TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 47: Kopi til orientering af brev af 6/11-17 til børne- og socialministeren og transport-, bygnings- og boligministeren om lovgivningsbarriere for arbejdet med hjemløshed, fra Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 47
Offentligt

Socialudvalget

Borgmesteren

6. oktober 2017

Sagsnr.

2017-0322911

Dokumentnr.

2017-0322911-1

Til børne- og socialminister Mai Mercado og transport-,

bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen

Kære Mai Mercado og Ole Birk Olesen

Tak for et godt dialogmøde om hjemløshed tirsdag den 19. september

2017.

Der var mange relevante perspektiver på en samfundsudfordring, som

vi har et fælles ansvar for at løse. Trods forskellige udgangspunkter og

synspunkter var det mit indtryk, at der rundt om bordet var enighed

om, at tilvejebringelsen af billige og tilgængelige boliger er afgørende

for at kunne løse udfordringerne med hjemløshed i Danmark.

Jeg er derfor også glad for, at transport-, bygnings- og boligministeren

gav udtryk for behovet for at se på nogle af de lovgivningsområder,

som særligt udgør en barriere for arbejdet med hjemløshed.

Det gælder ikke mindst ligestillingen af private og almene udlejere i

forbindelse med boligsocial anvisning samt boligstøtte til borgere i

deleboliger.

Københavns Kommune har tidligere bidraget med konkrete forslag,

og som opfølgning på vores gode drøftelse vil jeg gerne benytte

lejligheden til kort at ridse de vigtigste forslag op igen.

Ligestilling af private og almene udlejere i forbindelse med

boligsocial anvisning

Som lovgivningen er nu, stilles der tre krav til privat anvisning, som

gør det svært at benytte muligheden i praksis:

1. Kommunen skal have et område med høj andel af beboere

uden for arbejdsmarkedet, og kommunen skal på den baggrund

have indført ordningen kombineret udlejning eller have tiltaget

sig 100 pct. kommunal anvisning i et sådant område.

2. Kommunen og den private udlejer må max indgå en aftale i

seks år.

3. Efter de seks år må aftalen aldrig fornys eller genindgås.

Københavns Kommune har søgt om at få kravene fjernet igennem

frikommuneforsøget, men har indtil nu kun på forsøgsbasis fået fjernet

det første vedrørende områder med høj andel af beboere udenfor

arbejdsmarkedet. Det er godt, at vi har fået lov at afprøve det, for det

er ikke hensigtsmæssigt, at man i lovgivningen stiller krav om, at

kommunerne skal have et sådant udsat område for at kunne indgå

Rådhuset

1599 København V

Telefon

33 66 33 66

Direkte telefon

33 66 24 51

Telefax

33 66 70 75

E-mail

[email protected]

www.kk.dk

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 47: Kopi til orientering af brev af 6/11-17 til børne- og socialministeren og transport-, bygnings- og boligministeren om lovgivningsbarriere for arbejdet med hjemløshed, fra Københavns Kommune, Socialforvaltningen

samarbejde med private aktører, når man samtidig ønsker, at

kommunerne skal arbejde for, at der ikke dannes ghettoområder.

Københavns Kommune arbejder målrettet på at undgå, at socialt

udsatte borgere skal bo i de samme områder, fordi det både er det

bedste for de udsatte borgere og for byen som helhed. Anvisning til

privat byggeri vil netop kunne være en måde, hvorpå man kan

modarbejde, at sociale problemer samles i bestemte områder og

dermed også modvirke ghetto-dannelse.

Desværre har frikommunenetværket ikke fået lov at fravige de to

andre krav, der begrænser private anvisningsaftaler til seks år. Det

betyder, at privat anvisning fortsat ville være en meget midlertidig

løsning, hvor kommunerne bliver afskåret fra at genindgå eller lave

nye aftaler med private udlejere efter seks år, selvom begge parter er

tilfredse med aftalen.

Det er svært at se et argument for, at staten begrænser aftalerne til seks

år i stedet for at lade de private udlejere og kommunen lave aftaler om

anvisning, så længe begge parter ønsker det.

Kravene til den private anvisning betyder, at vi i kommunen ikke laver

officielle anvisningsaftaler med de private udlejere, som ønsker at

stille boliger til rådighed for udsatte. I praksis betyder det, at de

private udlejere ikke får de samme fordele, som almene

boligorganisationer får gennem en officiel anvisningsaftale med

dækning af tomgangsleje og misligholdelse i form af manglende

istandsættelse ved fraflytning.

Som vi talte om på dialogmødet, synes jeg, at der bør laves en ordinær

lovændring

–

og ikke bare et frikommuneforsøg - der fjerner disse

krav og giver kommunerne mulighed for at lave aftaler om boligsocial

anvisning med de private udlejere, der ønsker det.

Mulighed for at give boligstøtte til borgere, der bor i delebolig

med to beboere

Udover at ligestille private og almene udlejere bør der også i en

kommende handlingsplan om hjemløshed være fokus på ligestilling af

borgere, der bor i delebolig.

På nuværende tidspunkt er muligheden for at få boligstøtte bestemt af

antallet af beboere i en delebolig, hvor tre eller flere borgere, der deler

en anvist lejlighed, godt kan få boligstøtte, mens to borgere, der deler

en anvist lejlighed, ikke kan. Det virker ikke logisk, at det er antallet

af samboer i en bolig anvist af kommunen, der afgør retten til at få

boligstøtte.

Dertil kommer, at det gør det sværere for kommunen at hjælpe udsatte

unge ud af hjemløshed og ind i en delebolig, eftersom der er flere

Side 2 af 3

egnede treværelseslejligheder til rådighed end fire- og femværelses.

De boliger, som har en egnet indretning, vil ofte være for dyre for

socialt udsatte borgere, hvis ikke de kan opnå boligstøtte.

Det eneste argument for ikke at give denne mulighed er, at det vil øge

udgifterne til boligstøtte. Det er korrekt, men det er altid en god

investering at hjælpe borgere ud af hjemløshed. Blandt andet fordi der

er flere udgifter til borgere på herberger og krisecentre

–

både for

staten og kommunerne

–

end til borgere i egen bolig. Dertil kommer,

at borgere, der ikke kan få boligstøtte i en delebolig, i mange tilfælde

på sigt vil blive anvist hver sin bolig og ofte modtage en højere

boligstøtte (på grund af højere husleje), end det vil være tilfældet i en

delebolig.

Tak fordi I tog initiativ til mødet. Jeg ser frem til en handlingsplan på

hjemløseområdet, der - udover en fortsat stærk social indsats

–

også

adresserer de mere strukturelle barrierer på boligområdet, der står i

vejen for det løft af hjemløseindsatsen, som vi har brug for, hvis vi for

alvor skal knække kurven.

Venlig hilsen

Jesper Christensen

Side 3 af 3