TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 80
Offentligt

Elektrificering og opgradering Aarhus H. –

Lindholm

- VVM-redegørelse

Del 1: Elektrificering og opgradering Aarhus H

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ba n e da n m a r k

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.bane.dk

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Forord

Med en politisk aftale fra 14. januar 2014 om Togfonden mellem den

daværende regering (S, SF og R), Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev det

besluttet at investere i det danske jernbanenet med henblik på blandt andet

at reducere rejsetiden mellem de største danske byer, herunder i Østjylland.

Dette VVM-projekt omhandler hastighedsopgradering og elektrificering af

strækningen fra Aarhus H. til Aalborg.

Banedanmark udfører undersøgelser, der tilgodeser de danske og EU-retlige

regler, der gælder for vurdering af projekters indvirkninger på miljøet (VVM).

Herefter omtalt som VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet).

Projektet styrker jernbanen og gør det mere attraktivt at rejse med tog og vil

være en fordel for miljøet, da flere tog vil kunne køre på el. Samtidig vil

kortere rejsetid bidrage til at gøre Danmark mindre i transportmæssig

forstand og være en fordel for både pendlerne og for erhvervslivet.

Projektet gennemløber en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første

offentlige høring var en idéfasehøring, der løb fra den 20. april 2015 til den

31. maj 2015 for at indhente forslag fra offentligheden om de forhold, der

skal tages hensyn til i de videre undersøgelser. Der blev udarbejdet et

høringsnotat som dokumenterede hvordan Banedanmark anvender

høringssvarene i det videre arbejde.

Denne VVM-redegørelse samt tilhørende fagnotater udgør oplægget til

projektets anden offentlige høring. Høringsperioden løber fra d. 3. oktober

2016 til d. 27. november 2016. I høringsperioden vil Banedanmark tage imod

høringssvar vedrørende projektet.

Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil indgå som bidrag til det

endelige projektforslag, i det omfang de teknisk, økonomisk og miljømæssigt

kan lade sig gøre. Efter høringsperioden udarbejder Banedanmark igen et

høringsnotat, hvor der bliver svaret på de indkomne spørgsmål.

Herefter udarbejder Banedanmark et beslutningsgrundlag, som politikerne

kan benytte til at træffe en beslutning om projektet.

God læsning

Ba n e da n m a r k

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ele k t r ifice r in g og

opgr a de r in g Aa r h u s H . -

Lin dh olm

I n dh old

For or d

Side

.......................................................................................................... 3

Ele k t r ificer in g og opgr a de r in g Aa r h u s H . - Lin dh olm .......................................... 6

En fælles VVM for tre projekter............................................................................... 6

Trafikal nytte .................................................................................................... 8

Offentligheden inddrages ....................................................................................... 8

Den videre proces ................................................................................................ 9

Mere information .................................................................................................. 9

Sa m m e n fa t n in g ............................................................................................... 1 0

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H. .............................................................................. 10

Påvirkninger – når banen er bygget ...................................................................... 12

Påvirkninger – imens banen bygges ...................................................................... 14

0 - a lt e r na t ive t , Aa r h us H . ................................................................................. 1 9

An læ gsbe sk r ive lse, Aa r h us H . .......................................................................... 2 0

Løsningsmuligheder ............................................................................................ 20

Ny vandrehal og Bruuns Bro ................................................................................ 21

Sporsænkning .................................................................................................. 27

Kørestrømsanlæg ............................................................................................... 29

Spor 8 - Yderligere perronkapacitet (Tilvalg) .......................................................... 29

Fravalgt løsning: Mindre konstruktionstykkelse ....................................................... 30

Fravalgt løsning: Perronflytning ............................................................................ 30

Pla n for hold ..................................................................................................... 3 2

Lovgrundlag

.................................................................................................. 32

Ar ea lfor hold og e k spr opr ia t ion ........................................................................ 3 5

Ekspropriation generelt ....................................................................................... 35

På vir k n ing a f om give lse r n e – nå r ba ne n st å r fæ r dig ........................................ 3 8

Visuelle forhold og arkitektur ............................................................................... 38

Klimapåvirkninger .............................................................................................. 39

Elektromagnetisme ............................................................................................. 40

Støj og vibrationer.............................................................................................. 41

Trafikale forhold ................................................................................................. 42

Natur og overfladevand ....................................................................................... 43

Kulturhistoriske interesser ................................................................................... 44

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Rekreative interesser .......................................................................................... 44

Grundvand og drikkevand .................................................................................... 45

Udledning til luften ............................................................................................. 45

På vir k n inge r a f om give lse r n e – im e n s ba ne n bygge s ....................................... 4 7

Visuelle forhold og arkitektur ............................................................................... 47

Elektromagnetisme ............................................................................................. 48

Støj og vibrationer.............................................................................................. 48

Trafikale forhold ................................................................................................. 50

Natur og overfladevand ....................................................................................... 53

Kulturhistoriske interesser ................................................................................... 54

Rekreative interesser .......................................................................................... 54

Grundvand og drikkevand .................................................................................... 54

Jord og jordforurening......................................................................................... 55

Udledning til luften ............................................................................................. 57

Affald

.................................................................................................. 58

Ressourcer

.................................................................................................. 59

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Elektrificering og opgradering

Aarhus H. - Lindholm

En fæ lle s VV M for t r e pr oj e k t e r

For at nedbringe rejsetiden mellem bl.a. Odense

–

Aarhus og Aarhus

–

Aalborg skal en række tiltag gennemføres. Disse tiltag er opdelt i følgende

projekter:



Ele k t r ifice r ing Fr ede r icia

–

Lindholm

: Der skal sættes strøm på

banen, så man kan køre med eldrevet materiel. Eldrevne tog

accelererer og bremser hurtigere og nedbringer derfor rejsetiden en

smule. Samtidig udleder de ikke dieselpartikler langs banen.

Jernbanen elektrificeres ved at hænge køreledninger op i master langs

sporene. En række broer hen over banen er for lave til

køreledningerne, og skal derfor udskiftes.

Ka pa cit e t su dvide lse Aa r h u s H

: Kapaciteten på Aarhus

Hovedbanegård er i dag opbrugt. Det betyder, at spor og perroner på

stationen skal ombygges, så der er mulighed for at køre flere tog til og

fra banegården end i dag.

H a st igh e dsopgr a der in g Fr e de r icia

–

H obro:

Banen er anlagt i

ådale og bugter sig derfor gennem landskabet. Ved at udrette visse af

banens skarpeste kurver og nedlægge overkørslerne kan der opnås en

højere hastighed på banen.



Disse tre projekter bliver på teknisk niveau undersøgt hver for sig, men vil

blive fremlagt som to geografisk afgrænsede VVM-undersøgelser, hvor den

ene ligger

nor d

for Aarhus (inkl. Aarhus H), og den anden ligger

syd

for

Aarhus. Dette er gjort for at give naboer til banen et tydeligere overblik over,

hvad de samlede påvirkninger bliver for netop deres område.

Denne VVM beskæftiger sig med Aarhus Hovedbanegård samt strækningen

n or d

for Aarhus og er delt op i tre hæfter.

VVM’en er delt op i tre delrapporter:



En elektrificering og kapacitetsudvidelse på Aarhus H. (DEL 1)

En hastighedsopgradering og elektrificering mellem Aarhus og Hobro

(DEL 2)

En elektrificering mellem Hobro og Lindholm (DEL 3)

I en særskilt VVM, der er blevet udarbejdet uafhængigt af dette projekt i

2015, blev der undersøgt en hastighedsopgradering mellem Hobro og

Aalborg. VVM-analysen herfor kan ses på

www.bane.dk/opgraderinghobroaalb.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Dette hæfte beskæftiger sig udelukkende med arbejdet på Aarhus H. Derfor

vil resten af strækningen kun blive omtalt i hovedtræk i dette hæfte (i

afsnittet ”Arbejdet i hovedtræk”). For en overordnet gennemgang af resten af

strækningen henvises til del 2 og del 3 af denne VVM.

En række undersøgelser er i gang på st rækningen. De bliver rapport eret i en sam let VVM-

redegørelse undt agen hast ighedsopgraderingen m ellem Hobro og Aalborg, der rapport eres i en

særskilt VVM- redegørelse.

Ele k t r ificer in g og k a pcit et sudbygn ing a f Aa r hu s H .



Ele k t r ifice r ing på Aa r h u s H ovedba n egå r d

På Aarhus H. er det ikke muligt at føre køreledningerne under hhv. M. P.

Bruuns Gade-broen og selve banegårdens vandrehal (bygningen mellem den

store forhal og Bruun's Galleri). Her vil det derfor enten være nødvendigt at

sænke spor og perroner eller at hæve eller udskifte hele eller dele af broen og

vandrehallen. Det kan derfor være, at vandrehallen skal ombygges, og

dermed vil få et andet visuelt udtryk, end den giver i dag.



Ka pa cit e t su dvide lse r på Aa r h u s H ove dba ne gå r d

Kapaciteten på Aarhus H. er i dag opbrugt, og vil ikke kunne håndtere en

væsentlig øget trafik. Muligheden for ombygning af spor og perroner

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

undersøges, så der i fremtiden er mulighed for at køre flere og længere tog til

og fra Aarhus end i dag.

Tr a fik a l n yt t e

Dette projekt skal nedsætte rejsetiden og elektrificere strækningen fra Aarhus

Hovedbanegård til Lindholm Station. Projektet styrker jernbanen og gør det

mere attraktivt at rejse med tog, og en kortere rejsetid vil både være en

fordel for pendlerne og for erhvervslivet.

På Aarhus H giver projektet mulighed for anvendelse af moderne, miljørigtige

el-tog. Desuden muliggør projektet kørsel med længere tog og flere tog end i

dag.

Offe n t ligh e de n in ddr a ge s

I forbindelse med projektet har Banedanmark afholdt en offentlig høring på

idéfaseniveau. Formålet med høringen var at informere om projektet og

inddrage offentlighedens ideer og kommentarer, således at alle personer,

kommuner, øvrige myndigheder, virksomheder, organisationer mv. kunne

være med til at forbedre projektet.

Banedanmark fik 21 henvendelser i forbindelse med idéfasehøringen.

Henvendelserne er blevet registreret og behandlet i et høringsnotat.

Henvendelserne indgik i det videre arbejde i det omfang, de kunne forbedre

projektet inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer.

Forud for anden offentlige høring er der lavet en VVM-analyse (Vurdering af

Virkninger for Miljøet) af projektet. Analysen omhandler anlæggets fysiske

forhold og projektets påvirkninger af omgivelserne. Analysen behandler både

elektrificeringen og hastighedsopgraderingen, men påvirkningerne af

omgivelserne er beskrevet hver for sig.

I foråret 2015 begyndte Banedanmark den indledende undersøgelse af

projektets påvirkninger af omgivelserne. Resultatet af undersøgelserne er

beskrevet i en række fagnotater, som er udarbejdet af Banedanmark og

tekniske rådgivere.

På baggrund af disse fagnotater er denne høringsudgave af VVM-

redegørelsen, som beskriver projektet på et foreløbigt niveau, udarbejdet.

I denne høringsperiode inddrages offentligheden igen, og alle personer,

myndigheder, organisationer mv. kan komme med indsigelser, ideer og

kommentarer.

VVM-redegørelsen, fagnotaterne og de tilhørende bilag er i høringsperioden

tilgængelige på Banedanmarks hjemmeside. Alle har mulighed for at

fremkomme med synspunkter, og alle henvendelser registreres og

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

offentliggøres efterfølgende i et høringsnotat. Det vil sige både skriftlige

henvendelser i brev eller mail og mundtlige henvendelser i telefon. Alle

henvendelser offentliggøres i deres fulde omfang med navn, adresse og

mailadresse, med mindre andet ønskes.

Alle kommentarer og forslag bliver vurderet og indarbejdet i det omfang, de

økonomisk, teknisk og miljømæssigt kan anvendes i projektet.

D e n vide r e pr oce s

Banedanmark indsamler høringsbidrag og registrerer og bearbejder dem.

Høringsperioden dokumenteres efterfølgende med et høringsnotat, hvori

Banedanmark samler og kommenterer alle henvendelser. Herefter udarbejder

Banedanmark et beslutningsgrundlag som sammen med VVM-redegørelsen og

høringsnotatet udgør grundlaget for den politiske stillingtagen til projektet.

Den foreløbige VVM-tidsplan er:

Offentliggørelse og offentlig høring af VVM-

redegørelsen

Offentliggørelse af høringsnotat for hele

projektet

Politisk beslutningsproces

3. oktober - 27. november 2016

Forår 2017

2017

M e r e in for m a t ion

Projektets hjemmeside er:

http://www.bane.dk/aarhus-lindholm

På hjemmesiden er det muligt at slå op på et dynamisk kort, hvor der er

informationer om strækningen. På kortet er der mulighed for selv at vælge,

hvilke oplysninger der skal vises, f.eks. naturforhold, kulturhistoriske

interesser og tekniske anlæg.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Sammenfatning

I denne VVM redegørelse beskriver Banedanmark de anlægsarbejder der skal

gennemføres på Aarhus H. i forbindelse med projektet

Elekt rificering og

opgradering Aarhus H. – Lindholm .

I redegørelsen beskrives de fysiske

forhold, påvirkninger på omgivelserne og afværgeforanstaltninger.

Aarhus H. er et central knudepunkt for Nord- og Midtjylland i togtrafikken

mellem Jylland, Fyn og Sjælland. Banegården ligger midt i Aarhus by, som en

”overdækket sækbanegård”, og det stiller store udfordringer til elektrificering

og kapacitetsudvidelse af banegården til brug for den fremtidige

trafikafvikling. Aarhus H. er således et teknisk kompliceret anlægsprojekt pga.

arealforholdene omkring banegården.

På Aarhus H. er det ikke muligt at føre køreledningerne under hhv. M. P.

Bruuns Gade-broen og selve banegårdens vandrehal. Her vil det derfor enten

være nødvendigt at sænke spor og perroner eller ved at udskifte hele eller

dele af broen og vandrehallen. Det kan derfor være, at vandrehallen skal

ombygges, og dermed vil få et andet visuelt udtryk, end den giver i dag.

Kapaciteten på Aarhus H. er i dag opbrugt, og vil ikke kunne håndtere en

væsentlig øget trafik. Muligheden for ombygning af spor og perroner

undersøges, så der i fremtiden er mulighed for at køre flere og længere tog til

og fra Aarhus end i dag.

An læ gsbe sk r ive lse , Aa r h u s H .

For at løse de problemer, der er ved at elektrificere og opgradere Aarhus H,

har Banedanmark indledende undersøgt to mulige løsninger og et tilvalg:

N y va n dr e h a l og Br uu n s Br o

Vandrehallen og Bruuns Bro rives ned, og der opføres i stedet en ny

vandrehal og en ny Bruuns Bro, med større afstand over sporene som så

giver mere plads til kørestrømsanlægget. Den nye vandrehal og Bruuns Bro

kan opføres på flere måder, men det er kun den største løsning (hvor der

bygges en ny vandrehal og en ny Bruuns Bro) som er miljøvurderet, da alle

andre løsninger har mindre påvirkninger end den. Denne nye vandrehal vil

ligesom i dag have arealer der kan anvendes til forretningsområde.

Bruuns Bro vil ligeledes blive revet ned og genopført. Arkaden som i dag

ligger på Bruuns Bro vil ikke blive genopført. Størstedelen af cykelparkeringen

vil komme til at foregå i et cykelparkeringshus ved Hallssti og det vil give

selve broen et andet og mere åbent udtryk end i dag.

Spor sæ n k n in g

Der afgraves jord hele vejen fra før Bruuns Bro og ind under

vandrehallen. Det medfører, at man kan lægge sporerne lavere end i dag og

dermed opnå større frihøjde. Samtidig sænkes perronerne så deres højde

passer til sporene. Sporsænkningen kan gennemføre på flere måde, men det

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

er kun den største løsning som er miljøvurderet, da alle andre løsninger har

mindre påvirkninger end det.

I sporsænkningen vil der både blive afgravet, foretaget en sporombygning og

genopbygget perroner så de passer med den nye højde.

