UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 158
Offentligt

Justering af

engelsksprogede

uddannelser

August 2018

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

Udgivet af

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel.: 3392 9700

[email protected]

www.ufm.dk

Forsidefoto

Shutterstock

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af

engelsksprogede

uddannelser

August 2018

Justering af engelsksprogede uddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

Indhold

Justering af engelsksprogede uddannelser

Rimelig balance mellem udbud af uddannelser og arbejdsmarked

Stort potentiale i en rimelig balance

Internationale studerendes økonomiske bidrag til det danske

samfund

Overblik over engelsksprogede studerende i Danmark

De engelsksprogede uddannelser i uddannelsesperspektiv

De engelsksprogede uddannelser i arbejdsmarkedsperspektiv

Tilpasning af optaget på engelsksprogede universitets- og

diplomingeniøruddannelser

Supplerende initiativer

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

Justering af

engelsksprogede

uddannelser

Danmark har en lang tradition for at være et åbent land, hvor det er attraktivt studere.

Vi har et velfungerende videregående uddannelsessystem med gratis uddannelse og

SU. Et stigende udbud af engelsksprogede uddannelser og kurser har gjort det muligt for

flere internationale studerende at læse en hel uddannelse i Danmark. Der er nu behov for

at se på, om vi har fundet den rette balance i forhold til internationale studerende.

Kombinationen af unionsborgeres ret til fri bevægelighed og gratis uddannelse og SU i

Danmark har medført, at stadig flere engelsksprogede studerende er kommet til Dan-

mark for at tage en videregående uddannelse. Antallet af engelsksprogede studerende

er steget fra ca. 7.500 i 2004 til ca. 22.100 i 2016 på tværs af de videregående uddan-

nelser

. Optaget er primært steget på erhvervsakademiuddannelserne og på universite-

ternes kandidatuddannelser. De studerende modtager en gratis uddannelse og har ad-

gang til SU, hvilket en stor del af de studerende benytter sig af.

Analyser fra 2017 af de engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og profes-

sionshøjskoler viste, at engelsksprogede studerende på en række uddannelser hurtigt

forlod Danmark, og at de der blev havde en lav beskæftigelse. På mange engelskspro-

gede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser var der samtidig en meget

lille andel af danske studerende.

I lyset at denne udvikling traf uddannelses- og forskningsministeren i 2017, i forståelse

med erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, beslutning om at reducere opta-

get på udvalgte uddannelser med ca. 25 pct. i 2017. Erhvervsakademier og professions-

højskoler har reduceret tilgangen af studerende på de engelsksprogede uddannelser

med knapt 28 pct. i forhold til tilgangen i 2015 svarende til knapt 1.700 studiepladser.

Det blev i forlængelse heraf besluttet at se nærmere på hele det videregående uddan-

nelsessystem.

Studerende, der vælger at tage en uddannelse i Danmark forventes både at bidrage til

uddannelsessystemet undervejs i deres uddannelse og på arbejdsmarkedet efterføl-

gende. Det er ikke rimeligt, at en så stor del af de engelsksprogede studerende, der gen-

nemfører en uddannelse og eventuelt får SU, rejser hjem igen efter endt uddannelse og

således ikke bidrager til vækst og velstand i det danske samfund.

De samlede analyser foreligger nu og regeringen tager samtidig nogle nye initiativer i

forhold til universitets- og diplomingeniøruddannelserne.

Det bemærkes, at der i denne sammenhæng er tale om studerende, der gennemfører en hel uddannelse i Danmark

(full-degree-studerende) og som ikke er danske eller nordiske statsborgere og som ikke tidligere har gennemført en

uddannelse (grundskole eller ungdomsuddannelse i Danmark). Studerende på udveksling indgår ikke.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

Rimelig balance mellem udbud af uddannelser og arbejdsmarked

Der er behov for en rimelig balance mellem antallet af studiepladser på de engelskspro-

gede videregående uddannelser og dimittendernes overgang til det danske arbejdsmar-

ked efterfølgende.

Trods behovet for balance skal Danmark fortsat skal være en del af et internationalt

uddannelsessamarbejde på de videregående uddannelser, og Danmark bakker fuldt ud

op om de politiske intentioner bag uddannelsessamarbejdet inden for rammerne af Nor-

disk Ministerråd, EU og Bologna-samarbejdet.

