TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 80
Offentligt

Elektrificering og opgradering Aarhus H. -

Lindholm

- VVM-redegørelse

DEL 3: Elektrificering Hobro-Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ba n e da n m a r k

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.bane.dk

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Forord

Med en politisk aftale fra 14. januar 2014 om Togfonden mellem den

daværende regering (S, SF og R), Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev det

besluttet at investere i det danske jernbanenet med henblik på blandt andet

at reducere rejsetiden mellem de største danske byer, herunder i Østjylland.

Dette projekt omhandler hastighedsopgradering og elektrificering af

strækningen fra Aarhus H. til Lindholm, og projektets påvirkninger på

omgivelserne formidles i tre VVM-redegørelser. Denne VVM-redegørelse

omhandler

Elekt rificeringen

af strækningen fra Hobro til Lindholm. De to

andre VVM-redegørelser omhandler dels

Elekt rificering

Hast ighedsopgradering af Aarhus H

og dels

Elekt rificering og

Hast ighedsopgradering

af strækningen Aarhus-Hobro.

Banedanmark udfører undersøgelser, der tilgodeser de danske og EU-retlige

regler, der gælder for vurdering af projekters indvirkninger på miljøet (VVM).

Herefter omtalt som VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet).

Projektet styrker jernbanen og gør det mere attraktivt at rejse med tog.

Samtidig vil kortere rejsetid bidrage til at gøre Danmark mindre i

transportmæssig forstand og være en fordel både for pendlerne og for

erhvervslivet.

Projektet gennemløber en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første

offentlige høring var en idéfasehøring, der løb fra den 20. april 2015 til den

31. maj 2015 for at indhente forslag fra offentligheden om de forhold, der

skal tages hensyn til i de videre undersøgelser. Der blev udarbejdet et

høringsnotat som dokumenterede, hvordan Banedanmark vil anvende

høringssvarene i det videre arbejde.

Denne VVM-redegørelse samt tilhørende fagnotater udgør oplægget til

projektets anden offentlige høring. Høringsperioden løber fra d. 3. oktober

2016 til d. 27. november 2016. I høringsperioden vil Banedanmark tage i mod

høringssvar vedrørende projektet.

Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil indgå som bidrag til det

endelige projektforslag, i det omfang de teknisk, økonomisk og miljømæssigt

kan lade sig gøre. Efter høringsperioden udarbejder Banedanmark igen et

høringsnotat, hvor der bliver svaret på de indkomne spørgsmål.

Herefter udarbejder Banedanmark et beslutningsgrundlag, som politikerne

kan benytte til at træffe en beslutning om projektet.

God læsning

Banedanmark

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ele k t r ifice r in g og

opgr a de r in g Aa r h u s H -

Lin dh olm

I n dh old

For or d

Ele k t r ificer in g og opgr a de r in g Aa r h u s H - Lin dh olm

En fælles VVM for tre projekter

Arbejdet i hovedtræk

Trafikal nytte

Offentligheden inddrages

Den videre proces

Mere information

I k k e t e k nisk r e sum é

Anlægsbeskrivelse

Planforhold

Arealforhold

Påvirkninger – når banen er bygget

Visuelle forhold og arkitektur

Elektromagnetisme

Støj og vibrationer

Trafikale forhold på vej og bane

Natur og overfladevand

Kulturhistoriske interesser

Rekreative interesser

Grundvand og drikkevand

Jordforurening

Udledning til luften

Affald og ressourcer

Klimapåvirkninger

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

Visuelle forhold

Støj

Vibrationer

Trafikale forhold

Natur og overfladevand

Kulturhistoriske interesser

Side

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Rekreative interesser

Grundvand og drikkevand

Jord og jordforurening

Udledning til luften

Affald

Ressourcer

0 - a lt e r na t ive t

0-alternativ for VVM, Elektrificering Aarhus – Lindholm:

0-alternativ for VVM hastighedsopgradering Aarhus – Hobro:Fe

j l! Bogm æ r k e e r ik k e de fine r e t .

An læ gsbe sk r ive lse

Mariagerfjord Kommune

Rebild Kommune

Aalborg Kommune

Pla n for hold

Lovgrundlag

Elektrificeringsloven

Planloven

Kommune- og lokalplaner

VVM-bekendtgørelsen

Planforhold

Kommuneplaner

Lokalplaner

Ar ea lfor hold og e k spr opr ia t ion

Lovgrundlag

Grundloven

Jernbaneloven

Ekspropriation

Gennemgang af arealbehov

Fe j l! Bogm æ r k e e r ik k e de fine r e t .

På vir k n ing a f om give lse r n e – nå r ba ne n st å r fæ r dig

Visuelle forhold og arkitektur

Elektromagnetisme

Beregning af elektromagnetisme

Afværgeforanstaltninger

Støj

Vibrationer

Trafikale forhold, banetrafik

Trafikale forhold, vejtrafik

Mariagerfjord Kommune

Rebild Kommune

Aalborg Kommune

Natur og overfladevand

Lovgivning på området

Påvirkning af naturen

Kulturhistoriske interesser

Lovgrundlag

Påvirkning af kulturhistoriske interesser

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Rekreative interesser

Grundvand og drikkevand

Lovgrundlag

Påvirkning af grundvand og drikkevand

Jordforurening

Udledning til luften

Affald

Lovgrundlag

Påvirkninger fra

Elekt rificeringen

Ressourcer

Lovgrundlag

Påvirkninger fra

Elekt rificeringen

Klimapåvirkninger

Påvirkninger fra

Elekt rificeringen

På vir k n inge r a f om give lse r n e – im e n s ba ne n bygge s

Visuelle forhold og arkitektur

Støj

Vibrationer

Trafikale forhold, banetrafik

Trafikale forhold, vejtrafik

Mariagerfjord Kommune

Rebild Kommune

Aalborg Kommune

Natur og overfladevand

Kulturhistoriske interesser

Rekreative interesser

Grundvand og drikkevand

Jordforurening

Jordmængder

Jordhåndtering

Udledning til luften

Affald

Ressourcer

Kum u la t ive e ffe k t e r

Arealforhold

Støj og vibrationer

Trafikale forhold

Natur og overfladevand

Grundvand og drikkevand

Jord og jordforurening

Udledning til luften

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Elektrificering og opgradering

Aarhus H - Lindholm

En fæ lle s VV M for t r e pr oj e k t e r

For at nedbringe rejsetiden mellem bl.a. Odense

–

Aarhus og Aarhus

–

Aalborg skal en række tiltag gennemføres. Disse tiltag er ordnet i følgende

projekter:



Ele k t r ifice r ing Fr ede r icia

Lin dh olm

: Der skal sættes strøm på

banen, så man kan køre med eldrevet materiel. Eldrevne tog

accelererer og bremser hurtigere og nedbringer derfor rejsetiden en

smule. Samtidig udleder de ikke dieselpartikler langs banen.

Jernbanen elektrificeres ved at hænge køreledninger op i master langs

sporene. En række broer hen over banen er for lave til

køreledningerne, og skal derfor udskiftes.

Ka pa cit e t su dvide lse Aa r h u s H

: Kapaciteten på Aarhus

Hovedbanegård er i dag opbrugt. Det betyder, at spor og perroner på

stationen skal ombygges, så der er mulighed for at køre flere tog til og

fra banegården end i dag.

H a st igh e dsopgr a der in g Fr e de r icia

H obr o:

Banen er anlagt i

ådale, og bugter sig derfor gennem landskabet. Ved at udrette visse af

banens skarpeste kurver og nedlægge overkørslerne kan der opnås en

højere hastighed på banen.



Disse tre projekter bliver på teknisk niveau undersøgt hver for sig, men

fremlægges som to geografisk afgrænsede VVM-undersøgelser, hvor den ene

ligger

n or d

for Aarhus og vedrører strækningen Aarhus H til Lindholm, mens

den anden ligger

syd

for Aarhus og vedrører strækningen Fredericia til

Aarhus. Opdelingen er sket for at give naboer til banen et tydeligere overblik

over, hvad de samlede påvirkninger bliver for netop deres område.

Denne VVM-undersøgelse beskæftiger sig med Aarhus H samt strækningen

n or d

for Aarhus og er delt op i tre hæfter.

Denne VVM beskæftiger sig med Aarhus Hovedbanegård samt strækningen

n or d

for Aarhus, og er delt op i tre hæfter.

Det betyder, at denne VVM beskæftiger sig med



En elektrificering og kapacitetsudvidelse på Aarhus H. (DEL 1)



En hastighedsopgradering og elektrificering mellem Aarhus og Hobro

(DEL 2)



En e le k t r ifice r ing m e lle m H obr o og Lindholm ( D EL 3 )

I en særskilt VVM, der er blevet udarbejdet uafhængigt af dette projekt i

2015, blev der undersøgt en hastighedsopgradering mellem Hobro og

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Aalborg. VVM-analysen herfor kan ses på

www.bane.dk/opgraderinghobroaalb.

En række undersøgelser er i gang på st rækningen. De bliver rapport eret i en sam let VVM-

redegørelse undt agen hast ighedsopgraderingen m ellem Hobro og Aalborg, der rapport eres i en

særskilt VVM- redegørelse.

