Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 83
Offentligt
1833077_0001.png
Serviceeftersyn af
byggeskadeforsikringsordningen
22. november 2017
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Indhold
A. Baggrund
A1. Byggeskadeforsikringsordningen
A2. Tidligere evalueringer og undersøgelser af ordningen
A3. Serviceeftersyn 2017
A4. Metode
A5. Inddragelse af arbejdsgruppen
B. Sammenfatning
C. Status på byggeskadeforsikringsordningen
C1. Udbredelse
C2. Effekt
C3. Anvendelsesområde
C4. Kendskab
C5. Vidensdeling og erfaringsudveksling
D. Udviklingsskader
E. Muligheder for forenkling og billiggørelse
E1. Præmiens sammensætning og størrelse
E2. BSF-systemet
E3. Frivillighed
E4. Afskaffelse af 5-års eftersynet
E5. Ombygningssager
E6. Begrænse forsikringskravet til bestemte entrepriseformer
E7. Begrænse forsikringskravet til byggerier over en vis værdi
E8. Forsikringens løbetid
E9. Andre forbedringsmuligheder
E9.1 Forsinkede eftersyn
E9.2 Ændring af forsikringstidspunktet
F. Øvrige forhold
F1. Kopieftersyn
F2. Moms på eftersyn i byggeskadeforsikringsordningen
F3. Konkurs
F4. Kombination af byggeskadeforsikring og ejerskifteforsikring
3
3
3
4
4
4
5
6
6
7
7
7
8
8
11
11
12
13
14
14
15
15
16
16
16
17
18
18
19
20
21
Bilag 1
–
Arbejdsgruppe for serviceeftersyn af byggeskadeforsikringsordningens
sammensætning
22
Bilag 2
–
Forsikringsselskaberne, der har bidraget til serviceeftersynet af
byggeskadeforsikringsordningen
23
2
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1833077_0003.png
A. Baggrund
A1. Byggeskadeforsikringsordningen
Byggeskadeforsikringsordningen blev vedtaget af et enstemmigt Folketing og trådte i kraft 1. april 2008.
Byggeskadeforsikringsordningen er en obligatorisk forsikringsordning, der gælder for opførelse af privat
boligbyggeri og væsentlige ombygninger, hvor der etableres nye beboelsesenheder. Ordningen blev
indført efter, at der i en årrække var konstateret mange fejl og mangler i privat nybyggeri, navnlig en
række sager om skimmelsvamp i nybygget boligbyggeri. Formålet med ordningen er at styrke
forbrugernes retsstilling i forbindelse med udbedring af alvorlige byggeskader og at reducere antallet af
fejl og mangler i privat nybygget boligbyggeri.
Byggeskadeforsikringsordningen er inspireret af Byggeskadefondens forsikringsordning for støttet
byggeri
1
, der blev etableret i 1986, og som har medført et markant fald i fejl og mangler i byggeri
omfattet af Byggeskadefonden.
2
Baseret på erfaringerne fra Byggeskadefonden var det ved indførelse af byggeskadeforsikringsordningen
forventningen, at antallet af fejl og mangler ville blive reduceret, og at tegningsprocenten ville ligge på
omkring 85 pct.
3
Det blev under lovforslagets behandling i Folketinget forudsat, at en
byggeskadeforsikring i gennemsnit ikke måtte koste mere end 1,5 pct. af anskaffelsessummen for det
givne byggeri.
A2. Tidligere evalueringer og undersøgelser af ordningen
Ordningen blev første gang evalueret i 2010 af Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen). Evalueringen viste, at byggeri med byggeskadeforsikring har færre byggeskader end
byggeri uden en forsikring. Evalueringen viste dog også, at tegningsprocenten var væsentligt lavere end
forudsat ved lovens vedtagelse.
4
Klima-, energi- og bygningsministeren nedsatte derfor i 2011 en arbejdsgruppe bestående af
interessenter fra byggebranchen, herunder Dansk Byggeri, SMVdanmark (tidligere Håndværksrådet) og
Dansk Industri, der skulle undersøge, hvordan tegningsprocenten kunne øges. Arbejdsgruppen
anbefalede bl.a. følgende:
5
Informationsindsats til forbrugere og professionelle,
løbende overvågning af præmieniveauet,
etablering af en offentliggørelsesordning
6
, der skal give forbrugerne oplysning om virksomheder,
der har udført byggeri, hvor der efterfølgende er konstateret en væsentlig byggeskade, og
1
Der er to byggeskadefonde: Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse og Byggeskadefonden for støttet byggeri.
Jf. Byggeskadefonden for støttet byggeris hjemmeside:
http://www.bsf.dk/om-fonden/fonden-i-korte-træk/historie/
Jf. betænkning til og udvalgsspørgsmål til L 177/2006-2007.
2
3
I 2009 var tegningsprocenten ca. 28 % og i 2010 ca. 47 %, jf. Energistyrelsen:
”Byggeskadeforsikringsordningen –
Anbefalinger til at
øge kendskabet til ordningen
– og sikre højere tegningsprocent”.
4
5
Energistyrelsen:
”Byggeskadeforsikringsordningen –
Anbefalinger til at øge kendskabet til ordningen
–
og sikre højere
tegningsprocent”.
6
Servicen ”Tjek Virksomheden” findes på
Boligejer.dk.
3
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
at det i tilstandsrapporter for byggeri omfattet af krav om byggeskadeforsikring skal oplyses,
hvorvidt der er tegnet byggeskadeforsikring.
Anbefalingerne ovenfor er gennemført, dog med undtagelse af anbefalingen om, at der skal fremgå
oplysninger om byggeskadeforsikring i tilstandsrapporter.
7
Præmieniveauet og præmiens sammensætning og størrelse er behandlet i afsnit E1 nedenfor.
A3. Serviceeftersyn 2017
I oktober 2016 meddelte den daværende transport- og bygningsminister, at der ville blive igangsat et
serviceeftersyn af byggeskadeforsikringsordningen med det formål at undersøge, om ordningen lever op
til de intentioner, der var med ordningen, da den blev vedtaget. Behovet for serviceeftersynet udsprang
af en række sager om skader på byggeri efter anvendelse af MgO-plader, fordi der opstod usikkerhed om
ordningens dækning af disse skader.
Ministeren blev i december 2016 kaldt i samråd af Folketingets Transport- og Bygningsudvalg om MgO-
sagerne og byggeskadeforsikringsordningen.
Ministeren oplyste på samrådet, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) ville udarbejde en rapport
om serviceeftersyn af byggeskadeforsikringsordningen inden udgangen af 2017.
Udviklingsskader behandles nedenfor i afsnit D.
A4. Metode
TBSTs rapport om serviceeftersyn af byggeskadeforsikringsordningen er udarbejdet på grundlag af:
Undersøgelse og analyse af følgende foretaget af Rambøll på vegne af TBST:
o
o
o
o
Byggeskadeforsikringsordningens udbredelse og virkning
Danskernes kendskab til byggeskadeforsikringsordningen
Muligheder for forenkling og billiggørelse af ordningen
Muligheden for at dække udviklingsskader under byggeskadeforsikringsordningen
Fire møder med arbejdsgruppen for byggeskadeforsikring
8
To møder med de forsikringsselskaber, der tegner byggeskadeforsikring samt efterfølgende
faglig sparring
En workshop om udviklingsskader med deltagere fra arbejdsgruppen og forsikringsselskaberne
afholdt af Rambøll på vegne af TBST.
A5. Inddragelse af arbejdsgruppen
TBST har inddraget arbejdsgruppen for byggeskadeforsikringsordningen. Arbejdsgruppen er sammensat
af en række repræsentanter fra byggebranchen.
9
Arbejdsgruppen har ved fire møder i TBST bidraget med
faglig sparring og input samt forbedringsforslag af denne rapport.
7
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (i dag Erhvervsministeriet) var ressortmyndighed for huseftersynsordningen og
tilstandsrapporter. Af hensyn til, at tilstandsrapporterne kun indeholder information af byggeteknisk karakter, blev anbefalingen ikke
imødekommet.
8
Se arbejdsgruppens sammensætning i bilag 1.
4
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
På baggrund af disse møder har TBST udarbejdet denne rapport om serviceeftersyn af
byggeskadeforsikringsordningen.
B. Sammenfatning
Serviceeftersynet har belyst en række elementer i byggeskadeforsikringsordningen, der giver anledning
til forenkling, billiggørelse og forbedring af ordningen, jf. nedenfor.
Serviceeftersynet har således identificeret en række initiativer, der kan forenkle, billiggøre og forbedre
ordningen:
TBST vil afdække mulighederne for et nyt IT-system til afløsning af det eksisterende BSF-system,
jf. afsnit E2.
TBST vil revidere vejledningen om byggeskadeforsikring i lyset af arbejdsgruppens
tilbagemeldinger, jf. afsnit E6, F1 og F4.
TBST planlægger at afholde årlige møder med henholdsvis byggeriets parter og de
forsikringsselskaber, der udbyder byggeskadeforsikring, med henblik på at udveksle erfaringer
om fejl og mangler i byggeriet, jf. afsnit C4.
