TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 80
Offentligt

Elektrificering og opgradering Aarhus H. -

Lindholm

- VVM-redegørelse

DEL 2: Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus-Hobro

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ba n e da n m a r k

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.bane.dk

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Forord

Med en politisk aftale fra 14. januar 2014 om Togfonden mellem den

daværende regering (S, SF og R), Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev det

besluttet at investere i det danske jernbanenet med henblik på blandt andet

at reducere rejsetiden mellem de største danske byer, herunder i Østjylland.

Dette projekt omhandler hastighedsopgradering og elektrificering af

strækningen fra Aarhus H. til Lindholm, og projektets påvirkninger på

omgivelserne formidles i tre VVM-redegørelser. Denne VVM-redegørelse

omhandler

Elekt rificering

Hast ighedsopgradering

af strækningen fra Aarhus

til Hobro. De to andre VVM-redegørelser omhandler dels

Elekt rificering

Opgradering af Aarhus H

og dels

Elekt rificering Hobro- Lindholm .

Banedanmark udfører undersøgelser, der tilgodeser de danske og EU-retlige

regler, der gælder for vurdering af projekters indvirkninger på miljøet (VVM).

Herefter omtalt som VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet).

Projektet styrker jernbanen og gør det mere attraktivt at rejse med tog.

Samtidig vil kortere rejsetid bidrage til at gøre Danmark mindre i

transportmæssig forstand og være en fordel både for pendlerne og for

erhvervslivet.

Projektet gennemløber en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første

offentlige høring var en idéfasehøring, der løb fra den 20. april 2015 til den

31. maj 2015 for at indhente forslag fra offentligheden om de forhold, der

skal tages hensyn til i de videre undersøgelser. Der blev udarbejdet et

høringsnotat, som dokumenterede, hvordan Banedanmark ville anvende

høringssvarene i det videre arbejde.

Denne VVM-redegørelse samt tilhørende fagnotater udgør oplægget til

projektets anden offentlige høring. Høringsperioden løber fra d. 3. oktober

2016 til d.27. november 2016. I høringsperioden vil Banedanmark tage i mod

høringssvar vedrørende projektet.

Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil indgå som bidrag til det

endelige projektforslag, i det omfang de teknisk, økonomisk og miljømæssigt

kan lade sig gøre. Efter høringsperioden udarbejder Banedanmark igen et

høringsnotat, hvor der bliver svaret på de indkomne spørgsmål.

Herefter udarbejder Banedanmark et beslutningsgrundlag, som politikerne

kan benytte til at træffe en beslutning om projektet.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ele k t r ifice r in g og

opgr a de r in g Aa r h u s H -

Lin dh olm

I n dh old

For or d

Side

.......................................................................................................... 3

Ele k t r ificer in g og opgr a de r in g Aa r h u s H .- Lin dh olm ............................................ 6

En fælles VVM for tre projekter............................................................................... 6

Trafikal nytte .................................................................................................... 8

Offentligheden inddrages ....................................................................................... 9

Den videre proces ................................................................................................ 9

Lovgrundlag for elektrificering .............................................................................. 10

Mere information ................................................................................................ 10

Sa m m e n fa t n in g ............................................................................................... 1 2

Anlægsbeskrivelse .............................................................................................. 12

Planforhold

.................................................................................................. 13

Arealforhold

.................................................................................................. 14

Påvirkninger når banen er bygget ......................................................................... 16

Påvirkninger imens banen bygges ......................................................................... 25

0 - a lt e r na t ive t .................................................................................................. 3 5

An læ gsbe sk r ive lse ........................................................................................... 3 6

Elektrificeringen ................................................................................................. 36

Hastighedsopgraderingen .................................................................................... 47

Pla n for hold ..................................................................................................... 5 1

Lovgrundlag

.................................................................................................. 51

Planforhold for Aarhus - Hobro ............................................................................. 52

Ar ea lfor hold og Ek spr opr ia t ion ........................................................................ 5 6

Lovgrundlag

.................................................................................................. 56

Ekspropriation generelt ....................................................................................... 56

Gennemgang af arealbehov ................................................................................. 58

På vir k n ing a f om give lse r n e – nå r ba ne n st å r fæ r dig ........................................ 6 5

Visuelle forhold og arkitektur ............................................................................... 65

Elektromagnetisme ............................................................................................. 72

Støj

.................................................................................................. 73

Vibrationer

.................................................................................................. 78

Trafikale forhold, banetrafik ................................................................................. 81

Trafikale forhold, vejtrafik ................................................................................... 81

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Natur og overfladevand ....................................................................................... 98

Kulturhistoriske interesser ................................................................................. 106

Rekreative interesser ........................................................................................ 110

Grundvand og drikkevand .................................................................................. 112

Jordforurening ................................................................................................ 115

Udledning til luften ........................................................................................... 116

Affald

................................................................................................ 117

Ressourcer

................................................................................................ 118

Klimapåvirkninger ............................................................................................ 119

På vir k n inge r a f om give lse r n e – im e n s ba ne n bygge s ..................................... 1 2 2

Visuelle forhold og arkitektur ............................................................................. 122

Elektromagnetisme ........................................................................................... 124

Støj og vibrationer............................................................................................ 124

Vibrationer

................................................................................................ 126

Trafikale forhold, banetrafik ............................................................................... 128

Trafikale forhold, vejtrafik ................................................................................. 129

Natur og overfladevand ..................................................................................... 146

Kulturhistoriske interesser ................................................................................. 149

Rekreative interesser ........................................................................................ 151

Grundvand og drikkevand .................................................................................. 153

Jordforurening ................................................................................................ 154

Jordmængder ................................................................................................ 156

Jordhåndtering ................................................................................................ 157

Udledning til luften ........................................................................................... 158

Affald

................................................................................................ 159

Ressourcer

................................................................................................ 160

Kum u la t ive e ffe k t e r ....................................................................................... 1 6 3

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Elektrificering og opgradering

Aarhus H.-Lindholm

En fæ lle s VV M for t r e pr oj e k t e r

For at nedbringe rejsetiden mellem bl.a. Odense

–

Aarhus og Aarhus

–

Aalborg skal en række tiltag gennemføres. Disse tiltag er ordnet i følgende

projekter:



Ele k t r ifice r ing Fr ede r icia

Lin dh olm

: Der skal sættes strøm på

banen, så man kan køre med eldrevet materiel. Eldrevne tog

accelererer og bremser hurtigere og nedbringer derfor rejsetiden en

smule. Samtidig udleder de ikke dieselpartikler langs banen.

Jernbanen elektrificeres ved at hænge køreledninger op i master langs

sporene. En række broer hen over banen er for lave til

køreledningerne, og skal derfor udskiftes.

Ka pa cit e t su dvide lse Aa r h u s H

: Kapaciteten på Aarhus

Hovedbanegård er i dag opbrugt. Det betyder, at spor og perroner på

stationen skal ombygges, så der er mulighed for at køre flere tog til og

fra banegården end i dag.

H a st igh e dsopgr a der in g Fr e de r icia

H obr o:

Banen er anlagt i

ådale, og bugter sig derfor gennem landskabet. Ved at udrette visse af

banens skarpeste kurver og nedlægge overkørslerne kan der opnås en

højere hastighed på banen.



Disse tre projekter bliver på teknisk niveau undersøgt hver for sig, men

fremlægges som to geografisk afgrænsede VVM-undersøgelser, hvor den ene

ligger

n or d

for Aarhus og vedrører strækningen Aarhus H til Lindholm, mens

den anden ligger

syd

for Aarhus og vedrører strækningen Fredericia til

Aarhus. Opdelingen er sket for at give naboer til banen et tydeligere overblik

over, hvad de samlede påvirkninger bliver for netop deres område.

Denne VVM-undersøgelse beskæftiger sig med Aarhus H samt strækningen

n or d

for Aarhus og er delt op i tre hæfter.

Det betyder, at denne VVM beskæftiger sig med



En elektrificering og kapacitetsudvidelse på Aarhus H. (DEL 1)



En ha st ighe dsopgr a de r ing og e le k t r ifice r ing m e lle m Aa r hus og

H obr o

(DEL 2) (D

e t t e hæ ft e

)



En elektrificering mellem Hobro og Lindholm (DEL 3)

I en særskilt VVM, der er blevet udarbejdet uafhængigt af dette projekt i

2015, blev der undersøgt en hastighedsopgradering mellem Hobro og

Aalborg. VVM-analysen herfor kan ses på

www.bane.dk/opgraderinghobroaalb.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

En række undersøgelser er i gang på st rækningen. De bliver rapport eret i en sam let VVM-

redegørelse undt agen hast ighedsopgraderingen m ellem Hobro og Aalborg, der rapport eres i en

særskilt VVM- redegørelse.

Ar be j de t i h ove dt r æ k

Strækningen Aarhus - Aalborg blev anlagt af engelske entreprenører i

1860’erne, og er en af de første jernbaner i Jylland. Linjeføringen er præget af

et stærkt kuperet terræn, og banen er i sin tid anlagt i ådale for at reducere

omfanget af jordarbejder.

Ele k t r ificer in ge n

Elekt rificering af j ernbanen

For at kunne køre med moderne eldrevne tog skal banen forsynes med

køreledninger, hvorfra togene får strøm. Køreledningerne hænges over

sporene spændt op i master, der placeres langs banen. Køreledningerne

forsynes med strøm ved hjælp af et antal transformatorer langs banen.

Udskift ning af lave broer

For at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at

udskifte eller hæve en række af de broer, der leder vejtrafik hen over

jernbanen. Mange af broerne er bygget i en tid før tanker om elektrificering,

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

og har derfor ikke den fornødne frihøjde mellem jernbanen og broen, som

køreledningerne kræver.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

For at optimere udnyttelsen af banens maksimalhastighed er det nødvendigt

at foretage kurveudretninger på strækningen. Der arbejdes med et

grundprojekt med hastighedsopgradering mellem Aarhus-Hobro op til 180

km/t, herunder et tilvalg med hastighed op til 200 km/t på en del af

strækningen.

Kurveudret ninger

Banen optimeres ved at ændre banens forløb over korte delstrækninger, hvor

dens nuværende forløb har skarpe kurver. Banen får herved et mindre kroget

forløb, og togene kan dermed opnå en højere hastighed. Der vil herudover

ske justeringer af spor og dæmninger på store dele af strækningen.

I forbindelse med

Hast ighedsopgraderingen

undersøges der mindre

kurveudretninger, hvor sporet flyttes meget lidt over længere afstande og

dermed skaber en mere lige bane.

Nedlæggelse af overkørsler

Banens seks overkørsler er i dag årsag til væsentlige hastighedsnedsættelser

– af sikkerhedsmæssige årsager. Derfor nedlægges alle banens overkørsler,

og fem steder erstattes vejforbindelserne af nye broer på tværs af banen. Ved

den sjette overkørsel, som lukkes, vil der blive tale om omvejskørsel for at

komme over banen.

Nedlæggelse af overkørslerne sker dermed også for, at togene kan opnå en

højere hastighed på længere strækninger.

Opgradering af st at ioner

Også hastigheden for de gennemkørende tog er i dag nedsat på flere stationer

undervejs. Det vil være nødvendigt at foretage ændringer på disse stationer –

eksempelvis ved at opgradere perronerne og udskifte ældre sporskifter.

Således vil der ikke blive gået på kompromis med sikkerheden ved, at

hastigheden opgraderes gennem stationerne.

Tilvalget

Der er udarbejdet en tilvalgsløsning til

Hast ighedsopgraderingen

(herefter

benævnt

Tilvalget

). I denne løsning opgraderes hastigheden yderligere ved

etablering af fire kurveudretninger af sporet mellem Kousted og E45 ved

Hobro. Hermed er det muligt at opnå en hastighed på 200 km/t over en

strækning på 23 km.

Tr a fik a l n yt t e

Elekt rificering og Hast ighedsopgradering Aarhus H - Lindholm

skal nedsætte

rejsetiden og elektrificere strækningen fra Aarhus Hovedbanegård til Lindholm

Station.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Projektet styrker jernbanen og gør det mere attraktivt at rejse med tog, og en

mindre rejsetid vil både være en fordel for pendlerne og for erhvervslivet.

Offe n t ligh e de n in ddr a ge s

I forbindelse med projektet har Banedanmark afholdt en offentlig høring på

idéfaseniveau. Formålet med høringen var at informere om projektet og

inddrage offentlighedens ideer og kommentarer, således at alle personer,

kommuner, øvrige myndigheder, virksomheder, organisationer mv. kunne

være med til at forbedre projektet.

Banedanmark fik 20 henvendelser i forbindelse med idéfasehøringen.

Henvendelserne er blevet registreret og behandlet i et høringsnotat.

Henvendelserne indgår i det videre arbejde i det omfang, de kan forbedre

projektet inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer.

I foråret 2015 begyndte Banedanmark den indledende undersøgelse af

projektets påvirkninger af omgivelserne. Resultatet af undersøgelserne er

beskrevet i en række fagnotater, som er udarbejdet af Banedanmark og

tekniske rådgivere.

På baggrund af disse fagnotater er denne høringsudgave af VVM-

redegørelsen, som beskriver projektet på et foreløbigt niveau, udarbejdet.

I denne høringsperiode inddrages offentligheden igen, og alle personer,

myndigheder, organisationer mv. kan komme med indsigelser, idéer og

kommentarer.

VVM-redegørelsen, fagnotaterne og de tilhørende bilag er tilgængelige på

Banedanmarks hjemmeside. I høringsperioden har alle mulighed for at

fremkomme med synspunkter, og alle henvendelser registreres og

offentliggøres efterfølgende i et høringsnotat. Det vil sige både skriftlige

henvendelser i brev eller mail og mundtlige henvendelser i telefon. Alle

henvendelser offentliggøres i deres fulde omfang med navn, adresse og

mailadresse, med mindre andet ønskes.

Alle kommentarer og forslag bliver vurderet og indarbejdet i det omfang, de

økonomisk, teknisk og miljømæssigt kan anvendes i projektet.

D e n vide r e pr oce s

Banedanmark indsamler høringsbidrag og registrerer og bearbejder dem.

Høringsperioden dokumenteres efterfølgende med et høringsnotat, hvori

Banedanmark samler og kommenterer alle henvendelser. Herefter udarbejder

Banedanmark et beslutningsgrundlag, som sammen med VVM-redegørelsen

og høringsnotatet udgør grundlaget for den politiske stillingtagen til projektet.

Den foreløbige tidsplan er:

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tidsplan

Offentliggørelse og offentlig høring af VVM-

redegørelsen

Offentliggørelse af høringsnotat for hele

projektet

Forventet politisk beslutningsproces

2017

Forår 2017

oktober -

27.

november 2016

Lovgr u n dla g for e le k t r ifice r in g

Arbejdet med elektrificeringen af jernbanen har hjemmel i

elektrificeringsloven (lov nr. 609 af 12. juni 2013).

Loven bemyndiger Transportministeren (i dag kaldet transport- og

bygningsministeren) til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige

anlæg med henblik på at elektrificere statslige jernbanestrækninger.

Banedanmark står for VVM-processen, herunder høringer, og forelægger en

detaljeret indstilling om godkendelse af elektrificeringsanlægget for transport-

og bygningsministeren.

Transport- og bygningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af

projektet efter høring af Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (SVANA),

Miljøstyrelsen, Kulturstyrelsen og Folketingets Transportudvalg.

Kommunerne skal vedtage kommuneplantillæg i overensstemmelse med det

godkendte anlæg.

Banedanmark etablerer anlægget efter transport- og bygningsministerens

godkendelse.

Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM-redegørelsen gælder med

de ændringer, der følger af elektrificeringsloven.

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder

naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.v.

Fra den 16. maj 2017 vil Banedanmark skulle høre Trafik- og Byggestyrelsen i

stedet for Naturstyrelsen.

M e r e in for m a t ion

Projektets hjemmeside er:

http://www.bane.dk/aarhus-lindholm

På hjemmesiden er det muligt at slå op på et dynamisk kort, hvor der er

informationer om strækningen. På kortet er der mulighed for selv at vælge,

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

hvilke oplysninger der skal vises, f.eks. naturforhold, kulturhistoriske

interesser og tekniske anlæg.

For mere information om arealforhold og ekspropriationer henvises der til

pjecen ’Jernbanen og arealforhold’, der kan findes på Banedanmarks

hjemmeside.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Sammenfatning

I denne del af VVM redegørelsen beskriver Banedanmark de anlægsarbejder

der skal gennemføres på strækningen Aarhus-Hobro. I redegørelsen beskrives

de fysiske forhold, påvirkninger på omgivelserne og afværgeforanstaltninger.

På strækningen skal der både gennemføres en elektrificering og en

hastighedsopgradering. Elektrificeringen og hastighedsopgraderingen er

beskrevet hver for sig. Elektrificeringen gennemgås først og alt hvad

hastighedsopgraderingen tilfører af gener ud over det som allerede er

beskrevet, vil blive gennemgået i hastighedsopgraderingens påvirkninger i det

enkelte afsnit.

Det forventes, at

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen

på

strækningen mellem Aarhus og Hobro udføres uafhængigt af hinanden. I det

omfang de to baneprojekter påvirker de samme arealer, når banen er bygget,

kan der være overlap mellem miljøpåvirkninger fra dem. Derfor beskrives det

for hvert miljøemne, om der er et overlap mellem påvirkninger, og hvor stort

sammenfaldet i givet fald er.

An læ gsbe sk r ive lse

Ele k t r ificer in g

Langs jernbanen skal der opstilles elmaster, forsyningsstationer og

autotransformere.

For at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til den strømaftager, der

er monteret på togene, kræves en vis frihøjde under broerne. Ikke alle de

eksisterende broer overholder kravet til den øgede frihøjde. Derfor skal der

ske ændringer af 35 broer, så der bliver plads til kørestrømsanlæggene. Dette

sker enten ved at hæve broerne, ved at rive broerne ned og etablere nye i

stedet, ved at sænke jernbanesporene eller ved at flytte jernbanespor og

sporskifter. 12 broer nedlægges permanent og erstattes ikke.

Visse steder har kommunerne haft forslag til alternativer. Disse alternativer er

ligeledes VVM-vurderet og hvis vælges vil de blive medfinansieret af

kommunerne selv.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Hastigheden på strækningen Aarhus – Hobro skal opgraderes op til 180 km/t.

Der opgraderes til en så høj hastighed, som de lokale forhold tillader. Det vil

sige, at hastigheden nogle steder vil være lavere end 180 km/t.

For at gennemføre

Hast ighedsopgraderingen

skal sporets linjeføring tilpasses,

så der kan køres med højere hastighed i kurverne på strækningen.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hast ighedsopgraderingen

medfører ligeledes at dæmningerne skal udvides

eller forstærkes. Ligeledes skal skinnerne udskiftes over lange strækninger,

svellerne skal opgraderes visse steder og der skal udskiftes sporskifter ved

Aarhus, Hadsted og Langå station.

I Hastighedsopgraderingen skal der nedlægges 6 overkørsler som alle

erstattes af broer over banen – undtagen ved overkørslen ved Stavnsagervej i

Stevnstrup som nedlægges uden erstatning. Desuden skal der ombygges to

broer om.

Tilva lge t

Der er udarbejdet en tilvalgsløsning til

Hast ighedsopgraderingen.

I denne

løsning opgraderes hastigheden yderligere ved etablering af fire

kurveudretninger af sporet mellem Kousted og E45 ved Hobro. Hermed er det

muligt at opnå en hastighed på 200 km/t over en strækning på 23 km.

Pla n for h old

Ele k t r ificer in ge n

Langs hele strækningen vil master og kørestrømsanlæg betyde at der

etableres en eldriftsservitut langs jernbanen. Servitutten lægger restriktioner

på beplantning og bebyggelse langs jernbanen. Eldriftsservitutten kan derfor

få permanent betydning for lokalplaner langs jernbanestrækningen.

I alt berøres 53 kommuneplanrammer i driftsfasen og 85 i anlægsfasen. Det

vurderes, at der kun i mindre omfang vil være behov for at revidere

kommuneplanrammerne.

I alt berøres 19 lokalplaner i driftsfasen. De permanente påvirkninger

vurderes generelt at være begrænsede, men hvis det besluttes at opføre en

ny omfartsvej ved Hobro i Mariagerfjord Kommune, vil det medføre

væsentlige påvirkninger af to lokalplaner.

I alt berøres 33 lokalplaner i anlægsfasen mellem Aarhus og Hobro. De fleste

påvirkninger af planforhold er ubetydelige eller af lille omfang. Der er dog to

lokalplaner, hvor der vil være en påvirkning i anlægsfasen der vurderes som

moderat.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

I alt berøres 3 kommuneplanrammer af

Hast ighedsopgraderingen.

De 3

kommuneplanrammer ligger alle i Stevnstrup i Randers Kommune. Der

vurderes at ske en moderat, permanent påvirkning af

kommuneplanrammerne.

Samlet set vurderes det, at der i

Hast ighedsopgraderingen

sker en ubetydelig

påvirkning af kommuneplanrammerne langs banestrækningen.

I alt berøres 7 lokalplaner af

Hast ighedsopgraderingen.

Til trods for

arealmæssige ændringer vurderes projektet at være i overensstemmelse med

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

fem af disse lokalplaner. Derimod vurderes

Hast ighedsopgraderingen

ikke at

være i overensstemmelse med to lokalplaner, hvor der derfor skal udføres

planjusteringer.

Hast ighedsopgraderingen

vurderes at være i overensstemmelse med

råstofplanerne for Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Tilva lge t

Sammenfattende kan det for

Tilvalget

konkluderes, at der sker en ubetydelig

påvirkning af lokalplaner, kommuneplanrammer og råstofplaner.

Ar e a lfor h old

Ele k t r ificer in g

Pe r m a ne nt e e k spr opr ia t ion e r

Det samlede behov for permanent ekspropriation af arealer ved

Elekt rificeringen

er: 14,3-16,7 ha.

Elekt rificeringen

af strækningen Aarhus – Hobro medfører, at der permanent

skal eksproprieres mellem 8,3 og 10,7 ha i forbindelse med broarbejder

afhængigt af valgte løsning. Dertil kommer areal til omlagte veje, der udgør 5

ha og 1 ha til elforsyningsstationer og transformerstationer.

Dertil kommer permanente ekspropriationer af enkelte ejendomme.

M idle r t idige e k spr opr ia t ion e r

I forbindelse med anlægsarbejdet for

Elekt rificeringen

er der behov for

midlertidig ekspropriation af arealer til arbejdsarealer, midlertidigt oplag af

jord og materialer og til arbejdsveje.

Ca. 39-45 ha jord forventes at blive eksproprieret midlertidigt afhængig af de

valgte løsninger. Hertil kommer de eksisterende vej- og banearealer, der

midlertidigt inddrages til arbejdspladser og arbejdsveje i anlægsfasen, og som

ikke indgår i arealopgørelsen

Se r vit ut t e r

I forbindelse med elektrificering af banestrækningen Aarhus – Hobro vil

naboejendommene blive pålagt en servitut om eldrift og dermed

begrænsninger i ejernes råderet over deres ejendom. Det samlede naboareal,

der forventes pålagt eldriftsservitut (ud til 19 m fra spormidte), udgør 184,5

ha.

Fr e dsk ov

Som følge af eldriftsservituttens bestemmelser for beplantning inden for 10 m

fra nærmeste spændingsførende del vil der permanent blive nedlagt 13,3 ha

fredskov. Derudover forventes det, at anlægsarbejdet ved broerne vil medføre

behov for permanent nedlæggelse af op til 1,6 ha fredskov og for midlertidig

nedlæggelse af op til 2,2 ha fredskov.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

H a st ighe dsopgr a de r ing

Pe r m a ne nt e k spr opr ia t ion

Det samlede behov for permanent ekspropriation af arealer ved

Hast ighedsopgraderingen

er 17 ha.

Der skal eksproprieres areal fra 98 ejendomme. Af disse ejendomme er 58

landbrugsejendomme og ved disse ejendomme, er det hverken bygninger

eller haver der berøres.

Derudover eksproprieres arealer fra 19 boligejendomme (haver), 6

erhvervsejendomme og 15 andre ejendomme (ubebyggede arealer, offentlige

arealer m.v.).

M idle r t idig e k spr opr ia t ion

Det samlede behov for midlertidig ekspropriation af arealer ved

Hast ighedsopgraderingen

er 12 ha.

Det er fortrinsvis landbrugsejendomme, der midlertidigt skal afgive areal. Af

de 103 ejendomme, der berøres midlertidigt, er de 64 landbrugsejendomme.

Der er udelukkende landbrugsarealer der eksproprieres, og altså hverken

bygninger eller haver.

Der afgives arealer midlertidigt fra 15 boligejendomme (haver), fem

erhvervsejendomme og 19 andre ejendomme (ubebyggede arealer, offentlige

arealer m.v.). Desuden skal der nedrives enkelte bygninger (lager og

lignende) på én erhvervsejendom ved Stevnstrup.

Tilva lge t

Tilvalget

vil medføre et større arealbehov – både midlertidigt og permanent.

Ved denne løsning skal der ud over arealbehovet til

Hast ighedsopgraderingen

derfor yderligere eksproprieres:

Midlertidig ekspropriation:

Permanent ekspropriation:

Pe r m a ne nt e k spr opr ia t ion

Ved

Tilvalget

eksproprieres ud over

Hast ighedsopgraderingen

permanent fra

yderligere 48 ejendomme fordelt på 27 landbrugsejendomme, 12

boligejendomme og 9 andre ejendomme.

M idle r t idig e k spr opr ia t ion

Midlertidigt eksproprieres der fra yderligere 52 ejendomme fordelt på 31

landbrugsejendomme, 10 boligejendomme, en erhvervsejendom og 10 andre

ejendomme i forhold til grundløsningen.

Fr e dsk ov

I forbindelse med

Hast ighedsopgraderingen

skal der fældes fredskov på

Banedanmarks arealer og på naboarealer. Som følge af

5 ha

8 ha

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hast ighedsopgraderingen

forventes permanent nedlagt ca. 1,4 ha fredskov,

mens ca. 2 ha fredskov nedlægges midlertidigt på naboarealer til banen. Ved

Tilvalget

forventes der at blive nedlagt yderligere 1,2 ha fredskov permanent

og 0,3 ha fredskov midlertidigt.

På vir k n in ge r n å r ba n e n e r bygge t

V isu e lle for h old

Ele k t r ificer in ge n

Når

Elekt rificeringen

er gennemført, vil arealer og landskaber omkring banen

være visuelt påvirket af følgende permanente ændringer:



Kørestrømsanlæg

Sporsænkninger

Tekniske bygværker og transformatorbygværker

Nedrivning af eksisterende broer

Opførelse af nye broer

Ombygning af eksisterende broer

Hævede længdeprofiler for krydsende veje

Nye skråningsanlæg

Rydning af træer og buske på skråningsanlæg

Derudover vurderes det, at kørestrømsanlægget bliver tydeligere som følge af

eldriftsservitutten. Den medfører, at træer og buske, som står under 10 meter

fra spormidten, skal beskæres eller fældes. Hvor beplantningen fjernes helt,

vil påvirkningen være størst.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Arealer, der grænser op til banen, og landskaber, som banen forløber

igennem, bliver i driftsfasen visuelt påvirket af følgende permanente

ændringer:



Afbrudte vejforløb i kraft af lukkede overkørsler

Nye vejforløb, vejbroer og vejdæmninger.

Ændret beplantning omkring banen og vejomlægninger.

For alle påvirkninger gælder, at konsekvenserne kun er af lokal karakter.

Tilvalget

omfatter fire mindre kurveudretninger ved Kousted, Handest, Sønder

Onslid Stationsby og Sønder Onsild Stationsvej.

Ele k t r om a gn et ism e

Ele k t r ificer in g

På baggrund af simuleringerne er der langs banen identificeret 18 ejendomme

og bebyggelser, hvor det potentielt kan forekomme, at eksponeringen fra

banens magnetfelt vil være større end 0,4

μT

som årsmiddelværdi, hvis ikke

der indføres afværgeforanstaltninger. 0,4

μT

er et forsigtigtighedsprincip og

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

altså ikke en grænseværdi. Identifikationen er foretaget ud fra ejendommenes

afstand til banen og den simulerede udbredelse af magnetfeltet på det

pågældende sted.

Der vil blive iværksat afværgeforanstaltninger så det elektromagnetiske felt

minimeres hvor det er muligt. Hvis disse afværgeforanstaltninger viser sig

uhensigtsmæssige af tekniske, økonomiske eller miljømæssige årsager, kan

Banedanmark tilbyde ejeren, at en påvirket ejendom eksproprieres.

H a st ighe dsopgr a de r ing

Hast ighedsopgraderingen

medfører ikke noget elektromagnetisk felt.

St øj

Ele k t r ificer in ge n

Elektrificeringen af strækningen mellem Aarhus og Hobro vil ikke påvirke

driftssituationen for persontog, da der ikke vil blive ændret på togmængden

eller hastigheden. Godstogstrafikken forventes dog at blive øget på

strækningen i fremtiden. Dette sker imidlertid ikke som følge af

elektrificeringen, men som følge af den almene udvikling i banetrafikken.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Opgørelserne nedenfor viser antallet af boliger, der bliver støjbelastede over

grænseværdien som følge af

Hast ighedsopgraderingen.

Alle boliger der er

påvirket af gennemsnitsværdien er også påvirket af maksimalværdien. Disse

boliger figurerer derfor i begge opgørelser, men får selvfølgelig kun tilbudt

tilskud til støjbeskyttelse én gang. Det er kun maksimalværdien som er vist

på støjkortene i

bilaget,

da kortene for denne påvirkning indeholder samtlige

påvirkede.

0-alternativet indeholder ligeledes boliger som allerede er støjbelastede, men

som oplever en støjforøgelse på over 1 dB. Denne støjforøgelse medfører at

de også vil få tilbudt støjbeskyttelse. Antal boliger der vil få tilbudt

støjbeskyttelse i 0-alternative er vist med parentes efter tallet i 0-alternativet.

Disse boliger vil få tilbudt tilskud til støjbeskyttelse fordi de allerede i 0

alternativet var støjbelastede, men som følge af projektet oplever en stigning

som er over 1 dB.

Samlet set vurderes

Hast ighedsopgraderingen

kun at medføre en lille stigning

i antallet af støjbelastede boliger.

0 - a lt e r n at ive t

170 (3)

12 (3)

H a st igh e dsopg

r a de r in ge n

188

Aa r hu s Kom m un e

Fa v r sk ov Kom m u n e

Ra n der s Kom m un e

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Sa m le t an t a l

298

330

Sam m enligning af ant al st øj belast ede bygninger m ed beboelse, som er påvirket over

gennem snit sværdien på 64 dB( A) . Boligerne i parent es i 0- alt ernat ivet vil få t ilbudt t ilskud t il

st øj beskyt t else fordi de allerede i 0 alt ernat ivet var st øj belast ede, m en som følge af proj ekt et

oplever en st igning som er over 1 dB.

0 - a lt e r n at ive t

520

604 (3)

449 (36)

78 (4)

1 .6 5 1

H a st igh e dsopg

r a de r in ge n

521

604

463

1 .6 7 3

Aa r hu s Kom m un e

Fa v r sk ov Kom m u n e

Ra n der s Kom m un e

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Sa m le t an t a l

Sam m enligning af ant al st øj belast ede bygninger m ed beboelse, som er påvirket over

m aksim alv ærdien på 85 dB( A) . Boligerne i parent es i 0- alt ernat ivet vil få t ilbudt t ilskud t il

st øj beskyt t else fordi de allerede i 0 alt ernat ivet var st øj belast ede, m en som følge af proj ekt et

oplever en st igning som er over 1 dB.

Tilva lge t

Tilvalget

vil hastigheden stige fra 160-180 km/t, som er hastigheden i

Hast ighedsopgraderingen,

til 200 km/t. Det sker på en delstrækning på

samlet 23 km. Følgende opgørelser omfatter kun disse delstrækninger.

Tallene vedrørende 0-alternativet og hastighedsopgraderingen vil derfor være

en delmængde af den ovenstående grundløsning.

Samlet set vurderes

Tilvalget

kun at medføre en lille stigning i antallet af

støjbelastede boliger i forhold til

Hast ighedsopgraderingen.

I forhold til

Hast ighedsopgraderingen

er der samlet set en ændring i

støjbelastningen, L

den

, på to færre boliger. Det skyldes, at der eksproprieres

boliger, og at kurveudretningerne øger afstanden til enkelte boliger. Hvilket

medfører at de falder ud af antallet af støjbelastede boliger.

Af de allerede støjbelastede boliger i 0-alternativet vil i alt 47 boligenheder

med

Tilvalget

få en stigning i støjbelastningen, L

den

, på over 1 dB. Disse 47 vil

derfor blive tilbudt tilskud til støjisolering.

0 - a lt e r n at ive t

H a st igh e dsopg

r a de r in ge n

Tilvalge t

Ra n der s Kom m un e

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Sa m le t an t a l

Sam m enligning af ant al st øj belast ede bygninger m ed beboelse, som er påvirket over

gennem snit sværdien på 64 dB( A) .

0 - a lt e r n at ive t

160

H a st igh e dsopg

r a de r in ge n

160

Tilvalge t

158

Ra n der s Kom m un e

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Sa m le t an t a l

184

176

Sam m enligning af ant al st øj belast ede bygninger m ed beboelse, som er påvirket over

m aksim alv ærdien på 85 dB( A) .

Der ydes tilskud til støjisoleringen af boliger, som ikke før dette projekt var

støjbelastede. Tilskudet betales af anlægsprojektet og sker på baggrund af en

individuel vurdering af boligerne. Facadeisolering består typisk i udskiftning af

vinduer.

V ibr a t ion e r

Ele k t r ificer in ge n

Elektrificeringen af strækningen mellem Aarhus og Hobro vil ikke påvirke

hastigheden, og det vurderes dermed, at elektrificeringen ikke vil medføre

forøget vibrationsniveau for naboer langs jernbanen.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Tabellen nedenfor viser antallet af boliger, der bliver vibrationsbelastede som

følge af

Hast ighedsopgraderingen.

Samlet set vurderes

Hast ighedsopgraderingen

kun at medføre en lille stigning

i antallet af boliger der bliver vibrationsbelastet.