Ar be j de t i h ove dt r æ k

Strækningen Aarhus - Aalborg blev anlagt af engelske entreprenører i

1860’erne, og er dermed en af de første jernbaner i Jylland. Linjeføringen er

præget af et stærkt kuperet terræn, og banen er i sin tid anlagt i ådale for at

reducere omfanget af jordarbejder.

Ele k t r ificer in ge n

Elekt rificering af j ernbanen

For at kunne køre med moderne eldrevne tog skal banen forsynes med

køreledninger, hvorfra togene får strøm. Køreledningerne hænges over

sporene spændt op i master, der placeres langs banen. Køreledningerne

forsynes med strøm ved hjælp af et antal transformatorer langs banen.

Udskift ning af lave broer

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

For at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at

udskifte eller hæve en række af de broer, der leder vejtrafik hen over

jernbanen. Mange af broerne er bygget i en tid før tanker om elektrificering,

og har derfor ikke den fornødne frihøjde mellem jernbanen og broen, som

køreledningerne kræver.

Tr a fik a l n yt t e

Elekt rificering og Hast ighedsopgradering Aarhus H - Lindholm

skal nedsætte

rejsetiden og elektrificere strækningen fra Aarhus Hovedbanegård til Lindholm

Station..

Projektet styrker jernbanen og gør det mere attraktivt at rejse med tog, og en

mindre rejsetid vil både være en fordel for pendlerne og for erhvervslivet.

Offe n t ligh e de n in ddr a ge s

I forbindelse med projektet har Banedanmark afholdt en offentlig høring på

idéfaseniveau. Formålet med høringen var at informere om projektet og

inddrage offentlighedens ideer og kommentarer, således at alle personer,

kommuner, øvrige myndigheder, virksomheder, organisationer mv. kunne

være med til at forbedre projektet.

Banedanmark fik 20 henvendelser i forbindelse med idéfasehøringen.

Henvendelserne er blevet registreret og behandlet i et høringsnotat.

Henvendelserne indgår i det videre arbejde i det omfang, de kan forbedre

projektet inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer.

I foråret 2015 begyndte Banedanmark den indledende undersøgelse af

projektets påvirkninger af omgivelserne. Resultatet af undersøgelserne er

beskrevet i en række fagnotater, som er udarbejdet af Banedanmark og

tekniske rådgivere.

På baggrund af disse fagnotater er denne høringsudgave af VVM-

redegørelsen, som beskriver projektet på et foreløbigt niveau, udarbejdet.

I denne høringsperiode inddrages offentligheden igen, og alle personer,

myndigheder, organisationer mv. kan komme med indsigelser, idéer og

kommentarer.

VVM-redegørelsen, fagnotaterne og de tilhørende bilag er tilgængelige på

Banedanmarks hjemmeside. I høringsperioden har alle mulighed for at

fremkomme med synspunkter, og alle henvendelser registreres og

offentliggøres efterfølgende i et høringsnotat. Det vil sige både skriftlige

henvendelser i brev eller mail og mundtlige henvendelser i telefon. Alle

henvendelser offentliggøres i deres fulde omfang med navn, adresse og

mailadresse, med mindre andet ønskes.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Alle kommentarer og forslag bliver vurderet og indarbejdet i det omfang, de

økonomisk, teknisk og miljømæssigt kan anvendes i projektet.

D e n vide r e pr oce s

Banedanmark indsamler høringsbidrag og registrerer og bearbejder dem.

Høringsperioden dokumenteres efterfølgende med et høringsnotat, hvori

Banedanmark samler og kommenterer alle henvendelser. Herefter udarbejder

Banedanmark et beslutningsgrundlag, som sammen med VVM-redegørelsen

og høringsnotatet udgør grundlaget for den politiske stillingtagen til projektet.

Den foreløbige tidsplan er:

Tidsplan

Offentliggørelse og offentlig høring af VVM-

redegørelsen

Offentliggørelse af høringsnotat for hele

projektet

Forventet politisk beslutningsproces

2017

Forår 2017

3. oktober - 13. november 2016

M e r e in for m a t ion

Projektets hjemmeside er:

http://www.bane.dk/aarhus-lindholm

På hjemmesiden er det muligt at slå op på et dynamisk kort, hvor der er

informationer om strækningen. På kortet er der mulighed for selv at vælge,

hvilke oplysninger der skal vises, f.eks. naturforhold, kulturhistoriske

interesser og tekniske anlæg.

For mere information om arealforhold og ekspropriationer henvises der til

pjecen ’Jernbanen og arealforhold’, der kan findes på Banedanmarks

hjemmeside.

SammenfatningI denne VVM-redegørelse beskriver Banedanmark de

anlægsarbejder, der skal gennemføres for at elektrificere banen mellem Hobro

og Lindholm. I redegørelsen beskrives fysiske forhold, påvirkninger på

omgivelserne og afværgeforanstaltninger.

An læ gsbe sk r ive lse

Elekt rificeringen

af banen mellem Hobro og Lindholm indebærer, at banen

forsynes med køreledninger, som hænges over sporene spændt op i master,

der placeres langs banen.

For at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at ændre

på en række af de broer, der leder vejtrafik hen over jernbanen. Det skyldes,

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

at mange af broerne er bygget i en tid før tanker om elektrificering, og derfor

har de ikke den frihøjde mellem jernbanen og broen, som køreledningerne

kræver. I alt skal der ske ændringer af 19 broer, så der bliver plads til

kørestrømsanlæggene. Derudover har Mariagerfjord og Rebild kommuner

ønsket undersøgelser af to alternative broløsninger, som medfinansieres af

kommunen. Den nødvendige frihøjde under broerne skabes enten ved at

hæve broerne, ved at rive broerne ned og etablere nye i stedet, ved at sænke

jernbanesporene eller ved at flytte jernbanespor og sporskifter. 8 nedlægges

permanent og erstattes ikke.

I tillæg til køreledningsmasterne skal der placeres en række bygværker langs

strækningen. Ved E45 syd for Svenstrup etableres en fordelingsstation,

som omformer den strøm, der forsyner de eldrevne tog, og på hver side af

banen opstilles desuden transformere, som har til formål at fordele strømmen

jævnt. Transformerne placeres med ca. 15 kilometers mellemrum på

strækningen.

Pla n for h old

Eldriftsservitutten er en servitut, som lægges på områderne helt op til banen,

og som sætter nogle begrænsninger for anvendelsen af områderne. På grund

af eldriftsservitutten medfører opstillingen af master og kørestrømsanlæg en

permanent påvirkning af omgivelserne, fordi de dele af naboejendommene,

der ligger nærmere end 19 m fra spormidten, pålægges begrænsninger i

råderetten. Desuden skal der fældes træer og højere beplantning, som ligger

nærmere end 10 m fra spormidte. Eldriftsservitutten får således permanent

betydning for lokalplaner langs jernbanestrækningen, hvis lokalplanerne

indeholder bestemmelser for beplantning, master eller andet langs banen,

som er i konflikt med bestemmelserne i eldriftsservitutten.

De fleste påvirkninger af lokalplaner på strækningen er ubetydelige eller af

lille omfang. Der er dog tre lokalplaner, hvor der vil være en større påvirkning

i anlægsfasen. Ved Støvring Station påvirkes en lokalplan, som skal sikre

adgang til perronerne fra øst, fordi der placeres en arbejdsplads hen over en

sti, mens der i Aalborg påvirkes to lokalplaner som følge midlertidige

arbejdsarealer, der placeres på nogle parkeringspladser.

Også en række kommunalplanrammer påvirkes af eldriftsservitutten, men der

er kun tale om en mindre påvirkning, fordi arealinddragelsen de fleste steder

er uden betydning for opfyldelsen af de berørte kommunalplanrammers

formål.

Ar e a lfor h old

19 broer skal bygges om som følge af

Elekt rificeringen.

Størstedelen af

arealbehovet ligger inden for banens egne arealer. Enkelte steder må også

private ejendomme afgive arealer og ejendomme i forbindelse med

broændringerne. Nogle af arealerne eksproprieres permanent, mens de

arealer, der skal bruges til arbejdspladser og køreveje, eksproprieres

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

midlertidigt.

I forbindelse med elektrificering af strækningen Hobro - Lindholm skal der

permanent eksproprieres 11 ha. Heri er areal til omlagte veje, der udgør 6,3

ha samt 2 ha til elforsyningsstationer og transformerstationer.

Der eksproprieres primært landbrugsområder, rabatter og andre

mellemarealer samt natur og skov. Der eksproprieres dog også arealer med

bebyggelse og anden udnyttelse. Det drejer sig om en teknikhytte på

Rockwools areal på Steenstrupvej, et parcelhus og dele af en landejendom på

Klepholmvej samt 60 parkeringspladser ved Vesterbro i Aalborg Kommune.

I forbindelse med anlægsarbejdet for

Elekt rificeringen

er der behov for

midlertidig ekspropriation af 16,4-19,9 ha til arbejdsarealer, midlertidigt oplag

af jord og materialer og til arbejdsveje. Arealerne vil dels blive placeret på

eksisterende vejareal, dels på tilstødende naboarealer, som eksproprieres

midlertidigt i anlægsperioden. Efter endt anvendelse vil de midlertidigt

eksproprierede arealer blive reetableret og returneret til ejerne.