Engelsksprogede uddannelser er en naturlig del af det videregående uddannelsessy-

stem i dag. Uddannelserne er med til at tiltrække talentfulde studerende fra udlandet og

de engelsksprogede studerende er på nogle områder en vigtig ressource på arbejdsmar-

kedet, når studierne er færdige.

Meget viden og forskning distribueres i dag på engelsk. De engelsksprogede kandidat-

uddannelser kan også fungere som indslusningskanal for talentfulde internationale stu-

derende, der overvejer en ph.d.-uddannelse og efterfølgende forskningskarriere i Dan-

mark. Udenlandske forskere og undervisere bidrager til kvaliteten i uddannelserne og

understøtter, at danske studerende får internationalt udsyn i forhold til deres specifikke

faglighed. Samtidig bidrager højt kvalificerede engelsksprogede studerende positivt til

den faglige kvalitet på uddannelserne, så danske studerende, undervisere og forskere

får et internationalt udsyn, ligesom mulighederne for udvekslingsaftaler og udbud af

fælles uddannelser med udenlandske institutioner understøttes.

Højt kvalificerede engelsksprogede studerende, der bliver i Danmark, bidrager til det

danske arbejdsmarked og understøtter, at der er tilstrækkeligt med kvalificeret ar-

bejdskraft. Det er særlig vigtigt på områder, hvor der er efterspørgsel på engelskspro-

gede faglige kompetencer og på områder, hvor der i Danmark mangler højtkvalificeret

arbejdskraft.

Stort potentiale i en rimelig balance

Internationale studerende skønnes i gennemsnit at være en god forretning for Danmark.

Men de kan blive en endnu større gevinst for os både på uddannelserne og på arbejds-

markedet. Det kræver en fornuftig balance mellem udbuddet af uddannelser og studie-

pladser på de engelsksprogede uddannelser og efterspørgslen på det danske arbejds-

marked. Det forudsætter et passende optag og høj kvalitet på uddannelserne. Der kan

også være grund til at overveje, om der er tilstrækkeligt gode argumenter for en række

af de engelsksprogede uddannelser, vi har i dag. Både ud fra uddannelsesfaglige hensyn

og ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv.

Det er regeringens ambition, at Danmark fortsat skal være et attraktivt uddannelses-

land for studerende fra hele verden - ikke mindst for de dygtigste. Men der er behov for

at skabe en rimelig balance, så flere af de studerende, der kommer til landet og får ad-

gang til det danske uddannelsessystem også bidrager til samfundet efterfølgende.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

Justering på engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser

Regeringen ønsker at reducere tilgangen til engelsksprogede universitets- og di-

plomingeniøruddannelser i størrelsesordenen 1.000-1.200 personer.

Reduktionen skal ske på uddannelser, hvor en stor andel af de engelskspro-

gede studerende forlader landet hurtigt og dermed ikke bidrager på det

danske arbejdsmarked.

Der er beregnet et måltal for reduktion i antallet af studiepladser på 6 ud af

8 universiteter og professionshøjskolen VIA University College.

Måltallene er baseret på beregninger af de engelsksprogede dimittenders

beskæftigelse og er afsæt for en dialog med de berørte uddannelsesinstitu-

tioner om, hvordan der kan skabes en rimelig balance i antal studiepladser

på engelsksprogede uddannelser og den efterfølgende overgang til arbejds-

markedet.

Justeringer foretages som udgangspunkt fra og med optaget 2019.

Regeringen vil samtidig styrke engelsksprogede uddannelser ved de videregående

uddannelsesinstitutioner gennem fire initiativer:

−

Skærpet relevanskriterium i godkendelse af nye engelsksprogede uddannelser

Øget fokus på tilbud om sprogundervisning til ansatte

Dansk som levende fag- og formidlingssprog på universiteterne

Fokus på engelsksprogede uddannelser i forbindelse med tilsyn på alle de videre-

gående uddannelser.

Modellen for reduktionen og de fire supplerende initiativer er uddybet på side 13-15.

