på prøver, hvor forstå-

elsen af faget bliver meget snæver og dermed ikke i fuldt omfang kan opfylde

kompetencemålets krav, ligesom variationerne i tematisk prioritering sammen

med forskellige fortolkninger af prøveformen indebærer en risiko for uensartede

prøvevilkår. Det kan anbefales at overveje, om prøveformen trænger til en juste-

ring, som i højere grad sikrer opfyldelse af både bredde og dybde i fagets kompe-

tencemål. Samtidig kan der være grund til at påpege, at hele bredden og dybden i

fagets kompetencemål gerne skal komme til udtryk i prøverne.

130

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

131

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

132

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Madkundskab

Kirsten Jensen

Censorkorps

Censorkorpset i madkundskab består af 24 beskikkede censorer – 12 interne og

12 eksterne. Heraf er tre først beskikket til prøverne i 2017, da der var en del ad

hoc allokeringer ved sommerprøven i 2016. Til sommerprøven 2017 var der kun

en enkelt ad hoc allokering. Der er stadig ﬂest eksterne censorer, der bliver al-

lokeret til prøverne. Ca. halvdelen af prøverne er foregået i vinterperioden.

Beskikkede censorer: 24

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

12 (50,0%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

20 (83,3%)

4 (16,7%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

13 (54,2%)

11 (45,8%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

25,0%

40-49

16,7%

50-59

16,7%

60-69

29,2%

70+

Total

12,5% 100,0%

133

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Karakterfordeling madkundskab:

Antal prøver: 21

Antal karakterindberetninger: 21

Karakter

Antal

-3

0,0%

3,9%

4,8%

11,6%

15,9%

Total

207

100,0%

27,5% 36,2%

Gennemsnit: 8,02

Karakterstatistik madkundskab:

-3

207 studerende har været til prøve i madkundskab i perioden. Det er 62 stude-

rende mere end i perioden for 2016 – en stigning på ca. 43 %, der har afsluttet

faget. Karaktergennemsnittet 8,02 ligger nogenlunde på niveau som i 2015, men

er steget i forhold til sidste års gennemsnit på 7,67. 165 studerende har fået ka-

rakteren 7 eller over, hvilket må vurderes til meget tilfredsstillende. Prøveformen

viser en alsidig vekslen mellem teori, didaktik og håndværk og skal vise alle ﬁre

kompetenceområder fra faget i det valgte emne.

134

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Prøveforløb

Der er overvejende tilfredshed med prøveforløbet i madkundskab. Rammer for

forløb gav de enkelte eksaminander rig mulighed for at demonstrere deres viden

og færdigheder. Dog ville de skriftlige opgaver vinde ved en øget anvendelse af

valid litteratur. Der savnes især fagdidaktiske referencer og også gerne anven-

delse af videnskabelige artikler på både dansk og engelsk.

I forhold til forbedring af forløbene kunne der med fordel gøres brug af bedre

information til censor. Den gældende studieordning for UC’et, rækkefølgelister,

særlige forhold vedr. tilrettelæggelse af prøven mv. kunne med fordel gøres til-

gængeligt på WISEﬂow i god tid og samtidigt med de skriftlige opgaver. Især er

der udfordringer hos administrationen på UCC, der nok stadigvæk er tildelt for få

resurser til at klare det administrative i ordentlig tid.

Prøvebekendtgørelsen bør gennemgås for de studerende, så de ved, hvad der

kræves af dem mht. dokumenter. Der kræves bl.a. en præsentationsportfolio til

prøveforløbet, som de studerende kan inddrage undervejs i forløbet. Det er kun

det, der inddrages og er relevant, der tæller med.

Samspillet

De ﬂeste prøveforløb foregik i en venlig atmosfære og i et udmærket samspil mel-

lem de involverede.

Kvalitet

Det faglige niveau vurderes som overvejende tilfredsstillende. Der er dog plads til

forbedringer især på det skriftlige produkt og portfolio til prøveforløbet.

I det skriftlige produkt kan det faglige grundlag være for snævert i forhold til at

gøre brug af fagets forskellige teoretikere – også i forhold til fagdidaktik og inter-

national litteratur. På UCC anvendes kun underviserens egen skrevne litteratur og

almene teoretikere.

Portfolioen kunne også i nogle tilfælde være af højere kvalitet. Alle ﬁre kompeten-

ceområder til det valgte prøveforløb skal i spil, således at den studerende viser

kompetencer som madkundskabslærer i en professionssammenhæng.

135

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Årets tema 1

Prøven i madkundskab med delelementer som: det skriftlige produkt, præsenta-

tionsportfolio til prøveforløbet, det praktiske forløb med fremlæggelse samt den

mundtlige del, giver god mulighed for at vurdere de studerendes kompetencer.

Dog savnes generelt hos nogle studerende en øget viden i fagdidaktiske og fag-

lige teorier – især naturvidenskabelig viden.

Se også kommentarer under: Kvalitet

Anbefalinger:

•

At professionshøjskolerne udsender prøvemateriale i god tid med grundige vej-

ledninger til censorer – herunder rækkefølgelister og beskrivelse af prøvetilret-

telæggelse.

•

At genoverveje eksisterende honoreringspraksis, så den så vidt muligt modsva-

rer faktisk medgået tid i en censur af forsvarlig kvalitet og en mere detaljeret

indberetning af censorrapporten.

•

At tid til læsning, vurdering, forberedelse og transport kan indregnes både for

interne og eksterne censorer.

•

At de studerende vejledes yderligere i at arbejde med inddragelse af relevant

nyere national og international litteratur og forskningsrapporter, som beskrevet

i litteraturgrundlag for madkundskab udarbejdet af den nationale faggruppe

under LLN.

•

Se www.laereruddannelsesnet.dk/litteraturoversigter/

•

At madkundskab prioriteres igen ift. bachelorprojektet.

Bachelorprojektet

Kun 7 bachelorprojekter i madkundskab.

136

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

137

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

138

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Matematik

Arne Mogensen

Censorkorps

Der er 89 beskikkede censorer i matematik. De fordeler sig således:

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

56 (62,9%)

33 (37,1%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

39 (43,8%)

50 (56,2%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

45 (50,6%)

44 (49,4%)

Halvdelen af alle beskikkede censorer har altså været ude til prøver i undervis-

ningsfaget, heraf lidt ﬂere interne end eksterne. Korpset vurderes derfor til at

have en passende størrelse.

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

9,0%

40-49

32,6%

50-59

20,2%

60-69

31,5%

70+

6,7%

Total

100,0%

139

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Karakterfordeling matematik:

Antal prøver: 81

Antal karakterindberetninger: 72

Karakter

Antal

-3

0,0%

3,4%

8,8%

200

319

259

26,2%

9,2%

Total

990

100,0%

20,2% 32,2%

Gennemsnit: 6,96

Karakterstatistik matematik:

350

300

250

200

150

100

-3

Godt dobbelt så mange studerende har gennemført forløbet for 4.-10. klasse som

for 1.-6. klasse. Karaktergennemsnittet for de to forløb var hhv. 7,1 og 6,7.

