UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 101
Offentligt

FØDEVAREINNOVATION

I VERDENSKLASSE

FREM MOD 2030

Danske forskningsbaserede løsninger til global,

bæredygtig fødevareproduktion

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Flere start-ups

Fødevaresikkerhed, kvalitet

og teknologi

Jobs og eksport

Finansiel effekt

Øget eksport

og markedsåb-

ninger

Færre

tilbage-

kaldelser,

fødevarekriser

og mindre

svindel

Øget ressour-

ceeffektivitet

Nye teknologier

og services

Jobskabelse

Hurtigere

gennemløbstid

for produkter

Sikre pro-

dukter af høj

kvalitet

Øget

fortjeneste

Udvikling af

landområderne

FIGUR 1

Investering i fælles forskning og innovation

i fødevareklyngen vil føre til mærkbare resultater.

Omkost-

ningsoptime-

ring

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Øgning

i cirkulær

økonomi

Øget

råvaretilførsel

Selvforsynen-

de foderpro-

duktion

Forbrugere og kunder

Bæredygtighed og miljø

Minimeret

madspild

Sundere

befolkning

Reduktion

i energiforbrug

Mad til en

voksende

befolkning

Lavere miljø-

og klimapåvirk-

ning

Tæt kontakt

med forbrugere

og kunder

Effekt af global,

bæredygtig

fødevareproduktion

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Sammendrag

Denne strategi redegør for visionen om at skabe

en fælles fødevareforsknings- og innovationsa-

genda inden for dansk fødevareindustri med det

mål at sikre, at den danske fødevareklynge også

i 2030 vil være blandt verdens ledende fødeva-

reklynger.

Seks hovedudfordringer, som meget vel kan

vendes til muligheder, hvis de angribes på ret-

te måde, er blevet prioriteret sammen med en

en række nøgleforsknings- og innovationsom-

råder. Disse områder er fokuspunkter for føde-

vareklyngen, når det gælder fremtidige forsk-

nings- og innovationsaktiviteter.

Det er intentionen, at denne strategi skal tjene

som et katalog over viden, inspiration og prio-

ritering af indsatsen til brug ved alt fra politiske

finanslovsforhandlinger til strategiske overve-

jelser i virksomheder, i Godkendte Teknologi-

ske Service-institutter (GTS), universiteter og

fonde.

Potentialet for den danske fødevareklynge er

enormt. At levere kræver et ambitiøst mål og en

fælles løsning. Med denne strategi giver dansk

industri og leverandører deres fælles billede

af de udfordringer, som den danske fødevare-

klynge står over for, og hvordan en strategisk

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

investering inden for specifikke områder i for-

hold til forskning og innovation, infrastruktur

samt talent og uddannelse kan give Danmark

unikke muligheder.

De prioriterede områder inden for forskning og

innovation er:

Bæredygtig råvareproduktion via cirkulær

økonomi

Fødevaredesign – fra molekylær interakti-

on til fantastisk spisekvalitet

Fødevareanalyse til dokumentation af sikre

fødevarer

Omics-teknologier – fra molekyle

til forståelse

Fødevarer, der bidrager til sundhed

og velvære

Fleksibel og intelligent automatisering

Forbundet og konkurrencedygtig via intel-

ligent brug af big data.

Den danske fødevareklynge

I det følgende vil ”den danske fødevareklynge” referere

til klyngen af fødevareproducenter, fødevareforarbejdere,

leverandører, GTS-institutter, universiteter og myndighe-

der i et tæt samarbejde.

Investering af tid og penge i fælles forskning og

innovation inden for disse områder vil bidrage

til at løse kerneudfordringerne, hvilket kom-

mer både samfundet og fødevareklyngen til

gode. Vi inviterer politikere, fonde, industri og

forskningsmiljøerne til at samarbejde i en fæl-

les bestræbelse for at sætte handling bag denne

strategi.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Forord

Gennem de sidste årtier har fødevareindustrien

og leverandørerne været vidne til en transfor-

mation i udvalg, kvalitet, sikkerhed og prisover-

kommelighed af den mad, vi alle spiser. Alligevel

står vi i dag over for langt større udfordringer, og

vi er nødt til at tænke anderledes om fødevarer.

Vi er nødt til at producere flere fødevarer uden at

sætte naturens ressourcer og miljøet på spil. Vi

er nødt til at brødføde flere mennesker globalt

set og sørge for en mere næringsrigtig kost. Vi er

nødt til at samarbejde bedre med forbrugerne og

kunderne i hele verden for bedre at forstå deres

behov. Vi er nødt til at håndtere den eksplosive

udvikling i livsstilssygdomme og fremme ud-

buddet af sundere fødevaner.

Og vi er nødt til at gøre det hele samtidig med,

at vi fortsat forbedrer fødevaresikkerheden og

udvikler fantastiske madoplevelser.

Den danske fødevareindustri er klar til og i

stand til at blive en stærk spiller i en fremtidig

global løsning. For at håndtere de udfordringer,

som fødevareklyngen står over for, har en grup-

pe danske fødevareproducenter og leverandører

taget initiativ til – i samarbejde med Dansk In-

dustri og Landbrug & Fødevarer – at udvikle en

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

fødevareforsknings- og innovationsstrategi med

det formål at klarlægge kommende fælles ho-

vedudfordringer for industrien og identificere

fokusområder baseret på prækompetitivt inno-

vationssamarbejde.

Denne strategi vil – når den er implementeret –

sikre, at den danske fødevareklynge udvikler sig

som en innovativ, konkurrencedygtig og robust

sektor og på denne måde fortsat sikrer vækst og

jobskabelse. Nøglen til at nå dette mål er flek-

sibel og hurtig videnudveksling på alle niveauer

og støtte til offentlig forskning og innovation i

verdensklasse inden for de virksomhedspriori-

terede fokusområder.

Denne strategi præsenterer visionen om at ska-

be en fælles fødevareforsknings- og innovati-

onsagenda med den klare ambition at sikre, at

fødevareklyngen – også i 2030 – vil være en glo-

bal markedsleder, når det gælder om at produ-

cere fødevarer, ingredienser, procesudstyr og

services samt at udvikle industrien i sig selv.

Ved at arbejde sammen som en klynge om fælles

muligheder kan vi sikre, at Danmark forbliver

en fødevarenation i verdensklasse. Dansk fø-

devareindustri og leverandører er ivrige efter at

blive vigtige spillere i forhold til at løse de glo-

bale fødevareudfordringer og derved også sikre

fremtidig beskæftigelse og velfærd i det danske

samfund.

Vi har bedt universiteterne og forsknings- og

teknologiorganisationerne om at give deres

indledende kommentarer til strategien. Disse

kommentarer er inkluderet som et indstik til

strategien. Vi håber, at deres input vil kickstar-

te diskussionen om, hvordan vi skal konvertere

strategien til planer og reel handling.

Knud Vindfeldt

Formand for arbejdsgruppen

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

En fødevareklynge parat

til fremtiden

Fødevareklyngen – bestående af primærprodu-

center af fødevarer, non-food og foder, forarbejd-

ningsindustri, teknologileverandører, ingredien-

sindustri og videns- og forskningsinstitutioner

inden for fødevareområdet – har udviklet sig til

en global succes, som skaber vækst og arbejds-

pladser i hele Danmark. I 2015 beskæftigede er-

hvervet 190.000 og eksporterede for ca. 155 mia.

kr., hvilket svarer til 24 pct. af Danmarks totale

eksport af varer (1,2). Fødevareklyngen eks-

porterer fødevarer til mere end 130 forskellige

fremmede markeder (3). Derfor er fødevaresek-

toren af stor vigtighed for det danske samfund.

Klyngen er kendetegnet ved få, meget store glo-

bale virksomheder, herunder mejerier, slagteri-

er, bryggerier, enzym-/ingrediensvirksomheder

og teknologivirksomheder med meget stærke,

globale markedspositioner, samt et stort antal

små og mellemstore fødevarevirksomheder (4).

Fødevareklyngen producerer mad til mange

mennesker, den udvikler viden, ingredienser,

udstyr og løsninger, som er vigtige for den globa-

le fødevareproduktion, og den er anerkendt for

sine høje sikkerhedsstandarder og driftssikker

produktion af fødevarer af høj kvalitet, vareta-

get under organiserede og sikre vilkår (5). Der-

udover er fødevareklyngen anerkendt for sine

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

bestræbelser på og investering i at producere

mere med færre ressourcer og med lavere mil-

jømæssigt aftryk. Dette har positioneret Dan-

mark positivt i forbindelse med at levere på de

globale krav om ressourceeffektive, bæredygtige

produktionsmæssige løsninger og fødevarer (6).