0 - a lt e r n at ive t

132

318

H a st igh e dsopg

r a de r in ge n

132

321

Aa r hu s Kom m un e

Fa v r sk ov Kom m u n e

Ra n der s Kom m un e

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Sa m le t an t a l

Sam m enligning af ant al vibrat ionsbelast ede bygninger m ed beboelse, som er påvirket over

grænseværdien på 75 dB( KB) .

Tilva lge t

Tilvalget

vil hastigheden stige fra 160-180 km/t, som er hastigheden i

Hast ighedsopgraderingen,

til 200 km/t. Det sker på en delstrækning på

samlet lidt over 20 km. Følgende opgørelser omfatter kun disse

delstrækninger. Tallene vedrørende 0-alternativet og

hastighedsopgraderingen vil derfor være en delmængde af den ovenstående

grundløsning.

0 - a lt e r n at ive t

H a st igh e dsopg

r a de r in ge n

Tilvalge t

Ra n der s Kom m un e

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Sa m le t an t a l

Sam m enligning af ant al vibrat ionsbelast ede bygninger m ed beboelse, som er påvirket over

grænseværdien på 75 dB( KB) .

Tr a fik a le for hold, Ba n e t r a fik

Ele k t r ificer in ge n

Efter

Elekt rificeringen

bliver det muligt at køre med eldrevne tog på

strækningen mellem Aarhus og Hobro. Dermed skabes rammerne for en langt

mere moderne jernbane med billigere og mere stabil drift samtidig med, at

det gavner miljøet. Dieseltog vil også fortsat kunne køre på strækningen.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Hast ighedsopgraderingen

vil forbedre togdriften mellem Aarhus og Hobro, ved

at muliggøre kørsel med højere hastighed, og dermed kortere rejsetider.

Hastighedsopgraderingen kommer især passagerer der rejser mellem Aarhus,

Randers og Aalborg til gode.

Tr a fik a le for hold, V ej t r a fik

Ele k t r ificer in ge n

Når projektet er gennemført, vil der være trafikale ændringer for vejtrafikken

i forhold til i dag. Flere af de gamle vejbroer vil være erstattet med nye

vejbroer, der kan passeres af tungere køretøjer, end det er muligt i dag.

Broer der ikke udskiftes, men blot hæves, vil kunne benyttes af samme type

køretøjer som i dag.

Nogle vejbroer vil blive nedlagt permanent, der hvor de i dag krydser

jernbanen. Her vil trafikanterne i stedet kunne krydse jernbanen ved

nærmeste anden mulighed.

Det vurderes, at kun få trafikanter vil blive berørt ved de enkelte vejbroer.

Undtaget er dog vejbroen ved Fuglsangsvej, hvor det vurderet, at et par

hundrede trafikanter, der i dag benytter broerne, dagligt må køre ad nye veje.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Hast ighedsopgraderingen

medfører ændringer for vejtrafikken i forhold til i

dag. Seks overkørsler vil blive nedlagt. Fem af dem vil være erstattet med

nye vejbroer, mens trafikanter henvises til at krydse banen ad andre veje i

stedet for den nedlagte overkørsel ved Stavnagervej syd for Stevnstrup.

For biltrafikken medfører disse ændringer en omvejskørsel på mellem 0,7 og

1,6 km.

Tilva lge t

Når Ørrildvej er omlagt, vil ejendommene langs vejen have de samme

adgangsforhold, som de har til den eksisterende vej i dag.

Landbrugskøretøjer, der skal til arealerne syd for banen, skal benytte den nye

bro.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

N a t u r og ove r fla de va n d

Ele k t r ificer in ge n

Mellem Aarhus og Hobro er der to Natura 2000-områder, som kan blive

påvirket af

Elekt rificeringen,

fordi banestrækningen forløber gennem eller

meget tæt på dem. Det vurderes at der ikke sker en påvirkning af Natura

2000-områderne.

Elektrificering af jernbanen vil medføre nogle permanente påvirkninger af

naturen, fordi der skal opstilles køreledninger, eldriftsservituttens

afstandskrav skal håndhæves, og fordi der skal inddrages arealer til de nye

bro- og vejanlæg og til udvidelse af baneskråninger de steder, hvor sporene

sænkes.

Elekt rificeringen

indebærer således, at der permanent lægges beslag

på op til 3,2 ha beskyttet natur og op til 1,65 ha fredskov, afhængig af de

valgte løsninger. Dertil kommer ca. 13,3 ha fredskov, som ryddes af hensyn

til eldriftsservitutten.

Permanent inddragelse af arealer med beskyttet natur omfatter generelt så

begrænsede områder, at miljøpåvirkningen i praksis er ubetydelig. Der skal

udlægges erstatningsnatur eller alternativt udføres naturpleje for den natur,

der inddrages permanent.

Det vurderes, at eldriftsservitutten kun i få tilfælde vil betyde, at der fældes

træer, der er særligt værdifulde som levested for flagermus.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Mellem Aarhus og Hobro er der et Natura 2000-område, som kan blive

påvirket af

Hast ighedsopgraderingen.

Det vurderes at der ikke sker en

påvirkning af Natura 2000-området.

Permanent inddragelse af arealer med beskyttet natur omfatter generelt så

begrænsede områder, at miljøpåvirkningen i praksis er ubetydelig. Der skal

udlægges erstatningsnatur eller alternativt udføres naturpleje for den natur,

der inddrages permanent.

Tilva lge t

Ved Tilvalget

vil bl.a. kurveudretninger og/eller flytning af spor betyde, at

arealer beslaglægges permanent til den nye linjeføring. Dette vil også berøre

områder, der er udlagt som beskyttet natur og fredskov. Ved Kousted,

Gundestrup og Trinderup vil der således permanent blive inddraget mindre

arealer af naturtyperne eng og overdrev. Der skal udlægges

erstatningsnatur, eller alternativt udføres naturpleje for den natur der

inddrages permanent. Ved Trinderup vil der være behov for naturpleje på det

resterende overdrevsareal.

Ku lt u r h ist or isk e int er e sse r

Ele k t r ificer in ge n

For fortidsmindebeskyttelseslinjerne er det vurderet, at påvirkningen er

moderat.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Arealfredningen i Løjstrup Skov skal ophæves for de arealer, der berøres af

træfældning, da dette strider mod fredningens formål. Kirkeomgivelser

berøres ved Lerbjerg Kirke. Også kirkebyggelinjen ved Lerbjerg Kirke,

Laurbjerg Kirke og Kousted Kirke berøres. Banedanmark sørger for at få de

nødvendige dispensationer eller træffe de nødvendige forholdsregler i forhold

til kulturhistoriske interesser.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Hast ighedsopgraderingen

påvirker en række kulturhistoriske interesser langs

med banen i mindre grad. Det sker især, hvor dæmninger til broer skal

udvides. Enkelte steder sker der imidlertid også en moderat påvirkning af

kulturhistoriske interesser.

Ved Lerbjerg i Favrskov Kommune skal der etableres en ny vej, hvor der i dag

ligger et dige. Ved Laurbjerg i Favrskov Kommune etableres der en ny bro

med tilhørende veje inden for det værdifulde kulturmiljø Bistrup

Herregårdslandskab. Ved Bjerregrav i Randers Kommune etableres en ny bro

med tilhørende veje og skråningsanlæg. Ved den nye vejs forløb ligger en

bevaringsværdig bygning, som er kategoriseret med middel bevaringsværdi.

Banedanmark sørger for at få de nødvendige dispensationer eller træffe de

nødvendige forholdsregler i forhold til kulturhistoriske interesser.

Tilva lge t

Påvirkningen fra

Tilvalget

er lokal, og følsomheden er lav, fordi der kun

inddrages mindre arealer med kulturhistoriske interesser. Der sker en

moderat påvirkning af tre områder omfattet af kulturhistoriske interesser.

Samlet set vurderes konsekvenserne af

Tilvalget

derfor at være begrænsede.

Banedanmark sørger for at få de nødvendige dispensationer eller træffe de

nødvendige forholdsregler i forhold til kulturhistoriske interesser.Rekreative

interesser

Ele k t r ificer in ge n

Broarbejderne i forbindelse med

Elekt rificeringen

medfører kun i begrænset

omfang varige påvirkninger af de rekreative interesser. Undtaget er dog de

steder, hvor broer nedlægges og ikke erstattes af en ny bro. Konsekvenserne

varierer, men er størst, hvor broen udgør en adgang til eller er et

forbindelsesled mellem større rekreative områder. Der udføres ikke

afværgeforanstaltninger.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Også i

Hast ighedsopgraderingen

er påvirkningen størst, hvor lukning af

overkørsler medfører omvejskørsel for bløde trafikanter. Der udføres ikke

afværgeforanstaltninger.

Tilva lge t

Tilvalget

vurderes kun at have begrænsede permanente konsekvenser for de

rekreative interesser. Der udføres ikke afværgeforanstaltninger.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Gr u n dva nd og dr ik k e va n d

Ele k t r ificer in ge n

Selve etableringen af master og kørestrøm vil ikke påvirke grundvandet i

driftsfasen.

Sporsænkninger under grundvandsspejlet forventes udført med vandtætte

konstruktioner, så permanente grundvandssænkninger undgås.

Risikoen for nedsivning af pesticider fra banearealet til grundvandet ændres

hverken ved elektrificering af banen eller ved gennemførelse af de undersøgte

alternativer til f.eks. broløsninger.

Risikoen for oliespild i forbindelse med banens drift vil blive væsentligt mindre

ved

Elekt rificeringen,

fordi der køres med eltog i stedet for med dieseltog som

i dag.

Mellem Aarhus og Hobro ligger ingen vandværksboringer så tæt på banen, at

de er omfattet af eldriftsservituttens bestemmelser.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Hast ighedsopgraderingen

Tilvalget

vurderes ikke at have nogen påvirkning

på grundvandet.

Jor dfor u r e n in g

Ele k t r ificer in ge n

Risikoen for oliespild i forbindelse med banens drift vil blive væsentligt mindre

som følge af

Elekt rificeringen,

fordi der køres med eltog i stedet for dieseltog.

Anvendelsen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse er på niveau med

situationen i dag.

I de nyetablerede elforsyningsstationer og autotransformere skal bruges olie

som bl.a. kølemiddel og isolering. Elforsyningsstationerne vil være sikret mod

spild med opsamlingskar, olieudskillere, dræn og alarmer. På den baggrund

vurderes risikoen for jord- og grundvandsforurening ved spild og uheld at

være ubetydelig, og det vurderes ikke nødvendigt at foretage

afværgeforanstaltninger i driftsfasen.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Der forventes ikke at være risiko for forurening af jord og grundvand som

følge af den fremtidige jernbanedrift, når banen mellem Aarhus og Hobro er

hastighedsopgraderet, og den fremtidige miljøbelastning vurderes at være på

et lavere niveau end i dag, da der primært vil køre el-tog i stedet for

dieseltog.

Anvendelsen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse er uændret i forhold til

situationen i dag.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Udle dn in g t il lu ft e n

Ele k t r ificer in ge n

I driftsfasen vil jernbanestrækningen være elektrificeret. Det betyder, at lokal

udledning af forurening fra dieseltog erstattes af et forbrug af strøm, og

dermed vil udledninger komme fra kraftværker i det omfang, der ikke

anvendes vedvarende energi. Der er foretaget beregninger af udledningen på

strækningen fra Aarhus til Lindholm, og de viser, at der sker et betydeligt fald

i udledningen af luftforurenende stoffer.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Hast ighedsopgraderingen

indebærer, at der etableres nye broer som

erstatning for en række overkørsler, der nedlægges. Der vil dog kun være tale

om ubetydelige ændringer i luftkvaliteten, og der er dermed ikke behov for

afværgeforanstaltninger.

Tilva lge t

Påvirkningen af

Tilvalget

er den samme som påvirkningen for

Hast ighedsopgraderingen.

Affa ld

Ele k t r ificer in ge n

I driftsfasen knytter miljøpåvirkningerne fra

Elekt rificeringen

sig til

vedligehold af kørestrømsanlæg, broer og veje samt af spor og banen i øvrigt.

Affaldet håndteres og bortskaffes efter gældende regler og vurderes ikke at

medføre væsentlige miljøpåvirkninger.

H a st ighe dsopgr a de r inge n og Tilva lge t

Når banen er i drift, vil der blive produceret affald fra togets passagerer og i

forbindelse med løbende sporarbejder svarende til affaldsmængderne i dag.

Håndtering og bortskaffelse af affald sker i henhold til gældende regler og

vurderes ikke at medføre miljøpåvirkninger af betydning.

Re ssou r cer

Ele k t r ificer in ge n

I forbindelse med det almindelige vedligehold af den elektrificerede bane fra

Aarhus til Hobro skal der anvendes diverse råstoffer og materialer, som f.eks.

kobber til nye kørestrømsledninger, stål til kørestrømsmaster, granitskæver til

ballast ved ballastudskiftning og asfalt til reparation af vejbelægning.

Det vurderes at ressourceforbruget ikke vil være væsentligt forskelligt i

forhold til 0-alternativet, og at det ikke vil have væsentlig betydning for

miljøet.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Samlet vurderes det, at

Hast ighedsopgraderingen

Tilvalget

medfører en

mindre miljømæssig påvirkning i form af ressourceforbrug.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Klim a på vir k n in ge r

Det vurderes, at vand på terræn udgør en betydelig påvirkning af banen ved

elektrificering. Dette har især betydning, hvor der foretages sporsænkninger,

fordi banen kører under vejbroer. Disse nye lavpunkter på strækningen skal

sikres mod oversvømmelser.

For dele af strækningen, der ligger tæt op ad åer eller udsat for

havniveaustigninger, vil den øgede vandstand blive indberegnet som en

risikofaktor, når afvandingen af jernbanen detailprojekteres.

På vir k n in ge r im e n s ba n e n bygge s

V isu e lle for h old

Ele k t r ifice r in ge n og H a st ighe dsopgr a de r inge n

De midlertidige konsekvenser af

Elekt rificeringen, Hast ighedsopgraderingen

Tilvalget

vil komme fra de midlertidige konstruktioner, maskiner og

byggepladsarealer og depoter, som skal anvendes i forbindelse med

anlægsarbejderne.

Anlægsarbejdet vil foregå i en fremadskridende proces, og derfor vil den

lokale påvirkning være relativt kortvarig. De visuelle konsekvenser for

landskabet vurderes således at være ubetydelige, og derfor foreslås ingen

afværgeforanstaltninger.

I forbindelse med arbejderne på broer vil der være en visuel påvirkning fra

stilladser, anlægsarbejde og arbejdspladser i broernes umiddelbare

omgivelser. Konsekvenserne af denne påvirkning vurderes at være

ubetydelige.

I forbindelse med arbejderne ved overkørsler vil der være visuel påvirkning

fra anlægsarbejderne med nedlæggelse af overkørslerne. Opførelsen af de

nye broer vil være som beskrevet ovenfor.

Ele k t r om a gn et ism e

Der vil ikke være noget elektromagnetisk felt, før banen er endeligt

elektrificeret og taget i brug.

St øj

Banedanmark vil løbende informere naboer og andre, der kan blive berørt i

forbindelse med gennemførelse af projektet, om anlægsarbejdernes karakter

og planlagt varighed.

Ele k t r ificer in ge n

Ved 30 af de undersøgte broer skal ombygningerne udføres i nærheden af

boliger, og her forventes en støjbelastning over 70 dB. Ved 16 af lokaliteterne

kan der forventes mindre end 10 støjbelastede boliger, ved 4-5 lokaliteter kan

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

der forventes 10-20 støjbelastede boliger, og ved de resterende 7-10

lokaliteter kan der forventes mere end 20 støjbelastede boliger. Det er

spunsramning, der giver anledning til flest støjbelastede boliger, og ved

enkelte lokaliteter skyldes det jordarbejder eller konstruktionsarbejder, der

udføres tæt på boligområder. Det vurderes, at spunsramningen vil være

forholdsvis kortvarig sammenlignet med andre aktiviteter.

Hvis anlægsaktiviteterne skal udføres i aften- eller natperioden af hensyn til

opretholdelse af tog- eller vejtrafikken i dagperioden, må det forventes, at

aktiviteterne vil støjbelaste et betydeligt større antal boliger. Ved 12 broer er

der optalt mellem 1000 og helt op til 35.000 boliger (i en af løsningerne), som

kan blive påvirket over miljømålsætningen på 40 dB, hvis anlægsarbejdet

udføres uden for normal arbejdstid. De støjende arbejder herunder ramning af

spuns vil dog ikke være langvarige, og dermed kun vare en mindre del af

anlægsperioden.

Etablering af nye fundamenter til kørestrømsmaster skal udføres langs

sporene på hele strækningen. Ved ramning af fundamenterne vil op til ca.

2233 boliger, som ligger nærmest jernbanen, kunne blive berørt af

støjniveauer over 70 dB, mens arbejdet står på. Støjgenen vil dog være

kortvarig for den enkelte bolig, fordi aktiviteten rykker hurtigt videre. De mest

følsomme områder er byområderne i de større byer.

Etablering af en forsyningsstation og fem transformatorer vil kun medføre

støjbelastede boliger hvis arbejdet udføres uden for normal arbejdstid, hvor

op til ca. 578 boliger kan blive støjbelastet over den vejledende grænseværdi

på 40 dB, flest ved fordelingsstationen, der placeres i Aarhus Kommune.

Ingen boliger forventes berørt over 70 dB.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Ved anlæg af nye vejbroer og øvrige anlægsarbejder, skal arbejdet udføres i

nærheden af boliger, som forventes støjbelastet over 70 dB(A), herunder i

Lerbjerg, Laurbjerg, Stevnstrup, Bjerregrav og ved Skivevej. Det forventes

samlet at give 209 støjbelastede boliger.

Hvis man af hensyn til togtrafikken på eksisterende spor må udføre

anlægsarbejdet uden for normal arbejdstid, forventes det, at et betydeligt

antal boliger (op til 4.000-5.000 boliger) bliver støjbelastet ud over den

gældende støjgrænse på 40 dB(A).

Nedramning i forbindelse med etablering af broer vil primært foregå i det

åbne land. Dog vil der ofte være behov for at udføre spunsramning i

forbindelse med sporspærring om natten eller i weekender. Spunsramning vil

derfor bidrage med en væsentlig støjpåvirkning til nærmeste naboer. I alt vil

op til 2.000 boliger blive påvirket af rammearbejdet, hvis det gennemføres

uden for normal arbejdstid.

Tilva lge t

Når de nye broer i

Tilvalget

anlægges, skal arbejdet udføres i nærheden af

boliger, herunder ved Ørrildvej og Viborg Landevej. Det forventes samlet at

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

give op til yderligere 120 boliger, som forventes støjbelastet med over 70

dB(A), så der sammenlagt er 310 støjbelastede boliger som følge af, at

Tilvalget

inkluderes i

Hast ighedsopgraderingen.

Hvis ramningen skal ske om natten, vil det medføre at yderligere 495 boliger

støjpåvirkes over 40 dB(A), til sammenlagt 2.537.

Afvæ r ge for a n st a lt n in ge r

Banedanmark vil søge at tilrettelægge arbejdet så der generer mindst muligt.

Det vil blive vurderet om hensynet til støj eller til togdriften vejer højest ved

de forskellige anlægsaktiviteter.

Beboerne vil blive advaret om støjende arbejde inden dette starter, så det vil

være muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger.

V ibr a t ion e r

Banedanmark vil løbende informere naboer og andre, der kan blive berørt i

forbindelse med gennemførelse af projektet, om anlægsarbejdernes karakter

og planlagt varighed.

Ele k t r ificer in ge n

Ved 19 broer omfatter en til flere af de aktuelle løsninger, at der skal

foretages spunsramning. Ved tre af disse broer er der risiko for, at vibrationer

fra ramningen overstiger grænseværdien for bygningsskadelige vibrationer

ved de nærmeste boliger.

Ved 11 af de 19 broer er der risiko for, at boliger bliver berørt af mærkbare

vibrationer, og ved tre af broerne vurderes det, at flere end 20 boliger kan

blive berørt af mærkbare vibrationer over den vejledende grænseværdi.

Ramning af fundamenter til kørestrømsmaster skal fortrinsvist gennemføres i

det åbne land, hvor der kun er få naboer som berøres, men i byområderne

må det dog forventes, at en del boliger bliver berørt af vibrationer. Ved

ramning af fundamenterne vil op til 2233 boliger langs hele strækningen,

kunne blive berørt af mærkbare vibrationer over den vejledende

grænseværdi, når arbejdet udføres i nærheden af boligen. Op til ca. 250

boliger vil kunne blive berørt af bygningsskadelige vibrationer. Det skal

bemærkes at vibrationspåvirkningen vil være kortvarig for den enkelte bolig,

fordi aktiviteten rykker hurtigt videre.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Rammearbejdet for hastighedsopgraderingen kan give anledning til, at op til

ca. 23 boliger bliver udsat for bygningsskadelige vibrationer, mens ca. 84

boliger kan blive udsat for vibrationer, der kan give anledning til gener for

mennesker.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilva lge t

Hvis

Tilvalget

udføres, kan det give anledning til, at op til syv boliger bliver

udsat for bygningsskadelige vibrationer, mens 38 boliger kan blive udsat for

vibrationer, der kan give anledning til gener for mennesker.

Afvæ r ge for a n st a lt n in ge r

Til forskel for støjudbredelsen er det stort set umuligt at begrænse

udbredelsen af vibrationer til de omkringliggende boliger. Eneste reelle

mulighed er derfor at begrænse styrken af vibrationerne ved valg af mindre

vibrationspåvirkende arbejdsproces. I stedet for ramning af fundamenter til

kørestrømsmaster kan alternative metoder overvejes f.eks. vibrering eller

forboring, som vurderes at kunne reducere påvirkningerne – typisk en

støjreduktion på op til 10 dB. I forhold til vibrationer kan der på kritiske

steder, hvor der vurderes at være risiko for bygningsskader, anvendes f.eks.

nedpresning af pæle.

Tr a fik a le for hold, Ba n e t r a fik

Ele k t r ificer in ge n

For at kunne udføre anlægsarbejdet med at hæve, sænke eller udskifte broer

er det nødvendigt at indskrænke togtrafikken i perioder, eksempelvis med

enkeltsporsdrift og nedsat hastighed for togene. I perioder er det nødvendigt,

at banen spærres helt på enkelte delstrækninger.

Der vil komme flere totalspærringer af 56 timers varighed i weekender samt

spærringer af 1-2 ugers varighed ved Silkeborgvej i Aarhus Kommune og i

Randers Kommune ved Hvidemøllevej og Parkboulevarden. Derudover vil det

være nødvendigt at gennemføre en del natspærringer. Under alle spærringer

vil erstatningsbusser blive indsat mellem de stationer, hvor togene kan skifte

spor og optage eller afsætte passagerer. I en senere fase af planlægningen vil

det endelige spærringsmønster i anlægsperioden bliver fastlagt i dialog med

togoperatørerne.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

For at udføre anlægsarbejdet for

Hast ighedsopgraderingen

er det nødvendigt

delvist at spærre banen i en længere periode. Som udgangspunkt spærres

kun ét spor ad gangen mellem to stationer. Af hensyn til sikkerheden for dem,

der arbejder i det spærrede spor, er det nødvendigt at nedsætte hastigheden i

det spor, hvor der ikke gennemføres arbejder. Den øvrige del af strækningen

bliver ikke berørt i dette tidsrum. Der er endvidere enkelte arbejder, der skal

foretages på stationerne.

Den samlede tid, hvor der skal spærres for togtrafik i ét spor ad gangen, er

for dette projekt ca. 160 dage. Derudover er der enkelte weekender, hvor

begge spor er spærret mellem to stationer, fordi overkørsler skal nedlægges,

eller fordi de nye broer over banen skal forberedes. Endelig forventes det, at

det i visse perioder er nødvendigt at spærre banen om natten for at kunne

forberede og afslutte arbejdet på banen. Under alle spærringer vil

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

erstatningsbusser blive indsat mellem de stationer, hvor togene kan skifte

spor og optage eller afsætte passagerer. I en senere fase af planlægningen vil

det endelige spærringsmønster i anlægsperioden bliver fastlagt i dialog med

togoperatørerne.

Samlet vurderes påvirkningen at være moderat.

Tr a fik a le for hold, V ej t r a fik

Ele k t r ificer in ge n

Anlægsarbejderne vil påvirke vejtrafikken i anlægsperioden. Med de planlagte

midlertidige lukninger af veje i anlægsfasen vil der være mærkbare

konsekvenser for vejtrafikken. Der vil dog alle steder være mulighed for at

krydse jernbanen via skiltede omkørselsveje på ca. 3–17 km, enkelte steder

mindre, hvorfor der vurderes at være en mindre til moderat påvirkning af

trafikken.

Nogle af disse veje er der busdrift på, og der må her forventes gener for

busdriften.

Flere naboer til anlægsarbejderne skal have tilpasset deres adgangsvej til det

nye anlæg. Tilpasning af adgangsveje har ofte en kort anlægsperiode og kan

aftales med lodsejerne. Nogle steder vil der være behov for at anlægge en ny

midlertidig adgangsvej.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Anlægsarbejde i forbindelse med

Hast ighedsopgraderingen

vil påvirke

vejtrafikken i perioder. Veje lukkes kortvarigt, og trafikanter må benytte

omveje (4-7 km), ligesom enkelte naboer skal benytte midlertidige

adgangsveje til deres ejendomme. Anlægsarbejdet planlægges sådan, at

færrest mulige trafikanter generes i kortest mulig tid.

Tilva lge t

Anlægsarbejderne vurderes samlet set at udgøre en mindre påvirkning af

trafikanterne.

For landmænd, der skal til arealer på den anden side af banen, vil der være

tale om en moderat påvirkning.

N a t u r og ove r fla de va n d

Ele k t r ificer in ge n

I anlægsfasen kan habitatområdet H30 Lovns potentielt blive påvirket af

anlægsarbejderne. Området vil ikke opleve en væsentlig negativ påvirkning.

Mens anlægsarbejdet står på, påvirkes naturområder ved, at der inddrages

arealer til arbejdsareal og arbejdsveje.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlægsfasen kan medføre en samlet påvirkning på op til 2,05 ha § 3-

beskyttet natur og 2,3 ha fredskov, afhængigt af hvilke broløsninger der

vælges for de broer, hvor der undersøges flere løsninger.

Visse arter kan blive påvirket af anlægsarbejderne. Der foretages

afværgeforanstaltninger for disse påvirkninger.

I anlægsfasen for

Elekt rificeringen

vil etableringen af arbejdsveje og

arbejdspladser betyde, at mindre arealer med beskyttet natur og skov bliver

inddraget i en periode. Skovarealer, der inddrages midlertidigt, vil blive

genplantet efter anlægsfasen.

For både pattedyrs og fugles vedkommende er forstyrrelserne som følge af

anlægsarbejdet kortvarige og af begrænset omfang.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

I anlægsfasen for

Hast ighedsopgraderingen

vil etableringen af arbejdsveje og

arbejdspladser betyde, at mindre arealer med beskyttet natur og skov bliver

inddraget i en periode. Skovarealer, der inddrages midlertidigt, vil blive

genplantet efter anlægsfasen.

For både pattedyrs og fugles vedkommende er forstyrrelserne som følge af

anlægsarbejdet kortvarige og af begrænset omfang.

Tilva lge t

Ved Tilvalget

vil bl.a. kurveudretninger og flytning af spor betyde, at arealer

beslaglægges midlertidigt i forbindelse med anlægsarbejdet.

Miljøpåvirkningen af de midlertidige arealinddragelser er vurderet som

mindre, og naturen kan hurtigt genskabe sig selv efter anlægsperioden.

Ku lt u r h ist or isk e int er e sse r

Ele k t r ificer in ge n

Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser af de dele af det samlede

anlægsareal, der ikke er forstyrret af tidligere anlægsarbejder.

Der skal nedrives to bevaringsværdige bygninger og fire beskyttede diger

gennembrydes midlertidigt.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Det vurderes, at projektet vil medføre en mindre påvirkning af flere

kulturhistoriske interesser i anlægsfasen. Det skyldes især etableringen af

midlertidige arbejdsarealer og anlægsveje, der placeres på eksisterende veje,

men også etablering af permanente dæmningsudvidelser og kontrabanketter.

Tilva lge t

Tilvalget

vil medføre en moderat påvirkning af kulturhistoriske interesser. I alt

påvirkes én beskyttelseszone til et fortidsminde og der gennembrydes og

påvirkes beskyttede diger på strækningerne. Der vil blive sørget for

dispensationer hvor det er nødvendigt.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Re k r e a t ive in t e r e sse r

Ele k t r ificer in g

De rekreative værdier i de mange fredskovsarealer langs strækningen

forventes ikke påvirket væsentligt.

Adgangen over broerne vil blive lukket i kortere eller længere perioder

(forventeligt 3-9 måneder) i næsten alle løsninger. De midlertidige lukninger

vurderes at medføre gener for brugerne på grund af omkørslens længde og

art.

Alle kolonihaveforeninger langs banen vil blive påvirket af støj i en kort

periode, mens der rammes master til kørestrømsanlæg.

H a st ighe dsopgr a de r ing

Hast ighedsopgraderingen

vil medføre en mindre påvirkning af flere rekreative

interesser. Det sker især i forbindelse med etablering af midlertidige

arbejdsarealer og anlægsveje, der placeres på og udenfor eksisterende veje.

Tilva lge t

I anlægsfasen for

Tilvalget

vurderes konsekvenserne for de rekreative

interesser at være begrænsede.

Gr u n dva nd og dr ik k e va n d

Ele k t r ificer in g

Der kan være behov for midlertidige grundvandssænkninger 12 steder på

strækningen mellem Aarhus og Hobro. De midlertidige grundvandssænkninger

udføres, så de ikke medfører en uacceptabel påvirkning af hverken

naturområder, grundvandsressourcen eller indvindingen af grundvand.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Der vurderes ikke at være behov for grundvandssænkning af betydning i

anlægsfasen for

Hast ighedsopgraderingen

eller for

Tilvalget

Jor dfor u r e n in g og Jor dhå n dt e r in g

Ele k t r ificer in ge n

Elekt rificeringen

gennemføres på flere strækninger i forureningskortlagte

områder. Disse forurenede eller måske-forurenede områder ligger især i

forbindelse med byområder i Aarhus, Langå og Randers. Ligeledes forventes

jorden på områdeklassificerede arealer at være lettere forurenet. Jord fra

kortlagte og områdeklassificerede arealer skal håndteres og bortskaffes i

henhold til jordforueningsloven og jordflytningsbekendtgørelsens

bestemmelser. Påvirkningen vurderes at være minimal.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Der vil i

Hast ighedsopgraderingen

skulle gennemføres anlægsarbejder 10

steder, som er områdeklassificeret. Desuden vil der ske anlægsarbejde på syv

arealer, som er forureningskortlagt i henhold til jordforureningsloven. Jord fra

kortlagte og områdeklassificerede arealer skal håndteres og bortskaffes i

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

henhold til jordforueningsloven og jordflytningsbekendtgørelsens

bestemmelser. Påvirkningen vurderes at være minimal.

Tilva lge t

Tilvalget

vil der ske anlægsarbejde ét sted, som er områdeklassificeret.

Desuden skal der gennemføres anlægsarbejde ét sted, som er

forureningskortlagt i henhold til jordforureningsloven. Håndtering og

bortskaffelse sker som for

Hast ighedsopgraderingen.

Jor dm æ n gde r

Ele k t r ificer in ge n

På det nuværende stadie af projektet er det vurderet, at der skal afgraves

mellem ca. 242.000 og ca. 430.000 m

jord som følge af

Elekt rificeringen

mellem Aarhus og Hobro og de deraf følgende anlægsarbejder omkring broer

og veje. Derudover er det vurderet, at der samlet set skal påfyldes mellem

ca. 344.000 og ca. 639.000 m

jord.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Hast ighedsopgraderingen

opgraves ca. 33.000 m

jord som følge af

anlægsarbejder omkring broer og sporsænkninger. Derudover skal der samlet

påfyldes 265.000 m

jord til især dæmninger i forbindelse med anlæg af nye

broer.

Det vurderes, at op til 90-95 procent af den jord, der graves op, kan

genanvendes i projektet. Denne vurdering er foretaget på baggrund af en

vurdering af jordens forureningsgrad.

Tilva lge t

Gennemføres

Tilvalget

, som består af fire kurveudretninger på strækningen

mellem Aarhus og Hobro, skal der samlet set afgraves ca. 245.000 m

påfyldes 4.500 m

jord.

På baggrund af jordens forureningsgrad vurderes det, at man kan

genanvende 90-95 procent af den jord, der afgraves i

Tilvalget

Udle dn in g t il lu ft e n

I anlægsfasen for både

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen

vil nogle

arbejder medføre udledning af luftforurenende stoffer, mens andre vil

generere støv, lys eller lugt, der midlertidigt kan påvirke omgivelserne langs

strækningen. Påvirkningen vurderes samlet at være relativt begrænsede.

Affa ld

Ele k t r ificer in ge n

Generelt vil

Elekt rificeringen

medføre, at der bliver produceret store mængder

byggeaffald, primært som resultat af, at der mellem Aarhus og Hobro skal

nedlægges op til 12 broer og udskiftes op til 20 broer, som genetableres

enten samme sted eller et andet sted. Hertil kommer, at der skal foretages

sporsænkninger i op til fem tilfælde og andre ændringer af sporene i to

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

tilfælde, samt at broer hæves op til seks steder på strækningen. I alt skal der

udføres arbejde for 35 eksisterende broer. For nogle af broerne undersøges

flere løsninger, og derfor er det samlede antal løsninger større end 35.

De væsentligste affaldsmængder i projektet vil være beton og stål fra

brokonstruktionerne, asfalt fra eksisterende vejanlæg og granitskærver fra

eksisterende sporkasse. Det må forventes, at det i anlægsfasen vil være

nødvendigt at iværksætte en række miljø- og arbejdsmiljømæssige

foranstaltninger i forhold til de miljøfremmede stoffer som disse

brokonstruktioner visse steder indeholder.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

I anlægsfasen vil

Hast ighedsopgraderingen

bidrage med forskellige

affaldstyper i form af husholdningsaffald fra skurbyer og lignende og i form af

bygge- og anlægsaffald fra nedlæggelsen af seks overkørsler og opførelsen af

fem nye broer.