Spor 8 – Yde r lige r e pe r r onk a pa cit e t ( t ilva lg)

Der er mulighed for at gennemføre et tilvalg hvor der etableres et tilvalg i

form af et nyt spor 8. Dette nye spor kan etableres både i forbindelse med

løsningerne

Sporsænkning

Ny vandrehal og Bruuns Bro

den ene og den

anden løsningsmodel.

Etableringen af et

Spor 8

vil bibringe en større robusthed i køreplanerne samt

hjælpe til at fremtidssikre stationen.

Pla n for hold

Nogle planforhold inden for undersøgelsesområdet vil blive påvirket i

anlægsfasen. Påvirkningen er mindre eller ubetydelig for de fleste planforhold,

men der er en lokalplan (lokalplan 662), der kan blive væsentligt påvirket i

anlægsfasen for løsningen

Ny vandrehal og Bruuns Bro.

Idet planen også

påvirkes i driftsfasen, betyder det, at planen skal ændres eller ophæves.

Sporsænkningen

medfører kun mindre eller ubetydelige påvirkninger af

planforhold i anlægsfasen og i driftsfasen.

I driftsfasen pålægges arealer omkring banen en eldriftsservitut hvilket

skyldes elektrificeringen af banen. Dette påvirker både kommuneplanrammer

og lokalplaner. Påvirkningerne af kommuneplanrammer og lokalplaner

vurderes ubetydelig eller mindre, idet eldriftsservitutten ikke hindrer

opfyldelsen af planernes formål, men medfører et behov for revisioner af

bestemmelser om beplantninger, højde af nye bygninger, master mv.

Anlæg af

Spor 8

sker inden for en kommuneplanramme for teknisk anlæg.

Der er således ingen konsekvenser for planforhold, hverken i anlægsfase eller

driftsfase.

Ar ea lfor hold

De midlertidige arealer, der skal anvendes, varierer efter hvilken løsning, der

vælges. For

Sporsænkningen

er der afsat arbejdsarealer på ca. 5 ha.

vandrehal og Bruuns Bro

medfører et midlertidigt arealbehov til

arbejdsarealer på 2,6 ha. Areal til tilvalget (spor 8) er indeholdt i de

beskrevne arealbehov.

Langt størstedelen af anlægsarbejdet for

Elekt rificering og opgradering af

Aarhus H

foretages fra sporareal og arealer ejet af Banedanmark.

Ny vandrehal og Bruuns Bro

medfører at Bruuns Arkade nedrives og ikke vil

blive genopført. Anvendelsen af vandrehallen til bl.a. juicebar og rejsecenter

vil midlertidigt skulle ændres eller ophøre såfremt vandrehallen skal udskiftes.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ny vandrehal og Bruuns Bro

har derfor en væsentlig påvirkning af

arealanvendelsen ved vandrehallen og Bruuns Bro.

I forbindelse med elektrificering af Aarhus H vil naboarealer blive pålagt en

servitut om eldrift og dermed begrænsninger i ejernes råderet over deres

ejendom. Det samlede naboareal, der forventes pålagt eldriftsservitut (ud til

19 m fra spormidte), udgør ca. 6,3 ha. Langt størstedelen af arealet ligger

inden for eksisterende banematrikler og kun ca. 1.170 m

ligger udenfor. Der

er ikke fundet forhold, der strider mod eldriftsservituttens bestemmelser, men

servitutten medfører restriktioner for fremtidig anvendelse.

På vir k n in ge r – n å r ba n e n e r bygge t

V isu e lle for h old

Når projektet er gennemført, vil der være visuelle konsekvenser, idet området

omkring Aarhus H ændres.



N y va n dr eh a l og Br uu n s Br o

Den eksisterende Bruuns Bro nedrives og derved fritlægges de

bagvedliggende bygninger, og sammen med den nye bro vil det ændre

områdets visuelle udtryk. Især på den vestlige side af banegården vil der

være en stor påvirkning, fordi opsætning af master og kørestrømsledninger vil

være en markant ændring af det store, åbne baneterræn, medn der vil stadig

være tale om et teknisk anlæg , som tydligt kan aflæses som jernbaneterræn.

Den nye cykelbro og den nye Bruuns Bro vil fra afstand fremstå som en slank

og flad konstruktion på tværs af alle sporene, da Bruuns Arkade ikke længere

vil stå på broen.

Den nye vandrehal vil bestå af en langstrakt, skarpt afgrænset bygning og

dermed fremstå mere ensartet og samlet end den eksisterende og mere

sammensatte bebyggelse.



Spor sæ n k n in g

Som led i forberedelserne til elektrificeringen forstærkes Bruuns Cykelbro, og

samtidig flyttes en række cykelparkeringspladser væk fra broen. Det vil skabe

bedre oversigtsforhold og der vil være bedre udsyn ud banegraven.

Perronerne bliver forlænget og perronbredden i den yderste ende væk fra

stationsbygningen bliver forøget. Sammen med den nye perronbelægning vil

det opfattes som en opgradering af de eksisterende forhold.

Ele k t r om a gn et ism e

Der er udført en simulering af magnetfeltets styrke ud fra forventet

udformning af køreledningsanlægget samt den forventede fremtidige

trafikintensitet på banen. Der er ikke nogle boliger som vil være udsat for

elektromagnetisk påvirkning i området omkring Aarhus H, og der bliver derfor

ikke iværksat nogle afværgeforanstaltninger.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

St øj og vibr a t ion e r

Antallet af støjbelastede boliger vil stige med 2 boliger set ud fra en

gennemsnitsbetragtning (L

den

≥

64 dB(A)). Antallet af støjbelastede boliger vil

stige med 7 boliger, som er støjbelastet af et maksimalstøjniveau L

Amax

≥

dB(A).

Alle boliger der bliver støjbelastet over grænseværdierne og samtidig får en

forøgelse af støjniveauet over 1 dB vil blive tilbudt tilskud til støjisolering.

Vibrationsbelastningen ved Aarhus H er uændret i forhold til 0 alternativet.

Tr a fik a le for hold



N y va n dr eh a l og Br uu n s Br o

I fremtiden vil det være muligt for længere tog vil kunne afsætte passagerer

på 320 m lange perroner, at elektrificerede togtyper vil kunne benytte Aarhus

H samt at nye sporforbindelser vil skabe øget robusthed og fleksibilitet i den

fremtidige togtrafik.

Den nye vandrehal giver desuden bedre forhold mht. passagerflow og

gangveje end i dag. Kapaciteten i vandrehallen vil også blive optimeret, så

Aarhus H vil kunne imødekomme væsentligt øgede kapacitetskrav i forhold til

i dag.

For vejtrafikken vil det nye vejforløb over Bruuns Bro skabe væsentligt

forbedrede trafikale forhold for både hårde og bløde trafikanter.



Spor sæ n k n in g

For togtrafikken består forbedringen i, at længere tog vil kunne afsætte

passagerer på 320 m lange perroner, at elektrificerede togtyper vil kunne

benytte Aarhus H samt at nye sporforbindelser skaber øget robusthed og

fleksibilitet i den fremtidige togtrafik.

Projektet medfører ikke ændringer af vejnettet i Aarhus og giver derfor ikke

anledning til trafikale gener eller forbedringer i driftsfasen.

Den fremtidige driftssituation vil forbedre forholdene for øvrige trafikanter

(cyklister og gående) på Bruuns Bro, da de fremtidige oversigtsforhold vil

være mere overskuelige, desuden vil der blive en bedre fremkommelighed.

N a t u r og ove r fla de va n d

I forbindelse med elektrificeringen af banestrækningen pålægges

naboejendomme til banen en eldriftsservitut. Eldriftsservitutten lægger

permanente restriktioner på bevoksningen med hensyn til højde og afstand til

køreledningsanlægget. Der kan derfor blive fældet et fåtal af træer i

projektområdet. Ingen af disse er dog omfattet af fredskov eller vurderet

egnede som raste- eller ynglesteder for flagermus.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Der sker ingen påvirkning af hverken målsatte søer og vandløb inden for

undersøgelseskorridoren eller af de forventede påvirkningsområder i

tilknytning til projektet. Der vil ikke være påvirkninger af Natura2000

områder.

Ku lt u r h ist or isk e og r e k r ea t ive in t e r e sse r

Når projektet er gennemført vil der ikke være ændringer i de kulturhistoriske

eller rekreative interesser i forhold til i dag.

Gr u n dva nd og dr ik k e va n d

Sporsænkninger under grundvandsspejlet udføres generelt med vandtætte

konstruktioner således, at permanente grundvandssænkninger undgås.

Der er oplysninger om en vandværksboring, der ligger så tæt på banen, at

den er omfattet af eldriftsservituttens bestemmelser. Derudover kan der være

andre brønde og boringer langs banen, som ikke er registreret. Hvis

boringerne er udført med stive stigrør, skal det ændres eller boringen skal

erstattes i henhold til reglerne om ekspropriation.

Sammenfattende vurderes det, at når projektet er gennemført vil risikoen for

forurening af grundvandet med pesticider være på niveau med dagens

situation eller 0–alternativet.

Udle dn in g t il lu ft e n

I driftsfasen vil dele af togtrafikken på og omkring Aarhus H være

elektrificeret. Det betyder, at lokal udledning af forurening fra dieseltog

nedsættes og suppleres af forbrug af strøm, og at udledningen derfor i højere

grad vil ske fra kraftværker der ligger et andet sted end i området omkring

banegården.

For den samlede strækning fra Aarhus til Lindholm vil der ske et fald i

udledningen af luftforurenende stoffer med 60-80 % ved overgangen til

elektrificering. Beregningerne viser desuden, at også udledningen af CO

bliver reduceret med ca. 55 %.

På vir k n in ge r – im e n s ba n e n bygge s

V isu e lle for h old

I løsningen, hvor vandrehallen rives ned, vil den blive afskærmet/overdækket

i større eller mindre omfang under arbejdet, hvilket vil være synligt i området.

Nedrivning og opbygning af både vandrehal og Bruuns Bro samt til- og

frakørsel af maskinel og materiale vil også præge byrummet visuelt, mens

anlægsarbejdet står på.

I løsningen med sporsænkning forventes det, at størsteparten af

anlægsarbejderne i den forbindelse vil foregå på banens eget areal.

Adgangsveje og arbejdsarealer vil ligeledes fylde i landskabet, men en større

nedrivning af Bruuns Bro og vandrehallen undgås.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Der vil blive opsat byggepladshegn rundt om de byggepladser, der etableres i

løbet af anlægsfasen. Hegnene vil delvist afskærme arbejdet, mens det står

på.

St øj

På baggrund af de gennemførte beregninger vurderes det, at

anlægsarbejderne i forbindelse med nedrivningsarbejdet i løsningen

vandrehal og Bruuns

Bro kan medføre en væsentlig støjpåvirkning, og at der

er risiko for at overskride den vejledende grænseværdi på 70 dB i

dagperioden ved op til ca. 8 boliger. Hvis anlægsarbejderne med nedrivningen

gennemføres i aften- og nattetimerne vil den vejledende grænseværdi på 40

dB være i risiko for at blive overskredet for op mod 13.700 boliger.

Det fremgår, at løsningen

Ny vandrehal og Bruuns Bro

vil berøre lidt flere

boliger over 70 og 40 dB end

Sporsænkningen

på grund af støjudbredelse fra

nedrivningen af broerne.

Etableringen af fundamenter til kørestrømsmaster skal udføres langs hele

banestrækningen. Ved ramning af disse master kan op til ca. 165 boliger, som

ligger nærmest jernbanen, blive berørt af støjniveauer over 70 dB, mens

arbejdet står på. Støjgenen vil dog være kortvarig (få timer) for den enkelte

bolig, da anlægsaktiviteten hurtigt gennemføres og rykker videre.

Hvis anlægsarbejderne med kørestrømsmasterne gennemføres i aften-

nattetimer vil den vejledende grænseværdi på 40 dB være i risiko for at blive

overskredet for op mod 20.000 boliger – dog ikke alle samtidig. Med en

forventet fremdrift af rammearbejdet vil de enkelte boliger belastet med over

40 dB blive berørt i hele den periode hvor der udføres ramme arbejde på

Aarhus H. Dette vil sandsynligvis ikke være en længere periode end ca 2 uger

og påvirkningen over den vejledende grænseværdi i aften- og nattetimerne,

vil kun forekomme hvis det ikke er muligt at gennemføre arbejderne i

dagtimerne.

V ibr a t ion e r

Ved ramningen af mastefundamenter til køreledningsanlægget kan op til ca.

629 boliger blive berørt af mærkbare vibrationer. Det skal dog bemærkes, at

vibrationspåvirkningerne vil være meget kortvarige for den enkelte ejendom,

da anlægsaktiviteten hurtigt gennemføres og rykker videre.

Aktiviteterne til

Sporsænkningen

skal foregå på et forholdsvis stort område

mellem Bruuns bro og Frederiks Allé, og det vurderes, at op til ca. 160 boliger

kan blive berørt af mærkbare vibrationer. Løsningen

Ny vandrehal og Bruuns

Bro

kan medføre mærkbare vibrationer ved ca. 81 boliger.

Tr a fik a le for hold



N y va n dr eh a l og Br uu n s Br o

De væsentligste trafikale konsekvenser for togtrafikken i anlægsperioden er,

at antallet af perronspor reduceres, hvilket medfører øget risiko for

forsinkelser. Sporspærringerne vil være faseopdelte, så togtrafikken kan

opretholdes på fire perronspor i hele perioden. Kapaciteten til fjerntogene (der

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

kræver lange perroner) vil blive reduceret i byggeperioden for vandrehallen.

Det forventes, at størstedelen af fjerntogstrafikken kan betjenes uden

problemer. Kapaciteten til håndtering af godstog på Aarhus H reduceres i

anlægsperioden.

De væsentligste trafikale konsekvenser for vejtrafikken i anlægsperioden er,

at M.P. Bruunsgade spærres i ca. 1 år, og det indebærer omvejskørsel og

trafikale gener for både hårde og bløde trafikanter. Cykelparkering vil blive

vanskeliggjort i byggeperioden for Bruuns Bro, idet de nuværende

cykelparkeringspladser i byggeperioden fjernes. I byggeperioden for

etablering af vandrehallen vil den midlertidige perronadgang have dårligere

kapacitet end den nuværende.

Der vil blive iværksat en informationskampagne til alle relevante målgrupper,

hvor omvejskørsel, anlægsperiode og årsag beskrives. Der etableres

cykelparkering på begge sider af banegraven i byggeperioden, for at

imødekomme det store antal pendlere, der ankommer til Banegården på

cykel.



Spor sæ n k n in g

Togtrafikken til og fra Aarhus H berøres væsentligt i byggeperioden, som

varer op til et år.

Det forventes, at hele eller dele af landsdelstrafikken (IC og IC-Lyn), med få

undtagelser, kan opretholdes igennem hele anlægsperioden.

Regionaltogstrafikken vil derimod blive berørt væsentligt i anlægsperioden.

Regionaltogene fra syd forventes at skulle vende i enten Viby J eller i

Skanderborg. Fra Viby vil de rejsende blive transporteret videre til Aarhus H,

enten med den nye letbane, der forventes at køre til og fra Aarhus hvert 15.

minut eller med ’togbusser’ til Aarhus H. Fra Skanderborg vil de rejsende

enten blive transporteret til Aarhus med landsdelstrafikken (IC og IC-Lyn)

eller med ’togbusser’ via Hørning og Viby J. Regionaltogene fra nord forventes

at skulle vende i enten Hinnerup eller Hadsten. Fra Hinnerup og Hadsten vil

de rejsende blive transporteret i bus videre til enten Aarhus H eller til

letbanen f.eks. ved Skejby.

I forbindelse med

Sporsænkningen

på Aarhus H, vil anlægsarbejderne med

arbejdskørsel til byggepladserne, samt togbuskørsel genere vejtrafikken.

Værkmestervej vil blive delvist spærret i en periode på ca. 15 dage.

Spærringen forventes ikke at påvirke tilkørsel til Bruuns Galleri. Der forventes

en øget kørsel med lastbiler med materialer fra oplagringspladsen vest for

banegården mod Søndre Ringgade.

Igennem hele anlægsperioden vil der, i størst muligt omfang, være adgang

fra Bruuns cykelbro til de perroner, hvorfra der afvikles togtrafik.