TBST vil offentliggøre de årsrapporter, der modtages fra Byggeskadeforsikringssekretariatet, og
dele relevant erfaringsopsamling fra sekretariatet, jf. afsnit C4.
Det bemærkes, at der på en række områder ikke har været tilstrækkeligt datagrundlag fra BSF-systemet
til at træffe beslutning om yderligere forbedringer, effektiviseringer og billiggørelse af ordningen.
Der vil derfor være forbedringspotentialer i byggeskadeforsikringsordningen, der skal revurderes, når der
foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag på baggrund af et nyt IT- system. Dette gælder emner som
forsikringens løbetid, afskaffelse af 5-års eftersynet samt spørgsmålet om at undtage ombygningssager
fra kravet om byggeskadeforsikring.
Endelig bemærkes, at et centralt spørgsmål ved eftersynet har været, hvorvidt byggeskadeforsikringen
bør udvides til også at omfatte såkaldte udviklingsskader.
10
En udvidelse af byggeskadeforsikringen
således, at også udviklingsskader omfattes, vil give forbrugeren en bredere beskyttelse end hidtil. En
sådan udvidet beskyttelse vil imidlertid ikke stå mål med den deraf følgende merudgift, hvilket ligeledes
skal ses i lyset af det relativt lave antal sager om udviklingsskader, der har været.
TBST vurderer derfor, at udviklingsskader ikke bør omfattes af byggeskadeforsikringen, da dette må
forventes at ville medføre en uforholdsmæssig fordyrelse af ordningen og dermed øgede udgifter for den
enkelte forbruger uden tilsvarende tilstrækkelig forbedret risikoafdækning.
9
Se arbejdsgruppens sammensætning i bilag 1.
En udviklingsskade er betegnelsen for en skade, der
»skyldes skadevoldende egenskaber ved et produkt eller en konstruktion, som
det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor produktet blev benyttet, eller konstruktionen blev
udført, ikke var muligt at opdage«.
Læs mere herom i afsnit D.
10
5
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1833077_0006.png
C. Status på byggeskadeforsikringsordningen
C1. Udbredelse
Byggeskadeforsikringsordningens udbredelse kan konstateres ved at se på tegningsprocenten.
11
Rambølls undersøgelser viser, at tegningsprocenten i 2016 var 93 pct. Det vil sige, at der i 93 pct. af det
nyopførte boligbyggeri eller ved væsentlige ombygninger, hvor der etableres nye beboelsesenheder, blev
tegnet en byggeskadeforsikring.
12
Tegningsprocenten for 2016 overstiger dermed målsætningen ved ordningens indførelse, der lå på 85
pct.
Det bemærkes, at der er situationer, hvor der ikke kan tegnes en byggeskadeforsikring, fx hvor den
professionelle bygherre er gået konkurs, eller det af andre grunde er umuligt at tegne en forsikring.
Desuden er selvbyggere ikke forpligtet til at tegne byggeskadeforsikring, og der kan derfor ikke forventes
en tegningsprocent på 100 pct.
Figur 1: Udvikling i tegningsprocent, privat boligbyggeri samt byggeskadeforsikringer over år.
13
Antallet af byggeskadeforsikringer har været stødt stigende de seneste år. Der blev tegnet ca. 2.000
byggeskadeforsikringer i 2010, mens der i 2016 blev tegnet knap 14.000 byggeskadeforsikringer.
14
TBST
estimerer, at der vil blive tegnet 12.000 byggeskadeforsikringer i 2017. Indtil 1. november 2017 var der
tegnet 11.806 byggeskadeforsikringer.
Det skal endvidere bemærkes, at antallet af tegnede byggeskadeforsikringer afhænger af, hvor meget
der bygges.
11
Dvs. forholdet mellem antallet af tegnede forsikringer (baseret på antal fakturerede forsikringer hos forsikringsselskaberne) og
antallet af fuldført privat boligbyggeri (baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik).
12
Jf. Rambøll: ”Serviceeftersyn byggeskadeforsikringsordningen” (juni 2017).
13
Fuldført byggeri er baseret på Danmarks Statistiks BYGV338, som dækker nybyggeri, renoveringer og ombygninger. Antal
byggeskadeforsikringer er baseret på TBSTs opgørelse over fakturerede forsikringer de pågældende år.
14
En del af stigningen skal dog forklares med, at antallet af byggeskadeforsikringer oprindeligt er blevet opgjort efter antallet af
tegnede byggeskadeforsikringer, men efterfølgende er blevet opgjort efter antallet af enheder, der er tegnet byggeskadeforsikring for.
6
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
C2. Effekt
Ordningens effekt er blevet undersøgt af Rambøll ved kortlægning af udviklingen i væsentlige fejl og
mangler, der er konstateret ved de 1- og 5-årseftersyn, der foretages af forsikringsselskaberne som et
led i ordningen. Denne kortlægning er blevet sammenholdt med den generelle udvikling i byggebranchen
som helhed. Rambølls undersøgelser viser, at der er sket et markant fald i antallet af registrerede fejl og
mangler ved 1- og 5-årseftersyn fra 2011 til 2016.
15
Rambølls undersøgelser er baseret på data fra årsrapporter for 2011-2016 fra sekretariatet for
byggeskadeforsikringsordningen, der varetages af Teknologisk Institut.
Årsrapporterne indeholder data om det gennemsnitlige antal registrerede fejl og mangler pr. eftersyn for
perioden 2011-2016. I 2011 blev der ved 1-årseftersynet registreret 4,6 fejl og mangler pr. eftersyn og
1,9 pr. eftersyn i 2016. Det første 5-årseftersyn blev gennemført i 2013. Der blev i gennemsnit
registreret 5,0 fejl og mangler pr. eftersyn i 2013 og 2,5 i 2016.
Data fra Byggeriets Evaluerings Center viser, at antallet af alvorlige og kritiske mangler i dansk byggeri
generelt har været nogenlunde konstant siden 2012.
16
Det må på den baggrund antages, at byggeskadeforsikringsordningen har haft en selvstændig positiv
effekt for antallet af fejl og mangler i det private boligbyggeri.
C3. Anvendelsesområde
Udlejningsejendomme blev undtaget fra byggeskadeforsikringsordningen den 1. juli 2016.
TBST har tidligere vurderet, at undtagelsen af udlejningsejendomme fra forsikringskravet ville medføre
besparelser på 60 mio. kr. om året for de bygherrer, der opfører udlejningsejendomme.
17
Det er endnu for tidligt at evaluere, om der har været den forventede besparelse, idet langt de fleste
byggerier af udlejningsejendomme, der er undtaget fra forsikringskravet, efter ændringen trådte i kraft,
endnu ikke er færdigmeldt.
TBST forventer i 2020 at kunne evaluere, om der har været den forventede besparelse ved at undtage
udlejningsejendomme fra ordningen.
C4. Kendskab
Rambøll har foretaget en analyse af danskernes kendskab til byggeskadeforsikringsordningen, herunder
forbrugernes tilfredshed med ordningen.
Rambølls analyse viser, at mere end 50 pct. af befolkningen har dårligt kendskab til ordningen. Rambølls
analyse viser dog samtidig, at der er stor tilfredshed med ordningen blandt de forbrugere, der kender
den. Der er både tilfredshed med eftersynene og forsikringens dækningsomfang.
18
Da tegningsprocenten er på 93 pct., må det antages, at der er tilstrækkeligt kendskab til ordningen til, at
forsikringerne bliver tegnet og endda i et større omfang end oprindeligt forventet.
15
Jf. Rambøll: ”Serviceeftersyn byggeskadeforsikringsordningen” (juni 2017).
Jf. Rambøll: ”Serviceeftersyn byggeskadeforsikringsordningen” (juni 2017).
Jf. bemærkningerne til lov om ændring af byggeloven nr. 386 af 27/04/2016
Rambøll: ”Serviceeftersyn byggeskadeforsikringsordningen” (juni 2017).
16
17
18
7
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
C5. Vidensdeling og erfaringsudveksling
Under drøftelserne med arbejdsgruppen og forsikringsselskaberne om kendskabet til
byggeskadeforsikringsordningen blev det påpeget, at et større fokus på at indsamle, formidle og drøfte
data og erfaringer fra byggeskadeforsikringsordningen med byggeriets aktører vil være af stor værdi for
alle aktører, herunder også forbrugerne. Det blev bemærket, at en af de største fordele ved oprettelsen
af Byggeskadefonden netop har været den erfaringsopsamling i forhold til typiske fejl og mangler i
byggeri, som man har opnået og delt med branchen.
TBST vurderer, at en styrkelse af dataindsamlingen og større vidensdeling og erfaringsopsamling med
byggeriets aktører, herunder særligt i forhold til typiske fejl og mangler, vil være en gevinst for det
private boligbyggeri. Denne vidensdeling og erfaringsudveksling kan med fordel også ske i samarbejde
med Byggeskadefonden.