Tilva lge t

I forbindelse med gennemførelse af

Tilvalget

kan der forventes større

mængder affald sammenlignet med

Hast ighedsopgraderingen.

Dette skyldes

primært kurveudretninger, hvor eksisterende spor sideflyttes på fire

delstrækninger, samt nedrivning af tre broer og tre ejendomme.

I forbindelse med nedrivning af broer og ejendomme er der risiko for, at der

skal håndteres miljøfremmede stoffer.

Re ssou r cer

Ele k t r ificer in ge n

Elektrificeringen af banestrækningen mellem Aarhus og Hobro kræver forbrug

af ressourcer til selve baneanlægget og i særdeleshed til broer på

strækningen. Det skyldes, at det er nødvendigt at udskifte op til 20 broer,

nedlægge op til 12 broer samt hæve op til seks broer på strækningen for at få

plads til kørestrømsanlægget. Der etableres også tre helt nye broer, mens

sporene sænkes op til fem steder.

Dertil kommer ressourceforbruget til selve kørestrømsanlægget samt til

ændringer af spor ved op til to broer. Forbruget af materialer, ressourcer og

råstoffer vil primært være i form af grus, beton, granitskærver, stål, asfalt

samt metaller som kobber og aluminium.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Hast ighedsopgradering

mellem Aarhus og Hobro vil afstedkomme et forbrug

af ressourcer i forbindelse med etablering af nye broer, erstatningsveje,

dæmningsudvidelser, kontrabanketter, sporkassefornyelse og midlertidige

arbejdspladser og veje. Særligt ressourcekrævende er etableringen af de fem

nye broer. Forbruget af materialer, ressourcer og råstoffer vil primært omfatte

grus, beton, granitskærver, stål, asfalt, råjord samt metaller som kobber og

aluminium. Ressourcer indhentes så vidt muligt i lokalområdet.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilva lge t

I forbindelse med gennemførelse af

Tilvalget

skal der anvendes ressourcer i

form af grus, skærver, stål og beton. Dette skyldes primært, at

Tilvalget

indeholder fire kurveudretninger samt opførelse af nye broer.

Hvis

Tilvalget

gennemføres, vil det medføre et øget ressourceforbrug af

primært grus, beton, granitskærver, stål og beton i forhold til

Hast ighedsopgraderingen.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

0-alternativet

Et 0-alternativ er situationen, hvor projektet ikke gennemføres, men hvor

f.eks. trafikanter er fremskrevet til det den vil være i fremtiden. 0-alternativet

bruges til at sammenligne situationen hvor projektet gennemføres med

situationen hvor projektet ikke gennemføres.

0 - a lt e r na t iv for VVM , Ele k t r ifice r in g Aa r h us – Lin dh olm :

0-alternativet er situationen 2030, hvor elektrificering ikke udføres. Der

udføres heller ikke hastighedsopgradering af jernbanen på strækningen

Aarhus – Hobro. Naboprojekter (Hast

ighedsopgradering Hobro – Aalborg,

Elekt rificering og kapacit et sudvidelse af Aarhus H,

projekter syd for Aarhus

m.fl.) udføres fortsat.

Trafikmængden på strækningen bliver fremskrevet til den forventede trafik på

banen i 2030. Trafikmængden på strækningen i 0-alternativet er den samme,

som hvis projektet gennemføres (samme antal tog og samme toglængder).

Togtrafikken drives i 0-alternativet udelukkende af diesel og ikke af en

kombination af el og diesel. Samtidig køres trafikken med banens nuværende

tilladte hastigheder mellem Aarhus og Hobro (uden hastighedsopgraderinger)

og ad banens nuværende linjeføring (uden kurveudretninger).

0-alternativet vil især have betydning for emissioner (da der forsat bliver kørt

med dieseltog på strækningen) samt elektromagnetisk felt (da banen ikke vil

være elektrificeret).

0 - a lt e r na t iv for VVM h a st igh e dsopgr a de r in g Aa r hu s – H obr o:

0-alternativet er situationen i 2030, hvor hastighedsopgraderinger af

jernbanen på strækningen ikke udføres. Naboprojekter (Elekt

rificering Aarhus

– Lindholm

Hast ighedsopgradering Hobro – Aalborg,

projekter syd for Aarhus

m.fl.) udføres fortsat, og der udføres ligeledes elektrificering og

kapacitetsudvidelse af Aarhus H.

Trafikmængden på strækningen bliver fremskrevet til den forventede trafik på

banen i 2030. Trafikmængden på strækningen i 0-alternativet er den samme,

som hvis projektet gennemføres (samme antal tog og samme toglængder).

Togtrafikken drives i 0-alternativet af en kombination af el og diesel og ikke

som i dag udelukkende af diesel. Samtidig køres trafikken med banens

nuværende tilladte hastigheder mellem Aarhus og Hobro (uden

hastighedsopgraderinger) og ad banens nuværende linjeføring (uden

kurveudretninger).

0-alternativet vil især have betydning for emissioner (da der vil blive kørt med

tog, som ikke udleder dieselpartikler lokalt omkring banen).

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

0-alternativet

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlægsbeskrivelse

I dette afsnit gennemgås de ændringer, der skal ske som følge af

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen

mellem Aarhus og Hobro. På

Banedanmarks hjemmeside findes et

bilag

med kort, som viser udbredelsen

af arbejderne og erstatningsanlæg ved hver enkelt bro.

Ele k t r ifice r in ge n

I det følgende beskrives elektrificeringen af strækningen mellem Aarhus og

Hobro samt forberedende arbejder hertil. Beskrivelsen er opdelt i en

redegørelse for det banetekniske anlæg og for anlægsmetoder.

Langs jernbanen skal der opstilles elmaster, som typisk placeres med 60-90

meters mellemrum på hver side af jernbanen. I kurver, omkring overførte

broer, ved transversaler (sporskifteforbindelser) og på stationsområder

placeres masterne tættere, nemlig med afstande ned til 60 meter.

Ud over masterne skal der placeres en række bygværker langs strækningen.

Ved Thomas Edisons Vej vest for Randers etableres en forsyningsstation, som

omformer den strøm, der forsyner de eldrevne tog. Forsyningsstationen tager

et areal på omkring 3500 m

På hver side af banen opstilles der desuden autotransformere, som har til

formål at fordele strømmen jævnt. De placeres med ca. 13-17 kilometers

mellemrum på strækningen. Sammen med hver autotransformer vil der ligge

en bygning på ca. 72 m². Det samlede permanente arealbehov for hver

transformer er ca. 1300 m², som vil være omkranset af et hegn og

beplantning.

Visualisering af en forsyningsstation

For at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til den strømaftager, der

er monteret på togene, kræves en vis frihøjde under broerne. Ikke alle de

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

eksisterende broer overholder kravet til frihøjde. Derfor skal der ske

ændringer af 35 broer, så der bliver plads til kørestrømsanlæggene. Dette

sker enten ved at hæve broerne, ved at rive broerne ned og etablere nye i

stedet, ved at sænke jernbanesporene eller ved at flytte jernbanespor og

sporskifter. Nogle broer nedlægges permanent og erstattes ikke.

På kortet nedenfor ses den geografiske placering af de 35 broer plus de tre

kommunale alternativer. Kommunale alternativer er ønsker om alternative

broløsninger fra de kommuner, der er berørt af projektet. Disse alternativer

medfinansieres af kommunerne selv.

Herefter gennemgås de enkelte broer geografisk fra Aarhus H til Hobro.

Ligeledes gennemgås, hvad der skal ske med broen for at skabe plads til

kørestrømsanlægget.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Aa r hu s Kom m un e

Bro E og bro F sydvest for Aarhus H

Bro E og F er to sporfletningsbroer, der ligger sydvest for Aarhus H på

Banedanmarks eget areal. Bro E fører tre nordgående spor samt to sydgående

spor over letbanesporet og et sidespor. Bro F fører tre sydgående spor over

letbanesporet og to spor ind til DSB’s værksteder. Broerne ligger så tæt på

hinanden, at løsningen for at skabe tilstrækkelig frihøjde til kørestrømmen må

ses sammen for disse to broer. Der undersøges tre alternativer. Det skyldes,

at det endnu ikke er afklaret, om de nødvendige dispensationer kan opnås,

eller at der er stor usikkerhed om prissætningen:

- Alternativ 1 er at sænke sporene under broerne igennem begge broer.

Sporsænkningen for sporet ind til DSB’s værksted samt letbanesporet

vil få en udstrækning på 150 meter.

- Alternativ 2 er at udskifte brodækket på bro E, mens bro F rives ned,

og der etableres en ny bro. Sporene på de nye broer hæves op til ca.

1,1 meter med en udstrækning på 150 meter på hver side af broen.

- Alternativ 3 er at rive bro E og F ned og etablere to nye broer. Sporene

på de nye broer hæves som ved alternativ 2.

Søndre Ringgade

Søndre Ringgade er en større kommunevej, der forbinder det nordlige og

sydlige Aarhus. Den er samtidig en del af ringgadesystemet i Aarhus. Sporene

flyttes længere ind under broens buekonstruktion for at skabe den

nødvendige frihøjde til kørestrømsanlægget. Spor 40, 50 og 7 sideflyttes op til

3,5 meter fra deres nuværende placering. Sideflytningerne vil strække sig op

mod 250 meter i jernbanens længderetning i begge retninger. Der foretages

derved ingen ændringer ved broern.

Bro A – Jernbanebro øst for Sønder Ringgade

Bro A er en sporfletningsbro uden for Aarhus H stationsområde på

Banedanmarks eget areal. Broen fører to nordgående spor samt letbanesporet

over sporet ind mod DSB’s serviceområde. Broen har ikke tilstrækkelig

frihøjde til en elektrificeret bane. Der undersøges to alternativer. Det skyldes,

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

at det endnu ikke er afklaret, om de nødvendige dispensationer kan opnås,

eller at der er stor usikkerhed om prissætningen:



Alternativ 1 er at udskifte det eksisterende brodæk, så broens spor

hæves.



Alternativ 2 er at rive Bro A ned og bygge en ny bro. Det ene spor

under broen sideflyttes knap en meter, og sporet justeres i en længde

af 350 meter.

Bro L - Jernbanebro ved Bakkevang Haveforening

Bro L er en sporfletningsbro, der ligger vest for Aarhus H på Banedanmarks

eget areal. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Der

undersøges tre alternativer. Det skyldes, at det endnu ikke er afklaret, om de

nødvendige dispensationer kan opnås, eller at der er stor usikkerhed om

prissætningen:



Alternativ 1a er at støbe et nyt brodæk. Broens spor hæves omkring

en meter, og udstrækningen bliver ca. 200 meter på hver side af

broen.



Alternativ 1b er at rive broen ned og bygge en ny bro. Sporene på den

nye bro vil ligge ca. en meter højere end de nuværende spor, og

udstrækningen bliver ca. 220 meter mod vest og ca. 250 meter mod

øst.



Alternativ 2a reducerer højden på den bundplade, som sporene ligger

på, og dermed sænkes sporene under broen. Sporet sænkes omkring

en meter, og udstrækningen bliver 130 meter mod vest og 225 meter

mod øst.

Silkeborgvej

Silkeborgvej er en større kommunevej, der krydser banen i Brabrand og

fungerer som indfaldsvej til Aarhus. Der undersøges to alternativer for at

skabe tilstrækkelig frihøjde. Det skyldes, at det endnu ikke er afklaret, om de

nødvendige dispensationer kan opnås, eller at der er stor usikkerhed om

prissætningen:



Alternativ 1 er at sænke sporene under broen. Sporene sænkes

maksimalt 1,5 meter, og udstrækningen bliver 860 meter.



Alternativ 2 er at nedrive den eksisterende bro og etablere en ny bro.

Derved hæves Silkeborgvej, og det medfører en tilpasning af den

tilstødende Stenbækvej samt Stenbækvejs tilslutninger.

Anlægsperioden vil være 8-12 måneder.

Espenhøjvej

Espenhøjvej er en mindre kommunevej, der krydser over banen vest for

Brabrand. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane.

Espenhøjvej hæves højst en halv meter, og udstrækningen af den højere vej

bliver 80 meter på begge sider. Adgangsvejen til Espenhøjvej 32 tilpasses.

Selkærvej

Selkærvej er en mindre kommunevej, der krydser jernbanen vest for Aarhus.

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane, hvorfor den

nedrives, og der etableres en ny bro. På broen etableres en syv meter bred

kørebane. Anlægsperioden vil være 6-9 måneder.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Lyngbygårdsvej

Lyngbygårdsvej er en markvej, der krydser banen vest for Aarhus. Vejen

lukkes, og broen rives ned, da den alligevel ikke kan benyttes til kørsel med

landbrugsmaskiner i dag på grund af dens lastbegrænsning. Der etableres ca.

500 meter erstatningsvej, som tilsluttes Lyngbygårdsvej længere fremme på

strækningen. Nedrivningen vil vare 1-2 uger.

Omvejskørsel vil ske via baneunderføringen på Lyngbygårdsvej længere

fremme på strækningen. Lukningen af vejen vil medføre en omvejskørsel på

maksimalt 1,6 km.

Gammel Viborgvej

Gammel Viborgvej er en kommunevej, der krydser banen i Mundelstrup

stationsby vest for Tilst. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en

elektrificeret bane, hvorfor den nedrives, og der etableres en ny bro. På broen

etableres en syv meter bred kørebane. Geding Søvej vil blive omlagt vest om

Geding Søvej nr. 40 og 42, og der vil blive etableret nye indkørsler til

matriklerne. Anlægsperioden vil være ca. 7 måneder.

Magdalene Markvej

Magdalene Markvej er en privat fællesvej, der krydser banen nordøst for Tilst.

Vejen fungerer primært som en markvej. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde

til en elektrificeret bane. Vejen lukkes, og broen rives ned, da broen i dag

alligevel ikke kan benyttes af landbruget på grund af dens lastbegrænsning.

Der etableres 400 meter erstatningsvej. Nedrivningen vil vare 1-2 uger

Omvejskørsel vil ske via baneunderføringen på Geddinge Søvej længere

fremme på strækningen. Lukningen af vejen vil medføre en omvejskørsel over

gammel viborgvej på 6,3 km.

Tovhøjvej

Tovhøjvej er en privat fællesvej, der krydser banen syd for Søften. Vejen

fungerer primært som en markvej. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en

elektrificeret bane. Vejen lukkes, og broen rives ned, da broen i dag alligevel

ikke kan benyttes af landbruget på grund af dens lastbegrænsning.

Nedrivningen vil vare 1-2 uger.

Omvejskørsel vil ske via baneunderføringen på Geding Byvej længere tilbage

på strækningen. Lukningen af vejen vil medføre en omvejskørsel på

maksimalt 2,9 km. For høje køretøjer er omkørselsvejen på 8,3 km. over

gammel viborgvej.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fa vr sk ov Kom m u n e

Kollerupvej

Kollerupvej er en kommunevej, der krydser banen syd for Hadsten. Broen har

ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Broen nedrives, og der

etableres en ny stibro med en bredde på tre meter, da broen allerede i dag

primært bruges af bløde trafikanter og ærindekørsel. Anlægsperioden vil være

6-9 måneder.

Omvejskørsel for personbiler (med ærindekørsel) vil ske via Vesselbjergvej,

Skanderborgvej og Sellingvej. Lukningen af vejen vil medføre en

omvejskørsel på maksimalt 4,8 km.

Skanderborgvej

Skanderborgvej er en større kommunevej, der forbinder den nordlige og

sydlige del af Hadsten. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret

bane. Brodækket hæves. Ågade tilpasses for at tilslutte den hævede

Skanderborgvej. Anlægsperioden vil være 3-6 måneder.

Ved Hadstenvej 8

Hadstenvej er en kommunevej, der krydser banen øst for Laurbjerg. Vejen

fungerer primært som markvej. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en

elektrificeret bane. Vejen lukkes, og broen rives ned, da broen alligevel ikke

kan benyttes af landbruget på grund af dens lastbegrænsning.

Omvejskørsel vil ske via Hadstenvej, Lyngåvej og Svejstrupvej. Lukningen af

vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 4,9 km.

Hammelvej

Hammelvej er en større kommunevej, der krydser banen i Laurbjerg.

Brodækket har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane, og derfor

hæves det. Vejombygningen strækker sig over 240 meter. Der skal foretages

mindre tilpasninger af den eksisterende signalregulering ved krydset med

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Vesteralle. Krobakken tilpasses Hammelsvejs nye vejforløb. Anlægsperioden

vil være ca. 9 måneder.

Kommunalt alternativ: Favrskov Kommune har bedt Banedanmark undersøge

en alternativ løsning. Broen hæves og udvides med ca. 0,4 meter, så der kan

etableres cykelstier. Løsningen kræver kommunal medfinansiering.

Vesteralle

Vesteralle er en mindre kommunevej, der krydser banen vest for Laurbjerg.

Grusvejen fungerer som adgangsvej til et dambrug. Broen har ikke

tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Vejen lukkes, og broen rives

ned, da vejen benyttes af så få trafikanter. Der vil blive lavet en ny indkørsel

til Dambruget på samme side af banen som Dambruget ligger. Nedrivningen

vil vare 1-2 uger.

Omvejskørsel vil ske via Vesteralle, Hammelvej og Østergårdsvej. Lukningen

af vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 2,9 km.

Østergårdsvej bliver opgraderet i forbindelse med bronedlæggelsen.

Ra n der s Kom m u n e

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Langå st.

Gangbroen på Langå Station forbinder stationen med byen. Broen har ikke

tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Broen nedrives, da der i

forbindelse med et andet Banedanmark projekt etableres elevatorer og en

gangbro på stationen, som vil være en bro med adgang fra begger sider af

banen til perronerne.

Væthvej

Væthvej er en kommunevej, der forbinder det østlige og vestlige Langå.

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde, hvorfor den nedrives, og der etableres

en ny bro. På broen etableres der en seks meter bred kørebane samt en 1,7

meter bred sti, som både cyklister og gående kan benytte. Vest for jernbanen

vil der være behov for støttemure. Anlægsperioden vil være 7 måneder.

Kommunalt alternativ: Randers Kommune har bedt Banedanmark om at

undersøge et kommunalt alternativ. Etablering af 2,5 meter delt sti på hver

side. Vest for jernbanen vil der ligeledes være behov for støttemure.

Løsningen kræver kommunal medfinansiering.

Ny bro v. Stavnagervej 15

Kommunalt alternativ: Der etableres ny stibro. Stien etableres med en bredde

mellem rækværk på 3,6 meter. Den nuværende overkørsel nedlægges i

forbindelse med hastighedsopgraderingen Aarhus-Hobro, så dette alternativ

forudsætter, at

Hast ighedsopgraderingen

også bliver vedtaget. Løsningen

kræver kommunal medfinansiering. Anlægsperioden vil være 10-14 måneder.

Engvej

Engvej er en kommunevej, der krydser banen nord for Stevnstrup. Der er kun

tilladt ærindekørsel på broen Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde. Vejen

lukkes, og broen rives ned. Nedrivningen vil vare 1-2 uger.

Omvejskørsel (for ærindekørsel) vil ske via Skovboulevarden, Stationsvej og

Engvej. Lukningen af vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 2,6

km. Gennemføres hastighedsopgraderingen og etablering af erstatningsvej for

overkørslen i Stevnstrup, vil omvejskørslen via denne maksimalt være 2,2

km.

Fuglsangsvej

Fuglsangsvej er en mindre kommunevej, der krydser banen imellem Randers

og Stevnstrup. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde og benyttes af relativt få

trafikanter. Vejen lukkes, og broen rives ned. Nedrivningen vil vare 1-2 uger.

Omvejskørsel vil ske via Fuglsangsvej, Fjordvang og Kærgade. Lukningen af

vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 2,5 km.

Fjordvang

Fjordvang er en kommunevej, der krydser banen vest for Randers og

forbinder et boligområde hertil. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde, hvorfor

den nedrives, og der etableres en ny bro umiddelbart øst for den nuværende

bro. På broen etableres en syv meter bred kørebane. Den nuværende

indkørsel til Skovlund nr. 1 tilpasses den hævede vejtilslutning til Skovlunde.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fuglsangsvej forbindes til Fjordvang i et t-kryds. Anlægsperioden vil være 11-

17 måneder.

Hvidemøllevej

Hvidemøllevej er en større kommunevej, der krydser banen øst for Randers

Station og forbinder et erhvervsområde hertil. Broen har ikke tilstrækkelig

frihøjde, hvorfor den nedrives, og der etableres en ny bro umiddelbart vest

for den nuværende bro. Ved etablering af en ny bro anlægges et nyt kryds

ved Vestervold og Jernbanegade. På broen etableres en syv meter bred

kørebane. Vej- og stiforbindelsen mellem parkeringsområderne nord og syd

for broen omlægges og videreføres under den nye bro. Den eksisterende

vejadgang til Randers Regnskov flyttes mod vest, så vejadgangens

forbindelse til Hvidemøllevej kan opretholdes. Anlægsperioden vil være 12-18

måneder.

Viborgvej

Viborgvej er en statsvej, der krydser banen i det vestlige Randers. Broen har

ikke tilstrækkelig frihøjde, hvorfor den nedrives, og der etableres en ny bro.

Viborgvej omlægges seks meter mod nord i forhold til den eksisterende

linjeføring. Tilslutningen af Vasen rykkes ligeledes mod nord. Lysreguleringen

hæves omkring en meter, og på broen etableres der ni meter kørebane, to

cykelstier og to fortove. Anlægsperioden vil være 12-18 måneder.

Parkboulevarden

Parkboulevarden er en større kommunevej, der krydser banen i det vestlige

Randers. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret jernbane.

Der undersøges to alternativer. Det skyldes, at det endnu ikke er afklaret, om

de nødvendige dispensationer kan opnås, eller at der er stor usikkerhed om

prissætningen::



Alternativ 1 er at nedrive broen og etablere en ny bro. På broen bliver

der etableret en 7,6 meter bred kørebane samt to fortove.



Alternativ 2 medfører, at sporene sænkes 1,5 meter. Udstrækningen

bliver 250 meter på hver side af broen.

Anlægsperioden vil være 6-9 måneder.

Svejstrupvej

Svejstrupvej er en kommunevej, der krydser banen vest for Randers. Broen

har ikke tilstrækkelig frihøjde, hvorfor den nedrives, og der etableres en ny

bro. På broen etableres en syv meter bred kørebane. Der bliver etableret

støttemur i skråningen, som vender mod Svejstrupvej nr. 110. Det sker for at

afkorte rampen op til broen ind mod naboejendommen, så man undgår at

berøre ejendommen. Anlægsperioden vil være 9-12 måneder.

Ørrildvej Syd

Ørrildvej er en mindre kommunevej, der krydser banen vest for Kousted.

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde, hvorfor den nedrives, og der etableres

en ny bro. På broen etableres der en 5,5 meter bred kørebane.

Anlægsperioden vil være 6-9 måneder.

Ørrildvej Nord

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ørrildvej er en kommunevej, der krydser jernbanen sydøst for Fårup. Vejen

fungerer primært som markvej. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde. Ørrildvej

betjener kun få trafikanter og kan på grund af sin lastbegrænsning ikke

anvendes af større landbrugsmaskiner. Vejen lukkes, og broen rives ned.

Samtidig opgraderes 1.250 meter af den del af vejen, som ligger vest for

banen, til en fire meter bred grusvej. Nedrivningen vil vare ca. 1-2 uger.

Omvejskørsel vil ske via Ørrildvejs sydlige krydsning af banen. Lukningen af

vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 2,7 km.

Bakkevænget

Bakkevænge er en kommunevej, der forbinder det østlige og vestlige Fårup.

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde på grund af en transversal

(sporskifteforbindelse) umiddelbart under broen. Både transversalen

(sporskifteforbindelsen) og signaler flyttes mod syd, men broen bevares.

Poppelvænget

Poppelvænget er en kommunevej, der krydser banen i det nordlige Fårup.

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane, hvorfor den

nedrives, og der etableres en ny bro. På broen etableres der en 6,5 meter

bred kørebane. Anlægsperioden vil være 7 måneder.

Kommunalt alternativ: Randers Kommune har bedt Banedanmark om at

undersøge et kommunalt alternativ. Opgradering af broen med cykelstier.

Broen anlægges med en 6,5 meter bred kørebane samt tre meter

dobbeltrettet cykelsti, som adskilles fra kørebanen med en meter græsrabat.

Løsningen kræver kommunal medfinansiering.

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Vesterlandsvej

Vesterlandsvej er en mindre kommunevej, der krydser jernbanen syd for

Handest. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane, hvorfor

den nedrives, og der etableres en ny bro. På broen etableres der en fem

meter bred kørebane. Anlægsperioden vil være 6-9 måneder.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Engvej

Engvej er en kommunevej, der krydser jernbanen syd for Sønder Onsild

Stationsby. Vejen fungerer primært som markvej. Broen har ikke tilstrækkelig

frihøjde til en elektrificeret bane og benyttes af forholdsvis få brugere. Vejen

lukkes, og broen rives ned. Nedrivningen vil vare 1-2 uger.

Omvejskørsel vil ske via Sønder Ulstrupvej, Fiskervej og Engsvang. Lukningen

af vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 5,3 km. Omvejskørsel

med større landbrugskøretøjer vil blive fastlagt i næste fase af projektet.

Klejtrupvej

Klejtrupvej er en kommunevej, der krydser banen i en øst-vestlig retning og

forbinder Nørre Onsild med Hvornum. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til

en elektrificeret bane, hvorfor den rives ned, og der etableres en ny bro. På

broen etableres der en seks meter bred kørebane. Anlægsperioden vil være 6

måneder.

Væggedalen

Væggedalen er en kommunevej, der krydser banen syd for Hobro. Vejen

fungerer primært som markvej. Broen har få brugere og har allerede i dag en

vægtbegrænsning og kan derfor allerede i dag ikke krydses af

landbrugskøretøjer. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret

bane. Vejen lukkes, og broen nedrives. En vejstrækning på 1.450 meter

opgraderes til en fire meter bred grusvej. Nedrivningen vil vare 1-2 uger.

Omvejskørsel vil ske via Tinderupvej, Klejtrupvej og Væggedalen. Lukningen

af vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 5,3 km.

Ny ringvej Hobro

Kommunalt alternativ: Mariagerfjord Kommune har bedt Banedanmark om at

undersøge et kommunalt alternativ.Der etableres ny ringvej syd om Hobro. På

broen etableres der en syv meter bred kørebane samt cykelsti og fortov.

For kommunalt alternativ B og C etableres broen 300 m syd for det sted, hvor

banen føres under Skivevej. For kommunalt alternativ D etableres broen 400

meter længere mod syd.

Løsningen kræver kommunal medfinansiering.

Ved Skivevej 76

Skivevej er en kommunesti, der krydser banen syd for Hobro Station. Stien er

ikke tilgængelig for biler og lignende. Broen, der ligger nær Skivevej, har ikke

tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Broen betjener kun få

trafikanter og vurderes ikke at have en funktion for hverken bilister eller

bløde trafikanter. Vejen lukkes, og broen nedrives. Nedrivningen vil vare 1-2

uger.

Lukningen af vejen vil ikke medføre nogen omvejskørsel, da den nuværende

vej kun bruges i meget begrænset omfang i dag. Bløde trafikanter vil skulle

krydse ved Hobro station.

Ny stibro Hobro Station

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kommunalt alternativ: Der etableres en ny stibro syd for Hobro Station. Stien

anlægges med en stibredde på tre meter. Løsningen kræver kommunal

medfinansiering.

H a st igh e dsopgr a de r in ge n

Hastigheden på strækningen Aarhus – Hobro skal opgraderes op til 180 km/t.

Der opgraderes til en så høj hastighed, som de lokale forhold tillader. Det vil

sige, at hastigheden nogle steder vil være lavere end 180 km/t.

For at gennemføre

Hast ighedsopgraderingen

skal sporets linjeføring tilpasses,

så alle kurver på strækningen, hvor der opgraderes, overholder de gældende

regler. Sporflytninger medfører bl.a. udvidelser af dæmninger samt etablering

af kontrabanketter (modvægt til øget pres på jorden i kurver). Ved store

sporflytninger kan det være nødvendigt at bygge helt nye baner over mindre

afstande.

Tilva lge t

Der er udarbejdet en tilvalgsløsning til

Hast ighedsopgraderingen

(herefter

benævnt

Tilvalget

). I denne løsning opgraderes hastigheden yderligere ved

etablering af fire kurveudretninger af sporet mellem Kousted og E45 ved

Hobro. En kurveudretning er en delstrækning, hvor sporet i en kurve rettes ud

ved at blive sideflyttet over på en ny, mere ret, linjeføring. Sporet bliver

derved mindre krumt og hastigheden kan øges.

Hermed er det muligt at opnå en hastighed på 200 km/t over en strækning på

23 km.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

D æ m ninge r

Hast ighedsopgraderingen

medfører, at dæmningerne skal udvides på 23

mindre delstrækninger. Hvis

Tilvalget

udføres, skal yderlige ni delstrækninger

udvides.

På disse steder anlægges eller opgraderes banen afhængig af sideflytningens

størrelse. Dæmningen forstærkes desuden ved en udvidelse, og hvis der er

blødbund, udskiftes dette inden dæmningen udvides.

Spor

Hast ighedsopgraderingen

medfører, at skinnerne skal udskiftes på 32 km

mellem Aarhus og Hobro. Hvis

Tilvalget

gennemføres, skal der udskiftes

skinner på yderligere 15 km.

Hast ighedsopgraderingen

medfører, at svellerne

skal udskiftes med nye betonsveller på 1,4 km af sporet. Hvis

Tilvalget

udføres, skal der udskiftes sveller på 24,5 km af sporet.

Der udskiftes i alt ni sporskifter ved Aarhus, Hadsten og Langå Station som

følge af

Hast ighedsopgraderingen.

Et sporfornyelsesprojekt, som fornyer spor, sveller og sporkasse uden at

opgradere banens funktion, forudsættes gennemført inden

hastighedsopgraderingen. Hvis de to projekter kan foregå sideløbende, vil der

være et besparelsespotentiale.

Br oe r og ve j e , H a st igh e dsopgr a de r inge n

Hast ighedsopgraderingen

medfører at de i alt nedlægges seks overkørsler:

H a a r va dbr o ve d H in ne r u p

Haarvadbro er en vej, som ligger nord for Hinnerup. Overkørslen nedlægges,

og eksisterende Haarvadbro forlægges ca. 40 meter sydøst, som føres på en

bro over banen. Den eksisterende linieføring for Haarvadbro ændres over en

strækning på 600 meter. De berørte arealer er overvejende landbrugsarealer,

der henligger i græs eller anden afgrøde. Alle arealer er ubebyggede. Den nye

vejs tværprofil består af 7 meter kørebane samt to meter bredde rabatter. I

forbindelse med forlægningen omlægges tre adgangsveje, der i dag forbinder

til Haarvadbro.

Lyn gå ve j ve d Le r bj e r g

Lyngåvej er en vej, der ligger syd for Lerbjerg. Overkørslen nedlægges, og

eksisterende Lyngåvej forlægges 360 meter mod vest, som føres på en bro

over banen. Den nye linieføring dækker over en strækning på 500 meter.

Hastighedsbegrænsningen bliver 40 km/t over broen. De berørte arealer er

overvejende landbrugsarealer, der henligger i græs eller anden afgrøde. Alle

arealer er ubebyggede. Den nye vejs tværprofil består af 7 meter kørebane

samt to meter bredde rabatter. Adgangsvej til eksisterende bebyggelse syd

for banen sikres ved at forbinde afskårne Lyngåvej op mod banen til den nye

linieføring.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bist r u pve j ve d La ur bj e r g

Bistrupvej er en vej, der ligger øst for Laurbjerg. Overkørslen nedlægges, og

eksisterende Bistrupvej forlægges 200 meter mod vest, som føres på en bro

over både Lille å og banen. Forlægningen tilslutter i et T-kryds til Hadstenvej.

De berørte arealer er overvejende landbrugsarealer, der henligger i græs eller

anden afgrøde. Alle arealer er ubebyggede. Den nye vejs tværprofil består af

7 meter kørebane samt to meter bredde rabatter. Adgangsvej til eksisterende

bebyggelse syd for banen sikres ved at forbinde afskårne Bistrupvej til den

nye linieføring. Ligeledes etableres der adgangsvej til de afskårne arealer vest

for vejanlægget, som har adgang til den nye linieføring.

St a vna ge r ve j ve d St e vn st r u p

Stavnagervej er en markvej, der ligger syd for Stevnstrup. Overkørslen

nedlægges, og der etableres en erstatningsvej med forbindelse til de afskårne

arealer beliggende øst for banen fra Stevnstrup. Erstatningsvejen opbygges

som en grusvej, som udlægges som en breddeudvidelse af eksisterende sti.

Vejudlægget bliver totalt 5,5 meter. Ved nedlæggelse af overkørslen får

motoriserede køretøjer en omvejskørsel ad Stavnagervej, Skovboulevarden,

erstatningsanlæg for overkørslen på Stationsvej, Engvej og ovenstående

erstatningsvej. Omvejskørslen vil maksimalt være 4,5 km.

Omkørselsvejen vil bl.a. føre landbrugsmaskiner igennem Stevnstrup. De

rekreative trafikanter som krydser banen ved Stavnagervej i dag vil i stedet

skulle krydse i Stevnstrup.

Kommunen har i forbindelse med elektrificering af jernbanen ønsket en sti

ført over banen, som erstatning for overkørslen. I så fald etableres en bro,

der fører stien over banen i samme tracé som overkørslen. Løsningen vil

kræve kommunal medfinansiering.

St a t ionsve j ve d St e vnst r up

Stationsvej er en vej, der ligger i det sydøstlige Stevnstrup. Overkørslen ved

Bjerregrav Stationsby nedlægges, og der etableres en ny vejforbindelse 300

meter mod nord, som føres på en bro over banen. Vejanlæggets linieføring får

en strækning på 800 meter. Vejen tilslutter Skovboulevarden i et T-kryds og

rammer Engvej i et firebenet kryds. De berørte arealer er udlagt til

erhvervsformål. Arealerne, som vil blive berørt, af det nye anlæg, er delvist

bebyggede, og kræver derfor at to erhvervbygninger vil blive eksproprieret.

Den nye vejs tværprofil består af 7 meter kørebane, en meter bredde rabatter

samt en tre meter fællessti.

