TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Notat om den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/222, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 439
Offentligt

NOTAT

Til Folketingets Europaudvalg og Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Dato

J. nr.

21. september 2018

2018-3954

Den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åb-

ningsskrivelse nr. 2018/2221 vedrørende tidsbegrænset parkering

for lastbiler på motorvejsrastepladser

Kommissionen har i brev af 19. juli 2018 sendt åbningsskrivelse nr. 2018/2221

til Danmark. Det er Kommissionens opfattelse, at Danmarks parkeringstidsbe-

grænsning på højst 25 timer krænker friheden til at udveksle tjenesteydelser på

transportområdet, jf. artikel 1, 8 og 9 i forordning (EF) nr. 1072/2009.

Danmark skal som svar på Kommissionens åbningsskrivelse meddele, at Dan-

mark ikke anerkender, at den tidsbegrænsede parkering krænker friheden til at

udveksle tjenesteydelser på transportområdet, jf. artikel 1, 8 og 9 i forordning

(EF) nr. 1072/2009, hverken direkte eller indirekte.

Danmark henviser i den forbindelse til,

det er medlemsstatens prærogativ at

fastsætte parkeringsregler,

den danske regel om tidsbegrænset parkering

ikke er diskriminerende og er begrundet i legitime formål af almen interesse, og

parkeringsreglen er proportional. I det følgende uddybes disse forhold.

Ikke-diskriminerende

Den tidsbegrænsede parkering er en generel og objektiv regel, der gælder både

danske og udenlandske lastbiler, og reglen er derfor ikke udtryk for forskelsbe-

handling.

I de undersøgelser, som er foretaget af kapacitetsudnyttelsen af parkeringsfaci-

liteterne på de statslige rastepladser, er der ikke skelet til de parkerendes nati-

onalitet. Parkeringsreglen er besluttet indført for at adressere en konkret ud-

fordring. Empiriske undersøgelser peger således på, at der eksisterer en kapaci-

tetsudfordring på de danske motorvejsrastepladser, der er tæt knyttet til lastbi-

lers langtidsparkering.

Legitimt formål

Kommissionen anfører, at den tidsbegrænsede parkering ikke har et legitimt

formål, og at beslutningen ikke forekommer at være underbygget af nogen offi-

ciel undersøgelse. Dette er ikke korrekt.

Den danske statslige vejmyndighed, Vejdirektoratet, har forud for indførelsen

af 25 timers-reglen gennemført en række aktiviteter og undersøgelser knyttet til

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Notat om den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/222, fra transport-, bygnings- og boligministeren

tunge erhvervstransporters anvendelse af rastepladser langs motorvejsnettet.

Det omfatter såvel tælling af kapacitetsudnyttelse af lastbilparkeringspladser

som tælling og afdækning af opholdstidsmønstre. Dette er beskrevet nærmere i

det faktaark, som blev fremlagt samtidig med offentliggørelsen af den politiske

aftale om sagen den 28. februar 2018.

Sammenfattende peger Vejdirektoratets undersøgelser på, at der på en lang

række rastepladser langs motorvejsnettet kan konstateres kapacitetsudfordrin-

ger for parkering af lastbiler, og at der er en klar sammenhæng til langtidspar-

kering. Undersøgelsens resultater er indgået i den politiske beslutningsproces.

Herudover har der løbende været rapporteringer til blandt andet Vejdirektora-

tet om uordnede forhold på rastepladserne som følge af chaufførers længereva-

rende ophold. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at de danske motor-

vejsrastepladser hverken er planlagt eller indrettet med henblik på parkering

eller ophold i længere tid.

Endvidere har kapacitetsudfordringerne medført, at lastbiler parkeres ulovligt

på rastepladserne eller på til- og frakørselsramper til rastepladserne til gene og

fare for andre trafikanter.

Kapacitetsudfordringerne har tillige haft den uhensigtsmæssige konsekvens, at

chauffører, der i løbet af deres arbejdsdag har brug for at tage deres lovpligtige

pauser og kortere hvil, kan have vanskeligt ved at overholde køre- og hviletids-

reglerne, idet der ikke er plads på rastepladserne. Den tidsbegrænsede parke-

ring styrker derfor efterlevelsen af køre- og hviletidsreglerne snarere end det

modsatte som hævdet af Kommissionen.