Dette vil utvivlsomt være en fremtidig konkur-

rencemæssig fordel, som vil være kritisk i for-

hold til ”retten til at producere” for dansk føde-

vareindustri og dens mange leverandører.

af de øvrige fødevareproducerende nationer. Det

tætte samarbejde sker uden at kompromittere

den myndighedsmæssige autoritet. Den tætte

relation til alle niveauer er en konkurrencemæs-

sig fordel, som bør værdsættes og værnes om, da

den danner basis for klyngens fortsatte succes.

En bæredygtig fremtid

Verden ændrer sig hurtigt i disse år. FN har for-

udsagt, at fødevarebehovet vil øges med ca. 50

pct. i 2030 (7) samtidig med, at den globale be-

folkning estimeres at nå ca. 8,55 milliarder (8) og

med forbrugsmønstre, der ændres i takt med, at

en stor del af verdens befolkning bevæger sig ud

af fattigdom. Befolkningstilvæksten er stagne-

rende i de udviklede lande. Fremtidens befolk-

ningstilvækst vil ske uden for de udviklede lande.

Væksten i den globale befolkning og i velfærd vil

øge efterspørgslen efter produkter og løsninger

– og her vil fødevareklyngen kunne levere sun-

de og bæredygtigt producerede kvalitetsvarer

og teknologiske løsninger til ressourceeffektiv

fødevareproduktion (4).

I lang tid har vores opfattelse af fødevarernes

værdikæde været ”lineær”, hvilket betyder, at

råmaterialer anvendes til at producere et pro-

dukt, og efter brug af dette produkt bortkastes

alle rester. For at sikre en tilstrækkelig mængde

Stærkere sammen

Denne position er baseret på en lang tradition for

tæt samarbejde mellem universiteter, videnin-

stitutioner, industri og myndigheder, og mellem

små og mellemstore virksomheder såvel som

store virksomheder på tværs af værdikæden, fra

primærlandbrug og fiskeri til forarbejdnings-

virksomheder inden for fødevarer og ingredien-

ser samt producenter af teknologi og udstyr (4)

– hvilket er ganske unikt for Danmark. Der er en

stærk, gensidig afhængighed mellem parterne i

fødevareklyngen – med klare roller og ansvars-

områder. Disse er sammenfattet i figur 2.

Dertil kommer vores mangeårige tradition for at

samle interessenter rundt om bordet med kort

afstand fra minister til direktør, til landbrugs-

mæssige organisationer, til forbrugerorganisati-

oner etc. Dette er unikt for Danmark og misundt

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Universiteter

Grundforskning

Anvendelsesorienteret

uddannelse

Myndighedsbetjening

Forsknings- og

teknologiorganisationer

Anvendelsesorienteret

forskning

Demonstration

Testning

Træning

Virksomheder

Anvendelsesorienteret

forskning

Produktudvikling

Kommercialisering

SMV’er <->

store virksomheder

Myndigheder

Lovrammer

Regulering

FIGUR 2

Roller og ansvar hos partnere i privat/offentligt

forsknings- og innovationssamarbejde.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Biomasse

Bioraﬃnering

Fødevareproduktion

Logistik og distribution

Ressource- og spildgenindvinding

Forskning og udvikling

Fødevarebearbejdning

Tillavning og konsumering

Markeder og indkøb

Marketing

FIGUR 3

Alle spiller en rolle i at skabe et bæredygtigt

fødevaresystem.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

råmateriale i fremtiden skal vores fødevaresy-

stem være cirkulært, altså undgå spild ved at pro-

ducere produkter og materialer mere effektivt og

ved at genbruge så meget som muligt (figur 3).

Fødevareindustrien og dens leverandører er-

kender, at viden er et essentielt råmateriale, når

man skal konkurrere globalt. Virksomhederne

investerer markant i forskning og innovation

sammenlignet med andre fødevareproduceren-

de lande. Det totale årlige fødevareforsknings-

budget beløber sig til mere end 3 mia. kr.; heraf

kommer 2 mia. kr. fra industrien.

Alligevel erkender industrien, at hvis man vil

forblive konkurrencedygtig, så må der fortsat

investeres (både privat og offentligt) i forskning

og innovation. Det bliver stadig mere vigtigt at

tilføre endnu mere viden til fødevareområdet,

hvis Danmark også i fremtiden skal opnå ”first

mover”-fordele.

bæredygtig og ressourceeffektiv produktion,

såvel som at opretholde fokus på at løfte fødeva-

resektoren opad i værdikæden. Danmark skal

fortsat positionere sig selv som et internationalt

omdrejningspunkt, hvor store internationa-

le virksomheder placerer deres forsknings- og

udviklingsinvesteringer (R&D). Dette kræver

vedvarende fælles investeringer i de eksisteren-

de forsknings- og uddannelsesmiljøer. Dertil

kommer, at dansk fødevareforskning og inno-

vation skal baseres på et stærkt internationalt

samarbejde samt fokus på talenttiltrækning og

fastholdelse.

For at dette skal lykkes, må vi prioritere de be-

grænsede forsknings- og innovationsressourcer.

Præcis derfor har fødevareproducenterne og de-

res leverandører identificeret de følgende seks

hovedudfordringer, som kan vendes til markan-

te forretningsmuligheder, såfremt de håndteres

rigtigt:

–

Tilførsel af råvarer af høj kvalitet i en

cirkulær økonomi

Produkter til den globale forbruger

Fødevaresikkerhed 2.0

Fødevarer til et sundere liv.

Effektiv og agil produktion

Hurtigere og mere sikkert til markedet

ved brug af big data.

Forskning og innovation konverteret

til fremtidige forretningsmuligheder

Hvis Danmark skal opretholde en konkurren-

cedygtig fødevareklynge, vil der være behov for

fortsat øget videnbaseret produktion. En stærk

sektor må fokusere på at omdanne offentlig

forsknings- og innovationsinvestering til vækst

og udvikling i områder som f.eks. sundhed og

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

I de følgende kapitler præsenteres udfordringer-

ne. Disse følges op af fødevareindustriens og le-

verandørernes syn på, hvilke hovedoverskrifter

inden for prækompetitiv forskning og innovati-

on og i relation til talent og uddannelse, der bør

prioriteres, for at fødevareklyngen også i 2030 er

blandt verdens absolut førende.

At investere i prækompetitiv privat/offentlig

forsknings- og udviklingssamarbejde inden for

de foreslåede fokusområder vil hjælpe med at

løse hovedudfordringerne og resultere i jobska-

belse og velfærd – ikke blot for fødevareklyngen,

men for hele det danske samfund.

Dette dokument er ment som en strategi for vi-

den, inspiration og prioritering. Strategien er

nyttig i flere sammenhænge – fra de politiske

finanslovsforhandlinger til strategiske overvejel-

ser i virksomheder, videninstitutioner og fonde.

Strategien italesætter nogle af de forsknings-

og innovationsudfordringer, som er rejst i

FORSK2025-kataloget. Målet er at facilitere

prioriteringen af investering i forskning og ud-

vikling – til gavn for både samfundet og fødeva-

reklyngen.

Et endnu større ansvar

Det faktum, at fødevareklyngen er en væsent-

lig global eksportør af fødevarer, pålægger også

virksomhederne i fødevareklyngen et ansvar

for at være en del af løsningen af et antal af FN’s

verdensmål for bæredygtig udvikling. Strategi-

en støtter og er på linje med en række af FN’s

verdensmål.

FIGUR 4

Fødevareklyngen er en global spiller med en global

ansvarlighed. Prækompetitiv forskning og innovati-

on inden for fødevareområdet bidrager til løsning af

mange af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

UDFORDRINGER

Arbejdsgruppen har identificeret seks nøgleudfordringer, der kan vendes til

markante forretningsmuligheder, hvis de orkestreres på den rette måde.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Forsyning af råvarer af høj

kvalitet i en cirkulær økonomi

Råvaremangel og højere miljømæssige standar-

der er kommet for at blive. For at brødføde en

voksende befolkning uden at skade klima og mil-

jø, må vi producere ”mere med mindre” og sikre

øget udnyttelse og værditilvækst af alle produkt-

strømme såvel som alle biproduktstrømme. Der-

udover er det nødvendigt at fokusere på at mak-

simere afkast og kvalitet pr. produceret enhed.

En høj råvarekvalitet er afgørende for at pro-

ducere højværdiprodukter. Biologisk variation

udfordrer ellers effektive produktionslinjer i

den videre bearbejdning; både mht. nødvendig

håndtering og mængden af produkt, der må

klassificeres som værende af ringere kvalitet.