Kir k e ve j ve d Bj e r r e gr a v st a t ionsby.

Kirkevej er en vej i Bjerregrav Stationsby. Overkørslen nedlægges, og

eksisterende Kirkevej forlægges 500 meter mod sydøst, som føres på en bro

over banen. Vejen forbindes til Skovvadbrovej samt Tinghøjvej nord for

banen. Forlægningen har en længde på 800 meter. De berørte arealer er

overvejende landbrugsarealer, der henligger i græs eller anden afgrøde. Alle

arealer er ubebyggede. Den nye vejs tværprofil består af 7 meter kørebane

samt to meter bredde rabatter. Den afskårne del af Bjerregrav Stationsvej

syd for banen og Skovvadbrovej, nord for banen, forbindes til den nye

linieføring i et t-kryds i begge tilfælde. Herved sikres adgang til ejendomme

på begge sider af banen. Bavnehøjvej forbindes til den nye vej i et T-kryds,

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

som er forskudt for T-krydset med Skovvadbrovej. Der etableres ligeledes

adgangsvej til matrikel 6a.

Br oe r og ve j e , Tilva lge t

Tilvalget

medfører at følgende yderligere ændringer i forhold til

Hast ighedsopgraderingen:

Ør r ildve j syd

På grund af kurveudretning af sporet nær Kousted er det nødvendigt at

nedrive eksisterende Ørrildvej Syd. Broen erstattes af en ny bro med en 7

meter kørebane. Den eksisterende Ørrildvej vest for banen forlægges mod

vest på en strækning over 1.000 meter som følge af kurveudretningen.

V ibor g La nde ve j

Eksisterende jernbanebro over Viborg Landevej udskiftes, da den eksisterende

bro ikke har den fornødne bæreevne til en hastighedsopgradering. Viborg

Landevej sænkes i denne forbindelse for at etablere tilstrækkelig fritrum for

vejen. Vejen sænkes over en strækning på 220 meter. Den nuværende

dobbeltrettede cykelsti på nordsiden af broen sænkes ligeledes. To

adgangsveje til beboelser syd for broen ændres på en strækning over 40

meter.

V ed Kle it r upve j 1 7 B

Jernbanebroen ved Klejtrupvej 17B nedrives, da sporet kurveudrettes, og

derved ikke længere har linieføring på den eksisterende bro. Vejen benyttes

af få trafikanter. Der etableres cirka 700 meter erstatningsvej vest for banen.

Erstatningsvejen sammenbygges med eksisterende indkørsel til Klejtrupvej

25, så de to ejendomme fremtidigt har cirka 100 meter fællesvej. Vejen

anlægges som en 4 meter bred grusvej.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Anlægsbeskrivelse

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Planforhold

Projektet er underlagt en række love, der bestemmer, hvordan

beslutningsprocessen og udførelsen skal forløbe. De overordnede love er kort

refereret.

Kortlægning af de nuværende forhold er gennemført inden for et

undersøgelsesområde omkring den eksisterende jernbanestrækning. Som

udgangspunkt er undersøgelsesområdet udlagt med 50 meter på begge sider

af den eksisterende bane. Ved de broer, hvor der skal ske anlægsaktiviteter i

form af sporsænkning eller ombygning af broerne, er der udlagt et

undersøgelsesområde med en radius på 200 meter.

Med vedtagelsen af en anlægslov påhviler det kommunerne at justere deres

planer i overensstemmelse med anlægsloven. I områder, hvor der eventuelt

er plankonflikt, må kommunerne derfor gennemføre en ny planlægning, eller

planerne skal ophæves i forbindelse med vedtagelse af anlægsloven.

Lovgr u n dla g

Ele k t r ificer in gslove n

Transportministeren godkender efter denne lov elektrificeringen af et projekt.

På baggrund af en detaljeret indstilling fra Banedanmark om projektet, hører

Transportministeren Styrelsen for Vand- og Naturforvaltningen, Miljøstyrelsen,

Kulturstyrelsen og et udvalg, der er nedsat af Folketinget, typisk Folketingets

Transportudvalg. På baggrund af de høringssvar, der kommer fra styrelserne

og udvalget, træffer Transportministeren sin afgørelse.

Kommunernes planlægning efter planloven skal være i overensstemmelse

med det godkendte anlæg.

Transport- og Byggeministerens godkendelse træder i stedet for en VVM-

tilladelse i lov om planlægning.

Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM gælder i øvrigt med de

ændringer, der følger af elektrificeringsloven. Elektrificeringsloven medfører

ikke ændringer i andre miljølove såsom naturbeskyttelsesloven,

museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.v. I det omfang

elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af disse eller andre

love, kan der således blive tale om, at der skal søges dispensation fra disse

regler, hvis det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet. I

forbindelse med dispensationen vil det indgå i myndighedernes vurdering, at

elektrificeringen af jernbanen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Planforhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Pla n love n

Planloven har til formål at sikre, at den fysiske planlægning forener de

samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om

landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt

grundlag. Planloven indeholder også bestemmelser om planlægning i

kystområder og definerer en kystnærhedszone med skærpede bestemmelser.

Planloven fastlægger ligeledes kravene til kommunernes udarbejdelse af

kommuneplaner og lokalplaner.

Kom m une - og lok a lpla ne r

Alle kommuner har i medfør af planlovens § 11 pligt til at opretholde og

vedligeholde en kommuneplan. I kommuneplanen fastlægger kommunerne de

overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i

byerne som i det åbne land. Derudover skal kommuneplanerne i henhold til

planlovens § 11b fastlægge indholdet til rammer for lokalplanlægning for de

enkelte dele af kommunen. Kommunerne kan udarbejde lokalplaner i

overensstemmelse med planlovens bestemmelser og kommuneplanernes

rammer for lokalplanlægning.

V VM - be k en dt gør e lsen

Hast ighedsopgraderingen

er omfattet af bekendtgørelse nr. nr. 957 af

27/06/2016 ”om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på

miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning” (VVM-bekendtgørelsen).

Pla n for h old for Aa r h u s - H obr o

Ele k t r ificer in ge n

Langs hele strækningen opstilles master og kørestrømsanlæg. På grund af

eldriftsservitutten medfører det en permanent påvirkning af omgivelserne,

fordi de dele af naboejendommene, der ligger nærmere end 19 m fra

spormidten, pålægges begrænsninger i råderetten. Desuden skal træer og

højere beplantning, der ligger nærmere end 10 m fra spormidte, fældes.

Eldriftsservitutten får således permanent betydning for lokalplaner langs

jernbanestrækningen, hvis lokalplanerne indeholder bestemmelser for

beplantning, master eller andet langs banen, som er i konflikt med

bestemmelserne i eldriftsservitutten.

Der står mere om eldriftsservitutten på Banedanmarks hjemmeside under

”Beskæring

langs banen”.

Kom m u n epla ne r

I alt berøres 53 kommuneplanrammer i driftsfasen og 85 i anlægsfasen. Det

vurderes, at der kun i mindre omfang kan være behov for at revidere

kommuneplanrammer, da arealinddragelsen de fleste steder er uden

betydning for opfyldelsen af de berørte kommuneplanrammers formål.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Planforhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Lok a lpla n er

Der kan være behov for at revidere nogle lokalplaner, idet arealinddragelser

og pålæggelse af eldriftsservitut kan medføre, at bestemmelser i lokalplanen

om bebyggelsesprocent, afstandskrav mv. ikke længere kan overholdes,

selvom den arealmæssige påvirkning af

Elekt rificeringen

er lille.

I driftsfasen berøres 19 lokalplaner af

Elekt rificeringen

mellem Aarhus og

Hobro. De permanente påvirkninger vurderes generelt at være begrænsede,

men hvis det besluttes at opføre en ny omfartsvej ved Hobro i Mariagerfjord

Kommune, vil det afhængigt af den valgte løsning medføre væsentlige

påvirkninger af to lokalplaner. Den ene er lokalplan 136, som gælder for et

område, der er udlagt til bolig med et tilknyttet rekreativt område. Området

bliver indskrænket og delt i to. Den anden er lokalplan 104, hvor et område

udlagt til erhverv indskrænkes. Indskrænkningen medfører, at bestemmelser

om den maksimale bebyggelsesprocent i området overskrides.

I anlægsfasen berører

Elekt rificeringen

mellem Aarhus og Hobro i alt 33

lokalplaner. De fleste påvirkninger af planforhold er ubetydelige eller af lille

omfang. Der er dog to lokalplaner, hvor der vil være en større påvirkning i

anlægsfasen. I Favrskov Kommune betyder etableringen af en arbejdsplads,

at der sker en moderat påvirkning af et område, fordi 40 procent af området

inddrages. Inddragelsen medfører, at området ikke kan benyttes til offentlige

formål som foreskrevet i lokalplanen. I Randers Kommune påvirkes lokalplan

548. Lokalplanen omfatter parkeringspladser, der fungerer som

reserveparkeringspladser i forbindelse med Randers Regnskov. Påvirkningen

vurderes at være moderat, eftersom det er forholdsvis mange

parkeringspladser, der midlertidigt inddrages til arbejdsplads.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Kom m u n epla ne r

Hast ighedsopgraderingen

vurderes kun at stride mod tre af de 28

kommuneplanrammer, der berøres af

Hast ighedsopgraderingen.

Det skyldes,

at der kun sker mindre ændringer af den eksisterende bane, som derfor kun

påvirkes lokalt. Kommuneplanrammerne bliver i forskellig grad påvirket både

midlertidigt og permanent af projektet i form af eksempelvis arbejdsarealer

og anlægsveje.

Randers Kom m une

Projektet vurderes at være i modstrid med tre kommuneplanrammer i

Stevnstrup i Randers Kommune. For disse tre kommuneplanrammer gælder,

at der skal etableres en ny krydsning over banen nord for Stationsvej, og det

indebærer permanente arealinddragelser til ny vej og bro. Der vurderes at ske

en moderat, permanent påvirkning af kommuneplanrammerne. Projektet

vurderes således ikke at være i overensstemmelse med

kommuneplanrammerne.

Samlet set vurderes det, at der i

Hast ighedsopgraderingen

sker en ubetydelig

påvirkning af kommuneplanrammerne langs banestrækningen.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Planforhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Lok a lpla n er

Hast ighedsopgraderingen

berører syv lokalplaner. Til trods for arealmæssige

ændringer vurderes projektet at være i overensstemmelse med fem af disse

lokalplaner. Derimod vurderes

Hast ighedsopgraderingen

ikke at være i

overensstemmelse med to lokalplaner. Det drejer sig om lokalplan nr. 112.-

717, Laurbjerg, i Favrskov Kommune og lokalplan nr. 540, Stevnstrup

Stationsby, i Randers Kommune. Disse to lokalplaner omfatter henholdsvis et

boligområde og et område for blandet bolig og erhverv. For begge

lokalplanerne gælder det, at der skal etableres en ny krydsning af banen nord

for Stationsvej, og det indebærer store permanente arealinddragelser til en ny

vej og bro.

Rå st ofpla ne r

Hast ighedsopgraderingen

vurderes at være i overensstemmelse med

råstofplanerne for Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Sammenfattende kan det for

Hast ighedsopgraderingen

konkluderes, at der er

uoverensstemmelse med tre kommuneplanrammer og to lokalplaner.

Uoverensstemmelserne vurderes ikke at være alvorlige, da der er tale om

mindre uoverensstemmelser, men de fordrer, at Favrskov Kommune og

Randers Kommune vurderer de enkelte tilfælde og gennemfører de relevante

planjusteringer.

Tilva lge t

Kom m u n epla ne r

Tilvalget

vurderes ikke at stride mod nogen af de tre kommuneplanrammer,

der berøres af

Tilvalget

. Det skyldes, at der kun sker mindre ændringer af den

eksisterende bane.

Lok a lpla n er

Tilvalget berører to lokalplaner. Det vurderes, at projektet er i

overensstemmelse med begge lokalplaner til trods for de arealmæssige

ændringer. Inden for disse lokalplaner sker der enten en midlertidig

arealinddragelse til anlægsveje og arbejdsarealer eller mindre, permanente

inddragelser af areal til f.eks. dæmningsudvidelser.

Rå st ofpla ne r

Tilvalget

vurderes at være i overensstemmelse med råstofplanerne for Region

Midtjylland og Region Nordjylland.

Sammenfattende kan det for

Tilvalget

konkluderes, at der sker en ubetydelig

påvirkning af lokalplaner, kommuneplanrammer og råstofplaner.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Planforhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a

Ele k t r ifice r inge n,

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Tilva lge t

Der er en række små overlap mellem de påvirkninger af planforhold, som

henholdsvis

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen

afstedkommer.

Derudover er der to overlap mellem

Elekt rificeringen

Tilvalget

Overlappene skyldes for hovedpartens vedkommende, at eldriftsservitutten

medfører, at der i

Elekt rificeringen

skal fældes træer inden for ti meter fra

banen. Eftersom træerne vil være fældet allerede i forbindelse med

Elekt rificeringen,

vil behovet for at fælde træer i

Hast ighedsopgraderingen

være mindre, når dette projekt gennemføres.

Den øgede påvirkning som følge af overlappet vurderes at være ubetydelig,

fordi der er tale om små overlap, og fordi det derfor forventes, at de

planområder, som påvirkes, fortsat vil kunne fungere efter deres hensigt.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Planforhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Arealforhold og Ekspropriation

I pjecen ”Jernbanen

og Ekspropriat ion”

på Banedanmarks hjemmeside er der

gjort nærmere rede for reglerne om ekspropriation. Den kan findes på

www.bane.dk/ekspropriation.

Lovgrundlag

I forbindelse med ekspropriationer anvendes flere love og bestemmelser.

Disse er kort beskrevet i det følgende.

Gr u n dloven

Ifølge grundlovens § 73 er ejendomsretten ukrænkelig. Det vil sige, at en

grundejer er sikret retten til sin jord og ejendom. Loven giver imidlertid

staten mulighed for at ekspropriere ejendom og arealer fra private, hvis det

sker til gavn for samfundet og i henhold til en lov vedtaget af Folketinget. Det

kan for eksempel være en anlægslov for et projekt. Reglerne for

ekspropriation er fastlagt i loven om statsekspropriation. Der skal ydes fuld

erstatning ved ekspropriation.

Je r nba ne love n

Jernbaneloven giver Banedanmark ret til at færdes på fremmed mands jord,

når det sker i forbindelse med generelt planlægningsarbejde. Det betyder, at

Banedanmark kan foretage jordbundsundersøgelser, opmålinger,

afmærkninger, arkæologiske forundersøgelser og lignende. Berørte

grundejere skal varsles skriftligt mindst 14 dage før gennemførelse af

undersøgelserne, dog 28 dage ved arkæologiske undersøgelser.

Ek spr opr ia t ion ge n e r e lt

Banedanmark kan gennemføre permanente ekspropriationer af arealer og

bygninger, når det er direkte nødvendigt for det fysiske anlæg, eller når

naboer udsættes for markante gener, der ikke kan afværges. Disse gener kan

for eksempel være strukturpåvirkende vibrationer eller elektromagnetisme.

Der er to situationer, når man taler om ekspropriation - ordinære

ekspropriationer og fremrykkede ekspropriationer.

Or dinæ r e e k spr opr ia t ion e r :

Banedanmark eksproprierer de ejendomme eller arealer, der er nødvendige

for anlæg af banen. For dette projekt foretages de ordinære ekspropriationer

efter elektrificeringsloven og jernbaneloven.

Ekspropriationer af ejendomme i forbindelse med projektet vil ske, når

projektet er politisk besluttet, og Banedanmark har fastlagt, hvilke arealer,

der skal bruges til at bygge banen – både permanent og midlertidigt.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Arealforhold og Ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Midlertidig ekspropriation gennemføres for arealer, der kun skal bruges i

anlægsperioden. Staten tilbyder en erstatning, der skønnes at dække det tab,

som grundejeren lider ved ikke at kunne bruge arealet i en periode. Når

byggeriet er færdigt, leveres arealerne tilbage til ejerne efter eventuel

genopretning. Midlertidig ekspropriation foretages for eksempel til

arbejdsarealer og arbejdsveje, og hvor der er behov for arealer til oplagring af

materialer og mellemdeponering af jord.

Ekspropriationsværdien bliver ikke fastsat af Banedanmark, men af

Ekspropriationskommissionen. Der gives dog ikke erstatning for tabt

herlighedsværdi af ejendomme.

Fr e m r yk k e de e k spr opr ia t ione r :

I visse tilfælde kan transportministeren give tilladelse til fremrykket

ekspropriation (tidligere kendt som "forlods overtagelse") af ejendomme, som

kan berøres særligt indgribende af et kommende projekt.

Dette gælder i tilfælde, hvor der er særlige personlige grunde hos ejeren, og

hvis ejendommen skønnes at blive særligt indgribende berørt af projektet.

”Særligt

indgribende” betyder, at der skal være en betydelig risiko for, at

ejendommen på et senere tidspunkt vil blive totaleksproprieret. Men man kan

også opnå fremrykket ekspropriation, hvis kun noget af ejendommen skal

eksproprieres, såfremt ejeren af en ejendom påføres væsentlige ulemper i

forbindelse med projektets gennemførelse. Den aktivitet, der foregår i

forbindelse med projektets gennemførelse, skal dog have et betydeligt

omfang. For begge situationer skal ejeren dog være omfattet af et særligt

tilfælde.

Som eksempel på særlige personlige grunde kan nævnes skilsmisse, flytning

til ældre/plejebolig, dødsfald, økonomiske ved tab af f.eks. job eller lign. Også

virksomheder kan opnå fremrykket ekspropriation, hvis der f.eks. foreligger

særlige økonomiske forhold typisk med risiko for et væsentligt indtægtstab.

Forventede ændringer i ejendomspriserne vurderes ikke i sig selv som en

væsentlig økonomisk konsekvens.

Det er desuden et krav, at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår.

Ejeren skal dokumentere dette ved at anmode en ejendomsmægler om en

erklæring, hvor det bekræftes, at ejendommen ikke kan sælges på grund af

det kommende jernbaneprojekt.

I forbindelse med fremrykket ekspropriation har Banedanmark mulighed for at

indgå en aftale om ejendomsprisen med ejeren af ejendommen. Kan der ikke

der ikke opnås enighed om prisen for ejendommens overtagelse, henviser

Banedanmark sagen til ekspropriationskommissionen.

Banedanmark kan gennemføre permanente ekspropriationer af arealer og

bygninger, når det er direkte nødvendigt for det fysiske anlæg, eller når

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Arealforhold og Ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

naboer udsættes for markante gener, der ikke kan afværges. Disse gener kan

for eksempel være strukturpåvirkende vibrationer eller elektromagnetisme.

Se r vit ut t e r

I nogle tilfælde kan jernbaneanlæg medføre begrænsninger for, hvordan

naboejendomme til banen må benyttes. I forbindelse med elektrificering af

banestrækningen Aarhus – Hobro vil naboejendommene blive pålagt en

servitut om eldrift. Eldriftsservitutten pålægges af sikkerhedsmæssige grunde

og fastsætter restriktioner med hensyn til højde og nærhed af bevoksning,

bygninger og lignende i forhold til køreledningsanlægget. Eldriftsservitutten

indeholder f.eks. bestemmelser om, hvilke genstande såsom flagstænger,

stilladser og hegn mm., der må være inden for en sikkerhedsafstand af 10

meter fra spormidten.

Eldriftsservitutten pålægges også de dele af naboejendommene, der ligger

nærmere end 19 m fra spormidte, og der pålægges begrænsninger i

råderetten i forhold til tre minimumsafstande på henholdsvis 10 meter, 14

meter og 19 meter fra spormidte. De tre minimumsafstande er en graduering

af eldriftsservitutten væk fra banen og definerer, hvilke elementer der ikke

må være inden for den givne minimumsafstand. F.eks. må der ikke etableres

nye bygninger nærmere end 10 meter fra spormidte, mens der ud til 14

meter fra banen ikke må forefindes flagstænger og brønde med stift

pumperør. Ud til 19 m ikke må være høje elektriske hegn eller antenner.

Desuden vil beplantning, der udgør en risiko for banen eller for

kørestrømsanlægget, blive beskåret eller fjernet. Det betyder blandt andet, at

alle træer fjernes, hvis de står mindre end 10 meter fra skinnerne. Læs mere

under ”Nabo

til banen”

på Banedanmarks hjemmeside.

Servitutterne vil kun medføre mindre indskrænkninger i rådigheden for de

berørte ejere og vil generelt ikke være til gene for den fortsatte udnyttelse af

ejendommene.

Ejeren af en ejendom, som får pålæg af servitutter, er berettiget til erstatning

efter gældende regler, da servitutten indskrænker ejerens rådighed over

ejendommen.

Er st a t n in g

Ekspropriationernes omfang og erstatningernes størrelse besluttes efter

gældende regler af en ekspropriationskommission, der ledes af Kommissarius

for Statens Ekspropriationer. Det gælder også begrænsninger på ejendommen

som følge af eldriftsservitutten.

Kendelsen kan efterprøves af Taksationskommissionen. Et

erstatningsspørgsmål kan kun indbringes for domstolene, hvis det allerede er

efterprøvet af Taksationskommissionen.

Ge n n e m ga ng a f a r e a lbe h ov

Banedanmark har gennemført undersøgelser af behovet for ekspropriation af

arealer og rettigheder i forbindelse med

Elekt rificeringen

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Arealforhold og Ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hast ighedsopgraderingen

af strækningen Aarhus – Hobro. Arealbehovet

beskrives nedenfor og kan også ses på

projektets dynamiske kort på

Banedanmarks hjemmeside.

Desuden er arealbehovet vist på kort i et

bilag,

som er tilgængeligt på Banedanmarks hjemmeside. Kortene i dette bilag viser

udbredelsen af arbejderne og erstatningsanlæg ved hver enkelt bro.

Ele k t r ificer in g

35 broer skal bygges om som følge af

Elekt rificeringen.

Det skyldes, at de

ikke har den tilstrækkelige frihøjde til, at banen kan elektrificeres. Ombygning

af broerne sker enten ved, at der bygges en ny bro som erstatning for den

eksisterende, der nedrives, at den eksisterende bro hæves, eller at sporene

under broen sænkes. Nogle steder nedlægges den nuværende bro uden at

blive erstattet af en ny bro. I disse tilfælde omlægges trafikken til andre veje.

Fire steder undersøges mulighederne for at bygge helt nye broer.

Det samlede behov for midlertidig og permanent ekspropriation af arealer ved

Elekt rificeringen

er:

Midlertidig ekspropriation:

Permanent ekspropriation:

39,1-45,3 ha

14,3-16,7

Pe r m a ne nt e e k spr opr ia t ion e r

De steder, hvor sporene sænkes, skal der permanent eksproprieres arealer til

bredere baneskråninger og permanente adgangsveje til sporarealerne. I de

tilfælde, hvor broer og tilhørende veje og stier hæves, eller hvor der bygges

en ny bro, skal der permanent eksproprieres areal til terrænreguleringer og

justerede vejforløb.

Elekt rificeringen

af strækningen Aarhus – Hobro medfører, at der permanent

skal eksproprieres mellem 8,3 og 10,7 ha i forbindelse med broarbejder.

Dertil kommer areal til omlagte veje, der udgør 5 ha og 1 ha til

elforsyningsstationer og transformerstationer.

Dertil kommer permanente ekspropriationer af enkelte ejendomme. Det

drejer sig om to skure eller drivhuse ved Silkeborgvej og dele af

parkeringspladserne ved henholdsvis Randers Regnskov og Water Wellness.

Endelig medfører det kommunale alternativ om en ny Ringvej syd for Hobro

permanent ekspropriation. I løsning B eksproprieres permanent en

landejendom samt et teknikhus, som tilhører virksomheden Verdo Randers El-

net, i løsning C eksproprieres den samme landejendom som i løsning B, mens

der i løsning D eksproprieres tre landejendomme, hvoraf den ene også

eksproprieres i løsning B og C.

Kørestrømsmasterne placeres inden for det nuværende baneareal.

M idle r t idige e k spr opr ia t ion e r

I forbindelse med anlægsarbejdet for

Elekt rificeringen

er der behov for

midlertidig ekspropriation af arealer til arbejdsarealer, midlertidigt oplag af

jord og materialer og til arbejdsveje. Arealerne vil dels blive placeret på

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Arealforhold og Ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

eksisterende vejareal, dels på tilstødende naboarealer, som eksproprieres

midlertidigt i anlægsperioden. Efter endt anvendelse vil de midlertidigt

eksproprierede arealer blive reetableret og returneret til ejerne.

I et sportsanlæg med i alt syv baner eksproprieres midlertidigt ca. en halv

boldbane. Anlægsarbejdet medfører derudover, at et værksted, to skure, to

kolonihaver og tre parcelhushaver eksproprieres.

Ca. 39-45 ha jord forventes at blive eksproprieret midlertidigt afhængig af de

valgte løsninger. Hertil kommer de eksisterende vej- og banearealer, der

midlertidigt inddrages til arbejdspladser og arbejdsveje i anlægsfasen, og som

ikke indgår i arealopgørelsen

Se r vit ut t e r

I forbindelse med elektrificering af banestrækningen Aarhus – Hobro vil

naboejendommene blive pålagt en servitut om eldrift og dermed

begrænsninger i ejernes råderet over deres ejendom. Det samlede naboareal,

der forventes pålagt eldriftsservitut (ud til 19 m fra spormidte), udgør 184,5

ha. Inden for 14 m af banen er der identificeret 196 bygninger, og i en senere

fase af projektet skal det afklares, om der skal pålægges restriktioner i

anvendelsen af dem. I gennemgangen er der også identificeret enkelte

flagstænger og vandindvindingsbrønde, som må forventes sløjfet i forbindelse

med

Elekt rificeringen.

Der er også identificeret 16 master og antenneanlæg,

hvor der i den efterfølgende detailprojekteringsfase skal tages stilling til, om

de udgør en risiko for banens kørestrømsanlæg.

Der vil ikke blive opsat støjskærme i forbindelse med projektet, og derfor

pålægges ingen ejendomme servitutter af den årsag.

I forbindelse med etablering af nye broer samt hævning og flytning af de

tilhørende veje skal der muligvis etableres støttemure ved en række af disse

broer, blandt andet med henblik på at undgå ekspropriation af bygninger.

Nogle støttemure vil have behov for sikring med jordankre eller fundamenter

på naboarealer. Her vil det som regel være nødvendigt at sikre anlæggene

med en servitut, der i et vist omfang forbyder udgravning og byggeri nær

støttemurene og tinglyser færdselsret ind til støttemurene. Antallet af

matrikler, der berøres, skal fastlægges senere i projektet.

I det omfang banens ledningsanlæg krydser ind over en naboejendom som

følge af

Elekt rificeringen,

skal ledningerne sikres med en ledningsservitut, der

fastsætter et beskyttelsesbælte omkring ledningerne. Inden for

beskyttelsesbæltet vil der være begrænsninger i retten til byggeri, udgravning

og beplantning. Selve udformningen af kørestrømsanlæg og tilhørende

tekniske installationer er endnu ikke fastlagt, og der forligger derfor ikke

oplysninger om, hvor og i hvilket omfang det bliver nødvendigt at pålægge

servitutter i forbindelse med krydsende ledninger.

Fr e dsk ov

I forbindelse med

Elekt rificeringen

skal der fældes fredskov, dels på

Banedanmarks arealer og dels på naboarealer. En del af fredskoven

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Arealforhold og Ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

nedlægges permanent som følge af eldriftsservitutten, mens en del

nedlægges permanent for at gøre plads til dæmningsudvidelser og omlagte

veje. Dertil kommer fredskov, som nedlægges midlertidigt i forbindelse med

arbejdsveje og arbejdspladser i anlægsfasen.

Som følge af eldriftsservituttens bestemmelser for beplantning inden for 10 m

fra nærmeste spændingsførende del vil der permanent blive nedlagt 13,3 ha

fredskov. Derudover forventes det, at anlægsarbejdet ved broerne vil medføre

behov for permanent nedlæggelse af op til 1,6 ha fredskov og for midlertidig

nedlæggelse af op til 2,2 ha fredskov.

Som kompensation for rydning af fredskov skal der tilplantes et areal med ny

skov. Naturstyrelsen afgør omfanget af erstatningsskov, men ved offentlige

anlægsprojekter er det ofte dobbelt så stort, som det berørte areal. De

arealer, hvor fredskoven fældes midlertidigt, genplantes efter anlægsarbejdet.

Naturstyrelsen afgør, om der er behov for erstatningsskov i forbindelse med

midlertidigt nedlagt fredskov. De naturmæssige forhold vedr. fredskovsarealer

er behandlet i afsnittet om natur og overfladevand.

H a st ighe dsopgr a de r ing

Hastighedsopgraderingen af strækningen Aarhus - Hobro omfatter

dæmningsudvidelser, etablering og udskiftning af vejbroer, vejforlægninger

og kurveudretninger af banen. Desuden skal der etableres kontrabanketter i

forbindelse med udvidelse af banedæmningen i kurver, hvor den ikke har

styrke til at modstå den øgede påvirkning af tog, der kører hurtigere end i

dag.

Det samlede behov for midlertidig og permanent ekspropriation af arealer ved

Hast ighedsopgraderingen

er:

Midlertidig ekspropriation:

Permanent ekspropriation:

12 ha

17 ha

Pe r m a ne nt e k spr opr ia t ion

Det er fortrinsvis landbrugsejendomme, der permanent skal afgive areal. Af

de 98 ejendomme, der afgiver areal permanent, er de 58

landbrugsejendomme. Der er her alene tale om landbrugsarealer, og hverken

bygninger eller haver ved landbrugsejendomme berøres.

Derudover afgives arealer permanent fra 19 boligejendomme (haver), seks

erhvervsejendomme og 15 andre ejendomme (ubebyggede arealer, offentlige

arealer m.v.).

Udover arealafståelser påvirkes nogle få landbrugsejendomme i forbindelse

med etablering af omveje til marker, der ligger på modsatte side af banen,

når hidtidige overkørsler lukkes. Ved enkelte landbrugsejendomme (to ved

Lerbjerg, en ved Laurbjerg og to ved Bjerregrav Stationsby) gennemskæres

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Arealforhold og Ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

en mark af nyt vejanlæg. Også en erhvervsejendom ved Stevnstrup

gennemskæres.

Gennemskæring af landbrugsejendomme vil være til gene for den

landbrugsmæssige drift. Gennemskæring af førnævnte erhvervsejendom ved

Stevnstrup betyder, at den eksisterende erhvervsvirksomhed vil være

begrænset i mulighederne for at udvide sine aktiviteter til den del af grunden,

der afskæres af vejanlægget.

I Lerbjerg og i Bjerregrav Stationsby påvirkes to boligejendomme af nye

vejdæmninger, der anlægges op til seks meter over eksisterende terræn

umiddelbart vest henholdsvis sydøst for ejendommene.

M idle r t idig e k spr opr ia t ion

Det er fortrinsvis landbrugsejendomme, der midlertidigt skal afgive areal. Af

de 103 ejendomme, der berøres midlertidigt, er de 64 landbrugsejendomme.

Der er her alene tale om landbrugsarealer, og hverken bygninger eller haver

ved landbrugsejendomme berøres.

Der afgives arealer midlertidigt fra 15 boligejendomme (haver), fem

erhvervsejendomme og 19 andre ejendomme (ubebyggede arealer, offentlige

arealer m.v.). Desuden skal der nedrives enkelte bygninger (lager og

lignende) på én erhvervsejendom ved Stevnstrup.

Tilva lge t

Tilvalget

vil medføre et større arealbehov – både midlertidigt og permanent.

Ved denne løsning skal der derfor eksproprieres:

Midlertidig ekspropriation:

Permanent ekspropriation:

5 ha

8 ha

Samlet set vil

Hast ighedsopgraderingen

med

Tilvalget

altså have følgende

arealbehov udover elektrificeringen:

Midlertidig ekspropriation:

Permanent ekspropriation:

Perm anent ekspropriat ion

Ved

Tilvalget

eksproprieres permanent fra yderligere 48 ejendomme fordelt

på 27 landbrugsejendomme, 12 boligejendomme og 9 andre ejendomme.

Udover de nævnte erhvervsbygninger ved Stevnstrup, der skal nedrives ved

Hast ighedsopgraderingen,

skal der ved

Tilvalget

også nedrives tre boliger (en

ved Kousted og to ved Handest). De tre boligejendomme vil blive

totaleksproprieret.

Midlert idig ekspropriat ion

Midlertidigt eksproprieres der fra yderligere 52 ejendomme fordelt på 31

landbrugsejendomme, 10 boligejendomme, en erhvervsejendom og 10 andre

ejendomme i forhold til grundløsningen.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Arealforhold og Ekspropriation

17 ha

25 ha

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fr e dsk ov

I forbindelse med

Hast ighedsopgraderingen

skal der fældes fredskov på

Banedanmarks arealer og på naboarealer. En del af fredskoven nedlægges

permanent som følge af udvidelse af baneanlægget og for at gøre plads til

flyttede veje og etablering af overkørsler. En del af fredskoven nedlægges

midlertidigt i forbindelse med anlæg af arbejdsveje og arbejdspladser.

Som følge af

Hast ighedsopgraderingen

forventes permanent nedlagt ca. 1,4

ha fredskov permanent, mens ca. 2 ha fredskov nedlægges midlertidigt på

naboarealer til banen. Hertil kommer fredskov på Banedanmarks arealer. Ved

Tilvalget

forventes der at blive nedlagt yderligere 1,2 ha fredskov permanent

og 0,3 ha fredskov midlertidigt.

Som kompensation for rydning af fredskov skal der tilplantes et areal med ny

skov (erstatningsskov). Naturstyrelsen afgør omfanget af erstatningsskov,

men ved offentlige anlægsprojekter er det ofte dobbelt så stort, som det

berørte areal. De arealer, hvor fredskoven er midlertidigt eksproprieret,

genplantes efter anlægsarbejdet. Naturstyrelsen afgør, om der er behov for

erstatningsskov i forbindelse med midlertidigt nedlagt fredskov. De

naturmæssige forhold vedr. fredskovsarealer er behandlet i afsnittet om natur

og overfladevand.

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a

Ele k t r ifice r inge n,

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Tilva lge t

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen

medfører i tre tilfælde

ekspropriation af de samme arealer, som tilsammen er 840 m².