Cykelparkeringspladserne på broen forventes at blive fjernet i byggeperioden.

Ku lt u r h ist or isk e og r e k r ea t ive in t e r e sse r

Der forventes ikke risiko for bygningsskadelige vibrationer i de fredede og

bevaringsværdige boliger der ellers ligger i forholdsvis kort afstand fra

anlægsarbejderne. Findes der under anlægsarbejderne grave, gravpladser,

bopladser, ruiner eller andre fortidsminder eller -fund, standses arbejdet

straks og fundet anmeldes til Moesgaard Museum.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlægsarbejdet ved både

Sporsænkningen

Ny vandrehal og Bruuns Bro

sker primært inden for eksisterende sporareal. Derfor vil de rekreative

interesser ikke blive direkte berørt. Der kan dog forekomme gener fra støv og

støj.

Gr u n dva nd og dr ik k e va n d

Det vurderes, at der umiddelbart kun er risiko for, at der bliver behov for

midlertidig grundvandssænkning ved

Sporsænkningen.

Ramning af master

ved elektrificering af Aarhus H kan ske uden påvirkning af grundvand. Ved

eventuel støbning af mastefundamenter, kan der blive behov for at håndtere

mindre mængder vand.

Jor d og j or dfor u r e n ing

Hele projektområdet for Aarhus H ligger inden for Aarhus Kommunes

områdeklassificering og området er desuden også forureningskortlagt i hht.

jordforureningsloven. Alle anlægsarbejder uanset løsningsvalg, vil således ske

i arealer, hvor jorden er forurenet eller også kraftigt forurenet.

De samlede jordmængder, der skal håndteres vil i

Sporsænkningen

være ca.

15.700 m

. Vælges derimod en

Ny vandrehal og Bruuns Bro,

vil der skulle

afgraves ca. 3.400 m

, mens der skal påfyldes ca. 2.100 m

I det omfang det er anlægsteknisk og logistisk muligt, vil så meget af den

opgravede jord som muligt blive genindbygget i projektet, hvis dette ikke er

muligt vil jorden skulle bortskaffes.

Der vil i samarbejde med Aarhus Kommune blive udarbejdet en

jordhåndteringsplan for projektet.

Udle dn in g t il lu ft e n

Anlægsfasen omfatter en lang række aktiviteter, der kan medføre udledning

til luften. Foruden selve elektrificeringen med opsætning af tilhørende

materiel vil der være behov for nedrivningsarbejde i forbindelse med eventuel

hævning af vandrehallen og flytning af perroner. Beregninger viser at der vil

kunne være risiko for at EU’s luftkvalitetskrav kan overskrides i ud til en

afstand af ca. 110 meter fra arbejdsstedet. Afværgeforanstaltninger vil f.eks.

kunne omfatte anvendelse af nyere materiel, naboinformation så de kan

træffe de lukke vinduerne.

Affa ld

Elektrificeringen og kapacitetsudvidelsen vil generelt medføre, at der bliver

produceret byggeaffald.

De væsentligste affaldsmængder ved løsningen

Ny vandrehal og Bruuns Bro

vil være beton og stål fra bro-/perronkonstruktionerne, tagpap fra

vandrehallen, kobber fra tag og lameller fra Bruuns Arkade, glas og

isoleringsmateriale fra vandrehallen og Bruuns Arkade, asfalt fra eksisterende

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

vejanlæg på Bruuns Bro samt træaffald fra vandrehallen og Bruuns Bro

(cykelbroen).

De væsentligste affaldsmængder ved

Sporsænkningen

er granitskærver fra

eksisterende sporkasse, skinner og sveller samt stål, beton og asfalt fra

perronkonstruktionerne.

Overholdes gældende regler for affaldshåndtering, herunder anmeldelse af

affald og kommunernes affaldsregulativer, vurderes det, at der ikke vil være

konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet.

Re ssou r cer

Elektrificeringen og opgraderingen af Aarhus H kræver forbrug af ressourcer

til anlæg af ny vandrehal og ny Bruuns Bro med tilhørende veje/cykelsti samt

til ændringer/forlængelser af perroner ved løsningen

Ny vandrehal og Bruuns

Bro.

Ved

Sporsænkningen

er der behov for ressourcer i forbindelse med etablering

af ny sporkasse, til skinner og sveller samt til

perronsænkning/perronforlængelser og forlængelse af trapper/rulletrapper.

Samlet set vurderes det forventede ressourceforbrug i forbindelse med

Elekt rificering og opgradering Aarhus H

ikke at have alvorlige miljømæssige

konsekvenser.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Sammenfatning

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

0-alternativet, Aarhus H.

For at kunne lave en miljøvurdering er det nødvendigt at have et

sammenligningsgrundlag. Altså at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan

den sandsynlige udvikling bliver, hvis planen ikke gennemføres. Dette

betegnes 0-alternativet.

0-alternativet er situationen i 2030, hvor elektrificering og kapacitetsudvidelse

af Aarhus H ikke udføres. Naboprojekter (Elektrificering Aarhus-Lindholm,

hastighedsopgradering Aarhus-Hobro og Hobro-Aalborg, projekter syd for

Aarhus m.fl.) udføres fortsat. Trafikmængden på strækningen i 0-alternativet

er den samme som i projektalternativet (samme antal tog og samme

toglængder). Togtrafikken drives i 0-alternativet udelukkende af diesel og

ikke af en kombination af el og diesel. Samtidig køres trafikken med banens

nuværende tilladte hastigheder på strækningen omkring Aarhus H (uden

kapacitetsudvidelse).

0-alternativet vil især have betydning for emissioner (da togdriften i 0-

alternativet forsat vil være drevet med dieseltog, og dermed vil der være en

højere udledning end hvis projektet blev gennemført).

I 0-alternativet er det således ikke muligt at betjene Aarhus H med el-tog.

Ligeledes vil det ikke være mulighed for kørsel med længere tog end de

nuværende perronlængder tillader. Samtidig vil stationen i 0-alternativet

kunne håndtere en mindre udvidelse af driftsomfanget end i projektforslaget.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

0-alternativet, Aarhus H.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H.

Elektrificering og opgradering af Aarhus H har tre hovedformål:



Der skal være plads til kørestrømsledninger over alle relevante spor

Der skal kunne køres længere tog til Aarhus H.

Der skal være mere fleksible togveje til de forskellige spor for at skabe

øget kapacitet, herunder fremme regularitet m.v. i trafikafviklingen

Ele k t r ificer in g

På Aarhus H er der ikke nok plads til, at der kan sættes køreledninger op

under vandrehallen eller under Bruuns Bro. Der skal således skaffes mere

plads mellem spor og bro/vandrehal. Under Bruuns Bro skal afstanden mellem

spor og bro øges med op til en halv meter. Under vandrehallen er det

nødvendigt at øge afstanden med over en halv meter. I praksis kan man

skaffe en større afstand ved enten at sænke sporene eller hæve eller udskifte

vandrehallen og broen.

Ka pa cit et su dvide lse

Perronkapaciteten på Aarhus H skal forøges. Det skal først og fremmest gøres

muligt at køre længere tog til Aarhus, end man kan i dag. Perronerne

ombygges så der kan håndteres tog på op til 320 meter. Desuden skal

forbindelserne fra strækningerne nord og syd for Aarhus til perronerne på

Aarhus H forbedres og gøres mere fleksible, for at øge kapaciteten på

banegården.

For at gøre togtrafikken på Aarhus H endnu mere fleksibel er der endvidere

mulighed for at etablere et ekstra perronspor (spor 8). Dette vil fx være

aktuelt som fremtidssikring til en evt. ny bane til Silkeborg.

Løsn in gsm u ligh e de r

For at løse de udfordringer, der er ved at elektrificere og opgradere Aarhus H,

har Banedanmark indledende undersøgt tre mulige løsninger:



N y va n dr eh a l og Br uu n s Br o:

Vandrehallen og Bruuns Bro rives ned,

og der opføres i stedet en ny vandrehal og en ny Bruuns Bro, med

større afstand over sporene som så giver mere plads til

kørestrømsanlægget.

Spor sæ n k n in g:

Der afgraves jord hele vejen fra før Bruuns Bro og ind

under vandrehallen. Det medfører, at man kan lægge sporerne lavere

end i dag og dermed opnå større frihøjde. Samtidig sænkes perronerne

så deres højde passer til sporene.

Pe r r on flyt n in g ( fr a va lgt ) :

Perronerne flyttes ca. 100 m mod vest, så

de ikke længere løber ind under Bruuns Bro eller vandrehallen. Denne

løsning har ved nærmere undersøgelser vist sig at være økonomisk på



Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

niveau med de øvrige løsninger, men samtidig vil den indskrænke

mulighederne for jernbaneoperatørerne. Derfor er den blevet fravalgt

og beskrevet i afsnittet ”Fravalgt løsning”.

De to løsninger og tilvalget, der arbejdes videre med, er miljøvurderet i den

udgave, hvor projektets udstrækning og påvirkning er størst.

N y va n dr e h a l og Br u u n s Br o

Denne løsning kan udføres på flere måder og med flere delelementer som

beskrevet i det følgende.

N y va n dr e h a l og Br uu n s Br o

kan udføres i en:



Fuld løsning:

Vandrehal og Bruuns Bro rives ned og bygges op igen,

så det vil være muligt at elektrificere Aarhus H. Sporene og perronerne

føres ind under den nye vandrehal.



M inim um sløsning:

Bruuns Bro rives ned og bygges op igen, så det

vil være muligt at elektrificere Aarhus H. Den nuværende vandrehal

berøres ikke i løsningen. Denne løsning giver, i modsætning til den

fulde løsning, ikke mulighed for længere perroner.

Hvis man vælger

de n fu lde løsn in g,

hvor der etableres en

ny va ndr e ha l,

kan arbejdet med en denne nye vandrehal udføres på to måder:



Gr u n dløsn in g:

En ny simpel vandrehal bygges. Vandrehallen vil blive

en simpel gangforbindelse, som forbinder stationen med sporene og

Bruun's Galleri.



1 :1 løsn ing:

En ny vandrehal, som har de samme gangforbindelser

som grundløsningen, men som samtidig giver plads til butikker som i

dag.

I projektet er det kun den fulde løsning med en 1:1 løsning, som er

miljøvurderet, da denne har de største påvirkninger og alle andre varianter

således vil være af mindre forstyrrende karakter.

I alle løsninger skal der efterfølgende etableres kørestrømsanlæg, hvilket er

beskrevet i særskilt afsnit.

Der er mulighed for at etablere et nyt perronspor (spor 8) som et tilvalg.

Dette behandles i særskilt afsnit.

Ge n e r e lt om de n n ye va n dr e ha l

Vandrehallen på Aarhus H fungerer både som forbindelse mellem

stationsbygningen og perronerne og som forbindelse mellem midtbyen og

Bruun's Galleri. Derfor passerer der dagligt mange mennesker gennem

vandrehallen.

I form og materialer skal en ny vandrehal spille tæt sammen med Aarhus

Hovedbanegårds historiske hovedbygning, og i designet af vandrehallen vil

der blive fortolket og bygget videre på dette særlige kendetegn. Samtidig er

det hensigten at skabe fornyelse ved at bruge materialerne på nye måder,

som passer til arkitekturen, og som tager udgangspunkt i en banegårds

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

grundlæggende opgave, nemlig at sikre et let og logisk flow for

passagererne.

Vandrehallens konstruktionsprincipper baseres på enkelhed og optimeret

udførelsesmetode. Ved at hæve vandrehallen opnås den nødvendige højde

over sporene til elektrificering, samtidig med at der opnås en naturlig

sammenhæng imellem de nye og de eksisterende konstruktioner.

Vandrehallens funktion som trafikalt knudepunkt har været et afgørende

parameter i designprocessen, hvorfor flowanalyser af passagerstrømme har

været vigtige redskaber i designet af vandrehallen. Der har endvidere været

fokus på at gøre det let og hurtigt at finde vej og på at skabe et rummeligt

gangareal.

Skit set egning af opbygningen af en frem t idig Aarhus H.

Den nye vandrehal vil få adgang til perronerne både mod øst og vest. Den

nye Vandrehal får et større gangareal, end der er i den nuværende hal. Ved at

tilføje en ny trappe mod øst og øge trappebredderne mod vest øges også

kapaciteten til/fra perronerne. I tillæg reetableres det nuværende antal

rulletrapper og elevatorer ved alle perroner. Placeringen af elevatorer og

rulletrapper er kapacitetsmæssigt optimeret for at opnå det bedste

passagerflow.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det er ikke muligt at opnå tilstrækkelig højde i spor 2, og derfor afsluttes

elektrificeringen af spor 2 ved vandrehallens vestlige facadelinje.

Under vandrehallen, dvs. i forlængelse af perronerne, er der i dag placeret tre

’pillebygninger’. En pillebygning er et rum der er etableret mellem to bropiller.

Pillebygningerne bruges til vareindlevering og affaldshåndtering samt diverse

funktioner tilknyttet stationsdriften. Disse bygninger fjernes, hvis der bygges

en ny vandrehal, og erstattes af en enkelt pillebygning for enden af spor 7.

V a n dr e ha l: Gr u ndløsnin g

I grundløsningen etableres vandrehallen i en form, hvor pladsen prioriteres til

det fremtidige passagerflow. Udover gangarealer er de eneste funktioner et

billetsalg samt kundetoiletter. Dette giver en løsning, hvor flowet former

vandrehallen, og hvor designet dermed er målrettet mod at skabe de bedst

mulige adgangs- og opholdsforhold.

De åbne facader mod vest sikrer overblik og visuel kontakt til perronerne, så

vandrehallen fungerer som et naturligt knudepunkt på banegården.

Trapper mod øst

Elevatorer

Rulletrapper

Trapper mod vest

Ny vandrehal, grundløsning.

Va n dr e ha l: 1 :1 - løsn ing

I 1:1 løsningen udvides arealet i forhold til grundløsningen, så DSB's mulighed

for at udbyde erhvervslejemål i vandrehallen genetableres.

1:1 løsningen er baseret på samme grundlag som grundløsningen, og

passagerlogistisk er de to løsningselementer identiske. I 1:1 løsningen er der

dog brugt andre arkitektoniske virkemidler for at integrere butiksarealer og

sørge for at det fortsat er let at finde vej.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ny vandrehal, 1: 1 løsning, hvor der også er but iksarealer.

Langs de primære flowlinjer ligger butiksarealerne. Udtrykket med tegl på

facaderne sikrer et ensartet udtryk på butiksfacaderne og gør, at de fleksible

butiksarealer kan tænkes som ’black box’, hvor en lejer selv kan bestemme

indretning (fx kiosker, DSB billetcenter m.fl.).

Inden for samme konstruktive ramme er det muligt at åbne facaden mod

vest, så butiksarealerne har mulighed for integrerede opholdsarealer med

udsigt over perronerne.

Br uu n s Br o

Bruuns Bro består af to anlægselementer, der er placeret ved siden af

hinanden, der hvor M. P. Bruuns Gade krydser sporene ved Aarhus H. På

figuren er Bruuns Bro markeret med blåt. De to anlægselementer er

henholdsvis:



En betonbro, hvor vej- og fodgængertrafikken på tværs af banen

afvikles, og hvorpå Bruuns Arkade er placeret.



En stålbro (cykelbro) med cykelparkering, hvorfra der er adgang til

perronerne.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Oversigt over de elem ent er som skal ændres i løsningen Ny vandrehal og Bruuns Bro løsningen.

For at skabe den nødvendige højde over sporene til elektrificeringen erstattes

den eksisterende Bruuns Bro med en ny kombineret beton- og stålbro.

Bruuns Bro forbinder midtbyen med Frederiksbjerg og er adgangsvej til

perronerne. Den er et vigtigt bindeled i byen for bilister, cyklister og gående.

Den nye bro skal altså skabe rum for både bløde og hårde trafikanter og binde

flere funktioner sammen. Endvidere er der i dag et større antal cykelstativer

på broen.

