Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 80
Offentligt
1831794_0001.png
VVM-redegørelse
Elektrificering og hastighedsopgradering
Fredericia-Aarhus
Maj 2017
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0002.png
Projektet Elektrificering Roskilde – Kalundborg er nu i høring.
Høringen slutter den 2. juli 2017.
Vejledning til indsendelse af høringssvar kan findes på www.bane.dk/
fredericia-aarhus
Banedanmark
Anlægsudvikling
Amerika Plads 15
2100 København Ø
www.bane.dk
VVM-redegørelse
Elektrificering Roskilde - Kalundborg
Udgivet af Banedanmark
Kort og fotos: Banedanmark
Layout Karen Krarup
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
2
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0003.png
Indhold
Indhold
Resumé
Elektrificering
Hastighedsopgradering
Projektets påvirkning af mennesker
Projektets påvirkning af miljøet
Indledning
En fælles VVM for to projekter
Lovhjemmel og politisk aftale
VVM-proces
Hvad er en VVM?
Høringer af projektet
Den videre proces
Find mere information
Beskrivelse af jernbaneanlægget
Strækningsgennemgang - Elektrificering
Strækningsgennemgang - Hastighedsopgradering
Trafikal nytte
0-alternativ
PROJEKTETS PÅVIRKNING AF MENNESKER
Arealforhold og ekspropriation
Midlertidige arealbehov – mens banen bygges
Permanente arealbehov - banen er bygget
Støj
Støjpåvirkninger imens banen bygges
Støjpåvirkninger når banen står færdig
Vibrationer
Vibrationspåvirkninger imens banen bygges
Vibrationspåvirkninger når banen står færdig
Trafikal påvirkning
Påvirkninger imens banen bygges
Påvirkninger når banen står færdig
Elektromagnetisme
Landskab og visuelle forhold
Påvirkninger imens banen bygges
3
4
4
4
5
6
8
8
9
10
10
10
11
11
12
12
17
21
22
23
24
25
26
28
28
29
32
32
33
34
34
35
36
38
38
Påvirkninger når banen står færdig
Befolkning og menneskers sundhed
Påvirkninger imens banen bygges
Påvirkninger når banen står færdig
PROJEKTETS PÅVIRKNING PÅ MILJØET
Planforhold
Påvirkninger imens banen bygges
Driftspåvirkninger - når banen står færdig
Kulturhistoriske og rekreative interesser
Påvirkninger imens banen bygges
Påvirkninger når banen står færdig
Natur og overfladevand
Påvirkninger imens banen bygges
Påvirkninger når banen er bygget
Grund- og drikkevand
Påvirkninger imens banen bygges
Driftspåvirkninger – når banen er bygget
Jord og jordforurening
Påvirkninger imens banen bygges
Påvirkninger når banen står færdig
Udledninger til luften
Påvirkninger imens banen bygges
Påvirkninger når banen står færdig
Ressourcer og affald
Påvirkninger imens banen bygges
Påvirkninger når banen står færdig
Klimatilpasning
Kumulative effekter
Oversigt over rapporter og notater
38
42
42
42
43
44
44
44
46
46
47
49
49
51
53
53
54
55
55
56
57
57
57
58
58
59
60
61
63
Indhold
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
3
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0004.png
Resumé
Med Aftale om udmøntning af Togfonden fra 2014 beslut-
tede den daværende regering (S, RV og SF) samt partierne DF
og EL, at igangsætte VVM-undersøgelser for elektrificering
og opgradering mellem Fredericia-Aarhus-Aalborg/Lindholm.
Denne VVM-redegørelse (VVM står for Vurdering af Virknin-
ger på Miljøet) omhandler elektrificering og hastighedsopgra-
dering af jernbanestrækningen mellem Fredericia og Aarhus.
Som led i et større elektrificeringsprogram for det danske jern-
banenet er det besluttet at undersøge muligheden for elektri-
ficering af strækningen Fredericia - Aarhus. Elektrificeringen
af størstedelen af det statslige jernbanenet vil medvirke til at
skabe rammerne for en mere moderne jernbane med en ef-
fektiv og miljøvenlig jernbanedrift samt en mere pålidelig og
attraktiv togbetjening. Elektrificeringen af strækningen Fre-
dericia - Aarhus bidrager til et sammenhængende elektrifice-
ret jernbanenet, der kan betjenes med moderne eldrevne tog
til gavn for miljø og klima.
Det er desuden politisk besluttet at undersøge mulighederne
for at nedsætte rejsetiden mellem København og Aalborg.
Banedanmark undersøger i den forbindelse mulighederne for
hastighedsopgradering på dele af strækningen Fredericia -
Aarhus.
Hastighedsopgraderingen af jernbanen vil medvirke til en ef-
fektiv og hurtigere jernbanedrift, og dermed gøre det mere
attraktivt at rejse med tog.
Elektrificering af banen er en forudsætning for hastighedsop-
graderingen. I VVM-undersøgelserne er alle elektrificeringens
påvirkninger miljøvurderet, mens det udelukkende er merpå-
virkningerne ved hastighedsopgraderingen, der er vurderet.
Det vil sige, at hastighedsopgraderingen forudsætter, at elek-
trificeringen også udføres.
der bliver opsat forsyningsstationer og autotransformere, som
skal forsyne banen med strøm.
For at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til den
strømaftager, der er monteret på togene, kræves en vis frihøj-
de under broer. En række af de eksisterende broer overholder
ikke kravet til frihøjde. Derfor skal 39 broer tilpasses, så der
bliver plads til køreledningsanlægget. Dette sker enten ved at:
• Hæve broen eller brodækket
Nedrive broen og etablere en ny bro
Sænke jernbanesporene under broen
Ombygge broen
Nedlægge broen
Banedanmark undersøger en eller flere løsninger for hver bro.
Yderligere har kommunerne visse steder ønsker til udvidelser
af Banedanmarks løsninger (tilvalg) eller forslag til helt alter-
native placeringer af krydsninger af banen (alternativ). Disse
er også medtaget i undersøgelserne.
Hastighedsopgradering
For at øge hastigheden på banen er det nødvendigt at fore-
tage kurveudretninger flere steder på strækningen. Banen får
herved et mere lige forløb, og togene kan dermed opnå en
højere hastighed.
Der er kun tale om mindre udretninger af kurver på banen,
typisk i form af sideflytninger af sporet.
Herudover skal der ske ændringer af 38 broer, så broerne føl-
ger de nye kurver som følge af den øgede hastighed.
Hastighedsopgraderingen medfører endvidere, at der skal ske
ombygninger på Fredericia, Børkop, Brejning, Hedensted og
Horsens stationer.
Elektrificering
Langs jernbanen skal der opstilles elmaster med op til 90
meters mellemrum på hver side af jernbanen. Derudover vil
Resumé
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
4
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Projektets påvirkning af mennesker
Arealbehov
Elektrificering
I Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg og Aarhus kommu-
ner skal der midlertidigt eksproprieres arealer på i alt 208.200
m
2
ha. fra i alt 208 ejendomme.
Ved elektrificeringen skal der i Vejle, Hedensted, Horsens,
Skanderborg og Aarhus kommuner permanent eksproprieres
arealer på i alt 110.600 m
2
fra sammenlagt 151 ejendomme.
I Banedanmarks løsninger nedrives i alt tre garager og syv
erhvervsbygninger i projektet. Hvis de kommunale alternativer
og tilvalg gennemføres er den samlede bygningsmasse der
nedrives ialt to huse, fire garagebygninger og syv erhvervs-
bygninger.
I forbindelse med elektrificering af banestrækningen vil 1.545
naboejendommene blive pålagt en servitut om eldrift. Læs
mere om eldriftsservitutten (jf. elektrificeringslovens bestem-
melser) i kapitel om elektromagnetisme.
Som følge af elektrificeringen vil der i alt blive fældet ca. 20
ha fredskov. Hvis hastighedsopgraderingen også gennemføres
vil der skulle fældes yderligere ca. 1 ha fredskov. Når fredskov
skal fældes skal der efter som regel jf. reglerne i skovloven
foretages tilplantning lokalt af det dobbelte areal som såkaldt
erstatningsskov.
Hastighedsopgradering
I forbindelse med hastighedsopgraderingen skal der i Fre-
dericia, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner midlertidigt
eksproprieres arealer på i alt 203.000 m
2
fra sammenlagt 117
ejendomme.
Ved hastighedsopgraderingen skal der i Fredericia, Vejle,
Hedensted og Horsens kommuner permanent eksproprieres
arealer på i alt 39.000 m
2
fra sammenlagt 192 ejendomme.
på strækningen, som kommer over grænseværdien for støj,
som ikke er støjbelastede i dag. Disse boliger vil få tilbud om
tilskud til lydisolering af Banedanmark.
Vibrationer
Mens banen bygges, kan anlægsarbejderne give anledning
til vibrationer til omgivelserne. Ved de mest vibrationstunge
anlægsaktiviteter for elektrificeringen er der i alt 12 bygnin-
ger med risiko for bygningsskader, og ved hastighedsopgra-
deringen ligeledes 12 bygninger. Herudover forventes græn-
seværdien for komfortvibrationer at blive overskredet i 371
bygninger i forbindelse med elektrificeringen, og yderligere
i 247 bygninger i forbindelse med hastighedsopgraderingen.
Trafikal påvirkning af togtrafikken
Under anlægsarbejderne i forbindelse med elektrificeringen
er det nødvendigt, at banen spærres i kortere eller længere
perioder. Særligt for broarbejder i forbindelse med elektrifi-
ceringen vil der være delvise spærringer af banen i op til 20
uger, som vil medføre nedsat kapacitet på banen og længere
rejsetid. Der vil også i Vejle og Hedensted være totalspærring
af banen i op til en uge, hvorved der vil skulle indsættes tog-
busser på strækningen.
Anlægsarbejdet for hastighedsopgraderingen forudsættes
udført i tre etaper, hvor banen totalspærres. Først spærres
mellem Fredericia og Vejle, dernæst mellem Vejle og Horsens
og til sidst mellem Horsens og Hovedgård. Hver etape med
totalspærring forventes at vare 6-8 uger.
Trafikal påvirkning af biltrafikken
Elektrificeringen vil medføre gener for vejtrafikken i anlægs-
perioden. Nogle vejbroer lukkes midlertidigt, og trafikanterne
må køre en omvej for at nå frem til deres bestemmelsessted,
ligesom enkelte naboer til anlægget er nødt til at benytte
midlertidige adgangsveje til deres ejendomme.
I forbindelse med hastighedsopgraderingen vil der også være
anlægsarbejder, som påvirker vejtrafikken, men de er af min-
dre karakter.
Støj
Som følge af hastighedsopgraderingen vil det samlede antal
støjbelastede boliger langs strækningen overordnet være la-
vere. Reduktionen i støjbilledet skyldes, at elektrificeringen
muliggør anvendelse af mindre støjende materiel der opvejer
den øgede hastighed.
Selvom der overordnet er færre støjbelastede på strækningen
vil det være lidt andre boliger som er støjbelastet som følge af
hastighedsopgraderingen. Der vil derfor være i alt 35 boliger
Resume
Elektromagnetisme
Elektrificeringen medfører at der skabes et magnetfelt om-
kring køreledningsanlægget. Der er identificeret 65 ejendom-
me, hvor det potentielt kan forekomme, at eksponeringen fra
banens magnetfelt vil være større end Miljøstyrelsens forsig-
tighedsprincip på 0,4 µT, hvis ikke der indføres afværgefor-
anstaltninger.
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
5
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
grundvand. Såfremt eventuelt bortpumpet grundvand udle-
Banedanmark har forskellige afværgeforanstalninger som kan
nedbringe magnetfeltet. Hvis det på det pågældende sted
ikke er muligt at nedbringe magnetfeltet kan Banedanmark
ekspropriere ejendommen.
des til recipient, skal der etableres bundfældningsbassiner og
fjernelse af jern ved iltning for at undgå tilledning af sedi-
ment og okkerdannelse i vandløb.
Der er registreret 10 indvindingsboringer meget tæt på banen,
som det kan være nødvendigt at nedlægge i forbindelse med
elektrificeringen.
Rekreative interesser
Et enkelt rekreativt område ved Gl. Randersvej i Skanderborg
Kommune påvirkes. Her anlægges en ny adgangsvej nord for
banen igennem det rekreative område, som vil tilføre trafik-
støj i anlægsfasen til et område, der ikke tidligere har været
påvirket. Det er ikke muligt at afværge påvirkningen.
Jord og jordforurening
Overordnet vurderes det, at påvirkningerne vil være relativt
begrænsede, når håndtering og bortskaffelse af jorden sker
i henhold til gældende lovgivning. Samtidig udarbejdes der
forud for anlægsfasen en jordhåndteringsplan, hvori de over-
ordnede retningslinjer for jordhåndteringen beskrives i samar-
bejde med de berørte kommuner.
Projektets påvirkning af miljøet
Kulturhistoriske og rekreative interesser
Når banen er bygget vil der kun være mindre påvirkninger af
enkelte kulturhistoriske interesser, herunder vil et kulturmiljø
og tre diger blive påvirket.
Der berøres i alt fem fredninger, der grænser op til banen.
Påvirkningerne kan mht. én fredning være i strid med fred-
ningen formål. For alle fredninger vil derfor foregå en dialog
med kommunen og fredningsnævn.
Udledninger til luften
I driftsfasen vil påvirkningerne af luftkvaliteten stamme fra
udledninger fra tog på strækningen. Ved elektrificering af ba-
nen vil de lokale udledninger langs banen flyttes til der hvor
strømmen produceres. Herudover er udledningen per tog km
mindre for et eldrevet tog end for et dieseltog. Der vil dermed
ske en samlet reduktion i udledningen både overordnet og
lokalt langs banen.
Natur og overfladevand
De midlertidige påvirkninger af naturen består primært i ind-
dragelse af areal til arbejdsarealer og arbejdsveje omkring
broer, transformerstationer samt erstatningsveje. Arealinddra-
gelsen kan påvirke beskyttede naturtyper samt levesteder for
beskyttede arter.
Ved fældning af træer i forhold til eldriftsservitutten vil det
nogle steder være nødvendigt at fælde større, biologisk vær-
difulde træer samt potentielt værdifulde træer.
I forhold til arbejdspladser skal det generelt sikres at vand
fra arbejdspladserne ledes igennem bundfældning inden ud-
ledning. Opbevaring af olieprodukter og kemikalier skal ske
forsvarligt og spild skal håndteres korrekt.
Ved inddragelse af beskyttet natur og fredskov vil der som af-
værgeforanstaltning blive etableret erstatningsnatur og -skov
i forholdet 1:2.
Grund- og drikkevand
Det kan ved gravearbejder til for eksempel broer blive nød-
vendigt at bortpumpe eventuel tilstrømmende sekundært
Resume
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
6
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0007.png
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
7
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0008.png
Indledning
Banen mellem Fredericia og Aarhus er 109 km lang og der
undersøges både en elektrificering og en hastighedsopgrade-
ring. Elektrificeringen medfører, at banestrækningen i frem-
tiden vil blive betjent med el-tog, som giver mindre lokal
luftforurening, accelererer bedre og er mere driftsikre.
Hastighedsopgraderingen, der bl.a. omfatter udretning af
kurver og forstærkning af banedæmninger, medfører, at rej-
setiden mellem Odense og Aarhus bliver kortere. Denne ha-
stighedsopgradering skal ses i sammenhæng med de andre
baneprojekter, der undersøges mellem Odense og Aarhus –
nemlig
Ny bane over Vestfyn, Vejle Fjord broen og Ny bane
Hovedgård - Hasselager.
En fælles VVM for to projekter
Banedanmark er blevet bedt om at undersøge følgende pro-
jekter af Folketinget:
• Elektrificering Fredericia - Lindholm:
Der skal sættes
strøm på banen. Jernbanen elektrificeres ved at hænge
køreledninger op i master langs sporene. En række broer
hen over banen er for lave til køreledningerne, og skal
derfor udskiftes eller ændres.
• Hastighedsopgradering Fredericia - Hobro:
Banen bug-
ter sig gennem landskabet. Ved at udrette visse af banens
skarpeste kurver kan der opnås en højere hastighed på
banen.
Aarhus H
Viby J
Hørning
Skanderborg
Horsens
Hedensted
Vejle
Brejning
Børkop
Fredericia
Elektrificering
Hastighedsopgradering
Der undersøges en elektrificering på hele strækningen mellem Fredericia og Aarhus, og der undersøges en hastigheds-
opgradering på dele af strækningen.
Indledning
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
8
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Disse to projekter bliver på teknisk niveau undersøgt hver for
sig, men fremlægges som to geografisk afgrænsede VVM-un-
dersøgelser, hvor den ene ligger
nord
for Aarhus og vedrører
strækningen Aarhus H til Lindholm, mens den anden ligger
syd
for Aarhus og vedrører strækningen Fredericia til Aarhus.
Opdelingen er sket for at give naboer til banen et tydeligere
overblik over, hvad påvirkningerne for begge projekter bliver
for netop deres område.
VVM-undersøgelsen for strækningen nord for Aarhus er gen-
nemført i 2016, mens denne VVM-undersøgelse beskæftiger
sig med strækningen syd for Aarhus.
Transport-, bygnings- og boligministeren træffer afgørelse
om godkendelse af projektet efter høring af Miljøstyrelsen,
Slots- og Kulturstyrelsen og Folketingets Transportudvalg.
Banedanmark etablerer anlægget efter Transport-, bygnings-
og boligministerens godkendelse.
Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM-redegørel-
sen gælder med de ændringer, der følger af elektrificerings-
loven.
Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljø-
love, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og mil-
jøbeskyttelsesloven m.v.
Lovhjemmel og politisk aftale
Elektrificering
Arbejdet med elektrificeringen af jernbanen følger elektrifice-
ringsloven af den 12. juni 2013. Loven beskæftiger sig med
elektrificeringsprojekter på den danske jernbane, og medfører
at alle de danske hovedstrækninger kan elektrificeres og be-
færdes af moderne el-tog.
Loven bemyndiger Transport-, bygnings- og boligministeren
til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg
med henblik på at elektrificere statslige jernbanestrækninger.
Banedanmark står for VVM-processen, herunder høringer, og
forelægger en indstilling om godkendelse af elektrificerings-
anlægget for Transport-, bygnings- og boligministeren.
Hastighedsopgradering
Med en politisk aftale fra den 14. januar 2014 om Togfonden
mellem den daværende regering (S, SF og R), Dansk Folkepar-
ti og Enhedslisten blev det besluttet at investere i det danske
jernbanenet med henblik på blandt andet at reducere rejse-
tiden mellem de største danske byer, herunder i Østjylland.
Hastighedsopgraderingen på strækningen falder ind under
denne politiske aftale.
Med
’Lov om projektering af nyanlæg og hastighedsopgra-
deringer af en række jernbanestrækninger på hovedbanen og
regionalbanerne’
af 11. juni 2014 er der igangsat projektering
og undersøgelse af projektets virkninger på miljøet.
Det forventes, at der skal vedtages en anlægslov for hastig-
hedsopgraderingen af strækningen Fredericia-Aarhus, hvis
projektet besluttes.
Indledning
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
9
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0010.png
VVM-proces
Banedanmark udfører undersøgelser, der tilgodeser de danske
og EU-retlige regler, der gælder for vurdering af projekters
indvirkninger på miljøet. Herefter omtalt som VVM.
Forundersøgelse
Politisk beslutning
Hvad er en VVM?
VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en
procedure, som alle større anlægsprojekter, der må forventes
at påvirke miljøet væsentligt, skal igennem.
Proceduren stiller krav om, at man redegør for anlægsprojek-
tets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet. Redegø-
relsen skal udarbejdes og i offentlig høring, inden bygherren
kan få tilladelse til at gå i gang med projektet.
Udover at belyse miljøkonsekvenserne af et projekt, kan VVM-
processen også undersøge alternativer eller ændringer af byg-
herrens projekt. Samtidig er det et vigtigt formål, at VVM-
forløbet giver offentligheden og myndighederne mulighed
for at komme med forslag eller indsigelser i forbindelse med
projektet.
I forbindelse med VVM-processen afholder Banedanmark to
offentlige høringer – en idéfasehøring når projektet startes
op, og en VVM-høring når VVM-redegørelsen offentliggøres.
Figuren til højre viser processen for et projekt fra den første
forundersøgelse til den endelige jernbane står klar til brug.