TBST vil derfor tage initiativ til, at der årligt afholdes et møde med byggeriets parter og
forsikringsselskaberne med henblik på at samle op på de erfaringer omkring fejl og mangler i privat
boligbyggeri, og byggeskadeforsikringen generelt.
Samtidig vil årsrapporterne fra Byggeskadeforsikringssekretariatet fremover systematisk blive
offentliggjort, jf. afsnit E2.
Endeligt vil det løbende blive undersøgt, om der er andre muligheder for relevant videns- og
erfaringsudveksling, herunder i forhold til Byggeskadefonden.
D. Udviklingsskader
I 2015 viste det sig, at der i en række byggerier var opsat magnesiumholdige MgO-vindspærreplader, der
suger fugt, og dermed er uegnede som vindspærre i det danske klima.
19
I de voldgiftssager om MgO-plader, der er opstået på den baggrund, er der rejst spørgsmål om, hvorvidt
skader som følge af anvendelse af MgO-plader er en udviklingsskade.
En udviklingsskade er betegnelsen for en skade, der
»skyldes skadevoldende egenskaber ved et produkt
eller en konstruktion, som det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor
produktet blev benyttet, eller konstruktionen blev udført, ikke var muligt at opdage«.
20
MgO-plade sagerne har rejst spørgsmålet om, hvorvidt forbrugeren er tilstrækkeligt beskyttet af
byggeskadeforsikringsordningen, fordi udviklingsskader ikke er dækket af byggeskadeforsikringen, jf.
afsnit A3. I det almene boligbyggeri dækkes udviklingsskader derimod af Byggeskadefonden
21
, og den
tilsvarende fond vedrørende byfornyelse. Ved disse obligatoriske forsikringsordninger indbetales der fast
procentdel af byggesummen til fonden, medmindre der er tale om meget små byggerier.
Der er derfor som en del af serviceeftersynet undersøgt mulige modeller for en fremtidig dækning af
udviklingsskader inden for byggeskadeforsikringsordningen.
19
Byggeskadefonden anslår de samlede udbedringsudgifter til ca. 1 mia. kr., fsva. det almene boliger, hvoraf Byggeskadefonden skal
dækker cirka halvdelen, jf. Byggeskadefondens Årsberetning 2015.
20
Jf. bekendtgørelse nr. 1292 af 24. oktober 2007 om byggeskadeforsikring § 9, stk. 1, nr. 5.
Byggeskadefonden omfatter alle boligbyggerier, som efter 30. juni 1986 har fået tilsagn om offentlig støtte. De nærmere regler står i
lov om almene boliger kapitel 11. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til formål at forestå og afholde udgifterne til
eftersyn af byggeriet. Fonden bidrager til erfaringer om byggeprocessen og byggeriet med henblik på at begrænse byggeskader og
medvirke til at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet, jf. http://byggeskadefonden.dk/om-fonden/fonden-i-korte-træk/formål-og-
lovgrundlag/
21
8
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Udviklingsskader
Udviklingsskader forekommer forholdsvis sjældent. Der har i dansk byggeri tidligere været fem tilfælde af
udviklingsskader, fx i forhold til fibercementplader og dampspærrer.
Det er vanskeligt for forsikringsselskaberne at fastsætte risikoen for udviklingsskader, og det vil have
betydning for præmiens størrelse af lade udviklingsskader omfatte af en forsikring. Dette er en af de
centrale årsager til, at udviklingsskader ikke er dækket af byggeskadeforsikringsordningen, jf.
bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 9, stk. 1, litra 5.
MgO-sagerne
MgO-plader er blevet anvendt i danske byggerier som vindspærre ved opbygning af lette facader. Det har
vist sig, at det fugtige danske vejr gør, at pladerne suger fugt, jf. ovenfor. Det betyder, at pladerne kan
gå i opløsning og være årsag til skimmelsvamp under facadebeklædninger. Der findes ikke nogen præcise
oplysninger om, i hvilket omfang pladerne er anvendt i danske byggerier, men det er estimeret af
Byggeskadefonden, at MgO-pladerne er anvendt i knap 20.000 almene boliger og i et tilsvarende antal
private boliger, skoler, sygehuse mv.
I juni 2017 blev den første voldgiftskendelse om spørgsmålet afsagt.
Voldgiftsrettens kendelse af 21. juni 2017
Sagen omhandlede en byggesag omfattet af Byggeskadefonden, der angik renovering af bl.a. facader på
10 boligblokke med 300 lejligheder. Facaderenoveringen blev udført i 2010 og omfattede levering og
montering af en let facadebeklædning med vindspærreplader. Der blev anvendt MgO-plader hertil.
Voldgiftsretten konstaterede, at MgO-pladerne var uegnede til at blive anvendt i dansk klima som
udendørs vindspærreplader, samt at pladerne var nye på anvendelsestidspunktet, og at det ved nærmere
undersøgelser kunne konstateres, at de var uegnede til formålet.
Fordi skaden kunne være forudset på opførelsestidspunktet i 2010, fandt Voldgiftsretten ikke, at der var
tale om en udviklingsskade.
I den konkrete sag blev totalrådgiveren fundet ansvarlig for byggeskaden, fordi han ikke oplyste
bygherren om, at MgO-pladerne var et nyt materiale. Dette var rådgiveren forpligtet til efter
kvalitetssikringsreglerne for det almene byggeri, der fandt anvendelse i den pågældende byggesag.
Workshop om udviklingsskader
I maj 2017 - inden kendelsen blev afsagt - afholdt Rambøll på vegne af TBST en workshop med deltagere
fra arbejdsgruppen, forsikringsselskaberne samt Byggeskadefonden, der skulle afdække problematikken
og komme med forslag til håndtering af udviklingsskader.
I forbindelse med workshoppen om udviklingsskader blev der foreslået tre forskellige modeller for
fremtidig håndtering af udviklingsskader:
Model 1: Udviklingsskader dækkes af byggeskadeforsikringen
Model 2: Udviklingsskader forsikres gennem en særlig fond
Model 3: Udviklingsskader skal fortsat være undtaget
Model 1: Udviklingsskader dækkes af byggeskadeforsikringen
I denne model vil forbrugeren få dækket udgifter til udbedring af udviklingsskader af forsikringsselskabet.
Det vil give forbrugeren en bedre beskyttelse.
Modellen betyder dog, at forsikringsselskaberne skal påtage sig en større risiko, hvilket vil have
betydning for prisen for forsikringen, som må forventes at stige. Prisstigningen vil afhænge af, om
forsikringsselskaberne kan genforsikre den risiko, som udviklingsskader udgør, på samme måde som
andre risici.
9
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Hvis byggeskadeforsikringen udvides til også at omfatte udviklingsskader, og det ikke er muligt for
forsikringsselskaberne at genforsikre risikoen, kan det betyde, at færre forsikringsselskaber vil udbyde
byggeskadeforsikringen. Hvis antallet af udbydere falder, kan dette betyde mindre konkurrence og højere
præmier.
Arbejdsgruppen har oplyst, at byggeskadeforsikringsordningen i forvejen opleves som en dyr ordning, jf.
afsnit E3.
TBST vurderer på denne baggrund, at model 1 ikke vil være hensigtsmæssig at indføre.
Model 2: Udviklingsskader forsikres gennem en særlig fond
Modellen er tænkt med inspiration fra Stormskadeordningen, således at udviklingsskader dækkes via en
særlig oprettet fond eller pulje til formålet. Den vil give en bedre forbrugerbeskyttelse, idet
udviklingsskader dækkes af forsikringen.
Den største udfordring ved modellen er, hvordan fonden skal finansieres. Det kan ligesom ved model 1
betyde, at forbrugeren skal betale en højere pris for forsikringen. I Stormskadeordningen betaler alle
forbrugere, der har tegnet en forsikring mod brand på fast ejendom eller for løsøre, en afgift
22
for at
være dækket af en forsikring ved ekstraordinære vejrforhold. Det samme gør sig gældende ved
Byggeskadefonden, hvor 1 pct. af den seneste godkendte anskaffelsessum inden byggeriets i
igangsættelse går til Byggeskadefonden.
23
TBST vurderer, at en model, hvor alle forbrugere, der f.eks. har tegnet en forsikring vedrørende skader
på fast ejendom, skal betale til fonden, ikke er hensigtsmæssig, da det ikke er alle forbrugere, der får
udført byggeri omfattet af ordningen. I givet fald vil alle skulle betale et bidrag, uanset om de har en
risiko at forsikre. Endvidere vil det indebære store administrative udgifter at etablere og drive en fond.
Hvis modellen alene finansieres af dem, der tegner byggeskadeforsikring, må det forventes at indebære
en væsentlig og uforholdsmæssig fordyrelse af forsikringen. TBST vurderer på denne baggrund, at model
2 ikke er hensigtsmæssig, jf. ovenfor om model 1.
Model 3: Udviklingsskader skal fortsat være undtaget
Fortsat undtagelse af udviklingsskader betyder en bevaring af byggeskadeforsikringsordningen i dens
nuværende form. Det vil fortsat være husejeren, der bærer risikoen, hvis der opstår en udviklingsskade,
og forbrugerbeskyttelsen er dermed uændret.