Det vægtede karaktergennemsnit er dermed steget i forhold til de sidste år, og det

er naturligvis glædeligt. Matematik ser dog stadig ud til at være et vanskeligt fag

for lærerstuderende:

2014

6,5

2015

6,3

2016

6,5

2017

7,0

140

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Prøveforløb

Som regel skriver censorerne, at prøveforløbene var godt tilrettelagt. De ﬂeste

ﬁnder både de skriftlige og de mundtlige prøvespørgsmål så åbne, at de stude-

rende ﬁk god mulighed for at vise både fagfaglige og fagdidaktiske kompetencer.

Kombinationen af en seks timers skriftlig del og en tre timers mundtlig del gav

mulighed for at afdække alle områder.

De studerende har fx arbejdet med en faglig problemstilling, der i den mundtlige

prøve også kan initiere en mulig undervisningsaktivitet. En censor vurderer, at:

Inspirerende oplæg med problemstillinger med tydelig kobling til kompetencemå-

lene gav ﬁn mulighed for både at eksaminere i dybde og bredde.

Men i praksis fungerer en samlet vurdering af en mundtlig og en skriftlig delprøve

knapt så godt. Studerende med fagfaglige udfordringer ﬁk efter ﬂere censorers

mening for god mulighed for at bestå, når der ud fra den skriftlige og mundtlige

præstation gives en samlet karakter på baggrund af kompetencemålene.

Anbefaling:

•

Genindfør en mundtlig og en skriftlig prøve med hver sin karakter. Fx ved at

tydeliggøre, at udvalgte kompetencer (inkl. særlige videns- og færdighedsmål)

udprøves ved den skriftlige prøve. De samme mål skal så ikke prøves ved den

mundtlige prøve.

Samspillet

Censorerne vurderer, at samspillet med eksaminator har fungeret ﬁnt. Også sam-

spillet mellem studerende og eksaminator var generelt meget vellykket, en censor

betegner det endda som inspirerende. Eksamen er generelt afviklet i en særdeles

god atmosfære.

Eksamensadministrationen har ifølge censorerne fungeret ﬁnt på de ﬂeste UC’er.

Bl.a. med hurtig tilbagemelding og information om prøve og censorvilkår, og alt i

WISEﬂow. Metropol fandt fx hotel i Malmø i en presset situation og formidlede

en samlet pakke med billetter til Øresundstogene, men også lang daglig rejsetid

til og fra.

141

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Men der er voldsom og berettiget kritik af forholdene på nogle få uddannelses-

steder. 8% af censorerne har derfor fundet samspillet helt utilfredsstillende. På

UC Sjælland havde man placeret mange eksamener i matematik i samme uge.

Det kan skyldes ukyndigt personale, men gav enorme problemer med at skaffe

censorer. På UCC var man alt for sent ude med censurbestilling. I et tilfælde ﬂyt-

tede og udvidede man først prøvedagene, og ændrede derefter så det hele tilbage

igen til stor ulempe for en censor, der heller ikke ﬁk tilbudt hjælp i en presset

hotelsituation.

Samarbejdet med censorsekretariatet fungerer ﬁnt.

Anbefalinger

(for mange administrationer fungerer dette for længst, men nogle kan gøre det

bedre):

•

Fordel de mundtlige prøvedage på så mange uger som muligt.

•

Send eksaminators mailadresse med allokeringsmailen.

•

Oplys datoer for skriftlig prøve ved allokering til den mundtlige.

•

Svar på mail eller ring tilbage, når en censor kontakter institutionen.

•

Hjælp med at skaffe overnatning, når det er problematisk pga. meget sen al-

lokering.

•

I dag kan man heldigvis ﬁnde mange oplysninger på institutionernes hjemme-

side, men informér altid censorer om, præcist hvor man kan ﬁnde de relevante.

Kvalitet

Censorerne ﬁnder den faglige kvalitet tilfredsstillende, og de ﬂeste censorer har

ikke forslag til forbedringer. Men igen bemærker ﬂere en

for

stor forskel på den

mundtlige og skriftlige del. En censor ﬁnder, at de studerende var fagligt mere

usikre end forventet. Og en anden mener, at der burde være afsat mere tid til

undervisning, end der var mange steder:

De studerende får for få timer sammen

med læreren.

6% har fundet den samlede kvalitet af prøvematerialet utilfredsstillende. En cen-

sor vurderer fx, at:

uden en centralt udformet skriftlig prøve bliver kvaliteten for

142

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

svingende/uens.

Resurserne til at udforme de lokale prøver synes ikke altid at

kunne matche den kvalitet, censorer forventer. En censor ﬁnder det bekymrende:

at eksaminator udarbejder prøven udelukkende til egne studerende.

En anden

censor fandt, at den skriftlige prøve dels indeholdt en banal opgave, dels at en

del af en anden opgave kunne besvares med kopi af materiale fra forberedelses-

fasen.

En del af de studerende var allerede uddannede lærere på såkaldt kompeten-

celøft. De var naturligvis til samme prøve som ordinære lærerstuderende, og i

mange tilfælde på samme hold. Men en censor gør opmærksom på, at forholdet

mellem deres kortere tid til forløbet og krav om opfyldelse af alle kompetence-,

videns- og færdighedsmål gør, at lærerne er stillet i en prekær situation:

Kommu-

nens og disse studerendes forventninger var, at dette uddannelsesforløb kunne

’løfte’ de studerende tilstrækkeligt til at de består faget. Er det ikke tilfældet bliver

et kommunalt tids/resurse-problem til den enkeltes kompetenceproblem, fordi

den enkelte lærer, der ikke består prøven, nu ikke længere har kompetence til

undervisning i faget til trods for en daglig praksis som underviser i matematik.

Dette forhold synes ikke at have påvirket prøvesituationen, men en censor har

alligevel fundet det relevant at problematisere. En censor skriver også:

Nogle af

de allerede uddannede lærere, der også var på dette hold, var i høj grad i stand

til at trække på – og altså nyttiggøre deres undervisererfaringer – i de mundtlige

drøftelser.

Anbefalinger:

•

Genindfør en centralt udformet skriftlig prøve.

Årets tema

En censor skriver, at

spørgsmålene til den mundtlige prøve gav de studerende rig

mulighed for at vise deres matematiske kompetencer.

Men ﬂere censorer vurderer som nævnt, at den samlede vurdering kan give et

skævt billede af, hvad den studerende kan:

Det er to helt forskellige præstationer

som skal bedømmes under samme hat … Der vil være studerende, som reelt er

for svagt stillet fagfagligt til at varetage lærerjobbet i matematik på alle klassetrin

143

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

i 4.-10. klasse, og de skal bruge andre kompetencer for at kompensere for denne

manglede faglighed.

En censor skriver, at der med de brede kompetencemålsbeskrivelser ikke sættes

tilstrækkeligt fokus på om de studerende ’kan regne’.

På den fagdidaktiske side

har de studerende et generelt godt overblik, men der syntes også her at være en

tendens til at de studerende ikke har en dybere viden om/forståelse for/kompe-

tence inden for de fagdidaktiske teorier.

Der er fx forskel på at udtale sig generelt om fænomenet regnehuller, mens det

forudsætter en dybere viden at komme bagom begrebet og kunne referere til

forskning i udfordringen.

En anden censor vurderer, at opdeling af undervisningsfaget i moduler kan have

medvirket til, at nogle studerende havde svært ved at koble teori fra et modul til

andet.