NEJ
JA
Idéfasehøring
VVM-undersøgelse
VVM-høring
Politisk beslutning
NEJ
JA
Detailprojektering
Ekspropriationer
Anlægsarbejde
Færdig jernbane
Høringer af projektet
Banedanmark har afholdt den første offentlige idéfasehøring
i perioden fra den 18. september til den 30. oktober 2015 for
at indhente forslag og idéer fra offentligheden om forhold,
der skulle undersøges og belyses i de videre undersøgelser.
I foråret 2015 begyndte Banedanmark den indledende under-
søgelse af projektets påvirkninger af omgivelserne. Der blev
gennemført feltundersøgelser langs banestrækningen i perio-
den fra slutningen af marts til slutningen af september 2015.
Resultatet af undersøgelserne er beskrevet i 15 fagnotater,
som er udarbejdet af Banedanmark og tekniske rådgivere.
Denne høringsudgave af VVM-redegørelsen beskriver projek-
tet og dets indvirkninger på miljøet. Redegørelsen er udarbej-
det på baggrund af fagnotater, som kan læses på Banedan-
marks hjemmeside. Se liste over fagnotaterne i det bagerste
afsnit i denne VVM.
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
10
Idéfasehøring
Banedanmark fik 23 høringssvar fra både borgere, foreninger
og offentlige myndigheder. Henvendelserne er blevet registre-
ret og behandlet i et høringsnotat. Henvendelserne indgik i
det videre arbejde i det omfang, de kunne forbedre projektet
inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer.
VVM-proces
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0011.png
VVM-høring
Med offentliggørelsen af denne VVM-redegørelse starter Ba-
nedanmark den anden offentlige høring af projektet – VVM-
høringen. I denne høringsperiode inddrages offentligheden
igen, og alle personer, myndigheder, organisationer mv. kan
komme med kommentarer til VVM materialet.
VVM-redegørelsen, fagnotaterne og de tilhørende bilag er til-
gængelige på Banedanmarks hjemmeside. I høringsperioden
har alle mulighed for at fremkomme med synspunkter, og alle
henvendelser registreres og offentliggøres efterfølgende i et
høringsnotat. Alle henvendelser offentliggøres i deres fulde
omfang med navn, adresse og mailadresse, med mindre andet
ønskes.
Alle kommentarer og forslag bliver vurderet og indarbejdet
i det omfang, de økonomisk, teknisk og miljømæssigt kan
anvendes i projektet.
og høringsnotatet udgør grundlaget for den politiske stilling-
tagen til projektet. Banedanmark afleverer beslutningsgrund-
lag til politisk behandling i Folketinget i efteråret 2017.
Hvis Folketinget vedtager at udføre projektet eller dele af pro-
jektet, vil der derfra gå ca. to år med at lave detailprojekte-
ring, ekspropriationer og udbud. Derefter går det egentlige
anlægsarbejde i gang. I anlægsperioden vil der løbende blive
afholdt møder med lodsejere for de ejendomme, der berøres
direkte af projektet.
Find mere information
På Banedanmarks hjemmeside er det blandt andet muligt at
læse de fagnotater, der ligger til grund for VVM-redegørelsen.
På hjemmesiden findes også et dynamisk kort, der viser pro-
jektet og udvalgte plan-, natur- og miljøforhold langs stræk-
ningen. På kortet er der mulighed for selv at vælge, hvilke
oplysninger der skal vises, f.eks. støjudbredelse, arealbehov,
og tekniske anlæg.
Vejledning til indsendelse af høringssvar kan også findes på
projektets hjemmeside.
Projektets hjemmeside er:
www.bane.dk/fredericia-aarhus
Den videre proces
Høringsperioden løber fra den 8/5 2017 til den 2/7 2017. I
høringsperioden vil Banedanmark tage imod høringssvar ved-
rørende projektet.
Efter høringsperioden udarbejder Banedanmark som beskre-
vet ovenfor et høringsnotat, hvor der bliver kommenteret på
de indkomne henvendelser. Herefter udarbejder Banedanmark
et beslutningsgrundlag, som sammen med VVM-redegørelsen
8. maj 2017
VVM-høring starter
30. juni 2017
Høring afsluttes
30. september 2017
Beslutningsgrundlaget
afleveres til Folketinget
Slut 2017
Politisk beslutning
Den forventede tidsplan for VVM-processen.
År 0
Politisk
beslutning
År 0-2
Detail-
planlægning
År 1
Anlægsarbejdet
begyndes
År 4
Jernbanen kan
tages i brug
Den forventede tidsplan for udførelse af projektet. Anlægsarbejdets længde er afhængigt af koordination med andre projekter.
VVM-proces
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
11
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0012.png
Beskrivelse af jernbaneanlægget
I det følgende gennemgås projektet både for elektrificeringen
og hastighedsopgraderingen. En mere detaljeret gennemgang
af arbejderne kan findes i hhv. fagnotatet ”Anlægsbeskrivelse
– elektrificering” og ”Anlægsbeskrivelse – hastighedsopgra-
dering”.
Elektrificering af jernbanen er en forudsætning for hastig-
hedsopgraderingen, da det nuværende dieselmateriel ikke vil
kunne udnytte den hastighedsopgraderede bane. Derfor er
alle elektrificeringsprojektets miljøpåvirkninger blevet vurde-
ret, mens det udelukkende er merpåvirkningerne ved hastig-
hedsopgraderingsprojektet, der er vurderet.
Strækningsgennemgang - Elektrificering
For at gøre plads til køreledningerne, kræves en vis frihøjde
under broer. Ikke alle de eksisterende broer overholder kravet
til denne frihøjde. Derfor skal 39 broer tilpasses, så der bliver
plads til køreledningsanlægget. Dette sker enten ved at
• Hæve den eksisterende bro eller det eksisterende brodæk
• Rive broen ned og etablere en ny bro
• Sænke jernbanesporene under broen
• Ombygge broen
• Nedlægge broen
På kortet nedenfor ses den geografiske placering af de 39
broer plus de fem steder der laves kommunale tilvalg og de to
steder der laves kommunale alternativer.
Beskrivelse af jernbaneanlægget
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
12
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0013.png
Silkeborg
Galten
Århus Kommune
Lemmingvej
Hasselager
Aarhus
Silkeborg Kommune
Ry
Skanderborg Kommune
Gangbro Hørning st.
Lynghøjvej
Låsbyvej
Korsvej
Ø
Ø
Kattrupvej
Hovvejen
Ø
Ø
Ø
Skanderborgvej
Ø
Gl. Kongevej
Ø
Ø
Viby J st.
Skanderborgvej
Kongsvang
Gl. Randersvej
Ø
Ø
Skanderborg
Ø
Horsensvej
Hylkevej
Ø
Skanderborgvej
Ø
Bjertrupvej
Ø
Ø Ø
Randersvej
Ø
Ø
Fårbjergvej
Ø
Ø
Båstrupvej
Ø
V. Grumstrupvej 16
Odder
Odder Kommune
Horsens Kommune
Bleldvej
Markvangen
Kannerupvej
Ø
Ø
Ø
Hattingvej
Ø
Silkeborgvej
Ø
Ø
Bygholm Parkvej
Ø
Bjarkesgade
Horsens
Hedensted Kommune
Ø
Broen/Nørregade
Hedensted
Ø
Hovedvejen
Ø
Ø
Juelsmindevej
Ø
Ulbækhusvej
Vejle
Ø
Østerbrogade
Ø
Toldbodvej
Vejle Kommune
Skibsholtvej
Ø
Toftumvej
Ø
Børkop st
Fredericia Kommune
Kolding Kommune
Fredericia
Bogense
Nordfyns Kommune
Ø
Bro udskiftes med ny bro
Ø
Der er flere løsninger
Ø
Bro hæves
Ø
Bro ombygges
Ø
Sporsænkning
Oversigt over de broer der skal ændres som følge af elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aarhus.
0
5 km
N
13
Beskrivelse af jernbaneanlægget
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0014.png
I tabellen herefter gennemgås overordnet, hvilke tilpasninger
projektet medfører for de enkelte broer. Anlægsperioden er
angivet for den enkelte bro, dog vil der i anlægsfasen blive
arbejdet ved flere broer samtidigt.
Bronavn
Tilpasninger af broer
Anlægsperiode
Omkørselsvej
Vejle Kommune
Børkop St. – perronbro
Toftumvej
Eksisterende gangbro erstattes af ny bro et nyt sted.
Eksisterende bro erstattes af ny bro.
3 mdr.
9 mdr.
-
3,9 km midlertidigt for gående
4,4 km midlertidigt for kørende
11,5 km midlertidigt for høje køretøjer
Toftumvej – kommunalt alternativ 1
Toftumvej – kommunalt alternativ 2
Toldbodvej
Ny jernbanebro opføres nord for eksisterende bro
Ny vejbro opføres syd for eksisterende bro
Brodæk hæves
9 mdr.
9 mdr.
10 mdr.
-
-
4,1 km midlertidigt for kørende
11,4 km midlertidigt for høje køretøjer
Østerbrogade
Østerbrogade – Kommunalt tilvalg 1
Eksisterende bro erstattes af ny bro
Inklusiv bredere bro
8 mdr.
8 mdr.
920 meter midlertidigt for gående
Langelinie/Rødkildevej lukkes
midlertidigt:
1,0 km midlertidigt for gående
1,0 km midlertidigt for kørende
Østerbrogade – Kommunalt tilvalg 2
Inklusiv forberedelse af bredere bro senere
8 mdr.
Langelinie/Rødkildevej
lukkes midlertidigt:
920 meter midlertidigt for gående
Ulbækshusvej
Skibsholtvej
Skibsholtvej
Eksisterende bro erstattes af ny bro et nyt sted
Bro nedlægges
Eksisterende bro erstattes af ny bro
9 mdr.
7 mdr
9 mdr
-
Max. 3 km. Permanent omkørsel
-
Hedensted Kommune
Juelsmindevej
Hovedvej A10
Nørregade
Sporsænkning
Sporsænkning
Brodæk hæves
3-4 mdr
3-5 mdr.
7 mdr.
-
-
400 meter midlertidigt for gående
2,9 km midlertidigt for kørende
6,6 km midlertidigt for høje køretøjer
Beskrivelse af jernbaneanlægget
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
14
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0015.png
Bronavn
Tilpasninger af broer
Anlægsperiode
Omkørselsvej
Horsens Kommune
Hattingvej
Bjarkesgade
Bygholm Parkvej
Eksisterende bro erstattes med en ny bro nyt sted
Sporsænkning
Brodæk hæves
7 mdr.
1 mdr.
8-10 mdr.
-
-
1,5 km midlertidigt for gående
2,3 km midlertidigt for kørende
Bygholm Parkvej – Kommunalt tilvalg
Inklusiv bredere vejdæmninger
8-10 mdr.
1,5 km midlertidigt for gående
2,3 km midlertidigt for kørende
Silkeborgvej
Ombygning af ny midterbjælke
4-5 mdr.
1,5 km midlertidigt for gående
2,3 km midlertidigt for kørende
Kannerupvej
Kannerupvej
Bro nedlægges
Eksisterende bro erstattes af ny bro
2 mdr.
6-9 mdr.
Max. 3 km. Permanent omkørsel
6,3 km midlertidigt for gående
6,3 km midlertidigt for kørende
Bleldvej
Eksisterende bro erstattes af ny bro
6-9 mdr.
6,9 km midlertidigt for gående
7,1 km midlertidigt for kørende
Bleldvej – Kommunalt tilvalg
Inklusiv udvidelse af bro til cykelstier
6-9 mdr
6,9 km midlertidigt for gående
7,1 km midlertidigt for kørende
Markvangen
Markvangen
Bro nedlægges
Eksisterende bro erstattes af ny bro
10 mdr.
6-9 mdr.
Max. 3 km. Permanent omkørsel
3,5 km midlertidigt for gående
3,5 km midlertidigt for kørende
Ved Grumstrupvej 16
Ved Grumstrupvej 16
Bro nedlægges
Eksisterende bro erstattes af ny bro
1 mdr.
6-9 mdr.
Max. 5 km. Permanent omkørsel
5,1 km midlertidigt for gående
5,1 km midlertidigt for kørende
10,3 km for høje køretøjer
Bronavn
Tilpasninger af broer
Anlægsperiode
Omkørselsvej
Aarhus Kommune
Hovvejen*
Eksisterende bro erstattes af ny bro
6-9 mdr.
3,1 km midlertidigt for gående
3,1 km midlertidigt for kørende
Kattrupvej
Eksisterende bro erstattes af ny bro
6-9 mdr.
Max 3,1 kmomkørsel for biltrafik og
gående midlertidigt
Hasselager – stibro
Lemmingvej
Skanderborgvej
Brodæk hæves
Eksisterende bro erstattes af ny bro
Del af eksisterende bro nedrives og erstattes
samt sporsænkning under resten.
Viby st. - perronbro
Gl. Kongevej – Stibro
Skanderborgvej
Kongsvang - Grundløsning
Brodæk hæves
Brodæk hæves
Brodæk hæves
Eksisterende sporbro erstattes af ny bro
9 mdr.
2-3 mdr
1-2 mdr.
3-4 mdr.
Sporspærring
i 12 uger
Kongsvang – Banedanmarks alternativ
Eksisterende brodæk fjernes og erstattes
af nyt brodæk
*Hvis Bering-Beder vejen gennemføres før Hovvejen, vil Bering-Beder
vejen blive den eneste krydsning af banen på dette sted.
Sporspærring
12 uger
-
-
-
-
700 meter midlertidigt for gående
-
1-2 mdr.
6-9 mdr.
1,1 km midlertidigt for gående
Max 2,3 km. omkørsel midlertidigt
Beskrivelse af jernbaneanlægget
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
15
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0016.png
Bronavn
Tilpasninger af broer
Anlægsperiode
Omkørselsvej
Skanderborg Kommune
Båstrupvej
Brodækket hæves
5-6 mdr.
4,3 km midlertidigt for gående
4,3 km midlertidigt for kørende
20,2 km for høje køretøjer
Fårbjergvej
Eksisterende bro erstattes af ny bro
6-9 mdr.
4,2 km midlertidigt for gående
4,2 km midlertidigt for kørende
Hylkevej
Hylkevej
Bro nedlægges
Eksisterende bro erstattes af ny bro
1 mdr.
6-9 mdr.
Max. 4,2 km. Permanent omkørsel
4,2 km midlertidigt for gående
4,2 km midlertidigt for kørende
Horsensvej
Brodæk hæves
5-6 mdr.
3,5 km midlertidigt for gående
7,1 km midlertidigt for kørende
Korsvej
Låsbyvej
Eksisterende bro erstattes af ny bro nyt sted
Bro hæves
6-9 mdr.
5-7 mdr.
-
800 meter midlertidigt for gående
2,9 km midlertidigt for kørende
Låsbyvej – Kommunalt tilvalg
Inklusiv underført vej parallelt med banen
7-9 mdr.
800 meter midlertidigt for gående
2,9 km midlertidigt for kørende
Gl. Randersvej
Bro nedlægges, ny stibro opføres
13 mdr.
Max. 4 km. Permanent omkørsel for
biltrafik
Gl. Randersvej
Eksisterende bro erstattes af ny bro
6-9 mdr.
5,8 km midlertidigt for gående
5,8 km midlertidigt for kørende
Randersvej
Randersvej – Kommunalt alternativ
Sporsænkning
Eksisterende bro erstattes af ny og bredere bro.
1 mdr.
20 mdr.
-
1,8 km midlertidigt for gående
1,8 km midlertidigt for kørende
Lynghøjvej
Brodæk hæves
7-10 mdr.
200 meter midlertidigt for gående
1,8 km midlertidigt for kørende
Lynghøjvej – Kommunalt tilvalg
Inklusiv ny stibro ved siden af bro
7-10 mdr.
200 meter midlertidigt for gående
1,8 km midlertidigt for kørende
Bjertrupvej
Eksisterende bro erstattes af ny bro
6-9 mdr.
3,3 km midlertidigt for gående
3,3 km midlertidigt for kørende
Skanderborgvej
Eksisterende bro erstattes af ny bro
7-10 mdr.
2,9 km midlertidigt for gående
2,9 km midlertidigt for kørende
Skanderborgvej, sti
Hørning st. - perronbro
Brodæk hæves
3 mdr.
-
Beskrivelse af jernbaneanlægget
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
16
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0017.png
I forbindelse med broen ved Skibsholtvej er der forsat en dia-
log med Vejle Kommune om en stibro samt en erstatningsvej
i stedet for en vejbro.
I forbindelse med broen ved Bjertrupvej er der ligeledes en
dialog med Skanderborg Kommune om en stibro i stedet for
en vejbro.
For at kunne gennemføre anlægsarbejderne med tilpasning
af spor, perroner og broer, er der behov for midlertidige ar-
bejdspladser og midlertidige arbejdsveje. De midlertidige ar-
bejdspladser placeres tæt på jernbanen eller broer, hvor der
udføres anlægsarbejde. Midlertidige arbejdsveje tilsluttes det
eksisterende vejnet. Arealerne genetableres efter brug.
Strækningsgennemgang - Hastighedsopgrade-
ring
For at kunne øge hastigheden på banen er det bl.a. nød-
vendigt at foretage kurveudretninger på strækningen. Dette
gøres ved at ændre banens forløb over korte delstrækninger,
hvor dens nuværende forløb har skarpe kurver. Banen får her-
ved et mere lige forløb, og togene kan dermed opnå en højere
hastighed.
Formålet med hastighedsopgraderingen er at opnå en nedsat
rejsetid. Dette gøres lettest ved, at man skaber en højere ha-
stighed over så lange stræk som muligt. Lokale hastigheds-
nedsættelser pga. kurver, stationer o.lign. opgraderes så den
samlede hastighed på banen sættes op. Det er således ikke
hele den samlede strækning, som hastighedsopgraderes, men
tværtimod udvalgte kurver og stationer, som giver den største
rejsetidsgevinst.
Køreledningsanlægget
Langs jernbanen skal der opstilles master med op til 90 me-
ters mellemrum på hver side af jernbanen til køreledningerne.
I kurver, ved broer, ved sporskifteforbindelser, og på stati-
onsområder samt ved transformatorer placeres masterne dog
noget tættere.
Ud over masterne skal der placeres en række bygværker langs
strækningen. Ved Hatting etableres en forsyningsstation, som
omformer den strøm, der forsyner de eldrevne tog. Forsy-
ningsstationen har et arealbehov på ca. 3.000 m2.
På hver side af banen opstilles der desuden autotransformere,
som har til formål at fordele strømmen jævnt. Der placeres i
alt 5 autotransformere på strækningen og bygningen vil fylde
knap 100 m². Det samlede permanente arealbehov for hver
transformer er ca. 1.000 m², som vil være omkranset af et
hegn og beplantning.
i
Principskitse af hvordan banen forløb gøres mere lige og dermed bliver
klar til højere hastighed. Ved mindre udretninger trækkes sporet på plads
til et mere lige forløb.
Beskrivelse af jernbaneanlægget
i
i
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
17
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0018.png
Silkeborg
Galten
Århus Kommune
Aarhus
Silkeborg Kommune
Skanderborg Kommune
Ry
Skanderborg
Odder
Odder Kommune
Horsens Kommune
Ø
Ringvejen
Ø
~
Horsens
Vestvejen
Ø
Hedensted Kommune
Sverigesvej
Hedensted
~
Remmerslundvej
Ø
Ø
Gesagervej
Bredgade
~
Hovedvejen
Ø
Ø
Østerbrogade
~
Hedensted station
Ø
Overholmvej
~
V/ Hedensted Skovvej
Ø
Vejle
Vejle Kommune
~
Sellerupvej
Ø
Ø
Motortrafikvejen
Ø
Børkop st
Fredericia Kommune
Kolding Kommune
Spor hastighedsopgraderes til:
120 km/t
170 km/t
150 km/t
160 km/t
200 km/t
250 km/t
Fredericia
Bogense
Nordfyns Kommune
Ø
Bro udskiftes med ny bro
Ø
Bro hæves
~
Jernbanebro udskiftes med ny bro
Ø
Sporsænkning
Ø
~
Jernbanebro ombygges
Ø
Spor der sideflyttes mere end 2 meter
0
5 km
N
18
Kort over de steder hvor hastighedsopgraderingerne skal gennemføres samt fremtidige hastigheder på banen.
Beskrivelse af jernbaneanlægget
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0019.png
Mindre udretning af kurver sker som en sideflytning af sporet.
Sideflytningerne på strækningen er for det meste under 2
meter. Dog er der fire steder på strækningen, hvor sideflyt-
ningen er mellem 2-10 meter.