EU-Domstolen

har udtrykkeligt fastslået, at det er ulovligt at afholde det regu-

lære ugentlige hvil (mindst 45 timer) i køretøjet, og at en førerkabine ikke synes

at udgøre en hvileplads, der er egnet til længere hviletider end daglige hvileti-

der og reducerede ugentlige hviletider. Førere bør have mulighed for at tilbrin-

ge deres regulære ugentlige hviletider et sted med tilpassede og tilstrækkelige

betingelser for indkvartering. Den i Danmark indførte parkeringsbegrænsning

forhindrer netop, at chauffører afholder dette regulære ugentlige hvil i køretø-

jet, idet det bemærkes, at der ikke findes overnatningsmuligheder på de danske

motorvejsrastepladser. Skulle det være tilfældet, at chauffører opholder sig på

motorvejsrastepladserne under et regulært ugentligt hvil uden at tilbringe det i

lastbilen, er det Danmarks opfattelse, at denne adfærd har karakter af forstyr-

relse af den offentlige orden og er udtryk for uordnede forhold på rastepladsen.

Kommissionen anfører, at parkeringsbegrænsningen forhindrer, at chauffører

parkerer deres lastbil på motorvejsrastepladserne, mens chaufførerne afholder

deres regulære ugentlige hvil andetsteds. Dette synspunkt bygger på en forkert

præmis. Der finder i Danmark

ikke

en praksis sted, hvor chauffører hentes og

Side 2/7

C-102/16 (Vaditrans-sagen).

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Notat om den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/222, fra transport-, bygnings- og boligministeren

bringes til og fra motorvejsrastepladserne i forbindelse med afholdelse af det

regulære ugentlige hvil.

Det er Danmarks opfattelse, at formålet med

offentlige

rastepladser er, at trafi-

kanter på deres rejse på den pågældende strækning kan raste, dvs. spise, forret-

te nødtørft, hvile mv.

–

dette bl.a. af hensyn til trafiksikkerheden. Det er

ikke

medlemsstaternes opgave eller pligt at stille gratis faciliteter langs motorvejene

til rådighed for lastbilerhvervets længerevarende ophold. Denne opgave påhvi-

ler branchen selv.

Indførelsen af 25 timers parkeringsgrænsen har derfor også medvirket til at

skabe et incitament for private aktører til at løfte deres ansvar: at der bl.a. ud-

vikles private initiativer til ’safe

and secure parking’

med passende overnat-

ningsmuligheder og andre faciliteter for chauffører og lastbiler.

Det er Danmarks vurdering, at motorvejsrastepladserne er helt uegnede til

længerevarende ophold på mere end ét døgn, idet de er støjbelastede, og der

ikke findes overnatningsmuligheder, badefaciliteter eller andre fornødne facili-

teter til længere ophold. Desuden er det kun muligt at forlade motorvejsraste-

pladserne via motorvejsnettet, hvilket betyder, at der ikke er adgang til fx by,

butikker eller andre rekreative faciliteter. Bag foranstaltningen ligger derfor

også et hensyn til chaufførernes miljø- og arbejdsforhold, idet chaufførernes

hvil i henhold til køre- og hviletidsforordningens artikel 4, litra h, betragtes

som deres fritid.

Danmark bemærker desuden, at kapacitetsudfordringen og presset på motor-

vejsrastepladserne forventes at stige i takt med den voksende lastbiltrafik i Eu-

ropa, og har på den baggrund fundet behov for at indføre regulering på områ-

det.

Danmark finder derfor sammenfattende, at der med baggrund i de faktiske

forhold omkring kapacitetsudfordringer, trafiksikkerhed, sociale forhold, op-

retholdelse af den offentlige orden og en styrkelse af muligheden for at over-

holde køre- og hviletidsreglerne ligger et fuldt ud legitimt formål af almen inte-

resse bag beslutningen om at indføre tidsbegrænset parkering.

Proportionalitet

Kommissionen anfører, at andre løsningsmodeller ikke er blevet vurderet, og at

foranstaltningen ikke er proportional med hensyn til at opfylde formålet. Dette

er ikke korrekt.

Til grund for den politiske beslutning om at afhjælpe kapacitetsudfordringerne

har der både været foretaget en vurdering af forskellige former for adfærdsre-

gulerende tiltag på rastepladserne (tidsbegrænsning, betalingsparkering med

eller uden adgangskontrol, tekniske løsninger, timeantal mv.) ligesom forhold

vedrørende anlægsudvidelser er blevet belyst. De forskellige muligheder og

Side 3/7

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Notat om den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/222, fra transport-, bygnings- og boligministeren

løsninger er i processen drøftet indgående med de berørte brancheorganisatio-

ner.

En tidsbegrænsning på 25 timer er vurderet som en effektiv, saglig og for-

holdsmæssig restriktion til løsning på den kapacitetsudfordring, som er påvist i

Vejdirektoratets undersøgelser, samt de negative afledte effekter kapacitetsud-

fordringen medfører.

