Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 88
Offentligt
1834285_0001.png
Udkast
Til
Forslag til ændring af byggeloven
§1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5
indsættes som
stk. 2
og
stk. 3.:
»Stk.
2.
Der kan i bygningsreglementet henvises til tekniske specifikationer.
Stk. 3.
De tekniske specifikationer, jf. stk. 2, indføres ikke i Lovtidende. «
2.
I
§ 16 C
indsættes som nyt
stk. 6
og
stk. 7:
»Stk.
6.
Kommunalbestyrelsen kan ved brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning
omfattet af § 2 udgør en konkret risiko for personskade, henlægge visse beføjelser og pligter som
bygningsmyndighed til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskommission.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelser og pligter efter stk. 6, skal fastsættes i en
skriftlig aftale eller vedtægt, der udarbejdes af de deltagende parter.«
Stk. 6. bliver herefter stk. 8.
3.
§ 28, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Det mindre, faste gebyr, jf. stk. 1, udgør i 2018 maksimalt 1.038 kr.«
4.
I
§ 28
indsættes som
stk. 6
og
stk. 7:
»Stk.
6.
Det mindre, faste gebyr, jf. stk. 5, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med den sats for det
generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Transport, - bygnings-, og
boligministeren offentliggør årligt det regulerede beløb.
Stk. 7.
Transport,- bygnings-, og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyr
for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger i henhold til denne lov.«
5.
I
§ 31,
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser om straf ved bøde for
overtrædelse af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte forordninger.«
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
1
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0002.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Med lovforslaget styrkes sammenhængen mellem brandreguleringen i byggeloven og de kommunale
beredskabers virke. Dette sker ved at give beredskaberne mulighed for at kunne træffe afgørelse om
visse ulovlige forhold efter byggeloven i brandsikkerhedsmæssig henseende.
Det blev med initiativ 106
Aftale om en vækstpakke
fra 2014 besluttet at samle de daværende 87
kommunale enheder i større enheder. Den daværende S/R-regering, Venstre og Dansk Folkeparti
tilsluttede sig dette initiativ, og det blev blandt andet udmøntet ved at gennemføre en strukturreform
for redningsberedskaberne, som ultimo 2015 samlede de fleste af landets beredskaber i § 60-selskaber.
Denne strukturelle ændring har betydet, at de beredskaber, der i dag er organiseret i § 60-selskaber,
ikke længere er en integreret del af kommunen. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke på samme måde
som tidligere, henlægge myndighedsopgaver til beredskaberne på områder, hvor der ikke er en eksplicit
hjemmel i lovgivningen til det.
Med lovforslaget indføres der derfor hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan henlægge visse
afgørelseskompetencer efter byggeloven til de lokale beredskaber.
Lovforslaget skal derudover kodificere den gældende praksis blandt byggeriets parter ved anvendelsen
af tekniske specifikationer. I lovgivningen henvises der til tekniske specifikationer, som er underlagt
ophavsretslig beskyttelse, og derfor ikke er indført i Lovtidende. Med lovforslaget indføres der en
hjemmel i byggeloven til, at disse tekniske specifikationer, der henvises til i bygningsreglementet, ikke
skal offentliggøres i Lovtidende.
Ydermere tydeliggøres hjemlen til årligt at pristalsregulere gebyrsatsen for kommunernes opkrævning
af et mindre, fast gebyr for byggesagsbehandling samtidig med, at det konkrete beløb, der reguleres,
indskrives i byggeloven.
Endelig gives der med lovforslaget mulighed for at straffe for overtrædelse af byggevareforordningen
med direkte henvisning til forordningen.
Lovforslagets hovedpunkter
2. Ændring af byggeloven
2.1 Hjemmel til ikke at offentliggøre tekniske specifikationer i Lovtidende
2.1.1 Gældende ret
I medfør af cirkulære nr. 27 af 28. februar 1996 om ministeriernes pligtaflevering til Retsinformation
omfatter pligtafleveringen alle retligt normerende forskrifter. Pligtafleveringen omfatter love,
2
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0003.png
bekendtgørelser, cirkulærer m.v. I bygningsreglementet, som indeholder bestemmelser, der udmønter
byggelovens regler, henvises der i kravtekst til en række tekniske specifikationer, herunder tekniske
standarder, hvor det konkret er fundet relevant af den regeludstedende myndighed. Flere af de tekniske
specifikationer, der henvises til, er i dag ikke offentliggjort på Retsinformation, da specifikationerne er
ejet af private virksomheder, som fx Dansk Standard, der er det nationale danske
standardiseringsorgan, og da de tekniske specifikationer er ophavsretsligt beskyttede. Disse tekniske
specifikationer kan tilgås hos Trafik-, Bygnings- og Boligstyrelsen samt på biblioteker landet over.
De tekniske specifikationer, der henvises til i bygningsreglementet, indeholder bl.a.
dokumentationsmetoder, beskrivelser af teknisk kontrol og testmetoder, som er relevante i forbindelse
med efterlevelsen af visse krav i bygningsreglementet. Da reguleringen i bygningsreglementet er
udformet som funktionsbaserede krav, som dermed kan opfyldes på forskellige måder, er det som
udgangspunkt muligt at udføre byggeriet på andre måder end efter de i de tekniske specifikationer
beskrevne metoder, så længe det kan dokumenteres, at det pågældende krav i bygningsreglementet er
overholdt. Der har i bygningsreglementet været henvist til tekniske specifikationer på denne måde i en
årrække. Brugerne af bygningsreglementet, herunder den professionelle byggebranche, er dermed
bekendt med og vant til reguleringspraksis på området. Disse tekniske specifikationer anvendes i
reguleringen af byggeriet, da det er med til at danne et fælles grundlag for udførelsen af byggetekniske
løsninger, og derved også er med til at sikre et ensartet niveau i byggeriet i Danmark. De tekniske
specifikationer, der ikke er ophavsretsligt beskyttet, er allerede i dag tilgængelige på internettet
herunder på Dansk Standards hjemmeside.