144

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

145

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

146

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Musik

Erik Heiberg Lyhne

Grundlaget for beretningen er 16 censorrapporter fra 17 kompetencemålsprøver

og eksaminer i undervisningsfaget musik. Der er desuden afholdt en eksamen

med løft, hvor der var 10 studerende til prøve. Denne prøve er ikke med i neden-

stående statistik. Prøverne er afviklet under LU13. Rapporteringen dækker perio-

den fra 1. september 2016 til 31. august 2017.

Censorkorps

Der er 55 beskikkede censorer i undervisningsfaget musik fordelt på 28 interne og

27 eksterne censorer.

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

28 (50,9%)

27 (49,1%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

21 (38,2%)

34 (61,8%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

39 (70,9%)

16 (29,1%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

5,5%

40-49

20,0%

50-59

34,5%

60-69

40,0%

Total

100,0%

147

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Karakterfordeling musik:

Antal prøver: 17

Antal karakterindberetninger: 16

Karakter

Antal

-3

0,0%

1,4%

4,2%

12,0%

27,5%

33,8%

21,1%

Total

142

100,0%

Gennemsnit: 8,40

Karakterstatistik musik:

-3

Generelle betragtninger

Antallet af censorrapporter er i år særdeles tilfredsstillende. Der er kun en rap-

port, der mangler at blive aﬂeveret, så set i lyset af de seneste års manglende

afrapportering må dette ses som positivt. Som det fremgår af statistikken, er

der afholdt 17 prøver i musik, men kun foretaget 16 karakterindberetninger. Den

mangelfulde indberetning kan give upræcise tal. Det er problematisk, at profes-

sionshøjskolerne ikke får indberettet karakterer.

Antallet af dimittender er 142 i undervisningsfaget musik og dertil kommer 10 stu-

derende, der har taget uddannelsen med kompetenceløft – altså i alt 152 dimit-

148

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

tender i faget musik. Dette er et stort fald i fht. 2016, hvor der var 176 dimittender

og endnu større i fht. 2015, hvor der var 205 dimittender. Sidste år blev nedgangen

forklaret med, at der ikke udbydes musik hvert år på de enkelte professionshøj-

skoler, samt at der er overgangsordninger mellem LU07 og LU13, men det ser ud

til at være en vedvarende tendens.

Karaktergennemsnittet for indeværende år ligger på 8,40 mod 8,22 i 2016, hvilket

er en lille stigning.

Der er igen i år en del censorer, der giver uddybende kommentarer i censorrap-

porterne, men desværre også en del, der ikke har givet kommentarer. Det anbefa-

les fra censorformandskabet, at kvalitative kommentarer bliver en del af censor-

opgaven. På den måde kan der udarbejdes en mere grundig censorrapport med

mere tilbundsgående beskrivelser af de eksaminer, der er afviklet.

Prøveforløb og kvalitet

Langt de ﬂeste censorer udtrykker tilfredshed med prøveforløbet.

Der er ﬂere censorer, der beklager de nedskæringer, der har været i musikfaget i

forbindelse med LU13.

Uddrag fra censorrapporterne:

•

Jeg er ked af, at der er skåret så meget i undervisningen, at det går ud over den

musikalske grundfaglighed, der i forvejen på læreruddannelsen var udfordret

af manglende tid. Men som form fungerer eksamen efter hensigten. Meget ﬁnt

eksamensforløb, ikke mindst med tanke på de diffuse formuleringer i Bekendt-

gørelsen og Studieordningen.

•

Meget kvaliﬁcerede undervisere og dedikerede studerende, men det er uund-

gåeligt, at de voldsomme nedskæringer indenfor musik går ud over den musik-

pædagogiske faglighed.

•

Problematisk, at der ikke er et antal skolerelevante sange/brugsklaversange, de

studerende skal opgive. Den studerende kan i princippet øve på en enkelt sang

/ enkelte brugsklaverstykker fra udd. start til slut. Det bliver svært at foretage

en reel bedømmelse af den studerendes færdighedsområder på den baggrund.

•

Generelt er den faglige kvalitet tilfredsstillende. Imidlertid vil jeg efterspørge, at

de studerende i højere grad til prøven kan demonstrere alsidighed og bredde

som musiklærere. Fx gennem opgivelse af en liste med sange, der trækkes lod

149

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

imellem. I lyset af at de studerende kun havde forberedt sig på at synge/spille

klaver til én sang, ville jeg have forventet et højere niveau.

•

For lidt tid til dialog om fagdidaktiske og musikpædagogiske tematikker. Gene-

relt problematisk at tidsrammen vanskeligt giver de studerende mulighed for at

demonstrere kompetencer indenfor både musikudøvelse, musikdidaktik, musi-

kalsk skaben og musikforståelse.

•

Med de generelt alt for lave timetal i faget og den store og berettigede vægtning

af fagets håndværksmæssige side bliver den fag-faglige, teoretiske del af faget

nemt nedprioriteret af de studerende.

Samspillet

I samspillet med uddannelsesinstitutionerne er langt de ﬂeste censorer tilfredse.

Der er censorer, der efterlyser mere systematik i aﬂeveringerne i WISEﬂow –

f.eks. at der kommer en ensartet systematik i den måde, de studerende lægger

deres materiale op, at der er sideangivelser samt optælling af antal anslag, samt

at alle mapper er forsynet med den studerendes navn og studienummer mv. En-

delige er der problemer nogle steder, fordi alle opgaver er scannet og derfor ikke

kan kontrolleres for plagiat.

Censorer ved Professionshøjskolen UCC melder om store problemer, hvor der har

været stor usikkerhed om hvilke dage, der skulle afholdes eksamen – hvem og

hvor mange, der skulle til eksamen – hvilke censorer, der var indkaldt – tilknytning

til WISEﬂow og meget sene inddateringer trods gentagne henvendelser til eksa-

mensadministrationen.

Bachelor

Der har været afholdt 14 prøver i bachelor i tilknytning til undervisningsfaget mu-

sik med i alt 39 dimittender. Dette er en del mindre end i 2016, hvor der var 59 dimit-

tender. Det skal tilføjes, at tallene er svære at sammenligne, da bacheloropgaven

organiseres på en anden måde i LU13 end i LU07. Bachelor behandles særskilt i

årsberetningen. Der er derfor ikke yderligere kommentarer i dette afsnit.

150

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Årets tema 1 (undervisningsfag og AD/KLM):

Hvad er din vurdering af de studerendes kompetencer inden for henholdsvis

fagets vidensgrundlag og faglige teori?

•

Af høj kvalitet. Holdets generelle kompetencer indenfor fagets vidensgrundlag

og faglige teori var generelt meget højt.

•

Den studerende viste desværre “tilløb” til at kombinere det fag-faglige med det

almen-didaktiske fagområde i sin fagdidaktiske opgave, men ikke i forhold til de

øvrige eksamens-discipliner.

•

Med de generelt alt for lave timetal i faget og den store og berettigede vægtning

af fagets håndværksmæssige side bliver den fag-faglige, teoretiske del af faget

nemt nedprioriteret af de studerende.

Det anbefales:

•

at man bør følge det dalende antal dimittender i undervisningsfaget musik tæt

og undersøge, om der er overensstemmelse mellem det antal musiklærere, der

er brug for i folkeskolen og det antal dimittender, der uddannes på Professions-

højskolerne.