Seks veje skal sideflyttes for at give plads til ændringer af
jernbanen. Det drejer sig om en servicevej ved Sct. Jørgens-
parken/Borggårdsparken i Børkop, en fællessti nord for Eng-
gade i Børkop, en fællessti syd for Solsortevej i Børkop, en
servicevej på den vestlige side af banen, nord for Sellerupvej
i Brejning samt Løsningvej i Hedensted og i forbindelse med
nedlæggelsesløsningen ved Kannerupvej i Serridslev.
Yderligere skal der som en del af hastighedsopgraderingen
ske større eller mindre ændringer af 38 broer på strækningen.
Ændringerne skal ske på grund af krav om større fritrumspro-
fil under broer og bæreevnen af jernbanebroer, når der køres
med en højere hastighed.
For at kunne gennemføre anlægsarbejdet med spor, perroner
og broer, er der behov for midlertidige arbejdspladser og mid-
lertidige arbejdsveje. De midlertidige arbejdspladser placeres
tæt på jernbanen eller broer, hvor der udføres anlægsarbejde.
Midlertidige arbejdsveje tilsluttes det øvrige vejnet.
For 15 broer skal der ske større ændringer i form af udvidelse
eller hævning af eksisterende broer, opførelse af nye broer el-
ler sporsænkninger. Disse arbejder er et tillæg til det arbejde
som skal udføres i forbindelse med elektrificeringen.
I tabellen herefter gennemgås overordnet, hvilke større æn-
dringer projektet medfører for de enkelte broer. Anlægsperio-
den er angivet for den enkelte bro, dog vil der i anlægsfasen
blive arbejdet ved flere broer samtidigt.
Bronavn
Tilpasninger af broer
Anlægsperiode
Omkørselsvej
Vejle Kommune
Børkop St.
Motortrafikvej 28
Sellerupvej
Gangbro fra elektrificeringen forlænges
Sporsænkning
Jernbanebroen udvides
1 weekend
1-2 uger
6-8 uger
-
-
5,6 km midlertidigt for gående
5,6 km midlertidigt for kørende
Hedensted Kommune
V. Hedensted Skovvej
Overholmvej
Ny jernbanebro opføres samme sted
Ny jernbanebro opføres samme sted
6-8 uger
6-8 uger
2,8 km midlertidigt for gående
2,2 km midlertidigt for gående
2,3 km midlertidigt for kørende
Hedensted St.
Østerbrogade
Bredgade
Broen hæves
Ny jernbanebro opføres samme sted
Ny jernbanebro opføres samme sted
12 uger
6-8 uger
6-8 uger
600 meter midlertidigt for gående
600 meter midlertidigt for gående
500 meter midlertidigt for gående
2,2 km midlertidigt for kørende
Hovedvej A10
Gesagervej
Sporsænkning
Sporsænkning
1-2 dage
1 uge
-
5 km midlertidigt for gående
3,2 km midlertidigt for kørende
Remmerlundsvej
Ny jernbanebro opføres samme sted
6-8 uger
2,8 km midlertidigt for gående
3,0 km midlertidigt for kørende
Horsens Kommune
Vestvejen, venstre spor
Fundamenter og bropiller udvides,
og brodækket sideskubbes
Vestvejen, højre spor
Fundamenter og bropiller udvides,
og brodækket sideskubbes
Sverigesvej
Ringvejen
Sporsænkning
Sporsænkning og forstærkning af fundamenter
1-2 uger
1-2 uger
1-2 uger
-
-
-
1-2 uger
-
Beskrivelse af jernbaneanlægget
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
19
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0020.png
Stationer
Hastighedsopgraderingen medfører endvidere, at flere statio-
ner skal ombygges.
På Fredericia Station vil to af sporene blive ombygget, så ha-
stigheden kan øges på strækningen gennem stationen. Per-
ronerne ombygges ikke.
På Børkop Station i Vejle Kommune er der i dag tre spor.
Ved at fjerne det midterste spor, ombygge de to andre spor
og forlænge perronerne en halv perronlængde mod syd kan
hastigheden øges på strækningen gennem stationen. På den
ombyggede station etableres en ny gangbro med elevatorer.
På Brejning Station i Vejle Kommune vil det være nødvendigt
at sideflytte sporene for at øge hastigheden på strækningen
gennem stationen. Sideflytning af sporene medfører, at per-
ronerne også skal flyttes, så afstanden mellem spor og perron
er tilpas.
På Hedensted Station sideflyttes sporene, således at hastighe-
den i de gennemkørende spor øges på strækningen gennem
stationen.
På Horsens Station opgraderes de gennemkørende spor, men
hastigheden på strækningen vil forblive som i dag.
Beskrivelse af jernbaneanlægget
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
20
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0021.png
Trafikal nytte
Elektrificering giver mulighed for drift med el-drevne tog,
der har bedre accelerations- og bremseevne end dieseltog og
som samtidig har bedre driftsøkonomi og udleder mindre CO2
til omgivelserne. Elektrificeringen er den del af en generel
modernisering af jernbanen og danner grundlag for en mere
effektiv jernbanedrift. Elektrificering er grundlaget for en ha-
stighedsopgradering af strækningen.
Hastighedsopgradering giver mulighed for kortere rejsetid
på strækningen. Med hastighedsopgraderingen udjævnes en
række hastighedsmæssige knaster på strækningen, hvilket
givet et mere jævnt hastighedsprofil til gode for passager-
komfort og rejsetid. Hastighedsopgraderingen bygger på en
elektrificering af jernbanen, idet der opnås størst effekt af ha-
stighedsopgraderingen for elektriske tog, med høj topfart og
accelerationsegenskaber. Hastighedsopgraderingen vil i sam-
menhæng med andre undersøgte projekter på strækningen
give anledning til væsentlige rejsetidsbesparelser.
Både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen vil med
dagens trafik kommer 7 millioner rejser om året til gode.
Trafikal nytte
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
21
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0022.png
0-alternativ
0-alternativet er situationen i 2030, hvor hverken elektrifice-
ring eller hastighedsopgraderinger af jernbanen på stræknin-
gen udføres. Derimod udføres en række naboprojekter. Det
gælder eksempelvis Ny bane på tværs af Vejle Fjord, Ny bane
Hovedgård-Hasselager og kapacitetsudvidelse Aarhus H.
Trafikmængden på strækningen i 0-alternativet er den sam-
me, som hvis der gennemføres hastighedsopgradering og
elektrificering. Begrebet trafikmængde skal forstås som an-
tallet af tog og togenes længde.
I 0-alternativet er togmateriellet dieseldrevet og kører således
ikke på el. Hastigheden vil være den samme som den, der er
tilladt i dag. Også linjeføringen vil være den samme som i
dag, det vil sige uden kurveudretninger.
0-alternativ
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
22
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0023.png
PROJEKTETS
PÅVIRKNING
AF MENNESKER
Projektets påvirkning af mennesker
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
23
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0024.png
Arealforhold og ekspropriation
Banedanmark har gennemført undersøgelser af behovet for
ekspropriation af arealer og rettigheder af naboarealer i for-
bindelse med
Elektrificering og Hastighedsopgradering Frede-
ricia-Aarhus.
Areal- og ekspropriationsbehovet er beskrevet i
det følgende, og opdelt i hhv. midlertidige og permanente
ekspropriationer. Der inddrages kun arealer, som er nødven-
dige for gennemførelsen af projekterne.
Langt hovedparten af arealbehovet dækkes ved ekspropriati-
on af arealer udlagt til landbrugsformål. Herudover inddrages
arealer udlagt til erhverv, beboelse, skov samt andre formål
(ubebyggede, offentlige og rekreative arealer samt kirkegår-
de).
Ekspropriation er statens overtagelse af privat ejendom. Over-
tagelsen sker ved lov, og kan foregå uden ejerens samtykke.
Før en ejendom kan forlanges afstået, skal følgende betingel-
ser være opfyldt:
• Afståelsen skal ske mod fuld erstatning
• Afståelsen skal ske af hensyn til almenvellet
• Indgrebet skal være hjemlet ved lov
Der skelnes mellem permanente og midlertidige ekspropria-
tioner og mellem hel og delvis ekspropriation.
Hvis en grundejer må afstå hele sin ejendom permanent, får
grundejeren en erstatning, der svarer til den pris, som et salg
under normale omstændigheder ville indbringe. Desuden
ydes en skønsmæssig erstatning for omkostninger til f.eks.
flytning og nødvendig, sagkyndig bistand i forbindelse med
sagens behandling.
Midlertidig ekspropriation gennemføres for arealer, der kun
skal bruges i anlægsperioden. Staten tilbyder en erstatning,
der skønnes at dække det tab, som grundejeren lider ved ikke
at kunne bruge arealet i en periode. Når byggeriet er færdigt,
leveres arealerne tilbage til ejerne efter eventuel reetablering.
Midlertidig ekspropriation foretages for eksempel til arbejds-
arealer og arbejdsveje, og hvor der er behov for arealer til
oplagring af materialer og mellemdeponering af jord.
Ekspropriationernes omfang besluttes af Ekspropriationskom-
missionen, der ledes af Kommissarius for Statens Ekspropria-
tioner. Ekspropriationskommissionen fastlægger endvidere
størrelsen af den erstatning, der skal ydes til de berørte ejere.
Der ydes også erstatning til grundejere, som på grund af ned-
læggelse af adgangsveje til deres dyrkningsjord får nye veje.
Der vil kunne ske ændringer i omfanget af ekspropriationer i
forbindelse med den efterfølgende detailprojektering og en-
delig vil Ekspropriationskommissionen kunne ændre i omfan-
get af ekspropriationer.
I pjecen
”Jernbanen og ekspropriation”
på Banedanmarks
hjemmeside er der gjort nærmere rede for reglerne om eks-
propriation. Den kan findes på www.bane.dk/ekspropriatio-
ner.
Som en del af
Elektrificering og hastighedsopgradering Frede-
ricia-Aarhus
er konsekvenserne for naboejendomme til bane-
strækningen blevet vurderet. Der er foretaget en vurdering af
de arealmæssige konsekvenser i såvel anlægs- som driftsfasen
ved begge anlægsprojekter.
Der er videre vurderet konsekvenserne af den nødvendige
eldriftsservitut, ligesom omfanget af fredskovsfældning er
angivet – både inden for og uden for Banedanmarks bane-
arealer.
Det samlede arealbehov for projektet er opgjort i de følgende
afsnit. Det gælder både de arealer, der permanent ekspropri-
eres til jernbane og vej samt de midlertidige arbejdsarealer og
adgangsveje, der skal bruges under anlægsperioden. Arealbe-
hovet er opgjort for både elektrificeringen og for hastigheds-
opgraderingen.
Derudover er antallet af totalekspropriationer opgjort. Total-
ekspropriationer betyder, at Banedanmark eksproprierer hele
ejendommen – bygninger og jord.
Arealforhold og ekspropriation
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
24
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0025.png
Delvise ekspropriationer er også opgjort. Det er de ejendom-
me, hvor Banedanmark eksproprierer enkelte bygninger til
nedrivning eller dele af ejendommen.
Mere detaljeret beskrivelse af arealbehovet fremgår af fagno-
tatet ’Arealbehov’, mens arealbehovet ved et givent område
eller en given ejendom kan ses på projektets dynamiske kort
på Banedanmarks hjemmeside.
Midlertidige arealbehov – mens banen bygges
Elektrificering
Ved elektrificering af banestrækningen Fredericia-Aarhus er
der behov for midlertidige arbejdspladser og arbejdsveje. Ba-
nedanmark vil erhverve de nødvendige midlertidige arealer
ved ekspropriation. Det midlertidige arealbehov fremgår af
nedenstående tabel.
Midlertidigt eksproprierede arealer i m²
Fredericia Kommune
Vejle Kommune
Hedensted Kommune
Horsens Kommune
Skanderborg Kommune
Aarhus Kommune
I alt
Midlertidigt arealbehov i forbindelse med elektrificeringen
0
22.100
5.800
87.300
64.000
29.000
208.200
Antal ejendomme der berøres af midlertidig ekspropriation
0
26
26
51
71
34
208
I Fredericia Kommune skal der ikke eksproprieres midlertidige
arealer. I Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg og Aarhus
kommuner skal der midlertidigt eksproprieres arealer på for-
skellige ejendomme. Af de 208 ejendomme, som berøres mid-
lertidig, udgøres 80 af landbrugsejendomme. Derudover er
der 67 beboelsesejendomme (haver), 25 erhvervsejendomme,
ni skovejendomme og 27 ejendomme af anden type (ube-
byggede arealer, offentlige arealer, rekreative arealer og kir-
kegårde). Lodsejerne vil blive økonomiske kompenseret, som
beskrevet ovenfor. Arealerne reetableres efter endt anlægsar-
bejder og leveres tilbage til lodsejerne.
Arealopgørelserne i tabellen ovenfor indeholder ikke arealer
til kommunale tilvalg og alternativer, som udgør yderligere
5.500-9.500 m2.
Ved anlægsarbejderne til elektrificering vil der midlertidigt
blive fældet 17.200 m² fredskov. Når fredskov skal fældes skal
der efter reglerne i skovloven foretages tilplantning af det
dobbelte areal som såkaldt erstatningsskov.
Hastighedsopgradering
Ved hastighedsopgraderingen af banestrækningen er der li-
geledes behov for midlertidige arbejdspladser og arbejdsveje,
som vil blive erhvervet ved ekspropriation.
Arealforhold og ekspropriation
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
25
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0026.png
Midlertidigt eksproprierede arealer i m²
Fredericia Kommune
Vejle Kommune
Hedensted Kommune
Horsens Kommune
Skanderborg Kommune
Aarhus Kommune
I alt
Midlertidigt arealbehov i forbindelse med hastighedsopgraderingen
28.000
15.000
34.000
126.000
0
0
203.000
Antal ejendomme der berøres af midlertidig ekspropriation
7
8
63
39
0
0
117
I Fredericia, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner skal der
eksproprieres midlertidige arealer på forskellige ejendomme.
Af de 117 ejendomme, som berøres midlertidigt, er i alt 37
landbrugsejendomme. Derudover er der 35 beboelsesejen-
domme (haver), 21 erhvervsejendomme, fem skovejendomme
og 19 ejendomme af anden type (ubebyggede arealer, of-
fentlige arealer, rekreative arealer og kirkegårde). Ligesom for
elektrificeringen vil lodsejerne som kompensation få udbetalt
en erstatning, og arealerne vil ligeledes blive reetableret og
leveret tilbage til lodsejerne.
Ved anlægsarbejderne til elektrificering vil der midlertidigt
blive fældet 11.700 m² fredskov.
I Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg og Aarhus kom-
muner skal der permanent eksproprieres arealer på 151 ejen-
domme. Af disse ejendomme eksproprieres der permanent
areal fra 55 beboelsesejendomme (haver). Derudover berøres
57 landbrugsejendomme, 14 erhvervsejendomme, syv sko-
vejendomme og 18 ejendomme af anden type (ubebyggede
arealer, offentlige arealer, rekreative arealer og kirkegårde) af
projektet. I Banedanmarks løsninger nedrives i alt 3 garager
og 7 erhvervsbygninger i projektet.
Arealopgørelserne i tabellen ovenfor indeholder ikke arealer
til kommunale tilvalg og alternativer, som udgør yderligere
7.200-10.900 m2.
Hvis de kommunale alternativer og tilvalg gennemføres er
den samlede bygningsmasse der nedrives i alt to huse, fire
garagebygninger og syv erhvervsbygninger.
I forbindelse med elektrificering af banestrækningen vil na-
boejendommene blive pålagt en servitut om eldrift. Denne
servitut pålægger begrænsninger i ejernes råderet over deres
ejendom. Eldriftsservitutten pålægges af sikkerhedsmæssige
grunde og fastsætter restriktioner med hensyn til højde og
nærhed af bevoksning, bygninger og lignende.
Permanente arealbehov - banen er bygget
Elektrificering
Ved elektrificeringen skal der i Vejle, Hedensted, Horsens,
Skanderborg og Aarhus kommuner permanent eksproprieres
arealer til en forsyningsstation, fem autotransformere og
broombygninger langs banen.
Antal ejendomme der
Permanent eksproprierede
arealer i m²
Fredericia Kommune
Vejle Kommune
Hedensted Kommune
Horsens Kommune
Skanderborg Kommune
Aarhus Kommune
I alt
0 m²
18.900 m²
2.300 m²
45.500 m²
36.100 m²
7.800 m²
110.600 m²
berøres af permanente
ekspropriationer
0
28
10
31
50
32
151
Arealer der påvirkes
af el-servitut i m²
97.000
262.000
192.000
289.000
254.000
119.000
1.213.000
Antal ejendomme der
påvirkes af el-servitut
67
510
202
299
235
232
1.545
Permanent arealbehov i forbindelse med Elektrificeringen
Arealforhold og ekspropriation
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
26
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0027.png
I kommunerne langs strækningen berøres store arealer og
mange boliger af eldriftsservitutten som vist i ovenstående
tabel. Lodsejerne får udbetalt en erstatning for rådighedsind-
skrænkningerne på deres ejendom. Der vil herefter være en
begrænsning på arealanvendelsen inden for arealer omfat-
tet af eldriftsservitutten f.eks. i forbindelse med nyopførsel
af bygninger.
Der kan også blive tinglyst andre servitutter på ejendomme i
forbindelse med arbejdet.
I forbindelse med elektrificeringen skal der fældes fredskov,
dels på Banedanmarks arealer og dels på naboarealer. En del
af fredskoven nedlægges permanent enten som følge af el-
driftsservitutten eller pga. dæmningsudvidelser og omlagte
veje. Dertil kommer en del fredskov, som fældes i forbindelse
med midlertidige arbejdsveje og arbejdspladser i anlægsfasen.
Som følge af eldriftsservitutten vil der permanent blive op-
hævet 17 ha fredskov, og der vil desuden i forbindelse med
ændringer i broer permanent blive ophævet op til 0,8 ha fred-
skov, dvs i alt ca. 18 ha.
Som kompensation for rydning af fredskov skal der tilplantes
et areal med ny skov. Miljøstyrelsen afgør omfanget af er-
statningsskov, men ved offentlige anlægsprojekter er det ofte
dobbelt så stort, som det berørte.
følge af hastighedsopgraderingen også vil ændre på arealerne
der skal pålægges eldriftsservitut.
I Fredericia, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner skal der
permanent eksproprieres arealer fra 192 ejendomme. Af disse
ejendomme udgør de 70 af beboelsesejendomme (haver).
Derudover berøres 65 landbrugsejendomme, 19 erhvervsejen-
domme, syv skovejendomme og 31 ejendomme af anden type
(ubebyggede arealer, offentlige arealer, rekreative arealer og
kirkegårde).
Der forventes ikke pålagt servitutter på naboejendomme i
forbindelse med hastighedsopgraderingen. Dog vil arealerne
med eldriftsservitut, som er pålagt i forbindelse med elek-
trificeringen af strækningen, blive udvidet i forbindelse med
kurveudretninger og sideflytning af banen. Merpåvirkningen
af hastighedsopgraderingen, (hvor sideflytningen af sporene
er mere end en meter) er i Fredericia, Vejle, Hedensted og
Horsens kommuner som vist i ovenstående skema. Som kom-
pensation for arealinddragelse og pålægning af servitutter vil
lodsejerne få tilbudt en erstatning for de arealer og bygnin-
ger, som påvirkes.
I forbindelse med hastighedsopgraderingen skal der fældes
fredskov på Banedanmarks arealer og på naboarealer. En del
af fredskovsarealerne nedlægges permanent som følge af ud-
videlse af baneanlægget (dæmningsudvidelser) og for at gøre
plads til flyttede veje og etablering af overkørsler. Som følge
af eldriftsservituttens bestemmelser for beplantning inden for
10 meter fra nærmeste spændingsførende del, vil den per-
manente merpåvirkning for ophævet fredskov være ca. 600
m². Desuden vil der i forbindelse med de øvrige ændringer af
banen og broer blive nedlagt ca. 700 m
2
fredskov permanent.
I alt ophæves ca. 1.300 m² fredskov som følge af hastigheds-
opgraderingen.