2.2.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er også fremadrettet et behov for at kunne henvise til disse tekniske specifikationer i
bygningsreglementets bestemmelser, ligesom det sker i dag. Eftersom ikke alle de tekniske
specifikationer, der henvises til, kan offentliggøres på grund af den ophavsretlige beskyttelse, forslås det
derfor, at der indføres en hjemmel i byggeloven til, at de tekniske specifikationer, der henvises til i
bygningsreglementet, ikke skal offentliggøres på Retsinformation. Der gives alene hjemmel til ikke at
skulle offentliggøre de tekniske specifikationer, der henvises til i bygningsreglementet, ligesom det
alene er de tekniske specifikationer, som er ophavsretsligt beskyttet og dermed ikke kan offentliggøres,
der er omfattet af den foreslåede ændring.
Med den foreslåede ændring vil man fortsat i bygningsreglementets bestemmelser kunne henvise til
disse relevante tekniske specifikationer til trods for, at det som udgangspunkt ikke er muligt at
offentliggøre disse specifikationer på Retsinformation. I nærværende forslag er der tale om en
kodificering af gældende praksis, og for byggeriets parter vil det derfor ikke betyde en ændring i praksis.
De tekniske specifikationer vil ligeledes kunne tilgås hos den regeludstedende myndighed samt på
biblioteker landet over.
2.2 Overførsel af myndighedskompetence til beredskabskommissioner
2.2.1 Gældende ret
Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed efter byggelovens § 16 C, og det er kommunalbestyrelsen,
der som bygningsmyndighed udsteder byggetilladelser og dispensationer, ligesom det er
kommunalbestyrelsen, der påser, at byggelovgivningen overholdes, og som udsteder påbud eller forbud
ved ulovlige forhold efter byggeloven.
3
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0004.png
Som led i redningsberedskabernes strukturreform blev det efter en ændring af beredskabsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017 (herefter beredskabsloven), muligt med oprettelse af fælles
kommunale enheder i kommunestyrelseslovens§ 60, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017. De
fleste lokale beredskaber er i dag organiseret i såkaldte § 60-selskaber. Beredskaber, der er organiseret i
§ 60-selskaberer er ikke en direkte del af kommunen, selvom de er ejet af de tilhørende kommuner, og
selvom der er indgået konkrete aftaler vedrørende beredskabets arbejdsopgaver.
Når beredskaberne er organiseret som sådanne § 60-selskaber, kan kommunalbestyrelsen ikke
henlægge myndighedsopgaver til beredskaberne på områder, hvor der ikke findes en eksplicit hjemmel
hertil i lovgivningen. Det er således ikke i dag muligt at henlægge myndighedsopgaver, som efter
byggeloven tilfalder kommunalbestyrelsen, til beredskaberne. Dette gælder uanset, at beredskaberne
inden sammenlægningen af de kommunale beredskaber i § 60-selskaber kan have varetaget disse
opgaver.
Denne strukturelle ændring betyder, at der i praksis kan være en række situationer, hvor beredskaberne
i deres virke som brandmyndighed, ikke har hjemmel til at håndtere akutte problemstillinger og
ulovlige forhold, når det konkrete forhold er reguleret af byggeloven.
Der er i dag i beredskabslovgivningen hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan henlægge en række
forvaltningsopgaver til beredskaberne, som efter beredskabsloven tilfalder kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan f.eks. delegere brandsynsopgaven i nærmere beskrevne typer af bygninger til
beredskaberne. Der findes derimod ikke en hjemmel i byggeloven, der giver kommunalbestyrelsen
mulighed for at delegere forvaltningsopgaver til beredskaberne, såfremt de ikke er en direkte del af
kommunen.
Fordi de fleste af landets lokale beredskaber ikke længere er en del af den pågældende kommune, kan
de ikke agere som myndighed i tilfælde, hvor de bliver opmærksom på ulovlige forhold efter byggeloven.
Bliver et beredskab eksempelvis tilkaldt på grund af en alarm fra et brandalarmanlæg, kan beredskabet
ikke på egen hånd i dag træffe afgørelse på stedet om brandsikkerhedsmæssige forhold i bygningen, der
er ulovlige efter byggeloven. I stedet skal der rettes henvendelse til kommunens byggesagsafdeling, som
herefter træffer en afgørelse om det konkrete ulovlige forhold. At beredskabet skal kontakte kommunen
i sådanne tilfælde, og ikke selv kan håndtere den ulovlige situation kan medføre, at der går
uhensigtsmæssigt lang tid, inden der træffes en afgørelse om det ulovlige forhold og det ulovlige forhold
bringes til ophør.
2.2.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Trafik-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at der er et behov for at indføre en hjemmel i
byggeloven, der gør det muligt for kommunalbestyrelsen formelt at henlægge afgørelseskompetencer,
der efter byggeloven tilfalder kommunalbestyrelsen, til de lokale beredskaber. Behovet for ændringen er
blevet påpeget af KL og Danske Beredskaber, som anfører, at behovet for hjemlen udspringer af
sammenlægningen af de kommunale beredskaber i § 60-selskaber, der blev gennemført ultimo 2015
som et led i redningsberedskabernes strukturreform. Behovet er endvidere blevet forstærket ved
overflytningen af en række reguleringsområder vedrørende drift af bygninger fra
beredskabslovgivningen, hvor en sådan mulighed for delegering er hjemlet, jf. beredskabslovens § 10,
stk. 2., til byggeloven.
Overflytningen af reguleringsområder fra beredskabslovgivningen til byggeloven blev besluttet i
forbindelse med vækstpakken fra 2015, og omfatter en række krav vedrørende brandregulering af
højlagre og lignende lagerbygninger, krav til driften af transportable telte og konstruktioner samt drift
af bygninger, hvor der er et særligt hensyn til personsikkerheden. For at muliggøre denne overflytning
af reguleringsområder fra beredskabslovgivningen til byggeloven blev der med lov nr. 386 af 27. april
2016 med ikrafttrædelse 1. juli 2016 indført en hjemmel i byggeloven til regulering af driftsmæssige
forhold i brandmæssigt henseende.