Anlægsarbejdet vil medføre, at der midlertidigt eksproprieres et værksted

samt to små skure øst for banen ved Hjortevej, tre parcelhusgrunde, to

kolonihaver og ca. 70 parkeringspladser.

Hertil kommer de eksisterende vej- og banearealer, der midlertidigt inddrages

til arbejdspladser og arbejdsveje i anlægsfasen, og som ikke indgår i

arealopgørelsen.

I forbindelse med elektrificering af banestrækningen Hobro - Lindholm vil

naboejendommene blive pålagt en servitut om eldrift og dermed

begrænsninger i ejernes råderet over deres ejendom. Det samlede naboareal,

der forventes pålagt eldriftsservitut (ud til 19 m fra spormidte), udgør 98,5

ha. Inden for 14 m af banen er der identificeret 16 bygninger, og i en senere

fase af projektet skal det afklares, om der skal pålægges restriktioner i

anvendelsen af dem.

På vir k n in ge r – n å r ba n e n e r bygge t

Visu e lle for h old og a r k it e k t u r

Når

Elekt rificeringen

mellem Hobro og Lindholm er gennemført, vil især det

nye kørestrømsanlæg og større skråningsanlæg omkring nogle af broerne

medføre en visuel påvirkning af landskaber og af arkitektur omkring banen.

Det skyldes bl.a., at eldriftsservitutten medfører, at træer og buske, som står

under 10 meter fra spormidten, skal beskæres eller fjernes.

Med enkelte undtagelser vurderes der dog kun at være ubetydelige eller

mindre visuelle konsekvenser af

Elekt rificeringen,

fordi banen og

kørestrømsanlægget på store dele af strækningen enten sløres af bevoksning

eller ligger tæt ved andre tekniske anlæg i landskab og i byrum.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Undtagelserne er steder, hvor skråningsanlæg og støttemure til broer

anlægges tæt på beboelse. Her kan der være tale om en moderat lokal

påvirkning af det visuelle udtryk. Også hvor der etableres en længere

støttemur i åbent land, vil der lokalt være tale om en moderat påvirkning.

Endelig vil der være en moderat visuel påvirkning ved Planetvej i Aalborg

Kommune, hvor en bro fjernes og en vej nedlægges, så der skal etableres en

helt ny indkørsel til et kolonihaveområde.

Ele k t r om a gn et ism e

Der er udført en simulering af magnetfeltets styrke ud fra, hvordan

køreledningsanlægget forventes at blive udformet og ud fra den forventede

fremtidige trafikintensitet på banen. Gennem denne simulering er der

identificeret 19 ejendomme og bebyggelser, som potentielt kan blive udsat for

et elektromagnetisk felt over det niveau, som forsigtighedsprincippet tilsiger

på grund af deres afstand til banen. Derfor vil der blive iværksat

afværgeforanstaltninger, som eksempelvis kan bestå i lokale ændringer af

måden, køreledningerne hænges op.

St øj og vibr a t ion e r

Elekt rificeringen

mellem Hobro og Lindholm vil ikke øge hverken støj- eller

vibrationsniveauer for naboer langs jernbanen i forhold til den situation, hvor

elektrificeringen ikke gennemføres. Det skyldes, at togmængden og

hastigheden vil være den samme uanset elektrificering.

Tr a fik a le for hold på ve j og ba ne

For banetrafikken indebærer

Elekt rificeringen,

at det bliver muligt at køre med

eltog på strækningen mellem Hobro og Lindholm. Dieseltog vil også fortsat

kunne køre på strækningen.

For vejtrafikken vil der være en række trafikale ændringer, fordi flere af de

gamle vejbroer vil være erstattet med nye vejbroer, der kan passeres af

tungere køretøjer, end det er muligt i dag. Broer, der ikke udskiftes, men blot

hæves, vil kunne benyttes af samme type køretøjer som i dag. Andre steder

nedlægges vejbroer permanent, og det vil medføre omvejskørsel på

maksimalt 0,4-6,8 km fra den nuværende krydsning.

Det vurderes, at kun få trafikanter vil blive berørt ved de enkelte vejbroer.

Undtaget er dog vejbroerne ved Stenstrupvej (der kun berøres i den

kommunale alternativ) og Planetvej. For disse to veje er det vurderet, at et

par hundrede trafikanter, der i dag benytter broerne dagligt, må køre ad nye

veje.

N a t u r og ove r fla de va n d

Mellem Hobro og Lindholm er der ét Natura 2000-område, som kan blive

påvirket af

Elekt rificeringen,

nemlig Natura 2000-område nr. 18, der omfatter

Habitatområde H20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø og

Fuglebeskyttelsesområde F3 Madum Sø og F4 Rold Skov. Her skal der fældes

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

et mindre antal træer af habitatnaturtypen ege- og blandskov, fordi træerne

risikerer at komme for tæt på køreledningerne. Påvirkningen er dog så lille, at

den ikke vurderes have betydning for naturtypens bevaringsstatus. Også et

mindre antal træer i en tørvemose i Natura 2000-området skal fældes for ikke

at komme for tæt på køreledninger, men heller ikke her vil det have

betydning for mosens bevaringsstatus.

Træfældningen kan desuden påvirke de beskyttede damflagermus samt de

fugle, som fuglebeskyttelsesområdet skal beskytte. Dog vurderes det, at

omfanget af disse påvirkninger er så begrænset og kortvarige, at de ikke vil

have betydning for arternes og naturtypernes aktuelle eller potentielle

bevaringsstatus.

Generelt vil naturen blive påvirket, fordi der skal inddrages op til 0,3 ha

beskyttet natur og op til 0,08 ha fredskov, hertil kommer 10 ha fredskov som

ryddes pga. eldriftsservitutten. Disse påvirkninger vil blive kompenseret med

erstatningsnatur og ny fredskov.

I nogle få tilfælde vil eldriftsservitutten betyde, at der fældes træer, som er

særligt værdifulde som levested for flagermus. Tabet af disse træer vil blive

håndteret ved, at et antal gamle træer lidt længere fra banen bevares, så der

for hvert flagermusegnet træ, der fældes, bevares to andre gamle træer.

Ku lt u r h ist or isk e int er e sse r

Da anlægget etableres omkring eksisterende veje og bane, er den

arealmæssige påvirkning af de kulturhistoriske interesser forholdsvis

begrænset. På strækningen gennem Rold Skov ligger der dog adskillige

gravhøje, hvis fortidsmindebeskyttelseslinje strækker sig ind over banen, og

her vil der være en væsentlig påvirkning fra kørestrømsanlæg og

træfældning. I dialog med kommunen og Slots- og Kulturstyrelsen vil

Banedanmark afklare, hvordan påvirkningen eventuelt kan opvejes af

kompenserende tiltag, som f.eks. rydning og naturpleje.

Re k r e a t ive in t e r e sse r

Elekt rificeringen

medfører kun i begrænset omfang varige påvirkninger af de

rekreative interesser. Undtaget er dog de steder, hvor broer nedlægges og

ikke erstattes af en ny bro. Konsekvenserne varierer, men de er størst, hvor

broen udgør en adgang til eller er et forbindelsesled mellem større rekreative

områder. Sådan forholder det sig i Rebild Kommune, hvor broen ved

Bækkedalsvej nedlægges, så den rekreative sti bliver 3,5 km længere.

Gr u n dva nd og dr ik k e va n d

Selve etableringen af master og kørestrøm vil ikke påvirke grundvandet i

driftsfasen.

Sporsænkninger under grundvandsspejlet udføres med vandtætte

konstruktioner, så permanente grundvandssænkninger undgås.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Mellem Hobro og Lindholm ligger tre vandværksboringer så tæt på banen, at

de er omfattet af eldriftsservituttens bestemmelser. Derudover kan der være

andre typer af brønde og boringer langs banen, som ikke er registreret. Hvis

boringerne er udført med stive stigrør, skal dette ændres, eller boringen skal

erstattes i henhold til reglerne om ekspropriation.

Risikoen for forurening af grundvand og drikkevand i forbindelse med banens

drift vil blive væsentligt mindre ved

Elekt rificeringen,

fordi der overvejende

køres med eltog i stedet for med dieseltog som i dag.

Jor dfor u r e n in g

Risikoen for jordforurening som følge af oliespild i forbindelse med banens

drift vil blive væsentligt mindre som følge af

Elekt rificeringen,

fordi der

overvejende køres med eltog i stedet for dieseltog som i dag

Udle dn in g t il lu ft e n

I driftsfasen vil jernbanestrækningen være elektrificeret. Det betyder, at lokal

udledning af forurening fra dieseltog erstattes af et forbrug af strøm. I det

omfang der ikke anvendes vedvarende energi, vil udledningen derfor komme

fra kraftværker, der ligger andre steder. Beregninger viser, at der sker et fald

i udledningen af luftforurenende stoffer med ca. 50-75 procent ved

overgangen til elektrificering på strækningen Aarhus-Lindholm. Udledningen

af drivhusgassen CO

falder med ca. 40 procent på hele strækningen fra

Aarhus til Lindholm. Beregningen skal dog tages med forbehold, bl.a. fordi der

ikke kompenseret for CO

-kvotesystemet, og fordi der ikke er indregnet

effekten af, at der flyttes passagertransport fra bil til tog, hvis togenes

hastighed og kapacitet opgraderes. Medtages disse effekter, vurderes det, at

-udledningen kan falde yderligere. Alt i alt vil der være et betydeligt fald i

udledningen på strækningen mellem Aarhus og Hobro.

