TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 80
Offentligt

VVM-redegørelse

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

Maj 2017

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Projektet Elektrificering Roskilde – Kalundborg er nu i høring.

Høringen slutter den 2. juli 2017.

Vejledning til indsendelse af høringssvar kan findes på

www.bane.dk/roskilde-kalundborg.

Læs mere om VVM-processen og høringen under kapitel 3: ”VVM-PROCES”

Banedanmark

Anlægsudvikling

Amerika Plads 15

2100 København Ø

www.bane.dk

VVM-redegørelse

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

Udgivet af Banedanmark

Kort og fotos: Banedanmark

Layout Karen Krarup

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Indhold

Resume

Fordele ved elektrificeringen

Elektrificeringsprojektet kort fortalt

Påvirkninger fra elektrificeringen

Konsekvenser af samtidige projekter

Indledning

Kort fortalt om elektrificering

Lovhjemmel og politisk aftale

VVM-proces

Hvad er en VVM?

Høringer af projektet

Den videre proces

Find mere information

Beskrivelse af jernbaneanlægget

Køreledningsanlæg

Trafikal nytte

0-alternativ

Arealforhold og ekspropriation

Midlertidige arealbehov – mens banen bygges

Permanente arealbehov – når banen står færdig

Elektromagnetisme

Trafikal påvirkning

Anlægspåvirkninger - mens banen bygges

Driftspåvirkninger - når banen står færdig

Støj og vibrationer

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Planforhold

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Landskab og visuelle forhold

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Kulturhistoriske interesser

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Rekreative interesser

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Natur og overfladevand

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Grundvand og drikkevand

Anlægspåvirkninger - mens banen bygges

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Jord og jordforurening

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Udledninger til luften

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Ressourcer og affald

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Klimatilpasning

Anlægspåvirkninger

Driftspåvirkninger

Befolkning og menneskers sundhed

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Driftspåvirkninger – når banen er bygget

Kumulative effekter

Andre planer og projekter i området

Effekt af flere projekter

Oversigt over rapporter og notater

Sammenfattende rapporter

Baggrundsrapporter

Høringsmateriale

Indhold

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Resume

Denne VVM-redegørelse vedrører elektrificering af banestræk-

ningen mellem Roskilde og Kalundborg. VVM-redegørelsen

har til formål at belyse de konsekvenser, som elektrificeringen

har for miljøet.

Gevinsten ved at elektrificere mellem Roskilde og Kalundborg

er desuden, at man kan køre med den samme type togmate-

riel på hele Sjælland, og at passagerer på visse afgange kan

køre fra Kalundborg til Helsingør uden at skulle skifte tog.

Fordele ved elektrificeringen

Det danske jernbanenet er kun delvist elektrificeret. Elektri-

ficeringen af hovedstrækningerne på det danske jernbanenet

vil gøre det muligt at tilbyde en sammenhængende betjening

med moderne og driftsstabilt elektrisk materiel.

Elektrificering indebærer en række fordele:

• At jernbanen på sigt kan gøres uafhængig af fossile

brændstoffer.

• Det samlede CO

-udslip i Danmark bliver reduceret, fordi

elektrisk togdrift medfører en lavere CO

-udledning end

dieseltogdrift ved bl.a. at kunne basere sig på vedvarende

energi. Elektrificering vil betyde, at togdriftens CO

-ud-

ledning kommer ind under CO

-kvotesystemet, idet elpro-

duktion er kvotebelagt.

• Togenes energiforbrug kan nedsættes, fordi bremseener-

gien kan udnyttes (regenerativ bremsning).

• Eldrevet togmateriel til hastigheder på 160 km/t og mere

er billigere i anskaffelse end dieselmateriel. Det skyldes

bl.a., at der er et større udvalg i allerede udviklet elektrisk

togmateriel til høje hastigheder på markedet.

• Driftsomkostningerne for jernbanevirksomhederne bliver

lavere.

• Godstransporten understøttes ved at operatørerne har

mulighed for anvendelse af el-traktion på større dele af

fjernbanenettet.

• Udenlandske erfaringer viser, at eldrevne tog har bedre

driftsstabilitet end dieseldrevne tog.

• Elektriske tog kan accelerere hurtigere end dieseltog, hvil-

ket kan medføre kortere rejsetider særligt på baner med

mange standsninger.

• Eldrevet materiel giver færre støjgener ved lave hastighe-

der, og lokal partikelforurening undgås.

Elektrificeringsprojektet kort fortalt

Elektrificeringen mellem Roskilde og Kalundborg betyder, at

der stilles master og køreledninger op langs jernbanen på den

strækning, der er vist på kortet nedenfor. Afstanden mellem

masterne vil variere fra 60 til 100 meter. Mellem Roskilde og

Holbæk kommer de til at stå parvis på hver side af sporet,

mens de på resten af strækningen mod Kalundborg vil blive

placeret enkeltvist på den ene side af sporet.

Broerne mellem Roskilde og Kalundborg er bygget i en tid

før tanker om elektrificering og har derfor ikke den frihøjde

mellem jernbanen og broen, som køreledningerne kræver. For

at gøre plads til køreledningerne er det derfor nødvendigt at

sænke sporene under 12 af de broer, der leder vejtrafik hen

over jernbanen. Derudover skal en stibro hæves, og der skal

bygges to nye broer ved siden af to eksisterende broer, som

efterfølgende rives ned.

Endelig indebærer elektrificeringen, at der skal bygges to for-

syningsstationer ved Tølløse og Kalundborg og to autotrans-

formere ved Regstrup og Jyderup.

Påvirkninger fra elektrificeringen

Ekspropriation og elektromagnetisme

Ekspropriation er statens overtagelse af privat ejendom enten

midlertidigt eller permanent. Overtagelsen sker ved lov, og

den kan foregå uden ejerens samtykke.

Elektrificeringen medfører, at der skabes et magnetfelt om-

kring køreledningsanlægget. Ved hjælp af simuleringer er der

identificeret 15 boliger, hvor det potentielt kan forekomme,

at eksponeringen fra banens magnetfelt vil være større end

Miljøstyrelsens forsigtighedsprincip på 0,4 μT, hvis ikke der

indføres afværgeforanstaltninger. Elektrificeringen mellem

Resume

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Frederikssund

bæ

Holbæk

Kalundborg

Roskilde

Elektrificering

Kalundborg

Sporsænkning

Figur 1 Anlæg, der skal etableres, som led i elektrificeringen mellem Roskilde og Kalundborg.

Roskilde og Kalundborg kan derfor i værste fald medføre, at

der eksproprieres op til 15 boliger på strækningen.

Størrelsen af den elektromagnetiske påvirkning afhænger af

den konkrete udformning af kørestrømsanlægget. I forbin-

delse med detailprojekteringen vil Banedanmark derfor op-

timere udformningen med henblik på at reducere antallet af

ekspropriationer mest muligt.

Resume

llø

Tø

Ny bro, nyt sted

bø

lle

bø

lle

ør

Hævning af bro

kø

Frederikssund

bæ

Holbæk

Roskilde

llø

Tø

ør

kø

Ekspropriationen betyder, at Banedanmark køber ejendom-

men af ejeren for herefter at sælge den videre. I forbindelse

med videresalget pålægges den nye ejer restriktioner for an-

vendelsen af de rum i boligen, der forventes påvirket af elek-

tromagnetisme.

Udover de potentielle ekspropriationer af boliger som følge

af magnetfelter medfører nogle af sporsænkningerne ekspro-

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

priation af arealer. Når sporet sænkes, opstår der et behov

for at udvide banens skråningsanlæg ind mod naboerne. Det

areal, som skråningsanlægget udvides med, eksproprieres per-

manent. Sporsænkningerne medfører, at der permanent eks-

proprieres 1000 m² areal fra en virksomhed og 500 m² areal

fra ejendom, der benyttes til boligformål.

Endelig vil der i anlægsfasen være behov for midlertidig

ekspropriation af arealer, der skal benyttes til arbejdsarealer,

adgangsveje, nedgravning af kabler, midlertidig oplagring af

jord, skærver og andre materialer. Til dette formål ekspro-

prieres midlertidigt et areal på ca. 178.500 m². Størstedelen

af dette areal er landbrugsjord, nemlig ca. 163.000 m². Blot

100 m² af det areal, der midlertidigt eksproprieres, tages fra

arealer, som benyttes til boligformål.

Landskab og kulturhistorie

Masterne og køreledningerne vil være et nyt element langs

banen og øge banens synlighed, når elektrificeringen er gen-

nemført. Det gælder især i åbne områder, hvor f.eks. bygnin-

ger og bakkede landskaber ikke skærmer for banen. Derfor er

det forskelligt fra sted til sted, hvordan master og ledninger

vil påvirke oplevelsen af landskaber og byområder, men gene-

relt vil der ikke være tale om en væsentlig påvirkning.

Helt tæt på køreledningerne betyder den såkaldte eldriftsser-

vitut, at der ikke må være større træer inden for en afstand af

10 meter fra spormidten. Etableringen af kørestrømsanlægget

medfører, at beplantning på banens areal bliver ryddet, så der

lige omkring banen kan virke bart. Særligt ved boliger tæt

på banen vil dette opleves som en forandring. Hvor banen

tidligere har ligget helt eller delvist skjult, vil der nogle steder

i fremtiden være indkig til banen, ligesom der vil være indkig

fra passerende tog til boliger.

Kalundborg forsyningsstation vil påvirke sine omgivelser i

kraft af sin størrelse - også selvom den placeres i et område af

byen, hvor der i forvejen ligger flere tekniske anlæg.

Også Jyderup autotransformer vil medføre en mærkbar på-

virkning af omgivelserne. Anlægget kommer til at ligge tæt

på kulturlandskabet omkring Astrup Gods, og det vil tilføre

landskabet et teknisk præg, det ikke havde før. For at afbøde

dette plantes bevoksning omkring autotransformeren, som

med tiden vil skjule anlægget.

I Holbæk Kommune placeres køreledningsanlægget på et

areal omkring Soderup Kirke, som er fredet. Her skal fred-

ningsnævnet beslutte, om der kan gives dispensation inden

for fredningen, eller om fredningen skal ophæves.

Anlægsarbejdet vil vare mellem fire og seks måneder de ste-

der, der skal sænkes spor, ændres broer og bygges enten for-

syningsstationer eller autotransformere. I den periode vil de

nærmeste omgivelser være præget af entreprenørmaskiner og

af, at bevoksningen tæt på banen ryddes for at gøre plads til

master og ledninger.

Trafik

Mens køreledningsanlægget etableres, og der bygges om ved

broerne, vil det være de daglige pendlere, der oplever den

største påvirkning. Deres rejsetid vil blive forlænget på grund

af skift til togbusser på de strækninger, hvor sporene luk-

kes i en periode. Også på strækninger, hvor et af de to spor

holdes åben, mens der arbejdes i det andet, vil passagerernes

rejsetid blive forlænget, fordi togene skal køre langsomt forbi

arbejdsområderne.

De sporspærringer, som er nødvendige for at foretage elek-

trificeringen mellem Roskilde og Kalundborg, vil blive søgt

koordineret med sporspærringer, der alligevel vil skulle finde

sted som følge af et andet projekt, der handler om sporforny-

else på samme strækning.

Når stibroen ved Dommerstien i Holbæk Kommune hæves, vil

brugerne i en periode på op til tre måneder skulle anvende en

anden rute, som for nogle vil være op til 1 kilometer længere

end den nuværende. Her vil mange skoleelever i Holbæk blive

berørt, medmindre arbejdet kan lægges i skolernes sommer-

ferie.

Den dag elektrificeringen erstatter brugen af dieseldrevne

tog, vil luftkvaliteten blive bedre lokalt langs strækningen.

Dette vil være til gavn for de mennesker, der bor i nærheden

af banen.

Støj og vibrationer

I anlægsfasen vil omgivelserne i perioder kunne opleve støj -

især når der bankes jernplader, også kaldet spuns, ned mellem

sporene for at gøre det muligt at arbejde på det ene spor,

mens der kører tog på det andet. Også når fundamenter til

køreledningsmaster etableres, vil det støje. Da denne arbejds-

Natura 2000

Strækningen passerer gennem et Natura 2000-område, men

projektet vurderes kun at have en minimal påvirkning af dette

område.

Resume

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

proces hele tiden flytter sig langs jernbanen, vil eventuelle

støjgener ved hver enkelt naboejendom dog være overstået

på få dage.

Der vil også være støj fra arbejdet med at sænke spor og

fra konstruktionsarbejder ved broerne. Det er imidlertid kun,

hvis disse anlægsarbejder udføres aften, nat eller weekend,

at støjpåvirkningen vurderes at være væsentlig og kun ved

broen Gl. Ringstedvej og broen ved Dommerstien i Holbæk. I

Holbæk Kommune vil der også være en væsentlig påvirkning

fra etablering af køreledningsmaster, hvis arbejdet sker aften,

nat eller weekend.

Endelig vil der i Kalundborg, Lejre og Holbæk Kommune være

flere bygninger, hvor vibrationer fra anlægsarbejdet kan forår-

sage skader på bygningerne. Påvirkningen er værst i Holbæk,

hvor 230 bygninger kan blive udsat for bygningskadelige vi-

brationer og i 44 bygninger, hvor man kan opleve såkaldt

komfortbelastende vibrationer.

placeret så højt som muligt. Desuden kan skybrud medføre

oversvømmelse omkring to af de broer i Lejre og Holbæk

kommuner, hvor sporene bliver sænket. Derfor bliver der byg-

get relativt store pumpeanlæg ved disse to broer, som kan

pumpe vandet væk. Det skal sikre, at togdriften ikke forstyrres

af oversvømmelser.

Konsekvenser af samtidige projekter

Det kan resultere i en væsentlig visuel påvirkning af land-

skabet mellem Svebølle og Aldersrovej, hvis Vejdirektoratet

gennemfører en planlagt opgradering af Kalundborgmotor-

vejen. Effekten opstår, fordi både elektrificeringens køreled-

ningsanlæg og motorvejens tilslutningsramper, vejudstyr og

skråningsanlæg vil påvirke oplevelsen af landskabet.

Banedanmark undersøger mulighederne for at bygge en ny

station øst for Kalundborg. I kombination med elektrificerin-

gen vil den nye station medføre en væsentlig visuel ændring

af landskabet, når det påvirkes af elektrificeringens køreled-

ningsanlæg og af stationens bygninger.

