UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 132
Offentligt

Kortlægning og analyse af

karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-

trins-skalaen 2007-2016

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

INDHOLD

Kortlægning og analyse af

karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-

trins-skalaen

2.1

2.2

2.3

Resumé

Indledning

Baggrund og formål

Analysedesign

Rapportens struktur

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Grundskole

Indledning

Trin 1 og 2

–

Karakterfordeling og udviklingstendenser

Trin 3

–

Kortlægning af lokale forskelle

Trin 4

–

Regressionsbaserede analyser

Trin 5

–

Ikke-beståede karakterer

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Gymnasiale uddannelser

Indledning

Trin 1 og 2

–

Karakterfordeling og udviklingstendenser

Trin 3

–

Kortlægning af lokale forskelle

Trin 4

–

Regressionsbaserede analyser

Trin 5

–

Ikke-beståede karakterer

5.1

5.2

5.3

Videregående uddannelser

Indledning

Trin 1 og 2

–

Karakterfordeling og udviklingstendenser

Trin 3

–

Kortlægning af lokale forskelle

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

5.4

5.5

5.6

Trin 4

–

Regressionsbaserede analyser

Trin 5

–

ikke-beståede karakterer

Enkeltuddannelser

Appendiks A

–

Databehandling af karakterer på de videregående

uddannelser

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

1 Resumé

I 2006 blev 7-trins-skalaen indført på de gymnasiale uddannelser, og i løbet af 2007 blev den indført

i de øvrige dele af uddannelsessystemet. Skalaen blev indført på grundlag af Karakterkommissio-

nens betænkning fra 2004, hvor det blandt andet blev anbefalet, at 7-trins-skalaen blev evalueret

hvert femte år for at følge udviklingen i anvendelsen af den nye karakterskala.

Denne rapport er udarbejdet som en baggrundsrapport til anden evaluering af 7-trins-skalaen (den

første fandt sted i 2013) og indeholder en kortlægning og analyse af karaktergivningen efter 7-trins-

skalaen og udviklingen siden skalaens implementering. Rapporten har til formål at identificere og

belyse mulige problemstillinger vedrørende 7-trins-skalaens udformning og dens anvendelse i

grundskolen og på de gymnasiale og de videregående uddannelser. Vi ønsker grundlæggende at

besvare følgende hovedspørgsmål:

Følger karaktergivningen den forventede fordeling?

Er der tegn på karakterinflation i perioden?

Er der steder på skalaen, hvor karaktergivningen udviser særlige mangler?

Bruges skalaen ensartet på tværs af uddannelsessystemet?

Disse hovedspørgsmål vil bidrage til at belyse evalueringspunkt 1 og 2 og til dels også punkt 3 og 4,

som specificeres på side 11. Rapporten opdeler karakteranalysen i tre uddannelsesområder;

grundskole, gymnasiale uddannelser samt de videregående uddannelser. EUD er ikke medregnet,

da kvaliteten af data på området er for dårlig.

Overordnede resultater

Karakterudviklingen følger på

grundskoleområdet

de gymnasiale uddannelser

samlet set den

forventede karakterfordeling, men særligt for de gymnasiale uddannelser er der en tendens til, at

der i 2015 er en overvægt af høje karakterer og en undervægt af lave karakterer. Både i grundskolen

og på de gymnasiale uddannelser er der stor forskel på tværs af eksamensformer og standpunkts-

karakterer, mens der også er forskel på tværs af de gymnasiale retninger og fag. Karaktergivningen

på

de videregående uddannelser

fordeler sig med for høj andel af høje karakterer og en for lav an-

del lave karakterer i forhold til det forventede niveau, når man betragter fordelingen aggregeret og

over alle ti år.

1 Initialt skulle denne rapport også have inkluderet information om karakterudviklingen på erhvervsskolerne. Men grundet dårlig data-

kvalitet samt erhvervsskolereformen fra 2015, som gør det vanskeligt at tale om en egentlig udvikling, har vi i samråd med Under-

visningsministeriet udeladt erhvervsuddannelserne af analyserne.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Resumé

Der er på alle tre områder tegn på, at 12-tallet benyttes oftere mod slutningen af perioden end tid-

ligere, da skalaen lige var blevet indført, men tendenserne er forskellige. 12-andelen er særligt høj

på

de videregående uddannelser,

hvor antallet af 12-taller har ligget over de forventede 10 % siden

indførslen af skalaen og sidenhen er steget til 17 % i 2016. På

de gymnasiale uddannelser

har bru-

gen i antallet af 12-taller ligeledes været stigende, og i 2015 tildeler alle gymnasiale retninger, bort-

set fra HHX, for mange 12-taller i forhold til det forventede. Endelig har der været stigning i 12-an-

delen på

grundskoleområdet,

men da antallet af 12-taller kom fra et for lavt niveau i forhold til det

forventede, betyder stigningen i andel 12-taller, at man i 2016 tildeler eleverne den forventede an-

del.

Når vi ser på hele uddannelsessektoren samlet, kan vi ligeledes se fælles træk i brugen af

ikke-be-

ståede karakterer.

Særligt på grundskoleområdet og erhvervsakademiuddannelser er der en klar

tendens til, at der bliver givet færre ikke-beståede karakterer i løbet af perioden. De gymnasiale ud-

dannelser, med undtagelse af hf-enkeltfag, udviser samme tendens om end i mindre markant grad.

Desuden ser det ud til, at karakteren -3 bruges som en undtagelseskarakter på alle områder, hvor

der ikke er tradition for at aflevere blankt til en eksamen. Karakteren bliver stort set ikke anvendt

bortset fra på det videregående område.

Fælles for alle tre uddannelsesområder er det, at særligt mundtlige eksamener, projektopgaver

(grundskolen) samt afsluttende prøver (videregående uddannelser) afviger særligt meget i forhold

til den forventede fordeling. For disse udprøvningsformer bliver der i særlig høj grad givet for

mange høje karakterer og for få lave karakterer i forhold til de forventede andele.

I karakterafgivningerne går nogle tendenser på tværs af de tre uddannelsesområder, mens andre

tendenser lader til at være områdespecifikke. Eksempelvis stiger skævheden i karaktergivningen jo

højere op i uddannelsessystemet, man kommer. I det følgende opsamles konklusionerne for de

enkelte uddannelsesområder.

Grundskoleområdet

Karaktergivningen på grundskoleområdet

følger den forventede fordeling

på et aggregeret niveau

over tid. Gennemsnitskarakteren har været stigende over tid, men det afspejler, at den realiserede

andel af 12-taller i begyndelsen af perioden var lavere end den forventede andel. På et overordnet

plan overholder karaktergivningen på grundskoleområdet dermed forventningerne, og i det sene-

ste år (2016) ser den ud til at være fordelt pænt i forhold til den forventede normalfordeling.

Der har siden indførslen af 7-trins-skalaen været en stigning i brugen af

12-taller

således, at der nu

er den forventede andel 12-taller. Spørgsmålet er, om denne stigning vil stoppe ved en 12-andel på

10 %, eller om den vil fortsætte med at stige. Det er på nuværende tidspunkt blot muligt at konklu-

dere, at brugen af 12-tallet har rettet sig ind til det forventede niveau.

Opdelt på fagene dansk, matematik og fysik/kemi viser karaktergivningen de samme tendenser som

de samlede karakterer.

Igen har andelen af 12-taller i begyndelsen af perioden været under det for-

ventede niveau, men når i 2016 det forventede niveau. For faget engelsk ser vi også en stigning i an-

vendelsen af 12-taller, men fra et udgangspunkt, der rammer den forventede fordeling. Det bety-

2 Se afsnit 2.1.1 for uddybning af de forventede andele.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Resumé

der, at

andelen af 12-taller i engelsk ligger over det forventede niveau i 2016.

En dybere analyse af-

slører, at dette er drevet af andelen af 12-taller, der bliver givet i de mundtlige prøver, der i 2016 når

et niveau på 26%.

Vi har i rapporten undersøgt, om udviklingen i brugen af 12-taller kan skyldes, at elevpopulationen

generelt er blevet dygtigere siden indførslen af 7-trins-skalaen. Nærmere regressionsanalyser viser,

ændringen i elevpopulationen over tid ikke kan forklare udviklingen i brugen af 12-taller

mellem

2010 og 2016.

En deskriptiv analyse af de

ikke-beståede karakterer

viser ydermere, at andelen af -3 er stabil og

meget lav over tid, mens der generelt ses et fald i andelen af 00. Samlet set er 2,98 % af alle karak-

terer ikke-beståede karakterer.

Gymnasiale uddannelser

Analysen af de gymnasiale uddannelser viser, at den gennemsnitlige fordeling af alle tildelte karak-

terer for hele perioden mellem 2007 og 2015

følger den forventede normalfordeling.

Det er dog et

billede, som ser anderledes ud, når vi begynder at analysere på år, gymnasiale fag og eksamensty-

per.

Udviklingen i brugen af 12-taller viser, at andelen i begyndelsen af peroden lå på et niveau omkring

det forventede, hvorefter andelen af 12-taller er steget til et højere niveau i forhold til det forven-

tede. Der har dermed været

inflation

i brugen af 12-taller på de gymnasiale uddannelser, idet 12-

andelen stiger fra 9,2 % i 2007 til 13,2 % i 2015.

Der er forskelle mellem de

forskellige fag

inden for de gymnasiale uddannelser. For dansk og en-

gelsk ser karakterfordelingen ud til at have nærmet sig den forventede fordeling over tid, mens ka-

rakterfordelingen for matematik og fysik bevæger sig længere og længere væk fra den forventede

fordeling over tid. For de to sidstnævnte fag ser vi en overvægt af 02-taller i matematik og af 4- og

7-taller i fysik. Matematik er det fag, hvor stort set alle karaktertrin afviger fra den forventede nor-

malfordeling. Karakterfordelingen i samfundsfag følger normalfordelingen dog med en overvægt af

7-taller.

Vi har også analyseret fordelingen af karakterer i forhold til bedømmelsesformer, og karaktererne

ved de mundtlige eksamener skiller generelt sig ud med en højere andel af 12-taller i forhold til det

forventede. Omvendt bliver der givet en overvægt af lave karakterer i skriftlige fag, hvor særligt ma-

tematik og fysik på hf skiller sig ud med et lavt gennemsnit. Analyserne opdelt på niveauer viser, at

der er overvægt af 12-taller i matematik og fysik på A-niveau i forhold til det forventet. I forhold til

fagdisciplin er det de skriftlige og mundtlige eksamener, som skiller sig ud. De mundtlige eksame-

ner for næsten alle fag er karakteriserede ved en betydelig højere andel af 12-taller og en fejlpro-

cent betydelig højere end 10 %. Skriftlige eksamener i dansk, engelsk og samfundsfag er karakteri-

serede ved en lavere andel af 12-taller end forventet og en betydelig højere fejlprocent.

De regressionsbaserede analyser viser, at ændringer i elevgruppens sammensætning ikke kan for-

klare den generelle stigning i andelen af 12-taller over tid. For de fleste fag kan inddragelsen af bag-

grundsoplysninger kun forklare en smule af udviklingen i andelen af 12-taller over tid. Samtidig er

ændringen i koefficienterne i flere tilfælde ikke statistisk signifikant. Desuden ser det for matematik

og fysik ud til, at udviklingen i elevernes sammensætning har dæmpet karakterinflationen.

Andelen af ikke-beståede karakterer er over hele perioden på ca. 3,54%. Andelen af -3 er meget lav

og konstant over tid, mens andelen af 00 er faldet henover den samlede periode. Når vi opdeler på

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Resumé

fag kan vi se, at andelen af ikke-beståede karakterer er særligt høj på matematik, hvor den ligger

på hhv. 8,9 %.

Det videregående uddannelsesområde

Hovedresultaterne for det videregående uddannelsesområde er, at karaktergivningen for de bestå-

ede karaktertrin

ikke følger den forventede fordeling.

Vi ser i stedet en generel overvægt af høje ka-

rakterer og en undervægt af de lave karakterer. Dette er en tendens, vi ser på tværs af samtlige ud-

dannelsesniveauer med undtagelse af erhvervsakademiuddannelserne og de maritime uddannel-

ser, hvor fordelingerne i højere grad svarer til de forventede.

Der har fundet karakterinflation sted

siden 7-trins-skalaens indførsel, idet særligt andelen af 12-tal-

ler er steget over årene. Den eneste undtagelse til dette er de maritime uddannelser, som gennem

de seneste 10 år har formået at holde deres karakterniveau konstant.

Vi finder en markant forskel i fordelingen af karakterer, når vi ser på eksamenstyperne skriftlig,

mundtlig og afsluttende eksamen. Karaktergivningen ved

skriftlige eksamener

følger den forven-

tede fordeling aggregeret set i perioden 2007-2016, mens vi ser en overvægt af høje karakterer ved

mundtlige prøver

i forhold til det forventede. Ser vi på karaktergivningen ved de

afsluttende eksa-

mener,

er denne forskel endnu mere udtalt med en særdeles stor overvægt af høje karakterer.

Dette resultat kan også aflæses af, at der er en tendens til, at der inden for institutioner og hoved-

områder bliver givet højere karakterer ved mundtlige eksamener relativt til skriftlige. Denne ten-

dens findes på tværs af alle sektorerne på det videregående uddannelsesområde.

Vi finder

ikke tegn på, at karakterinflationen skyldes en udvikling i studenterpopulationen.

Dette

kunne have været tilfældet, hvis uddannelserne havde optaget flere dygtigere studerende, som for-

venteligt ville opnå flere høje karakterer. Omvendt er det faktisk sådan, at det øgede optag på de

videregående uddannelser over de seneste 10 år har medført et øget optag af studerende, der har

klaret sig mindre godt på deres gymnasiale uddannelse, og som har en mindre stærk social bag-

grund, hvilket ser ud til at have lagt en dæmper på karakterinflationen.

Forskellen mellem uddannelsesinstitutioner i andelen af tildelte 12-taller kan i visse tilfælde forkla-

res med

forskelle i institutionernes studenterpopulationer.

Dette er særligt tydeligt inden for univer-

sitetssektoren, hvor eksempelvis forskellen mellem 12-andelen på Københavns Universitet og Syd-

dansk Universitet på kandidatuddannelser kan forklares ved at korrigere for forældre- og gymna-

siebaggrunde. Omvendt er billedet mindre tydeligt, når vi ser på forskelle mellem erhvervsakade-

mier og professionshøjskoler.

Gennemgående er det

karaktertrinnet 4,

som udviser den største afvigelse fra det forventede leje,

idet der gives for få i forhold til den forventede andel. Dette gør sig gældende på tværs af uddan-

nelsesniveauer og henover alle 10 år med enkelte undtagelser. Undtagelserne findes særligt de før-

ste år på erhvervsakademiuddannelser, det seneste år for professionsbacheloruddannelser og de

seneste 2 år for kandidatuddannelser

Analysen af ikke-beståede karakterer viser, at der i løbet af perioden har været en tendens til, at der

på erhvervsakademiuddannelser bliver givet færre ikke-beståede karakterer. Karakteren 0 bliver

benyttet på tværs af alle de videregående områder, mens karakteren -3 i særlig grad er til stede på

områder, hvor der er en tradition for at aflevere blankt til eksamen.

På

erhvervsakademiuddannelserne

følger karaktergivningen på et aggregeret plan den forventede

fordeling på tilfredsstillende vis. Hvis man bryder tallene ned på institutioner på hovedområder,

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Resumé

kan vi dog se, at det er et fåtal af institutionerne, som faktisk følger den forventede fordeling. Den

relativt store spredning inden for forskellige hovedområder på erhvervsakademierne viser en skæv-

hed, som ikke kommer frem, når vi kigger på tallene aggregeret

–

hverken på institutionsniveau el-

ler på sektoren som helhed. Disse forskelle kan generelt ikke forklares ud fra forskelle i studenter-

grundlag.

På

professionsbacheloruddannelserne

bliver der generelt givet en for høj andel af 12-taller og en for

lav andel 4-taller. Kigger vi på mønstre på de forskellige hovedområder, er det særligt uddannelser

inden for det designfaglige område samt medie, kommunikation og IT, som har en tendens til at

tildele en meget stor andel høje karakterer. Desuden ser det ud til, at der er en positiv sammen-

hæng mellem andelen af mundtlige eksamener og gennemsnitskarakter.

På

universitetsuddannelser

er der stor forskel i karaktergivningen på tværs af bachelor- og kandi-

datuddannelser. På

bacheloruddannelserne

ligger karaktergennemsnittet inden for den fastsatte

grænse, om end andelen af 12-taller er for høj i forhold til det forventede niveau. På

kandidatud-

dannelserne

bliver der i særlig grad givet for mange 10- og 12-taller, og særligt 12-andelen er støt

stigende over tid. Forskellen mellem bachelor- og kandidatuddannelser kan ikke forklares ud fra,

at den afsluttende opgave fylder relativt mere på kandidaten end på bachelordelen, eftersom der

ikke korrigeres for ECTS-vægte. På bacheloruddannelserne tildeler særligt RUC mange 12-taller, og

på kandidatuddannelserne tildeler særligt DTU mange 12-taller.

kunstneriske uddannelser

skiller sig ud ved, at karakterfordelingen er præget af meget færre lave

karakterer og mange flere høje karakterer, end den forventede fordeling tilsiger. Dog ser der ikke

ud til at have været nævneværdig karakterinflation siden 2011/12 på de kunstneriske uddannelser

som helhed.

maritime uddannelser

følger den forventede karakterfordeling på tilfredsstillende vis, samtidig

med at der ikke ses en tendens til karakterinflation. Det kan dog bemærkes, at særligt karakteren 4

bliver givet relativt sjældent.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

2 Indledning

2.1 Baggrund og formål

Denne baggrundsrapport udgør resultatet af første fase af anden evalueringen af 7-trins-skalaen.

Evalueringen skal i sin helhed afdække følgende evalueringspunkter:

Hvordan har karaktergivningen udviklet sig siden implementering af 7-trins-skalaen, og har der

været karakterinflation?

Anvendes skalaen, som den var tænkt af Karakterkommissionen, og er kommissionens krav til

en moderne karakterskala fortsat aktuelle?

Hvad betyder skalaens karakterspring og karakteren -3 for karaktergivningen?

Er der tilstrækkelige muligheder for at identificere særligt dygtige elever og studerende og be-

lønne den ekstraordinære præstation?

Er 7-trins-skalaen internationalt anvendelig?

Baggrundsrapporten har fokus på at kortlægge og analysere den faktiske karaktergivning og udvik-

lingen i denne over tid. Det skal bidrage til at belyse evalueringspunkt 1-2 og til dels 3-4. Analyserne

beskæftiger sig med karakterfordelingen både på et aggregeret niveau og på lokale niveauer, som

beskrevet nedenfor i afsnit 2.3. Desuden vil rapporten fokusere på at identificere problemstillinger,

som er særligt relevant at belyse nærmere i evalueringens øvrige dele. Denne rapport giver dermed

ikke svar på, om skalaen anvendes korrekt, eller hvorvidt evt. identificerede udfordringer skyldes

skalaens opbygning eller dens anvendelse.

2.1.1

Den forventede normalfordeling

7-trins-skalaen er en absolut skala. Bedømmelse af præstationer skal ske med udgangspunkt i op-

fyldelsen af på forhånd fastsatte faglige mål for det pågældende fag, fag- eller uddannelsesele-

ment (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne

(relativ karaktergivning). Absolut karaktergivning indebærer desuden, at det faglige niveau skal af-

stemmes på tværs af uddannelsessystemet, så samme præstation i samme eller tilsvarende fag,

fag- eller uddannelseselement bedømmes ens uanset om den aflægges på den ene institu-

tion/skole end den anden. De faglige mål er således et centralt element i arbejdet med karaktergiv-

ning efter 7-trins-skalaen.

På grundskoleområde og de gymnasiale uddannelser fastlægges de faglige mål for de enkelte fag

centralt i Undervisningsministeriet. Ministeriet udarbejder desuden konkrete vurderings-/bedøm-

melseskriterier for de enkelte prøver, og de skriftlige prøver afholdes som nationale prøver. Derved

fastlægges et fælles fagligt niveau centralt i ministeriet. Som supplement til faglige mål udarbejder

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Indledning

Undervisningsministeriet desuden en række andre redskaber til at støtte op om en korrekt og ens-

artet bedømmelse herunder prøvevejledninger og karakterbeskrivelser for prøverne/fagene. Så-

fremt karaktergivningen på et fag/en prøve systematisk afviger fra de øvrige, kan det derfor være

udtryk for, at der er behov for en central justering af de faglige mål/vurderingskriterier eller under-

støttende redskaber og vejledninger. Kortlægningen afdækker derfor karaktergivningen og udvik-

lingen heri i de enkelte fag på grundskoleområdet og de gymnasiale uddannelser. Kortlægningen

afdækker desuden den underliggende variation i karaktergivningen i forhold til standpunktskarak-

terer og prøver i de enkelte fag.

På de videregående uddannelser fastlægges uddannelsernes struktur og målbeskrivelserne for de

enkelte uddannelseselementer i høj grad decentralt på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Gene-

relt gælder det dog, at institutionerne i deres arbejde med fastsættelse og justeringer af studieord-

ninger og herunder de faglige mål, skal koordinere med andre institutioner, som udbyder samme

eller beslægtede uddannelser. På visse erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er

de faglige mål fastsat i bekendtgørelser for de enkelte uddannelser, det gælder fx uddannelserne

som lærer, pædagog og sygeplejerske. Også på disse uddannelser sker den endelige tilrettelæg-

gelse af det faglige indhold dog på de enkelte institutioner. Det gælder fx rækkefølgen på de en-

kelte uddannelseselementer i studiet samt tilrettelæggelse og afvikling af eksaminationerne. Der er

altså ingen nationale prøver, og alle uddannelser holder institutionsspecifikke elementer, hvor de

faglige læringsmål fastsættes af institutionerne.

Selvom 7-trins-skalaen er en absolut skala med karaktergivning ud fra målopfyldelse, så var Karak-

terkommissionens forventning, at de beståede karakterer over tid og for store populationer ville

sprede sig nogenlunde normalfordelt. Man forventede at opnå nedenstående fordeling:

•

10 % vil få karakteren 2

•

25 % vil få karakteren 4

•

30 % vil få karakteren 7

•

25 % vil få karakteren 10

•

10 % vil få karakteren 12.

Den forventede karakterfordeling skulle sikres gennem arbejde med fagenes mål og sværhedsgrad,

så de over tid tilpasses populationen og den forventede karakterfordeling. Det er derfor vigtigt at

pointere, at normalfordelingen ikke er en forventning til fordelingen ved den enkelte prøve, men en

forventning til fordelingen i store populationer over tid: Altså på et aggregeret niveau og over flere

år. Dvs. at flere år bør aggregeres op, når det vurderes, om normalfordelingsforventningen er ind-

friet.

Jf. undersøgelsesspørgsmålene ovenfor fokuseres der i fase 1 i høj grad på den relative fordeling af

karaktererne, samt hvad der kan forklare forskelle i forskellige karakterfordelinger. For grundskolen

og de gymnasiale uddannelser gælder det, at karakterfordelingen forventes at realiseres for de en-

kelte fag over tid. Med faget menes i denne sammenhæng fx danskfaget i grundskolen eller dansk-

faget på de gymnasiale uddannelser. Derfor monitoreres karaktergivningen i grundskolen pr. fag

på tværs af prøver og standpunktskarakterer og på de gymnasiale uddannelser pr. fag på tværs af

bedømmelsestyper (årskarakterer/standardkarakterer og eksamen), prøveformer (mundtlig, skrift-

lig, projektopgaver mv.) og uddannelsestype (STX, HTX osv.). Rapporten afdækker dog også den

underliggende variation i karaktergivningen inden for de enkelte fag.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Indledning

Karakterkommissionen tog i deres betænkning ikke stilling til, hvordan det relative element og sik-

ringen af den absolutte karaktergivning skulle operationalisering i forhold til de videregående ud-

dannelser. Det er derfor ikke entydigt, om det faglige niveau skal afstemmes på tværs af institutio-

ner og uddannelser. Da uddannelserne er opbygget forskelligt, findes der ikke nationale fag på

samme måde som på grundskole- og gymnasieområdet. En delvis undtagelse herfra er de uddan-

nelseselementer på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, som er reguleret af Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet via bekendtgørelser. Også på disse uddannelser er der dog,

som beskrevet variation mellem institutionerne, og der afholdes ikke nationale eksamener.

Som beskrevet oven for, er det dog bestemt i uddannelsesbekendtgørelserne, at institutionerne

skal koordinere studieordningsarbejdet for samme og beslægtede uddannelser på tværs af institu-

tioner. Opdelingen i beslægtede uddannelser er ikke eksplicit defineret. På de videregående ud-

dannelser følger rapporten derfor op på karaktergivningen og udviklingen heri over tid pr. uddan-

nelsesniveau (erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelor, bachelor osv.) og hovedom-

råde. Desuden afdækkes det absolutte element i karaktergivning ved at se på variationen i karak-

tergivningen på tværs af institutioner herunder karaktergivningen på store nationale uddannelser

for at belyse, om der er tegn på, at det faglige niveau varierer på tværs af institutionerne. Overord-

net karakterfordeling pr. uddannelse findes i bilag.

Karakterkommissionen beskrev i deres betænkning, hvordan absolut karaktergivning kan give an-

ledning til forskelle i karakterfordelingen ved brug af mundtlige og skriftlige bedømmelser i det, der

fx ved nogle skriftlige bedømmelser kan være mulighed for at foretage forcensur. Deres analyser

pegede desuden på, at karaktergivningen på de afsluttende projekter på de akademiske uddannel-

ser kunne afvige fra den øvrige karakterfordeling. Det skyldes, at de er særligt vejledningstunge og

giver vid mulighed for brug af netværk med videre i besvarelsen. Den samme problematik gælder

også for de afsluttende projektopgaver i grundskolen og på det gymnasiale område.

Derfor belyser rapporten også variationen i karaktergivningen på eksamensformer (skriftlig,

mundtlig og andet) samt forskellige bedømmelsestyper (års-/standpunktskarakterer og afslut-

tende projekter).

Kortlægningen og analysen afdækker dog generelt ikke, hvorvidt karaktergivningen fungerer ud fra

absolutte kriterier

–

altså om karaktererne i tilstrækkelig grad afspejler den faglige målopfyldelse,

som man ønsker at bedømme med karaktergivningen. Der gennemføres eksempelvis ikke valide-

ringsanalyser, som undersøger karakterernes prædiktive værdi, målt på senere outcomemål, eller

som på andre måder forsøger at validere, hvad karakterer afgivet på den nye skala afspejler.

2.2 Analysedesign

7-trins-skalaen er tidligere blevet evalueret af EVA i 2013, men nærværende analysedesign lægger

ikke op til en opfølgning på denne evaluering: Dels fordi der lægges op til en ny og mere grundig

fremgangsmåde, dels fordi der lægges op til et design, der omfatter hele perioden med den nye

skala fra 2007 til 2016. Der er således tale om en ny, samlet evaluering af 7-trins-skalaens brug si-

den dens indførelse.

2.2.1

Operationalisering af undersøgelsesspørgsmål

Hovedfokus er på kortlægning og analyse af den realiserede karaktergivning og den tidsmæssige

udvikling. Rapporten svarer på følgende spørgsmål:

•

Følger karaktergivningen den forventede fordeling?

•

Har der været karakterinflation?

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Indledning

•

Er der steder på skalaen, hvor karaktergivningen især brister?

•

Bruges skalaen ensartet på tværs af uddannelsessystemet?

I analysens fase 2 undersøges det, om eventuelle skævheder lader til at være en konsekvens af pro-

blemer i skalaen (teoriproblem/udformningsproblem) eller i implementeringen (anvendelsen).

2.2.2

Uddannelsesområder og -sektorer

Ovenstående spørgsmål besvares i 5 trin, som udfoldes i afsnit 2.3. Hovedspørgsmålene opdeles i

tre overordnede uddannelsesniveauer: Grundskole, gymnasiale uddannelser og videregående ud-

dannelser. Inden for uddannelsesniveauerne skelnes der mellem forskellige sektorer ud fra neden-

stående inddeling:



Grundskole



Ungdomsuddannelse (STX, HTX, HHX, hf)



Videregående (Erhvervsakademi)



Videregående (Professionshøjskole)



Videregående (Universitet)



Videregående (Kunstneriske)



Videregående (Maritime).

2.2.3

Deskriptive og regressionsbaserede analyser

Rapporten fokuserer hovedsagligt på deskriptive analyser, da det vurderes at være den bedste

fremgangsmåde med hensyn til at kortlægge fordelingen af karakter og udviklingen i karaktergiv-

ningen. De deskriptive analyser suppleres dog med regressionsbaserede analyser, som anvendes

til at undersøge, om forskelle i karaktergivningen kan relateres til forskelle i studenterpopulationen

eller alternativt faglige eller institutionelle forskelle. De regressionsbaserede analyser undersøger

altså både forskelle i udvikling over tid (karakterinflation) samt forskelle mellem forskellige fag eller

institutioner, som naturligvis varierer, alt efter hvilket uddannelsesområde der er tale om (bruges

skalaen ensartet).

2.2.4

Deskriptive analyser: Tre mål for afvigelser fra den forventede

normalfordeling

Idet rapporten skal afdække, hvordan karaktergivningen har udviklet sig siden implementering af

7-trins-skalaen, og om der evt. har været karakterinflation, er der behov for at definere, hvad der

kan betragtes som en afvigelse fra forventningen om den normalfordelte karakterspredning, samt

karakterinflation. Karakterkommissionen sagde ikke noget specifikt herom, og i forbindelse med

den tidligere evaluering blev der heller ikke udviklet deciderede afvigelsesmål.

Med henblik på at gennemføre en mere grundig evaluering af karaktergivningen og få belyst even-

tuelle afvigelser systematisk, er der behov for at definere nogle afvigelsesmål. Som led i evaluerin-

gen anvendes tre mål for afvigelser, som henholdsvis beskriver (1) hvilken retning en eventuel

skævhed peger, (2) hvordan andelen af tildelte 12-taller har udviklet sig, og (3) hvor skæv fordelin-

gen er i forhold til den forventede normalfordeling

–

nemlig et gennemsnitsmål, et andelsmål og et

procent-afgivelsesmål.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Indledning

De tre afvigelsesmål har til formål at sammenligne den forventede karaktergivning med den reali-

serede karaktergivning i henhold til normalfordelingen

–

det vil sige 10-25-30-25-10-fordelingen.