Br uu n s Br o: N y ve j br o

Den nødvendige frihøjde nås ved at fjerne den eksisterende Bruuns Bro og

opføre en ny. Den nye bro etableres som en præfabrikeret brokonstruktion. I

forbindelse med nedrivningen af den nuværende bro fjernes også Bruuns

Arkade. Arkaden genopføres ikke. På denne vis bliver der åbnet op mellem

Bruuns Bro og perronhallen (de eksisterende røde tage over perronerne),

hvilket giver nye muligheder. Fra Bruuns Bro er der mulighed for at etablere

trappenedgange til perronerne mod både øst og vest samtidigt med, at der

kan arbejdes med nye visuelle forbindelseslinjer, fordi perronhallens

trækonstruktion bliver 'bagvæggen' i det nye byrum.

Dette vil også påvirke afviklingen af passagerflowet positivt, da belastningen

af perrontrapperne formodes at blive halvt så stor, når antallet af

trappenedgange fordobles. I en videre bearbejdning af denne løsning er dialog

med Aarhus Kommune vigtig i forhold til at etablere et byrum, der både

oplevelsesmæssigt, trafikalt og funktionsmæssigt fungerer optimalt og som et

sammenhængende rum. Den fremtidige løsning gør det muligt at etablere

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

cykelsti i begge sider af Bruuns Bro samt 'kiss and ride'-pladser i begge

retninger, hvor passagerer kan sættes af og afhentes.

Br uu n s Br o: N y cyk e lbr o

Den nuværende cykelbro udskiftes med en ny selvstændig cykelbro i stål,

som vil være optimeret med henblik på at skabe bedre adgang mellem Bruuns

Bro og perronerne. Dette vil specielt blive aktuelt, da det forventes, at der i

fremtiden vil komme længere tog til Aarhus, end det er tilfældet i dag. De

længere tog vil medføre, at de perronafsnit, der ligger længst mod vest, vil

blive benyttet i højere grad end i dag.

Aarhus Kommune etablerer et nyt cykelparkeringshus umiddelbart syd for

Bruuns Bro, hvor der vil være plads til op mod 2.000 cykler. Den nye Bruuns

Bro skal derfor primært fungere som opholds- og fordelingsareal mellem

perroner og de bymæssige funktioner. Dog etableres ca. 200 nye

cykelparkeringspladser på selve cykelbroen.

For at optimere afviklingen af gangtrafikken til og fra perronerne, fodgængere

mellem midtbyen og Frederiksbjerg samt cykelparkering, etableres der zoner,

som adskiller fodgængertrafikken fra trafikken til og fra cykelstativerne. For at

undgå ophobning af uafhentede cykler opsættes der sandsynligvis et værn

langs den nye Bruuns Bro. Den endelige indretning af broen er dog ikke

fastlagt endnu og vil blive besluttet senere i dialog med kommunen.

Pe r r one r

For at gøre det muligt, at Aarhus H i fremtiden kan betjenes af længere tog

end det er tilfældet i dag, forlænges perronerne fra deres nuværende længde

på ca. 260 meter til op til 320 meter, som er den længde der vil være den

mest optimale til at klare øget passagerstrømme i fjerntogstrafikken. Med

denne løsning kan perronerne forlænges ved spor 3, 4 og 6 i retning mod øst

under den nye vandrehal og ud på østsiden af hallen. Desuden etableres

trappeadgang fra vandrehallen mod vest (som i dag) og mod øst, så

passagerer kan komme fra den nye østlige perron og op i vandrehallen.

Med denne løsningsmodel vil vandrehallen således ikke være placeret ved

østenden af perronerne som i dag, men have perroner ind under samt på

begge sider. Det vil give en mere afbalanceret afvikling af passagerflowet.

Spor om bygn ing

For at forbedre fleksibiliteten i togtrafikken ind og ud ad stationen foretages

desuden ombygninger af sporanlægget på Aarhus H. Sporombygningen

foregår hovedsageligt umiddelbart vest for perronerne, hvor en række spor og

sporskifter skal ombygges. Herved etableres nye forbedrede forbindelser for

tog på tværs af banegården, med øget kapacitet til følge.

I disse ændringer er ikke medtaget sporombygninger, som er foranlediget af

etableringen af et nyt spor 8. Dette behandles i et særskilt afsnit, som en

tilvalgsløsning.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Spor sæ n k n in g

Med en sporsænkning etableres den nødvendige højde over sporene til

elektrificeringen af banegården, ved at sporene under vandrehallen og Bruuns

Bro sænkes. Perronerne sænkes tilsvarende, ligesom adgangsveje i form af

trapper og elevatorer skal tilpasses de nye perroner. Derudover omfatter

løsningen, at perronerne forlænges mod vest.

Forlængelsen af perronerne medfører også, at de visse steder skal gøres

bredere, så de opfylder gældende krav til moderne perroner. Forlængelsen af

perronerne medfører, at et større antal sporskifter umiddelbart vest for

perronerne skal bygges om.

Der er undersøgt to mindre omfattende løsninger af en sporsænkning, hvor

sporene ikke sænkes ind under vandrehallen:



En ’r e du ce r et løsn in g’,

hvor sporene kun sænkes under Bruuns Bro,

men hvor der stadig bygges længere perroner. Løsningen bevirker en

mindre reduktion af de trafikale muligheder for vending og rangering

af tog.

En ’m inim u m sløsn ing’,

hvor sporene kun sænkes under Bruuns Bro,

og hvor der sker de nødvendige justeringer af perroner og

adgangsveje. Minimumsløsningen udgør det, der som minimum skal til

for at kunne elektrificere Aarhus H, men indeholder ingen

kapacitetsudvidelse eller perronforlængelser.



I denne VVM er det kun den fulde Sporsænkning der miljøvurderes, da denne

har den største påvirkning. De to reducerede varianter vil begge have færre

påvirkninger end den fulde sporsænkning.

I alle løsninger skal der efterfølgende etableres kørestrømsanlæg, hvilket er

beskrevet i særskilt afsnit.

Som i løsningen Ny vandrehal og Bruuns Bro er etablering af et nyt

perronspor (spor 8) et tilvalg, der behandles i særskilt afsnit.

Spor sæ n k n in gen - a n læ gse le m e nt e r

Løsningen medfører, at sporene omkring Aarhus H skal sænkes over en

strækning på maksimalt 520 meter. Det vil i praksis sige fra et sted lige øst

for den bro, der fører Frederiks Alle over banen, og frem til ca. 100 meter øst

for vandrehallen.

Sporene ved Aarhus H ligger tæt ved de bærende konstruktioner under

Bruuns Bro, perronhallen og vandrehallen. Sporene under Bruuns Bro skal

sænkes med op til en halv meter, mens de under vandrehallen skal sænkes

med over en halv meter. Der skal derfor gennemføres en forstærkning af en

række fundamenter som følge af Sporsænkningen.

Ved Bruuns Bro findes der i alt 88 punktfundamenter af varierende størrelser,

som understøtter broens bærende konstruktion. Når spor og perroner

sænkes, sænkes også jordtrykket omkring fundamenterne. Dermed

nedsættes fundamenternes bæreevne. For at sikre deres bæreevne presses

derfor en spunsvæg ned mellem fundamenterne og sporene.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Broens bærende søjle er placeret på perronerne og serviceperronerne (de

små perronner mellem sporene) på stationen. Derfor nedbrydes perroner og

serviceperroner, før forstærkningen af fundamenterne gennemføres.

Perronhallen står ligeledes på i alt 36 punktfundamenter. Disse fundamenter

er placeret under serviceperronerne og bliver i forbindelse med

Sporsænkningen forstærket efter samme metode som fundamenterne under

Bruuns Bro.

Under vandrehallen står de bærende konstruktioner på en kombination af

punkt- og stribefundamenter. Ved Sporsænkningen anlægges der støbte

betonplader mellem fundamenterne i hele vandrehallens bredde. Sporet under

vandrehallen monteres direkte på betonpladerne, hvilket reducerer højden af

sporkonstruktionen.

Spor om bygn ing

Sporene sænkes for at skabe plads til kørestrømsanlægget. Ønsket om at øge

perronkapaciteten ved at forlænge perronerne og forbedre fleksibiliteten i

togtrafikken ind og ud ad stationen betyder, at der skal foretages betydelige

ombygninger af sporanlægget på Aarhus H.

Da perronerne skal forlænges og gøres bredere, skal afstanden mellem spor 2

og 3 og mellem spor 4 og 5 desuden forøges langs perronernes vestlige ende.

Sporombygningen foregår hovedsageligt umiddelbart vest for

perronerne.Herved etableres nye forbedrede forbindelser for tog på tværs af

banegården, med øget kapacitet til følge.

I disse ændringer er ikke medtaget sporombygninger, som er foranlediget af

etableringen af et nyt spor 8. Dette behandles i et særskilt afsnit.

N ye pe r r on e r

Som følge af Sporsænkningen bygges perronerne om, så deres højde passer

til sporene. Desuden udvides perronerne mod vest. De nye perroner

etableres, så de opfylder gældende EU-sikkerhedskrav m.v..

Efter ombygningen vil perronerne ved spor 2, 3 og 4 have en længde på 320

meter, mens perronen ved øvrige spor vil være 210-280 m.

Som følge af de sænkede perroner skal adgangsvejene justeres, så de passer

til de nye perronhøjder. Trapper og rulletrapper fra vandrehallen til de tre

perroner forlænges. Trapperne fra cykelbroen (Bruuns bro) forlænges

ligeledes.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kør e st r øm sa n læ g

Kørestrømsanlægget vil i det store hele være det samme i både

Sporsænkning

Ny vandrehal og Bruuns Bro.

På stationsområdet vest for

Bruuns Bro etableres enten master eller rammer til ophæng af

køreledningsanlægget. Master eller rammeben placeres enten på perronerne

eller mellem sporene.

Under Bruuns Bro og vandrehallen hænges køretråden op i et broophæng,

som monteres på undersiden af henholdsvis bro og bygning.

I perronhallen mellem Bruuns Bro og vandrehallen etableres enten master

eller tværfelter til at bære køretrådsophænget.

Eksem pel på t værfelt over flere spor.

På Bruuns Bro skal der etableres afskærmning mod kørestrømsanlægget i

form af såkaldte skærmtage, der integreres i broløsningen.

I løsningen

Ny Vandrehal og Bruuns Bro

er det ikke muligt at føre

elektrificering i spor 2 under vandrehallen. Derfor føres elektrificeringen frem

til vandrehallens facade mod vest, hvor den afsluttes.

I spor 7 afsluttes elektrificeringen ligeledes umiddelbart før vandrehallens

facade mod vest.

Spor 8 - Yde r lige r e pe r r on k a pa cit e t ( Tilva lg)

Etablering af et nyt spor 8 med tilhørende perron er et muligt tilvalg til både

Sporsænkning

Ny vandrehal og Bruuns Bro.

En udvidelse af kapaciteten på Aarhus H med et nyt spor 8 vil blandt andet

imødekomme en øget trafikmængde. Det vurderes, at de eksisterende seks

spor til regional- og fjerntogsdrift (spor 2 til 7) godt kan rumme den trafik,

der er forudsat som følge af kommende projekter på hovedstrækningerne.

Imidlertid vil etableringen af et spor 8 bibringe en større robusthed i

køreplanerne og samtidig fremtidssikre stationen, så den kan håndtere den

driftsudvidelse, der måtte komme som følge af en ny bane til Silkeborg via

Galten.

Spor 8 med tilhørende perron placeres vest for Bruuns Bro umiddelbart op ad

Værkmestergade. Perronen etableres med adgang via trappe og elevator fra

Bruuns Cykelbro. I dag er Bruuns Cykelbro og de eksisterende perroner på

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Aarhus H alene forbundet via trapper. For at sikre en hindringsfri rute fra den

øvrige station til perronen ved spor 8 etableres derfor også en elevator til en

af de eksisterende perroner på Aarhus H.

Længen af perronsporet vil variere alt efter valg af sporløsning. Det forventes,

at der opnås en perronlængde på mellem 80 og 125 meter.

Fr a va lgt løsn in g: M in dr e k on st r u k t ion st yk k e lse

I forbindelse med undersøgelserne af løsningen

Ny vandrehal og Bruuns Bro

er muligheden for at opnå den ønskede frihøjde på 5,42 m, ved at reducere

broens konstruktionstykkelse også undersøgt.

Ideen med denne løsning var, at forstærke brodækket så meget at det vil

være muligt at reducere dækkets konstruktionstykkelse og dermed øge

frihøjden under broen. Projekteringen viste imidlertid, at man ikke kunne

opnå den ønskede frihøjde på 5,42 m, uden samtidigt at gennemføre andre

tiltag, såsom at sænke spor og perroner. Omkostningerne til reduktion af

broens konstruktionstykkelse samt de øvrige tiltag nærmede sig derfor

omkostningerne til etablering af en ny bro.

Endvidere er der tale og en metode, der ikke er benyttet i større omfang i

Danmark.

Samlet set blev det vurderet, at en løsning, hvor den nødvendige frihøjde

under Bruuns Bro blev opnået ved at reducere broens konstruktionstykkelse,

ikke er teknisk og økonomisk attraktiv. Derfor blev det fravagt at gå videre

med løsningen.

Fr a va lgt løsn in g: Pe r r on flyt n in g

Ud over

Sporsænkningen

Ny vandrehal og Bruuns bro

er der også

undersøgt en tredje løsning, der dog er blevet fravalgt nemlig

Perronflyt ning.

Med en

Perronflyt ning

foretages der ikke en sænkning af spor og perroner,

eller bygges om på de eksisterende konstruktioner. I stedet foreslås en

flytning af perronerne, så det ikke er nødvendigt at elektrificere under Bruuns

Bro og Vandrehallen. Med løsningen skulle der etableres perroner på

sporområdet mellem Bruuns Bro og ’Frederiks Allé broen’. Løsningen omfatter

således, i lighed med

Sporsænkningen,

en stor ombygning af sporene på

Aarhus H.

Ud over at løsningen elektrificerer Aarhus H og tilvejebringer den ønskede

perronkapacitet gav løsningen desuden mulighed for nye

anvendelsesmuligheder af de fritlagte arealer under perronhallen, samt

etablering af en busholdeplads på Aarhus H på arealet øst for banegården.

Løsningen er fravalgt af flere årsager:

Perronflyt ningen

vil ikke være væsentligt billigere end

Sporsænkningen.

Der

er derfor ikke umiddelbart noget økonomisk argument for at gå videre med

løsningen.

Da løsningen, som beskrevet ovenfor, dedikerer de forskellige spor til tog mod

hhv. nord og syd, vil stationen være optimal til afviklingen af en til en mere

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

’symmetrisk køreplan’, hvor der er nogenlunde lige mange tog i begge

retninger.

Perronflyt ningen

vil derimod være mindre effektiv til afviklingen af

en køreplan i lighed med dagens køreplan, hvor der er flere tog i retning mod

syd (Skanderborg) end mod nord (Langå).

Løsningen kan, i modsætning til de to øvrige løsninger, ikke etapeopdeles.

Perronflytningsløsningen er den løsning der forventes at medføre de største

gener i anlægsperioden. I både

Sporsænkningen

Ny vandrehal og Bruuns

bro

vil det være muligt, at starte med at etablere de anlægselementer, der

alene er betinget af elektrificeringen, for senere at tilføje

kapacitetselementerne. Dette er ikke muligt

Perronflyt ningsløsningen.

Perronflyt ningsløsningen

flytter perronerne ca. 100 meter væk fra

perrontrapperne i vandrehallen, vil

Perronflyt ningsløsningen

påføre

størstedelen af brugerne en ekstra gangafstand på op til 100 meter.

DSB der ejer og drifter Aarhus H mener, at

Perronflyt ningsløsningen

vil påføre

DSB væsentlige øgede driftsomkostninger, som ikke vil være en følge af de to

øvrige løsninger. DSB mener endvidere ikke at det vil være muligt at udnytte

det fritlagte arealer under perronhallen kommercielt. Derfor blev det fravalgt

at gå videre med denne løsning.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Anlægsbeskrivelse, Aarhus H.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Planforhold

VVM-projektet er underlagt en række love, der bestemmer, hvordan

beslutningsprocessen og udførelsen skal forløbe. De overordnede love er kort

refereret.