Hastighedsopgradering
Ved hastighedsopgraderingen skal der i Fredericia, Vejle, He-
densted og Horsens kommuner permanent eksproprieres are-
aler. Omfanget er angivet i nedenstående tabel som merpå-
virkningen af hastighedsopgraderingen udover arealbehovet
ved elektrificeringen. Grunden til at arealbehovet til eldrifts-
servitutten ændrer sig er at de ændrede kurveforhold som
Antal ejendomme der
Permanent eksproprierede
arealer i m²
Fredericia Kommune
Vejle Kommune
Hedensted Kommune
Horsens Kommune
Skanderborg Kommune
Aarhus Kommune
I alt
3.000
12.000
17.000
7.000
0
0
39.000
berøres af permanente
ekspropriationer
15
40
86
51
0
0
192
Arealer der påvirkes
af el-servitut i m²
900
2.200
200
3.600
0
0
6.900
Antal ejendomme der
påvirkes af el-servitut
5
15
1
10
0
0
31
Permanen arealbehov i forbindelse med Hastighedsopgraderingen
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
27
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0028.png
Støj
Som en del af
Elektrificering og hastighedsopgradering Frede-
ricia-Aarhus
er påvirkninger fra støj vurderet. Der er foretaget
en vurdering af de miljømæssige konsekvenser i såvel anlægs-
som driftsfasen samt angivet mulige afværgeforanstaltninger.
Miljøpåvirkningen (som følge af støj) er karakteriseret ud fra
antallet af støjpåvirkede boliger pr. døgn og aktivitetens for-
ventede varighed, som vist i nedenstående tabel.
Ingen/ubetydelig påvirkning
Færre end 10 boliger
Færre end 300 boliger
300-600 boliger
Flere end 600 boliger
Støjpåvirkninger imens banen bygges
Støj fra anlægsaktiviteter i forbindelse med hhv. elektrifi-
cering og hastighedsopgradering er vurderet med fokus på
væsentlige anlægsaktiviteter ved ombygning af jernbanen,
herunder ombygning af broer, flytning af spor, ramning af
spuns for støttevægge samt etablering af køreledningsmaster.
Banedanmark forsøger at tilrettelægge anlægsarbejdet, så det
giver færrest mulige gener for jernbanens naboer, men der
vil forekomme gener. Når Banedanmark vurderer eventuelle
støjpåvirkninger i anlægsfasen, er det i forhold til en støj-
grænseværdi på 70 dB i dagtimerne og for anlægsarbejder,
som må udføres om aftenen, natten og i weekender i forhold
til en støjgrænseværdi på typisk 40 dB.
Det er ikke muligt kun at udføre arbejdet om dagen, da der
er behov for at opretholde togtrafikken og reducere anlægs-
perioden. Der vil derfor også blive arbejdet i aften- og nat-
tetimerne og i weekender.
De steder, hvor støjen forventes at genere mange naboer,
bliver det vurderet, om anlægsarbejdet kan tilrettelægges, så
det støjer mindre. Det kan blandt andet ske ved at benytte
mindre støjende arbejdsmetoder. I praksis er det vanskeligt
at dæmpe støjen ved større anlægsarbejder, fordi der kun er
få muligheder for at anvende mindre støjende maskiner og
arbejdsprocesser. For at forberede naboerne på tidspunkt og
varighed af støjgener, informerer Banedanmark løbende om
anlægsarbejdet.
Nogle anlægsaktiviteter vil være af kortere varighed f.eks.
ramning af spuns og master, og nogle vil være af længere
varighed f.eks. konstruktions- og jordarbejder. De enkelte na-
boer vil i løbet af anlægsperioden opleve perioder med for-
skellig støjpåvirkning, men også perioder uden støj.
Lille påvirkning
Middel påvirkning
Væsentlig påvirkning
Elektrificering
Der vil blive udført anlægsaktiviteter ved i alt 39 broer, langs
hele strækningen ved etablering af køreledningsmaster, samt
ved etablering af fem autotransformere og en forsyningssta-
tion m.v.
Anlægsstøjen er beregnet på baggrund af en række aktivite-
ter, som vurderes at kunne give væsentlige støjpåvirkninger
herunder ramning af spuns, ramning af fundamenter for kø-
reledningsmaster, sporopbygning, konstruktionsarbejder inkl.
jordarbejder og nedrivning af broer.
Der vil ved 31 af de 38 steder, hvor der gennemføres ned-
rivning, nybygning og/eller genopbygning af broer være en
ubetydelig miljøpåvirkning, hvis anlægsaktiviteterne udføres
indenfor normal arbejdstid på hverdage. Der vil ved otte broer
være en lille miljøpåvirkning.
Hvis anlægsaktiviteterne udføres om aftenen, natten eller
over weekenden, så vil der ved 23 broer være en væsentlig
miljøpåvirkning. Der vil ved to broer være en middel miljø-
påvirkning, ved 13 broer en lille miljøpåvirkning og ved en
enkelt bro vil der være en ubetydelig miljøpåvirkning.
Ramning af fundamenter til køreledningsmaster vil medføre
en lille miljøpåvirkning når det foregår indenfor normal ar-
bejdstid på hverdage. Hvis ramning af fundamenter til køre-
ledningsmaster udføres aften, nat eller weekend, så vil der
være en middel miljøpåvirkning. Det bør bemærkes at arbej-
det flyttes relativt hurtigt og støjgenen vil derfor være over-
stået på kort tid (�½-1 døgn).
Støj
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
28
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Hastighedsopgradering
Der vil blive udført støjende anlægsaktiviteter i forbindelse
med ændring af 18 broer. Der vil ved alle broer være en ube-
tydelig eller lille miljøpåvirkning, hvis anlægsaktiviteterne
udføres indenfor normal arbejdstid. Hvis anlægsaktiviteterne
udføres om aftenen, natten eller weekenden, vil der ved ti
broer være en væsentlig miljøpåvirkning, ved tre broer en
middel miljøpåvirkning, ved fire broer en lille miljøpåvirkning
og ved en bro vil der være en ubetydelig miljøpåvirkning.
Der vil være steder, hvor sporene sideflyttes, og der derfor
vil forekomme anlægsarbejder med forstærkning af dæm-
ninger, fornyelse af sporunderbygning og ballast mv. Der vil
bl.a. forekomme jordarbejder, påfyldning og genindbygning
af skærver, sporjustering og skinneslibning. Alle disse aktivi-
teter flytter sig langs sporet, og vil derfor kun støje ved den
enkelte nabo i få dage. Kun hvis dette arbejde udføres som
aften, nat eller weekendarbejde, vil der være en væsentlig
miljøpåvirkning.
Større sporsænkninger på strækningen som hastighedsopgra-
deres medfører at skal der etableres 19 permanente og en
midlertidig støttevæg, hvilket typisk sker ved nedramning af
jernspuns. Hvis anlægsaktiviteterne udføres i som aften, nat
eller weekendarbejde, vil der fem steder være en væsentlig
miljøpåvirkning og ved de resterende være en lille eller middel
miljøpåvirkning.
For at kunne øge toghastigheden vil der på Fredericia, Bør-
kop, Brejning, Hedensted og Horsens stationer skulle foreta-
ges ombygning af spor og perroner. Kun hvis anlægsarbej-
derne udføres uden for normal arbejdstid vil der ved Brejning
Station være en middel miljøpåvirkning og ved de øvrige sta-
tioner være en væsentlig miljøpåvirkning.
Støjen er beregnet ved brug af beregningsmetoden NORD2000
og er bestemt som årsmiddelværdien og maksimalværdien.
Årsmiddelværdien er en sammenvejning af støjen beregnet i
perioderne dag, aften og nat, hvor støjen i aftenperioden er
tillagt 5 dB og støjen i natperioden er tillagt 10 dB. Hensig-
ten er, at den beregnede middelværdi for hele døgnet skal
afspejle, at støj om aftenen og om natten er mere generende
end støj om dagen.
Maksimalværdien for støj fra forbikørende tog er et udtryk for
det maksimale støjniveau ved én togpassage.
Støjberegningerne er baseret på en topografisk 3D-model,
som dækker 500 meter på hver side af jernbanen på stræk-
ningen fra Fredericia til Aarhus.
Støjen er beregnet på facaden på hver etage af alle bygninger,
der er registeret til boligformål.
Miljøstyrelsen har fastlagt vejledende grænseværdier på hen-
holdsvis 64 dB for årsmiddelværdien og 85 dB for maksi-
malværdien. Hvis en bolig udsættes for støj, der overstiger
en af disse værdier, betragtes den som støjbelastet. Tabellen
nedenfor viser antallet af støjbelastede boliger, hvor en eller
begge af de vejledende grænseværdier 64 dB (årsmiddelvær-
di) og 85 dB (maksimalværdig) er overskredet i henholdsvis
dagens situation, 0-alternativet og efter hastighedsopgrade-
ringen. Resultaterne af støjkortlægningen viser, at det sam-
lede antal støjbelastede boliger langs strækningen overord-
net vil være lavere end både 0 alternativet (en fremskrivning
af trafikken) og dagens situation. Reduktionen i støjbilledet
skyldes, at anvendelsen af mindre støjende materiel opvejer
den øgede hastighed.
Støjpåvirkninger når banen står færdig
Elektrificering
Elektrificering af strækningen vil ikke i sig selv medføre at
hastigheden bliver sat op. Da støjen opstår ved kontakten
mellem hjul og skinne vil der derfor ikke komme mere støj
som følge af elektrificeringen.
Hastighedsopgradering
De støjmæssige konsekvenser i driftsfasen er undersøgt ved
at beregne den forventede udbredelse af støj fra togtrafikken
og opgøre antallet af støjbelastede boliger langs jernbanen.
Støj
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
29
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0030.png
Kommune
Fredericia
Vejle
Hedensted
Horsens
Total antal boligenheder
Dagens situation (2016)
49
55
191
190
485
0-alternativ (2030)
49
55
162
221
487
Hastighedsopgradering (2030)
53
57
145
210
465
Hvis strækningen ikke elektrificeres og antallet af tog på
strækningen fremskrives til det realistiske niveau for 2030, vil
det betyde, at det samlede støjbillede ville blive større da års-
middelværdien ville stige. Hvis strækningen derimod elektrifi-
ceres, og der anvendes el-tog vil det samlede støjbillede blive
mindre end i dag fordi el-togsmateriellet er mindre støjende.
Ved at skifte til el-tog vil det derfor være muligt både at køre
flere tog og støje mindre.
Der er fem eksisterende støjskærme på strækningen, hvoraf
en enkelt i Hedensted Kommune flyttes i forhold til sporæn-
dringer som følge af hastighedsopgraderingen. De støjmæs-
sige konsekvenser af hastighedsopgraderingen udløser ikke
etablering af nye støjskærme.
For at en bolig vil få tilbudt tilskud til støjisolering af Bane-
danmark, skal et af nedenstående kriterier være opfyldt:
1. Boliger som før projektet havde et støjniveau under græn-
seværdierne, og som efter projektet får et støjniveau over
grænseværdierne.
2. Boliger som før projektet havde et støjniveau over græn-
seværdierne, og som følge af projektet udsættes for en
yderligere forøgelse af støjniveauet med mindst 1 dB.
Boliger, hvor et af ovennævnte kriterier er opfyldt og som
ikke allerede tidligere har fået udført støjisolering gennem
Banedanmarks Støjpulje, vil få tilbudt tilskud til støjisolering.
Der er i alt 35 boliger på strækningen som vil få tilbud om
tilskud til støjisolering af Banedanmark.
Støj
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
30
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0031.png
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
31
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0032.png
Vibrationer
Som en del af
Elektrificering og hastighedsopgradering Fre-
dericia-Aarhus
er påvirkninger fra vibrationer vurderet. Der
er foretaget en vurdering af de miljømæssige konsekvenser i
såvel anlægs- som driftsfasen samt angivet mulige afværge-
foranstaltninger.
Vibrationsbelastninger kan afværges ved at tilrettelægge an-
lægsarbejderne, så der benyttes mindre vibrationstunge ar-
bejdsmetoder.
Hastighedsopgradering
Vibrationspåvirkninger imens banen bygges
Under udførelsen af elektrificeringen og hastighedsopgrade-
ringen forsøger Banedanmark at tilrettelægge anlægsarbejdet
således, at indflydelsen fra vibrationstunge anlægsarbejder vil
medføre færrest mulige gener for jernbanens naboer.
Vibrationsbelastningen fra vibrationstunge anlægsarbejder
er vurderet i forhold til grænseværdien for vibrationsska-
der af nærliggende bygninger på henholdsvis 3 mm/s og 5
mm/s, samt vibrationskomfort, der defineres som midlertidige
mærkbare belastningsniveauer over 75 dB(KB), der generer
opholdskomforten for de mennesker, der opholder sig i ud-
satte boliger.
Vurderingen af vibrationsudbredelse fra anlægsarbejder er
foretaget på baggrund af erfaringsværdier fra anlægsarbejder
generelt, og er forbundet med en betydelig usikkerhed, da
undergrundens beskaffenhed har stor indflydelse på vibra-
tionsudbredelsen, ligesom bygningers konstruktion reagerer
forskelligt på vibrationspåvirkningerne, og da disse forhold
ikke er kendt i detaljer på nuværende tidspunkt.
Som følge af etablering og ombygning af broerne er der sam-
let set identificeret 12 bygninger, der kan være i risiko for
bygningsskader i forbindelse med de mest vibrationstunge
anlægsarbejder. Tre af disse i Fredericia Kommune, syv i He-
densted Kommune, og to i Horsens Kommune. Den mest kri-
tiske anlægsaktivitet er i denne forbindelse ramning af pæle
og spuns omkring broerne. Ydermere forventes 247 bygninger
at blive belastet i forhold til vibrationskomforten. Heraf ligger
67 i Fredericia Kommune, 18 i Vejle Kommune, 115 i Heden-
sted Kommune, og 47 i Horsens Kommune.
Vibrationsbelastninger kan afværges ved at tilrettelægge an-
lægsarbejderne, så der benyttes mindre vibrationstunge ar-
bejdsmetoder.
Der, hvor det hastighedsopgraderede spor flyttes i forhold til
eksisterende spor, indføres en ny sporunderbygning og bal-
lasten kompakteres under sporene. Der er i alt fundet 19 byg-
ninger med risiko for bygningsskader som følge af kompak-
teringen, heraf fire i Vejle, fem i Hedensted og ti i Horsens.
Vibrationsbelastningen kan afværges ved ikke at kompaktere
ballasten med vibreringsmaskine, men i stedet lade ballasten
sætte sig over tid ved passager af tog. Dog kræver dette af
sikkerhedsmæssige årsager at togene passerer med nedsat ha-
stighed i en periode.
For etablering af støttevægge i projektet antages de 12 at
blive udført med spunsjern. Når der spunses etableres er der
42 bygninger som har risiko for bygningsskader, heraf seks
i Vejle Kommune, 33 i Hedensted Kommune, og tre i Hor-
sens Kommune. Ydermere forventes 365 bygninger at blive
belastet i, forhold til vibrationskomforten. Heraf 41 i Vejle
Kommune, 316 i Hedensted Kommune, og otte i Horsens
Kommune. Vibrationspåvirkningen betragtes således som en
væsentlig påvirkning fra projektet, og kan afværges ved at
Elektrificering
Som følge af etablering og ombygning af broerne er der sam-
let set identificeret 12 bygninger, der kan være i risiko for
bygningsskader i forbindelse med de mest vibrationstunge
anlægsarbejder. Tre af disse bygninger ligger i Vejle Kom-
mune, syv i Skanderborg Kommune og to i Aarhus Kommune.
Den mest kritiske anlægsaktivitet er i denne forbindelse ram-
ning af pæle og spuns omkring broerne. Ydermere forventes
371 bygninger at blive belastet i forhold til vibrationskomfor-
ten. Heraf ligger 62 i Vejle Kommune, 64 i Hedensted Kom-
mune, 17 i Horsens Kommune, 122 i Skanderborg Kommune
og 106 i Aarhus Kommune.
Vibrationer
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
32
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
tilrettelægge anlægsarbejderne, så der benyttes mindre vibra-
tionstunge arbejdsmetoder.
I forbindelse med ombygningen af perroner vil der blive
udført spunsarbejde i forbindelse med forlængelse og for-
skydning af perroner. Hvis spunsen anlægges vha. ramning
vurderes det at der er risiko for bygningsskader i fire bygnin-
ger nær Børkop Station og en bygning nær Brejning Station.
Ydermere forventes vibrationskomforten at blive belastet i 16
bygninger nær Børkop Station og 18 bygninger nær Brejning
Station. Vibrationspåvirkningen kan afværges ved at tilret-
telægge anlægsarbejderne, så der benyttes mindre vibrations-
tunge arbejdsmetoder.
vibrationer – og betydeligt over de vibrationer, som erfarings-
mæssigt forekommer fra jernbaner.
Niveauer for vibrationskomfort og strukturlyd er kortlagt ved
anvendelse af Banedanmarks vibrationsmodel.
Banedanmark arbejder med et væsentlighedskriterium sva-
rende til en stigning på mindst 2 dB i forhold til niveauet
inden projektet for at forøgelsen betragtes som en forværret
gene.
Elektrificering
Elektrificering af strækningen vil ikke i sig selv medføre at
hastigheden bliver sat op. Derfor vil der ikke komme flere
vibrationer som følge af elektrificeringen.
Vibrationspåvirkninger når banen står færdig
Vibrationer fra jernbaner opstår, når et tog i bevægelse frem-
kalder svingninger i skinner og underlag. Vibrationer vil her-
ved brede sig gennem jorden til nærliggende bygninger, hvil-
ket kan medføre, at bygningerne ryster svagt, at glas klirrer
m.m.
En elektrificering og hastighedsopgradering af jernbane-
strækningen vil føre til en forandret vibrationspåvirkning i
forhold til dagens situation.
Ved kraftige vibrationspåvirkninger kan der opstå revner og
skader på bygninger. Dette opstår erfaringsmæssigt først ved
påvirkninger, som ligger markant over grænsen for mærkbare
Hastighedsopgradering
I Horsens Kommune er der identificeret en enkelt bolig som
opfylder væsentlighedskriteriet i forhold til vibrationskom-
fort. Overskridelsen skyldes at linjeføringen rykkes 6 meter
nærmere den berørte bygning grundet en kurveudretning.
Forholdene omkring denne bolig vil blive nærmere undersøgt
i projektet detailprojekteringsfase, og det vil blive afklaret
om der er behov for afværgeforanstaltninger. Afværgefor-
anstaltninger kan omfatte indbygning af dæmpning i spor-
overbygningen. Alternativt kan det overvejes at ekspropriere
ejendommen.
Vibrationer
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
33
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0034.png
Trafikal påvirkning
Som en del af
Elektrificering og hastighedsopgradering Fre-
dericia-Aarhus
er påvirkninger af hhv. bane- og vejtrafikken
vurderet. Der er foretaget en vurdering af konsekvenserne i
såvel anlægs- som driftsfasen samt angivet mulige afværge-
foranstaltninger.
Påvirkninger imens banen bygges
Elektrificering
Påvirkninger af banetrafik
For at udføre anlægsarbejdet er det nødvendigt, at jernba-
nen spærres i kortere eller længere perioder. Så vidt muligt
placeres disse spærringer som nat- eller weekendspærringer
for at genere togtrafikken og passagerne mindst muligt. I
de mere komplicerede tilfælde er det nødvendigt at foretage
sporspærringer udover disse perioder, enten som enkeltspors-
spærringer eller totalspærringer. I disse tilfælde vil arbejdet
medføre enten længere rejsetid for togtrafik og passagerer el-
ler behov for indsættelse af togbusser, som i de fleste tilfælde
også giver længere rejsetid. Særligt for broarbejder i de større
byer Vejle, Horsens og Aarhus vil der være delvise spærringer
af banen i op til 20 uger, som medfører nedsat kapacitet på
banen og længere rejsetid. Der vil også i Vejle og Hedensted
være totalspærring af banen i op til en uge, hvorved der vil
skulle indsættes togbusser på strækningen.
Oven i arbejdet med at udskifte, ændre og permanent ned-
lægge broer samt sænke spor kommer selve etableringen af
køreledningsanlægget. Arbejdet med ophængning af køre-
ledninger gøres fra sporene, og det forventes, at banen kan
holdes delvis åben, så en begrænset togmængde stadig kan
afvikles på ét spor forbi arbejdspladsen.
Påvirkninger af vejtrafik
Elektrificeringen vil medføre gener for vejtrafikken i anlægs-
perioden. Generne vil være størst i de store byer, hvor der er
flest mennesker, der påvirkes af anlægsarbejdet, og hvor en
omvejskørsel vil ske ad andre ligeså befærdede veje. I land-
områderne og de mindre byområder vil der også være gener
af større eller mindre karakter, men færre mennesker vil blive
påvirket.
Trafikal påvirkning
Anlægsarbejdet i forhold til elektrificering påvirker ikke veje,
der er ført under jernbanen, idet disse ikke påvirkes af etab-
leringen af køreledningerne. Trafikken vil her være som hidtil.