For hvert af de tre mål er der endvidere foreslået ”grænseværdier” til brug for en vurdering af, om

en given karakterfordeling afviger fra normalen.

Grænseværdierne for afvigelsesmålene er i det følgende defineret efter EVA og VIVEs bedste skøn.

De betragtes i udgangspunktet som relativt strenge, hvorfor eventuelle overtrædelser af disse vær-

dier ikke automatisk danner grundlag for tungtvejende kritik. Omvendt kan det konkluderes, at de

områder, som overholder målene og de opsatte grænseværdier, i tilfredsstillende grad lever op til

forventningen om en normalfordeling.

Foruden de tre mål for afvigelser fra den forventede fordeling illustreres og beskrives også det ka-

raktertrin, som afviger mest fra den forventede andel.

Gennemsnitsmålet

Gennemsnitsmålet angiver det realiserede karaktergennemsnit, som enten kan være højere eller

lavere end det forventede karaktergennemsnit på 7,0 for de beståede karakterer.

•

Formål: Få viden om retningen på eventuel skævhed i karakterfordelingen

•

Outcome: Gennemsnittet af de afgivne karakterer

•

Vurdering: OK, hvis afvigelsen er +/- 0,5 karakterpoint (mindst 6,5 og højest 7,5).

Andelsmålet

Andelsmålet angiver andelen af tildelte 12-taller, som enten kan være højere eller lavere end den

forventede andel på 10 %.

•

Formål: Der har været et særlig interesse for udviklingen i andel af 12-taller

•

Outcome: Procentandelen af 12-taller i de afgivne karakterer

•

Vurdering: OK, hvis spændet er på +/- 3 procentpoint fra de forventede 10 %.

Procentafvigelse/fejlprocenten

Procentafvigelsen opgør den aggregerede procentandel, som skal flyttes mellem skalatrinnene for,

at en karakterfordeling rammer den forventede normalfordeling (10-25-30-25-10). Der tages højde

for, at en procentandel evt. skal flyttes mere end én gang (et trin) for at ramme den forventede nor-

malfordeling, og hvert trinhop indgår i den aggregerede procentandel, som skal flyttes.

•

Formål: Få viden om størrelse på eventuel skævhed i karakterfordelingen

•

Outcome: Aggregeret antal procentpoint, der skal flyttes for at ramme normalfordelingen

•

Vurdering: OK, hvis det højst er 10 procentpoint, som skal flyttes.

3 Havde vi i stedet benyttet os af statistiske testværktøjer, såsom t-test eller regressioner, ville vi grundet de mange observationer have

fundet forskelle mellem den faktiske og forventede fordeling, selv når afvigelserne ikke fagligt vurderes til at være substantielle. Der-

for gennemføres der ikke statistiske test i denne del af analysen.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Indledning

2.2.5

Regressionsbaserede analyser

De regressionsbaserede analyser belyser, om ændringer i elev- og studentersammensætningen

over tid eller mellem institutioner/fag kan forklare forskelle i andelen, der får 12. Når analyserne

fokuserer på andelen, der får 12, skyldes det, at de deskriptive analyser viser, at der generelt er ble-

vet afgivet en støt stigende andel 12-taller i perioden. Spørgsmålet om karakterinflation er således

særligt relevant at undersøge for afgivningen af 12-taller.

Der benyttes en lineær sandsynlighedsmodel, som estimeres ved brug af OLS. Da vores primære

interesse ligger i at kunne aflæse de gennemsnitlige sandsynligheder direkte ud af vores resultater,

har vi valgt denne estimationsform i stedet for en probit- eller logitestimation. Endelig skal det

nævnes, at samtlige modeller tager højde for eventuel heteroskedasticitet og afhængighed mellem

individer ved at benytte klyngerobuste standardfejl.

Kontrollerede og ukontrollerede modeller

De regressionsbaserede analyser gennemføres i to trin, hvor det første trin udgøres af en ukontrol-

leret model, mens der i andet trin anvendes en kontrolleret model. I begge modeller ønsker vi at

forklare forskelle i andele af afgivne 12-taller. Outcome-variablen udgøres dermed af en dummyva-

riabel, hvor 1 angiver, at det er et 12-tal, mens 0 angiver alle andre karakterudfald.

I den ukontrollerede model er den eller de eneste forklarende variable, som inddrages i modellen,

variabler for år, hovedområder, uddannelsesinstitutioner mv. Den ukontrollerede model forsøger

eksempelvis blot at forklare udviklingen i sandsynligheden for at få 12 over tid ved at medtage en

dummy for hvert år (bortset fra referenceåret). Den kontrollerede model indeholder de nøjagtig

samme variable som den ukontrollerede samt diverse baggrundsvariable for eleven eller den stu-

derende: evner (på baggrund af tidligere uddannelsesforløb), køn, forældres uddannelsesniveau,

forældres socioøkonomiske status, samt oplysninger om etnicitet, og hvorvidt der mangler foræl-

dreoplysninger for den pågældende elev eller studerende.

Fortolkning af resultater

Når vi skal analysere resultaterne fra regressionsmodellerne, kigger vi på estimatet og signifikansen

for de variable, som går igen i både den ukontrollerede og kontrollerede model. Når vi fx undersø-

ger, hvorvidt inflationen kan forklares ved ændringer i studenterpopulationen på det videregående

område, ser vi først på estimaterne for de ni inkluderede dummyer i den ukontrollerede model

(2008-2016, 2007 er referenceår). I dette tilfælde giver den ukontrollerede model udelukkende posi-

tive signifikante resultater. Det viser, at andelen af 12-taller i alle år mellem 2008-2016 har været

signifikant højere end andelen af 12-taller i 2007. Referenceåret er altså meget afgørende for, hvilke

resultater regressionskørslerne giver os. Havde 2016 været referenceåret, så ville samtlige estima-

ter være negative, da 2016 er året med den højeste 12-andel. Efter at have analyseret resultaterne

fra den ukontrollerede model ser vi nærmere på, hvad der sker med de samme estimater, når vi nu

kontrollerer for diverse baggrundsvariable. Hvis estimaterne bevæger sig mod 0, vil det betyde, at

forskellene i den ukontrollerede model delvist kan forklares ved en ændret studenterpopulation,

mens større estimater vil indikere, at udviklingen i studenterpopulationen er med til at dæmpe for-

skellene i den ukontrollerede model.

Proceduren er identisk, uanset om det er forskelle mellem fag, karakter- og eksamensformer, ho-

vedområder og institutioner eller udvikling over tid, vi ønsker at forklare. I alle tilfælde vil vi sam-

menligne estimater fra en ukontrolleret og kontrolleret model med henblik på at forklare forskelle i

andelen af 12-taller med forskelle i elev- eller studenterpopulationen. I nogle af analyserne anven-

des en tællevariabel i stedet for en dummy for hvert år til at analysere den gennemsnitlige årlige

inflation over tid. I dette tilfælde er der ingen referencekategori, men blot et ukontrolleret og kon-

trolleret estimat, som kan sammenlignes.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Indledning

2.3 Rapportens struktur

Indenfor for hver af de tre overordnede uddannelsesniveauer (grundskole, ungdomsuddannelse og

videregående uddannelse) benyttes følgende trinstruktur til besvarelse af evalueringens undersø-

gelsesspørgsmål:

•

Trin 1 + trin 2: Kortlægning af karaktergivning på aggregeret niveau og udvikling i tid.

Sammenligning af karaktergivningen med den forventede karakterfordeling, aggregeret for ud-

dannelsesområdet og på sektorniveau (trin 1) og for hvert år (trin 2).

•

Kortlægningen af karaktergivningen aggregeret og over tid for beståede karakterer gennemfø-

res dels i form af et histogram, der viser fordelingen af afgivne karakterer over for den forven-

tede fordeling, dels i form af en graf, som illustrerer udviklingen i andele, som de forskellige be-

ståede karakterer udgør over tid.

•

Trin 3: Kortlægning af karaktergivning på tværs af fag, institutioner, eksamensformer mv.

Sammenligning af karaktergivningen med den forventede karakterfordeling på lokalt niveau. Det

undersøges, om skævhederne relaterer sig til bestemte typer af eksamener, uddannelsesretnin-

ger eller institutioner (UFM) eller specifikke fag (UVM).

For UVM’s uddannelser er fokus på grundskoleområdet på fag, standpunktskarakterer

versus prøvekarakterer og prøveformer, mens fokus for de gymnasiale uddannelser er

på fag og forskellige gymnasiale uddannelser.

For UFM’s uddannelser er fokus på sammenligning af hovedområder, institutioner, ek-

samensformer, censur og afsluttende opgaver versus andre prøver.

•

Som led i trin 3 er der udviklet figurer, som viser sammenhængen mellem fejlprocenten (2.2.4

for en forklaring af fejlprocenten) og 12-andelen på tværs af en række forskellige opdelinger.

På den måde er det muligt at undersøge, om der er mønstre i eksempelvis, hvilke fag eller prø-

veformer fra grundskolen der udviser større eller mindre grad på afvigelser fra den forventede

karakterfordeling, ligesom det er muligt at identificere, i hvilken retning skævheden peger.

•

Trin 4: Forklaring af forskelle i karaktergivning.

I trin 4 gennemføres regressionsbaserede analyser til at undersøge, om forskelle i karaktergivnin-

gen kan relateres til forskelle i studenterpopulationen eller alternativt faglige eller institutionelle

forskelle. De regressionsbaserede analyser belyser dels, om udviklingen i tid kan forklares med

forskydninger i studenterpopulationen nærmere end karakterinflation, dels om forskelle mellem

institutioner og fagområder kan henføres til forskelle i studenterpopulationen

–

eller om det

nærmere skyldes forskelle i praksis for karaktergivning.

•

Både trin 3 og 4 forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt karakterskalaen bliver anvendt for-

skelligt på tværs af sektorer, institutioner, prøve- og karakterformer. Fokus i trin 3 er på at kort-

lægge, hvorvidt anvendelsen er forskellig på tværs af de nævnte områder, mens fokus i trin 4 er

på at undersøge, om det er muligt at forklare disse forskelle med ændringer i studenterpopula-

tionen.

•

Trin 5: Kortlægning af ikke-beståede karakterer.

Fordelingen af ikke-beståede karakterer undersøges på aggregeret niveau, opdelt på sektorer og

på opsplitninger relevante for den enkelte uddannelsessektor. Udviklingen i andelen af ikke-be-

ståede karakterer beskrives, ligesom det belyses, om der er forskel i brugen på tværs af sektorer.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Indledning

•

Kortlægningen af karaktergivningen aggregeret og over tid for ikke-beståede karakterer gen-

nemføres parallelt til fremstillingen for de beståede karakterer. Dvs. i form af et histogram, der

viser fordelingen af afgivne karakterer over for den forventede fordeling samt en graf, der illu-

strerer udviklingen i andele, som de forskellige beståede karakterer udgør over tid.

Datagrundlag

Analysen udgør en totalundersøgelse af alle tilgængelige afgivne karakterer i perioden 2007-16

(2007-2015 for gymnasiale uddannelser). Data for grundskoleområdet og gymnasiale uddannelser

samt data for elevers/studerendes baggrundskarakteristika er tilgået via Danmarks Statistik. Data

for de videregående uddannelser er administrative data indsamlet af Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet. Der tages forbehold for, at kvaliteten af administrative data ikke er ligeså høj som data

fra Danmarks Statistik, som i højere grad er valideret. Oplysningerne om eksamensform (mundlige

og skriftlige eksamener) og prøvetype (afsluttende projekt eller andet) er kategoriseret af ministe-

riet på grundlag af beskrivelser i fritekstfelter. For en mere udførligt beskrivelse af databehandlin-

gen af karakterer på de videregående uddannelser, herunder inddelingen i forskellige eksamens-

former, henvises til appendiks A. Endelig anvendes data fra De Nationale test, som ligeledes er ble-

vet leveret af Styrelsen for It og Læring, og som kun omfatter årene 2010-16. Datagrundlaget for

analyserne på de forskellige uddannelsesniveauer er nærmere beskrevet i kapitlerne for hvert ud-

dannelsesniveau.

Projektets organisering

Rapporten er lavet i samarbejde mellem EVA og VIVE. VIVE har gennemført analyserne på grund-

skoleområdet og området for gymnasiale uddannelser, mens EVA har gennemført analyserne på

det videregående uddannelsesområde. Fra VIVE har projektgruppen bestået af Tine Louise Mund-

bjerg Eriksen, Christophe Kolodziejczyk samt Peter Koudahl (projektleder). Fra EVA har projekt-

gruppen bestået af Christine Sinkjær-Rasmussen, Markus Bruun Levinsen, Lars Dyrby Andersen,

Bjarke Tarpgaard Hartkopf samt Mathias Tolstrup Nielsen Wester (projektleder).

Udviklingen i karaktergivning for hele uddannelsessektoren

Figur 2.1 viser fordelingen af karakterer, når karakterer fra hele uddannelsessektoren inddrages.

Histogrammet viser, hvordan de afgivne karakterer fordeler sig sammenlignet med den forventede

fordeling. Aggregeret set er der ikke store afvigelser fra den forventede fordeling. Der er således hel-

ler ikke nogen af de anvendte afvigelsesmål som overskrides.

Den aggregerede fordeling dækker dog over væsentlige ændringer, når vi kigger på udviklingen

over tid (højre side af figuren). Her fremgår det, at andelene af 10- og 12-taller har været støt sti-

gende i perioden fra 2007 til 2016, mens andelene af 2- og 4-taller er faldet tilsvarende i perioden.

Andelen af afgivne 7-taller er til gengæld nogenlunde konstant over perioden. Både 12-andelen og

fejlprocenten var i 2016 på 13 %, hvilket betyder, at der ses tegn på et skred i karakterfordelingen

på det overordnede plan.

Denne aggregerede fremstilling dækker dog over endog meget forskellige kontekster og praksisser

for karaktergivning på de forskellige uddannelsesniveauer (grundskole, ungdomsuddannelse og

videregående uddannelse). I de følgende kapitler gennemgås resultaterne for hvert uddannelsesni-

veau herunder også den underliggende variation i karaktergivning på de enkelte fag i grundskolen

og på de gymnasiale uddannelser og på hovedområder på de videregående uddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Indledning

FIGUR 2.1

Fordeling og udvikling i karakterer for hele uddannelsessektoren, 2007-

2016 (pct.)

Gennemsnit:

7,0

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

10,6%

22,9%

32,3%

23,5%

12-andel:

11%

Fejlprocent:

Største afv.:

40,0%

35,0%

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,8%

10,0%

5,0%

0,0%

Faktisk fordeling

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Undervisningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer for hele uddannelsessektoren. Figuren til højre

viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin for hele uddannelsessektoren mellem

år 2007-2016. N: 36.461.556.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

3 Grundskole

Den samlede fordeling af karaktergivningen i grundskolen viser ingen tegn på problemer i relation til

de i kapitel 2 opstillede kriterier.

Gennemsnitskarakteren har været stigende over tid, men det af-

spejler et meget lavt forbrug af 12-taller umiddelbart efter 7-trins-skalaens indførsel i 2007. Det be-

tyder også, at der har været en

stigning i anvendelsen af 12-taller,

og spørgsmålet er, hvorvidt den

udvikling vil konvergere mod de forventede 10 %, som blev fremlagt af Karakterkommissionen, el-

ler om den vil fortsætte.

En opdeling af karakterer på de 4 kernefag dansk, matematik, engelsk og fysik, der også indgår i de

bundne prøver til folkeskolens prøver, viser overordnet at fordelingerne matcher den forventede

fordeling fremsat af Karakterkommissionen. Følger vi udviklingen over tid ser vi at

andelen af 12-

taller fra begyndelsen af perioden lå lavt og under vores angivne grænseværdi på 7% i dansk, mate-

matik og fysik/kemi,

men at

andelen over tid er steget og i 2016 rammer det forventede niveau.

Ka-

raktergivningen i

engelsk følger samme mønster med en stigning i andelen af 12-taller over tid.

Dette

nåede i 2016 et niveau på 15% og vurderes dermed til at ligge over det forventede niveau. En yder-

lig analyse af karaktererne i engelsk viser, at dette er

drevet af de mundtlige karakterer der er givet

til prøverne.

Her er andelen af 12-taller i 2016 26%.

Et centralt spørgsmål er, om stigningen i for eksempel brugen af 12-taller skyldes, at elevgruppen

generelt er blevet dygtigere over tid. For at afklare dette er der gennemført regressionsanalyser, der

kan tage højde for udviklingen i elevgruppen i forhold til elevernes dygtighed og sociale baggrund.

Her viser resultaterne dog, at

elevernes baggrundskarakteristikker ikke kan forklare udviklingen i

brugen af 12-taller

mellem 2009 og 2016. Regressionskoefficienterne er statistisk signifikante og for-

skellige fra nul, hvilket bekræfter en stigning over tid i sandsynligheden for at få 12 men også at ni-

veauet i 2016 rammer det forventede niveau.

Endeligt har vi foretaget en beskrivende analyse af de ikke-beståede karakterer -3 og 0. Anvendel-

sen af -3 er stabil og meget lav over tid, mens der ses et generelt

fald i anvendelsen af karakteren 00.

En mulig forklaring kan være, at den kritik der blev fremsat da skalaen blev implementeret, om at

der blev givet for få 12-taller kan have haft den betydning, at karaktergivningen generelt er rykket

mod flere 12-taller og færre 00. Bemærk i øvrigt, at der ikke kan observeres et markant fald i antal-

let af ikke-beståede karakterer i 2015, hvor adgangskravene til erhvervsskolerne blev indført.

Overordnet kan det konkluderes, at der kan observeres et øget forbrug af 12-tallet, siden 7-trins-

skalaen blev indført men at fordelingen i 2016 rammer det forventede niveau. Der er ikke forskelle

på den samlede karaktergivning på tværs af fagene dansk, matematik, og fysik/kemi. Engelsk der-

imod har i 2016 en andel af 12-taller på 15% hvilket overstiger grænseværdien fastsat for andels-

målet. Dette niveau er drevet af de mundtlige karakterer givet til afgangsprøverne der i 2016 når et

niveau på 26%.

Stigningen i brugen af 12-taller kan ikke forklares af en ændring i elevgruppen, men vi ser et fald i

brugen af de ikke-beståede karakterer i samme periode.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Grundskole

3.1 Indledning

Analyserne af karakterudviklingen på grundskolen er foretaget på karakterdata (UDFK) indberettet

til Danmarks Statistik fra Styrelsen for IT og Læring. Data indeholder samtlige karakterer, der frem-

går af elevers 9. og 10. klasses prøvebeviser, dvs. både standpunktskarakterer og karakterer givet

ved prøverne. Data valideres af Styrelsen for IT og Læring, inden det frigives til Danmarks Statistik.

I 9. klasse skal der på elevens prøvebevis fremgå seneste standpunktskarakterer i de obligatoriske

fag dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fy-

sik/kemi, idræt og tysk eller fransk, elevens seneste standpunktskarakterer i valgfagene håndværk

og design eller madkundskab, samt alle karakterer ved prøverne. Et bevis kan efter elevens eget

valg også indeholde karakterer for den obligatoriske projektopgave og for den frie selvvalgte op-

gave. Derudover kan elever vælge, at fag eller kurser gennemført på ungdomsskoler også skrives

på prøvebeviset. For 10. klasseselever skal beviset indeholde seneste standpunktskarakterer i

dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, karakterer ved 10. klasses prøver eller karak-

terer for aflæggelse af en eller flere af folkeskolens bundne 9. klasseprøver i 10. klasse. Derudover

kan eleven selv vælge, om karakteren for den obligatoriske selvvalgte opgave skal fremgå, ligesom

karakterer i fag og kurser gennemført på kommunale ungdomsskoler.

Indholdet i prøvebeviset har ændret sig over perioden 2007-2016. Nogle fag er kommet til, andre

fag, såsom orden, fremgår ikke længere af beviset. Der har været indført forskellige forsøgsordnin-

ger osv. I det følgende gennemgås de nuværende regler for prøvebeviserne, da disse er udgangs-

punkt for opdelingerne på trin 3.

Alle elever i 9. klasse skal aflægge 7 obligatoriske prøver. I 10. klasse er folkeskolens prøver frivillige.

Prøverne i 9. klasse består af fem bundne prøver og to udtræksprøver. De bundne prøver er:

mundtlig og skriftlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og fællesprøve i fysik/kemi, bio-

logi og geografi.

Der udtrækkes én prøve fra den humanistiske fagblok (skriftlig engelsk, skriftlig

tysk/fransk, mundtlig tysk/fransk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab) og én prøve fra

den naturfaglige fagblok (skriftlig biologi, skriftlig geografi, mundtlig matematik, idræt og fysik).

Derudover kan elever frivilligt vælge at gå op i følgende fag: mundtlig og skriftlig tysk/fransk (3.

fremmedssprog), mundtlig madkundskab, håndværk og design.

I 10. klasse kan eleverne aflægge prøver i mundtlig og skriftlig dansk, matematik, engelsk, tysk og

fransk og mundtlig fysik/kemi.

UDFK-data indeholder i alt 23.113.115 observationer for skoleåret 2007/08 frem til og med skole-

året 2016/17. Vi har slettet observationer, hvor der ikke er et validt personnummer, og hvor karak-

teren er missing. Vi beholder kun karakterer givet i 9. og 10. klasse og sletter desuden fagdisciplinen

”orden” og prøveformerne ”frivillige prøvefag” og ”obligatoriske prøvefag”. Det er sandsynligvis en

udvalgt gruppe, der vælger at gå op til de frivillige prøvefag, hvorfor karakteren ikke nødvendigvis

er repræsentativ og sammenlignelig med andre karakterer. Derudover slettes den ene af to obser-

vationer, hvor der er givet den samme karakter i samme fag, fagdisciplin, prøveform, klassetrin, in-

stitutionsnummer og år. Nogle elever, der har gået i specialklasser, har også fået registreret de

samme karakterer i samme fag, fagdisciplin, prøveform og klassetrin for både den almindelige og

specialklassen. Her beholdes informationen fra specialklassen. Det samme gør sig gældende i

4 Kilde: https://uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/censur-og-evaluering/bevis.

5 Dette prøvefag blev først indført i skoleåret 2015/2016.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Grundskole

nogle tilfælde, hvor både ungdomsskolen og grundskolen har registreret karakteren for eleven. Her

beholdes der kun én observation. Endelig slettes resterende dubletter inden for personnummer,

grundskolefag, fagdisciplin, prøveform, klassetrin og år. Det er her ikke muligt at identificere den

korrekte karakter. Dette resulterer i 20.275.176 observationer, som danner grundlaget for de efter-

følgende analyser.

3.2 Trin 1 og 2

–

Karakterfordeling og udviklingstendenser

Trin 1 og trin 2 består af en analyse af samtlige beståede karakterer i skoleårene 2007/08 til

2016/17. Figur 3.1 viser den samlede fordeling samt udviklingen i de beståede karaktertrin over tid.

Sammenligner vi den faktiske med den forventede fordeling, ser vi, at den samlede karaktergivning

i grundskolen følger forventninger fremsat af Karakterkommissionen. Sammenligner vi med de kri-

terier, som er fremsat i kapitel 2, ser vi, at både gennemsnittet, andelen af 12-taller og fejlprocenten

ligger inden for grænseværdierne. Følger vi karakterudviklingen over tid, ses det, at brugen af 7-tal-

let i begyndelsen af perioden var højere end forventet, men at denne siden 2009 har nærmet sig

den forventede andel på 30 %. Ligeledes blev der i begyndelsen af perioden ikke givet så mange

10- og 11-taller som forventet. Men her er andelen siden steget og rammer i 2016/17 hhv. 22 % og

11 %. Spørgsmålet er naturligvis, om denne udvikling fortsat vil være opadgående, eller om den

stabiliserer sig omkring de forventede andele. I det næste kapitel undersøges det, om dette møn-

ster også tegner sig, når karaktererne opdeles inden for bedømmelsesform og fagdisciplin samt på

fag.

FIGUR 3.1

Fordeling og udvikling i karakterer i grundskolen, 2007-2016 (pct.)

50%

40%

30%

20%

10%

12-andel: 9%

Fejlprocent: 9%

Største afv.: 7 og 10

Forventet fordeling

Gennemsnit: 6,8

Faktisk fordeling

11,0%

24,0%

33,0%

22,0%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

9,0%

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved grundskolen

–

alle karakterer. Figuren til

højre viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin for karakterer i grundskolen

–

alle karakterer mellem år 2007-2016. N: 19.671.118.

3.3 Trin 3

–

Kortlægning af lokale forskelle

Opdeling på fagene Dansk, Matematik, Engelsk og Fysik

I det følgende opdeler vi karaktererne i hvilke fag de er givet i. Vi fokuserer her på de 4 kernefag

som indgår i folkeskolen obligatoriske prøver i dansk, matematik, engelsk og fysik. Figur 3.2 viser

fordeling og udvikling over tid for karakterer givet i dansk i grundskolen. Her rammer fejlprocenten

nøjagtig 10% og man kan se at der i gennemsnittet er givet lidt flere 7-taller og lidt færre 10- og 12-

taller uden det dog afviger betydeligt. Fokuseres på udviklingen over tid ses det at resultaterne for

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Grundskole

den overordnede fordeling hovedsagligt er drevet af at der blev givet flere lave karakterer end for-

ventet ved skalaens indførsel men at der sidenhen har været en stigende tendens til at give flere

12- og 10-taller, og de nu rammer det forventede niveau i 2016.

FIGUR 3.2

Fordeling og udvikling i karakterer i dansk i grundskolen, 2007-2016

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Gennemsnit: 6,7

Faktisk fordeling

12-andel: 8%

11%

25%

35%

21%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Fejlprocent: 10%

Største afv.: 7

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved grundskolen i dansk. Figuren til højre viser

den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin for karakterer i grundskolen i dansk mellem

år 2007-2016. N: 5.603.844.

Figur 3.3 viser de tilsvarende resultater for faget matematik. Her kan det konkluderes at den over-

ordnede karaktergivning i matematik rammer den forventede som fremsat af Karakterkommissio-

nen. Den overordnet fejlprocent er lav (blot 5%) og følges udviklingen over tid ser denne relativ sta-

bil ud.

FIGUR 3.3

Fordeling og udvikling i karakterer i matematik i grundskolen, 2007-2016

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Gennemsnit: 6,9

Faktisk fordeling

Fejlprocent: 5%

11%

23%

33%

23%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

12-andel: 9%

Største afv.: 4 og 7

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved grundskolen i matematik. Figuren til højre

viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin for karakterer i grundskolen i mate-

matik mellem år 2007-2016. N: 3.732.539.

Figur 3.4 viser fordelingen af og udviklingen i engelskkarakterer i grundskolen. Igen ser vi at den

overordnede fordeling fint følger den forventede med et gennemsnit på 7, en lav fejlprocent og en

andel af 12-taller på 11%. Ser vi på illustrationen af udviklingen over tid bliver det dog tydeligt at

gennemsnittet i andelen af 12-taller er drevet af et for lavt niveau ved indførslen af 7-trinsskalaen

som over tid er steget med 9 procentpoint og i 2016 rammer 15%. I appendix findes en oversigt

over samtlige fag opdelt på bedømmelsesform (prøvekarakter eller standpunktskarakter) og fagdi-

sciplin (mundtlig, skriftlig eller ingen disciplin) og her fremgår det at stigning i andelen af 12-taller

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Grundskole

over tid er drevet af en markant stigning i andelen af 12-taller over tid i mundtlige afgangsprøver

der i 2016 når et niveau på 26% (se figur 2.59 i bilag 1).

FIGUR 3.4

Fordeling og udvikling i karakterer i engelsk i grundskolen, 2007-2016

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Gennemsnit: 7,0

Faktisk fordeling

12-andel: 11%

11%

23%

31%

24%

11%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Fejlprocent: 4%

Største afv.: 4

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved grundskolen i engelsk. Figuren til højre viser

den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin for karakterer i grundskolen i engelsk mel-

lem år 2007-2016. N: 2.506.740.

Faget fysik/kemi viser sig på et overordnet niveau at opfylde to ud af vores tre afvigelsesmål. Kun

fejlprocenten er høj med et niveau på 12%. Af fordelingen fremgår det at det skyldes en høj andel

af 2-taller og en lav andel af 10-taller. Følger vi udviklingen over tid er det tydeligt at især disse to

karakterer i begyndelsen af perioden udviste store afvigelse fra den forventede fordeling mens man

i 2016 rammer de forventede niveauer.

FIGUR 3.5

Fordeling og udvikling i karakterer i fysik/kemi i grundskolen, 2007-2016

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Gennemsnit: 6,7

Faktisk fordeling

12-andel: 10%

Fejlprocent: 12%

14%

26%

31%

20%

10%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Største afv.: 02 og 10

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved grundskolen i fysik/kemi. Figuren til højre

viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin for karakterer i grundskolen i fy-

sik/kemi mellem år 2007-2016. N: 1.395.417

Overordnet viser analysen at opdelt på fag lå karakterniveauet ved karakterskalaens indførsel rela-

tivt lavt. Særligt andelen af 12-taller lå (bortset i faget engelsk) et godt stykke under de forventede

10%, hvor niveauet så over tid igen er steget. Kun i engelsk kan vi observerer en udvikling over tid,

hvor andelen af 12-taller i 2016 overstiger vores grænseværdi på 13%. En yderlig analyse viser at

stigningen hovedsagligt er drevet af en stigning i andelen af 12-taller i mundtlige engelsk karakte-

rer i prøven. I appendix forefindes en yderlig analyse af samtlige fag opdelt på bedømmelsesform

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Grundskole

og fagdisciplin. Generelt har der altså været en stigning i andelen af 12-taller over tid, hvor niveauet

for dansk, matematik og fysik/kemi nu når det forventede niveau. Spørgsmålet er om denne udvik-

ling konvergerer mod det forventede niveau eller fortsat vil stige.

3.4 Trin 4

–

Regressionsbaserede analyser

Et relevant spørgsmål er, hvorledes det øgede forbrug over tid af eksempelvis 12-taller til de

mundtlige prøver kan forklares af en ændring i elevgruppen. Hvis eleverne generelt er blevet dygti-

gere over tid, kan det forklare, hvorfor der bliver givet flere 12-taller.

Som beskrevet i metodeafsnit-

tet i kapitel 2 udfører vi derfor en række regressionsanalyser, hvor vi tager højde for forskellige bag-

grundskarakteristika, der kan være relateret til elevernes dygtighed og dermed de karakterer, de

får. Ud over at tage højde for elevernes socioøkonomiske baggrund og demografi inkluderer vi

også en proxy for elevens evner. I skoleåret 2009/10 indførte man i danske folkeskoler de Nationale

tests.