Engelsksprogede studerende

I 2018 var der 399 engelsksprogede udbud på de danske videregående uddannel-

sesinstitutioner, og udbuddene udgjorde 28 pct. af de samlede 1.419 uddannel-

sesudbud.

Det har frem til 2017 ikke være muligt at opgøre

engelsksprogede udbud,

baseret

på individbaserede data, hvorfor der i den registerbaserede analyse, der bl.a. dan-

ner afsæt for tiltagene beskrevet her, er taget udgangspunkt i

engelsksprogede

studerende.

Engelsksprogede studerende er defineret som studerende, som ikke er danske el-

ler nordiske statsborgere, og som ikke tidligere har gennemført en uddannelse

(grundskole eller ungdomsuddannelse) i Danmark.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet har som baggrund for tiltagene gennemført to

analyser

Den ene analyse undersøger, hvordan internationale studerende mere generelt påvirker

de offentlige indtægter og udgifter. Internationale studerende er en bred betegnelse for

de udenlandske statsborgere, der kommer til Danmark for at læse. Den anden analyse

belyser arbejdsmarkedsstatus for engelsksprogede studerende efter endt uddannelse

på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner. I det følgende gengives hoved-

konklusionerne fra analyserne.

Internationale studerendes økonomiske bidrag til det danske samfund

På baggrund af oplysninger om offentlige indtægter og udgifter har Uddannelses- og

Forskningsministeriet skønnet over de internationale studerendes bidrag til de offent-

lige finanser. Beregningerne inkluderer stort set samtlige offentlige indtægter og udgif-

ter. Det vil sige bl.a. indtægter fra indkomstskatter, moms og øvrige afgifter samt udgif-

ter til uddannelse og SU.

Ca. 30 pct. af de internationale studerende, der startede på deres studium i løbet af pe-

rioden 2004 til 2007

skønnes at bidrage positivt til de offentlige finanser over et livs-

forløb. Derimod har ca. 70 pct. et skønnet negativt nettobidrag. De skønnede nettobi-

drag afspejler, at omkring halvdelen af de internationale studerende er udvandret fra

Danmark fem år efter studiestart. Derudover fortsætter en højere andel af de internati-

onale studerende i uddannelsessystemet sammenlignet med danske studerende.

Ca. hver fjerde internationale studerende på henholdsvis erhvervsakademi- og profes-

sionsbacheloruddannelserne skønnes at give et positivt nettobidrag til de offentlige fi-

nanser. På kandidatuddannelserne er det lidt flere end hver tredje, der skønnes at give

et positivt nettobidrag, jf. tabel 1. Samlet set skønnes de internationale studerende at

bidrage med mellem 100.000 og 350.000 kr. pr. studerende til de offentlige finanser set

over et livsforløb. Det svarer i gennemsnit til mellem 2.000-7.500 kr. pr. studerende pr.

år fra studiestart og 50 år frem. Skønnet er behæftet med væsentlig usikkerhed.

Tabel 1

Andel af internationale studerende med studiestart fra 2004 til 2007 som skønnes at give et

positiv nettobidrag til de offentlige finanser i Danmark over et livsforløb, pct.

Andel med positive nettobidrag

pct.

Erhvervsakademiuddan-

nelser mv.

Professionsbachelor

Akademisk bachelor mv.

Kandidatuddannelser

mv.

Ca. 28

Ca. 25

Ca. 20

Ca. 37

Den væsentligste forskel på de to grupper af studerende i analyserne er, at nordiske studerende ikke er en del af de

engelsksprogede studerende, da de forventes at kunne følge dansksprogede uddannelser.

Det gennemsnitlige nettobidrag pr. international studerende er beregnet med udgangspunkt i studerende fra perioden

2004-2015 med fokus på årgangene, der startede i perioden 2004-2007. Herved følges de internationale studerendes

adfærd i op til 11 år efter studiestart. For at kunne analysere de studerende over et livsforløb (og dermed efter det 11.

år)

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

Alle internationale stu-

derende

Ca. 30

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Højbjerre Brauer Schultz’ beregninger på baggrund af regi-

sterdata fra Danmarks Statistik og Lovmodellens 33 pct. stikprøve.

