Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 143
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v.
(Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget
godtgørelse tilbagebetalt m.v.)
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§1
I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
1036 af 30. august 2017, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”abonnementskort” til: ”personlige periodekort”.
2.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”abonnementskort til”: ”daglig”.
3.
I
§ 1, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter ”regler om,”: ”hvornår der er tale om daglig befordring,
og”.
4.
§ 1, stk. 4,
affattes således
:
”Stk. 4.
Det er en betingelse for at få rabat, at den studerende
1) ikke er i lønnet praktik, eller
2) ikke samtidig modtager befordringsgodtgørelse i henhold til andre regler.”
5.
I
§ 2, stk. 1,
ændres ”Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte” til: ”Styrelsen for Institutioner
og Uddannelsesstøtte”.
6.
I
§ 3, stk. 1,
ændres ”abonnementskortet” til: ”det personlige periodekort”.
7.
§ 3, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
1
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
8.
I
§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”befordring” til: ”daglig befordring i Danmark”.
9.
§ 4 a, stk. 2, affattes således
:
”Stk. 2.
Godtgørelse efter stk. 1 gives til dage, hvor den studerende har haft befordring mellem sit
uddannelsessted og sin bopæl. Den studerende skal indberette antallet af dage med befordring.”
10.
I
§ 4 a
,
stk. 3,
indsættes efter ”beregning,”: ”hvornår der er tale om daglig befordring,”, og
efter ”udbetaling” indsættes: ”samt om godtgørelse for befordring til og fra udlandet”.
11.
Efter § 4 a indsættes:
”4
b.
Styrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse efter § 4
a, hvis betingelserne for udbetaling af godtgørelse ikke er opfyldt.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om og varetager administrationen af opkrævningen
af styrelsens krav om tilbagebetaling af godtgørelse.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling, herunder
om at beløb, der skal tilbagebetales, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter
renteloven, fra hvilket tidspunktet beløbet skal forrentes, og hvem renten skal tilfalde.”
12.
I
§ 5, nr. 1,
indsættes efter ”søge”: ”og indberette dage, hvor den studerende har haft
befordring efter § 4 a, stk. 2”.
13.
I
§ 5, nr. 2,
indsættes efter ”godtgørelse”: ”og indberetning af dage, hvor den studerende har
haft befordring efter 4 a, stk. 2,”.
14.
I
§ 5, nr. 4,
ændres ”1-3” til: ”1 og 2”, og der indsættes efter ”abonnementskort”: ”eller
anden personlig rejsehjemmel”.
15.
I
§ 5 a,
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
”Stk. 4.
Uddannelsesstedet bistår styrelsen ved afgørelse om tildeling af rabat og afgørelse om
tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse.
Stk. 5.
Styrelsen fører tilsyn med uddannelsesstedernes administration. Uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve alle oplysninger, der er
nødvendige til varetagelsen af opgaven.”
16.
I § 6, stk. 2,
ændres ”§ 2” til: ”§§ 2 og 4 b, stk. 1”.
17.
I
§ 6
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”
Stk. 3.
Udbetaling Danmarks afgørelser efter § 4 b, stk. 2, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.”
2
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Undervisningsministeriet
§2
I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 437 af 8. maj 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”abonnementskort” til: ”personlige periodekort”.
2.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter ”abonnementskort til”: ”daglig”.
3.
I
§ 2
indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
”Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår der er tale om daglig
befordring, jf. stk. 1.”
4.
I
§ 7, stk. 1
, ændres ”abonnementskortet” til: ”det personlige periodekort”, og
2. pkt.
ophæves.
5.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes efter ”rabatbeløbet”: ”, jf. §§ 6 og 7,” og efter ”abonnementskort”
indsættes: ”eller anden personlig rejsehjemmel”.
6.
I
§ 9, stk. 1, 1. pkt.
, ændres ”befordring” til: ”daglig befordring i Danmark”.
7.
§ 9, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
ophæves.
8.
I
§ 9
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
”
Stk. 5.
Godtgørelse efter stk. 1-3 gives til dage, hvor den uddannelsessøgende eller deltageren
har haft befordring mellem sit uddannelsessted og sin bopæl. Den uddannelsessøgende eller
deltageren skal indberette antallet af dage med befordring.
Stk. 6.
Ministeriet eller anden statslig myndighed træffer afgørelse om tilbagebetaling af for
meget modtaget godtgørelse efter stk. 1-3, hvis betingelserne for udbetaling af godtgørelse ikke er
opfyldt.
Stk. 7.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om og varetager administrationen af opkrævningen
af ministeriets eller anden statslig myndigheds krav om tilbagebetaling af godtgørelse.
Stk. 8.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen, herunder om at beløb,
der skal tilbagebetales, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, fra
hvilket tidspunktet beløbet skal forrentes, og hvem renten skal tilfalde.”
Stk. 5 bliver herefter stk. 9.
9.
I
§ 9, stk. 5,
der bliver stk. 9, indsættes efter ”befordringsgodtgørelse,”: ”hvornår der er tale
om daglig befordring,”, og efter ”regulering” indsættes: ”samt om godtgørelse for befordring til og
fra udlandet”.
3
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
10.
I
§ 14, nr. 1,
indsættes efter ”søge”: ”og indberette dage, hvor den uddannelsessøgende eller
deltageren har haft befordring efter § 9, stk. 5,”.
11.
I
§ 14, nr. 2,
indsættes efter ”godtgørelse”: ”og indberetning af dage, hvor den
uddannelsessøgende eller deltageren har haft befordring efter § 9, stk. 5,”.
§3
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Målretning af godtgørelse til befordring efter en kilometersats
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Godtgørelse efter en kilometersats til dage med befordring
2.1.2.2. Hjemmel til at kræve for meget modtaget godtgørelse efter en kilometersats tilbage
2.1.2.3. Geografisk afgrænsning af retten til godtgørelse efter en kilometersats
2.1.2.4. Godtgørelse efter en kilometersats til daglig befordring
2.2. Ændringer i befordringsrabatordningerne
2.2.1. Ingen befordringsrabat i måneder med lønnet praktik ved videregående uddannelser
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Kontantudbetaling af rabatbeløb ved køb af anden personlig rejsehjemmel end
periodekort
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Befordringsrabat til daglig befordring
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Tilsyn med uddannelsesstedernes administration
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3. Offentlige implementeringskonsekvenser
4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Efter lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1036 af 30. august 2017, og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 8. maj 2017, har studerende ved
videregående uddannelser og uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. ret til rabat ved
køb af abonnementskort til den billigste daglige offentlige befordring mellem uddannelsessted og
bopæl.
Studerende og uddannelsessøgende, der ikke har mulighed for at gøre brug af offentlig befordring
mellem bopæl og uddannelsessted, kan søge om godtgørelse til befordring efter en kilometersats
med andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler.
Baggrunden for lovforslaget er, at der er konstateret en uhensigtsmæssig brug af særligt
kilometerpengeordningen, hvilket også har medført en stigning i udgifterne til
befordringsordningerne siden 2013.
Den uhensigtsmæssige brug og de deraf følgende øgede udgifter til godtgørelse efter en
kilometersats skyldes blandt andet ændringer, der trådte i kraft den 1. januar 2016 som
konsekvens af SU- og fremdriftsreformen, jf. lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring af SU-loven,
lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Med loven blev kilometersatsen forhøjet
samtidig med, at de studerendes og uddannelsessøgendes egenbetaling blev afskaffet. I stedet
gives der alene godtgørelse for den del af strækningen, der overstiger 24 km dagligt. Det samlede
skøn for merudgift ved ændringen var 20 mio. kr.
5
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
I 2013 udbetalte Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (styrelsen), som administrerer
befordringsrabatordningerne, 48,7 mio. kr. i godtgørelse efter en kilometersats, stigende til 57,9
mio. kr. i 2014 og 60,1 mio. kr. i 2015. I 2016, hvor ændringerne om godtgørelse efter en
kilometersats trådte i kraft, steg udbetalingen væsentligt til 101,7 mio. kr. I 2017 steg
udbetalingen yderligere til 129,8 mio. kr., hvoraf de 118 mio. kr. blev udbetalt til studerende ved
de videregående uddannelser.
Herudover har styrelsen modtaget flere henvendelser fra uddannelsesinstitutioner og fra
studerende og uddannelsessøgende om, hvorfor godtgørelse efter en kilometersats udbetales for
en måned uanset omfanget af undervisningsaktiviteter og antallet af dage med befordring i den
pågældende måned. Dette kan være medvirkende til en uhensigtsmæssig anvendelsen af
ordningen.
Det vurderes på den baggrund, at der er behov for at målrette ordningen om godtgørelse efter en
kilometersats, så godtgørelsen gives på baggrund af de studerendes og uddannelsessøgendes
faktiske befordring. Det foreslås i forlængelse heraf, at der etableres hjemmel til at rejse krav om
tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse efter en kilometersats.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at foretage enkelte øvrige ændringer og justeringer. Det
foreslås bl.a. at ændre betegnelsen ”abonnementskort” til ”personlige periodekort”. Denne
betegnelse vil blive anvendt i det følgende.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Målretning af retten til godtgørelse til befordring efter en kilometersats
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og § 9 i
lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at studerende ved
videregående uddannelser og uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser i ganske særlige
tilfælde kan få ret til godtgørelse til befordring efter en kilometersats, hvis de opfylder
betingelserne for at få befordringsrabat efter henholdsvis § 1 i lov om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser og § 2 i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Efter § 1 i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser har studerende
efter ansøgning ret til rabat ved køb af personlige periodekort til befordring med bus, tog og metro
i den offentlige servicetrafik. Retten til rabat omfatter måneder, hvor den studerende er indskrevet
på og gennemgår uddannelse, der giver ret til statens uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 15.
Efter § 2 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. gives der
ligeledes efter ansøgning rabat til køb af personlige periodekort til uddannelsessøgende og
deltagere, der gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af:
6
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
1) lov om de gymnasiale uddannelser,
2) lov om erhvervsuddannelser,
3) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
4) lov om fodterapeuter,
5) lov om produktionsskoler,
6) lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i
almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen
studentereksamen (avu-loven),
7) lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller
8) lov om kombineret ungdomsuddannelse.
Undervisningsministeren kan desuden fastsætte regler om, at andre uddannelsessøgende og
deltagere har ret til rabat, jf. lovens § 2, stk.2.
Retten til godtgørelse efter en kilometersats er herudover betinget af, at de studerende og
uddannelsessøgende opfylder en række krav, der efter bemyndigelse er fastsat i hhv.
bekendtgørelse nr. 1633 af 14. december 2015 om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser og bekendtgørelse nr. 1632 af 14. december 2015 om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Det følger af § 5 og § 13 i hhv. bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser og bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., at befordringsgodtgørelse alene gives, hvis
1) der ikke er mulighed for offentlig befordring på en del af eller hele rejsestrækningen mellem
bopæl og uddannelsesstedet,
2) offentlig befordring medfører en samlet ventetid på 2 timer eller mere pr. undervisningsdag,
3) den faktiske køretid med offentlig befordring er mere end 2 timer længere pr.
undervisningsdag end køretiden med andre befordringsmidler eller
4) den studerende eller uddannelsessøgende har fået støtte til køb af bil efter § 114 i lov om
social service.
Godtgørelse til befordring efter en kilometersats til ungdomsuddannelser og videregående
uddannelser er fastsat til 18,77 kr. (2018-niveau) pr. påbegyndt kilometer pr. måned.