At styre biologisk variation af råmaterialet er

fortsat vigtigt for at sikre en omkostningseffek-

tiv produktion med et minimum af spild. Imid-

lertid er biologisk variation ikke altid dårlig, da

kunder og forbrugere ofte efterspørger variation

og diversitet af varerne.

Nogle naturlige ressourcer, som er essentielle

for landbruget – især ferskvand og fosfor – kan

blive en mangelvare på længere sigt. Derfor er

det overordentligt vigtigt at passe på og genbru-

ge disse begrænsede ressourcer bedre. Adgang

til vand er en forudsætning for fødevarepro-

duktion, men vand er uens fordelt, og det må

forventes at være sådan i endnu højere grad i

fremtiden. Fødevareproduktion bruger 70 pct.

af vandressourcerne globalt, og vandressourcer-

ne er begrænsede og dyre. Dette gør det nødven-

digt at minimere brug af drikkevand i industriel

produktion og udforske mulighederne for gen-

brug af procesvand. Fosfor er et essentielt næ-

ringsstof for alle former for liv. Nye videnbase-

rede løsninger er påkrævede for i højere grad at

genbruge fosfor fra sidestrømmene fra dyre- og

fødevareproduktion.

Fødevarer er en del af den biobaserede økono-

mi, hvor biomasse og rester kan konverteres

til mange slags produkter og ingredienser ved

hjælp af moderne bioteknologiske værktøjer.

Bæredygtig produktion og værdiforøgelse af

alle rester i produktionen forventes at kunne

blive en fremtidig konkurrencemæssig fordel

– både nationalt og på eksportmarkeder. Føde-

vareklyngen har en lang liste af resultater over

værdiforøgelse af restprodukter gennem intenst

samarbejde mellem alle parter i klyngen. Som

følge deraf har agro-, fødevare- og teknologile-

verandører gode forudsætninger for at optimere

omdannelsesprocessen, som f.eks. bioraffine-

ring med mulighed for at producere flere bioba-

serede produkter (fødevarer, foder, kemikalier,

materialer) og bioenergi (avanceret og konventi-

onelt biobrændstof).

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Landbrugs- og fødevareindustrien præsterer til-

fredsstillende i størstedelen af den bæredygtige

produktion. Dog er brugen af importeret prote-

in til fødevareproduktion stadig en udfordring,

der skal løses – for økologisk såvel som konven-

tionel, animalsk produktion. Bioraffinering af

grøn biomasse er del af løsningen.

Reduktion af fødevarespild er sat på agendaen.

FAO vurderer, at ca. 33 pct. af alle fødevarer går

til spilde. I udviklingslandene sker dette i den

første del af værdikæden. I de rige lande sker

dette i sidste del af værdikæden, dvs. på detail-

og forbrugerniveau. Alene i Danmark spildes

700.000 tons fødevarer. 260.000 tons spildes i

husholdningerne; detailhandlere og foodser-

vice tegner sig for 227.000 tons, og det reste-

rende spild opstår i primærproduktionen og i

fødevareindustrien. I foodservice-sektoren og

hos detailhandlen antages dette tab at andrage

ca. 2,5 mia. kr. (9). Fremtidige forsknings- og in-

novationsbestræbelser må adressere dette pro-

blem, så producenter, bearbejdningsvirksomhe-

der, detailhandel og forbrugere i fællesskab kan

mindske fødevarespild.

mangeartede og konstant skiftende. At være en

industri med eksport til mere end 130 markeder

over hele verden gør det til en evig udfordring at

opfylde forventningerne hos den enkelte globale

forbruger eller kunde.

Mangel på forståelse for de lokale forbruger-

præferencer fører til fejlslagne og dyre markeds-

introduktioner. For at få succes er det vigtigt at

opfange og tilpasse sig til nye markeds- og for-

brugertrends og forudse behov og ønsker hos

morgendagens forbruger, f.eks. forbrugerens

behov for at kunne købe fødevarer når som helt

og tilpasset forbrugernes behov. Solid viden-

skabelig dokumentation og brug af big data til

datamining er vigtig i den sammenhæng. Det

involverer studier, der klarlægger indkøbsmøn-

stre, prioriteter (kulturelle, etiske), samt må-

den, produkterne anvendes på hos forbrugerne,

herunder lagring og bortskaffelse. At etablere en

stærk interaktion med forbrugere er essentielt for

at reducere risikoen for at fejle ved introduktion

af nye produkter og ved indtog på nye markeder.

En effektiv fødevareklynge er afhængig af mar-

keder, lovgivning og fleksible produktionsfor-

mer og supply chains, som kan reagere hurtigt

på det uforudsete, som medfører ændringer i

forretningspraksis. At forstå og at reagere på

risici er af yderste vigtighed. Distributionsmøn-

stre, forretningsmodeller og kommunikation er

Produkter til den globale

forbruger

Forbrugerne er omdrejningspunkt for fødevare-

systemer, og deres forventninger til fødevarer er

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

konstant under ændring på mange markeder,

hvilket gør det svært at fastholde markedsande-

le og udforske nye markeder. Leveringssikker-

hed er en hoveddrivkraft for at udvikle dansk

fødevareeksport, og nye kommunikationskana-

ler og distribution må tages om bord.

Mange forbrugere er kritiske over for vore dages

fødevareproduktion. De har ikke nødvendigvis

tillid til industrialiseret fødevareproduktion i

stor skala, men samtidigt forventer de, at pro-

dukterne er prisrigtige, bredt distribuerede,

velsmagende og konsistente i kvalitet. De går

efter ”clean label” og forsøger at undgå tilsæt-

ningsstoffer. De kerer sig om fødevarekvalitet –

et koncept, som er udvidet fra ”hvad produktet

er og gør for dem” til ”hvordan og med hvilket

aftryk og konsekvenser, produktet er fremstil-

let”. Deres bekymringer kan ikke altid mind-

skes med mere information; der er altså brug for

andre metoder til at skabe et tillidsfuldt forhold

mellem forbrugere og producenter.

Over hele verden forbereder detailhandel og fø-

devareindustri sig på markeder med øget lokal

forankring og produktion, øget kundeinterakti-

on og diversificeret efterspørgsel fra kunderne,

flerkanalsindkøbsmuligheder (inkl. levering til

hjemmet), og sidst men ikke mindst nære kun-

derelationer. Samtidig er det muligt for pris-

dygtig, samme-dags leveringsservice fra lokale

virksomheder at konkurrere med internationa-

le mærker, ofte støttet af online, ”hyper-lokale”

annonceplatforme, som tillader lokale at drive

sådanne forretninger i netop deres lokalområ-

de. Disse nye forretningsmodeller kan meget vel

udfordre dansk eksport.

Den nye generation (Millennials) styrer

–

Næsten halvdelen af alle spisesituationer foregår

alene.

Snack-indtag er næsten det samme antal som

antallet af måltidsindtag i modne markeder.

Mindre end 31 pct. af alle middage fremstilles fra

bunden – et tal, som synes at stige yderligere.

De fleste måltider planlægges mindre end en time

før spisetid, og mere end 50 pct. af husholdningerne

fremstiller flere måltider/retter for at tage hensyn til

individuelle præferencer.

Eksport til forbrugere over hele verden giver vis-

se tekniske udfordringer med at fastholde frisk-

hed og kvalitet af produkterne samt holdbarhed

pga. lang transporttid. Dertil kommer udfor-

dring med fluktuerende og øgede temperaturer

både under transport og ved slutdestinationen.

Dette imødegås i mange tilfælde ved at bruge

køle-/frostlagring af produkterne med deraf føl-

gende højere energiforbrug, eller ved at benyt-

te hurtigere, men også mere energiforbrugende

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

transportmåder. Udvikling af innovative stabi-

liseringsteknikker, inkl. emballeringsteknolo-

gi, kan hjælpe til at bibeholde en høj kvalitet.

One Health

One Health anerkender, at human sundhed er forbundet

med dyrs sundhed og med miljøet. Derfor dækker One

Health den samlede bestræbelse hos en række sund-

hedsvidenskabelige fagområder, discipliner og instituti-

oner, der lokalt, nationalt og globalt arbejder på at opnå

optimal sundhed for mennesker, husdyr, vildtlevende

dyr, planter og miljøet.