•

at Professionshøjskolerne prøver at systematisere indberetningerne i WISE-

ﬂow, så arbejdet dels lettes for censor og dels bliver mere overskueligt samt

endelig at opgaver ikke må aﬂeveres indscannet, da dette hindrer plagiatkon-

trol

•

at Professionshøjskolerne tilrettelægger eksamen, således at der sker en reel

udprøvning af de studerendes kompetencer.

•

at Professionshøjskolerne sikrer tilstrækkelig kvalitet i de håndværksmæssige

discipliner i undervisningsfaget musik.

151

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

152

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Natur/teknologi

Jens Jakob Ellebæk

Censorkorps

Censorkorpset i natur/teknologi (N/T) er pr. 31/8 2017, som det fremgår af ne-

denstående, på 67 personer. Det er dog kun 27 af censorerne, som har vareta-

get censuren i censuråret 2016-17, hvoraf de ﬂeste har været eksterne censo-

rer. Censorkorpset lever – med en fordeling på 35,8% eksterne censorer – op til

de lovgivningsmæssige bestemmelser om, at mindst en 1/3 af korpset skal være

eksterne censorer. Men ser man på fordelingen af de faktisk allokerede censo-

rer, er 50,9% af censuren varetaget af eksterne ved undervisningsfagsprøven og

67% af eksterne ved bachelorprøven i natur/teknologi. Det er en tendens, der kan

genkendes fra de to seneste år; 2014-15 og 2015-16, og noget kunne tyde på, at

interne censorer ikke mere vælger/tillades/opfordres til at se censurarbejdet som

en naturlig del af deres arbejde. Den årlige allokering skulle optimalt set afspejle

censorkorpsets sammensætning, hvilket ikke kan siges at være tilfældet i censur-

året 2016-17.

324 studerende har været til prøve i undervisningsfaget natur/teknologi, og nær-

mer sig således niveauet for LU07 (læreruddannelsen fra 2007-2013), hvor ca.

350-400 studerende årligt gik til prøve. Trækker man derimod antallet af kom-

petenceløftsprøver fra, er kun 202 ordinære studerende gået til prøven i under-

visningsfaget natur/teknologi, dermed noget mindre end sidste år, hvor 254 stu-

derende gik til prøve. Noget kunne altså tyde på, at tilgangen af studerende til

undervisningsfaget natur/teknologi har vanskeligere vilkår i LU13 end i den tidli-

gere uddannelse fra LU07 (som endda langt fra levede op til det årlige antal prøver

i natur/teknik i LU98).

Beskikkede censorer: 67

153

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

43 (64,2%)

24 (35,8%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

20 (29,9%)

47 (70,1%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

40 (59,7%)

27 (40,3%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

40-49

34,3%

50-59

32,8%

60-69

31,3%

70+

1.5%

Total

100,0%

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

Karakterfordeling natur/teknologi:

Antal prøver: 39

Antal karakterindberetninger: 37

Karakter

Antal

-3

0,0%

3,1%

25,3%

24,1%

25,9%

Total

324

100,0%

5,6% 16,0%

Gennemsnit: 8,04

154

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Karakterstatistik natur/teknologi:

-3

Gennemsnitskarakteren på 8,04 ligger nogenlunde på samme niveau som censur-

året 2015-16, hvor den lå på 8,1. Dette dog væsentligt over niveauet tidligere år:

5,9 i 2011; 6,7 i 2012; 7,28 i 2013; og 7,73 i 2014. Om karaktergennemsnittet nu har

stabiliseret sig, er endnu for usikkert at vurdere. Der er en klar stigning i andelen

af 12-taller, fra 19,8 pct. af karakterfordelingen i 2014-15 og 24,4 pct. i 2015-16,

til nu 25,9 pct. i 2016-17. Som det fremgik af seneste års beretning i N/T kan det

samme angives i år:

Der er ikke umiddelbart nogen entydig forklaring på den nu

langstrakte tendens til en løbende stigning i

karaktererne (og specielt de høje

karakterer red.).

En tendens som burde undersøges nærmere. Det må således

stadigt betragtes som et åbent spørgsmål, om der eksempelvis er relation til kom-

petencemålsudprøvningen, eller om 7-trins skalaen i tilstrækkelig grad giver mu-

lighed for at differentiere mellem de studerendes præstationer.

Prøveforløb

Langt de ﬂeste prøveforløb er blevet vurderet som ’tilfredsstillende’ af censo-

rerne. Her er dog enkelte undtagelser (’utilfredsstillende’ 7,9%), som de ﬂeste

tilfælde var i forbindelse med de såkaldte kompetenceløftsforløb, hvor erfarne

lærere fra praksis har taget et specielt tilrettelagt forløb mhp. at gå til prøven

i undervisningsfaget N/T. Noget tyder på disse kompetenceløftsprøver fungerer

noget forskelligt og med forskellig grad af kvalitet. Her skriver en censor om en

155

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

kompetenceløftsprøve, hvor der var brugt en skabelon til 1. delprøve: ...

En ska-

belon som kun tillod de studerende at komme med forholdsvist ureﬂekterede og

ubegrundede planer for undervisning i et givent emne i N/T. Her var hverken en

”lærerfaglig problemstilling” eller ”diskussion af principielle fagdidaktiske for-

hold i tilknytningen til undervisningen i natur/teknologi” (jf. prøvebestemmelsen

i studieordningens fællesdel)…” Med andre ord, efterlod denne praksis de stu-

derende i en mærkværdig situation, hvor de ikke havde mulighed for at bruge den

1. delprøve til at demonstrere deres kompetencer jf. kompetenceområderne for

faget.

Det er klart, man skal være opmærksom på, at også kompetenceløftsforløb

kan leve op til bekendtgørelsen og studieordningen generelt. Lærere fra praksis,

som tager et undervisningsfag, bør selvfølgelig være i stand til at leve op til kom-

petenceområderne på samme måde som de ordinære studerende.

I den forbindelse er det altid en overvejelse værd, om der kunne ﬁndes andre

prøveformer, hvor kompetenceområderne mere oplagt kommer i spil. Her er det

værd at bemærke, at der allerede eksisterer forsøg med kompetencemålsprøven

i N/T, som er specielt udviklet til disse kompetenceløftsforløb, og som har været i

høring i censorformandskabet.

I et andet lidt særligt tilfælde beretter en censor om en mærkværdig situation,

hvor der på UCC har været problemer med at bruge åben ild og endog stearinlys i

et naturfagslokale ifm. prøveafholdelse. Her skal lokaler til prøveafholdelse selv-

følgelig give de studerende mulighed for at demonstrere deres kompetencer jf.

love og bekendtgørelser på området.

Anbefalinger:

•

Kompetenceløftsforløb bør give de studerende mulighed for at udvikle og til

prøven at demonstrere deres kompetencer jf. gældende bekendtgørelser og

studieordninger på området.

•

Professionshøjskoler kunne med fordel udvikle og lave forsøg, og udveksler

erfaringer med prøveordninger som i endnu højere grad tilgodeser og udvikler

erfarne læreres kompetencer.

•

De studerende skal sikres praktiske muligheder for at demonstrere deres kom-

petencer i forbindelse med prøveafholdelse.