Befordringsgodtgørelse beregnes og udbetales efter begge bekendtgørelser på månedsbasis på
grundlag af antallet af kilometer mellem den studerendes og uddannelsessøgendes bopæl og
uddannelsesstedet, uanset omfanget af undervisningsaktiviteter i den pågældende måned. Der
kan maksimalt ydes befordringsgodtgørelse for 300 kilometer pr. dag, jf. § 12 og § 14 i hhv.
bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og
bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Der kan
kun gives befordringsgodtgørelse til den del af strækningen, der overstiger 24 kilometer, jf. § 5,
stk. 2, i bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og §
13, stk. 2, i bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v.
7
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Der kan ikke gives godtgørelse efter en kilometersats i perioder, hvor den studerende eller
uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår uddannelse, der er tilrettelagt som
fjernundervisning. Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor mindre end 50 pct. af
undervisningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning, jf. § 4 a og § 9 i hhv. lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Endvidere følger det af § 9, stk. 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., at deltagere i ordblindeundervisning kan få godtgørelse efter en
kilometersats, hvis de har mindre end 5 ugentlige undervisningsdage.
Retten til godtgørelse efter en kilometersats er efter de gældende regler ikke afgrænset
geografisk. For så vidt angår befordringsrabat er det forudsat i lovene om befordringsrabat, at
befordringsrabatten kan gives til befordring i Danmark dog således, at vedkommende minister kan
fastsætte regler om, at ordningen kan omfatte befordring til og fra udlandet, jf. § 1, stk. 1, i lov
om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og § 2, stk. 3, i lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Med hjemmel i ovennævnte bemyndigelser er der i § 3 i bekendtgørelse om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser og § 7 i bekendtgørelse om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., fastsat nærmere regler om rabat på personlige
periodekort til befordring over den danske grænse til og fra EU- og EØS-landene. I praksis er
muligheden kun relevant i forbindelse med befordring over grænsen til enten Tyskland eller
Sverige.
Det er uddannelsesstederne, der træffer afgørelse om retten til godtgørelse efter en kilometersats,
jf. § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og § 9 i lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Afgørelsen kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Der er i den gældende lovgivning ikke hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af godtgørelse,
der er udbetalt med urette.
Styrelsens og uddannelsesinstitutionernes muligheder for at behandle personoplysninger, herunder
indhente personoplysninger hos den uddannelsessøgende eller hos andre myndigheder, er
reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018
om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven) samt anden lovgivning, f.eks. forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
433 af 22. april 2014, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
8
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder blandt andet for behandling af
personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling og for
ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 1, stk. 2.
Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar
fysisk person (den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1. Ved behandling
forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter med eller uden brug af automatisk behandling,
som oplysninger gøres til genstand for, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 4, nr. 2.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, at personoplysninger skal
behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Af
databeskyttelsesforordningens § 5, stk. 1, litra b, fremgår, at oplysninger skal indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål. Viderebehandling af oplysninger til videnskabelige eller historiske
forskningsformål eller statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, anses ikke for
uforenelige med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Ifølge
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, skal oplysninger, som behandles, være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles. Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra d, skal personoplysninger
være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at
personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller
berigtiges. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, at
personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de
registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende
personoplysninger behandles.
Det afhænger af oplysningernes karakter og formålet med videregivelsen, i hvilket omfang der kan
udveksles personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 6, 9 og 10. Betingelserne for videregivelse af oplysninger skærpes, jo mere følsomme
oplysninger der er tale om. Det er den myndighed, der vil videregive oplysninger, som skal
vurdere, om betingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde.
Oplysninger om personers uddannelsesmæssige forhold, herunder om indskrivning på
uddannelsessteder, og oplysninger om personers befordring mellem bopæl og uddannelsessted, er
som udgangspunkt ikke personfølsomme oplysninger. Behandling og videregivelse af sådanne
oplysninger vil således skulle vurderes efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, må behandling, herunder
videregivelse, blandt andet ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en
opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse.
Ved indsamling af oplysninger hos den registrerede følger det af databeskyttelsesforordningens
artikel 13, at den dataansvarlige har en oplysningspligt over for den registrerede om f.eks.
formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt. Hvis oplysningerne ikke
9
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
indsamles hos den registrerede, men f.eks. hos en anden myndighed, følger der en mere
omfattende oplysningspligt over for den registrerede efter databeskyttelsesforordningens artikel
14.
Efter databeskyttelsesforordningen er der ikke et udtrykkeligt krav om, at der skal være en direkte
lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed, når offentlige myndigheder vil sammenkøre oplysninger
fra forskellige IT-systemer eller registre i kontroløjemed, eller at der skal gives information til den
registrerede, inden samkøringen foretages.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Godtgørelse efter en kilometersats til dage med befordring
Med ændringen af ordningen om godtgørelse efter en kilometersats i 2013, jf. lov nr. 899 af 4. juli
2013 om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., er
ordningen blevet mere attraktiv, og udgifterne til ordningen er steget væsentligt. Det har på den
baggrund vist sig uhensigtsmæssigt, at godtgørelsen beregnes og udbetales på månedsbasis
uanset det faktiske behov for befordring mellem uddannelsessted og bopæl.
Det foreslås derfor med dette lovforslag, at godtgørelse efter en kilometersats fremover gives for
dage, hvor den studerende eller den uddannelsessøgende har befordring mellem sit
uddannelsessted og sin bopæl og dermed har haft en udgift, der kan godtgøres. De studerende og
uddannelsessøgende vil skulle indberette antallet af dage med befordring. Disse oplysninger skal
gives på tro og love.
Det foreslås, at udvide bemyndigelserne til at fastsætte regler om ansøgning om godtgørelse efter
en kilometersats og om digital kommunikation, så bestemmelserne også omfatter indberetning af
dage, hvor den studerende eller uddannelsessøgende har haft befordring. Det er forventningen, at
det elektroniske selvbetjeningssystem mitUngdomskort vil blive anvendt til at administrere dage
med befordring.
Det er hensigten, at styrelsens og uddannelsesinstitutionernes behandling af personoplysninger
om studerende og uddannelsessøgende skal ske under iagttagelse af
databeskyttelsesforordningens bestemmelser.
2.1.2.2. Hjemmel til at kræve for meget modtaget godtgørelse efter en kilometersats tilbage
Der er i de gældende regler ikke hjemmel til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af godtgørelse
efter en kilometersats.
Det foreslås med lovforslaget, at der både i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser og i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
10
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
ungdomsuddannelser m.v. etableres hjemmel til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af for
meget modtaget godtgørelse efter en kilometersats, hvis betingelserne for udbetaling af
godtgørelse ikke er opfyldt.
De foreslåede bestemmelser vil f.eks. kunne finde anvendelse, hvis en studerende eller en
uddannelsessøgende på et urigtig grundlag har fået udbetalt godtgørelse til dage uden befordring,
eller hvis de har undladt at gøre opmærksom på forhold, som har betydning for retten eller
beregningen af godtgørelse, f.eks. i forbindelse med flytning af bopælsadresse eller
uddannelsessted.
Det vil med forslaget fortsat være uddannelsesstedet, der skal træffe afgørelse om retten til
godtgørelse. Det er dog de centrale myndigheder, der har bedst mulighed for at føre kontrol med
ordningen, hvorfor det foreslås, at styrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling efter lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og at ministeriet eller anden
statslig myndighed træffer afgørelse om tilbagebetaling efter lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark, der administrerer krav om tilbagebetaling af for meget
modtaget SU og statens voksenuddannelsesstøtte, skal varetage administrationen af
opkrævningen af de rejste krav om tilbagebetaling af godtgørelse, herunder træffe afgørelse i
relation til opkrævningen.
Endvidere foreslås det, at vedkommende minister bemyndiges til at kunne fastsætte regler om
tilbagebetaling, herunder om at beløb, der skal tilbagebetales, forrentes med den aktuelt
gældende morarente efter renteloven, fra hvilket tidspunktet beløbet skal forrentes, og hvem
renten skal tilfalde.
Endelig foreslås det, at afgørelserne om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse efter
en kilometersats – lige som ved uddannelsesstedernes afgørelse om ret til godtgørelse efter en
kilometersats – ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det foreslås ligeledes, at
Udbetaling Danmarks afgørelser om opkrævning af de rejste krav ikke skal kunne indbringes for
anden administrativ myndighed.
Det er hensigten, at myndighedernes og uddannelsesinstitutionernes behandling af
personoplysninger skal ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningens bestemmelser. Der
forventes at blive tale om en manuel kontrol af de studerendes og uddannelsessøgendes
oplysninger om dage med befordring, delvist på baggrund af sammenstilling af elektronisk
tilgængelige oplysninger i kontroløjemed. Det kræver ikke udtrykkelig lovhjemmel at foretage
samkøring i kontroløjemed.
2.1.2.3. Geografisk afgrænsning af retten til godtgørelse efter en kilometersats.
11
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Retten til godtgørelse efter en kilometersats er ikke afgrænset geografisk i lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser og i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende
i ungdomsuddannelser m.v.
Som led i målretningen foreslås det, at godtgørelse efter en kilometersats som udgangspunkt gives
til befordring inden for Danmarks grænser. Dog foreslås det, at der indsættes en bemyndigelse
svarende til bemyndigelsen i § 1, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser og § 2, stk. 3, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., hvorefter vedkommende minister bemyndiges til at kunne fastsætte
regler om godtgørelse for befordring til og fra udlandet. Det er hensigten, at vedkommende
minister kan fastsætte, at godtgørelse efter en kilometersats kan gives til befordring hen over den
danske grænse til et EU-land eller EØS-land, inden for geografiske rammer, der er tilsvarende
dem, der de facto gælder for så vidt angår befordringsrabatordningen, hvilket i realiteten alene er
relevant i forhold til rejser i den dansk/tyske og dansk/svenske grænseregion.
2.1.2.4. Godtgørelse efter en kilometersats til daglig befordring
Hensigten med befordringsordningerne er at give økonomisk støtte til befordring, og ordningerne
bygger på en forudsætning om, at de studerende og uddannelsessøgende har daglig befordring
mellem deres bopæl og uddannelsessted. Det indebærer, at de har befordring med en sådan
hyppighed og regelmæssighed, at befordringen mellem bopæl og uddannelsessted ikke får
karakter af at være lejlighedsvis eller en særlig begivenhed.
Der er i de gældende regler fastsat en begrænsning, som indebærer, at der maksimalt kan ydes
befordringsgodtgørelse for 300 kilometer pr. dag. Denne begrænsning er dog ikke til hinder for, at
der efter ansøgning kan gives godtgørelse til afstande mellem bopæl og uddannelsessted, som
langt overstiger 300 km pr. dag.
Særligt efter 2016 er styrelsen blevet opmærksom på en række tilfælde, hvor studerende og
uddannelsessøgende har søgt om godtgørelse efter en kilometersats til strækninger, der er så
lange og tidskrævende, at det ikke umiddelbart forekommer realistisk, at der er tale om daglig
befordring. Efter de gældende regler er der imidlertid ikke mulighed for at give afslag på en
ansøgning om godtgørelse efter en kilometersats f.eks. til befordring i egen bil mellem Gilleleje og
Aalborg, selvom en sådan daglig befordring synes urealistisk.