Affa ld og r e ssour ce r

I driftsfasen vil vedligeholdelse af banen medføre en vis mængde affald, når

bl.a. spor og sveller samt ledninger og master til kørestrømmen skal

udskiftes. Affaldsmængden vurderes ikke være større med

Elekt rificering

end

uden.

Også forbruget af ressourcer til drift og vedligehold af banen vil svare til det

ressourceforbrug, der vil være, hvis

Elekt rificeringen

ikke gennemføres.

Klim a på vir k n in ge r

Hvor sporene er sænket under broer, vil der være en betydelig påvirkning af

vand fra terræn. På disse lavpunkter skal banen derfor sikres mod

oversvømmelser i driftsfasen. Det kan eksempelvis ske ved, at vand opsamles

langs kantstenene på broramperne, og at regnvand ledes til vandløb eller

kloakker.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

På vir k n in ge r a f om give lse r n e – im e n s ba n e n

bygge s

V isu e lle for h old

Mens anlægsarbejdet står på, vil der være en visuel påvirkning af banens

omgivelser fra arbejdspladser og fra kørsel med maskiner og materialer. Hvor

der arbejdes på broer, vil stilladser også præge området visuelt. Især i

vinterhalvåret kan der være en mindre påvirkning af lys, hvis der arbejdes om

aftenen og om natten. Da arbejdet flytter sig langs banen, vil de berørte kun

blive påvirket i kort tid.

St øj

Nogle af aktiviteterne i anlægsfasen medfører en væsentlig påvirkning af det

omkringliggende miljø i form af støj, og der er risiko for gener, hvis

aktiviteterne foregår tæt på boligområder. Banedanmark vil forsøge at

begrænse de støjende arbejdsprocesser mest muligt. Naboer til støjende

arbejder vil blive informeret forud for planlagte støjende arbejdsprocesser.

Etablering af fundamenter til køreledningsmaster, køreledningsmaster,

køreledninger og spunsning i forbindelse med broarbejderne vil give en

støjpåvirkning for den enkelte bolig. Ved 30 af de undersøgte broer skal

ombygningerne udføres i nærheden af boliger, som forventes støjbelastet

over 70 dB.

Ved 16 af lokaliteterne kan der forventes mindre end ti støjbelastede boliger,

ved 5 lokaliteter kan der forventes 10-20 støjbelastede boliger, og ved de

resterende 9 lokaliteter kan der forventes mere end 20 støjbelastede boliger.

Ved ramning af fundamenterne vil op til 2391 boliger, som ligger nærmest

jernbanen, kunne blive berørt af støjniveauer over 70 dB, mens arbejdet står

på. Støjgenen vil dog være kortvarig for den enkelte bolig, fordi aktiviteten

rykker hurtigt videre. De mest følsomme områder er byområderne i de større

byer.

Banedanmark vil søge at tilrettelægge arbejdet så der generer mindst muligt.

Det vil blive vurderet om hensynet til støj eller til togdriften vejer højest ved

de forskellige anlægsaktiviteter.

Beboerne vil blive advaret om støjende arbejde inden dette starter, så det vil

være muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger.

V ibr a t ion e r

Spunsramning er den væsentligste aktivitet i forhold til vibrationer, og det

vurderes, at der kan være risiko for bygningsskadelige vibrationer i afstande

op til ca. 40 meter og mærkbare vibrationer i afstande op til ca. 125 meter fra

ramningen.

Der forventes at blive udført spunsramning ved 18 broer. Ved en af disse

broer er der risiko for, at vibrationer fra ramningen overstiger indsatskriteriet

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

for bygningsskadelige vibrationer ved de nærmeste boliger. Det vil påvirke op

til 16 boliger sammenlagt.

Ved 16 af de broer, der skal udskiftes, er der risiko for, at boliger bliver berørt

af mærkbare vibrationer, og ved fire af broerne vurderes det, at flere end 20

boliger kan blive berørt af mærkbare vibrationer over vurderingskriteriet.

Ramning af fundamenter til kørestrømsmaster skal fortrinsvist gennemføres i

det åbne land, hvor der kun er få naboer som berøres. I byområderne må det

dog forventes, at en del boliger bliver berørt af mærkbare vibrationer, men

kun få, hvor der er risiko for bygningsbeskadigelse. Det skal bemærkes, at

vibrationspåvirkningerne vil være meget kortvarige for den enkelte ejendom

på grund af aktivitetens hurtige fremrykning.

Til forskel for støjudbredelsen er det stort set umuligt at begrænse

udbredelsen af vibrationer til de omkringliggende boliger. Eneste reelle

mulighed er derfor at begrænse styrken af vibrationerne ved valg af mindre

vibrationspåvirkende arbejdsproces. I stedet for ramning af fundamenter til

kørestrømsmaster kan alternative metoder overvejes f.eks. vibrering eller

forboring, som vurderes at kunne reducere påvirkningerne – typisk en

støjreduktion på op til 10 dB. I forhold til vibrationer kan der på kritiske

steder, hvor der vurderes at være risiko for bygningsskader, anvendes f.eks.

nedpresning af pæle.

Tr a fik a le for hold

Banetrafikken vil blive påvirket, fordi arbejdet med at hæve, sænke eller

udskifte broer gør det nødvendigt at indskrænke togtrafikken i perioder, hvor

der eksempelvis køres med nedsat hastighed. Af hensyn til pendlere vil dette

så vidt muligt ske i ferieperioder. Hertil kommer flere totalspærringer af

kortere varighed i weekender og om natten, hvor der vil blive indsat

erstatningsbusser. I en senere fase af planlægningen vil det endelige

spærringsmønster i anlægsperioden bliver fastlagt i dialog med

togoperatørerne.

Etableringen af kørestrømsanlægget vil primært blive gennemført på

tidspunkter, hvor der alligevel er spærret for banetrafik for at ombygge

broerne.

Anlægsarbejderne vil også påvirke vejtrafikken i anlægsperioden. Nogle veje

lukkes ved vejbroer, og trafikanterne må køre en omvej for at nå frem til

deres bestemmelsessted, ligesom flere naboer til anlægget er nødt til at

benytte midlertidige adgangsveje til deres ejendomme. Anlægsarbejdet

planlægges sådan, at de enkelte trafikanter generes mindst muligt og i så

kort tid som muligt. Det forventes, at der ved de fleste veje vil være behov

for omkørsel i 3 – 6 måneder.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

N a t u r og ove r fla de va n d

Mens anlægsarbejdet står på, påvirkes naturområder ved, at de inddrages til

arbejdsareal og arbejdsveje. Ingen Natura 2000-områder påvirkes af

anlægsarbejdet.

Der er identificeret 6 broer, hvor anlægsarbejdet kan påvirke § 3-beskyttet

natur, og 7 broer, hvor fredskovsarealer kan blive påvirket midlertidigt. De

naturområder, der påvirkes midlertidigt, genetableres efter anlægsfasen.

Ved broen ved Ulstrupvej medfører forslaget om sporsænkning en mindre

påvirkning af et overdrev, hvor der er registreret markfirben. Påvirkningen

kan medføre marginal øget dødelighed under anlægsarbejdet, og derfor

iværksættes afværgeforanstaltninger.

Under anlægsarbejdet fældes arealer med skov, og der kan forekomme

enkelte flagermusegnede træer iblandt. Også her vil der blive iværksat

afværgeforanstaltninger. Anlægsarbejdet kan også medføre behov for at

fælde træer, som er beskyttet af hensyn til eksempelvis ynglende fugle. I

disse tilfælde vil der blive søgt om dispensation hos Naturstyrelsen.

I anlægsfasen vil arbejder ved en enkelt bro, som ligger tæt på vandløb,

kræve særlige hensyn. Ved broen skal der udføres midlertidige

terrænændringer inden for beskyttelseslinjen. Arealet vil på intet tidspunkt i

løbet af anlægsperioden blive brugt til oplagring af materialer.

Ku lt u r h ist or isk e int er e sse r

Da anlægsaktiviteterne udføres omkring eksisterende veje og bane, er deres

arealmæssige påvirkning af de kulturhistoriske interesser forholdsvis

begrænset.

Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser jf. § 26 i museumsloven af

de dele af det samlede anlægsareal, der ikke er forstyrret af tidligere

anlægsarbejder. Arkæologiske forundersøgelser kan afdække eventuelle

behov for udgravning af arkæologiske fund, før anlægsarbejdet igangsættes.

To beskyttede diger gennembrydes midlertidigt ved broen ved Væggedalen i

Aalborg Kommune. Et sted er der tale om et mindre gennembrud i enden af

det ene dige, mens der to andre steder er tale om en påvirkning på en 30-45

meter lang strækning. Der vil blive sørget for dispensationer hvor det er

nødvendigt.

Re k r e a t ive in t e r e sse r

De rekreative værdier i fredskovene langs strækningen forventes ikke

påvirket væsentligt, da støjende arbejder foregår over en relativt kort periode

og om natten, hvor der ikke er mange skovgæster. Omkring Mosskov

Pavillonen og i Skørping Lund, der begge omfatter overnatningssteder, vil der

dog være en mindre påvirkning i form af støj fra anlægsarbejdet.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Påvirkningen vurderes kun at have betydning i det omfang, anlægsarbejderne

udføres om sommeren.