Omvendt påvirker anlægsarbejdet en række af de veje og stier,
der er ført over jernbanen på en vej- eller stibro. Her vil al
trafik, der benytter broen, blive påvirket. Særligt for buslinjer
kan konsekvenserne være store, da forsinkelser og omvejskør-
sel ofte har betydning for køreplanen, hvori der er indarbejdet
korrespondancer til f.eks. ringetider ved skoler og/eller andre
buslinjer.
Nogle vejbroer lukkes enten midlertidigt eller permanent, og
trafikanterne må køre en omvej for at nå frem til deres be-
stemmelsessted, ligesom enkelte naboer til anlægget er nødt
til at benytte midlertidige adgangsveje til deres ejendomme.
Det er muligt at se kort over omvejskørsler og spærring i de
fagnotater som denne VVM bygger på. Se en oversigt over
fagnotaterne
Desuden kan det eventuelt blive nødvendigt med erstatnings-
kørsel for skolebørn, der pga. vejlukninger får længere afstand
til skolen. I detailprojekteringen vil der foregå en dialog med
kommunen og behovet for erstatningskørsel. Anlægsarbejdet
planlægges sådan, at trafikken forsøges generet mindst mu-
ligt og i kortest mulig tid.
I forbindelse med anlægsarbejdet på broerne og ved spor-
sænkninger vil der være arbejdskørsel med primært tunge
køretøjer. For de fleste broers vedkommende vil den øgede
transport påvirke vejnettet i et område omkring broen.
Hastighedsopgradering
Påvirkninger af banetrafik
Anlægsarbejdet for hastighedsopgraderingen forudsættes ud-
ført i tre etaper. Først mellem Fredericia og Vejle, dernæst
mellem Vejle og Horsens og til sidst mellem Horsens og Ho-
vedgård. I spærringsperioden udføres de forskellige anlægsar-
bejder ved jernbanen, broer og omkringliggende veje.
Der skal dog tages hensyn til at omkørselsveje ikke blokeres
for den over- eller underførte vejtrafik ved f.eks. at arbejde,
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
34
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
som kræver spærring for vejtrafikken, ikke sker på to nabo-
broer samtidig.
Hver etape med totalspærring forventes at vare 6-8 uger. De
konkrete planer for etapeinddeling og udstrækning af total-
spærringer udarbejdes i en senere detailfase. I spærringsperio-
derne vil der skulle indsættes erstatningsbusser på de spærre-
de strækninger. Hvis elektrificering og hastighedsopgradering
udføres delvist samtidig, vil nogle af spærringsbehovene være
overlappende og den samlede påvirkning af trafikken vil der-
for være mindre.
Påvirkninger af vejtrafik
I forbindelse med hastighedsopgraderingen vil der også være
arbejder, som påvirker vejtrafikken. Der vil flere steder blive
foretaget indsnævringer eller lukninger for vejtrafikken i hele
eller dele af anlægsperioden. Dette gælder også flere af sti-
broerne. Derudover bliver en række veje og stier forlagt en
smule som følge af udretning af banen og flytning af bane-
dæmningen.
Arbejdspladserne og kørslen i forbindelse hermed vurderes
kun at medføre en lille påvirkning af den øvrige vejtrafik.
Påvirkning af vejtrafik
Når projektet er gennemført, vil der være trafikale ændringer
for vejtrafikken i forhold til i dag. Flere af de eksisterende
gamle vejbroer vil være erstattet med nye vejbroer, der anlæg-
ges efter tidssvarende vejregler. Trafikanter vil derfor opleve,
at de eksisterende vægtbegrænsninger over vejbroerne ikke
er gældende længere, og på de fleste broer vil der være to
kørespor, så der kan køre trafik i begge retninger samtidigt.
Hastighedsbegrænsningen hen over broerne vil også være
skiltet med hastigheder svarende til vejens tværprofil, så tra-
fikanterne vejledes om en sikker hastighed.
Ved 5 broer er det ene af de to alternative løsninger at ned-
lægge broen, og et sted er det ene af de to alternative løs-
ninger at ændre en bro fra vejbro til stibro. Dette medfører, at
nogle trafikanter vil opleve omvejskørsel og længere rejsetid
end i dag. Der er dog tale om veje med meget lidt trafik, så
antallet af trafikanter, der vil blive påvirket, er begrænset. I
de fleste tilfælde er den permanente omvejskørsel af kortere
længde, dvs. under fem km.
Hastighedsopgradering
Påvirkning af banetrafik
I driftsfasen vil det være muligt at køre tog med højere ha-
stighed som følge af hastighedsopgraderingen. Derved kan
rejsetiden for passagerer reduceres, hvilket vurderes som en
positiv påvirkning.
Påvirkning af vejtrafik
Fem broer vil være udskiftet i forbindelse med hastighedsop-
graderingen. Der pågår en dialog med Hedensted kommune
om broernes størrelse.
Påvirkninger når banen står færdig
Elektrificering
Påvirkninger af banetrafik
Der vil i driftsfasen ikke være trafikale gener for banetrafikken
som følge af elektrificeringen. Elektrificeringen giver derimod
mulighed for indsættelse af mere moderne og miljøvenlige
tog med eldrift.
Trafikal påvirkning
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
35
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0036.png
Elektromagnetisme
I dette afsnit gennemgås elektromagnetisme i forbindelse
med projektet. Når banen mellem Fredericia og Aarhus bliver
elektrificeret, dannes der et magnetfelt i nærområdet om-
kring køreledningsanlægget, som aftager jo større afstanden
er til jernbanen.
Køreledningsanlægget, som benyttes ved elektrificering af
jernbanen drives af vekselstrøm. Magnetfelter fra vekselstrøm
har været mistænkt for at kunne påvirke sundheden, men
en lang række undersøgelser har hverken be- eller afkræftet,
om denne mistanke er begrundet. Sundhedsstyrelsen anbe-
faler imidlertid et forsigtighedsprincip på 0,4 µT (Mikrotesla)
som årsmiddelværdi på steder, hvor magnetfelter kan påvirke
mennesker. Der findes ingen lovgivning på området, og de
nævnte 0,4 µT er derfor ikke en egentlig grænseværdi.
Banedanmark vurderer baneprojektet i forhold til forsigtig-
hedsprincip på 0,4 µT, og vil foretage tilpasninger af køre-
ledningsanlægget med henblik på at nedsætte feltets udbre-
delse på steder, hvor værdien overskrides. Såfremt dette ikke
er muligt vil Banedanmark ekspropriere udsatte boliger for at
overholde dette forsigtighedsprincip.
Der er udført en simulering af magnetfeltets udbredelse ud
fra forventet udformning af køreledningsanlægget samt den
forventede fremtidige trafikintensitet på banen. Magnetfeltet
beregnes ved simulering, fordi feltets udbredelse er afhængig
af trafikintensitet, hvor togene accelerer, afstand til forde-
lingsstationer og transformatorer samt andre forhold. Mag-
netfeltets udbredelse er derfor ikke ens langs hele stræknin-
gen, men varierer langs strækningen.
På baggrund af simuleringerne er der langs banen identifi-
ceret 65 ejendomme, hvor det potentielt kan forekomme, at
eksponeringen fra banens magnetfelt vil være større end 0,4
µT som årsmiddelværdi, hvis ikke der indføres afværgefor-
anstaltninger. Identifikationen er foretaget ud fra ejendom-
menes placering ved banen og den simulerede udbredelse af
magnetfeltet på det pågældende sted. Ejendomme anvendt
til boligformål eller børneinstitutioner er medtaget.
De identificerede ejendomme er udtryk for en worst case-
betragtning af simuleringerne. Derfor kan det forventes, at
flere af de identificerede ejendomme vil vise sig ikke at være
over forsigtighedsprincippet, når den endelige magnetfeltbe-
regning er foretaget.
Det elektromagnetiske felt bliver først dannet, når der er
strøm på køreledningssystemet og toget kører. Der er derfor
ingen elektromagnetisk påvirkning i anlægsfasen.
Afværgeforanstaltninger
I den videre detailprojektering skal det vurderes, om der er
behov for afværgetiltag for de ejendomme, hvor den elek-
tromagnetiske påvirkning er større end 0,4 µT som årsmid-
delværdi.
Lokale ændringer af køreledningsophæng og ledernes indbyr-
des placering vil have en effekt på magnetfeltets udbredelse
fra banen det pågældende sted.
Hvis disse afværgeforanstaltninger viser sig uhensigtsmæs-
sige af tekniske, økonomiske eller miljømæssige årsager, kan
Banedanmark indstille ejeren, at en påvirket ejendom ekspro-
prieres. Proces, prisfastsættelse mv. fastlægges af Kommis-
sarius for Statens ekspropriationer. Inden det kommer til en
ekspropriation, vil det dog blive overvejet, om ejendommen
eventuelt kan ændres, så den påvirkede del af ejendommen
ikke længere anvendes til bolig.
Eldriftsservitut
Naboejendomme til den elektrificerede jernbane får pålagt en
servitut om eldrift jf. elektrificeringslovens bestemmelser. Ser-
vitutten medfører begrænsninger i ejerens ret til at råde over
sin ejendom i forbindelse med beplantning ud mod banen,
bebyggelse på ejendommen og lignende foranstaltninger.
Disse begrænsninger pålægges af sikkerhedsmæssige årsager
og særligt på grund af afstanden fra disse objekter til den
nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.
Elektromagnetisme
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
36
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0037.png
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
37
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0038.png
Landskab og visuelle forhold
Landskabet ændrer sig som følge af de mange broarbejder
og fældning af beplantning. Dette er visualiseret på en række
billeder. I dette kapitel er der vist nogle eksempler – men alle
visualiseringer kan ses i et separat dokument som ligeledes
ligger på Banedanmarks hjemmeside.
lertidig karakter. Ved større broarbejder som udskiftning eller
sporsænkning vil anlægsarbejdet være af længere varighed.
Den visuelle påvirkning fra arbejdsarealerne varierer afhæn-
gigt af landskabet. I åbne, flade landskaber vil den visuelle
påvirkning fra anlægsarbejder forekomme større end i mere
lukkede landskaber med bebyggelse, større terrænforskelle,
beplantning og generelt mindre indblik til banen og tilstø-
dende arealer.
Påvirkninger imens banen bygges
Elektrificering
Påvirkninger af landskabelige og visuelle forhold, vil primært
bestå i jord- og broarbejder, terrænændringer, opsætning
af køreledningsanlægget samt fjernelse af beplantning som
følge af eldriftsservitutten. På arbejdsarealerne vil der være
oplag af materialer, maskiner og skurvogne. Der vil være en
midlertidig lokal visuel ændring af den landskabelige/visuelle
oplevelse omkring arbejdsområderne og adgangsveje, herun-
der især omkring de broer som ændres som følge af elek-
trificeringen. Den visuelle påvirkning vurderes dog at være
ubetydelig, da der er tale om mindre områder der påvirkes, og
da påvirkningen er af midlertidig karakter.
Der vil ske fældning af træer og anden beplantning omkring
arbejdspladser og på bane- og vejdæmninger, hvor der skal
ske anlægsarbejder. Med tiden vil beplantningen vokse op
igen på midlertidige arbejdsarealer, hvor den har været fjernet
i anlægsfasen og materiel og ressourcer, som skærver og jord,
vil blive fjernet.
Den visuelle påvirkning fra arbejdsarealerne varierer afhæn-
gigt af landskabet. I åbne, flade landskaber vil den visuelle
påvirkning fra anlægsarbejder virke større end i mere luk-
kede landskaber med bebyggelse, større terrænforskelle, be-
plantning og generelt mindre indblik til banen og tilstødende
arealer.
Påvirkninger når banen står færdig
Elektrificering
Elektrificeringen vil medføre, at der fældes træer og anden
beplantning langs banen inden for et bælte på 10 meter fra
nærmeste spormidte. Sammen med etableringen af køreled-
ningsanlægget vil det medføre større synlighed omkring ba-
nen, samtidig med at køreledningsmasterne tilføjer en visuel
påvirkning af landskabet. Køreledningsanlægget og fjernelse
af beplantning vil generelt gøre jernbanen mere synlig i land-
skabet.
Beplantningen på dæmninger og langs banen vil vokse op
igen inden for få år og have en afskærmende effekt. Højere
træer vil dog ikke kunne vokse op inden for eldriftsservitut-
ten. Omkring autotransformerstationer og forsyningsstatio-
ner vil der blive etableret afskærmende beplantning. Dette vil
minimere den visuelle påvirkning.
Påvirkningerne af landskabet vil generelt variere afhængig af
banens placering i forhold til det omgivne terræn, beplant-
ning og bebyggelse omkring banen.
I de åbne og fladere landskaber omkring Hedensted og Løs-
ning i Hedensted Kommune, Hatting i Horsens Kommune og
omkring Hovedgård i Horsens og Skanderborg kommuner
vurderes påvirkningen at være middel. Synlighed af banen er
forholdsvis stor grundet de flade landskaber og høje andel af
landbrugsarealer.
Hastighedsopgradering
Hastighedsopgraderingen vil medføre, at der for en del af bro-
erne skal foretages små ændringer som opførelse af rækværk
eller udbygning af en sikkerhedsplatform. Anlægsarbejderne
her vil derfor medføre en ubetydelig visuel påvirkning af mid-
Landskab og visuelle forhold
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
38
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
I områder med bebyggelse, store terrænforskelle og/eller en
høj andel af skov vurderes påvirkningen at være lille, da ba-
nen ikke fremtræder som et tydeligt element i landskabet.
Dette går sig også gældende ved sporsænkninger, hvor æn-
dringerne og synligheden er meget begrænset.
Desuden skal der ved flere broer ske ændringer eller udskift-
ning af den eksisterende bro. De fleste steder vurderes de vi-
suelle påvirkninger omkring de forskellige broer at være min-
dre, og kun få steder er påvirkningen middel eller væsentlig.
For det kommunale alternativ 2 ved Toftumvej i Vejle Kom-
mune, hvor der opføres en ny bro ca. 100 m syd for den
eksisterende, alternativ 2 ved Hylkevej, autotransformeren syd
for Jordberggaard og Gl. Randersvej alle i Skanderborg Kom-
mune vurderes påvirkningen at være middel. Dette skyldes at
ændringerne vil være mere synlige i omgivelserne og påvirke
oplevelsen af det eksisterende landskab.
For Hattingvej i Horsens Kommune, hvor der opføres en ny
bro ca. 100 meter vest for den eksisterende vurderes den
landskabelige påvirkning at være væsentlig. Dette skyldes, at
den nye placering er mere synlig og medføre et nyt visuelt
udtryk i omgivelserne.
Banestrækningen forløber flere steder gennem eller parallelt
med områder, der er udpeget som bevaringsværdige landska-
ber eller områder med geologisk bevaringsværdi. Ved Ølsted
Å i Hedensted Kommune er den landskabelige påvirkning af
elektrificeringen vurderet at være middel. Dette skyldes, at
banen her er hævet højt i terrænet på en dæmning. Banen vil
derfor blive tydeligere når køreledningsanlægget er etableret.
Hastighedsopgradering
Hastighedsopgraderingen medfører, at sporet flere steder si-
deflyttes eller kurveudrettes, og at dæmningerne visse ste-
der skal forstærkes. Ved sideflytninger af sporet bliver sporet
etableret i samme niveau som tidligere, og udsynet fra de
omkringliggende omgivelser vil typisk være det samme som
før. Påvirkningen af landskabet vil derfor være ubetydelig.
De største kurveudretninger skal ske nord for broen ved Ydre
Ringvej vest for Fredericia, ved Børkop Station i Vejle Kom-
mune og på strækningen mellem Hedensted og Serridslev
i Horsens Kommune. Kurveudretningerne vurderes ikke at
medføre landskabelige ændringer da de flyttes parallelt med
de eksisterende spor. Landskabet vil derfor have samme ud-
tryk som idag. Den visuelle påvirkning af kurveudretningerne
vurderes derfor at være ubetydelig.
Desuden skal flere broer udskiftes med nye broer. De under-
søgte broer vurderes med undtagelse af en, alle at medføre
ubetydelig eller lille påvirkning.
Den påvirkede bro er i forbindelse medsideflytningen af spo-
rene ved Børkop Station i Vejle Kommune. Dette arbejde be-
tyder at perronerne skal forlægges og forlænges, og at broen
over jernbanen samtidig forlænges. Da stationsmiljøet er
åbent vurderes de visuelle ændringer lokalt at være væsent-
lige.
Landskab og visuelle forhold
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
39
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0040.png
Børkop station i dag.
Visualisering af Børkop station når både elektrificering og hastighedsopgradering er gennemført. Der vil være en ny gangbro, køreledninger
over sporene og selve sporene vil ligge anderledes end i dag.
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
40
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0041.png
Flere broer langs strækningen i dag er for lave. Desuden er der oftest høj beplantning langs banen.
Visualisering af den nye bro samt køreledninger. På billedet er det også tydeligt at beskæringen af beplantningen vil have stor betydning for det visuelle
udtryk.
Landskab og visuelle forhold
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
41
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0042.png
Befolkning og menneskers sundhed
Som en del af
Elektrificering og hastighedsopgradering Frede-
ricia-Aarhus
er påvirkninger på menneskers sundhed og miljø
samt afledte socioøkonomiske effekter vurderet.
Påvirkninger når banen står færdig
Elektrificering
Da der skiftes fra dieseldrevne tog til eldrevne tog vil det be-
tyde, at luftkvaliteten vil blive bedre på strækningen til gavn
for de mennesker, der bor i nærheden af banen.
Når banen bliver elektrificeret, dannes der et magnetfelt i
nærområdet omkring køreledningssystemet, som aftager jo
større afstanden er til jernbanen. Banedanmark følger Mil-
jøstyrelsens forsigtighedsprincip for elektromagnetisk påvirk-
ning, og der vurderes derfor ikke at være sundhedsmæssige
konsekvenser fra magnetfelterne som følge af elektrificerin-
gen (se mere herom i kapitel om elektromagnetisme).
Påvirkninger imens banen bygges
De personer, der bor eller færdes i nærheden af de områder,
hvor anlægsarbejdet pågår, kan endvidere potentielt blive på-
virket af støjgener og vibrationer. I det omfang anlægsarbej-
det overskrider de gældende grænseværdier og foregår uden
for normal arbejdstid i en længere periode kan arbejderne
medføre sundhedsmæssige konsekvenser for de naboer, der
støjbelastes væsentligt. I områder hvor støjbelastningen er
særlig væsentlig vil Banedanmark forsøge at tilrettelægge an-
lægsarbejderne med henblik på at reducere støjgenerne mest
muligt, således at påvirkningen ikke forventes at medføre
sundhedsmæssige risici.
Der er risiko for, at vibrationsbelastningerne kan medføre
sundhedsmæssige konsekvenser for de personer, der bor og
færdes i de berørte bygninger. Da arbejdet primært forgår om
dagen, og der etableres de fornødne afværgeforanstaltninger
i form af mindre vibrationstunge arbejdsmetoder, vurderes da
sundhedsmæssige konsekvenser at være små.
Ved arbejde om natten kan naboer langs banen blive berørt
af arbejdslyset fra arbejdspladserne. Lys fra anlægsarbejde om
natten kan medføre dår¬lig søvn, hvilket på sigt kan have en
sundhedsskadelig effekt. Lys på arbejdspladsarealer vil blive
indrettet så det i videst muligt omfang ikke virker generende
på naboejendomme. Da der kun er tale om et begrænset an-
tal timer om dagen i dele af året og i de situa¬tioner, hvor det
er nødvendigt at arbejde om aftenen, vurderes påvirkningen
at være lille.
Hastighedsopgradering
Hastighedshastighedsopgraderingen vil betyde, at personer,
der benytter togene på de pågældende strækninger, vil kunne
komme hurtigere frem til deres destination, hvilket vurderes
at være en væsentlig positiv påvirkning.
Hastighedsopgraderingen medfører en øget støjbelastning,
som dog stort set kompenseres med indførelse af el-tog, så-
ledes at støjniveauet samlet set falder i forhold til 0-alterna-
tivet. De ejendomme, der får en øget belastning og som op-
fylder Banedanmarks kriterier for støjbelastning vil få tilbudt
tilskud til støjisolering.
Lyspåvirkning i driftsfasen
I driftsfasen vil der være en lyspåvirkning fra togenes lygter
og lys fra vognene i forbindelse med togenes kørsel. Der vil
ikke blive opsat belysning langs jernbanen i det åbne land.
Lys fra togene vil være en ny lyskilde i det åbne land i forhold
til oplevelsen af nattemørket. Lyspåvirkningen er lille og kort-
varig i den periode, hvor togene passerer.
Lys fra togene vurderes ikke at påvirke befolkningens sund-
hed.