156

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Samspillet

Samspillet beskrives generelt i censorrapporterne som ’tilfredsstillende’. Her er

dog enkelte undtagelser (’utilfredsstillende’ 7,9%). Der er således igen i år blevet

rettet stærk kritik af UCC´s administration af prøveforløbene, hvor enkelte cen-

sorer i realiteten har været uden mulighed for at tilgå relevante oplysninger og

endog kontakte eksamensadministrationen. Desuden nævnes det som problema-

tisk af ﬂere censorer, at der endnu ikke er en ensrettet praksis omkring WISEﬂow,

som værende det sted, hvor alle relevante informationer til censorerne er belig-

gende. Specielt i betragtningen af hvad censorerne angiver som ”den sparsomme

tid til bedømmelserne”, nævnes det som problematisk, at man som censor skal

ind og lede efter informationer og retningslinjer på institutionernes websider.

Anbefalinger:

•

Brugen af WISEﬂow og eksamensadministration ensrettes på tværs af pro-

fessionshøjskolerne mhp. at lette censorernes adgang til relevant materiale

fra formelle retningslinjer og aﬂønningsteknik til prøveprodukter. Alt burde på

tværs af institutioner kunne tilgås på samme måde gennem WISEﬂow.

Kvalitet

Langt de ﬂeste censorer angiver kvaliteten i uddannelsen som ’tilfredsstillende’

(89,5%). Der er dog i forhold til de seneste år ﬂere, som anfører problemfelter,

hvor ﬂere censor angiver det faglige niveau ift. de studerendes demonstration af

egen naturfaglig viden, som værende problematisk:

Deres egen faglige viden er et

sted mellem udskolingsniveau og gymnasieniveau, hvilket jeg synes kan være OK.

Men de har svært ved at vælge

de rette faglige pointer ud til undervisning i skolen,

hvilket tyder på at de mangler overblik over faget samlet set. De har simpelthen

ikke styr på kernen, og kan samtidig en masse stof i ikke-nødvendige detaljer.

Noget tyder altså på, at de studerende her nok har kunne redegøre for faglige be-

greber på et vist niveau, men ikke havde evnen til at sammenkæde disse begreber

og have overblik over stoffet. En evne som de studerende nok vanskeligt kan opnå

ved ren eksamenslæsning, men kræver løbende reﬂeksioner og diskussioner med

andre studerende og underviseren i faget.

157

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Flere censorer angiver problemfelter omkring de såkaldte kompetenceløftsforløb.

Her skriver en censor eksempelvis:

De studerendes kompetencer i klasserums-

relationer var grundet deres lærererfaringer tydelige, men der var et meget svin-

gende niveau i naturfagsfagdidaktik og ligeledes i de lærerfaglige kompetencer

i forhold til undervisningsfaget natur/teknologi.

Noget tyder altså på problemer

med ﬂere af disse kompetenceløftsforløb, som ikke helt syntes tilstrækkelige til at

forberede lærere fra praksis til prøven i undervisningsfaget. Dette er dog jf. cen-

sorrapporterne ikke noget entydigt billede, og en enkelt censor angiver:

Holdet

var et kompetenceløft hold som havde arbejdet godt og kunne bruge erfaringer fra

dagligt arbejde.

Måske kunne dette give anledning til at professionshøjskolerne

udvekslede erfaringer om gode eksempler på, vellykkede kompetenceløftsforløb,

som både inddrog de studerendes (lærerne fra praksis), undervisernes og censo-

rernes erfaringer mhp. at styrke kvaliteten i denne del af uddannelsen.

Anbefalinger:

•

Genoverveje hvordan de studerendes naturfaglige viden konsolideres og ud-

bygges, så naturfagligt overblik ligger som naturligt grundlag for naturfagsdi-

daktiske og undervisningsrelevante overvejelser.

•

Professionshøjskoler genovervejer og udvikler kompetenceløftsforløb, som

trækker på erfaringer fra hidtidige veldokumenterede forløb mhp. at styrke kva-

liteten af kompetenceløft af erfarne lærere fra praksis.

158

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

159

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

160

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Praktik

Niels Tange

Censorkorps

Censorkorpset for praktik består af 456 beskikkede censorer, hvoraf ca. 50 pro-

cent er interne og 49 procent er eksterne.

Der har i perioden været afholdt 263 prøver varetaget af 159 af de 456 censorer.

Dvs. at 34,9 procent af censorerne har haft mindst en allokering. Som ny censorfor-

mand har jeg ikke viden om, hvorfor så forholdsvis få censorer allokeres, men det-

te skal undersøges i forbindelse med den nærtforestående nybeskikkelsesproces.

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

229 (50,2%)

227 (49,8%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

292 (64,0%)

164 (36,0%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

297 (65,1%)

159 (34,9%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

30-39

11,0%

40-49

141

30,9%

50-59

138

30,3%

60-69

116

25,4%

70+

2,4%

Total

456

100,0%

161

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Statistik på årets prøver

Karakterfordeling praktik:

Antal prøver: 263

Antal karakterindberetninger: 259

Karakter

Antal

-3

0,1%

2,5%

166

5,1%

441

13,5%

831

25,4%

937

28,7%

810

24,8%

Total

3270

100,0%

Gennemsnit: 8,26

Karakterstatistik praktik:

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

-3

Karaktergennemsnittet for 2017 er stort set stabilt i forhold til de to foregående år.

Dog er der sket et fald i den procentdel af de studerende, der har fået karakteren

12 fra 26,3 procent i 2016 til 24,8 procent i år. Dette fremhæves fordi, der siden

indførelsen af praktikprøverne i LU13 har været opmærksomhed på, om karakter-

niveauet i praktik har været for højt.

Prøveforløb

Der er i overvejende grad stor tilfredshed med prøveforløbet blandt censorerne,

herunder samarbejdet med administrationen.

162

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Dog fremhæver nogle censorer logistikproblemer med at skulle fragte sig fra den

ene praktikskole til den næste inden for en stram tidsramme og stadig kunne nå at

parkere, komme på nettet, hilse, osv. Det gør det svært at skabe den ro om prøven,

der er nødvendig.

I kontrast hertil vurderer ﬂere censorer, at det er en kvalitet ved prøven, at den

afholdes i den skolekontekst, som de studerende har gennemført deres praktik i.

De studerendes inddragelse af medbragt materiale ved prøven kommenteres

også af censorerne. Der er meget positive kommentarer til brugen af video – det

fremhæves, at dette gør prøven praksisnær. Andre nævner dog, at de studeren-

des arbejde med at indsamle og anvende empiri ved prøverne er mangelfuldt og

at forventningerne til dette er uklare.

Endelige påpeger enkelte censorer, at prøven mangler en praktisk del, hvilket gør

den uegnet til at vurdere opnåelse af praktikkens færdigheds- og kompetencemål.

Samspillet

I mange rapporter roses det ’nye’ samspil mellem praktiklærer og UC-underviser,

og det beskrives som en stor kvalitet ved prøven, at disse to samarbejder om at

sikre kobling mellem teori og praksis ved prøven.

Samtidig er der en del kommentarer fra censorerne om, at praktiklærerne indi-

mellem har svært ved at adskille vurderingen af præstationen ved prøven fra de

studerendes præstation i praktikken.