4
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0005.png
KL og Danske Beredskaber har derfor opfordret til, at der indføres en hjemmel i byggeloven, der giver
de kommuner, der har oprettet et fælles beredskab i et § 60-selskab, mulighed for at uddelegere en
nærmere beskrevet afgørelseskompetence vedrørende brandsikkerhedsmæssige forhold til det relevante
lokale beredskab.
For at give kommunerne mulighed for selv at tilrettelægge sit arbejde på dette område, foreslås det, at
det med en ændring af byggelovens § 16 C gøres muligt, at kommunalbestyrelsen med hjemmel i
byggeloven kan henlægge nærmere definerede forvaltningsopgaver til kommunens tilknyttede
beredskab. Med henlæggelse af visse beføjelser og pligter som bygningsmyndighed til
beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskommission henvises der til
beredskabskommissionen eller den fælles beredskabskommission som defineret i henholdsvis §§ 9, stk.
2 og 10, stk. 2 i beredskabsloven.
Formålet med forslaget til ændringen er, at beredskabet i deres virke, når de går brandsyn eller bliver
tilkaldt i deres virke på anden vis, skal kunne træffe en retligt og øjeblikkeligt bindende beslutning for at
forebygge, formindske, begrænse eller stoppe ulovlig, farlig eller uforsvarlig brug i
brandsikkerhedsmæssig henseende efter byggeloven ved at nedlægge forbud eller påbud eventuelt med
vilkår rettet mod ejeren/brugeren af den ulovlige situation.
Med forslaget til ændring skabes der mulighed for, at beredskabet ved en brandsikkerhedsmæssig
ulovlig- eller risikofyldt situation kan handles på stedet. Dette forslag til ændring af beredskabets
kompetence vil derfor, udover at styrke personsikkerheden, ligeledes understøtte erhvervslivets ønske
om fortsat drift, da denne delegationsmulighed vil være en hensigtsmæssig og tidsbesparende fordel i
praksis. Beredskabet vil i sit virke f.eks. kunne udstede en dispensation til et givent forhold med
opfyldelse af særlige vilkår i stedet for at være nødt til at lukke et arrangement. Denne
dispensationsvurdering vil beredskabet skulle foretage på baggrund af sin praktiske erfaring og faglige
baggrund som brandmyndighed.
Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen med hjemmel i byggeloven bemyndiges til at
henlægge visse nærmere bestemte opgaver, der i praksis varetages af det kommunale
redningsberedskab, til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabskommission, der er
nedsat efter reglerne i beredskabsloven. Der er tale om en frivillig mulighed for at henlægge en nærmere
bestemt afgørelseskompetence. Det er således op til kommunen selv at vælge om, den vil benytte sig af
denne mulighed.
Såfremt kommunen vælger at udnytte denne mulighed for at henlægge myndighedskompetence til
beredskaberne, skal henlæggelsen fastlægges i en skriftlig aftale parterne imellem, der skal tilføjes
til
beredskabernes vedtægter til den indgåede aftale om § 60-samarbejdet.
2.3 Pristalsregulering af det faste gebyr for kommunens byggesagsbehandling
2.3.1 Gældende ret
Kommunalbestyrelsen kan vælge at opkræve gebyr for behandling af byggesager. I medfør af
byggelovens § 28, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen vælge at opkræve gebyr efter tidsforbrug, eller den
kan vælge at opkræve et mindre, fast gebyr. Kommunalbestyrelsen beslutter selv, om der skal opkræves
gebyr efter tidsforbrug, eller om der skal opkræves et mindre, fast gebyr. Kommunalbestyrelsen kan
ligeledes beslutte at lade udgifterne i forbindelse med varetagelsen af byggesagsområdet finansiere
gennem opkrævning af skat. Hvis kommunen vælger at opkræve et mindre, fast gebyr, skal der
opkræves det samme faste gebyr i alle de omfattede typer af byggesager.
Ved ændringen af byggeloven, jf. lov nr. 386 af 27. april 2016 med ikrafttrædelse den 1. juli 2016, blev
kommunernes adgang til at opkræve et mindre, fast gebyr for småbygninger udvidet til at omfatte alle
typer af byggesager, hvor der ikke samtidig opkræves gebyr efter tidsforbrug. Her fik transport-,
5
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0006.png
bygnings- og boligministeren (dengang transport- og bygningsministeren) bemyndigelse til i
bygningsreglementet at fastsætte nærmere regler for det mindre, faste gebyr for ansøgninger efter
byggeloven, herunder at fastsætte størrelsen af det faste gebyr. For at sikre ensartethed i kommunernes
gebyropkrævning blev det med lovændringen besluttet, at det fastsatte gebyr udgør et loft for, hvor
meget kommunerne må opkræve som fast gebyr, samt at det mindre, faste gebyr årligt pristalsreguleres
efter Finansministeriets generelle indeks for løn- og prisstigninger.
I dag fremgår pristalsreguleringen af det mindre, faste gebyr af bemærkningerne til byggelovens § 28, jf.
Folketingstidende 2015-16, tillæg A, side 7 og af vejledningsteksten til gebyrbestemmelsen som
udmøntet i bygningsreglementet. Det maksimale beløb, der kan opkræves som det mindre, faste gebyr,
fremgår ligeledes af bygningsreglementets gebyrbestemmelser.
I bygningsreglementet kap. 1.12, stk. 6, er loftet for det faste gebyr i dag fastsat til 1. 011 kr. Som det
fremgår af bemærkningerne til lovens § 28, reguleres loftet for dette fastsatte gebyr årligt efter
Finansministeriets generelle indeks for løn- og prisstigninger.
2.3.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at der ikke uden direkte lovhjemmel bør
reguleres gebyrer med en på forhånd defineret sats, da der herved reguleres et administrativt fastsat
beløb. Endvidere foreslås det, at selve beløbssatsen for det mindre, faste gebyr på samme måde som
pristalsreguleringen indføres direkte i byggelovens gebyrbestemmelse, og dermed tydeligt fremgår.
Der er med den foreslåede ændring alene tale om henholdsvis at tydeliggøre hjemlen til årligt at
pristalsregulere gebyrsatsen og at tydeliggøre det konkrete beløb, der reguleres.