Tilvalget

medfører et overlap på yderligere 2.423 m², så det samlede areal med

overlap bliver 3.263 m².

Der er også overlap mellem arealer, som både påvirkes af eldriftsservitutten

som følge af

Elekt rificeringen

og af

Hast ighedsopgraderingen.

Overlappet

vedrører et areal på 6.330 m². Tilsvarende er der overlap mellem arealer,

som både påvirkes af eldriftsservitutten som følge af

Elekt rificeringen

og af

Tilvalget .

Her er der overlap på et areal på 7.409 m².

I forhold til ekspropriation af ejendom har det ikke nogen betydning, at der er

disse overlap. Det har det derimod, hvor eldriftsservitutten i

Elekt rificeringen

har krævet træfældning på de overlappende arealer, fordi disse træer så ikke

skal fjernes i

Hast ighedsopgraderingen

og i

Tilvalget

. Dette sammenfald

beskrives nærmere i afsnittet om Natur og overfladevand.

Den forventede samlede påvirkning af arealforhold i projekterne vurderes at

være positiv, fordi der skal eksproprieres mindre areal end det forventes, når

man ser på arealbehovet i

Elekt rificeringen, Hast ighedsopgraderingen

Tilvalget

uafhængigt af hinanden.

Hast ighedsopgraderingen

flyttes der på den elektrificerede bane som jo har

en eldriftsservitut. Dette betyder at der skal ændres på arealet der er påvirket

af eldriftsservitutten hvis

Hast ighedsopgraderingen

gennemføres.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Arealforhold og Ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Arealforhold og Ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Påvirkning af omgivelserne –

når banen står færdig

I dette afsnit beskrives alle påvirkninger mellem Aarhus og Hobro i

driftsfasen, det vil sige, når baneombygningen er færdig.

I det følgende beskrives de påvirkninger, som projektet vil have på området

omkring strækningen. Påvirkningerne er inddelt i 14 forskellige kategorier:

”Visuelle forhold og arkitektur”, ”Elektromagnetisme”, ”Støj”, ”Vibrationer”,

”Trafikale forhold”, ”Natur og overfladevand”, ”Kulturhistoriske interesser”,

”Rekreative interesser”, ”Grundvand og drikkevand”, ”Jordforurening”,

”Udledninger til luften”, ”Affald”, ”Ressourcer” og ”Klimapåvirkninger”.

Påvirkningernes konsekvenser kategoriseres som værende enten

væsent lig,

m oderat

m indre eller ubet ydelig.

Visu e lle for h old og a r k it e k t u r

I forbindelse med VVM-undersøgelserne er de permanente visuelle

påvirkninger på landskab og arkitektur blevet vurderet. Vurderingen er

baseret på en kortlægning og en analyse af de nuværende landskabelige og

arkitektoniske forhold omkring banestrækningen mellem Aarhus og Hobro. På

Banedanmarks hjemmeside er det muligt at se et bilag med visualiseringer af

udvalgte løsninger.

Ele k t r ificer in ge n

Når

Elekt rificeringen

er gennemført, vil arealer og landskaber omkring banen

være visuelt påvirket af følgende permanente ændringer:



Kørestrømsanlæg

Sporsænkninger

Tekniske bygværker og transformatorbygværker

Nedrivning af eksisterende broer

Opførelse af nye broer

Ombygning af eksisterende broer

Hævede længdeprofiler for krydsende veje

Nye skråningsanlæg

Rydning af træer og buske på skråningsanlæg

Derudover vurderes det, at kørestrømsanlægget bliver tydeligere som følge af

eldriftsservitutten. Den medfører, at træer og buske, som står under 10 meter

fra spormidten, skal beskæres eller fældes. Hvor beplantningen fjernes helt,

vil påvirkningen være størst.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

La n dsk a b

Landskabet på strækningen mellem Aarhus og Hobro er karakteriseret ved et

højtliggende morænelandskab, som opdeles af smeltevands- og tunneldale.

Der er tale om et relativt kuperet landskab, og på flere dele af strækningen

følger banen en række ådale, fordi dette forløb i sin tid gav de mest gunstige

forhold for linjeføringen rent anlægsteknisk. Mange områder langs

strækningen er udpeget som særligt værdifulde landskaber og har regionale

rekreative interesser. Ud over de særligt værdifulde landskaber passerer

banen også Randers Fjord og Mariager Fjord. De fleste steder ligger banen på

kanten af ådalenes skråninger.

For ådalene vurderes de visuelle konsekvenser af

Elekt rificeringen

overordnet

set at være ubetydelige, fordi banen og kørestrømsanlægget på store dele af

strækningen enten sløres af bevoksning eller ligger tæt ved andre tekniske

anlæg i landskabet.

For enkelte passager i ådale vurderes der dog at være mindre påvirkninger,

fordi kørestrømsmasterne bliver det eneste større synlige tekniske element i

et landskab, som hidtil har været friholdt for tekniske anlæg. Dette vil være

tilfældet ved krydsningen af Aarhus Å, ved Gudenåen i Randers og ved Onsild

Ådal. Også eldriftsservitutten vil medføre en mindre påvirkning ved enkelte

krydsninger af ådale, fordi servitutten indebærer, at træer skal fældes eller

beskæres. På den måde kommer kørestrømsanlægget til at fremstå

tydeligere. Dette vil være tilfældet ved krydsningen af Aarhus Å og ved

Gudenåen i Randers.

Ar k it e k t u r

I byområder placeres kørestrømsledningerne fortrinsvis på banearealer, som i

forvejen er præget af tekniske installationer. Derudover vil bygninger og

beplantning skærme for kørestrømsanlægget, og derfor vil påvirkningen af

det visuelle udtryk i byerne overordnet set være ubetydelig.

I mindre byer og landsbyer er påvirkningen fra kørestrømsanlægget

anderledes, end den er i byområderne, fordi der her er færre urbane

elementer, og fordi bygningerne i landsbyer er mindre. Kontrasten mellem

landsbyer og kørestrømsanlæg opleves derfor større, og det medfører, at

påvirkningen i mindre byer og landsbyer vil være lidt større, end den er i

byområder.

På en række kortere strækninger, hvor banen ligger med kort afstand til

boliger, vurderes det, at beskæring eller fældning i henhold til

eldriftsservitutten vil resultere i et delvist eller helt frit udsyn til banen. Dette

er tilfældet i en række landsbyer og mindre byer. Det vil også være tilfældet

dels i det østlige Brabrand ved Aarhus og dels syd for Gudenåen og mellem

Viborgvej og Oust Møllevej i Randers Kommune. På disse strækninger

vurderes der at være en mindre visuel påvirkning.

Opstilling af kørestrømsmaster ved stationsbygninger kan føre til en visuel

kontrast alt efter afstanden og bygningernes arkitektur. Som udgangspunkt

passer kørestrømsmasternes moderne udtryk bedre til nyere bygninger. For

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

de fleste stationsbygninger og -bygværker vurderes de visuelle konsekvenser

at være ubetydelige, men for stationsbygningen i Hobro vurderes der at være

mindre visuelle konsekvenser, fordi der vil være meget lidt afstand mellem

kørestrømsmasterne og bygningen, og fordi der vil være en arkitektonisk

kontrast mellem den gamle stationsbygning og det moderne

kørestrømsanlæg.

Br oe r

Elekt rificeringen

kræver en større frihøjde, end der er under flere af broerne i

dag. Den nødvendige frihøjde kan opnås på forskellige måder:



Broen hæves

Ny bro samme sted

Ny bro nyt sted

Sporsænkning

Nedlæggelse af broen

Flytning af spor

De enkelte broer bearbejdes arkitektonisk i næste fase af projektet.

Brohævning

Der vil være en ubetydelig påvirkning af stibroer, der ligger i forbindelse med

perroner og stationsområder, fordi påvirkningen alene vil bestå i, at

stibroerne hæves, og at trapperne forlænges.

For alle andre broer vil de visuelle påvirkninger især bestå i, broerne hæves,

at beplantning fjernes fra skråningsanlæg, og at dæmningsanlæg bliver

højere og mere synlige. Derudover kan der være behov for at etablere

støttemure, hvor der ikke er tilstrækkelig plads til at udvide

skråningsprofilerne. Lokalt vil dette resultere i en moderat visuel påvirkning,

hvis støttemuren etableres tæt på beboelse, men overordnet er der tale om

en mindre påvirkning.

Ny bro sam m e st ed

Hvor broer erstattes af nye broer, vil den visuelle påvirkning afhænge af,

hvilket arkitektonisk udtryk de eksisterende broer har i dag, og hvilket udtryk

de nye broer får. Dette afklares i en senere fase af projektet.

Skråningsanlæg langs overførte veje bliver bredere i forbindelse med, at

vejen hæves. Ændring af skråningsprofiler og fjernelse af beplantning vil have

en mindre visuel påvirkning lokalt. I enkelte tilfælde etableres støttemure

langs den overførte vej, hvor pladsen til naboejendomme er begrænset. Den

visuelle påvirkning i forbindelse med etablering af støttemuren afhænger af

støttemurens udstrækning og højde. Hvor den er lang og høj, vil den visuelle

påvirkning lokalt være moderat. Også etablering af en længere støttemur i

åbent land vil lokalt medføre en moderat visuel påvirkning, fordi det vil stå i

kontrast til de landskabelige omgivelser.

I forbindelse med den løsning, som indebærer opførelse af en ny bro ved

Parkboulevarden i Randers Kommune, fjernes beplantning i den sydlige kant

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

af Doktorparken. Dette medfører lokalt en moderat visuel påvirkning for

oplevelsen af parken. Parkens beplantning retableres efter anlægsarbejdet.

Sporsænkning

Den visuelle påvirkning i forbindelse med sporstrækninger, der sænkes, vil

være ubetydelig, da sporene sænkes eller flyttes relativt lidt over en meget

lang strækning.

I forbindelse med den løsning, hvor sporene sænkes ved en bro ved

Parkboulevarden i Randers Kommune, fjernes beplantning langs banen nord

for Parkboulevarden og i den sydlige kant af Doktorparken. Fjernelse af

beplantningen vil have en moderat visuel påvirkning for oplevelsen af parken

lokalt. Parkens beplantning retableres efter anlægsarbejdet.

Ny bro nyt st ed

Elekt rificeringen

af strækningen mellem Aarhus og Hobro anlægges seks nye

broer, hvor der ikke er en bro i dag. Heraf erstatter de fire en eksisterende

bro i nærheden.

To broløsninger vil medføre en væsentlig påvirkning af visuelle forhold og tre

vurderes at medføre en moderat påvirkning af visuelle forhold. Disse er:

Ved Hvidemøllevej i Randers Kommune opføres en ny bro, som vurderes at

have en moderat visuel påvirkning. Påvirkningen vurderes dog overvejende at

være positiv, fordi den nye linjeføring bedre tilpasser sig den nuværende vej-

og bystruktur.

I det kommunale alternativ ved Ringvejen ved Hobro vil linjeføringerne C og D

medføre en væsentlig visuel påvirkning. Begge løsninger krydser Onsild Ådal

og skærer den nordligste del af Onsild Ådal over. Arealerne, som

linjeføringerne krydser, er et særligt værdifuldt landskab og værdifuldt

geologisk område. Visuelt vil dæmningsanlæggene være meget synlige fra

Fyrkat og ådalen. Desuden sløres den visuelle forbindelse mellem Hobro og

Onsild Ådal. For linjeføring D vil anlægget desuden være meget synligt fra

Thostrup Hovgaard, og den visuelle forbindelse mellem Thostrup Hovgaard og

Fyrkat vil forsvinde.

I det kommunale alternativ ved Ringvejen i Hobro vil linjeføring B medføre en

moderat visuel påvirkning. Det skyldes, at der etableres en ny vej og

overføring i et fladt og åbent landskab, hvor der i dag ikke er en bro.

Skråningsprofilerne vil opleves meget markante.

Ved Stavnagervej 15 anlægges en ny stibro som erstatning for nedlæggelse

af en overkørsel, hvilket medfører en moderat visuel påvirkning.

For Fjordvang og Viborgvej, hvor der opføres en ny bro tæt på den

eksisterende bro, er den visuelle påvirkning generelt mindre, da der allerede

er vejdæmninger og skråningsprofiler i området. Den visuelle påvirkning af

Stibroen v. Hobro st. vurderes også at være mindre, fordi der etableres en ny

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

forbindelse ved et stationsområde, som allerede præges af banetekniske

anlæg.

Nedlæggelse af broer

I forbindelse med

Elekt rificeringen

mellem Aarhus og Hobro nedlægges tre

broer i Aarhus Kommune, to broer i Favrskov Kommune, fire broer i Randers

Kommune og tre broer i Mariagerfjord Kommune.

Generelt vil nedlæggelse af en bro medføre, at der etableres nye

erstatningsveje, typisk på eksisterende markveje eller langs markskel.

Etablering af sådanne erstatningsveje vil generelt medføre en mindre visuel

påvirkning.

Flyt ning af spor

Den visuelle påvirkning som følge af flytning af spor og sporskifter vurderes at

være ubetydelig, da flytningerne er relativt små.

Elforsyningsst at ioner og aut ot ransform ere

Mellem Aarhus og Hobro placeres seks elforsyningsenheder i form af

elforsyningsstationer eller autotransformere som følge af

Elekt rificeringen.

Den visuelle påvirkning vurderes at være enten ubetydelig eller mindre for

alle seks.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Arealer, der grænser op til banen, og landskaber, som banen forløber

igennem, bliver i driftsfasen visuelt påvirket af følgende permanente

ændringer:



Afbrudte vejforløb i kraft af lukkede overkørsler

Nye vejforløb, vejbroer og vejdæmninger.

Ændret beplantning omkring banen og vejomlægninger.

For alle påvirkninger gælder, at konsekvenserne kun er af lokal karakter.

Hast ighedsopgraderingen

mellem Aarhus og Hobro vil medføre særlige

visuelle konsekvenser seks forskellige steder, hvor der i dag er en overkørsel

med bomme og signalanlæg i niveau med jernbanen:



Haarvadbro

Lerbjerg

Laurbjerg

Stavnagervej

Stevnstrup

Bjerregrav Stationsby

Fem af disse overkørsler nedlægges og erstattes af en vejbro, som anlægges

på en dæmning over jernbanen, mens den nedlagte overkørsel ved

Stavnagervej erstattes af omkørsel. De generelle visuelle konsekvenser af

etableringen af nye broer svarer til de konsekvenser, der er beskrevet i

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

afsnittet om elektrificering. De fem steder, hvor der anlægges en ny vejbro

over banen med vejdæmninger, vil omgivelserne blive forandret lokalt, og de

nye erstatningsanlæg vurderes alle steder at have moderate permanente

visuelle konsekvenser både i åbent land og i byer. Figur 2 viser, hvordan der

ser ud ved Haarvadbro i dag, mens Figur 3 viser, hvordan der vil se ud, når

den nye vejbro over banen er anlagt.

De eksisterende forhold ved Haarvadbro. Overkørslen ses i det fjerne

Visualisering af Haarvadbro på vejbro over banen

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hast ighedsopgraderingen

omfatter desuden etablering af kontrabanketter,

som er en udvidelse af banedæmningen i kurver, hvor dæmningen ikke har

styrke til at modstå den øgede påvirkning fra tog, der kører hurtigere end i

dag. Kontrabanketterne er således justeringer langs et allerede eksisterende

landskabselement, og de medfører derfor ikke en væsentlig forandring af

landskabets karakter. På den baggrund vurderes landskabet ikke at blive

påvirket visuelt af kontrabanketternerne hverken midlertidigt eller permanent.

Tilva lge t

Tilvalget

omfatter fire mindre kurveudretninger ved Kousted, Handest, Sønder

Onslid Stationsby og Sønder Onsild Stationsvej. Kurveudretningerne er en

forudsætning for, at hastigheden kan hæves på de pågældende strækninger.

Hvis tilvalget gennemføres, vil arealer og landskaber omkring banen være

visuelt påvirket af følgende permanente ændringer:



Restarealer opstået mellem den nuværende og den nye linjeføring.

Ændrede vejforløb.

Ændring af terræn og beplantning langs bane og veje.

Nye vejbroer.

Nedrivning af ejendomme.

I det omfang eldriftsservitutten tillader det, vil bevoksning, som er berørt i

anlægsfasen, blive retableret i driftsfasen. På sigt vil også de permanent

inddragede arealer, nye vejdæmninger og afgravningsskråninger for

størstedelens vedkommende fremstå tilplantede og i samspil med

omgivelserne, således at helheder bliver genoprettet. Det vurderes, at

forandringerne som følge af kurveudretninger vil have ubetydelige,

permanente visuelle konsekvenser for landskabet. Det gælder på nær i

Kousted, hvor en vejbro rykkes, og hvor en vej langs banen rykkes længere

ind i terrænet. Ændringerne i Kousted er omfattende, men forandrer ikke

landskabets karakter. Derfor vurderes det, at der er tale om ubetydelige

permanente visuelle konsekvenser for landskabet.

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a

Ele k t r ifice r inge n,

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Tilva lge t

Både

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen

medfører, at der skal

fældes beplantning, som får banen og kørestrømsanlægget til at fremstå mere

synligt i landskabet.

De steder, hvor banen som følge af

Hast ighedsopgraderingen

eller

Tilvalget

flyttes i forhold til banens placering i

Elekt rificeringen,

vil der være en ekstra

påvirkning, fordi køreledningsanlægget også flyttes. Andre overlap mellem

projekterne skyldes, at der i henhold til eldriftsservitutten skal fældes træer i

Elekt rificeringen,

som også skal fældes i

Hast ighedsopgraderingen

eller i

Tilvalget

. Disse steder er forskellen mellem projekterne enten mindre eller

ubetydelig.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Alt i alt betyder sammenfaldet af påvirkninger fra

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen,

at der skal fældes færre træer i

Hast ighedsopgraderingen

end forventet.

Ved broen ved Ørrildvej er der et overlap mellem

Elekt rificeringen

Tilvalget ,

fordi der i

Tilvalget

planlægges en kurveudretning af banens forløb.

Dette medfører dog ikke en øget visuel påvirkning i forhold til, hvad der er

vurderet for

Elekt rificeringen.

Ele k t r om a gn e t ism e

Ele k t r ificer in g

Den kørestrøm, der løber i kørestrømsanlægget, skaber et magnetfelt

omkring banen. Lignende magnetfelter opstår omkring elektriske

husholdningsinstrumenter, som f.eks. hårtørrere og støvsugere, samt

elinstallationer i bygninger. Magnetfelter består af magnetiske strømninger og

måles i enheden tesla (T). Da tesla er en stor enhed, anvendes normalt

enheden mikrotesla (µT).

Magnetfeltet bliver meget hurtigt mindre, når man fjerner sig fra den kilde,

det kommer fra. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere

afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets

udformning. På stationer og tilstødende strækninger vil tog trække større

mængder strøm i forbindelse med acceleration. Her vil magnetfelterne derfor

være størst.

Kørestrømsanlægget drives af vekselstrøm. Magnetfelter fra vekselstrøm har

været mistænkt for at kunne påvirke sundheden, men en lang række

undersøgelser har hverken be- eller afkræftet, om denne mistanke er

begrundet. Sundhedsstyrelsen anbefaler imidlertid et forsigtighedsprincip på

0,4

μT

som årsmiddelværdi på steder, hvor magnetfelter kan påvirke

mennesker.

For yderligere informationer om magnetfelter henviser Banedanmark til

magnetfeltudvalgets skrift ”Om

magnetfelter”,

der kan findes på

Energinet.dk’s hjemmeside.

Ber e gn in g a f e le k t r om a gn et ism e

Der er udført en simulering af magnetfeltets styrke ud fra, hvordan

køreledningsanlægget i

Elekt rificeringen

forventes at blive udformet, og ud fra

den forventede fremtidige trafikintensitet på banen. Magnetfeltet beregnes

ved simulering, fordi feltets udbredelse er afhængig af trafikintensitet, hvor

togene accelererer, afstand til fordelingsstationer og transformatorer samt

andre forhold. Magnetfeltets udbredelse er derfor ikke ens langs hele

strækningen, men varierer langs strækningen.

På baggrund af simuleringerne er der langs banen identificeret 18 ejendomme

og bebyggelser, hvor det potentielt kan forekomme, at eksponeringen fra

banens magnetfelt vil være større end 0,4

μT

som årsmiddelværdi, hvis ikke

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

der indføres afværgeforanstaltninger. Identifikationen er foretaget ud fra

ejendommenes afstand til banen og den simulerede udbredelse af

magnetfeltet på det pågældende sted.

De identificerede ejendomme er udtryk for et progressivt estimat. Det vil sige,

at det kun i værste fald er så mange ejendomme, der er berørt. Derfor kan

det forventes, at flere af de identificerede ejendomme vil vise sig ikke at være

i risikozonen, når den endelige magnetfeltberegning er foretaget.

Afvæ r ge for a n st a lt n in ge r

Herefter skal det vurderes, om der er behov for afværgetiltag for de

ejendomme, som er i risikozonen, og i så fald hvad der er teknisk og

økonomisk muligt.

Lokale ændringer af køreledningsophæng og ledernes indbyrdes placering vil

have en effekt på magnetfeltets udbredelse fra banen det pågældende sted.

Hvis disse afværgeforanstaltninger viser sig uhensigtsmæssige af tekniske,

økonomiske eller miljømæssige årsager, kan Banedanmark tilbyde ejeren, at

en påvirket ejendom eksproprieres. Proces, prisfastsættelse mv. vil ske i

samarbejde med Kommissarius for Statens Ekspropriationer. Inden det

kommer til en ekspropriation, vil det dog blive overvejet, om ejendommen

eventuelt kan ændres, så den påvirkede del af ejendommen ikke længere

anvendes til bolig.

H a st ighe dsopgr a de r ing

Hast ighedsopgraderingen

medfører ikke noget elektromagnetisk felt.

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a

Ele k t r ifice r inge n,

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Tilva lge t

Der er ingen overlap mellem de boliger, der kan blive påvirket af magnetfelter

som følge af

Elekt rificeringen,

og de arealer, der totaleksproprieres som følge

Hast ighedsopgraderingen

Tilvalget .

St øj

Banedanmark har kortlagt den forventede udbredelse af støj fra togtrafikken

for

Elekt rificering og Hast ighedsopgradering Aarhus - Hobr o.

På Banedanmarks hjemmeside findes et

bilag

med støjkort, som viser

støjudbredelsen som følge af arbejderne og erstatningsanlæg ved hver enkelt

bro. Kortene giver læseren mulighed for at få et visuelt indtryk af

støjudbredelsen.

Ber e gn in g a f a fvæ r gefor a n st a lt n in ger for st øj

De støjmæssige konsekvenser i driftsfasen er beregnet og vises i tabeller

samt på støjkort. Der er regnet på henholdsvis

Hast ighedsopgraderingen

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

på

Tilvalget ,

mens

Elekt rificeringen

ikke vil have indflydelse på

støjpåvirkningen af området. Herudover er der også regnet på 0-alternativet,

som viser konsekvensen af elektrificeringen inkl. den trafikale udvikling.

Støj fra jernbaner og vejtrafik beregnes efter beregningsmetoden NORD2000,

dels som årsmiddelværdi L

den

, og dels som maksimalværdien L

Amax

. Enheden

for såvel L

den

og L

Amax

er decibel,

To indik a t or e r for r esult a t e r a f

dB(A). Årsmiddelværdien L

den

st øj be r e gnin ge r

et gennemsnit over døgnet, hvor

aften og nat vægtes højere end

”L

den

” er støjniveauet som et

dag. Maksimalværdien L

Amax

gennemsnit over døgnet, beregnet for

det højeste støjniveau, der

et helt år.

forekommer ved en togpassage.

Grænseværdien for L

den

er 64 dB(A).

Miljøstyrelsen har fastlagt to

vejledende grænseværdier for

”L

Amax

” er det højeste, støjniveauet

boliger, L

den

= 64 dB(A) for

bliver på et givet sted.

årsmiddelværdien og L

Amax

= 85

Grænseværdien for L

Amax

er 85 dB(A).

dB(A) for maksimalniveauet ved

én togpassage. Det er støjniveauet ved boligens facade, som lægges til grund

for vurderingen. En bolig klassificeres som støjpåvirket, når bare én af de to

vejledende støjgrænser er overskredet. Beregningerne i dette projekt viser, at

hvis en bolig er belastet af årsmiddelværdien (L

den

) over grænseværdien, så

er den også belastet af maksimalniveauet (L

Amax

) over grænseværdien.

Banedanmark arbejder med et væsentlighedskriterium svarende til en

stigning på mindst 1 dB i forhold til, hvad niveauet er inden projektet

anlægges. Det betyder, at påvirkningen skal være over en 1 dB højere end

det niveau, der er langs banen i dag, før der udføres støjbeskyttelse. Dette

projekt udfører ikke støjbeskyttelse for boliger, der allerede er støjpåvirkede i

dag. Støjbeskyttelsen for disse boliger er tidligere blevet udført af Støjpuljen i

Banedanmark, der gennemregner støjpåvirkningen for hele banenettet.

Støjisoleringen af boliger, som ikke før dette projekt var støjbelastede,

betales af anlægsprojektet og sker på baggrund af en individuel vurdering af

boligerne. Facadeisolering består typisk i udskiftning af vinduer. Der etableres

en støjskærm, hvis der vurderes at være tilstrækkeligt mange støjbelastede

boliger nær hinanden.

Ele k t r ificer in ge n

Elektrificeringen af strækningen mellem Aarhus og Hobro vil ikke påvirke

driftssituationen for persontog, da der ikke vil blive ændret på togmængden

eller hastigheden. Godstogstrafikken forventes dog at blive øget på

strækningen i fremtiden. Dette sker imidlertid ikke som følge af

elektrificeringen, men som følge af den almene udvikling i banetrafikken. Det

vurderes derfor ikke, at elektrificeringen vil medføre forøget støj- eller

vibrationsniveau for naboer langs jernbanen i forhold til situationen, hvor

elektrificeringen ikke blev gennemført.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Opgørelserne nedenfor viser antallet af boliger, der bliver støjbelastede over

grænseværdien som følge af

Hast ighedsopgraderingen.

Alle boliger der er

påvirket af gennemsnitsværdien er også påvirket af maksimalværdien. Disse

boliger figurerer derfor i begge opgørelser, men får selvfølgelig kun tilbudt

tilskud til støjbeskyttelse én gang. Det er kun maksimalværdien som er vist

på støjkortene i

bilaget,

da kortene for denne påvirkning indeholder samtlige

påvirkede.

0-alternativet indeholder ligeledes boliger som allerede er støjbelastede, men

som oplever en støjforøgelse på over 1 dB. Denne støjforøgelse medfører at

de også vil få tilbudt støjbeskyttelse. Antal boliger der vil få tilbudt

støjbeskyttelse i 0-alternative er vist med parentes efter tallet i 0-alternativet.

Disse boliger i parentes i 0-alternativet vil få tilbudt tilskud til støjbeskyttelse

fordi de allerede i 0 alternativet var støjbelastede, men som følge af projektet

oplever en stigning som er over 1 dB.

Samlet set vurderes

Hast ighedsopgraderingen

kun at medføre en lille stigning

i antallet af støjbelastede boliger.

0 - a lt e r n at ive t

170 (3)

12 (3)

298

H a st igh e dsopg

r a de r in ge n

188

330

Aa r hu s Kom m un e

Fa v r sk ov Kom m u n e

Ra n der s Kom m un e

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Sa m le t an t a l

Sam m enligning af ant al st øj belast ede bygninger m ed beboelse, som er påvirket over

gennem snit sværdien på 64 dB( A) . Boligerne i parent es i 0- alt ernat ivet vil få t ilbudt t ilskud t il

st øj beskyt t else fordi de allerede i 0 alt ernat ivet var st øj belast ede, m en som følge af proj ekt et

oplever en st igning som er over 1 dB.

0 - a lt e r n at ive t

520

604 (3)

449 (36)

78 (4)

1 .6 5 1

H a st igh e dsopg

r a de r in ge n

521

604

463

1 .6 7 3

Aa r hu s Kom m un e

Fa v r sk ov Kom m u n e

Ra n der s Kom m un e

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Sa m le t an t a l

Sam m enligning af ant al st øj belast ede bygninger m ed beboelse, som er påvirket over

m aksim alv ærdien på 85 dB( A) . Boligerne i parent es i 0- alt ernat ivet vil få t ilbudt t ilskud t il

st øj beskyt t else fordi de allerede i 0 alt ernat ivet var st øj belast ede, m en som følge af proj ekt et

oplever en st igning som er over 1 dB.

Aa r hu s Kom m un e

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

I Aarhus Kommune medfører

Hast ighedsopgraderingen,

at 65 boliger

støjbelastes over grænseværdien for årsmiddelværdien (L

den

). Dette antal er

det samme som i 0-alternativet. Af de allerede støjbelastede boliger i 0-

alternativet vil ingen få en stigning i støjbelastningen på over 1 dB, hvis

Hast ighedsopgraderingen

gennemføres.

Der er 521 boliger, som er støjbelastet af et maksimalstøjniveau (L

Amax

) på 85

dB som følge af

Hast ighedsopgraderingen.

Til sammenligning er der i 0-

alternativet 520 støjbelastede boliger. Det vil sige, at der vil være en

forøgelse på én bolig, hvis

Hast ighedsopgraderingen

gennemføres.

Fa vr sk ov Kom m u n e

I Favrskov Kommune medfører

Hast ighedsopgraderingen

en forøgelse på 18

boliger, som bliver påvirket over grænseværdien for årsmiddelbelastning

den

). Af de allerede 170 støjbelastede boliger i 0-alternativet vil tre boliger få

en stigning i støjbelastningen (L

den)

på over 1 dB(A), som er

væsentlighedskriteriet. Disse tre vil derfor blive tilbudt tilskud til støjisolering.

Der er ingen ændring i antallet af boliger, der er støjbelastede over

maksimalstøjniveauet på 85 dB i forhold til 0-alternativet. Af de allerede 604

støjbelastede boliger i 0-alternativet vil tre boliger få en stigning i

støjbelastningen (L

Amax

) på over 1 dB, hvis

Hast ighedsopgraderingen

gennemføres. Disse tre vil derfor blive tilbudt tilskud til støjisolering.

Ra n der s Kom m u n e

I Randers Kommune er der en forøgelse på otte støjbelastede boliger som

følge af

Hast ighedsopgraderingen,

og der er en forøgelse på 14 boliger, som

vil blive støjpåvirkede af maksimalstøj som følge af

Hast ighedsopgraderingen.

Af de allerede 449 støjbelastede boliger i 0-alternativet vil 36 boliger få en

stigning i støjbelastningen (L

Amax

) på over 1 dB på grund af

Hast ighedsopgraderingen.

Disse 36 vil derfor blive tilbudt tilskud til

støjisolering.

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

I Mariagerfjord Kommune er der en forøgelse på seks støjbelastede boliger

som følge af

Hast ighedsopgraderingen.

Af de allerede 12 støjbelastede boliger

i 0-alternativet vil tre boliger få en stigning i støjbelastningen på over 1 dB i

på grund af

Hast ighedsopgraderingen.

Disse tre vil derfor blive tilbudt tilskud

til støjisolering.

Hast ighedsopgraderingen

er der en forøgelse på syv boliger, som vil være

støjbelastede over maksimalstøjniveauet. Af de 78 allerede støjbelastede

boliger i 0-alternativet vil fire boliger få en stigning i støjbelastningen (L

Amax

)

på over 1 dB på grund af

Hast ighedsopgraderingen.

Disse fire vil derfor blive

tilbudt tilskud til støjisolering.

En undersøgelse viser, at antallet af støjbelastede boliger ikke er

tilstrækkeligt til, at det vil være relevant at etablere støjskærme. Som

alternativ til støjskærme tilbydes i stedet støjisolering af de individuelle

boliger.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Resultaterne af støjberegningerne er angivet på en række støjkort som er

vedlagt i et

bilag.

Støjkortene giver et billede af støjens udbredelse.

Tilva lge t

Tilvalget

vil hastigheden stige fra til 200 km/t fra 160-180 km/t, som er

hastigheden i

Hast ighedsopgraderingen.

Det sker på en delstrækning på 23

km. Følgende opgørelser omfatter kun denne strækning.

0 - a lt e r n at ive t

H a st igh e dsopg

r a de r in ge n

Tilvalge t

Ra n der s Kom m un e

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Sa m le t an t a l

Sam m enligning af ant al st øj belast ede bygninger m ed beboelse, som er påvirket over

gennem snit sværdien på 64 dB( A) .

0 - a lt e r n at ive t

160

184

H a st igh e dsopg

r a de r in ge n

160

184

Tilvalge t

158

176

Ra n der s Kom m un e

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Sa m le t an t a l

Sam m enligning af ant al st øj belast ede bygninger m ed beboelse, som er påvirket over

m aksim alv ærdien på 85 dB( A) .

I forhold til

Hast ighedsopgraderingen

er der samlet set en ændring i

støjbelastningen, L

den

, på to færre boliger. Det skyldes, at der eksproprieres

boliger, og at kurveudretningerne øger afstanden til enkelte boliger. Hvilket

medfører at de falder ud af antallet af støjbelastede boliger.

Af de allerede støjbelastede boliger i 0-alternativet vil i alt 47 boligenheder

med

Tilvalget

få en stigning i støjbelastningen, L

den

, på over 1 dB. Disse 47 vil

derfor blive tilbudt tilskud til støjisolering.

Ra n der s Kom m u n e

I Randers Kommune er der yderligere én bolig, der vil blive støjpåvirket som

følge af kurveudretningerne og hastighedsforøgelsen i

Tilvalget

For

Tilvalget

er der er to færre boliger, der er støjbelastede af

maksimalstøjniveauet (L

Amax

Ved kurveudretningen ved Kousted skal et fritliggende enfamilieshus

eksproprieres som følge af kurveudretningen. Boligen er derfor faldet ud af

antallet af støjbelastede, da den allerede er eksproprieret.

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

For

Tilvalget

er der i Mariagerfjord Kommune en reduktion på tre boliger, der

som følge af kurveudretningerne i

Tilvalget

ikke længere vil være

støjbelastede.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Der vil være seks boliger færre, der er støjbelastede over

maksimalstøjniveauet (L

Amax

) som følge af kurveudretningerne i

Tilvalget

Ved kurveudretningen ved Handest skal to fritliggende enfamiliehuse

eksproprieres som følge af kurveudretningen. Boligerne er derfor faldet ud af

antallet af støjbelastede, da den allerede er eksproprieret.