Befolkning og menneskers sundhed
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
42
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0043.png
PROJEKTETS
PÅVIRKNING
PÅ MILJØET
Projektets påvirkning på miljøet
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
43
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0044.png
Planforhold
De gældende planforhold på strækningen mellem Fredericia
og Aarhus er gennemgået og det er vurderet hvad de forven-
tede midlertidige og permanente påvirkninger er som følge
af projektet.
Projektet vurderes at være i overensstemmelse med de regi-
onale udviklingsplaners mål om at forbedre infrastrukturen
i både Region Syddanmark og Region Midtjylland. Disse er
derfor ikke yderligere gennemgået. Påvirkningerne af kom-
mune- og lokalplaner i forbindelse med projektet for hhv.
anlægsfasen og driftsfasen er beskrevet nedenfor.
Driftspåvirkninger - når banen står færdig
Elektrificering
I alt berøres arealer omfattet af 53 kommuneplanrammer og
20 lokalplaner permanent af projektet.
Der vurderes ikke at være påvirkning fra eldriftsservitutten i
forhold til kommune- og lokalplaner. Selve køreledningsan-
lægget har ingen permanent påvirkning af kommuneplan-
rammer og lokalplaner i driftsfasen, da dette etableres på
banearealet.
I forbindelse med etableringen af nye broer inddrages arealer
permanent til terrænreguleringer og justerede vejforløb. Hvor
sporerne sænkes, skal der i nogle tilfælde inddrages areal til
bredere baneskråninger og nye banegrøfter.
Det vurderes for alle tilfælde på nær ét, at arealinddragelserne
ikke er i modstrid med lokalplanernes principper, formål eller
anvendelsesbestemmelser, da der er tale om mindre arealer
og ofte i kanten af et planområde. Der vurderes derfor ikke
at være behov for at dispensere fra de gældende planer eller
tilvejebringe nye plangrundlag.
I et enkelt tilfælde, hvor Randersvej krydser banen i Stilling
i Skanderborg Kommune, vil vejbroen blive nedlagt og der
skal anlægges en erstatningsvej. Det inddragede areal til er-
statningsvejen er omfattet af en kommuneplanramme og en
lokalplan til fritidsformål. Erstatningsvejens forløb vurderes at
påvirke disponeringen af området i lokalplanen, da planom-
rådet vil blive gennemskåret af vejen. Påvirkningen vurderes
at være middel. Etablering af erstatningsvejen vurderes umid-
delbart ikke at kunne rummes inden for den gældende lokal-
plan, og vil kræve en dispensation fra lokalplanen eller ud-
arbejdelse af en ny lokalplan. Arealinddragelsen påvirker ikke
den overordnede anvendelse af rammeområdet, som fortsat
kan finde sted på de øvrige arealer, men der inddrages et
betydeligt areal af rammeområdet og påvirkningen vurderes
derfor at være middel for kommuneplanrammeområdet. Som
alternativ til denne løsning kan der blive anlagt en ny vejbro
Påvirkninger imens banen bygges
Elektrificering
I anlægsfasen berøres arealer som er omfattet af 82 kommu-
neplanrammer og 31 lokalplaner.
For alle de midlertidige påvirkninger på planforholdene gæl-
der det, at påvirkningen er af så lille og/eller kortvarig karak-
ter, at det ikke har betydning for formålsbestemmelserne i
kommuneplanrammer eller lokalplaner.
Der er derfor ikke behov for afværgeforanstaltninger for elek-
trificeringen mens banen bygges, ligesom der ikke er behov
for dispensation fra eller revision af gældende plangrundlag.
Hastighedsopgradering
I anlægsfasen berøres arealer som er omfattet af 35 kom-
muneplanrammer og 21 lokalplaner. Arealer som påvirkes i
hastighedsopgraderingen er den merpåvirkning som der er i
forhold til elektrificeringen.
For alle midlertidige påvirkninger på planforholdene gælder
det, at påvirkningen er af så lille og/eller kortvarig karakter,
at det ikke har betydning for formålsbestemmelserne i kom-
muneplanrammer eller lokalplaner.
Der er derfor ikke behov for afværgeforanstaltninger for ha-
stighedsopgraderingen mens banen bygges, ligesom der ikke
er behov for dispensation fra eller revision af gældende plan-
grundlag.
Planforhold
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
44
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0045.png
samme sted, og da denne løsning ikke er i strid med berørte
planer, vurderes påvirkningen at være lille.
Kommunen er myndighed og afgør i sidste ende i hver enkelt
tilfælde, om der er behov for en dispensation af gældende
planer, herunder om der kan dispenseres eller at ændringen er
så omfattende at der skal udarbejdes en ny lokalplan.
Ved hastighedsopgraderingen inddrages areal permanent i
forbindelse med etableringen af nye broer, justerede vejforløb,
ændring af baneskråninger og nye banegrøfter. Det vurderes
for alle tilfælde, at arealinddragelserne ikke er i modstrid med
lokalplanernes principper, formål eller anvendelsesbestem-
melser for de arealer der inddrages.
Kommunen er myndighed og afgør i sidste ende om der er
behov for eventuelle dispensationer eller om der er ændringer,
som er så omfattende, at der skal udarbejdes nye lokalplaner.
Hastighedsopgradering
I alt berøres arealer omfattet af 27 kommuneplanrammer og
16 lokalplaner permanent af projektet. Arealer som påvirkes
af hastighedsopgraderingen er angivet som merpåvirkningen
i forhold til elektrificeringen.
Planforhold
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
45
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0046.png
Kulturhistoriske og rekreative interesser
De kulturhistoriske og rekreative interesser langs strækningen
er kortlagt og vurderet for såvel anlægsfasen som driftsfasen.
De kulturhistoriske interesser omfatter fredede områder, kir-
kebyggelinjer og -omgivelser, kulturmiljøer, fredede fortids-
minder, sten- og jorddiger, kulturarvsarealer, arkæologiske
fund samt fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg.
De rekreative interesser omfatter friluftsområder og andre re-
kreative områder, stier, kolonihaver og idrætsanlæg.
Borg i Horsens Kommune påvirkes af broarbejder ved hhv.
Bygholm Parkvej for grundløsning og det kommunale tilvalg
og Silkeborgvej. Ingen af de midlertidige anlægsarbejder vur-
deres at være i strid med formålsbestemmelserne.
Ved Hylkevej i Skanderborg Kommune påvirkes Hylke-fred-
ningen af det midlertidige arbejdsareal. Påvirkningen vurde-
res ikke at være i strid med formålsbestemmelserne.
For alle fredninger gælder det, at påvirkningen skal anmeldes
Påvirkninger imens banen bygges
De kulturhistoriske museer, som har ansvaret for arkæologien
på strækningen, har oplyst, at der langs dele af jernbane-
strækningen er registreret mange fortidsminder og arkæolo-
giske interesser. Det betyder, at det kan forventes, at der vil
påtræffes yderligere ikke-kendte fortidsminder inden for dele
af de områder, som vil blive berørt i forbindelse med anlægs-
arbejderne til både elektrificering og hastighedsopgradering.
Forud for anlægsarbejdet vil museerne derfor få mulighed
for at gennemføre nødvendige arkæologiske forundersøgel-
ser med henblik på at mindskes risikoen for, at der påtræffe
ukendte fortidsminder, imens anlægsarbejdet pågår, og som
ellers vil kunne forsinke arbejdet unødigt.
til den respektive kommune. Kommunen vil træffe beslutning
om, hvorvidt sagen skal indsendes til fredningsnævnet. Fred-
ningsnævnet vil beslutte, om der kan dispenseres inden for
fredningen eller om den skal hæves.
Rekreative interesser
Der er identificeret påvirkninger af rekreative interesser i an-
lægsfasen for elektrificeringen. For de fleste tilfælde vurderes
påvirkningen at være ubetydelig eller lille. Denne vurdering
begrundes i, at påvirkningen er af midlertidig karakter og ikke
vurderes at være i strid med bestemmelserne for området, da
der er tale om relativt små arealer, der påvirkes.
Ved en enkelt lokalitet vurderes der at være en middel påvirk-
ning. Det drejer sig om området ved Gl. Randersvej, i Skan-
derborg Kommune, hvor der i forbindelse med elektrificerin-
gen anlægges en ny permanent adgangsvej nord for banen i
et rekreativt område. Vejen vil gennemskære området og der
vil skulle etableres midlertidige arbejdsarealer. Anlægsarbejdet
og inddragelse af arbejdsarealer vurderes at forstyrre de rekre-
ative interesser, men da påvirkningen vil være midlertidig, og
arbejdsarealerne reetableres som rekreativt område vurderes
påvirkningen kun at være middel.
Der er udpeget en regional cykelsti, som krydser banen på
Gl. Randersvej. Det skal sikres, at den rekreative stiforbindelse
opretholdes i anlægsfasen. Opretholdes den rekreative stifor-
bindelse så der fortsat er forbindelse til stisystemet vurderes
påvirkningen at være ubetydelig.
Elektrificering
Kulturhistoriske interesser
Påvirkningerne af de kulturhistoriske interesser som følge af
elektrificering af banen vurderes for alle løsningerne i an-
lægsfasen at være ubetydelig eller lille. Det begrundes i, at
påvirkningen er af midlertidig karakter og ikke vurderes at
være i strid med bestemmelserne for området, da der er tale
om relativt små arealer, der påvirkes. Påvirkningerne behand-
les derfor ikke yderligere her.
Fredninger
Fredninger som påvirkes midlertidigt af arealinddragelse, ryd-
ning af beplantning indenfor eldriftsservitutten eller etab-
lering af køreledningsanlæg er blevet vurderet i forhold til
fredningens formål. Fredningen Bygholm Park/Erik Menveds
Kulturhistoriske og rekreative interesser
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
46
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Hastighedsopgradering
Kulturhistoriske interesser.
Påvirkningerne på kulturhistoriske interesser som følge af
hastighedsopgradering af banen vurderes at være ubetydelig
eller lille for alle løsningerne i anlægsfasen. Det begrundes
i, at påvirkningen er af midlertidig karakter og ikke vurderes
at være i strid med bestemmelserne for området, da der er
tale om et relativt små arealer, der påvirkes. Påvirkningerne
behandles derfor ikke yderligere.
Rekreative interesser
I Vejle Kommune ved Brøndsted Møllevej, hvor kantbjælkerne
skal forhøjes, og Sellerupvej i Brejning, hvor broen skal udvi-
des, skal det i anlægsfasen sikres, at cykeltrafikken omdirige-
res, hvis stien nedlægges midlertidigt. Omdirigeres cykelruten
så der fortsat er forbindelse til stisystemet vurderes påvirknin-
gen at være ubetydelig.
inden for fredningen vurderes at være i strid med formålsbe-
stemmelserne.
Fredningerne Bygholm Park/Erik Menveds Borg i Horsens
Kommune påvirkes af broarbejder ved Bygholm Parkvej for
grundløsning og det kommunale tilvalg. Den permanente
inddragelse af arealer inden for fredningen vurderes ikke at
være i strid med formålsbestemmelserne.
For alle fredninger gælder det, at påvirkningen skal anmel-
des til den pågældende kommune, som er tilsynsmyndighed.
Kommunen vil træffe beslutning om, hvorvidt sagen skal ind-
sendes til fredningsnævnet. Fredningsnævnet vil beslutte, om
der kan dispenseres inden for fredningen eller om den skal
hæves.
Kulturmiljøer
Nordøst for Vejle ligger Tirsbæk Gods, der er udpeget som
kulturmiljø i Vejle Kommuneplan. Kulturmiljøet er sårbart
overfor ændringer i bl.a. arkitektur. Opførelse af køreled-
ningsanlægget vil give en visuel ændring af området og et
mere teknisk udtryk omkring banen. Banen vil dog kun være
synlig visse steder, hvorfor påvirkningen vurderes derfor at
være middel. Påvirkningen er ikke mulig at afværge, da kø-
reledningsanlægget er en forudsætning for elektrificering af
banen.
Beskyttede sten- og jorddiger
Nord for Rugballevej ved Hattingvej skal der etableres en ny
bro. Broen vil overlappe ca. 70 meter af et beskyttet sten- og
jorddige med en totallængde på ca. 340 meter. Da der er tale
om inddragelse af omkring en femtedel af diget uden mu-
lighed for retablering vurderes påvirkningen at være middel.
I forbindelse med nedlæggelse af broen ved Markvangen i
Horsens Kommune skal der etableres to erstatningsveje til
Serridslevvej. Erstatningsvejene vil gennemskære to beskyt-
tede sten- og jorddiger og vil derfor påvirke diget i vejens
bredde. Påvirkningen vurderes at være middel, da digerne
ikke kan reetableres.
Rekreative interesser
I forbindelse med elektrificeringen skal der ved Gl. Randersvej
i Skanderborg Kommune anlægges en ny adgangsvej nord for
banen i et rekreativt område. Vejen vil gennemskære området
og forudsætte inddragelse af permanente arealer og tilføre
området trafik. Gennemskæring af området og tilføring af
trafik og dermed støj i et område, der ikke tidligere har været
Påvirkninger når banen står færdig
Der er identificeret påvirkninger af kulturhistoriske og rekrea-
tive interesser, når banen står færdigt. For hovedparten vur-
deres der at være tale om en ubetydelig eller lille påvirkning.
Dette begrundes i, at påvirkningen af de forskellige områder
er lille i forhold til områdets øvrige funktion eller udpegning
og dermed ikke vurderes at være i strid med bestemmelserne
for området.
Elektrificering
Kulturhistoriske interesser
Fredninger
Fredninger som påvirkes permanent af projektet er blevet vur-
deret i forhold til fredningens formål.
Ved fredningerne Rands Fjord i Fredericia Kommune, Holtser
Hage, Vigen Skov, Andkær Vig i Vejle Kommune og Hylke-
fredningen i Skanderborg Kommune skal der etableres kø-
reledningsanlæg i kanten af fredningerne, og som medfører
rydning af beplantning. Det vurderes i alle tre tilfælde ikke
at være i strid med formålsbestemmelserne for fredningerne.
Ved fredningen Tirsbæk Gods i Vejle Kommune, som gen-
nemskæres af jernbanen, skal der etableres køreledningsan-
læg og ryddes beplantning. Opførelse af køreledningsmaster
Kulturhistoriske og rekreative interesser
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
47
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
påvirket, vurderes som en væsentlig påvirkning af det rekrea-
tive potentiale. Det er ikke muligt at afværge påvirkningen.
Hastighedsopgradering
Generelt vil hastighedsopgraderingen medføre en ubetyde-
lig eller lille påvirkning på kulturhistoriske og/eller rekreative
forhold, når banen er færdig. Påvirkningerne begrundes i at
arealer der inddrages enten er meget lille i forhold til det ud-
pegede områdes samledes areal og/eller at inddragelsen ikke
vurderes, at stride imod det udpegede områdes udpegnings-
formål.
Kulturhistoriske interesser
Der bliver ikke påvirket kulturhistoriske interesser i driftsfasen
som følge af hastighedsopgraderingen.
Fredninger
Ved fredningen Rands Fjord i Fredericia Kommune overlapper
kurveudretning af banen fredningen. Det inddragede areal er
begrænset til ca. 20 m², og påvirkningen vurderes ikke at
stride imod fredningsformålet. Påvirkningen skal anmeldes til
den pågældende kommune, som vil træffe beslutning om,
hvorvidt sagen skal indsendes til fredningsnævnet. Frednings-
nævnet vil beslutte, om der kan dispenseres inden for fred-
ningen eller om den skal hæves.
Rekreative interesser
Der bliver ikke påvirket rekreative interesser i driftsfasen som
følge af hastighedsopgraderingen.
Kulturhistoriske og rekreative interesser
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
48
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0049.png
Natur og overfladevand
Påvirkningerne af natur og overfladevand omfatter blandt
andet Natura 2000, beskyttet natur bestående af vandløb og
vandhuller, skov, moser, enge, overdrev, samt dyr som f.eks.
padder, markfirben, flagermus og fugle. Med udgangspunkt
heri er det vurderet, hvordan elektrificeringen og hastigheds-
opgraderingen af banen forventes at påvirke eksisterende na-
tur og overfladevand i både anlægs- og driftsfasen.
arter af flagermus. I Aarhus Kommune vil projektet ikke med-
føre påvirkninger, der kræver afværgeforanstaltninger.
De resterende påvirkninger er små eller ubetydelige og vil der-
for ikke blive afværget.
De påvirkede naturområder er en eng ved Skibsholtvej i Vejle
Kommune, Bygholm Å i Horsens by, et vandhul ved Markvang
i Horsens Kommune, to enge ved Lykkegård syd for Hatting i
Horsens Kommune, Fiskebæk ved Kannerup i Horsens Kom-
mune, Sommerbæk ved Skanderborgvej/Århusvej i Skander-
borg Kommune samt mose og overdrev ved Stilling i Skan-
derborg Kommune.
For at mindske påvirkningen af de nævnte naturtyper og de
beskyttede dyrearter skal det sikres, at arbejdsarealerne ikke
forurener omgivelserne med miljøfremmede stoffer, nærings-
stoffer, sand og jord. Midlertidigt påvirkede naturtyper skal
retableres, så mindst samme naturkvalitet indfinder sig, som
inden arbejdet begyndte.
For at undgå en væsentlig negativ påvirkning af stor vandsa-
lamander i engene ved Lykkegård syd for Hatting, skal projek-
tet tilpasses, så et kabel fra transformerstation til forsynings-
station føres nord om engene eller bores under engene. Hvis
der er behov for, at entreprenørmaskiner krydser Fiskebæk,
skal en midlertidig anlægsbro over bækken sikre, at vandlø-
bets brinker og bund ikke påvirkes. For mosen ved Stilling
skal det desuden sikres, at den økologiske funtkonalitet op-
retholdes for spidssnudet frø eller stor vandsalamander under
anlægsarbejdet. Dette sker ved etablering af paddehegn om-
kring arbejdsstedet.
Anlægsarbejder i forbindelse med elektrificeringen berører
skove og levesteder for fugle, krybdyr, flagermus og øvrige
pattedyr. Det vurderes dog, at påvirkningerne ikke er væsent-
lige, og de vil ikke påvirke opretholdelse af den økologiske
funktionalitet for arterne.
Som følge af eldriftsservitutten fældes træer inden for ti m
fra banen langs hele banestrækningen, herunder også egnede
raste- og yngletræer for flagermus. Det vurderes, at hvis træ-
erne fældes sidst i august til midten af oktober eller slut-
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
49
Påvirkninger imens banen bygges
I forhold til arbejdspladser skal det generelt sikres, at vand
fra arbejdspladserne ledes igennem bundfældning inden ud-
ledning. Opbevaring af olieprodukter og kemikalier skal ske
forsvarligt på spildbakke og overdækket.
Ved eventuelt spild af olieprodukter eller kemikalier skal det
sikres, at spildet stoppes og inddæmmes hurtigst muligt, så
det kan opsuges og fjernes.
Ved at indrette arbejdspladserne, så der ikke opbevares olie
eller diesel på arbejdspladser ud til beskyttede naturområder,
minimeres risikoen for ulykker og spildhændelser, der kan få
negative påvirkninger på naturområderne.
Elektrificering
De midlertidige påvirkninger af naturen består primært i ind-
dragelse af areal til arbejdsarealer og arbejdsveje omkring bro-
er, forsyningsstationer og autotransformere samt erstatnings-
veje. Arealinddragelsen kan påvirke beskyttede naturtyper
samt levesteder for beskyttede arter. Påvirkningerne omfatter
også fældning af træer og buske langs hele jernbanestræk-
ningen som følge af eldriftsservitutten.
Under anlægsarbejdet kan der være en risiko for, at der sker
erosion eller bortskylning af materialer fra de omkringliggen-
de arealer til søer og vandløb.
Der gennemføres afværgeforanstaltninger for at undgå en
middel eller væsentlige påvirkning af overdrev, enge, moser,
vandløb og vandhuller inden for Fredericia, Vejle, Hedensted,
Horsens og Skanderborg kommuner. Her lever de beskyttede
dyrearter spidssnudet frø, stor vandsalamander, odder samt
Natur og overfladevand
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
ningen af april til begyndelsen af juni, vil de fundne arter af
flagermus ikke blive påvirket væsentligt. Inden fældningen
påbegyndes, skal der etableres alternative steder, hvor flager-
mus kan opholde sig om dagen.
Fældning af træer som følge af eldriftsservitutten berører
desuden lysåbne naturtyper som moser, enge og overdrev in-
den for Fredericia, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner.