Omfattes udviklingsskader af forsikringsdækningen, vurderes det, at risikodækningen vil blive bredere,
men at det samtidig vil betyde en fordyrelse af ordningen, der i forvejen udgør en betydelig omkostning
for forbrugeren.
Det er endeligt vanskeligt at forudsige, om udviklingsskader vil udgøre en større eller mindre udfordring i
fremtidens byggeri. Det er samlet set forbundet med stor usikkerhed at skønne, hvilken fordyrelse en
udvidet dækning ville medføre.
TBST vurderer dog, at omkostningerne ved at lade udviklingsskader omfatte af
byggeskadeforsikringsordningen næppe vil stå mål med forbrugernes behov for beskyttelse mod sådanne
skader, der indtil nu kun er forekommet forholdsvis sjældent. En ændring vil således ikke medføre en reel
forbedring af ordningen.
22
Bekendtgørelse af lov om stormflod og stormfald, § 24, stk. 1-3.
http://byggeskadefonden.dk/om-fonden/fonden-i-korte-tr%c3%a6k/hvem-er-omfattet/
23
10
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
E. Muligheder for forenkling og billiggørelse
Rambøll har undersøgt en række muligheder for forenkling og billiggørelse af
byggeskadeforsikringsordningen efter forslag fra arbejdsgruppen og TBST.
E1. Præmiens sammensætning og størrelse
Det blev ved ordningens indførelse forudsat, at det gennemsnitlige præmieniveau ikke skulle overstige
1,5 pct. af bygningens anskaffelsessum.
Forsikring & Pension gennemførte på Energistyrelsens (nu TBSTs) vegne ultimo 2012 en undersøgelse af
det gennemsnitlige præmieniveau. Undersøgelsen viste, at det gennemsnitlige præmieniveau lå på 1,3
pct. af anskaffelsessummen.
Energistyrelsen undersøgte i samarbejde med Dansk Byggeri og SMVdanmark i 2013 spredningen i
præmieniveauet på forskellige entrepriseformer og størrelser af byggeri
24
. Undersøgelsen viste, at ca.
halvdelen virksomhederne indhenter tilbud med en præmie på mellem 1 og 2 pct. af anskaffelsessummen
(20 pct. af alle tilbuddene var på under 1 pct.), og ca. en fjerdedel havde en præmie på over 2 pct. af
anskaffelsessummen.
25
Der er et relativt begrænset antal forsikringsselskaber, der udbyder byggeskadeforsikring.
26
Dette forhold
gør efter det oplyste, at forsikringsselskaberne ikke kan offentliggøre det gennemsnitlige præmieniveau
uden risiko for, at dette kan virke markedsregulerende.
Forsikringsselskaberne har dog over for TBST i forbindelse med serviceeftersynet oplyst, at prisen for en
byggeskadeforsikring i gennemsnit ikke overstiger 1,5 pct., og at prisen er faldet de senere år. Dette
skyldes dog især, at prisen har været presset ned af et forsikringsselskab, der gik konkurs ultimo 2016.
Prisen på en byggeskadeforsikring i de tilfælde, hvor forsikringspræmien udgør 1,5 % af
anskaffelsessummen, vil som illustration på et enfamiliehus til 3 mio. kr., udgøre 45.000 kr.
Det begrænsede antal forsikringsselskaber, der udbyder byggeskadeforsikringen, har desuden betydning
for konkurrencen på markedet og dermed prisen.
TBST har drøftet præmiens sammensætning og størrelse med forsikringsselskaberne med henblik på at
undersøge, om der er mulighed for lavere præmier. Tilbagemeldingerne til TBST fra branchen er, at
byggeskadeforsikringen opleves som en relativt dyr forsikring.
27
Forsikringsselskaberne har oplyst, at
præmien er sammensat af tre ting:
1) Udgiften til eftersyn
Energistyrelsens undersøgelse skulle også afdække, om små virksomheder bliver afkrævet en højere præmie end store virksomheder
og dermed udelukkes af forsikringsordningen, fordi de derved bliver mindre konkurrencedygtige. Det kunne dog ikke konkluderes med
sikkerhed, om de små virksomheder betaler en højere forsikringspræmie end store virksomheder, idet undersøgelsen var behæftet med
statistisk usikkerhed.
25
24
Energistyrelsen: ”Den
obligatoriske byggeskadeforsikring
–
Spredning af forsikringspræmien og begrundelser for valg af
entrepriseform uden forsikring”
(2014).
I september 2017 havde følgende forsikringsselskaber oplyst, at de udbyder byggeskadeforsikring: TopDanmark, FRIDA, Caplloyd,
Marsh & McLennan Agency, First Marine A/S, Nem Forsikring og Danske Forsikring.
26
Dette blev oplyst på det første møde i arbejdsgruppen og kan også udledes af Energistyrelsens undersøgelse
”Den obligatoriske
byggeskadeforsikring”
(2014), hvor det angives som årsag til det begrænsede antal tegnede forsikringer, at 41 % af husejerne ønskede
at spare udgiften til byggeskadeforsikringen.
27
11
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
2) Risikoafdækning, herunder konkurssikring og fortjeneste
3) Administrationsomkostninger
På den baggrund er forsikringsselskaberne blevet bedt om nærmere at forholde sig til muligheden for at
billiggøre forsikringspræmien ved at skrue på disse tre elementer.
Forsikringsselskaberne har oplyst, at det særligt er udgiften til at foretage eftersyn, der er
omkostningstungt for forsikringsselskaberne, og at muligheden for at foretage eftersyn ved stikprøve er
afgørende for at holde prisen på forsikringerne nede, jf. afsnit F1 om kopieftersyn.
Om muligheden for at opnå en besparelse på forsikringspræmien ved at nedsætte forsikringsperioden til
fx 5 eller 8 år, har forsikringsselskaberne oplyst, at der efter deres vurdering ikke er noget
besparingspotentiale, idet der ikke vil være tale om nogen væsentlig besparelse.
Forsikringsselskaberne har over for TBST oplyst, at det derimod er på administrationen, at der er
potentiale for en billiggørelse af ordningen, fordi der i dag bruges for megen tid og ressourcer på
administration, særligt pga. det IT-system (BSF-systemet), der anvendes til indberetning af
eftersynsrapporter. Dette behandles særskilt i afsnit E2 straks nedenfor.
Samlet set må TBST herefter lægge til grund, at en forkortelse af byggeskadeforsikringens løbetid ikke vil
billiggøre ordningen nævneværdigt. Derimod vil administrationsomkostningerne kunne nedbringes ved et
mere smidigt BSF-system, hvilket kan billiggøre byggeskadeforsikringen til fordel for forbrugeren, jf.
nedenfor.
E2. BSF-systemet
TBST er i forbindelse med serviceeftersynet fra flere sider blevet gjort opmærksom på, at der er mange
væsentlige udfordringer med BSF-systemet.
BSF-systemet er det IT-system, der er udarbejdet til brug for administrationen af
byggeskadeforsikringsordningen, og systemet understøtter dermed ordningen.
BSF-systemet anvendes af forsikringsselskaberne til indberetninger og forsikringsselskabernes
sagsbehandling. Det giver forsikringsselskaberne mulighed for se, hvornår der skal udføres eftersyn.
Byggeskadeforsikringssekretariatet, som hører under Teknologisk Institut, administrerer BSF-systemet på
vegne af TBST og anvender systemet til at føre tilsyn med forsikringsselskabernes administration af
ordningen samt til at udtrække data til brug for statistik om byggeskadeforsikringsordningen.
BSF-systemet blev udarbejdet i 2009, og der er ikke siden foretaget en samlet opdatering og
modernisering af systemet. Der er alene foretaget enkelte mindre ændringer af systemet. Det har vist
sig, at der er meget begrænsede muligheder for at modernisere systemet.
Om udfordringerne med systemet har
forsikringsselskaberne
oplyst over for TBST, at BSF-systemet er
opbygget på en sådan måde, at det nødvendiggør uforholdsmæssig meget administrationstid fra deres
side.
28
Dette ekstra tidsforbrug har i sidste ende betydning for præmiens størrelse.
Forsikringsselskaberne har derfor også peget på en modernisering af BSF-systemet som et forhold, der
vil kunne billiggøre ordningen, jf. afsnit E1 ovenfor.
28
Forsikringsselskaberne har som konkrete udfordringer ved BSF-systemet bl.a. peget på, 1) at systemet har begrænsede
søgemuligheder, 2) at det ikke er muligt at lave udtræk på oplysninger, der fremgår af 1-årsrapporten til brug for udarbejdelsen af 5-
årsrapporten, 3) at det ikke er muligt at udarbejde eftersynsrapporterne på stedet via tablet, 4) at det er vanskeligt at vedlægge
billeddokumentation i rapporterne, 5) at der ikke kan laves brugertilpasning i standardvalgmulighederne (bygningsdelskortet), så der
skal oprettes nye felter, hver gang systemet tilgås i forbindelse med udarbejdelse af en ny rapport, hvilket er tidskrævende, og 6) at
systemet ikke tillader, at man opretter en byggesag i systemet, medmindre den konkrete byggesag er oprettet i Bygnings- og
Boligregistret (BBR), hvilket medvirker til flere sagsgange end nødvendigt hos forsikringsselskaberne og forsinker eftersynene. Se afsnit
E8.2 i forhold til nr. 6.