Ved alle broløsninger, bortset fra sporsænkning, vil adgang over broerne i

kortere eller længere periode (forventeligt 3-9 måneder) blive lukket, og det

vil derfor være nødvendigt at finde alternative ruter. Det gælder både for

udpegede rekreative ruter og almindelig færdsel til og fra rekreative områder.

Genen vil være moderat på strækninger, hvor der er langt mellem alternative

veje over jernbanen, og den nødvendige omvej derfor bliver lang.

Kolonihaverne Ådalen, som ligger langs banen i Aalborg Kommune, vil blive

påvirket af støj i en kort periode i forbindelse med ramning af master til

kørestrømsanlæg. Derudover inddrages 1-3 kolonihaver midlertidigt til

arbejdsareal. Påvirkningen vil være moderat og bestå af øget trafik, støj og

støv fra arbejdsarealet.

Gr u n dva nd og dr ik k e va n d

I områderne omkring de mange åer, som banen passerer, kan der være

behov for udskiftning af blødbund, og i disse tilfælde bliver det vurderet,

hvordan det eventuelt påvirker grundvandsressourcen.

Der kan være behov for midlertidige grundvandssænkninger 5 steder på

strækningen mellem Hobro og Lindholm, hvor der er broer, som skal ændres

eller erstattes, eller spor som skal sænkes for at skabe plads til

køreledningsanlægget. De midlertidige grundvandssænkninger udføres, så de

ikke medfører en uacceptabel påvirkning af hverken naturområder,

grundvandsressourcen eller indvindingen af grundvand.

Jor d og j or dfor u r e n ing

Elekt rificeringen

gennemføres på flere strækninger i forureningskortlagte

områder. Disse forurenede eller måske forurenede områder ligger især i

forbindelse med Støvring og Aalborg.

Renovering og nedlæggelse af broer og veje samt opstilling af

kørestrømsmaster vil nogle steder ske i områdeklassificerede arealer. Jorden

på områdeklassificerede arealer forventes at være lettere forurenet og skal

derfor håndteres efter jordforureningsloven og jordflytningsbekendtgørelsens

bestemmelser.

Anlægsarbejderne ved samtlige vejbroer på strækningen vil berøre arealer,

der er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser. Det skyldes,

at vejarealer som udgangspunkt anses for lettere forurenede.

På det nuværende stadie af projektet er det vurderet, at der skal afgraves

mellem ca. 137.000 og ca. 145.000 m

jord som følge af

Elekt rificeringen

mellem Hobro og Lindholm. Derudover er det vurderet, at der samlet set skal

påfyldes mellem ca. 88.000 og ca. 106.000 m

jord. I det omfang det er

anlægsteknisk og logistisk muligt, vil så meget af den opgravede jord som

muligt blive genindbygget i projektet. Mængden, der kan genanvendes, er

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

dog ikke fastlagt endnu, men det står klart, at der vil være et overskud af

jord i projektet.

Jordhåndtering i forbindelse med projektet sker i henhold til lovgivningen, og i

samarbejde med Mariagerfjord, Rebild og Aalborg kommuner vil der blive

udarbejdet en jordhåndteringsplan for projektet. Planen vil beskrive de

overordnede forhold i jordhåndteringen og fastsætte krav til dokumentation af

forureningsgrad for jord fra områdeklassificerede arealer, forureningskortlagte

arealer og vejarealer. Jordhåndteringsplanen skal desuden sikre, at jorden

håndteres miljømæssigt forsvarligt.

Udle dn in g t il lu ft e n

I anlægsfasen for

Elekt rificeringen

vil kørsel med bl.a. entreprenørmaskiner

og lastbiler medføre udledning af luftforurenende stoffer og eventuelt

generere støv, lys eller lugt, der midlertidigt kan påvirke omgivelserne langs

strækningen.

For at reducere gener for naboerne stiller Banedanmark krav til entreprenøren

om at begrænse unødig tomgang og vedligeholde materiel. Derudover stilles

krav om, at der anvendes nyere materiel. Det er også et generelt krav, at

anlægsarbejderne skal tilrettelægges, så støv fra nedrivningsarbejde,

jordarbejde og kørsel undgås. Afværgeforanstaltninger kan f.eks. omfatte

vanding og kørsel med lav hastighed samt, at naboer informeres om

anlægsarbejder, så de kan træffe passende foranstaltninger, f.eks. at holde

vinduer lukkede.

Påvirkningen af luftkvaliteten vil hermed kunne reduceres til at være mindre

eller ubetydelig.

Affa ld

I anlægsfasen vil

Elekt rificeringen

medføre, at der bliver produceret store

mængder byggeaffald, primært som resultat af arbejdet omkring broer.

De væsentligste affaldsmængder i projektet vil være beton og stål fra

brokonstruktionerne, asfalt fra eksisterende vejanlæg og granitskærver fra

eksisterende sporkasse. Cirka en fjerdedel af broerne, som berøres i

forbindelse med elektrificeringen af strækningen Hobro-Lindholm, er opført

eller renoveret i perioden fra 1950-1977, hvor PCB blev anvendt. Dertil

kommer, at der for langt størstedelen af broernes vedkommende også er

risiko for, at malede overflader kan indeholde tungmetaller. For enkelte af

broerne er der også risiko for forekomster af chlorerede paraffiner.

Alt affald i projektet skal kildesorteres og håndteres i henhold bestemmelser i

affaldsbekendtgørelsen og erhvervsaffaldsregulativerne i Mariagerfjord, Rebild

og Aalborg kommuner. Overholdes gældende regler for affaldshåndtering,

herunder anmeldelse af affald og kommunernes affaldsregulativer, vurderes

det, at der kun vil være en mindre påvirkning af miljøet.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Re ssou r cer

Elektrificeringen af banestrækningen mellem Hobro og Lindholm kræver

forbrug af ressourcer til selve baneanlægget og i særdeleshed til broer på

strækningen. Dertil kommer ressourceforbruget til selve kørestrømsanlægget

samt til ændringer af spor. Forbruget af materialer, ressourcer og råstoffer vil

primært være i form af grus, beton, granitskærver, stål, asfalt samt metaller

som kobber og aluminium.

Samlet set vurderes det forventede ressourceforbrug i forbindelse med

Elekt rificeringen

ikke at have alvorlige miljømæssige konsekvenser, hvis

miljøhensynet, herunder især anvendelse af genbrugsmaterialer, indgår i

beslutningsgrundlaget for valg af materialer og leverandører.

Forbruget af ressourcer og råstoffer vurderes at være af en sådan

størrelsesorden, at det ikke kan udelukkes, at det vil kunne medføre lokale

forsyningsproblemer og dermed længere transportafstande i forbindelse med

anlægsarbejderne, hvis der anvendes nye ressourcer i form af sand og grus.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

0-alternativet

0 - a lt e r na t iv for VVM , Ele k t r ifice r in g Aa r h us – Lin dh olm :

0-alternativet er situationen i 2030, hvor elektrificering ikke udføres. Der

udføres heller ikke hastighedsopgradering af jernbanen på strækningen

Aarhus – Hobro. Naboprojekter (Hast

ighedsopgradering Hobro – Aalborg,

Elekt rificering og kapacit et sudvidelse af Aarhus H,

projekter syd for Aarhus

m.fl.) udføres fortsat.

Trafikmængden på strækningen bliver fremskrevet til den forventede trafik på

banen i 2030. Trafikmængden på strækningen i 0-alternativet er den samme,

som hvis projektet gennemføres (samme antal tog og samme toglængder).

Togtrafikken drives i 0-alternativet udelukkende af diesel og ikke af en

kombination af el og diesel. Samtidig køres trafikken med banens nuværende

tilladte hastigheder mellem Aarhus og Hobro (uden hastighedsopgraderinger)

og ad banens nuværende linjeføring (uden kurveudretninger).

0-alternativet vil især have betydning for emissioner (da der forsat bliver kørt

med dieseltog på strækningen) samt elektromagnetisk felt (da banen ikke vil

være elektrificeret).

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

0-alternativet

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlægsbeskrivelse

I det følgende beskrives elektrificeringen af strækningen mellem Hobro og

Lindholm samt forberedende arbejder hertil. Beskrivelsen er opdelt i en

redegørelse for de fysiske elementer af det banetekniske anlæg og

anlægsmetoder. På Banedanmarks hjemmeside findes et

bilag

med kort, som

viser udbredelsen af arbejderne og erstatningsanlæg ved hver enkelt bro.

Langs jernbanen skal der opstilles elmaster, som typisk placeres med 60-90

meters mellemrum på hver side af jernbanen. I kurver, omkring overførte

broer, ved transversaler (sporskifteforbindelser) og på stationsområder

placeres masterne tættere, nemlig med afstande ned til 60 meter.

Ud over masterne skal der placeres en række bygværker langs strækningen.

Nord for Støvring etableres en forsyningsstation, som omformer den strøm,

der forsyner de eldrevne tog. Forsyningsstationen tager et areal på omkring

3500 m

På hver side af banen opstilles der desuden autotransformere, som har til

formål at fordele strømmen jævnt. De placeres med ca. 13-17 kilometers

mellemrum på strækningen. Sammen med hver autotransformer vil der ligge

en bygning på ca. 72 m². Det samlede permanente arealbehov for hver

transformer er ca. 1300 m², som vil være omkranset af et hegn og

beplantning.