For at mindske påvirkningen af naturtyperne skal det fældede
materiale samles i bunker eller bortskaffes, så det ikke skygger
for engvegetationen eller forurener biotopen med et overskud
af næringsstoffer. Fældning inden for moser og enge skal
desuden foregå manuelt eller med bæltekøretøjer beregnet til
at køre på våd bund, så man udgår strukturskader på vegeta-
tion og jordbund.
Rydning af bevoksning og nedramning af master langs banen
samt etablering af autotransformer ved Jordbjerggaard Plan-
tage syd for Skanderborg Sø kan påvirke havørn negativt. Det
vurderes, at hvis anlægsarbejderne omkring plantagen fore-
tages i perioden 1. august til 1. februar, vil påvirkningen af
arten være lille.
Natura 2000
I Vejle Kommune løber banen igennem Natura 2000-områ-
derne N78 og N79 henholdsvis nord og syd for Vejle Fjord.
For de fleste habitatnaturtyper på udpegningsgrundlagene
for Natura 2000-områderne kan det med rimelighed på for-
hånd udelukkes, at projektet vil medføre en væsentlig påvirk-
ning. Ligeledes kan det på forhånd udelukkes, at projektet vil
medføre en væsentlig påvirkning af arterne bæklampret, stor
vandsalamander og ynglefuglen isfugl.
For fire skovhabitatnaturtyper, hvor eldriftsservitutten med-
fører fældning af træer inden for udpegningen af habitatna-
turtypen samt for ynglefuglen hvepsevåge er der foretaget en
nærmere konsekvensvurdering. Dette omfatter områder, der
er kortlagt som bøg på mor med kristtorn, bøg på muld, ege-
blandskov eller elle- og askeskov. Konsekvensvurderingens
konklusion er, at projektet ikke vil medføre skade på habita-
turtyperne og hvepsevåge:
• Projektet har ingen påvirkning på elle- og askeskov.
• Projektet medfører topkapning eller fældning af enkelte
ældre og større træer i de to bøgehabitatnaturtyper, men
antallet er ubetydeligt sammenlignet med det samlede
kortlagte areal af habitatnaturtyper i hvert af de to Na-
tura 2000-områder. Samtidig gennemføres topkapning og
evt. fældning så naturvenligt som muligt, og projektet vil
derfor ikke skade habitatnaturområdernes bevaringsmål-
sætninger.
• Projektet medfører topkapning eller fældning af flere æl-
dre og større træer inden for et areal, der svarer til 4,6 %
af det samlede kortlagte areal med ege-blandskov i Na-
tura 2000-område N79. Hvis driften inden for eldriftsser-
vitutbæltet sker i overensstemmelse med de naturvenlige
driftsformer og biodiversitetsfremmende foranstaltninger,
der bidrager til at understøtte en gunstig bevaringsstatus
for naturtypen, vurderes projektet ikke at medføre skade
på habitatnaturtypen ege-blandskov eller bevaringsmål-
sætningen for naturtypen.
• Ved opsætning af køreledningsmaster i fuglebeskyttelses-
området uden for hvepsevåges yngletid vil projektet ikke
skade bevaringsmålsætningen for hvepsevåge.
Hastighedsopgradering
Risikoen for udledning af sediment og miljøfremmede stoffer
til vandløb og vandhuller i forbindelse med anlægsarbejdet
for hastighedsopgraderingen er den samme som for elektri-
ficeringen.
Der skal gennemføres afværgeforanstaltninger for at und-
gå en middel eller væsentlig påvirkning af vandkvalitet og
planter i vandløb, vandhuller og moser i Fredericia, Vejle og
Horsens kommuner. De påvirkede områder omfatter bl.a. to
moser syd for Hatting i Horsens Kommune, der er levested for
de beskyttede dyrearter stor vandsalamander, spidssnudet frø
og rørhøg.
For at mindske påvirkningen af de nævnte naturtyper og de
beskyttede padder skal det sikres, at arbejdsarealerne ikke for-
urener omgivelserne med sediment og miljøfremmede stoffer.
Hvis der er behov for, at entreprenørmaskiner krydser Dagnæs
Bæk og Fiskebæk, skal det sikres, at vandløbenes brinker og
bund ikke påvirkes. For at undgå en væsentlig påvirkning af
rørhøg skal meget støjende anlægsarbejder undgås i starten
af yngleperioden, som er fra midten af marts til midten af
april.
Anlægsarbejder i forbindelse med hastighedsopgraderingen
berører skove og levesteder for krybdyr, flagermus og øvrige
pattedyr. Det vurderes dog, at påvirkningerne ikke er væsent-
Natur og overfladevand
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
50
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0051.png
lige, og de vil ikke påvirke opretholdelse af den økologiske
funktionalitet for arterne.
Natura 2000
Der sker ikke påvirkninger som følge af hastighedsopgrade-
ringen inden for Natura 2000-områder syd og nord for Vejle
Fjord, og der vil ikke foregå anlægsarbejder i nærheden af
områderne. Det vurderes derfor, at der ingen påvirkning er af
Natura 2000-områderne.
Påvirkninger når banen er bygget
Elektrificering
De permanente påvirkninger af naturen omfatter inddragelse
af arealer ved forsyningsstationer, autotransformere og er-
statningsveje samt ved ombyggede broer og sporsænkninger.
Derudover sker der også påvirkninger af naturarealer ved den
løbende beskæring og fældning af vedplanter som følge af
eldriftsservitutten. Der kan også ske en udvaskning af sand og
jord fra dæmninger ud til beskyttede naturtyper. Endvidere er
der risiko for påvirkning af havørn ved opsætning af master
og ledninger.
Inddragelse af arealer påvirker vandløb, moser, enge og over-
drev i Horsens og Skanderborg kommuner. De påvirkede
områder er Bygholm Å i Horsens Kommune, et vandhul ved
Østergård nord for Serridslev i Horsens Kommune, Sommer-
bæk ved Hørning i Skanderborg Kommune samt en mose og
et overdrev ved Stilling i Skanderborg Kommune.
I et vandhul ved Østergård nord for Serridslev lever den be-
skyttede art stor vandsalamander. Ved Stilling kan et overdrev
og en mose desuden være levested for henholdsvis markfir-
ben og beskyttede padder.
For at mindske påvirkningen af de nævnte naturtyper og be-
skyttede arter, skal det sikres, at der ikke sker direkte udled-
ning af overfladevand og udvaskning af jord og sand fra veje
og dæmninger. Det betyder, at overfladevandet skal ledes til
et forsinkelsesbassin, inden det ledes ud i naturområderne.
Forlængelse af eksisterende rørlægning af Sommerbæk skal
følge de eksisterende rørs dimensioner og hældning. For at
styrke bestanden af beskyttede padder i mosen ved Stilling
skal der desuden etableres to erstatningsvandhuller vest for
erstatningsvejen. Omkring overdrevet ved Stilling tilpasses
projektet, så den planlagte erstatningsvej føres uden om om-
rådet. Derved bliver påvirkningen af overdrevet lille.
Natur og overfladevand
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
51
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Hvor fældning og beskæring af vedplanter inden for eldrifts-
servitutbæltet berører overdrev, enge og moser, skal mate-
rialet samles i bunker og om muligt placeres uden for na-
turarealerne. Fældning i enge og moser skal foregå manuelt
eller med bæltekøretøjer beregnet til kørsel på blød bund, der
ikke komprimerer jorden. Fældning og beskæring inden for
Munkebjergskovene skal optimeres med henblik på at fremme
hassel, mirabel, slåen mv. for hasselmus.
Permanent inddragelse af areal berører skove og levesteder
for fugle, flagermus og øvrige pattedyr. Det vurderes dog, at
påvirkningerne ikke er væsentlige.
Opsætning af master og ledninger samt fældning af træer
langs banestrækningen over Skanderborg Sø kan tilsammen
medføre en kollisionsrisiko for havørn, hvilket er en væsentlig
påvirkning af arten. For at mindske denne risiko, kan der op-
sættes markeringer på de yderste ledninger, så de bliver syn-
lige for havørn. Dermed vurderes det at påvirkningen er lille.
Natura 2000
Konsekvensvurderingens konklusion er, at projektet ikke vil
medføre skade på habitaturtyperne og hvepsevåge i drifts-
fasen.
For habitatnaturtyperne skal fremtidig drift inden for eldrifts-
servitutbæltet ske i overensstemmelse med de naturvenlige
driftsformer og biodiversitetsfremmende foranstaltninger, der
bidrager til at understøtte gunstig bevaringsstatus for natur-
typerne. Fældning og beskæring skal foretages manuelt eller
med bæltekøretøjer, der ikke komprimerer den våde jordbund
i elle- og askeskov.
De potentielle påvirkninger af hvepsevåge i forhold til kollisi-
onsrisiko med køreledningerne er inddraget i konsekvensvur-
deringen, hvor det konkluderes at risikoen for at hvepsevåger
kolliderer med køreledningerne er meget lav, samt at evt. kol-
lisioner vil være i et så lavt antal, at det er uden betydning i
forhold til naturlige udsving i artens ynglesucces.
Det vurderes samlet, at projektet ikke vil skade arter og na-
turtyper på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områderne
eller have skadelige virkninger på områdernes integritet. Det
vurderes, at projektet ikke vil påvirke muligheder for at bevare
og/eller opnå gunstig bevaringsstatus.
tre moser, enge og overdrev i Hedensted Kommune og en
mose og en eng i Horsens Kommune. Kun for en enkelt mose
i Horsens Kommune sker der en større arealmæssig inddragel-
se. Som kompenserende foranstaltning etableres erstatnings-
natur i forholdet 1:2 for det areal af mosen, der inddrages.
Arealinddragelsen af de øvrige områder berører kun en lille
del af områderne, som ikke indeholder særlige naturværdier.
Derfor vurderes det, at påvirkningen er lille. Som kompense-
rende foranstaltning erstattes arealerne i forholdet 1:2.
Der foretages en udvidelse af banedæmninger ved fire vand-
løb i Vejle Kommune, et vandløb i Hedensted Kommune og to
vandløb i Horsens Kommune. Ved udvidelsen af dæmninger-
ne gøres banearealet bredere, og underføringerne af vandlø-
bene forlænges tilsvarende. For at sikre vandløbets biologiske
kvalitet samt passagen af dyr og planter skal forlængelserne
følge de eksisterende passagers størrelse og hældning. Det
skal desuden sikres, at der ikke udledes sediment til vandlø-
bene ved afløb af overfladevand fra dæmningerne. For et en-
kelt vandløb ved Toftum i Vejle Kommune er en afværgende
foranstaltning nødvendig for at undgå forringelse for pas-
sage af odder under banen. Som afværgende foranstaltning
skal vandløbet flyttes og fritlægges uden for dæmningen, og
dette vil sikre opretholdelse af den økologiske funktionalitet
for odder i området.
Der vurderes, at der ikke sker en væsentlig forøgelse af ri-
sikoen for påkørsel af vildt og flagermus som følge af den
øgende hastighed. For vildtet opvejes større risiko for påkørsel
ved højere hastighed ved, at vildtet har større chance for at
opdage toget som følge af fældning af træer i forbindelse
med elektrificering. Risiko for trafikdrab af flagermus vurderes
ikke at ændre sig mellem den nuværende hastighed og den
fremtidige.
Udvidelse af dæmninger og sporflytning berører skove og le-
vesteder for krybdyr og fugle. Det vurderes dog, at påvirknin-
gen er lille, og ikke påvirker arterne på bestandsniveau.
Natura 2000
Der sker ikke påvirkninger som følge af hastighedsopgrade-
ringen inden for Natura 2000-områder syd og nord for Vejle
Fjord. Det vurderes derfor, at der ingen påvirkning er af Na-
tura 2000-områderne.
Hastighedsopgradering
Der sker udvidelser af banedæmninger og ændringer af ba-
nen inden for seks moser, enge og overdrev i Vejle Kommune,
Natur og overfladevand
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
52
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0053.png
Grund- og drikkevand
Som en del af Elektrificering og hastighedsopgradering Frede-
ricia - Aarhus er der foretaget en vurdering af påvirkningerne
på grund- og drikkevandet. Der er foretaget en vurdering af
de miljømæssige konsekvenser i såvel anlægs- som driftsfasen
samt angivet mulige afværgeforanstaltninger.
Påvirkninger imens banen bygges
Elektrificering
Ved udgravning til elmaster, brofundamenter og sporsænk-
ning kan vand strømme til udgravningerne fra de grund-
vandsmagasiner, der ligger tæt på banen. Der vurderes ikke at
være behov for egentlige midlertidige grundvandsænkninger,
men kun bortpumpning af eventuelt tilstrømmende vand.
Mastearbejderne vil foregå fra banen, og forureningsrisikoen
i anlægsfasen vurderes at være lille. I alt skal der arbejdes på
broer og autotransformere på 11 lokaliteter i områder med
særlige drikkevandsinteresser, der er udpeget som sårbare i
forhold til grundvands¬ressourcen. Her skal der udvises sær-
lig agtpågivenhed i forbindelse med anlægsarbejderne, så der
ikke sker spild af f.eks. brændstof og olie fra maskiner, der
kan forurene grundvandet. Det samme gælder ved de fem
broer, hvor sporene sænkes; disse ligger dog ikke i sårbare
områder.
Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i
forhold til grundvand eller drikkevand.
Hastighedsopgradering
Ved fem broer, hvor sporene sænkes med op til ca. 2,7 m,
og ved sideflytning af banen kan der ligesom ved elektrifi-
ceringen blive behov for oppumpning af mindre mængder
tilstrømmende vand fra de grundvandsmagasiner, der ligger
Grund- og drikkevand
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
53
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0054.png
tæt på banen. De dybere grundvandsmagasiner, der bruges til
drikkevand, vil ikke blive berørt af eventuel midlertidig op-
pumpning af grundvand nær banen.
Hvis der opstår bløde aflejringer som tørv og gytje dér, hvor
sporet er blevet flyttet, kan der være behov for at udskifte
jorden. Det forventes specielt at gælde på strækningen gen-
nem Børkop i Vejle Kommune, hvor banens kurve udrettes.
Udskiftningen kan give et behov for håndtering og bortled-
ning af tilstrømmende grundvand. Dette vurderes dog ikke
have nogen betydning for den dybereliggende grundvands-
ressource.
Generelt vurderes det, at tilstrømning af grundvand fra an-
lægsarbejderne vil være af så begrænset omfang, at det kan
udledes til kloak eller lokalt vandløb efter bundfældning af
sediment og okker i en container eller lignende. Ved udled-
ning til vandløb skal der analyseres for jern, fosfor og kvæl-
stof og evt. andet i henhold til vilkårene i de respektive udled-
ningstilladelser, der meddeles af kommunerne.
væsentlig påvirkning for boringsejeren, såfremt boringen er i
drift. I disse tilfælde vil de nedlagte boringer blive erstattet
med nye boringer. Nye boringer skal placeres mere end 14
meter fra banen, som er minimumsafstanden fra en indvin-
dingsboring til en elektrificeret bane.
Herudover vurderes der ikke at ske påvirkning af det primære
grundvands-magasin eller de vandindvindinger, der findes
langs banen, og der vil ikke foregå nogen permanent dræ-
ning eller sænkning af det primære grundvandsmagasin. Der
er derfor ikke behov for afværgeforanstaltninger.
Hastighedsopgradering
Der vil ikke være nogen permanente grundvandssænkninger
i det primære grundvandsmagasin. Nær banen vil der i et vist
omfang ske en afdræning, men omfanget vurderes at være så
lille, at det ikke medfører nogen påvirkning af grundvandet.
Omfanget vurderes at svare til situationen i dag, omend der
visse steder vil være tale om ændrede placeringer af under-
føringer.
Hastighedsopgraderingen vil ikke berøre flere indvindingsbo-
ringer end dem, der er nævnt ovenfor for elektrificeringen.
Der er derfor ikke behov for afværgeforanstaltninger.
Driftspåvirkninger – når banen er bygget
Elektrificering
Der er registreret 10 indvindingsboringer meget tæt på ba-
nen, som det kan være nødvendigt at nedlægge. Dette er en
Grund- og drikkevand
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
54
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0055.png
Jord og jordforurening
Som en del af elektrificerings- og hastighedsopgraderingen
af banestrækningen mellem Fredericia og Aarhus er de eksi-
sterende forureningsmæssige forhold gennemgået. En række
broer skal nedlægges eller ombygges. Tilhørende vejanlæg
ændres, og der etableres transformerstationer.
Ved Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia - Aar-
hus skal der graves huller til køreledningsmaster, nogle af de
eksisterende broer skal ombygges eller nedlægges og enkelte
steder skal sporet flyttes. Dette medfører, at der skal opgraves
og håndteres en del jord i forbindelse med anlægsarbejderne.
Ved passage af Skanderborgvej i Skanderborg Kommune er
vejdæmningen opbygget af forurenet aske fra kraftværker.
Asken forventes at kunne godkendes til genanvendelse i pro-
jektet. Lettere forurenet jord vurderes desuden generelt at
kunne genanvendes i projektet.
I forbindelse med hævning af brodæk ved Lynghøjvej i Skan-
derborg Kommune forventes der gravearbejde på et lettere
forurenet areal ved en servicestation. På grund af en betydelig
risiko for at træffe forurening fra f.eks. produkttanke er der
risiko for at gravearbejdet skal gennemføres som en afværge-
foranstaltning.
Samlet skal der afgraves ca. 277.500 m
3
jord i forbindelse
med elektrificeringen. Den opgravede jord vil blive genan-
vendt i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Derudover skal
der samlet påfyldes ca. 179.700 m
3
jord. Kan den opgravede
jord ikke nyttiggøres i projektet, forventes den afgravede jord
bortskaffet.
Der gennemføres anlægsarbejder inden for forureningskort-
lagte arealer, der ligger inden for områder med særlige drik-
kevandsinteresser. Det drejer sig om arbejdspladserne ved
Hattingvej i Horsens Kommune samt Randersvej og Skander-
borgvej i Skanderborg Kommune.
Der vil i samarbejde med Vejle, Hedensted, Horsens, Skander-
borg og Aarhus kommuner blive udarbejdet jordhåndterings-
planer for projektet. En jordhåndteringsplan vil beskrive de
overordnede retningslinjer i jordhåndteringen samt fastsætte
krav til dokumentation af forureningsgrad for jord.
Påvirkninger imens banen bygges
Ved håndtering af jord fra byområder, hvor jorden generelt
forventes at være lettere forurenet, og fra arealer, som er
kortlagt som forurenet, skal jorden undersøges og anmeldes
til den pågældende kommune inden bortskaffelse eller flyt-
ning. Ved næsten alle broer skal der graves inden for offent-
lige vejarealer, som ligeledes formodes at være lettere forure-
nede. Bortskaffelse af vejjord vil ske efter samme regler som
bortskaffelse af jord fra byområder.
Elektrificering
Ved 24 af de berørte broer ligger arbejdsarealerne inden for
byområder, hvor jorden forventes at være lettere forurenet.
Heraf er der ved otte af broerne tillige områder, som er kort-
lagt som forurenet eller sandsynligt forurenet.
På stationsområdet i Fredericia, Vejle, Horsens og Skander-
borg vil køreledningsmaster blive placeret indenfor områder,
hvor der er påvist forurening. Der vil derfor være specifikke
krav til gravearbejdet og jordbortskaffelse.
Elektrificeringen medfører generelt kun små påvirkninger
af miljøet. Det er dog vurderet, at miljøpåvirkningerne ved
Lynghøjvej i Skanderborg Kommune, Skanderborgvej i Aarhus
Kommune og Kongsvang i Aarhus Kommune er større, da ar-
bejderne omfatter forureningskortlagte grunde. Her vil ligele-
des være specifikke krav til gravearbejdet og jordbortskaffelse.
Hastighedsopgradering
Påvirkningen af miljøet som følge af hastighedsopgraderings-
projektet medfører generelt ingen eller kun små påvirkninger,
når håndtering og bortskaffelse af jorden sker efter gældende
regler.
I forbindelse med hastighedsopgraderingen vil sporet på fire
delstrækninger blive flyttet mere end to meter. Anlægsarbej-
Jord og jordforurening
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
55
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0056.png
derne vil foregå på de samme arealer, som omfattes af elek-
trificeringsprojektet.
28 broer ud af i alt 38 broer ligger inden for områder, som
formodes at være lettere forurenet (byområder og vejarealer)
eller kortlagt som forurenet – typisk med oliestoffer (forure-
ningskortlagte områder). De forurenede områder omfatter
alle på stations- og rangérområder i Fredericia ved Prangervej,
Egumvej og Vestre Ringvej.
