Opdatering af loven om specialeregler.
Vil uddannelses- og forskningsministeren opdatere loven om specialeregler,
således at loven indeholder et obligatorisk krav til landets universiteter om
udarbejdelse af specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår?
Vil uddannelses- og forskningsministeren sørge for, at denne opdatering af loven
vil ske med tilbagevirkende kraft (til 2009, da Danmark ratificerede FN's
Handicapkonvention), således at studerende med de sværeste
funktionsnedsættelser ikke udelukkes fra at gennemføre deres uddannelse?
Vil uddannelses- og forskningsministeren i det hele taget sørge for, at
universitetslovgivningen til fulde lever op til alle krav om ikke-diskrimination
pga. handicap, jf. FN's Handicapkonvention og Institut for
Menneskerettigheders anbefaling?
Links (Lov nr. 570 af 06/06/2007 om Vejledning af studerende og afleveringsfrist for
speciale samt Institut for Menneskerettigheders anbefaling):
*http://www.ft.dk/samling/20061/lovforslag/l179/index.htm
*https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=100119
*https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10047
*https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/09_september_17/hoeringssvar_v
edr._forslag_til_lov_om_forbud_mod_forskelsbehandling__grund_af_handicap.pdf
(også vedhæftet denne meddelelse)
Loven om specialeregler levner ingen mulighed for fleksibilitet, ingen mulighed for
dispensation pga. varige handicap og funktionsnedsættelser, ingen mulighed for
specialeafmelding (uanset sygdom, handicap m.v.) og ingen mulighed for sygeorlov
under specialeskrivning.
Loven indeholder stadig ikke specialekontrakter på handicapkompenserende vilkår,
men udelukkende standardspecialekontrakter og tvangstilmelding til specialet (uden
mulighed for afmelding og uden mulighed for orlov).
I sin nuværende form straffer den gældende lov om specialeregler de studerende, der
har de sværeste funktionsnedsættelser.
I sin nuværende form er loven om specialeregler ekskluderende, kortsynet og i strid
med FN's Handicapkonvention.