Det foreslås derfor, at der i såvel lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser som i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
indsættes en bemyndigelse, hvorefter vedkommende minister kan fastsætte regler om, hvornår
der er tale om daglig befordring. Det er hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes til at
fastsætte regler, der gør det muligt at give afslag på ansøgninger om godtgørelse efter en
kilometersats til befordring over afstande, der er så lange og/eller tidskrævende, at de ikke kan
forventes gennemført med den forudsatte hyppighed og regelmæssighed. Det er hensigten at
fastsætte regler, der tager udgangspunkt i objektive kriterier om afstand eller tid. Det kunne
eksempelvis være befordring på over 3-4 timer hver vej.
12
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
2.2. Ændringer i befordringsrabatordningerne
2.2.1. Ingen befordringsrabat i måneder med lønnet praktik ved videregående uddannelser.
2.2.1.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser har
studerende ved videregående uddannelser ret til rabat ved køb af personlige periodekort i
måneder, hvor de er indskrevet på en uddannelse, der giver ret til SU, jf. SU-lovens § 15.
Bestemmelsen indebærer, at der kan gives befordringsrabat i måneder med lønnet praktik. Der
kan dog ikke gives befordringsrabat, hvis den uddannelsessøgende samtidig får
befordringsgodtgørelse efter andre regler, jf. § 1, stk. 4.
Modsat følger det udtrykkeligt af § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
ikke har ret til befordringsrabat i måneder, hvor de er i lønnet praktik.
Studerende og uddannelsessøgende, der er i lønnet praktik, har mulighed for at få
befordringsfradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 c, stk. 1, idet praktikstedet betragtes som en
indtægtsgivende arbejdsplads. Det skattemæssige befordringsfradrag gives, når den pågældende
har mere end 24 km til og fra arbejdet.
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Baggrunden for, at perioder med lønnet praktik er omfattet af reglerne i lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser om befordringsrabat, er historisk og grunder i den
oprindelige mere enkle befordringsrabatordning fra 1997. Den ordning, der gælder for
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, bygger på tidligere amtskommunale ordninger, hvor
støtte til befordring var udelukket i perioder med lønnet praktik.
Af hensyn til ligebehandlingen af studerende og uddannelsessøgende ved hhv. videregående
uddannelser og ungdomsuddannelser, der er i lønnet praktik og derved opnår mulighed for
befordringsfradrag, foreslås det at ændre lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser, således at der ikke gives ret til befordringsrabat i perioder, hvor den
uddannelsessøgende er i lønnet praktik, eller samtidig modtager befordringsgodtgørelse i henhold
til andre regler.
2.2.2. Kontantudbetaling af rabatbeløb ved køb af anden personlig rejsehjemmel end personlige
periodekort
2.2.2.1. Gældende ret
13
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Efter § 5, nr. 4, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og § 8, stk.
2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., er vedkommende
minister bemyndiget til at fastsætte regler om kontantudbetaling af rabatbeløb.
Bestemmelserne om kontantudbetaling af rabatbeløb indebærer, at befordringsrabatten i særlige
tilfælde kan udbetales kontant til den studerende eller uddannelsessøgende med fradrag af
egenbetalingen, hvis den studerende eller uddannelsessøgende har været nødsaget til at købe et
personligt periodekort til fuld pris. Rabatten kan dog ikke udbetales, hvis den studerende eller
uddannelsessøgende har undladt at søge om befordringsrabat i tide, hvilket efter administrativ
praksis vil sige mindst 14 dage, før den studerende eller uddannelsessøgende har brug for et
personligt periodekort med rabat. Rabatten kan således alene udbetales kontant til studerende og
uddannelsessøgende, der har søgt i tide, men hvor ansøgningen ikke kunne gennemføres på
grund af helt ekstraordinære forhold, typisk af teknisk karakter. Det er styrelsen, der træffer
afgørelse om retten til kontantudbetaling af rabatbeløbet, og rabatten udbetales af de
befordringsansvarlige.
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det har hidtil alene været muligt at udbetale rabatbeløbet kontant for personlige periodekort, der
er købt til fuld pris. Dette skyldes ikke blot, at befordringsrabatordningen er knyttet til det
personlige periodekort, men også at andre former for rejsehjemmel ikke har været personlige. Det
har derfor ikke været muligt at knytte rejseaktiviteten til den uddannelsessøgende. Med
indførelsen af andre personlige rejsehjemler, f.eks. det personlige rejsekort, er det imidlertid
muligt at foretage en sådan kobling, hvilket minimerer risikoen for snyd.
På den baggrund foreslås det, at uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse i lovens §
5, stk. 1, nr. 4, og undervisningsministerens bemyndigelse i lovens § 8, stk. 1, udvides til at kunne
fastsætte regler om, at rabatbeløbet kan udbetales kontant, når den studerende eller
uddannelsessøgende har købt abonnementskort eller anden personlig rejsehjemmel uden rabat.
2.2.3. Befordringsrabat til daglig befordring
2.2.3.1. Gældende ret
Studerende ved videregående uddannelser og uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser har
efter § 1 i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og § 2 i lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. ret til rabat ved køb af
personlige periodekort til befordring mellem uddannelsessted og bopæl med bus, tog og metro i
den offentlige servicetrafik. Rabatten gives efter § 3 i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser og § 6 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. til den billigste daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted.
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
14
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Befordringsordningerne bygger på en forudsætning om, at de uddannelsessøgende har daglig
befordring mellem deres bopæl og uddannelsessted. Det indebærer, at de uddannelsessøgende
har befordring med en sådan hyppighed og regelmæssighed, at befordringen mellem bopæl og
uddannelsessted ikke får karakter af at være lejlighedsvis eller en særlig begivenhed.
Det har imidlertid vist sig, at ordningerne også anvendes til køb af periodekort med rabat til
strækninger, hvor afstandene mellem bopæl og uddannelsessted er så store, at det må anses for
urealistisk, at de uddannelsessøgende reelt har mulighed for daglig befordring mellem bopæl og
uddannelsessted. Det er således efter de gældende regler muligt at købe et periodekort på 30
dage med rabat f.eks. til befordring mellem Frederikshavn og København, uagtet at det næppe er
realistisk, at den uddannelsessøgende dagligt benytter periodekortet til befordring over så store
afstande.
Det foreslås derfor, at der i såvel lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser som i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
indsættes en bemyndigelse, hvorefter vedkommende minister kan fastsætte regler om, hvornår
der er tale om daglig befordring. Det er hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes til at
fastsætte regler, der gør det muligt at give afslag på ansøgninger om køb af personlige
periodekort med rabat over afstande, der er så lange og/eller tidskrævende, at de ikke kan
forventes gennemført med den forudsatte hyppighed og regelmæssighed. Det er hensigten at
fastsætte regler, der tager udgangspunkt i objektive kriterier om afstand eller tid. Det kunne
eksempelvis være befordring på over 3-4 timer hver vej.
2.3. Tilsyn med uddannelsesstedernes administration
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at uddannelsesstedet bistår ministeriet eller anden statslig myndighed i forbindelse med
afgørelse om tildeling af rabat. Det følger endvidere af lovens § 13, stk. 4, m.v.at ministeriet eller
anden statslig myndighed fører tilsyn med uddannelsesstedernes administration.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at ministeriet eller anden statslig myndighed kan
kræve alle oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af opgaven.
Der er imidlertid ikke tilsvarende bestemmelser i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, selv om uddannelsessteder med videregående uddannelser har samme
forpligtelser i forhold til administration af befordringsordningerne.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
På den baggrund foreslås det, at der i § 5 a i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser indsættes bestemmelser om, at uddannelsesstedet bistår styrelsen i
forbindelse med afgørelse om tildeling af rabat og afgørelse om tilbagebetaling af for meget
modtaget godtgørelse. Styrelsen vil med forslaget skulle føre tilsyn med uddannelsesstedernes
administration. Der foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at
15
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af
opgaven.
3. Offentlige implementeringskonsekvenser
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at retten til befordringsrabat ikke gælder, når den
studerende er i lønnet praktik. Den foreslåede bestemmelse er af objektiv karakter, idet det følger
af uddannelsesreglerne, hvilke praktikperioder i den pågældende uddannelse der er lønnet. Det vil
være muligt at it-understøtte den foreslåede bestemmelse. Der vil være tale om en mindre
justering af det i forvejen eksisterende it-system, der understøtter befordringsrabat til
ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, og § 2, nr. 7, foreslås indsat henholdsvis et nyaffattet § 4 a, stk. 2, i
lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og et nyt § 9, stk. 5, i lov
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., hvorefter godtgørelse
efter en kilometersats kun gives til dage, hvor den studerende og uddannelsessøgende har
befordring mellem sit uddannelsessted og sin bopæl. De foreslåede bestemmelser er af objektiv
karakter, og det er forventningen, at der i det elektroniske selvbetjeningssystem -
mitUddannelseskort - vil blive udviklet en funktionalitet med henblik på administrationen af dage
med befordring. Selvbetjeningsfunktionen vil skulle anvendes af alle, der søger godtgørelse efter
en kilometersats, hvilket – på baggrund af antallet af modtagere af godtgørelse i 2017 – vurderes
at være ca. 13.000 støttemodtagere, heraf ca. 1.500 uddannelsessøgende på
ungdomsuddannelser m.v. og 11.500 studerende på videregående uddannelser.
Med forslagets § 1, nr. 11, foreslås der indsat et nyt § 4 b i lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser, hvorefter styrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling af for
meget modtaget godtgørelse efter § 4 a, hvis betingelserne for udbetaling af godtgørelse ikke er
opfyldt. Tilsvarende foreslås der med lovforslagets § 2, nr. 7, indsat en tilsvarende bestemmelse i
§ 9, stk. 6, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Med de
foreslåede bestemmelser vil styrelsen, ministeriet eller anden statslig myndighed kunne rejse krav
om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse, hvis den studerende eller
uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne for godtgørelse. Der vil være tale om en manuel
kontrol, delvist på baggrund af sammenstilling af elektronisk tilgængelige oplysninger i
kontroløjemed. Der vil være tale om it-udvikling af ny funktion for at rejse krav og frafalde eller
omberegne krav om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse. It-udvikling vil ske på
baggrund af viden om tilsvarende tilbagebetalingsfunktioner i SU-it-systemet.
Der vil samlet set være tale om udgifter til it-udvikling i størrelsesordenen 1,65 mio. kr.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, kommuner, og regioner samt
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for staten, idet der forventes
mindreudgifter på ca. [32] mio. kr. i 2019 og ca. [65] mio. kr. årligt fra 2020 (fuldt
indfaset).
16
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Ved omlægningen af kilometerpenge fremkommer størstedelen af det forventede provenu
på ca. [27] mio. kr. i 2019 og ca. [56] mio. kr. årligt derefter ved at ændre
forudsætningen for kilometerpenge til faktiske rejsedage, hvor den studerende har
undervisning eller andre aktiviteter på uddannelsesinstitutionen.
Derudover ca. [5] mio. kr. i 2019 og ca. [9] mio. kr. årligt derefter vedr. afskaffelse af
befordringsrabat i lønnet praktik i VU.
