TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Statsvejnettet 2017

Oversigt over tilstand og udvikling

Rapport 578

Dato:

2017

Oplag:

1.100

Tryk:

Vejdirektoratet

Foto:

Vejdirektoratet, Christoffer Askman, Stig Åke Jönss,

Sekretariatet for Supercykelstier, Ole Birkner, Lars Juul

ISSN (online):

2245-0262

ISSN:

2245-0254

ISBN (online):

978-87-93436-75-6

ISBN:

978-87-93436-76-3

Vejdirektoratet, 2017

Oplysningerne i rapporten omhandler generelt forholdene på statsvejnettet ved udgangen af 2016.

Enkelte temaer har oplysninger opgjort med status september 2017 (redaktionen er afsluttet august 2017).

Grafer/igurer: Hvor der ikke er anført kildeangivelse, er kilden Vejdirektoratet.

Link til elektronisk version og andre publikationer samt mere information om veje og traik indes på

vejdirektoratet.dk

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Indhold

0. Kortoversigt

1. Vejtraﬁkkens udvikling

2. Kapacitet og trængsel

3. Erhvervslivets transporter

4. Traﬁkanten i fokus

5. Planlægning

6. Anlæg, drift og vedligeholdelse

7. Traﬁksikkerhed

8. Klima og miljø

9. Tal og fakta

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Forord

På statsvejene er traikken steget med 3,7 pct. alene fra

2015 til 2016. Den største stigning er sket på motorvej-

ene med 4,4 pct. det seneste år og med mere end 25 pct.

siden 2010. Tallene for den første del af 2017 viser en

fortsat stigning i traikken.

Det er på statsvejene, som blot udgør ca. 5 pct. af vej-

nettet, men som afvikler næsten halvdelen af den sam-

lede vejtraik i Danmark, at stigningen er størst. Det er

som udgangspunkt positivt, da disse veje alt andet lige

er de mest sikre. Udviklingen betyder også, at vi i Vej-

direktoratet har en udfordrende opgave i at fastholde

god fremkommelighed på statsvejnettet under de nu-

værende vækstrater.

Statistikken for 2016 viser en stigning i antallet af dræbte

og tilskadekomne på statsvejene og for vejnettet som

helhed. Stigningen understreger, at der for Vejdirektora-

tet og alle andre aktører inden for området ligger en be-

tydelig opgave i fortsat at reducere i antallet af dræbte

og tilskadekomne.

Vejtraikkens negative miljøpåvirkninger er også et om-

råde, der arbejdes med, og som i årene fremover ikke vil

få mindre betydning. Nogle af løsningerne ligger i den

igangværende udvikling af køretøjernes drivmidler. Men

også inden for de områder, hvor Vejdirektoratet kan på-

virke tingene, er der muligheder. Eksempelvis udvikling

af belægninger med mindre rullemodstand og dermed

mindre energibehov.

I Vejdirektoratet sætter vi en ære i at udvikle nye og ef-

fektive løsninger i tæt samarbejde med interessenter

og eksterne samarbejdspartnere. Det gælder, når vi an-

lægger nye veje, og når vi ombygger eller vedligehol-

der gamle veje. Det gælder, når vejene skal holdes fri

for sne, eller der fra Traikcenteret skal varsles om tabt

gods eller andre traikale gener.

Traikudviklingen gør, at vi skal være særligt opmærk-

somme på at udvikle nye effektive løsninger til både ud-

nyttelse af den eksisterende vejkapacitet og forbedring

heraf, når vi skal opretholde en god mobilitet. Vi arbej-

der således løbende med udviklingen af nye metoder til

at effektivisere traikafviklingen og udnyttelsen af den

eksisterende infrastruktur.

Øget brug af ny teknologi i bilpark og infrastruktur og i

sidste ende selvkørende biler er forudsætninger, som

inddrages i planlægningen for at sikre en effektiv brug

af den eksisterende infrastruktur. Men uanset at de

fulde positive traikale og sikkerhedsmæssige effekter af

selvkørende bilteknologi ikke er lige om hjørnet, så ar-

bejder Vejdirektoratet løbende på at være parat til at hø-

ste gevinsterne af teknologien, når det er muligt.

Selv om vi arbejder med, hvad vi selv kan gøre bedre,

og hvordan vi kan udvikle vores samarbejder, således at

vi i fællesskab kan løfte de mange udfordringer, vil der

være brug for investeringer i vejområdet, hvis vi frem-

over skal kunne levere en god mobilitet.

Statsvejnettet 2017 indeholder en lang række fakta om

statens veje, samt beskrivelser af nogle af de opgaver

vi arbejder med. Alt sammen med det mål at mennesker

og gods - under hensyntagen til omgivelserne - kommer

nemt og sikkert frem.

God læselyst!

Med venlig hilsen

Jens Holmboe

Vejdirektør

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

0. Kortoversigt

1. Vejtraﬁkkens udvikling

Kort

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, januar 2017

Traikudviklingen i procent ved udvalgte lokaliteter, 2006-2016

Årsdøgntraik på statsvejnettet, 2016

Årsdøgntraik på de store broer på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2016

Grænsetraikken fordelt på grænseovergange 2016, årsdøgntraik samt

procentvis andel af den samlede grænsetraik

1.6 Strækninger på statsvejnettet med meget sommerferietraik, julidøgn 2016

2. Kapacitet og trængsel

Kort

2.1 Belastningsgrader på statsvejnettet, 2016

2.2 Estimerede belastningsgrader på statsvejnettet, 2030

2.3 Traikanternes samlede forsinkelser i hovedstadsområdet på hverdage, 2015

3. Erhvervslivets transporter

Kort

3.1 Gennemsnitligt antal lange køretøjer pr. døgn på statsvejnettet, 2016

3.2 Lastbiltraik over grænserne fordelt på grænseovergange 2016, årsdøgntraik

samt procentvis andel af den samlede lastbiltraik over grænserne

3.3 Broer på statsvejnettet med en skiltet frihøjde under 4,3 meter, 2016

3.4 Rutenet til kørsel med modulvogntog, maj 2016

3.5 Statsvejnettet og centrale transportknudepunkter

3.6 Rastepladser med lastbilparkering på sideanlæg langs motorveje,

ekskl. Storebælt, 2016

4. Traﬁkanten i fokus

Kort

4.1 Sideanlæg og el-ladestandere langs motorveje inkl Storebælt, 2016

4.2 Samkørselspladser langs statsvejnettet, 2016

5. Planlægning

Kort

5.1 Planlagte projekter uden inansiering

5.2 Forundersøgelser og VVM-undersøgelser

5.3 VVM-undersøgelser afsluttet i en 10-års periode

6. Anlæg, drift og vedligeholdelse

Kort

6.1

6.2

6.3

6.4

Større anlægsprojekter åbnet med besparelse, 2010-2016

Åbnede, igangværende og besluttede større anlægsprojekter

Broreparationer udført på statsvejnettet, 2016

Større asfaltarbejder udført på statsvejnettet, 2016

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

7. Traﬁksikkerhed

Kort

7.1

7.2

7.3

7.4

Dødsulykker på statsvejnettet, 2016

Analyserede sorte pletter på statsvejnettet, 2016

Ulykkesfrekvenser på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2016

Personskadetæthed på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2016

8. Klima og miljø

Kort

8.1 Boligområder langs statsvejnettet med højt støjniveau

8.2 Nationale cykelruter

9. Tal og fakta

Kort 9.1

Kort 9.2

Kort 9.3

Kort 9.4

Kort 9.5

Kort 9.6

Kort 9.7

Kort 9.8

Kort 9.9

Kort 9.10

Det rutenummererede vejnet, 2017

Antal spor på motorveje, 2017

Kørebanebredder på motortraikveje og landeveje, 2016

Større bygværker under Vejdirektoratets driftsansvar

Motorvejskryds og motorvejsnavne

Åbningsår for delstrækninger på motorveje og motortraikveje

Skiltede hastigheder på motorveje, 2017

Cykelstier langs statsvejnettet, 2017

TEN-T vejnettet i Danmark, 2017

TEN-T vejnettet i Europa, 2016

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Stadig mere traﬁk på vejene

På landsplan er vejtraikken ifølge Vejdirektoratets vejtra-

ikindeks steget med 2,8 pct. i 2016. Region Midtjylland

og Region Hovedstaden har oplevet størst vækst med

stigninger på henholdsvis 3,3 og 3,0 pct. i 2016.

I takt med bedringen af den danske økonomi i de sene-

ste år, er væksten taget til i styrke. Fremgangen i øko-

nomien betyder, at der er kommet lere i arbejde, pri-

vatforbruget er steget, og samhandelen med udlandet

er vokset. Derved øges transportefterspørgslen. I 2016

blev der kørt 11 pct. lere kilometer på vejene end i 2010.

Traikvæksten hænger også sammen med, at stadigt lere

danskere får rådighed over en bil. Antallet af nyregistre-

rede personbiler slog i 2016 rekord for sjette år i træk.

Siden begyndelsen af 2010 og frem til i dag er den dan-

ske personbilpark vokset med 18 pct.

Mens biltraikken steg i 2016, viste Vejdirektoratets cy-

keltællinger en tilbagegang på ca. 3 pct. for cykeltraik-

ken på landsplan. Statistikker fra lere af de større byer

indikerer dog fremgang for cykeltraikken.

Mia. kr

2.000

BNP

Traﬁk

Mia. km

1.900

1.800

1.700

2007

2009

2011

2013

2015

2017

Figur 1.1. Udvikling i vejtraik og BNP, 2007-2016

"47 pct. af traﬁkken kørte i 2016 på

statsvejene, selv om de kun udgør

5 pct. af det samlede vejnet."

Motorvejene tager væksten

Statsvejnettet har i 2016 oplevet en vækst i traikken på

3,7 pct., mens den på kommunevejene steg med 2,2 pct.

Motorvejene har haft den største vækst i traikken. Antallet

af kørte kilometer på motorvejene steg i 2016 med 4,4 pct.

I perioden 2010-2016 er traikarbejdet på motorvejsnettet

steget med godt 26 pct.

Udviklingen betyder, at motorvejene i Danmark afvikler en

stadig større andel af vejtraikken. På trods af at motorve-

jene udgør mindre end 2 pct. af den samlede længde af

vejnettet, blev 33 pct. af vejtraikken afviklet på motorve-

jene i 2016. For 25 år siden stod motorvejene kun for ca.

13 pct. af vejtraikken.

En del af væksten skyldes den løbende udbygning af mo-

torvejsnettet. Men udviklingen skal også ses i lyset af en

samfundsudvikling, som har øget behovet for person-

og godstransport mellem landsdele, de større byer, er-

hvervscentre og transportknudepunkter samt til og fra

udlandet. Danskerne pendler længere end tidligere, og

vores samhandel med udlandet er steget. Begge udvik-

linger som bidrager til mere traik på motorvejsnettet.

2007 = indeks 100

140

130

120

110

100

2007

2010

2013

Statsveje

Kommuneveje

2016

Figur 1.2. Udvikling i traikarbejdet på motorveje, statsveje og

kommuneveje, 2007-2016

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Mere pres på traﬁkken i myldretiden

Vejdirektoratets tællinger viser, at visse steder i landet er

specielt myldretidstraikken steget kraftigt. Det gælder

især strækninger, som betjener pendlingstraik til og fra

større byer, samt i områder der har haft vækst i befolk-

ning og arbejdspladser.

I igur 1.3 og 1.4 vises to eksempler på myldretidstraik-

kens udvikling i 2006 og 2016.

Figur 1.3 viser timetraikken på hverdage i 2006 og 2016

på E45, Østjyske Motorvej ved Horsens. Her er der sket

en relativ kraftig vækst i myldretidstraikken både om

morgenen og om eftermiddagen. Udviklingen afspejler,

at Østjylland hører til de regioner i landet, der har oplevet

størst vækst både i befolkning og beskæftigelsen i den

pågældende periode.

Køretøjer pr. time

6.000

Køretøjer pr. time

6.000

2006

2016

4.000

2.000

5-6

6-7

Klokken

7-8

8-9

Figur 1.4. Vestgående morgentraik på Amagermotorvejen,

2006 og 2016 samt procentvis stigning

2016

4.000

2.000

Figur 1.4 viser mængden af vestgående morgentraik på

Amagermotorvejen mellem kl. 5 og 9 i 2006 og 2016.

Her er sket en kraftig stigning i traikken mellem kl. 5 og

7, mens der kun har været en mindre stigning mellem kl 7

og 9, hvor strækningen i forvejen var stærkt belastet.

2006

Klokken

Tallene afspejler en udvikling, hvor lere og lere traikan-

ter tager tidligere afsted om morgenen som et forsøg på

at undgå kø og trængsel.

Figur 1.3. Traik på hverdage på E45 ved Horsens, 2006 og 2016

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Traﬁk over grænserne

En af drivkræfterne bag traikvæksten på statsvejnettet er

øget international traik, som er drevet frem af globalise-

ring herunder stigende samhandel.

Ved landegrænsen til Tyskland i Sønderjylland er traik-

ken steget med godt 30 pct. siden 2000. Vejdirektoratets

tællinger ved grænsen indikerer dog, at der i 2016 skete

et mindre fald i den samlede grænsetraik på 0,6 pct. En

mulig forklaring kan være en vigende grænsehandel på

grund af diverse danske afgiftslettelser, som har gjort be-

sparelserne ved at handle i Tyskland mindre.

Der passerer lest biler over landegrænsen på motor-

vejen ved Frøslev. I 2016 var traikken her 18.500 køre-

tøjer pr. dag.

Mod nord er det Øresundsbroen, som er hovedtraikåren

til Skandinavien. Biltraikken over broen er mere end for-

doblet siden åbningen i 2000 og lå i 2016 på 20.300

køretøjer pr. dag.

Traikken på Øresundsbroen steg kraftigt frem til inans-

krisens start i 2008, men faldt så i de efterfølgende år

frem til 2013. Udviklingen er vendt igen, og brotraikken er

steget med 11 pct. i løbet af de seneste tre år.

Kort 1.5 giver et overblik over grænseovergangenes an-

del af den internationale traik til og fra Danmark.

Køretøjer

pr. dag

24.000

16.000

8.000

2000

2004

Øresundsbroen

2008

2012

Frøslev grænsepassage

2016

Figur 1.6. Udvikling i traikken ved grænseovergangen ved Frøslev

og over Øresundsbroen, 2000-2016

8,1

Tog

0,3

0,5

Skib/færge

Fly

91,1

Vej (bil, bus og cykel)

Foto: Stig Åke Jönss

Figur 1.7. Persontransport fordelt på transportformer, 2016

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Flere danskere får bil

For sjette år i træk blev der solgt eller leaset rekord-

mange nye personbiler. I 2016 blev der nyregistreret

222.000 personbiler, en vækst på knap 11 pct. i forhold

til 2015. Det store salg af nye biler bidrog til, at person-

bilparken i løbet af 2016 voksede med 3,3 pct. til knap

2,47 mio. personbiler. Fra 2010 og frem til i dag er antal-

let af personbiler steget med 18 pct.

I igur 1.8 vises udviklingen i personbilbestanden og bil-

tætheden i årene 1960-2017. Biltætheden i Danmark er nu

oppe på 429 personbiler pr. 1.000 indbyggere. Det er dog

fortsat lavere end i vores nabolande. Til sammenligning er

personbiltætheden i Tyskland, Sverige og Norge på hen-

holdsvis 554, 478, 506 personbiler pr. 1.000 indbyggere.

Også i disse lande er biltætheden fortsat stigende.

Andelen af husstande der råder over mere end én bil, er

vokset fra 12 pct. i 2007 til 16 pct. i 2016. Se igur 1.8.

Det rekordstore salg af el-biler i 2015 faldt drastisk i

2016. Dette hang sammen med, at loven om afgiftsfrita-

gelse for el-biler udløb ultimo 2015. For igen at fremme

el-bilsalget besluttede Folketinget i foråret 2017 at ud-

skyde indfasningen af en højere registreringsafgift.

Fra en beskeden bestand på ca. 750 el-biler for fem år

siden er der sket mere end en 10-dobling af bestanden

frem til i dag. Ultimo 2016 var der knap 8.700 el-biler i

Danmark svarende til 0,35 pct. af personbilparken.

"60 pct. af danske familier

har i dag mindst én bil."