Disse tests er adaptive, computerbaserede tests, der beregner en dygtighed for hver elev.

Eleverne testes bl.a. i dansk i 8. klasse inden for tre profilområder. Det er denne test, vi bruger som

et mål for elevens evner, velvidende at det ikke favner alle aspekter af en elevs kunnen. Fordelen

ved de nationale tests er dog, at de ikke er påvirket af ændringer i karaktergivningen, da det er en

computer, der scorer testen på baggrund af nogle forudsatte sværhedsgrader af de enkelte spørgs-

mål.

FIGUR 3.6

Regressionskoefficienter

–

sandsynligheden for at få 12

Ændringen i sandsynligheden for at få 12 ift.

2010 (procentpoint)

4,0%

3,5%

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

2010

2011

2012

2013

2014

Korrigeret

2015

2016

2017

Ikke-korrigeret

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet.

Note: Figuren viser regressionskoefficienterne for sandsynligheden for at få et 12-tal et givent år i forhold til 2010. Vi har

kørt to modeller, én hvor vi ikke kontrollerer for baggrundskarakteristik og én, hvor vi gør for at belyse, om sandsynlig-

heden for at få 12 kan forklares af baggrundskarakteristikker.

6 Dette forudsætter naturligvis, at kriterierne for, hvad der skal til for at opnå eksempelvis et 12-tal, ikke justeres over tid.

7 Privatskoler kan selv vælge, om de vil tage testen eller ej.

8 En forudsætning for at måle forældrenes arbejdsmarkedstilknytning var, at barnet befandt sig i Danmark i 2017. Elever, der ikke be-

fandt sig i Danmark i 2017, er derfor slettet.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Grundskole

Figur 3.5 viser koefficientestimaterne for sandsynligheden for at få 12 i hvert af de angivne år sam-

menlignet med referencegruppen, som i dette tilfælde er skoleåret 2009/10 (det første år, de natio-

nale tests var tilgængelige), når vi fastholder elevers evner, forældres arbejdsmarkedstilknytning og

uddannelse etc. Generelt ser vi en stigende sandsynlighed for at få 12. Konkret er sandsynligheden

for at få 12 steget med 3 procentpoint fra et udgangspunkt i 2010 på 8 % hvorved niveauet i 2016

ligger på 11% og dermed inden for grænseværdien for andelsmålet på 13%. Denne udvikling påvir-

kes kun i ringe grad af elevernes baggrund. Faktisk ser vi, at elevernes baggrund generelt forklarer

meget lidt af karakterudviklingen, hvilket man også vil forvente, da den samlede population i Dan-

mark nok ikke har ændret sig betydeligt over de seneste 8 år.

3.5 Trin 5

–

Ikke-beståede karakterer

Vi har indtil videre kun beskæftiget os med de beståede karakterer, da Karakterkommissionen kun

fremlagde forventninger for brugen af disse. Det er imidlertid også relevant at se på udviklingen i

de ikke-beståede karakterer, da en ændring i disse også kan påvirke karaktergivningen i toppen af

karakterfordelingen. Figur 3.7 viser fordelingen og udviklingen i dumpekarakterer siden 2007. Sam-

let set er 2,98 % af alle karakterer afgivet i grundskolen ikke-bestået, hvoraf langt de fleste er karak-

teren 00. Følger man udviklingen over tid ses et tydeligt fald i andelen af karakteren 00, hvor det

dog også ligner at andelen har ramt et nogenlunde stabilt niveau på omkring 2%. Karakteren -3 har

ligget stabilt lavt i alle år.

Samlet set kan faldet i andelen af 00 være med til at forklare den generelle stigning i karakteren 12

over tid. Hvis undervisere vælger at rykke hele skalaen, så færre dumper, vil der alt andet lige vil

være flere, der vil få 12.

FIGUR 3.7

Fordeling og udvikling af ikke-beståede karakterer i grundskolen

–

skriftlige afgangsprøver, 2007-2016

-3

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet.

Note: Figuren viser fordelingen og udviklingen af alle ikke-beståede karakterer i grundskolen

–

skriftlige afgangsprøver.

N: 20.275.176.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

4 Gymnasiale uddannelser

I dette kapitel undersøges fordelingen af og udviklingen i afgivelser af karakterer inden for de gym-

nasiale uddannelser (STX, HTX, HHX og hf) efter indførelsen af 7-trins karakterskalaen.

Fordelingen af alle karakterer afgivet mellem 2007 og 2015 følger den forventede normalforde-

ling.

Det gælder både når hvad angår gennemsnit, andelen af 12-taller og afvigelse i forhold

til de i kapitel 2 opstillede kriterier. Anvendelsen af karakteren 10 udviser den største

afvigelse fra normalfordelingen.

Der kan konstateres en generel stigning i anvendelsen af 12-taller over tid. Der ses også en generel

øgning i afvigelsen fra den forventede normalfordeling. Fra 2007 til 2010 konvergerer karakter-

givningen dog med den forventede fordeling. Fra 2010 og frem kan der konstateres en divergens

mellem karaktergivningen og den forventede normalfordeling. Fordelingen er som forventet i

begyndelsen af perioden, men afviger fra den forventede normalfordeling over tid. I 2007 er

karaktergennemsnittet 6,8, andelen af 12-taller er 9,2 % og fejlprocenten er 6,3 %. Til forskel herfra

er gennemsnittet i 2015 7,26, andelen af 12-taller er steget til 13,2 % og fejlprocenten 10,1 %.

Når der analyseres på hvert fag for sig, ses et mere nuanceret billede. Det gælder både i forhold til

den samlede periode og i forhold til udviklingen over tid.

For dansk og engelsk ses i perioden fra 2007 til 2015, at den observerede fordeling og den forven-

tede normalfordeling konvergerer. Og i 2015 ses en fordeling, der ligger tæt på den forventede nor-

malfordeling.

For fysik og matematik kan der konstateres, en divergens over tid mellem den observerede forde-

ling og den forventede normalfordeling. I fysik er det andelene af 4- og 7-taller, som afviger mest fra

normalfordelingen. I matematik er det stort set alle karaktertrin, som afviger fra den forventede

normalfordeling. Anvendelsen af karakteren 02 viser den største afvigelse med en højere andel end

forventet, svarende til. 14,6 % over den samlede periode. Anvendelsen af karaktererne 4, 10 og 12

afviger generelt fra den forventede fordeling. Anvendelsen af karakteren 12 har været stigende over

tid og anvendelsen af 4 og 10-taller generelt har ligget under de forventede 25 %.

Analyserne for samfundsfag viser, at der generelt bliver givet flere 7-taller end forventet. Andelene

for karaktertrin 2, 4 og 12 afviger dog tendentielt fra de forventede niveauer i de sidste år af analy-

seperioden.

Vi har for hvert fag set på fordelingerne af karaktergivningen opdelt på fagdisciplin, niveauer, be-

dømmelsesform og uddannelsesretninger. I disse analyser har vi undersøgt sammenhæng mellem

fejlprocenten og afvigelsen i andelen af 12-taller fra de forventede 10 %.

Analyserne opdelt på niveauer viser, at der er overvægt af 12-taller i matematik og fysik på A-niveau

i forhold til det forventet. I forhold til fagdisciplin er det de skriftlige og mundtlige eksamener, som

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

skiller sig ud. De mundtlige eksamener for næsten alle fag er karakteriserede ved en betydelig hø-

jere andel af 12-taller end forventet og en fejlprocent betydelig højere end 10 %. Karaktergivningen

ved skriftlige eksamener i dansk, engelsk og samfundsfag er karakteriserede ved en lavere andel af

12-taller end forventet og en betydelig højere fejlprocent.

Vi har også analyseret fordelingen af karakterer i forhold til bedømmelsesformen og karaktertypen.

Denne analyse viser, at karaktergivningen ved de mundtlige karakterer i matematik og de skriftlige

karakterer i dansk, engelsk og fysik skiller sig ud med en højere andel af 12-taller. Når vi opdeler på

uddannelsesretninger er det hf og hf-enkeltfag, som skiller sig ud. Vedr. matematik og fysik afviger

karakterfordelingen fra normalfordelingen på stort set alle uddannelsesretninger.

Vi har udført regressionsanalyser for at undersøge sandsynligheden for at få karakteren 12. Formå-

let er at undersøge, hvordan udviklingen i anvendelsen af karakteren 12-taller ser ud over tid, når

der vi tages højde for baggrundsfaktorer og at der kontrolleres for de eventuelle ændringer i elev-

gruppens sammensætning over tid. Vi har inddraget variablerne om køn, etnicitet og forældrebag-

grund. Desuden har vi inddraget et mål for elevernes evne, som er baseret på karakterer fra grund-

skolen i skriftlig dansk og skriftlig matematik. Regressionsanalyserne er gennemført for hver enkelt

uddannelsesretning for sig.

Resultaterne afspejler den samme variation blandt resultaterne i fagene, som blev fundet i den de-

skriptive analyse. Helt overordnet kan det konkluderes, at ændringen i elevernes sammensætning

ikke kan forklare den generelle stigning i anvendelsen af 12-taller over tid. Regressionskoefficien-

terne for hvert år er generelt statistisk signifikant forskellige fra nul både med og uden kontrolvari-

abler. For de fleste fag mindsker inddragelsen af baggrundsoplysninger koefficienten for de enkelte

år. I nogle tilfælde er ændringen i koefficienterne ikke statistisk signifikant. Desuden er det kun for

matematik og fysik, hvor udviklingen i elevernes sammensætning ser ud til at have dæmpet den

øgede anvendelse af karakteren 12.

Analysen af de ikke beståede karakterer i perioden 2007-2015 viser, at andelen udgør ca. 3,5 % af

samtlige karakterer. Der har været et overordnet fald over tid i anvendelsen af karakteren 0, hvor-

imod anvendelsen af karakteren -3 er konstant og på et forholdsvis lavt niveau (mindre end 1 pro-

cent af de samlede karakterer). Ved opdeling på fag ses to ting: For det første er andelen af ikke-

beståede karakterer betydelig større for matematik end for de andre fag med en andel på ca. 8,9

%. Andelen har dog været svagt faldende over tid. For det andet er andelen af ikke-beståede karak-

terer faldende over tid for alle fag. Der er dog variationer, hvad angår størrelsen af faldet, som er

afhængigt af faget. For eksempel har der i faget fysik været det største fald fra ca. 5 % til knap 2,5

4.1 Indledning

Analysen vedrørende karaktergivningen på de gymnasiale uddannelser er baseret på data om

gymnasiekarakterer på enkeltfag fra Danmarks Statistik (UDFK). Dataene indeholder samtlige de

karakterer, der fremgår af studerendes eksamensbevis. Der findes oplysninger om, hvorvidt karak-

terer er skriftlige eller mundtlige, og om der er tale om årskarakter eller eksamenskarakter. Desu-

den findes oplysninger om uddannelsesretninger, fag og niveauer samt, hvornår karakteren er afgi-

vet og året for udstedelse af eksamensbevis. Data stammer fra Eksamensdatabasen fra Styrelsen

for IT og Læring og Undervisningsministeriet.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

Populationen for analyserne består af alle gymnasieelever, der har fået deres eksamensbevis i sko-

leårene 2007-2016

. Vi afgrænser data til alle de fag, hvor karakteren (på faget) er givet med 7-trins-

skalaen. Følgende uddannelser indgår i analyserne: STX, HTX, HHX, hf og hf-enkeltfag. De primære

analyser i kapitel 4.2 til 4.5 omfatter i forlængelse af Karakterkommissionens anbefalinger alene de

beståede karakterer. I kapitel 4.6 findes en analyse af de ikke-beståede karakter.

Trin 1 og 2 består af en analyse af samtlige beståede karakterer i gymnasieårene 2007/08 til

2015/2016.

Når der måles på udviklingen over tid, er analyserne opdelt på den variabel, der angi-

ver hvornår eksamensbeviset blev udstedt, og ikke året for afgivelse af karakteren. Det skyldes, at

selvom afgivelsen af karakter i mange tilfælde vil falde sammen med året for udstedelse af eksa-

mensbevis, vil den for en del fag vil disse være forskellige. Dette gælder eksempelvis for fag på ni-

veau B og C, som typisk bliver afsluttet 1-2 år før eksamensbeviset bliver udstedt. Vi har valgt året

for udstedelse af eksamensbevis, da vi i trin 3 opdeler analyserne på fag og gerne vil se udviklingen

af karakterfordelingen over tid. På den måde er det sikret, at alle niveauer i de udvalgte fag er lige-

ligt repræsenterede hvert år. Observationer med ugyldige cpr-numre og observationer, hvor afgi-

velsestidspunktet for karakter ikke er oplyst, er fjernet. Dermed har datasættet 9.980.243 observati-

oner omfattende 384.467 elever.

Analyserne i Trin 1 og 2 (afsnit 4.2) viser, hvordan man har anvendt karakterskalaen på de gymnasi-

ale uddannelser generelt over analyseperioden. I Trin 3 analyseres karakterfordelingen opdelt på

diverse undergrupper. Ved at opdele analyserne i undergrupper i trin 3 går vi dybere og undersø-

ger, om nogle karakteristika ved karakteren har betydning for, hvordan skalaen bliver anvendt. Det

er således interessant at se, om der er forskelle på tværs af fag og bedømmelsesform (mundtlig el-

ler skriftlig karakter). Som udgangspunkt har vi valgt at opdele alle analyser på de fem udvalgte

fag: dansk, engelsk, matematik, fysik og samfundsfag. Det er de fag på de gymnasiale uddannelser,

hvor antallet af observationer er størst og dermed de fag, der har været den drivende kraft i udvik-

lingen af karaktergivningen. I afsnit 4.3.1 opdeles analyserne i først omgang på fag for de samlede

uddannelsesretninger under et. Vi viser karakterfordelingen for den samlede perioden fra 2007 til

2015 og dens udvikling over tid på baggrund af bevisåret.

For at kunne undersøge eventuelle afvigelser fra den forventede normalfordeling på fagniveeau

opdeles i afsnit 4.3.2-4.35 analyserne derefter for hvert fag på enten fagdisciplin (Eksamen mundt-

lig, Årskarakter skriftlig og Årskarakter mundtlig), niveau (A, B og C), bedømmelsesform (Mundtlig

og skriftlig) eller uddannelsesretning (Hf, hf-enkeltfag, HHX, HTX og STX). Disse undergrupper er de

vigtigste karakteristika ved fagets karakter som kan muligt forklare en eventuel afvigelse fra den

normale fordeling og hvor man vil forvente, at der findes forskel i hvordan der afgives karakterer.

Dansk undervises kun på niveau A og engelsk kun på A og B, hvor de andre fag undersøgt i denne

rapport undervises på alle tre niveauer.

I disse analyser ser vi kun på årene 2012-2015. På den ene side samler vi flere år, hvilket afspejler, at

en gymnasial uddannelse normalt varer 3 år, og fagene bliver afsluttet på forskellige tidspunkter i

løbet af uddannelsen. Tidspunktet for, hvornår man afslutter et fag, er også afhængigt af niveauet

på faget. På den anden side, som vi har set i det forrige kapitel, er der sket en udvikling i, hvordan

karakterskalaen er blevet brugt på de enkelte uddannelsesretninger. Derfor afgrænses analyseperi-

oden til de år, som er tættest på den nuværende situation. Endelig vil vi også gerne have så mange

observationer som muligt. Derfor afgrænser vi analyseperioden til de sidste 4 år. Vi vil nævne, at

konklusionerne af denne analyse ikke er særlige følsomme for, hvilken periode der analysers på.

Dvs. gymnasieårene 2007/2008-2015/2016

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

Som nævnt i kapitlet om analysemetoden opsummeres resultaterne af disse analyser ved at vise

andelen i anvendelse af 12-taller og fejlprocenten i et koordinatsystem, hvor vi har normaliseret

andelen af 12-taller i forhold til det forventede niveau på 10 %. Hvert punkt viser de tilsvarende an-

dele af 12-taller (målt ved afvigelsen for de forventede 10 %) og fejlprocenter, beregnet på bag-

grund af den faktiske fordeling for den pågældende opdeling. De histogrammer, der udgør grund-

laget for disse tal findes i bilag 4.2.2 til 4.2.3. Tallene fra disse tal opsummeres i bilag 4.2.4.

I afsnit 4.4 vises resultaterne fra trin 4, på baggrund af regressionsanalyser. Formålet med dette af-

snit er at vise, i hvor høj grad udviklingen over tid i anvendelsen af 12-taller kan forklares af udvik-

lingen i elevgruppens sammensætning. Som forklaret i afsnit 2 gennemføres to regressionsmodel-

ler for sandsynligheden for at få karakteren 12. I den ene model inkluderes alene årsvariablerne. I

den anden inkluderes elevens baggrundoplysninger og målet for elevernes dygtighed. Dermed kan

en sammenligning af regressionskoefficienterne for årsvariablerne vise, hvordan de bliver påvirker

af inddragelsen af vores forklarende variabler. Regressionsanalyserne er gennemført for hvert en-

kelt fag for perioden 2007-2015. Da vi alene har demografiske oplysninger (køn og etnicitet) for de

elever, der var i Danmark i begyndelsen af 2017, er populationen for regressionsanalyserne afgræn-

set til de elever som var i Danmark i 2017. Således kan populationen kobles med registerdata om

elevernes baggrund. Analyserne omfatter elever født efter 1981. Der inddrages dog også elever på

hf og hf-enkeltfag født før 1981, da eleverne på hf generelt er ældre end på de øvrige gymnasiale

uddannelser. Datasættet til disse analyser har 9.349.943 observationer omfattende 371.908 elever.

Følgende variabler er inddraget i regressionsanalyserne. Vedrørende elevernes karakteristika er

elevens køn og etnicitet inkluderet. Vedrørende forældrenes baggrund er faderens og moderens

højst fuldførte uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning, da eleven var 14 år gammel, in-

kluderet. For nogle elever findes der ikke cpr-oplysninger for faderen eller moderen (eller begge

dele), hvilket forhindrer at tilkoble data om forældrenes baggrund. Derfor kontrolleres også for,

hvorvidt oplysninger for faderen og moderen findes i datamaterialet ved at inddrage indikatorvari-

abler for dette. Der inkluderes et mål for den studerendes faglige niveau. Dette mål er baseret på

den relative placering på elevens årgang for opnåede karaktere i skriftlig dansk og matematik i

grundskolen. Det er vigtigt i denne sammenhæng at vælge nogle fag, som ikke er påvirket af en

eventuel karakterinflation. Analyserne afgrænset til at inkludere disse to fag, da analyserne for

grundskolen har vist, at disse to fag netop ikke er påvirket af en eventuel karakterinflation. Det må

dog understreges dog, at der kun er tale om en proxy for elevernes evner eller dygtighed og den vil

ikke fange andre kompetencer som studerende har og kunne være vigtige for at klare sig på ud-

dannelsen. Disse to fag er dog relaterede til nogle generelle og grundlæggende kompetencer, som

er en forudsætning for at kunne klare sig igennem en gymnasial uddannelse. Derfor kan der forven-

tes

en høj korrelation mellem de studerendes ”sande” evner og vores proxy.

I afsnit 4.5 afrapporteres resultaterne fra trin 5, som består af en analyse af afgivelsen af ikke-bestå-

ede karaktere på de gymnasiale uddannelser. Analyserne er udført for de samlede uddannelsesret-

ninger under ét. I analyserne indgår karaktergivningen for alle fag samlet og opdelt på udvalgte

store fag (dansk, engelsk, matematik, fysik og samfundsfag).

4.2 Trin 1 og 2

–

Karakterfordeling og udviklingstendenser

Figur 4.1 viser den samlede fordeling samt udviklingen i de beståede karaktertrin over tid. En sam-

menligning af den faktiske fordeling med den forventede fordeling fremsat af Karakterkommissio-

nen viser, at de to fordelinger ligner hinanden meget, og dermed er den observerede fordeling me-

get tæt på en normalfordeling. De tre outcome-mål, dvs. gennemsnittet, andel 12-taller og fejlpro-

centen opfylder de tre kriterier fremsat i kapitel 2. Ser man på udviklingen over tid, ses en stigning i

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

andelen af 12-taller. Man ser også en generel afvigelse fra den forventede normalfordeling over tid

drevet primært af 12-taller og 4-taller (figur 4.1 i bilag).

FIGUR 4.1

Fordeling og udvikling i karakterer ved de gymnasiale uddannelser, 2007-

2015 (pct.)

50%

40%

31,2%

30%

20%

10,9%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

12-andel:

40%

35%

30%

25%

23,2%

20%

15%

11,0% 10%

F ejlprocent:

23,7%

G ennems nit: 7,0

S tørs te afv.:

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt

den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved Gymnasiale uddannelser ud fra data for hvert enkelt år

mellem 2007-2015. N: 9.620.249

4.3 Trin 3

–

Kortlægning af lokale forskelle

I dette afsnit undersøger vi eventuelle lokale forskelle i anvendelsen af 7-trins skalaen på de gym-

nasiale uddannelser.

4.3.1

Opdeling på fag: fordelinger og udvikling over tid

I dette afsnit opdeles analyserne på fag for de samlede uddannelsesretninger under ét. Tabel 4.1 i

bilagene viser for hvert fag udviklingen i gennemsnittet, andelen af 12-taller og fejlprocenten. Figur

4.1 til 4.6 i bilag viser, for hvert fag udviklingen over tid i afvigelser fra den forventede normalforde-

ling. Figur 4.2 viser karakterfordelingen og udviklingen over tid i dansk. I forhold til karakterfordelin-

gen over den samlede periode er de observerede andele tæt på den forventede fordeling og inden

for de grænser, der er lagt op til i kapitel 2, bortset for karaktertrin 10. Andelen af 10-taller er ca. 5

procent point lavere end det forventede niveau. Karaktertrin 10 viser dermed den største afvigelse

fra det forventede niveau. Gennemsnittet og andel af 12-taller er inden for de grænser, der er lagt

op i kapitel 2 til opfyldelse af en normalfordeling, hvor fejlprocenten overstiger grænsen på 10 %.

Figuren med udviklingen over tid for disse andele viser, at der generelt har været en konvergens til

det forventede niveau (se også figur 5.1 i bilag). Sidst i perioden er alle disse andele tæt på det for-

ventede niveau fra den normale fordeling. Andelen af 10-taller ligger stadig under det forventede

niveau, men der kan også konstateres en konvergens for dette karaktertrin. Der ses en markant

ændring i andelene i de første tre år, hvilket kan forklares af tidspunktet af reformen, og at en gym-

nasial uddannelse er en 3-årige uddannelse, hvor fagene er på forskellige niveauer og bliver taget

på forskellige tidspunkter i løbet af uddannelsen. I 2007 og 2008 blev kun en del af elever bedømt

efter den nye skala, og det har formentligt taget tid for gymnasielærerne at lære at anvende denne

skala. Dette gør sig også gældende for de andre fag.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

FIGUR 4.2

Fordeling og udvikling i karakterer ved Dansk, 2007-2015 (pct.)

50%

40%

30%

20%

11,2%

10%

Faktisk fordeling

Forventet fordeling

8,3%

27,5%

20,8%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

32,3%

Gennems nit: 6,7

12-andel:

8 %

Fejlprocent:

Størs te afv.:

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved Dansk. Figuren til højre viser den tidsmæs-

sige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved Dansk mellem år 2007-2015. N: 1.133.176

Figur 4.3 viser karakterfordelingen og udvikling over tid for engelsk. Over den samlede periode føl-

ger den observerede fordeling en normalfordeling, bortset fra 10-taller, hvor andelen ligger under

de forventede 25 %, og afvigelsen er over 3 % grænsen. Karaktertrin 10 viser faktisk den største afvi-

gelse. Alle tre outcome-mål ligger inden for grænserne, hvilket tyder på, at fordelingen opfylder kri-

terierne for en normalfordeling. Ligesom for dansk kan det konstateres, at karakterfordelingen

konvergerer med de forventede niveauer for normalfordelingen over tid. Sidst i perioden bliver an-

delen af 12-taller over det forventede niveau på 10 %, men afvigelsen ligger inden for 3 procent po-

ints grænsen.

FIGUR 4.3

Fordeling og udvikling i karakterer ved Engelsk, 2007-2015 (pct.)

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

12,2%

25,8%

30,9%

21,6%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

9,5% 10%

Gennems nit: 6,7

12-andel:

Fejlprocent:

Størs te afv.:

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved Engelsk. Figuren til højre viser den tidsmæs-

sige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved Engelsk mellem år 2007-2015. N: 1.090.524

Figur 4.4 viser karakterfordelingen og udvikling over tid for matematik. Over den samlede periode

er 02-tallet det eneste karaktertrin, hvis afvigelse fra det forventede niveau ikke ligger inden for 3 %

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

grænsen. Andelen er på 14,6 % i stedet for de forventede 10 %. Andelene for de andre karaktertrin

er tætte på deres forventede niveau, og overordnet er vores tre kriterier for en normalfordeling op-

fyldte. I forhold til udviklingen over tid kan vi se, at andelen af 02-taller ligger over det forventede

niveau over hele perioden med en betydelig stigning i 2008. Andelen af 12-taller stiger sidst i perio-

den, men afvigelsen ligger inden for grænsen på 3 %. Andelen af 10-taller falder i starten af perio-

den og ligger under det forventede niveau resten af perioden og stiger igen i de sidste år. En om-

vendt udvikling kan ses for andelen af 4-taller med en stigning i andelen af starten af perioden og

et fald i de sidste år. Generelt er andelen for det karaktertrin under de forventede 25 %. Over tid

har karakterfordelingen en tendens til afvige fra normalfordelingen især i det sidste år af analyse-

perioden. Andelen af 7-taller ligger nogenlunde konstant omkring 28 % over hele perioden. Dette

er under de forventede 30 %, men relativt tæt på.

FIGUR 4.4

Fordeling af karakterer ved Matematik, 2007-2015 (pct.)

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

14,6%

28,6%

23,8%

22,2%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10,8% 10%

Gennems nit: 6,8

12-andel:

Fejlprocent:

Størs te afv.:

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved matematik. Figuren til højre viser den tids-

mæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved matematik mellem år 2007-2015. N: 898.196

Figur 4.5 viser karakterfordelingen og udvikling over tid i fysik. Karakterfordelingen følger en nor-

malfordeling over den samlede periode. Andelen af 7-taller ligger over de forventede 30 %, men

har en tendens at falde over tid og være tæt på det forventede niveau sidst i perioden. 4-tal er det

karaktertrin, som har den største afvigelse. Andelen af 4-taller er på ca. 20 % i starten af perioden

og kommer op på de forventede 25 % i 2010 og falder derefter. Andelen af 12-taller er tæt på det

forventede niveau i starten af analyseperioden og har en tendens til at stige sidst i perioden og lig-

ger over det forventede niveau fra 2011. Sidst i perioden ligger afvigelsen faktisk tæt på grænsen på

3 %. Andelen af 02-taller viser et omvendt mønster, hvor andelen afviger fra det forventede niveau

fra 2011 og frem og falder svagt over tid.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

FIGUR 4.5

Fordeling og udvikling i karakterer ved Fysik, 2007-2015 (pct.)

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

9,7%

22,8%

32,1%

24,6%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

10,7% 5%

Gennems nit: 7,1

12-andel:

Fejlprocent:

Størs te afv.:

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved fysik. Figuren til højre viser den tidsmæssige

udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved fysik mellem år 2007-2015. N: 408.764

Figur 4.6 viser karakterfordelingen og udvikling over tid for samfundsfag. Over den samlede peri-

ode er alle de tre kriterier for en normalfordeling opfyldt. Gennemsnittet er tæt på 7,0, fejlprocen-

ten er lav (4 %), og andelen af 12-taller er 10 %. Over den samlede periode ligger andelen af 7-taller

over de forventede 30 %, og afvigelsen er marginalt større end grænsen på 3 %. Figuren med udvik-

lingen over tid for 7-taller viser, at niveauet stort set ligger konstant over tid. Den største afvigelse

for dette karaktertrin opstår i 2009 med en andel på knap 35 %. Andelene for de andre karakter trin

er på deres forventede niveau både over den samlede periode, men ligger stort set konstant over

tid. Der kan dog konstateres en stigning i andelen af 12-taller og et fald i andelene af 02- og 4-taller

sidst i analyseperioden.

FIGUR 4.6

Fordeling og udvikling i karakterer ved Samfundsfag, 2007-2015 (pct.)

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

9,2%

24,7%

33,1%

23,1%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

10,0%

Gennems nit: 7,0

12-andel:

Fejlprocent:

Størs te afv.:

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved samfundsfag. Figuren til højre viser den tids-

mæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved samfundsfag mellem år 2007-2015. N: 529.212

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

4.3.2

Opdeling på fag og fagdisciplin

Figur 4.7 viser sammenhængen mellem fejlprocent og andelen af 12-taller opdelt på fag og fagdi-

sciplin. De fleste punkter repræsenteret med en eksamen ligger uden for området markeret af de

stiplede linjer. Området indeholder de punkter, hvor de to outcome-mål opfylder kriterierne for en

normalfordeling. Det kan også konstateres, at punkterne vedrørende mundtlige eksamener ligger

på figurens højre side og viser en fejlprocent, som er over grænsen på 10 % og har en andel af 12-

taller, som er højere end grænsen på 13 %. Dermed er karakterfordelingen ikke normalfordelt.

Dette gælder for alle fag bortset fra dansk, hvor fejlprocenten ligger under 10 %.

Punkterne relaterede til skriftlige eksamener ligger generelt på den venstre side af figuren, hvor an-

delen af 12-taller er under de forventede 10 %, og i nogle tilfælde ligger afvigelser fra det forven-

tede niveau uden for grænsen på 3 % og med en fejlprocent over 10 % grænsen. Dette gælder for

dansk, engelsk og samfundsfag, hvor de karaktertrin med den største afvigelse fra det forvente ni-

veau er henholdsvis 10, 02 og 7 (jf. tabel 4.1 i bilag). Den skriftlige eksamen i matematik har en an-

del af 12-taller, som ligger over det forventede, men fejlprocenten ligger under 10 % grænsen.

