Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 83
Offentligt
1832936_0001.png
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 7221 8800
Fax 7262 6790
[email protected]
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Journalnr.: BS0101-00028
Notat om det gennemførte serviceeftersyn af bygge-
skadeforsikringsordningen
1. Beslutningen om et serviceeftersyn:
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) har gennemført et serviceef-
tersyn af byggeskadeforsikringsordningen. I dette notat redegøres
kort for resultatet.
Baggrunden for eftersynet er, at den daværende transport- og byg-
ningsminister i oktober 2016 meddelte, at der ville blive igangsat et
serviceeftersyn med det formål at undersøge, om ordningen lever op
til de intentioner, der var med ordningen, da den blev vedtaget. Be-
hovet for serviceeftersynet udsprang af en række sager om skader på
byggeri efter anvendelse af MgO-plader, fordi der opstod usikkerhed
om ordningens dækning af disse skader.
I forbindelse med et samråd i december 2016 i Folketingets Trans-
port- og Bygningsudvalg om MgO-sagerne og byggeskadeforsikrings-
ordningen oplyste ministeren, at TBST ville udarbejde en egentlig rap-
port om serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen inden
udgangen af 2017.
2. Om byggeskadeforsikringsordningen:
Byggeskadeforsikringsordningen blev vedtaget af et enstemmigt Fol-
keting og trådte i kraft 1. april 2008. Byggeskadeforsikringsordningen
er en obligatorisk forsikringsordning, der gælder for opførelse af privat
boligbyggeri og væsentlige ombygninger, hvor der etableres nye be-
boelsesenheder. Ordningen blev indført efter, at der i en årrække var
konstateret mange fejl og mangler i privat nybyggeri, navnlig en ræk-
ke sager om skimmelsvamp i nybygget boligbyggeri. Formålet med
ordningen er at styrke forbrugernes retsstilling i forbindelse med ud-
bedring af alvorlige byggeskader og at reducere antallet af fejl og
mangler i privat nybygget boligbyggeri.
Side 1 (3)
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Notat
Journalnr.: BS0101-00028
Byggeskadeforsikringsordningen er inspireret af Byggeskadefondens
forsikringsordning for støttet byggeri, der blev etableret i 1986, og
som har medført et markant fald i fejl og mangler i byggeri omfattet
af Byggeskadefonden.
3. Om processen med at udarbejde rapporten:
TBSTs rapport om et serviceeftersyn af byggeskadeforsikringsordnin-
gen er udarbejdet på grundlag af:
Undersøgelse og analyse af følgende foretaget af Rambøll på vegne
af TBST:
o
o
o
o
Byggeskadeforsikringsordningens udbredelse og virkning
Danskernes kendskab til byggeskadeforsikringsordningen
Muligheder for forenkling og billiggørelse af ordningen
Muligheden for at dække udviklingsskader under byggeska-
deforsikringsordningen
Fire møder med arbejdsgruppen for byggeskadeforsikring, jf. neden-
for
To møder med de forsikringsselskaber, der tegner byggeskadeforsik-
ring samt efterfølgende faglig sparring
En workshop om udviklingsskader med deltagere fra arbejdsgruppen
og forsikringsselskaberne afholdt af Rambøll på vegne af TBST.
Den nævnte arbejdsgruppe er blevet inddraget af TBST med det for-
mål at bidrage med faglig sparring og input samt forbedringsforslag til
rapporten. Arbejdsgruppen er sammensat af en række repræsentan-
ter fra de relevante sektorer, herunder Parcelhusejernes Landsfor-
ening, Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Dansk Byggeri, Forbrugerrådet, Dansk Byggeri, Dansk Industri, SMV-
danmark og Forsikring og Pension.
4. Resultatet af serviceeftersynet:
Serviceeftersynet har belyst en række elementer i byggeskadeforsik-
ringsordningen, der giver anledning til forenkling, billiggørelse og for-
bedring af ordningen.
Serviceeftersynet har således identificeret følgende initiativer, der kan
forenkle, billiggøre og forbedre ordningen:
TBST vil afdække mulighederne for et nyt IT-system til afløsning af
det eksisterende BSF-system.
TBST vil revidere vejledningen om byggeskadeforsikring i lyset af ar-
bejdsgruppens tilbagemeldinger.
TBST planlægger at afholde årlige møder med henholdsvis byggeriets
parter og de forsikringsselskaber, der udbyder byggeskadeforsikring,
med henblik på at udveksle erfaringer om fejl og mangler i byggeriet.
Side 2 (3)
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens resultat af serviceeftersynet af byggeskadeforsikringsordningen, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Notat
Journalnr.: BS0101-00028
TBST vil offentliggøre de årsrapporter, der modtages fra Byggeskade-
forsikringssekretariatet, og dele relevant erfaringsopsamling fra se-
kretariatet.
Det bemærkes, at der på en række områder ikke har været tilstræk-
keligt datagrundlag fra BSF-systemet til at træffe beslutning om yder-
ligere forbedringer, effektiviseringer og billiggørelse af ordningen.
Der vil derfor være forbedringspotentialer i byggeskadeforsikringsord-
ningen, der skal revurderes, når der foreligger et tilstrækkeligt data-
grundlag på baggrund af et nyt IT-system. Dette gælder emner som
forsikringens løbetid, afskaffelse af 5-års eftersynet samt spørgsmålet
om at undtage ombygningssager fra kravet om byggeskadeforsikring.
Når der efter etablering af et nyt IT-system er indsamlet tilstrækkeligt
med relevant data, vil TBST inddrage arbejdsgruppen på ny mhp. at
vurdere, om der er grundlag for yderligere tiltag for at effektivisere og
forenkle ordningen.
Endelig bemærkes, at et centralt spørgsmål ved eftersynet har været,
hvorvidt byggeskadeforsikringen bør udvides til også at omfatte så-
kaldte udviklingsskader. En udvidelse af byggeskadeforsikringen såle-
des, at også udviklingsskader omfattes, vil give forbrugeren en brede-
re beskyttelse end hidtil. En sådan udvidet beskyttelse vil imidlertid
ikke stå mål med den deraf følgende merudgift, hvilket ligeledes skal
ses i lyset af det relativt lave antal sager om udviklingsskader, der har
været.
TBST vurderer derfor, at udviklingsskader ikke bør omfattes af bygge-
skadeforsikringen, da dette må forventes at ville medføre en ufor-
holdsmæssig fordyrelse af ordningen og dermed øgede udgifter for
den enkelte forbruger uden tilsvarende tilstrækkelig forbedret risiko-
afdækning.
Side 3 (3)