Med vedtagelsen af en anlægslov for at gennemføre dette projekt, påhviler

det kommunerne at justere deres planer i overensstemmelse med

anlægsloven. I områder, hvor der evt. er plankonflikt, må kommunerne derfor

gennemføre en ny planlægning, eller planerne skal ophæves i forbindelse med

vedtagelse af anlægsloven.

Lovgr u n dla g

Ele k t r ificer in gslove n

Transportministeren godkender efter denne lov elektrificeringen af en

strækning. På baggrund af en detaljeret indstilling fra Banedanmark om

projektet, hører Transportministeren Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning,

Miljøstyrelsen, Kulturstyrelsen og et udvalg, der er nedsat af Folketinget,

typisk Folketingets Transportudvalg. På baggrund af de høringssvar, der

kommer fra styrelserne og udvalget, træffer Transportministeren sin

afgørelse.

Kommunernes planlægning efter planloven skal være i overensstemmelse

med det godkendte anlæg.

Transport- og Byggeministerens godkendelse træder i stedet for en VVM-

tilladelse i lov om planlægning.

Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM gælder i øvrigt med de

ændringer, der følger af elektrificeringsloven. Elektrificeringsloven medfører

ikke ændringer i andre miljølove såsom naturbeskyttelsesloven,

museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.v. I det omfang

elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af disse eller andre

love, kan der således blive tale om, at der skal søges dispensation fra disse

regler, hvis det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet. I

forbindelse med dispensationen vil det indgå i myndighedernes vurdering, at

elektrificeringen af jernbanen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

Pla n love n

Planloven har til formål at sikre, at den fysiske planlægning forener de

samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om

landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt

grundlag.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Planforhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kom m une - og lok a lpla ne r

Alle kommuner har i medfør af planlovens § 11 pligt til at opretholde og

vedligeholde en kommuneplan. I kommuneplanen fastlægger kommunerne de

overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i

byerne som i det åbne land. Derudover skal kommuneplanerne i henhold til

planlovens § 11b fastlægge indholdet til rammer for lokalplanlægning for de

enkelte dele af kommunen. Kommunerne kan udarbejde lokalplaner i

overensstemmelse med planlovens bestemmelser og kommuneplanernes

rammer for lokalplanlægning.

I byområderne, hvor der er udlagt kommuneplanrammer, kan arealer også

være omfattet af lokalplaner. En lokalplan er en detaljeret plan, der beskriver

udviklingen for et bestemt område, og som skal være i overensstemmelse

med kommuneplanens rammer.

Pla n for hold om k r ing Aa r h u s H .

Dette afsnit indeholder en gennemgang af gældende planforhold omkring

Aarhus H samt en vurdering af, hvordan disse planforhold forventes at blive

påvirket enten midlertidigt eller permanent i forbindelse med elektrificering og

kapacitetsudvidelse af Aarhus H ved henholdsvis

Sporsænkningen

eller

vandrehal og Bruuns Bro.

Som udgangspunkt er planforholdene undersøgt i et område, der strækker sig

50 m på alle sider af det eksisterende stationsområde og det sporareal, hvor

der udføres arbejder.

Planforhold omfatter de bindinger i arealanvendelsen, der er gældende i

medfør af kommune- og lokalplanlægningen. I kommuneplanerne findes

retningslinjer og planrammer for udviklingen i kommunen både i det åbne

land og i byerne. Da Aarhus H ligger i byområde, vil planforhold kun omfatte

de bindinger, der findes inden for byområdet.

Nogle planforhold inden for undersøgelsesområdet vil blive påvirket i

anlægsfasen. Påvirkningen er mindre eller ubetydelig for de fleste planforhold,

men der er en lokalplan, der kan blive væsentligt påvirket i anlægsfasen for

løsningen

Ny vandrehal og Bruuns Bro.

Det drejer sig om lokalplan 662, der

er tilknyttet Bruuns Bro og påvirkes af løsningen

Ny vandrehal og Bruuns Bro.

Idet planen også påvirkes i driftsfasen, betyder det, at planen skal ændres

eller ophæves.

Sporsænkningen

medfører kun mindre eller ubetydelige påvirkninger af

planforhold i anlægsfasen og i driftsfasen.

Afhængigt af, hvilken løsning, der vælges kan anlægsarbejdet stå på, i op

mod 2,5 år (længst tid for

Ny vandrehal og Bruuns Bro).

Derfor vil

påvirkningen være væsentlig selvom den er af midlertidig karakter.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Planforhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

I driftsfasen pålægges arealer omkring banen en eldriftsservitut. Dette

påvirker både kommuneplanrammer og lokalplaner. Påvirkningerne af

kommuneplanrammer og lokalplaner vurderes ubetydelig eller mindre, idet

eldriftsservitutten ikke hindrer opfyldelsen af planernes formål, men medfører

et behov for revisioner af bestemmelser om beplantninger, højde af nye

bygninger, master mv.

Løsningen

Ny vandrehal og Bruuns Bro

vil sandsynligvis have permanente

påvirkninger på de berørte planforhold. Det drejer sig primært om

kommuneplanramme 010312CY (butiksformål), der kan blive påvirket af

ombygningen af vandrehallen. Derudover vil lokalplan 662 formentligt heller

ikke kunne opfylde sit formål, da Bruuns Arkade ikke genetableres på Bruuns

Bro. Det betyder, at lokalplanen skal ændres eller ophæves.

Sporsænkningen

medfører kun ubetydelige påvirkninger af planforhold i

driftsfasen.

Anlæg af

Spor 8

sker inden for en kommuneplanramme for teknisk anlæg.

Der er således ingen konsekvenser for planforhold, hverken i anlægsfase eller

driftsfase.

Med vedtagelsen af en anlægslov for at gennemføre dette projekt, påhviler

det kommunerne at justere deres planer i overensstemmelse med

anlægsloven. I områder, hvor der evt. er plankonflikt, må kommunerne derfor

gennemføre en ny planlægning, eller planerne skal ophæves i forbindelse med

vedtagelse af anlægsloven.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Planforhold

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Arealforhold og ekspropriation

Dette afsnit gennemgår de arealmæssige påvirkninger, som elektrificering og

opgradering af Aarhus H vil medføre i anlægs- og driftsfasen for henholdsvis

Sporsænkning

Ny vandrehal og Bruuns Bro.

Som udgangspunkt er arealforholdene undersøgt i et område, der strækker

sig 50 m på alle sider af det eksisterende stationsområde og det sporareal,

hvor der udføres arbejder.

Ek spr opr ia t ion ge n e r e lt

Banedanmark kan gennemføre permanente ekspropriationer af arealer og

bygninger, når det er direkte nødvendigt for det fysiske anlæg, eller når

naboer udsættes for markante gener, der ikke kan afværges. Disse gener kan

for eksempel være strukturpåvirkende vibrationer eller elektromagnetisme.

Der er to situationer, når man taler om ekspropriation - ordinære

ekspropriationer og fremrykkede ekspropriationer.

Or din æ r e e k spr opr ia t ion e r :

Banedanmark eksproprierer de ejendomme, der er nødvendige for anlæg af

banen. For dette projekt foretages de ordinære ekspropriationer efter

elektrificeringsloven og jernbaneloven.

Ekspropriationer af ejendomme i forbindelse med projektet vil ske, når

projektet er politisk besluttet, og Banedanmark har fastlagt, hvilke arealer,

der skal bruges til at bygge banen – både permanent og midlertidigt.

Ekspropriationsværdien bliver ikke fastsat af Banedanmark, men af

Ekspropriationskommissionen. Der gives dog ikke erstatning for tabt

herlighedsværdi af ejendomme.

Fr e m r yk k e de e k spr opr ia t ione r :

I visse tilfælde kan transportministeren give tilladelse til fremrykket

ekspropriation (tidligere kendt som "forlods overtagelse") af ejendomme, som

kan berøres særligt indgribende af et kommende projekt.

Dette gælder i tilfælde, hvor der er særlige personlige grunde hos ejeren, og

hvis ejendommen skønnes at blive særligt indgribende berørt af projektet.

”Særligt

indgribende” betyder, at der skal være en betydelig risiko for, at

ejendommen på et senere tidspunkt vil blive totaleksproprieret. Men man kan

også opnå fremrykket ekspropriation, hvis kun noget af ejendommen skal

eksproprieres, såfremt ejeren af en ejendom påføres væsentlige ulemper i

forbindelse med projektets gennemførelse. Den aktivitet, der foregår i

forbindelse med projektets gennemførelse, skal dog have et betydeligt

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Arealforhold og ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

omfang. For begge situationer skal ejeren dog være omfattet af et særligt

tilfælde.

Som eksempel på særlige personlige grunde kan nævnes skilsmisse, flytning

til ældre/plejebolig, dødsfald, økonomiske ved tab af f.eks. job eller lign. Også

virksomheder kan opnå fremrykket ekspropriation, hvis der f.eks. foreligger

særlige økonomiske forhold typisk med risiko for et væsentligt indtægtstab.

Forventede ændringer i ejendomspriserne vurderes ikke i sig selv som en

væsentlig økonomisk konsekvens.

Det er desuden et krav, at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår.

Ejeren skal dokumentere dette ved at anmode en ejendomsmægler om en

erklæring, hvor det bekræftes, at ejendommen ikke kan sælges på grund af

det kommende jernbaneprojekt.

I forbindelse med fremrykket ekspropriation har Banedanmark mulighed for at

indgå en aftale om ejendomsprisen med ejeren af ejendommen. Kan der ikke

der ikke opnås enighed om prisen for ejendommens overtagelse, henviser

Banedanmark sagen til ekspropriationskommissionen.

Banedanmark kan gennemføre permanente ekspropriationer af arealer og

bygninger, når det er direkte nødvendigt for det fysiske anlæg, eller når

naboer udsættes for markante gener, der ikke kan afværges. Disse gener kan

for eksempel være strukturpåvirkende vibrationer eller elektromagnetisme.

Ar ea lpå vir k n in g

De midlertidige arealer, der skal anvendes, varierer efter hvilken løsning, der

vælges. For

Sporsænkningen

er der afsat midlertidigt arbejdsarealer på ca. 5

ha.

Ny vandrehal og Bruuns Bro

medfører et midlertidigt arealbehov til

arbejdsarealer på 2,6 ha.

Langt størstedelen af anlægsarbejdet for

Elekt rificering og opgradering af

Aarhus H

foretages fra sporareal og arealer ejet af Banedanmark.

Anlægsarbejdet ved

Sporsænkningen

kan gennemføres udelukkende på

Banedanmarks egne arealer.

Ny vandrehal og Bruuns Bro

gennemføres på

Banedanmarks og DSB´s arealer.

Ny vandrehal og Bruuns Bro

medfører at

Bruuns Arkade nedrives og ikke vil blive genopført. Anvendelsen af Bruuns

Arkade til butikker og erhverv vil i denne løsning permanent blive

eksproprieret. Anvendelsen af vandrehallen til bl.a. juicebar og rejsecenter vil

midlertidigt skulle ændres eller ophøre såfremt vandrehallen skal udskiftes.

Ny vandrehal og Bruuns Bro

har derfor en væsentlig påvirkning af

arealanvendelsen ved vandrehallen og Bruuns Bro.

De permanente påvirkninger der sker som følge af projektet ligger alle på

eksisterende banematrikler. Der er derfor ikke behov for permanente

arealerhvervelser i projektet.

Se r vit ut t e r

I forbindelse med elektrificering af Aarhus H vil naboarealer blive pålagt en

servitut om eldrift og dermed begrænsninger i ejernes råderet over deres

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Arealforhold og ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

ejendom. Eldriftsservitutten pålægges af sikkerhedsmæssige grunde og

fastsætter restriktioner med hensyn til højde og nærhed af bevoksning,

bygninger og lignende i forhold til kørestrømsanlæg. Eldriftsservitutten

pålægges de dele af naboejendommene, der ligger nærmere end 19 m fra

nærmeste spormidte, og der pålægges begrænsninger i råderetten i forhold til

tre minimumsafstande på henholdsvis 10 m, 14 m og 19 m fra spormidte. De

tre minimumsafstande er en graduering af eldriftsservitutten væk fra banen

og definerer, hvilke elementer der ikke må være inden for den givne

minimumsafstand.

Det samlede naboareal, der forventes pålagt eldriftsservitut (ud til 19 m fra

spormidte), udgør ca. 6,3 ha. Langt størstedelen af arealet ligger inden for

eksisterende banematrikler og kun ca. 1.170 m

ligger udenfor. Der er ikke

fundet forhold, der strider mod eldriftsservituttens bestemmelser, men

servitutten medfører restriktioner for fremtidig anvendelse. Eldriftsservitutten

er således en mindre påvirkning af arealforhold.

Der vil ikke blive opsat støjskærme i forbindelse med projektet, og derfor

pålægges ingen ejendomme servitutter af den årsag.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Arealforhold og ekspropriation

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Påvirkning af omgivelserne –

når banen står færdig

Visu e lle for h old og a r k it e k t u r

Afsnittet beskriver, hvordan projektet påvirker de visuelle forhold i

projektområdet og i de nærmeste omgivelser. Der er lavet en række

visualiseringer som viser hvordan de forskellige løsninger vil tage sig ud i

fremtiden (før og efter billeder). Disse visualiseringer kan ses i to bilag til

denne del af VVM’en (se

her

her).

N y va n dr e h a l og Br uu n s Br o

Når projektet er gennemført, vil der være væsentlige landskabelige og

visuelle konsekvenser, idet området omkring Aarhus H ændres med både

elektrificering af jernbanen og nedrivning af eksisterende bygninger samt

etablering af nye.

Især på den vestlige side af banegården vil der være en stor påvirkning, fordi

opsætning af master og kørestrømsledninger vil være en markant ændring af

det store, åbne baneterræn, samtidig med at den eksisterende Bruuns Bro

nedrives. Derved fritlægges de bagvedliggende bygninger, og sammen med

den nye bro vil det ændre områdets visuelle udtryk.

Elektrificering af sporene ind mod Aarhus H. vil være synlig hen over det åbne

baneterræn. Med elektrificeringen tilføjes der yderligere tekniske anlæg til

baneterrænnet, som eksempelvis master og kørestrømsledninger, der er både

højere og tættere placeret end med de eksisterende anlæg. De nye elementer

vil være med til at give et andet indtryk af baneterrænet, men samlet set vil

der stadig være tale om et teknisk anlæg, der tydeligt aflæses som

jernbaneterræn. Set i øjenhøjde fra de omkringliggende veje vil de nye anlæg

være delvist afskærmet af hegn og beplantning langs jernbanen, som allerede

findes i dag.

Den nye cykelbro og den nye Bruuns Bro vil fra afstand fremstå som en slank

konstruktion på tværs af alle sporene, der tydeligt markerer M. P. Bruuns

Gade som et langstrakt, fladt gadeforløb. I forhold til den eksisterende bro, vil

den ny bro fremstå slankere pga konstruktionen og fordi der ikke er øvrige

anlægs på broen. Den større bredde og de ubebyggede arealer vil danne et

langt mere åbent byrum og en ny pladsdannelse på tværs af broen. Fra broen

vil der fremover være frit udsyn over baneterrænet ved kig mod vest.

Når Bruuns Arkade og den nuværende cykelparkering på Bruuns Bro er

nedrevet, vil de bagvedliggende bygninger, som tidligere lå skjult, blive

synlige. Dette vil give et mere sammensat udtryk end tidligere, hvor den

ensartede Bruuns Arkade strakte sig hele vejen mellem Bruun's Galleri og

Århus Stiftstidende og dermed lukkede for indblik.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Øst for Aarhus H vil den nye vandrehal være synlig på tværs af sporene. Den

vil bestå af en langstrakt, skarpt afgrænset bygning og dermed fremstå mere

ensartet og samlet end den eksisterende og mere sammensatte bebyggelse.

Facaden vil være holdt i farver og materialer, der passer til den eksisterende

banegård. Bygningens form og skala vil svare nogenlunde til de nuværende

forhold, så den nye vandrehal vil ikke være en markant visuel ændring af

området.

Afvæ r ge for a n st a lt n in ge r

Der gennemføres ikke afværgeforanstaltninger for de visuelle påvirkninger af

omgivelserne.

Spor sæ n k n in g

Sporsænkningen giver anledning til ændrede visuelle forhold på Aarhus H.