Samlet set forventes der at blive afgravet ca. 215.200 m
3
jord,
og der skal påfyldes ca. 71.600 m
3
jord. Det forventes, at så
meget som muligt af den opgravede jord vil blive genind-
bygget i projektet efter samme procedure som beskrevet for
elektrificeringen.
Elektrificering
Elektrificering af jernbanen vil generelt medføre langt færre
miljømæssige påvirkninger end tidligere, da togene ikke læn-
gere kører på dieselolie. Dermed vil der ikke være behov for at
opretholde store lagre af dieselolie. Risikoen for spild af olie
vurderes således at være betydeligt mindre ved elektrificering
af banen.
I forhold til tidligere indeholder toghjulene færre tungmetal-
ler, og erfaringer med jordudskiftninger langs sporene tyder
på, at forureningspåvirkningen er lav. Den fremtidige drift
forventes derfor ikke at påvirke jorden omkring sporene bety-
deligt. Tilsvarende vil gælde slitage fra køreledninger.
I tillæg hertil vil ukrudtsbekæmpelse efter udbygningen af
elektrificeringsprojektet ske i henhold til Banedanmarks stra-
tegi for ukrudtsbekæmpelse, som minimerer spild og spred-
ning af pesticider.
På dette grundlag vurderes påvirkningen at være ubetydelig,
og derfor forventes der ikke gennemført afværgeforanstalt-
ninger i elektrificeringsprojektet, når banen er færdig.
Påvirkninger når banen står færdig
Jordforurening stammer typisk fra tidligere anvendelse af pe-
sticider til bekæmpelse af ukrudt på sporarealer, olie og tjæ-
restoffer fra tog og faste installationer samt tungmetaller fra
slitage af hjul, skinner og køreledninger.
Banedanmark har en strategi for anvendelse af pesticider,
som indebærer, at sprøjtning minimeres mest muligt omkring
sporene.
Hastighedsopgradering
Miljøpåvirkningerne, når banen er færdig, vil svare til påvirk-
ningerne fra elektrificeringen.
Jord og jordforurening
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
56
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0057.png
Udledninger til luften
Som en del af
Elektrificering og hastighedsopgradering Frede-
ricia-Aarhus
er påvirkninger af luftkvalitet og klima vurderet.
Der er foretaget en vurdering af de miljømæssige konsekven-
ser i såvel anlægs- som driftsfasen samt angivet mulige af-
værgeforanstaltninger.
Påvirkninger imens banen bygges
Elektrificering
I anlægsfasen vil entreprenørmaskiner påvirke luftkvaliteten,
men det vurderes at arbejdet langs banen vil give en ube-
tydelig påvirkning af den lokale luftkvalitet. Ved de større
anlægsarbejder (f.eks. nedrivning og opbygning af broer) tæt
ved boliger kan der forventes en lille til middel påvirkning af
luftkvaliteten fra entreprenørmaskiner. Der vil derfor ved disse
arbejdspladser blive anvendt entreprenørmaskiner, der lever
op til nogle særlige emissionskrav, og påvirkningen vurderes
herefter at være ubetydelig til lille.
Transport af materialer, affald og jord vil ligeledes give en
øget trafik på vejene omkring byggepladserne i anlægsfasen.
Dette vurderes kun at give anledning til en ubetydelig påvirk-
ning af luftkvaliteten.
Anlægsarbejdet kan medføre støv til omgivelserne i forbin-
delse med håndtering af jord og materialer, kørsel på grus-
veje osv. De afværgeforanstaltninger som vil blive anvendt til
reduktion af støv dækker blandt andet god planlægning af
støvende aktiviteter, løbende renholdelse af pladser, veje og
maskiner samt reduktion af hastighed ved kørsel på arbejds-
pladser og interne transportveje.
I anlægsfasen vil påvirkninger af klimaet hovedsageligt stam-
me fra CO
2
-udledninger fra entreprenørmaskiner, produktion
af materialer samt transport af materialer, jord og affald. Det
vurderes, at elektrificeringen overordnet kun vil udgøre en
mindre kilde til CO
2
-udledning i Danmark, og det vil dermed
ikke påvirke det globale klima. Det vurderes derfor, at projek-
tets påvirkning i anlægsfasen vil være ubetydelig.
Hastighedsopgradering
For hastighedsopgraderingen forventes den samme type mil-
jøpåvirkninger som for elektrificeringen. Vurdering af påvirk-
ninger svarer til det, der er beskrevet ovenfor for under elek-
trificeringen.
Påvirkninger når banen står færdig
Elektrificering
I driftsfasen vil påvirkningerne af luftkvaliteten stamme fra
udledninger fra tog på strækningen. Ved elektrificering af ba-
nen vil de lokale udledninger langs banen flyttes til der hvor
strømmen produceres. Herudover er udledningen per tog km
mindre for et el-tog end for et dieseltog. Der vil dermed ske
en samlet reduktion i udledningen både overordnet og lokalt
langs banen.
I driftsfasen vil påvirkningerne af klimaet ligeledes hoved-
sageligt stamme fra CO฀-udledninger fra elektricitetsproduk-
tionen. Udledningen vil reduceres idet el-togenes udledning
per tog km er mindre end for et dieseltog. Det vurderes, at
projektets påvirkning af det globale klima er ubetydelig.
Hastighedsopgradering
Ved brug af de disse afværgeforanstaltninger vurderes påvirk-
ningen af luftkvaliteten at være lille.
Anlægsarbejde om aftenen og natten kræver arbejdslys og
kørelys. Lyset bliver placeret, således at det generer omgivel-
serne mindst muligt, og påvirkningen fra lys, vurderes dermed
at være lille.
Asfaltarbejde kan give lugtgener, men da arbejdet vil være af
kort varighed, vurderes påvirkningen at være ubetydelig.
Udledninger til luften
Påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med hastig-
hedsopgraderingen vurderes at være ubetydelig. Det kan dog
forventes, at der ved en hastighedsopgradering vil genereres
og ophvirvles mere støv langs banen pga. togenes højere ha-
stighed. Det vurderes, at dette ophvirvlede støv vil være af
lille betydning og vurderes ikke at have nogen påvirkning på
luftkvaliteten.
Hastighedsopgraderingen vil i driftsfasen ikke at bidrage til
klimapåvirkninger.
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
57
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0058.png
Ressourcer og affald
Som en del af Elektrificering og hastighedsopgradering Fre-
dericia-Aarhus er mængden af affald og behovet for ressour-
cer vurderet. Der er foretaget en vurdering af konsekvenserne
i såvel anlægs- som driftsfasen samt angivet behov for even-
tuelle afværgeforanstaltninger.
Der vil blive genereret større mængder af have- og parkaf-
fald, idet eldriftsservitutten kræver, at bevoksning langs ba-
nen beskæres op til 10 meter fra spormidte i forbindelse med
elektrificeringen.
Alt affald i projektet kildesorteres og håndteres i henhold til
affaldsbekendtgørelsen og i overensstemmelse med kommu-
nernes erhvervsaffaldsregulativer samt vejledninger for hånd-
tering af ovennævnte problematiske stoffer som PCB, bly og
klorerede paraffiner i affaldet.
Affald genanvendes i projektet, hvis det er praktisk muligt.
Erfaringer fra lignende baneprojekter viser, at ca. 30 % af
skærverne vil kunne genbruges. Stål, beton, asfalt og grus
vil også kunne anvendes som erstatning for nye ressourcer i
andre anlægsprojekter. Alt andet affald bliver sendt til god-
kendte modtageanlæg eller deponi. Det vurderes, at der vil
være en lille eller ingen påvirkning af miljøet i forbindelse
med genanvendelsen og bortskaffelsen af affald i projektet,
når gældende regler på området overoldes.
Ressourcer
Elektrificeringen kræver forbrug af ressourcer til anlægsar-
bejderne, herunder udskiftning af broer, sporsænkninger og
opstilling af køreledningsanlægget. Det samlede ressource-
forbrug for de væsentligste materialer vil være i størrelses-
ordenen 6.210 ton stål, 39.370 ton beton, 164.900 m³ grus,
7.330 m³ granitskærver, 760 ton metaller og 7.171 m³ asfalt.
Samlet vurderes det forventede ressourceforbrug i forbindelse
med elektrificeringen at have en lille påvirkning af miljøet.
Den lille påvirkning af miljøet skyldes også det forholdsvis
lille ressourceforbrug i forbindelse med projektet i forhold til
forbruget af tilsvarende ressourcer på regionalt plan og især
landsplan.
Påvirkninger imens banen bygges
Elektrificering
Affald
I anlægsfasen vil elektrificeringen af banestrækningen Frede-
ricia-Aarhus bidrage med forskelligt bygge- og anlægsaffald
fra anlægsarbejdet.
Elektrificeringen vil generelt medføre relativt store mængder
bygge- og anlægsaffald i forbindelse med nedrivning og op-
bygning af eksisterende broer og tilstødende vejanlæg samt
sænkning af spor. De samlede beregnede affaldsmængder for
de væsentligste affaldstyper er ca. 490 ton stål, 6.710 m
3
beton, 23.250 m³ grus, 2.300 m³ granitskærver og 6.340 m³
asfalt.
Der nedrives/ombygges tre broer, som er opført eller renoveret
i perioden 1950-1977, hvor PCB blev anvendt. Syv af broerne,
som står til nedrivning eller ombygning i projektet blev opført
før 1950. Det kan ikke udelukkes, at der også har været an-
vendt PCB i deres konstruktioner, herunder i forbindelse med
mindre eller større ombygninger i perioden 1950-1977. Dette
betyder, at PCB-holdigt affald kan forekomme i forbindelse
med nedrivning og håndtering af affald fra broerne.
Alle broerne, hvor der vil være konstruktionsaffald fra i for-
bindelse med nedrivning/ombygning, blev opført/renoveret
inden 2007, hvor bly blev anvendt i forskellige byggemateria-
ler. Det kan derfor ikke udelukkes, at affaldet fra disse broer
vil kunne indeholde bly. Tre af broerne blev opført i perioden
1970-2001, hvor klorerede paraffiner blev anvendt. Det må
derfor forventes, at der skal foretages de nødvendige miljø-
og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger vedrørende bly og
klorerede paraffiner i forbindelse med anlægsarbejderne ved
disse broer.
Ressourcer og affald
Hastighedsopgradering
Affald
I anlægsfasen vil hastighedsopgraderingen bidrage med for-
skellige affaldstyper i form af bygge- og anlægsaffald.
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
58
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0059.png
Hastighedsopgraderingens merpåvirkning i forhold til elek-
trificeringen vil yderligere skabe relativt store mængder byg-
geaffald. De samlede væsentligste affaldsmængder vil være i
størrelsesordenen 1.000 ton stål, 16.090 ton beton, 78.800
m³ grus, 114.500 m³ skærver og 780 m³ asfalt.
I lighed med elektrificeringsprojektet kan det ikke udelukkes,
at der har været anvendt PCB, bly og klorerede paraffiner
i konstruktioner og ombygninger af de broer, som vil blive
tilpasset/opbygget i forbindelse med hastighedsopgraderin-
gen. Det må derfor forventes, at der skal foretages samme
nødvendige miljø- og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger
vedrørende disse problematiske stoffer i forbindelse med an-
lægsarbejderne.
Håndtering og bortskaffelse af affald vil fremgå på samme vis
som beskrevet under elektrificering.
Ressourcer
Hastighedsopgraderingen kræver forbrug af ressourcer til sel-
ve baneanlægget, sti- og vejanlæg og til ændringer af broer
på strækningen. Materiale-, ressource- og råstofforbruget for
de væsentligste materialer vil være i størrelsesordenen 2.300
ton stål, 41.400 ton beton, 89.550 ton grus, 118.500 ton
granitskærver og 750 ton asfalt.
Påvirkningen vurderes at være den samme som beskrevet un-
der elektrificeringen.
Påvirkninger når banen står færdig
Elektrificering
Miljøpåvirkning i forhold til affald i driftsfasen knytter sig til
vedligehold af køreledningsanlægget, broer og veje samt spor
og banen i øvrigt.
Mængderne af grus, granitskærver til ballast ved ballastud-
skiftning, asfalt og beton til reparation af bro- og vejbelæg-
ning i forbindelse med det almindelige vedligehold af den
elektrificerede bane forventes at være på samme niveau som
for 0-alternativet.
Hastighedsopgradering
Der vil være den samme påvirkning for hastighedsopgraderin-
gen som beskrevet for elektrificeringen ovenfor.
Ressourcer og affald
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
59
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0060.png
Klimatilpasning
Klimakonsekvensvurderingen som følge af
Elektrificering og
hastighedsopgradering Fredericia og Aarhus
er baseret på en
vurdering af forventede oversvømmelser, som følge af de kli-
maændringer, der følger af klimaprognoser for det 21. år-
hundrede.
Vurderingen viser, at den forventede stigning i nedbørs-
mængde og intensitet samt stigende havvandstand og storm-
flod fra havet udgør de største trusler mod baneanlægget.
Ændringer i grundvandsstanden specielt omkring Fredericia,
Vejle og Horsens kan også have betydning for banen.
I forbindelse med skybrud, stormflod og stigende havvand-
stand kan der under de fremtidige klimatiske forhold fore-
komme oversvømmelser flere steder på strækningen. Over-
svømmelserne kan skyldes opstuvning af vand i lavninger,
krydsende vand, begrænset kapacitet af underføringer og
lignende. Dette vil ske uafhængigt af projektet og behandles
derfor ikke yderligere.
I anlægsfasen er der ingen påvirkninger, da anlægget udføres
under de nuværende klimatiske forhold.
Hastighedsopgradering
Ved Motortrafikvej 28 og Toftumvej i Vejle Kommune er der
en lille risiko for oversvømmelse i forbindelse med skybrud.
I Hedensted Kommune er der lille risiko for oversvømmelse
i forbindelse med skybrud ved broen ved Hedensted Skov,
Overholmvej, Gesagervej, Remmerlundsvej, og Lykkegårdsvej.
I Horsens Kommune er der lille risiko for oversvømmelse i
forbindelse med skybrud ved Overholm, Hatting, Storegade,
Hanstedgård og Gl. Århusvej.
For alle disse områder gælder at påvirkningen ikke ændres
som følge af projektet, ligesom det ikke vurderes at projektet
ændrer påvirkningen på omgivelserne. Der anbefales derfor
ingen konkrete afværgeforanstaltninger.
Elektrificering
Ved Toldbodvej og Østerbrogade i Vejle Kommune er der en
lille risiko for oversvømmelse i forbindelse med skybrud. Da
risikoen vurderes at være begrænset anbefales der ikke afvær-
geforanstaltninger.
Klimatilpasning
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
60
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0061.png
Kumulative effekter
Hvis flere projekter foregår i samme område på samme tid, er
det relevant at vurdere deres samlede effekt på miljøet. Det
kaldes også kumulative effekter. Det er vigtigt at forholde sig
til den kumulative effekt, da den samlede effekt af flere pro-
jekters påvirkninger kan være væsentlig, selvom påvirkningen
fra det enkelte projekt isoleret set ikke er det.
Som kumulative virkninger ses på allerede opførte eller plan-
lagte projekter, som – sammen med det undersøgte projekt
– kan forstærke konsekvenserne på miljøet. På strækningen
Fredericia-Aarhus er identificeret fem større infrastrukturpro-
jekter der sammen med elektrificeringen og hastighedsop-
graderingen kan øge miljøpåvirkningerne, såfremt at de vil
foregå samtidigt.
De fem projekter omfatter:
• Ny jernbane på tværs af Vejle Fjord
• Nyt tilslutningsanlæg til den Østjyske Motorvej Nord for
Hatting i Horsens Kommune
• Ny jernbane mellem Hovedgård og Hasselager
• Ny vejforbindelse, Bering-Bedervejen i det sydlige Aarhus
• Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus-Lind-
holm
Trafikale forhold
Hvis anlægsarbejderne til nogle af ovennævnte projekter på
samme tidspunkt som elektrificerings- og hastighedsopgra-
deringsarbejderne kan der opstå kumulative effekter i form af
spærringer for banetrafikken, og etablering af arbejdspladser
med dertilhørende arbejdskørsel, såfremt projekterne gen-
nemføres på samme tidspunkt. Eventuelle kumulative effekter
håndteres ved koordinering mellem projekterne.
Kulturhistoriske og rekreative interesser
Hvis anlægsarbejderne til nogle af ovennævnte projekter
på samme tidspunkt som elektrificerings- og hastighedsop-
graderingsarbejderne kan der opstå kumulative effekter for
kulturhistoriske og rekreative interesser, hvor der er overlap
mellem projekterne. Påvirkningerne vurderes dog ikke at være
signifikante, da overlappet mellem projekterne er relativt be-
grænset.
Visuelle forhold
Alle naboprojekterne vil skabe markante forskelle i landskabet
både i anlæg og driftsfasen. Elektrificeringen og hastigheds-
opgraderingen vil ikke medføre at den visuelle påvirkning vil
blive signifikant større.
Strækningerne er ikke overlappende og virkningerne vil derfor
være adskilt til de enkelte projekter.
Arealforhold
Hvis projektet gennemføres samtidigt med nogle af de øv-
rige projekter, kan der i lokalområder være behov for større
midlertidige og permanente arealinddragelser. Påvirkningerne
vurderes dog ikke at være signifikante.
Natur og overfladevand
Etablering af en ny jernbane på tværs af Vejle Fjord vil især i
anlægsfasen inddrage store dele af § 3-beskyttede naturtyper
og levesteder for beskyttede arter. Nogle af disse naturtyper
og levesteder omkring Vejle Fjord bliver i forvejen også på-
virket af hastighedsopgradering og elektrificering Fredericia-
Aarhus. Ved koordinering mellem projekterne kan det sikres,
at der ikke opstår kumulative effekter.
Støj og vibrationer
Der vurderes ingen kumulative effekter for hvad angår støj-
og vibrationspåvirkningen fra projektet. Der kan for de oven-
nævnte projekter være tale om en lokal påvirkning af det om-
givende miljø, men da de foregår geografisk forskellige steder,
og påvirkningen fra hvert projekt vurderes at have yderst be-
grænset udstrækning, vil der ikke være tale om kumulative
effekter, som ændrer på størrelsen af nærværende vurdering.
Jord og jordforurening
Hvis anlægsarbejderne til nogle af ovennævnte projekter på
samme tidspunkt som elektrificerings- og hastighedsopgra-
deringsarbejderne kan der opstå kumulative effekter i form
af jordtransporter til og fra anlægsområderne, samt en øget
Kumulative effekter
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
61
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0062.png
tilførsel til godkendte modtageranlæg i forbindelse med bort-
skaffelse af overskudsjord i anlægsfasen. Eventuelle kumu-
lative effekter kan håndteres ved eventuel koordinering af
eksempelvis jordtransporter mellem projekterne.
Det forventes ikke at ovenstående projekter sammen med
dette projekt afstedkommer en øget væsentlig miljøpåvirk-
ning i forhold til jordhåndtering.
Ved væsentligt større mængder af især deponeringsegnet af-
fald, kan den tilgængelige kapacitet dog være en begrænsen-
de faktor. I så fald skal affaldet transporteres til andre egnede
affaldsmodtagere på regions- eller landsplan.
Lignende forhold gør sig gældende også ved væsentligt større
ressourceforbrug, hvor der kan være behov for ikke kun at
opsøge lokale eller regionale ressourcer, men også udenland-
ske leverandører/producenter. Dette kan især være aktuelt ved
større forbrug af granitskærver.
Affald og ressourcer
Projekterne i området vil sammen med dette projekt frem-
bringe større mængder affald og der vil være behov for
større mængder af ressourcer. Det forventes dog ikke, at det
vil medføre en samlet væsentlig miljøpåvirkning i forhold til
håndtering og bortskaffelse af affald og i forhold til ressour-
ceforbruget.
Kumulative effekter
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
62
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0063.png
Oversigt over rapporter og notater
VVM-redegørelsen omfatter følgende rapporter:
Sammenfattende rapporter
• VVM-redegørelse: Elektrificering og hastighedsopgrade-
ring Fredericia-Aarhus.
Fagnotater
• Affald og ressourcer
• Anlægsbeskrivelse
• Arealforhold
Befolkning og sundhed
Elektromagnetisme
Emissioner
Grundvand og drikkevand
Jord og jordforurening
Klimatilpasning
Kultur og rekreative interesser
Natur og overfladevand
Planforhold
Støj og vibrationer
Trafikale forhold
Visuelle forhold
Oversigt over rapporter og notater
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus
63
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1831794_0064.png
Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon 82 34 00 00
[email protected]
www.banedanmark.dk