Visualisering af en forsyningsstation

For at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til den strømaftager, der

er monteret på togene, kræves en vis frihøjde under broerne. Ikke alle de

eksisterende broer overholder kravet til frihøjde. Derfor skal der ske

ændringer af 19 broer, så der bliver plads til kørestrømsanlæggene. Dette

sker enten ved at hæve broerne, ved at rive broerne ned og etablere nye i

stedet, ved at sænke jernbanesporene eller ved at flytte jernbanespor og

sporskifter. Enkelte broer nedlægges permanent og erstattes ikke.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

På kortet nedenfor ses den geografiske placering af de 19 broer plus de to

kommunale alternativer. Kommunale alternativer er ønsker om alternative

broløsninger fra de kommuner, der er berørt af projektet. Løsningerne er

udarbejdet med udgangspunkt i dialog med de relevante kommuner. Disse

alternativer medfinansieres af kommunerne selv.

Herefter gennemgås de enkelte broer geografisk fra Hobro til Lindholm.

Ligeledes gennemgås, hvad der skal ske med broen for at skabe plads til

kørestrømsanlægget.

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Hobrovej

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hobrovej er en større kommunevej, der krydser banen nord for Hobro. Broen

har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Der undersøges to

alternativer. Det skyldes, at det endnu ikke er afklaret, om de nødvendige

dispensationer kan opnås, eller at der er stor usikkerhed om prissætningen:

- Alternativ 1 er at hæve brodækket knap en meter. Hobrovej hæves

over en strækning på ca. 300 meter, og vejen Ved Banen tilpasses

hertil.

- Alternativ 2 er at rive den eksisterende Hobrovej ned og etablere en ny

bro. Hobrovej hæves lidt over en meter over en strækning på 405

meter, og vejen Ved Banen tilpasses hertil.

Anlægsperioden vil være 4-6 måneder.

Ulstrupvej

Ulstrupvej er en kommunevej, der er krydser banen nord for Hobro. Broen

har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane, og derfor sænkes

venstre spor over en ca. 200 meter lang strækning på begge sider af broen. I

højre spor er frihøjden tilstrækkelig.

Stenstrupvej

Stenstrupvej er en kommunevej, der krydser banen øst for Stokholm. Broen

har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. I Banedanmarks

grundløsning vil der blive opført en ny bro. Anlægsperioden vil være ca. 7

måneder.

Kommunen har desuden bedt Banedanmark om at undersøge en lukning af

vejen og nedrivning af broen. I så fald vil der komme en omvejskørsel via

Hobrovej, Storgade og Fragdrupvej. Lukningen af vejen vil medføre en

omvejskørsel på maksimalt 5,3 km. Nedrivning vil vare 1-2 uger.

Ny stibro ved Brovej

Kommunalt alternativ: Mariagerfjord Kommune har bedt Banedanmark om at

undersøge et kommunalt alternativ. Der etableres en stibro parallelt med den

eksisterende Brovej. Stibroen etableres med tre meter fællessti, hvor cyklister

og gående færdes ligeværdigt. Løsningen kræver kommunal medfinansiering.

Re bild Kom m une

Vej ved Bækkedalsvej

Markvejen mellem Bækkedalsvej og Buderupholmvej er en mindre

kommunevej, der krydser det venstre jernbanespor ind til et område

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

omkranset af jernbanen syd for Støvring. Vejen bruges primært som markvej,

og der er forbud mod at bruge den fra syd. Broen har ikke tilstrækkelig

frihøjde til en elektrificeret bane. Vejen ved Bækkedalsvej betjener kun

ganske få trafikanter og har ingen praktisk funktion for landbrugskøretøjer på

grund af broens lastbegrænsning. Vejen lukkes, og broen nedrives.

Nedrivning af broen vil tage 1-2 uger.

Omvejskørsel vil ske via Bækkedalsvej. Lukningen af vejen vil medføre en

omvejskørsel på maksimalt 3,2 km.

Møllegårdsvej

Møllegårdsvej er en mindre kommunevej, der krydser banen i det sydlige

Støvring. Broen bruges af relativt få trafikanter og har ikke tilstrækkelig

frihøjde til en elektrificeret bane. Vejen lukkes, og broen nedrives. Nedrivning

af broen vil tage 1-2 uger.

Omvejskørsel vil ske via Ny Kærvej, Kærvej og Hobrovej. Lukning af vejen vil

medføre en omvejskørsel på maksimalt 4,7 km. Kommunen ønsker, at der

etableres en ny vej ved Klepholm, og hvis dette vedtages, kan denne nye vej

benyttes som omvej og omvejskørslen vil i så fald være maksimalt 2,5 km.

Ny bro Klepholmvej

Kommunalt alternativ: Mariagerfjord Kommune har bedt Banedanmark om at

undersøge et kommunalt alternativ. Der etableres en ny bro i det sydlige

Støvring. På broen etableres en syv meter bred kørebane samt fortov. Den

eksisterende Klepholmvej opgraderes. Løsningen kræver kommunal

medfinansiering. Anlægsperioden vil være 6-9 måneder.

Støvring Station

Brodækket på Støvring Stations perronbro hæves, fordi den ikke har

tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Perronbroen spærres ikke i

anlægsperiode, det vil dog være nødvendigt at spærre elevatoren i ca. 1

måned.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Aa lbor g Kom m une

Ved Hobrovej 995

Adgangsvej til Hobrovej 995 er en mindre kommunevej, der krydser banen

nord for Støvring. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret

bane. Broen har i dag en lastbegrænsning, der gør, at landbrugskøretøjer mv.

ikke kan passere broen. Vejen lukkes, og broen nedrives. Nedrivningen af

broen vil vare 1-2 uger.

Adgang til ejendommen vil ske via Hobrovej og Råkildevej. Lukningen af

vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 2,8 km. Det må forventes at

ejendommen skal ommatrikuleres.

Råkildevej

Råkildevej er en mindre kommunevej, der krydser banen nord for Støvring.

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Den

eksisterende bro nedrives, og der etableres en ny bro. På broen etableres der

en 6,5 meter bred kørebane. Anlægsperioden vil være 6-9 måneder.

Klæstrupholm

Klæstrupholmvej er en privat fællesvej, der forbinder Ellidshøj med mindre

veje og ejendomme. Broen benyttes af få trafikanter og nedrives og

genopføres derfor ikke. Nedrivningen vil vare 1-2 uger.

Omvejskørsel vil ske via Ellidshøjvej, Mjels Brovej og Våsevej. Lukningen af

vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 1,5 km.

Motorvej E45

Motorvej E45 er en statsvej, som er en del af det europæiske motorvejsnet.

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Sporene

sænkes. Sporsænkningen får en udstrækning på omkring 280 meter i venstre

spor og 340 meter i højre spor.

Runesvinget

Runesvinget er en privat fællesvej, der krydser jernbanen i det sydlige

Svenstrup. Vejbroen erstattes af en stibro, hvor selve stien er ca. 3,5 meter

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

bred. Den eksisterende vej på østsiden af banen tilpasses. Motorkøretøjer skal

i stedet benytte Svenstrup Banevej. Anlægsperioden vil være 6 måneder.

Omkørselsvejen for motoriserede køretøjer vil være maksimalt 3,3 km med

kørsel over Svenstrup.

Svenstrup station

Brodækket på Svenstrup Stations perronbro hæves. Broen har ikke

tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Perronbroen spærres ikke i

anlægsperiode, det vil dog være nødvendigt at spærre elevatoren i ca. 1

måned.

Ved Hobrovej 605

Adgang til Hobrovej 605 er en mindre kommunevej, der løber over banen.

Vejen bruges primært som markvej. Broen har få brugere og har allerede i

dag en vægtbegrænsning der gør det ulovligt at krydse broen med

landbrugskøretøjer. Vejen lukkes, og broen nedrives. Nedrivningen af broen

vil vare 1-2 uger.

Omvejskørsel for biler vil ske via Hobrovej, Dalvej og Hjortevej. Lukningen af

vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 5,3 km.

Hjortevej

Hjortevej er en kommunevej, der forbinder to boligområder i det sydlige

Aalborg. Broen anvendes primært af bløde trafikanter mellem Dall Villaby og

indkøbscentre og erhverv i Skalborg (Aalborg Storcenter) vest for broen.

Broen opfylder ikke kravet til frihøjden for en elektrificeret bane. Da broens

primære brugere er bløde trafikanter, etableres broen som en stibro. Stien

udføres som en fællessti, hvor cyklister og gående færdes ligeværdigt.

Anlægsperioden vil være 6 måneder.

Omvejskørsel for biler vil ske via Hobrovej, Dalvej og Hjortevej. Lukning af

vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 3 km.

Planetvej

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Planetvej er en privat fællevej. Den er eneste vejadgang over banen for

kolonihaveområdet på den østlige side af banen. Broen opfylder ikke kravet til

frihøjde for en elektrificeret bane. Hvis broen blev hævet eller udskiftes, ville

der være behov for ekspropriation og for etablering af uforholdsmæssigt høje

støttemure, der ville medføre en skyggevirkning. Derfor nedrives den

eksisterende bro. Der etableres en ny indkørsel til kolonihaveområdet ved

Engen via Indkildevej. Nedrivningen af broen vil tage 1-2 uger.