12
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Rambøll
har oplyst, at de i forbindelse med deres analyser til brug for deres rapport om serviceeftersynet
har haft store udfordringer med at trække relevante data ud fra BSF-systemet, og at datakvaliteten har
været ringe. De har været nødsaget til at tage forbehold herom i deres rapport.
29
Teknologisk Institut,
der, som nævnt, varetager byggeskadeforsikringssekretariatet, har over for TBST
demonstreret en række af de tekniske udfordringer, som de har med systemet. De har samtidig
bekræftet forsikringsselskabernes udsagn om, at systemet på flere måder forsinker
forsikringsselskabernes sagsbehandling, og bekræftet Rambølls udsagn om de begrænsede muligheder
for at trække data ud af systemet til statistik om byggeskadeforsikringsordningen.
På den baggrund vurderer TBST, at BSF-systemet ikke i tilstrækkelig grad imødekommer de behov, der
er for en smidig og hensigtsmæssig administration, herunder udøvelse af tilsyn. Det skal derfor
afdækkes, hvordan et nyt IT system kan erstatte det gamle med henblik på at forbedre og effektivisere
administrationen af ordningen.
I forbindelse med et eventuelt nyt system vil branchen samt erfaringer fra Byggeskadefonden skulle
inddrages.
E3. Frivillighed
TBST og arbejdsgruppen har drøftet, om byggeskadeforsikringsordningen kan gøres frivillig som led i en
billiggørelse for forbrugerne. SMVdanmark har konkret stillet forslag om, at den professionelle bygherre
fortsat har pligt til at indhente et tilbud på tegning af en byggeskadeforsikring til husejeren, men at
husejeren selv afgør, om husejeren ønsker at tegne og betale forsikringen. Husejeren kan også indhente
tilbud fra andre forsikringsselskaber sammen med tilbud på andre ejendoms- og hustandsforsikringer,
hvilket kan give husejeren mulighed for at reducere forsikringspræmierne.
Der er i den forbindelse henvist til, at 41 % af de adspurgte entreprenører i Energistyrelsens
præmieundersøgelse fra 2014 oplyste, at bygherren ønskede at spare udgiften til
byggeskadeforsikringen.
30
Det anføres i øvrigt, at det bør være op til forbrugeren selv at vurdere, hvorvidt de har brug for en
forsikring, at omkostningerne ved opførelse af en bolig ved en frivillig ordning vil blive mindre.
Alternativt er det anført, at den lovpligtige forsikringsperiode reduceres fra eksempelvis 10 til 5 år. Dette
er behandlet særskilt i afsnit E8 om forsikringens løbetid.
Det blev ved ordningens indførelse i 2008 vurderet, at administrationen af ordningen forudsætter en vis
volumen, som ikke kan forventes, hvis ordningen er frivillig.
Hvis ordningen gøres frivillig, vil det antageligt føre til et væsentligt fald i antal tegnede forsikringer, som
igen vil føre til endnu færre udbydere af byggeskadeforsikring samt risiko for mindre konkurrence og
stigende priser på forsikringerne, jf. afsnit E1.
Der er samtidig det væsentlige beskyttelseshensyn over for forbrugerne, at de kan have svært ved at
vurdere behovet for og fordelene ved en byggeskadeforsikring, hvis ordningen gøres frivillig. Dette skal
sammenholdes med, at kendskabsanalysen i Rambølls rapport viser, at mere end 50 % af de adspurgte
angiver, at de har dårligt kendskab til byggeskadeforsikringsordningen, jf. afsnit C4.
31
29
Rambøll: ”Serviceeftersyn byggeskadeforsikringsordningen” (juni 2017).
Jf. Energistyrelsens undersøgelse ”Den
obligatoriske byggeskadeforsikring
–
Spredning af forsikringspræmien og begrundelser for
valg af entrepriseform uden forsikring”
(2014). Spørgsmål i undersøgelsen lød således: ”Hvor
ofte har din virksomhed givet sådanne
tilbud, så der ikke skulle tegnes byggeskadeforsikring?”.
Den hyppigste årsag var, at bygherren ønsker fagentreprise eller selvbyg. I
forlængelse af forklaringen hertil nævnes, at økonomien spiller en rolle i mange tilfælde.
30
31
Rambøll: ”Serviceeftersyn byggeskadeforsikringsordningen” (2017). Se endvidere afsnit C4 i denne rapport.
13
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
TBST vurderer samlet set, at ordningen bør forblive obligatorisk, så forbrugeren fortsat har let adgang til
at få udbedret fejl og mangler, og dermed kan tage sin bolig i brug. Hertil kommer, at ordningen generelt
har værdi, da den har en præventiv effekt i forhold til antallet af fejl og mangler i byggeriet samt
begrænser antallet af sager ved domstolene. Der vurderes således ikke at være tilstrækkeligt
forbedringspotentiale ved en ændring.
E4. Afskaffelse af 5-års eftersynet
Arbejdsgruppen og forsikringsselskaberne har sammen med TBST drøftet, om man kan billiggøre
ordningen ved at reducere de to lovpligtige eftersyn til et enkelt eftersyn, idet eftersynene udgør en
væsentlig del af prisen for en byggeskadeforsikring.
Byggeskadeforsikringsordningen er udarbejdet med inspiration fra byggeskadefondene, der også er
ordninger baseret på, at der udføres to eftersyn henholdsvis 1 og 5 år efter byggeriets aflevering.
Formålet med at udføre eftersyn henholdsvis 1 og 5 år efter byggeriets aflevering er at afdække
bygningens tilstand med henblik på at sikre, at skader kan opdages og udbedres hurtigst muligt.
Eftersynene skal også sikre, at der reklameres rettidigt over for entreprenøren over fejl i byggeriet, der
først opdages efter afleveringen, så entreprenøren er forpligtet til at afhjælpe disse og selv kan
reklamere over for dennes eventuelle underentreprenører.
32
Byggeskadeforsikringssekretariatet undersøgte i marts 2015, om der bliver registreret nye fejl og
mangler ved 5-års eftersynet i forhold til det eftersyn, der gennemføres efter 1 år. Konklusionen fra
sekretariatet var, at 69 pct. af de fejl og mangler, der blev konstateret ved 5-års eftersynet, ikke var
konstateret ved 1-års eftersynet.
33
TBST vurderer på denne baggrund, at en afskaffelse af 5-års eftersynet vil forringe forbrugerens
mulighed for at opdage og få dækket skjulte fejl og mangler, og at det derfor har en væsentlig betydning
for forbrugerbeskyttelsen, at 5-årseftersynet bevares som en del af ordningen.
Byggeskadeforsikringsordningen er dog en relativt ny ordning, hvor erfaringerne fra 5-årseftersynet
endnu er begrænsede. TBST vil derfor løbende undersøge, om der fortsat opdages nye fejl og mangler
ved 5-års eftersynet med henblik på at vurdere, om der kan være et forbedringspotentiale.
E5. Ombygningssager
Arbejdsgruppen og forsikringsselskaberne har sammen med TBST drøftet, om ordningen kan billiggøres
og forenkles ved enten helt at undtage ombygningssager fra byggeskadeforsikringsordningen eller ved
delvist at undtage ombygningssager, og indføre en bagatelgrænse for ombygningssager med en
entreprisesum på en betydelig størrelse. Indførelse af en bagatelgrænse vil betyde, at der i byggesager,
hvor anskaffelsessummen ligger under en given bagatelgrænse, ikke vil blive stillet krav om
byggeskadeforsikring.
I den eksisterende ordning er der krav om byggeskadeforsikring, når der etableres nye boligenheder ved
ombygning. Det er dog en forudsætning, at ombygningen efter bygningsmyndighedens vurdering er
væsentlig. I mindre ombygningsager, fx en ændring af et erhvervslejemål til en bolig, hvor der alene skal
De fleste aftaler om opførelse af byggeri indgås på AB 92-vilkår eller AB Forbruger-vilkår. Efter AB 92 § 36 ophører mangelansvaret
for entreprenøren 5 år efter afleveringen og efter AB 92 § 37 og § 38 skal der udføres både 1 og 5-årseftersyn. Begrænsningen af
mangelansvaret til 5 år gælder dog ikke ved aftaler med forbrugere. Forbrugere skal dog reklamere inden rimelig tid efter manglerne er
eller burde være opdaget. AB 92 § 36 vil dog være gældende, mellem en totalentreprenør og dennes underentreprenør, hvis de har
aftalt AB 92. AB Forbruger indeholder ikke en begrænsning af ansvaret til 5 år efter afleveringen og heller ikke regler om, at der skal
udføres 5-årseftersyn.