Ligeledes erfarer nogle censorer, at praktiklæreren i nogle tilfælde deltager me-

get lidt i selve eksaminationen.

Derudover fremhæves det, at kontinuiteten i samspillet mellem eksaminatorerne

udfordres af, at praktiklæreren skiftes ud ved hver prøve i de tilfælde, hvor det er

den lærer, der har vejledt de studerende, der eksaminerer.

I kontrast til denne problematik påpeger ﬂere, at det er en kvalitet, at praktik-

læreren har ’haft’ de studerende i praktikken og har indblik i den praksis og de

eksempler, der drøftes ved eksamensbordet.

163

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Endelig nævner enkelte censorer, at det kan være problematisk, hvis UC-undervi-

seren har baggrund i et undervisningsfag frem for i det almen-pædagogisk/didak-

tiske felt, da praktikprøvens indhold her vurderes til at høre mere til det almene

felt.

Kvalitet

Der er generelt tilfredshed med de studerendes praktikfaglige niveau ved prøven.

En del censorer påpeger, at niveauet generelt er højt, mens en mindre del vurde-

rer niveauet som lavt.

Flere nævner, at de oplever, at vejledning fra praktiklærer og UC-underviser er en

vigtig forudsætning for en god præstation ved prøven, mundtligt så vel som skrift-

ligt. Disse censorer beskriver, hvordan det ’skinner igennem’ i hvilket omfang, der

er sket vejledning.

Ydermere nævnes det, at kompetencemålene nogle steder tjener til en kunstig

tredeling af faget og nogle fremhæver, at det didaktiske kompetenceområde

trænges i baggrunden og andre, at relations- og klasseledelses-området skal

mere i spil.

Endelig anfører nogle censorer, at de har oplevet hold, der ikke er blevet undervist

i basal didaktik forud for deres praktik, og at det har sat et klart negativt aftryk på

de studerendes præstation ved prøven.

Konklusion

Samlet set er det censorernes vurdering, at prøven fungerer godt og er et positivt

kvalitetsløft i praktikfaget. Ligeledes vurderes det, at de studerendes praktikfag-

lige niveau er tilfredsstillende.

Men, der fremhæves en række problemfelter, som også har vist sig løbende i

praktikprøvens første år og derfor nu bør drøftes og handles på nationalt og på de

enkelte uddannelsessteder:

164

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

•

Hvordan sikres det, at praktiklæreren er klædt på til at indgå i prøven på lige

fod med underviseren? Er det et spørgsmål om tid, eller skal der evt. sættes ind

med kurser/uddannelse?

•

Hvordan ﬁndes en balance imellem prøveafholdelse på praktikskolen og en

overskuelig logistik for censor og UC-underviser?

•

Hvordan sikrer vi en sammenhængende forståelse af praktikfaget og de tre

kompetenceområder hos de studerende? Er der brug for at fokusere mere på

praktikken som ét fag?

•

Er kravene og forventningerne til de studerendes brug af materialer/empiri ved

prøven tydeligt nok beskrevet?

•

Hvordan sikres det, at prøven er praksisnær? Er video en mulighed eller er det

nødvendigt at prøveformen genovervejes mere grundlæggende?

•

Kan det forsvares, at prøven afholdes med eksaminatorer, som ikke har kend-

skab til de studerendes forløb i praktikken?

•

Er alle UC-undervisere – både de med fagfaglig og almen-pædagogisk bag-

grund – kompetente til at vejlede op til og eksaminere ved prøven i praktik?

•

Er uddannelsesforløbet organiseret således, at de studerende undervises i di-

daktik i forbindelse med, at de skal i praktik?

Se desuden afsnittet om

Årets tema 4 – praktik

i denne årsberetning.

165

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

166

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Samfundsfag

Rune Riberholt

Censorkorps

I perioden 1. september 2016 – 31. august 2017 har der været 32 prøveforløb i un-

dervisningsfaget samfundsfag og 13 prøveforløb i professionsbacheloreksamen

tilknyttet samfundsfag. 23 af de i alt 61 beskikkede censorer er blevet anvendt.

Eksterne censorer har været overrepræsenteret og har stået for halvdelen af prø-

veforløbene. Kun en tredjedel af censorerne været aktive i prøveperioden, men er

til gengæld blevet allokeret ﬂere gange. Censorkorpset er blevet udvidet med to

censorer i 2017 og har kunne matche behovet for allokering. Der har kun været

brug for én ad hoc beskikkelse til én professionsbacheloreksamen. Af de i alt 45

prøveforløb har der været 42 karakterindberetninger, som danner grundlag for

beretningen.

Forholdet mellem interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

38 (62,3%)

23 (37,7%)

Forholdet mellem kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

18 (29,5%)

43 (70,5%)

Allokeringer:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

38 (62,3%)

23 (37,7%)

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

-29

1,6%

30-39

8,2%

40-49

37,7%

50-59

14,8%

60-69

37,7%

Total

100,0%

167

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Statistik på årets prøver i undervisningsfag

I sammenligning med 2016, hvor LU07 ikke var fuldt udfaset, er antallet af afholdte

eksaminer steget 11 pct.

Der er i år afholdt 398 eksaminer. Efter at karaktergennemsnittet faldt fra 7,7 i 2015

til 7,1 i 2016, er det igen oppe på 7,6. Forklaringen skal ﬁndes i, at dumpeprocenten

nu er normaliseret og faldet fra 6,4 til 4 pct. af de studerende, og at 19,6 pct. har

fået 12 i forhold til 13,7 pct. i 2016.

Det tyder på, at underviserne har vænnet sig til den nye prøveform, og at de stude-

rende i 2017 i sammenligning med 2016 går bedre forberedt til eksamen.

Det viser dog også, at hyppige skift i prøveformen har konsekvenser for de stu-

derendes resultat, hvilket bør tages med i overvejelserne ved ændringer af prø-

veformerne.

Karakterfordeling samfundsfag:

Antal prøver: 32

Antal karakterindberetninger: 31

Karakter

Antal

-3

1,0%

3,0%

7,3%

111

103

19,6%

Total

398

100,0%

15,3% 27,9% 25,9%

Gennemsnit: 7,62

168

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Karakterstatistik samfundsfag:

120

100

-3

Prøveforløb

Der er generel tilfredshed med selve prøven.

En censor er utilfreds med, at faget har fået skiftet den skriftlige opgave ud med

15 minutters længere mundtlig eksamen, og at eksamen derfor ikke længere har

to tydeligt afgrænsede prøveformer. Andre censorer ﬁnder det positivt, at eksa-

men ikke er så opdelt mere, men fremstår som en samlet kompetencemålsprøve.

En censor ﬁnder, at eksamensformen med lodtrækning mellem ﬁre dispositioner

sikrer, at de studerende har forberedt sig i hele faget.

Samspillet

Alle censorerne er tilfredse med samarbejdet med eksaminator før og under ek-

samen. Flere censorer har været yderst positive over for eksaminatorernes evne

til at få afdækket de studerendes faglige og didaktiske viden samt deres kompe-

tencer. Der er overordnet set tilfredshed med samarbejdet med eksamensadmini-

strationen, men en del af censorerne har været udsat for kaotiske administrative

tilstande. Især ved vintereksamen og ved reeksamen i august, hvor man først

modtog relevant information få dage før eksamens afholdelse. Flere eksaminato-

rer er trådt til og har hjulpet med de administrative udfordringer.