Fødevaresikkerhed 2.0

Forbrugere udvikler en uigenkaldelig

mistillid til fødevareproducenter, når udbrud

af fødevarebårne sygdomme finder sted, og når

fødevaresvindel bliver afdækket. Forbrugerop-

mærksomhed og -bekymring er øget til trods

for, at udbrud af fødevarebårne sygdomme de

sidste 30 år er gået markant ned i udviklede lan-

de. Dansk fødevareproduktion er karakteriseret

ved velanskrevne, høje fødevaresikkerhedsstan-

darder og stærk troværdighed. Et højt og veldo-

kumenteret fødevaresikkerhedsniveau er vitalt

for muligheden for at etablere og opretholde en

stærk position på eksportmarkederne. Dog skal

denne position aldrig tages for givet.

Fødevareproduktion og human sundhed påvir-

kes af en række eksterne, mikrobielle og kemi-

ske faktorer herunder resistente mikroorganis-

mer, kausative vira og toksiske forbindelser eller

partikler. Ifølge WHO er antibiotikaresistens en

af de største trusler mod human sundhed. Brug

af antibiotika i primærproduktionen kan lede

til resistens, og som følge heraf er anvendelse af

One Health-tankegangen påkrævet for at fast-

holde høje fødevaresikkerhedsniveauer.

Globaliseringen medfører en markant stigning

i transport af mennesker, dyr og fødevarer. Her-

med øges risikoen for hurtig spredning af smit-

somme sygdomme. Epidemier og pandemier

som f.eks. fugleinfluenza og svinefeber spredes

hurtigt og blokerer vores muligheder for at eks-

portere varer. Dertil kommer, at det er en kon-

stant udfordring at reducere udbrud af fødevare-

bårne sygdomme. Med den forståelse er kontrol

af fødevaresikkerhed endnu mere kritisk i en

globaliseret verden.

Det vil kunne indvirke på fødevaresikkerheden,

at man øger ressourceeffektiviteten ved forar-

bejdning, detailhandel og distribution. For ek-

sempel må ændringer i rengøringsprocedurer i

fødevareforarbejdning og håndtering via mere

energieffektive kølesystemer og/eller ved re-

ducering af vandforbrug aldrig kompromittere

fødevaresikkerheden. Fødevaremyndighederne

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

kan regulere indtaget af f.eks. salt og sukker

indirekte gennem ændringer i skatter – med

det formål at sikre en sundere befolkning. Det

er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at

sammensætningen af produkter har indflydelse

på hurdle-teknologien for en given fødevare, og

at man dermed kan risikere at sætte fødevare-

sikkerheden på spil.

fra jord til bord påkrævet, og uafhængig doku-

mentation er nøglen til succes i forbindelse med

eksport, da den fungerer som en blåstempling.

Det er blevet nemmere og hurtigere at teste føde-

varerne, og moderne analyseinstrumenter har

en meget lav detektionsgrænse. Derudover sør-

ger fremkomst af personlig, analytisk teknolo-

gi for, at forbrugerne og kunderne bliver i stand

til selv at undersøge produkterne og øjeblikket

efter at dele resultaterne med resten af verden.

Dette kan potentielt resultere i, at virksomheder

mister hele deres forretning.

Hurdle-teknologi

Hurdle-teknologi er kombineret brug af flere konserve-

ringsmetoder for at gøre et produkt holdbart, at forbed-

re kvaliteten og at tilføre ekstra fødevaresikkerhed.

Meget alvorlig fødevaresvindel ses på udvik-

lingsmarkederne – ofte med tilskadekomne som

følge. I mere modne markeder har bl.a. forure-

nede fødevarer store socioøkonomiske effekter.

Længere distributionstid og ændringer i sam-

mensætning, f.eks. med det formål at gøre pro-

dukterne sundere eller matche forbrugerbehov,

udfordrer ligeledes fødevaresikkerheden. Ende-

lig er voldsom regulering og efterspørgsel fra for-

brugere på eksportmarkeder medvirkende til, at

man må have tydelig sporbarhed og dokumen-

tation af produktsammensætning, sikkerhed og

holdbarhed. I den sammenhæng er sporbarhed

Fødevarer til et sundere liv

Sund ernæring, sammen med fysisk

aktivitet, er en af hjørnestenene i en sundere

livsstil og direkte relateret til sundhedsomkost-

ningerne for samfundet.

Kardiovaskulære (hjerte-kar) sygdomme (CVD)

er på verdensplan de største dræbere. Det esti-

meres, at 17,7 millioner mennesker i 2015 døde

af CVD-relaterede sygdomme, svarende til 31

pct. af alle dødsfald globalt. I 2015 led 0,5 milli-

on danskere af CVD.

Dertil kommer, at antallet af diabetikere i ver-

den er steget fra 108 millioner i 1980 til 422 mil-

lioner i 2014 (10). I Danmark har næsten 6 pct.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

af befolkningen diabetes, og tallet vokser (11).

WHO forudsiger, at diabetes omkring 2030 vil

være den syvende største dræber (10).

Endelig er antallet af overvægtige fordoblet si-

den 1980. I 2014 var mere end 1,9 milliarder

voksne personer (39 pct.) overvægtige (BMI

≥25). Af disse kan mere end 600 millioner (13

pct.) betegnes som fede (BMI ≥ 30) (12).

Samti-

dig er mange mennesker fejlernærede, både i ud-

viklingslande og i udviklede lande.

Alle tallene er chokerende og i de fleste tilfælde

et resultat af usunde spisevaner, genetisk arv,

manglende fysisk aktivitet, tobak og alkohol.

Som konsekvens heraf spiller fødevareindu-

strien en vigtig rolle, når det handler om at pro-

ducere fødevarer til et sundere liv og at hjælpe

forbrugeren med at foretage fødevarevalg på et

oplyst grundlag.

Fødevarer bidrager til sundhed i alle livets faser,

forudsat at livsstil og personlige behov er tilgo-

deset. Forskningsbaseret viden kan konverteres

til værktøjer, som gør forbrugeren i stand til at

foretage oplyste og personificerede valg ved at

støtte en sund livsstil og undgå sygdomme, der

er relaterede til spisevaner og forbindes med

kroniske sygdomme. Fødevarer rettet mod at

opnå et sundere liv inkluderer ikke blot de livs-

stilsrelaterede sygdomme, men også produkter

rettet imod et bredere terapeutisk område, f.eks.

modermælkserstatning og energiboostende fø-

devarer.

Forsøg på at styre fødevareindtag hen imod sun-

dere valg, uanset hvor ønskværdigt dette måtte

være ud fra et samfundsperspektiv, vil kun lyk-

kes, hvis forbrugeren tages med på råd, dvs. ved at

udvikling af nye produkter og måltidsløsninger

er tæt knyttet til forbrugerengagement og præfe-

rencer og bygger på en stærk forbrugertillid.

Andelen af ældre øges fortsat, og der er fokus

på optimal ernæring (mikro- og makroernæ-

ringsmidler), som kan bidrage til at opretholde

velvære og sundhed gennem hele livet. En dyb

forståelse for og solid dokumentation af fødeva-

rers sundhedseffekter, indhold af næringsstoffer

og ingredienssammensætning, procesinducere-

de ændringer samt sammenhæng med alder, køn

og genotype, er derfor nødvendig. Dokumentati-

on er også afgørende for myndighedernes arbejde

vedr. lovgivning og ernæringsanbefalinger.

I de seneste år er det blevet helt åbenlyst, at mi-

krobiotaen spiller en afgørende rolle for vores

sundhed. Det er derfor vigtigt bedre at kunne

forstå sammenhængen mellem det, vi spiser,

mikrobiotaten og vores helbredstilstand.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Endelig har nye studier af mekanismerne bag

epigenetisk regulering og dens reversibilitet re-

sulteret i identificering af nye mål, som kan være

nyttige i udvikling af nye strategier mod f.eks.

kræft, overvægt og hjerte-kar-sygdomme. Da

kost og kostkomponenter har indflydelse på epi-

genetiske modifikationer, er det nødvendigt, at

disse bliver et aktivt instrument til at bekæmpe

ovenstående sygdomme. Dertil kommer, at bru-

gen af biomarkører til at afkode den totale effekt

af køn, alder, genetik, epigenetik og mikrobiota

meget vel kan blive fremtidens værktøj til udvik-

ling af personlig ernæring (13).

I de seneste årtier er produktionen af ingredi-

enser blevet voldsomt optimeret for at møde kø-

bers ønsker. Plantebaserede ingredienser som

sukker, proteiner og stivelser er ofte voldsomt

raffinerede, hvilket gør dem lette at bruge som

ingredienser i mange forskellige produkter. Der

er dog et modsatrettet forbrugertryk henimod

naturlige ingredienser, der ofte kan føres tilba-

ge til en opfattelse hos forbrugerne af, at mindre

forarbejdede produkter med naturlige indholds-

stoffer er sundest. Bekymringer om E-numre og

og et ønske om øget transparens af fødevaresy-

stemet har således skabt efterspørgsel efter nye,

mindre bearbejdede ingredienser.