På baggrund heraf foreslås det, at det i byggelovens gebyrbestemmelse indføres, at loftet for det mindre,
faste gebyr reguleres en gang årligt pr. 1. januar. Ligeledes foreslås det, at selve beløbssatsen indskrives i
bestemmelsen (udgør i 2018 1.038 kr.). Samtidig foreslås det, at der i bestemmelsen henvises til Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om gebyrer på byggeområdet, hvor det konkrete, regulerede
beløb årligt vil blive offentliggjort.
Der gennemføres ikke med dette lovforslag en indholdsmæssig ændring af de gældende regler for
kommunernes gebyropkrævning.
2.4 Indførelse af hjemmel til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af byggevareforordningen
2.4.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af
harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv
89/106/EØF (herefter byggevareforordningen) fastsætter regler om markedsføring og salg af
byggevarer og om markedskontrol heraf.
Byggevareforordningen henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765 af 9. juli
2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (herefter forordningen om kravene
til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter), der fastsætter
horisontale EU-regler for bl.a. markedskontrol og herunder også krav til medlemsstaterne med krav om
sanktioner for overtrædelse af EU-reglerne. Bekendtgørelse nr. 688 af 17. juni 2013 om markedsføring,
salg og markedskontrol af byggevarer (herefter markedskontrolbekendtgørelsen) fastsætter, at
byggevarer skal opfylde byggevareforordningens krav til markedsføring og salg af byggevarer.
6
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0007.png
Ved overtrædelse af byggevareforordningens bestemmelser kan der i dag efter
markedskontrolbekendtgørelsen gives påbud om berigtigelse af det ulovlige forhold. Hvis forholdet ikke
bringes i orden, kan overtrædelsen herefter anmeldes til politiet, hvorefter overtrædelsen kan straffes
med bøde.
2.4.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ved den foreslåede § 31, stk. 4 bemyndiges transport-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte
regler i markedskontrolbekendtgørelsen om straf for overtrædelse af byggevareforordningen med
direkte henvisning til byggevareforordningens bestemmelser. I dag kan der alene straffes for
overtrædelse af markedskontrolbekendtgørelsens bestemmelser, som i tredje led henviser til
byggevareforordningens bestemmelser, som er de bestemmelser, der ofte reelt straffes for. Ændringen
er af lovteknisk karakter og vil ikke betyde en ændring af strafbestemmelserne i praksis.
Den foreslåede bemyndigelsen til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af bestemmelser i
byggevareforordningen vil blive udmøntet i markedskontrolbekendtgørelsen med en strafbestemmelse,
der henviser direkte til byggevareforordningen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det 0ffentlige
Indførelse af en hjemmel til ikke at skulle offentliggøre tekniske specifikationer i Lovtidende, vurderes
ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige, idet der er tale om en
videreførelse af gældende praksis.
Udnyttelsen af hjemlen til at overføre myndighedskompetence til de lokale beredskaber er frivillig for
kommunerne. Lovforslaget vurderes derfor ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser
for det 0ffentlige.
For kommunernes gebyr for byggesagsbehandlingen er der med den foreslåede ændring alene tale om
at tydeliggøre hjemlen til en pristalsregulering af gebyrsatsen samt at tydeliggøre det konkrete beløb,
der reguleres, hvorfor der hverken er økonomiske eller administrative konsekvenser for det 0ffentlige.
Forslag til indførelse af hjemmel til at straffe for overtrædelse af byggevareforordningen er af lovteknisk
karakter og vil ikke betyde en ændring af anvendelsen af strafbestemmelserne i praksis.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Indførelse af en hjemmel til ikke at skulle offentliggøre tekniske specifikationer på Lovtidende vurderes
ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der er tale om en
videreførelse af gældende praksis.
Overførslen af myndighedskompetence til de lokale beredskaber vurderes ikke at medføre økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der er tale om en kodificering af gældende
praksis.
For kommunernes gebyr for byggesagsbehandlingen er der med den foreslåede ændring alene tale om
at tydeliggøre hjemlen til en pristalsregulering af gebyrsatsen samt at tydeliggøre det konkrete beløb,
der reguleres, hvorfor der hverken er økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Forslag til indførelse af hjemmel til at straffe for overtrædelse af byggevareforordningen er af lovteknisk
karakter og vil ikke betyde en ændring af anvendelsen af strafbestemmelserne i praksis.
7
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0008.png
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget bemyndiges transport-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte regler om straf for
overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305 af 9. marts 2011 om
fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets
direktiv 89/106/EØF (byggevareforordningen) med direkte henvisning til byggevareforordningens
bestemmelser. Ændringen er af lovteknisk karakter, og vil ikke betyde en ændring af anvendelsen af
strafbestemmelserne i praksis.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. december 2017 til den 10. januar 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Altinex Oil Denmark A/S,
Andelsboligforeningernes Fælles Repræsentation, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejdsgiverne,
Astma-Allergi Danmark, Banedanmark, BAT-Kartellet, Bips-Byggeri, Informationsteknologi,
Produktivitet og Samarbejde, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM - Boligforeningernes
Sammenslutning i Danmark, Brancheforeningen Danske Byggecentre, Brancheforeningen for
Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr (BFS),
Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden,
Byggeskadefonden
vedr.
