Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
13. september 2018
Rasmus Larsen
+45 7244 3630
18/13235-1
1/4
Afslutning af VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse
Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF, RV og SF om ”Udmøntning af midler til undersøgelse af
ny midtjysk
motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.” af 13. december 2016 er det besluttet at gen-
nemføre en VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød.
Vejdirektoratet har nu gennemført VVM-undersøgelsen for en udbygning af Hillerødmotorvejens forlængelse
til en 4 sporet motorvej fra Allerød til Isterødvejen. VVM-undersøgelsen præsenteres via en hjemmeside og
en info-folder.
Den eksisterende motortrafikvej er en såkaldt 2+1 vej mellem Allerød og Herredsvejen ved Hillerød C, og en
2-sporet vej fra Herredsvejen til Isterødvejen. Hastigheden er skiltet til 90 km/t. Nord for Isterødvejen mod
Helsinge (udenfor projektstrækningen) er rute 267 en kommunevej.
Den eksisterende motortrafikvej er forberedt til udvidelse til motorvej. På strækningen mellem Allerød og
Herredsvejen er de større broer forberedt for en udvidelse til motorvej. På strækningen fra Herredsvejen og
frem til Isterødvejen er vejen ikke i samme omfang forberedt til en udvidelse.
Den nye motorvej
Motorvejen etableres som en 4-sporet motorvej med 110 km/t. Den eksisterende vej bibeholdes som den
ene fremtidige vejside, og udvidelsen til motorvej sker hovedsageligt på den østlige side, hvor der er plads
under de eksisterende broer. Den fremtidige motorvej vil være forberedt til en eventuel senere udvidelse til
en 6-sporet motorvej (ind mod midterrabatten) frem til Herredvejen, uden at skulle ombygge broerne for de
overførte veje.
Broen ved Roskildevej udvides for at skabe en bedre trafikafvikling på Roskildevej til/fra motorvejen, og bro-
en ved Herredsvejen udskiftes. Ved Hillerød S er der store trafikale problemer for trafikken til/fra et større
erhvervsområde, hvor NOVO bl.a. er placeret. Anlægget ændres, så trafikken vil kunne afvikles optimalt.
Der etableres parallelspor på strækningen mellem Hillerød Ø og Hillerød S som vil løse de trafikale udfor-
dringer her. Der forudsættes etableret 3 samkørselspladser.
Etablering af motorvejen vil kunne ske uden større gener for trafikafviklingen i anlægsperioden på ca. 4 år.
Andre løsninger
4-sporet motortrafikvej
Der er i VVM-undersøgelsen også vurderet et billigere alternativ, som en 4-sporet motortrafikvej, der vil kun-
ne løse nogle af de trafikale problemer på strækningen. Forslaget stopper ved Herredsvejen og forløber ikke
helt frem til Isterødvejen. Vejen udvides i samme side som den eksisterende vej og vil være samlet indenfor
brosøjlerne. Vejstrækningen forventes at blive skiltet med 90 km/t.
Der indgår ikke en ændring af tilslutningsanlæg og broer, samt etablering af parallelspor. Forslaget vil give
mere kapacitet på Hillerødmotorvejens forlængelse, men vil ikke løse de trafikale problemer ved de skæren-
de veje som f.eks. Roskildevej og Herredsvejen. Ved Hillerød S ændres anlægget som for motorvejen. Der
er ikke forudsat opsætning af støjafskærmning i denne løsning.
Vejdirektoratet
Havnegade 27
1058 København K
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450