Som led i forberedelserne til elektrificeringen forstærkes Bruuns Cykelbro, og

samtidig flyttes en række cykelparkeringspladser væk fra broen. Ændringerne

af broen vil skabe bedre oversigtsforhold på broen og vil også gøre det lettere

at finde trapperne ned til perronerne. Desuden vil der være et bedre udsyn ud

mod banegraven.

Opsætning af kørestrømsanlægget samt afskærmning af køreledningerne på

Bruuns Bro og på broen ved Frederiks Allé vil være nye, væsentlige elementer

i landskabet omkring Aarhus H. Det vurderes dog, at påvirkningen vil være

acceptabel eftersom disse elementer opfattes som integrerede elementer i

baneterrænet.

Ved

Sporsænkningen

skabes der bedre rummelige forhold ved perronsporene

under Bruuns Bro, hvor afstanden mellem perronoverfladen og undersiden af

brodækket øges med over en halv meter, således at dækket over perronen

ikke føles så lavt som det føles i dag, når man står på perronen under Bruuns

Bro.

Perronerne bliver forlænget og perronbredden i den yderste ende væk fra

stationsbygningen bliver forøget. Sammen med den nye perronbelægning vil

det opfattes som en opgradering af de eksisterende forhold.

De visuelle ændringer ved sporsænkningen vurderes alt i alt at være meget

begrænsede.

Afvæ r ge for a n st a lt n in ge r

Der gennemføres ikke afværgeforanstaltninger for disse visuelle påvirkninger

af omgivelserne.

Klim a på vir k n in ge r

Fremtidens klimaændringer vil medføre ændrede krav til designgrundlaget for

infrastrukturanlæg og, at eksisterende infrastrukturanlæg med tiden skal

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

klimatilpasses til fremtidens klimaændringer. Ved nyanlæg eller renovering af

eksisterende anlæg bør klimasikring derfor indtænkes.

Generelt vil klimaændringerne slå igennem på længere sigt, hvorfor

klimasikring af banen er vurderet ud fra langtidsprognoser over 50-100 år.

Baseret på IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) og DMI’s

klimaprognose for det 21. århundrede er der foretaget en vurdering af

konsekvenser i forhold til klimatilpasning i forbindelse med elektrificeringen og

kapacitetsudvidelsen af Aarhus H.

DMI’s klimaprognose for det 21. århundrede beskriver ændringer i:



Nedbørsforhold

Vandstand i havet

Grundvandsstand

Vindforhold

Temperaturforhold

Ifølge oversvømmelseskort fra Aarhus Kommune befinder

undersøgelsesområdet for Aarhus H sig ikke i et særligt risikoområde for

hverken skybrud eller oversvømmelser fra stormflod. Derfor vurderes det ikke

nødvendigt at tage særlige forholdsregler mod oversvømmelser i

planlægningen af den nye Aarhus Hovedbanegård.

Udlæg af en eldriftsservitut sikrer, at der bliver taget højde for, hvad øget

vind eller hyppigere storme medfører af behov for sikkerhedsafstand til

køreledningerne.

Højere temperaturer vurderes i forbindelse med

Elekt rificering og opgradering

af Aarhus H

at være et indeklimamæssigt problem og behandles ikke.

Stigende grundvand kan have indflydelse på afvandingen. Derfor kan

permanent grundvandssænkning eller vandtætte konstruktioner blive

nødvendige i fremtiden. Indgående kendskab til det eksisterende

grundvandsniveau forud for etablering af nye konstruktioner, dræn samt

eventuelle sporsænkninger er vigtigt.

Ele k t r om a gn e t ism e

Kørestrømsanlægget, som skal elektrificere Aarhus H i forbindelse med enten

Ny vandrehal og Bruuns Bro

eller

Sporsænkning,

drives af vekselstrøm.

Magnetfelter fra vekselstrøm har været mistænkt for at kunne påvirke

sundheden, men en lang række undersøgelser har hverken be- eller

afkræftet, om denne mistanke er begrundet. Sundhedsstyrelsen anbefaler

imidlertid et forsigtighedsprincip på 0,4

μT

(Mikrotesla) som årsmiddelværdi

på steder, hvor magnetfelter kan påvirke mennesker.

Der er udført en simulering af magnetfeltets styrke ud fra forventet

udformning af køreledningsanlægget samt den forventede fremtidige

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

trafikintensitet på banen. Magnetfeltet beregnes ved simulering, fordi feltets

udbredelse er afhængig af trafikintensitet, hvor togene accelerer, afstand til

fordelingsstationer og transformatorer samt andre forhold. Magnetfeltets

udbredelse er derfor ikke ens langs hele strækningen, men varierer langs

strækningen.

Der er ikke identificeret boliger som vil være udsat for elektromagnetisk

påvirkning i området omkring Aarhus H.

St øj og vibr a t ion e r

Banedanmark har kortlagt den forventede udbredelse af støj og vibrationer

fra togtrafikken ved Aarhus H efter projektet er gennemført.

Ber e gn in g a f st øj

Støj fra jernbaner og vejtrafik beregnes efter beregningsmetoden NORD2000,

dels som årsmiddelværdi L

den

, og dels som maksimalværdien L

Amax

. Enheden

for såvel L

den

og L

Amax

er decibel,

To m å lin ge r for st øj be r e gn inge r

dB(A). Årsmiddelværdien, L

den

er et gennemsnit over døgnet,

”L

den

” er støjniveauet på et givet sted

hvor aften og nat vægtes højere

beregnet for et helt år.

end dag. Maksimalværdien L

Amax

Grænseværdien for Lden er 64 dB.

er det højeste støjniveau, der

forekommer ved en togpassage.

”LA

max

” er det højeste, støjniveauet

Miljøstyrelsen har fastlagt to

bliver på et givet sted.

vejledende grænseværdier for

Grænseværdien for LAmax er 85 dB.

boliger, L

den

= 64 dB(A) for

årsmiddelværdien og L

Amax

= 85 dB(A) for maksimalniveauet ved én

togpassage. Det er støjniveauet ved boligens facade, som lægges til grund for

vurderingen. For etageboliger er støjen beregnet på facaden på hver etage ud

for hver enkelt bolig. En bolig klassificeres som støjpåvirket, når bare én af de

to vejledende støjgrænser er overskredet.

Banedanmark arbejder med et væsentlighedskriterium svarende til en

stigning på mindst 1 dB i forhold til, hvad niveauet er inden projektet

anlægges. Det betyder, at påvirkningen skal være over en 1 dB højere end

det niveau, der er langs banen i dag, før der udføres støjbeskyttelse. Dette

projekt udfører ikke støjbeskyttelse for boliger, der allerede er støjpåvirkede i

dag og ikke opnår en stigning over 1 dB. Støjbeskyttelsen for disse boliger er

tidligere blevet udført af Støjpuljen i Banedanmark, der gennemregner

støjpåvirkningen for hele banenettet.

Anlægsprojektet yder tilskud til støjisoleringen af boliger, og denne

støjisolering består typisk af udskiftning af vinduer.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

St øj

I området omkring Aarhus H vil antallet af støjbelastede boliger ændre sig en

smule. Det vil ikke være ombygningen af Aarhus H der medfører en let øget

støjbelastning. Det vil være den højere hastighed som det bliver muligt at

køre med ind til banegården.

Antallet af støjbelastede boliger vil stige med 2 boliger set ud fra en

gennemsnitsbetragtning (L

den

≥

64 dB(A)). Til sammenligning er der i 0-

alternativet ingen støjbelastede boliger.

Antallet af støjbelastede boliger vil stige med 7 boliger, som er støjbelastet af

et maksimalstøjniveau L

Amax

≥

85 dB(A). Til sammenligning er der i 0-

alternativet ingen støjbelastede boliger.

Alle boliger der bliver støjbelastet over grænseværdierne og samtidig får en

forøgelse af støjniveauet over 1 dB vil blive tilbudt tilskud til støjisolering.

V ibr a t ion e r

Vibrationsbelastningen ved Aarhus H er uændret i forhold til 0 alternativet.

Tr a fik a le for h old

N y va n dr e h a l og Br uu n s Br o

Når løsningen er bygget, vil de trafikale forhold være bedre end under de

nuværende forhold. Både på baneområdet og på vejområdet vil løsningen

med

Ny vandrehal og Bruuns Bro

skabe en forbedret kapacitet og en

fremtidssikring i forhold til kommende udvidelser eller ændringer i området.



Togt r a fik

For togtrafikken består forbedringen i, at længere tog vil kunne afsætte

passagerer på 320 m lange perroner, at elektrificerede togtyper vil kunne

benytte Aarhus H samt at nye sporforbindelser skaber øget robusthed og

fleksibilitet i den fremtidige togtrafik.

Til gengæld vil det ikke være muligt at anvende spor 7 til kørsel til havnen, da

sporet afkortes for at gøre plads til et nyt pillehus (bygning mellem pillerne

der holder vandrehallen) med faciliteter, der er flyttet fra de andre perroner.

Dette vurderes uproblematisk, da trafikken flyttes til spor 2, 5 og 6, som det

også overvejende er tilfældet i dag.



Ve j t r a fik

For vejtrafikken vil det nye vejforløb for M.P. Bruunsgade over Bruuns Bro

skabe væsentligt forbedrede trafikale forhold for både hårde og bløde

trafikanter. Der vil desuden blive forbedrede forhold for cykelparkering, idet

samspillet med Aarhus Kommunes nye cykelhus ved Hallssti gør det muligt at

skabe bedre adgangsforhold til Aarhus H ved Bruuns Bro. Kapaciteten i

vandrehallen vil også blive optimeret, så Aarhus H vil kunne imødekomme

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

væsentligt øgede kapacitetskrav i forhold til i dag. Den nye vandrehal giver

desuden bedre forhold mht. passagerflow og gangveje end i dag.

Spor sæ n k n in g

Når løsningen er bygget, vil de trafikale forhold være bedre på baneområdet

da det vil skabe en forbedret kapacitet og en fremtidssikring i forhold til

kommende udvidelser eller ændringer i området. Når projektet er færdig vil

vejforløbene være som i dag.



Togt r a fik

For togtrafikken består forbedringen i, at længere tog vil kunne afsætte

passagerer på 320 m lange perroner, at elektrificerede togtyper vil kunne

benytte Aarhus H samt at nye sporforbindelser skaber øget robusthed og

fleksibilitet i den fremtidige togtrafik.



Ve j t r a fik

Projektet medfører ikke blivende ændringer af vejnettet i Aarhus og giver

derfor ikke anledning til trafikale gener eller forbedringer i driftsfasen.

Det forventes derimod, at den fremtidige driftssituation vil forbedre

forholdene for øvrige trafikanter (cyklister og gående) på Bruuns Bro, da de

fremtidige oversigtsforhold herunder perronadgangen vil være mere

overskuelige end den nuværende situation. Der vil desuden blive bedre

fremkommelighed.

N a t u r og ove r fla de va n d

Som udgangspunkt er undersøgelsesområdet omkring Aarhus H undersøgt ud

til 50 meter på alle sider af det eksisterende stationsområde.

Projektets forventede påvirkning af driftsfasen er undersøgt, lige som det er

vurderet, i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes. De emner, der er

undersøgt i forbindelse med projektet, omfatter følgende:



Pattedyr

Krybdyr

Overfladevand

Natura 2000 (Internationale naturbeskyttelsesområder)

Undersøgelsesområdet er et stort stationsområde og en begrænset

sporstrækning i en veludviklet bymidte med meget få beskyttede

naturinteresser. Der er ca. 1 km til nærmeste fredskov, som ligger i

Havreballe Skov syd for stationen. Der er ca. 800 m til de nærmeste

naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. De findes langs

Aarhus Å vest for projektområdet. Hverken

Sporsænkningen

eller

vandrehal og Bruuns Bro

vil påvirke beskyttet natur eller fredskov.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 233, der omfatter Habitatområde

H233 Brabrand Sø. Det ligger ca. 2,5 km vest for det sydligste af strækningen

og ca. 3 km vest for stationsarealet. Der er ikke nogen direkte forbindelse

mellem projektområdet og Natura 2000-området, som ville kunne blive

påvirket af projektet. Der er heller ikke identificeret påvirkninger, som kan

påvirke Natura 2000-området over afstand.

Kendte forekomster af beskyttede dyr i og omkring projektområdet omfatter

flere arter af flagermus, som typisk forekommer i bynære miljøer.

Alle flagermus er beskyttede af habitatdirektivets bilag IV, og det er ikke

tilladt at påvirke deres raste- og yngleområder negativt. Det vurderes, at

elektrificering og opgradering af Aarhus H ikke påvirker flagermus negativt.

I forbindelse med elektrificeringen af banestrækningen pålægges

naboejendomme til banen en eldriftsservitut. Eldriftsservitutten lægger

permanente restriktioner på bevoksningen med hensyn til højde og afstand til

køreledningsanlægget. Der kan derfor blive fældet et fåtal af træer i

projektområdet. Ingen af disse er dog omfattet af fredskov eller vurderet

egnede som raste- eller ynglesteder for flagermus.

Der sker ingen påvirkning af hverken målsatte søer og vandløb inden for

undersøgelseskorridoren eller af de forventede påvirkningsområder i

tilknytning til projektet.

Der gennemføres derfor ikke afværgeforanstaltninger for projektet.

Ku lt u r h ist or isk e in t e r e sse r

Når projektet er gennemført vil der ikke være ændringer i de kulturhistoriske

interesser i forhold til i dag.

Re k r e a t ive in t e r e sse r

De rekreative interesser, der er undersøgt i forbindelse med projektet,

omfatter følgende:



Stiforbindelser såsom cykelruter, vandrestier og ridestier

Friluftsområder og andre rekreative områder, herunder udpegede

rekreative områder, rekreativt udnyttede byområder nær Aarhus H,

idrætsanlæg mv.

Kolonihaver

Når anlægget er bygget færdigt vil der ikke være nogen ændrede forhold for

rekreative interesser.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Gr u n dva n d og dr ik k e va n d

Grundvand, drikkevand og geologi er vurderet ud fra eksisterende

informationer og rapporter.

Geologisk er Aarhus H et område præget af moræneler i overfladen og

sandede aflejringer i dybden. Drikkevandsindvindingen finder sted fra disse

sandlag. Den naturlige geologiske beskyttelse af det primære

grundvandsmagasin vurderes at være rimelig.

Der er flere vandforsyningsboringer beliggende nær Aarhus H.

Sporsænkninger under grundvandsspejlet udføres generelt med vandtætte

konstruktioner således, at permanente grundvandssænkninger undgås.

Risikoen for nedsivning af pesticider fra banearealet til grundvandet, ændres

ikke ved elektrificering af Aarhus H, hverken for

Sporsænkningen

eller for

vandrehal og Bruuns Bro.

Risikoen for oliespild i forbindelse med banens drift vil blive væsentligt mindre

ved elektrificeringen, da der køres med el-tog i stedet for diesel-tog.

Der er oplysninger om en vandværksboring, der ligger så tæt på banen, at

den er omfattet af eldriftsservituttens bestemmelser. Derudover kan der være

andre brønde og boringer langs banen, som ikke er registreret. Hvis

boringerne er udført med stive stigrør, skal det ændres eller boringen skal

erstattes i henhold til reglerne om ekspropriation. Dette afklares i forbindelse

med detailprojekteringen.

Udle dn in g t il lu ft e n

I driftsfasen vil dele af togtrafikken på og omkring Aarhus H være

elektrificeret. Det betyder, at lokal udledning af forurening fra dieseltog

nedsættes og suppleres af forbrug af strøm, og at udledningen derfor i højere

grad vil ske fra kraftværker der ligger et andet sted end i området omkring

banegården.

De gennemførte beregninger for hele strækningen mellem Aarhus H-

Lindholdm viser, at der sker et fald i udledningen af luftforurenende stoffer

(nitrogenoxider, og partikler) med 60-80 % ved overgangen til elektrificering.

Beregningerne viser desuden, at også udledningen af drivhusgassen CO

bliver reduceret med ca. 55 %.

Beregningerne skal dog tages med forbehold. Dels er der stor usikkerhed på

beregningerne og dels er der ikke kompenseret for CO

-kvotesystemet.