Epigenetik

Epigenetik relaterer til studiet af forandringer i geners

udtryk, som måske ikke resulterer i forandringer i

DNA-profilen. Det betyder, at fænotypen kan ændres,

uden at der sker forandringer i genotypen. Epigenetisk

forandring fremkommer jævnligt og helt naturligt, men

kan også påvirkes af mange forskellige faktorer, herun-

der alder, miljø/livsstil og sygdomsstatus.

Effektiv og agil produktion

Globale konkurrenter investerer alle

i digitalisering og automatisering, og det er

nødvendigt, at vi fastholder en førerposition i

forhold til automatering. Derfor kræves fortsat

udvikling og investering i digitalisering og auto-

matiseringsteknologier for at højne produkti-

viteten, øge kapacitetsudnyttelsen og forblive

konkurrencedygtig på det globale marked.

En mulig stigning i produktivitet relateret til

yderligere automatisering (for at nå et auto-

matiseringsniveau svarende til de lande, der

er allermest automatiserede) er mindst 7 pct.

for den danske fødevareklynge (14), hvilket

Det er ikke en helt enkel opgave at fastlægge,

om et produkt er sundt. Det er således ikke til-

strækkeligt at vurdere dets sammensætning.

Samspillet mellem produktets sammensætning,

produktets matrix og indflydelsen på hele ko-

sten må også tages i betragtning.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

understreger, at skønt fødevaresektoren har et

relativt højt automatiseringsniveau, så er der

stadig noget at stile efter i produktivitetsøjemed.

At være teknologisk ”front runner” i fødevarein-

dustrien fører til yderligere automatisering, da

industrien bliver i stand til at drage fordel af ny,

banebrydende automatisering og digitale tekno-

logier.

Nye, avancerede teknologier som intelligente ro-

botter, ”machine learning”, ”additive” teknolo-

gier (som 3-D printing) og Internet of Things vil

være drivkræfter i et nyt produktionsparadigme

(Industry 4.0). Denne udvikling repræsenterer

et kæmpe markedspotentiale, hvis industrien er

i stand til at gribe mulighederne. Med de rette

investeringer vil dansk fødevareindustri være

blandt de industrier, der kan drage størst nytte

af den digitale udvikling.

Dertil kommer, at der er øget fokus på pro-

duktdifferentiering gennem digitalisering af

eksisterende produkter, nye digitale services

og udvikling af datadrevne forretningsmodel-

ler. Konkurrencen fokuserer i stigende grad

på muligheden for at skabe værdi for kunden.

Dette leder til øget vægt på servicering (dvs. le-

vering af servicekomponenter, der understøtter

det frembragte produkt) og mere intelligente

produkter. Producenter konkurrerer i stigende

grad om brug af ny, indbygget informations- og

kommunikationsteknologi (sensorer, software-

løsninger etc.) samt på evnen til at udnytte data

kommercielt. Som sådan vil emballagen fungere

som en perfekt brugerflade mellem slutbruge-

ren og leverandøren.

Der er stærkt brug for skræddersyede fødevarer

til forskellige befolkningsgrupper i den globale

verden. Det kræver et mere fleksibelt produkti-

onssetup med mindre produktionsserier og et

større antal produkter. Dette medfører så et over-

hængende behov for høj udviklingshastighed i

forhold til nye produkter og processer. Derud-

over er automatisering af mange fødevarepro-

duktionsprocesser ekstremt kompleks og udfor-

drende pga. en stor naturlig biologisk variation

og behovet for høj produktvariation. Intelligente

automatiseringsløsninger baseret på de nyeste

digitale teknologier skal derfor udvikles, hvis in-

dustrien fortsat skal være konkurrencedygtig.

Automatisering er et område, hvor succesfulde

efteruddannelsesprogrammer vil være essen-

tielle, og hvor det at takle ”man-machine”-sam-

arbejdet er afgørende. Det kræver en samlet,

interdisciplinær indsats, hvor det at mestre tek-

nologier, som f.eks. suppleret virkelighed (også

kaldet AR = augmented reality), indgående læ-

ring (deep learning) og hyperfleksibel robotsty-

ring, er helt vital.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Hurtigere og sikrere til marke-

det ved udnyttelse af big data

Globale forbrugere og kunder efterspørger og

forventer uden tvivl større transparens i frem-

tiden. Den danske fødevareklynge producerer

store mænger data gennem hele værdikæden

– fra producenten af råmateriale til slutforbru-

geren. Vi har en lang tradition for at opsamle

data i den primære produktion og via den høje

grad af automatisering. Ydermere har de danske

myndigheder, kunder og forbrugere høje krav til

dokumentation af fødevaresikkerhed. Nye for-

brugerpræferencer, herunder bløde parametre

som dyrevelfærd og autencitet, kan vendes til en

konkurrencemæssig fordel, hvis disse data brin-

ges mere aktivt i spil.

Mange virksomheder bruger ikke deres data

fuldt ud, og potentialet i at udveksle data i vær-

dikæden er endog meget stort. Data kan bruges

til at opnå vigtig indsigt, understøtte og automa-

tisere beslutninger såvel som tage beslutning om

strategiske virksomhedstiltag. Brug af big data

allerede i produktudviklingsfasen kan nedbrin-

ge produktionsomkostninger (15).

spore produktdefekter og sikre optimal og mere

bæredygtig produktion (16). Danske landbrugs-

og fødevareteknologileverandører er i front,

hvad angår analyser af komplekse data, og gør

det herved muligt for dansk fødevareindustri og

leverandører at være ”first movers”.

Tillid er nøglefaktoren i forbrugerens mange

daglige valg. Brug af sociale medier og digitale

kanaler har demokratiseret information som

sådan. Brug af data giver magt til forbrugeren og

udfordrer den historiske tillid, som ellers har væ-

ret til producenter og detailhandel, der benytter

traditionel kommunikation og markedsføring.

Udnyttelsen af big data vil blive en bestemmen-

de faktor, når det gælder innovation og konkur-

renceevne for den enkelte virksomhed og sektor.

Det er af allerstørste vigtighed, at Danmark er i

front ved brug af big data. Big data kan hjælpe

fødevareindustrien til at fange de seneste trends

i de globale markeder, hvorved det bliver muligt

at levere præcis de produkter, forbrugeren efter-

spørger.

Eftersom big data ofte indeholder følsomme in-

formationer, er der et stigende behov for at etab-

lere klare aftaler eller at udvikle åbne og sikre

standarder for datadeling herunder databrug,

-sikkerhed, -ejerskab og -etik.

Dataanalyse kan bruges til at håndtere, organi-

sere, integrere og visualisere store datamængder

til effektivt at udtrække brugbar information

og på den måde skabe værdi. Ydermere kan big

data være med til at sikre høj produktkvalitet,

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

INNOVATIONS-

FREMMERE

Arbejdsgruppen har identificeret en række innovationsfremmere inden for

forskning og innovation, forsknings- og innovationsinfrastruktur samt talent

og uddannelse. Investering i disse områder vil hjælpe med at håndtere hoved-

udfordringerne, til gavn for både samfundet og fødevareklyngen.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Baseret på ovennævnte seks hovedudfordringer

foreslår industrien privat/offentlige investerin-

ger i relation til de følgende innovationsfrem-

mere inden for: (i) forskning og innovation, (ii)

forsknings- og innovationsinfrastruktur og

(iii) talent og uddannelse, med det formål at

sikre fremtidig bæredygtighed og vækst i føde-

vareklyngen. Andre områder vil kunne foreslås.

I det følgende listes de områder, som forventes

at ville have størst indflydelse på fødevareklyn-

gens fremtidige succes.

At sikre stabil levering af sikre råvarer af høj

kvalitet, som passer til de forskellige produktio-

ner, og som matcher forbruger- og kundebehov,

er og bliver en forudsætning.

Hvis man får løst forsyning af proteiner – både

for den økologiske og den konventionelle dyre-

produktion, f.eks. biobaserede produkter af høj

kvalitet, vil man kunne opnå en mere bæredyg-

tig produktion, hvor der anvendes lokalt frem-

stillet foder. Det bliver allerede i dag efterspurgt

af forbrugerne.

Hertil kommer, at ved at redesigne hele værdi-

kæden til at bruge og genbruge råvarer, ingredi-

enser, energi, vand og emballage, vil man sikre

en mere bæredygtig produktion.

Ydermere vil udvikling og implementering af

værktøjer til at dokumentere bæredygtighedsef-

fekterne af redesignede værdikæder ved brug af

sammenhængende, objektive mål (inkl. livscyk-

lusvurderinger) være meget vigtige.