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for
kommuner, regioner og erhvervslivet. Eventuelle adfærdseffekter med henblik på brugen
af offentlig transport vurderes at være mindre væsentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det forventes, at de studerende og uddannelsessøgende vil skulle anvende det elektroniske
selvbetjeningssystem mitUddannelseskort til at skulle angive dage med befordring for at kunne få
godtgørelse efter en kilometersats.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni til den 17. august 2018 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne,
Ankenævnet
for
Statens Uddannelsesstøtteordninger,
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, Arriva, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Bornholms
Trafikselskab, B-SOSU, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Konservative Studerende,
Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie og Journalisthøjskole, Danmarks Private Skoler –
grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk
Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Skoleforening for
Sydslesvig e.V., Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –
Lederne,
Danske
Gymnasieelevers
Sammenslutning,
Danske
Gymnasier,
Danske
17
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
1919861_0018.png
Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske
Revisorer, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet,
Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Djøf, DSB,
Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
(FA), Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Forstanderkredsen for Produktionsskoler og
Produktionshøjskoler, Frit Forum – Socialdemokratiske Studerende, FSR – danske revisorer,
Funktionærernes
og
Tjenestemændenes
Fællesråd
(FTF),
Fynbus,
Gymnasiernes
Bestyrelsesforening, Handelsskolernes Lærerforening (HL), HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer
(KUR), LandboUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske
område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark (LO)
Landssammenslutningen
af
Handelsskoleelever,
Lederforeningen
(VUC),
Lærernes
Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Midttrafik, Movia, Netværket for kostafdelinger
Nordjylland trafikselskab – NT, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen
Professionshøjskolernes
Rektorkollegium,
Pædagogstuderendes
landssammenslutning,
Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime
uddannelser,
Rigsrevisionen,
Rådet
for
Erhvervsakademiuddannelser
og
Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU),
Skolelederforeningen,
Studenterrådgivningen,
Sydtrafik,
Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening, UU Danmark, VEU-rådet og VUC Bestyrelsesforeningen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske
En besparelse på ca. [27] mio. kr.
Der forventes en udgift på [1-2] mio.
konsekvenser for stat,
i 2019 og [56] mio. kr. årligt
kr. til udvikling af it-understøttelse.
kommuner og regioner
derefter vedr. ændringer af
kilometerpenge til faktisk
transport. Derudover ca. [5] mio.
kr. i 2019 og [9] mio. kr. årligt
derefter vedr. afskaffelse af
befordringsrabat i lønnet praktik i
VU.
Administrative
Ingen
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Mindre administrative
konsekvenser for staten som følge
implementering af lovændring.
Ingen
18
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
1919861_0019.png
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
De uddannelsessøgende vil
gennem det elektroniske
selvbetjeningssystem
mitUddannelseskort skulle angive
dage med befordring for at kunne
få godtgøreles efter en
kilometersats.
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Overimplementering af
EU-retlige
minimumsforpligtelser
(X)
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 6
Det følger af § 1 i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, at
studerende ved videregående uddannelser efter ansøgning har ret til rabat ved køb af
abonnementskort til befordring med bus, tog eller metro i den offentlige servicetrafik. Et
abonnementskort er i bemærkningerne til loven defineret som periode- eller pendlerkort med en
valgfri gyldighedsperiode. Efter lovens § 4 påhviler det hvert trafikselskab, Bornholms
Regionskommune, de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med
staten, og Metroselskabet I/S at yde rabat efter §§ 1 og 3.
Hvert selskab og Bornholms Regionskommune sørger for, at den i § 3 anførte rabat indpasses i det
takst- og billetteringssystem, der anvendes af trafikselskabet eller Bornholms Regionskommune, jf.
lovens § 4, stk. 2.
De produkter, som tilbydes af de befordringsansvarlige selskaber, udvikles løbende, og
abonnementskort som begreb er ikke længere en dækkende betegnelse for de produkter, der
gives rabat på efter loven.
Med henblik på en sproglig opdatering foreslås det derfor, at betegnelsen abonnementskort overalt
i loven ændres til personlige periodekort.
19
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Forslaget ændrer ikke på den gældende retstilstand.
Til nr. 2
Studerende ved videregående uddannelser har efter § 1 i lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser ret til rabat ved køb af personlige periodekort til befordring med
bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik. Rabatten gives efter lovens § 3 til den billigste
daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted. Forudsætningen i § 3 i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser om, at rabatten gives til billigste
daglige befordring indebærer, at de studerende har befordring med en sådan hyppighed og
regelmæssighed, at befordringen mellem bopæl og uddannelsessted ikke får karakter af at være
lejlighedsvis eller en særlig begivenhed.
Med forslaget præciseres det i
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, at studerende ved videregående uddannelser efter ansøgning har ret til
rabat ved køb af personlige periodekort til daglig befordring. Forslaget skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat en bestemmelse i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, som bemyndiger uddannelses- og
forskningsministeren til at kunne fastsætte regler om, hvornår der er tale om daglig befordring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 3
Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser, at studerende ved videregående uddannelser efter ansøgning har ret til rabat ved
køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at anden kollektiv persontrafik er omfattet
af 1. pkt. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere efter § 1, stk. 1, 3. pkt., fastsætte
regler om, at 1. pkt. gælder for befordring til og fra udlandet.
Selv om befordringsrabatordningen retter sig mod studerende, der har daglig befordring, anvendes
ordningen også til køb af personlige periodekort med rabat til strækninger, hvor afstandene
mellem bopæl og uddannelsessted er så lange, at det må anses for urealistisk, at de studerende
reelt har mulighed daglig befordring mellem bopæl og uddannelsessted. Det er således muligt
efter de gældende regler at købe et periodekort på 30 dage med rabat f.eks. til befordring mellem
Frederikshavn og København, uagtet at det næppe er realistisk, at den studerende dagligt
benytter periodekortet til befordring over så store afstande.
Med forslaget udvides ministerens bemyndigelse efter lovens
§ 1, stk. 1, 3. pkt.
, til også at kunne
fastsætte regler om, hvornår der er tale om daglig befordring. Bemyndigelsen skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås præciseret, at rabatten gives til
den daglige befordring. Det er hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes til at fastsætte
regler, der gør det muligt at give afslag på ansøgninger om køb af personlige periodekort med
rabat over afstande, der er så lange og/eller tidskrævende, at de ikke kan forventes gennemført
20
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
med den forudsatte hyppighed og regelmæssighed. Det er hensigten at fastsætte regler, der tager
udgangspunkt i objektive kriterier om afstand eller tid. Det kunne eksempelvis være befordring på
over 3-4 timer hver vej.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 4
Det følger af § 1, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, at
retten til rabat ved køb af personlige periodekort omfatter måneder, hvor den studerende er
indskrevet på og gennemgår uddannelse, der giver ret til statens uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens
§ 15.
Bestemmelserne i lovens § 1, stk. 3 og 4, blev indsat ved lov nr. 749 af 25. juni 2014 om ændring
af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. i forbindelse med, at
ordningen blev ændret, så retten til befordringsrabat ikke afhænger af den uddannelsessøgendes
SU-berettigelse, men af, hvorvidt den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår
uddannelse, der berettiger til SU.
Bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3, indebærer, at der kan gives befordringsrabat i måneder med
lønnet praktik. Der kan dog ikke gives befordringsrabat, hvis den studerende samtidig får
befordringsgodtgørelse efter andre regler, jf. § 1, stk. 4.
Modsat følger det udtrykkeligt af § 4, stk. 1, nr. 4, i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende ved
ungdomsuddannelser ikke har ret til befordringsrabat i måneder, hvor de er i lønnet praktik.
Studerende, der er i lønnet praktik, har mulighed for at få befordringsfradrag efter reglerne i
ligningslovens § 9 c, stk. 1, idet praktikstedet betragtes som en indtægtsgivende arbejdsplads. Det
skattemæssige befordringsfradrag gives, når den pågældende har mere end 24 km til og fra
arbejdet.
Af hensyn til ligebehandlingen af studerende ved videregående uddannelser med
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, foreslås det, at
§ 1, stk. 4,
i lov om befordringsrabat
til studerende ved videregående uddannelser, nyaffattes. Med den foreslåede bestemmelse vil det
fremover være en betingelse for at få rabat, at den studerende ikke er i lønnet praktik eller ikke
samtidig modtager befordringsgodtgørelse i henhold til andre regler.
Bestemmelsen i § 1, stk. 4, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser
om, at der ikke gives befordringsrabat i perioder, hvor den studerende samtidig modtager
befordringsgodtgørelse efter andre regler, nyaffattes af ordensmæssige hensyn i lovforslagets § 1,
nr. 4, men gældende ret videreføres uændret. Bestemmelsen vil f.eks. kunne finde anvendelse,
21
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
hvis der er overlappende indskrivningsperioder på en ungdomsuddannelse og en videregående
uddannelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 5
Styrelsen for Videregående Uddannelser blev nedlagt den 31. december 2016. Der blev i stedet pr.
1. januar 2017 etableret to nye styrelser; Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og
Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Uddannelses- og forskningsministeren har ved cirkulære nr. 10245 af 15. december 2017 tillagt
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte en række beføjelser til at varetage opgaver på det
institutionelle område og uddannelsesstøtteområdet. Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøtte er herunder tillagt beføjelsen til at varetage de opgaver, som følger af lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. cirkulærets § 1, nr. 16. Det
følger endvidere af cirkulærets § 1, stk. 5, at den nærmere afgrænsning af Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøttes opgaver fremgår af delegationsbekendtgørelser og -cirkulærer
samt af konkrete delegationer til styrelsen.
Med den foreslåede ændring i
§ 2, stk. 1,
ændres Styrelsen for Videregående Uddannelser derfor
til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
Til nr. 7
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser,
at ved beregningen af rabatten efter stk. 1 og 2 betragtes et månedskort som et abonnementskort
på 30 dage.
Bestemmelsen har ikke et selvstændigt indhold, da rabatten ikke længere gives på baggrund af
månedskort. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i lovens
§ 3, stk. 3,
ophæves.
Til nr. 8
Det følger af § 4 a, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser,
at uddannelsesstedet efter ansøgning i ganske særlige tilfælde kan træffe afgørelse om, at
studerende, der har ret til rabat efter § 1, gives godtgørelse til befordring med andre
befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en kilometersats, jf. dog stk. 2.
Uddannelsesstedet træffer herunder afgørelse om antallet af kilometer, der kan gives godtgørelse
for, mellem uddannelsesstedet og den studerendes bopæl.
Ud over, at den studerende skal være omfattet af reglerne om befordringsrabat efter lovens § 1,
der fordrer, at den studerende er indskrevet på og gennemgår en SU-berettigende videregående
uddannelse, er der ikke defineret en geografisk afgrænsning af godtgørelsesordningen.
22
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Dette står i modsætning til befordringsrabatordningen, hvor der med hjemmel i § 1, stk. 1, 3. pkt.,
er fastsat regler i bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser om, i hvilket omfang der kan gives rabat til befordring til og fra udlandet. Reglerne
herom er beskrevet i bekendtgørelsens § 3, hvori det bl.a. fremgår, at de transportansvarlige yder
rabat på abonnementskort til befordring over den danske grænse til og fra EU- og EØS-landene
efter samme retningslinjer, som gælder for rabat på befordring inden for landets grænser.
Det fremgår heller ikke direkte af lovens § 4 a, at der skal været tale om daglig befordring. Dog
fremgår det af lovens § 4 a, stk. 2, at godtgørelse ikke gives i perioder, hvor den studerende er
indskrevet på og gennemgår uddannelse, der er tilrettelagt som fjernundervisning.
Med den foreslåede ændring af
§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser foreslås det som et led i målretningen af ordningen, at godtgørelse
efter en kilometersats som udgangspunkt alene gives til befordring inden for Danmarks grænser.
Forslagets skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det foreslås, at
uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om
godtgørelse for befordring til og fra udlandet.