Bygningsfornyelse,
Byggesocietet,
Bygherreforeningen,
Bygningsfredningsforeningen (BYFO), Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, Dabyfo
Forum for
Danske Bygningsmyndigheder, DANAK, Dancert
Teknologisk Institut, Danmark Tekniske
Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Lejerforening, Danmarks Tekniske Universitet,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Byggeri, Dansk Center
for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Forening for Automatforplejning (DAFA), Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Metal,
Dansk Miljøteknologi, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard, Dansk Varme Service, DVS, Dansk
Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Beredskaber, Danske
Handicaporganisationer, Danske Kloakmestre, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA,
Datatilsynet, Debra
Energibranchen, Den Danske Landinspektørforening, Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, DI Byg, DI Digital, DI Energibranchen, DI
Fødevarer, DI Handel, DI Videnrådgiverne, DONG Energy, E.On Denmark A/S, Ejendomsforeningen
Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiservice A/S, Energitjenesten,
Erhvervslejernes Landsorganisation, ETA Danmark A/S, Eurofins, FABA, FEHA, Finans Danmark,
Forbrugerrådet TÆNK, Forbundet Arkitekter og Designere, Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark
(3F), FORCE Technology, Foreningen af Danske Kraftvarmemærker, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse, FSR Danske Revisorer, Glasindustrien, God Adgang, Grundfos, HE-sekretariatet,
HMN Naturgas, Hofor, Horesta, Hovedstadens Beredskab, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen
Danmark, Kommunernes Landsforening, Konstruktørforeningen, KTC - Kommunalteknisk
Chefforening, Københavns Erhvervsakademi, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,
8
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0009.png
Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur, Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinmestrenes
Foreningen, Molio
Byggeriets Videncenter, NGF Nature Energy, Parcelhusejernes Landsforening,
Plan Energi, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Realdania, Rørforeningen, SBS
Byfornyelsesselskabet,
Seges,
SikkerhedsBranchen,
Skorstensfejerlauget,
Statens
Byggeforskningsinstitut,
Statikeranerkendelsesudvalget,
Statsforvaltningen
Statsforvaltningen
Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen
Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, Stålcentrum, SYD Energi, Syddansk Universitet, Tekniq
Installatørernes Organisation, Teknologisk Institut, Træinformation, Uafhængige Bygningssagkyndige
og
Energikonsulenter,
Varmepumpefabrikantforeningen,
VELTEK,
Vindmølleindustrien,
Vinduesindustrien, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Ministerielle høringsparter,
Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Bygningsstyrelsen, Domstolsstyrelsen,
Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen,
Energitilsynet,
Erhvervsministeriet,
Erhvervsstyrelsen,
Finansministeriet,
Finanstilsynet,
Forsvarsministeriet, Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kulturministeriet,
Landbrugs-
og
Fiskeristyrelsen,
Ligestillingsafdelingen,
Miljø-
og
Fødevareklagenævnet,
Miljø-
og
Fødevareministeriet,
Miljøstyrelsen,
Naturstyrelsen,
Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, Statsministeriet, Styrelsen for
Institutioner og Uddannelsesstøtte, Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Uddannelses-
og Forskningsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet,
Økonomi- og Indenrigsministeriet.
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Ja
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Nej
X
9
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0010.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I medfør af gældende cirkulære nr. 27 af 28. februar 1996 om ministeriernes pligtaflevering til
Retsinformation omfatter pligtafleveringen alle retligt normerende forskrifter. Pligtafleveringen
omfatter love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v. I bygningsreglementet, som indeholder bestemmelser,
der udmønter byggelovens regler, henvises der i kravtekst til en række tekniske specifikationer,
herunder tekniske standarder, hvor det konkret er fundet relevant af den regeludstedende myndighed.
Flere af de tekniske specifikationer, der henvises til, er i dag ikke offentliggjort på Retsinformation, da
specifikationerne er ejet af private virksomheder, som fx Dansk Standard, der er det nationale danske
standardiseringsorgan, og da de tekniske specifikationer er ophavsretsligt beskyttede. Disse tekniske
specifikationer kan tilgås hos Trafik-, Bygnings- og Boligstyrelsen samt på biblioteker landet over.
Med den foreslåede § 5, stk. 2 gives der hjemmel til ikke at skulle offentliggøre de tekniske
specifikationer, der henvises til i bygningsreglementet. Det er alene de tekniske specifikationer, som er
ophavsretsligt beskyttet og dermed ikke kan offentliggøres, der er omfattet af den foreslåede ændring.
Med den foreslåede § 5, stk. 3 tydeliggøres det, at det i bygningsreglementet vil fremgå, hvordan
oplysning om de tekniske specifikationer og dets indhold, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 2, og
dermed ikke offentliggøres på Retsinformation, kan indhentes. Af bygningsreglementet vil det fremgå,
at de tekniske specifikationer, der på grund af ophavsretlig beskyttelse ikke er offentliggjort i
Lovtidende, kan tilgås hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller købes hos ejeren eller udstederen af
den pågældende tekniske specifikation.
Til nr. 2
Med den foreslåede indførelse af det nye
stk. 6
får kommunalbestyrelsen mulighed for ved
brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning efter byggelovens § 2, udgør en konkret
risiko for personskade, at vælge at henlægge afgørelseskompetence som bygningsmyndighed efter
denne lov til beredskabskommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk.2, eller til den fælles
beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.
Såfremt kommunalbestyrelsen vælger at udnytte denne mulighed for at overføre kompetence, kan
beredskaberne efter skriftligt indgået aftale parterne imellem, tillægges kompetence til at forvalte den i
aftalen definerede afgørelsesvirksomhed, der normalt henhører under kommunalbestyrelsens
kompetence som bygningsmyndighed. Kommunalbestyrelsen kan alene overføre kompetencen til et §
60-selskab, som den har været med til at oprette.
Der fastsættes ikke med lovforslaget nogen formkrav for aftalen andet end, at aftalen skal være skriftlig.
Hvad en aftale om henlæggelse af myndighedskompetence skal indeholde, fremgår ikke af
bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017
(kommunestyrelsesloven). Beredskabet vil ved kommunalbestyrelsens overførsel af kompetence,
overtage kommunalbestyrelsens beføjelser samt forpligtelser som myndighed på området. Beredskabet
vil derfor på samme måde som kommunalbestyrelsen skulle leve op til de almindeligt gældende
forvaltningsretlige regler og principper for offentlige myndigheders afgørelsesvirksomhed, herunder
10
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0011.png
reglerne for partshøring, begrundelse, klagevejledning, god forvaltningsskik mv., og det vurderes derfor
at være hensigtsmæssigt, at en aftale om overførsel af myndighedskompetencer udfærdiges skriftligt.