Oversvømmelser

Forsyningsstationen i Kalundborg kommer til at ligge i et

område ved Kalundborg Station, der kan blive oversvømmet

ved stormflod. Som konsekvens vil forsyningsstationen blive

Resume

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Indledning

Banen mellem Roskilde og Kalundborg skal elektrificeres.

Elektrificeringen vil medføre, at man i fremtiden vil betjene

strækningen med el-tog, som giver mindre lokal luftforure-

ning, accelererer bedre og er mere driftssikre. Gevinsten ved

at elektrificere mellem Roskilde og Kalundborg er desuden,

at man kan køre med den samme type togmateriel på hele

Sjælland, og at passagerer på visse afgange kan køre fra Ka-

lundborg til Helsingør uden at skulle skifte tog.

Broerne mellem Roskilde og Kalundborg er bygget i en tid før

tanker om elektrificering og har derfor ikke den frihøjde mel-

lem jernbanen og broen, som køreledningerne kræver.

For at gøre plads til køreledningerne er det derfor nødven-

digt at sænke sporene under en række af de broer, der leder

vejtrafik hen over jernbanen. Derudover skal en stibro hæves,

og der skal bygges to nye broer ved siden af to eksisterende

broer, som efterfølgende rives ned.

Kort fortalt om elektrificering

For at kunne køre med moderne eldrevne tog

forsynes med køreledninger, hvorfra togene får

reledningerne hænges over sporene spændt op i

placeres langs banen. Køreledningerne forsynes

ved hjælp af forsyningsstationer langs banen.

skal banen

strøm. Kø-

master, der

med strøm

Lovhjemmel og politisk aftale

Arbejdet med elektrificeringen af jernbanen følger elektri-

ficeringsloven af 12. juni 2013. Loven beskæftiger sig med

elektrificeringsprojekter på den danske jernbane og muliggør,

at alle de danske hovedstrækninger vil være elektrificerede og

befærdede af moderne el-tog.

Køreledningsmast

Spor

Baneskråning

Svelle

Grøft

Ballast (skærver)

Underballast

Råjord

Figur 2 Illustrationen viser principperne for, hvordan spor og køreledningsanlæg opbygges og indpasses i omgivelserne.

Indledning

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Loven bemyndiger transportministeren (i dag transport-, byg-

nings- og boligministeren) til at undersøge, projektere og

etablere de nødvendige anlæg med henblik på at elektrificere

statslige jernbanestrækninger.

Banedanmark står for VVM-processen, herunder høringer, og

forelægger en detaljeret indstilling om godkendelse af elektri-

ficeringsanlægget for transport-, bygnings- og boligministe-

ren. Ministeren træffer afgørelse om godkendelse af projektet

efter høring af Miljøstyrelsen, Kulturstyrelsen og Folketingets

Transportudvalg.

Banedanmark etablerer anlægget efter transport-, bygnings-

og boligministerens godkendelse.

Planlovgivningens regler om udarbejdelse af VVM-redegørel-

sen gælder med de ændringer, der følger af elektrificerings-

loven. Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre

miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og

miljøbeskyttelsesloven mv.

Indledning

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

VVM-proces

Banedanmark udfører undersøgelser, der tilgodeser de danske

og EU-retlige regler, der gælder for vurdering af projekters

indvirkninger på miljøet. Herefter omtalt som VVM.

Forundersøgelse

Politisk beslutning

Hvad er en VVM?

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en

procedure, som alle større anlægsprojekter skal igennem, hvis

de må forventes at påvirke miljøet væsentligt.

Proceduren stiller krav om, at man redegør for anlægsprojek-

tets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet. Redegø-

relsen skal udarbejdes og i offentlig høring, inden bygherren

kan få tilladelse til at gå i gang med projektet.

Udover at belyse miljøkonsekvenserne af et projekt, kan VVM-

processen også undersøge alternativer eller ændringer af byg-

herrens projekt. Samtidig er det et vigtigt formål, at VVM-

forløbet giver offentligheden og myndighederne mulighed

for at komme med forslag eller indsigelser i forbindelse med

projektet.

I forbindelse med VVM-processen afholder Banedanmark to

offentlige høringer – en idéfasehøring, når projektet sættes

i gang, og en VVM-høring, når VVM-redegørelsen offentlig-

gøres.

Figuren til højre viser processen for et projekt fra den første

forundersøgelse, til den endelige jernbane står klar til brug.

NEJ

Idéfasehøring

VVM-undersøgelse

VVM-høring

Politisk beslutning

NEJ

Detailprojektering

Ekspropriationer

Anlægsarbejde

Færdig jernbane

Idéfasehøring

Høringer af projektet

Banedanmark har allerede afholdt den første offentlige hø-

ring om projektet, som på det tidspunkt både handlede om

hastighedsopgradering mellem Holbæk og Kalundborg og

elektrificering mellem Roskilde og Kalundborg. Det var en

idéfasehøring, der løb fra den 7. december 2015 til den 22.

januar 2016, for at indhente forslag fra offentligheden om de

forhold, der skulle tages hensyn til i de videre undersøgelser.

Der kom 61 høringssvar fra både borgere, foreninger og of-

fentlige myndigheder. Henvendelserne er blevet registreret og

behandlet i et høringsnotat. Henvendelserne indgik i det vi-

dere arbejde i det omfang, de kunne forbedre projektet inden

for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer.

Denne høringsudgave af VVM-redegørelsen beskriver pro-

jektet og dets påvirkning af omgivelserne. Redegørelsen er

udarbejdet på baggrund af miljøvurderingsrapporten ”VVM

af elektrificering Roskilde og Kalundborg – teknisk miljøvur-

dering”. Se også listen over baggrundsmateriale i kapitel 23.

VVM-proces

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

VVM-høring

Med offentliggørelsen af denne VVM-redegørelse starter Ba-

nedanmark den anden offentlige høring af projektet – VVM-

høringen. I denne høringsperiode inddrages offentligheden

igen, og alle personer, myndigheder, organisationer mv. kan

komme med indsigelser, idéer og kommentarer.

I foråret 2016 begyndte Banedanmark den indledende under-

søgelse af projektets påvirkninger af omgivelserne. Resultatet

af undersøgelserne er beskrevet i rapporten ”VVM af elektrifi-

cering Roskilde og Kalundborg – teknisk miljøvurdering”, som

er udarbejdet af Banedanmark og tekniske rådgivere. Rappor-

ten kan læses på Banedanmarks hjemmeside.

I høringsperioden har alle mulighed for at fremkomme med

synspunkter, og alle henvendelser registreres og offentliggøres

efterfølgende i et høringsnotat. Alle henvendelser offentlig-

gøres i deres fulde omfang med navn, adresse og mailadresse,

med mindre andet ønskes. Alle kommentarer og forslag bliver

vurderet og indarbejdet i det omfang, de økonomisk, teknisk

og miljømæssigt kan anvendes i projektet.

Den videre proces

Høringsperioden løber fra den 3. maj 2017 til den 2. juli 2017.

I høringsperioden vil Banedanmark tage i mod høringssvar

vedrørende projektet, og der vil blive afholdt informations-

møder flere steder på strækningen. Informationsmøderne fin-

der sted i juni måned.

Efter høringsperioden udarbejder Banedanmark igen et hø-

ringsnotat, hvor der bliver svaret på de indkomne spørgsmål.

Herefter udarbejder Banedanmark et beslutningsgrundlag,

som sammen med VVM-redegørelsen og høringsnotatet ud-

gør grundlaget for den politiske stillingtagen til projektet. Ba-

nedanmark afleverer beslutningsgrundlag til politisk behand-

ling i september 2017.

Hvis Folketinget vedtager at gennemføre projektet eller dele

af projektet, skal der foretages detailprojektering, ekspropria-

tioner og udbud. Derefter går det egentlige anlægsarbejde i

gang. Arbejdet med at sporsænke samt hævning af broen ved

Dommerstien i Holbæk forventes allerede igangsat og gen-

3. maj 2017

VVM-høring starter

2. juli 2017

Høring afsluttes

September 2017

Beslutningsgrundlaget

afleveres til Folketinget

Slut 2017

Politisk beslutning

Figur 3 Den forventede tidsplan for VVM-processen.

År 0

Politisk

beslutning

År 0-2

Detail-

planlægning

År 1

Anlægsarbejdet

begyndes

År 4

Jernbanen kan

tages i brug

Figur 4 Den forventede tidsplan for udførelse af projektet.

VVM-proces

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

nemført i sidste halvdel af 2018 eller i løbet af 2019. Anlægs-

arbejdet med opsætning af kørestrømsanlægget og opførelse

af to nye broer forventes gennemført i perioden 2019 – 2021.

Elektrificeringsprojektet vil blive søgt koordineret med spor-

fornyelsesprojektet. Denne koordinering kan eventuelt med-

føre, at tidsplanen for elektrificeringen må justeres.

Før og under anlægsperioden vil der løbende blive afholdt

møder med ejerne af de ejendomme, der berøres direkte af

projektet. Derefter vil banen kunne tages i brug.

Find mere information

På Banedanmarks hjemmeside er det blandt andet muligt at

læse den tekniske miljøvurderingsrapport, der ligger til grund

for VVM-redegørelsen. På hjemmesiden findes også et dy-

namisk kort, hvor der er flere informationer om projektets

geografiske udstrækning.

Vejledning til indsendelse af høringssvar kan også findes på

projektets hjemmeside.

Projektets hjemmeside er:

www.bane.dk/roskilde-kalundborg

VVM-proces

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Beskrivelse af jernbaneanlægget

I det følgende gennemgås jernbaneanlægget for elektrifice-

ring mellem Roskilde og Kalundborg. En mere detaljeret tek-

nisk gennemgang af anlægget kan findes i kapitel 3 i rappor-

ten ”VVM af elektrificering Roskilde og Kalundborg – teknisk

miljøvurdering”, som ligger på Banedanmarks hjemmeside.

Elektrificering af den 79 km lange strækning mellem Roskilde

og Kalundborg betyder, at der skal gennemføres forskellige

anlægsarbejder.

For at man kan etablere køreledninger og master, og for at

man kan skabe plads til den strømaftager, der er monteret på

togene, kræves en vis frihøjde under broerne. Det er imidlertid

ikke alle broerne, som har denne frihøjde i dag, og derfor skal

der foretages ændringer ved 15 broer på strækningen. Un-

der 12 af broerne skal sporene sænkes, en stibro skal hæves,

mens der skal bygges to nye broer ved siden af to eksisterende

broer, som efterfølgende rives ned.

I forbindelse med etableringen af køreledningsanlægget skal

der ryddes beplantning langs banen, og naboejendomme

pålægges desuden en servitut om eldrift, som medfører be-

grænsninger for bl.a. bygninger og for højden af hegn og

master i en afstand på op til 19 meter fra nærmeste spor-

midte.

Læs mere om beskæring af bevoksning på:

www.bane.dk/beskaeringafbevoksning

Endelig skal der etableres følgende:

• To forsyningsstationer ved henholdsvis Kalundborg og

Tølløse

• To autotransformere ved henholdsvis Regstrup og Jyderup

• En neutralsektion ved Lejre

• Højspændingskabler fra Asnæsværket til Kalundborg for-

syningsstation og kabel fra transformerstationen ved Kirke

Såby til Tølløse forsyningsstation.

Bronavn og kommune

Lejre Kommune

Gammelgårdsvej

Sporudfletningsbro under Vestbanen ved Darup

Hovedvejen, Landevej 102

Holbæk Kommune

Holbækmotorvejen

Gl. Ringstedvej

Dommerstien

Springstrupvej

Omfartsvejen

Hovedgaden i Regstrup

Engvejen

Friheden

Kalundborg Kommune

Sølystvej

Frederiksberg

Aldersrovej

Tingvejen

Ændring

Sporet sænkes

Stibro hæves

Sporet sænkes

Bro udskiftes

Sporet sænkes

Bro udskiftes

Sporet sænkes

Tabel 1 For at skabe plads til køreledningsanlægget skal der ske ændringer

ved 15 broer. De fleste steder i form af sporsænkninger, men tre broer skal

udskiftes eller hæves.

Beskrivelse af jernbaneanlægget

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Frederikssund

ll ø

Tø

ød

bæ Vi

Holbæk

Roskilde

ild

Kalundborg

Autotransformer

Figur 5 Anlæg, der skal etableres, som led i elektrificeringen mellem Roskilde og Kalundborg.

I anlægsperioden betyder både sporsænkninger og broud-

skiftninger, at banen spærres i en kortere eller længere pe-

riode.

For broudskiftningerne kan spærringen begrænses til week-

endspærringer, mens den eksisterende bro rives ned, og den

nye brooverbygning monteres henover banen.

Sporsænkningerne kræver derimod længerevarende sporspær-

ringer, mens der graves ud under sporene. I tabellen nedenfor

er vist de sporspærringer, der planlægges på nuværende tids-

punkt, men i forbindelse med detailprojektering af projek-

tet kan antallet af uger ændre sig. For at begrænse antallet

af tilfælde, hvor begge spor ombygges samtidigt, etableres

spunsvægge mellem sporene. På den måde kan togtrafikken

på de dobbeltsporede strækninger opretholdes i det ene spor,

mens anlægsarbejderne med at sænke det andet spor står på.

Togene vil dog kun kunne passere sporarbejdet med nedsat

hastighed, og derfor kan der forventes længere rejsetider.

Udover de længerevarende sporspærringer vil der kunne fore-

komme nat- og weekendspærringer i både 2018 og 2019.

Beskrivelse af jernbaneanlægget

kø

ør

Fordelingsstation

øl

Neutralsektion

For at kunne gennemføre anlægsarbejdet er der behov for ca.

271.000 m² til midlertidige arbejdspladser, hvoraf de 87.000

m² ligger på Banedanmarks egne arealer, og for ca. 6.000 m²

vejareal. Størstedelen af arbejdsarealerne er landbrugsarealer,

nemlig 163.000 m².

De midlertidige arbejdspladser placeres tæt på de broer, hvor

der skal ske ændringer, og tæt på de områder, hvor der skal

etableres forsyningsstationer, autotransformere, neutralsek-

tion og højspændingskabler.