Det foreslås endvidere i samme ændringspunkt, at det præciseres i § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, at der skal være tale om daglig
befordring. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 10, hvori der foreslås indsat en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvornår der er tale om daglig befordring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 9
Det følger af § 4 a, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser,
at uddannelsesstedet efter ansøgning i ganske særlige tilfælde kan træffe afgørelse om, at
studerende, der har ret til rabat efter § 1, gives godtgørelse til befordring med andre
befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en kilometersats. Uddannelsesstedet
træffer herunder afgørelse om antallet af kilometer, der kan gives godtgørelse for, mellem
uddannelsesstedet og den studerendes bopæl.
Der kan efter lovens § 4 a, stk. 2, ikke gives godtgørelse efter stk. 1 i perioder, hvor den
studerende er indskrevet på og gennemgår uddannelse, der er tilrettelagt som fjernundervisning.
Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor mindre end 50 pct. af undervisningen er
tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning.
Befordringsgodtgørelse efter en kilometersats beregnes og udbetales på månedsbasis på grundlag
af antallet af kilometer mellem den studerendes bopæl og uddannelsesstedet, uanset omfanget af
undervisningsaktiviteter i den pågældende måned. De nærmere regler herom fremgår af §§ 5, 12
og 13 i bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.
23
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Med ændringen af ordningen om godtgørelse efter en kilometersats i 2013, jf. § 2 i lov nr. 899 af
4. juli 2013, der bl.a. indebar, at de studerendes egenbetaling bortfaldt, er ordningen blevet mere
attraktiv, og udgifterne til ordningen er steget væsentligt. Det har på den baggrund vist sig
uhensigtsmæssigt, at godtgørelsen beregnes og udbetales på månedsbasis uanset den
studerendes faktiske befordring mellem uddannelsessted og bopæl.
Det foreslås derfor med lovforslaget at nyaffatte
§ 4 a, stk. 2,
således at der fremover gives
godtgørelse til dage, hvor den studerende har haft befordring mellem sit uddannelsessted og sin
bopæl. Den studerende skal efter forslagets 2. pkt. indberette antallet af dage med befordring.
Det er forventningen, at det elektroniske selvbetjeningssystem mitUngdomskort vil blive anvendt til
at administrere dage med befordring.
Med nyaffattelsen af § 4 a, stk. 2, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser udgår bestemmelsen om, at der ikke gives godtgørelse efter en kilometersats, hvis
der er tale om fjernundervisning. Med den i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede ændring af § 4 a,
stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, foreslås der indsat
en hjemmel til at fastsætte regler om, hvornår der er tale om daglig befordring. Det er hensigten,
at denne bemyndigelse skal kunne anvendes til at fastsætte regler om, at daglig befordring ikke
omfatter studerende, der følger uddannelse, der er tilrettelagt som fjernundervisning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 10
Det følger af § 4 a, stk. 3, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om uddannelsesstedernes administration og om retten til godtgørelse efter stk. 1, herunder
godtgørelsens beregning, sats og årlige regulering, øvre grænse for godtgørelsen og udbetaling.
Med forslaget udvides bemyndigelsen i
§ 4 a, stk. 3,
i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, så uddannelses- og forskningsministeren fremover vil kunne fastsætte
regler om, hvornår der er tale om daglig befordring mellem bopæl og uddannelsesstedet.
Bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 8, hvorefter det foreslås
præciseret, at rabatten gives til den daglige befordring.
Forslaget grunder i, at ordningen med godtgørelse efter en kilometersats retter sig mod den
samme gruppe uddannelsessøgende, som er omfattet af befordringsrabatordningen; det vil sige
studerende, der har daglig befordring mellem bopælen og uddannelsesstedet. Det indebærer, at
de har befordring med en sådan hyppighed og regelmæssighed, at befordringen mellem bopæl og
uddannelsessted ikke får karakter af at være lejlighedsvis eller en særlig begivenhed.
Særligt efter 2016 er styrelsen blevet opmærksom på en række tilfælde, hvor studerende har søgt
om godtgørelse efter en kilometersats til strækninger, der er så lange og tidskrævende, at det ikke
umiddelbart forekommer realistisk, at der er tale om daglig befordring. Efter de gældende regler er
der imidlertid ikke mulighed for at give afslag på en ansøgning om godtgørelse efter en
24
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
kilometersats f.eks. til befordring i egen bil mellem Gilleleje og Aalborg, selvom en sådan daglig
befordring synes urealistisk.
Det foreslås derfor, at der i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser
§ 4 a, stk. 3, indsættes bemyndigelse til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, hvornår der er tale om daglig befordring. Det er hensigten, at bemyndigelsen skal
kunne anvendes til at fastsætte regler, der gør det muligt at give afslag på ansøgninger om
godtgørelse efter en kilometersats til befordring over afstande, der er så lange og/eller
tidskrævende, at de ikke kan forventes gennemført med den forudsatte hyppighed og
regelmæssighed. Det er hensigten at fastsætte regler, der tager udgangspunkt i objektive kriterier
om afstand eller tid. Det kunne eksempelvis være befordring på over 3-4 timer hver vej.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at der ikke kan gives godtgørelse efter en
kilometersats, hvis uddannelsen er udbudt som fjernundervisning. Dette følger af gældende ret, jf.
lovens 4 a, stk. 2, men vil fremover blive reguleret på bekendtgørelsesniveau.
Befordringsrabat er begrænset til rabat på personlige periodekort til bus, tog eller metro, der
udbydes af danske befordringsansvarlige. Dog kan befordringsansvarlige i EU- og EØS-landene yde
rabat efter samme regler som de danske befordringsansvarlige. Befordringsrabatordningen gives
på den baggrund alene til offentlige befordring med bus, tog eller metro i Danmark eller hen over
den danske grænse, inden for de takstzoner, hvortil de befordringsansvarlige udbyder personlige
periodekort. For så vidt angår godtgørelse efter en kilometersats er der ingen tilsvarende direkte
eller indirekte geografisk afgrænsning.
Som led i målretningen af retten til godtgørelsen efter en kilometersats foreslås det, at godtgørelse
efter en kilometersats som udgangspunkt alene gives til befordring inden for Danmarks grænser.
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås bemyndigelsen i lovens
§ 4 a, stk. 3,
endvidere udvidet, så
uddannelses- og forskningsministeren, som det er tilfældet med befordringsrabatordningen, kan
fastsætte regler om godtgørelse for befordring til og fra udlandet.
Det er hensigten, at ministeren kan fastsætte, at godtgørelse efter en kilometersats kan gives til
befordring hen over den danske grænse til et EU-land eller EØS-land, inden for geografiske
rammer, der er tilsvarende dem, der de facto gælder for så vidt angår befordringsrabatordningen,
hvilket i realiteten alene er relevant i forhold til rejser i den dansk/tyske og dansk/svenske
grænseregion.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 11
Der er i den gældende lovgivning ikke hjemmel til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af
godtgørelse efter en kilometersats.
25
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Med lovforslaget foreslås der indsat en ny
§ 4 b
i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, hvorefter styrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget
modtaget godtgørelse efter § 4 a, hvis betingelserne for udbetaling af godtgørelse ikke er opfyldt.
Det vil fortsat være uddannelsesstedet, der træffer afgørelse om, at studerende ved videregående
uddannelser har ret til godtgørelse. Det er dog styrelsen som central myndighed, der har bedst
mulighed for at føre kontrol med ordningen, hvorfor det med forslaget er styrelsen, der skal træffe
afgørelse om tilbagebetaling.
I forslaget til § 4 b, stk. 2, foreslås det, at Udbetaling Danmark, der i forvejen administrerer krav
om tilbagebetaling af for meget modtaget SU og statens voksenuddannelsesstøtte skal varetage
administrationen af opkrævningen af styrelsens krav om tilbagebetaling af godtgørelse, og
herunder træffe afgørelser i relation til opkrævningen.
Endelig foreslås det med § 4 b, stk. 3, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om tilbagebetalingen, herunder om at beløb, der skal tilbagebetales,
forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, fra hvilket tidspunktet beløbet
skal forrentes, og hvem renten skal tilfalde.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 12
Det fremgår af § 5, nr. 1, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, at
uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af
ansøgninger om rabat efter § 1 og godtgørelse efter lovens § 4 a, og om hvornår den studerende
skal søge.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at godtgørelse efter en kilometersats gives til dage, hvor
den studerende har haft befordring mellem sit uddannelsessted og bopæl, og den studerende
forpligtes til at indberette antallet af dage med befordring.
På den baggrund foreslås det, at uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse i
§ 5, nr. 1,
udvides til at kunne fastsætte regler om den studerendes indberetning af dage med befordring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 13
Det følger af § 5, nr. 2, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, at
uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om rabat eller
godtgørelse skal ske i elektronisk form, men at visse studerende og visse typer af sager kan
undtages fra kravet om elektronisk ansøgning.
26
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Det er fastsat i § 6 i bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående
uddannelser, at studerende skal anvende styrelsens og de trafikansvarliges fælles elektroniske
selvbetjeningssystem i forbindelse med ansøgning om befordringsrabat (mitUddannelseskort).
Studerende, der på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er afskåret fra at søge om
befordringsrabat elektronisk, kan få bistand af uddannelsesstedet i forbindelse med ansøgning.
Efter bekendtgørelsens § 7 anvendes mitUddannelseskort ikke ved ansøgning om godtgørelse efter
en kilometersats. Den studerende skal i stedet aflevere et særligt ansøgningsskema på
uddannelsesstedet.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at godtgørelse efter en kilometersats gives til dage, hvor
den studerende har haft befordring mellem sit uddannelsessted og bopæl, og den studerende
forpligtes til at indberette antallet af dage med befordring.
På den baggrund foreslås det, at bemyndigelsen i
§ 5, nr. 2,
i lov om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser udvides, så uddannelses- og forskningsministeren også
kan fastsætte regler om digital kommunikation i forbindelse med indberetning af dage, hvor den
studerende har haft befordring. Det er forventningen, at det elektroniske selvbetjeningssystem
mitUngdomskort vil blive anvendt til at administrere dage med befordring. Systemet tilgås via
NemId og udbetaling af godtgørelse efter en kilometersats sker til den studerendes Nemkonto.
Til nr. 14
Efter § 5, nr. 4, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, er
uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om kontantudbetaling af
rabatbeløb.
Bestemmelsen om kontantudbetaling af rabatbeløb indebærer, at befordringsrabatten i særlige
tilfælde kan udbetales kontant til studerende ved videregående uddannelser med fradrag af
egenbetalingen, hvis den studerende har været nødsaget til at købe et personligt periodekort til
fuld pris.
Det følger af reglerne, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, at der ikke kan gives kontantrabat, hvis den studerende har undladt at
søge i tide, hvilket efter administrativ praksis vil sige mindst 14 dage før, den studerende har brug
for det personlige periodekort med rabat. Der gives således alene kontantrabat til studerende, der
har søgt i tide, men hvor ansøgningen ikke kunne gennemføres på grund af helt ekstraordinære
forhold, typisk af teknisk karakter. Det er styrelsen, der træffer afgørelse om retten til
kontantrabat, og rabatten udbetales af de befordringsansvarlige.
Det har hidtil alene været muligt at udbetale rabatten kontant for personlige periodekort, der er
købt til fuld pris. Dette skyldes ikke blot, at befordringsrabatordningen er knyttet til det personlige
periodekort, men også at andre former for rejsehjemmel ikke har været personlige. Det har derfor
ikke været muligt at knytte rejseaktiviteten til den studerende. Med indførelsen af andre personlige
27
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
rejsehjemler, f.eks. det personlige rejsekort, er det nu muligt at foretage en sådan kobling, hvilket
minimerer risikoen for snyd.