Ændringsforslagets formål er, at de lokale beredskaber for at forebygge, begrænse eller stoppe ulovlig,
farlig eller uforsvarlig brug af en bygning eller transportabel konstruktion i brandsikkerhedsmæssig
henseende i deres virke skal kunne træffe en retligt og øjeblikkeligt bindende afgørelse efter byggeloven,
ved at nedlægge forbud eller påbud rettet mod ejeren/brugeren af den ulovlige situation.
Den overførte afgørelseskompetence kan omfatte tilfælde, hvor et brandsikkerhedsmæssigt forhold af
beredskabet i deres virke som brandmyndighed vurderes til at udgøre en konkret og væsentlig risiko for
fare og/eller personskade ved fortsat brug af en given bygning, et festival,- salgs- eller campingområde
eller en transportabel konstruktion omfattet af byggeloven og bygningsreglementet. I disse særlige
situationer, hvor det er nødvendigt med øjeblikkelig indgriben, vil beredskabet på stedet kunne udstede
enten påbud eller forbud om øjeblikkeligt ophør af en konkret ulovlig brug efter byggeloven.
Ændringsforslaget har ydermere til hensigt at skabe mulighed for, at de lokale beredskaber af
kommunalbestyrelsen kan få tildelt kompetence til i deres virke at kunne godkende en brug eller en
fortsat brug af en bygning, en transportabel konstruktion eller et festival,- salgs- eller campingområde
omfattet af byggeloven, hvis beredskabet vurderer, at brugen er forsvarlig i brandsikkerhedsmæssig
forstand. Kommunalbestyrelsen skal formelt med denne foreslåede hjemmel kunne tildele det lokale
beredskab kompetence til efter en konkret vurdering at godkende en midlertidig brug og/eller fortsat
brug af eksempelvis et transportabelt telt, konstruktion eller et festival,- salgs- eller campingområde
omfattet af byggeloven i en afgrænset periode. Denne godkendelse kan alene gives, såfremt de konkrete
omstændigheder medfører, at der ikke er blevet/kan blive foretaget en egentlig byggesagsbehandling af
kommunalbestyrelsen, inden konstruktionen eller området skal bruges, ligesom denne godkendelse
efter byggeloven til den midlertidige fortsatte brug alene kan gives, såfremt beredskabet konkret
vurderer, at helt særlige omstændigheder påkræver det, samt såfremt brugen efter byggeloven i den i
godkendelsen definerede midlertidige periode vil være forsvarlig i brandsikkerhedsmæssig henseende.
Kompetencen til at kunne godkende en midlertidig brug vil også betyde, at beredskabet får mulighed for
efter en konkret vurdering og som led i deres virke at give en betinget godkendelse frem for at nedlægge
totalt forbud mod afholdelsen af et givent arrangement. Denne mulighed skal ikke ses som alternativ til
den traditionelle byggesagsbehandling, som fortsat foretages af kommunalbestyrelsen som
bygningsmyndighed efter byggeloven. I tilfælde, hvor beredskabet har givet en godkendelse, som den i
eksemplet oven over anførte, og hvor brugen af den pågældende plads eller konstruktion skal fortsætte
over en periode, hvori der med rimelighed kan forventes, at der reelt vil kunne gennemføres en egentlig
byggesagsbehandling, vil der forsat skulle søges om byggetilladelse hos kommunalbestyrelsen efter
byggelovens gældende regler. Her vil beredskabet ikke kunne påtage sig en rolle som
afgørelsesmyndighed i brandsikkerhedsmæssig henseende, eftersom situationen ikke kræver
øjeblikkelig handling.
Ændringsforslaget skal samtidig muliggøre, at kommunalbestyrelsen kan tildele det lokale beredskab
kompetence til i konkrete tilfælde at dispensere fra en eksisterende byggetilladelse, for så vidt angår de
brandsikkerhedsmæssige forhold i en bygning eller transportabel konstruktion, såfremt beredskabet
vurderer, at en dispensation efter byggeloven vil være brandsikkerhedsmæssigt forsvarlig.
Dette kan eksempelvis være aktuelt i en situation, hvor et brandalarmanlæg på et hospital afgiver en
fejlalarm til beredskabet, og hvor beredskabet ved ankomst til hospitalet konstaterer, at anlægget ikke
fungerer og ikke umiddelbart kan reetableres. I sådan en situation kan beredskabet i dag være tvunget
til helt at forbyde den videre brug af hospitalet, såfremt kommunalbestyrelsen ikke inden for et kort
tidsrum kan udstede en dispensation fra den eksisterende byggetilladelse vedrørende de
brandsikkerhedsmæssige forhold. Med den foreslåede nye hjemmel vil beredskabet herefter kunne
tildeles kompetence til eksempelvis at godkende den fortsatte brug af hospitalet under betingelse af, at
11
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0012.png
det på anden måde sikres, f.eks. ved indsættelse af en brandvagt, at den fortsatte brug af bygningen er
brandsikkerhedsmæssig forsvarlig efter byggeloven.
Et andet eksempel på, at beredskabet efter at have fået tildelt den foreslåede kompetence vil kunne
udstede en dispensation til fortsat brug af en bygning, er situationen, hvor beredskabet kort forinden
opstart af en tilladt festival, på stedet bliver opmærksom på, at den til arrangementet udstedte
byggetilladelse ikke er overholdt. Her vil beredskabet fremadrettet have hjemmel til på stedet at
dispensere fra de brandsikkerhedsmæssige krav i byggetilladelsen, hvis de ulovlige forhold efter
beredskabets konkrete vurdering fortsat anses for at være brandsikkerhedsmæssigt forsvarlige, eller
såfremt et brandsikkerhedsmæssigt forsvarligt niveau vil kunne opnås på anden vis.
En anden situation, hvor beredskabet med den foreslåede ændring vil kunne udstede dispensation til
fortsat brug af en bygning, er situationen med en sammenbrændt skorsten, og hvor den fortsatte brug af
bygningen vil udgøre en konkret brandfare. I et sådan tilfælde vil beredskabet med den foreslåede
hjemmel efter en konkret og brandmæssig faglig vurdering kunne beslutte at give dispensation til
fortsat brug af bygningen under betingelse af, at den sammenbrændte skorsten ikke må anvendes.