FIGUR 4.7

Sammenhæng mellem fejlprocent og 12-andel: Fag og fagdisciplin

30%

Eksamen skriftlig

25%

Eksamen skriftlig

Eksamen mundtlig

Fejlprocent - procentpoint

20%

Eksamen skriftlig

Årskarakter skriftlig

Eksamen mundtlig

15%

Årskarakter skriftlig

10%

Årskarakter

mundtlig

Årskarakter

mundtlig

Årskarakter skriftlig

Årskarakter

mundtlig

Årskarakter skriftlig

Eksamen mundtlig

Årskarakter

mundtlig

Eksamen skriftlig

Årskarakter

mundtlig

Eksamen skriftlig

Årskarakter skriftlig

-6%

-4%

-2%

Andel 12-taller (afvigelse fra 10 %)

Dansk

Engelsk

Fysik

Matematik

Samfundsfag

10%

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren viser sammenhængen mellem fejlprocenten og 12-andelen på de gymnasiale uddannelser fra 2012-2015.

Feltet inden for de stiplede linjer viser området, hvor grænseværdierne er overholdt for de to mål. Hvert punkt udgør en

bedømmelsesform inden for et givet fag.

4.3.3

Opdeling på fag og niveauer

Figur 4.8 viser sammenhængen mellem fejlprocent og 12-andelen opdelt på fag og niveauer. På

denne figur kan vi ikke generelt pege på et bestemt niveau, som viser en klar afvigelse fra normal-

fordelingen og som er fælles for alle fag. Det kan dog bemærkes, at matematik og fysik på A niveau

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

skiller sig ud med en andel af 12-taller, som ligger markant over det forventede niveau på 10 %, og

hvor afvigelsen overgår grænsen på 3 % som beskrevet i kapitel 2. Omvendt ligger matematik på C

og B niveau på koordinatsystemets højre side. Matematik på C niveau har en andel af 12-taller un-

der 7 % og en fejlprocent på 45 %. Tabel 4.2 i bilag viser, at det karaktertrin med den største afvi-

gelse er 02-tal med en andel på 21,2 %. Gennemsnittet er således på 5,8, hvilket er betydelig under

det forventede niveau på 7,0. Fysik på B niveau ligger uden for området, men på kanten af de af-

grænsende stiplede linjer.

FIGUR 4.8

Sammenhæng mellem fejlprocent og 12-andel: Fag og niveauer

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

-4%

-2%

Dansk

Engelsk

Fysik

Matematik

Samfundsfag

Andel 12-taller (afvigelse fra 10 %)

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren viser sammenhængen mellem fejlprocenten og 12-andelen på de gymnasiale uddannelser fra 2012-2015.

Feltet inden for de stiplede linjer viser området, hvor grænseværdierne er overholdt for de to mål. Hvert punkt udgør et

niveau inden for et givet fag.

4.3.4

Opdeling på fag og bedømmelsesform

Figur 4.9 viser sammenhængen mellem fejlprocent og 12-andel opdelt på fag og prøveform. Mate-

matik mundtligt og fysik skriftligt ligger uden for grænserne og på koordinatsystemets højre side.

Ifølge tabel 4.3 i bilag er den største afvigelse hhv. 7 for matematik og 4 for fysik. Dansk og engelsk

skriftligt ligger på koordinatsystemets venstre side og uden for grænserne. Ifølge tabel 4.3 i bilag

viser andelen af 10-taller den største afvigelse i forhold til de forventede niveauer fra normalforde-

lingen.

Danmarks Evalueringsinstitut

Fejlprocent - procentpoint

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

FIGUR 4.9

Sammenhæng mellem fejlprocent og 12-andel: Fag og bedømmelsesform

18%

16%

Mundtlig

Skriftlig

Feljprocent - procentpoint

14%

12%

10%

-4%

-3%

Dansk

Skriftlig

Mundtlig

Skriftlig

Mundtlig

-2%

-1%

Andel 12-taller (afvigelse fra 10 %)

Engelsk

Fysik

Matematik

Samfundsfag

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren viser sammenhængen mellem fejlprocenten og 12-andelen på de gymnasiale uddannelser fra 2012-2015.

Feltet inden for de stiplede linjer viser området, hvor grænseværdierne er overholdt for de to mål. Hvert punkt udgør en

prøveform inden for et givet fag.

4.3.5

Opdeling på fag og uddannelsesretninger

Figur 4.10 viser sammenhængen mellem fejlprocent og 12-andel opdelt på fag og uddannelsesret-

ninger. De fleste punkter uden for området vedrører hf og hf-enkeltfag og i mindre grad HHX. Om-

vendt er der ikke nogen punkter vedr. hf og hf-enkeltfag, der er ligger inden for området. Det er

værd at bemærke, at hf ligger generelt på koordinatsystemets højre side og hf-enkeltfag på venstre

side. Det er især matematik og dansk ved hf, som viser nogle betydelige afvigelser fra normalforde-

lingen. På HHX er det dansk, engelsk og matematik, som viser nogle afvigelser. Andre uddannelses-

retninger skiller sig ud, men det er mere relaterede til specifikke fag. På HTX er det både dansk og

matematik, hvis karakterfordeling afviger fra normalfordelingen. Hvis vi fokuserer på matematik og

fysik så kan vi se, at det er stort set på alle uddannelsesretninger, at karakterfordelingen afviger be-

tydeligt fra normalfordelingen. Vedr. fysik er det hf og hf-enkeltfag, som ser ud til at påvirke den

samlede fordeling med en højere andel af 12-taller end forventet og dermed en betydelig høj fejl-

procent.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

FIGUR 4.10

Sammenhæng mellem fejlprocent og 12-andel: Fag og

uddannelsesretninger

40%

35%

Fejlprocent - procentpoint

30%

25%

20%

15%

10%

-6%

-4%

-2%

Dansk

Engelsk

Hhx

Htx

Hhx

Htx

Hf-enkeltfag

Htx

Stx

Hf-enkeltfag

Stx

Htx Stx

Stx

Fysik

Matematik

10%

12%

Andel 12-taller (afvigelse fra 10 %)

Samfundsfag

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren viser sammenhængen mellem fejlprocenten og 12-andelen på de gymnasiale uddannelser fra 2012-2015.

Feltet inden for de stiplede linjer viser området, hvor grænseværdierne er overholdt for de to mål. Hvert punkt udgør en

uddannelsesretning inden for et givet fag.

4.4 Trin 4

–

Regressionsbaserede analyser

Figuren 4.11 viser resultaterne fra de regressionsbaserede analyser vedrørende alle karakterer. Re-

sultaterne viser, at inddragelsen af baggrundsoplysninger og mål for dygtighed kun ændrer koeffi-

cienterne marginalt. Mens nogle af forskellene er statistisk signifikante, da konfidensintervallerne

ikke overlapper, har disse forskelle ikke stor betydning for fortolkningen af resultaterne. Udvikling i

elevernes sammensætning kan ikke forklare udviklingen i andelen af 12-taller over tid. Selvom man

korrigerer for elevgruppens sammensætning, bliver koefficienterne stigende over tid, hvor andelen

af 12-taller på de gymnasiale uddannelser i 2007 er på 9,0 %, og det gennemsnitlige niveau i 2015

når et niveau på 13,0 %, dvs. lige omkring 3 % grænsen. Hvis man holder elevernes sammensæt-

ning konstant over tid, får man en andel på et lignende niveau.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

FIGUR 4.11

Udviklingen i 12-andelen over tid på de gymnasiale uddannelser, 2007-

2015

12-andel

-1%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Korrigeret

Ukorrigeret

2013

2014

2015

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren viser estimationsresultater samt 95 % konfidensintervaller fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede

udgave er kørt med dummies for hvert år (2007 er referenceår) på sandsynligheden for 12-tal. I den kontrollerede re-

gression inkluderes information om den studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved den relative place-

ring (percentil) på den studerendes årgang for opnået karakter i skriftlig dansk og matematik i grundskolen. Desuden

kontrolleres for forældres uddannelse, socioøkonomisk

Figur 4.12 viser resultaterne af regressionsanalyser for sandsynligheden for at få et 12-tal ved hhv.

dansk og engelsk. Det kan konstateres, at regressionskoefficienterne for de to modeller bliver stati-

stisk signifikant forskellige fra 2012 og frem. Da koefficienterne for årsvariablerne fra den model,

der indeholder baggrundskarakteristika, stadig er statistisk signifikante forskellige fra nul, forklarer

vores mål for elevernes sammensætning meget lidt for udviklingen i andele i 12-taller både i dansk

og engelsk. Udviklingen i elevernes sammensætning har haft en smule betydning for udviklingen i

andelen af 12-taller, men kan ikke fuldstændig forklare denne udvikling. Andelen af 12-taller i 2007

var henholdsvis 6,3 % i dansk og 6,9 % i engelsk. For begge fag er vi tæt det forventede niveau af 10

% i 2015, uanset om elevernes sammensætning holdes konstant over tid.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

FIGUR 4.12

Udviklingen i 12-andelen over tid på de gymnasiale uddannelser, 2007-

2015: Dansk og engelsk

Dansk

4,5%

4,0%

3,5%

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

-0,5%

2007

2008

2009

2010

Korrigeret

2011

2012

2013

2014

2015

Ukorrigeret

Engelsk

-1%

2007

2008

2009

2010

Korrigeret

2011

2012

2013

2014

2015

Ukorrigeret

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren viser estimationsresultater samt 95 % konfidensintervaller fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede

udgave er kørt med dummies for hvert år (2007 er referenceår) på sandsynligheden for 12-tal. I den kontrollerede re-

gression inkluderes information om den studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved den relative place-

ring (percentil) på den studerendes årgang for opnået karakter i skriftlig dansk og matematik i grundskolen. Desuden

kontrolleres for forældres uddannelse, socioøkonomisk

Figur 4.13 viser resultaterne af regressionsanalyser for sandsynligheden for at få et 12-tal i hhv. ma-

tematik og fysik. Det kan konstateres, at regressionskoefficienterne for de to modeller er statistisk

signifikant forskellige over hele periode. De korrigerede årskoefficienter er desuden højere end de

ikke-korrigerede, hvilket tyder på, at elevernes sammensætning faktisk har haft en dæmpende ef-

fekt på udviklingen i andelen af 12-taller over tid. Desuden er koefficienterne for årsvariablerne i

begge tilfælde statistisk signifikante forskellige fra nul for de fleste år. Vores mål for elevernes sam-

mensætning forklarer en smule af udviklingen i andele i 12-taller både i matematik og fysik, men

der findes stadig ikke-observerede faktorer, som har påvirket udviklingen over tid i andelen af 12-

taller. Andelen af 12-taller i 2007 var henholdsvis 11,7 % i matematik og 10,0 % i fysik. For begge fag

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

er andelene over det forventede niveau på 10 % i 2015, uanset om vi holder elevernes sammensæt-

ning konstant over tid eller ej. De forudsagte andele bliver faktisk lidt højere, når vi inddrager bag-

grundskarakteristika, og dermed når vi holder elevernes sammensætning konstant over tid.

FIGUR 4.13

Udviklingen i 12-andelen over tid på de gymnasiale uddannelser, 2007-

2015: Matematik og fysik

Matematik

-1%

-2%

-3%

-4%

2007

2008

2009

2010

Korrigeret

2011

2012

2013

2014

2015

Ukorrigeret

-1%

-2%

2007

2008

2009

Fysik

2010

2011

2012

2013

Korrigeret Ukorrigeret

2014

2015

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren viser estimationsresultater samt 95 % konfidensintervaller fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede

udgave er kørt med dummies for hvert år (2007 er referenceår) på sandsynligheden for 12-tal. I den kontrollerede re-

gression inkluderes information om den studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved den relative place-

ring (percentil) på den studerendes årgang for opnået karakter i skriftlig dansk og matematik i grundskolen. Desuden

kontrolleres for forældres uddannelse, socioøkonomisk

Figur 4.14 viser resultaterne af regressionsanalyser for sandsynligheden for at få et 12-tal ved sam-

fundsfag. Ligesom for de andre fag kan vi konstatere, at inddragelsen af vores mål for elevernes

baggrund og evner ikke ændrer udviklingen over tid i andelen af 12-taller. Ved at holde elevernes

baggrundskarakteristika konstant over tid bliver udviklingen over tid af koefficienterne for årsvari-

ablerne stort set den samme sammenlignet med udviklingen for de observerede andele. Andelen

af 12-taller ved samfundsfag var på 9,5 % i 2007. Det observerede niveau er på 11,3 % i 2105 og 12,2

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

%, når vi holder elevernes karakteristika konstant over tid siden 2007. Disse værdier er tæt på det

forventede niveau fra normalfordelingen.

FIGUR 4.14

Udviklingen i 12-andelen over tid på de gymnasiale uddannelser, 2007-

2015: Samfundsfag

-1%

-2%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Korrigeret

Ukorrigeret

2013

2014

2015

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren viser estimationsresultater samt 95 % konfidensintervaller fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede

udgave er kørt med dummies for hvert år (2007 er referenceår) på sandsynligheden for 12-tal. I den kontrollerede re-

gression inkluderes information om den studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved den relative place-

ring (percentil) på den studerendes årgang for opnået karakter i skriftlig dansk og matematik i grundskolen. Desuden

kontrolleres for forældres uddannelse, socioøkonomisk.

4.5 Trin 5

–

Ikke-beståede karakterer

Figur 4.15 viser fordelingen og udviklingen af ikke-beståede karakterer på de gymnasiale uddannel-

ser over perioden 2007-2015. Karaktertrinet -3 ligger konstant over tid og på et meget lavt niveau.

Andelen over den samlede perioden er 0,2 %. Andelen af karakteren 0 ligger på 3,4 % og har været

faldende over tid, fra 4 % i 2007 til lidt over 2 % i 2015.

FIGUR 4.15

Fordeling og udvikling af ikke-beståede karakterer i de gymnasiale

uddannelser, 2007-2015

0,2%

-3

3,4%

-3

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren viser fordelingen og udviklingen af alle ikke-beståede karakterer i de gymnasiale uddannelser. N:

9.980.243

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

Figur 4.16 viser fordelingen af de ikke-beståede kararakter opdelt på fag. Andelen af 00-taller for

matematik er på næsten 9 %, hvor denne andel for de andre fag ligger omkring 2 og 3 %. Andelen

af -3-taller for matematik er også markant forskellig fra de andre fag med et niveau på næsten 1 %,

hvor vi for de andre fag er på et lavere niveau omkring 0-0,2 %.

FIGUR 4.16

Fordeling af ikke-beståede karakterer på de gymnasiale uddannelser i

2007-2015, samlet og opdelt på fag

10 %

8,9%

3,4%

1,9%

0,2%

0,0%

3,2%

0,9%

2,7%

1,7%

0,2%

0,1%

-3

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren viser fordelingen af alle ikke-beståede karakterer for alle fag og opdelt på udvalgte fag . N: 1.155.171

Figur 4.17 viser udviklingen i andele af de ikke-beståede karakterer både samlet for alle fag og op-

delt på de udvalgte store fag. Vi ser generelt en tendens til, at andelen af 00-taller til at falde over

tid både overordnet og for alle fag taget enkeltvis. Fysik, engelsk og matematik viser det største

fald med et fald på ca. 2 procent point. Matematik starter dog fra et højere udgangspunkt. Andelen

af -3-taller ser konstant over tid ud.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Gymnasiale uddannelser

FIGUR 4.17

Udvikling af de ikke-beståede karakterer på de gymnasiale uddannelser i

2007-2015, samlet og opdelt på fag

Alle fag

-3

Dansk

-3

Engelsk

12%

10%

Matematik

-3

Fysik

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

Samfundsfag

-3

Kilde: VIVE på grundlag af data indsamlet af Undervisningsministeriet

Note: Figuren viser udviklingen af alle ikke-beståede karakterer for alle fag og opdelt på udvalgte fag. N: 1.155.171. N:

1.155.171

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

5 Videregående uddannelser

I dette kapitel fokuserer vi på karakterfordelingen og

–udviklingen

i de videregående uddannelser

fra 2007-2016. Vi ønsker helt grundlæggende at besvare følgende hovedspørgsmål:

Følger karaktergivningen den forventede fordeling?

Er der tegn på karakterinflation i perioden?

Er der steder på skalaen, hvor karaktergivningen udviser særlige mangler?

Bruges skalaen ensartet på tværs af uddannelsessystemet?

Hovedresultaterne for det videregående uddannelsesområde er, at karaktergivningen for de bestå-

ede karaktertrin

ikke følger den forventede fordeling.

Vi ser i stedet en generel overvægt af høje ka-

rakterer og en undervægt af lave karakterer. Dette er en tendens, vi ser på tværs af samtlige uddan-

nelsesniveauer med undtagelse af erhvervsakademiuddannelserne og de maritime uddannelser,

hvor fordelingerne i højere grad svarer til de forventede.

Der har fundet karakterinflation sted

siden 7-trins-skalaens indførsel, idet særligt andelen af 12-tal-

ler er steget over årene. Den eneste undtagelse til dette er de maritime uddannelser, som gennem

de seneste 10 år har formået at holde deres karakterniveau konstant.

Vi finder en markant forskel i fordelingen af karakterer, når vi opdeler på eksamenstyperne skriftlig,

mundtlig og afsluttende eksamen. Karaktergivningen ved

skriftlige eksamener

følger den forven-

tede fordeling aggregeret set i perioden 2007-2016, mens vi ser en overvægt af høje karakterer ved

mundtlige prøver

i forhold til det forventede. Ser vi på karaktergivningen ved de

afsluttende eksa-

mener,

er denne forskel endnu mere udtalt med en særdeles stor overvægt af høje karakterer.

Dette resultat kan også aflæses af, at der er en tendens til, at der inden for institutioner og hoved-

områder bliver givet højere karakterer ved mundtlige eksamener relativt til skriftlige. Denne ten-

dens findes på tværs af alle sektorerne på det videregående uddannelsesområde.

Vi finder

ikke tegn på, at karakterinflationen skyldes en udvikling i studenterpopulationen.

Dette

kunne have været tilfældet, hvis uddannelserne havde optaget flere dygtigere studerende, som for-

venteligt ville opnå flere høje karakterer. Omvendt er det faktisk sådan, at det øgede optag på de

videregående uddannelser over de seneste 10 år har medført et øget optag af studerende, der har

klaret sig mindre godt på deres gymnasiale uddannelse, og som har en mindre stærk social bag-

grund, hvilket ser ud til at have lagt en dæmper på karakterinflationen.

Forskellen mellem uddannelsesinstitutioner i andelen af tildelte 12-taller kan i visse tilfælde forkla-

res med

forskelle i institutionernes studenterpopulationer.

Dette er særligt tydeligt inden for univer-

sitetssektoren, hvor eksempelvis forskellen mellem 12-andelen på Københavns Universitet og Syd-

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

dansk Universitet på kandidatuddannelser kan forklares ved at korrigere for forældre- og gymna-

siebaggrunde. Omvendt er billedet mindre tydeligt, når vi ser på forskelle mellem erhvervsakade-

mier og professionshøjskoler.

Gennemgående er det

karaktertrinnet 4,

som udviser den største afvigelse fra det forventede leje,

idet der gives for få i forhold til den forventede andel. Dette gør sig gældende på tværs af uddan-

nelsesniveauer og henover alle 10 år med enkelte undtagelser. Undtagelserne findes særligt de før-

ste år på erhvervsakademiuddannelser, det seneste år for professionsbacheloruddannelser og de

seneste 2 år for kandidatuddannelser.

Analysen af ikke-beståede karakterer viser, at der i løbet af perioden har været en tendens til, at der

på erhvervsakademiuddannelser bliver givet færre ikke-beståede karakterer. Karakteren 0 bliver

benyttet på tværs af alle de videregående områder, mens karakteren -3 i særlig grad er til stede på

områder, hvor der er en tradition for at aflevere blankt til eksamen.

På

erhvervsakademiuddannelserne

følger karaktergivningen på et aggregeret plan den forventede

fordeling på tilfredsstillende vis. Hvis man bryder tallene ned på institutioner på hovedområder,

kan vi dog se, at det er et fåtal af institutionerne, som faktisk følger den forventede fordeling. Den

relativt store spredning inden for forskellige hovedområder på erhvervsakademierne viser en skæv-

hed, som ikke kommer frem, når vi kigger på tallene aggregeret

–

hverken på institutionsniveau el-

ler på sektoren som helhed. Disse forskelle kan generelt ikke forklares ud fra forskelle i studenter-

grundlag.

På

professionsbacheloruddannelserne

bliver der generelt givet en for høj andel af 12-taller og en for

lav andel 4-taller i forhold til de forventede andele. Kigger vi på mønstre på de forskellige hoved-

områder, er det særligt uddannelser inden for det designfaglige område samt medie, kommunika-

tion og IT, som har en tendens til at tildele en meget stor andel høje karakterer. Desuden ser det ud

til, at der er en positiv sammenhæng mellem andelen af mundtlige eksamener og gennemsnitska-

rakter.

På

universitetsuddannelser

er der stor forskel i karaktergivningen på tværs af bachelor- og kandi-

datuddannelser. På

bacheloruddannelserne

ligger karaktergennemsnittet inden for den fastsatte

grænse, om end andelen af 12-taller er for høj i forhold til det forventede niveau. På

kandidatud-

dannelserne

bliver der i særlig grad givet for mange 10- og 12-taller, og særligt 12-andelen er støt

stigende over tid. Karakterfordelingerne er ikke ECTS-vægtede, men da specialet udgør en relativt

større del af kandidatuddannelserne (mindst en fjerde del) i forhold til bachelorprojekternes andel

af bacheloruddannelserne (typisk omkring en tolvtedel) er der færre andre eksamener til at påvirke

fordelingen på kandidatuddannelsen. Når vi frasorterer afsluttende opgaver kan vi dog se, at for-

skellen mellem bachelor- og kandidatuddannelser ikke kan forklares udelukkende ud fra, at den

afsluttende opgave fylder relativt mere på kandidaten end på bachelordelen. Forskellen i karakter-

glidningen på bachelor og kandidatuddannelsen er stadig markant, selv når afsluttende opgaver

ikke medtages. På bacheloruddannelserne tildeler særligt RUC mange 12-taller, og på kandidatud-

dannelserne tildeler særligt DTU mange 12-taller i forhold til den forventede mængde. Endelig er

der en tydelig positiv sammenhæng mellem andelen af mundtlige eksamener og gennemsnitska-

rakteren på institutioner på tværs af hovedområder for både bachelor- og kandidatuddannelser.

kunstneriske uddannelser

skiller sig ud ved, at karakterfordelingen er præget af meget færre lave

karakterer og mange flere høje karakterer, end den forventede fordeling tilsiger. Dog ser der ikke

ud til at have været nævneværdig karakterinflation siden 2011/12 på de kunstneriske uddannelser

som helhed.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

maritime uddannelser

følger den forventede karakterfordeling på tilfredsstillende vis, samtidig

med at der ikke ses en tendens til karakterinflation. Det kan dog bemærkes, at særligt karakteren 4

bliver givet relativt sjældent.

5.1 Indledning

Dette kapitel præsenterer resultaterne fra evalueringen af 7-trins-skalaen på det videregående om-

råde. Indledningsvist præsenteres de forskellige uddannelsesniveauer inden for det videregående

område, særlige data- og metodemæssige overvejelser på det videregående område samt struktur

for analyserne.

Et centralt element i 7-trins-skalaen er det relative element. På trods af at selve karaktergivningen

sker ud fra en absolut bedømmelse ud fra fastsatte læringsmål, så skal institutionerne/uddannel-

serne sikre, at det faglige niveau på diverse kurser følger et niveau, som sørger for, at karakterforde-

lingen i store populationer og over tid følger normalfordelingsforventningen. Det relative element

på de videregående uddannelser er ikke udfoldet særlig klart i hverken Karakterkommissionens

betænkning eller i lovgivningen. Derfor er det svært at sige, hvilket niveau på det videregående ud-

dannelsesområde, som er aggregeret nok til, at vi kan tillade os at forvente en relativ fordeling. En

indsats for at regulere karaktergivningen kræver dog analyser af, om karaktergivningen varierer

mellem lokale niveauer, hvilket vi gør i analysens trin 3.

Analytiske enheder på det videregående område

Inden for de videregående uddannelser arbejder vi grundlæggende med syv uddannelsesniveauer:



Erhvervsakademiuddannelser



Professionsbacheloruddannelser



Akademiske bacheloruddannelser



Akademiske kandidatuddannelser



Kunstneriske bacheloruddannelser



Kunstneriske kandidatuddannelser



Maritime uddannelser.

Trin 1 og 2

kortlægger karaktergivningen på disse uddannelsesniveauer ved at sammenligne den

faktiske karakterfordeling med den forventede på aggregeret niveau over tid. Desuden beskrives

udviklingen i fordelingen for hvert enkelt år på uddannelsesniveau.

Trin 3

beskæftiger sig i højere grad med forskelle mellem hovedområder, uddannelsesinstitutioner,

institutioner inden for hovedområder samt eksamensformer. Fokus i trin 3 er på at finde mønstre

og forskelle i karaktergivningen på tværs af disse inddelinger.

Trin 4

gennemfører de regressionsbaserede analyser, hvor hovedfokus er på tre forskellige områ-

der. For det første undersøger vi om, der er en sammenhæng mellem karakterinflation og populati-

onsændringer over tid. For det andet kigger vi på, om forskelle mellem hovedområder kan forkla-

res ved, at hovedområderne optager forskellige studenterpopulationer, og for det tredje ser vi på,

om forskellene mellem uddannelsesinstitutionerne kan forklares ved forskellige studenterpopula-

tioner.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

Trin 5

kortlægger fordelingen af de ikke-beståede karakterer på uddannelsesniveau. Desuden be-

skrives udviklingen i brugen af de ikke-beståede karakterer over tid.

Endelig analyseres

11 landsdækkende enkeltuddannelser

både deskriptivt og med regressionsba-

serede værktøjer for at undersøge, om lokale forskelle i karaktergivningen på de samme uddannel-

ser på forskellige institutioner kan forklares ved forskellige studenterpopulationer.

Metodevalg og dataforbehold

De grundlæggende betingelser omkring metodebrug er beskrevet i kapitel 1.

Vi har for det videregående område defineret evner som en studerendes relative placering på en

gymnasieårgang målt ud fra de studerendes gennemsnit fra en relevant ungdomsuddannelse. Da

vi netop evaluerer 7-trins-skalaen, og hvorvidt den bruges korrekt eller forkert, kan vi ikke bruge det

rene karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelserne. Vi har for den fulde population for hvert år i

Danmarks Statistiks registre opstillet samtlige personer, som blev tildelt et gymnasiegennemsnit.

Disse personer har vi så inddelt i percentiler, så den dygtigste på en given gymnasieårgang har vær-

dien 1, mens den dårligste har værdien 0. Ved at gøre det på denne måde får vi taget højde for, at

der muligvis kan være inflation i karaktererne på gymnasiet over tid.

I samtlige regressionsanalyser bruger vi sandsynligheden for at få 12 som outcomemål, da det er

dette karaktertrin, som udviser den største karakterinflation. Vi benytter os rent teknisk derfor af en

dummy-variabel for, om en given karakter er et 12-tal eller ej. På den måde bliver fortolkningen af

vores regressionsresultater altid, hvor meget eller lidt et givent estimat har betydning for sandsyn-

ligheden for at få 12. Vores interessevariable er ligeledes dummyvariable i de fleste tilfælde. I infla-

tionsanalyserne benytter vi dog både dummy-variable for hvert enkelt år (bortset fra reference-

året), ligesom vi kører regressioner med en årstalsvariabel som en tællevariabel (gående fra 2007-

2016). Den sidste udgave giver os den gennemsnitlige årlige inflation i stedet for inflationen for et

givent år relativt til referenceåret.

Når vi sammenligner hovedområder og uddannelsesinstitutioner, har vi valgt, at referencekatego-

rien tildeles det hovedområde eller den institution, som er tættest på at opnå den forventede an-

del 12-taller. Ved tvivlstilfælde har vi skelet til de øvrige afvigelsesmål.

Data er administrativt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet enten ved fore-

spørgsel hos de enkelte uddannelsesinstitutioner eller ved udtag direkte fra de administrative sy-

stemer. Derfor er det nødvendigt at tage forbehold for datakvaliteten, hvor særligt data vedrørende

eksamensformer kan være svære at stole på. Inddelingerne på de forskellige eksamensformer be-

ror således på, hvorvidt den indmeldte eksamenskarakter var beskrevet i tilstrækkelig grad til, at

det gav mening at tildele den en kategori som skriftlig, mundtlig eller afsluttende. For en mere ud-

førligt beskrivelse af databehandlingen af karakterer på de videregående uddannelser, herunder

inddelingen i forskellige eksamensformer, henvises til appendiks A.

5.2 Trin 1 og 2

–

Karakterfordeling og udviklingstendenser

I dette afsnit undersøges karaktergivningen på de videregående uddannelser aggregeret set og

inddelt i uddannelsesniveauer. Vi ser både på fordelingen på tværs af år og udviklingen i karakter-

fordelingen mellem år 2007-2016 ud fra data om alle beståede karakterer i perioden.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

Det overordnede billede er, at karaktergivningen af de beståede karakterer

ikke

følger den forven-

tede fordeling, når vi ser på de videregående uddannelser aggregeret. I stedet ser vi en overvægt af

de høje karakterer (især 12-taller) og en undervægt af de lave karakterer (især 4-taller) i forhold til

det forventede, jf. figur 5.1. I hele perioden 2007-2016 har 15,5 % af de tildelte beståede karakterer

været 12-taller, hvilket ligger markant over den forventede andel i henhold til normalfordelingen

(10 %). I perioden 2007-2016 er der desuden gradvist blevet givet højere karakterer, når vi ser på

alle videregående uddannelser aggregeret. Udviklingen illustreres af, at andelen af 12-taller ud af

det samlede antal beståede karakterer er steget fra 13 % til 17 % i perioden, jf. figur 5.1. Det samme

gør sig i mindre grad gældende for andelen af 10-taller, hvorimod andelen af 4-taller, 7-taller og 2-

taller er faldet i perioden. Udviklingen illustreres desuden af, at der har været en jævn stigning i

gennemsnittet og fejlprocenten mellem 2007-2016, jf. figur 5.2.

FIGUR 5.1

Fordeling og udvikling i karakterer ved alle videregående uddannelser,

2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

7,6

12-andel:

16%

Fejlprocent:

22%

Største afv.:

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

8,9%

18,2%

30,7%

50%

40%

26,7%

30%

15,5%

20%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved alle videregående uddannelser. Figuren til

højre viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved alle videregående uddannel-

ser mellem år 2007-2016. N: 7.248.401.