Strækning

Totalspærring Spærring et spor ad gangen

Anslået antal

uger i 2018

Anslået antal uger i 2018

Roskilde - Hvalsø

Ca. 8 uger i det venstre

(sydligste) spor (set fra Roskilde

mod Holbæk) og ca. 4 uger i det

højre (nordligste) spor plus

weekendspærringer til at spunse

Vipperød – Kalundborg

Ca. 8 uger

Tabel 2 Anslåede sporspærringer i 2018

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Køreledningsanlæg

Langs jernbanen skal der opstilles køreledningsmaster, som

typisk placeres med 60-100 meters mellemrum på hver side af

jernbanen. I kurver, omkring broer, ved sporskifteforbindelser

og på stationsområder placeres masterne tættere.

Ud over masterne skal der placeres en række bygværker langs

strækningen.

Ved Tølløse og Kalundborg etableres forsyningsstationer, som

omformer den strøm, der forsyner de eldrevne tog. De to for-

syningsstationer tager tilsammen et areal på omkring 7.900

. Heraf er 1.200 m² på Banedanmarks eget areal.

Ved Regstrup og Jyderup opstilles desuden autotransformere,

der har til formål at fordele strømmen jævnt. Sammen med

hver autotransformer vil der ligge en bygning på ca. 72 m².

Det samlede permanente arealbehov for hver autotransformer

er ca. 1.900 m² for Regstrup og ca. 1.200 m² for Jyderup,

som vil være omkranset af et hegn og beplantning.

Derudover etableres en neutralsektion ved Lejre. En neutral-

sektion adskiller to forskellige faser i køreledningsanlægget,

og dens funktion er at sikre, at et tog ikke får strøm fra to

forskellige elsystemer samtidigt. Ved neutralsektionen i Lejre

placeres en teknikhytte på 4 m².

Figur 6 Visualisering af en forsyningsstation

Beskrivelse af jernbaneanlægget

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Trafikal nytte

Elektrificeringen af hovedstrækningerne på det danske jern-

banenet vil gøre det muligt at tilbyde en sammenhængende

betjening med moderne og driftsstabilt elektrisk materiel.

Når store dele af statens jernbanenet således er elektrificeret,

vil der være skabt et stærkt fundament for fremtidens jern-

bane med en fleksibel og effektiv jernbanedrift for person- og

godstransport. Dette bidrager til en pålidelig og attraktiv jern-

bane til gavn for passagerer, operatører og miljøet.

Gevinsten ved at elektrificere mellem Roskilde og Kalundborg

er desuden, at man kan køre med den samme type togma-

teriel på hele Sjælland, og at passagerer på visse afgange

eksempelvis kan køre fra Kalundborg til Helsingør uden at

skulle skifte tog. Det giver et løft til togbetjeningen, som med

dagens trafik vil komme ca. fire millioner rejsende til gode

om året.

Mere generelt indebærer elektrificering følgende fordele:

• At jernbanen på sigt kan gøres uafhængig af fossile

brændstoffer.

• Det samlede CO

-udslip i Danmark bliver reduceret, fordi

elektrisk togdrift medfører en lavere CO

-udledning end

dieseltogdrift ved bl.a. at kunne basere sig på vedvarende

energi. Elektrificering vil betyde, at togdriftens CO

-ud-

ledning kommer ind under CO

-kvotesystemet, idet elpro-

duktion er kvotebelagt.

• Togenes energiforbrug kan nedsættes, fordi bremseener-

gien kan udnyttes (regenerativ bremsning).

• Eldrevet togmateriel til hastigheder på 160 km/t og mere

er billigere i anskaffelse end dieselmateriel. Det skyldes

bl.a., at der er et større udvalg i allerede udviklet elektrisk

togmateriel til høje hastigheder på markedet.

• Driftsomkostningerne for jernbanevirksomhederne bliver

lavere.

• Godstransporten understøttes ved at operatørerne har

mulighed for anvendelse af el-traktion på større dele af

fjernbanenettet.

• Udenlandske erfaringer viser, at eldrevne tog har bedre

driftsstabilitet end dieseldrevne tog.

• Elektriske tog kan accelerere hurtigere end dieseltog, hvil-

ket kan medføre kortere rejsetider særligt på baner med

mange standsninger.

• Eldrevet materiel giver færre støjgener ved lave hastighe-

der, og lokal partikelforurening undgås.

Trafikal nytte

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

0-alternativ

0-alternativet er den situation, der benyttes som sammenlig-

ningsgrundlag for at vurdere, hvilke påvirkninger et givet pro-

jekt medfører. 0-alternativet er altså den situation, hvor det

pågældende projekt ikke gennemføres, fordi enten bygherre

eller de bevilgende instanser beslutter det.

I forhold til elektrificeringen på banestrækningen Roskilde

- Kalundborg er 0-alternativet, at elektrificering ikke gen-

nemføres. Det betyder, at der fortsat køres med dieselmateriel

på strækningen, at den maksimale hastighed er 160 km/t på

strækningen Roskilde og Holbæk og 120 km/t på stræknin-

gen Holbæk og Kalundborg. Det betyder desuden, at kørepla-

nen vil være uændret i forhold til den nuværende køreplan.

Det vil sige, at 0-alternativet svarer til de nuværende forhold,

men med nyrenoverede spor på dele af strækningen.

Da projektet forventes gennemført og i drift i 2022, er 0-al-

ternativet fremskrevet til 2022. Det betyder, at der vil være

udført sporfornyelse af dele af strækningen, samt at

Signal-

programmet

er udrullet med en tilpasning til 160 km/t mel-

lem Roskilde og Holbæk og 120 km/t mellem Holbæk og

Kalundborg.

Vurderingen af miljøpåvirkningen af elektrificeringen er en

vurdering af forskellen mellem den situation, hvor elektrifi-

ceringen er realiseret i 2022, og 0-alternativet er fremskrevet

til 2022.

0-alternativet

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Arealforhold og ekspropriation

Banedanmark har undersøgt behovet for ekspropriation af

arealer og rettigheder i forbindelse med Elektrificering Roskil-

de - Kalundborg. Undersøgelsen viste, at hovedparten af are-

albehovet kan dækkes ved ekspropriation af landbrugsarealer.

Dog kan magnetfeltet omkring den elektrificerede bane må-

ske medføre ekspropriation af op til 15 boliger. Ekspropriation

på baggrund af magnetfelter er nærmere beskrevet i kapitel 8

om elektromagnetisme.

Ekspropriation er statens overtagelse af privat ejendom. Over-

tagelsen sker ved lov, og den kan foregå uden ejerens sam-

tykke. Før en ejendom kan forlanges afstået, skal følgende

betingelser være opfyldt:

• Afståelsen skal ske mod fuld erstatning

• Afståelsen skal ske af hensyn til almenvellet

• Indgrebet skal være hjemlet ved lov

Der skelnes mellem permanente og midlertidige ekspropria-

tioner og mellem hel og delvis ekspropriation.

Hvis en grundejer må afstå hele sin ejendom permanent, får

grundejeren en erstatning, der svarer til den pris, som et salg

under normale omstændigheder ville indbringe. Desuden

ydes en skønsmæssig erstatning for omkostninger til f.eks.

flytning og nødvendig, sagkyndig bistand i forbindelse med

sagens behandling.

Midlertidig ekspropriation gennemføres for arealer, der kun

skal bruges i anlægsperioden. Staten tilbyder en erstatning,

der skønnes at dække det tab, som grundejeren lider ved ikke

at kunne bruge arealet i en periode. Når byggeriet er færdigt,

leveres arealerne tilbage til ejerne efter retablering. Midlerti-

dig ekspropriation foretages for eksempel til arbejdsarealer og

arbejdsveje, og hvor der er behov for arealer til oplagring af

materialer og mellemdeponering af jord.

Ekspropriationernes omfang besluttes af Ekspropriationskom-

missionen, der ledes af Kommissarius for Statens Ekspropria-

tioner. Ekspropriationskommissionen fastlægger endvidere

størrelsen af den erstatning, der skal ydes til de berørte ejere.

Naboejendomme til den elektrificerede jernbane får pålagt

en servitut om eldrift. Servitutten medfører begrænsninger

i ejerens ret til at råde over sin ejendom i forbindelse med

beplantning ud mod banen, bebyggelse på ejendommen og

lignende foranstaltninger. Disse begrænsninger pålægges af

sikkerhedsmæssige årsager og særligt på grund af afstanden

fra disse objekter til den nærmeste spændingsførende del af

køreledningsanlægget.

I pjecen ”Jernbanen og ekspropriation” på Banedanmarks

hjemmeside er der gjort nærmere rede for reglerne om eks-

propriation. Den kan findes på

www.bane.dk/ekspropriatio-

ner.

Som en del af elektrificeringen af banestrækningen Roskilde

- Kalundborg er de arealmæssige konsekvenser for naboejen-

domme blevet vurderet for såvel anlægs- som driftsfasen.

Også konsekvenserne af den nødvendige eldriftsservitut og

omfanget af fredskovsfældning er angivet. Det gælder både

inden for og uden for Banedanmarks banearealer. Læs mere

om beskæring af bevoksning på www.bane.dk/visArtikel.

asp?artikelID=21506.

Der vil dog kunne ske ændringer i omfanget af ekspropria-

tioner i forbindelse med den efterfølgende detailprojektering,

og endelig vil Ekspropriationskommissionen kunne ændre i

omfanget af ekspropriationer.

Det samlede arealbehov for projektet præsenteres i de følgen-

de afsnit. Det gælder både de arealer, der permanent ekspro-

prieres til jernbane og vej, samt de midlertidige arbejdsarealer

og adgangsveje, der skal bruges under anlægsperioden.

For at se arealbehovet ved et specifikt område eller en specifik

ejendom skal man læse kapitel 6 i rapporten ”VVM af elektri-

ficering Roskilde og Kalundborg – teknisk miljøvurdering” el-

ler se på projektets dynamiske kort. Begge dele kan findes på

projektets hjemmeside:

www.bane.dk/roskilde-kalundborg.

Arealforhold og ekspropriation

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Midlertidige arealbehov – mens banen bygges

I forbindelse med anlægsarbejdet vil der være behov for mid-

lertidig ekspropriation af arealer, der skal benyttes til arbejds-

arealer, adgangsveje, nedgravning af kabler, midlertidig op-

lagring af jord, skærver og andre materialer.

Til dette formål forventes midlertidig ekspropriation af ca.

178.500 m². Heraf er ca. 163.000 m² landbrugsjord, mens ca.

100 m² benyttes til boligformål og ca. 15.400 m² til andre

formål som f.eks. virksomhed og fredskov. Dertil kommer vej-

og banearealer på i alt 92.800 m², der midlertidigt inddrages

til arbejdsarealer og adgangsveje i anlægsfasen. Disse arealer

indgår ikke i arealopgørelsen.

Fredskov

Som følge af etableringen af kørestrømsanlægget vil beplant-

ning blive fjernet inden for 10 meter fra nærmeste spæn-

dingsførende del af køreledningsanlægget. Dette medfører, at

ca. 107.000 m² fredskov nedlægges. Som følge heraf plantes

erstatningsskov på et areal, der som udgangspunkt udgør 200

procent af det areal, der skal erstattes.

Derudover forventes det, at udskiftning af stibroen ved Sø-

lystvej vil medføre permanent nedlæggelse af op til 1.400

m² fredskov. Til gengæld kan et tilsvarende areal, som i dag

benyttes som adgangsvej til broen, genplantes efter anlæg.

Servitutter

Det samlede areal langs banestrækningen, der vil blive pålagt

servitut om eldrift, udgør ca. 118.000 m², svarende til 11,8 ha.

Permanente arealbehov – når banen står færdig

I forbindelse med sporsænkninger og broarbejder skal der

eksproprieres ca. 8.000 m². Dertil kommer ca. 10.000 m² til

forsyningsstationer og autotransformere. Det samlede behov

for permanent ekspropriation af arealer forventes dermed at

være ca. 18.000 m². Heraf er ca. 15.000 m² landbrugsjord, ca.

1.500 m² er skovareal, 1000 m² benyttes til virksomhed og

500 m² til boligformål.

Ekspropriation af arealer hos virksomheder og boliger sker

som følge af sporsænkningerne. Når sporet sænkes, opstår et

behov for at udvide banens skråningsanlæg ind mod nabo-

erne. Det areal, som skråningsanlægget udvides med, ekspro-

prieres permanent.

I forhold til det areal, der eksproprieres fra en virksomhed, så

gælder det for størstedelen af arealet, at det i forvejen er en

del af det nuværende skråningsanlæg og derfor ikke direkte

anvendeligt for ejeren.

Midlertidig ekspropriation af arealer

Roskilde Kommune

Lejre Kommune

Holbæk Kommune

Kalundborg Kommune

I alt

0 m²

97.800 m²

74.500 m²

6.200m²

178.500 m²

Ejendomme hvorfra der midlertidigt eksproprieres arealer

Tabel 3 Midlertidige ekspropriationer af arealer.

Arealforhold og ekspropriation

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Elektromagnetisme

I dette afsnit gennemgås elektromagnetisme i forbindelse

med projektet. Når banen mellem Roskilde og Kalundborg

bliver elektrificeret, dannes der et magnetfelt i nærområdet

omkring køreledningsanlægget, som aftager, jo større afstan-

den er til jernbanen.

Køreledningsanlægget, som benyttes ved elektrificering af

jernbanen, drives af vekselstrøm. Magnetfelter fra vekselstrøm

har været mistænkt for at kunne påvirke sundheden, men

en lang række undersøgelser har hverken be- eller afkræftet,

om denne mistanke er begrundet. Sundhedsstyrelsen anbe-

faler imidlertid et forsigtighedsprincip på 0,4 μT (Mikrotesla)

som årsmiddelværdi på steder, hvor magnetfelter kan påvirke

mennesker. Der findes ingen lovgivning på området, og de

nævnte 0,4 μT er derfor ikke en egentlig grænseværdi.

Banedanmark vurderer baneprojektet i forhold til forsig-

tighedsprincippet på 0,4 μT og vil foretage tilpasninger af

køreledningsanlægget med henblik på at nedsætte feltets

udbredelse på steder, hvor denne værdi overskrides. Såfremt

dette ikke er muligt, vil Banedanmark tilbyde at ekspropriere

udsatte boliger for at overholde forsigtighedsprincippet.

Der er udført en simulering af magnetfeltets udbredelse ud

fra forventet udformning af køreledningsanlægget samt den

forventede fremtidige trafikintensitet på banen. Magnetfel-

tet beregnes ved simulering, fordi feltets udbredelse er af-

hængig af trafikintensitet, hvor togene accelerer, afstand til

forsyningsstationer og transformatorer samt andre forhold.

Magnetfeltets udbredelse er derfor ikke ens langs hele stræk-

ningen, men varierer langs strækningen.

På baggrund af simuleringerne er der langs banen mellem

Roskilde og Kalundborg identificeret 15 boligejendomme,

hvor det potentielt kan forekomme, at eksponeringen fra

banens magnetfelt vil være større end 0,4 μT som årsmid-

delværdi, hvis ikke der indføres afværgeforanstaltninger.

Identifikationen er foretaget ud fra boligens placering ved

banen og den simulerede udbredelse af magnetfeltet på det

pågældende sted.

De identificerede boliger er udtryk for en worst case-betragt-

ning af simuleringerne. Derfor kan det forventes, at flere af de

identificerede boliger vil vise sig ikke at være over 0,4 μT, når

den endelige magnetfeltberegning er foretaget.

Det elektromagnetiske felt bliver først dannet, når der er

strøm på køreledningssystemet, og toget kører. Der er derfor

ingen elektromagnetisk påvirkning i anlægsfasen.

Afværgeforanstaltninger

I den videre detailprojektering skal det vurderes, om der er

behov for afværgetiltag for de boliger, hvor den elektromag-

netiske påvirkning er større end 0,4 μT som årsmiddelværdi.

Lokale ændringer af køreledningsophæng og strømførende

ledningers indbyrdes placering vil have en effekt på magnet-

feltets udbredelse fra banen det pågældende sted.

Hvis disse afværgeforanstaltninger viser sig uhensigtsmæs-

sige af tekniske, økonomiske eller miljømæssige årsager, kan

Banedanmark tilbyde ejeren, at en påvirket ejendom ekspro-

prieres. Proces, prisfastsættelse mv. fastlægges af Kommis-

sarius for Statens ekspropriationer. Inden det kommer til en

ekspropriation, vil det dog blive overvejet, om ejendommen

eventuelt kan ændres, så den påvirkede del af ejendommen

ikke længere anvendes til bolig.

Hvis det kommer til en ekspropriation, køber Banedanmark

ejendommen af den nuværende ejer for herefter at sælge den

videre. I forbindelse med videresalget pålægges ejendommen

servitutter for anvendelsen af de rum i boligen, der forventes

påvirket af elektromagnetisme.

Elektromagnetisme

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Trafikal påvirkning

Elektrificeringen mellem Roskilde og Kalundborg vil påvirke

trafikken på både vej og bane. I dette afsnit beskrives kon-

sekvenserne i anlægsfasen og i driftsfasen, ligesom mulige

afværgeforanstaltninger er angivet.

stationerne mellem Vipperød og Kalundborg, når der indsæt-

tes togbusser, mens anlægsarbejdet foregår.

Ved de tre broer over banen, der udskiftes eller hæves, forven-

tes følgende påvirkning af vej- eller stitrafikken:

Dommerstien

Stibroen Dommerstien syd for Holbæk Station vil være spær-

ret for passage i to til tre måneder. Med skilte vil der blive

oplyst om alternative ruter i anlægsfasen, f.eks. via Valdemar

Sejrsvej eller via stibroen ved Holbæk Sygehus. Den midler-

tidige omvej vil være op til én kilometer lang. Omvejen får

især betydning for uddannelsesinstitutionerne vest for banen,

herunder EUC Nordvestsjælland, Holbæk Private Realskole,

Nordvestsjællands HF og VUC, Slotshaven Gymnasium, La-

degårdsskolen og Isefjordskolen. Påvirkningen vurderes som

middel, fordi den vil være generende for mange mennesker,

men i en relativt kort periode. Anlægget vil så vidt muligt

blive udført i skolernes sommerferie.

Engvejen

Vejbroen Engvejen sydvest for Regstrup vil blive udskiftet

med en ny bro i 2019. Den nye bro tilsluttes Engvejen om

natten, så vejen ikke spærres om dagen. Denne løsning er

valgt, fordi der ikke er en alternativ adgangsvej til området

nordvest for banen. Af samme årsag vil Banedanmark aftale

med Beredskabsmyndighederne, hvordan redningskøretøjer til

enhver tid kan passere, selvom der foregår anlægsarbejde.

Sølystvej

Broen ved Skovstien og skovarbejdsvejen udskiftes og flyttes

lidt mod nord. Sti- og vejforbindelsen vil formodentlig være

spærret for trafik i én til to uger, mens den nye stibro tilsluttes

Sølystvej. Der vil blive opsat skilte, som fortæller, hvor lang tid

anlægsarbejdet varer, og hvilke veje der kan benyttes i stedet,

f.eks. Bjergsted Byvej og Astrupvej, hvis man vil en tur rundt

om Skarre Sø.

Anlægspåvirkninger - mens banen bygges

Påvirkninger af banetrafikken

For at kunne udføre anlægsarbejdet ved de 15 brosteder er

det nødvendigt at indskrænke togtrafikken i perioder. Togtra-

fikken vil således være indstillet mellem Vipperød og Kalund-

borg i en periode på ca. to måneder, hvor der skal sporsænkes

under ni broer, og hvor der etableres fundamenter til broen

for Dommerstien. Dette har konsekvenser for togrejsende,

som i denne periode må benytte togbusser, og som desuden

må påregne længere rejsetid og forsinkelser.

Derudover vil der blive spærret for togtrafik i ét spor ad gan-

gen i yderligere ca. tre måneder i 2018 mellem Roskilde og

Vipperød, hvor der skal sænkes spor under tre broer. Her vil

togdriften blive opretholdt, men køretiden vil være længere,

og der vil være færre togafgange.

Mellem Roskilde og Vipperød vil der blive spærret for togtra-

fik i ét spor ad gangen i ca. tre måneder i 2018, hvor der skal

sænkes spor under tre broer. Her vil togdriften blive opret-

holdt, men køretiden vil være længere, og der vil være færre

togafgange.

Udskiftning af to broer ved Sølystvej og Engvejen samt ned-

rivning af de gamle forventes at kunne klares ved et antal

weekendspærringer.

Opstilling af køreledningsmaster og køreledninger forventes

at foregå fra banen ved nat- og eventuelt weekendspærringer.

Påvirkninger af vejtrafikken

Mens elektrificeringen gennemføres, vil der være øget trafik

på vejnettet. Det skyldes, at arbejdskøretøjer vil køre til og fra

de arbejdsarealer langs banen, hvor der skal ske broarbejder

og sporsænkninger. Der vil også være øget bustrafik til og fra

Trafikal påvirkning

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Driftspåvirkninger - når banen står færdig

Påvirkninger af banetrafikken

Efter elektrificeringen bliver det muligt at køre med eldrevne

tog på strækningen. Dermed skabes rammerne for en mere

moderne jernbane med mere stabil drift. Dieseltog vil fortsat

kunne køre på strækningen.

De to broer på Sølystvej og Engvejen vil være erstattet af nye

vejbroer, der kan passeres af tungere køretøjer, end det er

muligt i dag.

Hævning af stibroen Dommerstien vil være en ubetydelig

ændring i forhold til i dag. Stiforbindelsen vil fortsat være

uegnet for barnevogne, kørestole og cykler

Påvirkninger af vejtrafikken

Elektrificeringen vil medføre meget begrænsede trafikale æn-

dringer for vej- og stitrafikken i forhold til i dag.

Vald

vej

ejrs

ar S

Slotshaven Gymnasium

Dommerstien

Nordvestsjællands HF-VUC

EUC Nordvestsjælland

Holbæk PrivateRealskole

Holbæk Ny Skole

Ladegårdsskolen

Uddannelsesinstitution

Alternativ passage

Bro, der lukkes midlertidigt

Spor der elektrificeres

200

Figur 7 Omveje til uddannelsesinstitutioner, mens der foregår anlægsarbejde ved Dommerstien

Trafikal påvirkning

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Støj og vibrationer

Dette afsnit redegør for støj- og vibrationspåvirkningerne

som følge af

Elektrificering Roskilde - Kalundborg.

For at vurdere jernbaneprojektets konsekvenser for støj og

vibrationer sammenlignes der med de eksisterende forhold og

0-alternativet, som er beskrevet i kapitel 6 ”0-alternativ”.

Resultaterne af støj- og vibrationsberegningerne præsenteres

for anlægsfasen. I driftsfasen medfører projektet kun margi-

nale ændringer i støjens udbredelse i forhold til i dag.

For yderligere detaljer om beregningsmetode og resultater

henvises til kapitlerne om støj og vibrationer i kapitel 12 og

13 i rapporten ”VVM af elektrificering Roskilde og Kalund-

borg – teknisk miljøvurdering”, der kan findes på projektets

hjemmeside

www.bane.dk/roskilde-kalundborg.

Når der er forskel på vurderingen af, hvor stor påvirkningen

er, skyldes det ikke forskel i støjniveauet, men at der er forskel

på grænseværdierne. I dagtimer på hverdage er grænsevær-

dien 70 dB, og i alle andre tidsrum er den 40 dB. Det skal

bemærkes, at ramning af fundamenter til køreledningsma-

ster løbende flyttes langs jernbanen, og derfor vil eventuelle

støjgener ved de enkelte naboejendomme være overstået på

få dage.

På strækningen etableres to autotransformere, to forsynings-

stationer og en neutralsektion. Uanset om anlægsarbejdet

foregår indenfor normal arbejdstid på hverdage, eller om det

finder sted aften, nat eller weekend, vil der være en lille støj-

påvirkning.

Vibrationer

Anlægsarbejdet bliver tilrettelagt sådan, at vibrationstunge

anlægsarbejder medfører færrest mulige gener for jernbanens

naboer.

Belastningen fra vibrationstunge anlægsarbejder er vurderet i

forhold til risikoen for bygningsskader og i forhold til, om de

midlertidigt kan være til gene for de mennesker, der opholder

sig i de udsatte boliger. Vurderingen af vibrationsudbredelse

fra anlægsarbejder er foretaget på baggrund af erfaringstal

fra anlægsarbejder generelt. Den er således forbundet med

en betydelig usikkerhed, fordi undergrundens lokale beskaf-

fenhed har stor indflydelse på vibrationsudbredelsen, ligesom

bygningers konstruktion reagerer forskelligt på vibrationspå-

virkninger.

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Støj

De væsentligste støjpåvirkninger vil især komme fra ramning

af spuns og af fundamenter til køreledningsmaster samt fra

sporsænkninger og konstruktionsarbejder ved brostederne.

Ved alle 15 brosteder med nybygning, hævning eller spor-

sænkning vil der være en lille støjpåvirkning, hvis anlægsak-

tiviteterne udføres indenfor normal arbejdstid på hverdage

(kl. 07.00-18.00). Hvis anlægsaktiviteterne udføres på andre

tidspunkter, det vil sige aften, nat eller weekend, vil der ved

broen Gl. Ringstedvej og broen ved Dommerstien i Holbæk by

være en væsentlig støjpåvirkning. Ved de øvrige 13 brosteder

vil der være en lille påvirkning.

Ramning af fundamenter til køreledningsmaster vil medføre

en lille støjpåvirkning i Holbæk Kommune, når det foregår

indenfor normal arbejdstid på hverdage. I Lejre og Kalund-

borg kommuner vil der ingen støjpåvirkning være inden for

normal arbejdstid. Hvis ramningen udføres aften, nat eller

weekend, vil der være en lille støjpåvirkning i Lejre og Ka-

lundborg kommuner, mens påvirkningen i Holbæk Kommune

vil være væsentlig.

Støj og vibrationer

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

I forbindelse med sporsænkninger eller broanlæg vil de mest

vibrationstunge anlægsmetoder medføre følgende vibrations-

gener:

• Roskilde Kommune – ingen belastede bygninger (ingen

påvirkning)

• Lejre Kommune - tre komfortbelastede bygninger (lille på-

virkning)

• Holbæk Kommune - tre bygninger med risiko for byg-

ningsskader og 44 komfortbelastede bygninger (væsentlig

påvirkning).

• Kalundborg Kommune - ingen belastede bygninger (ingen

påvirkning).

Disse vibrationsbelastninger kan afværges ved at tilrettelæg-

ge anlægsarbejderne, så der benyttes mindre vibrationstunge

arbejdsmetoder, hvis det er nødvendigt. Endvidere foretages

fotoregistrering af særligt udsatte ejendomme, inden anlægs-

arbejdet sættes i gang, for at undgå tvivl om årsagen til even-

tuelle skader.

Fundamenterne til køreledningsmasterne laves som rammede

betonpæle. Dette medfører en væsentlig påvirkning på de

nærmeste bygninger langs strækningen:

• Roskilde Kommune – ingen belastede bygninger (ingen

påvirkning)

• Lejre Kommune - 23 bygninger med risiko for bygnings-

skader (væsentlig påvirkning)

• Holbæk Kommune - 232 bygninger med risiko for byg-

ningsskader bygninger (væsentlig påvirkning).

• Kalundborg Kommune - 26 bygninger med risiko for byg-

ningsskader (væsentlig påvirkning).

Fundamenterne til køreledningsmaster kan i stedet for ram-

mede betonpæle etableres som støbte fundamenter i forbo-

rede huller i særligt følsomme byområder for at begrænse

vibrationspåvirkningen.

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Støj

Vurderingen af, hvordan støjpåvirkningen vil være fra den

elektrificerede bane, er baseret på togdrift med dobbeltdæk-

kervogne med elektriske lokomotiver.

I forhold til situationen i dag og 0-alternativet er der kun

marginale forskelle på støjudbredelsen langs banen. Det skyl-

des, at trafikmængden er uændret, og at der fortsat køres

med dobbeltdækkervogne. Der sker alene en udskiftning af

dieseldrevne lokomotiver med eldrevne lokomotiver, der med-

fører mindre støj end dieseldrevne tog.

Størstedelen af sporsænkningerne vurderes at have en lille og

lokal støjreducerende effekt, og selvom enkelte skråningsre-

guleringer måtte have en forøgende effekt, anses den samle-

de påvirkning for at være ingen eller lille og ikke til at opfatte

for det menneskelige øre (ændringen er mindre end 1 dB).

Vibrationer

Når jernbanestrækningen er elektrificeret, vurderes togdriften

- set i forhold til 0-alternativet - at medføre en lille eller slet

ingen påvirkning i form af vibrationer eller såkaldt struktur-

lyd.

Støj og vibrationer

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Støj og vibrationer

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Planforhold

Elektrificeringen mellem Roskilde og Kalundborg løber gen-

nem fire kommuner, nemlig Roskilde, Lejre, Holbæk og Ka-

lundborg. I dette kapitel gennemgås de forventede midlerti-

dige og permanente påvirkninger, som projektet vil medføre

for kommuneplanrammer og lokalplaner.

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Langs strækningen vil master og køreledningsanlæg medføre,

at der pålægges en servitut om eldrift. Servitutten lægger

bl.a. restriktioner for placering og omfang af beplantning og

bebyggelse langs jernbanen. Derfor kan eldriftsservitutten få

permanent betydning for fremtidige lokalplaner og kommu-

neplaner på strækningen.

Ingen aktuelle kommuneplanrammer eller lokalplaner, der

støder op til banen, har bestemmelser, som er i konflikt med

rydning af beplantning langs banen. Derfor vurderes eldrifts-

servitutten ikke at medføre påvirkninger af kommuneplan-

rammer og lokalplaner.

I Kalundborg berøres kommuneplanrammen K01.T01 af an-

læggelsen af Kalundborg forsyningsstation. Kommuneplan-

rammen vedrører station og jernbaneanlæg, og derfor er

etablering af forsyningsstationen i overensstemmelse med

kommuneplanrammen. På den baggrund vurderes påvirknin-

gen at være lille.

Ingen lokalplaner påvirkes af elektrificeringen mellem Ros-

kilde og Kalundborg.

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

For samtlige midlertidige påvirkninger af planforholdene

gælder det, at påvirkningen er af så lille eller kortvarig karak-

ter, at det ikke har betydning for bestemmelserne i de berørte

kommuneplanrammer og lokalplaner.

Derfor er der ikke behov for afværgeforanstaltninger, mens

banen bygges, ligesom der ikke er behov for dispensation fra

eller revision af de gældende plangrundlag.

Planforhold

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Landskab og visuelle forhold

I dette afsnit gennemgås landskab og visuelle forhold i for-

bindelse med

Elektrificering Roskilde – Kalundborg,

og det

beskrives, hvordan projektet vil påvirke landskabet omkring

linjeføringen.

Det vurderes samlet, at den landskabelige påvirkning er lille

og begrænser sig til de nære omgivelser.

Den visuelle påvirkning i anlægsfasen knytter sig primært til

udskiftning eller hævning af broer. Anlægsarbejderne varer

mellem to og seks måneder, og påvirkningen vil variere i om-

fang fra bro til bro. Hævning eller udskiftning af broer fore-

kommer ved Dommerstien, Engvejen og Sølystvej.

Broen ved Dommerstien skal hæves, og den midlertidige på-

virkning af landskab og visuelle forhold vurderes at være lille.

Det skyldes, at anlægsarbejderne primært består i at forstærke

fundamenter og påsætte de ekstra stykker bropiller, der gør,

at broen bliver højere. Anlægsfasen er kortvarig, nemlig to til

tre måneder.

Ved Engvejen skal broen udskiftes. Her foregår anlægsarbej-

derne over fire til seks måneder, hvor den visuelle virkning i

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Påvirkninger af landskabelige og visuelle forhold vil primært

bestå i jord- og broarbejder, terrænændringer, opsætning

af køreledningsanlægget samt fjernelse af beplantning som

følge af eldriftsservitutten. På arbejdsarealerne vil der være

oplagring af materialer, maskiner og skurvogne.

Sporsænkninger og ombygning af broer

Arbejdsarealer, som etableres i forbindelse med sporsænknin-

ger, vil medføre en kortvarig påvirkning af landskabet i én til

to måneder. Hvor der ryddes beplantning ved arbejdsarealer-

ne, vil påvirkningen kunne vare, indtil området gror til igen.

Figur 8 Det åbne landskab omkring Engvejen

Landskab og visuelle forhold

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

det relativt åbne landskab vurderes at være lille til middel.

Virkningen kommer fra arbejdsareal, anlægsmaskiner, rydning

af beplantning og opbygning af ramper.

Også ved Sølystvej skal stibroen udskiftes. Her ryddes et styk-

ke skov for at gøre plads til anlægsarbejderne. Det vil dog kun

have en helt lokal påvirkning i de ca. fire måneder, anlægs-

arbejderne står på, fordi der er skov omkring anlægsarealet.

Den landskabelige påvirkning i anlægsfasen vurderes derfor

at være lille.

beplantning vil være fjernet og af nye og større skråningsan-

læg. Dette vurderes at medføre en lille påvirkning. Ved Dom-

merstien, som hæves, er det udelukkende den højere bro og

et lidt længere trappeanlæg mod vest, der vil kunne medføre

en lille påvirkning af de visuelle forhold.

Master og køreledninger

Elektrificeringen betyder, at der opstilles master og køreled-

ninger langs banen på hele strækningen. På strækningen

mellem Roskilde og Holbæk vil masterne være placeret parvis

på hver side af de to spor. På strækningen mellem Holbæk og

Kalundborg vil masterne være placeret enkeltvist på den ene

side af sporene.

Køreledningsmasterne vil være et nyt og synligt element langs

banen på steder, hvor bygninger, beplantning, terræn og lig-

nende ikke skærmer for indblik. Den landskabelige påvirkning

som følge af køreledningsanlægget varierer derfor afhængigt

af afstand og indblik til banen, af omgivelsernes karakter og

af, hvor tæt køreledningsanlæggets master står på hinanden.

I landskabsområder, som i dag er forholdsvist uberørte af tek-

niske anlæg, vil opstilling af masteanlæg tilføre landskabet

en ny visuel påvirkning. Afhængigt af om de forskellige an-

læg krydser banen eller har parallelle forløb, kan landskabs-

oplevelsen og dermed påvirkningen variere. Generelt vurderes

det, at der vil være en lille til middel visuel påvirkning på

landskabet. Dette gælder for fredningen ved Vibevadgaard,

Ledreborg Gods, Hvalsø-Kisserup, Bjergsted Bakker og kirke-

fredningen ved Soderup Kirke. Ved Ledreborg Gods ligger ba-

nen i en dyb afgravning, og på afstand vil de rustrøde master

og ledninger kun svagt kunne anes. Derfor vurderes det, at

påvirkningen er lille.

Master og køreledninger

Da opstilling af køreledningsmaster og opsætning af køre-

ledninger langs banen sker fra selve banearealet, forventes

der kun at være en lille visuel påvirkning på landskabet i an-

lægsfasen. Oplagring af køreledningsmaster og materialer ved

Kalundborg Station vurderes også at medføre en lille visuel

påvirkning på omgivelserne.

Forsyningsstationer, autotransformere og

neutralsektion

I anlægsfasen etableres en neutralsektion ved Lejre, auto-

transformere ved Regstrup og Jyderup og forsyningsstationer

ved Tølløse og Kalundborg.

Der skal etableres forsyningskabler til de to forsyningssta-

tioner fra henholdsvis en transformerstation ved Kirke Såby

og fra Asnæsværket i Kalundborg. Forsyningskablerne graves

ned, og det vurderes, at der vil være en lille visuel og landska-

belig påvirkning fra arbejdsarealerne og de grave- og anlægs-

maskiner, der benyttes til anlægsarbejdet.

Rydning af beplantning

I anlægsfasen ryddes beplantning langs banen. Det vil med-

føre midlertidig oplagring af fældede træer, som fjernes ef-

ter anlægsfasen. Desuden vil det ryddede bælte fremstå bart,

indtil den nye og lavere beplantning er vokset til. Rydning af

beplantning og fældning af træer vurderes at medføre en lille

påvirkning på landskabet i anlægsfasen.

Banen passerer gennem 11 byer. Masterne vil være et teknisk

element, der visuelt vil påvirke byerne og øge banens frem-

toning som et teknisk anlæg. Det vurderes, at den visuelle

påvirkning af masteanlægget vil være lille til middel, og at

den vil være størst på steder, hvor banen har åbne stræknin-

ger gennem byerne, så der er frit indkig til banen og maste-

anlæggene.

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Sporsænkninger og ombygning af broer

Samlet set vurderes sporsænkningerne at medføre en lille på-

virkning på landskabet.

Ved udskiftning af de to broer Engvejen og Sølystvej påvirkes

de visuelle forhold fortrinsvist af, at de nye broer er højere, at

Landskab og visuelle forhold

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 9 Kalundborg Station i dag set fra perronen (førbillede).

Figur 10 Sådan vil rejsende opleve køreledninger og master på Kalundborg Station i fremtiden (visualisering).

Landskab og visuelle forhold

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Forsyningsstationer, autotransformere og

neutralsektion

Tølløse forsyningsstation og Regstrup autotransformer vur-

deres begge kun at medføre en lille påvirkning af de visuelle

forhold. Det skyldes, at selvom de vil udgøre et nyt teknisk

anlæg i landskabet, vil de blive skærmet af beplantning, ef-

terhånden som den kommer op. Desuden er landskabet i for-

vejen påvirket af tekniske anlæg.

Jyderup autotransformer og Kalundborg forsyningsstation

vurderes begge at medføre en middel påvirkning af de visu-

elle forhold. Jyderup autotransformer ligger tæt på et kultur-

landskab ved Astrup Gods og vil tilføre et nyt teknisk præg

til det relativt upåvirkede landskab, selvom denne virkning

aftager noget, efterhånden som den skærmende beplantning

kommer op og dækker for anlægget. Kalundborg forsynings-

station vil i kraft af sin størrelse øge bylandskabets tekniske

præg – også selvom den placeres i et område, hvor der i for-

vejen er flere tekniske anlæg. Ved Kalundborg forsyningssta-

tion planlægges det ikke at etablere skærmende beplantning.

Rydning af beplantning

I det åbne land vil rydning af beplantning langs banen med-

føre, at bane og køreledningsanlæg bliver meget synlige, og

derfor vil de tilføre landskabet et teknisk præg. Graden af

påvirkning varierer alt efter landskabets nuværende karakter.

De fredede landskabsområder er generelt mere sårbare overfor

forandringer, men rydningen kan også have en positiv effekt

ved at skabe større åbenhed i nogle af de fredede landskaber.

Ofte er bevoksningen langs banen selvgroet og med til at

forhindre lange kig på tværs af landskabet, så det slører for

oplevelsen af store sammenhængende landskabstræk.

Også i de 11 byer på strækningen vil eldriftsservitutten med-

føre rydning af beplantning. Særligt ved boliger vurderes

denne rydning at have visuelle konsekvenser. Hvor banen tid-

ligere har ligget helt eller delvist skjult, vil der nogle steder i

fremtiden være indkig til banen, ligesom der vil være indkig

fra passerende tog til boliger. Det vurderes, at den visuelle

påvirkning i byerne vil være lille til middel.

Landskab og visuelle forhold

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kulturhistoriske interesser

De kulturhistoriske interesser langs strækningen er kortlagt

og vurderet for såvel anlægsfasen som driftsfasen. De kultur-

historiske interesser omfatter fredede områder, kirkebyggelin-

jer og kirkeomgivelser, kulturmiljøer, fredede fortidsminder,

sten- og jorddiger, kulturarvsarealer, arkæologiske fund samt

fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg.

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

I anlægsfasen vil der ske en midlertidig arealinddragelse om-

kring de broer, som skal ændres eller nybygges. Et enkelt ud-

peget kulturmiljø i Regstrup og en beskyttelseslinje omkring

et fortidsminde ved Tingvejen vil begge blive påvirket mid-

lertidigt. Da påvirkningen er kortvarig, vurderes den i begge

tilfælde at være lille.

Fredningsnr. 322141

Bro, hvorunder jernbanesporet sænkes

Ting

je n

Fredet fortidsminde

Fredet fortidsminde, beskyttelseslinje

Spor der elektrificeres

Midlertidig ekspropriation

Figur 11 Beskyttelseslinjen omkring fortidsmindet ved Tingvejen (en jættestue) påvirkes midlertidigt af det arbejdsareal,

som skal benyttes til at udføre sporsænkning under Hovedgaden

Kulturhistoriske interesser

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Syd for Lejre Station findes en rundhøj, der er fredet som for-

tidsminde. Omkring fortidsmindet er der en fortidsmindebe-

skyttelseslinje, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttel-

sesloven. Opsætning af køreledningsanlægget vil forudsætte,

at Lejre Kommune dispenserer fra naturbeskyttelsesloven.

Elektrificeringens påvirkning af fortidsmindebeskyttelseslin-

jen vurderes at være lille, da køreledningsanlægget etableres i

det eksisterende baneterræn.

Ved Hovedgaden i Regstrup skal der sporsænkes. Stræknin-

gen, som sporsænkes, ligger i den vestlige del af et kultur-

arvsareal, der er udpeget i Holbæk Kommuneplan. Påvirknin-

gen af sporsænkningen på kulturmiljøet vurderes at være lille.

Dette begrundes med, at de få ændringer, der vil ske, ikke

påvirker kulturmiljøets sårbarhed. Desuden ligger banestræk-

ningen i udkanten af kulturmiljøet.

Arealet omkring Soderup Kirke i Holbæk Kommune er fredet.

Fredningen har til formål at sikre den fri beliggenhed af So-

derup Kirke samt præstegårdens have, gårdsplads og de area-

ler, der ligger umiddelbart nord, vest og sydvest for kirkegår-

den. Fredningen overlapper en del af banens terræn, hvor der

skal etableres køreledningsanlæg. Opstilling af kørelednings-

master inden for fredningen er ikke i overensstemmelse med

fredningens formål. Derfor skal fredningsnævnet beslutte, om

der kan dispenseres inden for den gældende fredning, eller

om fredningen skal ophæves.

Sta

n sv

Lejre Station

Fredningsnr. 322655

Hvilehøj

Fredet fortidsminde

Fredet fortidsminde, beskyttelseslinje

Spor der elektrificeres

Figur 12 Ved Lejre Station ligger en rundhøj tættere end 100 meter fra banen og køreledningerne.

Kulturhistoriske interesser

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

I Holbæk Kommune gennemskærer jernbanen fem kulturmil-

jøer. For alle fem vurderes det, at elektrificeringen medfører

en lille påvirkning. Dette begrundes i, at køreledningsanlæg-

get vurderes at være et mindre indgreb i de udpegede kul-

turmiljøer, som for fleres vedkommende er udpeget netop på

baggrund af stationsmiljøet.