169

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Kvalitet

En censor vil gerne have et endnu tydeligere kompetence-perspektiv. Der er sta-

dig en tendens til en vægtning af den studerendes faglige forståelse. En censor

peger på, at de fagligt svage studerende har svært ved at løse den fagdidaktiske

del af eksamen, og konsekvensen er en meget tydelig opdeling af de studerende.

Flere censorer ønsker et højere samfundsvidenskabeligt niveau. Især omkring re-

eksamen er der utilfredshed med de studerendes faglige niveau.

Årets tema

De censorer, der har kommenteret på årets tema er stort set enige om, at de stu-

derende bør kunne beherske mere faglig og fagdidaktisk teori og være skarpere

i deres begrebsanvendelse. Et usikkert fagligt sprog bliver tydeligt i en eksamen,

hvor den fagdidaktiske del skal tage udgangspunkt i en faglig samtale.

170

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

171

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

172

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Tysk

Karen Wobeser

Censorkorps

Censorkorpset i tysk består af 45 censorer: 18 interne og 27 eksterne censorer.

Heraf er 27 kvinder og 18 mænd. 4 er i alderen 30-39 år, 12 er i alderen 40-49 år, 14

i alderen 50-59 år og 15 i alderen 60-69 år.

Der har i perioden fra den 1. september 2016 til 31. august 2017 været afholdt i alt

20 prøver efter LU13. I alt 154 studerende har aﬂagt prøven. 13 censorer har været

allokeret, enkelte mere end én gang. En overvejende del af censorerne har været

eksterne.

Der har i enkelte tilfælde været prøver, som har været vanskelige at få besat.

Problemet er højst sandsynligt, at de interne censorer har prøver på egne hold, og

at det kan det være svært også at få passet et censorat ind i den korte eksamens-

periode. Men som en intern censor skriver:

Det er så vigtigt og givtigt at komme ud til sine fagkolleger som intern censor. Det

bør være en naturlig del af læreruddannelsens underviseres arbejdsportefolio –

da det i høj grad er udviklende for faget.

Professionshøjskolerne bør i deres eksamensplanlægning i højere grad have fo-

kus på dette aspekt og give beskikkede censorer tid til censorater.

Karaktererne fordeler sig på følgende måde:

Antal karakterindberetninger: 18

Karakter

Antal

-3

0,0%

1,9%

10,4%

16,2%

22,1%

31,8%

17,5%

Total

154

100,0%

Gennemsnit: 7,69

173

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Karakterstatistik tysk:

-3

Der er en minimal stigning i karaktergennemsnittet: fra 7,56 sidste år til 7,69 i år.

Sammenlignet med sidste år er karakterfordelingen lidt anderledes: en del færre

har i år fået karakteren 00 og karakteren 7, lidt ﬂere har fået karakteren 10 og lidt

færre 12. De andre karakterer ligger på et ret stabilt niveau.

Prøveforløb

Spørgsmålet i forbindelse med prøveforløbet handler om vurderingen af det sam-

lede eksamensforløb i lyset af Bekendtgørelsen og Studieordningen, herunder

formålene for uddannelsen som helhed.

Prøveforløbet vurderes næsten udelukkende som tilfredsstillende.

Tre censorer udtrykker dog forskellige forbehold, der handler om den samlede

karakter samt prøvens længde:

I en del tilfælde er det uhensigtsmæssigt, at der ikke er en separat vurdering af

mundtlige og skriftlige kompetencer, men kun én samlet karakter.

Eksamen fungerede godt, men 30 minutter er ikke lang tid til den individuelle prøve,

når både den mundtlige og skriftlige prøve skal vurderes, og den studerende skal

174

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

præsentere sit performative element samt have en tilbagemelding på karakteren.

Det fungerer væsentligt bedre ved gruppeeksamenerne.

Der er til eksamen stadig meget kort tid til at bedømme en tysklærers samlede

faglighed. Hvis de studerende er velforberedte i deres mundtlige oplæg, kommer

man omkring meget på de ca. 25 min og kan diskutere nogle ting i dybden. Er de

ikke det, er det svært at få foldet særlig mange temaer ud.

En censor vurderer forløbet som inspirerende og uddyber:

Selve prøvens oplæg, som de studerende skulle fremstille, var inspirerende, da de

meget tydeligt afspejlede den praksis de studerende står i.

En anden censor uddyber et særligt forhold ved de studerendes fremlæggelser:

De ﬂeste studerende havde ved denne eksamen visuelle fremstillinger af deres

emner med som grundlag for samtalen. Det hjælper de studerende utrolig meget

til at være præcise og strukturerede i deres kommunikation med eksaminator og

censor.

Samspillet

I censorernes overvejende tilfredse tilbagemeldinger på samspillet før og under

prøven er der fokus på mange positive forhold:

God kommunikation; professionelt samarbejde; veltilrettelagt prøve; imødekom-

mende, venlig og konstruktiv stemning.

En del censorer fremhæver, at de har fået god information og hjælp fra admini-

strationen. Andre fremhæver negative forhold i forbindelse med WISEﬂow:

Administration af dokumenter i WISEﬂow er under al kritik. Jeg måtte åbne 6 for-

skellige ﬂows for at få rede på de nødvendige dokumenter. Uklart hvad der var

hvad. Ikke alle studerende skriver navn på egne produkter.

175

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

En anden censor fremhæver noget lignende:

Filerne skal have de studerendes navn – ikke bare studienummer. Svært for cen-

sor at navigere mellem de mange unavngivne ﬁler.

Uddannelsens kvalitet

I denne kategori skal censor vurdere niveauet, skriftligt såvel som mundtligt, form

såvel som indhold.

Der er både positive og kritiske bemærkninger. Nogle censorer fremhæver et højt

teoretisk niveau og studerende med velfunderede mundtlige og skriftlige sprog-

kundskaber. En censor skriver om

ambitiøse studerende der allerede havde ud-

viklet en egentlig professionsidentitet som tysklærere.

Andre mener, at en uddannelse på 30 ECTS-point er for lidt.

En censor skriver:

Uddannelsen i dens nuværende form gør det for langt de ﬂeste studerende ikke

muligt at opnå en tilfredsstillende faglig kvalitet. De 30 ECTS, der er til rådighed,

er langt fra nok.

To yderligere bemærkninger:

Det er et udhulet, fagligt grundlag, man sender lærere ud i skolen med i dag.

Der ligger et stort fagligt pres på undervisere og studerende i forbindelse med

at opfylde de mange krævende kompetencemål i løbet af et studium på 30 ECTS-

points.

Nogle censorer har fokus på, at studerende med mere spinkle sprogkundskaber

ikke kan nå at blive stærke sprogbrugere i løbet af studiet, selvom der, som en

censor understreger, gøres ufattelig meget fra

undervisernes side for at bringe de

studerende op på et hæderligt niveau både sprogligt og fagdidaktisk.

176

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

En censor påpeger, at studerende i de komprimerede kompetenceløftsforløb ofte

er fagligt ekstra udfordrede, og at et sådant forløb kan have særdeles svært ved

at løfte opgaven.