FIGUR 5.2

Udvikling i afvigelsesmål ved alle videregående uddannelser, 2007-2016

30%

25%

7,9

7,8

Fejlprocent og 12-andel

20%

15%

10%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

7,6

7,5

7,4

7,3

7,2

12-andel

Fejlprocent

Gennemsnit

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den tidsmæssige udvikling i de tre afvigelsesmål ved alle videregående uddannelser mellem år

2007-2016. N: 7.248.401.

Danmarks Evalueringsinstitut

Gennemsnitskarakter

7,7

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

Det overordnede billede dækker over markante variationer mellem niveauerne i den videregående

uddannelsessektor. En af undtagelserne fra det generelle billede er, at karaktergivningen på de

maritime uddannelser

i perioden 2007-2016 langt hen ad vejen følger den forventede fordeling,

hvor kun fejlprocenten overstiger den fastsatte grænse. På de maritime uddannelser ser vi desu-

den ikke en entydig udviklingstendens mellem år 2007-2016, jf. figur 5.9. På

erhvervsakademierne

fordeler karaktergivningen sig også i henhold til det forventede, hvor alle afvigelseskriterierne over-

holdes. Det aggregerede billede for erhvervsakademierne dækker imidlertid over en markant ud-

viklingstendens mellem år 2007-2016, hvor andelen af 12-taller er steget fra 7 % til 15 %, og ande-

len af 2-taller er faldet fra 20 % til 10 %, jf. figur 5.3.

FIGUR 5.3

Fordeling og udvikling i karakterer ved erhvervsakademiuddannelser,

2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

7,0

12-andel:

12%

Fejlprocent:

Største afv.:

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

13,2%

29,7%

22,3%

22,8%

11,9%

50%

40%

30%

20%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved erhvervsakademiuddannelser. Figuren til

højre viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved erhvervsakademiuddannel-

ser mellem år 2007-2016. N: 504.690.

FIGUR 5.4

Fordeling og udvikling i karakterer ved maritime uddannelser, 2007-2016

(pct.)

Gennemsnit:

7,3

12-andel:

12%

Fejlprocent:

11%

Største afv.:

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling Faktisk fordeling

19,5%

10,2%

12,5%

32,6%

25,3%

50%

40%

30%

20%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved maritime uddannelser. Figuren til højre viser

den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved maritime uddannelser mellem år 2007-

2016. N: 66.407.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På

professionsbacheloruddannelserne

fordeler karaktergivningen sig omtrent som det generelle

billede med en overvægt af høje karakterer samt en udviklingstendens, hvor andelen af 12-taller er

steget fra 13 % til 18 %, jf. figur 5.4. Både på

universitetsbacheloruddannelserne

og især på

kandi-

datuddannelserne

finder vi en overvægt af høje karakterer (især 12-taller) og en undervægt af de

lave karakterer (især 4-taller) i forhold til det forventede, jf. figur 5.5 og 5.6. På universitetsbachelor-

uddannelserne ligger karaktergennemsnittet (7,4) inden for den fastsatte grænse, men de øvrige

afvigelsesmål overstiger de fastsatte grænser. Udviklingen mellem år 2007-2016 har desuden væ-

ret, at andelen af 12-taller ud af alle beståede karakterer på universitetsbachelorerne er steget fra

13 % til 16 %, og på kandidatuddannelserne er andelen af 12-taller steget fra 14 % til 21 %.

FIGUR 5.5

Fordeling og udvikling i karakterer ved professionsbacheloruddannelser,

2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

7,7

12-andel:

16%

Fejlprocent:

25%

Største afv.:

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling Faktisk fordeling

8,3%

17,8%

30,7%

50%

40%

26,9%

16,3%

30%

20%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved professionsbacheloruddannelser. Figuren til

højre viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved professionsbacheloruddan-

nelser mellem år 2007-2016. N: 1.830.829.

FIGUR 5.6

Fordeling af karakterer ved akademiske bacheloruddannelser, 2007-2017

(pct.)

Gennemsnit:

7,4

12-andel:

14%

Fejlprocent:

15%

Største afv.:

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

10,1%

19,3%

14,3%

31,0%

25,4%

50%

40%

30%

20%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved akademiske bacheloruddannelser. Figuren

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

til højre viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved akademiske bachelorud-

dannelser mellem år 2007-2016. N: 3.116.926.

FIGUR 5.7

Fordeling og udvikling i karakterer ved kandidatuddannelser, 2007-2016

(pct.)

Gennemsnit:

8,0

12-andel:

18%

Fejlprocent:

39%

Største afv.:

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling Faktisk fordeling

6,2%

15,3%

30,3% 29,9%

50%

40%

30%

18,4%

20%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved kandidatuddannelser. Figuren til højre viser

den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved kandidatuddannelser mellem år 2007-

2016. N: 1.555.320.

På de

kunstneriske bacheloruddannelser

kunstneriske kandidatuddannelser

ser vi derimod en

markant overvægt af høje karakterer i forhold til det forventede og en tilsvarende markant under-

vægt af lave karakterer, jf. figur 5.7 og 5.8. På de kunstneriske uddannelser er hhv. 17 % og 18 % af

de beståede karakterer 12-taller, og hhv. 3 % og 4 % er 2-taller. Samtidig ses også en tendens til, at

stigningen i andelen af 12-taller er større på de kunstneriske uddannelser end generelt på de vide-

regående uddannelser.

FIGUR 5.8

Fordeling og udvikling i karakterer ved kunstneriske

bacheloruddannelser, 2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

8,5

12-andel:

17%

Fejlprocent:

55%

Største afv.:

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

2,6%

11,1%

37,1%

31,9%

50%

40%

30%

17,3%

20%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved kunstneriske bacheloruddannelser. Figuren

til højre viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved kunstneriske bachelorud-

dannelser mellem år 2007-2016. N: 47.690.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

FIGUR 5.9

Fordeling og udvikling i karakterer ved kunstneriske

kandidatuddannelser, 2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

8,4

12-andel:

18%

Fejlprocent:

51%

Største afv.:

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

3,5%

12,6%

31,2%

34,8%

50%

40%

30%

18,0%

20%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefa-

linger) samt den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer ved kunstneriske kandidatuddannelser. Figuren

til højre viser den tidsmæssige udvikling i den relative andel af hvert bestået karaktertrin ved kunstneriske kandidatud-

dannelser mellem år 2007-2016. N: 21.659.

De karaktertrin, som gennemgående afviger mest markant fra deres forventede fordeling, er 12-

tallet og 4-tallet, jf. figur 5.1-5.9. En opgørelse af karakterfordelingen på hvert uddannelsesniveau

hvert enkelt år i perioden 2007-2016 viser, at 4-tallet er det karaktertrin, som oftest har den største

procentpointsvise afvigelse fra den forventede andel, jf. tabel 5.1. Billedet er dog ikke helt entydigt,

da også 2- tallet og 12-tallet i flere tilfælde har den største procentpointsvise afvigelse fra den for-

ventede andel.

TABEL 5.1

Angivelse af karaktertrin med den største procentpointvise afvigelse fra

den forventede andel

2007

Alle videregående uddannelser

Erhvervsakademiuddannelser

Professionsbacheloruddannelser

Akademiske bacheloruddannelser

Kandidatuddannelser

Kunstneriske bacheloruddannelser

Kunstneriske kandidatuddannelser

Maritime uddannelser

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser karakteren med størst afvigelse ift. den forventede andel for alle år for uddannelsesniveauerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

5.3 Trin 3

–

Kortlægning af lokale forskelle

I dette afsnit sætter vi spot på lokale forskelle i karaktergivningen på de videregående uddannel-

ser. Først ser vi på fordelingen af karakterer på hvert enkelt hovedområde og analyserer forskelle i

karaktergivningen mellem uddannelsesinstitutioner, som udbyder kurser inden for det pågæl-

dende hovedområde. Hernæst zoomer vi ind på karakterfordelingen ved tre prøvetyper: skriftlige

prøver, mundtlige prøver og afsluttende prøver.

De videregående uddannelser dækker over et bredt udbud af forskellige uddannelser. Uddannel-

serne udvikles og tilrettelægges i vid udstrækning af de enkelte institutioner. Med undtagelse af

visse uddannelser som fx lærer, pædagog og sygeplejerske fastlægges målbeskrivelserne også på

de enkelte institutioner. Der er derfor ikke tale om identiske uddannelser og fag på tværs af de en-

kelte institutioner. Derfor analyseres variationen i karaktergivningen på de forskellige hovedområ-

der. Inden for hvert uddannelsesniveau ser vi dermed på variationen i karakterfordelingen på tværs

af institutioner på forskellige hovedområder.

Vi henviser til bilag 3 for mere detaljerede illustrationer af lokale forskelle, som vi ikke har fundet

plads til i hovedrapporten. Bilag 3 viser de tal, som lægger til grund for overbliksfigurerne i dette

afsnit, så værdierne kan aflæses mere præcist. Derudover rummer bilag 3 en række opgørelser for

hvert hovedområde på den videregående uddannelsessektor, herunder karakterfordeling, udvik-

ling i karakterfordelingen, udvikling i afvigelsesmålene, karakterfordeling ved skriftlige, mundtlige

og afsluttende prøver, fordeling og udvikling af ikke-beståede karakterer samt karakterfordeling og

afvigelsesmål for hver uddannelse på hvert hovedområde. Endelig rummer bilag 3 opgørelser over

karakterfordeling og udvikling i karakterfordelingen for hver hovedinstitution på den videregående

uddannelsessektor.

Forskelle mellem hovedområder

Opgørelser af karaktergennemsnittet, 12-andelen og fejlprocenten på de enkelte hovedområder

afslører en del variation. Opgørelserne er lavet med al tilgængelig data i perioden 2007-2016, med

mindre der var så få observationer, at vi af hensyn til datafortrolighed har måttet udelade en

gruppe

På

erhvervsakademiuddannelsernes

samfundsfaglige hovedområde er karaktergennemsnittet 6,7,

og på det økonomisk-merkantile område er gennemsnittet 6,5, jf. tabel 5.2, hvilket begge er inden

for den fastsatte grænse. Ser man på 12-andelen, ligger begge områder inden for den fastsatte

grænse, og ser man på fejlprocenten, ligger førstnævnte område inden for grænsen. De øvrige ho-

vedområder på erhvervsakademiuddannelserne skiller sig imidlertid ud ved, at både karaktergen-

nemsnit, 12-andel og fejlprocent ligger over de fastsatte grænser. Ser vi på de udbydende instituti-

oner af økonomisk-merkantile fag er EA Aarhus den eneste udbyder, hvor både fejlprocenten og

12-andelen holder sig inden for grænseværdierne, jf. figur 5.10. Af designfaglige fag er KEA den ene-

ste udbyder, hvor både fejlprocenten og 12-andelen holder sig inden for grænseværdierne. Af tek-

niske fag er AAU den eneste udbyder, hvor 12-andelen holder sig inden for grænseværdien. Hvor

karaktergivningen på erhvervsakademierne på aggregeret plan fordeler sig som forventet, dækker

DST’s regler om mikrodata tilsiger, at hver enkelt celle i et dataudtræk som minimum skal indeholde 3 observationer. Hvis der

for et

givent år er færre end 3 tildelte karakterer af et bestemt karaktertrin, så skal data diskretioneres.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

det altså over en variation, hvor kun få hovedområder og få udbydende institutioner holder sig in-

den for de fastsatte grænseværdier. Således viser en mere detaljeret gennemgang, at det sam-

fundsfaglige hovedområde og i særdeleshed det økonomisk-merkantile hovedområde er med til at

trække det aggregerede gennemsnit og 12-andelen nedad, mens de øvrige hovedområder trækker

disse parametre opad.

TABEL 5.2

Opgørelse af gennemsnit, 12-andel, fejlprocent og største trinafvigelse,

fordelt efter hovedområde på erhvervsakademiuddannelser, 2007-2016

Hovedområde

Bio- og laboratorietekniske område

Designfaglige område

It-faglige område

Samfundsfaglige område

Tekniske område

Økonomisk-merkantile område

Sundhedsfaglige område

Gennemsnit

7,8

7,9

7,6

6,7

7,9

6,5

8,7

12-andel

18%

15%

19%

10%

19%

25%

Fejlprocent

30%

34%

25%

13%

34%

19%

62%

Største afvigelse

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser de tre afvigelsesmål samt karakter, som afviger mest fra den forventede andel for samtlige hoved-

områder på erhvervsakademiuddannelser.

FIGUR 5.10

Erhvervsakademiuddannelser, institutioner fordelt efter fejlprocent og

12-andel, 2007-2016

80 %

70 %

60 %

VIA

EA MidtVest

CBA

Metropol

50 %

Fejlprocent

40 %

30 %

20 %

10 %

-5 %

AAU

EA Aarhus

EA Kolding

EA SydVest

CBA

KEA

10 %

15 %

20 %

Afvigelse fra forventet 12-andel (procentpoint)

Bio- og laboratorietekniske

Samfundsfaglige

Designfaglige

Tekniske

IT-faglige

Økonomisk-merkantile

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser sammenhængen mellem fejlprocenten og 12-andelen på erhvervsakademiuddannelser fra 2007-

2016. Feltet inden for de stiplede linjer viser området, hvor grænseværdierne er overholdt for de to mål. Hvert punkt

udgør en institution inden for et givent hovedområde. N: 504.690.

På

professionsbacheloruddannelsernes

økonomisk-merkantile område er karaktergennemsnittet

7,0, 12-andelen 11 % og fejlprocenten 4 %, hvilket alt sammen er inden for de fastsatte grænser, jf.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

tabel 5.3. På de øvrige hovedområder ligger 12-andelen og fejlprocenten over de fastsatte grænser,

og på design, sundhed og pædagogik ligger også karaktergennemsnittet over den fastsatte

grænse. Ser vi på de udbydende institutioner, er der imidlertid en del, hvor karaktergivningen hol-

der sig inden for de fastsatte grænser, men også en del, der ligger rigtig langt fra det forventede ni-

veau, jf. figur 5.11. Det er særligt udbydere af fag på det økonomisk-merkantile område, der holder

sig inden for grænseværdierne, men det gælder også tre tekniske (EA Aarhus, MARITEC og MSK), to

sundhedsfaglige (KU og EA Dania), to samfundsfaglige (AAU og VIA) og en designfaglig (EA SydVest).

Generelt ligger udbydere af professionsbacheloruddannelser dog over de fastsatte grænser, hvad

angår 12-andel og fejlprocent, og det gælder især det designfaglige område samt medier, kommu-

nikation og IT, jf. figur 5.11. Vi ser altså, at det aggregerede billede, som viser, at karakterfordelin-

gen generelt ligger højere end det forventede niveau, endnu en gang dækker over store lokale for-

skelle idet, der er hovedområder og hovedinstitutioner, som ligger inden for de fastsatte grænser,

mens andre ligger markant udenfor.

TABEL 5.3

Opgørelse af gennemsnit, 12-andel, fejlprocent og største trinafvigelse,

fordelt efter hovedområde på professionsbacheloruddannelser, 2007-2016

Hovedområde

Økonomisk/merkantil

Teknisk område

Medie, kommunikation, it mv.

Designfagligt område

Sundhedsfagligt område

Pædagogisk område

Samfundsfagligt område

Gennemsnit

7,0

7,5

8,3

7,9

7,8

7,4

12-andel

11%

15%

16%

20%

17%

18%

14%

Fejlprocent

18%

19%

49%

33%

32%

15%

Største afvigelse

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser de tre afvigelsesmål samt karakter, som afviger mest fra den forventede andel for samtlige hoved-

områder på professionsbacheloruddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

FIGUR 5.11

Professionsbacheloruddannelser, institutioner fordelt efter fejlprocent og

12-andel, 2007-2016

80 %

70 %

60 %

VIA

Metropol

SDU

EA SydVest

KEA

EA Midtvest

Fejlprocent

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

-5 %

MARITEC

VIA

EA SydVest

EA Aarhus

AAU MSK

EA Dania

10 %

15 %

20 %

Afvigelse fra forventet 12-andel (procentpoint)

Økonomisk-merkantile

Designsfaglige

Samfundsfaglige

Tekniske

Sundhedsfaglige

Medie, kommunikation, it mv.

Pædagogiske

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser sammenhængen mellem fejlprocenten og 12-andelen på professionsbacheloruddannelser fra 2007-

2016. Feltet inden for de stiplede linjer viser området, hvor grænseværdierne er overholdt for de to mål. Hvert punkt

udgør en institution inden for et givent hovedområde. N: 1.830.829.

På

universitetsbacheloruddannelserne

er karaktergennemsnittet på det samfundsvidenskabelige

hovedområde 7,1, og på det sundhedsvidenskabelige hovedområde er karaktergennemsnittet 6,9,

jf. tabel 5.4. Karakterfordelingen på disse områder holder sig inden for de fastsatte grænser, både

hvad angår karaktergennemsnit, 12-andel og fejlprocent. På de øvrige hovedområder overstiges

samtlige fastsatte grænser. Ser vi på de udbydende institutioner er billedet ligeledes, at karakter-

givningen ved næsten alle udbydere overstiger grænseværdierne for andelen af 12-taller og fejlpro-

cent, jf. figur 5.12. Imidlertid holder sund på AU og på KU sig inden for grænseværdierne, og det

samme gælder humaniora og det samfundsfaglige område på SDU. Overordnet set ser vi for uni-

versitetsbacheloruddannelserne, at der er en tendens til, at de forskellige institutioner inden for

hovedområderne klumper sig sammen i figur 5.12. Spredningen inden for hovedområderne er såle-

des ikke særlig stor med undtagelse af enkelte outliers.

TABEL 5.4

Opgørelse af gennemsnit, 12-andel, fejlprocent og største trinafvigelse,

fordelt efter hovedområde på universitetsbacheloruddannelser, 2007-2016

Hovedområde

Samfundsvidenskabeligt område

Humaniora

Teknisk område

Naturvidenskabeligt område

Sundhedsvidenskabeligt område

Gennemsnit

7,1

7,7

7,8

7,6

6,9

12-andel

12%

16%

17%

10%

Fejlprocent

25%

30%

21%

Største afvigelse

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser de tre afvigelsesmål samt karakter, som afviger mest fra den forventede andel for samtlige hoved-

områder på akademiske bacheloruddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

FIGUR 5.12

Akademiske bacheloruddannelser, institutioner fordelt efter fejlprocent

og 12-andel, 2007-2016

80 %

70 %

60 %

50 %

RUC

Kongelige Danske

Kunstakademi

RUC

Kongelige Danske

Kunstakademi

Fejlprocent

40 %

30 %

20 %

10 %

-5 %

Samfundsfagligt

K…

SDU

S…

10 %

15 %

20 %

Afvigelse fra forventet 12-andel (procentpoint)

Humaniora

Teknisk

Naturvidenskabeligt

Sundhedsfagligt

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser sammenhængen mellem fejlprocenten og 12-andelen på akademiske bacheloruddannelser fra

2007-2016. Feltet inden for de stiplede linjer viser området, hvor grænseværdierne er overholdt for de to mål. Hvert

punkt udgør en institution inden for et givent hovedområde. N: 3.116.926.

På

kandidatuddannelsernes

hovedområder overskrides de fastsatte grænser for karaktergennem-

snit, 12-andel og fejlprocent konsekvent, jf. tabel 5.5 for samtlige hovedområder. Med et karakter-

gennemsnit på 8,6, en 12-andel på 23 % og en fejlprocent på 58 % er det tekniske område det om-

råde, hvor karakterfordelingen er længst fra det forventede. Omvendt er det på det samfundsvi-

denskabelige område vi finder den fordeling, som er tættest på det forventede niveau med en fejl-

procent på 27 %. Ser vi på de udbydende institutioner, er billedet det samme, og blandt de største

afvigelser er det sundhedsvidenskabelige hovedområde på AAU med en fejlprocent på 80 %, det

tekniske område på DTU med en fejlprocent på 64 % og det naturvidenskabelige område på AU

med en fejlprocent på 57 %, jf. figur 5.13. I den anden ende af skalaen befinder sig bland andet det

sundhedsfaglige område på SDU og RUC med en fejlprocent på hhv. 24 % og 14 %, mens det sam-

fundsfaglige område på AU har en fejlprocent på 22 %. Overordnet set ligner mønstret på kandi-

datuddannelser, det som vi betragtede for universitetsbacheloruddannelser, dog med en klar for-

skydning mod højre og opad.

TABEL 5.5

Opgørelse af gennemsnit, 12-andel, fejlprocent og største trinafvigelse,

fordelt efter hovedområde på kandidatuddannelser, 2007-2016

Hovedområde

Samfundsvidenskabeligt område

Humaniora

Teknisk område

Naturvidenskabeligt område

Sundhedsvidenskabeligt område

Gennemsnit

7,7

8,2

8,6

8,3

8,1

12-andel

15%

19%

23%

22%

18%

Fejlprocent

27%

43%

58%

49%

39%

Største afvigelse

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser de tre afvigelsesmål samt karakter, som afviger mest fra den forventede andel for samtlige hoved-

områder på akademiske kandidatuddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

FIGUR 5.13

Kandidatuddannelser, institutioner fordelt efter fejlprocent og 12-andel,

2007-2016

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

SDU

Kongelige Danske

Kunstakademi

DTU

AAU

Fejlprocent

30 %

20 %

10 %

-5 %

SDU

RUC

10 %

15 %

20 %

Afvigelse fra forventet 12-andel (procentpoint)

Samfundsfagligt

Humaniora

Teknisk

Naturvidenskabeligt

Sundhedsfagligt

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser sammenhængen mellem fejlprocenten og 12-andelen på kandidatuddannelser fra 2007-2016. Feltet

inden for de stiplede linjer viser området, hvor grænseværdierne er overholdt for de to mål. Hvert punkt udgør en insti-

tution inden for et givent hovedområde. N: 1.555.320.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

Skriftlige, mundtlige og afsluttende prøver

Karakterkommissionen beskrev i deres rapport, hvordan absolut karaktergivning kunne adskille sig

ved mundtlige og skriftlige bedømmelser. Såfremt praksis er forskellig ved forskellige bedømmel-

sesformer, er det muligt, at dette vil afspejles i karaktergivningen. En lignende problematik gælder

de afsluttende opgaver herunder fx specialer og bacheloropgaver. De afsluttende opgaver adskiller

sig ofte fra andre bedømmelser blandt andet i det, at de typisk er mere vejledningstunge, hvorfor

vejleder bidrager til at sikre mod fejl og mangler i besvarelsen. Det er derfor relevant at afdække,

om karaktergivningen i disse afviger fra de øvrige karakterer.

En opgørelse af karaktergivningen, som skelner mellem, hvilken prøvetype (skriftlig, mundtlig og

afsluttende), karakteren er tildelt ved, afslører markante forskelle. Opgørelsen er lavet ud fra alt til-

gængeligt data mellem år 2007-2016, eftersom data ikke rummer en komplet opgørelse af prøvety-

pen for alle afgivne karakterer i perioden. Ud af i alt 7.939.885 karakterer, som er blevet indsamlet

på det videregående uddannelsesområde er 68,5 % af alle karaktererne kategoriseret som enten

skriftlig, mundtlig eller afsluttende prøver. Det betyder, at cirka 2,5 mio. karakterer ikke har kunnet

fordeles på en af de tre kategorier, enten fordi der er tale om en anden bedømmelsesform eller

fordi det ud fra beskrivelsen af den pågældende eksamen ikke har været muligt at sige entydigt,

om den hørte til en af de tre kategorier. Uddannelses- og Forskningsministeriet har forestået ind-

delingen af karakterer på de tre eksamenstyper. Sikkerheden hvormed karakterer er blevet tildelt

kategorien

’afsluttende opgave’ vurderes til at være af høj kvalitet, da det er forholdsvist ensrettet,

hvordan disse prøver beskrives. Anderledes ser det ud for inddelingen i skriftlige og mundtlige ka-

rakterer. Det skyldes, at de videregående uddannelser har stor frihed til at tilrettelægge deres prø-

ver, som de vurderer er bedst. Der findes derfor mange forskellige eksamensformer herunder kom-

binationer af flere forskellige elementer, som både kan have elementer af mundtlig og skriftlig ud-

prøvning. Eksamensformen er kun kategoriseret som mundtlig eller skriftlig i de tilfælde, hvor eksa-

mensformen helt entydigt har kunnet identificeres som mundtlig eller skriftlig. Der er stor forskel

på, i hvilken udstrækning uddannelserne anvender disse helt rene eksamensformer, og der er der-

for også stor forskel på, hvor mange karakterer der er kategoriseret for de forskellige hovedområ-

der og institutioner. For institutioner med en høj grad af projektarbejde eller mere utraditionelle

eksamensformer, såsom AAU, RUC og Arkitektskolen i Aarhus, findes oplysningen om eksamens-

form for så få af karaktererne, at de er udeladt af analysen grundet for få observationer. Vi ser dog

ikke tegn på systematiske databrud, eksempelvis over årene, hvormed vi antager, at de manglende

observationer fordeler sig tilfældigt mellem prøvetyperne i de data, som vi medtager i analysen.

For en mere udførligt beskrivelse af databehandlingen af karakterer på de videregående uddannel-

ser, herunder inddelingen i forskellige prøveformer, henvises til appendiks A.

Skriftlige karakterer

fordeler sig langt hen ad vejen i overensstemmelse med den forventede forde-

ling. Andelen af skriftlige 12-taller ud af alle beståede karakterer i perioden 2007-2016 har været 10

%, jf. figur 5.14, hvilket stemmer overens med det forventede. Beregninger af afvigelsesmål for ka-

rakterer ved skriftlige prøver viser, at gennemsnitskarakteren er 6,9, og fejlprocenten er 5 %, hvor-

med ingen af de fastsatte grænser overskrides. Desuden ses en stigende tendens i 12-andelen over

de seneste 10 år, hvor der i 2007 blev tildelt 8,3 % 12-taller og i 2016 blev tildelt 11,9 % 12-taller. Ser

vi på udviklingen i gennemsnittet over perioden, er der en tydeligt stigende tendens gennem alle

årene bortset fra helt i starten. Fra 2007-2016 er gennemsnit således steget fra 6,7 til 7,1, hvilket er

en stigning på 6,4 %. Da gennemsnittet i 2007 startede fra et udgangspunkt under 7,0, har en del af

denne stigning dog været ønsket. Gennemsnittet oversteg dog de forventede 7,0 i 2015, og fort-

satte i 2016 med at stige. Gennem hele perioden har gennemsnittet dog befundet sig inden for den

tilladte grænse.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

Mundtlige karakterer

fordeler sig

ikke

i overensstemmelse med det forventede, men i stedet med

en overvægt af høje karakterer og en undervægt af lave karakterer i forhold til det forventede. An-

delen af mundtlige 12-taller ud af alle beståede karakterer er 20 %, og andelen af mundtlige 4-tal-

ler er 16 %, jf. figur 5.14. Beregninger af afvigelsesmål for karakterer ved mundtlige prøver viser, at

gennemsnitskarakteren er 8,0, og fejlprocenten er 37 %, hvormed alle fastsatte grænser overskri-

des. Desuden ses en stigende tendens i 12-andelen over de seneste 10 år, hvor der i 2007 blev til-

delt 16,3 % 12-taller, og i 2016 blev tildelt 22,1 % 12-taller. Ser vi på udviklingen i gennemsnittet

over perioden, er der ligeledes her en tydeligt stigende tendens fra 2010. Fra 2007-2016 er gennem-

snittet steget fra 7,9 til 8,2, hvilket er en stigning på 3,8 %.

Afsluttende karakterer

fordeler sig endnu længere fra det forventede med en meget markant over-

vægt af høje karakterer og en undervægt af lave karakterer i forhold til forventningen. Ud af alle be-

ståede karakterer i perioden 2007-2016 har hver fjerde (26,5 %) afsluttende karakter været et 12-tal,

og over hver anden (59 %) har været enten 10- eller 12-taller, jf. figur 5.14. Ser vi på udviklingen i

gennemsnittet over perioden, er der en stigende tendens, særligt siden 2010. Fra 2007-2016 er gen-

nemsnittet steget fra 8,6 til 8,9, hvilket svarer til en stigning på 2,9 %.

FIGUR 5.14

Karakterfordeling og udvikling i gennemsnitskarakter opdelt på

eksamensformer, 2007-2016 (pct.)

50%

40%

30%

20%

10%

Skriftlige

Mundtlige

Afsluttende

12,7%

7,3%

4,5%

22,3%

32,4%

32,3%

28,8%

27,9%

25,3%

22,5%

26,5%

19,8%

10,1%

8,5

7,5

6,5

16,2%

11,4%

Skriftlige

Mundtlige

Afsluttende

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren til venstre viser karakterfordelingen på samtlige videregående uddannelser opdelt på eksamensform.

Figuren til højre viser udviklingen i gennemsnittet over hele perioden opdelt på eksamensform. N: 4.913.025.

Karaktergivningen ved skriftlige og mundtlige prøver på lokalt niveau

Ovenstående stiller spørgsmålet, om forskellene i karaktergivningen mellem prøvetyperne kan

genfindes, når man ser særskilt på hovedområderne udbudt på de enkelte uddannelsesinstitutio-

ner. Det ser vi nærmere på i det følgende. Målinger baseret på få observationer eller, hvor kategori-

seringen kun er baseret på en lille andel af de afholdte eksamener, indgår ikke i opgørelsen. Derfor

indgår målingerne kun, hvis minimum 30 % af de beståede karakterer på institutionens hovedom-

råde er fordelt på prøvetyperne mundtlig og skriftlig eksamen og der foreligger mindst 500 karakte-

rer for hver af de to eksamensformer, efter de afsluttende prøver er udeladt. Det skal nævnes, at

visse institutioner gennemgående har en så lav datakvalitet når det gælder kategoriseringen af

prøvetyper (særligt AAU, RUC og Arkitektskolen i Aarhus), at der er en vis systematik i hvilke institu-

tioner, som ikke er med i de følgende opgørelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På

erhvervsakademiuddannelserne

er karaktergennemsnittet ved mundtlige prøver højere end ka-

raktergennemsnittet ved skriftlige prøver på næsten samtlige institutioner, på nær det It-faglige

område på EA Aarhus og det Tekniske område på KEA, jf. figur 5.15. Eksempelvis ser vi på det De-

signfaglige område udbudt af VIA, at karaktergennemsnittet ved mundtlige prøver er 8,8 og at det

ved skriftlige prøver er 8,2. Ligeledes ser vi på det Økonomisk-merkantile område udbudt af VIA, at

karaktergennemsnittet ved mundtlige prøver er 6,1 hvor det ved skriftlige prøver er 5,6. Figur 5.15

viser ydermere en opadgående tendens til at karaktergennemsnittene følges ad, således at institu-

tioner, som i gennemsnit tildeler højere karakterer ved mundtlige eksaminer ligeledes ofte tildeler

højere karakterer ved skriftlige prøver. Forskellene mellem de mundtlige og skriftlige karakterer er

dog størst på institutionerne med de laveste karakterer i de skriftlige prøver. Billedet er altså, at for-

skellen i karaktergennemsnittet mellem prøvetyperne genfindes i større eller mindre grad på næ-

sten alle institutioner, på trods af de relativt store forskelle i karakterniveauet mellem enkeltuddan-

nelserne.