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a

Ele k t r ifice r inge n,

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Tilva lge t

Sammenfald mellem projekternes påvirkninger i form af støj er behandlet i

ovenstående afsnit.

Vibr a t ion e r

Banedanmark har kortlagt den forventede udbredelse af vibrationer fra

togtrafikken for

Elekt rificering og Hast ighedsopgradering Aarhus – Hobro.

Ber e gn in g a f vibr a t ion e r

Vibrationer fra jernbaner opstår, når et tog i bevægelse fremkalder

svingninger i skinner og underlag. Vibrationerne breder sig gennem jorden til

nærliggende bygninger.

Der er to typer af effekter af vibrationer, nemlig komfortvibrationer og

bygningsskadelige vibrationer. Komfortvibrationer beskriver den oplevede

gene og benævnes ofte i enheden dB(KB). KB betyder, at angivelsen af

vibrationsniveauet er tilpasset den måde, mennesket oplever vibrationen.

Vibrationsundersøgelsen er i denne VVM afgrænset til mærkbare vibrationer i

boliger. For mærkbare vibrationer anvendes Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdi for boliger i boligområder (hele døgnet) og for boliger i blandede

bolig- og erhvervsområder (kl. 18-07) på L

= 75 dB(KB).

Grænseværdien er en vægtet værdi baseret på middelværdien af niveauet fra

den togtype, som giver de højeste niveauer. Føletærsklen for netop mærkbare

vibrationer ligger på 71-72 dB(KB), hvilket betyder, at man normalt kan

mærke vibrationer, selv om grænseværdien overholdes.

Ved kraftige vibrationspåvirkninger kan der opstå revner og skader på

bygninger. Dette opstår erfaringsmæssigt først ved påvirkninger, som ligger

markant over grænsen for mærkbare vibrationer – og betydeligt over de

vibrationer, som erfaringsmæssigt forekommer fra jernbaner.

Banedanmarks vibrationsmodel anvendes til at bestemme en vibrationskritisk

afstand fra jernbanen til boliger. Vibrationsmodellen er baseret på, at en

given kildestyrke for en togtype ved en række korrektioner for hastighed,

sportype, geologi, afstand til bygninger og bygningers dynamiske egenskaber

anvendes til at give estimater på vibrationer i nærliggende bebyggelse ved

togpassager.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Banedanmark arbejder med et væsentlighedskriterium svarende til en

stigning på mindst 2 dB i forhold til niveauet inden projektet.

Væsentlighedskriteriet anvendes for boliger, der allerede inden projektet

udføres har en vibrationsbelastning over grænseværdierne.

For det færdige anlæg er der udført orienterende beregninger af vibrationer,

som ligger inden for en afstand af 100 meter til linjeføringerne i

undersøgelsesområdet. Disse vil blive suppleret med målinger efter anlægget

er ibrugtaget.

Banedanmark har flere muligheder for at nedsætte vibrationerne bl.a. brug af

svellesåler, og i sidste ende kan boliger også eksproprieres.

Det skal bemærkes, at beregning af vibrationer er forbundet med stor

usikkerhed. Lokale geologiske forhold samt den enkelte bygningskonstruktion

kan i høj grad påvirke resultatet.

Ele k t r ificer in ge n

Elektrificeringen af strækningen mellem Aarhus og Hobro vil ikke påvirke

hastigheden, og det vurderes dermed, at elektrificeringen ikke vil medføre

forøget vibrationsniveau for naboer langs jernbanen. Mængden af tog vil dog i

fremtiden være lidt højere end i dag på grund af den naturlige udvikling i

samfundet, som kan medføre et vibrationsniveau på sigt.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Tabellen nedenfor viser antallet af boliger, der bliver vibrationsbelastede som

følge af

Hast ighedsopgraderingen.

0 - a lt e r n at ive t

132

318

H a st igh e dsopg

r a de r in ge n

132

321

Aa r hu s Kom m un e

Fa v r sk ov Kom m u n e

Ra n der s Kom m un e

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Sa m le t an t a l

Sam m enligning af ant al vibrat ionsbelast ede bygninger m ed beboelse, som er påvirket over

grænseværdien på 75 dB( KB) .

Aa r hus Kom m une

I Aarhus Kommune forøges antallet af vibrationsbelastede boliger med to (fra

70 til 72) i forhold til 0-alternativet. Begge ejendomme ligger ved Aarhus H.

Forøgelsen sker som følge af, at strækningshastigheden for godstog øges.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fa vr sk ov Kom m une

I Favrskov Kommune er antallet af vibrationsbelastede boliger uændret i

forhold til 0-alternativet med 132 vibrationsbelastede boliger.

Ra n der s Kom m u n e

I Randers Kommune er antallet af vibrationsbelastede boliger uændret i

forhold til 0-alternativet med 97 boliger.

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

I forhold til 0-alternativet forøges antallet af vibrationsbelastede boliger i

Mariagerfjord Kommune med en (fra 19 til 20). Ejendommen ligger ved Hobro

Station, og forøgelsen sker som følge af, at strækningshastigheden for

godstog øges.

Tilva lge t

Tilvalget

vil hastigheden stige til 200 km/t fra 160-180 km/t, som er

hastigheden i

Hast ighedsopgraderingen,

Det sker på en delstrækning på lidt

over 20 km. Følgende opgørelser omfatter kun denne strækning.

0 - a lt e r n at ive t

H a st igh e dsopg

r a de r in ge n

Tilvalge t

Ra n der s Kom m un e

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Sa m le t an t a l

Sam m enligning af ant al vibrat ionsbelast ede bygninger m ed beboelse, som er påvirket over

grænseværdien på 75 dB( KB) .

Ra n der s Kom m u n e

I Randers Kommune giver

Tilvalget

anledning til en reduktion på to i antallet

af vibrationsbelastede boliger (fra 48 til 46). Antallet falder da den ene

ejendom bliver eksproprieret, og den anden ejendom får større afstand til

sporet som følge af, at sporet flyttes i forbindelse med en kurveudretning.

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Antallet af vibrationsbelastede boliger reduceres med fire (fra 13 til 9), hvis

Tilvalget

gennemføres. Antallet falder da to ejendomme bliver eksproprieret,

og to andre ejendomme får større afstand til sporet som følge af, at sporet

flyttes i forbindelse med en kurveudretning.

Ove r la p m e lle m på vir k ninge r fr a Ele k t r ifice r inge n,

H a st igh edsopgr a de r in ge n og Tilva lget

Sammenfald mellem projekternes påvirkninger i form af vibrationer er

behandlet i ovenstående afsnit.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a fik a le for h old, ba n e t r a fik

Dette afsnit beskriver de trafikale forhold for banetrafik, når alle dele af

projektet er gennemført.

Ele k t r ificer in ge n

Efter

Elekt rificeringen

bliver det muligt at køre med eldrevne tog på

strækningen mellem Aarhus og Hobro. Dermed skabes rammerne for en langt

mere moderne jernbane med billigere og mere stabil drift samtidig med, at

det gavner miljøet. Dieseltog vil også fortsat kunne køre på strækningen.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Hast ighedsopgraderingen

vil forbedre togdriften mellem Aarhus og Hobro, ved

at muliggøre kørsel med højere hastighed, og dermed kortere rejsetider.

Hastighedsopgraderingen kommer isæt passagerer der rejser mellem Aarhus,

Randers og Aalborg til gode.

Tr a fik a le for h old, ve j t r a fik

Dette afsnit beskriver de trafikale forhold for vejtrafik, når alle dele af

projektet er gennemført.

Ele k t r ificer in ge n

Når projektet er gennemført, vil der være trafikale ændringer for vejtrafikken

i forhold til i dag. Flere af de gamle vejbroer bliver erstattet med nye

vejbroer, der kan passeres af tungere køretøjer, end det er muligt i dag.

Broer der ikke udskiftes, men blot hæves, vil kunne benyttes af samme type

køretøjer som i dag.

Nogle vejbroer nedlægges permanent, der hvor de i dag krydser jernbanen.

Her vil trafikanterne i stedet kunne krydse jernbanen ved nærmeste anden

mulighed.

I forbindelse med at nogle veje spærres permanent, bygges der

erstatningsveje.

Overordnet vurderes det, at kun få trafikanter bliver berørt ved de enkelte

vejbroer. Undtaget er dog vejbroen ved Fuglsangsvej, hvor det vurderes, at et

par hundrede trafikanter, der i dag benytter broen, dagligt må køre ad nye

veje.

Nedenfor gennemgås betydningen for vejtrafikken i detaljer på strækningen

Aarhus-Hobro fra syd mod nord. Broer, hvor trafikmønstret ikke ændrer sig,

når banen er færdig, behandles ikke her.

Omvejskørslen er opgjort for de forskellige trafikantgruppper hvor dette er

nødvendigt (bløde og hårde trafikanter for sig). Omvejskørsel beregnes fra

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

den ene side af broen til den anden, som den kortest mulige vej. Hvis broen

udskiftes og ligger nogenlunde samme sted når projektet er gennemført bliver

der ikke opgjort nogen omvejskørsel.

Aa r hus Kom m une

Silkeborgvej

Der arbejdes med to alternativer, nemlig at sænke sporene under broen eller

at nedrive den eksisterende bro og etablere en ny. Derved hæves

Silkeborgvej, og det medfører en tilpasning af den tilstødende Stenbækvej

samt Stenbækvejs tilslutninger. Den nye bro vil i øvrigt få samme udformning

som den eksisterende. I tilfælde af sporsænkning bevares den eksisterende

bro.

Espenhøjvej

Denne sti vurderes at have en årsdøgntrafik på færre end 50

cyklister/gående, og er lukket for motortrafik med bomme. Broen har ikke

tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane og hæves derfor. Adgangsvejen

til Espenhøjvej 32 tilpasses. I øvrigt bevares stiens/vejens udformning.

Ombygningen vil medføre omvejskørsel på maksimalt 3 km for en enkelt

lodsejer, som vil kunne få adgang fra Logistikparken. Ved permanent

nedlæggelse af broen som mulig passage for personbiler, traktorer mv. er det

nødvendigt at etablere ca. 460 m erstatningsvej. Vejen anlægges som en 4 m

bred grusvej.

Selkærvej

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane, hvorfor den

nedrives, og der etableres en ny bro. På broen etableres en syv meter bred

kørebane med to kørespor.

Lyngbygårdsvej

Vejen betjener hovedsageligt bløde trafikanter samt lodsejere, der skal til og

fra de tilstødende marker/skovarealer. Den vurderes at have en årsdøgntrafik

på færre end 25 køretøjer. Broen kan i dag ikke benyttes til kørsel med tunge

landbrugsmaskiner. Derfor rives broen ned, og der etableres ca. 500 meter

erstatningsvej med grusunderlag. Erstatningsvejen tilsluttes Lyngbygårdsvej

længere fremme på strækningen, hvor vejen er ført under banen. Frihøjden er

her 3 m. Høje køretøjer kan krydse jernbanen ved Selkærvej. Lukningen af

vejen vil medføre en maksimal omvejskørsel for personbiler og bløde

trafikanter på maksimalt 1,6 km, som vist på nedenstående kort.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Omvejskørsel ved nedlæggelse af Lyngbygårdsvej.

Gammel Viborgvej

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Derfor rives den

ned, og der etableres en ny bro med 7 m bred kørebane. Geding Søvej bliver

omlagt vest om Geding Søvej nr. 40 og 42, og der etableres nye indkørsler til

matriklerne.

Magdalene Markvej

Broen vurderes primært anvendt af bløde trafikanter til det rekreative område

ved Geding Sø umiddelbart syd for broen. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde

til en elektrificeret bane, en årsdøgntrafik på færre end 25 køretøjer og kan

ikke bære køretøjer over 8 tons. Derfor lukkes vejen, og broen rives ned. Der

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

etableres ca. 400 meter erstatningsvej med grusunderlag øst for jernbanen.

Erstatningsvej ved nedlæggelse af Magdalene Markvej.

Der vil for landbrugskøretøjer til dyrkning af arealerne på den østlige side af

banen ikke være nogen øget omvejskørsel. For personbiler og traktorer på

maksimalt 12 tons vil der være maksimal omvejskørsel på maksimalt 2 km

via baneunderføringen på Geding Byvej længere fremme på strækningen,

hvor frihøjden er 3,2 m, som vist på ovenstående kort. Højere køretøjer kan

krydse jernbanen ved Gl. Viborgvej.

Tovhøjvej

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane, en årsdøgntrafik

på færre end 25 køretøjer og kan ikke bære køretøjer over 8 tons. Derfor

lukkes vejen, og broen rives ned. Tovhøjvej betjener alene én lodsejer, som

har jord på begge sider af banen. For landbrugskøretøjer til dyrkning af

arealerne på den vestlige side af banen vil der ikke være nogen øget

omvejskørsel, da broen allerede i dag ikke kan servicere tunge

landbrugsmaskiner, mens personbiler og traktorer på maksimalt 12 tons skal

via vejunderføringen ved Geding Byvej længere tilbage på strækningen, der

har en højdebegrænsning på 3,3 m. Højere køretøjer kan krydse jernbanen

ved Gl. Viborgvej. Lukningen af vejen vil medføre en maksimal omvejskørsel

på maksimalt 2,9 km for køretøjer under 12 tons og maksimalt 8,3 km for

køretøjer tungere ende det. Omvejskørslen er vist på nedenstående kort.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Omvejskørsel ved nedlæggelse af Tovhøjvej.

Fa vr sk ov Kom m u n e

Kollerupvej

Broen krydser Sandbyvej og betjener alene lodsejere, som har marker på

begge sider af banen. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret

bane, en årsdøgntrafik på færre end 25 køretøjer og kan ikke bære køretøjer

over 8 tons. Dyrkningen af arealerne på begge sider af banen vil derfor ikke

blive påvirket ved lukning af vejen, da broen allerede i dag ikke kan servicere

tunge landbrugsmaskiner. Derfor lukkes Sandbyvej, og broen rives ned. Der

etableres i stedet en ny stibro til bløde trafikanter med en bredde på tre

meter. Bilister kan krydse jernbanen via Vesselbjergvej, Skanderborgvej og

Sellingvej. Lukningen af vejen vil for personbiler medføre en maksimal

omvejskørsel på 4,8 km, som vist på nedenstående kort, mens der for

landbrugskøretøjer ikke er nogen øget omvejskørsel.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Omvejskørsel ved nedlæggelse af Kollerupvej

Ved Hadstenvej 8

Vejen ved Hadstenvej 8betjener alene en lodsejer, som har marker på begge

sider af banen. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane,

en årsdøgntrafik på færre end 25 køretøjer og kan ikke bære køretøjer over 8

tons. Dyrkningen af arealerne på begge sider af banen vil derfor ikke blive

påvirket ved lukning af vejen, da broen allerede i dag ikke kan servicere

tunge landbrugsmaskiner. Derfor lukkes vejen, og broen rives ned. Der

anlægges ca. 350 m erstatningsvej i grus fra Svejstrupvej samt en bro over

Lilleåen syd for den eksisterende bro. Omvejskørsel sker via Hadstenvej,

Lyngåvej og Svejstrupvej. Lukningen af vejen vil medføre en omvejskørsel på

maksimalt 4,9 km, som vist på nedenstående kort.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Omvejskørsel ved nedlæggelse af adgangsvejen ved Hadstenvej 8.

Hammelvej

Brodækket har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Derfor

hæves den eksisterende bro, og vejens udformning bevares. Vejombygningen

strækker sig over 240 meter. Der skal foretages mindre tilpasninger af den

eksisterende signalregulering ved krydset med Vesteralle. Krobakken tilpasses

Hammelvejs nye vejforløb. Et alternativ er at udvide broen med ca. 0,4

meter, så der kan etableres cykelstier.

Vesteralle

Vesteralle vurderes at have en årsdøgntrafik på færre end 25 køretøjer og har

ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Vejen betjener alene én

lodsejer, som er et dambrug. Lodsejeren benytter vejen som adgangsvej fra

østsiden af banen. Som evt. øvrige trafikanter vil lodsejer uden større gene i

stedet kunne benytte Hammelvej ca. 700 m syd for den nuværende bro og få

tillagt adgang fra Østergårdsvej. Derfor lukkes vejen, og broen rives ned. I

forbindelse med bronedlæggelsen vil Østergårdsvej blive opgraderet, og den

eksisterende vej inde på dambruget forstærkes/udskiftes. Vejen er i dag

anlagt som en grusvej. Lukningen af vejen vil medføre en omvejskørsel på

maksimalt 2,9 km via Vesteralle, Hammelvej og Østergårdsvej, som vist på

nedenstående kort. Trafikanter skal krydse en mindre bro over Lilleå for at få

adgang til ejendommene Vesteralle 51A og 51B fra matrikel 1e til 5a. Hvis

denne bro ikke har tilstrækkelig bæreevne, bygges en ny bro over åen.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Omvejskørsel ved nedlæggelse af Vester Allé.

Ra n der s Kom m u n e

Langå st.

Gangbroen på Langå Station har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret

bane. Broen nedrives derfor. Når anlægsfasen begynder, vil der være bygget

en anden stibro til bløde trafikanter i ganske tæt afstand. Derfor vurderes

påvirkningen for fodgængere og cyklister at være ubetydelig.

Væthvej

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Derfor nedrives

den, og der etableres en ny bro med samme udformning som den

eksisterende. På broen etableres der en 6 m bred kørebane samt en 1,7 m

bred sti, som både cyklister og gående kan benytte. Mosevej udvides i

bredden på en kort strækning. Alternativt etableres en 2,5 m delt sti på hver

side.

Engvej

Broen har utilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane, en årsdøgntrafik på

færre end 25 køretøjer og kan ikke bære køretøjer over 8 tons. Dyrkningen af

arealerne på begge sider af banen vil derfor ikke blive påvirket ved en evt.

lukning af vejen, da større landbrugsredskaber i dag ikke kan passere broen.

Derfor lukkes vejen, og broen rives ned. Trafikanter kan i stedet krydse

jernbanen ved Stationsvej ca. 700 m syd for broen. På sigt anlægges en ny

bro nord for overkørslen, der også vil erstatte jernbaneoverskæringen ved

Stevnstrup. Lukningen af vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 2,6

km, som vist på nedenstående kort. Gennemføres hastighedsopgraderingen

og etableringen af erstatningsvej for overkørslen i Stevnstrup vil

omvejskørslen maksimalt være 2,2 km.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Omvejskørsel ved nedlæggelse af Engvej.

Fuglsangsvej

Fuglsangsvej vurderes at have en årsdøgntrafik på færre end 1.000 køretøjer

og en lastbegrænsning på maksimalt 24 tons. Broen har utilstrækkelig

frihøjde til en elektrificeret bane. Derfor lukkes vejen, og broen rives ned.

Trafikanter kan i stedet krydse jernbanen ved Fjordvang ca. 1,2 km nordøst

for broen. Tilsvarende omlægges busruten via Fuglsangsvej. Omvejskørsel vil

ske via Fuglsangsvej, Fjordvang og Kærgade. Lukningen af vejen vil medføre

en maksimal omvejskørsel på 2,5 km, som vist på nedenstående kort.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Omvejskørsel ved nedlæggelse af Fuglesangsvej.

Fjordvang

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret jernbane, hvorfor den

nedrives. Der etableres en ny bro umiddelbart øst for den nuværende bro som

en tosporet vejbro med 7 m bred kørebane. Den nuværende indkørsel til

Skovlund nr. 1 tilpasses den hævede vejtilslutning til Skovlunde. Fuglsangsvej

forbindes til Fjordvang i et T-kryds.

Hvidemøllevej

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret jernbane, hvorfor den

nedrives. Der etableres en ny bro umiddelbart vest for den nuværende bro.

Den nye vej forbindes med Vestervold, Jernbanegade og Tørvebryggen i et

firbenet vejkryds. På broen etableres en 7 m bred tosporet kørebane. Vej- og

stiforbindelsen mellem parkeringsområderne nord og syd for broen omlægges

og videreføres under den nye bro. Den eksisterende vejadgang til Randers

Regnskov flyttes mod vest, så vejadgangens forbindelse til Hvidemøllevej kan

opretholdes.

Viborgvej

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret jernbane, hvorfor den

nedrives. Der etableres en ny bro som en tosporet vejbro og forskudt mod

nord ca. 6 m i forhold til den eksisterende. Tilslutningen af Vasen rykkes

ligeledes mod nord. Signalanlægget i krydset mellem stikvej til Randers

svømmehal og Viborgvej ombygges. Lysreguleringen hæves omkring en

meter, og på broen etableres der 9 m kørebane, to cykelstier og to fortove.

Parkeringspladsen ved Randers svømmehal omdisponeres i mindre grad, og

en eksisterende buslomme flyttes.

Parkboulevarden

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret jernbane. Der

undersøges to alternativer: Enten en ny bro samme sted, der udformes som

en tosporet vejbro, eller en sporsænkning, som vil betyde, at den

eksisterende bro bevares.

Svejstrupvej

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret jernbane, hvorfor den

nedrives. Der etableres en ny bro som en tosporet vejbro. På broen etableres

en 7 m bred kørebane. Der bliver etableret støttemur i skråningen, som

vender mod Svejstrupvej nr. 110. Det sker for at afkorte rampen op til broen

ind mod naboejendommen og for at undgå ekspropriation. Den eksisterende

markvej mod sydøst omlægges.

Ørrildvej, sydlig

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret jernbane, hvorfor den

nedrives. Der etableres en ny bro som en enkeltsporet vejbro. På broen

etableres der en 5,5 m bred kørebane.

Ørrildvej, nordlig

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ørrildvej har en årsdøgntrafik på færre end 10 køretøjer og kan grundet en

lastbegrænsning på 8 tons ikke anvendes af større landbrugsmaskiner.

Dyrkningen af arealerne på begge sider af banen vil derfor ikke blive påvirket

ved lukning af vejen, da broen allerede i dag ikke kan servicere tunge

landbrugsmaskiner. Broen har utilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane.

Derfor lukkes vejen, og broen rives ned. Samtidig opgraderes 1250 m af den

del af vejen, som ligger vest for banen, til en fire meter bred grusvej.

Trafikanter kan i stedet benytte Ørrildvejs sydlige krydsning af banen.

Lukningen af vejen vil medføre en omvejskørsel på maksimalt 2,7 km, som

vist på nedenstående kort.

Omvejskørsel ved nedlæggelse af Ørrildvej.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Poppelvænget

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane, hvorfor den

nedrives. Der etableres en ny bro med en 6,5 m bred kørebane som en

tosporet vejbro med en dobbeltrettet cykelsti. Der etableres desuden en ny

grusvej langs vejens nordside vest for jernbanen. Alternativt opgraderes

broen med cykelstier og en 6,5 m bred kørebane samt 3 m dobbeltrettet

cykelsti, som adskilles fra kørebanen med 1 m græsrabat.

M a r ia ge r fj or d Kom m u n e

Vesterlandsvej

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane, hvorfor den

nedrives. Der etableres en ny bro med en 5 m bred, tosporet kørebane.

Bredden mellem autoværn er 5,5 m.

Engvej

Engvej vurderes at have en årsdøgntrafik på færre end 25 køretøjer og er i så

ringe stand, at tunge køretøjer ikke bør passere denne krydsning. Dyrkningen

af arealerne på begge sider af banen vil derfor ikke blive påvirket ved lukning

af vejen. Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Derfor

lukkes vejen, og broen rives ned. Trafikanter kan i stedet krydse jernbanen

ved Viborg Landevej ca. 1,5 km vest for broen. Omvejskørsel sker via Sønder

Ulstrupvej, Fiskervej og Engsvang. Lukningen af vejen vil medføre en

omvejskørsel på maksimalt 5,3 km, som vist på nedenstående kort.

Omvejskørsel ved nedlæggelse af Engvej.

Klejtrupvej

Broen har ikke tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane, hvorfor den

rives ned. Der etableres en ny bro med en 6 m bred, tosporet kørebane.

Væggedalen

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Væggedalen betjener alene én lodsejer, som har marker på begge sider af

banen. Broen har utilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane, en

årsdøgntrafik på færre end 25 køretøjer og kan ikke bære større køretøjer.

Dyrkningen af arealerne på begge sider af banen vil derfor ikke blive påvirket

ved en lukning af vejen. Derfor lukkes vejen, og broen nedrives. Samtidig

opgraderes ca. 1,5 km vej til en 4 m bred grusvej. Trafikanter kan fremover

krydse jernbanen ved Klejtrupvej ca. 1,5 km syd for broen via Tinderupvej,

Klejtrupvej og Væggedalen. Lukningen af vejen vil medføre en omvejskørsel

på maksimalt 5,3 km, som vist på nedenstående kort, for personbiler og

traktorer på maksimalt 8 tons, mens større landbrugskøretøjer ikke vil få øget

omvejskørsel, da broen i dag har en lastbegrænsning på 8 tons.

Omvejskørsel ved nedlæggelse af Væggedalen

Ny ringvej Hobro

Der etableres en ny bro og en ny vej. Vejen er en del af en ny ringvej syd og

vest om Hobro, og kan placeres tre steder. I alle løsninger forbinder vej og

bro Skivevej vest for jernbanen med Håndværkerparken øst for jernbanen. I

alle løsninger har den nye bro en bredde på 15 m. Alternativt etableres en ny

ringvej syd om Hobro. På broen etableres der en 7 m bred kørebane samt

cykelsti og fortov.

Vej ved Skivevej 76

Broen betjener kun få trafikanter og alene gående på stien. Broen har ikke

tilstrækkelig frihøjde til en elektrificeret bane. Derfor lukkes stien, og broen

nedrives. Lukningen af vejen vil ikke medføre nogen mærkbar omvejskørsel

for biler, da den nuværende sti kun bruges i meget begrænset omfang i dag.

Ny stibro Hobro Station

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Der etableres en ny stibro til bløde trafikanter. Stibroen etableres uden

elevatortårne, og der etableres ikke adgangsveje til perron. Stibroen

udformes som en fællessti med en minimumsbredde på 3 m.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Hast ighedsopgraderingen

medfører ændringer for vejtrafikken i forhold til i

dag. Dette skyldes, at der efter

Hast ighedsopgraderingen

er gennemført vil

blive kørt med øget hastighed på banen. Det betyder, at alle overkørsler langs

banen skal nedlægges af sikkerhedsgrunde. Seks overkørsler nedlægges,

nemlig ved Haarvadbro, Lerbjerg, Laurbjerg, Stavnagervej ved Stevnstrup,

Stevnstrup (Stationsvej) og Bjerregrav Stationsby. Fem af dem bliver

erstattet med nye vejbroer, mens trafikanter henvises til at krydse banen ad

andre veje i stedet for den nedlagte overkørsel ved Stavnagervej.

For biltrafikken medfører disse ændringer en samlet omvejskørsel på

maksimalt 1,6 km.

Nedenfor gennemgås betydningen for vejtrafikken i detaljer på strækningen

Aarhus-Hobro fra syd mod nord.

Fa vr sk ov Kom m u n e

Haarvadbro

Vejtrafikken ledes over broen uden omvejskørsel, hvilket også gælder lette

trafikanter. Adgangsforholdene til ejendommene og markarealerne ved

overkørslen opretholdes i driftsfasen. Gående, der benytter vandreruten ad

Lilleaastien, skal ledes den rigtige vej på dæmningen, men dette vurderes at

være uproblematisk. Projektets driftsfase har således ingen påvirkninger på

vejtrafikken. Det er muligt at se et kort over den nedlagte overkørsel og den

nye bro i

kortbilaget

til denne del af VVM’en.

Lerbjerg

Overkørslen ved Lyngåvej i Lerbjerg nedlægges, og der etableres en bro mod

vest. Det vil for motortrafik og lette trafikanter medføre omvejskørsel på op til

1 km, som vist på nedenstående kort. Påvirkningen bliver moderat, fordi

omvejen ikke har fortov og cykelsti. Trafikanter mellem Lyngåvej syd for

Lerbjerg og Hadstenvej mod øst vil få en omvej på omkring 580 m. For

beboere fra bebyggelsen syd for banen vil omvejen være ca. 800 m. Den

regionale cykelrute nr. 8 mellem Randers og Siim krydser i dag banen via

overkørslen og skal omlægges til broen. Ruten er skiltet i krydset

Hadstenvej/Lyngåvej. Cyklister skal køre nogle få hundrede meter på

Hadstenvej vest for krydset Hadstenvej/Lyngåvej på en strækning, hvor der

ikke er faciliteter til lette trafikanter, og hvor den vestlige del er uden for

byzone, men med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Omvejene gælder

også for buspassagerer til busruterne, der kører ad Hadstenvej, hvor der er

stoppested øst for krydset Hadstenvej/Lyngåvej. Elever, der skal med

skolebusrute 1 om morgenen, og som tidligere krydsede banen på

overkørslen, kan samles op umiddelbart nord for Lilleå, mens elever nord for

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

banen kan samles op på Hadstenvej. Skolebusrute 5 og enkelte gennemløb af

skolebusrute 1 er gennemkørende på Hadstenvej. Elever, der skal benytte

disse ruter, vil derfor skulle gå/cykle til stoppestedet på Hadstenvej via den

nye bro og får derfor 500-800 m længere til stoppestedet. Det vurderes, at

ganske få elever bliver påvirket af den længere rute til stoppestedet. Samlet

vurderes ændringen af overkørslen i Lerbjerg til en bro at udgøre en moderat

påvirkning i forhold til de lette trafikanter, da ruten bliver længere og ændres

fra byzone til landzone med ændret hastighed og manglende faciliteter. For

øvrige trafikanter vil påvirkningen være ubetydelig. Det er muligt at se et kort

over den nedlagte overkørsel og den nye bro i

kortbilaget

til denne del af

VVM’en.

Laurbjerg

Sydøst for Laurbjerg omlægges trafikken på Bidstrupvej til broen vest for den

eksisterende overkørsel. Kun trafikanter, der skal mod øst ad Hadstenvej, vil

få en længere rute af at benytte broen. Ruten bliver ca. 400 m længere og

påvirker kun få trafikanter. En enkelt ejendom lige syd for den eksisterende

overkørsel skal tilsluttes den nye bro mod syd og vil derfor få en ca. 700 m

længere rute til Hadstenvej. Skolebusrute 1 benytter den eksisterende

overkørsel og kan uden gener omlægges til den nye bro. Det er muligt at se

et kort over den nedlagte overkørsel og den nye bro i

kortbilaget

til denne del

af VVM’en.

Ra n der s Kom m u n e

Stavnagervej ved Stevnstrup

Overkørslen ved Stavnagervej tæt på Stevnstrup nedlægges. Kommunen har i

forbindelse med elektrificering af jernbanen ønsket en sti ført over banen,

som erstatning for overkørslen. I så fald etableres en bro, der fører stien over

banen samme sted

Overkørslen betjener i dag en markvej, der er sidevej til Stavnagervej. Det

vurderes, at overkørslen benyttes af meget få køretøjer dagligt, idet

markvejen udelukkende giver adgang til en række mindre marklodder samt

benyttes som rekreativ sti. Mellem banen og Gudenåen forløber en rekreativ

sti/markvej, som mellem Stevnstrup og overkørslen foreslås udvidet og

benyttet som erstatningsvej for den nedlagte overkørsel. Brugere af Banestien

bliver på markvejen på østsiden af banen og skal krydse i Stevnstrup på den

nye bro. Den ændrede vandrerute vurderes ikke at være længere end den

eksisterende. For de landbrugskøretøjer, der i dag benytter overkørslen, vil

omkørslen maksimalt være 4,5 km, som vist på nedenstående kort.

Omkørslen betyder også, at evt. landbrugsmaskiner skal igennem

boligområderne i Stevnstrup. Det er muligt at se et kort over den nedlagte

overkørsel og den nye bro i

kortbilaget

til denne del af VVM’en.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Stevnstrup

Efter nedlægning af overkørslen ledes trafikken over banen via en ny bro mod

nord. Dette resulterer i en omvej for få trafikanter på op til 1,6 km fra den

ene side af overkørsel til den anden. Størstedelen af trafikken vil opleve

omkørsel på 800-900 m mellem området øst for banen og den resterende del

af byen. Nedlæggelsen af overkørslen ved Stationsvej i Stevnstrup vil

medføre en mindre påvirkning af lette trafikanter, som vist på nedenstående

kort. Det skyldes dels, at elever, som bor øst for banen, får en omvej til skole

(Munkholm Skolen) på 2,2 km mod i dag 1,5 km, og dels at buspassagerer fra

Skovboulevarden får ca. 600 meter længere til stoppestedet på

Skovboulevarden ligesom gående eller cyklister der generelt skal krydse

banen vil få en ca. 700 m længere rute. Det er muligt at se et kort over den

nedlagte overkørsel og den nye bro i

kortbilaget

til denne del af VVM’en.

Bjerregrav Stationsby

Overkørslen nedlægges. Det vil medføre en moderat påvirkning for et fåtal af

lette trafikanter (buspassagerer/skoleelever), fordi de skal krydse banen fra

vestsiden og gå omkring 850 meter til nærmeste stoppested på

Skovvadbrovej. Trafikanter, der benytter overkørslen som gennemkørende i

Bjerregrav Stationsby, vil få omkring 700 m længere til/fra området omkring

Kousted. For beboere syd for banen vil omkørslen være på op til 1,25 km. For

gennemkørende trafikanter til/fra nordøst vil ruten blive kortere, som vist på

nedenstående kort. Det er muligt at se et kort over den nedlagte overkørsel

og den nye bro i

kortbilaget

til denne del af VVM’en.

Tilva lge t

Tilvalget

medfører følgende ekstra broarbejde, som har betydning for

vejtrafikken:

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ra n der s Kom m u n e

Ørrildvej, sydlig

Den eksisterende vejbro udskiftes med en ny på samme placering, og

Ørrildvej omlægges en anelse. Når Ørrildvej er omlagt, vil ejendommene

langs vejen have de samme adgangsforhold, som de har til den eksisterende

vej i dag. Landbrugskøretøjer, der skal til arealerne syd for banen, skal

benytte den nye bro. Dette vil resultere i en mindre påvirkning i form af en

omvej på op til 2,7 km til dyrkningsarealerne. For cyklister og gående, der

skal til engarealerne på sydsiden af banen, vurderes dette at være en

ubetydelig påvirkning, fordi kun et begrænset antal lette trafikanter benytter

ruten.