Ingen bil

Én bil

Tre eller ﬂere biler

To biler

Figur 1.8. Antal biler pr. familie, 2016

Mio. personbiler og

mio. indbyggere

Personbiler pr. 1000 indbyggere

Indbyggere

Personbiler/1.000 indbyggere

500

400

300

200

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Personbiler

100

Figur 1.9. Udvikling i bestanden af personbiler og biltæthed i Danmark, 1960-2017

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.1

Statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, januar 2017

Motorvej (1.205 km)

Motorvej - Sund & Bælt (41 km)

Motortraﬁkvej (320 km)

Øvrige statsveje (2.278 km)

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Hanstholm

Aalborg

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Helsingør

Hillerød

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Roskilde

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Ringsted

Ribe

Assens

Nyborg

Næstved

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet (30)

Rønne

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.2

Traﬁkudviklingen i procent ved udvalgte lokaliteter, 2006-2016

Stigning i traﬁkken under 15 pct.

Stigning i traﬁkken mellem 15 pct. og 30 pct.

Stigning i traﬁkken over 30 pct.

�½

�½ �½

�½

-8

�½

�½ �½

�½

�½�½

-2

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

-4

�½

-0

�½

-2

�½

-7

�½ �½ �½

�½

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet (82)

�½

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ve j t r a f i k k e n s u d v i k l i n g

Kort 1.3

Årsdøgntraﬁk på statsvejnettet, 2016 (alle køretøjstyper)

0 - 5.000

5.000 - 10.000

10.000 - 20.000

20.000 - 40.000

køretøjer

40.000 - 60.000

60.000 - 80.000

80.000 - 100.000

over 100.000

køretøjer

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Hanstholm

Aalborg

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Helsingør

Hillerød

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

Roskilde

Køge

København

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Ringsted

Ribe

Assens

Nyborg

Næstved

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(05)

Rønne

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kapacitet og trængsel

Kan nye skilte ændre bilisternes vaner?

På lere vejstrækninger opstår der køer, fordi mange kører

samtidig om morgenen.

Vejdirektoratets seneste brugerundersøgelse viser, at

31 pct. af bilisterne i Danmark udtrykker, at de er villige

til at lytte deres afrejsetidspunkt, hvis det kan forkorte

den samlede transporttid.

Derfor gennemførte Vejdirektoratet et lille pilotforsøg

for at undersøge, om man med nye skilte med smileys

og konkrete anbefalinger til alternative køretidspunkter

kunne ændre bilisternes vaner. Pilotforsøget blev gen-

nemført på seks udvalgte strækninger i efteråret 2016.

Forsøget viste dog, at det generelt var svært for bilisterne

at ændre kørselsvaner.

Nye tiltag omkring bilisternes køretidspunkter iværksættes

i 2017 og 2018, hvor Vejdirektoratet blandt andet fokus-

erer på at mindske kødannelserne under anlægsarbej-

det på E45 mellem Århus og Skanderborg. Målet er at få

virksomheder og institutioner i området til at deltage ak-

tivt i forsøget, ved at de opfordrer deres medarbejdere

til at udnytte lextiden og ændre deres afrejsetidspunkt

og dermed sidde mindre tid i kø. På den måde bliver der

mere plads på vejene for alle.

Smiley-skilte

I pilotforsøget blev der brugt nye skilte, der skal hjælpe

med at bryde bilisternes vaner og få traikken til at glide

bedre. Skiltene viste forskellige smileys og korte anbefa-

linger, som fortalte bilisterne, hvornår de skulle køre for at

undgå myldretiden.

Kør

før kl. 7.45

eller efter

kl. 8.15

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kapacitet og trængsel

Hvordan hændelser indvirker på traﬁkken

En hændelse f.eks. en traikulykke vil ofte betyde, at den

forbikørende traik må reducere hastigheden eller i nogle

tilfælde, at vejen i den ene eller begge retninger spærres.

Forsinkelser på grund af hændelser er særligt proble-

I samarbejde med politi og de kommunale beredskaber

er der ekstra fokus på at håndtere hændelser, så traikan-

terne generes mindst muligt.

Minutter

min.

matiske, fordi det ikke kan forudsiges, hvor og hvornår

de indtræffer. Traikanter der vil være sikre på at være

fremme på et bestemt tidspunkt, må indregne ekstra rej-

setid (buffer-tid).

Beredskabet skal hurtigt være til stede på vejen, og ind-

satsledelsen skal fungere så effektivt som muligt, så ve-

jens normale kapacitet hurtigt genskabes. En anden

foranstaltning er traikinformation og anbefaling af alter-

native ruter forbi hændelsesstedet.

På igur 2.4 er vist den ekstra rejsetid i morgenmyldre-

tiden på Holbækmotorvejen den 21. september 2016,

hvor der skete et traikuheld kl. 7.40 ved Brøndbyvester.

I tidsrummet efter uheldet vokser forsinkelsen kraftigt på

strækningen frem mod uheldsstedet. Kl. 8.52 er vejen

igen farbar i alle tre spor, men den kraftige køophobning

har medført, at køen først er afviklet kl. 9.30.

07:00

08:00

09:00

10:00

Mer-rejsetid på en almindelig onsdag i morgenmyldretiden

Forsinkelse ved traﬁkuheld d. 21. sep. 2016

Figur 2.4. Eksempel på ekstra rejsetid ved et traikuheld d. 21.

september 2016 på Holbækmotorvejen mellem Høje-Taastrup

og Brøndbyvester

Ud over den forlængede rejsetid for traikanterne på

Holbækmotorvejen, var der også andre traikanter, der

ik en længere rejsetid denne morgen. F.eks. dem der

fravalgte Holbækmotorvejen efter at have hørt om uhel-

det i radioen, samt de traikanter i lokalområdet som

ik en længere rejsetid pga. den overlyttede traik fra

Holbæk motorvejen og heraf aledte fremkommeligheds-

problemer.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kapacitet og trængsel

Fremkommelighed ved vejarbejder

Et vejarbejde vil næsten altid påvirke traikafviklingen

forbi arbejdsstedet. Dels er den skiltede hastighed ved

vejarbejder som regel lavere, end før vejarbejdet star-

tede, og dels kan vejens kapacitet være reduceret. Det,

der især kan gøre et vejarbejde til en forsinkende faktor,

er hvis der i en periode skal afvikles mere traik på ar-

bejdsstrækningen, end der er kapacitet til. I så fald dan-

nes kø foran arbejdsstrækningen, og køen afvikles lang-

somt, og giver en markant øget rejsetid for traikanterne.

Der iværksættes forskellige tiltag ved vejarbejder for at

undgå lere forsinkelser end højst nødvendigt. Driftsar-

bejder på statsvejnettet er omfattet af såkaldte spærre-

tider, som angiver på hvilke tidspunkter i ugen og hvilke

døgn, der ikke må spærres en vognbane på vejen, fordi

der i modsat fald vil opstå kø. Spærretiderne er beregnet

ud fra statistik over vejens traikbelastning.

For at sikre en god traikafvikling er der indgået kommu-

nale aftaler om, at kommunernes vejarbejder ikke gen-

nemføres på samme tid som vejarbejdet på en statsvej,

hvis vejene løber parallelt med hinanden.

Endelig bliver der udgivet traikinformation på web-sider,

apps til mobiltelefoner og sendt feeds til navigationssy-

stemer, så traikanter kan holde sig informeret og eventu-

elt undgå de værste forsinkelser ved at køre ad andre ru-

ter eller på andre tidspunkter.

Forsøg med mobile autoværn på

Køge Bugt Motorvejen

I foråret 2017 tog Vejdirektoratet en velafprøvet, men un-

der danske forhold helt ny metode i brug for at hjælpe

de mange tusinde daglige pendlere nemmere gennem et

større vejarbejde på Køge Bugt Motorvejen.

For første gang i Norden tog man mobile autoværn i brug.

I morgenmyldretiden blev der åbnet lest vognbaner ind

mod København, hvorefter det mobile autoværn blev lyttet,

så der om eftermiddagen var lest vognbaner ud af byen,

hvor hovedparten af traikken kører i sydgående retning.

Ved at bibeholde ire vognbaner i den retning hvor traik-

presset er størst (i stedet for kun tre vognbaner), blev ri-

sikoen for, at traikanterne skulle holde i kø mindsket.

En anden fordel ved det mobile autoværn var, at traikken

i henholdsvis nord- og sydgående retning var fysisk ad-

skilt af det mobile værn i hele perioden. Dette vurderes at

give en højere traiksikkerhed.

Køretøjet, der lytter værnet (Barrier Transfer Machine), er

specialbygget og måler 15 meter i længden og 4,4 meter

i bredden. Under køretøjet sidder der et transportbånd,

som lytter autoværnet under kørsel.

Det mobile autoværn er et godt eksempel på afprøvning

af nye løsninger, der kan være med til at afhjælpe træng-

selsproblemer på vejnettet.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kapacitet og trængsel

Supercykelstier - Bedre fremkommelighed

for cyklister

Supercykelstier er højklassede pendlerruter som stræk-

ker sig over større afstande, og som har fokus på at øge

fremkommeligheden for cyklister. Supercykelstier vurde-

res at have potentiale for overlytning af pendlerture til cy-

kel, fordi de forbinder boligområderne, med områder som

har mange arbejds- og/eller uddannelsespladser.

En god forbindelse fra cykelstien til kollektive traikknude-

punkter kan også være med til at overlytte pendlerture til

kombinationsrejser mellem cykel og kollektiv transport.

Der er udmøntet midler til supercykelstier i ”Pulje til super-

cykelstier i større byer" og ”Pulje til supercykelstier og cy-

kelparkering” samt fra ” Pulje til mere cykeltraik”.

Den 10. oktober 2016 udgav Vejdirektoratet

håndbog om

planlægning og etablering af supercykelstier,

der er udar-

bejdet i samarbejde med vejregelgruppen "Byernes tra-

ikarealer". Målet med håndbogen er at give fagpersoner

hos stat, kommuner og rådgivere inspiration og gode råd

om at planlægge, udforme og etablere supercykelstier.

Foto: Sekretariatet for Supercykelstier

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kapacitet og trængsel

Kort 2.1

Belastningsgrader på statsvejnettet, 2016

Belastningsgrad

Kritisk (belastningsgrad > 95 pct. i 100. største time)

Stor (belastningsgrad på 80-95 pct. i 100. største time)

Moderat (belastningsgrad på 70-80 pct. i 100. største time)

Lav (belastningsgrad under 70 pct i 100. største time)

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Kortet viser niveauet for, hvor stærkt belastet

vejene er i hver af strækningernes 100. mest

traikerede time i 2016. Beregningen er baseret

på en model, der sammenholder vejstrækningens

kapacitet med traikkens fordeling over årets timer.

Belastningsgrad beregnes som traikmængden di-

videret med strækningens kapacitet. Belastnings-

graden betegner udnyttelsen af vejens kapacitet.

Det er almindeligt at vurdere traikbelastningen

i 100. største time, idet der herved betragtes en

time med forholdsvis stor traikbelastning, som

kan være eksempel på en traikeret myldretidstime

på hverdage. Ved ikke at vælge årets allermest be-

lastede timer ses bort fra traikbelastninger, som

sjældent indtræffer, og som eventuelt kan være

atypiske i relation til den normale traik på vejen.

Hanstholm

Aalborg

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Der er ikke medtaget traikbelastning, som skyldes

traikale problemer i vejkryds samt i byzone.

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Helsingør

Hillerød

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

Roskilde

Køge

København

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Ringsted

Ribe

Assens

Nyborg

Næstved

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(23)

Rønne

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kapacitet og trængsel

Kort 2.2

Estimerede belastningsgrader på statsvejnettet, 2030

Belastningsgrad

Kritisk (belastningsgrad > 95 pct. i 100. største time)

Stor (belastningsgrad på 80-95 pct. i 100. største time)

Moderat (belastningsgrad på 70-80 pct. i 100. største time)

Lav (belastningsgrad under 70 pct i 100. største time)

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Kortet viser niveauet for, hvor stærkt belastet

vejnettet er i hver stræknings 100. mest trai-

kerede time i 2030. Beregningen er gennem-

ført med udgangspunkt i traikberegninger

for 2030 med Landstraikmodellen (LTM).

Ved udarbejdelse af kortet er der taget

højde for nye vejanlæg, tilslutningsanlæg og

udbygninger, som er politisk besluttet og

inansieret. Fremskrivningen af traikken kan

være behæftet med usikkerhed.

Belastningsgraderne er baseret på den tra-

ikvækst, som LTM beregner for de enkelte

vejstrækninger. Den gennemsnitlige årlige

vækst for traikken på motorveje er frem mod

2030 beregnet til 1,2 pct. p.a. og 0,4 pct.

p.a. for traikken på øvrige statsveje.

Hanstholm

Aalborg

Thy borøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

Der er ikke medtaget trængsel, som skyldes

traikale problemer i vejkryds. Der kan være

mindre forskelle i de forudsætninger, der lig-

ger til grund for beregningen af belastnings-

grader på statsvejnettet i 2016 og 2030.

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Helsingør

Hillerød

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

Roskilde

Køge

København

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Ringsted

Ribe

Assens

Nyborg

Næstved

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(137)

Rønne

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Kapacitet og trængsel

Kort 2.3

Traﬁkanternes samlede forsinkelser i hovedstadsområdet på hverdage, 2015

0 - 10 køretøjstimer pr. km

10 - 30 køretøjstimer pr. km

30 - 60 køretøjstimer pr. km

60 - 160 køretøjstimer pr. km

over 160 køretøjstimer pr. km

Bemærk at dette kort bygger på data fra 2015 og viser således traikanternes forsinkelser i 2015. Der kan siden hen være sket

ændringer i vejnet og traik, som har påvirket forsinkelsernes omfang.

Forsinkelse er den mertid en personbil i gennemsnit oplever i

forhold til tiden ved fri hastighed.

Fri hastighed er her opgjort som den hastighed, personbiler

kører med om aftenen og natten. Hastigheden må dog ikke

blive højere end den permanente hastighedsgrænse.

Den samlede forsinkelse pr. kilometer pr. hverdagsdøgn er

forsinkelsen ganget med antallet af køretøjer, opgjort time for

time over et hverdagsdøgn.

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(133)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Erhver vslivet s transpor ter

Lastbiltraﬁkken til og fra Danmark i vækst

Danmarks internationale samhandel er vokset støt gen-

nem mange årtier, og er af afgørende betydning for Dan-

marks økonomi og velstand. Med øget samhandel følger

stigende godsstrømme over grænserne.

Siden 2010 er der registreret en stigning på 23 pct. i antal-

let af lastbiler, der krydser Danmarks grænser.

57 pct. af lastbiltraikken ind og ud af Danmark foregår

over landegrænsen i Sønderjylland. Finanskrisen dæm-

pede kortvarigt lastbiltraikken over landegrænsen, men

herefter er den igen steget støt. Ca. 80 pct. af lastbiler,

der krydser grænsen i Sønderjylland, er udenlandske.

Også lastbiltraik med retning til og fra det øvrige Skan-

dinavien har oplevet en stærk vækst. Her er Øresunds-

broen hovedfærdselsåren. I perioden 2010-2016 er last-

biltraikken over Øresundsbroen steget med 41 pct.

På færgeforbindelserne Rødby-Puttgarden og Gedser-

Rostock er der registreret en vækst i lastbiltraikken på

36 pct. i perioden 2010-2016.

2008 = indeks 100

140

120

100

2008

2010

2012

2014

2016

Femern

(Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock)

Øresundsbroen

Landegrænsen i Sønderjylland (retning mod Danmark)

Lastbiltraﬁkindeks

Figur 3.5. Indekseret udvikling i lastbiltraikken over udvalgte

grænseovergange sammenholdt med lastbiltraikindekset,

2008-2016

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Erhver vslivet s transpor ter

Havne og transportcentre

Statsvejene er en central del af det vejnet, som forbinder

virksomheder og produktionssteder til godsknudepunk-

terne i havne og transportcentre.

Godstransportbranchen har stadig større fokus på kon-

solidering af lagre og godsstrømme. En lang række

transportterminaler og større lagerfaciliteter er blevet lo-

kaliseret langs statsvejnettet, og spiller en vigtig rolle for

godset inden den næste videretransport. Større og færre

produktionsenheder og lagre giver længere ture og mere

transport på det overordnede vejnet.

Generelt oplever havnene i Danmark en øget godsom-

sætning, og lere udbygger i disse år deres kapacitet til

at kunne fungere som konsoliderings-, distributions- og

transportcentre.

Konkurrencen om at tiltrække godstransport og virksom-

heder i tilknytning til havnene er hård. Af samme grund

viser der sig tendenser til specialisering blandt havnene.