Der tegnes i tilbagemeldingerne fra censorerne et billede af studerende med

forskellige udgangspunkter: nogle studerende kommer med solide sproglige for-

kundskaber, mens andre skal opbygge dem i løbet af et studieforløb, der dertil er

for kort. For at sikre uddannelsens kvalitet anbefales der gennemgående mere tid

til at lære grundkompetencer i faget.

Nogle censorer fremhæver god kobling mellem teori og praksis under prøven.

En censor skriver, at de studerende i studiet tydeligt havde lært

at vurdere og

forandre egen praksis.

Andre efterlyser en styrkelse af det performative element. En censor skriver:

Det bør være en demonstration af evnen til at omsætte aspekter af det teoretiske

oplæg til konkret praksis. En anden censor noterer: De studerende bør have af-

prøvet deres ideer i praksis.

Nogle censorer kommenterer fordele og ulemper ved den skriftlige prøve:

Den skriftlige prøve i elevstilsanalyse har skærpet de studerendes sprog og struk-

turelle forståelse af sprog og sprogbrug i forhold til, hvor skarpe de var tidligere,

og jeg opfatter disciplinen som noget, der faktisk i al nedskæringen af faget, har

højnet de studerendes deklarative viden om sprog.

Andre kommentarer handler om den skriftlige prøves 2. del:

Den skriftlige prøve i det fagdidaktiske stof giver de studerende god mulighed for

at reﬂektere fagdidaktisk. Genren har de sidste år været et brev til en kollega og er

lidt ved at stivne i den form. Idéen er god, da man derfor taler til et fagmenneske,

men den kan nok ikke køre for evigt – det skulle da være, hvis man decideret vil

177

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

have, at de studerende forbereder sig præcis dertil for at skærpe præcis denne

slags kommunikation om deres fag.

En anden censor skriver:

Jeg synes at sammenblanding af brevkommunikation og indsigt i sprogdidaktik er

særdeles uhensigtsmæssig og upræcis.

Årets tema: De studerendes kompetencer inden for henholdsvis fagets

vidensgrundlag og faglige teori

De censorer, der svarer på dette spørgsmål, noterer overvejende ’tilfredsstillen-

de’. Dog er der også kritiske kommentarer:

Tilfredsstillende – men med modiﬁkationer. En halv times prøve er ikke lang tid til

at komme i dybden teoretisk.

Min vurdering ’Tilfredsstillende’ er set i forhold til tyskfagets ringe omfang. Ser

man det absolut, er de studerendes kompetencer ikke

tilfredsstillende.

Sammenfatning og anbefalinger

For at sikre uddannelsens kvalitet anbefales der gennemgående mere tid til at

lære grundkompetencer i faget.

De praksisnære undervisningsforslag skal fortsat opkvaliﬁceres og bør optimalt

set være afprøvet i en folkeskoleundervisning.

Gruppeprøver kan være en anbefaling som et svar på tidspresset under den korte

prøve og give de studerende mere tid til faglig dybde og bredde.

Den nationale faggruppe i tysk kan med fordel gentænke genremuligheder i den

skriftlige prøvedel 2.

178

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Professionshøjskolerne bør i deres eksamensplanlægning i højere grad give be-

skikkede censorer tid til censorater.

179

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

180

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Censorformænd for fagene

Bachelorprojekt

Fie Høyrup

E: ﬁ[email protected]

T: 4189 7644

UCC

Humletorvet 3

1799 København V

Billedkunst

Henrik Marxen

E: [email protected]

T: 2627 4179

Kongebrovej 43

5500 Middelfart

Biologi

Frank Jensen

E: [email protected]

T: 2618 4410

Toldbodvej 10, Snoghøj

7000 Fredericia

Dansk

Niels Mølgaard

E: [email protected]

T: 6160 2368

Sølystvej 29

8660 Skanderborg

Engelsk

Karsten Gramkow

E: [email protected]

T: 2868 9649

Hassel Allé 4, st.

9000 Aalborg

Fransk

Annette Søndergaard Gregersen

E: [email protected]

T: 5665 4460

Salbyvej 17

4700 Køge

Fysik/kemi

Lars Henrik Jørgensen

E: [email protected]

T: 7266 5047 / 2081 3048

Ægirsvej 20

6100 Haderslev

Geograﬁ

Poul Kristensen

E: [email protected]

T: 6534 2110 / 2044 5304

Stavrevej 23

5300 Kerteminde

181

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Historie

Rune Christiansen

E: [email protected]

T: 2690 0023

Bjerggade 20

6000 Kolding

Håndværk og design

Bolette Kremmer Hansen

E: [email protected]

T: 5163 2673

Steenstrups Alle 3, 4. th

1924 Frederiksberg C

Idræt

Torben Vandet

E: [email protected]

T: 7269 0602 / 7269 3000

Bundgårdsvej 13

9000 Ålborg C

Kristendomskundskab/religion

Hans Krab Koed

E: [email protected]

T: 7544 6444 / 7266 3071

Christiansholm

Christiansholmsvej 2, Fovslet

6580 Vamdrup

Lærerens grundfaglighed.

Hovedområde 1: Pædagogik og

lærerfaglighed

Benedikte Vilslev Petersen

E: [email protected]

T: 2241 7761

Montanagade 10

8000 Århus C

Lærerens grundfaglighed.

Hovedområde 2: Almen dannelse,

kristendom, livsoplysning,

medborgerskab (KLM)

Lakshmi Sigurdsson

E: [email protected]

T: 5092 2334

Gl Kalkbrænderi Vej 41, 4 tv

2100 København Ø

Madkundskab

Kirsten Jensen

E: [email protected]

T: 7568 3210 / 2539 3177

Hovedvejen 24 B, Hjarnø

7130 Juelsminde

Matematik

Arne Mogensen

E: [email protected]

T: 8755 1752

Ved Stranden 103

8250 Egå

182

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Musik

Erik Heiberg Lyhne

E: [email protected]

T: 2897 7330/ 86158030

Jacob Adelborgs Allé 4 B

8240 Risskov

Natur/teknologi

Jens Jakob Ellebæk

E: [email protected]

T: 7266 5041

Lyngbakken 10

7100 Vejle

Praktik

Niels Tange

E: [email protected]

T: 2421 3809

Rugtorvet 17

8543 Hornslet

Samfundsfag

Rune Riberholt

E: [email protected]

T: 5614 4999 / 5163 2694

Stjernevænget 7

2680 Solrød Strand

Tysk

Karen Wobeser

E: [email protected]

T: 9892 4694 / 2892 4696

Ø. Grønningvej 16

7870 Roslev

183

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Ansvarshavende: Hans Krab Koed

Redaktør: Hans Krab Koed, Benedikte Vilslev Petersen og Jette Alsing Møller

Graﬁsk produktion: Hedda Bank

Foto: Colourbox samt privat

Tryk: Rosendahls a/s

Udgivelse: Censorformandskabet for Læreruddannelsen 2017

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 20: Publikation: Årsberetning 2017 fra Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Censorformandskabet for Læreruddannelsen

Lembckesvej 7, 6100 Haderslev

Telefon 7266 5160

Mail [email protected]

www.laerercensor.dk

Censorformand Hans Krab Koed

Telefon 7544 6444 / 7266 3071

Mail [email protected]