Omvejskørsel for bløde trafikanter vil ske via Stjernevej, Indkildevej og

Engen. Omvejskørsel for biler vil ske via Stjernevej Over Kæret, Hobrovej og

Indkildevej.

Lukningen af vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 4 km for biler

og 2,2 km for bløde trafikanter.

Mariedal

Mariedal er en kommunesti, der krydser banen i det sydøstlige Aalborg. Stien

vurderes ikke at kunne benyttes til bilkørsel. Broen opfylder ikke kravet til

frihøjde for en elektrificeret bane. Stien lukkes, og broen nedrives.

Nedrivningen af broen vil tage 1-2 uger.

Omvejskørsel for bløde trafikanter vil ske via Stjernevej og Over Kæret.

Lukning af stien vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 0,4km for gående

og 0,9 km for cyklister.

Over Kæret

Over Kæret er en større kommunevej, som forbinder bydelene Sofiendal og

Hasseris med bydelene Vejgaard og Kærby i det østlige Aalborg. Broen

opfylder ikke kravet til frihøjde for en elektrificeret bane. Sporene sænkes, så

der bliver plads til kørestrømsanlægget. Anlægsperioden vil være 1-2

måneder.

Der etableres et trappeanlæg på den sydlige side, så det giver forbindelse til

Vester Mariedal Skolens sportsplads samt til stien langs jernbanen.

Vesterbro

Vesterbro er en større kommunevej, som er en del Ring 2-forbindelsen i

Aalborg, og fører ned til lokalbroen over Limfjorden. Sporene sænkes, så der

bliver plads til kørestrømsanlægget. Dette medfører, at vendesporet flyttes

mod nord, og at en antennemast skal rykkes. Anlægsperioden vil være 9-12

måneder.

Viaduktvej

Viaduktvej er en større kommunevej, der krydser banen i Lindholm. Broen

opfylder ikke kravet til frihøjde for en elektrificeret bane. Der undersøges to

alternativer. Det skyldes, at det endnu ikke er afklaret, om de nødvendige

dispensationer kan opnås, eller at der er stor usikkerhed om prissætningen:

- Alternativ 1 er at sænke sporene ca. en meter. Det ene spor flyttes

under en halv meter til den ene side. Anlægsperioden vil være ca. 1

måned.

- Alternativ 2 er at nedrive den eksisterende bro, og der etableres en ny

bro. Der etableres midterhelle på Viaduktvej. På broen etableres en

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

kørebane på 5,5 meter inklusiv midterhelle samt to cykelstier og

fortove. Anlægsperioden vil være 9-12 måneder.

Limfjordsbroen

Der skal foretages tekniske modifikationer på jernbanebroen over Limfjorden.

Disse vil blive designet og vurderet på et senere tidspunkt.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Planforhold

Projektet er underlagt en række love, der bestemmer, hvordan

beslutningsprocessen og udførelsen skal forløbe. De overordnede love er kort

refereret.

Kortlægning af de nuværende forhold er gennemført inden for et

undersøgelsesområde omkring den eksisterende jernbanestrækning. Som

udgangspunkt er undersøgelsesområdet udlagt med 50 meter på begge sider

af den eksisterende bane. Ved de broer, hvor der skal ske anlægsaktiviteter i

form af sporsænkning eller ombygning af broerne, er der udlagt et

undersøgelsesområde med en radius på 200 meter.

Med vedtagelsen af en anlægslov påhviler det kommunerne at justere deres

planer i overensstemmelse med anlægsloven. I områder, hvor der eventuelt

er plankonflikt, må kommunerne derfor gennemføre en ny planlægning, eller

planerne skal ophæves i forbindelse med vedtagelse af anlægsloven.

Lovgr u n dla g

Ele k t r ificer in gslove n

Transportministeren godkender efter denne lov elektrificeringen af et projekt.

På baggrund af en detaljeret indstilling fra Banedanmark om projektet, hører

Transportministeren Styrelsen for Vand- og Naturforvaltningen, Miljøstyrelsen,

Slots- og Kulturstyrelsen og et udvalg, der er nedsat af Folketinget, typisk

Folketingets Transportudvalg. På baggrund af de høringssvar, der kommer fra

styrelserne og udvalget, træffer Transportministeren sin afgørelse.

Kommunernes planlægning efter planloven skal være i overensstemmelse

med det godkendte anlæg.

Transport- og Byggeministerens godkendelse træder i stedet for en VVM-

tilladelse i lov om planlægning.

Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM gælder i øvrigt med de

ændringer, der følger af elektrificeringsloven. Elektrificeringsloven medfører

ikke ændringer i andre miljølove såsom naturbeskyttelsesloven,

museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.v. I det omfang

elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af disse eller andre

love, kan der således blive tale om, at der skal søges dispensation fra disse

regler, hvis det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet. I

forbindelse med dispensationen vil det indgå i myndighedernes vurdering, at

elektrificeringen af jernbanen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Planforhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Pla n love n

Planloven har til formål at sikre, at den fysiske planlægning forener de

samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om

landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt

grundlag. Planloven indeholder også bestemmelser om planlægning i

kystområder og definerer en kystnærhedszone med skærpede bestemmelser.

Planloven fastlægger ligeledes kravene til kommunernes udarbejdelse af

kommuneplaner og lokalplaner.

Kom m une - og lok a lpla ne r

Alle kommuner har i medfør af planlovens § 11 pligt til at opretholde og

vedligeholde en kommuneplan. I kommuneplanen fastlægger kommunerne de

overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i

byerne som i det åbne land. Derudover skal kommuneplanerne i henhold til

planlovens § 11b fastlægge indholdet til rammer for lokalplanlægning for de

enkelte dele af kommunen. Kommunerne kan udarbejde lokalplaner i

overensstemmelse med planlovens bestemmelser og kommuneplanernes

rammer for lokalplanlægning.

V VM - be k en dt gør e lsen

Hast ighedsopgraderingen

er omfattet af bekendtgørelse nr. 957 af

27/06/2016 af 16/12/2015 ”om vurdering af visse offentlige og private

anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning” (VVM-

bekendtgørelsen).

Pla n for h old

Langs hele strækningen opstilles master og kørestrømsanlæg. På grund af

eldriftsservitutten medfører det en permanent påvirkning af omgivelserne,

fordi de dele af naboejendommene, der ligger nærmere end 19 m fra

spormidten, pålægges begrænsninger i råderetten. Desuden skal træer og

højere beplantning, der ligger nærmere end 10 m fra spormidte, fældes.

Eldriftsservitutten får således permanent betydning for lokalplaner langs

jernbanestrækningen, hvis lokalplanerne indeholder bestemmelser for

beplantning, master eller andet langs banen, som er i konflikt med

bestemmelserne i eldriftsservitutten.

Der står mere om eldriftsservitutten på Banedanmarks hjemmeside under

”Beskæring

langs banen”.

Kom m u n epla ne r

I alt berøres 22 kommuneplanrammer i driftsfasen og 45 i anlægsfasen. Det

vurderes, at der kun i mindre omfang kan være behov for at revidere

kommuneplanrammer, da arealinddragelsen de fleste steder er uden

betydning for opfyldelsen af de berørte kommuneplanrammers formål.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Planforhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Lok a lpla ne r

Der kan være behov for at revidere lokalplaner, fordi arealinddragelser og

pålæggelse af eldriftsservitut kan medføre, at bestemmelser i lokalplanen om

bebyggelsesprocent, afstandskrav mv. ikke længere kan overholdes, selvom

den arealmæssige påvirkning af

Elekt rificeringen

er lille.

I driftsfasen berøres syv lokalplaner af

Elekt rificeringen

mellem Hobro og

Lindholm, og påvirkningerne vurderes generelt at være begrænsede.

I anlægsfasen berører

Elekt rificeringen

mellem Hobro og Lindholm i alt 23

lokalplaner. De fleste påvirkninger er ubetydelige eller af lille omfang. Der er

dog tre lokalplaner, hvor der vil være en større påvirkning i anlægsfasen.

I Rebild Kommune påvirkes lokalplan 155, som gælder for et område ved

Støvring Station. Påvirkningen skyldes, at der planlægges en arbejdsplads

oven i en sti, der ifølge lokalplanen skal sikre adgang til perronerne fra øst.

Der sker også en påvirkning af lokalplanerne 09-048 og 10-068, som gælder

ved Vesterbro i Aalborg Kommune. Her er flere af de midlertidige

arbejdsarealer placeret på parkeringspladser, hvilket strider mod normerne

for p-pladser i de to lokalplaner. Arbejdet forventes at vare omkring ni

måneder, og det vurderes derfor at være en midlertidig påvirkning af

lokalplanerne af moderat karakter.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Planforhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Arealforhold og ekspropriation

I pjecen ”Jernbanen

og ekspropriat ion”

på Banedanmarks hjemmeside er der

gjort nærmere rede for reglerne om ekspropriation. Den kan findes på

www.bane.dk/ekspropriationer.

Lovgr u n dla g

I forbindelse med ekspropriationer anvendes flere love og bestemmelser.

Disse er kort beskrevet i det følgende.

Gr u n dloven

Ifølge grundlovens § 73 er ejendomsretten ukrænkelig. Det vil sige, at en

grundejer er sikret retten til sin jord og ejendom. Loven giver imidlertid

staten mulighed for at ekspropriere ejendom og arealer fra private, hvis det

sker til gavn for samfundet og i henhold til en lov vedtaget af Folketinget. Det

kan for eksempel være en anlægslov for et projekt. Reglerne for

ekspropriation er fastlagt i loven om statsekspropriation. Der skal ydes fuld

erstatning ved ekspropriation.

Je r nba ne love n

Jernbaneloven giver Banedanmark ret til at færdes på fremmed mands jord,

når det sker i forbindelse med generelt planlægningsarbejde. Det betyder, at

Banedanmark kan foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger,

afmærkninger, arkæologiske forundersøgelser og lignende. Berørte

grundejere skal varsles skriftligt mindst 14 dage før gennemførelse af

undersøgelserne, dog 28 dage ved arkæologiske undersøgelser.

Ek spr opr ia t ion ge n e r e lt

Banedanmark kan gennemføre permanente ekspropriationer af arealer og

bygninger, når det er direkte nødvendigt for det fysiske anlæg, eller når

naboer udsættes for markante gener, der ikke kan afværges. Disse gener kan

for eksempel være strukturpåvirkende vibrationer eller elektromagnetisme.

Der er to situationer, når man taler om ekspropriation - ordinære

ekspropriationer og fremrykkede ekspropriationer.

Or din æ r e e k spr opr ia t ion e r :

Banedanmark eksproprierer de ejendomme eller arealer, der er nødvendige

for anlæg af banen. For dette projekt foretages de ordinære ekspropriationer

efter ekspropriationsloven og jernbaneloven.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Arealforhold og ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ekspropriationer af ejendomme i forbindelse med projektet vil ske, når

projektet er politisk besluttet, og Banedanmark har fastlagt, hvilke arealer,

der skal bruges til at bygge banen – både permanent og midlertidigt.

Midlertidig ekspropriation gennemføres for arealer, der kun skal bruges i

anlægsperioden. Staten tilbyder en erstatning, der skønnes at dække det tab,

som grundejeren lider ved ikke at kunne bruge arealet i en periode. Når

byggeriet er færdigt, leveres arealerne tilbage til ejerne efter eventuel

genopretning. Midlertidig ekspropriation foretages for eksempel til

arbejdsarealer og arbejdsveje, og hvor der er behov for arealer til oplagring af

materialer og mellemdeponering af jord.

Ekspropriationsværdien bliver ikke fastsat af Banedanmark, men af

Ekspropriationskommissionen. Der gives dog ikke erstatning for tabt

herlighedsværdi af ejendomme.

Fr e m r yk k e de e k spr opr ia t ione r :

I visse tilfælde kan transportministeren give tilladelse til fremrykket

ekspropriation (tidligere kendt som "forlods overtagelse") af ejendomme, som

kan berøres særligt indgribende af et kommende projekt.

Dette gælder i tilfælde, hvor der er særlige personlige grunde hos ejeren, og

hvis ejendommen skønnes at blive særligt indgribende berørt af projektet.

”Særligt

indgribende” betyder, at der skal være en betydelig risiko for, at

ejendommen på et senere tidspunkt vil blive totaleksproprieret. Men man kan

også opnå fremrykket ekspropriation, hvis kun noget af ejendommen skal

eksproprieres, såfremt ejeren af en ejendom påføres væsentlige ulemper i

forbindelse med projektets gennemførelse. Den aktivitet, der foregår i

forbindelse med projektets gennemførelse, skal dog have et betydeligt

omfang. For begge situationer skal ejeren dog være omfattet af et særligt

tilfælde.

Som eksempel på særlige personlige grunde kan nævnes skilsmisse, flytning

til ældre/plejebolig, dødsfald, økonomiske ved tab af f.eks. job eller lign. Også

virksomheder kan opnå fremrykket ekspropriation, hvis der f.eks. foreligger

særlige økonomiske forhold typisk med risiko for et væsentligt indtægtstab.

Forventede ændringer i ejendomspriserne vurderes ikke i sig selv som en

væsentlig økonomisk konsekvens.

Det er desuden et krav, at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår.

Ejeren skal dokumentere dette ved at anmode en ejendomsmægler om en

erklæring, hvor det bekræftes, at ejendommen ikke kan sælges på grund af

det kommende jernbaneprojekt.

I forbindelse med fremrykket ekspropriation har Banedanmark mulighed for at

indgå en aftale om ejendomsprisen med ejeren af ejendommen. Kan der ikke

der ikke opnås enighed om prisen for ejendommens overtagelse, henviser

Banedanmark sagen til ekspropriationskommissionen.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Arealforhold og ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Banedanmark kan gennemføre permanente ekspropriationer af arealer og

bygninger, når det er direkte nødvendigt for det fysiske anlæg, eller når

naboer udsættes for markante gener, der ikke kan afværges. Disse gener kan

for eksempel være strukturpåvirkende vibrationer eller elektromagnetisme.

Se r vit ut t e r

I nogle tilfælde kan jernbaneanlæg medføre begrænsninger for, hvordan

naboejendomme til banen må benyttes. I forbindelse med elektrificering af

banestrækningen Hobro - Lindholm vil naboejendommene blive pålagt en

servitut om eldrift. Eldriftsservitutten pålægges af sikkerhedsmæssige grunde

og fastsætter restriktioner med hensyn til højde og nærhed af bevoksning,

bygninger og lignende i forhold til køreledningsanlægget. Eldriftsservitutten

indeholder f.eks. bestemmelser om, hvilke genstande såsom flagstænger,

stilladser og hegn mm., der må være inden for en sikkerhedsafstand af 10

meter fra spormidten.

Eldriftsservitutten pålægges også de dele af naboejendommene, der ligger

nærmere end 19 m fra spormidte, og der pålægges begrænsninger i

råderetten i forhold til tre minimumsafstande på henholdsvis 10 meter, 14

meter og 19 meter fra spormidte. De tre minimumsafstande er en graduering

af eldriftsservitutten væk fra banen og definerer, hvilke elementer der ikke

må være inden for den givne minimumsafstand. F.eks. må der ikke etableres

nye bygninger nærmere end 10 meter fra spormidte, mens der ud til 14

meter fra banen ikke må forefindes flagstænger og brønde med stift

pumperør. Ud til 19 m ikke må være høje elektriske hegn eller antenner.

Desuden vil beplantning, der udgør en risiko for banen eller for

kørestrømsanlægget, blive beskåret eller fjernet. Det betyder blandt andet, at

alle træer fjernes, hvis de står mindre end 10 meter fra skinnerne. Læs mere

under ”Nabo

til banen”

på Banedanmarks hjemmeside.

Servitutterne vil kun medføre mindre indskrænkninger i rådigheden for de

berørte ejere og vil generelt ikke være til gene for den fortsatte udnyttelse af

ejendommene. Ejeren af en ejendom, som får pålæg af servitutter, er

berettiget til erstatning efter gældende regler, da servitutten indskrænker

ejerens rådighed over ejendommen.

Er st a t n in g

Ekspropriationernes omfang og erstatningernes størrelse besluttes efter

gældende regler af en ekspropriationskommission, der er en uvildig instans,

og som ledes af Kommissarius for Statens Ekspropriationer. Det gælder også

begrænsninger på ejendommen som følge af eldriftsservitutten.

Kendelsen kan efterprøves af Taksationskommissionen. Et

erstatningsspørgsmål kan kun indbringes for domstolene, hvis det allerede er

efterprøvet af Taksationskommissionen.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Arealforhold og ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ge n n e m ga ng a f a r e a lbe h ov

Banedanmark har gennemført undersøgelser af behovet for ekspropriation af

arealer og rettigheder i forbindelse med

Elekt rificeringen

af strækningen

Hobro - Lindholm. Arealbehovet beskrives nedenfor og kan også ses på

projektets dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside.

På Banedanmarks

hjemmeside findes et

bilag

med kort, som viser udbredelsen af arbejderne og

erstatningsanlæg ved hver enkelt bro.

19 broer skal bygges om som følge af

Elekt rificeringen.

Det skyldes, at de

ikke har den tilstrækkelige frihøjde til, at banen kan elektrificeres. Ombygning

af broerne sker enten ved, at der bygges en ny bro som erstatning for den

eksisterende, der nedrives, at den eksisterende bro hæves, eller at sporene

under broen sænkes. Nogle steder nedlægges den nuværende bro uden at

blive erstattet af en ny bro. I disse tilfælde omlægges trafikken til andre veje.

Fire steder undersøges mulighederne for at bygge helt nye broer.

Det samlede behov for midlertidig og permanent ekspropriation af arealer ved

Elekt rificeringen

er:

Midlertidig ekspropriation:

Permanent ekspropriation:

16,4-19,9 ha

11 ha

Pe r m a ne nt e e k spr opr ia t ion e r

De steder, hvor sporene sænkes, skal der permanent eksproprieres arealer til

bredere baneskråninger og permanente adgangsveje til sporarealerne. I de

tilfælde, hvor broer og tilhørende veje og stier hæves, eller hvor der bygges

en ny bro, skal der permanent eksproprieres areal til terrænreguleringer og

justerede vejforløb.