FIGUR 5.15

Erhvervsakademiuddannelser, institutioner fordelt efter

karaktergennemsnit ved mundtlige eksaminer og karaktergennemsnit

ved skriftlige eksaminer, 2007-2016

Karaktergennemsnit ved skriftlige prøver

9,0

8,5

KEA

8,0

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

5,5

6,0

6,5

7,0

7,5

8,0

8,5

Karaktergennemsnit ved mundtlige prøver

VIA

EA Sjælland

Metropol

EA Aarhus

VIA

9,0

Bio- og laboratorietekniske område, EA

It-faglige område, EA

Tekniske område, EA

Designfaglige område, EA

Samfundsfaglige område, EA

Økonomisk-merkantile område, EA

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser sammenhængen mellem karaktergennemsnit ved mundtlige eksaminer og karaktergennemsnit ved

skriftlige eksaminer på erhvervsakademiuddannelser fra 2007-2016. Opgørelserne udelader afsluttende prøver. Opgø-

relserne udelader visse institutioner med lav datakvalitet. Hvert punkt udgør en institution inden for et givent hoved-

område. Mundtlige eksaminer: n=154.477; Skriftlige eksaminer: n=156.341

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På

professionsbacheloruddannelserne

er karaktergennemsnittet ved mundtlige prøver højere end

karaktergennemsnittet ved skriftlige prøver på næsten samtlige institutioner, på nær Medie, kom-

munikation og IT ved UC Syd, det Designfaglige område på KEA og Teknik på UCN, jf. figur 5.16. Ek-

sempelvis ser vi på det Designfaglige område udbudt af VIA, at karaktergennemsnittet ved mundt-

lige prøver er 8,9 og at det ved skriftlige prøver er 8,7. Ligeledes ser vi på Medie, kommunikation og

It udbudt af SDU, at karaktergennemsnittet ved mundtlige eksaminer er 6,6 hvor det ved skriftlige

prøver er 5,4. Figur 5.16 viser ydermere en opadgående tendens til at karaktergennemsnittene føl-

ges ad, således at institutioner, som i gennemsnit tildeler højere karakterer ved mundtlige eksami-

ner ligeledes ofte tildeler højere karakterer ved skriftlige prøver. Dette billede dækker imidlertid

over at flere af institutionerne inden for samme hovedområde klumper sig sammen, hvilket gør det

svært at genfinde den opadgående tendens hvis man ser på inden for særligt det Tekniske område,

det Økonomisk-merkantile område, Samfund og Sundhed. Vi ser dog stadig, at forskellen i karak-

tergennemsnittet mellem prøvetyperne genfindes i større eller mindre grad på næsten alle institu-

tioner, på trods af de relativt store forskelle i karakterniveauet mellem enkeltuddannelserne.

FIGUR 5.16

Professionsbacheloruddannelser, institutioner fordelt efter

karaktergennemsnit ved mundtlige eksaminer og karaktergennemsnit

ved skriftlige eksaminer, 2007-2016

Karaktergennemsnit ved skriftlige prøver

9,0

8,5

UC Syd

KEA

VIA

8,0

UCN

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

4,5

5,0

5,5

6,0

6,5

7,0

7,5

8,0

Karaktergennemsnit ved mundtlige prøver

8,5

9,0

SDU

EA Sjælland

AAU

Økonomisk/merkantil, prof. bach.

Medie, kommunikation, it mv., prof. bach.

Sundhed, prof. bach.

Samfund, prof. bach.

Teknik, prof. bach.

Design, prof. bach.

Pædagogik, prof. bach.

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser sammenhængen mellem karaktergennemsnit ved mundtlige eksaminer og karaktergennemsnit ved

skriftlige eksaminer på professionsbacheloruddannelser fra 2007-2016. Opgørelserne udelader afsluttende prøver. Op-

gørelserne udelader visse institutioner med lav datakvalitet. Hvert punkt udgør en institution inden for et givent hoved-

område. Mundtlige eksaminer: n=736.604; Skriftlige eksaminer: n=512.963

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På

universitetsbacheloruddannelserne

er karaktergennemsnittet ved mundtlige prøver højere end

karaktergennemsnittet ved skriftlige prøver på næsten samtlige institutioner, på nær Humaniora

på Designskolen Kolding og Teknik på Det Kongelige Danske Kunstakademi, jf. figur 5.17. Eksem-

pelvis ser vi på Humaniora udbudt af Det Kongelige Danske Kunstakademi, at karaktergennemsnit-

tet ved mundtlige prøver er 9,0 og at det ved skriftlige prøver er 7,9. Ligeledes ser vi på det Sund-

hedsområdet udbudt af SDU, at karaktergennemsnittet ved mundtlige prøver er 6,9 hvor det ved

skriftlige prøver er 6,4. Figur 5.17 antyder ydermere en opadgående tendens til at karaktergennem-

snittene følges ad, således at institutioner, som i gennemsnit tildeler højere karakterer ved mundt-

lige eksaminer ligeledes ofte tildeler højere karakterer ved skriftlige prøver. Tendensen er dog ikke

lige så klar som på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, og hvis man ser bort

fra enkelte outliers, vil tendensen være stort set forsvundet. Billedet er imidlertid stadig, at forskel-

len i karaktergennemsnittet mellem prøvetyperne genfindes i større eller mindre grad på næsten

alle institutioner, på trods af de relativt store forskelle i karakterniveauet mellem enkeltuddannel-

serne.

FIGUR 5.17

Akademiske bacheloruddannelser, institutioner fordelt efter

karaktergennemsnit ved mundtlige eksaminer og karaktergennemsnit

ved skriftlige eksaminer, 2007-2016

Karaktergennemsnit ved skriftlige prøver

9,5

9,0

8,5

8,0

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

5,5

6,0

6,5

7,0

7,5

8,0

8,5

Karaktergennemsnit ved mundtlige prøver

Humaniora, bach.

Sundhed, bach.

9,0

9,5

SDU

Det Kongelige Danske

Kunstakademi

Designskolen Kolding

Det Kongelige Danske

Kunstakademi

Samfund, bach.

Natur, bach.

Teknik, bach.

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser sammenhængen mellem karaktergennemsnit ved mundtlige eksaminer og karaktergennemsnit ved

skriftlige eksaminer på universitetsbacheloruddannelser fra 2007-2016. Opgørelserne udelader afsluttende prøver. Op-

gørelserne udelader visse institutioner med lav datakvalitet. Hvert punkt udgør en institution inden for et givent hoved-

område. Mundtlige eksaminer: n=538.349; Skriftlige eksaminer: n=1.319.073

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På

kandidatuddannelserne

er karaktergennemsnittet ved mundtlige prøver højere end karakter-

gennemsnittet ved skriftlige prøver på samtlige institutioner, jf. figur 5.18. Eksempelvis ser vi på det

Samfundsfaglige område udbudt af KU, at karaktergennemsnittet ved mundtlige prøver er 9,0 og

at det ved skriftlige prøver er 8,6. Ligeledes ser vi på Naturvidenskab udbudt af RUC, at karakter-

gennemsnittet ved mundtlige prøver er 7,8 hvor det ved skriftlige prøver er 6,1. Figur 5.18 antyder

ydermere en opadgående tendens til at karaktergennemsnittene følges ad, således at institutioner,

som i gennemsnit tildeler højere karakterer ved mundtlige eksaminer ligeledes ofte tildeler højere

karakterer ved skriftlige prøver. Ser vi isoleret på de enkelte hovedområder er tendensen dog sær-

ligt svær at genfinde på Sundhed. Tendensen er desuden ikke lige så klar som på erhvervsaka-

demi- og professionsbacheloruddannelserne, og hvis man ser bort fra enkelte outliers, vil tenden-

sen være stort set forsvundet. Billedet er imidlertid stadig, at forskellen i karaktergennemsnittet

mellem prøvetyperne genfindes i større eller mindre grad på næsten alle institutioner, på trods af

de relativt store forskelle i karakterniveauet mellem enkeltuddannelserne.

FIGUR 5.18

Kandidatuddannelser, institutioner fordelt efter karaktergennemsnit ved

mundtlige eksaminer og karaktergennemsnit ved skriftlige eksaminer,

2007-2016

Karaktergennemsnit ved skriftlige prøver

9,0

8,5

8,0

SDU

Det Kongelige Danske

Kunstakademi

7,5

7,0

6,5

RUC

6,0

5,5

5,0

5,5

6,0

6,5

7,0

7,5

8,0

8,5

Karaktergennemsnit ved mundtlige prøver

Humaniora, kand.

Sundhed, kand.

9,0

9,5

Samfund, kand

Natur, kand.

Teknik, kand.

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser sammenhængen mellem karaktergennemsnit ved mundtlige eksaminer og karaktergennemsnit ved

skriftlige eksaminer på kandidatuddannelser fra 2007-2016. Opgørelserne udelader afsluttende prøver. Opgørelserne

udelader visse institutioner med lav datakvalitet. Hvert punkt udgør en institution inden for et givent hovedområde.

Mundtlige eksaminer: n=255.530; Skriftlige eksaminer: n=382.193

Karaktergivningen ved afsluttende prøver på lokalt niveau

Det er tydeligt, at der i de

afsluttende prøver

bliver givet markant for mange 10- og 12-taller i for-

hold til det forventede, jf. tabel 5.3. Her ses det, hvordan der på samtlige hovedområder på tværs af

de forskellige uddannelsesniveauer bliver givet for mange 10- og 12-taller. Særligt mange høje ka-

rakterer bliver der givet på universitetets bachelor- og kandidatuddannelser, hvor der er op imod

51 % af de tildelte afsluttende karakterer, som er et 12-tal. På et specifikt hovedområde, det sund-

hedsfaglige område på kandidatuddannelser, bliver der samlet set givet 10- eller 12-taller ved 83 %

af de afsluttende prøver.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

TABEL 5.6

Andelen af 10- og 12-taller ved afsluttende eksamener fordelt på

hovedområder

Hovedområde

Prof.

Unibach.

Kand.

Bio- og laboratorietekniske område

Designfaglige område

It-faglige område

Samfundsfaglige område

Tekniske område

Økonomisk-merkantile område

Sundhedsfaglige område*

Økonomisk/merkantil

Teknik

Medie, kommunikation, it mv.

Design

Sundhed

Pædagogik

Samfund

Humaniora

Teknik

Natur

Sundhed

Samfund

Humaniora

Teknik

Natur

Sundhed

10-andel

31%

27%

26%

24%

30%

24%

26%

33%

29%

32%

29%

30%

36%

33%

35%

39%

35%

34%

35%

32%

12-andel

29%

19%

21%

17%

25%

12%

16%

26%

23%

25%

27%

24%

21%

24%

25%

32%

34%

30%

26%

41%

37%

51%

Observationer

5.310

4.178

13.597

574

4.805

29.712

8.916

25.013

7.640

4.058

44.601

63.809

10.996

60.528

50.821

13.876

24.794

13.339

45.071

37.518

22.025

12.371

13.724

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser andelen af tildelte 10- og 12-taller samt antallet af observationer fordelt på hovedområder.

*Der fandtes ingen registrerede afsluttende karakterer for det sundhedsfaglige område på erhvervsakademiuddan-

nelserne.

5.4 Trin 4

–

Regressionsbaserede analyser

I dette trin udfører vi regressionsbaserede analyser i et forsøg på at forklare de mønstre, vi har set i

trin 1, 2 og 3. Analyserne baserer sig på registerdata om gymnasialt karaktergennemsnit, køn, her-

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

komst samt forældres uddannelse og socioøkonomiske status for alle studerende, som har modta-

get en karakter på en videregående uddannelse i perioden 2007-2016. Vi henviser til bilag 3 for

præcise opgørelser af de output, som lægger til grund for figurerne i afsnittet.

En mulig forklaring på udviklingen i karaktergivning over tid kunne være, at uddannelserne har op-

taget flere dygtige studerende over årene, hvormed de senere årgange har haft nemmere ved at

opnå høje karakterer end årgangene før dem. Antallet af studerende på de videregående uddan-

nelser er steget fra 156.404 i 2007 til 253.629 i 2016, jf. tabel 5.3, hvilket har givet anledning til en for-

skydning i studentersammensætningen. Tabel 5.3 viser, hvor stor en andel af de studerende, som

kommer fra den lave gymnasiehalvdel, dvs. at de ligger i den lave halvdel, når alle karaktergen-

nemsnit på deres gymnasieårgang sorteres fra højest til lavest. I 2007 kom 27,8 % af de studerende

på de videregående uddannelser fra den laveste gymnasiehalvdel, hvilket i 2012 var steget til 31,4

% og i 2016 lå på 31,5 %, jf. tabel 5.3. Desuden er både andelen af studerende fra den højeste gym-

nasiehalvdel og andelen, der har en far med en videregående uddannelse, faldet mellem 2007-

2016, hhv. fra 47,2 % til 44,5 % og fra 30 % til 28,3 %. Studentermassen har altså ændret sig således,

at relativt flere studerende må formodes at have en svagere faglig baggrund i 2016 i forhold til i

2007.

TABEL 5.3

Udviklingen i studenterpopulation, 2007-2016

2007

Antal stude-

rende

(tusinde)

Lave gymna-

siehalvdel

Høje gymna-

siehalvdel

Far med vi-

deregående

uddannelse

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

156,4

169,9

181,1

196,0

211,8

226,9

240,0

249,3

260,0

253,6

27,8 %

28,7 %

29,6 %

30,3 %

30,6 %

31,4 %

31,5 %

31,2 %

31,5 %

47,2 %

45,6 %

44,7 %

43,8 %

43,9 %

43,5 %

43,8 %

44,0 %

44,1 %

44,5 %

30,0 %

29,2 %

28,8 %

28,4 %

28,5 %

28,3 %

28,2 %

28,1 %

28,3 %

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Procentandelene for laveste og højeste gymnasiehalvdel summerer ikke til 100 %, da ikke alle optagne har et

gennemsnit fra en ungdomsuddannelse registreret.

En mulig forklaring på, hvorfor der tildeles højere karakterer på nogle hovedområder, kan være, at

der er forskel i deres studentergrundlag, hvor nogle uddannelser optager flere dygtige studerende,

som har nemmere ved at få høje karakterer. Det er almindeligt kendt, at optagskriterierne varierer

meget mellem uddannelser, hvilket skaber systematiske forskelle i studentermassen.

De gennemførte regresionsanalyser nedenfor undersøger, om de observerbare ændringer i studen-

terpopulationen kan bidrage til at forklare udviklingen i karaktergivningen og lokale forskelle mel-

lem hovedområder og institutioner.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

Populationsforskelle kan ikke forklare udviklingen i

karaktergivning fra 2007-16

I dette afsnit undersøger vi inflationen mellem år 2007-2016 i andelen af 12-taller ud af alle bestå-

ede karakterer. Vi undersøger om karakterinflationen, på baggrund af observerbare data, kan for-

klares med, at de studerende er blevet dygtigere og derfor lettere opnår karakteren 12. Det gør vi

med data for karaktergivningen på alle videregående uddannelser i årene 2007-2016. Herudfra ud-

føres regressionsbaserede analyser for udviklingen i andelen af 12-taller, som korrigerer for de stu-

derendes faglige og familiemæssige baggrund.

De ukontrollerede estimater viser den faktiske ændring i andelen af tildelte 12-taller over årene, og

i forhold til referenceåret 2007 ser vi en jævn stigning, jf. figur 5.19. I 2008 blev der givet 1 procent-

point flere 12-taller i forhold til år 2007, og denne forskel stiger jævnt over årene, således at der i

2016 blev givet 5 procentpoint flere 12-taller end i 2007. Ved kontrol for de studerendes faglige og

familiemæssige baggrund er der ikke noget, der tyder på, at karakterinflationen skyldes, at der er

kommet flere dygtige studerende over årene. Det ser vi ved, at estimaterne for stigningen i sand-

synligheden for at opnå karakteren 12

ikke

reduceres efter kontrol for gymnasiekarakterscore og

forældrebaggrund. Tværtimod ser vi, at de kontrollerede estimater for stigningen i sandsynlighe-

den for at opnå karakteren 12 er højere, end de ukontrollerede estimater

–

særligt i de senere år.

Dette resultat tyder på, at der ville være blevet tildelt endnu flere 12-taller i de senere år, hvis der

ikke var sket en udvikling i studenterpopulationen

–

havde studenterpopulationen i 2016 været

identisk med den, der var i 2007, så havde vi formentlig set en endnu større stigning i antallet af til-

delte 12-taller. Resultatet peger altså på, at karakterinflationen skyldes andre mekanismer end en

ændring i studenterpopulationens gymnasiale baggrund og forældrebaggrund. Andre forklaringer

kunne være, at vores model ikke har taget godt nok højde for en udvikling i de studerendes evner,

at vores model ikke tager højde for en eventuel stigning i studieintensiteten, eller at kravene på ud-

dannelserne er blevet slækket, således at der tildeles flere 12-taller, selvom det ikke afspejler et hø-

jere fagligt niveau.

FIGUR 5.19

Inflationen i 12-andelen over tid på alle videregående uddannelser, hvert

år 2007-2016 (2007 er referenceår)

Forskel i sandsynligheden for at

opnå 12, procentpoint

2008

2009

2010

2011

Ukontrolleret

2012

2013

Kontrolleret

2014

2015

2016

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser estimationsresultater fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede udgave er kørt med dummies for

hvert år (2007 er referenceår) på sandsynligheden for 12-tal. I den kontrollerede regression inkluderes information om

den studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved den relative placering (percentil) på den studerende år-

gang for opnået ungdomsuddannelse. Desuden kontrolleres for forældres uddannelse, socioøkonomisk status, etnici-

tet samt om forældrene mangler i data. N: 7.248.401.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

I stedet for at estimere forskellen i andelen af 12-taller hvert år i forhold til år 2007, kan det for over-

skuelighedens skyld være nyttigt at beregne ét estimat for den årlige stigning i andelen af 12-taller.

Det ukontrollerede estimat for den samlede videregående sektor i figur 5.20 viser den gennemsnit-

lige årlige stigning i procentpoint i andelen af tildelte 12-taller over hele perioden. Andelen af 12-

taller er samlet set steget med 0,5 procentpoint hvert år mellem 2007-2016. Estimatet i figur 5.20

viser altså nogenlunde samme billede som figur 5.19, hvor andelen af 12-taller er steget jævnt over

årene med i alt 5,0 procentpoint ti år efter referenceåret. Efter kontrol for gymnasiekarakterscore

og forældrebaggrund estimeres stigningen i sandsynligheden for at opnå 12 til at være 0,6 procent-

point årligt, jf. figur 5.20. Igen er billedet det samme som i figur 5.19, som viser, at forskellen i sand-

synligheden for at opnå 12 ikke udlignes, men faktisk estimeres højere, efter kontrol for gymnasie-

karakterscore og forældrebaggrund.

De øvrige estimater viser, at den årlige stigning i sandsynligheden for at opnå 12 har været størst

på de kunstneriske kandidatuddannelser (KKA), hvor andelen af tildelte 12-taller i gennemsnit er

steget med 1,4 procentpoint årligt, jf. figur 5.20. Hernæst kommer erhvervsakademiuddannelserne

(EA), de kunstneriske bacheloruddannelser (KBA), kandidatuddannelserne (KA), professionsbache-

loruddannelserne (PH), universitetsbacheloruddannelserne (BA)

–

og endelig har de maritime ud-

dannelser (MA) ikke oplevet en stigning. Efter kontrol for gymnasiekarakterscore og forældrebag-

grund estimeres den årlige stigning i sandsynligheden for at opnå 12 en anelse højere på alle ud-

dannelsesniveauer, bort set fra et marginalt fald på KKA.

Resultaterne viser, at udviklingen i studenterpopulationen ikke kan forklare stigningen i andelen af

12-taller på nogle af uddannelsesniveauerne på de videregående uddannelser. De peger endvidere

på, at stigningen i 12-taller ville have været endnu større, hvis studenterpopulationen ikke havde

ændret sig over årene. Resultatet tyder altså på, at karakterinflationen, som vi har set på samtlige

uddannelsesniveauer undtagen de maritime uddannelser, skyldes andre mekanismer end en æn-

dring i studentermassens gymnasiale baggrund og forældrebaggrund.

FIGUR 5.20

Inflationen i 12-andelen over tid på alle videregående uddannelser, 2007-

2016

1,8%

Årlig stigning i sandsynligheden for at

opnå 12, procentpoint

1,6%

1,4%

1,2%

1,0%

0,8%

0,6%

0,4%

0,2%

0,0%

-0,2%

Samlet

Ukontrolleret

Kontrolleret

KBA

KKA

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser estimationsresultater fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede udgave er kørt med en årstals-

variabel (tællevariabel) på sandsynligheden for 12-tal. I den kontrollerede regression inkluderes information om den

studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved den relative placering (percentil) på den studerendes årgang

for opnået ungdomsuddannelse. Desuden kontrolleres for forældres uddannelse, socioøkonomisk status, etnicitet

samt om forældrene mangler i data. Derved opnås den gennemsnitlige årlige ændring i procentpoint. N: 7.248.401.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

Populationsforskelle kan forklare forskelle mellem nogle

hovedområder, men ikke alle, og kun delvist

I dette afsnit undersøger vi forskellen mellem hovedområder i andelen af 12-taller. Vi undersøger,

om forskellen i andelen af 12-taller ud af alle beståede karakterer skyldes, at de studerende på ét

hovedområde adskiller sig fra studerende på andre hovedområder, således at de har bedre forud-

sætninger for at opnå karakteren 12. Det gør vi med data for karaktergivningen på alle videregå-

ende uddannelser i årene 2007-2016. Herudfra udføres regressionsbaserede analyser for forskelle i

andelen af 12-taller, som korrigerer for de studerendes faglige og familiemæssige baggrund.

På

erhvervsakademiuddannelserne

ligger andelen af 12-taller på alle hovedområder højere end på

det samfundsfaglige område, bort set fra det økonomisk-merkantile område, jf. de ukontrollerede

estimater i figur 5.21. Det samfundsfaglige hovedområde er valgt som referencekategori, fordi an-

delen af 12-taller på dette område ligger tættest på den forventede andel. Eksempelvis ligger bio-

og laboratorieteknisk område 8,3 procentpoint fra referencen, hvilket betyder, at der tildeles 8,3

procentpoint flere 12-taller på dette hovedområde i forhold til det samfundsfaglige område. Efter

kontrol for gymnasiekarakterscore og forældrebaggrund estimeres forskellen til 5,6 procentpoint,

altså lavere end det ukontrollerede estimat. Det betyder, at forskelle i studentermassen kan for-

klare noget, men ikke hele forskellen i sandsynligheden for at opnå 12 på det bio- og laboratorie-

tekniske område i forhold til det samfundsfaglige område. Lignende resultat ser vi på det design-

faglige område og i lidt mindre grad på det it-faglige område og det tekniske område. Billedet er

imidlertid omvendt på det økonomisk-merkantile område, hvor forskellen i sandsynligheden for at

opnå 12 estimeres længere fra 0 efter kontrol, i forhold til estimatet før kontrol for gymnasiekarak-

terscore og forældrebaggrund. Det generelle billede er, at forskelle i studenterpopulationen kan

forklare en del af forskellene mellem det samfundsfaglige område og de øvrige områder, men de

forklarer ikke hele forskellen.

FIGUR 5.21

Forskelle i sandsynligheden for 12 på tværs af hovedområder

–

erhvervsakademiuddannelser (samfundsfagligt er referencekategori)

Forskel i sandsynligheden for at opnå 12,

procentpoint

25%

20%

15%

10%

-5%

-10%

Ukontrolleret

Kontrolleret

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser estimationsresultater fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede udgave er kørt med en dummy

for hvert hovedområde på erhvervsakademiuddannelserne (samfundsfagligt område er referencekategori). I den kon-

trollerede regression inkluderes information om den studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved den

relative placering (percentil) på den studerendes årgang for opnået ungdomsuddannelse. Desuden kontrolleres for

forældres uddannelse, socioøkonomisk status, etnicitet samt om forældrene mangler i data. N: 504.690.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På

professionsbacheloruddannelserne

ligger andelen af 12-taller på alle hovedområder højere end

på det økonomisk-merkantile område, jf. de ukontrollerede estimater i figur 5.22. Det økonomisk-

merkantile hovedområde er valgt som referencekategori, fordi andelen af 12-taller på dette om-

råde ligger tættest på den forventede andel. Eksempelvis ligger medie-, kommunikation og it 4,4

procentpoint fra referencen, hvilket betyder, at der tildeles 4,4 procentpoint flere 12-taller på dette

hovedområde i forhold til det økonomisk-merkantile område. Efter kontrol for gymnasiekarakter-

score og forældrebaggrund estimeres forskellen til 1,6 procentpoint, altså lavere end det ukontrol-

lerede estimat. Det betyder, at forskelle i studenterpopulationen kan forklare noget, men ikke hele

forskellen i sandsynligheden for at opnå 12 på medie-, kommunikation og it i forhold til det økono-

misk-merkantile område. Lignende resultat ser vi på det tekniske område og det sundhedsfaglige

område. Billedet er imidlertid omvendt på det samfundsfaglige område, hvor forskellen i sandsyn-

ligheden for at opnå 12 estimeres længere fra 0 efter kontrol for den studerendes baggrund, i for-

hold til estimatet før kontrol for gymnasiekarakterscore og forældrebaggrund. De to hovedområ-

der, som har den største forskel i andelen af 12-taller i forhold til referencen, er pædagogik og de-

signfagligt område. Disse to områder skiller sig ydermere ud ved, at det kontrollerede estimat for

forskellen i andelen af 12-taller i forhold til referencen stort set svarer til det ukontrollerede estimat.

På disse hovedområder forklarer forskelle i studenterpopulationen altså ikke noget af forskellene i

andelen af 12-taller. Det generelle billede er lidt blandet: For nogle af hovedområderne kan for-

skelle i studenterpopulationen forklare en del af forskellene i andelen af 12-taller, og for andre for-

klarer de ikke noget.

FIGUR 5.22

Forskelle i sandsynligheden for 12 på tværs af hovedområder

–

professionsbacheloruddannelser (øk/mer område er referencekategori)

12%

Forskel i sandsynligheden for at opnå

12, procentpoint

10%

Ukontrolleret

Kontrolleret

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser estimationsresultater fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede udgave er kørt med en dummy

for hvert hovedområde på professionsbacheloruddannelserne (økonomisk/merkantilt område er referencekategori). I

den kontrollerede regression inkluderes information om den studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved

den relative placering (percentil) på den studerendes årgang for opnået ungdomsuddannelse. Desuden kontrolleres for

forældres uddannelse, socioøkonomisk status, etnicitet samt om forældrene mangler i data. N: 1.830.829.

På

universitetsbacheloruddannelserne

ligger andelen af 12-taller på alle hovedområder højere end

på det sundhedsfaglige område, jf. de ukontrollerede estimater i figur 5.23. Det sundhedsfaglige

hovedområde er valgt som referencekategori, fordi andelen af 12-taller på dette område ligger tæt-

test på den forventede andel. Eksempelvis ligger humaniora 6,3 procentpoint fra referencen, hvil-

ket betyder, at der tildeles 6,3 procentpoint flere 12-taller på dette hovedområde i forhold til det

sundhedsfaglige område. Efter kontrol for gymnasiekarakterscore og forældrebaggrund estimeres

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

forskellen til 10,0 procentpoint, altså

højere

end det ukontrollerede estimat. Det betyder, at for-

skelle i studenterpopulationen

ikke

kan forklare noget af forskellen i sandsynligheden for at opnå

12 på humaniora i forhold til det sundhedsfaglige område. Resultatet tyder omvendt på, at ande-

len af 12-taller havde været endnu højere på humaniora, hvis studenterpopulationen ikke havde

adskilt sig fra det sundhedsfaglige område. Lignende resultater ser vi på de øvrige hovedområder.

Det generelle billede er, at forskelle i studenterpopulationen

ikke

kan forklare en del af forskellene

mellem det sundhedsfaglige område og de øvrige områder.

FIGUR 5.23

Forskelle i sandsynligheden for 12 på tværs af hovedområder

–

akademiske bacheloruddannelser (sundhedsfagligt er referencekategori)

12%

10%

Forskel i procentpoint

Samfundsfagligt

Humaniora

Ukontrolleret

Teknisk område

Kontrolleret

Naturvidenskabeligt

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser estimationsresultater fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede udgave er kørt med en dummy

for hvert hovedområde på akademiske bacheloruddannelser (sundhedsfagligt område er referencekategori). I den kon-

trollerede regression inkluderes information om den studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved den

relative placering (percentil) på den studerendes årgang for opnået ungdomsuddannelse. Desuden kontrolleres for

forældres uddannelse, socioøkonomisk status, etnicitet samt om forældrene mangler i data. N: 3.116.926.

På

kandidatuddannelserne

ligger andelen af 12-taller på alle hovedområder højere end på det

samfundsvidenskabelige område, jf. de ukontrollerede estimater i figur 5.24. Det samfundsviden-

skabelige hovedområde er valgt som referencekategori, fordi andelen af 12-taller på dette område

ligger tættest på den forventede andel. Eksempelvis ligger det naturvidenskabelige område 6,6

procentpoint fra referencen, hvilket betyder, at der tildeles 6,6 procentpoint flere 12-taller på dette

hovedområde i forhold til det samfundsvidenskabelige område. Efter kontrol for gymnasiekarak-

terscore og forældrebaggrund estimeres forskellen til 5,7 procentpoint, altså lavere end det ukon-

trollerede estimat. Det betyder, at forskelle i studenterpopulationen kan forklare noget, men langt

fra hele forskellen i sandsynligheden for at opnå 12 på det naturvidenskabelige område i forhold til

det samfundsvidenskabelige område. Lignende resultat ser vi på humaniora og det tekniske om-

råde. Den største forskel ser vi imidlertid på det sundhedsfaglige område, hvor forskellen i sand-

synligheden for at opnå 12 i forhold til referencekategorien estimeres til -1,9 efter kontrol for gym-

nasiekarakterscore og forældrebaggrund. Forskelle i studenterpopulationen forklarer altså en stor

del af forskellen i sandsynligheden for at opnå 12 mellem det sundhedsfaglige område og det sam-

fundsvidenskabelige område. Det generelle billede er, at forskelle i studenterpopulationen kan for-

klare en del af forskellene mellem det samfundsvidenskabelige område og de øvrige områder, men

de forklarer ikke hele forskellen.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

FIGUR 5.24

Forskelle i sandsynligheden for 12 på tværs af hovedområder

–

kandidatuddannelser (samfundsfagligt er referencekategori)

10%

Forskel i procentpoint

-2%

-4%

Humaniora

Teknisk område

Ukontrolleret

Naturvidenskabeligt

Kontrolleret

Sundhedsfagligt

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser estimationsresultater fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede udgave er kørt med en dummy

for hvert hovedområde på kandidatuddannelser (samfundsfagligt område er referencekategori). I den kontrollerede

regression inkluderes information om den studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved den relative pla-

cering (percentil) på den studerendes årgang for opnået ungdomsuddannelse. Desuden kontrolleres for forældres ud-

dannelse, socioøkonomisk status, etnicitet samt om forældrene mangler i data. N: 1.555.320.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

Populationsforskelle kan forklare institutionsforskelle på

universiteter, men ikke i andre sektorer

I dette afsnit undersøger vi forskellen mellem uddannelsesinstitutioner i andelen af 12-taller. Vi un-

dersøger, om forskellen i andelen af 12-taller ud af alle beståede karakterer skyldes, at de stude-

rende på én uddannelsesinstitution adskiller sig fra studerende på andre institutioner på observer-

bare baggrundsdata. Det gør vi med data for karaktergivningen på alle videregående uddannelser i

årene 2007-2016. Herudfra udføres regressionsbaserede analyser for forskelle i andelen af 12-taller,

som korrigerer for de studerendes faglige og familiemæssige baggrund.

På

erhvervsakademiuddannelserne

ligger andelen af 12-taller på alle uddannelsesinstitutioner hø-

jere end på Copenhagen Business Academy (CBA), jf. de ukontrollerede estimater i figur 5.25. CBA

er valgt som referencekategori, fordi andelen af 12-taller på denne institution ligger tættest på den

forventede andel. Eksempelvis ligger Erhvervsakademi Aarhus 2,5 procentpoint over referencen,

hvilket betyder, at der tildeles 2,5 procentpoint flere 12-taller på denne institution i forhold til CBA.

Efter kontrol for gymnasiekarakterscore og forældrebaggrund estimeres forskellen til 1,6 procent-

point, altså lavere end det ukontrollerede estimat. Det betyder, at forskelle i studenterpopulatio-

nen kan forklare noget, men ikke hele forskellen i sandsynligheden for at opnå 12 på EA Aarhus i

forhold til CBA. Lignende resultat ser vi på Erhvervsakademi MidtVest og KEA. Billedet er imidlertid

omvendt på Erhvervsakademi Kolding og Erhvervsakademi Sjælland, hvor forskellen i sandsynlig-

heden for at opnå 12 estimeres længere fra 0 efter kontrol, i forhold til estimatet før kontrol for

gymnasiekarakterscore og forældrebaggrund. Billedet er altså blandet, men generelt kan ingen af

forskellene i andelen af 12-taller mellem CBA og de øvrige institutioner forklares fuldt ud med hen-

visning til forskelle i studentersammensætningen.

FIGUR 5.25

Forskelle i sandsynligheden for 12 på tværs af hovedinstitutioner

–

erhvervsakademiuddannelser (CBA er referencekategori)

12%

10%

EA Dania

EA SydVest EA Kolding EA Sjælland EA Aarhus EA MidtVest EA Lillebælt

Ukontrolleret

Kontrolleret

KEA

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser estimationsresultater fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede udgave er kørt med en dummy

for hver hovedinstitution, som udbyder erhvervsakademiuddannelser (CBA er referencekategori). I den kontrollerede

regression inkluderes information om den studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved den relative pla-

cering (percentil) på den studerendes årgang for opnået ungdomsuddannelse. Desuden kontrolleres for forældres ud-

dannelse, socioøkonomisk status, etnicitet samt om forældrene mangler i data. N: 504.690.

Danmarks Evalueringsinstitut

Forskel i procentpoint

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På

professionsbacheloruddannelserne

ligger andelen af 12-taller på alle uddannelsesinstitutioner

højere end på Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DJMX), jf. de ukontrollerede estimater i figur

5.26. DJMX er valgt som referencekategori, fordi andelen af 12-taller på denne institution ligger tæt-

test på den forventede andel. Eksempelvis ligger Metropol 7,0 procentpoint over referencen, hvil-

ket betyder, at der tildeles 7,0 procentpoint flere 12-taller på denne institution i forhold til DJMX.

Efter kontrol for gymnasiekarakterscore og forældrebaggrund estimeres forskellen til 10,7 procent-

point, altså

højere

end det ukontrollerede estimat. Det betyder, at forskelle i studenterpopulatio-

nen

ikke

kan forklare noget af forskellen i sandsynligheden for at opnå 12 på Metropol i forhold til

DJMX. Faktisk tyder resultaterne på, at andelen af 12-taller på Metropol ville have været endnu hø-

jere, hvis studenterpopulationen havde mindet mere om den på DJMX. Samme resultat ser vi på

samtlige øvrige institutioner. Billedet er altså, at ingen af forskellene i andelen af 12-taller mellem

DJMX og de øvrige institutioner kan forklares med henvisning til forskelle i studentersammensæt-

ningen.

FIGUR 5.26

Forskelle i sandsynligheden for 12 på tværs af hovedinstitutioner

–

professionsbacheloruddannelser (DMXJ er referencekategori)

14%

12%

10%

Forskel i procentpoint

UC Nord

UCL

UC Syd

Ukontrolleret

Absalon

VIA

UCC

Metropol

Kontrolleret

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser estimationsresultater fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede udgave er kørt med en dummy

for hver hovedinstitution, som udbyder professionsbacheloruddannelser (Medie- og Journalisthøjskolen er reference-

kategori). I den kontrollerede regression inkluderes information om den studerendes køn og etnicitet samt faglige ni-

veau målt ved den relative placering (percentil) på den studerendes årgang for opnået ungdomsuddannelse. Desuden

kontrolleres for forældres uddannelse, socioøkonomisk status, etnicitet samt om forældrene mangler i data. N:

1.830.829.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På

universitetsbacheloruddannelserne

ligger andelen af 12-taller på alle uddannelsesinstitutioner

højere end på Syddansk Universitet (SDU), jf. de ukontrollerede estimater i figur 5.27. SDU er valgt

som referencekategori, fordi andelen af 12-taller på denne institution ligger tættest på den forven-

tede andel. Eksempelvis ligger Københavns Universitet 5,6 procentpoint over referencen, hvilket

betyder, at der tildeles 5,6 procentpoint flere 12-taller på denne institution i forhold til SDU. Efter

kontrol for gymnasiekarakterscore og forældrebaggrund estimeres forskellen til 1,1 procentpoint,

altså markant lavere end det ukontrollerede estimat. Det betyder, at forskelle i studenterpopulatio-

nen kan forklare næsten hele forskellen i sandsynligheden for at opnå 12 på KU i forhold til SDU.

Lignende resultat ser vi på Copenhagen Business School, IT-Universitetet og Danmarks Tekniske

Universitet. Ser vi på Aarhus Universitet, er resultatet endnu mere markant, da det kontrollerede

estimat ligger under 0. Estimatet ligger faktisk længere fra 0 end det ukontrollerede estimat, hvilket

betyder, at forskellen mellem andelen af 12-taller på AU og SDU estimeres til at være endnu større

og omvendt, hvis man tager høje for forskelle i populationen. Således estimeres det, at der ville

blive tildelt færre 12-taller på AU, hvis studenterpopulationen havde været identisk med den på

SDU. Roskilde Universitet og Aalborg Universitet skiller sig ud, da det kontrollerede estimat for

sandsynligheden for at opnå 12 på disse institutioner er det samme som det ukontrollerede esti-

mat. Billedet er altså, at forskelle i studentersammensætningen kan forklare en stor del af forskel-

lene i andelen af tildelte 12-taller på KU, CBS, ITU og DTU i forhold til referencen SDU.

FIGUR 5.27

Forskelle i sandsynligheden for 12 på tværs af hovedinstitutioner

–

akademiske bacheloruddannelser (SDU er referencekategori)

10%

Forskel i procentpoint

-2%

-4%

AAU

CBS

Ukontrolleret

ITU

Kontrolleret

DTU

RUC

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser estimationsresultater fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede udgave er kørt med en dummy

for hver hovedinstitution, som udbyder akademiske bacheloruddannelser (SDU er referencekategori). I den kontrolle-

rede regression inkluderes information om den studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved den relative

placering (percentil) på den studerendes årgang for opnået ungdomsuddannelse. Desuden kontrolleres for forældres

uddannelse, socioøkonomisk status, etnicitet samt om forældrene mangler i data. N: 3.116.926.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På

kandidatuddannelserne

ligger andelen af 12-taller på alle uddannelsesinstitutioner højere end

på Syddansk Universitet (SDU), jf. de ukontrollerede estimater i figur 5.28. SDU er valgt som refe-

rencekategori, fordi andelen af 12-taller på denne institution ligger tættest på den forventede an-

del. Eksempelvis ligger Københavns Universitet 5,1 procentpoint over referencen, hvilket betyder,

at der tildeles 5,1 procentpoint flere 12-taller på denne institution i forhold til SDU. Efter kontrol for

gymnasiekarakterscore og forældrebaggrund estimeres forskellen til 0 procentpoint, altså markant

lavere end det ukontrollerede estimat. Det betyder, at forskelle i studenterpopulationen kan for-

klare

hele

forskellen i sandsynligheden for at opnå 12 på KU i forhold til SDU. Lignende resultat ser

vi på Aarhus Universitet. Ser vi på Danmarks Tekniske Universitet er resultatet det samme, men

mindre markant, da det kontrollerede estimat kun er en smule lavere end det ukontrollerede esti-

mat, og ser vi på CBS, RUC, ITU og AAU er forskellen forsvindende lille. Billedet er altså, at forskelle i

studentersammensætningen kan forklare hele forskellen i andelen af tildelte 12-taller på KU og AU,

og noget af forskellen på DTU i forhold til referencen SDU.

FIGUR 5.28

Forskelle i sandsynligheden for 12 på tværs af hovedinstitutioner

–

kandidatuddannelser (SDU er referencekategori)

10%

Forskel i procentpoint

-2%

-4%

CBS

RUC

Ukontrolleret

ITU

AAU

Kontrolleret

DTU

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser estimationsresultater fra to regressionskørsler. Den ukontrollerede udgave er kørt med en dummy

for hver hovedinstitution, som udbyder kandidatuddannelser (SDU er referencekategori). I den kontrollerede regres-

sion inkluderes information om den studerendes køn og etnicitet samt faglige niveau målt ved den relative placering

(percentil) på den studerendes årgang for opnået ungdomsuddannelse. Desuden kontrolleres for forældres uddan-

nelse, socioøkonomisk status, etnicitet samt om forældrene mangler i data. N: 1.555.320.

5.5 Trin 5

–

ikke-beståede karakterer

I dette afsnit kortlægger vi fordelingen af dumpede karakterer ud af alle tildelte karakterer i perio-

den 2007-2016.

Kortlægningen viser store, men usystematiske forskelle mellem uddannelsesniveauerne og mel-

lem år. På alle videregående uddannelser er andelen af karakteren -3 ud af alle karakterer 2,5 %,

hvilket dækker over en stigning fra 2007-2014 og et tilsvarende fald fra 2014-2016. Tilsvarende har

andelen af karakteren 00 i hele perioden fluktueret en smule omkring 6,3 %. På erhvervsakademi-

erne og de maritime uddannelser tildeles der færre -3-taller og flere 00-taller i forhold til det aggre-

gerede billede. Omvendt på kandidatuddannelserne

–

både de kunstneriske og universiteterne

–

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

tildeles flere -3-taller og færre 00-taller. På universitetsbacheloruddannelserne tildeles flere dum-

pede karakterer på begge trin. Og på professionsbacheloruddannelserne samt på de kunstneriske

bacheloruddannelser tildeles færre dumpede karakterer på begge trin i forhold til det aggregerede

billede. Andelene dækker over usystematiske fluktuationer i perioden 2007-2016.

Samlet set kan vi konstatere, at karakteren -3 tildeles i højere grad på uddannelsesområder, hvor

der er en tradition for at aflevere blankt til en eksamen. Det ses ved, at andelen af tildelte -3 er mar-

kant højere på de akademiske og kunstneriske uddannelser sammenlignet med erhvervsakademi-

erne, professionshøjskolerne og de maritime uddannelser. Der ses ingen systematisk udvikling i

andelen af ikke-beståede karakterer bortset fra på erhvervsakademierne, hvor der er en tendens til

færre ikke-beståede karakterer over perioden.

FIGUR 5.29

Fordeling og udvikling af ikke-beståede karakterer på alle videregående

uddannelser, 2007-2016 (pct.)

10,0%

8,0%

6,0%

4,0%

2,0%

0,0%

-3

2,5%

6,3%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den faktiske karakterfordeling af ikke-beståede karakterer på alle videregående uddannelser. N:

7.939.885.

FIGUR 5.30

Fordeling og udvikling af ikke-beståede karakterer på

erhvervsakademiuddannelser, 2007-2016 (pct.)

10%

-3

0,8%

7,2%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den faktiske karakterfordeling af ikke-beståede karakterer på erhvervsakademiuddannelser. N:

548.895.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

FIGUR 5.31

Fordeling og udvikling af ikke-beståede karakterer på

professionsbacheloruddannelser, 2007-2016 (pct.)

10%

-3

0,8%

5,6%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den faktiske karakterfordeling af ikke-beståede karakterer på professionsbacheloruddannelser. N:

1.956.039.

FIGUR 5.32

Fordeling og udvikling af ikke-beståede karakterer på akademiske

bacheloruddannelser, 2007-2016 (pct.)

10%

-3

3,3%

10%

7,8%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den faktiske karakterfordeling af ikke-beståede karakterer på akademiske bacheloruddannelser. N:

3.507.508.

FIGUR 5.33

Fordeling og udvikling af ikke-beståede karakterer på

kandidatuddannelser, 2007-2016 (pct.)

10%

-3

3,2%

3,8%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den faktiske karakterfordeling af ikke-beståede karakterer på kandidatuddannelser. N: 1.671.738.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

FIGUR 5.34

Fordeling og udvikling af ikke-beståede karakterer på kunstneriske

bacheloruddannelser, 2007-2016 (pct.)

10%

-3

2,5%

1,0%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den faktiske karakterfordeling af ikke-beståede karakterer på kunstneriske bacheloruddannelser. N:

49.405.

FIGUR 5.35

Fordeling og udvikling af ikke-beståede karakterer på kunstneriske

kandidatuddannelser, 2007-2016 (pct.)

10%

-3

1,6%

4,7%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den faktiske karakterfordeling af ikke-beståede karakterer på kunstneriske kandidatuddannelser.

N: 23.127.

FIGUR 5.36

Fordeling og udvikling af ikke-beståede karakterer på maritime

uddannelser, 2007-2016 (pct.)

10,0%

8,0%

6,0%

4,0%

2,0%

0,0%

-3

0,8%

6,8%

10%

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den faktiske karakterfordeling af ikke-beståede karakterer på maritime uddannelser. N: 70.424.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

5.6 Enkeltuddannelser

Ovenfor er den absolutte karaktergivning på de videregående uddannelser belyst ved at se på vari-

ationer inden for hovedområderne. De faglige hovedområder kan dog dække over mange forskel-

lige uddannelser med forskelligt indhold, forskellige censorkorps og forskelligt rekrutteringsgrund-

lag. For nærmere at belyse variationer i karaktergivningen på tværs af de videregående uddannel-

ser kortlægges karaktergivningen neden for på 11 udvalgte landsdækkende uddannelser i det vide-

regående uddannelsessystem (medicin, jura, dansk, kemi, engelsk, erhvervsøkonomi, diplominge-

niør, folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og finansøkonom), hvor vi skelner mellem, hvilken

institution der udbyder uddannelsen. Der er tale om store uddannelser, som giver adgang til

samme titel, har samme censorkorps, og for visse uddannelser (folkeskolelærer og pædagog) er

der ligeledes nationale studieordninger. Det er alle ting som gør, at niveauet burde være nogen-

lunde ens på de forskellige udbydende institutioner, selvom der fortsat kan være forskel i eksa-

menstypen, eksamensopgaver, undervisernes kvalitet, fagenes sammensætning, etc. på tværs af

institutionerne.

I det følgende ser vi på den overordnede karakterfordeling inden for den enkelte uddannelser og

opdelt på institutioner. Derudover betragter vi resultaterne fra en regressionsanalyse, hvor det er

undersøgt, om forskelle i studenterpopulationen kan forklare forskellene i sandsynligheden for at

få et 12-tal mellem de udbydende institutioner. Som nævnt er det vigtigt at huske på at forskelle i

studenterpopulationen ikke nødvendigvis forventes at forklare forskelle mellem institutioner, da

der eksempelvis underviserkvalitet, valg af eksamensform, eksamensindholdet, etc. ligeledes kan

variere mellem institutionerne. Når vi kigger på tværs af analyserne af enkeltuddannelserne, kan vi

se, at der ikke umiddelbart er nogen sammenhæng mellem, hvilke institutioner der tildeler de hø-

jeste karakterer, og hvilke institutioner der har den relativt svageste eller stærkeste sammensæt-

ning af studenter målt på vores baggrundsvariable. Der er dermed ikke noget belæg for at konklu-

dere, at der er en generel tendens til, at institutioner som har den stærkeste eller svageste studen-

terpopulation også systematisk er mere eller mindre streng i karaktergivningen.

På bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin er gennemsnitskarakteren 7,8, hvilket overskrider

den fastsatte grænse, jf. figur 5.37. Figuren viser, at der er betydelige forskelle på karaktergivningen

på de forskelige institutioner, som udbyder uddannelserne. Især KU og AAU tildeler en stor andel

12-taller, mens AU og SDU ligger på omtrent det forventede niveau. En mulig forklaring på dette er,

at der er forskelle i de studerendes sammensætning på de enkelte institutioner. For at belyse dette,

er der gennemført en regressionsanalyse, som kontrollerer for de studerendes baggrund efter

samme metode, som blev anvendt i afsnit 5.4. På SDU er andelen af 12-taller tættest på den for-

ventede andel, hvorfor dette er referencen, som vi holder de øvrige institutioner op i mod. Resulta-

terne af regressionen fremgår af tabel 5.7. De ukontrollerede estimater viser, hvor mange flere 12-

taller de øvrige institutioner tildeler deres studerende, samt om denne forskel er signifikant forskel-

lig fra nul. Vi ser fx, at AU tildeler 3,1 procentpoint flere 12-taller end SDU. Efter kontrol for de stude-

rendes gymnasiescore og forældrebaggrund estimeres forskellen i sandsynligheden for at opnå 12

på AU i forhold til referencen til 1,0 procentpoint, hvilket altså er tættere på nul end det ukontrolle-

rede estimat. Dermed kan forskelle i studentersammensætningen forklare en del af forskellen i an-

delen af 12-taller på AU i forhold til SDU, men ikke hele forskellen forklares. Samme resultat finder

vi på KU og AAU, hvor en del af institutionsforskellen forklare ved forskelle i studenterpopulatio-

nen. Overordnet set skal det nævnes, at et regressionsestimat på nul viser, at der ingen forskel er

på sandsynligheden for at få et 12-tal på to sammenlignede institutioner. Fortolkningen af regressi-

onsresultaterne er, at studenterpopulationen på SDU er svagere end på de øvrige institutioner. Det

afsløres ved, at estimatet falder, når vi kontrollerer for baggrundsvariable. På trods af dette fald er

estimatet dog stadig positivt og signifikant, hvilket betyder, at de indførte baggrundsvariable ikke

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

kan forklare hele karakterforskellen. Det tyder altså på, at der er forskelle i karaktergivningspraksis-

sen på de enkelte institutioner, og at den absolutte karaktergivning ikke i tilstrækkelig grad er koor-

dineret på tværs af institutioner. Variationerne kan dog også være udtryk for andre uobserverede

faktorer som fx forskelle i uddannelseskvaliteten.

FIGUR 5.37

Fordeling af karakterer på medicin, 2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

7,8

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

12-andel:

16%

Fejlprocent:

29%

40%

Største afv.:

32,8%

16,7%

7,1%

27,6%

15,9%

30%

20%

10%

AAU

SDU

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt

den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer på medicinuddannelsen. I figuren til højre er fordelingen

splittet op på de enkelte institutioner. N: 249.355.

TABEL 5.7

Medicin

Institution

AAU

SDU

Ukontrolleret estimat

14,3%**

3,1%**

12,7%**

Standardfejl

0,5%

0,2%

Referencekategori

Kontrolleret estimat

12,9%**

1,0%**

10,8%**

Standardfejl

0,5%

0,2%

Difference

1,4%

2,1%

1,9%

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser regressionsoutput for ukontrollerede og kontrollerede regressionsmodeller kørt på enkeltuddan-

nelser. Referencekategorien er udvalgt på baggrund af, at det er den institution, som giver den andel 12-taller, som er

tættest på det forventede. Grøn farve i differencen angiver, at det kontrollerede estimat er tættere på nul end det ukon-

trollerede estimat. Enhederne i tabellen er procentpoint. **p < 0,05; *p < 0,01.

På bachelor- og kandidatuddannelsen i

jura

er gennemsnitskarakteren 7,3, hvilket ikke overskrider

den fastsatte grænse, jf. figur 5.38. Der er ikke store forskelle på karakterfordelingerne på de udby-

dende institutioner, dog giver AAU lidt flere 12-taller og lidt færre 2- og 4-taller end de øvrige insti-

tutioner. Hvis studentermassen på de fire institutioner er forskellig, kan de ensartede karakterfor-

delinger dog fortsat dække over forskelle i institutionernes karaktergivningspraksis. For at belyse

dette foretages der igen en regressionsbaseret analyse til af afdække, om der er forskelle i karakter-

givningen, når der tages højde for studentersammensætningen. På SDU er andelen af 12-taller tæt-

test på den forventede andel, hvorfor dette er referencen, som vi holder de øvrige institutioner op i

mod. De ukontrollerede estimater viser, hvor mange flere 12-taller de øvrige institutioner tildeler

deres studerende, samt om denne forskel er signifikant forskellig fra nul. Vi ser, at KU tildeler 0,5

procentpoint flere 12-taller, jf. det ukontrollerede estimat i tabel 5.8

–

denne forskel er kun signifi-

kant på 5 %-niveau modsat forskellen mellem SDU og AAU. Vi ser også, at den faktiske forskel i an-

delen af tildelte 12-taller mellem SDU og AU er så lille, at den er insignifikant, når vi tester det stati-

stisk. Efter kontrol for de studerendes gymnasiescore og forældrebaggrund estimeres forskellen i

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

sandsynligheden for at opnå 12 på KU i forhold til referencen til -2,1 procentpoint, hvilket altså er

længere væk fra nul end det ukontrollerede estimat. Forskelle i studentersammensætningen er

altså en årsag til, at der bliver givet meget ens karakterer på SDU, KU og AU, og hvis vi tager højde

for disse, så bliver forskellen mellem dem større. Resultaterne for forskellen mellem SDU og AAU

peger på, at forskelle i studentersammensætningen forklarer en del af forskellen i andelen af 12-

taller, idet det kontrollerede estimat er tættere på nul, end det ukontrollerede estimat. Fortolknin-

gen af regressionsresultaterne er, at studenterpopulationen på SDU er svagere end på de øvrige

institutioner. Det afsløres ved, at estimatet falder, når vi kontrollerer for baggrundsvariable. På

trods af dette fald er estimatet for AAU dog stadig positivt og signifikant, hvilket betyder, at de ind-

førte baggrundsvariable ikke kan forklare hele karakterforskellen. De kontrollerede estimaterne er

omvendt negative og signifikante for AU og KU. Det tyder altså på, at der er forskelle i karaktergiv-

ningspraksissen på de enkelte institutioner, og at den absolutte karaktergivning ikke i tilstrækkelig

grad er koordineret på tværs af institutioner. Variationerne kan dog også være udtryk for andre

uobserverede faktorer som fx forskelle i uddannelseskvaliteten.

FIGUR 5.38

Fordeling af karakterer på jura, 2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

7,3

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

9,4%

21,4%

31,2%

24,3%

13,8%

20%

10%

AAU

SDU

12-andel:

14%

Fejlprocent:

12%

40%

30%

Største afv.:

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt

den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer på jura. I figuren til højre er fordelingen splittet op på de en-

kelte institutioner. N: 269.859.

TABEL 5.8

Jura

Institution

AAU

SDU

Ukontrolleret estimat

2,6%**

0,3%

0,5%*

Standardfejl

0,3%

0,2%

Referencekategori

Kontrolleret estimat

2,0%**

-1,4%**

-2,1%**

Standardfejl

0,3%

0,2%

Difference

0,6%

1,8%

2,6%

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser regressionsoutput for ukontrollerede og kontrollerede regressionsmodeller kørt på enkeltuddan-

nelser. Referencekategorien er udvalgt på baggrund af, at det er den institution, som giver den andel 12-taller, som er

tættest på det forventede. Grøn farve i differencen angiver, at det kontrollerede estimat er tættere på nul end det ukon-

trollerede estimat. Enhederne i tabellen er procentpoint. **p < 0,05; *p < 0,01.

På bachelor- og kandidatuddannelsen i

dansk

er gennemsnitskarakteren 8,2, hvilket overskrider

den fastsatte grænse, jf. figur 5.39. Figuren viser, at den samlede karaktergivning dækker over for-

holdsvist store forskelle imellem de udbydende institutioner. Især KU tildeler en stor andel 12-tal-

ler (23 pct. 12-taller på KU mod 11 pct. på AAU), mens RUC og SDU ligger på et lidt lavere niveau. En

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

mulig forklaring på dette er, at der er forskelle i de studerendes sammensætning på de enkelte in-

stitutioner. For at belyse dette, er der gennemført en regressionsanalyse, som kontrollerer for de

studerendes baggrund efter samme metode, som blev anvendt i afsnit 5.4. På AAU er andelen af

12-taller tættest på den forventede andel, hvorfor dette er referencen, som vi holder de øvrige insti-

tutioner op i mod. Efter kontrol for de studerendes gymnasiescore og forældrebaggrund viser tabel

5.9, at sandsynligheden for at få 12 på KU og RUC reduceres, mens sandsynligheden for at få 12 på

SDU stiger en smule. Forskelle i studentersammensætningen forklarer altså en del af forskellen i

andelen af 12-taller på KU og RUC i forhold til AAU. Forskellene i 12-andelen mellem KU og AU er

dog fortsat på 6,6 procentpoint. Der findes ingen nævneværdig ændring i forskellen i sandsynlighe-

den for at få 12 mellem AAU og SDU, når der kontrolleres for studentersammensætningen. Fortolk-

ningen af regressionsresultaterne er, at studenterpopulationen på AAU er svagere end på de øvrige

institutioner bortset fra på SDU. Det afsløres ved, at estimatet falder for KU og RUC, når vi kontrol-

lerer for baggrundsvariable, mens det stiger for SDU. På trods af disse ændringer er estimatet for

KU og RUC dog stadig positivt og signifikant, hvilket betyder, at de indførte baggrundsvariable ikke

kan forklare hele karakterforskellen. Det tyder altså på, at der er forskelle i karaktergivningspraksis-

sen på de enkelte institutioner, og at den absolutte karaktergivning ikke i tilstrækkelig grad er koor-

dineret på tværs af institutioner. Variationerne kan dog også være udtryk for andre uobserverede

faktorer som fx forskelle i uddannelseskvaliteten.

FIGUR 5.39

Fordeling af karakterer på danskuddannelsen, 2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

8,2

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

5,8%

15,2%

28,8%

30,2%

20,0%

12-andel:

20%

Fejlprocent:

43%

40%

30%

20%

10%

AAU

Største afv.:

RUC

SDU

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt

den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer på danskuddannelsen. I figuren til højre er fordelingen split-

tet op på de enkelte institutioner. N: 50.467.

TABEL 5.9

Dansk

Institution

RUC

SDU

AAU

Ukontrolleret estimat

12,3%**

5,5%**

4,8%**

Standardfejl

0,6%

0,8%

0,7%

Referencekategori

Kontrolleret estimat

6,6%**

1,8%*

5,2%**

Standardfejl

0,7%

0,5%

0,7%

Difference

5,8%

3,8%

-0,4%

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser regressionsoutput for ukontrollerede og kontrollerede regressionsmodeller kørt på enkeltuddan-

nelser. Referencekategorien er udvalgt på baggrund af, at det er den institution, som giver den andel 12-taller, som er

tættest på det forventede. Grøn farve i differencen angiver, at det kontrollerede estimat er tættere på nul end det ukon-

trollerede estimat. Enhederne i tabellen er procentpoint. **p < 0,05; *p < 0,01.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På bachelor- og kandidatuddannelsen i

kemi

er gennemsnitskarakteren 7,9, hvilket overskrider den

fastsatte grænse, jf. figur 5.40. Især KU tildeler en meget stor andel 12-taller, mens de øvrige institu-

tioner ligger på et lavere niveau. En mulig forklaring på dette er, at der er forskelle i de studerendes

sammensætning på de enkelte institutioner. For at belyse dette, er der gennemført en regressions-

analyse, som kontrollerer for de studerendes baggrund efter samme metode, som blev anvendt i

afsnit 5.4. På RUC er andelen af 12-taller tættest på den forventede andel, og med denne institu-

tion som reference tildeler AU 7,7 procentpoint flere 12-taller, jf. det ukontrollerede estimat i tabel

5.10. Denne forskel estimeres til at være signifikant forskellig fra nul, ligesom forskellen mellem an-

tal tildelte 12-taller på RUC og hhv. AAU, KU og SDU estimeres til at være signifikant. Forskellen

mellem antal tildelte 12-taller på RUC og KU er på 10,1 procentpoint, mellem RUC og AAU er den

5,6 procentpoint og mellem RUC og SDU er den 8,1 procentpoint, jf. de ukontrollerede estimater.