Den foreslåede ændring har til hensigt at afhjælpe en række praktiske udfordringer, som kommunerne
og de lokale beredskaber oplever, når beredskaberne i deres daglige virke bliver konfronteret med
brandsikkerhedsmæssigt ulovlige situationer, hvor der er behov for øjeblikkeligt at kunne træffe
afgørelser om forhold, der er reguleret af byggeloven. I praksis vil ændringen betyde, at der ikke skal
ventes på en afgørelse fra kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed, men at beredskaberne på
stedet vil kunne træffe afgørelser, for så vidt angår de brandsikkerhedsmæssige forhold efter
byggeloven. Det betyder, at der kan træffes afgørelser i konkrete situationer, selv om kommunens
byggesagsafdeling ikke kan kontaktes. Samtidig vil dette forslag til ændring sikre, at den praksis, der
har været opbygget i kommunerne med at tildele beredskaberne denne type af opgaver, vil kunne
videreføres samtidig med, at der fortsat er fokus på brandsikkerheden i den enkelte bygning.
Muligheden for kommunalbestyrelsen til at overføre kompetence i det foreslåede stk. 6, er alene rettet
mod nærmere angivet afgørelseskompetence, der vedrører de akutte brandsikkerhedsmæssige og
indsatstaktiske forhold efter byggeloven. Den foreslåede ændring gør derimod ikke, at
kommunalbestyrelsen kan henlægge afgørelseskompetence i den traditionelle byggesagsbehandling til
beredskaberne. Denne del af byggesagen henhører fortsat under kommunalbestyrelsens kompetence.
Beredskabet kan derfor ikke træffe afgørelser i den generelle byggesagsbehandling, heller ikke selvom
dele af byggesagsbehandlingen vedrører brandsikkerhedsmæssige eller indsatstaktiske forhold.
Byggesagsbehandlingen henhører fortsat alene under kommunalbestyrelsens kompetence som
bygningsmyndighed og kan ikke med dette forslag til lovændring uddelegeres.
Reglerne for kommunernes styre fremgår som udgangspunkt af lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts
2017 (kommunestyrelsesloven). Her fremgår det, at aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil
medføre en indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter
kommunestyrelsesloven, kræver godkendelse fra Ankestyrelsen, medmindre andet særligt er hjemlet i
lovgivningen. En sådan aftale kan ophæves, såfremt deltagerne er enige herom samt efter en deltagers
anmodning, når Ankestyrelsen finder rimelig grund dertil. Vilkårene for aftalens ophævelse skal
godkendes af Ankestyrelsen og skal fastsættes af denne i tilfælde af uenighed mellem deltagerne.
Hvad en aftale om henlæggelse af myndighedskompetence, som efter dette lovforslag, skal indeholde,
fremgår dog ikke af kommunestyrelsesloven.
Da henlæggelsen af myndighedskompetencen fra kommunalbestyrelsen til beredskaber sker som led i et
samarbejde mellem kommunerne efter kommunestyrelseslovens § 60, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af
12
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0013.png
28. marts 2017, foreslår Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at henlæggelsen af
myndighedskompetence skal fremgå af en skriftlig aftale, der udarbejdes af de deltagende parter.
Beredskabet vil ved kommunalbestyrelsens overførsel af kompetence overtage kommunalbestyrelsens
beføjelser samt forpligtelser som myndighed på området. Beredskabet vil skulle leve op til de
almindeligt gældende forvaltningsretlige regler og principper for offentlige myndigheders
afgørelsesvirksomhed, herunder reglerne for skriftlig afgørelse, partshøring, begrundelse,
klagevejledning, god forvaltningsskik mv., hvorfor en aftale om overførsel af myndighedskompetencer
skal udfærdiges skriftligt.
Formålet med, at kommunalbestyrelsen og beredskabet nedskriver henlæggelsen af
myndighedskompetencen i en bindende aftale, er bl.a., at man i tilfælde af tvivlsspørgsmål kan søge at
finde en løsning ud fra en fortolkning af den indgåede aftale. Der kan eksempelvis opstå tvivl om, hvad
myndighedskompetencen omfatter i konkrete tilfælde, hvem der kan holdes ansvarlig ved udstedelse af
en forkert afgørelse, foranstaltninger ved aftalens eventuelle ophør mv.
Derudover vil en skriftlig aftale om henlæggelse af denne afgrænsede myndighedskompetence tjene et
retssikkerhedsmæssigt hensyn i tilfælde, hvor modtageren af en konkret afgørelse måtte være i tvivl om,
hvorvidt beredskabet overskrider den myndighedskompetence, der med dette lovforslag gives hjemmel
til at henlægge.
Der fastsættes ikke med lovforslaget nogen formkrav for aftalen andet end, at aftalen skal være skriftlig.
Som minimum bør kontrakten dog indeholde datomærkning, en angivelse af aftaleparterne og en
ansvarsfordeling aftaleparterne imellem samt en klar angivelse af, hvilke af de med lovforslaget angivne
myndighedskompetencer der med aftalen henlægges.
Aftaler om § 60-samarbejde mellem kommuner kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i
lovgivningen, godkendelse fra Ankestyrelsen. De fælleskommunale redningsberedskaber udarbejder
derfor i dag enten vedtægter eller aftaler om samarbejde (samordningsaftaler) som grundlag for denne
godkendelse.
Den skriftlige overførsel af kompetencer efter den foreslåede § 16 C, stk. 7, skal fremadrettet fremgå af
disse vedtægter eller samordningsaftaler, så overførslen af kompetencer fremgår af beredskabernes
vedtægter, og så redningsberedskabernes opgavebeskrivelse er samlet ét sted. Herved godkendes
overførslen af kompetencer samtidig af den kommunale tilsynsmyndighed.
Til nr. 3
Forslag til ændring af
§ 28, stk. 5,
betyder, at beløbssatsen for loftet for det mindre, faste gebyr
(udgør
1.038 kr. i år 2018), som kommunalbestyrelsen efter § 28, stk. 1, kan opkræve for dens
byggesagsbehandling, indskrives som en direkte del af byggelovens gebyrbestemmelse.