For nogle havne er det containertraikken som dominerer,

andre satser på færgefart eller iskeri, mens der i andre

havne igen er en stigende interesse for marine råstoffer

og import af eksempelvis trælis.

Store dele af containergodset indgår i transportkæder,

hvor søtransport og havne spiller en væsentlig rolle. Der-

for er store dele af det internationale containergods i

Danmark relateret til transport med lastbil fra udenland-

ske containerhavne som Hamborg og Bremerhaven.

Herudover modtager en række danske havne også con-

tainergods. Aarhus Havn er Danmarks største container-

havn. Der forventes fortsat vækst i containergodset, og

indenfor de seneste år er Aalborg, Fredericia og Kalund-

borg havne vokset i betydning som containerhavne.

Foto: Ole Brikner

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Erhver vslivet s transpor ter

Kort 3.1

Gennemsnitligt antal lange køretøjer pr. døgn på statsvejnettet, 2016

0 - 1.000

1.000 - 2.000

2.000 - 4.000

4.000 - 6.000

køretøjer

6.000 - 8.000

8.000 - 10.000

over 10.000

køretøjer

Skagen

Hirtshals

Traiktallene vedrørende lange køretøjer over

5,8 meter er generelt behæftet med større usik-

kerhed end traiktallene for den samlede traik.

Man skal generelt være varsom med at

anvende tallene direkte som udtryk for

antallet af lastbiler, idet lange køretøjer også

omfatter busser og person-/varebiler med

påhængskøretøj. Længdeklassiiceringen

ved 5,8 meter kan indebære problemer med

at skelne mellem store varebiler og lastbiler.

Hjørring

Frederikshavn

Hanstholm

Aalborg

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Helsingør

Hillerød

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

Roskilde

Køge

København

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Ringsted

Ribe

Assens

Nyborg

Næstved

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(31)

Rønne

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Erhver vslivet s transpor ter

Kort 3.3

Broer på statsvejnettet med en skiltet frihøjde under 4,3 meter, 2016

Frihøjde mellem 400 og 409 cm

Frihøjde mellem 410 og 419 cm

Frihøjde mellem 420 og 429 cm

Skagen

Hirtshals

�½

�½�½

�½

Hjørring

�½

Frederikssund

Frederikshavn

Farum

Hanstholm

Aalborg

�½

Stenløse

�½�½

Hareskovby

Ballerup

Herlev

�½

Gentofte

�½

Brønshøj

Nærum

�½

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hadsund

Roskilde

Taastrup

Hobro

�½

Glostrup

Frederiksberg

Brøndbyøster

�½

Viborg

�½

Hvidovre

Kastrup

Brøndby Strand

Tårnby

Randers

Holstebro

�½

Grenaa

Nye broer skal have en frihøjde på 4,5 meter, hvilket svarer til en

skiltet frihøjde på 4,3 meter, da de skiltede frihøjder af sikkerheds-

hensyn er ca. 20 cm lavere end de faktisk målte.

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Hillerød

Frederikssund

�½

Varde

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

�½

Esbjerg

�½

Ribe

Kolding

�½

Assens

Odense

�½�½

Nyborg

Slagelse

Korsør

�½

�½�½

�½ �½

�½

�½ �½

Roskilde

�½

Køge

Holbæk

Ringsted

�½

Helsingør

�½

København

�½

Næstved

Aabenraa

Tønder

Frøslev

�½

Fåborg

Svendborg

Sønderborg

Nakskov

�½

Nykøbing F

�½�½

�½

Rødby

Gedser

Rønne

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(02)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Erhver vslivet s transpor ter

Kort 3.4

Rutenet til kørsel med modulvogntog, maj 2017

Besluttede ruter, der ikke er åbnet

Rutenet for modulvogntog

Havn

Rasteanlæg

Se detailkort på vejdirektoratet.dk

Godsregistreringscenter

Transportcenter og omkoblingsplads

�½

Hirtshals Havn

Hirtshals

�½

Sæby

Hanstholm Havn

�½

Frederikshavn Havn

�½

Hanstholm

�½

Thisted

�½

Erslev

�½

Hjallerup Enge Vest

Aalborg Havn

Høje Tåstrup

�½

Brøndby

�½

Avedøre Holme

Kastrup

Hurup

Himmerland

Ø&V

�½

Skive Havn

Søndergård

�½

Herning

Randers

�½

Gudenå

Ø&V

�½

Grenå Havn

Årslev

�½

Aarhus Nordhavn

�½

Aarhus Sydhavn

Hundested Havn

Skjern

�½

Søby

Ø&V

�½

Horsens

Uldum

Esbjerg Havn

�½

Jyderup

Kalundborg Havn

�½

Kastrup

�½

Vejle

�½

�½�½

�½

Skærup

�½

�½ �½

�½

Kornerup S

Ø&V

Fredericia Havn

Tuelsø N & S

Karlslunde Ø & V

Køge

�½

Lillebælt N

Ringsted

�½

Odense Havn

�½

Odense

�½

Køge Havn

Taulov

�½

Odense Antvorskov N

�½

Kongsted

�½

Kildebjerg

Slagelse

Kolding Havn

N & S

�½

Piberhus Ø

�½

Ejer Bavnehøj

Ø&V

�½

Helsingør Havn

�½

Isterød Ø & V

Ustrup

Ø&V

�½

N&S

�½

Tappernøje

Ø&V

Vordingborg Havn

�½

Aabenraa Havn

Frøslev V

Padborg

�½

Spodsbjerg

Færgehavn

�½

Tårs Færgehavn

�½

Alslev

Nørre

Rødby Havn

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(85)

�½

Gedser Havn

�½

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Erhver vslivet s transpor ter

Kort 3.5

Statsvejnettet og centrale transportknudepunkter

Køge

By over 20.000 indbyggere

Godsknudepunkt/transportcenter

Havn (passager-/godstraﬁk)

Lufthavn

International færgerute

Færgerute mellem landsdele

Motorvej

Motortraﬁkvej

Øvrige statsvej

Hoved- og regionalbanestrækning

Hjørring

Frederikshavn

Aalborg

Roskilde

Skive

Randers

Viborg

Holstebro

Aarhus

Herning

Silkeborg

Helsingør

Hillerød

Horsens

Vejle

Fredericia

Kolding

Esbjerg

Odense

Slagelse

Holbæk

Roskilde

Køge

Ringsted

København

Aabenraa

Svendborg

Næstved

Sønderborg

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(61)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Erhver vslivet s transpor ter

Tabel 3.2 Antal parkeringsbåse til lastbiler på sideanlæg langs motorveje

Side-

anlægstype

Navn

Frøslev Ø

Oksekær Ø

Årslev Ø

Øster Løgum Ø

Ustrup Ø

Hylkedal Ø

Harte N

Bjøvlund N

Skærup Ø

Nørremark

Ejer Bavnehøj Ø

Fuglsang Ø

Blankhøj

Gudenå Ø

Glenshøj Ø

Senhøj Ø

Himmerland Ø

Limfjorden

Hjallerup Enge Ø

Øksenhede Ø

Vildmosen Ø

Kalbygård Skov N

Rønkilde N

Hærvejen N

Søby Ø

Stavrby

Lillebælt N

Ålsbo N

Kildebjerg N

Rønninge N

Dynden

Antvorskov N

Tuelsø N

Kværkeby S

Kongsted N

Salby

Piberhus Ø

Tappernøje Ø

Farø

Dronninghave

Studehave

Lysemose

Håred

Karlslunde Ø

Storkereden

Isterød Ø

Kornerup S

Torkilstrup N

Arnakke N

Springstrup N

P-pladser for

lastbiler

Side-

anlægstype

Navn

Frøslev V

Oksekær V

Årslev V

Øster Løgum V

Ustrup V

Hylkedal V

Harte S

Bjøvlund S

Skærup V

Merring

Ejer Bavnehøj V

Fuglsang V

Pedersminde

Gudenå V

Glenshøj V

Senhøj V

Himmerland V

Dall

Hjallerup Enge V

Øksenhede V

Vildmosen V

Kalbygård Skov S

Rønkilde S

Hærvejen S

Søby V

Lillebælt S

Kildebjerg S

Rønninge S

Groven

Antvorskov S

Tuelsø S

Kongsted S

Piberhus V

Tappernøje V

P-pladser for

lastbiler

Karlslunde V

Lærkereden

Isterød V

Torkilstrup S

Arnakke S

Springstrup S

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Erhver vslivet s transpor ter

Kort 3.6

Rastepladser med lastbilparkering på sideanlæg langs motorveje, ekskl. Storebælt, 2016

�½

Bemandet serviceanlæg (21)

Ubemandet serviceanlæg (1)

Rasteanlæg med Info-Teria (16) (dvs. et cafeteria med traﬁkinformation)

Rasteplads med toilet (52)

Motorvej

Numrene på kortet henviser til tabel 3.2

�½

�½ �½

�½

�½ �½

�½

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(156)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k a n t e n i f o k u s

Udkald til akutte hændelser er steget

Antallet af udkald til akutte hændelser på statsvejene er

steget. Fra 2013 til 2016 er antallet af udkald steget med

46 pct. og alene fra 2015 til 2016 med 22 pct.

Det er svært at pege præcist på, hvad stigningen i antal-

let af udkald skyldes, men som det fremgår af igur 4.1 er

der blandt andet sket stigning i antallet af opgaver til op-

samling af tabt gods samt assistance i forbindelse med

uheld og påkørte dyr.

Med lere akutte hændelser, en stigende traik og træng-

sel på motorvejene vil behovet for effektiv håndtering af

akutte hændelser samt hurtig genetablering af kapacite-

ten øges fremadrettet.

Antal akutte hændelser

12.000

8.690

8.065

7.249

10.580

10.000

8.000

6.000

4.000

2013

2014

2015

2016

Figur 4.3. Udviklingen i antallet af udkald til akutte opgaver på

statsvejene, 2013-2016

På en gennemsnitlig dag

i 2016 ...

•

Udsendte Vejdirektoratet 636 traikmeldinger

Modtog ca. 305 telefonopkald

Blev der registreret ca. 79 nye sager

f.eks. nedhængende grene foran et signalanlæg,

påkørt vejskilt eller defekt toilet på en rasteplads.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k a n t e n i f o k u s

Foto: Øvelse i Linfjordstunnelen, fotograf: Lars Juul

Øvelser i håndtering af ulykker

Vejdirektoratet afholder med jævne mellemrum øvelser

sammen med politiet og de kommunale beredskaber i de

store tunneler på statsvejene. Øvelser er med til at sikre

en effektiv håndtering af ulykker, herunder at samarbejdet

med de lokale beredskaber fungerer som aftalt.

Forud for åbningen af Silkeborgmotorvejen blev der som

eksempel gennemført en særlig øvelse med fokus på

håndtering af uheld i den nye motorvejstunnel ved Silke-

borg. Øvelsen blev afholdt med deltagere fra Vejdirekto-

ratet, Midt- og Vestjyllands Politi, Midtjysk Brand og Red-

ning og Region Midtjylland. Vejdirektoratets Traikcenter

havde en central rolle i øvelsen, idet Traikcentret som pi-

lotprojekt skal overvåge tunnelen og styre de traiktekni-

ske installationer, hvilket for de øvrige tunneler er en op-

gave, der ligger lokalt hos politiet.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k a n t e n i f o k u s

Samarbejde med DR

Den vigtigste kanal til traikanterne under rejsen har i

mange år været - og er fortsat - radioen. Det er især

akutte problemer på vejene som uheld, vejrlig og ekstra

lange kødannelser, der formidles gennem radioen. Vej-

direktoratet har et tæt samarbejde med DR P4 Traik om

distribution af traikinformation. For at øge samarbejdet

om god traikinformation har DRs traikredaktion for ho-

vedstaden og Sjælland siden efteråret 2016 efter et ud-

bud placeret deres radiostudie i Vejdirektoratets Traik-

center i Traiktårnet

Direkte TV har også vist sig som en vigtig kanal fra Vej-

direktoratet til traikanterne - særligt ved voldsomt vejr

eller levering af traikprognoser op mod store rejsedage.

Samarbejde om data og traﬁkinformation

Aktuel og rettidig traikinformation opnås ofte i samarbej-

der og gennem deling af viden og data mellem en lang

række aktører som f.eks. kommuner, DMI og politi. Data-

opsamling og -udveksling samt efterfølgende bearbejd-

ning indebærer både manuelle og automatiserede pro-

cesser. Vejdirektoratet samler data og viden om, hvad der

foregår eller er planlagt til at foregå på vejene. Denne vi-

den sendes ud på Vejdirektoratets egne kanaler til traikin-

formation og sendes videre online til andre aktører, der

bruger vores data i deres egne services til traikanterne.

Vejdirektoratet har også aftaler om at sende data til de

store private aktører på markedet bl.a. Mediamobile Nor-

dic (Garmin), HERE, Eniro (Krak), Google (herunder

også Waze), TomTom, Inrix og TraikAlarm, der efterspør-

ger Vejdirektoratets data om f.eks. uheld, spærrede veje

og vejarbejder til deres egne services til traikanterne.

af traﬁkanterne søger

traﬁkinformation via radio.

I 2017 arbejder Vejdirektoratet på at etablere Danmarks

nationale accesspunkt, hvor data bliver gjort tilgængelige

for interesserede parter. Her gøres bl.a. statiske og dy-

namiske vejdata, og traikinformation tilgængelig. Det na-

tionale accesspunkt vil være aktivt fra juli 2017.

I 2016

udsendte

Traﬁkcentret

232.277

traﬁkmeldinger

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k a n t e n i f o k u s

Kort 4.1

Sideanlæg og el-ladestandere langs motorveje inkl. Storebælt, 2016

�½

Motorvej

Bemandet serviceanlæg (22)

Ubemandet serviceanlæg (1)

Rasteanlæg med Info-Teria (17) (dvs. et cafeteria med tra kinformation)

Rasteplads med toilet (52)

Serviceanlæg med oplader til el-biler (23)

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Hanstholm

Aalborg

�½

Vejdirektoratet vil fra sensommeren 2017 og

frem til årsskiftet 2018 etablere el-ladestati-

oner på ti nye rastepladser. Fra foråret 2018

vil der ligeledes blive etableret syv nye tank-

stationer, hvoraf fem bliver automatanlæg og

to vil have bemandet service.

Frederikshavn

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

�½

Hadsund

Hobro

�½

Randers

Viborg

Holstebro

�½

Grenaa

Herning

Ringkøbing

�½

Varde

�½

Silkeborg

�½

Vejle

Horsens

Aarhus

Ebeltoft

Helsingør

Hillerød

Frederikssund

Kalundborg

Esbjerg

�½

Ribe

�½�½

Fredericia

�½

Kolding

�½

�½�½

�½

Assens

�½

Odense

�½

Nyborg

�½

Svendborg

Holbæk

�½

�½ �½

�½

Roskilde

�½

Køge

�½

Slagelse

�½

Ringsted

�½

Korsør

Næstved

�½

København

�½

Tønder

Frøslev

�½

Aabenraa

Fåborg

Sønderborg

Nakskov

�½

Rødby

�½ �½

Nykøbing F

Rønne

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(12)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k a n t e n i f o k u s

Kort 4.2

Samkørselspladser langs statsvejnettet, 2016

�½

Eksisterende samkørselspladser

Skagen

Hanstholm

�½

�½�½

�½

Hadsund

Thyborøn

Nykøbing M.

�½

Skive

�½

Hobro

�½

Randers

�½

Viborg

�½

Holstebro

�½ �½�½

�½

�½ �½�½

�½

Herning

�½

�½�½�½ �½

Silkeborg

�½ �½

�½ �½ �½ �½�½

Aarhus

�½

Ringkøbing

�½

�½ �½ �½

�½ �½

�½�½

Horsens

�½

Vejle

�½

�½�½

�½

Fredericia

Varde

Aalborg

Esbjerg

�½

Hjørring

�½�½

�½

Frederikshavn

�½

�½ �½

�½�½

�½

Hirtshals

En samkørselsplads er et parkeringsområde

med varierende omfang af f.eks. belysning,

overdækket læskur og toilet og/eller sammen-

hæng til offentlig transport.

Vejdirektoratet anlægger samkørselsplad-

ser i forbindelse med nye vejanlæg, og

har også i mindre omfang kunnet anlægge

samkørselspladser langs det eksisterende

statsvejnet. Mange kommuner har ligeledes

etableret samkørselspladser.

