Ligningslovens §33a og udadgående mobilitet for universitetsansatte
forskere
Udadgående mobilitet for danske universitetsansatte forskere er forbundet med
skattemæssige udfordringer, der kan virke hæmmende på den eksterne mobilitet.
Skattemæssige lempelser i forbindelse med udenlandsophold er centralt, fx hvis
man rejser som familie og evt. må kompensere for tabt indkomst hos en
medfølgende ægtefælle samt potentielt øgede leveomkostninger et nyt sted.
Efter ligningslovens §33a kan en medarbejder få skattenedsættelse for løn optjent
ved arbejde i udlandet på en varighed af seks måneder eller mere. For at få
skattelempelse efter ligningslovens §33a er det en betingelse, at lønnen er aftalt
individuelt under hensyntagen til skattefritagelse/lempelse, eller at det i den
kollektive overenskomst, som regulerer ansættelsesforholdet, udtrykkeligt
fremgår, at der kan aftales individuelle lønvilkår under udstationering. En sådan
bestemmelse er endnu ikke blevet forhandlet i AC overenskomsten eller andre
overenskomster, som universiteternes personalegrupper er ansat under.
AC overenskomsten forhandles mellem AC og Moderniseringsstyrelsen ved de
løbende overenskomstforhandlinger. Emnet har været berørt ved
forhandlingerne i 2011 og 2013 og med aftale om, at parterne
”viderefører
drøftelserne”.
Danmarks Frie Forskningsfond har været i kontakt med ministeriet, AC og
Danske Universiteter i sagen, hvor sagen møder forståelse. AC vil gerne medvirke
til en kollektiv aftale efter ligningslovens §33a for forskere og andre
medlemsgrupper, som i forbindelse med deres beskæftigelse opholder sig i
længere tid i udlandet, og har bragt det op i Moderniseringsstyrelsen igen.
Hidtil har Moderniseringsstyrelsen kun været indstillet på at medvirke i
drøftelser, hvor der skulle ske nedsættelse af løn, pension mm, som fuldt ud
modsvarede skattefritagelsen. Der har også været uenighed om, hvorvidt
arbejdsgiver skal bære risikoen for, at betingelserne for skattefritagelse
bortfalder, eksempelvis hvis udlandsopholdet afkortes som følge af sygdom.
Det bemærkes, at Skat siden 2010 har skærpet sin praksis over for kravet om
individuelle løn- og ansættelsesvilkår som betingelse for en skattelempelse.
Skattereglerne indebærer således en diskriminering af universitetsansatte
forskere i forhold til privatansatte forskere. Der er ifølge Skats hjemmeside i
princippet en mulighed for, at statsansatte kan ansættes på individuel kontrakt,
men universiteterne oplever ikke reelt at kunne bruge denne mulighed. Den er
samtidigt, selv hvis den var brugbar, ret restriktiv.