Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 77
Offentligt
1831707_0001.png
Begrundelse for foretræde samt spørgsmål til Transport-, Bygnings- og
Boligudvalgets medlemmer
Styregruppen for Daglig Sejlads Ebeltoft-Odden og retur
ønsker foretræde for udvalget
for at aflevere 8.321underskrifter og få besvaret en række spørgsmål, som vi i vores arbejde
er stødt på og ikke kan få besvaret andet sted.
Underskrifterne er fra borgere der har skrevet under på ” Jeg ønsker som minimum en daglig
sejlads Ebeltoft- Odden og en daglig aften sejlads Odden
Ebeltoft.
Med baggrund i et folkemøde afholdt d. 9. nov. 2017 i Ebeltoft om behovet for og ønsket om
øget færgesejlads, hvor også enkelte medlemmer fra dette udvalg deltog, vil vi kort redegøre
for vores sag.
Baggrund
Siden der første gang sejlede færger mellem Ebeltoft og Odden færgehavne i 1966
1
, har
Molslinjen flittigt fragtet både passagerer og gods over Kattegat. Gennem de seneste år har
Djursland dog desværre oplevet, hvordan Molslinjen har udfaset ruten til fordel for ruten
Aarhus
Odden.
Vi kan nu konstatere, at Molslinjen kun besejler Ebeltoft
Odden i sommermånederne med
enkelte afgange i weekenden. En udvikling som ikke blot har åbenlyse konsekvenser for
turismen på Djursland, men som også skader erhvervslivet og bosætningen i området.
I den politiske aftale om Storebæltstakster fra maj 2005 står flg.:
”Sker der væsentlige indskrænkninger i sejladsen mv. drøfter forligspartierne situationen,
herunder i lyset af EU-retten samt bestemmelser i færgeloven. I den forbindelse indgår
hensynet til færgefarten mellem Ebeltoft og Odden
”.
På det netop afholdte folkemøde d. 9. nov. 2017 oplyste Molslinjens repræsentant, at man ikke
ønsker at udvide sejladsen mellem Ebeltoft og Odden.
Molslinjen besejler således ikke dagligt ruten, og vi ønsker derfor, at ovennævnte hensyn til
færgefarten mellem Ebeltoft og Odden kommer i spil ved at give mulighed for, at andre
aktører kan besejle ruten.
Spørgsmål til udvalget og ministeren
1. Rederiet Förde Reederei fra Flensborg fik i 2013 afslag på at anløbe Odden Færgehavn med
henvisning til en sikkerhedsrapport fra Force Technology. Skal det opfattes sådan, at andre
rederier på nær Molslinjen ikke har adgang til at anløbe statshavnene i Ebeltoft og Odden af
sikkerhedshensyn?
2. Vi har bedt om aktindsigt i denne sikkerhedsrapport, men det er blevet afslået ad tre
omgange, hvilket undrer os. Hvad kan der være i en sådan sikkerhedsrapport vedr. en
statsejet havn, som offentligheden ikke kan få indsigt i?
1
Se historisk gennemgang af Molslinjens sejlads mellem Ebeltoft og Odden havn i bilag 1.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Henvendelse af 6/12-17 vedrørende hyppigheden af sejllads på ruten Odden-Ebeltoft, fra Styregruppen for Daglig Sejlads Ebeltoft- Odden og retur
3. I den politiske aftale om Storebæltstakster fra maj 2005 står følgende:
”Der optages forhandlinger
mellem A/S Storebæltsforbindelsen og Molslinjen om køb af
rederiets havneanlæg i Odden og Ebeltoft. Der er i dag ikke modtagerpligt i disse havne for
andre rederiers skibe
”.
En væsentlig årsag ifølge aftalen til købet af de to havne er således netop at opnå en
modtagepligt. Dette harmonerer ikke med ovenstående afvisning af modtagelse af skibe fra et
andet rederi end Molslinjen. Vi vil derfor gerne have bekræftet, at der er modtagepligt i disse
to statshavne, således at andre rederier kan besejle ruten Ebeltoft
Odden.
Venlig hilsen
Styregruppen
Camilla Rønde
Søren Ibsen
Finn Kruger
Johnsen
Niels Bak Jensen
Sonja Kirkegaard
Ninna Thomsen
Christian Haubuf