Bæredygtig råvareproduktion

via cirkulær økonomi

Nøglen vil være at identificere teknologier og me-

toder til at udnytte råvarer (herunder genbrug af

næringsstoffer), spild og biprodukter til f.eks.

biobaserede produkter af høj kvalitet (fødeva-

rer, foder, kemikalier, materialer) og bioenergi

(avancerede og konventionelle biobrændstof-

fer). Udviklingen bliver mulig, når vi anvender

de stærke danske kompetencer inden for avl,

bioteknologi (enzymer, fermentering), proces

(separationsteknologi etc.), sensorteknologi så-

vel som procesanalytisk teknologi. Naturlige in-

gredienser udvundet af råvarer og biprodukter

rummer allerede i dag et stort vækstpotentiale,

som kan forfølges yderligere i fremtiden.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Hovedresultater

–

En mere bæredygtig produktion, hvor der

produceres ”mere med mindre”.

Øget udnyttelse og værdiforædling af alle råvarer.

Forbedret dokumentation af miljømæssig

påvirkning.

duktets karakteristika kunne bruges til at opti-

mere eksisterende produkter og udvikle nye.

Det er vigtigt at kunne kombinere fødevarevi-

denskab, materialevidenskab, nanoteknologi og

fysikken bag bløde materialer (”soft condensed

matter physics”) ved brug af nye eksperimen-

telle værktøjer. Det muliggør karakterisering

af molekylære strukturer og molekylære inter-

aktioner. At mestre strukturdannelse gennem

en dyb forståelse af interaktionerne mellem

råvarer, ingredienser, forarbejdningsteknologi

(f.eks. konservering, ekstraktion, modifikation,

fermentering) og lagring/distribution gør det

muligt at udvikle nye produkttyper.

Fødevaredesign – fra

molekylær interaktion

til fantastisk spisekvalitet

At mestre fødevaredesign bliver altafgørende for

at opfylde forbruger- og kundeefterspørgsel i en

global kontekst. Når man udvikler bæredygtige

og prisdygtige fødevarer til lokale markeder i

hele verden, er det yderst vigtigt at forstå ingre-

diensernes molekylære egenskaber og måden,

hvorpå de interagerer med andre elementer i en

fødevarematrice under bearbejdning, lagring og

i brugssituationen. Dette vil gøre det muligt at

designe nye, bæredygtige fødevarer, sundere fø-

devarer (f.eks. sundhedsfremmende bioaktivi-

teter eller fedt- og saltsubstitutter), fødevarer af

høj kvalitet (f.eks. sensoriske egenskaber, teks-

tur og næringstæthed) og garantere forlænget

holdbarhed for både ferske og konserverede pro-

dukter. Ud over dette vil en bedre forståelse af,

hvordan bearbejdning og lagring påvirker pro-

Hovedresultater

–

Øget forståelse af, hvad man kan opnå vha.

skræddersyet fødevaredesign.

Udvikling af nye spiseoplevelser.

Nye teknologier som kan holde fødevarer friske

i længere tid.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Fødevareanalyser til doku-

mentation af sikre fødevarer

At kunne dokumentere sikre fødevarer er kri-

tisk for at komme ind på nye markeder og opret-

holde positionen som en troværdig leverandør.

Kvantitative målinger af fødevarekomponenter,

fødevaremikroorganismer, vira, toksiner og

kontaminanter, herunder proceshjælpemidler,

er nøglen til dette. Det vil være en konkurrence-

mæssig fordel at kunne udvikle at-line målinger

for tidlig detektion samt hurtigmetoder, der kan

reducere testtiden og hermed tiden, der går, før

produkter kan frigives til distribution.

At opnå en forståelse af fødevaresikkerheds-

risikoen, når man skifter produktformulering

(f.eks. når man tilsætter nye ingredienser/råva-

rer, reducerer salt eller sukker, ændrer pH eller

ændrer tids-/temperaturregimer), procestekno-

logier og emballagematerialer, vil gøre os i stand

til at accelerere produktionsudviklingstiden

samtidig med, at vi sikrer høje fødevaresikker-

hedsniveauer. At kunne forudsige de ændringer,

som vil ske i produkterne under transport og i

holdbarhedsperioden samt beskrive, hvordan

råvarer og ingredienser, bearbejdning og embal-

lering vil påvirke fødevarekvaliteten, er ligele-

des væsentligt.

At generere nye løsninger i kampen mod antibi-

otikaresistente mikroorganismer i fødevarekæ-

den er ekstremt vigtigt. Tværgående forskning,

som inkluderer både samfunds-, sundheds- og

naturvidenskab, er nødvendig.

At etablere troværdige sporingssystemer såvel

som avancerede testsystemer for at sikre pro-

duktsikkerhed, med det mål at garantere pro-

duktoprindelse og at reducere svindel, vil også

sikre en stærk markedsposition. Sporingssy-

stemer skal være holistiske og inkludere hele

værdikæden fra lokalt og internationalt produ-

cerede råvarer til slutforbrugeren. Herudover vil

udvikling af ”early warning-” og prognosesyste-

mer samt modellering af mikrobiologiske trus-

ler være væsentlige for at forblive på markedet.

Hovedresultater

–

Forbedret fødevaresikkerhed og kvalitet.

Avancerede kvantitative og kvalitative

analysemetoder.

Metoder til prædiktion af risiko.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

WORLD-CLASS FOOD INNOVATION TOWARDS 2030

Omics-teknologier –

fra molekyle til forståelse

Biologi har undergået en revolution med intro-

duktion af banebrydende omics-teknologier.

Evnen til hurtigt og relativt billigt at kunne

dechifrere hele genomsekvenser, komplemen-

teret af evnen til at kortlægge mikroorganis-

mers metagenomer, peger mod banebrydende

fremskridt i vores forståelse af mikrobiologiske

samfund. Anvendelse af disse omics-teknologi-

er i kombination med kraftig computerkapacitet

skaber enorme mængder af sekvensdata, som

skal analyseres.

Takket være omics-adgangen er forskere nu i

stand til at sammenkæde de enkelte fødeva-

rekomponenter, fødevarerne, hele kosten og

individet med sundhed og sygdomme. Denne

tankegang kræver ikke alene avancerede tek-

nologier, men i særdeleshed også evnen til at

se på problemet med en anden indfaldsvinkel,

en ”foodomics”-vinkel. ”Foodomics” giver fø-

devareindustrien nye muligheder, da tilgangen

ved hjælp af ekstensivt brug af analyser gør det

muligt at sammenkæde fødevarekarakteristika

med ernæringsområdet. Slutmålet er at optime-

re human sundhed og velvære.

Omics-vinklen kan bruges sammen med en

række andre applikationer, inkl. videreudvik-

ling af avancerede plante- og dyreavlsteknologi-

er og til at udforske, hvordan avl og genetik kan

frembringe bedre råvarer, hvad angår sammen-

sætning af næringsstoffer, spisekvalitet, funkti-

onelle egenskaber og egnethed til videre forar-

bejdning.

Dertil kommer, at omics-teknologier kan bruges

til at belyse sammenhængen mellem produkt-

funktionalitet og råvarer og ingredienser brugt

til at producere det endelige produkt.

Mikrobiotaen tillægges en afgørende rolle for

vores sundhed. Derfor vil det være en stor for-

del for industrien at få en øget grad af forståelse

af sammenhængen mellem fødevareindtag, mi-

krobiota og sundhedsstatus for at kunne udvikle

nye kostløsninger og dokumentere eksisterende

produkters egenskaber. Omics-teknologier vil

være en nøglekomponent i denne del af forsk-

ningen.

Hovedresultater

–

Øget forståelse af bagvedliggende mekanismer ved

brug af omics-teknologier.

Bedre forståelse af sammenhæng mellem genetik

og endelig produktfunktionalitet.

Øget forståelse af forholdet mellem fødevarer,

mikrobiota og sundhed.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

WORLD-CLASS FOOD INNOVATION TOWARDS 2030

Fødevarer der bidrager

til sundhed og velvære

For at kunne udvikle personlige ernæringspro-

dukter og kosttyper kræver det, at vi har en

bedre forståelse af, hvordan samspillet mellem

fødevarer og sundhed ændres gennem livet, og

at samspillet påvirkes af genotype, epigenoty-

pe, fysisk aktivitet samt mikrobiotaen. Biomar-

kører kan være en del af løsningen. At forstå

hvordan kost og livsstil påvirker udvikling af

livsstilssygdomme, sådan at specifikke strategi-

er kan designes, udvikles og kommunikeres, vil

også bane vejen til personificeret ernæring.