På den baggrund foreslås det, at uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse i lovens §
5, stk. 1, nr. 4, udvides til at kunne fastsætte regler om, at rabatbeløbet kan udbetales kontant,
når den studerende eller uddannelsessøgende har købt abonnementskort eller anden personlig
rejsehjemmel uden rabat.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 15
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at uddannelsesstedet bistår ministeriet eller anden statslig myndighed i forbindelse med
afgørelse om tildeling af rabat eller godtgørelse efter en kilometersats. Det følger endvidere af
lovens § 13, stk. 4, at ministeriet eller anden statslig myndighed fører tilsyn med
uddannelsesstedernes administration. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
ministeriet eller anden statslig myndighed kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige til
varetagelse af opgaven.
Der er imidlertid ikke tilsvarende bestemmelser i lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, selv om uddannelsessteder med videregående uddannelser har samme
forpligtelser i forhold til administration af befordringsordningerne.
Hertil kommer, at uddannelsesstederne som følge af forslaget i § 1, nr. 11, om mulighed for, at
styrelsen kan rejse krav om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse efter en
kilometersats, også vil skulle yde bistand til styrelsen.
På den baggrund foreslås det, at der indsættes et nyt
§ 5 a, stk. 4,
i lov om befordringsrabat til
studerende ved videregående uddannelser om, at uddannelsesstedet bistår styrelsen i forbindelse
med afgørelse om tildeling af rabat og afgørelse om tilbagebetaling af for meget modtaget
godtgørelse. Der foreslås endvidere at indsætte et nyt
§ 5 a, stk. 5,
hvorefter styrelsen fører tilsyn
med uddannelsesstedernes administration. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at styrelsen kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af opgaven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
Til nr. 16 og 17
Det følger af § 6, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, at
uddannelsesstedets afgørelser efter § 4 a, stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Det følger af § 6, stk. 2, at afgørelser, som styrelsen træffer om retten til befordringsrabat efter §
1 i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
28
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Det foreslås, at styrelsens afgørelser om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse efter
en kilometersats, og Udbetaling Danmarks afgørelser om opkrævning af styrelsens krav, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, ligeledes ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til § 2
Til nr. 1 og 4
Det følger af § 2 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at
uddannelsessøgende og deltagere efter ansøgning har ret til rabat ved køb af abonnementskort til
befordring med bus, tog eller metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse
eller deltager i undervisningsforløb i medfør af
1) lov om de gymnasiale uddannelser,
2) lov om erhvervsuddannelser,
3) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
4) lov om fodterapeuter,
5) lov om produktionsskoler,
6) lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i
almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen
studentereksamen (avu-loven),
7) lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller
8) lov om kombineret ungdomsuddannelse.
Et abonnementskort er i bemærkningerne til loven defineret som periode- eller pendlerkort med en
valgfri gyldighedsperiode. Efter lovens § 11 påhviler det hvert trafikselskab, Bornholms
Regionskommune, de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med
staten, og Metroselskabet I/S at yde rabat efter lovens kapitel 2 og 3.
Hvert selskab og Bornholms Regionskommune sørger for, at den i §§ 6 og 7 anførte rabat
indpasses i det takst- og billetteringssystem, der anvendes af trafikselskabet eller Bornholms
Regionskommune, jf. lovens § 11, stk. 2.
De produkter, som tilbydes af de befordringsansvarlige selskaber, udvikles løbende, og
abonnementskort som begreb er ikke længere en dækkende betegnelse for de produkter, der
gives rabat på efter loven.
Med henblik på en sproglig opdatering foreslås det derfor, at betegnelsen abonnementskort overalt
i loven ændres til personlige periodekort.
Forslaget ændrer ikke på den gældende retstilstand.
29
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Til nr. 2
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende og deltagere har ret til rabat ved køb af
personlige periodekort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de
gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af de i § 2 oplistede love.
Rabatten gives efter lovens § 6 til den billigste daglige befordring mellem bopæl og
uddannelsessted. Forudsætningen i § 6 om, at rabatten gives til billigste daglige befordring,
indebærer, at de uddannelsessøgende og deltagerne har befordring med en sådan hyppighed og
regelmæssighed, at befordringen mellem bopæl og uddannelsessted ikke får karakter af at være
lejlighedsvis eller en særlig begivenhed.
Med forslaget præciseres det i
§ 2, stk. 1,
i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende og deltagere efter ansøgning har ret til rabat
ved køb af personlige periodekort til daglig befordring. Forslaget skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat en bestemmelse i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., som bemyndiger undervisningsministeren til at
kunne fastsætte regler om, hvornår der er tale om daglig befordring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 3
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende og deltagere har ret til rabat ved køb af
personlige periodekort til befordring med bus, tog og metro i den offentlig servicetrafik, når de
gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af de i § 2, stk. 1, oplistede
love. Undervisningsministeren kan endvidere i medfør af lovens § 2, stk. 3, fastsætte regler om, at
anden persontrafik samt anden offentlig servicetrafik og befordring til og fra udlandet er omfattet
af stk. 1.
Selv om befordringsrabatordningen retter sig mod uddannelsessøgende og deltagere, der har
daglig befordring, anvendes ordningen også til køb af personlige periodekort med rabat til
strækninger, hvor afstandene mellem bopæl og uddannelsessted er så lange, at det må anses for
urealistisk, at de uddannelsessøgende og deltagerne reelt har mulighed for daglig befordring
mellem bopæl og uddannelsessted. Det er således muligt efter de gældende regler at købe et
periodekort på 30 dage med rabat f.eks. til befordring mellem Frederikshavn og København,
uagtet at det næppe er realistisk, at den uddannelsessøgende og deltageren dagligt benytter
periodekortet til befordring over så store afstande.
Med forslaget foreslås det at indsætte et nyt
§ 2, stk. 4,
der bemyndiger undervisningsministeren
til at kunne fastsætte regler om, hvornår der er tale om daglig befordring. Bemyndigelsen skal ses
30
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter det foreslås præciseret, at rabatten gives til
daglig befordring.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes til at fastsætte regler, der gør det muligt
at give afslag på ansøgninger om køb af personlige periodekort med rabat over afstande, der er så
lange og/eller tidskrævende, at de ikke kan forventes gennemført med den forudsatte hyppighed
og regelmæssighed. Det er hensigten at fastsætte regler, der tager udgangspunkt i objektive
kriterier om afstand eller tid. Det kunne eksempelvis være befordring på over 3-4 timer hver vej.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 4
Det fremgår af § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., at ved beregningen af rabatten kan et månedskort betragtes som et
abonnementskort på 30 dage.
Bestemmelsen har ikke et selvstændigt indhold, da rabatten ikke længere gives på baggrund af
månedskort. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i lovens
§ 7, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
Til nr. 5
Efter § 8, stk. 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., er
undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om kontantudbetaling af rabatbeløb.
Bestemmelserne om kontantudbetaling af rabatbeløb indebærer, at befordringsrabatten i særlige
tilfælde kan udbetales kontant til uddannelsessøgende og deltagere, hvis de har været nødsaget til
at købe et personligt periodekort til fuld pris.
Det følger af reglerne, jf. § 9, stk. 1, i bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende
i ungdomsuddannelser m.v., at der ikke kan gives kontantrabat, hvis den uddannelsessøgende og
deltageren har undladt at søge i tide, hvilket efter administrativ praksis vil sige mindst 14 dage før,
de har brug for det personlige periodekort med rabat. Der gives således alene kontantrabat til
uddannelsessøgende og deltagere, der har søgt i tide, men hvor ansøgningen ikke kunne
gennemføres på grund af helt ekstraordinære forhold, typisk af teknisk karakter. Det er styrelsen,
der træffer afgørelse om retten til kontantrabat, og rabatten udbetales af de
befordringsansvarlige.
Det har hidtil alene været muligt at udbetale rabatten kontant for personlige periodekort, der er
købt til fuld pris. Dette skyldes ikke blot, at befordringsrabatordningen er knyttet til det personlige
periodekort, men også at andre former for rejsehjemmel ikke har været personlige. Det har derfor
ikke været muligt at knytte rejseaktiviteten til den uddannelsessøgende og deltageren. Med
indførelsen af andre personlige rejsehjemler, f.eks. det personlige rejsekort, er det nu muligt at
foretage en sådan kobling, hvilket minimerer risikoen for snyd.
31
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
På den baggrund foreslås det, at undervisningsministerens bemyndigelse i lovens § 8, stk. 2,
udvides til at kunne fastsætte regler om, at rabatbeløbet kan udbetales kontant, når den
studerende eller uddannelsessøgende har købt abonnementskort eller anden personlig
rejsehjemmel uden rabat, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 6
Det følger af § 9, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at uddannelsesstedet efter ansøgning i ganske særlige tilfælde kan træffe afgørelse om, at
uddannelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat efter § 2, gives godtgørelse til befordring
med andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en kilometersats.
Uddannelsesstedet træffer herunder afgørelse om antallet af kilometer, der kan gives godtgørelse
for, mellem uddannelsesstedet og de pågældendes bopæl, jf. § 9, stk. 4.
Ud over, at den uddannelsessøgende og deltageren skal være omfattet af reglerne om
befordringsrabat efter lovens § 2, er der ikke defineret en geografisk afgrænsning af ordningen om
godtgørelse efter en kilometersats.
Dette står i modsætning til befordringsrabatordningen, hvor der med hjemmel i § 2, stk. 3, er
fastsat regler i bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v. om, i hvilket omfang der kan gives rabat til befordring til og fra udlandet. Reglerne herom er
beskrevet i bekendtgørelsens § 7, hvori det bl.a. fremgår, at de transportansvarlige yder rabat på
abonnementskort til befordring over den danske grænse til og fra EU- og EØS-landene på samme
måde, som de yder rabat på befordring inden for landets grænser.
Det fremgår heller ikke direkte af lovens § 9, at der skal været tale om daglig befordring. Dog
fremgår det af lovens § 9, stk. 1, 2. pkt., at godtgørelse ikke gives i perioder, hvor den
uddannelsessøgende gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb, der er tilrettelagt
som fjernundervisning.
Med den foreslåede ændring af
§ 9, stk. 1, 1. pkt.
, i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., foreslås det som et led i målretningen af
ordningen, at befordringsgodtgørelse efter en kilometersats som udgangspunkt alene gives til
befordring inden for Danmarks grænser. Forslagets skal ses i sammenhæng med dette lovforslags
§ 2, nr. 9, hvor det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte
nærmere regler om godtgørelse for befordring til og fra udlandet.
Endvidere foreslås, at det i lovens § 9, stk. 1, 1. pkt., præciseres, at der er tale om daglig
befordring. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 3, hvori der foreslås indsat en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvornår der er tale om daglig befordring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
32
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Til nr. 7
Efter § 9, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. gives godtgørelse ikke i perioder, hvor den uddannelsessøgende
gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb, der er tilrettelagt som
fjernundervisning.
Med den i § 2, nr. 3, foreslåede ændring af § 2 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. foreslås der indsat en hjemmel til at fastsætte, hvornår der er tale om
daglig befordring. Det er hensigten, at denne bemyndigelse skal kunne anvendes til at fastsætte
regler om, at daglig befordring ikke omfatter uddannelsessøgende eller deltagere, der følger
uddannelse, der er tilrettelagt som fjernundervisning. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr.
3.
På den baggrund foreslås
§ 9, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., ophævet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 8
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at uddannelsessøgende og deltagere har ret til rabat ved køb af personlige periodekort til
befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse
eller deltager i undervisningsforløb i medfør af de i § 2, stk. 1, oplistede love.
Undervisningsministeren kan endvidere i medfør af lovens § 2, stk. 3, fastsætte regler om, at
anden persontrafik samt anden offentlig servicetrafik og befordring til og fra udlandet er omfattet
af stk. 1.
Det følger af § 9, stk. 1, at uddannelsesstedet efter ansøgning i ganske særlige tilfælde kan træffe
afgørelse om, at uddannelsessøgende og deltagere, der har ret til rabat efter § 2, gives
godtgørelse til befordring med andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en
kilometersats. Uddannelsesstedet træffer herunder afgørelse om antallet af kilometer, der kan
gives godtgørelse for, mellem uddannelsesstedet og den uddannelsessøgendes og deltagerens
bopæl, jf. lovens § 9, stk. 4.
Befordringsgodtgørelse efter en kilometersats beregnes og udbetales på månedsbasis på grundlag
af antallet af kilometer mellem den uddannelsessøgendes og deltagerens bopæl og
uddannelsesstedet, uanset omfanget af undervisningsaktiviteter i den pågældende måned. De
nærmere regler herom fremgår af §§ 13, 14 og 15 i bekendtgørelse om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
Med ændringen af ordningen om godtgørelse efter en kilometersats i 2013, jf. § 2 i lov nr. 899 af
4. juli 2013, der bl.a. indebar, at de uddannelsessøgendes eller deltagernes egenbetaling bortfaldt,
33
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
er ordningen blevet mere attraktiv, og udgifterne til ordningen er steget væsentligt. Det har på
den baggrund vist sig uhensigtsmæssigt, at godtgørelsen beregnes og udbetales på månedsbasis
uanset den uddannelsessøgendes og deltagerens faktiske behov for befordring mellem
uddannelsessted og bopæl.
Det foreslås derfor med dette lovforslag at indsætte et nyt
§ 9, stk. 5,
hvorefter der fremover
gives godtgørelse til dage, hvor den uddannelsessøgende eller deltageren har haft befordring
mellem sit uddannelsessted og sin bopæl. Den uddannelsessøgende eller deltageren skal efter
forslaget indberette antallet af dage med befordring.
Det er forventningen, at der på baggrund af eksisterende bemyndigelsesbestemmelser, og dels på
baggrund af den udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler om ansøgning om godtgørelse
efter en kilometersats, som følger af dette lovforslags § 2, nr. 10, fastsættes regler om, at den
uddannelsessøgende og deltageren skal angive dage med befordring i det elektroniske
selvbetjeningssystem mitUngdomskort.
Der er i den gældende lovgivning ikke hjemmel til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af
godtgørelse efter en kilometersats.
Med lovforslaget foreslås der indsat et nyt
§ 9, stk. 6,
hvorefter ministeriet eller anden statslig
myndighed træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse efter stk. 1-3,
hvis betingelserne for udbetaling af godtgørelse ikke er opfyldt.
Uddannelsesstedet træffer fortsat afgørelse om, at uddannelsessøgende og deltagere har ret til
godtgørelse. Det er dog de centrale myndigheder, der har bedst mulighed for at føre kontrol med
ordningen, hvorfor det med den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 6,
er ministeriet eller anden
statslig myndighed, der skal træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Med det foreslåede
§ 9. stk. 7,
vil Udbetaling Danmark, der i forvejen administrerer krav om
tilbagebetaling af for meget modtaget SU og statens voksenuddannelsesstøtte, skulle varetage
administrationen af opkrævningen af ministeriets eller anden statslig myndigheds krav om
tilbagebetaling af godtgørelse, og herunder træffe afgørelser i relation til opkrævningen.
Endelig foreslås det med den nye
§ 9, stk. 8,
at undervisningsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om tilbagebetalingen, herunder om at beløb, der skal tilbagebetales,
forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, fra hvilket tidspunktet beløbet
skal forrentes, og hvem renten skal tilfalde.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 9
34
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Det følger af § 9, stk. 5, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om retten til
befordringsgodtgørelse, befordringsgodtgørelsens beregning, en øvre grænse for
befordringsgodtgørelsen, udbetaling, kilometersatsens størrelse og årlige regulering.
Med forslaget udvides bemyndigelsen i lovens
§ 9, stk. 5,
så undervisningsministeren fremover vil
kunne fastsætte regler om, hvornår der er tale om daglig befordring mellem bopæl og
uddannelsesstedet. Bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 2, nr. 2,
hvorefter det foreslås præciseret, at rabatten gives til den daglige befordring.
Forslaget grunder i, at ordningen med godtgørelse efter en kilometersats retter sig mod den
samme gruppe uddannelsessøgende, som er omfattet af befordringsrabatten; det vil sige
uddannelsessøgende, der har daglig befordring mellem bopælen og uddannelsesstedet. Det
indebærer, at de har befordring med en sådan hyppighed og regelmæssighed, at befordringen
mellem bopæl og uddannelsessted ikke får karakter af at være lejlighedsvis eller en særlig
begivenhed.
Særligt efter 2016, er styrelsen blevet opmærksom på en række tilfælde, hvor
uddannelsessøgende har søgt om godtgørelse efter en kilometersats til strækninger, der er så
lange og tidskrævende, at det ikke umiddelbart forekommer realistisk, at der er tale om daglig
befordring. Efter de gældende regler er der imidlertid ikke mulighed for at give afslag på en
ansøgning om godtgørelse efter en kilometersats f.eks. til befordring i egen bil mellem Gilleleje og
Aalborg, selvom en sådan daglig befordring synes urealistisk.
Det foreslås derfor, at der i § 9, stk. 5, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. indsættes bemyndigelse til, at undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, hvornår der er tale om daglig befordring. Det er hensigten, at bemyndigelsen skal
kunne anvendes til at fastsætte regler, der gør det muligt at give afslag på ansøgninger om
godtgørelse efter en kilometersats til befordring over afstande, der er så lange og/eller
tidskrævende, at de ikke kan forventes gennemført med den forudsatte hyppighed og
regelmæssighed. Det er hensigten at fastsætte regler, der tager udgangspunkt i objektive kriterier
om afstand eller tid. Det kunne eksempelvis være befordring på over 3-4 timer hver vej.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at der ikke kan gives godtgørelse efter en
kilometersats, hvis uddannelsen er udbudt som fjernundervisning. Dette følger af gældende ret, jf.
lovens § 9, stk. 1, 2. pkt., men vil fremover blive reguleret på bekendtgørelsesniveau.
Befordringsrabat er begrænset til rabat på personlige periodekort til bus, tog eller metro, der
udbydes af danske befordringsansvarlige. Dog kan befordringsansvarlige i EU- og EØS-landene yde
rabat efter samme regler som de danske befordringsansvarlige. Befordringsrabatordningen gives
på den baggrund alene til offentlig befordring med bus, tog eller metro i Danmark eller hen over
den danske grænse, inden for de takstzoner, hvortil de befordringsansvarlige udbyder personlige
periodekort. For så vidt angår godtgørelse efter en kilometersats er der ingen tilsvarende direkte
eller indirekte geografisk afgrænsning.
35
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Som led i målretningen af retten til godtgørelse efter en kilometersats foreslås det, at godtgørelse
efter en kilometersats som udgangspunkt alene gives til befordring inden for Danmarks grænser.
Med lovforslaget foreslås bemyndigelsen i lovens
§ 9, stk. 5,
der bliver stk. 9, udvidet, så
undervisningsministeren, som det er tilfældet med befordringsrabatordningen, kan fastsætte regler
om godtgørelse for befordring til og fra udlandet.
Det er hensigten, at ministeren kan fastsætte, at godtgørelse efter en kilometersats kan gives til
befordring hen over den danske grænse til et EU-land eller EØS-land, inden for geografiske
rammer, der er tilsvarende dem, der de facto gælder for så vidt angår befordringsrabatordningen,
hvilket i realiteten alene er relevant i forhold til rejser i den dansk/tyske og dansk/svenske
grænseregion.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 10
Det fremgår af § 14, nr. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., at undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og
udformning af ansøgninger om rabat efter lovens § 2og 3 og godtgørelse efter lovens § 9, og om
hvornår den uddannelsessøgende eller deltageren skal søge.
Med lovforslagets § 2, nr. 8, der indsætter et nyt § 9, stk. 5, foreslås det, at godtgørelse efter en
kilometersats gives til dage, hvor den uddannelsessøgende eller deltageren har haft befordring
mellem sit uddannelsessted og bopæl, og den uddannelsessøgende eller deltageren forpligtes til at
indberette antallet af dage med befordring.
På den baggrund foreslås det, at undervisningsministerens bemyndigelse i
§ 14, nr. 1,
udvides til
at kunne fastsætte regler om den uddannelsessøgende eller deltagerens indberetning af dage med
befordring.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 11
Det følger af § 10, nr. 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om rabat eller godtgørelse
skal ske i elektronisk form, men at visse uddannelsessøgende og deltagere og visse typer af sager
kan undtages fra kravet om elektronisk ansøgning.
Det er fastsat i § 2 i bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsessøgende og deltagere skal anvende styrelsens og de
befordringsansvarliges fælles elektroniske selvbetjeningssystem i forbindelse med ansøgning om
befordringsrabat (mitUddannelseskort). Uddannelsessøgende og deltagere, der er afskåret fra at
36
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
søge om befordringsrabat elektronisk, kan få bistand af uddannelsesstedet i forbindelse med
ansøgning. Efter bekendtgørelsens § 12 anvendes mitUddannelseskort ikke ved ansøgning om
godtgørelse efter en kilometersats. Den uddannelsessøgende eller deltagerne skal i stedet aflevere
en ansøgning i papirform på uddannelsesstedet, og skal inden 2 måneder efter hvert kvartal
aflevere en blanket om udbetaling af godtgørelse for det pågældende kvartal på
uddannelsesstedet. Retten til godtgørelse efter en kilometersats bortfalder, hvis den
uddannelsessøgende eller deltageren ikke overholder tidsfristen.
Med lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås det, at godtgørelse efter en kilometersats gives til dage, hvor
den uddannelsessøgende eller deltageren har haft befordring mellem sit uddannelsessted og
bopæl, og den uddannelsessøgende eller deltageren forpligtes til at indberette antallet af dage
med befordring.
På den baggrund foreslås det, at bemyndigelsen i
§ 14, nr. 2,
i lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. udvides, så undervisningsministeren også kan
fastsætte regler om digital kommunikation i forbindelse med indberetning af dage, hvor den
uddannelsessøgende eller deltageren har haft befordring. Det er forventningen, at det elektroniske
selvbetjeningssystem mitUngdomskort vil blive anvendt til at administrere dage med befordring.
Systemet tilgås via NemId og udbetaling af godtgørelse efter en kilometersats sker til den
uddannelsessøgendes eller deltagerens Nemkonto.
Til § 3
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Uddannelsessøgende, der før den 1. juli 2019 er godkendt til at modtage kontantrabat, vil skulle
indberette dage med befordring, fra ikrafttrædelsesdatoen for at få godtgørelsen udbetalt.
Lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§1
I lov om befordringsrabat til studerende ved
videregående uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1036 af 30. august
2017, foretages følgende ændringer:
37
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
1.
Overalt i loven ændres ”abonnementskort”
til: ”personlige periodekort”.
§ 1.
Studerende ved videregående
uddannelser har efter ansøgning ret til rabat
ved køb af abonnementskort til befordring
med bus, tog og metro i den offentlige
servicetrafik.
--- Uddannelses- og forskningsministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at 1.
pkt. gælder for befordring til og fra
udlandet.
2.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
”abonnementskort til”: ”daglig”.
3.
I
§ 1, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter ”regler
om,”: ”hvornår der er tale om daglig
befordring, og”.
Stk. 4.
Retten til rabat gælder ikke, når
den studerende samtidig får
befordringsgodtgørelse i henhold til andre
regler.
4.
§ 1, stk. 4,
affattes således
:
”Stk. 4.
Det er en betingelse for at få rabat, at
den studerende
1) ikke er i lønnet praktik, eller
2) ikke samtidig modtager
befordringsgodtgørelse i henhold til andre
regler.”
5.
I
§ 2, stk. 1,
ændres ”Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte” til: ”Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte”.
§ 2.
Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte (styrelsen) træffer
afgørelse om, hvilke studerende der har ret
til rabat efter § 1.
Stk. 2.
---
§ 3.
Rabat efter § 1 gives til den billigste
daglige befordring mellem bopæl og
uddannelsessted med fradrag af et
egenbetalingsbeløb på 18,37 kr. (2010-
niveau) for hver dag, abonnementskortet er
gyldigt, jf. dog stk. 2.
6.
I
§ 3, stk. 1,
ændres ”abonnementskortet”
til: ”det personlige periodekort”.
Stk. 2-5.---
Stk. 3.
Ved beregningen af rabatten efter
stk. 1 og 2 betragtes et månedskort som et
abonnementskort på 30 dage.
Stk. 4 og 5.
---
§ 4 a.
Uddannelsesstedet kan efter
ansøgning i ganske særlige tilfælde træffe
afgørelse om, at studerende, der har ret til
rabat efter § 1, gives godtgørelse til
befordring med andre befordringsmidler end
offentlige befordringsmidler efter en
kilometersats, jf. dog stk. 2. ----
7.
§ 3, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
8.
I
§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”befordring”
til: ”daglig befordring i Danmark”.
38
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
Stk. 2.
Godtgørelse efter stk. 1 gives ikke
i perioder, hvor den studerende er
indskrevet på og gennemgår uddannelse,
der er tilrettelagt som fjernundervisning.
Ved fjernundervisning forstås undervisning,
hvor mindre end 50 pct. af undervisningen
er tilrettelagt som
tilstedeværelsesundervisning.
9.
§ 4 a, stk. 2, affattes således
:
”Stk. 2.
Godtgørelse efter stk. 1 gives til dage,
hvor den studerende har haft befordring
mellem sit uddannelsessted og sin bopæl. Den
studerende skal indberette antallet af dage
med befordring.”
Stk. 3.
Uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om uddannelsesstedernes
administration og om retten til godtgørelse
efter stk. 1, herunder godtgørelsens
beregning, sats og årlige regulering, øvre
grænse for godtgørelsen og udbetaling.
10.
I
§ 4 a
,
stk. 3,
indsættes efter
”beregning,”: ”hvornår der er tale om daglig
befordring,”, og efter ”udbetaling” indsættes:
”samt om godtgørelse for befordring til og fra
udlandet”.
11.
Efter § 4 a indsættes:
”4
b.
Styrelsen træffer afgørelse om
tilbagebetaling af for meget modtaget
godtgørelse efter § 4 a, hvis betingelserne for
udbetaling af godtgørelse ikke er opfyldt.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse
om og varetager administrationen af
opkrævningen af styrelsens krav om
tilbagebetaling af godtgørelse.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren
kan fastsætte regler om tilbagebetaling,
herunder om at beløb, der skal tilbagebetales,
forrentes med den aktuelt gældende
morarente efter renteloven, fra hvilket
tidspunktet beløbet skal forrentes, og hvem
renten skal tilfalde.”
§ 5.
Uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler
om:
1) Indhold og udformning af ansøgninger
om rabat efter § 1 og godtgørelse efter §
4 a og, om hvornår den studerende skal
søge.
2) At ansøgning om ret til rabat eller
godtgørelse skal ske i elektronisk form,
herunder om anvendelse af digital
signatur eller anden sikker
personidentifikation. Ministeren for
forskning, innovation og videregående
uddannelser kan endvidere fastsætte
12.
I
§ 5, nr. 1,
indsættes efter ”søge”: ”og
indberette dage, hvor den studerende har haft
befordring efter § 4 a, stk. 2”.
13.
I
§ 5, nr. 2,
indsættes efter ”godtgørelse”:
”og indberetning af dage, hvor den studerende
har haft befordring efter 4 a, stk. 2,”.
39
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
regler om, at visse studerende og visse
typer af sager kan undtages fra kravet i
1. pkt.
3) ---
4) At rabatbeløb efter § 3, stk. 1-3, jf. §
1, i særlige tilfælde af den
transportansvarlige skal udbetales
kontant til studerende, der har ret til
rabat, når de tidligere har købt
abonnementskort uden rabat, idet
rabatten dog ikke kan udbetales kontant,
hvis den studerende har undladt at søge i
tide.
5) ---
§ 5 a.
14.
I
§ 5, nr. 4,
ændres ”1-3” til: ”1 og 2”, og
der indsættes efter ”abonnementskort”: ”eller
anden personlig rejsehjemmel”.
Stk. 1-3.
---
15.
I
§ 5 a,
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
”Stk. 4.
Uddannelsesstedet bistår styrelsen ved
afgørelse om tildeling af rabat og afgørelse om
tilbagebetaling af for meget modtaget
godtgørelse.
Stk. 5.
Styrelsen fører tilsyn med
uddannelsesstedernes administration.
Uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve
alle oplysninger, der er nødvendige til
varetagelsen af opgaven.”
16.
I § 6, stk. 2,
ændres ”§ 2” til: ”§§ 2 og 4
b, stk. 1”.
§ 6.
--
Stk. 2.
Styrelsens afgørelser efter § 2 i
denne lov kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
17.
I
§ 6
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
”
Stk. 3.
Udbetaling Danmarks afgørelser efter
§ 4 b, stk. 2, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.”
Undervisningsministeriet
§2
I lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 8. maj
2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 745 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
40
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
1.
Overalt i loven ændres ”abonnementskort”
til: ”personlige periodekort”.
§ 2.
Uddannelsessøgende og deltagere
har efter ansøgning ret til rabat ved køb af
abonnementskort til befordring med bus,
tog og metro i den offentlige servicetrafik,
når de gennemgår uddannelse eller deltager
i undervisningsforløb i medfør af
1) lov om de gymnasiale uddannelser,
2) lov om erhvervsuddannelser,
3) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
4) lov om fodterapeuter,
5) lov om produktionsskoler,
6) lov om almen voksenuddannelse og
om anerkendelse af realkompetence i
forhold til fag i almen voksenuddannelse,
i uddannelsen til hf-eksamen og i
uddannelsen til almen studentereksamen
(avu-loven),
7) lov om forberedende
voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne eller
8) lov om kombineret
ungdomsuddannelse.
2.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter
”abonnementskort til”: ”daglig”.
Stk. 2 og 3. ---
3.
I
§ 2
indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
”Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, hvornår der er tale om daglig
befordring, jf. stk. 1.”
§ 7.
Den uddannelsessøgende og
deltageren skal selv betale et
egenbetalingsbeløb på 18,37 kr. (2010-
niveau) for hver dag, abonnementskortet er
gyldigt. Ved beregningen af rabatten kan et
månedskort betragtes som et
abonnementskort på 30 dage.
Stk. 2.
---
§ 8.
Ministeriet eller anden statslig
myndighed kan i særlige tilfælde godkende,
at rabatbeløbet skal udbetales kontant for
abonnementskort, der tidligere er købt uden
rabat. Rabatten kan dog ikke udbetales
kontant, hvis den uddannelsessøgende eller
deltageren har undladt at søge om
befordringsrabat i tide.
Stk. 2.
---
4.
I
§ 7, stk. 1
, ændres ”abonnementskortet”
til: ”det personlige periodekort”, og
2. pkt.
ophæves.
5.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes efter ”rabatbeløbet”:
”, jf. §§ 6 og 7,” og efter ”abonnementskort”
indsættes: ”eller anden personlig
rejsehjemmel”.
41
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
§ 9. Der kan til særlige grupper, jf. stk. 2
og 3, der har ret til rabat efter § 2, gives
godtgørelse til befordring efter en
kilometersats. Godtgørelse gives dog ikke i
perioder, hvor den uddannelsessøgende
gennemgår uddannelse eller deltager i
undervisningsforløb, der er tilrettelagt som
fjernundervisning. Ved fjernundervisning
forstås undervisning, hvor mindre end 50
pct. af undervisningen er tilrettelagt som
tilstedeværelsesundervisning.
Stk. 2-4. ---
6.
I
§ 9, stk. 1, 1. pkt.
, ændres ”befordring”
til: ”daglig befordring i Danmark”.
7.
§ 9, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
ophæves.
8.
I
§ 9
indsættes efter stk. 4 som nye
stykker:
”
Stk. 5.
Godtgørelse efter stk. 1-3 gives til
dage, hvor den uddannelsessøgende eller
deltageren har haft befordring mellem sit
uddannelsessted og sin bopæl. Den
uddannelsessøgende eller deltageren skal
indberette antallet af dage med befordring.
Stk. 6.
Ministeriet eller anden statslig
myndighed træffer afgørelse om
tilbagebetaling af for meget modtaget
godtgørelse efter stk. 1-3, hvis betingelserne
for udbetaling af godtgørelse ikke er opfyldt.
Stk. 7.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse
om og varetager administrationen af
opkrævningen af ministeriets eller anden
statslig myndigheds krav om tilbagebetaling af
godtgørelse.
Stk. 8.
Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om tilbagebetalingen, herunder om at
beløb, der skal tilbagebetales, forrentes med
den aktuelt gældende morarente efter
renteloven, fra hvilket tidspunktet beløbet skal
forrentes, og hvem renten skal tilfalde.”
Stk. 5 bliver herefter stk. 9.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om retten til
befordringsgodtgørelse,
befordringsgodtgørelsens beregning, en
øvre grænse for befordringsgodtgørelsen,
udbetaling, kilometersatsens størrelse og
årlige regulering.
9.
I
§ 9, stk. 5,
der bliver stk. 9, indsættes
efter ”befordringsgodtgørelse,”: ”hvornår der
er tale om daglig befordring,”, og efter
”regulering” indsættes: ”samt om godtgørelse
for befordring til og fra udlandet”.
42
 UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve uberettiget godtgørelse tilbagebetalt m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
§ 14.
Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om:
1) Indhold og udformning af ansøgninger
og om, hvornår den uddannelsessøgende
eller deltageren skal søge.
2) At ansøgning om ret til rabat eller
godtgørelse skal ske i elektronisk form,
herunder om anvendelse af digital
signatur eller anden sikker
personidentifikation.
Undervisningsministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at visse
uddannelsessøgende og deltagere og
visse typer af sager kan undtages fra
bestemmelsen i 1. pkt.
Nr. 3 og 4. ---
10.
I
§ 14, nr. 1,
indsættes efter ”søge”: ”og
indberette dage, hvor den
uddannelsessøgende eller deltageren har haft
befordring efter § 9, stk. 5,”.
11.
I
§ 14, nr. 2,
indsættes efter
”godtgørelse”: ”og indberetning af dage, hvor
den uddannelsessøgende eller deltageren har
haft befordring efter § 9, stk. 5,”.
§3
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
43