Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Spørgsmål 1
Offentligt
1797602_0001.png
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Transport-, bygnings- og boligministeren
4. oktober 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 1
Transportministeriet udtalte sig i februar 2015 om Banedanmarks ulovlige for-
bud mod at bruge RAVN Bane ApS, jf. TRU alm del bilag 244, folketingssam-
lingen 2014-2015 (1. samling). Af udtalelsen fremgår, at der efter ministeriets
opfattelse ikke er dokumenteret et tab for RAVN Bane ApS i den anledning.
Ministeriet henviser bl.a. til, at en evt. tabsperiode alene løber frem til forbud-
det fra januar 2014 blev tilbagekaldt mundtligt på et møde i februar 2014. Der
findes imidlertid intet referat fra det pågældende møde. Hertil kommer, at mi-
nisteriet i udtalelsen indskærper overfor Banedanmark, at tilbagetrækningen
af forbuddet var utilstrækkelig og skulle ske skriftligt. Ministeriet bad samtidig
Banedanmark foretage de nødvendige skridt for at betrygge RAVN Bane ApS
i, at forbuddet var trukket tilbage.
Ministeren bedes på den baggrund redegøre for, om ministeren er enig i, at
RAVN Bane ApS ikke har lidt et tab, og i givet fald angive hvorfor.
Svar bedes sendt elektronisk til [email protected].
På udvalgets vegne
Lennart Damsbo-Andersen
formand
1/1