De studerende, som giver et negativt nettobidrag, udrejser typisk relativt hurtigt efter

studiestart, og de når derfor ikke at tjene deres egne omkostninger ind. Gennemsnitligt

er internationale studerende, som er i Danmark mindre end 9 år efter studiestart en ne-

gativ forretning, mens internationale studerende, der bliver i længere tid, er forbundet

med et skønnet positivt nettobidrag i gennemsnit. Dette bidrag kan i nogle tilfælde ud-

gøre flere mio. kr. set over et liv, jf. figur 1. Der er dermed et stort potentiale forbundet

med internationale studerende, som fastholdes og eventuelt vælger at slå sig ned og

stifte familie i Danmark på længere sigt. Hvis udrejsetilbøjeligheden eksempelvis faldt

med en fjerdedel ville det skønnede nettobidrag vokse fra 100.000-350.000 kr. til

330.000-660.000 kr. pr. studerende over et livsforløb.

Figur 1

Skønnet akkumuleret nettobidrag til de offentlige finanser i Danmark over et helt livsforløb

for internationale studerende med studiestart 2004-2007 fordelt efter opholdstid, 1.000 kr.

og pct., 2016-priser

1.000 kr.

2.600

2.400

1.000

800

600

400

200

-200

-400

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 20+

Opholdstid (år efter studiestar

Adfærd blandt

internationale studerende

med studiestart 2004-2007

Adfærd blandt udenlandske

statsborgere med en

videregående uddannelse (målt

omkring 11 år efter endt

uddannelse)

Pct.

-2

-4

Akkumuleret nettobidrag

Andel pr. opholdsår

Anm.:

Kilde:

Det akkumulerede nettobidrag er diskonteret pba. Finansministeriets løn-korrigerede diskonte-

ringsfaktor normaliseret til 2016-niveau.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, HBS beregninger på registerdata fra Danmarks Stati-

stik og Lovmodellens 33 pct. stikprøve.

Overblik over engelsksprogede studerende i Danmark

Uddannelses- og Forskningsministeriet har kortlagt de engelsksprogede studerende

ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Analysen giver et samlet

overblik over de engelsksprogede studerende på de videregående uddannelser set i et

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

uddannelsesperspektiv

(optag, tilgang, fuldførelse) og et

arbejdsmarkedsperspektiv

(beskæftigelse, udvandring mv.) Hvor det er relevant, sammenlignes gruppen af en-

gelsksprogede studerende med de øvrige studerende.

De engelsksprogede uddannelser i uddannelsesperspektiv

Antallet af engelsksprogede studerende i Danmark er steget fra ca. 7.500 studerende i

2004 til ca. 22.100 studerende i 2016, jf. Figur 2. Andelen af engelsksprogede stude-

rende på de danske videregående uddannelser er steget fra ca. 4 pct. i 2004 til ca. 8

pct. i 2016.

Figur 2

Antal og andel engelsksprogede studerende på de videregående uddannelser, 2004-2016

Antal

25.000

Pct.

20.000

15.000

5.000

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

10.000

Engelsksprogede studerende

Engelskprogede studerende som andel af alle studerende (højre akse)

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger pba. data fra Danmarks Statistik

De engelsksprogede studerende på videregående uddannelser i Danmark studerer pri-

mært på erhvervsakademiuddannelser, top-up professionsbacheloruddannelser og uni-

versiteternes kandidatuddannelser. De fem største afsenderlande er Tyskland

, Rumæ-

nien, Litauen, Bulgarien og Polen.

Det største

antal

engelsksprogede studerende var i 2016 på universiteternes kandidat-

uddannelser med 9.919 engelsksprogede studerende svarende til 15 pct., jf. figur 3. Den

største

andel

af engelsksprogede studerende var i 2016 på top-up professionsbache-

loruddannelserne, hvor de udgjorde 32 pct.

Som følge af definitionen af engelsksprogede studerende er studerende fra det danske mindretal i Sydslesvig med i

gruppen af engelsksprogede studerende, hvilket er en medvirkende årsag til, at Tyskland er det primære afsenderland.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

Figur 3

Antal (bestand) af engelsksprogede studerende, fordelt på uddannelsestyper, og andel som

pct. af studentermasse, 2016

Antal

25.000

Pct.

20.000

15.000

5.000

Ordinære professions-

bacheloruddannelser

Erhvervsakademi-

uddannelser

Kandidatuddannelser

Top-op professions-

bacheloruddannelser

Akademiske

bacheloruddannelser

Alle

10.000

Bestand

Andel (pct.), h. akse

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger pba. data fra Danmarks Statistik

Gennemsnitstallene for de enkelte uddannelsestyper dækker over en stor variation på

tværs af uddannelsesinstitutioner. Andelen af engelsksprogede studerende i forhold til

alle studerende på top-up-uddannelserne varierer mellem 24 pct. og 59 pct. på tværs af

institutioner, jf. Figur . På erhvervsakademierne varierer andelen af engelsksprogede

studerende fra 10 pct. til 40 pct., og på tværs af de otte universiteters kandidatuddan-

nelser varierer andelen af engelsksprogede studerende fra 8 pct. til 36 pct., jf. figur 4.

Variationen er endnu større på uddannelsesniveau.

Figur 4

Forskelle i andele af engelsksprogede studerende ift. øvrige ved uddannelsesinstitutionerne,

pct., 2016

Pct.

100

Pct.

100

Erhvervsakademi-

uddannelser

Professions-

bachelor

Top-op professions-

bachelor

Akademisk

bachelor

Kandidat-

uddannelser

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger pba. data fra Danmarks Statistik

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

De engelsksprogede uddannelser i arbejdsmarkedsperspektiv

34 pct. af de engelsksprogede studerende, der dimitterede fra kandidatuddannelserne i

2014, var i beskæftigelse i 2016. Det svarer til 764 personer. Dimittender fra universite-

ternes kandidatuddannelser er i størst omfang i beskæftigelse, og er samtidig den

gruppe, der har det højeste skønnede nettobidrag. Engelsksprogede dimittender fra

kandidatuddannelserne har samtidig en høj udvandringstilbøjelighed, idet 42 pct. af di-

mittenderne fra 2014 var udrejst i 2016. Arbejdsmarkedsstatus to år efter dimission for

engelsksprogede dimittender på alle uddannelsestyper fra 2014 fremgår af figur 5 og

figur 6.

Figur 5

Arbejdsmarkedsstatus to år efter dimission,

dimittender 2014, pct.

Pct.

100

Top-up prof.-bach.-udd.

Ord. prof.-bach.-udd.

Erh.-akad.-udd.

Kandidat-udd.

Pct.

100

1.000

500

Top-up prof.-bach.-udd.

Ord. prof.-bach.-udd.

Erh.-akad.-udd.

Kandidat-udd.

500

1.000

Figur 6

Arbejdsmarkedsstatus to år efter dimission,

dimittender 2014, antal

Antal

2.500

2.000

1.500

Antal

2.500

2.000

1.500

Beskæftiget

Ikke i befolkning

Udenfor arbejdsstyrken

Ledig

I uddannelse

Beskæftiget

Ikke i befolkning

Udenfor arbejdsstyrken

Ledig

I uddannelse

Anm.:

Kilde:

Antallet af engelsksprogede dimittender er fra universiteternes kandidatuddannelser (2.247),

efterfulgt af erhvervsakademiuddannelserne (1.349), ordinære professionsbacheloruddannelser

(830) og top-up professionsbacheloruddannelserne (679). 486 dimittender fra akademiske ba-

cheloruddannelser er udeladt af figurerne, da akademiske bachelorer generelt i meget lav grad

finder beskæftigelse på baggrund af en afsluttet bacheloruddannelse. Andelen af engelskspro-

gede dimittender fra de akademiske bacheloruddannelser, der fortsætter på en kandidatuddan-

nelse i Danmark er 54 pct. Andelen for dansksprogede er 85 pct. ”Uden for arbejdsstyrken”

dækker som udgangspunkt over personer på orlov, sygdomsramte mv., men i relation til en-

gelsksprogede studerende kan det også være udrejste, hvis status som udrejste endnu ikke er

registreret. Personer, der er i gang med en ph.d.-uddannelse indgår i kategorien ”beskæftiget”.

Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. data fra Danmarks Statistik

Gennemsnitstallene dækker over stor variation i adfærden blandt de engelsksprogede

dimittender, jf. figur 7. Figuren viser spredningen inden for hver enkelt uddannelsestype

på parametrene beskæftigelse, ledig, ikke i befolkning (udrejst), i uddannelse og uden for

arbejdsstyrken.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

Figur 7

Arbejdsmarkedsstatus, dimittender 2014, fordelt på uddannelsestyper og institutioner, pct.

Pct

Pct.

100

Beskæftiget

I uddannelse

Ikke i befolkning

Ledig

Udenfor arbejdsstyrken

100

Erhvervsakademiuddannelser

Professionsbacheloruddannelser

Top-op-uddannelser

Kandidatuddannelser

Anm.: Se figur 6.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. data fra Danmarks Statistik.

På

erhvervsakademierne

var 24 pct. af de engelsksprogede dimittender fra 2014 i gen-

nemsnit udrejst efter to år, hvilket dækker over andele af udvandrede på mellem 13 pct.

og 44 pct. fra erhvervsakademierne. 46 pct. af de engelsksprogede dimittender fort-

sætter i videre uddannelse, typisk en top-up professionsbacheloruddannelse. På tværs

af erhvervsakademierne er denne andel mellem 32 og 55 pct. I gennemsnit var 19 pct. af

de engelsksprogede dimittender ledige eller uden for arbejdsstyrken to år efter endt

uddannelse.

På

top-up professionsbacheloruddannelserne

var 29 pct. i gennemsnit udrejst efter to

år, hvilket dækker over andele af udvandrede på mellem 16 pct. og 58 pct. på tværs af

institutionerne. 28 pct. af dimittenderne var i beskæftigelse to år efter dimission. Dette

spænder på institutionsniveau over andele på mellem 11 pct. og 48 pct.

På

universiteternes kandidatuddannelser

var 42 pct. i gennemsnit udvandret efter to

år, hvilket dækker over andele af udvandrede på mellem 15 pct. og 52 pct. fra de otte

universiteter. Andelen af beskæftigede var 34 pct., hvilket dækker over en variation

mellem 26 og 49 pct.

Tilpasning af optaget på engelsksprogede universitets- og

diplomingeniøruddannelser

Analyserne peger på, at det er en stor gevinst, hvis de engelsksprogede studerende,

som kommer til Danmark for at tage en uddannelse, i højere grad kommer i beskæfti-

gelse. Vi kan naturligvis ikke på forhånd vide, hvilke engelsksprogede studerende, der

vælger at blive efter studierne, men vi kan identificere uddannelser, hvor balancen i dag

er skæv. Med udgangspunkt i en model, der reducerer tilgangen af studerende på de

uddannelser, der har en lav beskæftigelse, kan der skabes en rimelig balance mellem

optag og den efterfølgende overgang til det danske arbejdsmarked.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

Regeringen vil i dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner justere optaget

på engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser, hvor balancen mellem

optag og overgangen til beskæftigelse efter studierne er skæv.

Udgangspunktet er en nuanceret og ’håndholdt’ model for justering i antallet af studie-

pladser på engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser, jf. indlednin-

gen. I modellen udregnes beskæftigelsen som antallet af beskæftigede engelskspro-

gede dimittender fra 2014 ud af alle fuldførte engelsksprogede dimittender eksklusiv

personer, som går videre i uddannelse.

��æ��

��

��,

��æ��

�� å��

��

Dimittendbeskæftigelsesgrad =

Problemstillingen er ikke mulig at håndtere inden for rammerne af den eksisterende le-

dighedsbaserede dimensioneringsmodel, som i efteråret 2014 blev indført for optaget

på en række videregående uddannelser på universiteterne, professionshøjskolerne og

erhvervsakademierne. Der er ikke i dag datamæssigt grundlag for at skelne mellem

dansk- og engelsksprogede uddannelser i institutionernes registreringer, men det for-

ventes på sigt at andelen af engelsksprogede studerende, der fastholdes i Danmark ef-

ter studierne, kan indgå som element i den ledighedsbaserede dimensionering. Det vi-

dere arbejde med en konkret model fastlægges i forbindelse med opfølgningen på eva-

lueringen af dimensioneringsmodellen i løbet af 2018.

Tilpasningen i optaget skal ses i tæt sammenhæng med de aktiviteter, institutionerne

gennemfører i forhold til at fastholde internationale dimittender, da disse er en væsent-

lig forudsætning for at indfri ambitionen om, at flere dimittender bliver i Danmark efter

endt uddannelse og finder vej til det danske arbejdsmarked.

Supplerende initiativer

Regeringen vil sideløbende med justeringen i optaget af engelsksprogede studerende

på de videregående uddannelser arbejde for at gennemføre supplerende initiativer, der

skal bidrage til en rimelig balance i optaget af engelsksprogede studerende på tværs af

de videregående uddannelser.

Der er allerede taget skridt i forhold til at øge kvaliteten. Fra sommeren 2018 træder en

ændring af adgangsbekendtgørelsen til erhvervsakademi- og professionsbachelorud-

dannelser i kraft, hvor det præciseres, at udenlandske studerende skal have engelsk B-

niveau enten gennem enkeltfag, TOEFL med testscore på mindst 83, IELTS med test-

score på mindst 6,5 eller anden tilsvarende test, som institutionen anerkender.

Derudover foreslås følgende fire initiativer:

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Justering af engelsksprogede uddannelser, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Justering af engelsksprogede uddannelser

Skærpet relevanskriterium i godkendelse af nye engelsksprogede uddannelser

En væsentlig forudsætning for, at der kan skabes en rimelig balance mellem optaget på

engelsksprogede uddannelser og studerendes overgang til beskæftigelse i Danmark er,

at engelsksprogede uddannelser er relevante for det danske arbejdsmarked. Regerin-

gen vil derfor indføre et skærpet relevanskriterium i forbindelse med prækvalifikation af

engelsksprogede udbud på erhvervsakademier, professionsbachelor- og universitets-

uddannelser. I dette skal indgå en vurdering af, om der er et behov for uddannelsen, som

ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af et udbud på dansk.

Kriteriet indarbejdes i akkrediteringsbekendtgørelsen og anvendes som grundlag for

Det Rådgivende Udvalg for Vurdering af Udbud af videregående uddannelsers (RUVU)

vurdering ved prækvalifikationsansøgninger.

Øget fokus på tilbud om sprogundervisning til ansatte

En væsentlig forudsætning for høj kvalitet i uddannelserne er, at alle undervisere har de

nødvendige forudsætninger for at kunne undervise – og undervise godt – på engelsk.

Regeringen ønsker, at alle institutioner, der udbyder kurser på engelsk, eller hvor uden-

landske forskere varetager undervisning, skal tilbyde deres medarbejdere relevant og

målrettet sprogundervisning i både dansk og engelsk i arbejdstiden.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at der indledes med en afdækning af behovet, og hvor-

vidt dette er forskelligt på tværs af institutionstyper.

Dansk som levende fag- og formidlingssprog på universiteterne

Udviklingen i antallet af engelsksprogede udbud hænger på universiteterne sammen

med udviklingen i engelsk som et stadig mere dominerende forskningssprog, særligt in-

den for visse hovedområder. Denne tendens giver en række positive effekter fsva. mu-

lighed for tiltrækning af internationale topforskere, publicering og citationer i internati-

onalt anerkendte publikationer mv.

Udviklingen kan imidlertid også give anledning til bekymring for, om universiteterne og

deres kandidater afsondres fra det omgivende danske samfund og om dansk også i

fremtiden vil fungere som et levende fag- og formidlingssprog.

Regeringen ønsker, at universiteterne understøtter dansk som levende fag- og formid-

lingssprog inden for alle hovedområder.

Universiteternes ansvar for at understøtte dansk som fag- og formidlingssprog kan

evt. skrives ind i lovgrundlaget. Her kunne det eksempelvis fremgå, at universiteterne i

forbindelse med kandidat- og bacheloruddannelser har ansvaret for at understøtte

dansk som et levende fag- og formidlingssprog.

Fokus på engelsksprogede uddannelser i forbindelse med tilsyn

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i den løbende dialog og tilsynet med de vide-

regående uddannelsesinstitutioner have fokus på udviklingen i forhold til engelskspro-

gede uddannelser og studerende og eventuelle behov for fremtidige justeringer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet