UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 142
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond

(Opfølgning på regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi om etablering af få særlige og

fremragende forskningsenheder m.v.)

§1

I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 10. april 2014, som ændret ved

§ 37 i lov nr. 384 af 26. april 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »400« til: »500«.

§ 2

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, kan ikke samtidig sidde i Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for

Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks

Innovationsfond.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis forlænge funktionsperioderne for

bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er

anført i fondens fundats, jf. stk. 1.«

§ 4, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Efter aftale med eksisterende forskningsinstitutioner og på vilkår, der fastsættes af bestyrelsen,

indgå aftale om at finansiere og etablere få særlige og fremragende forskningsenheder. Aftalerne skal

omfatte et væsentligt element af forskeruddannelse i tilknytning til initiativerne.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 4, stk. 2, § 4, stk. 4

§ 4, stk. 6,

indsættes efter »nr. 1«: » og 2«.

§ 4, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Bestyrelsen kan i forbindelse med åbne opslag fastsætte nærmere formkrav til ansøgninger om støtte

fra fonden, herunder om digital kommunikation, anvendelse af skabeloner, ansøgningssprog og

ansøgningsfrister.«

§2

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forhøjelse af uddelingsramme

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Bestyrelsesmedlemmers øvrige poster i forskningsrådssystemet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Undtagelsesvis forlængelse af bestyrelsesmedlemmers funktionsperiode

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Aftaler om finansiering og etablering af få særlige og fremragende forskningsenheder

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Formkrav til ansøgninger

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget følger op på regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi ”Danmark – Klar til

fremtiden” fra december 2017 og regeringens målsætning om, at dansk forskning skal være af højeste

internationale kvalitet. Det er regeringens ambition, at danske forskere og universiteter skal være blandt de

allerbedste i verden. Dette er vigtigt, hvis danske forskningsinstitutioner skal kunne tiltrække de bedste

forskere og flere forskningsmidler, og hvis universiteterne skal være attraktive samarbejdspartnere

internationalt. Det er samtidig en vigtig forudsætning for, at forskningen kan gøre mest mulig gavn i

samfundet.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Med etableringen og finansieringen af Centers of Excellence spiller Danmarks Grundforskningsfond

(herefter fonden) en central rolle i forhold til at støtte eliteforskningsmiljøer og topforskere med de bedste

og mest ambitiøse idéer på tværs af forskningsområder. For at understøtte, at Danmark også i fremtiden

kan være en forskningsnation i den absolutte verdenselite, vil regeringen styrke fokus på og anerkendelse

af eliteforskningsmiljøer og på nuværende såvel som kommende topforskere.

Som et centralt initiativ i strategien ønsker regeringen derfor med dette lovforslag at skabe rammerne

for, at der via fonden etableres få særlige og fremragende forskningsenheder, der skal kunne konkurrere

med den absolut bedste internationale forskning og have et særligt fokus på transformativ forskning og

videnskabelige gennembrud. Med forslaget øges fondens årlige uddelingsramme fra ca. 460 mio. kr. til 500

mio. kr. (2018-priser), således at fonden kan uddele midler til etablering af få særlige og fremragende

forskningsenheder og samtidig videreføre de nuværende aktiviteter, herunder Centers of Excellence.

Lovforslaget indeholder desuden forslag til enkelte mindre ændringer af lov om Danmarks

Grundforskningsfond.

Det foreslås at bringe loven på linje med lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og

Danmarks Frie Forskningsfond gennem fastsættelse af regler om, at medlemmer af fondens bestyrelse ikke

samtidig kan sidde i andre råd, bestyrelser og udvalg i det danske offentlige forskningsrådssystem.

Derudover foreslås det at give uddannelses- og forskningsministeren mulighed for undtagelsesvis at

forlænge funktionsperioden for bestyrelsesmedlemmerne.

Endelig foreslås det med lovforslaget at give bestyrelsen mulighed for at fastsætte formkrav til

ansøgninger, herunder bl.a. om digital kommunikation og sprogkrav.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forhøjelse af uddelingsramme

2.1.1. Gældende ret

Fonden blev oprettet ved lov nr. 409 af 6. juni 1991 om Danmarks Grundforskningsfond (herefter

grundforskningsfondsloven) med det formål at finansiere enestående forskning på internationalt niveau.

Fonden er det eneste organ i forskningsrådssystemet, der retligt har status af en egentlig fond med egen

grundkapital i modsætning til de øvrige organer, som enten er rent rådgivende, eller har både rådgivnings-

og fondsfunktioner, hvortil de modtager årlige statslige bevillinger. Fonden ledes af en uafhængig

bestyrelse og en direktion.

Fonden fik ved oprettelsen i 1991 overført en grundkapital på 2 mia. kr. fra staten. Ved aftale om

finansloven for 2008 blev det besluttet at øge fondens grundkapital med i alt 3 mia. kr. Med aftale om en

Vækstpakke af juni 2014 fik fonden tilført yderligere 3 mia. kr. til grundkapitalen. Dermed vil fonden kunne

igangsætte nye forskningscentre frem til 2026. Det er på denne baggrund forventningen, at fonden, ved

fuld udnyttelse af den nuværende uddelingsramme, vil kunne uddele midler frem til 2036.

Ved sin oprettelse i 1991 var det forventningen, at fondens grundkapital på 2 mia. kr. kunne give et

årligt afkast på ca. 200 mio. kr. årligt, som skulle anvendes til brug for grundforskning og fondens

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

administration. Renteudviklingen i 1990’erne reducerede imidlertid afkastet. Med en ændring af

grundforskningsfondsloven i 1997 fik fonden mulighed for at anvende op til halvdelen af den oprindelige

grundkapital til at fortsætte fondens arbejde med et fortsat uddelingsniveau på ca. 200 mio. kr. årligt.

Et fortsat fald i renteniveauet – og fondens begrænsede mulighed for anvendelse af grundkapitalen –

medførte, at fonden ved en lovændring i 2003 fik mulighed for at investere den resterende del af

grundkapitalen med et maksimalt årligt uddelingsniveau på 250 mio. kr.

I forlængelse af kapitalindskuddet på 3 mia. kr. i 2008 blev fondens uddelingsloft ved en lovændring

samme år ændret til en uddelingsramme på gennemsnitligt 400 mio. kr. årligt (2008-priser) målt i faste

priser over fortløbende 10-års-perioder, jf. grundforskningsfondslovens § 1, stk. 4. Fondens

uddelingsramme svarer til ca. 460 mio. kr. årligt i 2018-priser. Samtidig blev det fastsat i loven, at alle

uddelinger skal inkludere bidrag til følgeudgifter forbundet med forskningen beregnet efter den sats, der til

enhver tid gælder for staten. Dette havde også været fondens praksis hidtil. Ændringen fra et uddelingsloft

til en uddelingsramme gav fonden øget fleksibilitet i forhold til de løbende uddelinger. Formålet med at

hæve uddelingsniveauet til 400 mio. kr. årligt var dels at give fonden mulighed for et øget aktivitetsniveau,

og dels at kompensere for fondens øgede udgifter til en øget overheadsats.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som et centralt initiativ i regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi ”Danmark – Klar til

fremtiden” fra december 2017 ønsker regeringen med dette lovforslag at skabe rammerne for, at der

gennem fonden kan etableres få særlige og fremragende forskningsenheder, der skal kunne konkurrere

med den absolut bedste internationale forskning og have et særligt fokus på transformativ forskning og

videnskabelige gennembrud.

Med henblik på at fonden kan uddele midler til etablering af disse enheder– og samtidig videreføre

nuværende aktiviteter, herunder Centers of Excellence – foreslås det, at fondens uddelingsramme hæves

til gennemsnitligt 500 mio. kr. årligt (2018-priser). En forhøjet ramme vil give fonden mulighed for at

fastholde det nuværende aktivitetsniveau samtidig med, at den forhøjede ramme kan omfatte finansiering

og etablering af få særlige og fremragende forskningsenheder på absolut højeste internationale niveau, jf.

nærmere herom under pkt. 2.4.

Det er med forhøjelse af fondens uddelingsramme fortsat hensigten, at uddelingsrammen opgøres over

fortløbende 10-års-perioder, og at alle uddelinger skal inkludere bidrag til følgeudgifter forbundet med

forskningen beregnet efter den sats, der til enhver tid gælder for staten.

2.2. Bestyrelsesmedlemmers øvrige poster i forskningsrådssystemet

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfondslovens § 2, stk. 1, ledes fonden af en bestyrelse

bestående af en bestyrelsesformand og 8 øvrige medlemmer, der bl.a. skal have indsigt i forskning på

internationalt niveau samt finansiel indsigt. Formanden og medlemmerne udpeges alle af uddannelses- og

forskningsministeren i deres personlige egenskab, jf. grundforskningsfondslovens § 2, stk. 1. Det følger

yderligere af bestemmelsen, at formanden udpeges af uddannelses- og forskningsministeren, mens tre

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

medlemmer indstilles af Danmarks Frie Forskningsfond, et medlem indstilles af Rektorkollegiet uden for

kollegiets midte, et medlem indstilles af sektorforskningens Direktørkollegium uden for kollegiets midte, et

medlem indstilles af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, et medlem indstilles af Akademiet for

de Tekniske Videnskaber og et medlem udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Fonden er en del af det danske forskningsrådssystem, der ud over Grundforskningsfonden består af

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks

Innovationsfond. Det gælder for de her nævnte organer, at rådsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer

udpeges af uddannelses- og forskningsministeren enten efter indstilling eller efter åbent opslag.

Medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab.

Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd kan ikke samtidig sidde i bestyrelsen

for Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for

Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks

Innovationsfond, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

Det er derudover fastsat, at bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Frie Forskningsfond ikke samtidig kan

sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond,

bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under

Danmarks Innovationsfond, jf. lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie

Forskningsfond, § 18, stk. 3.

Baggrunden for de nævnte bestemmelser var et ønske om at skabe en klar adskillelse mellem de

organer, som udmønter midler og rådgiver konkret om forskning, herunder Danmarks

Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond, og på den anden side

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, som rådgiver om forskning på overordnet niveau uden

hensyntagen til bevillingsmæssige rammer. Der kan henvises til Folketingstidende 2016-17, A, L 118, side 21

og 26

Da samme hensyn gør sig gældende i forhold til bestyrelsesmedlemmer i Danmarks

Grundforskningsfond, findes det hensigtsmæssigt at indsætte en tilsvarende bestemmelse i lov om

Danmarks Grundforskningsfond.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse, hvorefter bestyrelsesmedlemmer, herunder

formanden, ikke samtidig med deres varetagelse af en bestyrelsespost i Danmarks Grundforskningsfond,

kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Frie

Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond

eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.

2.3. Undtagelsesvis forlængelse af bestyrelsesmedlemmers funktionsperiode

2.3.1. Gældende ret

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfondslovens § 2, stk. 1, udpeger uddannelses- og

forskningsministeren formanden og øvrige medlemmer af fondens bestyrelse i deres personlige egenskab.

Efter grundforskningsfondslovens § 3, 2. pkt., fastsættes nærmere regler for indstilling af og

funktionsperioder for bestyrelsens medlemmer i fondens fundats. Fondens fundats fastsættes ved kongelig

anordning efter indstilling fra bestyrelsen, jf. lovens § 3, 1. pkt.

Det følger af fondens fundats, at formanden udpeges for en periode af 6 år med mulighed for

genudpegning én gang for en 3-årig periode. Bestyrelsens medlemmer udpeges for 4 år og kan genudpeges

én gang. Det følger endvidere, at bestyrelsens medlemmer så vidt muligt udpeges på en sådan måde, at fire

medlemmers udpegningsperioder er forskudt med to år i forhold til de øvrige fire medlemmer. Der

henvises til § 7, stk. 1-3, i anordning nr. 944 af 8. september 2008 om fundats for Danmarks

Grundforskningsfond (herefter fundatsen). Der er derudover ikke mulighed for at forlænge formanden eller

bestyrelsesmedlemmers funktionsperioder.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter gældende ret kan uddannelses- og forskningsministeren undtagelsesvis forlænge

udpegningsperioderne for rådsmedlemmer i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og

bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Frie Forskningsfond, for en begrænset periode ud over de ved lov

fastsatte udpegningsperioder, jf. lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks

Frie Forskningsfond, § 9, stk. 2, og § 19, stk. 2.

Baggrunden for de nævnte bestemmelser var blandt andet at give mulighed for, at medlemmer, som har

været tæt involveret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende sager, der anses for tæt på

afslutning, kan færdigbehandle sådanne sager uanset udløb af den normale udpegningsperiode. Det kan i

sådanne situationer medføre et uhensigtsmæssigt yderligere forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe

for alle involverede parter, hvis der skal ske udskiftning af medlemmer sent i sagsforløbet. Der henvises til

Folketingstidende 2016-17, A, L 118, side 21 og 26.

Da samme hensyn gør sig gældende i forhold til bestyrelsesmedlemmer i Danmarks

Grundforskningsfond, findes det hensigtsmæssigt at indsætte en tilsvarende bestemmelse i lov om

Danmarks Grundforskningsfond.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren får

mulighed for undtagelsesvis at forlænge udpegningsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder

formanden, for en begrænset periode ud over de i fundatsen anførte perioder.

Det er hensigten, at en undtagelsesvis forlængelse som udgangspunkt ikke skal ske for en længere

periode end højst 6 måneder.

2.4. Aftaler om finansiering og etablering af få særlige og fremragende forskningsenheder

2.4.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfondslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestyrelsens

opgave at forvalte og nyttiggøre fondens midler i overensstemmelse med fondens formål: at finansiere

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

enestående forskning på internationalt niveau til styrkelse af Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne,

jf. grundforskningslovens § 1, stk. 1 og 2.

Efter grundforskningsfondslovens § 4, stk. 1, nr. 1, kan bestyrelsen, for at opfylde dette formål, efter

aftale med eksisterende forskningsinstitutioner for en kortere eller længere årrække finansiere oprettelse

eller udvidelse af institutter og centre ved eller på tværs af institutionerne. Aftalerne skal omfatte et

væsentligt element af forskeruddannelse.

Denne opgave udmøntes gennem fondens primære virkemiddel, Centers of Excellence, der som

udgangspunkt etableres i op til 10 år fordelt over to bevillingsperioder på henholdsvis seks og fire år. Der

kan etableres centre inden for og på tværs af alle forskningsområder. Centrene får typisk en samlet

bevilling i størrelsesordenen 80-100 mio. kr.

Bestyrelsen skal ved tilsagn om støtte fra fonden tage højde for, at de tilsagte forpligtelser i de enkelte

år ikke overstiger det disponible beløb til uddelinger, og at der heller ikke i øvrigt opstår udækkede

finansieringsbehov i forbindelse med fondens tilskudsaktiviteter. Bestyrelsen skal i den forbindelse på

baggrund af forventede disponible beløb til uddelinger fastsætte en ramme for den samlede mængde af

aftaler efter § 4, stk. 1, nr. 1, sådan, at det økonomiske grundlag for gennemførsel af de pågældende

tilskudsaktiviteter hele tiden er til stede, jf. lovens § 4, stk. 2.

§ 4, stk. 2, blev indført ved lov nr. 1091 af 29. december 1997 om ændring af lov om Danmarks

Grundforskningsfond. Ifølge bemærkningerne var den konkrete anledning hertil, at fonden stod foran at

skulle tage stilling til en videreførelse af 23 Centers of Excellence, der samlet set havde fået en meget god

evaluering, samtidig med at faldet i renteniveauet ikke gav fonden den fornødne finansielle mulighed for en

eventuel videreførelse. På baggrund heraf blev det med bestemmelsen besluttet, at fonden i forbindelse

med oprettelsen af centre selv må tage højde for, at fonden ikke kommer i en situation, hvor mængden af

gode centre ikke svarer til fondens finansielle muligheder. Bestyrelsen skal således ud fra beregninger over

det forventede disponible beløb lægge en ramme for, hvor mange centre fonden selv har mulighed for at

finansiere på én gang. Rammen må løbende korrigeres ud fra forventningerne til det årlige beløb til

uddelinger. Der kan henvises til Folketingstidende 1997-98, tillæg A, side 206.

Bestyrelsen kan i forbindelse med finansieringen af oprettelsen eller udvidelsen af institutter og centre,

jf. § 4, stk. 1, nr. 1, gøre finansieringen betinget af, at stillingen som centerleder opslås i international

konkurrence. Bestyrelsen kan ligeledes beslutte, at et center etableres, efter at stillingen som centerleder

har været opslået i international konkurrence, jf. lovens § 4, stk. 4.

Bestemmelsen blev indført ved ændringen af grundforskningsfondsloven i 1997. Ifølge bemærkningerne

var begrundelsen herfor, at der på nogle områder er behov for en styrkelse af dansk forskning på et niveau,

der ikke kan forventes ved blot at indkalde ansøgninger fra danske forskergrupper. Derfor fik bestyrelsen

mulighed for i nogle tilfælde at opslå stillingen som centerleder internationalt. Der kan henvises til

Folketingstidende 1997-98, tillæg A, side 206.

Fondens bestyrelse kan finansiere sine initiativer alene eller i samarbejde med og med hel eller delvis

finansiering fra andre offentlige eller private råd, fonde eller virksomheder, herunder også offentlige eller

private råd, institutioner, fonde eller virksomheder i udlandet, jf. lovens § 4, stk. 6, 1. pkt.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 404 af 28. maj 2003 om ændring af lov om Danmarks

Grundforskningsfond. Ifølge lovforslagets bemærkninger blev bestemmelsen indført med henblik på at

styrke fondens mulighed for at indgå i samarbejde med private fonde og virksomheder om etablering af

forskningsmiljøer af høj kvalitet. Således forventes det, at fonden aktivt skal opsøge og udnytte

mulighederne for samarbejde med private fonde og virksomheder om etablering og finansiering af

forskningscentre af høj kvalitet. Der kan henvises til Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 3418.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De nuværende Centers of Excellence er etableret med hjemmel i § 4, stk. 1, nr. 1, i

grundforskningsfondsloven. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at hjemlen til finansiering og etablering af

de få særlige og fremragende forskningsenheder indsættes som et selvstændigt initiativ i

grundforskningsfondslovens § 4, stk. 1, som bestyrelsen kan anvende til at opfylde sit formål.

Det foreslås derfor at indsætte en ny bestemmelse i lovens § 4, stk. 1, hvorefter bestyrelsen efter aftale

med eksisterende forskningsinstitutioner og på vilkår, der fastsættes af bestyrelsen, kan indgå aftale om at

finansiere og etablere få særlige og fremragende forskningsenheder. Hermed gives fonden mulighed for

inden for dens formål at anvende et yderligere virkemiddel; finansiering af få særlige og fremragende

forskningsenheder på absolut højeste internationale niveau, og som forventes at skulle have et særligt

fokus på transformativ forskning. Transformativ forskning er den type grundforskning, der har fokus på

fundamentale og videnskabelige nybrud, og som kan ændre bestemte opfattelser inden for et givent

forskningsfelt. Enhederne vil f.eks. kunne implementeres som en overbygning til eller en udvidelse af

fondens nuværende Centers of Excellence, men vil også kunne etableres som helt nye enheder.

Den samlede økonomiske ramme pr. enhed forventes som udgangspunkt at blive på minimum 75 mio.

kr. udmøntet over en tidshorisont på mindst 10 år. Der stilles ikke krav om, at enhederne gives en

tidsafgrænset bevilling på samme vis som Centers of Excellence, hvis bevilling som udgangspunkt udløber

efter højest 10 år. De få særlige og fremragende forskningsenheder kan i stedet løbende evalueres i forhold

til grundlaget for fortsatte bevillinger. Bestyrelsen fastsætter som hidtil de nærmere vilkår for bevillingerne.

Aftalerne om få særlige og fremragende forskningsenheder vil – ligesom for aftaler om Centers of

Excellence – skulle omfatte et væsentligt element af forskeruddannelse (ph.d.). En afgørende forudsætning

for at kunne varetage forskeruddannelse af høj kvalitet er, at der er et stærkt og velfungerende

forskningsmiljø med en tilstrækkelig vejlederkapacitet. Det forventes, at de få særlige og fremragende

forskningsenheder – på samme vis som Centers of Excellence – er blandt de forskningsmiljøer, der har den

forskningsmæssige kvalitet og kapacitet til at varetage forskeruddannelse.

Som for Centers of Excellence gør hensynet til fondens samlede økonomiske virke sig også gældende i

forhold til de få særlige og fremragende forskningsenheder. Derfor er det hensigten, at bestyrelsen også

ved tilsagn om støtte fra fonden til de få særlige og fremragende forskningsenheder vil skulle tage højde

for, at de tilsagte forpligtelser i de enkelte år ikke overstiger det disponible beløb til uddelinger, og at der i

øvrigt ikke opstår udækkede finansieringsbehov i forbindelse med fondens tilskudsaktiviteter. Bestyrelsen

forventes derfor, på baggrund af det forventede disponible beløb til uddelinger, at skulle fastsætte en

ramme for den samlede mængde aftaler om oprettelse af henholdsvis Centers of Excellence og de få

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

særlige og fremragende forskningsenheder, således at det økonomiske grundlag for gennemførsel af de

pågældende tilskudsaktiviteter hele tiden er til stede, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Behovet for i nogle tilfælde at opslå stillingen som centerleder internationalt gør sig gældende for både

Centers of Excellence og de få særlige og fremragende forskningsenheder, hvorfor det er hensigten, at

bestyrelsen med forslaget vil få mulighed for at gøre finansieringen af de få særlige og fremragende

forskningsenheder betinget af, at stillingen som centerleder opslås i international konkurrence, jf.

lovforslagets § 1, nr. 5.

Endelig er det hensigten, at bestyrelsen med forslaget vil få mulighed for – som for Centers of Excellence

– enten at finansiere enhederne alene eller gennemføre initiativet i samarbejde med og med hel eller delvis

finansiering fra f.eks. private råd, fonde, virksomheder og forskningsinstitutioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

2.5. Formkrav til ansøgninger

2.5.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfondslovens § 4, stk. 3, skal bestyrelsen normalt

uddele fondens midler i åben konkurrence på grundlag af ansøgninger fra forskningsinstitutioner og

forskere. Bestemmelsen blev indført ved ændring af grundforskningsfondsloven i 1997 i forventning om, at

uddelingen af midler i en åben konkurrence på baggrund af ansøgninger i mange tilfælde ville være den

metode, som fonden ville betjene sig af. Samtidig blev det anset for vigtigt, at fonden er fleksibel og i stand

til at anvende sine midler på en måde og på et tidspunkt, hvor den ser størst mulighed for at opnå fondens

formål. Derfor har fonden fået størst mulig frihedsgrad til selv at beslutte sig for, hvorledes formålene

bedst opnås og er derfor ikke forpligtet til alene at uddele midler på baggrund af åbent opslag. Der kan

henvises til forskningsministerens svar af 10. december 1997 på spørgsmål 21 af den 5. december 1997 (L

92 – bilag 7) fra Folketingets Forskningsudvalg til L 92, fremsat den 20. november 1997.

Der er i de gældende regler ikke mulighed for at fastsætte særlige formkrav i forbindelse med åbne

opslag.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at understøtte en enkel og fleksibel bevillingsfunktion og samtidig øge transparens om

ansøgerens forpligtelser, foreslås det at indsætte en bestemmelse, hvorefter bestyrelsen kan fastsætte

nærmere formkrav til ansøgninger om støtte fra fonden. Det gælder blandt andet formkrav vedr. digital

kommunikation, anvendelse af skabeloner, ansøgningssprog og ansøgningsfrister.

Der gives herved mulighed for, at bestyrelsen blandt andet kan fastsætte regler om obligatorisk

anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med indgivelse af ansøgninger til fonden, at ansøgninger

skal indgives i en bestemt form og på et andet sprog end dansk, hvor dette måtte være relevant, f.eks. af

hensyn til international ekspertvurdering af ansøgninger, at ansøgninger skal indleveres inden for en

bestemt tidsfrist, og om at fonden kan afvise ansøgninger som følge af manglende overholdelse af

formkrav.

3. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Der vil være øgede administrative driftskonsekvenser af begrænset omfang for Danmarks

Grundforskningsfond i forbindelse med udmøntningen af det nye virkemiddel.

Grundforskningsfonden forventes med lovforslaget at få hjemmel til at fastsætte formkrav til

ansøgninger, herunder bl.a. om digital kommunikation og sprogkrav.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning og vurderes ikke at have

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 13. august 2018 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond,

Danmarks Innovationsfond, Danmarks Tekniske Universitet, Danske Regioner, Danske Universiteter, Den

Nationale Videnskabsetiske Komite, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, IT-Universitetet i

København, Københavns Universitet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Sektorforskningens

Direktørkollegium, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske og

implementeringsmæssige

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Ingen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Danmarks Grundforskningsfond

får hjemmel til at fastsætte krav

om digital kommunikation i

forbindelse med

bevillingsansøgeres indgivelse af

ansøgninger til fonden.

Ingen

Der vil være øgede administrative

driftsomkostninger af begrænset omfang

for Danmarks Grundforskningsfond i

forbindelse med udmøntningen af det nye

virkemiddel.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative

Ingen

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Overimplementering af EU- JA

retlige

minimumsforpligtelser (sæt

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfondslovens § 1, stk. 4, kan fonden gennemsnitligt

uddele 400 mio. kr. årligt (2008-priser) målt i faste priser over fortløbende 10-års-perioder. Alle uddelinger

skal inkludere bidrag til følgeudgifter forbundet med forskningen beregnet efter den sats, der til enhver tid

gælder for staten.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at fonden gennemsnitligt kan uddele 500 mio. kr. årligt målt i

faste priser over fortløbende 10-års-perioder. Uddelingsrammen er anført i 2018-priser.

Med forslaget til en forhøjet ramme vil fonden få mulighed for at fastholde det nuværende

aktivitetsniveau samtidig med, at den forhøjede ramme forventes at blive anvendt til finansiering og

etablering af få særlige og fremragende forskningsenheder på absolut højeste internationale niveau, jf.

tillige lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er med forhøjelse af fondens uddelingsramme fortsat hensigten, at rammen opgøres over

fortløbende 10-års-perioder, og at alle uddelinger skal inkludere bidrag til følgeudgifter forbundet med

forskningen beregnet efter den sats, der til enhver tid gælder for staten.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 2

Fonden er en del af det danske forskningsrådssystem, der ud over Grundforskningsfonden består af

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks

Innovationsfond. Det gælder for alle de nævnte organer, at rådsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer

udpeges af uddannelses- og forskningsministeren enten efter indstilling eller efter åbent opslag og i deres

personlige egenskab.

Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfondslovens § 2, stk. 1, ledes fonden af en bestyrelse

bestående af en bestyrelsesformand og 8 øvrige medlemmer, der bl.a. skal have indsigt i forskning på

internationalt niveau samt finansiel indsigt. Formanden og medlemmerne udpeges alle af uddannelses- og

forskningsministeren i deres personlige egenskab. Det følger videre af bestemmelsen, at formanden

udpeges af uddannelses- og forskningsministeren, tre medlemmer indstilles af Danmarks Frie

Forskningsfond, et medlem indstilles af Rektorkollegiet uden for kollegiets midte, et medlem indstilles af

sektorforskningens Direktørkollegium uden for kollegiets midte, et medlem indstilles af Det Kongelige

Danske Videnskabernes Selskab, et medlem indstilles af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og et

medlem udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.

Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd kan ikke samtidig sidde i bestyrelsen

for Danmarks Frie Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for

Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks

Innovationsfond, jf. lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie

Forskningsfond, § 7, stk. 3.

Det er endvidere fastlagt, at bestyrelsesmedlemmer i Danmarks Frie Forskningsfond ikke samtidig kan

sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond,

bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under

Danmarks Innovationsfond, jf. lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie

Forskningsfond, § 18, stk. 3.

Baggrunden for de nævnte bestemmelser var at skabe en klar adskillelse mellem de organer, som

udmønter midler og rådgiver konkret om forskning, herunder Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks

Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond, og på den anden side Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd, som rådgiver om forskning på overordnet niveau uden hensyntagen til

bevillingsmæssige rammer. Der kan henvises til Folketingstidende 2016-17, A, L 118, side 21 og 26.

Da samme hensyn gør sig gældende i forhold til bestyrelsesmedlemmer i Danmarks

Grundforskningsfond, findes det hensigtsmæssigt at indsætte en tilsvarende bestemmelse i

grundforskningsfondsloven.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det derfor, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, ikke

samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Frie

Forskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond

eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfondslovens § 2, stk. 1, udpeger uddannelses- og

forskningsministeren formanden og øvrige medlemmer af fondens bestyrelse i deres personlige egenskab.

Efter grundforskningsfondslovens § 3, 2. pkt., fastsættes nærmere regler for indstilling af og

funktionsperioder for bestyrelsens medlemmer i fondens fundats. Fondens fundats fastsættes ved kongelig

anordning efter indstilling fra bestyrelsen, jf. grundforskningsfondslovens § 3, 1. pkt.

Det følger af fondens nugældende fundats, at formanden udpeges for en periode af 6 år med mulighed

for genudpegning én gang for en 3-årig periode, og at bestyrelsens medlemmer udpeges for 4 år og kan

genudpeges én gang, jf. fundatsens § 7, stk. 1 og 2. Det følger endvidere af fondens fundats, at bestyrelsens

medlemmer så vidt muligt udpeges på en sådan måde, at 4 medlemmers udpegningsperioder er forskudt

med 2 år i forhold til de øvrige 4 medlemmer, jf. fundatsens § 7, stk. 3. Der er derudover ikke mulighed for

at forlænge formanden eller bestyrelsesmedlemmers funktionsperioder ud over de perioder, der er anført i

fondens fundats.

Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis forlænge udpegningsperioderne for

rådsmedlemmerne af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og bestyrelsesmedlemmerne af

Danmarks Frie Forskningsfond, for en begrænset periode ud over de ved lov fastsatte udpegningsperioder,

jf. lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, § 9, stk. 2 og

§ 19, stk. 2.

Baggrunden for de nævnte bestemmelser var blandt andet at give mulighed for, at medlemmer, som har

været tæt involveret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende sager, der anses for tæt på

afslutning, kan færdigbehandle sådanne sager uanset udløb af den normale udpegningsperiode. Det kan i

sådanne situationer medføre et uhensigtsmæssigt yderligere forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe

for alle involverede parter, hvis der skal ske udskiftning af medlemmer sent i sagsforløbet. Der henvises til

Folketingstidende 2016-17, A, L 118, side 21 og 26.

Da samme hensyn gør sig gældende i forhold til bestyrelsesmedlemmer i Danmarks

Grundforskningsfond, som blandt andet behandler store og ressourcekrævende ansøgninger om bevillinger

til Centers of Excellence, og som også vil skulle behandle tilsvarende ressourcekrævende ansøgninger om

bevilling til de nye få særlige og fremragende forskningsenheder, findes det hensigtsmæssigt at indsætte en

tilsvarende bestemmelse i grundforskningsfondsloven.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det derfor, at uddannelses- og forskningsministeren undtagelsesvis

kan forlænge funktionsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset

periode ud over de perioder, som er anført i fondens fundats.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er således også hensigten med den foreslåede bestemmelse, at ministerens mulighed for

undtagelsesvis at forlænge bestyrelsesmedlemmers funktionsperiode f.eks. vil kunne anvendes til, at

medlemmer, som har været tæt involveret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende sager, der

anses for tæt på afslutning, kan færdigbehandle sådanne sager uanset udløb af den normale

funktionsperiode. Det vil i sådanne situationer ellers kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere

forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe for alle involverede parter, hvis der skal ske udskiftning af

medlemmer sent i sagsforløbet.

Det er hensigten, at en undtagelsesvis forlængelse som udgangspunkt ikke skal ske for en længere

periode end højst 6 måneder. Medlemmet skal ved en sådan forlængelse generelt varetage opgaver som

bestyrelsesmedlem og ikke kun bidrage i relation til den konkrete opgave.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfondslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestyrelsens

opgave at forvalte og nyttiggøre fondens midler i overensstemmelse med fondens formål: at finansiere

enestående forskning på internationalt niveau til styrkelse af Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne,

jf. grundforskningsfondslovens § 1, stk. 1 og 2.

Efter grundforskningsfondslovens § 4, stk. 1, nr. 1, kan bestyrelsen, for at opfylde dette formål, efter

aftale med eksisterende forskningsinstitutioner for en kortere eller længere årrække finansiere oprettelse

eller udvidelse af institutter og centre ved eller på tværs af institutionerne. Aftalerne skal have et

væsentligt element af forskeruddannelse i tilknytning til initiativerne.

Denne opgave udmøntes gennem fondens primære virkemiddel, Centers of Excellence, der som

udgangspunkt etableres i op til 10 år fordelt over to bevillingsperioder på henholdsvis seks og fire år. Der

kan etableres centre inden for og på tværs af alle forskningsområder. Centrene får typisk en samlet

bevilling i størrelsesordenen 80-100 mio. kr.

Efter grundforskningsfondslovens § 4, stk. 2, skal bestyrelsen ved tilsagn om støtte fra fonden tage

højde for, at de tilsagte forpligtelser i de enkelte år ikke overstiger det disponible beløb til uddelinger, og at

der heller ikke i øvrigt opstår udækkede finansieringsbehov i forbindelse med fondens tilskudsaktiviteter.

Bestyrelsen skal i den forbindelse på baggrund af forventede disponible beløb til uddelinger fastsætte en

ramme for den samlede mængede af aftaler efter § 4, stk. 1, nr. 1, sådan at det økonomiske grundlag for

gennemførsel af de pågældende tilskudsaktiviteter hele tiden er til stede.

Efter grundforskningsfondslovens § 4, stk. 4, kan bestyrelsen i forbindelse med finansieringen af

oprettelsen eller udvidelsen af institutter og centre, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, gøre finansieringen betinget af, at

stillingen som centerleder opslås i international konkurrence. Bestyrelsen kan ligeledes beslutte, at et

center etableres, efter at stillingen som centerleder har været opslået i international konkurrence.

Efter grundforskningsfondslovens § 4, stk. 6, 1. pkt., kan bestyrelsen finansiere sine initiativer alene eller

i samarbejde med og med hel eller delvis finansiering fra andre offentlige eller private råd, fonde eller

virksomheder, herunder også offentlige eller private råd, institutioner, fonde eller virksomheder i udlandet.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at bestyrelsen efter aftale med eksisterende

forskningsinstitutioner og på vilkår, der fastsættes af bestyrelsen, kan indgå aftale om at finansiere og

etablere få særlige og fremragende forskningsenheder. Aftalerne skal omfatte et væsentligt element af

forskeruddannelse i tilknytning til initiativerne.

Hermed udvides fondens mulighed for inden for dens formål at udmønte regeringens forsknings- og

innovationspolitiske strategi i relation til ønsket om at etablere få særlige og fremragende

forskningsenheder, der skal kunne konkurrere med den absolut bedste internationale forskning og have et

særligt og øget fokus på transformativ forskning og videnskabelige gennembrud. Transformativ forskning er

den type grundforskning, der har fokus på fundamentale og videnskabelige nybrud, og som kan ændre

bestemte opfattelser inden for et givent forskningsfelt.

Enhederne vil f.eks. kunne implementeres som en overbygning til eller en udvidelse af fondens

nuværende Centers of Excellence, men vil også kunne etableres som helt nye enheder.

Den samlede økonomiske ramme pr. center forventes som udgangspunkt at blive på minimum 75 mio.

kr. udmøntet over en tidshorisont på mindst 10 år. Der stilles ikke krav om, at de få særlige og fremragende

forskningsenheder gives en tidsafgrænset bevilling på samme vis som Centers of Excellence, hvis bevilling

som udgangspunkt udløber efter højest 10 år. De få særlige og fremragende forskningsenheder vil i stedet

løbende kunne evalueres af fonden i forhold til grundlaget for fortsatte bevillinger. Bestyrelsen fastsætter

som hidtil de nærmere vilkår for bevillingerne.

Aftaler om få særlige og fremragende forskningsenheder vil – ligesom for aftaler om Centers of

Excellence – skulle omfatte et væsentligt element af forskeruddannelse (ph.d.).

En afgørende forudsætning for at kunne varetage forskeruddannelse af høj kvalitet er, at der er et

stærkt og velfungerende forskningsmiljø med en tilstrækkelig vejlederkapacitet. Det forventes, at de få

særlige og fremragende forskningsenheder – på samme vis som Centers of Excellence – er blandt de

forskningsmiljøer, der har den forskningsmæssige kvalitet og kapacitet til at varetage

forskningsuddannelse. De få særlige og fremragende forskningsenheder forventes at skulle repræsentere

enestående forskning på højeste internationale niveau og forventes derfor at kunne bidrage til at styrke

Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne ved at tilbyde forskeruddannelse i tilknytning til initiativerne.

Det er hensigten, at bestyrelsen ved tilsagn om støtte fra fonden til de få særlige og fremragende

forskningsenheder vil skulle tage højde for, at de tilsagte forpligtelser i de enkelte år ikke overstiger det

disponible beløb til uddelinger, og at der i øvrigt ikke opstår udækkede finansieringsbehov i forbindelse

med fondens tilskudsaktiviteter, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Det er endvidere hensigten, at bestyrelsen med forslaget vil få mulighed for at gøre finansieringen af de

få særlige og fremragende forskningsenheder betinget af, at stillingen som centerleder opslås i

international konkurrence, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Endelig er det hensigten, at bestyrelsen med forslaget vil få mulighed for enten at finansiere enhederne

alene eller gennemføre initiativet i samarbejde med og med hel eller delvis finansiering fra f.eks. private

fonde og forskningsinstitutioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4, skal i øvrigt ses i forlængelse af lovforslagets § 1,

nr. 1, hvormed fondens uddelingsramme foreslås hævet med henblik på at øge fondens nuværende

aktivitetsniveau til også at omfatte finansiering og etablering af få særlige og fremragende

forskningsenheder og samtidig videreføre nuværende aktiviteter. Der henvises for så vidt angår denne

bestemmelse til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfondslovens § 4, stk. 2, skal bestyrelsen ved tilsagn

om støtte fra fonden til Centers of Excellence tage højde for, at de tilsagte forpligtelser i de enkelte år ikke

overstiger det disponible beløb til uddelinger, og at der heller ikke i øvrigt opstår udækkede

finansieringsbehov i forbindelse med fondens tilskudsaktiviteter. Bestyrelsen skal i den forbindelse på

baggrund af forventede disponible beløb til uddelinger fastsætte en ramme for den samlede mængede af

aftaler om Centers of Excellence efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1, sådan at det økonomiske grundlag for

gennemførsel af de pågældende tilskudsaktiviteter hele tiden er til stede.

Bestemmelsen blev indført ved ændringen af lov om Danmarks Grundforskningsfond i 1997, og den

konkrete anledning hertil var, at fonden stod foran at skulle tage stilling til en videreførelse af 23 Centers of

Excellence, der samlet set havde fået en meget god evaluering, samtidig med at faldet i renteniveauet ikke

gav fonden den fornødne finansielle mulighed for en eventuel videreførelse. På baggrund heraf blev det

med den nævnte bestemmelse besluttet, at fonden i forbindelse med oprettelsen af centre selv må tage

højde for, at man ikke kommer i en situation, hvor mængden af gode centre ikke svarer til fondens

finansielle muligheder. Bestyrelsen skal således ud fra beregninger over det forventede disponible beløb

lægge en ramme for, hvor mange centre fonden selv har mulighed for at finansiere på én gang. Rammen

må løbende korrigeres ud fra forventningerne til det årlige beløb til uddelinger. Der kan henvises til

Folketingstidende 1997-98, tillæg A, side 206.

Efter grundforskningsfondslovens § 4, stk. 4, kan bestyrelsen i forbindelse med finansieringen af

oprettelsen eller udvidelsen af Centers of Excellence, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, gøre finansieringen betinget af, at

stillingen som centerleder opslås i international konkurrence. Bestyrelsen kan ligeledes beslutte, at et

center etableres, efter at stillingen som centerleder har været opslået i international konkurrence.

Bestemmelsen blev indført ved ændringen af grundforskningsfondsloven i 1997, og begrundelsen herfor

var, at der på nogle områder er behov for en styrkelse af dansk forskning på et niveau, der ikke kan

forventes ved blot at indkalde ansøgninger fra danske forskergrupper. Derfor fik bestyrelsen mulighed for i

nogle tilfælde at opslå stillingen som centerleder internationalt. Der kan henvises til Folketingstidende

1997-98, tillæg A, side 206.

Efter grundforskningsfondslovens § 4, stk. 6, 1. pkt., kan bestyrelsen finansiere sine initiativer alene eller

i samarbejde med og med hel eller delvis finansiering fra andre offentlige eller private råd, fonde eller

virksomheder, herunder også offentlige eller private råd, institutioner, fonde eller virksomheder i udlandet.

Bestemmelsen blev indført ved ændring af grundforskningsfondsloven i 2003. Ifølge lovforslagets

bemærkninger blev bestemmelsen indført med henblik på at styrke fondens mulighed for at indgå i

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

samarbejde med private fonde og virksomheder om etablering af forskningsmiljøer af høj kvalitet. Således

forventes det, at fonden aktivt skal opsøge og udnytte mulighederne for samarbejde med private fonde og

virksomheder om etablering og finansiering af forskningscentre af høj kvalitet. Der kan henvises til

Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 3418.

Da hensynet bag de nævnte bestemmelser vedrørende Centers of Excellence gør sig tilsvarende

gældende for så vidt angår de få særlige og fremragende forskningsenheder, foreslås det med lovforslagets

§ 1, nr. 5, at ændre § 4, stk. 2, § 4, stk. 4, og § 4, stk. 6, således at det fremgår, at bestemmelserne også

gælder de få særlige og fremragende forskningsenheder efter den foreslåede § 4, stk. 1, nr. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i grundforskningsfondslovens § 4, stk. 3, skal bestyrelsen normalt

uddele fondens midler i åben konkurrence på grundlag af ansøgninger fra forskningsinstitutioner og

forskere.

Der er i de gældende regler ikke mulighed for at fastsætte særlige formkrav i forbindelse med åbne

opslag.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at bestyrelsen kan fastsætte nærmere formkrav til ansøgninger

om støtte fra fonden, herunder om digital kommunikation, anvendelse af skabeloner, ansøgningssprog og

ansøgningsfrister. En tydeliggørelse af formkrav og tidsfrister i forbindelse med åbne opslag skal

understøtte en enkel og fleksibel bevillingsfunktion og samtidig øge transparens om ansøgeres forpligtelser.

Det forventes, at bestyrelsen vil anvende hjemlen til at fastsætte krav om, at ansøgninger om bevillinger

fra fonden skal indsendes digitalt. Dette kan f.eks. være et krav om fremsendelse af ansøgning på e-mail.

Det kan ligeledes være anvendelse af en bestemt digital platform, hvis fonden på et tidspunkt vil anvende

et særligt system til håndtering af ansøgninger. Der vil ligeledes kunne stilles krav om, at ansøgere kan

modtage meddelelser vedrørende ansøgningen og eventuelle bevillinger elektronisk.

Det forventes endvidere, at bestyrelsen vil anvende hjemlen til at fastsætte krav om, at ansøgninger om

bevillinger skal ske ved anvendelse af et bestemt ansøgningsskema, og at ansøgninger skal være modtaget

af fonden inden for en bestemt ansøgningsfrist.

Det forventes endvidere, at bestyrelsen vil anvende hjemlen til i visse tilfælde at fastsætte krav om, at

ansøgninger skal udformes på et andet sprog end dansk. Det vil f.eks. være relevant, at fonden kan stille

krav om, at en ansøgning udformes på engelsk i forhold til Centers of Excellence og også i forhold til de få

særlige og fremragende forskningsenheder, så fonden har mulighed for at sende ansøgninger til

international ekspertvurdering.

Opregningen i den foreslåede § 3, stk. 2, er ikke udtømmende. Fonden vil derfor også have mulighed for

at fastsætte andre formkrav, der understøtter formålet med bestemmelsen.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det forudsættes, at formkrav og tidsfrister skal fremgå af fondens opslag. Det vil ligeledes skulle fremgå

af opslaget, hvis manglende overholdelse af formkrav og tidsfrister kan medføre, at en ansøgning afvises

uden realitetsbehandling.

Det forudsættes endvidere, at fondens generelle adgang til fastsættelse af formkrav og tidsfrister, ikke

fritager fonden fra pligten til i særlige situationer at foretage en konkret vurdering af, om en ansøgning på

trods af ansøgers manglende overholdelse af et sådant krav bør underkastes en realitetsbehandling. Et

eksempel herpå kunne være, hvor manglende rettidighed ved indgivelse af ansøgningen beror på en fejl i

fondens digitale system.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 367 af 10. april 2014, som

ændret ved § 37 i lov nr. 384 af 26. april 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 1. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Fonden kan gennemsnitligt uddele 400

mio. kr. årligt målt i faste priser over fortløbende

10-års-perioder. Alle uddelinger skal inkludere

bidrag til følgeudgifter forbundet med forskningen

beregnet efter den sats, der til enhver tid gælder

for staten.

§ 2. ---

§ 1, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »400« til: »500«.

§ 2

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Bestyrelsesmedlemmerne, herunder

formanden, kan ikke samtidig sidde i Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd,

bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond,

bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond, udvalg

under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg

under Danmarks Innovationsfond.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren

kan undtagelsesvis forlænge funktionsperioderne

for bestyrelsesmedlemmerne, herunder

formanden, for en begrænset periode ud over de

perioder, som er anført i fondens fundats, jf. stk.

1.«

§ 4, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt

nummer:

§ 3. ---

§ 4.

Det er bestyrelsens opgave at forvalte og

nyttiggøre fondens midler i overensstemmelse

med Grundforskningsfondens formål. For at

opfylde dette formål kan bestyrelsen:

1) Efter aftale med eksisterende

forskningsinstitutioner og på vilkår, som

fastsættes af bestyrelsen, for en kortere eller

længere årrække finansiere oprettelse eller

udvidelse af institutter og centre ved eller på

tværs af institutionerne, hvorefter fondens

økonomiske engagement afvikles. Aftalerne

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

skal omfatte et væsentligt element af

forskeruddannelse i tilknytning til initiativerne.

2) Oprette stillinger på lektor- og professorniveau

for en kortere eller længere årrække.

3) Oprette stipendier til forskere med ph.d.-grad.

»2) Efter aftale med eksisterende

forskningsinstitutioner og på vilkår, der fastsættes

af bestyrelsen, indgå aftale om at finansiere og

etablere få særlige og fremragende

forskningsenheder. Aftalerne skal omfatte et

væsentligt element af forskeruddannelse i

tilknytning til initiativerne.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 4, stk. 2, § 4, stk. 4

§ 4, stk. 6,

indsættes

efter »nr. 1«: » og nr. 2«.

Stk. 2.

Bestyrelsen skal ved tilsagn om støtte fra

fonden tage højde for, at de tilsagte forpligtelser i

de enkelte år ikke overstiger det disponible beløb

til uddelinger, og at der heller ikke i øvrigt opstår

udækkede finansieringsbehov i forbindelse med

fondens tilskudsaktiviteter. Bestyrelsen skal i den

forbindelse på baggrund af det forventede

disponible beløb til uddelinger fastsætte en ramme

for den samlede mængde af aftaler efter stk. 1, nr.

1, sådan at det økonomiske grundlag for

gennemførsel af de pågældende tilskudsaktiviteter

hele tiden er til stede.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Bestyrelsen kan i forbindelse med

finansieringen af oprettelsen eller udvidelsen af

institutter og centre, jf. stk. 1, nr. 1, gøre

finansieringen betinget af, at stillingen som

centerleder opslås i international konkurrence.

Bestyrelsen kan ligeledes beslutte, at et center

etableres, efter at stillingen som centerleder har

været opslået i international konkurrence.

Stk. 5.

---

Stk. 6.

Bestyrelsen kan gennemføre initiativer efter

stk. 1, nr. 1, i samarbejde med og med hel eller

delvis finansiering fra andre offentlige eller private

råd, fonde, eller virksomheder, herunder også

offentlige eller private råd, institutioner, fonde

eller virksomheder i udlandet. Bestyrelsen kan

efter aftale påtage sig at gennemføre

tilskudsaktiviteter med hel eller delvis finansiering

fra anden side. Bestyrelsen kan endvidere efter

aftale med uddannelses- og forskningsministeren

påtage sig udføre nærmere afgrænsede opgaver

for denne.

§ 4. ---

Stk. 2.

---

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren

Stk. 3.

Bestyrelsen skal normalt uddele fondens

midler i åben konkurrence på grundlag af

ansøgninger fra forskningsinstitutioner og forskere.

Stk. 4-6.

---

§ 4, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Bestyrelsen kan i forbindelse med åbne opslag

fastsætte nærmere vilkår for formkrav til

ansøgninger om støtte fra fonden, herunder om

digital kommunikation, anvendelse af skabeloner,

ansøgningssprog og ansøgningsfrister.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.