Ved Fuglsangsvej vil det være nødvendigt at omlægge busdriften. For de

øvrige veje med busdrift er bustrafikken ikke generet. Det er muligt at se et

kort over den nedlagte overkørsel og den nye bro i

kortbilaget

til denne del af

VVM’en.

Vej ved Kleitrupvej 17B

Jernbanebroen nedlægges. Dette betyder, at vejen, som løber under broen,

også bliver nedlagt. Der etableres derfor en omkørselsvej, som løber parallelt

med banen, indtil den bliver tilsluttet til broen over banen ved Kleitrupvej 25.

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a Ele k t r ifice r inge n,

H a st igh edsopgr a de r in ge n og Tilva lget

Der er kun få overlap mellem vejarealer, der påvirkes af

Elekt rificeringen

såvel som af

Hast ighedsopgraderingen

eller

Tilvalget .

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Et af disse overlap vedrører stiforbindelsen ved Stavnagervej i Randers, hvor

der i

Elekt rificeringen

etableres en stibro over banen. Denne stibro kan

benyttes som erstatning for den overkørsel, der nedlægges i

Hast ighedsopgraderingen,

hvor bløde trafikanter ellers henvises til at krydse

jernbanen ved Stevnstrup på en ny vejbro. Det vil sige, at generne for bløde

trafikanter bliver mindre.

Derudover har de få overlap mellem

Elekt rificering

Hast ighedsopgradering

kun en ubetydelig påvirkning af vejtrafikken.

N a t u r og ove r fla de va n d

Banedanmark har gennemført undersøgelser af naturområder og vurderet de

mulige påvirkninger af naturområder og beskyttede dyre- og plantearter i

forbindelse med

Elekt rificering

Hast ighedsopgradering Aarhus – Hobro.

Lovgivn in g på om r å de t

Undersøgelserne er sket på baggrund af bestemmelser i EU’s

naturbeskyttelsesdirektiver for Natura 2000-områder, naturbeskyttelsesloven,

skovloven og miljømålsloven.

EU’s n a t u r be sk yt t e lse sdir e k t ive r , N a t u r a 2 0 0 0 og bila g I V- a r t er

Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur, og

omfatter bl.a. habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. For disse

områder gælder fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Direktiverne

skal sikre værdifulde naturområder og dermed vilde dyr og planters

leveområder (habitater) i EU. Ved planlægning af anlægsprojekter skal det

sikres, at projektet ikke skader de arter og naturtyper, som Natura 2000-

områderne er udpeget til at bevare. Forsigtighedsprincippet spiller en central

rolle i administrationen af Natura 2000-områder. Princippet indebærer, at

videnskabelig tvivl om skadelige påvirkninger skal komme Natura 2000-

områderne til gode. Kravet om konsekvensvurdering gælder for projekter,

uanset om de ligger geografisk placeret inden for eller uden for et Natura

2000-område. Det afgørende er, om planer og projekter påvirker de arter og

naturtyper, området er udpeget til at beskytte.

Habitatdirektivet forpligter EU-landene til at beskytte en række truede,

sårbare og ofte sjældne dyrearter og deres levesteder, også selv om de lever

uden for de særlige beskyttelsesområder. De beskyttede arter er opført i

direktivets bilag IV og kaldes derfor bilag IV-arter. Langt størstedelen af bilag

IV-arterne er forholdsvis sjældne, men i Danmark findes også en række mere

almindelige arter, der ikke er truede nationalt. Myndighederne skal sikre sig,

at yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter ikke beskadiges eller ødelægges

af de aktiviteter, der planlægges. Den økologiske funktionalitet, der består i

det mønster af yngle- og rasteområder, som den pågældende art er afhængig

af, skal således opretholdes.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

N a t u r be sk yt t e lseslove n

Naturbeskyttelsesloven tilsigter bl.a. at beskytte vilde dyr og planter samt

deres levesteder som søer, vandløb, moser, enge og andre naturtyper, når

f.eks. en jernbane skal udbygges. Alle heder, moser, enge og overdrev med

et samlet areal over 2.500 m

er beskyttet mod ændringer, når jernbaner og

andre anlæg etableres. Det samme gælder alle vandløb, der er udpeget som

beskyttede, og søer over 100 m

. Bestemmelserne gælder enhver ændring af

tilstanden, herunder bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og

opfyldning. Områderne kaldes

§ 3- om råder.

Langs åer, skovbryn mv.

fastsætter naturbeskyttelsesloven vha. naturbeskyttelseslinjer forskellige

begrænsninger i brugen af arealerne, f.eks. forbud mod byggeri,

anlægsarbejder, placering af materiel mv. Der er forskellige begrænsninger i

de enkelte bestemmelser, som projektet har forholdt sig til.

Sk ovloven

En væsentlig del af alle danske skove er fredskov, herunder også en stor del

af skovarealerne langs jernbanen. Hvor projektet medfører indgreb i fredskov,

eller hvor fredskovpligten skal ophæves, etableres erstatningsskov et andet

sted. Inddragelse af arealer med fredskov kræver dispensation fra

Naturstyrelsen, der også vurderer, hvor meget erstatningsskov der skal

etableres ved ophævelse af fredskovspligten på et areal. I forbindelse med

jernbaner og andre strækningsanlæg, skal erstatningsskoven som

udgangspunkt være dobbelt så stor som det areal, den skal erstatte.

M ilj øm å lslove n

Miljømålsloven fastlægger bl.a. rammerne for planlægning inden for

internationale naturbeskyttelsesområder og for beskyttelse af overfladevand.

Loven sikrer, at EU’s vandrammedirektiv indgår i den danske lovgivning.

På vir k n ing a f n a t u r e n

Vurderingen af, hvordan projektet påvirker natur og overfladevand mellem

Aarhus og Hobro, er foretaget på baggrund af kortlægning og undersøgelser

af de nuværende forhold. Undersøgelserne har fundet sted indenfor en

korridor på 50 meter omkring den eksisterende bane. Omkring de broer, hvor

der skal ske anlægsarbejder, er undersøgelseskorridoren udvidet til 200

meter.

Der er desuden gennemført naturundersøgelser, hvor

Hast ighedsopgraderingen

Tilvalget

indebærer kurveudretninger, og hvor

jernbanen derfor får et nyt forløb.

I kortlægningen har der været fokus på følgende emner:



§ 3-beskyttet natur

Fredskov

Økologiske spredningskorridorer

Fugle

Overfladevand

Særligt beskyttede arter

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren



Natura 2000

Ele k t r ificer in ge n

Påvirkning af Nat ura 2000- om råder

Mellem Aarhus og Hobro er der to Natura 2000-områder, som kan blive

påvirket af

Elekt rificeringen,

fordi banestrækningen forløber gennem eller

meget tæt på dem:



Natura 2000-område nr. 233, der omfatter Habitatområde H233

”Brabrand Sø med omgivelser”.

Natura 2000-område nr. 30, der omfatter Habitatområde H30 ”Lovns

Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt

Skravad Bæk”.

De to områder er vist på kort nedenfor.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

100

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Når anlægget tages i brug, vil der være blevet fældet et mindre antal træer af

habitatnaturtypen ege- og blandskov i et område ved Brabrand Sø. Det sker

som følge af eldriftsservitutten og skyldes, at træernes størrelse og placering

yderst mod banen kan medføre en risiko for eldriften. Påvirkningen er

vurderet at være så lille, at den ingen konsekvenser har for naturtypens

aktuelle eller fremtidige bevaringsstatus. Derfor er der ikke foreslået

afværgeforanstaltninger.

Muligvis skal der også fældes enkelte træer tæt på banen i en skovbevokset

tørvemose, som ligger i Natura 2000-område nr. 30. Det skyldes, at træerne

kan udgøre en risiko for eldriften. Denne påvirkning mindskes ved, at

rydningsarbejdet sker manuelt og uden brug af tungt maskinel. Derfor

vurderes fældningen ikke at få indvirkning på mosen og dens mulighed for at

opnå eller bevare gunstig bevaringsstatus.

Langs banen lægger eldriftsservitutten i øvrigt permanente restriktioner på

bevoksningen, hvis højde og afstand til køreledningsanlægget skal overholde

særlige afstandskrav.

Afstanden til alle andre Natura 2000-områder er over 3 km og dermed så

stor, at en væsentlig negativ påvirkning fra baneprojektet på Natura 2000-

interesser kan udelukkes alene af den årsag.

Påvirkning af anden nat ur

Elektrificering af jernbanen vil medføre nogle permanente påvirkninger af

naturen, fordi der skal opstilles køreledninger, eldriftsservituttens

afstandskrav skal håndhæves, og fordi der skal inddrages arealer til de nye

bro- og vejanlæg og til udvidelse af baneskråninger de steder, hvor sporene

sænkes.

Elekt rificeringen

indebærer således, at der permanent lægges beslag

på op til 3,2 ha beskyttet natur og op til 1,65 ha fredskov, afhængig af de

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

101

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

valgte løsninger. Dertil kommer ca. 13,3 ha fredskov, som ryddes af hensyn

til eldriftsservitutten.

Når § 3-beskyttet natur inddrages, udlægges der erstatningsnatur for den

natur, der påvirkes permanent. Påvirket natur søges erstattet med ny natur af

samme naturtype. I tilfælde hvor der påvirkes arealer med høj eller god

naturværdi, kan det være svært at erstatte tabet i naturværdi, og derfor skal

etablering af erstatningsnaturen her suppleres med yderligere tiltag. Det

endelige areal med erstatningsnatur afklares nærmere i

detailprojekteringsfasen.

I forbindelse med etablering af jernbanestrækninger er det praksis, at

inddraget fredskov erstattes med nye skovarealer, der svarer til op mod 200

procent af det påvirkede areal. I forbindelse med

Elekt rificeringen

strækningen mellem Aarhus og Hobro svarer dette til ca. 30 ha, hvis man

vælger de broløsninger, hvor der fældes flest træer. Det endelige omfang af

erstatningsskov afhænger dog af en konkret vurdering, som foretages af

Naturstyrelsen.

Ved ti broer sker der permanente terrænændringer indenfor å- eller

søbeskyttelseslinjen, mens opsætning af køreledningsmaster og

transformatorstationer berører åbeskyttelseslinjer 17 steder og

søbeskyttelseslinjer et sted. Også skovbyggelinjen vil blive overskredet 16

steder.

I forbindelse med broen ved Magdalene Markvej og broen ved Væggedalen

planlægges det at føre erstatningsveje over henholdsvis Lilleå og Onsild Å.

Også ved Ringvej Hobro planlægges det at føre en vej over Onsild Å. Vejene

føres over åerne på en faunapassage af en type, som tillader fri passage i

vandløb og på brinker.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

102

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ved det kommunale alternativ med en ny Ringvej i Hobro indebærer en af

løsningerne, nemlig linjeføring B, at der etableres et nyt vejforløb, som kan

medføre øget dødelighed af stor vandsalamander samt ødelægge en bestand

af den fredede plante maj-gøgeurt. For ikke at påvirke stor vandsalamander

etableres der fast paddehegn på det nye vejforløb på nordsiden af banen. Der

er ikke nogen afværgeforanstaltning for påvirkning af bestanden af maj-

gøgeurt.

En anden af løsningerne ved Ringvej Hobro, nemlig linjeføring C, medfører

ødelæggelse af et vandhul, der er levested for stor vandsalamander. Som

afværgeforanstaltning etableres der to nye vandhuller målrettet stor

vandsalamander. Påvirkning af det eksisterende levested må kun finde sted i

perioden september til februar, hvor stor vandsalamander ikke opholder sig i

vandhullet.

Det vurderes, at eldriftsservitutten kun i få tilfælde vil betyde, at der fældes

træer, der er særligt værdifulde som levested for flagermus. Tabet af disse

træer vil blive kompenseret ved, at der indgås bindende aftaler med private

skovejere om, at et antal gamle træer lidt længere fra banen bevares, så der

for hvert flagermusegnet træ, der fældes, bevares to andre gamle træer.

For at beskytte flagermus med unger og flagermus i vinterhi må fældning af

flagermusegnede træer og træer med spættehuller kun finde sted mellem 1.

september og 31. oktober. Hvis det viser sig nødvendigt at fælde træer uden

for denne periode, vil de relevante tilladelser og dispensationer blive

indhentet hos myndighederne.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Påvirkning af Nat ura 2000- om råder

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

103

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Mellem Aarhus og Hobro er der et Natura 2000-område, som kan blive

påvirket af

Hast ighedsopgraderingen,

fordi banestrækningen forløber langs

med det:



Natura 2000-område nr. 30, der omfatter Habitatområde H30 Lovns

Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad

Bæk.

I området umiddelbart vest for jernbanen er der spredte forekomster af de

beskyttede naturtyper hængesæk, rigkær og kildevæld. For at undgå en

væsentlig negativ påvirkning af disse naturtyper vil der blive sikret mod

udledning af næringsrigt overfladevand og mod grundvandssænkninger.

Derudover har projektet samlet set ingen betydning for Natura 2000-

interesserne i området, og en væsentlig negativ påvirkning af dem kan derfor

udelukkes.

Afstanden til alle andre Natura 2000-områder er over 3 km og derfor så stor,

at en væsentlig negativ påvirkning fra baneprojektet på disse Natura 2000-

interesser kan udelukkes alene af den årsag.

Påvirkning af anden nat ur

Permanent inddragelse af arealer med beskyttet natur omfatter generelt så

begrænsede områder, at miljøpåvirkningen i praksis er ubetydelig, når man

tager den samlede banestrækning i betragtning. Der skal udlægges

erstatningsnatur eller alternativt udføres naturpleje for den natur, der

inddrages permanent.

I driftsfasen vil der ikke være betydende påvirkninger af hverken fugle eller

pattedyr som følge af

Hast ighedsopgraderingen.

Ligeledes er påvirkningen af

beskyttet natur og skov så ubetydelig, at der ikke er behov for gennemførelse

af afværgeforanstaltninger.

Derimod vil hastighedsopgraderingen på visse strækninger medføre en

permanent ændring af banearealernes afvanding. Ændringerne er dog

begrænsede, og som afværgeforanstaltning vil der efter behov blive etableret

forsinkelsesbassiner, så det omkringliggende vandmiljø ikke tager skade af

afvandingsvand fra banearealet. På den baggrund vurderes det, at

vandløbenes nuværende fysiske og økologiske tilstand kan bevares efter

gennemførelse af

Hast ighedsopgraderingen,

og at påvirkningen derfor er lille.

Ynglelokaliteter for beskyttede padder påvirkes ikke i driftsfasen.

Der forventes ingen påvirkninger af flagermus, guldsmede eller oddere i

driftsfasen

For den beskyttede krybdyrart markfirben vil

Hast ighedsopgraderingen

have

en positiv effekt. Det skyldes, at nye bane- og vejdæmninger er velegnede

som levested for denne art.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

104

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilva lge t

Ved Tilvalget

vil bl.a. kurveudretninger og/eller flytning af spor betyde, at

arealer beslaglægges permanent til den nye linjeføring. Dette vil også berøre

områder, der er udlagt som beskyttet natur og fredskov. Ved Kousted,

Gundestrup og Trinderup vil der således permanent blive inddraget mindre

arealer af naturtyperne eng og overdrev. Der skal udlægges

erstatningsnatur, eller alternativt udføres naturpleje for den natur der

inddrages permanent. Ved Trinderup vil der også være behov for naturpleje

på det resterende overdrevsareal.

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a Ele k t r ifice r inge n,

H a st igh edsopgr a de r in ge n og Tilva lget

Der er flere naturarealer, der både påvirkes i

Elekt rificeringen

og i

Hast ighedsopgraderingen

eller

Tilvalget .

I alt 16 steder påvirker

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen

samme arealer med fredskov, mens ét overlap vedrører en skovbyggelinje.

Derudover er det et overlap mellem

Elekt rificeringen

Tilvalget

, som begge

påvirker den samme beskyttede eng på 100 m². For så vidt angår

beskyttelseslinjer for vandløb er der nogen grad af geografisk overlap, men

ikke overlap, der ændrer på påvirkningerne fra henholdsvis

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen.

Den samlede påvirkning fra overlap mellem

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen

i forhold til fredskovsarealer er positiv, fordi

overlappene betyder, at der skal ryddes et mindre areal med fredskov end

forventet, hvis man ser på de to projekters påvirkning uafhængigt af

hinanden. Konkret betyder dette, at der skal fældes 3.710 m² mindre

fredskovsarealer, hvis

Hast ighedsopgraderingen

gennemføres efter

Elekt rificeringen.

Dermed bliver behovet for erstatningsskov i

Hast ighedsopgraderingen

også 7.420 m² mindre.

Tilsvarende er påvirkningen fra overlap mellem

Tilvalget

Elekt rificeringen

positiv. Det skyldes, at der i

Tilvalget

skal ryddes yderligere 2.710 m²

fredskov og rejses 6.410 m² erstatningsskov. Omfanget af erstatningsskov

bliver således 12.840 m² mindre for

Hast ighedsopgraderingen

Tilvalget

tilsammen.

Sammenfaldet mellem

Elekt rificeringens

Tilvalget s

påvirkning af den

samme beskyttede eng på 100 m² betyder, at kravet til erstatningsnatur ved

Tilvalget

bliver 200 m² mindre end forventet. Det skyldes, at engarealet

allerede er fjernet i forbindelse med

Elekt rificeringen.

Både i

Elekt rificeringen

og i

Hast ighedsopgraderingen

påvirkes

skovbyggelinjen et enkelt sted. Den eneste konsekvens af dette overlap

mellem projekterne er, at det ikke er nødvendigt at ansøge myndighederne

om dispensation to gange.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

105

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ku lt u r h ist or isk e in t e r e sse r

Banedanmark har gennemført undersøgelser af de kulturhistoriske interesser,

og vurderet de mulige påvirkninger i forbindelse med

Elekt rificering og

Hast ighedsopgradering Aarhus – Hobro.

Lovgr undla g

De kulturhistoriske interesser varetages i hhv. museumsloven,

naturbeskyttelsesloven og planloven.

M use um slove n

Museumsloven skal blandt andet sikre adgang til og viden om kultur- og

naturarven og dens samspil med verden omkring Danmark. Museumsloven

fastlægger bestemmelser vedrørende beskyttede fortidsminder, beskyttede

sten- og jorddiger samt gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og

udgravninger.

Beskyttede fortidsminder som f.eks. gravhøje, voldsteder, ruiner og hulveje

kan ses mange steder i landskabet. Ifølge museumsloven må der ikke ændres

ved fortidsminder. Der må derfor ikke foretages jordbehandling, gødes eller

plantes inden for en afstand af to meter fra et fortidsminde. Sten- og

jorddiger er vigtige kulturhistoriske spor i landskabet. Digerne viser tidligere

tiders arealanvendelse og indikerer ofte markskel. Ifølge museumsloven må

beskyttede sten- og jorddiger ikke ændres.

Kulturarvsarealer er særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, hvor

der tidligere er gjort værdifulde fund, og hvor det er sandsynligt, at der

gemmer sig flere. Udpegningen foretages af Slots- og Kulturstyrelsen.

Kulturarvsarealer er ikke fredede, men de bør skånes af hensyn til stedets

skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer skal ifølge museumsloven inddrages i

planlægningen for at bevare oldtidsminder og sammenhænge i landskabet.

Før anlægsarbejdet igangsættes, vil der inden for de berørte kulturarvsarealer

blive gennemført arkæologiske forundersøgelser.

N a t u r be sk yt t e lseslove n

Naturbeskyttelsesloven fastlægger for så vidt angår de kulturhistoriske

værdier bestemmelser om fredninger, fortidsmindebeskyttelseslinjer og

kirkebyggelinjer.

Naturbeskyttelsesloven giver mulighed for at gennemføre arealfredninger med

henblik på at beskytte landskaber og kulturhistoriske interesser i et område.

Fortidsmindebeskyttelseslinjerne indebærer, at der ikke må foretages

ændringer inden for 100 m omkring synlige fortidsminder, da der skal være

frit udsyn til og fra dem. Forbuddet gælder enhver tilstandsændring såsom

byggeri, gravearbejde, hegning og plantning.

Kirkeomgivelser udpeges for at sikre oplevelsen af kirken i landskabet. Inden

for de udpegede kirkeomgivelser må byggeri, anlæg og skovtilplantning kun

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

106

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og

landskab eller landsbymiljø.

Landets kirker, der ligger åbent i landskabet, er med kirkebyggelinjen sikret

mod bebyggelse, der kan skæmme kirken. Der må ikke opføres bebyggelse

med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, med

mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Pla n love n

Planloven fastlægger bestemmelser om, at kommuneplanen skal indeholde

retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder også

kulturmiljøer.

Planlovens formål er at sikre, at den fysiske planlægning forener de

samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om

landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt

grundlag. Planloven indeholder også bestemmelser om planlægning i

kystområder og definerer en kystnærhedszone med skærpede bestemmelser.

Planloven fastlægger ligeledes kravene til kommunernes udarbejdelse af

kommuneplaner og lokalplaner.

Kulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der afspejler væsentlige

træk af den kulturhistoriske udvikling. Det er områder, hvor kulturarven ikke

kun omfatter enkeltstående bygninger eller enkelte genstande, men hvor der

er en tydelig sammenhæng mellem flere elementer, som tilsammen udgør en

helhed. Det kan f.eks. være en landsby, hvor levende hegn, sten- eller

jorddiger, vejforløb og gamle mose- eller engarealer afspejler historiske

forhold som ejerlav og markudskiftninger. Kulturmiljøer er udpeget for at

sikre, at der ikke etableres nye anlæg, bebyggelse eller foretages andre

indgreb i områderne, hvis det i væsentlig grad forringer oplevelsen eller

kvaliteten af bevaringsinteresserne.

På vir k n ing a f k u lt u r hist or isk e in t e r e sse r

Vurderingen af, hvordan projektet påvirker kulturhistoriske interesser mellem

Aarhus og Hobro, er foretaget på baggrund af kortlægning og undersøgelser

af de nuværende forhold. Undersøgelserne har fundet sted indenfor en

korridor på 50 meter omkring den eksisterende bane. Omkring de broer, hvor

der skal ske anlægsarbejder, er undersøgelseskorridoren udvidet til 200

meter.

De kulturhistoriske interesser, der er undersøgt i forbindelse med projektet,

omfatter følgende beskyttelsesinteresser:



Fredede områder

Kirkeomgivelser og kirkebeskyttelseslinjer

Kulturmiljøer

Fredede fortidsminder og deres beskyttelseslinjer

Sten- og jorddiger

Arkæologiske fund og kulturarvsarealer

Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

107

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Da anlægget udføres omkring eksisterende veje og bane, er den

arealmæssige påvirkning af de kulturhistoriske interesser i både anlægs- og

driftsfase forholdsvis begrænsede.

Ele k t r ificer in ge n

Ved enkelte fredede fortidsminder mellem Aarhus og Hobro berører

Elekt rificeringen

fortidsmindebeskyttelseslinjen i en grad, som vurderes at

være mindre problematisk, da sammenhængen mellem

gravhøjen/fortidsmindet og omgivelserne i forvejen er væsentligt slørede af

beplantning eller bebyggelse. Det drejer sig om en gravhøj i Norringure, en

hulvej i Øls Krat samt en lille bro at af typen vejkiste på Hadstenvej.

For de resterende berørte fortidsmindebeskyttelseslinjer er det vurderet, at

påvirkningen er af moderat. Det drejer sig om et middelalderligt voldsted ved

Kollerup Hovedgård, en gravhøj mellem Tangehøj og Signehøj og en gravhøj

ved Råhøje. For nogle af disse fortidsminder er det vurderet, at de

træfældninger, der foretages som en del af elektrificeringsprojektet, kan

skabe bedre indsyn til fortidsminderne.

Arealfredningen i Løjstrup Skov skal ophæves for de arealer, der berøres af

træfældning, da dette strider mod fredningens formål.

Kirkeomgivelser berøres ved Lerbjerg Kirke, hvor der vurderes at være en

moderat påvirkning af den visuelle sammenhæng mellem kirken og

landskabet.

Også kirkebyggelinjen berøres ved Lerbjerg Kirke, og her er der tale om en

moderat påvirkning. Også kirkebyggelinjen ved Laurbjerg Kirke og Kousted

Kirke berøres, og begge steder vurderes der at være tale om en mindre

påvirkning.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

108

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Hast ighedsopgraderingen

påvirker en række kulturhistoriske interesser langs

med banen i mindre grad. Det sker især, hvor dæmninger til broer skal

udvides. Enkelte steder sker der imidlertid også en moderat påvirkning af

kulturhistoriske interesser, og disse moderate påvirkninger er beskrevet i det

følgende.

Ved Lerbjerg i Favrskov Kommune skal der etableres en ny vej, hvor der i dag

ligger et dige. Da ca. 50 meter af diget fjernes permanent for at gøre plads til

vejen, ændres digets tilstand i en grad, som ifølge museumsloven kræver en

dispensation. Påvirkningen er moderat.

Ved Laurbjerg i Favrskov Kommune etableres der en ny bro med tilhørende

veje inden for det værdifulde kulturmiljø Bistrup Herregårdslandskab. En stor

del af kulturmiljøet inddrages til vej- og broformål. På grund af broen, som vil

kunne ses på lang afstand, ændres også landskabets karakter, og det

vurderes at være en moderat påvirkning.

Ved Bjerregrav i Randers Kommune etableres en ny bro med tilhørende veje

og skråningsanlæg. Ved den nye vejs forløb ligger en bevaringsværdig

bygning, som er kategoriseret med middel bevaringsværdi. Fra vejen vil

udsynet til huset være forhindret af det nye skråningsanlæg. Der er tale om

en moderat påvirkning.

Påvirkningen fra

Hast ighedsopgraderingen

er lokal, og følsomheden af

områderne er lav, fordi der kun inddrages mindre arealer med kulturhistoriske

interesser. Desuden sker der kun en moderat påvirkning af tre ud af mange

registrerede kulturhistoriske interesser langs strækningen. Samlet set

vurderes konsekvenserne af hastighedsopgraderingen derfor at være

begrænsede.

Tilva lge t

Tilvalget

påvirker en række kulturhistoriske interesser langs med banen i

mindre grad. Det sker især, hvor dæmninger til broer skal udvides. Enkelte

steder sker der imidlertid også en moderat påvirkning af kulturhistoriske

interesser, og disse moderate påvirkninger er beskrevet i det følgende.

Syd for Sønder Onsild Stationsby i Mariagerfjord Kommune flyttes banen mod

nord. Derfor skal der etableres nye spor og dæmninger på arealer, der ligger

inden for beskyttelseszonen til et fortidsminde, og dette kræver en

dispensation.

Øst for Sønder Onsild Stationsby i Mariagerfjord Kommune skal banen flyttes

mod nord, hvorfor der skal bygges nye dæmninger på et areal, hvor der i dag

ligger et dige. Her sker der en moderat påvirkning af kulturhistoriske

interesser, idet ca. 15 meter af den sydlige del af dette dige inddrages til en

dæmningsudvidelse. Eftersom diget i dag ikke er synligt i landskabet,

medfører dæmningsudvidelsen i princippet ingen permanent påvirkning af

diget. Imidlertid er diget registreret som beskyttet, og derfor skal der søges

om dispensation efter museumslovens § 29a.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

109

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tæt på Klejtrupvej i Mariagerfjord Kommune skal der etableres en ny vej,

hvor der i dag ligger to diger. Ca. 25 meter af det sydlige dige og ca. 30

meter af det nordlige dige bliver fjernet for at gøre plads til vejen. Herved

ændres digernes tilstand, og det kræver dispensation ifølge museumsloven.

Påvirkningen er moderat.

Påvirkningen fra

Tilvalget

er lokal, og følsomheden er lav, fordi der kun

inddrages mindre arealer med kulturhistoriske interesser. Desuden sker der

kun en moderat påvirkning af tre områder omfattet af kulturhistoriske

interesser. Samlet set vurderes konsekvenserne af

Tilvalget

derfor at være

begrænsede.

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a Ele k t r ifice r inge n,

H a st igh edsopgr a de r in ge n og Tilva lget

Der er en række små overlap mellem påvirkningen af kulturhistoriske

interesser fra henholdsvis

Elekt rificeringen

og fra

Hast ighedsopgraderingen

eller

Tilvalget

, og de ligger hovedsageligt i udkanten af beskyttede områder.

I flere tilfælde berøres beskyttelseslinjen for gravhøje både af

Hast ighedsopgraderingen

som følge af arealinddragelse og af

Elekt rificeringen

som følge af eldriftsservitutten. Desuden berøres det værdifulde

kulturhistoriske miljø ved Onsild Ådal/Fyrkat af både

Hast ighedsopgraderingen

Elekt rificeringen,

fordi der i begge projekter permanent inddrages areal.

Det vurderes, at disse overlap ikke medfører en væsentlig påvirkning i sig

selv.

Det vurderes samlet set, at der ikke er en væsentlig påvirkning som følge af,

at der er overlap mellem

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen.

Re k r e a t ive in t e r e sse r

Vurderingen af, hvordan projektet påvirker rekreative interesser mellem

Aarhus og Hobro, er foretaget på baggrund af kortlægning og undersøgelser

af de nuværende forhold. Undersøgelserne har fundet sted indenfor en

korridor på 50 meter omkring den eksisterende bane. Omkring de broer, hvor

der skal ske anlægsarbejder, er undersøgelseskorridoren udvidet til 200

meter.

De rekreative interesser, der er undersøgt i forbindelse med projektet,

omfatter følgende:



Stiforbindelser såsom cykelruter, vandrestier og ridestier

Friluftsområder og andre rekreative områder, herunder udpegede

rekreative områder, større skovområder, idrætsanlæg mv.

Kolonihaver

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

110

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ele k t r ificer in ge n

Broarbejderne i forbindelse med

Elekt rificeringen

medfører kun i begrænset

omfang varige påvirkninger af de rekreative interesser. Undtaget er dog de

steder, hvor broer nedlægges og ikke erstattes af en ny bro. Konsekvenserne

varierer, men er størst, hvor broen udgør en adgang til eller er et

forbindelsesled mellem større rekreative områder.

I Favrskov og Randers kommuner medfører nedlæggelse af broerne ved

henholdsvis Vesteralle og Engvej, at der bliver 2,5-2,8 km omvej på

rekreative stier. Det er så langt til fods, at påvirkningen vurderes at være

moderat.

I Mariagerfjord Kommune medfører nedlæggelse af broen ved Skivevej 76, at

adgang til rekreativt område vest for jernbanen forsvinder. Her vurderes

påvirkningen at være væsentlig, fordi der ikke findes egnede alternative ruter.

Det vil i stedet være nødvendigt for rekreative brugere at krydse banen ved

hobro station.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Også i

Hast ighedsopgraderingen

er påvirkningen størst, hvor lukning af

overkørsler medfører omvejskørsel for bløde trafikanter. I det følgende

gennemgås interesser, hvor der sker en moderat påvirkning.

Ved Søften i Favrskov Kommune lukkes overkørslen over jernbanen.

Fodgængere og cyklister henvises til at krydse banen på Brushøjvej, hvor der

allerede i dag er en bro over banen. Det kan i nogle tilfælde betyde en omvej

for brugerne af stien.

Overkørslen ved stiforbindelsen Bidstrupvej lukkes, når den nye bro 150

meter længere vestpå er etableret. Fodgængere og cyklister henvises til den

nye bro over banen, og det kan i nogle tilfælde betyde en omvej for brugerne

af stien.

Syd for Stevnstrup i Randers Kommune lukkes overkørslen over banen, og

dermed ændres Banestiens forløb. Fodgængere og cyklister henvises til at

krydse banen i Stevnstrup, hvor der etableres en ny bro. Dette kan i nogle

tilfælde betyde en omvej for brugerne af stien.

Samlet set vurderes

Hast ighedsopgraderingen

at påvirke de rekreative

interesser langs med strækningen i mindre grad.

Tilva lge t

Tilvalget

vurderes kun at have begrænsede permanente konsekvenser for de

rekreative interesser.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

111

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a Ele k t r ifice r inge n,

H a st igh edsopgr a de r in ge n og Tilva lget

Der er et overlap i påvirkningen af rekreative interesser fra

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen

19 steder. Tre steder er der et overlap mellem

Elekt rificeringen

Tilvalget

, og endelig er der to steder, som både påvirkes

af både

Tilvalget , Hast ighedsopgraderingen

Elekt rificeringen,

sidstnævnte

som følge af eldriftsservitutten.

Der er tale om små overlap i små arealer, og de skyldes primært, at der skal

fældes beplantning langs banen i skove og fredskovsarealer, hvor der også

kan være rekreative stier. Derfor vurderes det, at de sammenlagte

påvirkninger fra projekterne kun vil medføre ubetydelige påvirkninger af de

rekreative interesser.

Gr u n dva n d og dr ik k e va n d

Banedanmark har vurderet de mulige påvirkninger af grundvand og

drikkevand i forbindelse med

Elekt rificering og hast ighedsopgradering Aarhus

– Hobro.

Lovgr undla g

I Danmark er drikkevandsforsyningen primært baseret på indvinding af rent

grundvand. Myndighederne har derfor fokus på at beskytte

grundvandsmagasinerne mod nedtrængning af miljøfremmede stoffer fra

overfladen. Det sker blandt andet gennem bestemmelserne i

miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.

M ilj øbe sk yt t else slove n

Kommunalbestyrelsen kan efter miljøbeskyttelsesloven fastlægge et

beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må udledes spildevand, eller

nedgraves eller opbevares jord, materialer og lignende, der kan forurene jord

eller grundvand.

Kommunalbestyrelsen kan desuden meddele påbud eller nedlægge forbud

mod aktiviteter, der kan risikere at forurene eksisterende eller fremtidige

anlæg til indvinding af grundvand.