På

Vejdirektoratets traikkort

vises oplys-

ninger om f.eks. belysning og toiletforhold

på pladserne. Kommunerne kan også vise

samkørselspladser på det kommunale vejnet.

På

vejdirektoratet.dk

indes lere oplysninger

om samkørsel.

Grenaa

�½

�½�½

�½

�½�½ �½

Frederikssund

�½

�½ �½

København

Holbæk

Kalundborg

�½

�½ �½ �½

�½

Roskilde

�½

Køge

�½

�½ �½�½

�½ �½ �½ �½

�½

�½ �½�½ �½�½�½ �½

Odense

�½ �½ �½�½

�½

Kolding

�½�½

Slagelse

Ringsted

�½

�½�½

�½ �½

�½

Korsør

�½ �½

�½

Ribe

�½

Nyborg

�½

Assens

�½

Næstved

�½

Svendborg

�½

Aabenraa

Fåborg

�½

Tønder

�½

Sønderborg

Helsingør

Hillerød

Nakskov

Nykøbing F

Frøslev

Rødby

Gedser

Rønne

Ebeltoft

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(114)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Planlægning

Hillerødmotorvejens forlængelse -

VVM-undersøgelse

På hverdage er der stor trængsel på strækningen mellem

Allerød og Hillerød, der i dag er motortraikvej. Om mor-

genen er der kolonnekørsel mod København, som tager

til i tæthed, jo længere sydpå man kommer. Om eftermid-

dagen er der lang kø lige inden strækningen ved Hille-

rødmotorvejens ophør og overgangen til motortraikvejen.

Herefter er der tæt traik nordpå. Traikken varierer fra

ca. 35.000 køretøjer i døgnet på den sydligste del til ca.

18.000 køretøjer i døgnet på den nordligste del. Kapaci-

tetsproblemerne påvirker både erhvervslivets transporter

og pendlertraikken.

VVM-undersøgelsen af Hillerødmotorvejens forlængelse

omhandler en ca. 14 km lang strækning fra Hillerødmo-

torvejens ophør ved overgangen til den eksisterende mo-

tortraikvej ved Allerød og frem til motortraikvejens ophør

nord for Hillerød ved Isterødvejen.

Der vil i VVM-undersøgelsen blive foretaget traikbereg-

ninger for at belyse de traikale effekter af en udbygning til

motorvej og heri bl.a. forudsætninger om aledte traikale

effekter af et nyt supersygehus i Hillerød.

Undersøgelsen forventes afsluttet i 2018.

Finanslov 2017 indeholder

følgende planlægningsundersøgelse:

Østlig ringvej/havnetunnel i København -

forundersøgelse

Rammen for byudviklingen i København har siden 1947

været ”Fingerplanen” med fem byingre, der strækker sig

ud fra centrum i København. Fingrene er efterhånden ble-

vet forbundet af ringveje og -baner, der servicerer den

tværgående traik. Den østlige del af hovedstaden har frem

til 1990’erne ikke i samme grad været underlagt en over-

ordnet plan. Således er der i dag ikke en østlig ringvej, der

vil kunne binde det overordnede vejnet sammen øst om

byen, servicere den tværgående traik og alaste biltraik-

ken i de centrale bydele og på det overordnede vejnet.

En østlig ringvej vil kunne betjene Refshaleøen og andre

byudviklingsområder tæt på centrum og forbedre adgan-

gen til Københavns Havn og Københavns Lufthavn. Ring-

vejen vil ligeledes kunne supplere de eksisterende vejfor-

bindelser mellem Sjælland og Amager, der på længere

sigt ikke vil have tilstrækkelig kapacitet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet offentliggjorde

i 2013 en strategisk analyse af en østlig ringvej i Køben-

havn. Denne udgør et indledende undersøgelsesniveau,

der viser projektets potentiale. Det næste skridt er at ud-

arbejde en forundersøgelse, der kan danne grundlag for

en politisk drøftelse og eventuel principbeslutning om

projektet og igangsætning af en VVM-undersøgelse.

Forundersøgelsen, der udarbejdes i samarbejde med

Københavns Kommune, Refshaleøens Ejendomsselskab

A/S og Region Hovedstaden, forventes afsluttet i 2019.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Planlægning

Bedre kommunikation mellem borgerne

og Vejdirektoratet med digitale VVM-kort

I 2016 lyttede Vejdirektoratet VVM-arealanalyser fra pa-

pir til webkort på tre udvalgte VVM-projekter, Ny bane

over Vestfyn, Næstved-Rønnede og Ny bane over Vejle

Fjord. Den digitale løsning gør det nemmere for borgerne

at forholde sig til det enkelte VVM-projektforslag.

Når der skal anlægges nye veje og jernbaner har place-

ringen stor betydning for de borgere, der bor i området

for et nyt projekt. Det digitale webkort giver borgerne

mulighed for nemmere at overskue og forstå konsekven-

serne for deres ejendom af de forskellige projektforslag,

konsekvenser som nødvendig ekspropriation eller fremti-

dige støjforhold.

Tidligere blev analyseresultaterne trykt i en rapport, hvor

man skulle orientere sig på et oversigtskort for at se

hvilke detailkort, den relevante information fandtes på.

Typisk skulle man derefter slå op på lere kort for at se de

enkelte projektforslags konsekvenser for ejendommen.

Med webkortet har borgeren alle oplysningerne samlet

i én praktisk og overskuelig løsning, hvor man kan skifte

mellem de forskellige projektforslag.

Udover det primære sigte om at give bedre informationer

til borgerne, gør webkortet også hverdagen lettere for

Vejdirektoratets sagsbehandlere, da de hurtigt kan skaffe

sig overblikket over konsekvenserne for en ejendom, når

de bliver kontaktet af en borger.

Vejdirektoratet blev i 2017 nomineret til Geodata-prisen

for webkortet.

Hvad er ekspropriation?

Ekspropriation betyder tvungen afståelse af ejen-

domsretten til sin ejendom eller dele af ejendommen,

fordi almenvellet kræver det. Ekspropriation er natur-

ligvis en voldsom indgriben i borgerens rettigheder,

og ejendomsretten derfor beskyttet særskilt både i

Grundloven og i reglerne om ekspropriation.

Ekspropriation gennemføres af Ekspropriationskom-

missionen. Når der skal eksproprieres, hører kom-

missionen både Vejdirektoratet og ejeren af den

ejendom eller de arealer der skal eksproprieres.

Kommissionen beslutter herefter, hvilke arealer der

skal eksproprieres, og hvornår Vejdirektoratet kan

overtage arealet. Beslutningen kan ikke ændres af

andre myndigheder.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Planlægning

Statsvejnettets udformning i fremtiden

I planlægningssammenhæng er det nødvendigt at gøre

sig forestillinger om, hvordan statsvejnettet på langt sigt

bedst understøtter samfundsudviklingen.

Det er vigtigt at sikre et statsvejnet i balance med trai-

kanternes og samfundets transportbehov. Samfundets

ressourcer til investeringer i vejinfrastruktur er ikke ube-

grænsede. Opgaven er derfor at inde de bedst mulige

løsninger på traikkens udfordringer ud fra de samlede

vurderinger af kort og langsigtede perspektiver for stats-

vejnettets udvikling, og at indsatserne er tilpasset proble-

mernes omfang.

Vejdirektoratet har opstillet en række langsigtede pejle-

mærker for statsvejnettets udformning. Pejlemærkerne

har udgangspunkt i de funktioner og traikale hensyn,

som statsvejnettet forventes at have på langt sigt.

Statsvejnettet er planlægningsmæssigt inddelt i en række

delstrækninger. For hver delstrækning indgår der op-

lysninger om de planlægnings- og beslutningsmæssige

rammer, der gør sig gældende, og som har betydning for,

hvilke korte og langsigtede forbedringsindsatser Vejdi-

rektoratet kan pege på.

I nogle tilfælde vil det være forbedringer af de eksiste-

rende veje. I andre tilfælde kan der på sigt være behov

for at anlægge nye veje i nye tracéer. Det gør sig f.eks.

gældende for en ny Ring 5 og Midtjysk motorvej.

Strækningsoversigterne anvendes bl.a. som grundlag for

koordinering og dialog med kommunerne om planlæg-

ningsmæssige løsningsmuligheder på statsvejnettet og

samspillet med kommunevejnettet.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Planlægning

Tabel 5.1 Oversigt med de seneste 10 års VVM-undersøgelser

Nr.

Rute

E45

E20

E47

E20/E47

E39

E20

153

Projekt

Funder-Låsby (Silkeborg)

Brande Omfartsvej

Skærup-Vejle N

Middelfart-Odense V

Øverødvej-Isterød

Motorring 4

Greve S-Køge

Roskilde Fjord-forbindelse

Næstved Nordlig Omfartsvej

3. Limfjordsforbindelse

Fredericia-Kolding

Syd om Odense

Syd om Regstrup

Viborg V-Rødkærsbro

Søbyvad-Aarhus

Herning-Holstebro

Regstrup-Kalundborg

Storstrømsbroen

Haderup Omfartsvej

Ribe Omfartsvej

Næstved-Rønnede

Ny bane over Vejle Fjord

Ny bane over Vestfyn

Afsluttet

2008

2009

2010

2011

2012

2014

2015

2016

Status

Anlægsprojekt afsluttet

Anlægslov vedtaget, 1. etape Middelfart-

Nørre Aaby er gennemført

Anlægslov vedtaget, 1. etape Øverødvej-

Hørsholm S gennemført

Anlægsprojekt afsluttet

Under anlæg

Anlægsprojekt afsluttet

Linjeføring fastlagt

Afventer politisk beslutning

Anlægslov vedtaget

Under anlæg

Linjeføring fastlagt

Under anlæg

Linjeføring fastlagt

Under anlæg

Afventer politisk beslutning

Længde (km)

1,6

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Planlægning

Kort 5.3

VVM-undersøgelser afsluttet i en 10-års periode

Under anlæg eller anlæg afsluttet

Anlægslov vedtaget eller linjeføring fastlagt

Afventer politisk beslutning

Numrene på kortet henviser til tabel 5.1

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Hanstholm

Aalborg

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Holstebro

Herning

Viborg

Randers

Grenaa

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Helsingør

Hillerød

Ringkøbing

Horsens

Vejle

Varde

Frederikssund

København

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

Odense

Slagelse

Korsør

Nyborg

Roskilde

Køge

Esbjerg

Kolding

Assens

Ringsted

Ribe

Næstved

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(115)

Rønne

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlæg, drif t og vedligeholdelse

Belægninger og bygværker i balance

For 10 år siden var der et stort efterslæb på vedligehol-

delsen af statsvejnettet, som gav gener for traikanterne

i form af nedslidte og hullede veje. En ekstra bevilling

fra Folketinget i 2010 gav Vejdirektoratet de økonomi-

ske muligheder for at komme efterslæbet til livs. I 2014

lykkedes det at bringe belægningen i vedligeholdelses-

mæssig balance. Med udgangen af 2016 er det samme

sket for alle bygværker (primært broer og tunneler) på

statsvejene. Et vejnet i balance er ikke kun en fordel for

traikanternes komfort og sikkerhed. Det er også sam-

fundsøkonomisk fornuftigt, fordi det er dyrere at rette op

på tilstanden, når det er gået galt, end det er løbende at

holde vejene og bygværkerne i tilpas stand.

For at sikre den fremtidige balance på statsvejnettet, vi-

ser Vejdirektoratets nyligt afsluttede behovsopgørelse, at

det vil være nødvendigt at øge bevillingerne i forhold til

niveauet på Finansloven 2017. Ellers vil der igen blive op-

bygget et efterslæb på den kapitalbevarende vedligehold

af belægninger og bygværker. I den kommende 4-årige

periode, 2018-2021, er der tale om et merbehov på ca.

700 mio. kr. Vejdirektoratet forbereder i den forbindelse

alternative - og lavere - bevillingsscenarier, hvor et evt.

efterslæb søges minimeret mest muligt ved at prioritere

ressourcerne til at vedligeholde de belægninger og byg-

værker, hvor det vil være dyrest at udskyde indsatsen.

Efterslæb opstår når det økonomisk optimale

tidspunkt for vedligeholdelse af bygværker og

belægninger overskrides.

Vedligeholdelsen er dyrere, hvis den er i efter-

slæb. Det er derfor et mål at reducere efterslæbet.

Mio. kr.

3.000

2.765

2.000

2.008

1.520

928

610

456

333

1.000

2011

Store bygværker

2013

Små bygværker

2015

2017

Belægninger

Figur 6.1. Status for efterslæbsudviklingen (mio. kr. 2010-priser)

Billigere veje

Selv om anlægsaktiviteten overordnet set er faldende har

Vejdirektoratet også i det seneste år fortsat udbedringen

og udbygningen af statsvejnettet. Det er blandt andet

sket i form af nye veje ved Silkeborg og Næstved.

Vejdirektoratet fortsætter sit skærpede fokus på - også

med ny teknologi - at få mest mulig kapacitet ud af de

omkring 4.000 km eksisterende statsveje. Store dele af

anlægsprojekterne som blev besluttet i aftalen om "En

grøn transportpolitik" af 29. januar 2009, er nu færdige.

32 større anlæg er åbnet i perioden 2010-16 med en

samlet total bevilling på ca. 25 mia. kr. Der har været en

nettobesparelse i forhold til projektbevilling på knap 6

mia. kr. Derudover er der ca. 3,5 mia. kr. i uforbrugte cen-

trale reserver, der er tilbageført til Infrastrukturfonden.

Alle projekter er leveret til eller før tiden.

Kort 6.1 viser større anlægsprojekter som er åbnet med

besparelse i perioden 2010-2016.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlæg, drif t og vedligeholdelse

Stram styring af anlægsprojekterne og nye

udbudsformer giver positive resultater

Vejdirektoratet har som bygherre på en lang række store

infrastrukturprojekter ansvaret for, at man kommer i mål til

den aftalte tid, kvalitet og økonomi. Det kræver en stram

styring af hvert enkelt anlægsprojekt fra den første plan-

lægning, udbuddet af anlægsopgaven og frem til gen-

nemførelsen af byggeriet, inden det færdige anlæg til slut

kan tages i brug.

Fra start til slut optimeres projektet i tæt samarbejde med

rådgiver og entreprenør. Økonomien følges nøje under-

vejs, så man selv ved meget komplekse anlægsprojekter

kan gøre risikoen for en fordyrelse så lille som mulig.

Netop styringen af risici spiller en væsentlig rolle i Vejdi-

rektoratet. Også i udbudsprocessen. Her benytter man

sig i stigende grad af dialogbaserede udbudsformer, når

de store anlægsprojekter bydes ud. Blandt andet fordi

den dialogbaserede udbudsform understøtter identiikati-

onen af særligt betydende risici i relation til projektet.

De første erfaringer med denne form for udbud kom i 2010

i forbindelse med byggeriet af motorvejen mellem Kliplev og

Sønderborg. Erfaringerne herfra er siden blevet videreført i

udbuddet af de to store broprojekter - Storstrømsbroen og

Fjordforbindelsen ved Frederikssund - samt andre projekter

såsom udbuddet af Kalundborgmotorvejens anden etape

og den kommende udvidelse af E45 ved Aarhus.

Formålet med de dialogbaserede udbudsformer er at

skabe en grundlæggende robusthed i projektet. Vejdirek-

toratet har med succes ladet de konkurrerende entrepre-

nører sidde med ved bordet, når kravene på lere af de

seneste milliardstore anlægsprojekter er blevet fastlagt.

Entreprenørerne inviteres således til at udfordre Vejdi-

rektoratets projekt både hvad angår tekniske, juridiske og

økonomiske forhold.

Gennem tætte drøftelser med de enkelte entreprenører,

der ønsker at byde på opgaven, får Vejdirektoratet værdi-

fuld viden om, hvordan udbudsmaterialet kan blive skar-

pere, eksempelvis med nye løsninger eller metoder. Det

kan føre til besparelser eller forbedringer til både bygge-

processen og det færdige anlæg.

Vejdirektoratet får i dialogfasen desuden en indikation af

om bygherreoverslaget holder, og hvordan budgetsikker-

heden kan øges.

Endelig kan processen afsløre uklarheder eller decide-

rede fejl i udbudsmaterialet, ligesom en drøftelse af pro-

jektets risikofordeling mellem bygherre og entreprenør

bliver testet.