Derudover er dokumentation af råvarernes og de

forarbejdede produkters sundhedsfremmende

egenskaber ekstremt vigtig for industrien. Om-

rådet bør inkludere alle aspekter af fødevarefor-

syning, dækkende både det naturlige sundheds-

indhold af vores basisfødevarer, udviklingen af

funktionelle fødevarer med forbedret og/eller

nye, dokumenterede sundhedseffekter og mere

specifikke tilskud til kosten med dokumentere-

de effekter, f.eks. ingredienser, der kan bibringe

væsentlige næringsstoffer til andre produkter.

Ved at kombinere viden om sensorisk viden-

skab, fødevarestruktur og ernæring bliver det

muligt at producere sunde måltider, der smager

godt og er appetitlige.

Et andet aspekt, som i stigende grad bliver vig-

tigt, er, hvordan man får distribueret sund kost

til specifikke målgrupper ved brug af nye logi-

stikløsninger, og hvordan man kommer i kon-

takt med forbrugerne, f.eks. ved at give dem

evidensbaseret viden om produkter og kost-

mønstre via app-lignende løsninger. Målet er

her at gøre det muligt for forbrugerne at finde

pålidelig og let forståelig information om det, de

spiser, og for industrien at få indsigt i kundernes

behov.

At forstå og kunne forudsige fødevarevalg har

signifikant interesse for fødevaredetailhandlen,

restauratører og producenter såvel som fødeva-

re- og ernæringsforskere. Ernæringsadfærds-

mønster og studier af fødevarevalg har stigende

interesse – en udvikling, som er understøttet af

øget adgang til data.

Hovedresultater

–

Evidensbaserede anbefalinger vedr. forholdet mel-

lem fødevarer og sundhed.

Øget forståelse af personaliseret ernæring gennem

hele livet.

Ernæringsinformation, der når helt ud til brugerne.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

WORLD-CLASS FOOD INNOVATION TOWARDS 2030

At etablere digitale tvillingemodeller (”digital

twins”) af de vigtigste enhedsoperationer vil

lette og accelerere proces- og produktinnovati-

on. Integrerede og intuitive ”man-machine-in-

terfaces”, som skal installeres i automatiseret

produktion, vil være kritisk, og teknologier som

augmented reality (udvidet virkelighed), deep

learning (neurale netværk) og hyperfleksible

robotter er nøglen til intelligent automatisering.

Digitale tvillinger

En digital tvilling er en virtuel model af et produkt eller

en service. Parringen af den virtuelle og den fysiske

verden tillader analyse af data og monitorering af syste-

mer mhp. at stoppe problemer, endnu før de viser sig,

forebygge nedetid, udvikle nye muligheder og endog at

planlægge ved at bruge simuleringer.

FIGUR 5

Der er direkte sammenhæng mellem, hvad vi spiser,

hvordan vores hjerne og mave-tarmsystem fungerer

samt vores sundheds-/sygdomsstatus.

Agil og intelligent

automatisering

At mestre diversificeret produktion vil være en

konkurrencemæssig fordel, som dog kræver

udvikling af intelligent, ekstremt agil og (selv-

lærende) robotløsninger. Udvikling af billig

sensorteknologi til robotkontrol og til avanceret

proceskontrol er en del af opskriften på succes.

At redefinere og udvikle emballageteknologi for

at etablere en intelligent og digital forbindelse

mellem producenter og kunder/slutbrugere vil

blive en nøglefacilitator til at nå kunder og for-

brugere i hele verden. At udvikle nye logistik-

løsninger, inkl. brugen af droner, kan meget

vel være værd at udforske for at sikre høj forsy-

ningsfleksibilitet.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

WORLD-CLASS FOOD INNOVATION TOWARDS 2030

Endelig vil det spare penge og samtidig være

vigtigt for at opnå forbruger- og kundeaccept, at

man har den tilgang, at der skal være minimalt

miljøaftryk, når man redesigner eller udvikler

nye proces- og konserveringsteknologier til fø-

devarer.

Hovedresultater

–

Mere agil og bæredygtig produktion.

Hyperfleksible produktionsteknologier og

processer.

Øget brug af automatisering og intelligente

robotter.

at forbedre serviceniveauet, opfange mulighe-

der for mersalg og muliggøre ”design-to-value”

(inkl. maskinlæring). Data kan også bruges til

at få en bedre forståelse af forbrugerpræferencer

ved at sammenstille data fra Internettet – inkl.

sociale medier – med salgsdata og markedsun-

dersøgelser for at få indsigt i, hvordan nye pro-

dukter, nye segmenter, nyt salg og nye kommu-

nikationskanaler kan udvikles.

Hovedresultater

–

Endnu bedre samspil med forbrugerne.

Optimerede fødevaresystemer og øget sammenhæng

på tværs af forsyningskæden baseret på big data.

Etablering af fælles rammer for databrug.

Forbundet og konkurrence-

dygtig via intelligent brug

af big data

En nøglefacilitator, når man taler om dataanaly-

se, vil være at etablere en fælles (inter)national

holdning til datatilgang og brug af data samt at

skabe rammerne for tættere samarbejde i for-

bindelse med at dele, indhente, processere, lag-

re, analysere og visualisere data.

En anden væsentlig mulighed vil være at samle

kundedata og gøre dem bredt tilgængelige for

At optimere brugen af Internet of Things for at

bruge realtids-data fra sensorer og andre digi-

tale teknologier til at spore produkternes rejse

gennem hele værdikæden og monitorere udstyr

vil have stor betydning for konkurrenceevnen.

Dermed bliver det muligt at optimere produk-

tionsvolumen samt at reducere spild, produkti-

onstid og produktionsnedetid. Endelig kan in-

telligent databrug være med til at fastholde høje

fødevaresikkerhedsniveauer.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Forsknings- og

innovationsinfrastruktur

Vigtige videnskabelige opdagelser og udvikling

er afhængig af adgang til avanceret udstyr, da-

tabaser laboratoriefaciliteter, pilot plant-facili-

teter etc. Disse faciliteter er dyre at holde i drift,

og derfor er det vigtigt, at infrastrukturerne de-

les mellem universiteter, GTS-institutter og in-

dustri – ofte på tværs af landegrænser. Adgang

til avanceret infrastruktur er også kritisk for at

tiltrække og fastholde talenter inden for natur-

videnskab. For at få mest ud af den danske inve-

stering i forsknings- og innovationsinfrastruk-

turen, er et nødvendigt, at kun komplementære

infrastrukturer bliver etableret, og at der er en

villighed til at dele og til at bruge faciliteter fra

både private og offentlige aktører. Endvidere

er det vigtigt, at bevillingerne er rettet mod de

strategiske, resultatskabende teknologier for at

sikre et samarbejdende miljø, som støtter både

små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og

store virksomheder. En samarbejdende klynge,

der tilgodeser både SMV’er og store virksomhe-

der er ofte betingelsen for succesfuld innovation

i en sektor.

Nedenstående punkter dækker den relevante

infrastruktur ift. de strategiske indsatsområder:

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Opretholde og udvikle state-of-the-art forsknings-

og innovationsinfrastruktur inden for primærpro-

duktion.

Opretholde infrastruktur på universiteter og

GTS-institutter, så der fortsat kan være et tæt

privat/offentligt beredskab i tilfælde af dyre-

sygdomsudbrud.

Etablere decentraliserede bioraffineringsfaciliteter

til bl.a. at udforske produktion af proteiner til foder

og fødevarer såvel som til biobrændstoffer (avan-

ceret og konventionelt). Faciliteterne skal være

skalerbare.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

WORLD-CLASS FOOD INNOVATION TOWARDS 2030

Udvikle eksisterende infrastruktur hos virksomhe-

der, universiteter og GTS-institutter til at karakteri-

sere kvalitetsændringer i fødevarer, dvs. ændringer

i råvarer baseret på foder, avl, management og

forarbejdning.

Udvikle eksisterende infrastruktur hos virksomheder, uni-

versiteter og GTS-institutter til karakterisering af ændringer

i fødevarer og måden hvorpå komponenter interagerer på

molekylært niveau. Dette inkluderer opgradering af NMR-fa-

ciliteter, billedbehandling og mikroskopi.

Etablere et fødevarecentreret fyrtårn i relation til

ESS/MAX IV/XFEL-faciliteter for at få en bedre

forståelse af f.eks. fødevarestruktur og materiale-

videnskab.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

WORLD-CLASS FOOD INNOVATION TOWARDS 2030

Videreudvikle eksisterende omics-platforme og styrke

forbindelsen mellem fødevare- og bioteknologiområderne.

Bruge omics til at udforske forbindelsen mellem det gene-

tiske udgangspunkt, fødevarer og sundhed.

Udvikle testfaciliteter til test af intelligente

robotter, trådløs kommunikation, Internet of

Things, ”man-machine interface” etc.

Udvikle pilot plant og testfaciliteter i mindre

skala til fødevareproduktion.

Styrke forsknings- og innovationsinfrastrukturen

ved MADE – Manufacturing Academy of Denmark.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

WORLD-CLASS FOOD INNOVATION TOWARDS 2030

Opretholde og udvikle kohorter, fordi de er en

væsentlig epidemiologisk kilde til udvikling af

nye hypoteser.

Fortsætte med at udvikle infrastruktur omkring

biobanker, eksperimentelle og laboratoriemæssige

faciliteter i relation til klinisk forskning.

Initiere FOODHAY – Open Innovation Food and Health Laboratory – som

beskrevet i Danish Roadmap on Research Infrastructure 2015. Dette vil

være kritisk for vores evne til at forblive konkurrencedygtige på et område

med øget fokus både fra forbrugere og kunder. Forskningsinfrastrukturen

vil øge vores forståelse af de unikke sammenhænge mellem råvarer, færdige

fødevarer og human sundhed.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

WORLD-CLASS FOOD INNOVATION TOWARDS 2030

Talent- og

uddannelsesfacilitatorer

Det er essentielt at fastholde fokus på uddan-

nelser, der er relevante for industriens behov.

Offentlig forskning og uddannelse skal fokusere

på områderne, hvor virksomheder efterspørger

viden og færdigheder. Tro mod klyngens DNA

er der behov for en række forskelligartede kom-

petencer både inden for naturvidenskab, huma-

niora og det merkantile område, på alle niveauer

fra faglærte til højt specialiserede ph.d.’ere.

Det er yderst vigtigt for klyngen, at de højere ud-

dannelser er forskningsbaserede, og at der er et

tæt samarbejde mellem industri og universite-

ter, da det sikrer, at kandidaterne har den stær-

keste videnskabelige basis kombineret med en

veludviklet forståelse for, hvordan videnskab og

ekspertise omdannes til forretningsmuligheder

og vækst. Samtidig bør der bruges kræfter på at

udfordre de dygtige talenter – f.eks. ved etable-

ring af eliteprogrammer.

For fødevareindustrien er det vigtigt at rekrutte-

re talentfulde medarbejdere både fra Danmark

og udefra. Klare karriereveje skal skabes for de

yngre ansatte. Dertil kommer, at det er vigtigt

at fremme sektormobilitet (dvs. mobilitet mel-

lem universiteter og virksomheder og vice ver-

sa), og det skal understreges, at det er kritisk, at

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

WORLD-CLASS FOOD INNOVATION TOWARDS 2030

der etableres samfinansierede stillinger mellem

universiteter og virksomheder – for både junior-

og senioransatte.

Endelig er det nødvendigt med livslange lærings-

initiativer og fortsat kompetenceopbygning for

at sikre de nyeste kompetencer på alle niveauer.

De til stadighed skiftende teknologiske ændrin-

ger kræver fortsat læring og træning på jobbet

for ansatte på alle niveauer.

Fødevareindustrien er i stigende grad blevet be-

vidst om, hvordan man øger intern ideudvikling

ved at forfølge en åben innovationstilgang, der

åbner op for udnyttelse af eksterne ideer og veje

til markedet. Eksempler på dette kunne være

hackathons og fælles innovationsprojekter. Det

at åbne op og tilskynde til tværsektorsamarbej-

de kan bl.a. lede til nye indsigter og hurtigere

produktudvikling.

LANDBRUGSVIDENSKAB

FORRETNINGSFORSTÅELSE, SALG OG MARKEDSFØRING

INNOVATION

KEMI

INGENIØRVIDENSKAB (SENSORER, SOFTWARE, MEKANIK ETC.)

FORBRUGERVIDENSKAB

ENZYMOLOGI

ROBOTTEKNOLOGI

KOGNITIV VIDENSKAB

MATEMATIK /STATISTIK

PROCESTEKNOLOGI

SENSORIK

MEDICIN

MATERIALEVIDENSKAB

(MIKRO)BIOLOGI

HUMAN ERNÆRING

FØDEVAREVIDENSKAB OG TEKNOLOGI

DESIGN AF BRUGERFLADER

VETERINÆRVIDENSKAB

EPIDEMIOLOGI

BIOØKONOMI

SUNDHEDSØKONOMI

COMPUTER- OG INFORMATIONSTEKNOLOGI

SUPPLY CHAIN- OG LOGISTIKPLANLÆGNING

FØDEVAREKULTUREL FORSTÅELSE

FYSIK

BIOTEKNOLOGI

FIGUR 6

Det kræver mange forskellige kompetencer at holde

gang i den danske fødevareklynge. Her er nogle

eksempler.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

Tak til

Bidragsydere

Vi vil gerne takke et stort antal personer for de-

res værdifulde bidrag til denne strategi. Især ar-

bejdsgruppen bestående af Harry Barraza, Head

of Open Innovation Universities, Arla Foods

amba; Henrik J. Andersen, Senior R&D Ma-

nager, Arla Foods Ingredients; Anna Haldrup,

Director (nu: Københavns Universitet) og Jens

Eiken, Director, Carlsberg; Esben Laulund,

SVP, Chr. Hansen; Niels-Peder Nielsen, Project

manager, SEGES; Jens Fabricius, Associate Vice

President, DC Ingredients; Lars L. Hinrichsen,

Direktør, Danish Meat Institute; Angela Taha

Naef, SVP, Dupont Nutrition & Health; Niels

Degn, SVP R&D, Foss; Nicolai Hansen, CEO,

KMC; Henrik Ladefoged, Adm. direktør, Ma-

rel Danmark, Mikael Thinghuus, koncernchef,

Royal Greenland.

Dertil kommer, at vi har haft stor gavn af diskus-

sioner med partnere i den danske fødevareklynge.

Styregruppe

Knud Vindfeldt, formand, tidligere ViceCEO

og COO, Chr. Hansen; direktør Leif Nielsen, DI

Fødevarer; Områdedirektør Anders Klöcker,

Landbrug & Fødevarer; Afdelingschef Morten

Andersen Linnet, Landbrug & Fødevarer.

Redaktion

Chefkonsulent Grith Mortensen, Landbrug &

Fødevarer og chefkonsulent Peder Fode, DI Fø-

devarer.

UFU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 101: Materiale fra arrangement om ingredienser i onsdags den 18/4-18 på DTU Fødevareinstituttet

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE – FREM MOD 2030

United Nations, Department of Economic and

Social Affairs, Population Division, World Po-

pulation Prospects: The 2017 Revision, New

York, 2017.

Advisory board for cirkulær økonomi. Anbe-

falinger til regeringen, Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet, København, 2017.

Referencer

Landbrug & Fødevarer. Fakta om erhvervet

2016, København, 2016.

Fødevareklyngens eksport rejser længere

væk, DI Analyse, København, november

2016.

http://um.dk/da/eksportraadet/sektorer/

foedevarer%20landbrug%20og%20agroindus-

tri

(tilgået 14. september 2017).

Vækstteam for Fødevarer. Anbefalinger, Kø-

benhavn, april 2013.

Styregruppen bag ”Den fælles danske fødeva-

refortælling”. Den fælles danske fødevarefor-

tælling, København, 2016.

Innovation in the food industry; An interna-

tional benchmark study. LEI Wageningen, juli

2013.

http://www.un.org/waterforlifedecade/

food_security.shtml

(tilgået 14. september

2017).

10. Colin D Mathers & Dejan Loncar. Projections

of global mortality and burden of disease from

2002 to 2030. PLoS Med, 2006, 3(11):e442.

11.

https://diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/dia-

betes-i-danmark.aspx

(tilgået 14. september

2017)

12.

http://who.int/mediacentre/factsheets/

fs311/en/

(tilgået 14. august 2017).

13.

http://nexs.ku.dk/nyheder/2017-nyheder/

en-blodproeve-kan-afgoere-hvad-man-skal-

spise-for-at-tabe-sig/

(tilgået 14. september

2017).

14. Lene Kromann, Jan Rose Skaksen and An-

ders Sørensen (2012). Automation og arbejds-

produktivitet – en analyse baseret på bran-

che- og landeforskelle. Copenhagen Business

School, København.

15. McKinsey Global Institute. Big data: The

next frontier for innovation, competition, and

productivity, 2011.

16. TATA Consultancy Services. The emerging

big returns on big data, 2013.