UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Grund- og nærhedsnotat om EURATOM, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 149
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Folketingets Europaudvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Europa-Kommissionens forslag til Rådets forordning om oprettelse af

Det Europæisk Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelses-

program for perioden 2021-2025, som komplementerer Horisont Eu-

ropa

–

rammeprogrammet for forskning og innovation.

KOM (2018) 437 endelig

4. juli 2018

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

18/027496-07

Resumé

Kommissionen har den 7. juni 2018 fremsat forslag til Rådets forordning om

oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og

uddannelsesprogram for perioden 2021-2025, som komplementerer Horisont

Europa

–

rammeprogrammet for forskning og innovation.

Programmet har følgende hovedområder:

Fusionsforskning og udvikling

Nuklear fission, sikkerhed og strålingsbeskyttelse

Direkte aktioner, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter.

Kommissionen foreslår at afsætte 1.675 mio EUR (løbende priser) til programmet

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 7. juni 2018 forslag til Rådets forordning om

oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og

uddannelsesprogram for perioden 2021-2025, som komplementerer Horisont

Europa

–

rammeprogrammet for forskning og innovation. Retsgrundlaget for dette

program er artikel 7 i Euratomtraktaten, hvoraf det fremgår at Rådet træffer

beslutninger med enstemmighed. Kommissionen har til opgave at fremme og lette

den nukleare forskning i medlemsstaterne og at supplere denne ved gennemførel-

sen af Fællesskabets forsknings- og undervisningsprogram (traktatens artikel 4).

Forslaget indgår i lovgivningspakken vedrørende "Horisont Europa"

–

rammepro-

grammet for forskning og innovation. Det er udformet med henblik på gennem-

førelse af EU's næste langsigtede finansielle ramme for 2021-2027 og Kommis-

sionens prioriteter som fastsat i dagsordenen for job, vækst, retfærdighed og

demokratisk forandring og Kommissionens overordnede politiske prioriteter

(Horisont Europa).

Med forslaget til Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram tages der fat på

centrale områder af kerneenergiens forskellige anvendelser i Europa.

Anvendelsen af kerneenergi til elproduktion og andre anvendelser til gavn for

befolkningen i Europa fordrer en indsats på lang sigt for at mindske sikkerheds- og

sikringsrelaterede risici og støtte udviklingen af mere sikker nuklear teknologi og

Side 1/6

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Grund- og nærhedsnotat om EURATOM, fra uddannelses- og forskningsministeren

optimal strålingsbeskyttelse. Offentlig og privat forskning i medlemsstaterne kan

spille en væsentlig rolle i denne indsats. Euratom har til opgave at supplere

medlemsstaternes bidrag ved hjælp af et fællesskabsbaseret forsknings- og

uddannelsesprogram.

I dette forslag til Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram for 2021-2025

anmoder Kommissionen Rådet om at godkende et femårsprogram (den femårige

tidsramme er fastlagt ved Euratom-traktatens artikel 7), der vil videreføre de

centrale forskningsaktiviteter inden for det aktuelle program, udvide forskning i

andre anvendelser af ioniserende stråling end elproduktion og foretage

forbedringer inden for uddannelse og adgang til forskningsinfrastruktur. Det

foreslåede program vil supplere Horisont Europa, og de samme instrumenter og

regler for deltagelse anvendes. Med forslaget fastlægges budgettet og et sæt

fælles forskningsmålsætninger for både direkte og indirekte aktioner, der skal

gennemføres i overensstemmelse med de arbejdsprogrammer, der aftales med

medlemsstaterne.

3. Formål og indhold

Programmet viderefører de væsentligste forskningsaktiviteter fra Euratom-pro-

grammet for 2014-2020, samtidig med at der introduceres en række nye speci-

fikke målsætninger. Programmet er i overensstemmelse med forslagene om

Horisont Europa, idet de som de eneste EU- og Euratomprogrammer støtter

forskning og innovation, og de supplerer national finansiering. De fleste af

bestemmelserne vedrørende gennemførelse, evaluering og forvaltning er ens for

begge programmer. Forskningsområder, der støttes af Euratomprogrammet, er

ikke medtaget i Horisont Europa af såvel retlige (særskilte traktater) som

ledelsesmæssige (overlapning undgås) årsager. Dog vil der være mere fokus på

at udvikle synergier med Horisont Europa.

Programmets formål

Et af målene for Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Fællesskabet") er at

bidrage til højnelse af levestandarden i medlemsstaterne.

Nuklear forskning kan ifølge Kommissionen bidrage til social velfærd, økonomisk

velstand og miljømæssig bæredygtighed ved at forbedre den nukleare sikkerhed og

sikring samt strålingsbeskyttelsen. Forskningen i strålingsbeskyttelse har skabt

forbedringer inden for medicinsk teknologi, som kommer mange borgere til gode,

og denne forskning kan nu føre til forbedringer i andre sektorer såsom industri,

landbrug, miljø og sikkerhed. Lige så vigtigt er ifølge Kommissionen den nukleare

forsknings potentielle bidrag til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet

på en sikker, virkningsfuld og sikret måde.

Ved denne forordning fastlægges Det Europæiske Atomenergifællesskabs

forsknings- og uddannelsesprogram for perioden 2021-2025 samt reglerne for

deltagelse i indirekte aktioner i henhold til dette program og formidling af

resultater.

Programmets struktur

Programmet består af følgende hovedkomponenter:

(a) Fusionsforskning og

–

udvikling

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side2/6

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Grund- og nærhedsnotat om EURATOM, fra uddannelses- og forskningsministeren

(b) Nuklear fission, sikkerhed og strålingsbeskyttelse

Programmets målsætninger

Programmet har følgende generelle målsætninger:

(a) forsknings- og uddannelsesaktiviteter på det nukleare område gennemføres til

støtte for den fortsatte forbedring af nuklear sikkerhed, sikring og

strålingsbeskyttelse

(b) der bidrages potentielt til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet

på en sikker og effektiv måde.

Programmet har følgende specifikke målsætninger:

(a) anvendelse af kerneenergi og anden anvendelse end elproduktion af

ioniserende stråling gøres mere sikker og sikres bedre, og dette gælder nuklear

sikkerhed, sikring og sikkerhedskontrol, strålingsbeskyttelse, sikker håndtering

af brugt brændsel og radioaktivt affald samt dekommissionering

(b) ekspertise og topkvalitet i Fællesskabet opretholdes og videreudvikles

køreplanen for fusionsenergi

(d) Fællesskabets politik inden for nuklear sikkerhed, sikkerhedskontrol og sikring

støttes.

Deltagelse af tredjelande

De tredjelande, der kan komme i betragtning til associering til programmet, er til-

trædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater samt lande, der er omfat-

tet af den europæiske naboskabspolitik. Endvidere kan tredjelande og områder,

der opfylder følgende kriterier, komme i betragtning:

–

de har en god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation

–

de tilslutter sig princippet om en regelbaseret og åben markedsøkonomi,

herunder en retfærdig og rimelig behandling af intellektuelle

ejendomsrettigheder, som understøttes af demokratiske institutioner

–

de fremmer aktivt politikker med henblik på at forbedre borgernes økonomiske

og sociale velfærd.

De nærmere betingelser for associering er fastlagt i de konkrete associeringsafta-

ler samt i øvrige bestemmelser i programmet.

Forvaltning af programmet

Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med

finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med finansieringsorganer, der er

omhandlet i finansforordningens artikel 61, stk. 1, litra c).

Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i

finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i

form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

De vigtigste typer af aktioner, der skal anvendes i Programmet, er fastlagt og

defineret i bilag II til Horisont Europa.

Programmet støtter også direkte aktioner, der gennemføres af JRC.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side3/6

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Grund- og nærhedsnotat om EURATOM, fra uddannelses- og forskningsministeren

Endelig kan dele af programmet kan gennemføres ved hjælp af europæiske

partnerskaber.

Programmering, overvågning, evaluering og kontrol

Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer, der er omhandlet i

artikel 110 i finansforordningen ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter den i

programmet fastsatte undersøgelsesprocedure. Arbejdsprogrammerne skal, når

det er relevant, indeholde en angivelse af det beløb, der er afsat til hver aktion, og

en foreløbig tidsplan for gennemførelsen. I forbindelse med tilskud angives

prioriteterne, udvælgelses- og tildelingskriterierne og de forskellige

tildelingskriteriers relative vægt samt den maksimale sats for finansiering af de

samlede støtteberettigede omkostninger. Desuden kan der være eventuelle

yderligere forpligtelser for modtagerne, jf. artikel 35 og 37 i Horisont Europa.

I forbindelse med det flerårige arbejdsprogram for direkte aktioner, der gennemføres

af JRC, indhenter Kommissionen udtalelse fra JRC's Styrelsesråd i

overensstemmelse med afgørelse 96/282/Euratom.

Evalueringer skal gennemføres, så resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen

vedrørende programmet, dets efterfølger og andre initiativer af relevans for

forskning og innovation.

Den foreløbige evaluering af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige

oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest tre år efter påbegyndel-

sen af programmets gennemførelse.

Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen

i 2025, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet. Den skal

omfatte en vurdering af de langsigtede virkninger af tidligere programmer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget til forordning.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det problem, som Euratomprogrammet søger at løse,

berører Unionen som helhed, fordi problemer med nuklear sikkerhed og sikring

rækker ud over landegrænserne, og fordi udviklingen af fusionsenergi fordrer en

forskningsindsats i en meget stor målestok. Da en kernekraftulykke kan påvirke

flere medlemsstater på tværs af landegrænser, har alle EU-lande interesse i

nuklear sikkerhed, også selv om de ikke selv driver reaktorer.

Alle medlemsstater benytter stråling til medicinske formål og i industrielle

anvendelser (landbrug, behandling af fødevarer med ioniserende stråling,

metrologi osv.). De harmoniserede standarder, der er fastsat ved de forskellige

direktiver, og de hermed forbundne forskningsimplikationer understreger tydeligt

behovet for at behandle tekniske og uddannelsesmæssige spørgsmål på en

ensartet måde i hele Unionen.

Nuklear sikkerhed er et nationalt ansvar, men programmets direkte aktioner

bidrager til at imødegå nogle af de sikringsrelaterede udfordringer, som Unionen

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side4/6

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Grund- og nærhedsnotat om EURATOM, fra uddannelses- og forskningsministeren

står over for, og deres globale dimension på området nuklear detektion samt

nuklear eftersporing og uddannelse.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Programmet vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Hvad angår de erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser så

vurderer Kommissionen, at nuklear teknologi og teknologi vedrørende ioniserede

stråling spiller fortsat en rolle i EU-borgernes liv i forhold til energi og forsynings-

sikkerhed og brugen af stråling og radionukleider inden for medicin og industri. Det

påpeges også, at inddragelsen af europæisk industri i fusionsforskning fremmer

innovation, f.eks. udviklingen af højteknologiske spinoff-produkter i andre sektorer,

såsom medicinalbranchen og flyindustrien.

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Kommissionen, at

finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet fastlægges til 1.675 mio.

EUR (løbende priser). Det anførte beløb skal dække hele MFF perioden frem til og

med 2027, selvom Euratom-Traktatens fastlægger, at programmer skal være

femårige.

Den vejledende fordeling af dette beløb anføres som:

(a) Fusionsforskning og

–udvikling:

724,6 mio. EUR

(b) Nuklear fission, sikkerhed og strålingsbeskyttelse: 330,9 mio. EUR

–

Det Fælles Forskningscenter: 619,5 mio. EUR

Forudsat en finansieringsandel på 2 pct., vil det danske bidrag til programmet ud-

gøre ca. 33,5 mio. EUR eller 4,8 mio. EUR årligt i perioden.

8. Høring

Grund- og Nærhedsnotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning

med høringsfrist den 3. juni 2018. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positive til forslag til

forordning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set holdes på 1

pct. af EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets

udgifter skal afholdes inden for dette loft.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side5/6

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Grund- og nærhedsnotat om EURATOM, fra uddannelses- og forskningsministeren

Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæssig

omprioritering af EU’s udgifter, så EU-budgettet

i højere grad målrettes EU-merværdi-

skabende tiltag, herunder bl.a. vækst- og konkurrenceskabende initiativer og excel-

lencebaseret forskning.

Med hensyn til fusionsforskningen støtter regeringen denne, herunder konstruktionen

af ITER, jf. parallelt grund- og nærhedsnotat om ITER.

Hvad angår fissionsforskningen mener regeringen generelt, at budgetmidlerne bør

koncentreres om sikkerhed og affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reak-

torer samt om strålingsbeskyttelse. Dog kan nuklearforskning og teknologi rettet mod

medicin fortsat støttes.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende programmet ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side6/6