33
32
Dette betyder dermed også, at 31 % af de fejl om mangler der var registreret ved 1-års eftersynet registreres igen ved 5-års
eftersynet.
14
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
etableres køkken og bad, kan det være unødvendigt fordyrende for forbrugeren, at der skal tegnes en
byggeskadeforsikring, idet risikoen for, at der opstår en skade, vurderes at være forholdsvis begrænset.
En ombygning af en skole til ungdomsboliger eller etablering af nye boliger i en tagetage er derimod
eksempler på mere omfattende ombygningssager, hvor krav om byggeskadeforsikring er meget relevant.
Der blev drøftet med forsikringsselskaberne og arbejdsgruppen, hvorvidt den samfundsøkonomiske
besparelse ved at undtage ombygningssager, fx ombygningssager under en vis værdi, bør vægte højere
end forbrugerbeskyttelsen ved fortsat at lade alle ombygningssager omfatte af ordningen.
TBST vurderer på den baggrund, at det ikke vil være hensigtsmæssigt helt at undtage ombygningssager
fra ordningen, da byggeskader særligt ved større ombygninger, som fx opførelse af taglejligheder på en
etageejendom, kan have betydelige økonomiske konsekvenser for forbrugere.
TBST vurderer samtidig, at der mangler et tilstrækkeligt sikkert data- og dokumentationsgrundlag til at
vurdere, om der er behov for en ændring af ordningen i forhold til ombygningssager under en given
bagatelgrænse.
TBST vil ved afdækningen af mulighederne for et nyt IT-system forsøge at muliggøre, at der via systemet
kan indhentes data om bl.a. antallet af ombygningssager og den gennemsnitlige anskaffelsespris ved
ombygningssager med henblik på at vurdere, om det
–
med henblik på en forbedring af ordningen - vil
være relevant at lade ombygningssager under en given bagatelgrænse undtage fra forsikringskravet, jf.
afsnit E2. Dette vil forudsætte en ændring af byggeloven.
E6. Begrænse forsikringskravet til bestemte entrepriseformer
TBST og arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at forenkle ordningen ved at begrænse
forsikringskravet til bestemte entrepriseformer.
SMVdanmark har i den forbindelse peget på en begrænsning af forsikringspligten til typehuse og
totalentrepriser, da der kun i disse tilfælde er tale om nøglefærdige byggerier, jf. forarbejderne til
byggelovens kapitel 4A’s.
Danske Arkitektvirksomheder har herudover påpeget, at der ikke er overensstemmelse mellem TBSTs
vejledning om byggeskadeforsikring og lovens ordlyd og forarbejder i forhold til, hvem forsikringspligten
påhviler ved byggeri, der udføres i fag-, stor- og hovedentreprise.
I den forbindelse, er det foreslået, at der laves en lovændring, således at fagentrepriser- og
hovedentrepriser enten undtages fra forsikringsdækning, eller forbrugerne ved fag- og hovedentrepriser
forpligtes til selv at tegne forsikringen.
TBST har taget disse bemærkninger til sig og vurderer, at de i første omgang giver anledning til at
revidere og præcisere vejledningen om byggeskadeforsikring, herunder afsnit 3.1 i vejledningen, der
angår, hvem der omfattes af forsikringspligten.
34
Det vil i forbindelse med denne revision blive vurderet, om der er behov for yderligere tiltag i relation til
vejledningen, som kan forbedre ordningens administration.
E7. Begrænse forsikringskravet til byggerier over en vis værdi
TBST og arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at begrænse forsikringskravet til byggerier over en
vis værdi med henblik på at billiggøre ordningen.
34
TBST:
Vejledning om byggeskadeforsikring
(2016)
15
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
I denne forbindelse har SMVdanmark stillet forslag om at begrænse forsikringskravet til byggerier over
en vis værdi. Forslaget er begrundet med, at husejeren ved større byggerier oftest bistås af en
professionel rådgiver (arkitekt eller ingeniør), der kan hjælpe husejeren med tegning af en
byggeskadeforsikring samt vejledning i øvrigt.
Når en forbruger skal etablere byggeri, der er omfattet af byggeskadeforsikringsordningen, vil det ofte
være en betydelig udgift, ligesom det vurderes, at forbrugeren oftest ikke vil have erfaring med byggeri i
størrelsesorden som fx et enfamiliehus.
TBST vurderer på denne baggrund, at behovet for at beskytte forbrugeren er til stede, uanset byggeriets
værdi, og at det er mest hensigtsmæssigt at bibeholde den brede beskyttelse af forbrugeren.
Derfor er der ikke grundlag for at indføre en bagatelgrænse for byggerier omfattet af ordningen med
henblik på at billiggøre ordningen.
E8. Forsikringens løbetid
Der er i arbejdsgruppen blevet drøftet, om man kan billiggøre og forenkle ordningen ved at reducere
forsikringens løbetid fra de nuværende 10 år til en kortere periode med mulighed for forlængelse.
Forslaget er begrundet med, at de væsentligste fejl og mangler ofte viser sig kort tid efter, at huset er
bygget, og at omkostningerne ved en løbetid på 10 år ikke står mål med udgifterne til forsikringen.
Forsikringsselskaberne har over for TBST oplyst, at længden på forsikringen ikke i sig selv har
nævneværdig betydning for prisen. Det har derimod antallet af eftersyn, der skal foretages inden for
løbetiden, og udfordringerne med det IT-system, der bruges til administrationen af ordningen, jf. afsnit
E1.
På baggrund af det, forsikringsselskaberne har oplyst, vurderer TBST samlet set, at der ikke for
nuværende er grundlag for at forkorte forsikringens løbetid, da det vil forringe forbrugerbeskyttelsen, og
da forsikringsselskaberne har oplyst, at en forkortelse af løbetiden ikke isoleret set vil have en
nævneværdig betydning for prisen på en byggeskadeforsikring. Forslaget ville således ikke medføre en
nævneværdig billiggørelse af ordningen.
Det bemærkes dog, at der endnu ikke er tilstrækkelig data til at undersøge, på hvilket tidspunkt i
forsikringens løbetid, at der opstår flest skader, da ordningen endnu er relativt ny. TBST vil derfor
løbende undersøge nærmere, hvornår de fleste skader typisk opstår, når datagrundlaget er tilstrækkeligt
til at konkludere nærmere.
E9. Andre forbedringsmuligheder
Serviceeftersynet har givet anledning til at se på forskellige andre forslag til forbedringsmuligheder, som
omtales nedenfor.
E9.1 Forsinkede eftersyn
Forsikringsselskaberne er forpligtet til at foretage to eftersyn i forsikringens løbetid.
35
Formålet med
eftersynene er at afdække bygningens tilstand med henblik på, at skader kan opdages og udbedres
hurtigst muligt. Forsikringsselskabernes rapporter for eftersynene skal være tilgængelige for modtageren
inden for nærmere angivne frister.
36
35
Der skal afholdes et eftersyn tidligst 5 måneder efter forsikringen er trådt i kraft (1-årseftersynet) og et eftersyn tidligst 4 år efter
forsikringen er trådt i kraft (5-årseftersynet), jf. § 19, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1292 af 24/10/2007 om byggeskadeforsikring.
Forsikringen træder i kraft ved entreprenørens aflevering af byggeriet eller ved første indflytning, hvis der ikke sker aflevering, jf.
Byggeloven § 25B, stk. 3.
36
Jf. bekendtgørelse 1292 af 24/10/2007 om byggeskadeforsikring § 27, stk. 2, hvorefter den elektroniske rapport efter 1-års
eftersynet skal være kommet frem til bygherren, den sikrede, den udførende og TBST senest 10 måneder efter, at forsikringen er trådt
16
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Byggeskadeforsikringssekretariatet har oplyst, at ca. 10 pct. af de adresser, der er overført fra BBR til
BSFS i 2017, allerede har været forsinket ved overførslen til BSFS. Denne andel har været faldende de
seneste år. Sekretariatet oplyser videre, at for 2012-2017 er det i gennemsnit 59 % af 1-års
eftersynsrapporterne, der er fremsendt for sent. I 2017 er tallet 50 %.
Forsikringsselskaberne har oplyst, at eftersynene bl.a. bliver forsinkede af, at selskaberne først kan
oprette en rapport i BSF-systemet, når de kan trække oplysninger om adresse og andre ejendomsdata
fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR).
37
Forsinkelsen har betydning for forsikringsselskabernes planlægning af eftersynene, og dermed i sidste
ende også for prisen for en byggeskadeforsikring, fordi forsikringsselskaberne ikke har mulighed for at
planlægge eftersynene effektivt, jf. afsnit E1. De forsinkede eftersyn indebærer samtidig en risiko for, at
fejl og mangler ikke påtales rettidigt, hvilket også kan have økonomisk betydning for
forsikringsselskaberne.
Forsikringsselskaberne har foreslået, at der indføres en IT-løsning, der gør det muligt at indberette
eftersyn, selvom kommunerne ikke har opdateret BBR med oplysning om, at der er tegnet
byggeskadeforsikring.
TBST har i forbindelse med serviceeftersynet drøftet muligheden for en midlertidig IT-løsning til at
imødekomme problemet med forsikringsselskaberne. Den midlertidige løsning indebærer dog også nogle
ulemper. Forsikringsselskaberne har derfor tilkendegivet, at de er indstillet på at afvente, at det hurtigst
muligt afdækkes, hvorledes et nyt IT-system kan etableres, hvor der tages hånd om
forsikringsselskabernes udfordring i forhold til samspillet mellem BBR og BSF-systemet, jf. afsnit E2.
Det er TBSTs samlede vurdering er, at et nyt IT-system både vil kunne billiggøre og forenkle ordningen,
da forsikringsselskaberne dermed bedre vil kunne planlægge deres eftersyn, hvorved der er større
sandsynlighed for, at de ikke bliver forsinkede.
E9.2 Ændring af forsikringstidspunktet
TBST og arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at ændre tidspunktet for indgåelse af kontrakt om
forsikringen, idet SMVdanmark har foreslået, at byggeskadeforsikringen først skal tegnes og betales,
efter byggeriet er opført.
I dag er ordningen således, at den professionelle bygherre ved ansøgning om byggetilladelse har pligt til
at indsende dokumentation for, at der er afgivet tilbud om byggeskadeforsikring, og ved færdigmeldingen
har den professionelle bygherre pligt til at indsende dokumentation for, at forsikringen er tegnet og
præmien betalt.
SMVdanmark har tilkendegivet, at den professionelle bygherre på samme måde som i dag skal være
forpligtet til at indhente et tilbud på byggeskadeforsikring. Husejeren skal dog ikke være forpligtet til at
benytte dette tilbud, men skal under husets opførelse have mulighed for selv at indhente tilbud fra andre
forsikringsselskaber, fx sammen med tilbud på andre ejendoms- og husstandsforsikringer, så husejeren
samlet set får mulighed for at aftale billigere præmier.
I forlængelse heraf anføres, at den nuværende ordning er medvirkende til, at de mindre
entreprenørvirksomheder betaler en højere pris for forsikringen end større virksomheder, hvilket i sidste
ende påvirker den pris, som forbrugeren betaler, hvis den entrerer med en mindre virksomhed. Det
påpeges også, at forsikringsselskabernes risikovurdering er nemmere, når huset er opført, hvilket
SMVdanmark formoder vil føre til lavere præmier.
i kraft. Den elektroniske rapport efter 5-års eftersynet skal være gjort tilgængelig for modtagerne senest 4 år og 10 måneder efter, at
forsikringen er trådt i kraft.
37
Når kommunen afslutter en byggesag ved færdigmelding eller ibrugtagningstilladelse registreres forsikringsselskabets navn i
Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter der automatisk oprettes en sag i BSF-systemet. Når sagen er oprettet i BSF-systemet, kan
forsikringsselskaberne tilrettelægge de eftersyn, som de er forpligtiget til at foretage. Når eftersynet er foretaget, indberetter den
byggesagkyndige, der foretager eftersynet, rapporten i BSF-systemet.
17
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Der henvises endvidere til, at en ændring af forsikringstidspunktet vil øge konkurrencen mellem
forsikringsselskaberne, og at det kan give lavere forsikringspræmier.
Det er bemærket, at husejeren vil betale præmien direkte til forsikringsselskabet i stedet for, at den
professionelle bygherre er mellemled. Derved opnås den fordel, at præmien kun skal betales et år ad
gangen, hvilket også kan minimere tabet, hvis forsikringsselskabet går konkurs.
Det er et almindeligt konkurrencevilkår, at større virksomheder kan opnå lavere forsikringspræmier i
kraft af stordriftsfordele og bedre kreditværdighed. Energistyrelsen har i 2013 undersøgt spredningen i
forsikringspræmien, men det kunne ikke konkluderes med sikkerhed, om de små virksomheder betaler
en højere forsikringspræmie end store virksomheder, idet undersøgelsen var behæftet med statistisk
usikkerhed.
Forsikringsselskaberne har oplyst, at de prisfastsætter præmien for de enkelte virksomheder ud fra den
erfaring, som forsikringsselskabet har med den pågældende virksomheds evne til at bygge uden fejl og
konkret i forhold til det projektmateriale, som virksomhederne fremlægger for forsikringsselskabet.
Forsikringsselskaberne har endvidere oplyst, at det er væsentligt, at forsikringen tegnes, inden byggeriet
er opført, da forsikringsselskaberne herved har mulighed for at vurdere projektmaterialet og komme med
anbefalinger til forbedringer af projektet, der kan reducere risikoen for fejl. Hvis forsikringen først tegnes,
efter byggeriet er opført, vil det ifølge forsikringsselskaberne betyde en forhøjelse af præmieniveauet.
TBST vurderer på den baggrund, at forsikringsselskabernes mulighed for at komme med anbefalinger til
projektet og dermed medvirke til at reducere risikoen for fejl i projektet er en vigtig faktor i forhold til at
nedbringe antallet af fejl og mangler i byggeriet.
En ændring af forsikringstidspunktet vil derfor ikke medføre en billiggørelse eller forbedring af ordningen.
F. Øvrige forhold
Nedenfor er angivet en række emner, der ligeledes er undersøgt i forbindelse med serviceeftersynet med
henblik på billiggørelse, forbedring og effektivisering.
F1. Kopieftersyn
Der kan i medfør af bekendtgørelsen om byggeskadeforsikring foretages eftersyn stikprøvevis, dog under
forudsætning af, at eftersynet er repræsentativt for bebyggelsen eller for flere ens bebyggelser.
38
Ved
eftersyn ved stikprøve vil stikprøveeftersynet være repræsentativt for de øvrige tilsvarende boligenheder.
Eftersynet
for de boligenheder, der ikke får foretaget eftersyn, kaldes i daglig tale for ”kopieftersyn”. Et
kopieftersyn er et eftersyn, hvor der ikke er foretaget fysisk eftersyn på den enkelte ejendom, men der
er foretaget eftersyn på en tilsvarende ejendom.
Byggeskadefonden udfører også i et vist omfang eftersyn ved stikprøve. Fonden har over for TBST oplyst,
at antallet af foretagne stikprøver ikke generelt kan angives som en fast procentdel, da antallet af
stikprøver øges i takt med, at der konstateres fejl og mangler, herunder især hvis der ved en stikprøve
konstateres fejl og mangler, der kan medføre omfattende skader.
39
38
Jf. bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 23, stk. 6.
39
Det er eftersynsfirmaet, der beslutter, hvor mange stikprøver, der skal foretages, dog skal eftersynene vise et repræsentativt og
dækkende billede af omfanget af eventuelle svigt og skader.
18
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
TBST har med arbejdsgruppen og forsikringsselskaberne drøftet det omfang af kopieftersyn, der udføres i
dag. Data fra BSF-systemet viser, at 60-70 pct. af eftersynene foretages som kopieftersyn.
Forsikringsselskaberne har oplyst, at det er en vigtig forudsætning for ordningen, at der er adgang til at
foretage kopieftersyn, idet byggeskadeforsikringen vil blive fordyret, hvis der skal foretages fysiske
eftersyn i alle bebyggelser og enheder, hvor der er tegnet byggeskadeforsikring.
Forsikringsselskaberne har endvidere oplyst, at omkostningerne til et fysisk eftersyn typisk svarer til en
dagsløn. En byggeskadeforsikring er således væsentligt dyrere pr. boligenhed for et enkelt hus end for et
etagebyggeri med mange enheder, hvor der er større mulighed for kopieftersyn.
Arbejdsgruppen har bemærket, at det kan være problematisk, at en forbruger betaler for et eftersyn,
som forbrugeren reelt ikke får udført, og at det burde afspejle sig i prisen for de boligenheder, der ikke
får foretaget et fysisk eftersyn.
Der har siden ordningens indførelse været en enkelt sag ved Ankenævnet for forsikring, hvor en
forbruger klagede over, at der ikke var blevet foretaget et individuelt eftersyn af dennes ejendom. Klager
fik medhold, da forsikringsselskabet ikke havde godtgjort, at stikprøveeftersynet var repræsentativt for
klagerens ejendom, hvorfor selskabet ikke havde bevist, at selskabet havde foretaget 5-årseftersyn i
overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Selskabet skulle derfor betale for de omkostninger,
klager havde haft i forbindelse med eget indhentet eftersyn.
40
TBST har drøftet kriterierne for kopieftersyn med forsikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne er ikke
enige herom, og de har en forskellig praksis. Nogle forsikringsselskaber udfører kun kopieftersyn, hvis
byggerierne er sammenlignelige, og de udføres af samme entreprenør og på samme jordbund og
matrikel, hvorimod andre forsikringsselskaber foretager kopieftersyn, selvom kun nogle af kriterierne er
til stede.
Samlet set vurderer TBST, at adgangen til at foretage eftersyn ved stikprøve er en væsentligt
forudsætning for, at byggeskadeforsikringsordningen ikke fordyres. Det har også været en forudsætning
ved ordningens indførelse. Som nævnt, anvendes kopieftersyn desuden også af de to byggeskadefonde.
Kopieftersynsrapporten har desuden en værdi for forbrugeren, selvom den baserer sig på et eftersyn af
en anden boligenhed, da den giver forbrugeren oplysning om, hvor der har været konstateret fejl i
tilsvarende boliger.
TBST vurderer dog, at der er behov for i vejledningen for byggeskadeforsikring at præcisere, under hvilke
forudsætninger der kan foretages kopieftersyn. Dette skal ske med henblik på at sikre en mere ensartet
praksis for kopieftersyn for forsikringsselskaberne. I forbindelse med revisionen af vejledningen vil
Byggeskadefondens erfaringer med kopieftersyn blive inddraget.
F2. Moms på eftersyn i byggeskadeforsikringsordningen
De fleste forsikringsselskaber, der tegner byggeskadeforsikringer, anvender eksterne byggesagkyndige
for at sikre, at det er en uvildig tredje part, der forestår eftersynet.
Forsikringsselskaberne har foreslået, at der ikke skal betales moms af den eksterne byggesagkyndiges
ydelse i forbindelse med henholdsvis 1- og 5-års eftersyn. Forsikringsselskaberne har oplyst, at udgiften
til moms vil blive pålagt bygningsejeren. Forsikringsselskaberne mener, at det er
konkurrenceforvridende, at der ikke skal betales moms, hvis det er en intern byggesagkyndig, der
foretager eftersynet.
40
Ankenævnet for forsikring, sag nr. 89013.
19
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Forsikringsvirksomhed og ydelser i forbindelse hermed er som udgangspunkt fritaget fra at betale
moms.
41
Vurderings- og taksationsydelser er dog ikke fritaget fra moms, hvis det ikke er ydelser, der
leveres i forbindelse med forsikringsvirksomhed.
42
TBST vurderer på den baggrund, at omkostningen for forbrugeren til moms i forbindelse med et eftersyn
til ca. 5.000 kr. er forholdsvis begrænset, og at det konkurrencemæssige element ligeledes er forholdsvis
begrænset, idet de fleste forsikringsselskaber, der tegner byggeskadeforsikring, har oplyst over for TBST,
at de anvender eksterne byggesagkyndige.
Samlet set vil en momsfritagelse således ikke medføre en forbedring af ordningen.
F3. Konkurs
Der blev i 2012 indført adgang til at fravige kravet om byggeskadeforsikring i tilfælde af den
professionelle bygherres konkurs for at sikre, at byggeriet lovligt kan tages i brug af bygningsejeren på
trods af den professionelle bygherres konkurs.
43
Det er i arbejdsgruppen blevet påpeget, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der er indført denne
fravigelsesadgang, idet det netop er ved den professionelle bygherres konkurs, at der er mest behov for,
at forbrugeren er beskyttet af en forsikring.
Danske Arkitektvirksomheder har særligt bemærket, at forbrugeren i en konkurssituation formentlig ikke
vil have foretaget slutbetaling til den konkursramte entreprenør, hvorfor forbrugeren økonomisk vil have
mulighed for at betale forsikringen ud af de tilbageværende midler på de aftalte lån på huset.
Der kan være tilfælde, hvor den professionelle bygherre går konkurs, inden den obligatoriske
byggeskadeforsikring er tegnet. Forbrugeren kan derfor have et færdigt byggeri, hvor det ikke er muligt
at tegne den obligatoriske forsikring, hvilket efterlader forbruger i en klemme, da byggeriet ikke kan
tages lovligt i brug. Det er den professionelle bygherre, der skal dokumentere, at der er tegnet en
byggeskadeforsikring, så bygningen kan færdigmeldes, hvilket ikke er muligt, hvis denne er gået
konkurs. Muligheden for dispensation er således en løsning, der sikrer, at forbrugeren kan tage byggeriet
lovligt i brug.
Dispensationsadgangen i byggelovens § 22, stk. 1, betyder, at dispensationen kun kan gives efter
konkursdekretets afsigelse. Forbrugeren vil dermed risikere at skulle afholde udgiften til en
konkursbegæring, hvis entreprenøren forholder sig passivt.
TBST vurderer, at dispensationsadgangen fra kravet om byggeskadeforsikring skal ses i lyset af, at det
ikke nødvendigvis vil være muligt for forbrugeren at tegne forsikringen ved et andet forsikringsselskab.
Forsikringsselskaberne er ikke forpligtiget til at udbyde forsikringen, og hvis entreprenøren er konkurs, er
det ikke givet, at forsikringsselskaberne har en interesse i at tegne forsikringen, da der ikke vil være
nogen at rette regreskravet mod.
En udfordring kan ligeledes være, at de forsikringsselskaber, der efter den professionelle bygherres
konkurs udbyder forsikringen, fastsætter præmien så højt, at den overstiger det beløb, som forsikringen
ville koste, såfremt entreprenøren ikke var gået konkurs.
41
Jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 6
Jf. SKATs juridiske vejledning D.A.5.10.6: Ydelser, som ikke leveres "i
forbindelse med"
forsikringsvirksomhed, eksempel a.
42
43
Jf. byggelovens § 22, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra kravet i byggelovens § 25C, stk. 2, jf. §
25C, stk. 4 om kun at give ibrugtagningstilladelse, hvis der ved færdigmeldingen er indsendt dokumentation for, at der er tegnet en
byggeskadeforsikring, og at præmien er betalt.
20
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Det kan ligeledes anføres, at dispensationsmuligheden i tilfælde af entreprenørens konkurs kan være
tidsbesparende for kommunen, idet de ikke vil skulle bruge ressourcer på at forsøge at indhente et tilbud,
som de facto ikke kan fremskaffes.
TBST vurderer på denne baggrund, at muligheden for at dispensere fra det obligatoriske krav om
byggeskadeforsikringen bør bevares, og at der ikke er noget forbedringspotentiale i at fjerne
dispensationsadgangen.
F4. Kombination af byggeskadeforsikring og ejerskifteforsikring
Arbejdsgruppen har påpeget, at der måske kan være en mulighed for besparelser for forbrugeren, hvis
ejerskifteforsikringen og byggeskadeforsikringen sammentænkes.
Forsikring & Pension har over for TBST oplyst, at der kan være sammenfald mellem de to forsikringer, da
de angår det samme hus. Forsikringerne er dog væsentligt forskellige, idet byggeskadeforsikringen følger
boligen, og ejerskifteforsikringen følger personen.
Forsikringsselskaberne har endvidere understreget, at der ikke er noget overlap mellem de to
forsikringer, når byggeskadeforsikringen tegnes, da ejerskifteforsikringen ikke er tegnet på dette
tidspunkt. Sammentænkning af de to forsikringer med henblik på besparelser bliver først relevant, når
ejendommen senere sælges, da ejerskifteforsikringen først her vil blive relevant.
På den baggrund vurderer TBST, at en egentlig sammentænkning af byggeskadeforsikring og
ejerskifteforsikring ikke vil medføre en billiggørelse af byggeskadeforsikringen.
Styrelsen vil dog i forbindelse med revisionen af vejledning om byggeskadeforsikring informere om, at
det anbefales at undersøge, om der er en byggeskadeforsikring, når man overvejer at tegne en
ejerskifteforsikring.
21
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bilag 1
–
Arbejdsgruppe for serviceeftersyn af
byggeskadeforsikringsordningens sammensætning
Allan Malskær, Parcelhusejernes Landsforening
Bjørn Bagge, Brancheforeningen for bygningssagkyndige og
energikonsulenter / Dansk Industri
Henrik Lindved Bang, Bygherreforeningen
Hjalte Normann Bie, Kommunernes Landsforening
Inge Ebbensgaard, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Københavns Kommune
Laura Hyang Kroer Madsen, Dansk Byggeri
Lea Markersen, Forbrugerrådet
Mads P. Gede, Dansk Byggeri
Mogens Hansen, Dansk Industri
Morten Frihagen, Dansk Håndværk
Morten Østrup Møller, Dansk Ejendomsmæglerforening
Paul K. Jeppesen, Danske Arkitektvirksomheder
Peter Andersen, SMVdanmark
Tine Aabye, Forsikring og Pension
22
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bilag 2
–
Forsikringsselskaberne, der har bidraget til
serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen
Anders Bjerre Nødgaard, Codan Forsikring A/S
Finn Fabricius, FRIDA Forsikring Agentur A/S
Flemming Meyendorff, Caplloyd A/S
Grith Mørch, Marsh & MacLennan Agency A/S
Katja Johnsen Ochtaras, Caplloyd A/S
Maibritt Poulsen, Topdanmark Forsikring A/S
Søren Boel Malmholt, Marsh & MacLennan Agency A/S
Stephan Bruun-Nielsenm Topdanmark Forsikring A/S
Svend Pedersen, Codan Forsikring A/S
Thomas Møller, FRIDA Forsikring A/S
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
DK-2300 København S
[email protected]
www.tbst.dk
Serviceeftersyn af
byggeskadeforsikringsordninge
n
23