Desuden er effekten af, at passagertrafik forventes at blive flyttet fra bil til

tog, hvis der foretages en hastighedsopgradering af togtrafikken, ikke

indregnet. Hvis disse effekter tages med, vurderes det, at CO

-udledningen vil

falde yderligere. Samlet vurderes det derfor, at elektrificeringen vil medføre

en reduceret udledning af både luftforurenende stoffer og drivhusgasser.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkning af omgivelserne – når banen står færdig

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Påvirkninger af omgivelserne –

imens banen bygges

Visu e lle for h old og a r k it e k t u r

I anlægsfasen, der alt efter løsning varer 1-2,5 år, vil der være en visuel

påvirkning fra arbejdsområder og anlægsarbejder inden for projektområdet

samt fra midlertidige arbejds- og oplagspladser tæt ved projektområdet.

N y va n dr e h a l og Br uu n s Br o

I løsningen, hvor vandrehallen rives ned, vil den blive afskærmet/overdækket

i større eller mindre omfang under arbejdet, hvilket vil være synligt i området.

Nedrivning af både vandrehal og den eksisterende Bruuns Bro samt til- og

frakørsel af maskinel og materiale vil også præge byrummet visuelt, mens

anlægsarbejdet står på.

Etablering af den nye vandrehal, den nye Bruuns Bro og cykelbroen vil være

et markant element i byrummet i hele anlægsperioden. Det skyldes

midlertidige konstruktioner, understøtninger, byggekraner, tung trafik osv.

I anlægsfasen vil der, samlet set, være tale om en moderat påvirkning. Den

visuelle påvirkning vil være koncentreret omkring det område, hvor der sker

fysiske ændringer, men der vil også være en visuel påvirkning fra længere

afstand.

Spor sæ n k n in g

I løsningen med sporsænkning forventes det, at størsteparten af

anlægsarbejderne i den forbindelse vil foregå på banens eget areal.

Adgangsveje og arbejdsarealer vil ligeledes fylde i landskabet, men en større

nedrivning af Bruuns bro og Vandrehallen undgås.

Afvæ r ge for a n st a lt n in ge r for be gge løsn in ge r

Der vil blive opsat byggepladshegn rundt om de byggepladser, der etableres i

løbet af anlægsfasen. Hegnene vil delvist afskærme arbejdet, mens det står

på, og mindske den visuelle påvirkning af de umiddelbare omgivelser. De

specifikke byggepladshegn vil have visuel indvirkning på omgivelserne.

Eksempelvis hegn med kig til byggepladsaktiviteter vil skabe et anderledes

udtryk end et der skærmer mod indkig.

Der gennemføres ellers ikke afværgeforanstaltninger for de visuelle

påvirkninger af omgivelserne.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ele k t r om a gn e t ism e

Der vil ikke være nogen elektromagnetisk påvirkning, før banen er endeligt

elektrificeret og taget i brug.

St øj og vibr a t ion e r

St øj

I løsningen med etablering af en ny vandrehal og en ny Bruuns Bro vil

elektrificeringen og opgraderingen af Aarhus H medføre følgende

anlægsaktiviteter, som har en væsentlig støjpåvirkning: Nedrivning af broer,

jordarbejder, konstruktion af broer, sporopbygning og rammearbejder.

På baggrund af de gennemførte beregninger vurderes det, at

anlægsarbejderne ved selve banegården kan medføre en væsentlig

støjpåvirkning, og at der er risiko for at overskride den vejledende

grænseværdi på 70 dB i dagperioden ved op til ca. 8 boliger. Det vurderes, at

den mest støjende aktivitet vil være nedrivningen af Bruuns Bro, som

fortrinsvis kan gennemføres i dagtimerne. Der forventes ikke spuns- eller

pæleramning, som følge af arbejdet ved banegården.

Det fremgår, at løsningen

Ny vandrehal og Bruuns Bro

vil berøre lidt flere

boliger over 70 og 40 dB end

Sporsænkningen

på grund af støjudbredelse fra

nedrivningen af broerne.

Etableringen af fundamenter til kørestrømsmaster skal udføres langs hele

banestrækningen. Ved ramning af disse master kan op til ca. 165 boliger, som

ligger nærmest jernbanen, blive berørt af støjniveauer over 70 dB, mens

arbejdet står på. Støjgenen vil dog være kortvarig (få timer) for den enkelte

bolig, da anlægsaktiviteten hurtigt gennemføres og rykker videre. Hvis

anlægsarbejderne af andre hensyn gennemføres i aften- nattetimer vil den

vejledende grænseværdi på 40 dB være i risiko for at blive overskredet for op

mod 20.000 boliger – dog ikke alle samtidig. Med en forventet fremdrift af

rammearbejdet vil de enkelte boliger belastet med over 40 dB blive berørt i

hele den periode hvor der udføres rammearbejde på Aarhus H. Dette vil

sandsynligvis ikke være en længere periode end ca 2 uger og påvirkningen

over den vejledende grænseværdi i aften- og nattetimerne, vil kun

forekomme hvis det ikke er muligt at gennemføre arbejderne i dagtimerne.

V ibr a t ion e r

Vibrationer i anlægsfasen er vurderet på grundlag af erfaringer og målinger

på lignende anlægsaktiviteter og projekter samt en opgørelse af boliger, som

kan blive påvirket at vibrationer over miljømålsætningen.

De væsentligste aktiviteter i forhold til vibrationer er ramning af fundamenter

til kørestrømsmaster og jord- og sporarbejder ved banegården, hvis det

besluttes at gennemføre løsningen med sporsænkning.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ved ramningen af mastefundamenter til køreledningsanlægget kan op til ca.

629 boliger blive berørt af mærkbare vibrationer. Det skal dog bemærkes, at

vibrationspåvirkningerne vil være meget kortvarige (få timer) for den enkelte

ejendom, da anlægsaktiviteten hurtigt gennemføres og rykker videre.

Aktiviteterne til

Sporsænkningen

skal foregå på et forholdsvis stort område

mellem Bruuns bro og Frederiks Allé, og det vurderes, at op til ca. 160 boliger

kan blive berørt af mærkbare vibrationer. Løsningen

Ny vandrehal og Bruuns

Bro

kan medføre mærkbare vibrationer ved ca. 81 boliger.

Der er ni fredede og bevaringsværdige boliger i forholdsvis kort afstand fra

anlægsarbejderne. Disse bygninger kan være særligt vibrationsfølsomme, og

det skal undersøges nærmere, når de præcise rammepositioner og afstande til

bygningerne kendes. Der forventes derfor ikke risiko for bygningsskadelige

vibrationer når arbejdet planlægges ud fra denne risici.

Afvæ r ge for a n st a lt n in ge r

For at begrænse genevirkningen af støj og vibrationer tilstræbes

anlægsarbejderne, der ikke påvirker banetrafikken, i videst muligt omfang

gennemført i dagtimerne i de områder, hvor anlægsarbejdet ligger tæt på

boliger.

På særligt kritiske steder, hvor støj fra anlægsarbejderne forventes at

overskride støjgrænserne i væsentligt omfang, vurderes det, om

anlægsarbejderne kan tilrettelægges på anden vis, f.eks. ved brug af færre

maskiner samtidig eller ved anvendelse af mindre støjende processer. Ved

længerevarende arbejder kan afskærmende foranstaltninger også tages i

brug. En reduktion med op til 5 dB kan i visse tilfælde opnås.

Hvis anlægsarbejdet forventes at overskride støjgrænserne på 70 dB i

dagtimerne og 40 dB i aftentimerne bliver naboerne varslet. Hermed vil

naboerne i et vist omfang have mulighed for at tage sine forholdsregler ved

forvarslede arbejdsnætter.

I helt særlig tilfælde kan beboere i støjbelastede boliger tilbydes ophold på

anden adresse under arbejdets udførelse.

Til forskel for støjudbredelsen er det stort set umuligtat begrænse

udbredelsen af vibrationer til de omkringliggende boliger. Eneste reelle

mulighed er derfor at begrænse styrken af vibrationerne ved valg af mindre

vibrationspåvirkende arbejdsproces. I stedet for ramning af fundamenter til

kørestrømsmaster kan alternative metoder overvejes f.eks. vibrering eller

forboring, som vurderes at kunne reducere påvirkningerne – typisk en

støjreduktion på op til 10 dB. I forhold til vibrationer kan der på kritiske

steder, hvor der vurderes at være risiko for bygningsskader, anvendes f.eks.

nedpresning af pæle.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a fik a le for h old

N y va n dr e h a l og Br uu n s Br o

De væsentligste trafikale konsekvenser i anlægsfasen opstår som følge af

udskiftningen af Bruuns Bro, fordi Bruuns Bro afbryder trafikken på M.P.

Bruunsgade, der er en væsentlig trafikåre i Aarhus centrum, og samtidig

periodevist afbryder forskellige banespor på Aarhus H.

Byggeperioden for vandrehallen vil medføre mindre trafikale konsekvenser, da

byggepladsen kun påvirker vejtrafikken i beskeden grad i forhold til den

eksisterende tunge trafik i området.

Togtrafikken påvirkes ligeledes kun i mindre grad i form af reducerede

perronlængder etapevise spærringer af et mindre antal spor ad gangen. Dog

vil anlægsarbejdet medføre en væsentligt reduceret adgang for godstog under

vandrehallen i retning mod havneområdet.

I byggeperioden for vandrehallen etableres en midlertidig perronadgang og

forbindelse mellem banegårdens forhal og shoppingcenteret Bruun's Galleri.

Togt r a fik

De væsentligste trafikale konsekvenser for togtrafikken i anlægsperioden er:



Antallet af perronspor reduceres, hvilket medfører øget risiko for

forsinkelser. Sporspærringerne vil være faseopdelte, så togtrafikken

kan opretholdes på fire perronspor i hele perioden.

Sporspærringsperioderne reduceres mest muligt, og sporene vil

maksimalt være spærret i tre uger ad gangen. Letbanens spor spærres

ét ad gangen over perioder på 5 og 8 arbejdsdage.

Kapaciteten til fjerntogene (der kræver lange perroner) vil blive

reduceret i byggeperioden for vandrehallen, idet perronlængderne vil

være midlertidigt afkortede for at skabe plads til byggepladsområdet.

Det forventes, at størstedelen af fjerntogstrafikken kan betjenes uden

problemer, dog kan der under spidsbelastning være behov for at holde

flere tog i forlængelse af hinanden ved samme spor. Der er i

anlægsperioden kapacitet nok til at det kan lade sig gøre. Der vurderes

ikke at være problemer med perronlængder for regionaltogstrafikken.

Kapaciteten til håndtering af godstog på Aarhus H reduceres i

anlægsperioden



V e j t r a fik

De væsentligste trafikale konsekvenser for vejtrafikken i anlægsperioden er:



M.P. Bruunsgade spærres i ca. 1 år, og det indebærer omvejskørsel og

trafikale gener i midtbyen for både hårde og bløde trafikanter.

Omvejskørslen vil ske ad vejsystemer, der ikke har samme kapacitet

som det nuværende vejsystem. Omvejskørslen vil gælde for både

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

bilister og cyklister, mens gående kan anvende den nærliggende

vandrehal som passagemulighed.



Cykelparkering vil blive vanskeliggjort i byggeperioden for Bruuns Bro,

idet de nuværende cykelparkeringspladser i byggeperioden fjernes og

fordeles henholdsvis syd og nord for baneterrænet. Det forventes, at

dette vil forværre den nuværende situation med mange ulovligt

parkerede cykler i området.

I byggeperioden for etablering af vandrehallen vil den midlertidige

perronadgang have dårligere kapacitet end den nuværende, og i

myldretiden kan det medføre trængsel for passagerne.



Omvejskørsel i forbindelse med spærring af Bruuns Bro

Afvæ r ge for a n st a lt n in ge r

Der skal iværksættes en informationskampagne til alle relevante målgrupper,

hvor omvejskørsel, anlægsperiode og årsag beskrives. Det er væsentligt at

skabe forståelse for generne gennem oplysning om årsag og ikke mindst en

beskrivelse af slutproduktet.

Der gennemføres en vurdering af, om der kan tages yderligere hensyn til

kapacitet og trafiksikkerhed på omkørselsruterne.

Der etableres cykelparkering på begge sider af banegraven i byggeperioden,

for at imødekomme det store antal pendlere, der ankommer til Banegården på

cykel.

For togtrafikken vil der skulle ske en flytning af rangerområdet for godstog.

For passagertogene vurderes det, at fire aktive spor vil give tilstrækkelig

fleksibilitet til, at banegården vil kunne fungere.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det vurderes, at de trafikale konsekvenser er acceptable.

Spor sæ n k n in g

Togt r a fik

Togtrafikken til og fra Aarhus H berøres væsentligt i byggeperioden, som

varer op til et år.

Det forventes, at hele eller dele af landsdelstrafikken (IC og IC-Lyn), med få

undtagelser, kan opretholdes igennem hele anlægsperioden.

Regionaltogstrafikken vil derimod blive berørt væsentligt i anlægsperioden.

Regionaltogene fra syd forventes at skulle vende i enten Viby J eller i

Skanderborg. Fra Viby vil de rejsende blive transporteret videre til Aarhus H,

enten med den nye letbane, der forventes at køre til og fra Aarhus hvert 15.

minut eller med ’togbusser’ til Aarhus H. Fra Skanderborg vil de rejsende

enten blive transporteret til Aarhus med landsdelstrafikken (IC og IC-Lyn)

eller med ’togbusser’ via Hørning og Viby J.

Regionaltogene fra nord forventes at skulle vende i enten Hinnerup eller

Hadsten. Fra Hinnerup og Hadsten vil de rejsende blive transporteret i bus

videre til enten Aarhus H eller til letbanen f.eks. ved Skejby. Fra Skejby

forventes der 8 afgange i timen til og fra Aarhus H.

Det må forventes, at der i løbet af byggeperioden vil forekomme nat- og

weekendspærringer, hvor Aarhus H vil være helt spærret for togtrafik. I den

forbindelse vil der yderligere blive indsat ’togbusser’ mellem Skanderborg og

Hinnerup/Hadsten for passagerer der rejser igennem Aarhus.

Projektet vil blive gennemført efter åbning af Aarhus Letbane, der overtager

togbetjeningen af banerne til hhv. Odder og Grenå. Letbanen påvirkes kun i

begrænset omfang som følge af

Sporsænkningen.

Således må det forventes,

at spor 1 vil være spærret, ved Bruuns Bro, i en periode på ca. 15 dage.

Togtrafikken til og fra Aarhus H vil derfor være væsentlig forringet i

anlægsperioden. I en senere fase af planlægningen vil det endelige

spærringsmønster i anlægsperioden bliver fastlagt i dialog med

togoperatørerne.

V e j t r a fik

I forbindelse med

Sporsænkningen

på Aarhus H, vil anlægsarbejderne med

arbejdskørsel til byggepladserne, samt togbuskørsel genere vejtrafikken.

Anlægsarbejdet planlægges sådan, at trafikanterne generes mindst muligt og

i kortest mulig tid.

Vejtrafikken påvirkes på flere måder. Banegårdspladsen og Banegårdsgade vil

blive belastet af et stort antal togbusser. Det forventes, at der skal reserveres

mindst tre buspladser for togbusser på Banegårdspladsen.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Værkmestergade vil blive delvist spærret i en periode på ca. 15 dage.

Spærringen forventes ikke at påvirke tilkørsel til Bruun’s Galleri.

Omvejskørsel i forbindelse spærring af Værkmestergade

Der forventes en øget kørsel med lastbiler med materialer fra

oplagringspladsen vest for banegården mod Søndre Ringgade.

Vejtrafikken på M. P. Bruuns gade vil ikke være begrænset, som følge af

anlægsarbejderne, da arbejderne ikke vil påvirke Bruuns Bros bæreevne, og

den derfor kan holdes åben for trafik i anlægsperioden.

Igennem hele anlægsperioden vil der, i størst muligt omfang, være adgang

fra Bruuns cykelbro til de perroner, hvorfra der afvikles togtrafik.

Cykelparkeringspladserne på broen forventes at blive fjernet i byggeperioden.