Tadr

vej

Soderup Kirke

Tadre

vej

pve

Fredet område

Banedanmark matrikel

Spor der elektrificeres

Figur 13 Køreledningsanlægget kommer lige præcist i berøring med fredningen omkring Soderup Kirke

Kulturhistoriske interesser

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

I Kalundborg Kommune gennemskærer jernbanen fortids-

minde-beskyttelseslinjer for to fredede fortidsminder. Ved

Frederiksberg i Svebølle og ved Tingvejen skal der etableres

køreledningsanlæg inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Ved Tingvejen skal der desuden sporsænkes.

Holbæk St.

Regstrup St.

Knabstrup St.

Jyderup St.

Mørkøv St.

Vipperød St.

Holbæk Kommune

Tølløse St.

Værdifuldt kulturmiljø

Jernbanestrækning, der skal elektrificeres

Hva

Figur 14 Fem kulturmiljøer påvirkes omkring stationer på strækningen, hvor der elektrificeres

Kulturhistoriske interesser

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlægsarbejderne i forbindelse med sporsænkningen ved

Tingvejen er begrænsede, og derfor vurderes tilstandsæn-

dringen inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen at være lille.

Da køreledningsanlægget ved både Frederiksberg i Svebølle

og ved Tingvejen etableres på det eksisterende baneterræn,

vurderes tilstandsændringen også her at være lille.

Fab

ikv

Fred

eriks

Bro,

hvorunder der

sporsænkes

Fredningsnr. 32224

Fabr

kvej

Fredet fortidsminde

Fredet fortidsminde, beskyttelseslinje

Spor der elektrificeres

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Arbejdsareal på baneareal

Figur 15 Køreledningsanlægget sættes op inden for den beskyttelseslinje, der er omkring en dysse fra stenalderen i Svebølle

Kulturhistoriske interesser

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

ri k

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Rekreative interesser

De rekreative interesser langs strækningen er kortlagt og vur-

deret for såvel anlægsfasen som driftsfasen. De rekreative in-

teresser omfatter friluftsområder og andre rekreative områder,

stier, kolonihaver og idrætsanlæg.

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Elektrificeringen vil medføre en lille påvirkning på de rekrea-

tive interesser, hvor eldriftsservitutten medfører rydning af

beplantning. Påvirkningen skyldes nogle steder, at rydningen

skaber et bredere skår gennem skovområder, mens det andre

steder vil åbne op og øge den visuelle forbindelse til banen

eller til andre landskaber.

Dette gør sig gældende for fire områder med udpegede re-

kreative interesser. Ved skovområdet ved Kornerup Å i Lejre,

ved skovområdet syd for Strandparken i Holbæk, i skoven øst

for Knabstrup og gennem Bjergsted Skov øges bredden på det

skår, som banen allerede skaber i dag. Dette vurderes at have

en lille påvirkning for de rekreative interesser, da skovområ-

derne stadig vil opleves som store.

Ved græssletten ved Børnehuset Skovhuset i Holbæk, ved

fodboldbanerne i Holbæks vestlige del, ved det rekreative

parkområde midt i Knabstrup og ved det rekreative læhegn

mellem Svebølle by og banen åbnes der op visuelt, så ba-

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

I anlægsfasen berøres én eksisterende, kommunal rekreativ

sti. Det drejer sig om stien ved Sølystvej. Etablering af den

nye bro vurderes ikke at have nogen væsentlig påvirkning i

anlægsfasen. Det skyldes, at den eksisterende bro, som ligger

blot 20 meter fra den nye bro, kan benyttes under anlægs-

arbejdet.

I forbindelse med etablering af den nye bro vil arbejdsarealer

og adgangsveje påvirke besøgsområdet ved Sølystvej. Dette

vurderes at medføre en lille påvirkning, fordi det berørte om-

råde blot udgør en lille del af Bjergsted Skov, som strækker

sig over et stort område.

Holbæk St.

Dommerstien

Planlagt rekreativ sti.

Ny bro, nyt sted.

Sølystvej

Udpeget rekreativ sti.

Ny bro, nyt sted.

Jyderup St.

Mørkøv St.

Engvejen

Planlagt rekreativ sti.

Ny bro, nyt sted.

Lejre

Holbæk Kommune

Tølløse St.

Hvalsø St.

Regstrup St.

Knabstrup St.

Vipperød St.

Udpeget rekreativ sti, der påvirkes i anlægsfasen

Planlagt rekreativ sti, der påvirkes i anlægsfasen

Figur 16 Rekreative stier, der berøres af ombygning af broer.

Rekreative interesser

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

nen bliver synlig fra de pågældende steder. Særligt i Svebølle

vil forbindelsen mellem byen og banen opleves anderledes.

Imidlertid bevares områdernes rekreative karakter, eftersom

der blot ændres ved de visuelle forhold, og derfor vurderes

påvirkningen at være lille.

Kalu ndb org

Kna bs tr up

Jyd eru p

M ørk øv

Sveb ølle

Privat fællesvej

Eldriftsservitut (10 m grænse)

Matrikelgrænse

Midlertidig ekspropriation

Permanent ekspropriation

Arbejdsareal på baneareal

Spor der elektrificeres

Figur 17 Besøgsområde ved Sølystvej, hvor der bygges ny stibro over banen.

Rekreative interesser

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Natur og overfladevand

I afsnittet om natur og overfladevand beskrives det, hvordan

elektrificeringen påvirker vandløb og vandhuller, skov, moser,

enge, overdrev, padder, krybdyr, pattedyr, fugle mv.

Bjergsted Skov og flagermus

I forbindelse med udskiftning af stibroen ved Sølystvej i

Bjergsted Skov vest for Jyderup er der brug for midlertidige

arbejdsarealer i skoven. Skoven er en værdifuld og relativt

gammel bøgeskov med levesteder for beskyttede arter af fla-

germus. I alt ryddes op til 5.000 m² beplantning midlertidigt

i et område, hvor der er en del mindre træer, og hvor der

også vokser op til 40 store og potentielt flagermusegnede

træer. Arealet vil kunne retableres med ny beplantning efter

anlægsfasen.

For ikke at påvirke flagermus vil træfældning ske fra 1.-31.

maj eller fra 1. september-31. oktober. På den måde undgår

man at fælde træer i de perioder, hvor flagermus enten yngler

eller er i vinterdvale i træerne. Desuden tilstræbes det at beva-

re så mange flagermusegnede og store træer som muligt. Hvis

der konstateres hulheder og lignende i de fældede træer, vil

det blive aftalt at bevare et antal egnede træer andre steder

i skoven. På den måde vurderes påvirkningen af levestedet at

være lille, og skovens funktion som levested for flagermus at

kunne opretholdes. Ligeledes vurderes påvirkningen af natur-

typen at være lille, fordi det er en meget lille del, der fældes, i

forhold til skovens samlede størrelse. Endelig vil en del af det

ryddede område kunne retableres som skov efter anlægsfasen.

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

De midlertidige påvirkninger af naturen består primært i, at

der inddrages areal til arbejdsarealer og arbejdsveje omkring

broer, forsyningsstationer og autotransformere samt erstat-

ningsveje. Arealinddragelsen kan påvirke beskyttede natur-

typer samt levesteder for beskyttede arter. Påvirkningerne

omfatter også fældning af træer og buske langs hele jernba-

nestrækningen som følge af eldriftsservitutten.

Figur 18 Flagermus benytter træer med hulheder, når de yngler og er i

vinterdvale.

Natur og overfladevand

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kalu ndb org

Kna bs tr up

Jyd eru p

M ørk øv

Sveb ølle

Flagermustræ, der fældes

Flagermustræ, der evt. kan bevares

Eldriftsservitut (10 m grænse)

Matrikelgrænse

Privat fællesvej

Midlertidig ekspropriation

Permanent ekspropriation

Arbejdsareal på baneareal

Spor der elektrificeres

Figur 19 Mens den nye stibro over banen ved Sølystvej anlægges, ryddes

et område midlertidigt.

Natur og overfladevand

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kalun dbor g

Knab s tru p

Jyde rup

M ørkøv

Svebø lle

Abildhave

§3 beskyttet vandhul

Eldriftsservitut (10 m grænse)

Spor der elektrificeres

Figur 20 Vandhul i et område med skov og mose øst for Knabstrup. Her

lever stor vandsalamander, og i forbindelse med rydning af beplantning

langs banen kan levestedet blive berørt.

Vandhul med stor vandsalamander

I forbindelse med rydning af beplantning langs banen vil et

enkelt levested for stor vandsalamander blive berørt. Det dre-

jer sig om et vandhul i et lille område med skov og mose øst

for Knabstrup.

For at undgå at påvirke levestedet for stor vandsalamander vil

brinkerne omkring vandhullet blive beskyttet, mens der ryd-

des beplantning langs banen. Der vil således ikke blive skub-

bet jord ud i vandhullet, og bunker af ryddet beplantning vil

ikke blive oplagret i nærheden af det. På den måde vurderes

det, at påvirkningen af levestedet er lille, og at vandhullets

funktion som levested for stor vandsalamander kan opret-

holdes.

Natur og overfladevand

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transformerstation

ved Kirkeskov

Knab st rup

ød

Bæ

erd

Elv

Kabel

Fordelingsstation

Spor der elektrificeres

Figur 21 Kablet mellem Kirke Såby transformerstation og Tølløse forsy-

ningsstation krydser de to beskyttede vandløb Elverdams Å og Taderød

Bæk.

Hvalsø

Vandløb

Elverdams Å og Taderød Bæk

Når der skal anlægges kabel mellem Kirke Såby transformer-

station og Tølløse forsyningsstation krydses de to beskyttede

vandløb Elverdams Å og Taderød Bæk. For at undgå at på-

virke vandløbene, vil de enten blive midlertidigt omlagt, el-

ler krydsningen vil ske med en såkaldt styret underboring af

kablet. Styret underboring er en metode, som gør, at man

kan føre kablet under vandløbet uden at grave. Ved begge

anlægsmetoder vurderes påvirkningen at være lille.

Beskyttede moser, enge og vandhuller

Generelt vil der blive taget hensyn til naturen, når beplant-

ning langs banen i naturbeskyttede områder ryddes. Eksem-

pelvis vil man undgå at oplagre fældet beplantning og mind-

ske kørsel med tungt materiel. I særlige tilfælde kan der blive

udlagt køreplader, hvis underlaget er meget blødt.

Natura 2000

Det Natura 2000-område, som er udpeget for at beskytte og

bevare Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å, er det, som

ligger tættest på banestrækningen Roskilde – Kalundborg, da

strækningen løber gennem området. Beskyttelsen omfatter

Natur og overfladevand

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

også odder, som i anlægsfasen kan blive forstyrret af støj, når

der stilles master op langs sporet.

Masterne opstilles for hver 60-100 meter på den ene side af

banen. Det sker ved ramning og tager typisk �½-1 time hvert

sted. Da forstyrrelsen er kortvarig og ikke direkte påvirker od-

derens levested, vurderes det, at påvirkningen er lille, og at

arbejdet ikke hindrer målopfyldelsen om gunstig bevarings-

status for odder i Natura 2000-området.

Natura 2000

Natura 2000-området, som er udpeget for at beskytte og be-

vare Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å, har også til for-

mål at bevare områder med elle- og askeskov, ege-blandskov

samt naturtypen bøg på muld.

I driftsfasen påvirkes sådanne områder af eldriftsservituttens

krav om, at der ikke er træer inden for 10 meter fra spormid-

ten. I alle tre tilfælde vil det være under én promille af den

samlede forekomst, der er blevet fældet. Derfor vurderes det,

at den samlede påvirkning i driftsfasen er lille og ikke hindrer

målsætningen om gunstig bevaringsstatus. Det vurderes yder-

ligere, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger.

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Etableringen af kørestrømsanlægget betyder, at der skal fæl-

des træer og buske langs hele jernbanestrækningen, og det

medfører nogle permanente påvirkninger på natur og over-

fladevand.

Fældningen påvirker skove, flagermusegnede træer langs ba-

nen samt beskyttede naturtyper som enge, moser og vand-

huller. Påvirkning af skov er lille, og der er ikke behov for af-

værgende foranstaltninger udover rejsning af erstatningsskov.

I alt ryddes beplantning i et ca. 4.000 m² stort område med

naturbeskyttede moser, enge og vandhuller.

Natur og overfladevand

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Grundvand og drikkevand

Som en del af projektet er det vurderet, hvordan elektrifice-

ringen af banestrækningen Roskilde - Kalundborg påvirker

grundvand og drikkevand. Der er foretaget en vurdering af de

miljømæssige konsekvenser i såvel anlægs- som driftsfasen

samt angivet mulige afværgeforanstaltninger.

Anlægspåvirkninger - mens banen bygges

Sporsænkningen ved sporudfletningsbroen og ved Gammel-

gårdsvej betyder, at der skal graves så dybt, at en begrænset

mængde grundvand kan trænge ind på arbejdsarealet, hvis

ikke der tages forholdsregler. Derfor vil der blive gennemført

en såkaldt midlertidig grundvandssænkning, hvor man ved

hjælp af pumper holder arbejdsområdet tørt.

Adgangsvej til pumpestation

Pumpestation

Afvanding

Permanent ekspropriation

Midlertidig ekspropriation

Arbejdsareal på baneareal

Figur 22 Ved sporudfletningsbroen er der en pumpestation, som kan pumpe overfladevand bort og videre til Daruprenden.

Grundvand og drikkevand

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Den midlertidige grundvandssænkning udføres, så den ikke

dræner hverken naturområder, grundvandsressourcen eller

områder med indvinding af grundvand i nærheden. Spor-

sænkningen vil foregå over en strækning på typisk 100-150

meter på hver side af broerne.

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Selve det samlede køreledningsanlæg – det vil sige master,

køreledninger, forsyningsstationer, autotransformere og neu-

tralsektion – vil ikke påvirke grundvandet i driftsfasen.

Ved sporudfletningsbroen ved Darup forventes behov for en

permanent grundvandssænkning. Den er imidlertid af meget

lille betydning for grundvandsressourcen, fordi det øverste

jordlag består af moræneler, som vil begrænse udsivningen af

grundvandet. En pumpestation vil pumpe overfladevand bort

og videre til Daruprenden.

Eldriftsservitutten lægger restriktioner for bl.a. vandindvin-

dingsboringer, der er placeret nærmere end 14 meter fra

nærmeste spormidte. Mellem Roskilde og Kalundborg er der

identificeret én vandværksboring, som ligger inden for denne

afstand. Boringen ligger i tilknytning til et gammelt ledvog-

terhus i Kalundborg, og den er ikke længere aktiv.

Grundvand og drikkevand

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Jord og jordforurening

Jernbanen mellem Roskilde og Kalundborg blev indviet i

1874. Gennem tiden er der foregået en lang række aktiviteter

på og omkring banearealerne, som kan medføre forurening af

jorden, eller som tidligere har medført forurening af jorden.

Springstrupvej

Omfartsvejen

Dommerstien

Gl. Ringstedvej

Holbækmotorvejen

Hovedgaden

Engvejen

Gammelgårdsvej

Sporudflet. Vestbanen

Hovedvejen

Kalundborg

Aldersrovej

Tingvejen

Knabstrup

Sølystvej

Frederiksberg

Svebølle

Jyderup

Mørkøv

Friheden

V1-kortlagt grund

V2-kortlagt grund

Områdeklassificering

Jernbanestrækning, der skal elektrificeres

Figur 23 Områdeklassificering og forureningskortlagte grunde (V1 og V2) mellem Roskilde og Kalundborg.

Jord og jordforurening

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Elektrificeringen gennemføres på enkelte strækninger i om-

råder, der er forureningskortlagt. Det vil sige, at de enten

er forurenede eller måske-forurenede. Disse forureningskort-

lagte områder ligger i byområderne Holbæk og Kalundborg.

Ligeledes forventes jorden på områdeklassificerede arealer at

være lettere forurenet. En områdeklassificering gælder større

områder – typisk byområder – hvor der er en generel forvent-

ning om, at jorden er lettere forurenet.

Ved fire ud af 15 broer ligger arbejdsarealerne inden for byzo-

nen, hvor jorden kan forventes at være lettere forurenet. Ved

tre af disse arealer i byzone samt ved én af broerne i landzone

er der forureningskortlagte områder. De resterende ti broar-

bejdspladser ligger hverken i byzone eller i forureningskort-

lagte områder. Miljøpåvirkningen vurderes at være lille.

Når der håndteres jord fra byzoner og fra arealer, som er for-

ureningskortlagte, skal jorden undersøges og anmeldes til den

pågældende kommune, før den bliver bortskaffet eller flyttet.

Jord, der ligger inden for offentlige vejarealer, formodes al-

tid at være lettere forurenede. Bortskaffelse af vejjord vil ske

efter samme regler, som gælder for bortskaffelse af jord fra

byzonen.

De største jordhåndteringer sker i forbindelse med sporsænk-

ninger og broarbejder. Samlet skal der afgraves ca. 71.000 m

jord i forbindelse med elektrificeringen. Den opgravede jord

vil blive genanvendt i det omfang, det er hensigtsmæssigt.

Derudover skal der samlet påfyldes ca. 10.000 m

jord.

Der vil ske anlægsarbejder i forureningskortlagte områder,

som samtidigt er beliggende i områder med særlige drikke-

vandsinteresser. Det drejer sig bl.a. om arbejdspladserne for

sporsænkningerne ved broerne ved Hovedgaden i Regstrup i

Holbæk Kommune og for Frederiksberg i Kalundborg Kom-

mune. Der skal indhentes tilladelser i de berørte kommuner i

henhold til § 8 i jordforureningsloven om bygge- og anlægs-

arbejder inden for områder omfattet af offentlig indsats.

Dette gælder også for anlægsarbejder, som gennemføres i

forbindelse med opstilling af bl.a. køreledningsmaster, hvis

disse arbejder foregår inden for områder, som er forurenings-

kortlagt, og som samtidigt ligger inden for områder med sær-

lige drikkevandsinteresser. Hverken de to forsyningsstationer

eller de to autotransformere ligger indenfor sådanne områder.

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Elektrificering af jernbanen vil generelt medføre langt færre

miljømæssige påvirkninger end tidligere, da togene ikke læn-

gere drives af dieselolie. Dermed vil der ikke være behov for at

opretholde store lagre af dieselolie. Risikoen for spild af olie

vurderes således at være betydeligt mindre ved elektrificering

af banen.

Driften af de nye forsyningsstationer og autotransformere vil

medføre en øget risiko for forurening af jord, eftersom enhe-

derne ikke er etableret i dag, men det vurderes at risikofor-

øgelsen er lille.

Jord og jordforurening

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Udledninger til luften

I dette afsnit gennemgås de udledninger til luften, der vil ske

som følge af elektrificeringen af strækningen mellem Roskilde

og Kalundborg i form af luftforurenende stoffer som nitro-

genoxider NO

og drivhusgassen CO

samt partikler og støv.

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

I anlægsfasen vil påvirkningerne på luftkvaliteten hovedsa-

geligt stamme fra entreprenørmaskiner og lastbiler, der trans-

porterer materialer, jord og affald, og fra støv fra håndtering

af materialer, nedrivning af broer, kørsel på grusveje osv.

I forhold til emissioner fra entreprenørmaskiner vurderes det,

at arbejdet langs banen vil give en ubetydelig påvirkning af

den lokale luftkvalitet, fordi spredningsforholdene langs ba-

nen er gode, og fordi anlægsaktiviteterne er begrænset i tid

og omfang. Ved anlægsarbejder, som foregår tæt ved boliger,

kan der forventes en lille til middel påvirkning af luftkvalite-

ten fra entreprenørmaskiner. Dette gælder for anlægsarbejder

omkring broerne ved Gl. Ringstedvej, Springstrupvej, Hoved-

gaden i Regstrup og Frederiksberg.

Transport af materialer, affald og jord vil give en øget trafik i

anlægsfasen langs de større veje. Dette vurderes kun at give

anledning til en lille påvirkning af luftkvaliteten.

Anlægsarbejdet vil som nævnt skabe støv, når der håndte-

res jord og materialer, ved kørsel på grusveje osv. Påvirkning

af luftkvaliteten kan reduceres væsentligt med almindelige

afværgeforanstaltninger såsom vanding i tørre perioder og

overdækning af jorddepoter. Uden brug af afværgeforanstalt-

ninger vurderes påvirkningen at være middel tæt ved anlægs-

arealer og transportveje. Ved brug af almindelige afværgefor-

anstaltninger vurderes påvirkningen at være lille.

I anlægsfasen vil påvirkninger af klimaet hovedsageligt stam-

me fra CO

-udledninger fra entreprenørmaskiner, produktion

af materialer samt transport af materialer, jord og affald. Det

vurderes, at projektet overordnet betragtet kun vil udgøre en

marginal kilde til CO

-udledning i Danmark, og derfor vil det

ikke påvirke det globale klima. På den baggrund vurderes

projektets påvirkning af klima i anlægsfasen at være lille.

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Det er beregnet, at CO

-udledningen i driftsfasen vil blive re-

duceret med ca. 40 procent som følge af, at tog på stræknin-

gen mellem Roskilde og Kalundborg går over til eldrift i stedet

for at køre på diesel. Den absolutte ændring for strækningen

per år (ton/CO

per år) er dog kun marginal og svarer til, hvad

knapt 200 gennemsnitsdanskere udleder per år.

Udledninger til luften

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ressourcer og affald

I dette afsnit beskrives, hvordan

Elektrificering Roskilde – Ka-

lundborg

påvirker forbruget af ressourcer, og i hvilket omfang

projektet frembringer affald.

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Ressourcer

Elektrificeringen medfører et forbrug af materialer, ressourcer

og råstoffer til at etablere køreledningsmaster, køreledninger,

køreledningsfundamenter og fors�½ningskabler. Forberedelser-

ne af anlægsarbejderne ved de 15 brosteder medfører forbrug

af grus og skærver.

Der vil primært være tale om et forbrug af grus, beton, stål,

skærver, kobber, aluminium og asfalt. Samlet vurderes det

forventede ressourceforbrug kun at medføre en lille påvirk-

ning af miljøet, fordi der i beslutningsgrundlaget tages hen-

syn til miljøet, når der skal vælges materialer og leverandører.

Forbruget af ressourcer og råstoffer vurderes at være af en

sådan størrelsesorden, at det ikke vil medføre væsentlige for-

syningsproblemer i forbindelse med anlægget.

Alt genanvendeligt affald, der ikke genanvendes i projektet,

vil blive transporteret til et godkendt modtageanlæg med

henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald vil blive

bortskaffet på et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald,

der hverken kan genanvendes eller forbrændes, bliver bort-

skaffet til et godkendt deponi eller til specialbehandling.

Da gældende regler for affaldshåndtering vil blive overholdt

i projektet, herunder PCB-screening af gamle broer, anmel-

delse af farligt affald og kommunens erhvervsaffaldsregulativ,

vurderes det, at påvirkningen på miljøet i forbindelse med

håndtering og bortskaffelse af affald vil være lille.

Driftspåvirkninger – når banen står færdig

Ressourcer

I forbindelse med den almindelige vedligeholdelse af den

elektrificerede bane skal der anvendes forskellige råstoffer og

materialer. Det er f.eks. kobber til køreledningsanlægget, stål

til køreledningsmaster, granitskærver og grus til ballast ved

ballastudskiftning, beton ved svelleudskiftning og asfalt til

vedligeholdelse af vejbelægninger. Det vurderes, at forbruget

af råstoffer vil svare til råstofforbruget i 0-alternativet, som

er den situation, hvor elektrificeringen ikke gennemføres, og

der fortsat køres med dieseldrevne tog.

Affald

I anlægsfasen vil projektet frembringe forskellige affaldstyper

i form af bygge- og anlægsaffald fra selve anlægsarbejdet og

affald fra arbejdsarealer og lignende. Derudover vil der blive

frembragt bygge- og anlægsaffald i forbindelse med de spor-

sænkninger, der skal foretages.

De væsentligste affaldsmængder i projektet frembringes i for-

bindelse med sporsænkninger og nedrivning af de to broer.

Der vil især være tale om affald i form af skærver, beton,

metal og jord. Alt affald i projektet vil blive kildesorteret og

håndteret efter affaldsbekendtgørelsen og de enkelte kom-

muners erhvervsaffaldsregulativ.

Affald

Ved drift og vedligeholdelse af den elektrificerede bane vil

der blive frembragt affald, når bl.a. køreledninger og køreled-

ningsmaster renoveres eller udskiftes. I forbindelse med den

daglige drift vil der desuden blive frembragt dagrenovations-

lignende affald.

Det vurderes, at frembringelsen af affald ikke vil være væ-

sentlig forskellig fra 0-alternativet, og at håndteringen og

bortskaffelsen af affaldet vil have en lille påvirkning af mil-

jøet, så længe det sker i henhold til den gældende lovgivning

på området.

Ressourcer og affald

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Klimatilpasning

Vurderingen af klimakonsekvenserne for elektrificeringen vi-

ser, at den forventede stigning i nedbørsmængde og intensi-

tet samt stigende havvandstand og stormflod fra havet udgør

de største trusler mod baneanlægget.

Driftspåvirkninger

I forbindelse med skybrud, stormflod og stigende havvand-

stand kan der under de fremtidige klimatiske forhold fore-

komme oversvømmelser flere steder på strækningen. Over-

svømmelserne kan skyldes opstuvning af vand i lavninger, og

at de gamle vandløbsbygværker, der leder vand under banen,

ikke er dimensioneret til de fremtidige klimatiske forhold.

Forsyningsstation i Kalundborg bør placeres så højt som mu-

ligt, da den ligger i risikozonen for stormflod.

Anlægspåvirkninger

I anlægsfasen er der ingen problemer i forhold til klimatilpas-

ning, da anlægget etableres under de nuværende klimatiske

forhold.

Dog er der under de nuværende klimatiske forhold et mid-

lertidigt arbejdsareal på Kalundborg Station, hvor stormflod

og stigende havvandsstand vurderes at medføre en middel

påvirkning. Desuden er der arbejdspladser med middel påvirk-

ning fra skybrud ved sporudfletningsbroen, Hovedvejen, Om-

fartsvejen, Hovedgaden i Regstrup, Friheden samt Sølystvej.

Ved sporudfletningsbroen i Lejre Kommune og ved Spring-

strupvej i Holbæk Kommune er der en middel risiko for over-

svømmelse i forbindelse med skybrud. Derfor etableres relativt

store pumpeanlæg ved netop disse to brosteder.

Klimatilpasning

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kalun dbor g

Knab s tru p

Jyde rup

M ørkøv

Svebø lle

Klimatilpasning

0,1-0,3 m

0,3 - 0,6 m

0,6 - 0,9 m

0,9 - 1,2 m

1,2 - 1,5 m

100

Figur 24 Risiko for oversvømmelse ved skybrud, hvis der ikke etableres

pumpestationer ved sporudfletningsbroen i Lejre Kommune. Oversvømmel-

sen mindskes ved etablering af pumpestationer.

Klimatilpasning

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Befolkning og menneskers sundhed

Det følgende afsnit beskriver de konsekvenser, som

Elektrifi-

cering Roskilde - Kalundborg

har for befolkning og sundhed i

anlægsfasen og i driftsfasen.

Kapitlet evaluerer også projektets eventuelle miljøafledte kon-

sekvenser for socioøkonomi og erhverv, dvs. befolkningens

muligheder for at drive erhverv og tjene penge. Konklusio-

nerne er baseret på vurderinger og analyser fra de øvrige fag-

områder.

Personer, der bor eller færdes i området langs banestræknin-

gen, vil endvidere opleve en midlertidig visuel ændring i den

periode, arbejdet med elektrificeringen står på. Eftersom på-

virkningen er midlertidig, vurderes den også her at være lille.

Desuden vil små stykker af haver, som ligger op til banen,

blive eksproprieret midlertidigt til arbejdet med sporsænknin-

ger. Da ekspropriationerne er midlertidige og ikke omfatter

bygninger til beboelse, vurderes påvirkningen på de berørte

mennesker at være lille.

Der henvises til kapitel 10 om støj og vibrationer for oplys-

ninger om, hvordan mennesker påvirkes af støj og vibrationer

forårsaget af projektet.

Projektet har ingen miljøafledte konsekvenser for socioøko-

nomi og erhvervsliv i anlægsfasen.

Anlægspåvirkninger – mens banen bygges

Pendlere, som enten dagligt eller meget ofte benytter toget

på strækningen mellem Roskilde og Kalundborg, er dem, der

vil opleve den største påvirkning af elektrificeringen. Deres

rejsetid vil blive forlænget på grund af skift til togbusser i

forbindelse med sporspærringer. Derfor vurderes påvirkningen

for pendlere at være væsentlig. For øvrige passagerer vurderes

påvirkningen at være middel.

Anlægsarbejdet betyder også mere lastbilstrafik på vejene.

Dette vurderes at udgøre en lille påvirkning af de trafikanter,

der benytter vejene.

I forbindelse med hævning af stibro ved Dommerstien vil der i

en periode på op til tre måneder skulle anvendes en alternativ

rute, som for nogle vil være længere end i dag. Medmin-

dre dette sker i skolernes sommerferie, vil mange skoleelever

i Holbæk blive berørt, og derfor vurderes påvirkningen som

middel.

I forbindelse med udskiftning af stibroen ved Sølystvej vil stier

i skoven blive berørt. Da inddragelsen er kortvarig (1-2 uger),

og eftersom der kan benyttes en alternativ rute, vurderes på-

virkningen på mennesker at være lille.

Anlægsarbejdet i forbindelse med elektrificeringen vil betyde,

at luftkvaliteten omkring anlægsarbejderne ændres i form af

mere støv og udstødning fra biler og motordrevne entrepre-

nørmaskiner. Denne påvirkning på de berørte mennesker vur-

deres at være lille.

Lyspåvirkning

Kunstigt lys kan være generende for beboere langs linjeførin-

gerne. På arbejdspladser må det forventes, at der kan være lys

tændt hele døgnet i hele anlægsperioden. Arbejdsbelysning

og lys fra kørsel forventes kun periodevis, da størsteparten af

anlægsarbejdet forventes udført i dagtimerne. Lys fra arbejds-

pladser kan begrænses ved at placere og udforme belysnin-

gen, så lysforureningen minimeres, og dermed generer mindst

muligt i omgivelserne.

Lys kan således medføre gener for befolkningen med nærhed

til linjeføringerne, men vil ikke påvirke menneskers sundhed.

Driftspåvirkninger – når banen er bygget

Etablering af køreledningsanlægget og rydning af beplant-

ning langs banen vil betyde, at området rent visuelt kommer

til at tage sig anderledes ud. Overordnet betragtet vurderes

påvirkningen at være lille for mennesker.

Elektrificeringen erstatter brugen af dieseldrevne tog, og det

betyder, at luftkvaliteten vil blive bedre på strækningen til

gavn for de mennesker, der bor i nærheden af banen.

Befolkning og menneskers sundhed

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Afhængigt af kørestrømsanlæggets endelige design vurderes

påvirkning fra elektromagnetisme i værste fald at kunne med-

føre ekspropriation af op til 15 boliger. Påvirkningen af de

berørte boligejere vurderes at være væsentlig.

Desuden vil små stykker af havearealer blive eksproprieret per-

manent til skråninger mod sporsænkninger. Det drejer sig om

230 m² ved Springstrupvej, 200 m² ved Omfartsvejen og 120

m² ved Frederiksberg. Da ekspropriationerne ikke omfatter

bygninger til beboelse, vurderes påvirkningen på de berørte

mennesker ikke at være stor.

Projektet har ingen miljøafledte konsekvenser for socioøko-

nomi og erhvervsliv i driftsfasen.

Befolkning og menneskers sundhed

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kumulative effekter

Hvis flere projekter har en påvirkning i samme område på

samme tid – f.eks. hvis de anlægges samtidigt - er det rele-

vant at vurdere projekternes samlede effekt på miljøet. Det

kaldes også den kumulative effekt. Det er vigtigt at forholde

sig til den kumulative effekt, da den samlede effekt af flere

projekters påvirkninger kan være væsentlig, selvom påvirk-

ningen fra det enkelte projekt isoleret set ikke er det.

For at kunne vurdere, om der er kumulative virkninger, som

kan forstærke konsekvenserne fra elektrificeringen på miljøet,

ses på andre planer og projekter i området. De eventuelle

kumulative effekter vurderes for både anlægs- og driftsfase

for hvert miljøemne.

Inden for eller i nærheden af projektområdet kan nedenstå-

ende projekter have en kumulativ virkning i anlægs- eller

driftsfasen.

Banedanmarks signalprogram

Ud over elektrificeringen skal strækningen også udstyres med

nye signaler som led i Banedanmarks Signalprogram, hvor det

gamle signalanlæg på både S-banen og fjernbanen udskiftes.

Udskiftning af signalsystem er planlagt til 2019 og 2020 på

strækningen Roskilde – Kalundborg.

Forud for signaludskiftningen udføres forberedende arbejder

for elektrificeringen. Det drejer sig om ændringer af frihøjden

under broer og om jording af ledende genstande i befær-

dede områder, så man undgår, at overbelastning eller over-

spænding forårsager elektrisk stød eller beskadiger elektrisk

materiel. Først efter signaludskiftningen, når Banedanmark

er færdig med at teste de nye signaler, opsættes masterne,

selve køreledningsanlægget og kabler langs med banen, og

der udføres tilslutning til transformerstationer.

Station Kalundborg Øst

Banedanmark undersøger muligheden for at anlægge en ny

station ca. 2 km øst for Kalundborg Station som følge af

politisk aftale om ”Cykler,

busfremkommelighed og kollektiv

trafik i yderområder”

af 22. maj 2015.

Den nye station skal bl.a. betjene Novo Nordisk i Kalundborg,

som ligger syd for banen og beskæftiger godt 4.000 menne-

sker. Den nye station har også karakter af pendlerstation for

den del af det østlige Kalundborg, som ligger nord for banen.

Desuden kan stationen på sigt medvirke til at fremme by-

udviklingen af området. Et byudviklingsområde i umiddelbar

nærhed af den kommende station er en del af kommuneplan-

lægningen i Kalundborg.

Den tid, det tager for tog at standse og starte på den nye

station, kan rummes i den nuværende køreplan, uden at den

skal ændres væsentligt. Der vil således køre et tog hver vej

mindst en gang i timen.

En stor parkeringsplads vil blive placeret nord for stationen

med plads til ca. 180 biler og med mulighed for udvidelse

til 240 pladser, inklusive handicappladser. I den forbindelse

planlægges en gangbro over banen.

Andre planer og projekter i området

Sporfornyelse

På strækningen Holbæk – Kalundborg gennemføres i 2018

en sporfornyelse som led i den almindelige vedligeholdelse af

banen. Sporfornyelsen kræver, at sporet lukkes over otte uger.

Det betyder, at der i den periode ikke vil kunne køre tog. Som

alternativ vil der blive indsat togbusser.

Perioden er sammenfaldende med anlægsperioden for de

sporsænkninger, der er nødvendige for elektrificeringen. Det

betyder i praksis, at man udnytter, at sporet er lukket af hen-

syn til sporfornyelse til at gennemføre de nødvendige spor-

arbejder i forbindelse med elektrificeringen. Broarbejderne i

forbindelse med elektrificeringen vil ikke indgå her, da de ikke

kræver sporspærringer i samme omfang.

Der vil være en potentiel kumulativ effekt af støj og trafik til

og fra anlægspladser som følge af sporfornyelsen samtidig

med, at sporet forberedes for elektrificering.

Kumulative effekter

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Den daværende Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

(SVANA) nu Miljøstyrelsen har på baggrund af en VVM-scree-

ning afgjort, at projektet ikke er omfattet af VVM-pligt.

Banedanmark afleverer grundlag for politisk beslutning om

den nye station i Kalundborg Øst i foråret 2017.

ramper, vejudstyr, skråningsanlæg mv. vil påvirke de visuelle

forhold.

Også den nye station Kalundborg Øst vil medføre en væsent-

lig kumulativ effekt, når landskab og visuelle forhold påvirkes

af elektrificeringens køreledningsanlæg og af stationens byg-

ninger, parkeringsplads og eventuelt en gangbro over banen.

Opgradering af Kalundborgmotorvejen (rute 23)

Vejdirektoratet gennemførte i 2011-2012 en VVM-undersø-

gelse for opgradering af rute 23 til en ny motorvej mellem

Regstrup og Kalundborg. Syd for Regstrup er anlægsarbej-

derne i gang, og denne strækning åbner efter planen i 2018.

På nuværende tidspunkt er der ikke taget politisk stilling til

opgradering af resten af rute 23, som flere steder ligger tæt

på jernbanen. Det er imidlertid afklaret med Vejdirektoratet,

at der ikke for nuværende er konflikter mellem jernbanen og

opgraderingen af Kalundborgmotorvejen.

Natur og overfladevand

Opgradering af Kalundborgmotorvejen (rute 23) mellem Hol-

bæk og Kalundborg kan medføre en kumulativ effekt med

elektrificeringen, fordi rute 23 krydser jernbanen to steder,

nemlig ved Jyderup og Kalundborg. Desuden er motorvejen

placeret tæt op ad jernbanen på strækningen mellem Viskin-

ge og Asmindrup. Udbygning af rute 23 kan påvirke § 3-na-

tur, skov - bl.a. skovene mellem Jyderup og Svebølle - samt

levesteder for beskyttede arter. På de strækninger, hvor jern-

banen og rute 23 ligger tæt op ad hinanden, vil etablering af

Kalundborgmotorvejen forstærke den barriereeffekt, der er i

området i dag.

Effekt af flere projekter

Landskab og visuelle forhold

Hvis Vejdirektoratet gennemfører den planlagte motorvej

i forbindelse med opgradering af rute 23, vil det have en

potentielt væsentlig kumulativ effekt på landskabet mellem

Svebølle og Aldersrovej. Effekten opstår, fordi både elektri-

ficeringens køreledningsanlæg og motorvejens tilslutnings-

Trafikal påvirkning

En ny station ved Kalundborg Øst med tilhørende parkerings-

plads kan muligvis flytte enkelte bilister fra bilen til toget.

Omvendt kan den planlagte opgradering af rute 23 medføre

øget biltrafik og færre togrejsende.

Stationsområde, ny station øst for Kalundborg

500

Figur 25 Planlagt station ved Kalundborg Øst

Kumulative effekter

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Støj

Såfremt der træffes politisk beslutning om den ny station i

Kalundborg Øst, forventes alle tog i fremtiden at standse på

den nye station. På strækningen mellem Hovvejen og Kalund-

borg Station vil der i givet fald være nogle få færre støjbela-

stede boliger end i dag. Det skyldes, at togene vil køre lang-

sommere end i dag på strækningen mellem den nye station

og Kalundborg Station.

Udledninger til luften

Der kan eventuelt opstå mindre og meget lokale kumulative

effekter, hvis elektrificeringen gennemføres samtidigt med

andre anlægsprojekter som f.eks. sporfornyelsen.

Grundvand og drikkevand

Der vurderes ikke at være væsentlige kumulative effekter for

grundvandet.

Elektromagnetisme

Når den elektrificerede bane krydser eksisterende højspæn-

dingsledninger, kan det samlede magnetfelt fra de to infra-

strukturanlæg forstørres, og derved opstår der en kumulativ

effekt.

På strækningen mellem Roskilde og Kalundborg er der 16

steder, hvor én eller flere luftbårne højspændingsledninger

krydser jernbanen. Det vurderes imidlertid, at der ikke ligger

boliger ved disse krydsninger, som vil blive påvirket af ku-

mulative effekter udover det anbefalede forsigtighedsprincip.

Ressourcer og affald

Sporfornyelsen vil sammen med elektrificeringen øge miljø-

påvirkningen. Dermed opstår en kumulativ effekt, fordi der

vil blive frembragt større mængder affald og være behov for

større mængder af ressourcer i forbindelse med sporfornyel-

sen. Disse mængder kan ikke gøres op inden for rammerne

af dette projekt, og det er derfor svært at give en kvalificeret

vurdering af deres samlede påvirkning af miljøet.

Der vil også være et væsentligt større ressourceforbrug, som

kan give behov for ikke kun at opsøge lokale eller regionale

ressourcer, men også udenlandske leverandører. Dette kan

især være aktuelt ved større forbrug af f.eks. granitskærver.

bæ

ør

kø

ød

Motorvej under anlæg

Figur 26 En ny motorvej syd om Regstrup er ved at blive anlagt. Mellem

Regstrup og Kalundborg er en fortsættelse af motorvejen ved at blive

planlagt, men den er endnu ikke vedtaget.

Kumulative effekter

bø

Korridor for planlagt udbygning af rute 23

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Jord og forurenet jord

I anlægsfasen kan der opstå en kumulativ effekt, fordi der

ved sporfornyelsen muligvis er behov for at bortskaffe større

jordmængder i samme periode, som behovet opstår i elektri-

ficeringsprojektet. På nuværende tidspunkt er jordmængder

og afgravningsområder for sporfornyelsen endnu ikke kendt,

og derfor er det ikke muligt at vurdere projekternes nøjagtige

kumulative påvirkning af miljøet.

Klimatilpasning

I forhold til klimatilpasning vurderes der ikke at være kumu-

lative effekter. Der kan for alle de nævnte projekter være tale

om lokale påvirkninger, men da de foregår forskellige steder,

og da de hver især vurderes at have begrænset omfang, vil der

ikke være tale om kumulative effekter, som ændrer på stør-

relsen af påvirkningerne.

Befolkning og menneskers sundhed

Sporfornyelsen mellem Holbæk og Kalundborg kan betyde, at

der kommer mere anlægstrafik på vejene til og fra arbejdsare-

aler langs banen. Dette vil især kunne mærkes i Kalundborg

og i Holbæk på arbejdsarealer i de to byer. Eftersom der på

strækningen er gode muligheder for hurtigt at komme ud på

det overordnede vejnet, og da anlægsarbejdet er midlertidigt,

vurderes det, at påvirkningen på mennesker vil være lille.

Kumulative effekter

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Oversigt over rapporter og notater

VVM-redegørelsen omfatter følgende rapporter:

Sammenfattende rapporter

Elektrificering Roskilde – Kalundborg, VVM-redegørelse, maj

2017

Baggrundsrapporter

VVM af elektrificering Roskilde – Kalundborg, teknisk miljø-

vurdering, maj 2017

Roskilde – Kalundborg, forberedelse til elektrificering, pro-

gramfaserapport, april 2017

Høringsmateriale

Idéfasehøring, elektrificering og hastighedsopgradering, Ros-

kilde – Kalundborg, december 2015

Høringsnotat - idéfasehøring, elektrificering og hastigheds-

opgradering, Roskilde – Kalundborg, juli 2016

Oversigt over rapporter og notater

Elektrificering Roskilde - Kalundborg

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Orientering om igangsættelse af elektrificering Roskilde - Kalundborg (Togfonden), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Banedanmark

Amerika Plads 15

2100 København Ø

Telefon 82 34 00 00

[email protected]