Denne type udbud er derfor med til at sikre, at Vejdirek-

toratets ønsker og behov kan blive opfyldt inden for den

økonomiske ramme. Med andre ord, så har bygherren og

entreprenøren et klarere billede af projektet og en fælles

forståelse af, hvad der købes, og hvad det koster. Tilsam-

men giver det store besparelser for begge parter i pro-

cessen og et bedre samarbejde i anlægsfasen.

Som følge af de gode erfaringer hidtil forventer Vejdirek-

toratet, at denne udbudsform vil blive bredt ud på lere

typer af opgaver i fremtiden.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlæg, drif t og vedligeholdelse

Digital entreprisestyring giver nye muligheder

Vejdirektoratets digitalisering af alle arbejdsgange i vej-

projekterne, giver vejtilsynet helt nye værktøjer og mulig-

heder. Noter, billeder og kortmateriale er nu kun et swipe

væk på en tablet.

Lige fra de første streger på ingeniørtegningen til den

færdige vej står klar med sort asfalt, autoværn og broer,

skal alle Vejdirektoratets projekter igennem en fuldstæn-

dig digital proces. Den digitale satsning fungerer dermed

som et effektiviseringsværktøj, der kan optimere, forenkle

og forkorte alle processer i et anlægsprojekt.

Det startede for alvor med Holstebromotorvejen (2013-

2018), som er et 100 pct. digitalt projekt. Ingeniørerne

projekterer veje og bygværker i 3D som grundlag for både

udbudsmaterialet og for detailprojekteringen. 3D-model-

lerne uploades til sidst direkte til entreprenørmaskinerne,

der med automatisk maskinstyring arbejder på vejen.

I anlægsfasen kan Vejdirektoratets tilsynsfolk derfor føre

tilsyn med byggeriet på baggrund af et fuldstændigt digi-

talt beskrevet projekt.

For tilsynsfolkene letter digitaliseringen udveksling af no-

ter og gør det nemmere at billeddokumentere et givent

arbejde, da alle billeder geotagges med det præcise sted

på projektet. På samme måde kan informationer mellem

entreprenøren og Vejdirektoratet udveksles nemmere til

gavn for begge parter.

Samspil med naturen ved

Holstebromotorvejen

Det er ikke kun asfalt og vejstriber, som spiller ind, når

man skal anlægge en motorvej. Hensynet til natur og

miljø er en stor og vigtig opgave for Vejdirektoratet.

17. december 2013 blev anlægsloven for Holstebromo-

torvejen vedtaget af Folketinget. Men hensynet til miljø

og natur på motorvejen startede allerede i planlægnings-

fasen lere år forinden.

Som ved de leste motorvejsprojekter blev der først lavet

en forundersøgelse af projektet. Derefter blev der lavet en

VVM-undersøgelse med omfattende natur- og miljøun-

dersøgelser, så man kendte til de natur- og miljøforhold,

hvor motorvejens forskellige linjeføringer blev planlagt.

I undersøgelserne bliver det altid klarlagt, om der lever

beskyttede dyrearter i området. EU har en liste over be-

skyttede dyrearter, som Danmark via sit medlemskab af

EU er forpligtet til at beskytte.

Hvis der går for længe fra VVM-undersøgelsen er udført,

til vejen bliver vedtaget af Folketinget, kan det være nød-

vendigt at lave opdaterede undersøgelser, f.eks. for fore-

komst af padder.

Man ser også på selve naturen. Hvor speciel og beva-

ringsværdig den er. Kan en motorvejs linjeføring ikke hol-

des helt væk fra denne natur, så skal Vejdirektoratet som

bygherre som oftest etablere noget ny erstatningsnatur

lige i nærheden.

Dette er også sket på Holstebromotorvejen, hvor der især

på den nordlige del ved Tvis indes bevaringsværdig natur.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlæg, drif t og vedligeholdelse

Vinteren 2016-17

Vintersæsonen startede med en meget fredelig okto-

ber, hvor der udelukkende blev pletsaltet enkelte udsatte

steder. November bød til gengæld på tidlig sne og hård

frost de første par uger og endte vintermæssigt med at

være væsentlig hårdere end december. Januar-februar

bød på markant mindre sne og frost end normalt, men

foråret havde svært ved at bryde ordentligt gennem, og

der blev saltet helt frem til den 30. april. Samlet set ligger

vinterens hårdhed (saltindeks) for 2016-17 omkring 25

pct. under normalvinteren og blev den fjerde milde vinter i

træk efter nogle år med hårde vintre.

Procent

250

200

150

115

100

2014/15

2015/16

2008/09

2009/10

2010/11

2011/12

2002/03

2003/04

2004/05

2005/06

2006/07

2007/08

2012/13

2013/14

2016/17

95 93

52 48

Normal vinter

174

216

199

189

78 79 74

Vejdirektoratet arbejder løbende på at effektivi-

sere og forbedre vintertjenesten. Det sker eksem-

pelvis gennem:

•

Forsøg med brede plove så færre lastbiler kan

rydde motorvejens fulde bredde, og være til

mindre gene for traikanterne.

Koordinerede udkald på kommunale og

statslige cykelstier for at sikre borgerne en

ensartet service på alle stier i en kommune.

Test af saltspredere så saltet fordeles mere

jævnt over vejen.

GPS-styring af saltspredning for bedre at

kunne ramme hele vejarealet når der saltes.

Udvikling af nye metoder til bedre at kunne

vurdere, hvornår saltet er nedbrudt, og der

derfor skal saltes igen.

Figur 6.2. Saltindeks i procent i forhold til normalvinteren.

Normalvinter er deﬁneret som et gennemsnit for 2000-2014, dog

uden 2010, som var en usædvanlig hård vinter

Vintertraﬁk.dk

Vejdirektoratets vintervagtcentral og næsten alle kommu-

nerne indmelder data om føret, således at traikanterne

altid har et opdateret billede af situationen på traikkortet.

På traikkortet vises vintermeldingerne, temperaturer fra

målestationerne, billeder fra kameraer samt oplysninger

om seneste saltning og snerydning. Samme oplysninger

indes også i vintertraik app’en, så alle kan få let og hur-

tig adgang til opdateret information.

Denne vinter blev traikkortet udvidet med oplysninger om

det vinterserviceniveau, der tilbydes på den enkelte stræk-

ning. Vinterserviceniveauet er et udtryk for, hvor ofte der

saltes og ryddes sne. Statsvejene overvåges, saltes og

sneryddes generelt døgnet rundt, men mange andre veje

har et lavere serviceniveau. Information fra stat og kommu-

ner samles på traikkortet, således at serviceniveauet kan

følges for en tur fra A til B på tværs af vejmyndigheder.

•

"Vejdirektoratet råder

over ca. 200 saltspre-

dere, knap 600 sne-

plove og 150 traktorer."

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlæg, drif t og vedligeholdelse

Kort 6.1

Større anlægsprojekter åbnet med besparelse, 2010-2016

Gennemført med besparelse

Gennemført til budget

Indenfor totalbevilling

Har fået merebevilling

Projektbevillingen er den lerårige bevilling

Vejdirektoratet får tildelt til et speciikt anlægs-

projekt. Denne er baseret på et såkaldt basis-

overslag tillagt et 10pct. ”korrektionstillæg”.

Totalbevillingen indeholder tillige et 20 pct.

korrektionstillæg ”den centrale anlægsre-

serve”, som Vejdirektoratet ikke uden videre

kan gøre brug af.

Forbedring af

kapacitet ved eksist.

Limfjordsforbindelse

For yderligere uddybning se Finansloven

§28.21.20 Anlæg af hovedlandeveje mv.

Nørresundby - Bouet

Rundkørselsforhold

Viborg

ved

Rundkørselsforhold ved

Sdr. Borup -

Assentoft

Sdr. Borup -

Assentoft

Løgten

Bale

Løgten -

- Bale

Sunds Omfartsvej

Funder - Hårup

Søften -

Skejby

Søften Skejby

Grenåvej

Bording - Funder

Brande Omfartsvej

Bording - Funder

Brande Omfartsvej

Øverødvej - Hørsholm S

Gørløse Omfartsvej

Vintapper-rampen

Gørløse Omfartsvej

Skovdiget, Vestbroen

Brande - Give

Vintapper-rampen

Holbæk Motorring 4

- Tværvej

- Vig

Motorring 4

- Tværvej

Frederikssundmotorvejen 1. etape

Brande - Give

Holbæk - Vig

Riis - Ølholm - Vejle

Frederikssundmotorvejen 1. e

Tåstrup - Frederikssundsmotorvejen

Vejle

Bredsten -

Vandel

VandelSkærup -

Vejle

Tåstrup - Frederikssundsmoto

Bredsten -

Skærup -

Fløng - Roskilde

Opgradering Skovvejen - Roskilde

Fløng

Opgradering

Skovvejen

Kalundborg Havn

Middelfart - Nørre Aaby

Esbjerg

Havn

Esbjerg

Slagelse Omfartsvej

TSA 50 Odense SØ

Næstved

Omfartsvej

Næstved

Omfartsvej

Kliplev - Sønderborg

Nykøbing Falster Omfartsvej

Rønne

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet (163)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlæg, drif t og vedligeholdelse

Tabel 6.2. Åbnede, igangværende og besluttede større anlægsprojekter

Nr.

Projekt

Haderup omfartsvej

Rute

Længde

7,5 km

Bemærkninger

I traikaftalen "Udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og

Ribe mv." af 26. august 2016 er det vedtaget, at anlægge en omfartsvej

vest om Haderup med 2+1 spor.

Anlægslov vedtaget i april 2017. Omfartsvejen forventes åbnet i 2020.

Der er vedtaget anlægslov for hele strækningen Herning-Holstebro.

Snejbjerg-Herning NV åbnet maj 2017.

Herning NV-Holstebro N forventes åbnet i 2018.

Ndr. Ringvej i Holstebro forventes åbnet i 2018.

Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti. Finansloven for 2017 (18.nov 2016)

I traikaftalen "Udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og

Ribe mv." af 26. august 2016 er det vedtaget, at udbygge rute 11

gennem Ribe, samt etablere en klapbro over Ribe Å. Forventes åbnet i

2021.

Der er vedtaget anlægslov for hele strækningen. Odense V-Middelfart.

1. etape Middelfart-Nr. Aaby blev åbnet 6. oktober 2014,

mens 2. og 3. etape afventer politisk beslutning om inansiering.

Der er vedtaget anlægslov for hele strækningen syd om Odense. Vejdi-

rektoratet har i første omgang bygget et nyt tilslutningsanlæg.

Den resterende strækning afventer politisk beslutning om inansiering.

Omfartsvejen forventes åbnet ultimo 2017

(Projektet er inansieret som en del af Holbæk-Vig, 2. og 3. etape).

Udbygningen forventes afsluttet i 2019.

Broen forventes åbnet i 2022.

Holstebromotorvejen

42 km

Udbygning af E45

Skanderborg S-Aarhus S

Udbygning af rute 11 i Ribe

E45

15 km

1,6 km

Vestfyn

Nørre Åby-Gribsvad, 2. etape

Gribsvad-Odense Vest, 3. etape

Syd om Odense

E20

13 km

11 km

E20

13 km

Hønsinge Omfartsvej

Kalundborgmotorvejen

Syd om Regstrup

Storstrømsbroen

225

153

2,4 km

6 km

6,5 km,

heraf

3,9 km bro.

15 km

Næstved-Rønnede

Forligskredsen bag aftale om en grøn transportpolitik har i april 2017

indgået aftale om linjeføring for en kommende motorvej mellem Næst-

ved og Rønnede, samt afsat 56,5 mio. kr. til forlodsovertagelser.

Forventes åbnet i 2019.

Der er vedtaget anlægslov for hele strækningen fra Motorring 4 til J.F.

Willumsensvej i Frederikssund. 1. og 2. etape er åbnet.

3. og 4. etape afventer politisk beslutning om inansiering.

Udbygningen forventes afsluttet i efteråret 2017.

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund

Frederikssundmotorvejen, 3. og 4. etape

8,6 km

25 km

Køge Bugt Motorvejen

Solrød S-Køge, 2. etape

Helsingørmotorvejen, 2. etape

E20/E47

E47/19

6 km

4 km

Nr.

Der er vedtaget anlægslov for hele strækningen Øverødvej-Isterød.

1. etape Øverødvej-Hørsholm S åbnede i 2016.

Den resterende strækning, afventer politisk beslutning om inansiering.

Øvrige anlægsprojekter med både statslig og kommunal inansiering

Tranholmvej i Aalborg

Puljeprojekter

Støjskærm ved Bramdrupdam

Vestvendte ramper ved Vejen Ø

Bodumvej nord for Aabenraa

E45/E20

E20

E45

Projekt besluttet i traikaftalen "Udmøntning af midler til vejprojekter

ved Haderup og Ribe mv." af 26. august 2016.

Projekter udmøntet fra "Pulje til medinansiering af kommunale ønsker

til projekter på statsvejnettet" i traikaftalen af 24. juni 2014.

Projekt udmøntet i traikaftalen "Udmøntning af midler til vejprojekter

ved Haderup og Ribe mv." af 26. august 2016.

Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti. Finansloven for 2017 (18.nov 2016)

Projekt besluttet i traikaftalen "Udmøntning af midler til vejprojekter

ved Haderup og Ribe mv." af 26. august 2016.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlæg, drif t og vedligeholdelse

Kort 6.2

Åbnede, igangværende og besluttede større anlægsprojekter

Anlægsprojekter der åbnes i 2017

Igangværende store anlægsprojekter

Besluttede projekter

�½

Projekter med anlægslov som endnu ikke er ﬁnansieret

Projekter med både statslig og kommunal ﬁnansiering

Numrene på kortet henviser til tabel 6.2

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Hanstholm

Aalborg

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Holstebro

Herning

Viborg

Randers

Grenaa

Silkeborg

Ringkøbing

�½

Aarhus

Ebeltoft

Hillerød

Frederikssund

Helsingør

�½

Horsens

Kalundborg

Fredericia

Holbæk

Roskilde

Vejle

Varde

Esbjerg

Ribe

�½�½

�½

Kolding

Odense

�½

Køge

København

Slagelse

Assens

Nyborg

Korsør

�½

Ringsted

Næstved

�½

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Nakskov

Nykøbing F

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(66)

Rønne

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlæg, drif t og vedligeholdelse

Kort 6.3

Broreparationer udført på statsvejnettet, 2016

Broreparationer udført på store broer/tunneler

Broreparationer udført på små broer/tunneler

Skagen

Frederikssund

Hirtshals

�½

Farum

Hjørring

Frederikshavn

�½

Stenløse

�½

Nærum

Ballerup

Hanstholm

Aalborg

�½

Gentofte

�½�½ �½

�½

Herlev

�½

Brønshøj

Frederiksberg

Kastrup

�½

Taastrup

Roskilde

Hadsund

Glostrup

Thyborøn

�½

Nykøbing M.

�½

Skive

Hobro

�½

Hvidovre

Tårnby

Brøndby Strand

Randers

Holstebro

Viborg

Grenaa

Herning

Silkeborg

Ringkøbing

Aarhus

Ebeltoft

Helsingør

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

Esbjerg

�½

Ribe

�½

Kolding

�½

�½ �½�½

�½ �½

�½

Køge

Hillerød

København

Odense

Slagelse

�½

�½ �½

�½

Roskilde

Ringsted

Korsør

Assens

Nyborg

Næstved

Aabenraa

Tønder

Frøslev

�½

Fåborg

�½

Svendborg

�½

Nakskov

Sønderborg

�½

Nykøbing F

�½

Rødby

Gedser

�½

�½�½

�½

Rønne

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(103)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Anlæg, drif t og vedligeholdelse

Kort 6.4

Større asfaltarbejder udført på statsvejnettet, 2016

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Hanstholm

Aalborg

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Hillerød

Frederikssund

Helsingør

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

København

Roskilde

Køge

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Næstved

Ringsted

Ribe

Assens

Nyborg

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(24)

Rønne

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Foto: Christoffer Askman

Dræbte på stats- og kommuneveje i 2016

Både på kommunale veje og på statsveje steg antallet af

dræbte i 2016. 157 personer mistede livet på en kom-

munevej, mens 54 mistede livet på en statsvej. Det er en

stigning i forhold til de seneste fem år, men næsten en

halvering, hvis man ser 10 år tilbage.

Af de dræbte på statsveje har 4 pct. mistet livet i et by-

område (inden for byzoneskiltet), hvorimod det er 41 pct.

af de dræbte på kommunevejene. Hovedparten af stats-

vejnettet ligger i det, der er karakteriseret som et land-

område, og det er en del af forklaringen på fordelingen af

dødsulykker i land og by.