Aarhus Kommune har, inden ombygningen af Aarhus H igangsættes, etableret

et cykelhus i sydsiden af banegraven, ved Hallssti. Det nye cykelhus forventes

at få 1500-2000 cykelparkeringspladser, hvorfor generne for de passagerer,

der kommer til Aarhus H på cykel vil være relativt begrænsede.

N a t u r og ove r fla de va n d

I forbindelse med elektrificeringen af banestrækningen pålægges

naboejendomme til banen en permanent eldriftsservitut. Eldriftsservitutten

lægger permanente restriktioner på bevoksningen med hensyn til højde og

afstand til køreledningsanlægget. Derfor kan projektet medføre, at der skal

fældes nogle få træer i projektområdet. Ingen af disse træer er dog omfattet

af fredskov eller vurderet egnede som raste- eller ynglesteder for flagermus.

Der er ingen andre påvirkninger af natur eller overfladevand i anlægsfasen.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ku lt u r h ist or isk e in t e r e sse r

De kulturhistoriske interesser er blevet undersøgt i forbindelse med projektet.

Da anlægsaktiviteterne i forbindelse med projektet udføres omkring den

eksisterende banegård og primært indenfor eksisterende baneareal, er

påvirkningen af de kulturhistoriske interesser i anlægsfasen forholdsvist

begrænsede. Der er således kun registret ét kulturmiljø og ni

bevaringsværdige bygninger inden for undersøgelsesområdet.

Der forventes ikke risiko for bygningsskadelige vibrationer i de fredede og

bevaringsværdige boliger der ellers ligger i forholdsvis kort afstand fra

anlægsarbejderne. Disse bygninger kan være særligt vibrationsfølsomme, og

de vil blive undersøgt nærmere, når de præcise arbejder og afstande til

bygningerne kendes i næste fase.

Ved gravearbejde i forbindelse med

Sporsænkningen

Ny vandrehal og

Bruuns Bro

kan der være mulighed for at synlige og skjulte kulturspor og

arkæologiske fund kan blive påvirket. Findes der under anlægsarbejderne

grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre fortidsminder eller -fund,

standses arbejdet straks og fundet anmeldes til Moesgaard Museum.

Anlægsarbejderne vil først kunne genoptages efter museet har vurderet om,

der er tale om et enligt fund, eller om der skal foretages yderligere

udgravninger. I sidstnævnte tilfælde vil anlægsarbejdet skulle afvente, at

udgravningerne færdiggøres.

Re k r e a t ive in t e r e sse r

De rekreative interesser, der er undersøgt i forbindelse med projektet,

omfatter følgende interesser:



Stiforbindelser såsom cykelruter, vandrestier og ridestier

Friluftsområder og andre rekreative områder, herunder udpegede

rekreative områder, rekreativt udnyttede byområder nær Aarhus H,

idrætsanlæg mv.

Kolonihaver

Anlægsarbejdet ved både

Sporsænkningen

Ny vandrehal og Bruuns Bro

sker primært inden for eksisterende sporareal. Derfor vil de rekreative

interesser ikke blive direkte berørt. Der kan dog forekomme gener fra støv og

støj. Omfanget af disse påvirkninger samt afværgeforanstaltninger beskrives i

afsnittene om udledning til luften og om støj og vibrationer.

Gr u n dva n d og dr ik k e va n d

Grundvand, drikkevand og geologi er vurderet ud fra eksisterende

informationer og rapporter.

Geologisk er Aarhus H et område præget af moræneler i overfladen og

sandede aflejringer i dybden. Drikkevandsindvindingen finder sted fra disse

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

sandlag. Den naturlige geologiske beskyttelse af det primære

grundvandsmagasin vurderes at være rimelig.

Der er flere vandforsyningsboringer beliggende nær Aarhus H.

Det vurderes at der umiddelbart kun er risiko for, at der bliver behov for

midlertidig grundvandssænkning ved

Sporsænkningen.

For både

Sporsænkningen

Ny vandrehal og Bruuns Bro

kræver det dog yderligere

geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser for at vurdere det konkrete

behov for foranstaltninger overfor grundvand.

Ramning af master ved elektrificering af Aarhus H kan ske uden påvirkning af

grundvand. Ved eventuel støbning af mastefundamenter, kan der blive behov

for at håndtere mindre mængder vand.

De midlertidige grundvandssænkninger udføres således, at de ikke medfører

en uacceptabel påvirkning af naturområder, grundvandsressourcen eller

indvinding af grundvand.

Afvæ r ge for a n st a lt n in ge r

I anlægsfasen beskyttes grundvandet ved midlertidige grundvandssænkninger

ved følgende afværgeforanstaltninger:



Monitering af vandspejlet

Rensning af det oppumpede vand inden udledning/nedsivning

Recirkulation af det oppumpede vand for at opretholde vandspejlet i

ved nærliggende bygninger, naturområder og indvindingsboringer

Etablering af alternativ vandforsyning.

Forurening af grundvandsressourcen med olie under anlægsarbejdet søges

undgået ved følgende foranstaltninger:



Så vidt det er muligt, indrettes midlertidige arbejdspladser og skurbyer

med hensyntagen til sandede områder.

Brændstof- og kemikaliedepoter etableres på centrale steder, som er

spildsikrede.

Flytning af mobile entreprenørtanke bør minimeres til det nødvendige.

Der foretages regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner

med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende

oliedryp.

Der udarbejdes beredskabsplaner, jordhåndteringsplaner og

miljøledelsessystemer.

Jor d og j or dfor u r e n in g

I dette afsnit gennemgås de miljømæssige aspekter ved elektrificeringen og

kapacitetsudvidelsen af Aarhus H ved henholdsvis

Sporsænkning

eller

vandrehal og Bruuns Bro.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hele projektområdet for Aarhus H ligger inden for Aarhus Kommunes

områdeklassificering og området er desuden også forureningskortlagt i hht.

jordforureningsloven. Alle anlægsarbejder uanset løsningsvalg, vil således ske

i arealer, hvor jorden er omfattet af jordflytningebekendtgørelsens

bestemmelser, og hvor det er særdeles sandsynligt, at jorden er forurenet og

også kraftigt forurenet.

Da der stor risiko for at påtræffe jordforurening i projektområdet, er der også

risiko for at eventuelt indtrængende grundvand i gravegruber kan være

forurenet samt, at der i forbindelse med eventuelle midlertidige

grundvandssænkninger vil skulle bortledes forurenet vand.

Jor dm æ n gde r

De samlede jordmængder, der skal håndteres i forbindelse med

Elekt rificering

og opgradering Aarhus H,

afhænger af den endelige løsning. Såfremt den

endelige løsning bliver

Sporsænkning,

vil der samlet set skulle afgraves ca.

15.700 m

, mens der ikke skal påfyldes jord. Vælges derimod en

vandrehal og Bruuns Bro,

vil der skulle afgraves ca. 3.400 m

, mens der skal

påfyldes ca. 2.100 m

. Hertil kommer, at der ved tilvalg af nyt

Spor 8

vil være

behov for afgravning af yderligere ca. 250 m

, mens der ikke vil være

yderligere behov for påfyldning af jord.

I det omfang det er anlægsteknisk og logistisk muligt, vil så meget af den

opgravede jord som muligt blive genindbygget i projektet eller i andre af

Banedanmarks nærliggende projekter. Kan dette ikke lade sig gøre vil den

yderste konsekvens være, at der skal bortskaffes hhv. ca. 15.700. m

eller

3.400 m

jord samtidig med, at der skal anskaffes op til ca. 2.100 m

Tilvælges et nyt

Spor 8

vil der i yderste konsekvens være behov for

bortskaffelse af yderligere 250 m

Jor dhå ndt e r in g

Der vil i samarbejde med Aarhus Kommune blive udarbejdet en

jordhåndteringsplan for projektet. Jordhåndteringsplanen vil beskrive de

overordnede linjer i jordhåndteringen samt fastsætte krav til dokumentation

af forureningsgrad for jord fra anlægsarbejderne.

I tillæg til Jordhåndteringsplanen vil der om nødvendigt blive indhentet

tilladelser til mellemdeponering, deponering eller genindbygning af lettere

forurenet jord efter miljøbeskyttelseslovens § 19 el. kap 5.

Jordhåndteringsplanen vil kunne indgå som et vigtigt led i at opnå disse

tilladelser.

Det forventes ikke, at der vil være behov for tilladelse til gravearbejde på

forureningskortlagte arealer efter jordforureningslovens § 8, idet Aarhus H

ikke ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Risici for j or d og gr un dva ndsfor u r e n ing

I projektets anlægsfase er der risiko for, at der kan forekomme spild bl.a. i

forbindelse med håndtering og oplagring af olieprodukter. Risikoen for spild

og konsekvenserne heraf kan mindskes ved at stille krav til entreprenørens

håndtering og oplagring af brændstof og kemikalier. Entreprenøren skal

endvidere udarbejde en beredskabsplan for projektet, således at det står helt

klart for alle, hvem der skal gøre hvad, og hvem der skal kontaktes i

forbindelse med et evt. spild eller anden form for ulykke. En sådan

beredskabsplan skal også indeholde en plan for en evt. forurening i

grundvandsmæssigt sårbare områder og i nærheden af søer, vandløb og

eventuelle vådområder.

Forurening, som følge af den fremtidige jernbanedrift på den elektrificerede

og opgraderede Aarhus H, forventes at være begrænset og den fremtidige

miljøbelastningen vurderes at være på et mindre niveau end i dag. Dette

skyldes at der i fremtiden i overvejende grad vil blive kørt med nyere og mere

moderne el-drevet materiel.

I det omfang der fortsat sker oplagring af dieselbrændstof og tankning af

lokomotiver på stationerne efter elektrificeringen, vil dette indebære en risiko

for fortsat olieforurening på stationsarealet. Risikoen herfor vil dog blive

reduceret som følge af gennemførelsen af elektrificeringen af strækningen og

udskiftning af nogle af de nuværende dieseltog med eldrevnetog.

Udle dn in g t il lu ft e n

Anlægsfasen omfatter en lang række aktiviteter, der kan medføre udledning

til luften. Foruden selve elektrificeringen med opsætning af tilhørende

materiel vil der være behov for nedrivningsarbejde i forbindelse med eventuel

hævning af vandrehallen og flytning af perroner. Både for løsningen med

sporsænkning og løsningen med hævning af vandrehallen vil der være

jordarbejde og kørsel, som kan påvirke omgivelserne med røg fra

entreprenørmateriel og støvdannelse.

For anlægsfasen er der foretaget en beregning af, hvordan luftkvaliteten i

nærområdet vil blive påvirket af, at der benyttes entreprenørmateriel samtidig

med dieseltog. Beregningerne viser, at der kan være risiko for, at EU’s

luftkvalitetskrav overskrides ud til en afstand af 110 m fra arbejdsstedet.

Afvæ r ge for a n st a lt n in ge r

Der er foretaget en vurdering af mulige afværgeforanstaltninger.

Afværgeforanstaltninger vil bl.a. omfatte anvendelse af nyere materiel, som

forurener mindre, og at naboer informeres, så de f.eks. kan holde vinduer

lukkede.

For at reducere støvdannelsen fra nedrivningsarbejde, jordarbejde og kørsel

vil afværgeforanstaltninger kunne omfatte vanding, anvendelse af køreplader,

reduceret kørehastighed mv.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det er vurderet, at der bør være særlig opmærksomhed ved arbejde i

banegårdsgraven ved perronerne, fordi den naturlige ventilation her kan være

begrænset.

Affa ld

I anlægsfasen vil elektrificeringen og kapacitetsudvidelsen af Aarhus H

bidrage med forskellige affaldstyper i form af bygge- og anlægsaffald fra selve

anlægsarbejdet og affald fra skurbyer og lignende.

Elektrificeringen og kapacitetsudvidelsen vil generelt medføre, at der bliver

produceret byggeaffald, fordi der som følge af elektrificeringen enten skal

sporsænkes eller den eksisterende vandrehal og Bruuns Bro skal nedrives.

De væsentligste affaldsmængder ved løsningen

Ny vandrehal og Bruuns Bro

vil være beton og stål fra bro-/perronkonstruktionerne, tagpap fra

vandrehallen, kobber fra tag og lameller fra Bruuns Arkade, glas og

isoleringsmateriale fra vandrehallen og Bruuns Arkade, asfalt fra eksisterende

vejanlæg på Bruuns Bro samt træaffald fra vandrehallen og Bruuns Bro

(cykelbroen).

De væsentligste affaldsmængder ved

Sporsænkningen

er granitskærver fra

eksisterende sporkasse, skinner og sveller samt stål, beton og asfalt fra

perronkonstruktionerne.

Ved valg af løsningen for

Ny vandrehal og Bruuns Bro

vil der således være

flere affaldstyper og større affaldsmængder i forhold til, hvis

Sporsænkningen

vælges.

Beton fra konstruktionerne af vandrehallen, Bruuns Bro og perronerne, der

skal nedbrydes, kan indeholde miljøfremmede stoffer som tungmetaller (bl.a.

bly), PCB og chlorerede paraffiner. Membraner ved Bruuns Bro samt evt.

vandrehallen kan desuden indeholde asbest. For løsningen

Ny vandr ehal og

Bruuns Bro

skal der derfor påregnes at udføre en kortlægning af disse stoffer

samt en miljøsanering ved forekomst af stofferne inden nedrivning.

Ved valg af

Sporsænkningen

skal perronerne sænkes. Det er muligt, at

betonaffald fra perronkonstruktionerne også kan indeholde tungmetaller, PCB

og chlorerede paraffiner. Der skal således også påregnes en kortlægning og

evt. miljøsanering af disse stoffer for sporsænkningsløsningen.

Tilvalgsløsningen med etablering af et nyt spor 8 med tilhørende perron vil

medføre affald i form af skærver, men vil ikke medføre væsentlige ændringer

i affaldsmængder for hver af de to ovenstående løsninger.

Afvæ r ge for a n st a lt n in ge r

Alt affald i projektet skal kildesorteres og håndteres efter

affaldsbekendtgørelsen og Aarhus Kommunes erhvervsaffaldsregulativer.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Alt affald, der kan genanvendes, vil blive genanvendt. Affald, der ikke

genanvendes i projektet, vil blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg med

henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald skal bortskaffes til et

godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes

eller forbrændes, skal bortskaffes til godkendt deponi eller specialbehandling.

Overholdes gældende regler for affaldshåndtering, herunder anmeldelse af

affald og kommunernes affaldsregulativer, vurderes det, at der ikke vil være

konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet.

Re ssou r ce r

Elektrificeringen og opgraderingen af Aarhus H kræver forbrug af ressourcer

til anlæg af ny vandrehal og ny Bruuns Bro med tilhørende veje/cykelsti samt

til ændringer/forlængelser af perroner ved løsningen

Ny vandrehal og Bruuns

Bro.

Ved

Sporsænkningen

er der behov for ressourcer i forbindelse med etablering

af ny sporkasse, til skinner og sveller samt til

perronsænkning/perronforlængelser og forlængelse af trapper/rulletrapper.

Dertil kommer ressourceforbruget til selve køreledningsanlægget i begge

løsninger.

Materiale-, ressource- og råstofforbruget for løsningen

Ny vandrehal og

Bruuns Bro

vil være i form af beton, grus, granit, stål, asfalt, tagpap, glas,

hård plast samt materialer til isolering og fliser.

For

Sporsænkningen

vil materiale-, ressource- og råstofforbruget være i form

af beton, stål, granitskærver og grus.

Såfremt tilvalgsløsningen med etablering af et nyt spor 8 med tilhørende

perron vælges, vil det betyde en lille stigning i forbruget af hhv. beton, stål,

granitskærver og grus.

Samlet set vurderes det forventede ressourceforbrug i forbindelse med

Elekt rificering og opgradering Aarhus H

ikke at have alvorlige miljømæssige

konsekvenser, hvis miljøhensynet indgår i beslutningsgrundlaget for valg af

materialer og leverandør.

Forbruget af ressourcer og råstoffer vurderes, at være af en sådan

størrelsesorden, at det ikke vil medføre forsyningsproblemer i forbindelse med

anlægsarbejderne.

Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm

Påvirkninger af omgivelserne – imens banen bygges