Til nr. 4
Med den foreslåede tilføjelse af
§ 28, stk. 6,
indskrives den årlige pristalsregulering af loftet for det
mindre, faste gebyr, jf. § 28, stk. 5, som kommunalbestyrelsen i medfør af § 28, stk. 1, kan opkræve for
deres behandling af byggesager, direkte i byggeloven.
Transport,- bygnings-, og boligministeren offentliggør årligt det regulerede beløb i bekendtgørelse om
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer på byggeområdet.
13
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0014.png
Ved dette forslag til ændring ændres der ikke noget indholdsmæssigt i kommunalbestyrelsens mulighed
for at opkræve gebyr for dens behandling af ansøgninger efter denne lov.
Det foreslåede
stk. 7
er en lovteknisk konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af stk. 5, da
ministerens
bemyndigelse af lovtekniske årsager skal placeres til sidst i bestemmelsen.
Til nr. 5
Med henvisningen i den foreslåede § 31, stk. 4, til de i stk. 1., 1. pkt., nævnte forordninger, menes der
byggevareforordningen og forordningen om kravene til akkreditering og markedsovervågning i
forbindelse med markedsføring af produkter. Byggevareforordningen fastsætter regler om
markedsføring og salg af byggevarer. Det betyder, at forordningen fastsætter, hvordan byggevarens
egenskaber skal dokumenteres og deklareres, så byggevaren kan handles på tværs af landene i EU.
Forordningen om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter fastsætter horisontale EU-regler om markedsføring af produkter og om medlemsstaternes
markedskontrol. Forordningen stiller i den forbindelse krav om, at medlemsstaterne skal fastsætte
bestemmelser om sanktioner mod erhvervsdrivende for overtrædelse af forordningen. Med hensyn til
markedskontrol og sanktioner henviser byggevareforordningen til forordningen om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter
Markedskontrolbekendtgørelsen bestemmer, at byggevarer skal opfylde byggevareforordningens krav
til markedsføring og salg af byggevarer. Markedskontrolbekendtgørelsen henviser til overtrædelse af
bestemmelser i markedskontrolbekendtgørelsen, og der er dermed ikke etableret en direkte hjemmel til
at kunne straffe for overtrædelse af byggevareforordningen. Det betyder, at sagsbehandling og
sanktionering af markedskontrolsager ikke direkte kan behandles på baggrund af
byggevareforordningen, hvilket har vist sig ikke at være en hensigtsmæssig proces og fremgangsmåde,
når der er tale om en forordning. I stedet er man, som reglerne er i dag, nødt til ved straf at henvise til
markedskontrolbekendtgørelsen, som henviser til bestemmelser i byggevareforordningen.
Forslaget til ændring af er lovteknisk karakter og vil ikke betyde en ændring af strafbestemmelserne i
praksis.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Til § 3
Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed. Det foreslås, at loven ikke gælder for Grønland
eller Færøerne.
14
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0015.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§2
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.
september 2016, foretages følgende ændringer:
§ 5. Transport- og bygningsministeren
udfærdiger et bygningsreglement med regler
om de i §§ 6-13 omhandlede forhold samt om
forhold, som loven i øvrigt indeholder hjemmel
til.
1. I § 5 indsættes som stk. 2 og stk. 3:
»Stk. 2. Der kan i bygningsreglementet henvises til
tekniske specifikationer.
Stk. 3. De tekniske specifikationer, jf. stk. 2,
indføres ikke i Lovtidende. «
§ 16 C. Kommunalbestyrelsen er
bygningsmyndighed.
---
Stk. 6. Transport- og bygningsministeren kan
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens
kompetence som bygningsmyndighed.
2. I § 16 C indsættes som nyt stk. 6 og stk. 7:
»Stk.
6.
Kommunalbestyrelsen
kan
ved
brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af
en bygning omfattet af § 2 udgør en konkret risiko
for personskade, henlægge visse beføjelser og
pligter
som
bygningsmyndighed
til
beredskabskommissionen eller til den fælles
beredskabskommission.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens henlæggelse af
beføjelser og pligter efter stk. 6, skal fastsættes i en
skriftlig aftale eller vedtægt, der udarbejdes af de
deltagende parter.«
Stk. 6. bliver herefter stk. 8.
§ 28. Opkræver en kommunalbestyrelse gebyrer
for behandlingen af ansøgninger i henhold til
denne lov, kan kommunalbestyrelsen opgøre
gebyrerne efter tidsforbrug eller opkræve et
mindre, fast gebyr.
---
Stk. 5. Transport- og bygningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om opkrævning af
gebyrer, herunder fastsætte størrelsen af det
4. § 28, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Det mindre, faste gebyr, jf. stk. 1, udgør i
2018 maksimalt 1.038 kr.«
5. I § 28 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Det mindre, faste gebyr, jf. stk. 5,
reguleres en gang årligt pr. 1. januar med den
sats for det generelle pris- og lønindeks, der er
fastsat af Finansministeriet. Transport, -
bygnings-, og boligministeren offentliggør årligt
15
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Udkast til lovforslag om ændring af byggeloven (lovudkast), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1834285_0016.png
mindre, faste gebyr efter stk. 1,
kommunalbestyrelsens
behandling
ansøgninger i henhold til loven.
for
af
det regulerede beløb i Bekendtgørelse om Trafik-,
Bygge-
og
Boligstyrelsens
gebyrer
byggeområdet.
Stk. 7. Transport,- bygnings-, og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af
gebyr for kommunalbestyrelsens behandling af
ansøgninger i henhold til denne lov.«
§ 31. Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte regler om betingelser for markedsføring
og salg af byggevarer og herunder fastsætte regler
med henblik på opfyldelse af De Europæiske
Fællesskabers forordninger og direktiver om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love
og administrative bestemmelser om byggevarer
og om bygningers energiforhold og lignende
bygningsrelaterede forhold.
---
6. I § 31, indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte bestemmelser om straf ved bøde for
overtrædelse af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte
forordninger.«
16