Efter kontrol for de studerendes gymnasiescore og forældrebaggrund estimeres forskellen i sand-

synligheden for at opnå 12 på AU i forhold til RUC til 3,6 procentpoint, hvilket er tættere på nul end

det ukontrollerede estimat. Forskelle i studentersammensætningen mindsker forskellen i andelen

af 12-taller på AU i forhold til RUC. Det samme gør sig gældende for SDU, AAU og KU, hvor det kon-

trollerede resultat for AAU’s vedkommende ligeledes er insignifikant.

Alle kontrollerede resultater

viser altså, at differencen mellem RUC og de øvrige institutioner er mindre efter kontrol. En del af

forskellen i sandsynligheden for at få 12, kan forklares med forskelle i studenterpopulationen.

FIGUR 5.40

Fordeling af karakterer på kemi, 2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

7,9

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

10,7%

15,2%

27,0%

25,2%

21,9%

12-andel:

22%

Fejlprocent:

34%

40%

30%

20%

10%

AAU

Største afv.:

RUC

SDU

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt

den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer på kemiuddannelsen. I figuren til højre er fordelingen splittet

op på de enkelte institutioner. N: 46.175.

TABEL 5.10

Kemi

Institution

AAU

SDU

RUC

Ukontrolleret estimat

5,6%*

7,7%**

10,1%**

8,1%

Standardfejl

2,3%

1,5%

1,6%

Referencekategori

Kontrolleret estimat

3,0%

3,6%*

7,3%**

6,7%**

Standardfejl

2,2%

1,4%

1,5%

Difference

2,7%

4,2%

2,9%

1,4%

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser regressionsoutput for ukontrollerede og kontrollerede regressionsmodeller kørt på enkeltuddan-

nelser. Referencekategorien er udvalgt på baggrund af, at det er den institution, som giver den andel 12-taller, som er

tættest på det forventede. Grøn farve i differencen angiver, at det kontrollerede estimat er tættere på nul end det ukon-

trollerede estimat. Enhederne i tabellen er procentpoint. **p < 0,05; *p < 0,01.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På bachelor- og kandidatuddannelsen i

engelsk

er gennemsnitskarakteren 7,6, hvilket overskrider

den fastsatte grænse, jf. figur 5.41. Andelen af 12-taller ligger nogenlunde på samme niveau på de

udbydende institutioner AAU, AU, KU og RUC. På SDU er andelen af 12-taller tættest på den forven-

tede andel, og med denne institution som reference tildeler eksempelvis AU 4,0 procentpoint flere

12-taller, jf. det ukontrollerede estimat i tabel 5.11. Efter kontrol for de studerendes gymnasiescore

og forældrebaggrund estimeres forskellen i sandsynligheden for at opnå 12 på AU, KU og RUC i for-

hold til referencen til at være hhv. -1,7 procentpoint. -1,1 procentpoint og -1,1 procentpoint, hvilket

altså er tættere på nul end det ukontrollerede estimat. Forskelle i studentersammensætningen for-

klarer altså mere end hele forskellen i andelen af 12-taller på AU, KU og RUC i forhold til SDU. For-

tolkningen af resultaterne er, at de ukontrollerede estimater viser, at det umiddelbart er lettere at

få et 12-tal på AU, KU eller RUC, mens de kontrollerede estimater afslører, at det faktisk er lettere at

få et 12-tal på SDU, hvis man tager højde for studenterpopulationens baggrundskarakteristika og

evner. For AAU kan vi ikke genfinde samme resultat, da det kontrollerede estimat er længere fra en

difference på nul, end det ukontrollerede resultat.

FIGUR 5.41

Fordeling af karakterer på engelsk, 2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

7,6

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling Faktisk fordeling

7,8%

18,9%

30,9%

12-andel:

16%

Fejlprocent:

24%

40%

30%

Største afv.:

26,5%

16,0%

20%

10%

AAU

RUC

SDU

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt

den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer på engelskuddannelsen. I figuren til højre er fordelingen

splittet op på de enkelte institutioner. N: 65.653.

TABEL 5.11

Engelsk

Institution

AAU

RUC

SDU

Ukontrolleret estimat

2,9%**

4,0%**

4,3%**

3,4%**

Standardfejl

0,5%

0,4%

0,9%

Referencekategori

Kontrolleret estimat

3,9%**

-1,7%**

-1,1%**

Standardfejl

0,5%

0,4%

0,9%

Difference

-1,0%

5,8%

5,4%

4,5%

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser regressionsoutput for ukontrollerede og kontrollerede regressionsmodeller kørt på enkeltuddan-

nelser. Referencekategorien er udvalgt på baggrund af, at det er den institution, som giver den andel 12-taller, som er

tættest på det forventede. Grøn farve i differencen angiver, at det kontrollerede estimat er tættere på nul end det ukon-

trollerede estimat. Enhederne i tabellen er procentpoint. **p < 0,05; *p < 0,01.

På bachelor- og kandidatuddannelsen i

erhvervsøkonomi

er gennemsnitskarakteren 7,0, hvilket

ikke overskrider den fastsatte grænse, jf. figur 5.42. Særligt AAU og CBS tildeler flere 12-taller end

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

forventet, mens AU tildeler færre 12-taller i forhold til det forventede niveau. På SDU er andelen af

12-taller tættest på den forventede andel, og med denne institution som reference tildeler CBS 3,7

procentpoint flere 12-taller, jf. det ukontrollerede estimat i tabel 5.12. Efter kontrol for de studeren-

des gymnasiescore og forældrebaggrund estimeres forskellen i sandsynligheden for at opnå 12 på

CBS i forhold til referencen til -0,5 procentpoint, hvilket altså er markant lavere end det ukontrolle-

rede estimat. Forskelle i studentersammensætningen forklarer altså en stor del af forskellen i an-

delen af 12-taller på CBS i forhold til SDU. Forskellen i sandsynligheden for at få 12 på AAU og AU i

forhold til SDU er henholdsvis 2,2 procentpoint og -1,8 procentpoint inden vi kontrollerer for bag-

grundsvariable. Efter indførslen af kontrolvariable bliver forskellen større for AU, mens den bliver

mindre for AAU. Det betyder, at populationsforskellene mellem AU og SDU har været med til at

dæmpe den egentlige forskel på sandsynligheden for at få 12, mens de kan forklare en del af for-

skellen mellem både AAU og CBS i forhold til SDU.

FIGUR 5.42

Fordeling af karakterer på erhvervsøkonomi, 2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

7,0

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

12,07%

21,48%

31,95%

23,38%

11,11%

12-andel:

11%

Fejlprocent:

40%

30%

20%

10%

AAU

Største afv.:

CBS

SDU

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt

den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer på erhvervsøkonomiuddannelsen. I figuren til højre er forde-

lingen splittet op på de enkelte institutioner. N: 749.704.

TABEL 5.12

Erhvervsøkonomi

Institution

AAU

CBS

SDU

Ukontrolleret estimat

2,2%**

-1,8%**

3,7%**

Standardfejl

0,2%

0,1%

Referencekategori

Kontrolleret estimat

1,4%**

-5,0%**

-0,5%**

Standardfejl

0,2%

Difference

0,9%

3,2%

4,2%

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser regressionsoutput for ukontrollerede og kontrollerede regressionsmodeller kørt på enkeltuddan-

nelser. Referencekategorien er udvalgt på baggrund af, at det er den institution, som giver den andel 12-taller, som er

tættest på det forventede. Grøn farve i differencen angiver, at det kontrollerede estimat er tættere på nul end det ukon-

trollerede estimat. Enhederne i tabellen er procentpoint. **p < 0,05; *p < 0,01.

På

diplomingeniøruddannelsen i bygninger

er gennemsnitskarakteren 7,4, hvilket ikke overskrider

den fastsatte grænse, jf. figur 5.43. Andelen af 12-taller ligger nogenlunde på samme niveau på de

udbydende institutioner AU, DTU, VIA og SDU. På AAU er andelen af 12-taller tættest på den forven-

tede andel, hvorfor dette er referencen, som vi holder de øvrige institutioner op i mod. De ukontrol-

lerede estimater viser, at samtlige øvrige institutioner tildeler flere 12-taller end AAU, jf. tabel 5.13.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

Efter kontrol for de studerendes gymnasiescore og forældrebaggrund estimeres forskellen i sand-

synligheden for at opnå 12 på de øvrige institutioner, AU, DTU, VIA og SDU, i forhold til referencen

alle højere end det ukontrollerede estimat. Forskelle i studentersammensætningen forklarer altså

ikke noget af forskellen i andelen af 12-taller på de øvrige institutioner i forhold til AAU

–

det øger

derimod forskellen. Analysen viser altså, at der er tegn på betydelige forskelle i karaktergivnings-

praksissen på tværs af institutioner.

FIGUR 5.43

Fordeling af karakterer på diplomingeniøruddannelsen (bygning), 2007-

2016 (pct.)

Gennemsnit:

7,4

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

18,4%

11,4%

29,8%

12-andel:

16%

Fejlprocent:

18%

40%

30%

Største afv.:

24,8%

15,6%

20%

10%

AAU

DTU

VIA

SDU

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt

den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer på diplomingeniøruddannelsen (bygning). I figuren til højre

er fordelingen splittet op på de enkelte institutioner. N: 20.610.

TABEL 5.13

Diplomingeniør (bygning)

Institution

DTU

SDU

VIA

AAU

Ukontrolleret estimat

4,8%**

1,3%**

2,8%**

1,6%**

Standardfejl

0,4%

0,5%

0,4%

Referencekategori

Kontrolleret estimat

5,4%**

4,8%**

5,1%**

5,5%**

Standardfejl

0,4%

0,5%

Difference

-0,6%

-3,4%

-2,3%

-3,9%

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser regressionsoutput for ukontrollerede og kontrollerede regressionsmodeller kørt på enkeltuddan-

nelser. Referencekategorien er udvalgt på baggrund af, at det er den institution, som giver den andel 12-taller, som er

tættest på det forventede. Grøn farve i differencen angiver, at det kontrollerede estimat er tættere på nul end det ukon-

trollerede estimat. Enhederne i tabellen er procentpoint. **p < 0,05; *p < 0,01.

På

folkeskolelæreruddannelsen

er gennemsnitskarakteren 7,5, hvilket ikke overskrider den fastsatte

grænse, jf. figur 5.44. Andelen af 12-taller ligger nogenlunde på samme niveau på de udbydende

institutioner Absalon, UC Syd, Metropol og UC Nord, og en del højere på Metropol og VIA. På UCL er

andelen af 12-taller tættest på den forventede andel, hvorfor dette er referencen, som vi holder de

øvrige institutioner op i mod. Vi kan se, at samtlige øvrige institutioner tildeler signifikant flere 12-

taller end UCL, jf. det ukontrollerede estimat i tabel 5.14. Efter kontrol for de studerendes gymnasi-

escore og forældrebaggrund ser vi, at forskellen i sandsynligheden for at opnå 12 på de to instituti-

oner, som lå længst fra det forventede niveau, Metropol og VIA, er kommet tættere på at have den

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

samme sandsynlighed som reference, jf. det kontrollerede resultat. Forskelle i studentersammen-

sætningen forklarer altså en stor del forskellen i andelen af 12-taller på Metropol og VIA i forhold til

UCL, men ikke hele forskellen. For de øvrige institutioner gør det ikke den store forskel, om vi kon-

trollerer for baggrundsvariable eller ej, hvilket betyder, at forskelle i studenterpopulationen mellem

disse institutioner ikke kan forklare forskellen i sandsynligheden for at få 12. Der er altså tegn på, at

der kan være forskel på karaktergivningspraksissen på de enkelte institutioner, så nogle institutio-

ner har en strengere karaktergivningspraksis end andre.

FIGUR 5.44

Fordeling af karakterer på folkeskolelæreruddannelsen, 2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

7,5

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

9,7%

29,3%

19,6%

24,6%

16,9%

12-andel:

17%

Fejlprocent:

19%

40%

30%

20%

10%

Absalon

UCC

Største afv.:

UCL

UCNord

Metropol

VIA

UCSyd

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt

den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer på folkeskolelæreruddannelsen. I figuren til højre er fordelin-

gen splittet op på de enkelte institutioner. N: 252.562.

TABEL 5.14

Folkeskolelærer

Institution

Absalon

Metropol

UC Syd

UCC

UC Nord

VIA

UCL

Ukontrolleret estimat

2,2%**

6,6%**

1,7%**

3,3%**

0,9%**

4,9%**

Standardfejl

0,3%

Referencekategori

Kontrolleret estimat

3,0%**

2,6%**

2,0%**

3,1%**

1,3%**

2,8%**

Standardfejl

0,3%

Difference

-0,8%

4,0%

-0,2%

0,2%

-0,4%

2,1%

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser regressionsoutput for ukontrollerede og kontrollerede regressionsmodeller kørt på enkeltuddan-

nelser. Referencekategorien er udvalgt på baggrund af, at det er den institution, som giver den andel 12-taller, som er

tættest på det forventede. Grøn farve i differencen angiver, at det kontrollerede estimat er tættere på nul end det ukon-

trollerede estimat. Enhederne i tabellen er procentpoint. **p < 0,05; *p < 0,01.

På pædagoguddannelsen er gennemsnitskarakteren 8,1, hvilket overskrider den fastsatte grænse,

jf. figur 5.45. Karakterfordelingen er forholdsvist ensartet på tværs af institutioner. Andelen af 12-

taller ligger nogenlunde på samme høje niveau på alle udbydende institutioner. Alle institutioner

giver flere 12-taller end forventet, særligt UCC og VIA giver flere 12-taller end forventet. Dette er et

tegn på, at der kan være et generelt behov for at se på karaktergivningspraksissen på pædagogud-

dannelsen og evt. øge det faglige niveau for at efterleve det relative element i karakterskalaen. For

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

at afdække de underliggende variationer i karaktergivningspraksissen på tværs af institutioner er

der udarbejdet en regressionsbaseret analyse, som tager højde for forskelle i studentersammen-

sætningen på de enkelte institutioner. På UC Nord er andelen af 12-taller tættest på den forven-

tede andel, hvorfor dette er reference, som vi holder de øvrige institutioner op i mod. Forskellen

mellem de øvrige institutioner og UCN svinger, og vi kan se, at forskellen til UC Syd er så lille, at den

ikke er signifikant, mens forskellen til UCC er på 3,4 procentpoint, jf. tabel 5.15. Efter kontrol for de

studerendes gymnasiescore og forældrebaggrund estimeres forskellene i sandsynligheden for at

opnå 12 på de øvrige institutioner i forhold til referencen til at være blevet større, så den nu er sig-

nifikant forskellig for alle institutionerne. Det betyder, at forskelle i studentersammensætningen

ikke kan forklare forskellen mellem sandsynligheden for at få 12 på UCN og de øvrige institutioner,

tværtimod. Undtagelsen er VIA, hvor en mindre del forskellen i andelen af 12-taller kan forklares

med forskelle i studentersammensætningen på VIA i forhold til UC Nord. Analysen viser altså, at der

er tegn på, at karaktergivningens praksissen varierer på tværs af institutioner, så nogle institutioner

har en strengere karaktergivning end andre. Variationerne kan dog også skyldes andre forskelle fx

variation i uddannelseskvaliteten.

FIGUR 5.45

Fordeling af karakterer på pædagoguddannelsen, 2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

8,1

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling Faktisk fordeling

4,9%

Absalon

UCL

UCSyd

UCC

VIA

UCNord

15,2%

31,4%

29,7%

18,9%

12-andel:

19%

Fejlprocent:

42%

40%

30%

20%

10%

Største afv.:

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt

den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer på pædagoguddannelsen. I figuren til højre er fordelingen

splittet op på de enkelte institutioner. N: 284.521.

TABEL 5.15

Pædagog

Institution

Absalon

UCL

UC Syd

UCC

VIA

UC Nord

Ukontrolleret estimat

2,1%**

0,9%**

0,5%

3,4%**

2,1%**

Standardfejl

0,3%

Referencekategori

Kontrolleret estimat

3,7%**

1,7%**

1,9%**

3,9%**

1,6%**

Standardfejl

0,3%

Difference

-1,6%

-0,8%

-1,5%

-0,5%

0,5%

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser regressionsoutput for ukontrollerede og kontrollerede regressionsmodeller kørt på enkeltuddan-

nelser. Referencekategorien er udvalgt på baggrund af, at det er den institution, som giver den andel 12-taller, som er

tættest på det forventede. Grøn farve i differencen angiver, at det kontrollerede estimat er tættere på nul end det ukon-

trollerede estimat. Enhederne i tabellen er procentpoint. **p < 0,05; *p < 0,01.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På

sygeplejerskeuddannelsen

er gennemsnitskarakteren 7,9, hvilket overskrider den fastsatte

grænse, jf. figur 5.46. Karakterfordelingen varierer fra institution til institution. Især VIA og UCL giver

højere karakterer end de øvrige institutioner. Andelen af 12-taller ligger nogenlunde på samme ni-

veau på de udbydende institutioner UCL, UC Syd og UCC og en del højere på Absalon, Metropol og

VIA. På UC Nord er andelen af 12-taller imidlertid tættest på den forventede andel, og med denne

institution som reference tildeler eksempelvis VIA 3,2 procentpoint flere 12-taller, jf. det ukontrolle-

rede estimat i tabel 5.16. Efter kontrol for de studerendes gymnasiescore og forældrebaggrund

estimeres forskellen i sandsynligheden for at opnå 12 på VIA i forhold til referencen til 2,1 procent-

point, hvilket er lavere end det ukontrollerede estimat. Forskelle i studentersammensætningen for-

klarer altså en mindre del af forskellen i andelen af 12-taller på VIA i forhold til UC Nord. Det samme

billede tegner sig dog ikke for de øvrige institutioner, hvor forskellen til referencen enten er uæn-

dret eller bliver større, når der kontrolleres for baggrundsvariable.

FIGUR 5.46

Fordeling af karakterer på sygeplejerskeuddannelsen, 2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

7,9

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling Faktisk fordeling

6,7%

16,4%

31,2%

12-andel:

17%

Fejlprocent:

33%

40%

30%

Største afv.:

28,3%

17,4%

20%

10%

Absalon

UCC

UCL

UCNord

Metropol

VIA

UCSyd

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt

den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer på sygeplejerskeuddannelsen. I figuren til højre er fordelin-

gen splittet op på de enkelte institutioner. N: 225.594.

TABEL 5.16

Sygeplejerske

Institution

Absalon

Metropol

UCL

UC Syd

UCC

VIA

UC Nord

Ukontrolleret estimat

3,6%**

6,4%**

1,9%**

0,8%*

1,0%*

3,2%**

Standardfejl

0,3%

0,4%

0,3%

Referencekategori

Kontrolleret estimat

6,0%**

6,3%**

2,8%**

3,7%**

2,1%**

Standardfejl

0,3%

0,4%

0,3%

Difference

-2,4%

0,1%

-0,9%

-2,0%

-2,6%

1,1%

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser regressionsoutput for ukontrollerede og kontrollerede regressionsmodeller kørt på enkeltuddan-

nelser. Referencekategorien er udvalgt på baggrund af, at det er den institution, som giver den andel 12-taller, som er

tættest på det forventede. Grøn farve i differencen angiver, at det kontrollerede estimat er tættere på nul end det ukon-

trollerede estimat. Enhederne i tabellen er procentpoint. **p < 0,05; *p < 0,01.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

På finansøkonomuddannelsen er gennemsnitskarakteren 6,5, hvilket er lavt, men ikke uden for den

fastsatte grænse, jf. figur 5.47. Andelen af 12-taller ligger nogenlunde på samme lave niveau alle

udbydende institutioner. På UC Nord, som i øvrigt er den eneste udbydende professionshøjskole,

er andelen af 12-taller imidlertid højere og dermed tættest på den forventede andel, hvorfor dette

er referencen, som vi holder de øvrige institutioner op i mod. Samtlige af de øvrige institutioner til-

deler signifikant

færre

12-taller, jf. det ukontrollerede estimat i tabel 5.17.

Efter kontrol for de stu-

derendes gymnasiescore og forældrebaggrund estimeres forskellen i sandsynligheden for at opnå

12 på de øvrige institutioner meget forskelligt. Fælles for dem alle er, at der ikke sker nævnevær-

dige ændringer, dog med undtagelse af EA Kolding og EA Sjælland, hvor estimatet kommer hhv.

1,0 procentpoint og 0,9 procentpoint tættere på 0. På disse institutioner kan forskellen til UC Nord

altså i en vis grad forklares af forskelle i studenterpopulationen. På EA Aarhus og EA Lillebælt stiger

den estimerede forskel til reference, mens forskellen mellem referencen og de øvrige institutioner

er stort set uændret ved kontrol for baggrundsvariable.

FIGUR 5.47

Fordeling af karakterer på finansøkonomuddannelsen, 2007-2016 (pct.)

Gennemsnit:

6,5

50%

40%

30%

20%

10%

Forventet fordeling

Faktisk fordeling

16,6%

8,9%

EA Aarhus

EA MidtVest

CBA

EA Dania

EA Sjælland

EA Lillebælt

EA Kolding

EA SydVest

UCNord

29,3%

24,4%

20,9%

20%

10%

12-andel:

Fejlprocent:

19%

40%

30%

Største afv.:

Kilde: EVA på grundlag af data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Figuren viser den forventede fordeling af alle beståede karakterer (jf. Karakterkommissionens anbefalinger) samt

den faktiske karakterfordeling af alle beståede karakterer på finansøkonomuddannelsen. I figuren til højre er fordelin-

gen splittet op på de enkelte institutioner. N: 87.500.

TABEL 5.17

Finansøkonom

Institution

CBA

EA Aarhus

EA Dania

EA Kolding

EA Lillebælt

Ukontrolleret estimat

-0,8%*

-0,9%*

-2,0%**

-2,9%**

-1,6%**

Standardfejl

0,4%

0,5%

Kontrolleret estimat

-1,0%**

-1,8%**

-1,5%**

-1,9%**

-2,1%**

Standardfejl

0,4%

0,5%

Difference

0,2%

0,9%

-0,4%

-1,0%

0,6%

11 Bemærk, at forskellen mellem det ukontrollerede estimat og det kontrollerede estimat i dette tilfælde skal tolkes omvendt, eftersom

andelen af 12-taller i dette tilfælde generelt ligger under den forventede andel, modsat i de øvrige eksempler, hvor andelen af 12-

taller ligger over den forventede andel.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Videregående uddannelser

Institution

EA MidtVest

EA Sjælland

EA SydVest

UC Nord

Ukontrolleret estimat

-1,7%**

-3,2%**

-2,5%**

Standardfejl

0,5%

0,6%

Kontrolleret estimat

-1,7%**

-2,3%**

-2,6%**

Standardfejl

0,5%

0,6%

Difference

0,0%

-0,9%

0,0%

Referencekategori

Kilde: EVA på grundlag af Danmarks Statistik samt data indsamlet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Note: Tabellen viser regressionsoutput for ukontrollerede og kontrollerede regressionsmodeller kørt på enkeltuddan-

nelser. Referencekategorien er udvalgt på baggrund af, at det er den institution, som giver den andel 12-taller, som er

tættest på det forventede. Grøn farve i differencen angiver, at det kontrollerede estimat er tættere på nul end det ukon-

trollerede estimat. Enhederne i tabellen er procentpoint. **p < 0,05; *p < 0,01.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Appendiks A

–

Databehandling af

karakterer på de videregående

uddannelser

De videregående uddannelsesinstitutioner foretager ikke systematiske indberetninger af karakter-

data til Danmarks Statistik eller ministeriet. Uddannelses- og Forskningsministeriet derfor indhen-

tet oplysninger om karaktergivningen på de videregående uddannelsesinstitutioner siden 7-trins-

skalaens implementering fra uddannelsesinstitutionerne. Bilaget beskriver de datamæssige over-

vejelser og kategoriseringer, som har indgået i tilvejebringelsen af datagrundlaget.

Data består af udtræk af produktionsdata fra henholdsvis de studieadministrative systemer SIS og

STADS.

Alle universiteter har selv indberettet karakterdata til ministeriet, mens ministeriet med samtykke

fra institutionerne har hentet karakterdata fra SIS for erhvervsakademier, professionshøjskoler,

maritime uddannelsesinstitutioner og fra STADS for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Data er således ikke struktureret og valideret på samme niveau som registerdata, og der kan derfor

være forskelle i registreringspraksis mv. fra institution til institution.

Institutionsfordeling af bedømmelserne følger hovedinstitutionen (fx VIA University College fremfor

VIA i Herning), og rapporten anvender skoleår som tidsenhed (bedømmelser i 2015 dækker fx over

bedømmelser afgivet fra 30. september 2015 til 1. oktober 2016).

Følgende oplysninger, som er anvendt i rapporten, er i hele eller dele af perioden siden karakter-

skalaens implementering ikke blevet registreret i de studieadministrative systemer og er derfor ble-

vet oparbejdet særligt til brug i den nærværende analyse:

Udbydende uddannelse

Afsluttende opgave

Mundtlige/Skriftlige-prøver

Tilvejebringelsen af oplysningerne beskrives nedenfor.

Uddannelsesbegrebet

Rapporten afdækker karaktergivningen pr. udbydende uddannelse. Det vil sige den uddannelse,

som har udbudt den faglige aktivitet, som bedømmelsen er givet i forbindelse med. Den udby-

dende uddannelse er ansvarlig for at opstille de faglige mål og varetager bedømmelsen af prø-

verne, og da fokus i evalueringen er at afdække karaktergivningen og kvalitetssikringen. Da en stu-

derende kan læse kurser på andre uddannelser, end de er indskrevet på fx i forbindelse med til-

valgskurser og merit, afspejler deres indskrivning afspejler ikke nødvendigvis, hvilken uddannelse

der har udbudt deres prøver, derfor er den udbydende uddannelse mere relevant at betragte end

den uddannelse, de studerende er indskrevet på.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Appendiks A

–

Databehandling af karakterer på de videregående uddannelser

Den udbydende uddannelse registreres ikke særskilt i de studieadministrative systemer. Kun på de

kunstneriske uddannelser har ministeriet systematisk kunne aflæse den udbydende uddannelse

direkte ud fra data registreret i STADS. For de øvrige institutioner, er den udbydende uddannelse

blevet fastlagt særligt til brug for kortlægningen.

I karakterdata for professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime institutioner (dataudtræk

fra SIS) har ministeriet beregnet den udbydende uddannelse af ud fra hvilke studerende, der hyp-

pigst har deltaget i aktiviteten. Hvis der ikke var en entydig overvægt af én type studerende på den

udbydende kursusaktivitet, anvendes den studerendes uddannelse.

For karakterdata for universiteterne anvender kortlægningen institutionernes egne indberetninger

af den udbydende uddannelse. Alle universiteterne har modtaget en fælles vejledning til, hvordan

den udbydende uddannelse skal registreres, men der kan alligevel være forskelle på den anvendte

metode fra institution. Det gælder især i forhold til de tilfælde, hvor samme faglige aktivitet er sam-

læst af og indgår i flere forskellige uddannelser. Enkelte institutioner har desuden indberettet

nogle prøver uden oplysning om udbydende uddannelse. Disse prøver indgår i den samlede forde-

ling for institutionen, men indgår ikke ved analyser på hovedområdeniveau og enkeltuddannelser.

Afsluttende opgave

For data fra universiteterne var der som udgangspunkt foretaget en forholdsvis entydig kategorise-

ring af specialer og bachelorprojekter og derfor er kategoriseringen her baseret på institutionens

egne indberetninger. Udtrækket fra de kunstneriske uddannelsesinstitutioner i STADS indeholder

ikke oplysning om aktivitetstyper. UFM har derfor foretaget en kvalitativ kategorisering af de afslut-

tende opgaver på baggrund af kursusnavne i SIS.

Der er foretaget en kvalitativ vurdering af, hvilke karaktertyper og/eller fagindholdsnavne pr. ud-

dannelse, der kan kategoriseres som en afsluttende opgave herunder fx kursusnavne som ”bache-

lor, BA, afsluttende, final project, afgang, specialeprøve” osv. Der er herefter

fortaget et datadrevet

tjek af, hvorvidt den enkelte studerende er registreret med mere end én afsluttende opgaver pr. ud-

dannelse. Dette vil dog i nogle tilfælde være legitimt, da nogle afsluttende opgaver bedømmes

over flere deleksamener.

Eksamensform

Eksamensformer registreres som fritekstfelter i de studieadministrative systemer. Institutionerne

har stor frihed i tilrettelæggelsen af udprøvningen af de studerende, hvilket afspejles i antallet af

forskellige registrerede eksamensformer. For at kunne afdække forskelle i karaktergivningen i ved

forskellige eksamensformer, har UFM inddelt institutionernes angivelser af eksamens-/udprøv-

ningsform i SIS og STADS i kategorierne mundtlig, skriftlig og andet.

Kategorisering er foretaget relativt restriktivt,

så kun de entydigt ”rene” mundtlige og skriftlige prø-

ver er markeret. Alle bedømmelser med eksamensformer, der ikke kunne kategoriseres som enty-

digt mundtlig eller skriftlig er markeret

som ”andet” (fx mundtlig på baggrund af

projekt). I de til-

fælde hvor institutionerne selv har kategoriseret eksamensformen, har UFM i udgangspunktet ba-

seret sig på institutionernes egen kategoriseringer. I enkelte tilfælde har UFM dog justeret kategori-

seringen, så den svarer til ministeriets kategorisering fx er mundtlig stedprøve eller skriftlig sted-

prøve ændret til mundtlig og skriftlig. Specialer, bachelorprojekter og andre afsluttende opgaver

ikke markeres som hverken skriftlig eller mundtlig.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Appendiks A

–

Databehandling af karakterer på de videregående uddannelser

På nogle institutioner er meget få af udprøvningerne rent skriftlige eller rent mundtlige, fx fordi de

ofte inddrager projektarbejde eller kombinerer flere eksamensformer. Disse institutioner indgår

derfor ikke i alle analyser af forskellen i karaktergivningen mellem mundtlige og skriftlige eksame-

ner.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kortlægning og analyse af karaktergivningen

–

baggrundsrapport til evaluering af 7-trins-skalaen

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-107-9

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Orientering om første del af evaluering af karakterskalaen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

–

fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk