Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 67
Offentligt
1823929_0001.png
Europaudvalget og Transportudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
27. november 2017
EU-note om sag om nationale regler for cabotagekørsel rejst af Kommis-
sionen mod mod Danmark
Kommissionen har trukket Danmark for EU-Domstolen i en
sag,
hvor Dan-
mark er anklaget for at have tilsidesat forpligtelser på området for cabotage-
kørsel i Danmark. Cabotagekørsel er kort fortalt, når der i forbindelse med
indgående godstransport med lastbil med udenlandske chauffører, gennemfø-
res kørsel lokalt i eksempelvis Danmark.
Cabotagekørsel er reguleret i en
forordning
om fælles regler for adgang til
markedet for international godskørsel. Stridens kerne er, hvorvidt forordnin-
gen er tilstrækkelig præcis i sin definition af cabotagekørsel. Det mener Kom-
missionen. Danmark er uenige.
Generaladvokaten er nu kommet med sin indstilling til afgørelse, som kan,
men ikke nødvendigvis vil, danne grundlag for domstolens afgørelse.
Baggrund:
Som en del af den internationale godstransport, udgør godstransport på lastbil
en sektor i vækst. Men med tilsvarende krav om energieffektivitet og logistiske
løsninger, der optimere den enkelte kørsel med mest mulig gods i hver trans-
port, bliver kravene til en harmoniseret godstransport stærkere. Det er bag-
grunden for den seneste revision af forordningen, der regulerer fælles regler
for adgang til markedet for international godskørsel.
1/3
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 67: EU-note om en sag rejst af Kommissionen ved EU-domstolen mod Danmark om fortolkning af reglerne om cabotage-kørsel, og Genraladvokatens indstilling til afgørelse i sagen
1823929_0002.png
Reglerne om cabotagekørsel handler om andet end selve organiseringen af
godstransporten. Det handler indirekte også om arbejdsvilkår for chauffø-
rerne, køre/hviltidsbestemmelser, regler for læsning og losning. Derfor spiller
de fastsatte bestemmelser om international transport af gods ind i den eksi-
sterende nationale transportsektor. Selvom bestemmelserne om cabotagekør-
sel er tænkt som et forsøg på at regulere netop dette, så er ikke alle med-
lemslande tilfredse med bestemmelserne, som de er udformet i forordning
1072/2009. Læs forordningens
artikel 2 og 8
for at se den specifikke ordlyd,
som sagen drejer sig om
Sagen kort
Efter vedtagelsen af en revideret udgave af forordningen i 2009, udgav Trans-
portministeriet en vejledning til myndighederne, hvor det fremgår at cabotage-
kørsel i Danmark er tilladt, når der er tale om tre kørsler, der indebærer enten
læsning eller losning.
Kommissionen sendte første gang i 2014 en
åbningsskrivelse,
der gjorde op-
mærksom på, at den danske vejledning kunne være i strid med forordningen.
Ifølge Kommissionen fordi den sætter yderligere begrænsninger på cabotage-
kørsel, ud over forordningens intention. Den danske regering svarede med
henvisning til den udlægning Kommissionen præsenterede på et møde i Vej-
transportkomiteen tilbage i 2010. Her defineres
cabotagekørsel som: ”En ca-
botagekørsel defineres som en national transport af en forsendelse fra læs-
ning af godset til losning hos den modtager, som står anført i fragtbrevet. En
cabotagekørsel kan bestå enten af flere læssesteder eller af flere losseste-
der”.
På den baggrund fastholdt Danmark at vejledningen er i overensstem-
melse med forordningen.
Kommissionen vendte på den baggrund tilbage med endnu en åbningsskri-
velse i 2015, hvor argumentet skærpes, og Kommissionen fastholdt at de
danske regler ikke er i overensstemmelse med forordningen. Kommissionen
fastholdt at vejledningen skærper begrænsningerne i reglerne for cabotage-
kørsel i Danmark, hvilket ikke er tilladt.
Tvisten mellem Danmark og Kommissionen består altså i, hvorvidt udførelsen
af ”op til tre cabotagekørsler”, skal forstås som
både læsning og losning, som
Kommissionen hævder, eller om det, som Danmark har fortolket forordningen,
betyder enten læsning eller losning.
Kommissionen mener at have belæg for sin udlægning, da artikel 8.3 i forord-
ningen, fastlægger krav om dokumentation for hver enkelt kørsel, herunder
bevis for hver enkelt transport, afsenders navn og modtagernes navn. Dette
2/3
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 67: EU-note om en sag rejst af Kommissionen ved EU-domstolen mod Danmark om fortolkning af reglerne om cabotage-kørsel, og Genraladvokatens indstilling til afgørelse i sagen
1823929_0003.png
understreger, ifølge Kommissionen, at der er tale om en cabotagekørsel, som
så kan indebære op til tre læsninger og/eller losninger.
Danmark mener omvendt, at hvis man følger Kommissionens fortolkning af de
fastsatte regler i artikel 8, kan begrænsningen til tre cabotagekørsler, efter
endt losning af gods fra udlandet, i princippet blive til mange flere end de tre
tilladte cabotagekørsler. Da forordningen ikke præciserer om tre cabotage-
kørsler kan indebære flere læsninger og losninger inden for hver kørsel, er
hele hensigten med at sætte en begrænsning på 3 cabotagekørsler ifølge
Danmark umulig at håndhæve. Derfor har Danmark i vejledningen til forord-
ningen fremhævet denne præcisering.
Det er her at Danmark ifølge Kommissionen, kommer i strid med forordnin-
gen. Vejledningen er ikke juridisk bindende, men har alligevel dannet grund-
lag for dansk praksis, der ifølge et
notat fra Transportministeriet
fra 2014, har
udløst bøder for ulovlig cabotagekørsel i Danmark i mindre end 10 tilfælde.
Det kan tilføjes at i et lille land som Danmark, kan reglerne om cabotagekør-
sel desuden let omgås, ved at en udenlandsk lastbilchauffør kører overgræn-
sen til Tyskland. Når han derefter vender lastbilen, og krydser grænsen ind i
Danmark igen, vil det være muligt at gennemføre tre nye cabotagekørsler.
Bl.a. derfor har danske myndigheder ønsket en snæver fortolkning af cabota-
gereglerne.
Hvad sker der nu?
Generaladvokaten ved EU-domstolen har i sin indstilling den 23. november
2017 anbefalet, at Danmark frifindes i den sag Kommissionen har rejst. Dom-
stolen skal vurdere, om forordningen tilstrækkelig klart definerer, hvad cabota-
gekørsel er. Domstolen skal også vurdere spørgsmålet om klarhed i definitio-
nen, i forhold til det overordnede mål med forordningen, nemlig at skabe fæl-
les regler for adgang til markedet for international godskørsel.
Men om Domstolen vil nå til den samme konklusion som generaladvokaten,
er endnu ikke afgjort. I mellemtiden har Kommissionen fremsat
forslag
til æn-
dring af forordningen, hvilket også kan ses som udtryk for, at Kommissionen
under alle omstændigheder ønsker at forenkle forordningens bestemmelser,
herunder dem der specifikt omhandler cabotagekørsel.
3/3