Til
Skatteminister
Karsten Lauritzen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Energi-, forsynings- og klimaminister
Lars Christian Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
Transport-, bygnings- og boligminister
Ole Birk Olesen
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Den 4. december 2017
Vedr. lovforslag L18 og manglende afgiftsligestilling mellem dieselolie og biogas
I morgen, den 5. december, er lovforslag L18 sat til 3. behandling i Folketingssalen. Lovforslaget indebærer
en marginal afgiftssatsnedsættelse for biogas, da hensigten bl.a. er
at ligestille ”satserne for dieselolie og ren
biogas til transportformål” for at sikre lige konkurrencevilkår indenfor den tunge transport.
Uheldigvis tager det fremsatte lovforslag udgangspunkt i et beregningsgrundlag, der ikke medregner
brændstoføkonomien, hvilket ellers er normal praksis på området. Som det både fremgår af
brændstofforbrugsafgiftsloven og tidligere svar fra Skatteministeriet i forbindelse med fastlæggelse af
energiafgifter for drivmidler, skal drivmidlernes brændstoføkonomi omregnes til transportarbejde (pr. kørte
kilometer) inden afgiftssatserne fastlægges.
Det har næppe været hensigten med lovforslaget at fortsætte den aktuelle afgiftsmæssige skævhed eller
indføre en praksisændring i måden, hvorpå drivmidler bliver afgiftspålagt indenfor transporten. Som det
fremgår af svar på spørgsmål nr. 13 af 24. november 2017, så fastslår
Skatteministeriet, at ”hvis
energiafgiften skulle være ens for diesel og biogas i forhold til samme afgift pr. kørt km, skal energiafgiften
for biogas til transport nedsættes fra 76,2 kr. pr. GJ til 63,5 kr. pr. GJ”.
Som det også er blevet noteret af flere partier i udvalgsarbejdet, medfører det fremsatte lovforslag ikke en
afgiftsmæssig ligestilling. Skal lovforslaget sikre en afgiftsmæssig ligestilling mellem diesel og biogas i
transporten, skal afgiftssatsen på biogas sænkes til 63,5 kr. pr. GJ, svarende til 251,4 øre pr. Nm3. Denne
afgiftssats svarer til dieselafgiften og tager højde for det faktiske energiforbrug i køretøjerne, så
afgiftssatserne ligestilles i forhold til trafikarbejde.
Det er væsentligt at pointere, at en afgiftsmæssig ligestilling på 63,5 kr. pr. GJ ikke blot er provenuneutral,
men også bidrager positivt til såvel statsfinanserne som samfundsøkonomien ved at minimere
omkostningerne forbundet med at nå Danmarks forpligtigelser indenfor klima- og transportområdet.
Her er det særligt relevant at fremhæve følgende forpligtelser:
1. I 2030 skal Danmark have reduceret CO
2
-udledningerne med 39 pct. udenfor kvotesektoren
(primært landbrug og transport), sammenlignet med 2005-niveau
2. I 2020 skal 10 pct. af energianvendelsen i transporten udgøres af vedvarende energikilder
3. Senest i 2020 skal Danmark have en minimumsdækning af CNG tankstationer langs
hovedfærdselsårer og bytætte områder
4. I 2020 skal mindst 0,9 pct. af transportens energiforbrug udgøres af avancerede biobrændstoffer
Senest har Klimarådet påpeget, at det er samfundsøkonomisk billigere at omstille dieseldrevne lastbiler til
gasdrevne lastbiler end slet ikke at omstille. Klimarådet fremhæver ligeledes, at der er store synergieffekter
at hente i en udbygning af biogasproduktionen, da man ved at behandle landbrugets restprodukter i
biogasanlæg, reducerer drivhusgasudledningen fra landbruget og i det omfang biogassen efterfølgende
anvendes i transporten, hvor den fortrænger fossile brændsler, opnår en dobbelt CO
2
-gevinst.