Antal dræbte

500

400

300

200

100

2007

2010

Statsvej

2013

Kommunevej

2016

Figur 7.3. Dræbte på stats- og kommuneveje, 2007-2016

Land

Statsveje

Kommuneveje

Figur 7.4. Dræbte i by og land på statsveje og kommuneveje, 2016

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Automatiserede biler og traﬁksikkerhed -

tre eksempler

Allerede i dag indes der førerstøttesystemer i bilerne, som

kan være med til at reducere antallet af dræbte i traikken. I

2014 var der 168 dødsulykker, og Vejdirektoratet har ana-

lyseret, hvor mange af disse, der kunne være undgået, hvis

alle biler havde haft de tre eksisterende førerstøttesyste-

mer: Cykel- og fodgængerdetektor, nødbremsesystem og

aktiv linjevogter.

Hvor mange dødsulykker kunne være undgået

- Hvis bilerne i 2014 havde haft installeret alle tre støttesystemer

ulykker kunne være undgået

kunne måske være undgået

119

ulykker kunne ikke undgås

De tre støttesystemer:

Cykel- og fodgængerdetektor

Nødbremsesystem

Aktiv linjevogter

Systemet vil registrere og bremse for

fodgængere og cyklister på kørebanen.

En radar måler afstand til køretøjet

foran og holder en minimumsafstand.

Bilens kamera registrerer vejstriberne og

sørger for, at bilen holder vognbanen.

Højresvingsulykker mellem

lastbiler og cyklister

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkø-

rende cyklister har stor fokus i offentligheden. Det er

sjældne ulykker, men når de sker, er de ofte meget al-

vorlige. En ud af ire cyklister, der er involveret i en højre-

svingsulykke med personskade, bliver dræbt.

I de seneste ti år har antallet af højresvingsulykker været

svagt faldende, men med store variationer i årene og 2016

var et år med mange ulykker. Syv cyklister blev dræbt i høj-

resvingsulykker med lastbiler i 2016. På den baggrund tog

Vejdirektoratet initiativ til at gennemgå alle højresvingsulyk-

ker med personskade i en 10-årig periode for at få mere

viden om, hvorfor ulykkerne sker.

Undersøgelsen af de 195 højresvingsulykker viser bl.a.,

at 75 pct. af alle højresvingsulykker mellem lastbiler og

cykler, hvor en person er kommet til skade, skete i signal-

regulerede kryds. Otte ud af ti ulykker er sket i byerne, to

cyklister ud af tre var kvinder. I modsætning til de leste

andre ulykkestyper udgjorde alkohol ikke noget problem i

de undersøgte højresvingsulykker.

Antal personer

2007

2010

Dræbte

Alvorlig

2013

Lettere

2016

Figur 7.5. Dræbte og tilskadekomne cyklister i højresvingsulykker,

2007-2016

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Den typiske dødsulykke:

Den dræbte

var en mand...

72 pct.

mellem

18 og 24 år

17 pct.

Han kørte

i personbil...

53 pct.

Det var fredag

16 pct.

mellem kl. 14 og 17

23 pct)

i juli

10 pct.

i Jylland

57 pct.

på en

landevej...

68 pct.

det var lyst...

63 pct.

tørvejr...

84 pct.

og sigtbarheden

var god

93 pct.

og var

uopmærksom

50 pct.

han kørte

for stærkt...

52 pct.

manden

var alene...

28 pct.

Dødsulykker fra 2010-2015

Vejdirektoratet har sammen med politi og kommuner ana-

lyseret alle dødsulykker i traikken i Danmark fra 2010-

2015. Det har givet nye oplysninger om f. eks.

•

hastighed

uopmærksomhed

vejrforhold

køretøjernes stand

oversigtsforhold og vejforløb

traikanternes brug af hjelm og sikkerhedsseler

eller passager i en bil. Denne tendens har været faldende

i de seks år, så det i 2015 var mindre end halvdelen af de

dræbte, der var i bil.

Den samme tendens ses ikke for de bløde traikanter. I

gennemsnit var 14 pct. af de dræbte i traikken cyklister

og 16 pct. var fodgængere over de seks år. Der har kun

været små udsving fra år til år.

24 pct. af de 1.108 dødsulykker i 2010-2015 skete på stats-

veje. Størstedelen af dødsulykker på motorvejene i 2015 var

eneulykker, mens det i 2014 var bagendekollisioner.

Ved at bruge sikkerhedsudstyr, vælge den rette hastig-

hed og være opmærksom på det, der foregår i traikken,

kan traikanterne selv være med til at reducere antallet af

alvorlige ulykker i traikken.

Oplysninger der kan bruges til at gøre det mere sikkert at

færdes i traikken.

Graikken ovenover viser, hvilke faktorer der typisk gør sig

gældende i de mest alvorlige ulykker i traikken.

På de seks år mistede 1.193 personer livet i traikken.

Lidt mere end halvdelen af de dræbte var enten chauffør

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Effektiv udnyttelse af data på statsveje

Vejdirektoratet har i lere år udført traiksikkerhedsinspek-

tion på udvalgte dele af statsvejnettet. Traiksikkerheds-

inspektion er en gennemgang af vejnettet for at identii-

cere og modvirke risikofaktorer for ulykker. Ønsket er at

forbedre traiksikkerheden via løbende ajourføring og op-

gradering af vejens udstyr og sidearealer, så sikkerheds-

standarden højnes på det eksisterende vejnet.

Data har løbende været brugt til bl.a. prioritering af ste-

der, hvor enderne på autoværn bør udskiftes med på-

kørselsdæmpere og kan desuden bruges til f.eks. vur-

dering af, hvor man bør forlænge autoværn eller opsætte

nyt på grund af faste genstande såsom træer i rabatten.

Der er mulighed for at opnå sikkerhedsforbedringer, når

Vejdirektoratet fornyer og vedligeholder statsvejnettet.

Det er omkostningseffektivt at gennemføre traiksikker-

hedsindsatser samtidigt med vedligeholdelsen af vejene.

Derfor har Vejdirektoratet gjort data fra traiksikkerhedsin-

spektionerne tilgængelige på kortmateriale, så dette ind-

går i den løbende driftsplanlægning. Hermed sikres det

at der sker en effektiv udnyttelse af de indsamlede data.

Sikre kryds på statens veje

I 2014 ik Vejdirektoratet 8,6 mio. kr. til forbedring af tra-

iksikkerhed i kryds på statsvejene. Midlerne stammer

fra ”Pulje til bedre traiksikkerhed” under aftalen om ”En

grøn transportpolitik” af 29. januar 2009.

Puljen er udmøntet i seks projekter på statsvejene, hvor

kryds eller rundkørsler ombygges til gavn for traiksikker-

heden. Både bilister og cyklister får glæde af ombygnin-

gerne, og det forventes at antallet af personskader i kryd-

sene kan reduceres med 15 pct. Samfundsøkonomisk

forventes udgiften til krydsprojekterne at være tilbagebe-

talt på tre år i form af reducerede udgifter til behandling

af tilskadekomne i de pågældende kryds.

Eksempelvis etableres der en højresvingsbane i et kryds i

Holme-Olstrup for at reducere risikoen for, at cyklister og

knallertkørere bliver kørt ned af højresvingende bilister.

Omkostninger i forbindelse med traikulykker er store, og

investeringer i traiksikkerhed spares ved færre udgifter til

f.eks. hospital, genoptræning, pleje og velfærdstab. Pro-

jekter, som kan bidrage til at reducere antallet og alvor-

ligheden af traikulykker, er blandt andet derfor ofte gode

samfundsøkonomiske investeringer.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Pilotprojekt om stærekasser

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½ �½

Pilotprojektet med automatisk traikkontrol (ATK) kom-

binerer brugen af mobile fotovogne med fastmonterede

stærekasser på særligt traiksikkerhedsbelastede stræk-

ninger. 20 kameraer fra politiets mobile fotovogne bruges

i 20 fastmonterede stærekasser på udvalgte strækninger.

Der vil blive skiltet i god tid før alle stærekasser, så tra-

ikanterne ved, at de bliver fotograferet, hvis de kører for

stærkt. Det kan give større respekt for fartgrænserne og

betyde, at traikanterne sænker farten, hver gang de pas-

serer en stærekasse.

Vejdirektoratet har udpeget 44 potentielle placeringer på

baggrund af data om antallet af ulykker og hastigheds-

målinger (se kortet). Vejdirektoratet er i dialog med de

pågældende kommuner med de særligt udsatte vejstræk-

ninger. På baggrund af kommunernes indstillinger vil Vej-

direktoratet, sammen med Rigspolitiet, tage stilling til,

hvor stærekasserne efterfølgende skal opsættes.

�½

�½ �½

Figur 7.5. De 44 potentielle placeringer af stærekasser

Innovationsprojekt om respekt for fart

Vejdirektoratet er gået sammen med to sjællandske

kommuner for at afprøve tiltag, der kan øge bilisternes

respekt for fart. Kommunerne har udpeget tre stræknin-

ger, hvor bilisterne kører for hurtigt i forhold til forhol-

dene og den lokale hastighedsgrænse.

Høje hastigheder opleves som utrygt for de beboere,

der bor langs de udpegede landevejsstrækninger, og

det medfører også en øget ulykkesrisiko. Flere borgere

har kontaktet kommunerne om de aktuelle strækninger

og udtrykt bekymring for traiksikkerheden.

De tiltag, som bliver afprøvet i projektet, er utraditionel

skiltning og afmærkning, som den viste fodgænger på

billedet. Hastighedsgrænsen er skiltet ned til 60 km/t,

fordi der kan komme fodgængere fra skovstien, som

skal gå langs landevejen, hvor hastighedsgrænsen

normalt er 80 km/t.

I projektet er der også lagt vægt på, at tiltagene ikke

er dyre, men økonomisk overkommelige. For at regi-

strere om tiltagene har en effekt, vil hastigheden blive

målt før og efter forsøget.

Projektet forløber i 2016-2017 og evalueringen for-

ventes at foreligge ultimo 2017.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Tryghed og sikkerhed på vejene

Mange beboere henvender sig til deres kommune, fordi

de oplever, at et kryds eller en vejstrækning er utryg at

færdes på. I foråret 2016 udgav Vejdirektoratet publika-

tionen,

Tryghed og sikkerhed i traikken,

som er tiltænkt

kommuner, rådgivere og borgere. Formålet med hæftet

er at beskrive forskellige tiltag på vejene med anvisnin-

ger på, om de giver større eller mindre tryghed for trai-

kanterne, og hvilken effekt de har på traiksikkerheden.

Nogle tiltag øger begge dele, andre kun sikkerheden,

mens andre igen forbedrer fremkommeligheden mere

end traiksikkerheden eller den oplevede tryghed.

Som eksempel kan traiksikkerheden blive forbedret, hvis

man etablerer 2 minus 1 veje i stedet for to-sporede veje

med lidt eller ingen plads til cyklister og fodgængere i

vejsiden. Bilisterne kan dog opleve en utryghed, når de

kører på en 2 minus 1 vej, fordi de ikke kan passere hin-

anden som normalt. Men da hastigheden er lavere, for-

bedres sikkerheden og også trygheden væsentligt for de

bløde traikanter, der samtidig har mere plads at færdes

på i de optrukne kantbaner på vejen.

Publikationen viser lere eksempler på, at der kan være

mange hensyn til tage, når man planlægger infrastruktur.

Foto: Christoffer Askman

Fokus på drift kan give mere sikkerhed

for cyklister

Vejdirektoratet har i sommeren 2017 lavet en guide til

kommunerne med gode råd til, hvordan man tænker drift

sammen med sikkerhed og fremkommelighed for cykli-

ster. Guiden indeholder de forskellige aspekter om drift

og vedligehold og viser, hvor vigtigt det er at få forståel-

sen for cyklisters sikkerhed ind i driftsrutinerne i kommu-

nen, så det er sikkert at cykle året rundt.

Guiden peger på, at man bør tænke cyklisters ruter igen-

nem, så man ikke kun vælger at se på cykelstier, men

også på gader og veje, hvor cyklister færdes uden cykel-

sti. Ved at kortlægge hvor der er risiko for strækninger

med glat føre, f. eks. hvor der kan falde mange blade eller

opstå lokal frost, kan man optimere de daglige vedlige-

holdelsesrutiner. Borgerne kan være behjælpelige med at

rapportere problemer via digitale medier og apps.

Guiden indeholder også et årshjul, hvor man kan se,

hvornår forskellige aktiviteter kan planlægges og udføres

mest effektivt.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Kort 7.1

Dødsulykker på statsvejnettet, 2016



Dødsulykker

Motorvej (inkl. Sund & Bælt)

Motortraﬁkvej

Øvrige statsveje

Skagen

Hirtshals

�½

Hjørring

�½

Frederikshavn

Hanstholm

�½

Skive

Aalborg

�½

Hadsund

Thyborøn

Nykøbing M.

Hobro

Holstebro

Herning

Ringkøbing

�½

Viborg

Randers

�½

Aarhus

�½

Grenaa

�½

Silkeborg

Ebeltoft

Hillerød

Helsingør

�½ �½

Varde

�½

Horsens

Vejle

Fredericia

Frederikssund

Kalundborg

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

�½

�½ �½�½

København

Holbæk

�½

�½ �½

�½

Roskilde

�½

Køge

�½

Ringsted

�½

Ribe

�½

Assens

Nyborg

Næstved

�½

Aabenraa

�½

Fåborg

�½

Svendborg

Nakskov

�½

Nykøbing F

Tønder

Frøslev

Sønderborg

�½

Rødby

Gedser

Rønne

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(105)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Kort 7.2

Analyserede sorte pletter på statsvejnettet, 2016



Sorte pletter

Motorvej (inkl. Sund & Bælt)

Motortraﬁkvej

Øvrige statsveje

Skagen

Hirtshals

Hjørring

�½

Sorte pletter er kryds eller korte stræknin-

ger, hvor der sker lere ulykker end man ville

kunne forvente i forhold til vejens udformning

og traikmængderne.

Frederikshavn

Hanstholm

�½

Aalborg

�½

Thyborøn

�½

Skive

Hobro

Nykøbing M.

Hadsund

Holstebro

Viborg

�½

Randers

�½

Grenaa

Ringkøbing

�½

Herning

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Helsingør

Hillerød

�½

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Frederikssund

Holbæk

Roskilde

�½

København

Esbjerg

Køge

�½

Ribe

Kolding

Odense

�½

Aabenraa

�½

Assens

Nyborg

Slagelse

Korsør

Næstved

Ringsted

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

�½

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(16)

Rønne

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Kort 7.3

Ulykkesfrekvenser på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2016

< = 0,07

> 0,07 og < 0,25

> = 0,25

Skagen

Hirtshals

Ulykkesfrekvenser angiver antal ulykker i alt

pr. 1 mio. vognkilometer.

Ulykkesfrekvensen er beregnet på baggrund

af ulykker fra 2012-2016. Der er altså tale om

en beskrivelse af antallet af ulykker i forhold

til den mængde traik, som kører på vejen.

Hjørring

Frederikshavn

Hanstholm

Aalborg

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Helsingør

Hillerød

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

Roskilde

Køge

København

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Ringsted

Ribe

Assens

Nyborg

Næstved

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(14)

Rønne

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tr a f i k s i k k e r h e d

Kort 7.4

Personskadetæthed på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2016

< = 0,11

> 0,11 og < 0,45

> = 0,45

Skagen

Hirtshals

Personskadetæthed angiver antal politirap-

porterede dræbte og tilskadekomne pr. km.

vej pr. år.

Personskadetætheden er beregnet på bag-

grund af personskader fra 2012-2016.

Hjørring

Frederikshavn

Hanstholm

Aalborg

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Helsingør

Hillerød

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

Roskilde

Køge

København

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Ringsted

Ribe

Assens

Nyborg

Næstved

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(17)

Rønne

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Klima og miljø

Beredskabet er klar, når vejret

spænder ben!

Vejret udfordrer vejmyndighederne med hændelser, der

er svære at forudsige, og som typisk har store konse-

kvenser for traikanterne. Oftest er det storm eller kraftig

regn, der er skyld i hele eller delvise vej- og brolukninger,

og oprydning kan tage lang tid.

Vejdirektoratets Traikcenter varetager det akutte bered-

skab på statsvejene døgnet rundt, og har kontrakt med

en entreprenør, der hele døgnet kan rykke ud i tilfælde af

akutte hændelser, der er til fare for traikken f.eks. ved at

spærre vejen af. Konkrete indsatser, varslinger og vejspær-

ringer koordineres med politi og redningsberedskaber.