V a n dfor syn in gslove n

Vandforsyningsloven har til formål at sikre, at udnyttelsen og beskyttelsen af

vandforekomster sker efter en samlet vurdering af vandforekomsternes

omfang, behovet for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende

vandforsyning, hensynet til miljø- og naturbeskyttelse og anvendelse af

råstofforekomster. Kommunalbestyrelsen udarbejder, efter

vandforsyningsloven, indsatsplaner over for grundvandsbeskyttelse i områder,

som i vandplanen er udpeget som indsatsområder. Derudover udarbejder

kommunerne en vandforsyningsplan efter vandforsyningsloven og

vandforsyningsbekendtgørelsen. Endelig giver kommunerne tilladelse til

indvinding af grundvand.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

112

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Om r å de r m e d sæ r lige dr ik k e va ndsint e r esse r

I forbindelse med den statslige kortlægning af grundvandsressourcer er der

udpeget en række områder, hvor grundvandet og beskyttelsen heraf har

særlig interesse. Disse områder benævnes områder med særlige

drikkevandsinteresser (OSD). Øvrige områder er omfattet af områder med

drikkevandsinteresser (OD).

Herudover er der udpeget nitratfølsomme områder (NFI), som kræver en

særlig grundvandsbeskyttende indsats. Herudover har nogle kommuner

udarbejdet beskyttelseszoner omkring vandforsyningsboringer, de såkaldte

boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor særlige krav til

grundvandsbeskyttelsen kan gøre sig gældende.

Gr u n dva ndsm a ga sine r og be sk yt t e lseszon e r

Der skelnes mellem primære og sekundære grundvandsmagasiner. De

primære grundvandsmagasiner udgør de væsentligste grundvandsressourcer,

og det ferske grundvand udnyttes til almen vandforsyning. Sekundære

grundvandsmagasiner er mere overfladenære og indeholder begrænsede

grundvandsressourcer. Tykkelsen og arten af lerdæklaget over et

grundvandsmagasin er afgørende for, hvor sårbart magasinet er over for

nedsivning af miljøfremmede stoffer. Forurening tæt på et vandværks

indvindingsboringer kan få alvorlige konsekvenser for drikkevandsforsyningen.

Der er udlagt 300 m beskyttelseszoner omkring vandværkernes boringer.

Inden for disse gælder den højeste prioritet i grundvandsbeskyttelsen. Det

betyder bl.a., at der som hovedregel ikke må placeres grundvandstruende

aktiviteter og anlæg.

På vir k n ing a f gr un dva n d og dr ik k e va nd

Grundvands- og drikkevandforholdene er blevet kortlagt inden for et

undersøgelsesområde, der strækker sig 300 m på hver side af den

eksisterende jernbane.

Inden for dette undersøgelsesområde findes der både drikkevandsinteresser

og særlige drikkevandsinteresser, og banen passerer flere områder med

restriktioner i forhold til grundvandsbeskyttelse. Det drejer sig om

nitratfølsomme områder (NFI) og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Der ligger desuden flere drikkevandsboringer og kildepladser nær banen.

Ele k t r ificer in ge n

Selve etableringen af master og kørestrøm vil ikke påvirke grundvandet i

driftsfasen.

Sporsænkninger under grundvandsspejlet forventes udført med vandtætte

konstruktioner, så permanente grundvandssænkninger undgås. Permanente

grundvandssænkninger forventes således ikke umiddelbart. På det nuværende

projektstade er der identificeret 11 steder, hvor man enten forventer, at der

vil være behov for en vandtæt konstruktion, eller hvor man endnu ikke

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

113

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

kender forholdene godt nok til at kunne afvise, at der er behov for en vandtæt

konstruktion.

Grundvandsspejlet forventes at stige som følge af de fremtidige

klimaændringer. Ved sporsænkninger i de områder, hvor grundvandet i

fremtiden kan stige op i banekonstruktionen, vil banen blive udført i en

vandtæt konstruktion. Alternativt forberedes konstruktionen, så der kan ske

permanent dræning, hvis dette er muligt uden at påvirke natur,

grundvandsressourcer og drikkevandsindvinding i nærheden.

Risikoen for nedsivning af pesticider fra banearealet til grundvandet ændres

hverken ved elektrificering af banen eller ved gennemførelse af de undersøgte

alternativer til f.eks. broløsninger.

Risikoen for oliespild i forbindelse med banens drift vil blive væsentligt mindre

ved

Elekt rificeringen,

fordi der køres med eltog i stedet for med dieseltog som

i dag.

Mellem Aarhus og Hobro ligger ingen vandværksboringer så tæt på banen, at

de er omfattet af eldriftsservituttens bestemmelser. Der kan dog være andre

typer af brønde og boringer langs banen, som ikke er registreret. Hvis

boringerne er udført med stive stigrør, skal dette ændres, eller boringen skal

erstattes i henhold til reglerne om ekspropriation. Dette afklares i forbindelse

med detailprojekteringen.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

I driftsfasen er der ikke behov for grundvandssænkning som følge af

Hast ighedsopgraderingen.

Der kan være blødbundsaflejringer langs de vandløb, som banen passerer, og

der kan forekomme sætningsmæssige problemer i forhold til anlægsarbejdet

ved overkørslerne Lerbjerg og Laurbjerg. Jordbundsforholdene vil blive

kortlagt og afgrænset nærmere i forbindelse med detailprojekteringen.

Hast ighedsopgraderingen

vurderes ikke at have nogen påvirkning på

grundvandet.

Tilva lge t

I driftsfasen er der ikke behov for grundvandssænkning.

Ved overkørslen ved Ørrildvej kan der forekomme sætningsmæssige

problemer i forbindelse med anlægsarbejdet. Jordbundsforholdene vil blive

kortlagt og afgrænset nærmere i forbindelse med detailprojekteringen.

Tilvalget

vurderes ikke at have nogen påvirkning på grundvandet.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

114

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a Ele k t r ifice r inge n,

H a st igh edsopgr a de r in ge n og Tilva lget

Hast ighedsopgraderingen

Tilvalget

påvirker hverken grundvand eller

drikkevand, når banen er bygget. Derfor er der ingen overlap med de

påvirkninger, som

Elekt rificeringen

medfører.

I detailprojekteringsfasen for

Elekt rificeringen

skal der tilvejebringes flere

oplysninger om forhold vedrørende hydrogeologi og grundvand, end der er

tilgængelige på det nuværende projektstade. Disse oplysninger kan muligvis

være relevante for

Hast ighedsopgraderingen,

selvom der ikke arbejdes helt

samme sted i de to projekter.

Jor dfor u r e n in g

På strækningen Aarhus – Hobro har der været jernbaneforbindelse siden

1860'erne. Gennem tiden er der foregået en lang række aktiviteter på og

omkring banearealerne, som kan medføre forurening af jorden, eller som

tidligere har medført forurening af jorden.

Arealerne på strækningen er kortlagt på baggrund af kendskab til aktiviteter,

der kan have forårsaget forurening og/eller, hvis der foreligger dokumentation

for forurening på arealet. Pr. 1. januar 2008 er arealer i byzonen som

udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet (områdeklassificeret). Den

enkelte kommune har mulighed for at inddrage og undtage områder af

områdeklassificeringen.

Ele k t r ificer in ge n

Risikoen for oliespild i forbindelse med banens drift vil blive væsentligt mindre

som følge af

Elekt rificeringen,

fordi der køres med eltog i stedet for dieseltog.

Anvendelsen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse er på niveau med

situationen i dag.

I de nyetablerede elforsyningsstationer og autotransformere skal bruges olie

som bl.a. kølemiddel og isolering. Elforsyningsstationerne vil være sikret mod

spild med opsamlingskar, olieudskillere, dræn og alarmer. På den baggrund

vurderes risikoen for jord- og grundvandsforurening ved spild og uheld at

være ubetydelig, og det vurderes ikke nødvendigt at foretage

afværgeforanstaltninger i driftsfasen.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Der forventes ikke at være risiko for forurening af jord og grundvand som

følge af den fremtidige jernbanedrift, når banen mellem Aarhus og Hobro er

hastighedsopgraderet, og den fremtidige miljøbelastning vurderes at være på

et lavere niveau end i dag.

Anvendelsen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse er uændret i forhold til

situationen i dag.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

115

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

I det omfang der fortsat sker oplagring af dieselbrændstof og tankning af

lokomotiver på stationerne efter

Hast ighedsopgraderingen,

vil dette indebære

en risiko for fortsat olieforurening på stationsarealet. Risikoen har dog ingen

sammenhæng med gennemførelsen af

Hast ighedsopgraderingen

strækningen.

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a Ele k t r ifice r inge n,

H a st igh edsopgr a de r in ge n og Tilva lge t

I forhold til jordforurening er der ingen overlap mellem påvirkningerne fra

Elekt rificeringen

på den ene side og

Hast ighedsopgraderingen

Tilvalget

på

den anden side.

Udle dn in g t il lu ft e n

Ele k t r ificer in ge n

I driftsfasen vil jernbanestrækningen være elektrificeret. Det betyder, at lokal

udledning af forurening fra dieseltog erstattes af et forbrug af strøm, og

dermed vil udledninger komme fra kraftværker i det omfang, der ikke

anvendes vedvarende energi. Der er foretaget beregninger af udledningen på

hele strækningen fra Aarhus til Lindholm, og de viser, at der sker et fald i

udledningen af luftforurenende stoffer (nitrogenoxider og partikler) med ca.

50-75 procent ved overgangen til elektrificering. Udledningen af

drivhusgassen CO

falder med ca. 40 procent. Beregningen skal dog tages

med forbehold; bl.a. fordi der ikke kompenseret for CO

-kvotesystemet, og

fordi der ikke er indregnet effekten af, at der flyttes passagertransport fra bil

til tog, hvis togenes hastighed og kapacitet opgraderes. Medtages disse

effekter, vurderes det, at CO

-udledningen kan falde yderligere. Det vurderes

derfor samlet, at

Elekt rificeringen

vil betyde reduceret udledning af både

luftforurenende stoffer og drivhusgassen CO

. På strækningen Aarhus-Hobro

forventes også et betydeligt fald i udledningen.

Efter

Elekt rificeringen

vil togdriften ikke længere medføre udledning af

røggasser lokalt. Det skyldes, at udledningen i stedet vil være overført til

kraftværkernes elproduktion, og påvirkningen vil derfor ikke være lokal.

Kraftværker har en meget høj effektivitet og anvender røggasrensning, som

effektivt reducerer udledningen af NO

-partikler. Emissionerne vil derfor være

reduceret i forhold til 0-alternativet.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Hast ighedsopgraderingen

indebærer, at der etableres nye broer som

erstatning for en række overkørsler, der nedlægges. På disse broer føres

trafikken op over banen, og der vil være en lille forøgelse af emissioner, når

bilerne kører opad, og en lille reduktion ved nedadkørsel set i forhold til kørsel

på den eksisterende vej i terræn. Der vil dog kun være tale om ubetydelige

ændringer i luftkvaliteten, og der er dermed ikke behov for

afværgeforanstaltninger.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

116

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilva lge t

Påvirkningen af

Tilvalget

er den samme som påvirkningen for

Hast ighedsopgraderingen.

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a Ele k t r ifice r inge n,

H a st igh edsopgr a de r in ge n og Tilva lget

Sammenfald mellem projekternes påvirkninger i form af udledning til luften er

behandlet i ovenstående afsnit.

Affa ld

Lovgr undla g

Affald reguleres gennem en række love, som beskrives i det følgende.

M ilj øbe sk yt t else slove n

Miljøbeskyttelsesloven tilsigter blandt andet at begrænse anvendelse og spild

af råstoffer og andre ressourcer samt at fremme genanvendelse og begrænse

problemer i forbindelse med bortskaffelse af affald.

Affa ldsbe k e n dt gør e lse n og a n de n a ffa ldslovgivning

Affaldsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om håndtering og

klassificering af affald, regulativer og ordninger for affald, samt anmeldelse og

anvisning af affald. Kommunalbestyrelsen udarbejder og vedtager

affaldsregulativer for håndtering af affald, der frembringes i den pågældende

kommune.

Bekendtgørelsen om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

indeholder bestemmelser om behandlingen af bygge- og anlægsaffald. Målet

er at nedbringe mængden af affald, som skal deponeres eller forbrændes,

samt at reducere råstofforbruget. Ifølge bekendtgørelsen skal alt ikke-

forurenet bygge- og anlægsaffald kildesorteres med henblik på

genanvendelse.

Når banen er i drift, vil der blive produceret affald fra togets passagerer samt

i forbindelse med løbende sporarbejder. Omfanget vil svare til

affaldsmængderne i dag.

Ele k t r ificer in ge n

I driftsfasen knytter miljøpåvirkningerne fra

Elekt rificeringen

sig til

vedligehold af kørestrømsanlæg, broer og veje samt af spor og banen i øvrigt.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

117

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

I forbindelse med det almindelige vedligehold af den elektrificerede bane fra

Aarhus til Hobro vil der blive produceret affald, når bl.a. spor, sveller,

kørestrømsledninger, kørestrømsmaster og vejbelægninger renoveres, eller

når de skal udskiftes. Desuden vil der blive genereret dagrenovationslignende

affald i forbindelse med den daglige drift.

Det vurderes, at affaldsproduktionen ikke vil være væsentligt forskellig i

forhold til 0-alternativet, og at affaldsproduktionen ikke vil have væsentlig

betydning for miljøet. På den baggrund vurderes det ikke nødvendigt at

foretage afværgeforanstaltninger i driftsfasen.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Når banen er i drift, vil der blive produceret affald fra togets passagerer og i

forbindelse med løbende sporarbejder svarende til affaldsmængderne i dag.

Affald vil blive bortskaffet efter gældende lovgivning.

Det vurderes, at

Hast ighedsopgraderingen

medfører en mindre miljømæssig

påvirkning i forhold til affaldsproduktion.

Tilva lge t

I driftsfasen svarer

Tilvalget

til

Hast ighedsopgraderingen

i forhold til

håndtering af affald og miljømæssig påvirkning i forhold til affaldsproduktion.

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a Ele k t r ifice r inge n,

H a st igh edsopgr a de r in ge n og Tilva lget

Der er ingen overlap mellem

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen

Tilvalget

i forhold til affald i driftsfasen.

Re ssou r ce r

Lovgr undla g

Ressourcer reguleres gennem samme love som affald med en tilføjelse i

Råstofloven. Råstofloven skal sikre, at udnyttelsen af råstoffer sker som led i

en bæredygtig udvikling, loven fastslår, at Regionsrådet skal udarbejde en

Råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer.

Ele k t r ificer in ge n

I forbindelse med det almindelige vedligehold af den elektrificerede bane fra

Aarhus til Hobro skal der anvendes diverse råstoffer og materialer, som f.eks.

kobber til nye kørestrømsledninger, stål til kørestrømsmaster, granitskæver til

ballast ved ballastudskiftning og asfalt til reparation af vejbelægning.

Det vurderes, at råstof- og materialeforbruget ved drift og vedligehold ikke vil

være væsentligt forskelligt i forhold til 0-alternativet, og at ressourceforbruget

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

118

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

ikke vil have væsentlig betydning for miljøet. På den baggrund vurderes det

ikke nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger i driftsfasen.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

I driftsfasen vil der skulle anvendes diesel, el og vand i forbindelse med drift

samt mindre mængder af ballast (granitskærver), stabilgrus, beton, stål,

asfalt, brændstof, el og vand til løbende vedligehold og sporarbejder

Det nødvendige forbrug af ressourcer til at gennemføre projektet vurderes at

udgøre en mindre påvirkning i forhold til de forskellige ressourcers

tilgængelighed på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Samlet vurderes det, at

Hast ighedsopgraderingen

medfører en mindre

miljømæssig påvirkning i form af ressourceforbrug.

Tilva lge t

Det vurderes, at ressourceforbruget ved

Tilvalget

svarer til ressourceforbruget

Hast ighedsopgraderingen.

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a Ele k t r ifice r inge n,

H a st igh edsopgr a de r in ge n og Tilva lget

Der er ingen overlap mellem

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen

Tilvalget

i forhold til forbrug af ressourcer i driftsfasen.

Klim a på vir k n in ge r

Fremtidens klimaændringer vil medføre ændrede krav til designgrundlaget for

infrastrukturanlæg, og at eksisterende infrastrukturanlæg med tiden skal

klimatilpasses til fremtidens klimaændringer. Ved nyanlæg eller renovering af

eksisterende anlæg, bør det indtænkes at klimasikre dem.

Generelt vil klimaændringerne slå igennem på længere sigt, hvorfor sikring af

banen i driftsfasen er vurderet ud fra langtidsprognoser over 50-100 år. Til

gengæld er der ikke udsigt til væsentlige virkninger af forandret klima i

anlægsfasen, der vil finde sted inden for få år, dvs. mens klimaforholdene

stort set er som i dag.

Baseret på IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) og DMI’s

klimaprognose for det 21. århundrede er der foretaget en vurdering af

konsekvenser i forhold til klimatilpasning i forbindelse med

Elekt rificeringen

Hast ighedsopgraderingen

af banen mellem Aarhus og Hobro.

DMI’s klimaprognose for det 21. århundrede beskriver ændringer i:



Nedbørsforhold

Vandstandsforhold i havet

Vandføring og vandstandsforhold i søer og vandløb

Grundvandsstand

119

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren



Vindforhold

Temperaturforhold

Ele k t r ificer in g

Det vurderes, at vand på terræn udgør en betydelig påvirkning af banen ved

elektrificering. Dette har især betydning, hvor der foretages sporsænkninger,

fordi banen kører under vejbroer. Alt efter hvilke løsninger, der vælges ved

brosteder, sænkes banen op til fem steder på strækningen. Disse nye

lavpunkter på strækningen skal sikres mod oversvømmelser.

Broer, der ændres i forbindelse med projektet, er ikke vurderet nærmere, da

vejafvanding ikke må tilsluttes banens interne afvandingssystem. Men det

forventes, at vejbroer vil blive afvandet ved opsamling langs kantsten på

ramperne, og at regnvandsafledningen vil blive tilsluttet eksisterende

vejafvandingssystemer med afløb til recipient eller kloak.

Især for Randers Kommune kan havniveaustigninger få en betydning i

fremtiden, da der vil ske tilbagestuvning i Gudenåen. Dette vil kunne påvirke

de dele af strækningen, der ligger tæt op ad Gudeåen og ind mod Randers

Fjord.

For andre dele af strækningen, der ligger tæt op ad åer med forbindelse til

fjorden eller til Gudenåen, vil den øgede vandstand blive indberegnet som en

risikofaktor, når afvandingen af jernbanen detailprojekteres.

I forhold til stigning i vindhastighed eller hyppigere storme er der ifølge DMI,

Naturstyrelsen og fra IPCC ikke meldt noget klart ud. Derfor sikres banen mod

storme svarende til nuværende status.

I forhold til temperaturstigninger kan disse påvirke svellerne, hvilket er

omfattet af Banedanmarks tekniske drifts løbende overvågning.

H a st ighe dsopgr a de r ing

Ved etablering af dæmningsudvidelser skal der tages højde for en eventuel

øget nedbørsmængde, og afvandingssystemet skal klimasikres til at kunne

håndtere øgede nedbørsmængder.

Hvor banen krydser vandløb, bliver disse klimasikret, hvis der alligevel

foretages ændringer i forbindelse med

Hast ighedsopgraderingen.

De ændrede nedbørs- og fordampningsforhold resulterer i ændringer i

grundvandsspejlet. Generelt forventes grundvandsspejlet at være stigende,

hvilket i områder med høj grundvandsstand kan resultere i øget risiko for, at

der løber grundvand til baneafvandingen samt stigende tilløb fra dræn til

banens afvandingssystem. I terrænets og banens dybdepunkter må banen og

dens afvandingssystem yderligere sikres mod oversvømmelser. Det kan bl.a.

ske ved terrænregulering i omgivelserne, hvorved overfladevand ledes væk

fra banen og dens afvandingssystem.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

120

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilva lge t

Tilvalget

skal der ske kurveudretninger i Randers og Mariagerfjord

kommuner, og her skal afvandingssystemet klimasikres, så det kan håndtere

fremtidens øgede nedbørsmængder. Også ved krydsning af vandløb skal der

foretages klimasikring, hvis der alligevel foretages ændringer i forbindelse

med

Tilvalget .

Ove r la p m e lle m på vir k n in ge r fr a Ele k t r ifice r inge n,

H a st igh edsopgr a de r in ge n og Tilva lget

Der er ingen overlap mellem, hvilke steder der er behov for klimatilpasning i

henholdsvis

Elekt rificeringen

og i

Hast ighedsopgraderingen

eller

Tilvalget .

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

121

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Påvirkninger af omgivelserne –

imens banen bygges

I dette afsnit opgives alle påvirkninger mellem Aarhus og Hobro i

anlægsfasen; det vil sige de midlertidige påvirkninger, der forventes at

forekomme, mens banen bygges om.

I det følgende beskrives de påvirkninger, som projektet vil have på området

omkring strækningen. Påvirkningerne er inddelt i 14 forskellige kategorier:

”Visuelle forhold og arkitektur”, ”Elektromagnetisme”, ”Støj”, ”Vibrationer”,

”Trafikale forhold”, ”Natur og overfladevand”, ”Kulturhistoriske interesser”,

”Rekreative interesser”, ”Grundvand og drikkevand”, ”Jordforurening”,

”Udledninger til luften”, ”Affald”, ”Ressourcer” og ”Klimapåvirkninger”.

Påvirkningernes konsekvenser kategoriseres som værende enten

væsent lig,

m oderat

m indre eller ubet ydelig.

Hastighedsopgraderingens påvirkninger i anlægsfasen vurderes adskilt fra

Elekt rificeringens

påvirkninger. Dette gøres, da det ikke er sikkert, at de to

projekter udføres samtidigt.

Visu e lle for h old og a r k it e k t u r

Arealer, der grænser op til banen, og landskaber, som banen passerer

igennem, bliver visuelt påvirket af anlægsarbejdet for

Elekt rificeringen

og for

Hast ighedsopgraderingen.

Konsekvenserne af denne påvirkning for landskab

og arkitektur samt mulige afværgeforanstaltninger beskrives i dette afsnit.

Ele k t r ificer in ge n

De midlertidige visuelle konsekvenser af

Elekt rificeringen

vil komme fra de

midlertidige konstruktioner, maskiner og byggepladsarealer og depoter, som

skal anvendes i forbindelse med følgende anlægsarbejder:



Opstilling af kørestrømsanlæg

Rydning af træer og buske langs banen som følge af eldriftsservitutten

Sænkning af spor på nogle strækninger

Etablering af tekniske og transformatorbygværker

Nedrivning af eksisterende broer og opførelse af nye

Ombygning af eksisterende broer

Hævning af længdeprofiler for krydsende veje

Anlæggelse af nye skråningsanlæg

Rydning af træer og buske på skråningsanlæg

Anlægsarbejdet vil foregå i en fremadskridende proces, og derfor vil den

lokale påvirkning være relativt kortvarig. De visuelle konsekvenser for

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

122

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

landskabet vurderes således at være ubetydelige, og derfor foreslås ingen

afværgeforanstaltninger.

Også i byer og landsbyer vil anlægsarbejdet foregå over en relativ kort

periode. Dog vurderes der at være nogle mindre visuelle påvirkninger, hvor

der er kort afstand mellem bane og boliger. Naboerne vil opleve påvirkninger i

form af udsigt til anlægsarbejde og arbejdspladser, og hvis der arbejdes i

aften- og nattetimerne vil lysindfald også udgøre en mindre visuel påvirkning

- primært i vinterhalvåret.

I forbindelse med arbejderne på broer vil der være en visuel påvirkning fra

stilladser, anlægsarbejde og arbejdspladser i broernes umiddelbare

omgivelser. Konsekvenserne af denne påvirkning vurderes at være

ubetydelige.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Arealer, der grænser op til banen, og landskaber, som banen passerer

igennem, bliver visuelt påvirket af anlægsarbejdet for

Hast ighedsopgraderingen.

De midlertidige visuelle konsekvenser for landskab og arkitektur vil komme

fra de midlertidige konstruktioner, maskiner, byggepladser og depoter, som

skal anvendes i forbindelse med følgende anlægsarbejder:



Lukning af overkørsler.

Rydning af træer og buske.

Terrænreguleringer.

Omlægning af veje samt etablering af vejdæmninger og vejbroer over

banen.

Disse anlægsarbejder medfører ikke væsentlige forandringer af den

nuværende landskabskarakter eller størrelsesforhold. I det lys vurderes de

midlertidige konsekvenser overvejende at være mindre.

Tilva lge t

For

Tilvalget

omfatter anlægsarbejderne:



Kurveudretninger, herunder nedrivning af gamle spor og anlæg af nye.

Nedrivning af eksisterende bygværker og ejendomme.

Rydning af træer og buske.

Terrænreguleringer.

Omlægning af veje med etablering af vejdæmninger og vejbroer.

Størstedelen af arbejderne vil foregå langs den eksisterende bane og vil kun

omfatte mindre justeringer af eksisterende landskabselementer. I det lys

vurderes de midlertidige konsekvenser i anlægsfasen at være mindre eller

ubetydelige. Eneste undtagelse er i Kousted, hvor de midlertidige

konsekvenser vurderes at være moderate som følge af en omfattende

terrænregulering.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

123

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ele k t r om a gn e t ism e

Der vil ikke være noget elektromagnetisk felt, før banen er endeligt

elektrificeret og taget i brug.

St øj og vibr a t ion e r

Anlægsfasen omfatter aktiviteter til opsætning af kørestrømsanlægget og til

ombygninger ved et større antal broer. Nogle af disse aktiviteter medfører en

væsentlig påvirkning af det omkringliggende miljø i form af støj, og der er

risiko for gener, hvis aktiviteterne foregår tæt på boligområder.

Ele k t r ificer in ge n

Støj i anlægsfasen er vurderet på baggrund af erfaringsværdier fra

anlægsarbejder generelt og med fokus på de væsentligste arbejdsprocesser

for projektet. I detailprojekteringen bliver arbejdsprocesserne endeligt

fastlagt og derved også støjbilledet under anlægsarbejdet.

Ombygningerne ved broer vil medføre følgende anlægsaktiviteter, som har en

væsentlig støjpåvirkning: Spunsramning, nedrivning af broer, jordarbejder,

konstruktion af broer, forsyningsstationer og transformatorer samt

sporopbygning.

På baggrund af de gennemførte beregninger vurderes det, at ombygningerne

kan have en væsentlig påvirkning med risiko for at overskride

miljømålsætningen på 70 dB, som er støjgrænsen inden for normal

arbejdstid, hvis arbejdet foregår tæt på boligområder. Der er også risiko for

overskridelser af miljømålsætningen på 40 dB, hvis der skal udføres arbejde

uden for normal arbejdstid på grund af sporspærringer eller

sammenhængende støbearbejder.

Der er 30 broer hvor der udføres ombygninger. Ved 29 af disse forventes

støjbelastede boliger over 70 dB.. Ved 16 af lokaliteterne kan der forventes

mindre end 10 støjbelastede boliger, ved 4 lokaliteter kan der forventes 10-20

støjbelastede boliger, og ved de resterende 9 lokaliteter kan der forventes

mere end 20 støjbelastede boliger. Det er spunsramning, der giver anledning

til flest støjbelastede boliger, og ved enkelte lokaliteter skyldes det

jordarbejder eller konstruktionsarbejder, der udføres tæt på boligområder.

Det vurderes, at spunsramningen vil være forholdsvis kortvarig sammenlignet

med andre aktiviteter.

Ved de øvrige 7 broer forventes det, at ombygningerne kan udføres uden

risiko for at overskride 70 dB.

Hvis anlægsaktiviteterne skal udføres i aften- eller natperioden af hensyn til

opretholdelse af tog- eller vejtrafikken i dagperioden, må det forventes, at

aktiviteterne vil støjbelaste et betydeligt større antal boliger. Ved 13 broer er

der optalt mellem 1000 og op til 35.000 boliger (ved hver løsning), som kan

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

124

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

blive påvirket over miljømålsætningen på 40 dB, hvis anlægsarbejdet udføres

uden for normal arbejdstid. De støjende arbejder herunder ramning af spuns

vil dog ikke være langvarige, og dermed kun vare en mindre del af

anlægsperioden.

Ved tre broer, hvor der er flere løsningsmuligheder, er antallet af berørte

boliger optalt for hver løsning. Ved disse broer, som alle ligger på

Banedanmarks areal ved Aarhus H, må forventes væsentligt flere

støjbelastede boliger, hvis der etableres en ny bro samme sted i stedet for en

af de andre mulige løsninger. Det skyldes, at der for at etablere en ny bro

skal rammes spuns. Der vil især være et stort antal støjbelastede boliger hvis

anlægsarbejdet udføres uden for normal arbejdstid. Ved broer andre steder er

der kun minimale forskelle i antallet af berørte boliger, og der er således ikke

støjmæssige begrundelser for at vælge en løsning frem for en anden.

Etablering af nye fundamenter til kørestrømsmaster skal udføres langs

sporene på hele strækningen. Ved ramning af fundamenterne vil op til ca.

2233 boliger, som ligger nærmest jernbanen, kunne blive berørt af

støjniveauer over 70 dB, mens arbejdet står på. Støjgenen vil dog være

kortvarig for den enkelte bolig, fordi aktiviteten rykker hurtigt videre. De mest

følsomme områder er byområderne i de større byer.

Etablering af en forsyningsstation og fem transformatorer vil kun medføre

støjbelastede boliger ved arbejde uden for normal arbejdstid (40 dB) for alle

seks anlæg. Der vil i alt være 578 støjbelastede boliger og heraf flest ved den

fordelingsstation, der placeres i Aarhus Kommune. Ingen boliger forventes

berørt over 70 dB.

H a st ighe dsopgr a de r inge n

Støj i anlægsfasen for

Hast ighedsopgraderingen

er vurderet på baggrund af

erfaringsværdier fra anlægsarbejder generelt og med fokus på de

væsentligste og mest støjende og vibrerende arbejdsprocesser for projektet.

Ramning af spuns og pæle i forbindelse med broarbejder vil medføre støj- og

vibrationspåvirkninger for de nærmeste boliger. Påvirkningens intensitet vil

bl.a. afhænge af anlægsmetoderne, der først kan planlægges ved den

detaljerede projektering. Generelt vil varigheden dog være begrænset til

kortere perioder på hver lokalitet.

Andre anlægsaktiviteter som sporrelaterede arbejder og broarbejder kan også

give anledning til støj- og vibrationspåvirkning for de nærmeste naboer, dog i

noget mere begrænset omfang end i forbindelse med ramning.

Når de nye broer anlægges, skal arbejdet udføres i nærheden af boliger, som

forventes støjbelastet over 70 dB(A), nemlig i Lerbjerg, Laurbjerg,

Stevnstrup, Bjerregrav og Skivevej. Det forventes samlet at give 233

støjbelastede boliger.

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

125

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hvis man af hensyn til togtrafikken på eksisterende spor må udføre

anlægsarbejdet uden for normal arbejdstid, forventes det, at et betydeligt

antal boliger (op til 4.000-5.000 boliger) bliver støjbelastet ud over den

gældende støjgrænse på 40 dB(A).

Gennem hensigtsmæssige valg af arbejdsmetoder og maskinel kan der opnås

en begrænsning af støj og vibrationer, og Banedanmark vil begrænse

påvirkningen ved at stille krav til entreprenørens tilrettelæggelse af arbejdet

og til materiel. Da endelige anlægsmetoder, varighed og

udførelsestidspunkter ikke ligger fast, er antallet af boliger, der bliver udsat

for støj og vibrationer i anlægsfasen, estimeret ud fra erfaring fra tidligere

projekter.

Nedramning i forbindelse med etablering af broer vil primært foregå i det

åbne land. Dog vil der ofte være behov for at udføre spunsramning i

forbindelse med sporspærring om natten eller i weekender. Spunsramning vil

derfor bidrage med en væsentlig støjpåvirkning til nærmeste naboer. I alt vil

op til ca. 2.000 boliger vil blive påvirket af rammearbejdet, hvis det

gennemføres uden for normal arbejdstid.

Tilva lge t

Når de nye broer i

Tilvalget

anlægges, skal arbejdet udføres i nærheden af

boliger, nemlig ved Ørrildvej og Viborg Landevej. Det forventes samlet at give

op til yderligere 112 boliger boliger, som forventes støjbelastet med over 70

dB(A), så der sammenlagt er 245 støjbelastede boliger som følge af, at

Tilvalget

inkluderes i

Hast ighedsopgraderingen.

Hvis ramningen skal ske om natten, vil det medføre at yderligere 495 boliger

støjpåvirkes over 40 dB(A), til sammenlagt 2.537.

Afvæ r ge for a n st a lt n in ge r

Banedanmark vil søge at tilrettelægge arbejdet så der generer mindst muligt.

Det vil blive vurderet om hensynet til støj eller til togdriften vejer højest ved

de forskellige anlægsaktiviteter.

Beboerne vil blive advaret om støjende arbejde inden dette starter, så det vil

være muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger.

I helt særlig tilfælde kan beboere i støjbelastede boliger tilbydes ophold på

anden adresse under arbejdets udførelse.

Vibr a t ion e r

Vibrationer i anlægsfasen er vurderet på grundlag af erfaringer og målinger

på lignende anlægsaktiviteter og projekter samt en opgørelse over boliger,

som kan blive påvirket af vibrationer over miljømålsætningen.

Ele k t r ificer in ge n

Spunsramning er den væsentligste aktivitet i forhold til vibrationer, og det

vurderes, at der kan være risiko for bygningsskadelige vibrationer i afstande

Elektrificering og opgradering Aarhus H - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

126

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

op til ca. 40 meter og mærkbare vibrationer i afstande op til ca. 125 meter fra

ramningen.

Ved 19 broer omfatter en til flere af de aktuelle løsninger, at der skal

foretages spunsramning. Ved en af disse broer er der risiko for, at vibrationer

fra ramningen overstiger den vejledende grænseværdi for bygningsskadelige

vibrationer ved de nærmeste boliger.

Ved 11 af de 19 broer er der risiko for, at boliger bliver berørt af mærkbare

vibrationer, og ved tre af broerne vurderes det, at flere end 20 boliger kan

blive berørt af mærkbare vibrationer over den vejledende grænseværdi.

I forbindelse med de øvrige anlægsaktiviteter ved broer kan der være risiko

for mærkbare vibrationer ved boliger inden for ca. 40 m. Der vurderes ikke at

være risiko for bygningsbeskadigelse ifm. disse aktiviteter.