De empiriske data viser således, at en tidsbegrænsning på væsentligt færre ti-

mer end 25 vil medføre unødig afvist trafik, hvilket vil være uhensigtsmæssigt,

herunder forhindre muligheden for at afholde forkortede hvil, som godt må

afholdes i køretøjet. Samtidig vil en tidsbegrænsning på mere end 25 timer ikke

i tilstrækkelig grad medvirke til at afhjælpe de aktuelle kapacitetsudfordringer,

som Danmark står overfor. En model med 25 timers tidsbegrænsning er derfor

skønnet som en proportional og nødvendig løsning.

Tidsbegrænsningen på 25 timer gælder på alle motorvejsrastepladser og på alle

ugedage. Det sikrer et enkelt og konsistent regelsæt, der er nemt at kommuni-

kere og let for brugeren at forstå. Dette hensyn ligger også til grund for, at en

kombination af tidsbegrænset parkering og betalingsparkering ikke er fundet

hensigtsmæssig eller formålstjenestelig. En ren betalingsmodel er også blevet

vurderet, men skønnet mere indgribende end en simpel tidsbegrænset løsning.

Med én generel tidsgrænse er der samtidig taget et hensyn til at sikre en sam-

menhængende

løsning, hvor kapacitetsudfordringen ikke ”skubbes rundt” mel-

lem rastepladserne, og der ikke opstår ”sivning” til andre rastepladser, som der

er grund til at antage ved f. eks. en differentieret tidsgrænse. Det skal i den for-

bindelse nævnes, at tidsbegrænsningen på de motorvejsrastepladser, som alle-

rede var underlagt en tidsbegrænsning, nu samtidig hæves fra 11 timer til 25

timer.

En tidsgrænse på 25 timer er efter Danmarks vurdering konform i sin udform-

ning med køre- og hviletidsreglerne. Det styrker chaufførernes mulighed for at

holde pauser og kortere hvil. Herudover vil det fortsat være mulighed at tage et

kort, reduceret ugentligt hvil (24-25 timer).

For så vidt angår de reducerede ugentlige hvil over 25 timer, bemærker Dan-

mark, at denne type hvil typisk maksimalt kun afholdes én gang om ugen, hvor-

for kørslen i rimelig tid i forvejen kan planlægges derefter. Danmark konstate-

rer i den forbindelse, at køre- og hviletidsforordningen pålægger transportvirk-

somheden at tilrettelægge arbejdet og give chaufførerne de nødvendige instruk-

ser, således at chaufførerne kan overholde køre- og hviletidsbestemmelserne.

Heri indgår ansvaret for at give instrukser om egnede lokaliteter.

Side 4/7

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Notat om den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/222, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Danmark anerkender derfor ikke påstanden om, at tidsbegrænsningen forrin-

ger chaufførernes mulighed for at overholde køre- og hviletidsreglerne, herun-

der særligt hvil over 25 timer.

Det er vigtigt at slå fast, at tidsbegrænsningen alene gælder på statens 90 mo-

torvejsrastepladser, hvor der er konstateret et presserende og aktuelt behov for

kapacitet, og ikke på rastepladser på det resterende statslige vejnet eller det

kommunale vejnet.

Danmark finder ud fra en samlet vurdering således, at tidsbegrænsningen er

udfærdiget på en sådan måde, at den både er egnet til at nå det tilsigtede lovlige

mål og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt og passende for at nå dette

mål.

Udveksling af tjenesteydelser (cabotage)

Kommissionen anfører, at den tidsbegrænsede parkering er udtryk for indirek-

te forskelsbehandling og en begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydel-

ser i form af cabotagekørsel og international transport i Danmark.

Danmark anerkender ikke Kommissionens opfattelse af, at foranstaltningen er

udtryk for forskelsbehandling og en begrænsning af den frie bevægelighed.

Præmissen for denne antagelse er, at ikke-hjemhørende vognmænd ikke har

andre parkering- og overnatningsalternativer. Dette er Danmark ikke er enig i.

I Danmark findes der parkeringsmuligheder i tilknytning til eksempelvis trans-

portcentre, kombiterminaler, havne, andre offentlige parkeringspladser, priva-

te parkeringspladser, transportvirksomheder, transportkøbere mv. Mange af

disse med langt bedre mulighed for chaufføren for hvile end på afsidesliggende

og støjende motorvejsrastepladser.

Herudover er der almindelige overnatningsmuligheder på moteller, hoteller,

mv. Danmark hæfter sig ved, at det er helt almindelig praksis, at der i forbin-

delse med udstationering af arbejdstagere sørges for passende overnatnings-

forhold, og at dette hverken anses for forskelsbehandling eller uforholdsmæs-

sigt, da det er en naturlig konsekvens af, at arbejdstageren opererer i et andet

land. Ikke-hjemhørende chauffører betragtes i EU-retlig forstand som udstati-

onerede, når de opererer i et andet EU-land.

Herudover er den tidsbegrænsede parkering i Danmark mindre restriktiv for

udførelsen af vejgodstransporten i Europa end mange af de restriktioner, som

branchen allerede er underlagt i andre medlemsstater. Der kan eksempelvis

henvises til Kommissionens rapport fra 2010

“Driving

Restrictions for Heavy

Goods Vehicles in the European Union”.

Side 5/7

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Notat om den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/222, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Øvrige bemærkninger

Kommissionen anfører, at det fortsat er uklart, om tidsbegrænsningen er ud-

trykkeligt fastsat ved lov.

Danmark skal præcisere, at tidsbegrænsningen ikke er fastsat direkte ved lov

eller i administrative forskrifter. Færdselslovens § 92, stk., 1 indeholder en

hjemmel til, at vejmyndigheden for en offentlig vej (Vejdirektoratet for så vidt

angår statsvejnettet) med samtykke fra politiet kan træffe færdselsmæssige

bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning, f.eks. tids-

begrænset parkering. Ifølge bestemmelsen kan der indføres parkeringsrestrik-

tioner ud fra såvel færdselsmæssige som almene hensyn.

Danmark kan bekræfte, at den tidsbegrænsede parkering for lastbiler på 25

timer er trådt i kraft pr. 1. juli 2018. Foranstaltningen gælder alle lastbiler, uan-

set nationalitet og omfatter alle 90 statslige motorvejsrastepladser, der tilsam-

men har ca. 1.300 lastbilsparkeringspladser. Vejdirektoratet har haft ansvaret

for den praktiske opsætning af skilte på samtlige statslige motorvejsrasteplad-

ser.

Vejdirektoratet har forud for ikrafttrædelsen grundigt informeret om den tids-

begrænsede parkering. Vejdirektoratet har skrevet til samtlige EU-landes

transportmyndigheder, til EU-landenes nationale transportorganisationer via

den internationale transportorganisation, IRU. Vejdirektoratet har desuden på

sin hjemmeside informeret om foranstaltningen på engelsk og på dansk. Ende-

lig er der delt postkort ud til lastbilchaufførerne på rastepladserne på dansk,

engelsk, tysk, polsk, russisk og rumænsk.

Om det forhøjede afgifts- og bødeniveau er det væsentligt at pointere, at det er

af generel karakter og ikke specifikt knyttet til motorvejsrastepladserne.

Det generelle afgiftsniveau på 510 kr. for overtrædelse af standsnings- og par-

keringsforbud planlægges forhøjet til 2.040 kr. for køretøjer, hvis tilladte total-

vægt overstiger 3.500 kg. Herudover hæves bøden for standsning og parkering

på selve motorvejsnettet, herunder på til- og frakørsler til motorvejsrasteplad-

serne, for køretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg. Konkret forven-

tes det, at bøden skal hæves fra 1.000 kr. til 3.000 kr. Forslaget ændrer ikke på,

at domstolene efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kan fravige det

angivne bødeniveau. Det er intentionen, at ændringerne om bøder på selve

motorvejsnettet skal træde i kraft den 1. januar 2019 og gennemføres ved lov.

Afsluttende bemærkninger

Danmark finder således ikke, at den tidsbegrænsede parkering hverken direkte

eller indirekte krænker friheden til at udveksle tjenesteydelser på transportom-

rådet, jf. artikel 1, 8 og 9 i forordning (EF) nr. 1072/2009, og at foranstaltnin-

gen i øvrigt er forenelig med EU-retten.

Side 6/7

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 439: Notat om den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/222, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Afslutningsvist undrer det Danmark, at Kommissionen i sin vurdering af den

danske 25 timers-regel ikke fokuserer på og tager hensyn til formålet med køre-

og hviletidsreglerne. Formålet, der både fremgår af forordningen og er fastslået

af EU-Domstolen

, er at sikre chaufførerne ordentlige arbejdsvilkår og forbedre

færdselssikkerheden. Den danske 25 timer-regel understøtter netop disse for-

mål. I forlængelse heraf bemærkes det, at Kommissionen i forbindelse med

revisionen af køre- hviletidsreglerne i regi af Mobilitetspakken netop fremfører

som begrundelse for at ændre reglerne, at reglerne kun delvist har forbedret

arbejdsvilkårene for chauffører, og at de foreslåede ændringer skal bidrage til

forbedringen heraf, samt at dette anses som i overensstemmelse med målsæt-

ningerne i Kommissionens sociale dagsorden om at sikre ordentlige arbejdsvil-

kår og passende social beskyttelse.

Regeringen har besvaret Europa-Kommissionens åbningsskrivelse i overens-

stemmelse med det ovenfor anførte.

Side 7/7

C-102/16 (Vaditrans-sagen).