Allerede fastlagte beredskabsplaner for kritiske vejstræk-

ninger og traikinformation er vigtige virkemidler i forbin-

delse med vejrrelaterede hændelser. Det er Vejdirekto-

ratets erfaring, at det har en stor effekt, når traikanterne

får traikinformation om både forventede og aktuelle

hændelser samt en forventet tidshorisont. Det giver tra-

ikanterne mulighed for at handle ud fra informationen og

f.eks. vælge at køre en anden vej, eller at køre på et an-

det tidspunkt. Dette er til gavn for både den enkelte bilist

og fremkommeligheden.

Vejbelægninger der reducerer køretøjers

rullemodstand

Vejdirektoratet har igennem adskillige år arbejdet med at

udvikle en belægningstype som reducerer køretøjers rul-

lemodstand og dermed mindsker brændstofforbruget.

Arbejdet er nu så langt, at den første prøvestrækning på

motorvejsnettet er udlagt i 2016. Resultatet af prøveud-

lægningen har vist, at det er muligt at udlægge denne

type asfalt i de mængder det er påkrævet på motorveje.

Udlægningen viste også, at for at opnå de ønskede bespa-

relser på brændstofforbruget og en tilstrækkelig holdbar-

hed af disse vejbelægninger, kræves at der er stor fokus på

udlægningsprocessen og den anvendte teknik og udstyr.

Samfundsmæssige beregninger viser, at der er en be-

tydelig samfundsmæssig gevinst, ved at udlægge vej-

belægninger med lav rullemodstand på statsvejsnettet.

Dette har bevirket, at Vejdirektoratet har modtaget midler

fra den grønne klimapulje i 2017 og 2018, for i større om-

fang at kunne udføre demonstrationsstrækninger.

Formålet med disse demonstrationsstrækninger er at

sikre, at udlægningen af belægningstyper med lav rulle-

modstand kan udføres korrekt og dermed levere den for-

ventede brændstofbesparelse.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Klima og miljø

Støjpåvirkning i friluftsområder

Støj har stor indlydelse på menneskers velbeindende og

livskvalitet, særligt i og ved boligen. Støjpåvirkning af områ-

der der bruges til fritidsaktiviteter har også stor betydning.

Når en ny vej planlægges skal de støjmæssige konse-

kvenser vurderes bedst muligt. I VVM-undersøgelser har

der før kun i mindre grad været fokus på støjpåvirknin-

gen af de rekreative områder i nær den nye vej, men nu

har Vejdirektoratet udviklet en metode til også at vurdere

de rekreative områder, der ikke ligger i umiddelbar til-

knytning til boliger.

Metoden blev anvendt i VVM-undersøgelsen for en mo-

torvej mellem Næstved og Rønnede, hvor der er for-

skellige typer af naturområder, som har en høj rekreativ

værdi, og som kan blive støjpåvirket af en ny motorvej.

I alt blev der kortlagt 17 større og mindre friluftsområder,

og for hvert område blev der foretaget en registrering af

støjforholdene samt anvendelsen af lokaliteten. Se igur

8.1. Resultaterne med påvirkningerne af de rekreative ak-

tiviteter vises i tabel 8.1, og indgik i VVM-undersøgelsens

samlede vurderinger af projektets konsekvenser for om-

givelserne. Resultatet er nærmere beskrevet i rapporten

fra oktober 2016.

Rute 54 - Næstved-Rønnede, Støj og

menneskers brug af rekreative områder

Ændringer i støjen opleves

meget forskelligt

Hvis støjniveauet i forvejen er højt, betyder en

smule mere (eller mindre) støj relativt lidt.

Er støjniveauet i forvejen lavt, kan selv et min-

dre, nyt støjbidrag have stor betydning for om-

rådets rekreative kvalitet.

Hvis aktiviteterne på lokaliteten er mindre støj-

følsomme (f.eks. motorsport) betyder lidt mere

(eller mindre) støj måske ikke så meget.

Hvis aktiviteterne på lokaliteten er meget støj-

følsomme (f.eks. naturoplevelser) kan selv et

lille støjbidrag have stor betydning.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Klima og miljø

Støjreducerende belægninger –

hvor vil vi anvende det?

Vejdirektoratet har siden 2006 anvendt støjreducerende

belægninger i en lang række projekter. Både i forbindelse

med anlæg af nye veje og vedligeholdelse af eksiste-

rende. For at målrette brugen af belægninger der redu-

cerer støjbelastningen for vejens naboer, arbejder Vejdi-

rektoratet med at udvikle en strategi for brugen af mindre

støjende og støjreducerende belægninger. Første skridt

er at udpege, hvornår støjbelastningen langs en stræk-

ning er så stor, at man bør vælge en belægning der redu-

cerer støjen.

Baggrunden for udpegningen er den nationale strategi-

ske støjkortlægning, som senest er foregået i 2012. Her

blev der set på, hvor stort støjbelastningstallet langs for-

skellige strækninger er. Støjbelastningstallet er en enhed

der udtrykker antallet at støjbelastede boliger, samt hvor

støjbelastede de pågældende boliger er.

Figurerne nedenunder illustrerer, hvilke strækninger der

har fået belægninger, som medfører mindre støj, samt

hvilke strækninger der er udpeget på baggrund af støjbe-

lastningstallet langs strækningen.

En vigtig del af analysen er, at få en strategi som medfø-

rer at de dyrere tiltag til reduktion af støjen, bliver anvendt

hvor støjbelastningen er størst, og hvor det samfunds-

økonomisk bedst kan betale sig.

I 2017 bliver der udført en ny runde af den nationale strate-

giske støjkortlægning. Støjkortlægningen samt den nyeste

viden omkring belægninger, vil indgå i en strategi for anven-

delse af mindre støjende og støjreducerende belægninger.

Vejdirektoratet forventer at have udpeget vejstrækninger,

hvor det kan være relevant at anvende støjreducerende

belægninger i løbet af 2018.

Støjreducerende belægninger ved

nye anlægsprojekter

Vejdirektoratet anvender ofte støjreducerende be-

lægninger når der anlægges nye veje, som ligger tæt

på boliger. I anden etape af Kalundborgmotorvejen

Syd om Regstrup samt på Fjordforbindelsen ved Fre-

derikssund bliver der udlagt støjreducerende slidlag

på de nye veje.

168

167

Figur 8.2. Strækninger hvor der før 2016 er anvendt belægninger

der medfører mindre støj

Figur 8.3. Udpegede vejstrækninger, hvor der skal anvendes en

belægningstype, der medfører mindre støj

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Klima og miljø

Test af genbrugsasfalt i slid- og bindelag

Genbrug af gammel asfalt som bærelag i nye veje har væ-

ret benyttet i mange årtier. Genbrugsasfalt har igennem

tiden bestået af opbrudt og/eller affræset asfalt, som pri-

mært har været benyttet i nye bærelag, idet det sjældent

var fordelagtigt at opdele genbrugsmaterialet yderligere.

For at anvende det færdige ”genbrugsprodukt” som slid-

eller bindelag skal genbrugsasfalten opfylde materiale-

kravene til de pågældende materialer. Dette krav har hidtil

forhindret brugen af gammel asfalt i slid- og bindelag til

vejstrækninger med stærk traik på grund af utilstrække-

lig sortering. Imidlertid mener asfaltbranchen nu, at have

udviklet håndteringsrutiner der kan sikre, at gamle as-

faltslid- og bindelag kan genanvendes til samme formål

og ikke kun til brug i bærelag.

Vejdirektoratet har i de seneste to år deltaget i projektet

”Cirkulær asfaltproduktion”, som er støttet af Miljøstyrel-

sen. I projektet er der gennemført laboratorieafprøvning

af asfaltrecepter til slid- og bindelag med et højt indhold

af gamle slidlag til stærk traik. I projektet indgår endvi-

dere udlægning af belægningen på en teststrækning på

en del af den kommende motorvej mellem Herning og

Holstebro. Teststrækningen skal indgå i den samlede vur-

dering af, i hvilken grad højt indhold af genbrugsasfalt på-

virker holdbarhed og dermed levetid af testbelægningen.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Klima og miljø

Nationale cykelruter

Der er 11 nationale cykelruter i Danmark, som giver

mere end 4.800 km afmærkede ruter. Tilsammen danner

det et sammenhængende netværk af attraktive cykelru-

ter med vægt på rekreative natur- og kulturoplevelser i

Danmark. Ruternes formål er, at føre cyklister på tværs

af landet ad attraktive cykelveje med et godt serviceni-

veau og mange oplevelser.

Ruterne er både velegnede for cyklister, der vil cykle

langt i ferien, eller for turister som vil tage en kortere tur i

lokalområdet. Ruterne kan også bruges af alle til rekrea-

tive ture i weekenden, og kan nemt kombineres med of-

fentlig transport.

De nationale cykelruter administreres af Vejdirektoratet,

men kan ændres af de kommuner, som de forløber i, ved

at ansøge Vejdirektoratet om ønskede ændringer eller evt.

udpegning af nye ruter. Vejdirektoratet beslutter om æn-

dringer eller udpegning af nye ruter godkendes efter ind-

stilling fra Samarbejdsudvalget for Turistvejvisning,

jf. kap.

15 i Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.

Ansvaret for afmærkning af de nationale cykelruter, ved-

ligehold af skilte, belægning mv. ligger hos vejmyndighe-

derne. Kommunen er myndighed i langt de leste tilfælde,

da størstedelen af cykelruterne løber på eller langs en

kommunevej eller ad separate stier. Hvis cykelruten løber

på eller langs en statsvej, er det Vejdirektoratet, som står

for skiltning mv. Naturstyrelsen administrerer mange af de

statsarealer, som cykelruterne går igennem, og står her

for vedligeholdelsen af stier og skilte.

Kort 8.2 viser de nationale cykelruter.

En af de cykelruter som har fået tilskud til skiltning gen-

nem den særlige indsats for nationale cykelruter er den

nye Østersørute, der er godt 900 km lang og går på

tværs af 17 kommuner.

National cykelrute

National cykelrute som har fået

tilskud fra cykelpuljen i 2016

Særlig indsats for nationale cykelruter

I 2016 ik kommuner og organisationer knap 8 mio. kr.

i tilskud til en særlig indsats for de nationale cykelruter.

Det var forligskredsen bag "Aftaler om en grøn transport-

politik" (V, LA, K, S, DF, RV og SF), som indgik en aftale

om at sikre fornyet og opdateret skiltning af over 1.000

km national cykelrute samt kvalitetssikring af halvdelen af

det nationale cykelrutenet.

Kortet ovenover viser de ruter, som har fået tilskud fra cy-

kelpuljen i 2016 til at opgradere eller opsætte ny afmærk-

ning/skiltning på ruterne.

Østersøruten - national cykelrute 8

Vejdirektoratet har i samarbejde med 17 kommuner fået omlagt national cykelrute 8 til en ny stor Østersørute

i Sydanmark. Ruten løber fra den dansk-tyske grænse ved Padborg, gennem det Sydfynske Øhav, henover

Lolland, Falster, Møn, Sydsjælland, tilbage over Fyn og Lillebælt og ned gennem den sydøstlige del af Jyl-

land til Padborg. Ruten forbinder ni øer i det syddanske og giver mange muligheder for afstikkere til andre

øer eller egne.

Ruten forbinder smukke købstæder og idylliske landsbyer, slotte, fortidsminder og naturen opleves på tæt hold.

Dele af ruten indgår i det europæiske cykelrutenetværk, EuroVelo. I Padborg kommer den europæiske cykel-

rute 10 Baltic Sea Cycle Route til Danmark og vil fremover forløbe på den sydligste del af Østersøruten.

Det er målet, at Østersøruten skal udvikles til en cykelrute i international topklasse.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Klima og miljø

Kort 8.1

Boligområder langs statsvejnettet med højt støjniveau

Stærkt støjbelastede boligområder med støjniveau over 68 dB (Lden)

Skagen

Hirtshals

�½

Frederikssund

�½

Farum

�½

Hjørring

�½

Hanstholm

�½

�½ �½

�½ �½�½

�½

Frederikshavn

�½

Stenløse

�½

Aalborg

�½�½

�½

Skive

Hobro

�½

Hareskovby

�½

Gentofte

�½

�½�½

�½ �½

�½ �½�½ �½

�½

Ballerup

�½

�½�½

Islev

�½ �½

�½

Glostrup

�½

Nærum

Frederiksberg

Kastrup

Tårnby

Roskilde

Thyborøn

�½�½ �½

�½

�½�½ �½ �½

Randers

�½

Viborg

�½

Grenaa

�½�½

Holstebro

�½

�½ �½

�½ �½ �½

�½�½

�½

�½�½

�½

Ebeltoft

Herning

Aarhus

Helsingør

�½

Silkeborg

�½

�½ �½�½

�½

Ringkøbing

�½

Hillerød

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½ �½

Frederikssund

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

�½ �½ �½�½

�½

�½ �½ �½�½

København

�½

�½�½

�½

Horsens

�½

Holbæk

�½

Kalundborg

�½

Vejle

�½ �½�½

�½

�½ �½

�½ �½�½

�½

�½ �½�½

�½

Roskilde

�½

Varde

�½ �½

Fredericia

�½ �½

�½

�½ �½ �½�½

�½

�½ �½

�½

�½�½

�½

Køge

�½

Esbjerg

�½

�½ �½ �½

Odense

�½

Kolding

�½

Slagelse

�½

Ringsted

�½

�½�½

�½

�½�½

�½

Korsør

�½ �½

�½

�½ �½�½

Ribe

�½ �½

�½

�½�½ �½

Ny borg

Assens

�½

Næstved

�½

�½�½�½

Svendborg

Aabenraa

�½ �½�½

�½�½

Fåborg

�½

�½�½

�½

Tønder

Sønderborg

�½

Nakskov

�½

�½ �½ �½

Ny købing F

�½

Frøslev

�½

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(135)

�½

�½ �½

�½�½

�½

Ny købing M.

Hadsund

�½

�½�½

�½

�½ �½ �½�½

Hvidovre

�½

Brøndby Strand

�½

Strand

�½

Greve

�½

Taastrup

Rønne

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Klima og miljø

Kort 8.2

Nationale cykelruter

National cykelrute 5

Rute nr.

Cykelrute

Vestkystruten

Hanstholm-København

Hærvejsruten

Søndervig - København

Østkystruten

Esbjerg-København

Sjællands Odde - Rødby

Østersøruten

Helsingør-Gedser

Bornholm

Limfjordsruten

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(165)

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ta l o g f a k t a

Antal biler

2.500.000

1.500.000

500.000

jan

mar

maj

jul

sep

dec

Figur 9.7. Traik over den dansk-tyske landegrænse, 2016

Foto: Christoffer Askman

Procent af vejnettet

Luxembourg

(Norge)

Frankrig

Cypern

(Schweiz)

Estland

Tyskland

Grækenland

Slovenien

Storbritanien

Figur 9.8. Statsvejnettets længde i procent i forhold til det samlede vejnet, 2016

Kilde: IRF: World Road Statistics

Det transeuropæiske vejnet

EU samarbejder om at deinere nettets udstrækning og

giver økonomisk støtte til projekter, som knytter sig til

netværket. Det betyder, at der skal løses forskellige ud-

fordringer på transportinfrastrukturområdet, som går på

tværs af landegrænser.

Det transeuropæiske transportnet (TEN-T) består af det

transeuropæiske vejnet (TERN), en række netværk på

bane-, sø-, luft- og vejtransportområdet samt et netværk for

transportknudepunkter som havne, lufthavne og terminaler.

TEN-T støtter lere projekter på transportområdet der:

•

Integrerer de nationale transportnet.

Forbedrer traiksikkerhed og tryghed.

Gavner det indre marked og styrker den

økonomiske og sociale samhørighed i EU.

Knytter udkantsområder til det centrale Europa.

Fremmer bedre omstilling mellem transportformer.

Udvikler systemer som optimerer udnyttelsen af

infrastrukturen.

Danmark

På kort 9.9 vises den danske del af TEN-T vejnettet og

på kort 9.10 det samlede transeuropæiske vejnet.

10 1

Rumænien

Bulgarien

Slovakiet

Portugal

Tjekkiet

Irland

Sverige

Ungarn

Letland

Litauen

Spanien

Holland

Belgien

Finland

Østrig

Polen

Italien

Malta

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ta l o g f a k t a

Tal og fakta

Tabel 9.2.

