24. september 2018
Transport-, bygnings- og boligudvalget
Kære udvalg
Tak for jeres opmærksomhed i forbindelse med vores foretræde i udvalget
torsdag den 13. september 2018.
Med dette brev vil vi gerne imødekomme jeres interesse for infrastrukturinvesteringer
vedrørende Ring 4 i Ballerup og Vendesport ved Carlsberg Station. Vi vedlægger to
relevante baggrundsrapporter.
Endelig vil vi gerne benytte lejligheden til at invitere til en fortsat dialog om
infrastruktur. Vi vil gerne invitere jer på en bustur rundt i områderne langs
Frederikssundfingeren. Her vil I få mulighed for at se og drøfte infrastruktur og
erhvervs- og boligudvikling med en række virksomhedsledere fra de store
virksomheder med mange medarbejdere og os tre borgmestre. Heldigvil har allerede
flere virksomheder takket ja til at mødes.
Vi håber, at busturen kan blive en realitet og ser frem til at høre nærmere om denne
sag.
Med venlig hilsen
Jesper Würtzen
Borgmester
Ballerup Kommune
Karsten Søndergaard
Borgmester
Egedal Kommune
John Schmidt Andersen
Borgmester
Frederikssund Kommune
1