Infrastruktur

Længden af offentlige veje (km),

1. jan 2007 trådte Kommunalreformen i kraft:

- Statsveje

- Sund & Bælt, Øresundsbro Konsortiet

- Amtsveje

- Kommuneveje

Længden af statsveje (km):

- Motorvej (inkl. Sund & Bælt)

- Motortraﬁkvej

- Øvrig statsvej

Motorvej (ekskl. Sund & Bælt)

med skiltet hastighed (km)

130 km/t

110 km/t

under 110 km/t

Variabel hastighed

Drift og vedligehold

Saltforbrug på statsvejnettet (ton)

Antal udkald for saltning på statsvejnettet

Antal vejarbejder på statsvejnettet

Udkald til hændelser

Bilparkens udvikling

Motorkøretøjsbestand efter køretøjstype (tusind køretøjer):

Personbiler

Busser

Varebiler

Lastbiler

Sættevognstrækkere

Motorcykler

Knallert 45

Udvikling i nyregistreringer efter køretøjstype:

- Personbiler

- El-biler

- Varebiler

- Lastbiler

- Sættevognstrækkere

- Motorcykler

- Busser

Traﬁk

Udvikling i kørte km efter vejtype (mia. km), inkl. udenlandske biler,

* 2016 er foreløbige tal

Statsveje

- Motorveje

Kommuneveje

Danske køretøjers kørsel i Danmark (mio. km)

- Personbiler

- Taxi

33.054

532

34.894

446

35.591

430

36.810

418

38.076

413

21,0

13,4

27,0

21,5

14,5

26,1

21,9

14,9

26,1

22,6

15,6

26,5

23,4

16,3

27,1

24,3*

17,1*

27,6*

162.481

150

56.084

3.523

3.439

9.777

676

169.851

749

24.113

1.717

2.055

1.710

628

180.642

1.243

24.021

1.769

2.295

1.563

611

188.407

1.536

28.451

1.567

1.988

1.940

800

206.507

2.919

32.442

1.836

2.648

2.236

834

222.482

7.888

36.609

2.140

2.648

2.987

1.038

2.020

14,6

459,1

35,2

14,5

118,6

65,3

2.197,8

14,0

426,7

29,7

12,9

148,8

51,8

2.233,6

13,5

417,0

30,0

12,6

149,7

49,6

2.278,1

13,3

402,4

29,2

12,9

150,4

47,7

2.329,6

13,4

397,8

28,6

12,9

151,5

46,0

2.390,8

13,4

395,6

28,3

13,1

153,4

44,6

4.513

7.076

8.548

6.157

8.854

7.249

9.291

8.065

42.833

8.694

8.690

51.122

7.646

10.580

631

506

652

438

671

409

686

434

710

443

1.063

306

2.460

1.134

320

2.377

1.186

311

2.335

1.208

322

2.308

1.223

318

2.295

1.229

320

2.293

3.788

68.582

3.790

70.098

70.276

70.569

3.791

3.797

3.796

70.635

3.801

70.654

2007

2012

2013

2014

2015

2016

10 2

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ta l o g f a k t a

2007

- Varebiler

- Lastbiler/sættevognstrækkere

- Motorcykler

- Knallert 45

- Busser

- Motorkøretøjer i alt

- Cykler/knallert 30

Udvikling i årsdøgntraﬁkken på udvalgte motorveje

Jylland:

- Sydjyske Motorvej, vest for Haderslev

- Sydjyske Motorvej, nord for Kolding

- Esbjergmotorvejen, vest for Holsted

- Østjyske Motorvej, på Vejlefjordbroen

- Østjyske Motorvej, ved Horsens

- Østjyske Motorvej, ved Stilling

- Herningmotorvejen, øf. Kløverbladet

- Herningmotorvejen, mellem <22> og <23>

- Herningmotorvejen, mellem <37> og <38>

- Nordjyske Motorvej ved Randers

- Nordjyske Motorvej, syd for Aalborg

- Limfjordstunnellen

- Frederikshavnsmotorvejen, nordøst for Hjallerup

- Hirtshalsmotorvejen, mellem <9> og <10>

Fyn:

- Fynske Motorvej, syd for Odense

- Fynske Motorvej, Ny Lillebæltsbro

- Fynske Motorvej, ved Taulov

- Storebæltsbroen

- Svendborgmotorvejen, nf.<11>, Årslev

- Svendborgmotorvejen, sf.<12>, Ringe

Sjælland:

- Motorring 3, ml. <19> og MX Gladsaxe

- Motorring 3, mellem Køge Bugt og Holbæk motorvejene

- Amagermotorvejen, ved Kalveboderne

- Motorring 4, ved Herstedvester

- Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde

- Holbækmotorvejen, øst for Roskilde

- Holbækmotorvejen, ved Ågerup

- Hillerødmotorvejen, Fiskebækbroen

-Helsingørmotorvejen, ved Gentofte Sø

- Vestmotorvejen, øst for Ringsted

-Vestmotorvejen, vest for Sorø

-Sydmotorvejen, syd for Algestrup

- Sydmotorvejen, Farøbroerne

- Sydmotorvejen, øst for Rødby

71.050

67.537

90.622

64.153

84.965

64.394

21.535

49.131

63.826

40.824

38.809

37.507

22.609

7.065

50.501

60.026

34.201

29.430

19.885

16.883

34.761

66.045

17.687

63.865

42.343

51.264

18.413

17.558

12.109

37.581

41.170

60.934

11.512

21.142

9.327

2.419

440

583

46.444

2.880

2012

7.574

2.039

448

566

46.037

3.050

2013

7.259

1.995

450

566

46.360

3.070

2014

7.169

2.022

453

582

47.519

3.270

2015

7.221

2.045

457

612

48.887

3.090

2016

36.975

66.300

18.936

66.212

43.730

51.193

18.823

20.527

13.459

37.770

38.810

67.238

10.912

22.891

54.696

61.345

35.047

29.765

25.710

20.908

92.140

78.779

91.663

58.580

90.101

57.129

21.861

48.918

62.230

43.749

39.932

36.784

21.854

7.053

38.077

70.493

19.443

68.000

46.613

52.452

22.844

20.876

14.268

39.511

39.739

67.350

11.076

23.904

55.734

63.567

39.711

29.817

25.540

20.978

97.366

87.778

91.046

n/a

90.180

65.645

21.769

54.499

65.770

43.240

40.367

38.011

21.984

7.039

38.721

72.513

19.629

73.224

48.092

56.435

21.703

21.374

15.115

40.137

40.981

67.477

11.383

25.467

57.931

65.425

39.236

31.127

27.043

21.731

102.551

87.900

97.860

73.109

23.127

57.699

65.990

44.741

41.904

39.393

22.732

7.718

40.490

77.249

20.149

78.371

50.683

58.913

22.652

23.244

16.123

41.698

41.206

69.867

11.795

26.142

59.830

69.855

40.751

32.548

28.489

22.533

106.291

87.973

104.052

69.274

77.396

24.135

60.788

69.277

46.138

43.682

40.450

23.534

7.762

42.039

80.044

21.242

82.483

53.361

63.975

23.947

25.737

17.480

45.511

44.899

72.453

12.306

28.535

62.695

72.952

42.643

34.076

30.164

24.346

111.596

91.899

109.771

72.629

101.057

79.819

26.085

62.464

70.899

50.349

45.900

42.057

24.638

8.009

10 3

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ta l o g f a k t a

2007

Grænsetraﬁk:

- Den dansk/tyske landegrænse (mio. køretøjer)

- Øresundsbroen (mio. køretøjer)

Traﬁksikkerhed

Dræbte

Personskadeulykker

Uheld i alt

Antal traikdræbte på statveje

Antal traikdræbte pr. 1 mia. kørte km på statsveje

Brændstofpriser

Prisen på brændstof, Gasdiesel dk kr. pr. liter *

Prisen på brændstof, Eurosuper 95 dk kr. pr. liter *

Internationalt

Biltæthed i EU lande (personbiler pr. 1.000 indbyggere pr. 31. dec 2016)

Belgien (BE)

Bulgarien (BG)

Tjekkiet (CZ)

Danmark (DK)

Tyskland (DE)

Estland (EE)

Irland (IE)

Grækenland (EL)

Spanien (ES)

Frankrig (FR)

Kroatien (HR)

Italien (IT)

Cypern (CY)

Letland (LV)

Litauen (LT)

Luxembourg (LU)

Ungarn (HU)

Malta (MT)

Holland (NL)

Østrig (AT)

Polen (PL)

Portugal (PT)

Romanien (RO)

Slovenien (SI)

Slovakiet (SK)

Finland (FI)

Sverige (SE)

Storbritannien (UK)

473

272

412

378

501

391

434

428

481

508

598

521

398

472

665

300

548

451

510

383

412

164

501

265

485

464

476

8,22

9,72

406

5.549

15.033

100

4,8

17,9

6,7

2012

18,2

6,8

167

3.124

11.030

2,0

11,03

12,48

2013

18,2

6,7

191

2.984

11.022

1,8

11,05

12,51

2014

18,6

6,9

182

2.881

10.845

2,2

10,85

12,27

2015

19,1

7,0

178

2.853

11.105

2,1

9,52

11,21

2016

19,0

7,4

211

2.882

11.333

2,3

8,72

10,55

487

385

448

399

539

456

415

467

476

505

339

621

549

305

590

663

301

592

472

542

486

429

224

518

337

563

465

464

491

402

450

405

543

478

420

466

474

504

341

608

553

317

615

661

308

602

471

546

504

430

235

516

347

574

466

468

495

418

459

412

547

497

425

472

474

479

349

610

565

331

413

662

316

619

472

547

526

433

247

518

360

581

470

472

419

429

Kilde: *) ec.europa.eu/energy/observatory/reports/Oil_Bulletin_Prices_History.xls.

LÆS MERE

Nøgletal om vejtransport på vejdirektoratet.dk

10 4

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ta l o g f a k t a

10 5

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.1

Det rutenummererede vejnet, 2017

E 45

Europavejsruter: 945 km

- Internationale veje som forbinder Danmark med Europa

Primærruter: 3.244 km

- Vigtige vejforbindelser mellem landsdele og større byer

Sekundærruter: 5.922 km

- Lokale veje inden for landsdelen der forbinder primærruter og mindre byer

E 47

E 39

E 45

E 47

E 45

E 20

E 47

E 45

E 20

E 45

E 20

E 47

E 20

E 45

E 20

E 47

E 55

E 47

E 55

E 47

E 55

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(25)

10 6

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.2

Antal spor på motorveje, 2017

Motorvej med 4 spor

Motorvej med 6 spor

Motorvej med 8 eller ﬂere spor

4-sporet motorvejsstrækning hvor nødsporet kan inddrages i myldretiden

Øvrig statsvej

Skagen

Hirtshals

Frederikssund

Hjørring

Frederikshavn

Stenløse

Hareskovby

Ballerup

Hanstholm

Aalborg

Roskilde

Taastrup

Glostrup

Herlev

Islev

Brønshøj

Bagsværd

Gentofte

Farum

Nærum

Brøndbyøster

Hvidovre

Christianshavn

Tårnby

Brøndby Strand

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Greve Strand

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

På motorvej med 6 spor er der ikke medtaget mindre stræk-

ninger på under 1 km (dette er typisk lettestrækninger).

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Hillerød

Frederikssund

Helsingør

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

Roskilde

Køge

København

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Ringsted

Ribe

Assens

Nyborg

Næstved

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(03)

Rønne

10 7

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.3

Kørebanebredder på motortraﬁkveje og landeveje, 2016

< end 7 meter

> 7 og < 8 meter

> = 8 meter

Motorvejsstrækninger

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

Hanstholm

Aalborg

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Helsingør

Hillerød

Frederikssund

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

Roskilde

Køge

København

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Ringsted

Ribe

Assens

Nyborg

Næstved

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(89)

Rønne

10 8

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.7

Skiltede hastigheder på motorveje (for person- og varebiler), 2017

Under 110 km/t: 49 km

110 km/t: 443 km

130 km/t: 710 km

Hastighedsbegrænsning med variable skilte: 69 km

Skagen

Hirtshals

Frederikssund

Hjørring

Frederikshavn

Stenløse

Hareskovby

Ballerup

Hanstholm

Aalborg

Roskilde

Taastrup

Glostrup

Bagsværd

Gentofte

Farum

Nærum

Herlev

Brønshøj

Brøndbyøster

Hvidovre

Brøndby Strand

Tårnby

Thyborøn

Nykøbing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Greve Strand

Holstebro

Viborg

Randers

Grenaa

Med variabel skiltning menes, at der er opsat elektroniske

hastighedstavler, som viser variabel hastighedsbegrænsning

afhængigt af de aktuelle traikforhold.

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Ebeltoft

Hillerød

Frederikssund

Helsingør

Horsens

Vejle

Varde

Fredericia

Kalundborg

Holbæk

Roskilde

Køge

København

Esbjerg

Kolding

Odense

Slagelse

Korsør

Ringsted

Ribe

Assens

Nyborg

Næstved

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(129)

Rønne

112

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.8

Cykelstier langs statsvejnettet, 2017

Statsveje med cykelsti eller lign.

�½

Strækninger med registrerede ønsker til forbedring af cyklistforholdene

Strækninger med registrerede ønsker til stikrydsning

Øvrige statsveje uden cykelsti

Motorveje og motortraﬁkveje

Skagen

Hirtshals

�½�½

Frederikssund

�½

Farum

�½

�½�½

�½

Herlev

Hjørring

�½

Frederikshavn

Nærum

Stenløse

�½

Hanstholm

�½

Hareskovby

Bagsværd

Gentofte

Ballerup

�½�½

�½ �½�½

Aalborg

�½

Skive

�½

Brønshøj

Glostrup

�½

Christianshavn

Kastrup

Thyborøn

�½

Nykøbing M.

�½

�½ �½

�½

Roskilde

�½

Hadsund

Taastrup

�½�½

Hvidovre

Vallensbæk

�½

Brøndby Strand

Frederiksberg

Tårnby

Greve Strand

�½�½

Holstebro

Hobro

�½

Viborg

Randers

�½

Herning

Ringkøbing

�½

Silkeborg

Aarhus

�½

Ebeltoft

Grenaa

�½

Helsingør

�½

Horsens

Vejle

Fredericia

Kalundborg

Frederikssund

Varde

�½

�½ �½

�½

�½ �½

København

Holbæk

�½

�½ �½

�½

Roskilde

�½

Køge

�½�½

�½

Hillerød

�½

Esbjerg

�½

Ribe

�½

Kolding

�½

Assens

Odense

�½

Nyborg

�½

Svendborg

Slagelse

Korsør

Ringsted

Næstved

�½

�½�½

�½

Nykøbing F

�½

Tønder

Aabenraa

Fåborg

�½�½

Frøslev

�½

Sønderborg

Nakskov

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(90)

Rønne

113

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.9

TEN-T-vejnettet i Danmark, 2017 (the Trans-European Transport Network)

Core TEN-T-strækninger (TEN-T-hovednettet)

Comprehensive TEN-T-strækninger

(det samlede TEN-T-net)

Statsveje

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn

E 39

E 45

Hanstholm

Aalborg

E 45

Thy borøn

Ny købing M.

Skive

Hobro

Hadsund

Holstebro

Viborg

Randers

E 45

Grenaa

Herning

Ringkøbing

Aarhus

Silkeborg

Ebeltoft

Helsingør

E 47

Hillerød

Frederikssund

E 47

E 45

Horsens

Vejle

Kalundborg

Holbæk

København

Roskilde

E 20

E 47

E 20

Varde

Fredericia

Esbjerg

E 20

Køge

Kolding

E 20

Odense

Slagelse

Korsør

E 20

Ringsted

E 47

E 55

Ribe

E 45

Assens

Ny borg

Næstved

Aabenraa

Fåborg

Svendborg

E 47

E 55

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nakskov

Ny købing F

E 47

E 55

Rødby

Gedser

Grundkort Copyright Geodatastyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet

(125)

Rønne

114

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 9.10

TEN-T-vejnettet i Europa, 2016 (the Trans-European Transport Network)

Kilde:

http://ec.europa.eu/transport/infrastructure/tentec/tentec-portal/site/en/maps.html

115

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Vejdirektoratets publikation "Statsvejnettet 2017", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Vejdirektoratet har kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart,

Næstved, Skanderborg

og København

Find mere information på

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

1022 København K

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk