Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 418
Offentligt
1937894_0001.png
Signalprogrammet
Statusrapport til forligskredsen
(opgjort medio juni 2018)
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1 Signalprogrammet
Fjernbanen
Forligskredsen bag Signalprogrammet (forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik: V,
LA, K, S, DF, RV, SF) bakkede med aftalen af 15. november 2017 op om Banedanmarks oplæg til en
ny udrulningsstrategi på fjernbanen.
Baggrunden for den nye udrulningsstrategi er særligt udfordringerne som følge af afhængigheden
mellem udrulningen af Signalprogrammet, elektrificeringen af jernbanenettet (Elektrificeringsprog-
rammet)
og hensynet til, at DSB’s nye el-tog,
skal kunne køre, når de er klar til at blive idriftsat,
forventeligt fra 2024 og frem (Fremtidens Tog). De indbyrdes afhængigheder kan beskrives således:
Når der etableres nye signaler, er det kun tog, der er udrustet med ny signalteknologi, der kan
køre på strækningen.
De gamle signaler kan ikke tåle kørestrømmen fra et elektrificeret banenet, medmindre de er
immuniseret (beskyttet mod påvirkning fra el-ledningerne).
De nye el-tog kan køre på såvel gamle som nye signaler.
Den nye udrulningsstrategi betyder, at Banedanmark har lavet en væsentligt mindre aggressiv tids-
plan end den, som leverandørerne af såvel udstyret i togene som udstyret i infrastrukturen har budt
ind med (leverandørernes produktionsplan). Således har planen væsentlige tidsreserver ift. de dead-
lines, som Banedanmark holder leverandøren op på. I denne rapportering følges der op på, om leve-
randørerne møder deres produktionsplaner, og hvis de bliver forsinket, om forsinkelsen kan holdes
inden for de tidsreserver, som Banedanmark har lagt ind ift. leverandørernes produktionsplaner.
Den 19. april 2018 har forligskredsen modtaget en ny Trafikplan og en ny Anlægsplan, indeholdende
bl.a. en lettere justeret udrulningsplan for Signalprogrammet. Anlægsplanen blev offentliggjort me-
dio 2018 sammen med Anlægsstatus for 1. halvår 2018. De analyser, der er gennemført i forbindelse
med planlægningsarbejdet har testet udrulningsstrategien fra november 2017, og bekræftet, at Sig-
nalprogrammets udrulningsplaner understøtter den forudsatte passagerdrift. Det fortsatte arbejde
med Signalprogrammet baseres på disse planer.
I den nye tidsplan udskydes udrulningen af ERTMS i Østjylland, som følge af senere leverance af
Fremtidens tog samt behov for IC4-togenes adgang til værkstedet i Aarhus. Som konsekvens heraf
fremrykkes udrulningen af ERTMS i Vestjylland. Endvidere udskydes ibrugtagningen af ERTMS på
strækningen Køge-Næstved som følge af sporombygning mellem Ringsted og Næstved.
Både muligheden for ombordudrustning af IC3, således at installationen af signaler kommer før elek-
trificeringen, og muligheden for yderligere immunisering holdes fortsat åben med den nye tidsplan.
Begge muligheder kan holdes åbne uden at der tabes tid. Til efteråret 2018 skal der på baggrund i
fremdriften på ombordudrustningen tages stilling til den fortsatte ombordudrustning af IC3-togene
m.v. Uanset om det i efteråret 2018 besluttes at fortsætte med ombordudrustningen af IC3-togene
mv., så fortsætter forberedelsen til immunisering i 2019
dvs. forberedelsen af immunisering af
strækningerne Fredericia-Aalborg, Ringsted-Nykøbing Falster og Holbæk-Kalundborg, samt oplæg til
immunisering af strækningen Køge-Næstved. Således vil man også i 2019
have en ”forsikring”, hvis
udrustningen af IC3, dobbeltdækkerstyrevognene mv. forsinkes/må opgives. Endvidere fortsætter
selve immuniseringen af Roskilde-Holbæk som besluttet 15. november 2017.
Endelig er det med den nye plan forudsat, at det på baggrund af fremdriften med udrustningen af
IC3-togene i 2019-2020 skal tages stilling til, om IR4-togene skal udrustes for at opnå yderligere
robusthed og fleksibilitet i forhold til Trafikplanen og udrulningen af Signalprogrammet.
S-banen
Signalprogrammet omfatter også en totaludskiftning af signalsystemet på S-banen. Denne afrappor-
tering giver derfor også en status på S-baneprojektet.
2
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0003.png
Metode bag vurdering af fremdrift
I rapporten gives der rød-gul-grøn-vurderinger af fremdriften dels overordnet på S-baneprojektet og
fjernbaneprojekterne, dels på de enkelte udrulningsstrækninger og litra. I alle tilfælde gives der dels
én overordnet status, som også fremgår af resumeet, og status for kritiske milepæle. Vurderingerne
på stræknings/litraniveau visualiseres vha. nedenstående proceslinje.
Milepæl:
Vurdering:
Milepæl gennemført
som planlagt
•Måned
+ år
Milepæl udskudt, uden
virkning på ibrugtagnings-
dato
•Måned
+ år
Milepæl udskudt,
med virkning på
ibrugtagningsdato
•Måned
+ år
Den gule farve bruges til at indikere, at planlagt ibrugtagning er i risikozonen. Den røde farve bru-
ges, hvis den planlagte ibrugtagning må udskydes. Der kan være tilfælde, hvor der endnu ikke er et
estimat for gennemførelsen af milepælen. Sådanne milepæle ville tidligere have været markeret grå,
men er nu
ligesom øvrige milepæle
markeret med en farve baseret på Banedanmarks umiddelba-
re vurdering. Grøn hvis milepælen forventes gennemført uden problemer eller gul, hvis der forven-
tes udfordringer.
Brugen af milepælene indebærer for eksempel, at der på en udrulningsstrækning kan være udskudte
milepæle, som påvirker ibrugtagningstidspunktet i produktionsplanen (derfor rød vurdering), men
der kan være tilstrækkelig buffer i planen til, at Anlægsplanen kan overholdes (derfor grøn samlet
vurdering). Milepælene er angivet ved måneder og udgør som udgangspunkt Banedanmarks estimat
for, hvornår milepælen er gennemført. Hvis estimatet er ændret siden sidste rapport overstreges det
gamle og det nye estimat skrives nedenunder.
Medmindre andet er tilkendegivet, rapporteres der på gennemført/afsluttet milepæl
fx design-,
installation eller testfase gennemført. For infrastrukturprojekterne fremgår milepælen
”Klar til
ibrugtagning”. Denne markerer det tidspunkt, hvor Banedanmark vurderer, at strækningen kan være
klar til drift. Dette tidspunkt vil i de fleste tilfælde ligge tidligere end det tidspunkt, som
Anlægsplanen forudsætter og den tidsmæssige reserve, bufferen, vil således være markeret med
måneder.Det bemærkes, at der som noget nyt denne gang, , også er tilføjet gennemgange for de
enkelte togtyper, som skal bruges på fjernbanen og tabellen over litra udgår derfor. Dette for både
at sikre overskuelighed i oplysningerne, som ikke var tilstrækkelig i tabellen, og for at sikre en ens-
artet fremdriftsrapportering for såvel infrastrukturprojekterne som for projektet der står for udrust-
ning af tog. Dette bevirker derfor, at resumeet er justeret, så der her udelukkende findes en over-
ordnet status for ombordudrustningsprojektet
detaljer for de enkelte togtyper fremgår af selve
kapitlet.
3
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0004.png
2 Resumé
I denne sektion gives et overblik over Signalprogrammets samlede status pr. medio juni 2018. Sta-
tus gives med udgangspunkt i Signalprogrammets kritiske milepæle for såvel fjernbanen som S-
banen.
Som nævnt indeholder Signalprogrammets november 2017-tidsplan
på fjernbanen mere ”luft” end
den tidsplan, som leverandøren har budt ind med. Med Anlægsplanen er der på flere strækninger
indlagt yderligere luft. Leverandørens fremdrift holdes derfor op imod Signalprogrammets produkti-
onsplan, og det vurderes, om evt. forsinkelser i produktionsplanerne kan holdes inden for den ekstra
luft, der er for Signalprogrammet i Anlægsplanen.
2.1
Status for fremdrift og forventninger til Signalprogrammets udvikling frem mod de
næste milepæle.
Banedanmark vurderer, at fremdriften i Signalprogrammet på fjernbanen understøtter Anlægspla-
nen, men at der er en række fokuspunkter. På S-banen analyseres mulighederne pt. for, hvordan
afslutningstidspunktet kan holdes i 2021.
Projekt
Ombordudrustning
fjernbane:
Nordjyske + Arriva +
DSB
Den overordnede status for ombordudrustningsprojektet er grøn.
Dette skyldes, at alle togtyper forventes at være færdige til det
tidspunkt, hvor de skal bruges på en given strækning. Eneste
undtagelse er Lokaltogs Lint41 og Banedanmarks arbejdskøretø-
jer.
For Banedanmarks arbejdskøretøjer drøftes såvel prioritering som
afhjælpende foranstaltninger mellem Signalprogrammet og Ba-
nedanmark Teknik.
Lokaltog
For Lokaltogs Lint41 vil Banedanmark i den kommende tid drøfte
mulige overgangsløsninger ved overdragelse af trafikkøberansva-
ret for Roskilde-Køge til Region Sjælland med såvel Lokaltog som
Transportministeriet.
Der er ingen væsentlige ændringer/afvigelser siden sidst. Test-
kørsel på Lindholm-Frederikshavn er færdiggjort i uge 24 som
forudsat og ibrugtagning er stadig planlagt til oktober
2018.Status er derfor fortsat grøn.
Status
Statusbeskrivelse
BDK arbejdskøretøjer
Vestprojektet
Østprojektet
I Anlægsplanen er Roskilde-Køge sat til ibrugtagning i marts
2019, hvilket Banedanmark på baggrund af fremdriften i projektet
fortsat vurderer kan lade sig gøre.
Det er Banedanmarks vurdering, at ibrugtagning af Køge-
Næstved kan finde sted fra fjerde kvartal 2020.Strækningen er i
Anlægsplanen planlagt til ibrugtagning med el-drift senest medio
2021. Der arbejdes fortsat på en opdateret konsolideret produkti-
onsplan for strækningen. På den baggrund er status gul.
4
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0005.png
S-banen:
S-banen
Der er fuldt fokus på ibrugtagning af den næste strækning, Jæ-
gersborg/Klampenborg - Ryparken/Svanemøllen, som forventes
ibrugtaget i marts 2019. Det er lidt senere end forventet, da den
operationelle test må flyttes grundet manglende sporspærring.
Banedanmark er fortsat meget kritisk overfor leverandørens ud-
melding om, at den samlede tidsplan for S-banen med afslutning i
2021 kan holdes. Der vurderes at være en stor sandsynlighed for
en forsinkelse ind i 2022, hvorfor status er gul.
2.2
Signalprogrammet i kontekst
Signalprogrammets udrulningsplan er tæt forbundet med Elektrificeringsprogrammet og DSB’s an-
skaffelse af fremtidens tog og ellokomotiver. Ift. sammenhængen mellem Signalprogrammet og Elek-
trificeringsprogrammet er det primære opmærksomhedspunkt en evt. forsinkelse af signaludrulnin-
gen på Køge-Næstved, idet dette er en forudsætning for elektrificeringen, der igen er en forudsæt-
ning for indsættelsen af ellokomotiver på strækningen.
Den netop offentliggjorte Anlægsplan tager højde for Signalprogrammets afhængigheder til bl.a.
Elektrificeringsprogrammet, DSB’s anskaffelse af fremtidens tog, inkl. den nye leveranceplan for
Fremtidens tog, samt sammenhængen med trafikplanlægning og trafikoverdragelse til lokale jernba-
nevirksomheder.
2.2.1
Øvrige eksterne faktorers indvirkning på Signalprogrammet
Banedanmark har identificeret en række risici forbundet med, og forudsætninger for opfyldelsen af
Anlægsplanen. Af identificerede risici og forudsætninger kan her bl.a. nævnes:
-
Med Anlægsplanen forudsættes tæt aktivitet og samtidige arbejder med f.eks. Elektrificering-
sprogrammet på visse strækninger
-
Anlægsplanen forudsætter lav aktivitet for Signalprogrammet i Østdanmark i perioden om-
kring 2022-2025
pga. mange bindinger og afhængigheder. Omvendt er planen ”tung” 2025-
30.
-
Teststrækningerne på fjernbanen er endnu ikke sat i drift
-
Programplanen forudsætter, at yderligere funktionaliteter (avancerede trafikstyringsfunktio-
naliteter) og software releases først ibrugtages trinvist efter teststrækningerne, og at dette
kan ske uden påvirkning af driften på berørte strækninger.
5
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0006.png
3 Ombordudrustning
Ombordudrustningsprojektets kritiske vej
følger infrastrukturen og er dermed knyttet til, hvornår de
enkelte togtyper skal være klar til drift på de enkelte strækninger.
4. kvt.
2018
1. kvt.
2019
4. kvt.
2019
DEC 19
Medio
2020
DEC20
4 kvt. 2020
1. kvt.
2021
Medio
2021
2023
Behov: 12
Behov: 15
Milepæl i
Behov: 43
Behov: 8 DSB
Behov: 25
Behov: 96 IC3
Behov: 8
Behov : 12
Milepæl i
Lokaltog
Nordjyske DSB MQ
Trafikplan: 6
Arriva Lint41 Trafikplan: 10 Arriva Lint41
MQ til
ABs til Køge-
Kh-Rg
udrustede
til Struer-
Jernbaners (Desiro) til
udrustede IC3 Lint41 til
til Struer-
Odense-
Næstved
Roskilde-Køge
DM (Desiro) Roskilde-Køge
Thisted
DSB ABs
Holstebro
Svenborg
til
Frederikshavn
-Lindholm
Overordnet status:
Status for de enkelte togtyper er tidligere blevet præsenteret i et skema. Dette har imidlertid ikke
altid givet et tilstrækkeligt godt overblik, hvorfor der i denne rapport er valgt et tilsvarende koncept,
som det der er blevet brugt for infrastrukturprojekterne. Her gives således en gennemgang for hver
enkelt togtype og en vurdering af relevante milepæle. Dette også for at sikre en ensartet fremdrifts-
rapportering på tværs af projekterne.
Metode
opgørelse af fremdrift
Banedanmark forhandler lige nu med Alstom om at lave en ny produktionsplan, idet Alstom er mas-
sivt forsinket ift. Signalprogrammets oprindelige tidsplan, hvilket var baggrunden for den nye tids-
plan for Signalprogrammet fra november 2017. Forhandlingerne tager imidlertid længere tid end
forudsat. Det skal dog understreges, at en ny aftale ikke er en forudsætning for at få udrustet togene
og derfor er en ny aftale heller ikke på nuværende tidspunkt afgørende for fremdriften i ombordud-
rustningen. Da der ikke på nuværende tidspunkt er en konsolideret produktionsplan, har Banedan-
mark på baggrund af planinformationer fra Alstom estimeret forventningerne til færdiggørelsen af
udrustningen af de forskellige togtyper. Når en konsolideret produktionsplan ligger færdig, vil Ba-
nedanmark rapportere i forhold til denne. Der er luft i planen ift. hvornår togene skal bruges for at
kunne sætte den givne strækning i drift ift. det angivne tidspunkt i anlægsplanen.
3.1
Status på udrustning af tog pr. litra-type
For god ordens skyld bemærkes det, at der ikke rapporteres status på DSBs IC4, ME og IR4, idet det
i november 2017 blev besluttet at sætte disse togtyper i bero og dermed tage disse ud af Banedan-
marks plan for udrustning af tog. Med Trafikplanen og Anlægsplanen fra april 2018 skal der ved ud-
gangen af 2019 tages stilling til, om IR4 alligevel skal udrustes for at opnå yderligere robusthed og
fleksibilitet i forhold til Trafikplanen og udrulningen af Signalprogrammet. Pt. fortsætter designarbej-
det med disse tog, så længe det ikke tager fokus og ressourcer fra udrustningen af IC3 og dobbelt-
dækkerstyrevognene. Signalprogrammet arbejder på fremadrettet også at rapportere på fremdriften
ift. udrustning af IC2.
3.2
Overblik og status for de enkelte togtyper
DSB IC3
For at strategien om først at udrulle det nye signalsystem og så elektrificere hovedstrækningerne kan
overholdes, så skal alle IC3-togene udrustes inden Aalborg-Aarhus efter planen skal ibrugtages ulti-
6
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0007.png
mo 2024. Derudover kan København-Ringsted ibrugtages, når alle IC3 (96) er udrustet, hvilket for-
ventes at være tilfældet ultimo 2023. Milepælene nedenfor tager derfor udgangspunkt i Trafikplanen
mhp. udrustning af alle tog i senest 2023.
Antal First of Class (FoC = prototype) = 3 (heraf 1 Indusi) - 1 ud af 3 er udrustet
Antal serieudrustede tog (serieinstallation) = 93 (heraf 16 Indusi) - 0 ud af 93 er udrustet
Milepæl:
Vurdering:
APIS
•SEP18
Start serie
OKT18
•MAR19
6 tog*
Dec. 2019
20 tog*
Dec. 2020
46 tog*
2021
72 tog*
2022
79 tog
DEC20
96 tog
2021
Buffer 2 år
København-
Ringsted
2023
* Der er taget udgangspunkt i Trafikplanens forudsætninger indtil en ny plan er aftalt med leverandøren.
Leverandøren oplyser at kunne levere 79 tog i december 2020. De sidste 17 tog (Indusi) forventes
udrustet i 2021 og dermed over 2 år før milepælen i 2023, hvorfor status er grøn. Vurderingen er
baseret på, at projektet har modtaget Alstoms udkast til en plan, hvorfor estimatet er justeret ud fra
de opdaterede forudsætninger (herunder i alt 3 FoC inkl. for Indusi). Banedanmark skal dog igen
understrege, at den endelige plan for udrustningen af IC3 ikke foreligger endnu, og der kan derfor
komme ændringer hertil, som vil kunne reducere bufferen fra de nuværende 2 år.
Højhastighedstest blev gennemført i maj. Prototypetoget er udrustet, så det ETCS-mæssigt er klar til
at blive taget i brug, opdateret dokumentation af installationsdesign er blevet indleveret og godkendt
i overensstemmelse med planen, og der arbejdes frem imod opnåelsen af ibrugtagningstilladelsen i
september.
I forbindelse med gennemførelsen af pålidelighedstesten af MQ (se nedenfor) blev der fundet nogle
fejl i
Siemens’ leverede
STM
(den enhed som ”oversætter” fra det eksisterende
togkontrolsystem til
det nye togkontrolsystem således, at et tog med nyt ombordudstyr fortsat kan køre på strækninger,
hvor det nye signalsystem endnu ikke er implementeret). Der er ikke tale om sikkerhedsmæssige
fejl, og de har ingen sammenhæng med funktionaliteten i Alstoms system. De identificerede STM-
fejl, skal rettes af Siemens, hvilket forventes at være sket ultimo 2018.
STM-fejlene ændrer ikke på, at Banedanmark forventer at få en fuldgyldig ibrugtagningstilladelse på
IC3 i september 2018. Efter opnåelse af den første ibrugtagningstilladelse skal det første IC3-tog
køre pålidelighedstest. DSB forventes ikke at medtage passagerer, mens toget pålidelighedstestes
svarende til fremgangsmåden for MQ. Herefter skal Alstom lave de sidste tilpasninger af IC3-toget,
herunder udskiftning af kabler med brandhæmmende alternativer, og implementere rettelserne til
STM’en, hvorefter serieudrustningen kan begynde primo 2019. Således
udskydes opstart af serieud-
rustning fra planlagt oktober 2018 til marts 2019.
Det skal bemærkes, at der kan blive en restriktion på ibrugtagningstilladelsen i september i forhold
til at køre i tunnel. Tunnelrestriktionen skyldes primært udestående installation af brandhæmmende
kabler, som er en forudsætning ved potentiel standsning i tunnel, men også at STM-fejlen skal ud-
bedres pga. ATC-baliser i tunnelen. I tilfælde af en restriktion, så vil tunnelkørsel først være muligt
med opnåelsen af den anden ibrugtagningstilladelse, hvilket forventes i februar 2019. Da prototype-
toget uanset hvad ikke skal køre kommerciel kørsel, så anses dette ikke for et reelt problem. Tunnel-
restriktionen vil således ikke være et problem, når serietogene er udrustet.
7
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0008.png
Nordjyske Jernbaners DM (Desiro)
Antal First of Class (FoC = prototype) = 1 ud af 1 er udrustet
Antal serieudrustede tog (serieinstallation) = 7 ud af 7 er udrustet
Milepæl
APIS
•Gennemført
Start serie
•Gennemført
8 tog Frederikshavn- Lindholm
(EDL N)
•Uge
42
•Gennemført
JUN18
•Produktionsplan:
Alle 8 tog er nu udrustet med nyt ombordudstyr og har ibrugtagningstilladelse til ETCS niveau 0.
Næste skridt inden idriftsættelsen af Frederikshavn-Lindholm er at opnå ibrugtagningstilladelsen til
ETCS niveau 2. Hertil kræves, at der eftervises interoperabilitetsmæssig overensstemmelse. Dette
gøres gennem formel afprøvning op imod den færdige ETCS infrastruktur. Alle sådanne test er gen-
nemført med positive resultater, og der udestår nu sammenskrivning, validering og myndighedsgod-
kendelse.
DSB MQ (Desiro)
Antal First of Class (FoC = prototype) = 1 ud af 1 er udrustet
Antal serieudrustede tog (serieinstallation) = 0 ud af 19 er udrustet
Milepæl:
•Vurdering:
APIS
•Opnået
APR18
Start serie
•JUN18
•JUL18
12 tog
Roskilde-Køge (EDL N)
MAR19
20 (12+8*) tog
FEB19
•AUG19
Buffer
22 mdr.
Resterende 8
tog til Odense-
Svendborg
primo 2021
Status for togtypen er grøn, da togene forventes klar til drift som forudsat.
Som rapporteret i den seneste rapport er pålidelighedstesten for prototypen gennemført (kørt 10.000
km uden fejl). Der blev i den forbindelse fundet nogle fejl i
Siemens’ leverede
STM. Der er ikke tale
om sikkerhedsmæssige fejl, og de har ingen sammenhæng med funktionaliteten i Alstoms system.
Fejlene vurderes dog at være generende for driften, hvorfor de skal rettes.
Banedanmark er i dialog med DSB for at sikre, at togene kan sættes i normal passagerdrift på Ros-
kilde-Køge. Graden af disse fejls potentielle indvirkning på driften analyseres pt. Der er ikke ATC
8
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0009.png
(eksisterende signalsystem) på Roskilde-Køge (kun på de to stationer), og den umiddelbare vurde-
ring er, at de operationelle gener derfor vil være begrænsede her. Påbegyndelse af serieudrustning
er planlagt til den 9. juli, men afventer pt.
DSB’s accept.
Det er dog fortsat forventningen, at de 12
tog vil være klar til ibrugtagning af Roskilde-Køge om end der ingen buffer er. Det er ligeledes for-
ventningen af de resterende 8 tog, som skal bruges på Odense-Svendborg, vil være klar til ibrugtag-
ning primo 2021
der er en buffer på 22 måneder.
ARRIVA Lint41
Antal First of Class (FoC = prototype) = 1 ud af 2 er udrustet
Antal serieudrustede tog (serieinstallation) = 0 ud af 41 er udrustet
APIS
Gennemført
MAR18
Start serie
•Genemført
JUN18
15 tog
Struer-
Thisted
•AUG19
Buffer
9 mdr.
Struer-
Thisted
Medio 2020
Resten
(28 tog)
•Medio
2020
Buffer 5
mdr.
Alle 43 tog
Struer-Langå DEC20
Milepæl:
Vurdering:
Status for togtypen er grøn, da togene forventes klar til drift som forudsat.
Som rapporteret i den seneste rapport har prototypen gennemført pålidelighedstesten og den 25.
juni 2018 blev udrustningen af det første tog i serien påbegyndt, hvilket jf. seneste rapport, var lidt
senere end forventet. Planen kan dog fortsat overholdes.
Lokaltog Lint41
Antal First of Class (FoC = prototype) = 0 ud af 4 er udrustet
Antal serieudrustede tog (serieinstallation) = 0 ud af 37 er udrustet
12 tog
Roskilde-Køge (EDL N) 1. kvt. 2019
•2020
Milepæl:
•Vurdering:
APIS
•JUN19
Start serie
Under plan-
lægning, men er
udfordret
I forbindelse med overdragelsen af trafikansvaret for strækningen Roskilde-Køge til Lokaltog i de-
cember 2019 har der været et ønske om at integrere trafikken Roskilde-Stevns. Dette forudsætter,
at Lokaltogs 12 Lint41-tog udrustes med det nye signalsystem pr. december 2019. Banedanmark har
undersøgt med Alstom, om det vil være muligt at gennemføre en accelereret udrustning af Lokaltogs
Lint41, givet de gode erfaringer fra Arrivas Lint41. Imidlertid består Lokaltogs 12 Lint41-tog af tre
9
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0010.png
forskellige serier, hvorfor der skal gennemføres tre prototypedesign. Således kan Alstom ikke levere
en accelereret udrustning af Lokaltogs Lint41-tog. Status er derfor rød ift. ønsket om den accelerere-
de tidsplan. Banedanmark drøfter sammen med de øvrige parter, hvordan problemstillingen kan
håndteres.
Problemstillingen blev drøftet på styregruppemødet med Alstom i juni uden at der er fundet brugbare
tidsmæssige accelerationsmuligheder. Banedanmark drøfter nu mulige overgangsløsninger med Lo-
kaltog, Movia, DSB og Transportministeriet.
DSB ABs (dobbeltdækkertog)
Antal First of Class (FoC = prototype) = 0 ud af 1 er udrustet
Antal serieudrustede tog (serieinstallation) = 0 ud af 24 er udrustet
Milepæl:
•Vurdering:
APIS
•MAR19
•AUG19
Start serie
•JUN19
•SEP19
Trafikplan: 10 tog
DEC20
Alle 25 tog
•JUN20
Buffer 11
mdr.
Alle 25 tog
Køge-Næstved
medio 2021
Status for togtypen er grøn, da togene forventes klar til drift som forudsat. Der er således fortsat en
buffer på 11 måneder fra alle 25 tog forventes udrustet og til de skal sættes i drift på Køge-Næstved.
Der er siden sidste rapport ikke set forsinkelser i Alstoms designaktiviteter, men det er fortsat et
opmærksomhedspunkt, som er blevet bragt op på styregruppemødet med leverandøren for at sikre
dennes fokus, og at der afsættes tilstrækkeligt med ressourcer. Der er afsluttet en prototypefase af
det initiale design med positivt resultat.
Banedanmarks arbejdskøretøjer
Banedanmarks arbejdskøretøjer skal også ombordudrustes med udstyr, så de kan befærde ERTMS-
strækninger, og selvom der findes andre måder at løse en eventuel mangel på udrustede arbejdskø-
retøjer, er det vigtigt at få udrustet flåden af arbejdskøretøjer
og gerne i et passende tempo.
Fremdriften er ikke tilfredsstillende, idet Alstom for nuværende udelukkende har en detailplan for
udrustning af én type (HOBW) og igangsætning af udrustning af denne er forsinket til oktober (fra
maj). Planer for de øvrige typer af arbejdskøretøjer findes kun i rudimentære skitser. Dette blev
drøftet på styregruppemødet med leverandøren i juni, hvor det blev aftalt, at Banedanmark sammen
med Alstom vil forsøge at finde måder at udruste arbejdskøretøjerne på gennem en simplere proto-
typeproces for at sikre et hurtigere udrustningstempo.
Øresundstog
Udrustningen af Øresundstogene er lige nu under afklaring i Øresundstogenes ejerkreds (DSB og de
svenske operatører), hvor forskellige muligheder undersøges.
10
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0011.png
Acceleration af udrustningsaktiviteter
Som en udløber af Deloittes review og den nye udrulningsplan igangsatte Banedanmark sammen
med DSB fire analysespor for at undersøge mulighederne for at kunne accelerere installationsplaner-
ne for ombordudrustning om nødvendigt. Det gælder særligt mulighederne for egnet værkstedskapa-
citet, flere tog ude af drift på samme tid og DSB som mulig underleverandør til Alstom på IC3. Men
det omhandler også mulighederne for at indgå kontrakt med en supplerende leverandør. Analyserne
blev igangsat ultimo 2017 og løber fortsat. De er således ikke lagt til grund for den nye Anlægsplan.
Der er fortsat aktivitet ift. to af analysesporene. Der pågår således stadig forhandlinger mellem DSB
og Alstom om DSB som underleverandør til udrustning af IC3, ligesom det undersøges, om der er
mulighed for at kunne serieudruste flere tog parallelt. Muligheden for at accelerere udrustningen af
Arrivas tog vurderes ikke mulig (Arriva har afvist),
og er opgivet for DSB’s MQ, da der ikke findes
egnet værkstedskapacitet. Det samme er gældende for IC3, hvor der ikke uden ekstraordinære tiltag
er kapacitet til at udruste i 3 spor. Der er derfor nu kun tale om muligheden for at udruste to tog ad
gangen. Muligheden for at accelerere indbygning i IC3 vil blive genovervejet baseret på de første 4
måneders erfaring med serieudrustning.
3.3
Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl
Serieudrustning af Arrivas Lint41 og DSB’s MQ igangsættes i juni/juli.
Installation af IC3 prototypen er afsluttet og i de kommende måneder følger derfor en række aktivi-
teter, herunder færdiggørelse af sikkerhedsdokumentation inden ansøgning om ibrugtagningstilladel-
se fremsendes. Denne forventes i slutningen af september, hvilket dermed er senere end den for-
ventning som blev præsenteret for forligskredsen i november 2017 (2. kvartal). Den samlede plan
forventes dog fortsat overholdt.
3.4
Risikobillede for projektet
Samlet set er den største risiko leverandøren Alstoms evne til at levere, givet de massive forsinkelser
der allerede er konstateret. Dette har dog endnu ikke materialiseret sig i kritiske forsinkelser ift. den
nye plan.
Følgende litra er indplaceret i risikomatricen nedenfor:
DSB IC3 FoC
DSB ABS FoC og ABS (serieudrustning)
DSB MQ (serieudrustning)
BDK Teknik arbejdskøretøj HOBW-120-4A FoC
Arriva Lint41 (serieudrustning)
Lokaltog Lint41 FoC
Nordjyske Jernbaner DM (serieudrustning)
Øresundstogene fremgår ikke af matricen, idet der pågår afklaringer, hvorfor der ikke er et grundlag
for at rapportere risici for denne litra.
Eneste ændring siden sidst er, at risikoen for DSB MQ (serien/resterende tog) nu vurderes lidt højere
grundet den tidligere beskrevne problematik vedr. fejl i STM-enheden.
11
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0012.png
12
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0013.png
4 Fjernbane Vest
Projektet arbejder pt. på følgende strækninger (Anlægsplanen):
Lindholm-Frederikshavn (teststrækning) i oktober 2018
Thisted-Struer i midten af 2020
Struer-Langå ved udgangen af 2020
4.1
Kritisk vej og fremdrift
Vestprojektets kritiske vej
følger af den strategi, der blev defineret i planen fra november 2017 og
fremgår af Anlægsplanen. Fokus er derfor på at ibrugtage teststrækningen Lindholm-Frederikshavn
senest i 4. kvartal 2018 og at sikre et driftsstabilt produkt forud for ibrugtagning af hovedstræknin-
gen Fredericia-Aalborg, inden denne strækning skal elektrificeres forud for indsættelse af fremtidens
tog. Derudover skal de nødvendige tog til de pågældende strækninger være udrustet forinden (ven-
ligst se kapitel om Onboard-projektet).
Vestprojektets kritiske vej fremgår af illustrationen nedenfor. Farvemarkeringen indikerer, om det er
forventningen, at milepælene i de pågældende kvartaler nås til den forudsatte tid. Milepælene og
eventuelle afvigelser for de enkelte strækninger fremgår af strækningsgennemgangen nedenfor
afsnit 4.3.
4. kvt 2018
•Ibrugtagning
af
Lindholm-
Frederikshavn
2021
Ultimo 2021
Ultimo 2024
•Ibrugtagning
af
Aarhus-Aalborg
Ultimo 2025
Ibrugtagning
Fredericia-Aarhus
(som en forud-
sætning for elektri-
ficering samt
indsættelse af
Fremtidens tog til
Aalborg ultimo
2026).
Driftsstabilt produkt
•Start
installation
inkl. RDT på Thisted- Aarhus-Aalborg
Langå/Holstebro
Overordnet status:
Status for Vestprojektet er fortsat grøn. Dette skyldes, at strækningen Lindholm-Frederikshavn som
forudsat forventes at blive sat i drift med det nye signalsystem i 4. kvartal 2018 (oktober), hvorfor
status herfor er grøn ligesom de øvrige milepæle dermed fortsat vurderes at kunne nås planmæssigt.
4.2
Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl
Projektets næste kritiske milepæl er ibrugtagningen af Frederikshavn-Lindholm i oktober. Frem mod
denne milepæl skal projektet bl.a. afslutte testkørsel og opnå ibrugtagningstilladelse for infrastruktu-
ren.
4.3
Overblik over status for aktuelle strækninger
I dette afsnit gives en status på de strækninger, som der aktuelt arbejdes på. I figurerne indikerer
farvemarkeringen, om det er forventningen, at de kommende milepæle gennemføres som planlagt,
og hvis ikke, om de vil have indvirkning på ibrugtagningsdatoen fremsat i Anlægsplanen. Status ift.
13
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0014.png
strækningens kritiske milepæle og eventuelle afvigelser og ændringer beskrives nedenfor - herunder
eksplicit vurdering af om strækningerne forventes ibrugtaget som forudsat i Anlægsplanen.
I de grafiske fremstillinger nedenfor visualiseres, hvor stor buffer, dvs. tidsreserve, der er mellem
Banedanmarks produktionsplan for ibrugtagning og Anlægsplanen.
EDL N (Frederikshavn-Lindholm)
Test
(Trial Run
gennemført)
Gennemført
JUN18
Ibrugtagning
slut-2018
Anlægsplan
Milepæl
•Vurdering:
Design
Gennemført
Installation
(slut)
Gennemført
APIS
•MAJ18
•AUG2018
Klar til
ibrugtagning
•Uge
42
Status for test er nu grøn, idet den sidste testkørsel (Trial Run) blev gennemført uge 24. APIS er
fortsat gul, da denne forventes opnået lidt senere end planlagt. Dette har dog fortsat ingen
betydning for ibrugtagningsdatoen i oktober, hvorfor status herfor fortsat er grøn.
Der blev gennemført endnu en testkørsel i uge 24, og analyse af testresultaterne pågår.Derefter
udestår ”operational rehearsal”, hvor Banedanmark og øvrige involverede parter øver brugen af det
nye system under driftslignende forhold inden strækningen overgår til det nye signalsystem den 21.
oktober.
Det følger af Anlægsplanen, at strækningen senest skal ibrugtages i 4. kvartal 2018. Med planlagt
ibrugtagning ultimo uge 42 er dette således fortsat muligt.
RO8 (Thisted-Struer)
Klar til
ibrugtagn.
AUG19
9 mdr.
buffer
Ibrugtagn.
medio 2020
Anlægsplan
Milepæle
Vurdering:
Design
•Gennemført
Installation
OKT18
Start test*
NOV18
•DEC18
APIS
Afventer
planlægning,
men forventes
klar i tide
*Start SAT (Site Acceptance Test)
Start på test estimeres af leverandøren til en måned senere end planlagt, men det er leverandørens
forventning, at dette ikke har indvirkning på datoen for afslutning af testforløbet. På den baggrund er
status for start af test nu gul, mens status for øvrige milepæle er status quo. Ibrugtagning forventes
således fortsat i 3. kvartal 2019, hvilket dermed fortsat giver en buffer på 9 måneder frem imod midt
2020, som er den deadline, som fremgår af Anlægsplanen.
RO5 (Holstebro N-Struer-Langå)
Klar til
ibrugtagn.
MAJ20
Milepæl
•Vurdering:
Design
•APR18
•JUL18
Installation
JAN19
JUN19
Start test*
MAR19
AUG19
APIS
Afventer
planlægning
6 mdr.
buffer
Ibrugtagn.
DEC20 (K21)
Anlægsplan
•DEC20
(K21)
14
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0015.png
*Start SAT (Site Acceptance Test)
Strækningen er blevet udvidet fra Struer til Holstebro N. hvorfor der nu foreligger en justeret tids-
plan. Strækningen forventes at være klar til ibrugtagning i maj 2020. Strækningen kan imidlertid
ikke sættes i drift før tidligst ved køreplansskiftet december 2020 (K21) grundet materielsituationen,
hvorfor der fortsat er en buffer på 6 måneder. Strækningen vil altså fortsat være klar til drift som
forudsat i Anlægsplanen.
4.4
Risikobillede for Fjernbane Vest projektet
For begge fjernbaneprojekter gælder det, at den overordnede risiko er forbundet med, at der endnu
ikke er et funktionsdygtigt system i drift. Der er således endnu ikke et driftsstabilt produkt, som kan
skabe sikkerhed for projektets samlede udrulningsplan. Den næste kritiske milepæl for Vestprojektet
er at sætte teststrækningen i drift i oktober 2018, idet denne danner grundlaget for den videre im-
plementering. Den største risiko knyttet hertil er, hvis der findes kritiske systemfejl sent i processen.
De kritiske fejl, som Banedanmark havde udvalgt til at blive rette inden ibrugtagning blev testet i
maj og fejlene er nu rettet.
De tre første strækninger er indplaceret i risikomatricen nedenfor. Der er ingen større ændringer
siden sidst.
Note: Ovenstående er baseret på Banedanmarks egen produktionsplan.
For Vest EDL N/Frederikshavn-Lindholm er risikobilledet uændret, og der er samlet set en mellem
risiko for en forsinkelse på 1-2 måneder.
15
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
For RO8/Struer-Thisted er risikobilledet øget, hvilket skyldes den mulige mindre forsinkelse for op-
start af test.Der er samlet set en større risiko for en forsinkelse på 2-3 måneder ift. Banedanmarks
produktionsplan (jf. ovenfor er datoen for ibrugtagning her august 2019).
For RO5/Langå-Struer er risikobilledet reduceret, hvilket alene skyldes, at strækningen tidligst kan
sættes i drift ved køreplansskiftet 2020 (K21), hvilket giver lidt ekstra luft i planen. Der er samlet
set en mindre risiko for en forsinkelse på 1-2 måneder.
16
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0017.png
5 Fjernbane Øst
Projektet arbejder pt. på følgende strækninger (deadlines fra Anlægsplanen):
5.1
Roskilde-Køge (teststrækning) i 1. kvartal 2019
Køge-Næstved (teststrækning) i midten af 2021
København-Ringsted i maj 2019 (og med ERTMS fra og med 2024)
Odense-Svendborg i begyndelsen af 2021
Næstved-Lolland i midten af 2022
Kritisk vej og fremdrift
Øst-projektets kritiske vej
følger af den strategi, der blev defineret i planen fra november 2017 og
fremsat i Anlægsplanen. Fokus er her på at ibrugtage teststrækningerne og Ringsted-Nykøbing F., så
sidstnævnte kan elektrificeres og elektriske tog indsættes. Derudover skal der sikres et driftsstabilt
produkt forud for ibrugtagning af København-Peberholm.
Østprojektets kritiske vej fremgår af illustrationen nedenfor. Farvemarkeringen indikerer, om det er
forventningen, at milepælene i de pågældende kvartaler nås til den forudsatte tid. Milepælene og
eventuelle afvigelser for de enkelte strækninger fremgår af strækningsgennemgangen nedenfor
afsnit 5.3.
1. kvt. 2019
2. kvt. 2021
2. kvt. 2022
2025
4. kvt. 2025
Ibrugtagning af
Roskilde-Køge
•Ibrugtagning
af Køge-
•Ibrugtagning
af
Driftssstabilt produkt
Ibrugtagning af
Næstved
Næstved-Nykøbing F.
København-
som forudsætning for
Peberholm
elektrificering af
strækningen samt
indsættesle af
elmateriel til
Nykøbing F.
Overordnet status:
Roskilde-Køge er med Anlægsplanen forudsat ibrugtaget i marts 2019. Planlægningen relateret til
den sydlige del af teststrækningen, Køge-Næstved, pågår fortsat, da Alstom ikke har fået produkti-
onsplanlægningen af trafikstyringssystemet (TMS) på plads. Banedanmark vurderer, at det trods
udfordringer fortsat er muligt at sætte strækningerne i drift inden for den ny Anlægsplan fra april
2018. Status fastholdes som gul, men vil sandsynligvis blive ændret til grøn, når planerne for begge
strækninger er konsolideret.
5.2
Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl
Projektets næste kritiske milepæl er ibrugtagning af den første del af teststrækningen primo 2019 og
efterfølgende den sydlige del med el-drift senest medio 2021. Frem mod første milepæl skal Site
Acceptance Test (SAT) godkendes, Banedanmarks integrationstest afsluttes, infrastruktur ibrugtag-
ningstilladelse opnås, testkørsel og prøvedrift afsluttes, og sikkerhedsgodkendelse opnås.
5.3
Overblik over status for aktuelle strækninger
I dette afsnit gives en status på de strækninger, som projektet aktuelt arbejder på. I figurerne indi-
kerer farvemarkeringen, om det er forventningen, at de kommende milepæle gennemføres som plan-
lagt, og hvis ikke, om det indvirker på ibrugtagningsdatoen. Status ift. strækningens kritiske milepæ-
17
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0018.png
le og eventuelle afvigelser og ændringer beskrives nedenfor
herunder eksplicit vurdering af, om
strækningerne forventes ibrugtaget som forudsat i Anlægsplanen.
I de grafiske fremstillinger nedenfor visualiseres, hvor stor buffer, dvs. tidsreserve, der er mellem
Banedanmarks produktionsplan for ibrugtagning af strækningen og Anlægsplanen.
Banedanmark har tidligere rapporteret på strækningen Ringsted-Nykøbing F. Med den nye Trafikplan
er strækningen nu opdelt fra Ringsted til Næstved og fra Næstved til Lolland. I denne rapport rappor-
teres der på strækningen Næstved-Lolland om end der dog fortsat udestår en række afklaringer, som
det også fremgår af gennemgangen nedenfor.
Teststrækningen Roskilde-Køge
Test
(Trial Run
gennemført)
OKT18
Ibrugtagning
1. kvt. 2019
Anlægsplan
Milepæle
•Vurdering:
Design
Gennemført
Installation
NOV18
APIS
NOV18
.
Ingen ændringer siden sidst. Det er fortsat Banedanmarks vurdering, at strækningen kan ibrugtages
i marts 2019 og dermed indenfor Anlægsplanen. Som det fremgår afsluttes installation efter testkør-
sel (Trial Run) er igangsat. De komponenter som først installeres efter test er igangsat er tre over-
kørsler. Dette forhindrer dog ikke, at testkørsel kan afsluttes, idet der allerede er installeret én over-
kørsel på strækningen, hvilket er tilstrækkeligt til disse tests.
Med ibrugtagning i marts 2019 er der ingen buffer mellem produktionsplanen og Anlægsplanen til at
håndtere eventuelle nye risici, hvorfor status er angivet til gul. På baggrund af det nuværende risiko-
billede er det dog Banedanmarks vurdering, at Anlægsplanen kan overholdes.
Teststrækningen Køge-Næstved
Installation
Test
APIS
(Trial Run
gennemført)
•Afventer
•Afventer
planlægning
planlægtning
Klar til
ibrugtagn.
MAR19
4. kvt. 2020
6 mdr.
buffer
Ibrugtagn.
midt-2021
Anlægsplan
Milepæle
•Vurdering:
Design
Gennemført
•Afventer
planlægning
Projektet er fortsat ved at genplanlægge strækningen. Det er Banedanmarks vurdering, at stræknin-
gen først kan ibrugtages fra fjerde kvartal 2020. Milepælen klar til ibrugtagning er markeret rød pga.
forsinkelsen og fordi der endnu ikke foreligger en ny produktionsplan. Strækningen forventes dog
fortsat at kunne ibrugtages i overensstemmelse med Anlægsplanen, som tilsiger, at strækningen skal
ibrugtages med el-drift senest i 2. kvartal 2021. Der er således fortsat en buffer. Produktionsplanen
vil blive opdateret, når en afklaring af udrulningen af trafikstyringssystemet (TMS) foreligger (det
såkaldte TMS roadmap). Der forventes at være en afklaring i august.
Det er altså fortsat Banedanmarks vurdering, at Anlægsplanen kan overholdes, og den overordnede
vurdering forventes ændret til grøn, når en ny konsolideret tidsplan foreligger.
København-Ringsted
I forhold til København-Ringsted foregår på nuværende tidspunkt koordinering mellem de enkelte
programmer og projekter for at sikre, at alle arbejder bliver udført rettidigt og koordineret med de
enkelte tests, der skal udføres på strækningen. Elektrificeringsprogrammets installationsarbejde på-
går på den nye bane, mens Signalprogrammets arbejder er afsluttet. De første tests med hastighed
18
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0019.png
op til 40 km/t blev påbegyndt ultimo april 2018 og 2. testrunde er netop overstået. Tests over 40
km/t forventes igangsat ultimo august 2018.
Milepæle
•Vurdering:
Design
gennemført
Installation
(slut)
Afsluttet
Test
(Trial Run
gennemført)
•3.
kvt. 2018
APIS
•1.
kvt. 2019
Strækningen er genplanlagt på grund af forsinkelser, og APIS forventes derfor først i 1. kvartal 2019.
Etablering af 5 blok løsningen (Plan B) er igangsat. Arbejdet med denne løsning koordineres med de
øvrige installationsarbejder. Der er ordret materialer, der har lang leveringstid, og projekteringen er
under forberedelse. Tidsplanen er stram, men forventes overholdt. Den største risiko er fortsat de
sikringstekniske ressourcer, primært til validering af 5 blok løsningen. Med Anlægsplanen planlægges
strækningen at overgå til ERTMS fra og med 2024.
Odense-Svendborg
Test
(Trial Run
gennemført)
•OKT20
Klar til
ibrugtagning
•JAN21
Ibrugtagning
primo 2021
Anlægsplan
Milepæl
•Vurdering:
Design
•Gennemført
NOV17*
Installation
•OKT19
APIS
Afventer
planlægning, men
forventes i tide
*Signaling Layout
det initiale design
er færdiggjort. Teknisk detaildesign fortsætter sideløbende med installationsarbejdet
(bl.a. grundet det store antal overkørsler på strækningen).
Der er ingen ændringer siden sidst. Fremdriften følger planen.
Der er ingen buffer mellem produktionsplanen og Anlægsplanen til at håndtere eventuelle nye risici,
hvorfor status er angivet til gul. På baggrund af det nuværende risikobillede er det dog Banedan-
marks vurdering, at Anlægsplanen kan overholdes. Produktionsplanen for strækningen er først kon-
solideret efter november 2017-planen, og det har ikke været muligt at indarbejde en buffer i tidspla-
nen. Strækningen er ikke på projektets kritiske vej.
Næstved
Lolland (RO7)
Test
(Trial Run
gennemført)
•Afventer
planlægning
Godkendt
ibrugtagning
•Afventer
planlægning
Ibrugtagning
midt-2022
Anlægsplan
Milepæl
Vurdering:
Design
•Gennemført
Installation
•Afventer
planlægning
APIS
•Afventer
planlægning
Banedanmark har tidligere rapporteret på strækningen Ringsted-Nykøbing F. Med den nye Trafikplan
opdeles strækningen imidlertid: Ringsted-Næstved og Næstved-Nykøbing F. og Nykøbing-Rødby.
Kontrakten med Alstom om Signalprogrammets udrulning i Østdanmark omfatter infrastrukturen som
den så ud på udbudstidspunktet. For at tage højde for kommende ændringer i infrastrukturen er
kontrakten udbudt med en række optioner. En af disse optioner er ”option 4B”, som omfatter tilpas-
ninger til signalprogrammet som følge af udbygningen af jernbanen mellem Ringsted og Rødby Fær-
ge som en del af Femern Bælt forbindelsen. Efter kontraktsindgåelse med Alstom er der sket nogle
tilpasninger af projektet Femern Bælt landanlæg (Ringsted-Femern Banen). På den baggrund har
Banedanmark været i dialog med Alstom om tilpasning af den oprindelige kontrakt- og optionsaftale
til revideret scope og tidsplan, og primo juli 2018 blev aftalen indgået. Der udestår dog en række
afklaringer, hvorfor Banedanmark endnu ikke kan rapportere på estimater. Der arbejdes pt. på en
endelig produktionsplan for strækningen.
19
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0020.png
5.4
Risikobillede for Fjernbane Øst projektet
For begge fjernbaneprojekterne gælder det, at den overordnede risiko er forbundet med, at der end-
nu ikke er et funktionsdygtigt system i drift. Der er således endnu ikke et driftsstabilt produkt.
De 3 første strækninger er indplaceret i risikomatricen nedenfor.
Note: Ovenstående er baseret på Banedanmarks egen produktionsplan.
For Øst EDL N/Roskilde-Køge er risikobilledet forøget lidt, og der er en mellem risiko for en forsinkel-
se på 3-4 måneder.
For Øst EDL Full/Køge-Næstved er risikobilledet reduceret, og der er samlet set en mindre risiko for
en forsinkelse på 1-2 måneder i forhold til projektets vurdering af, at ibrugtagning tidligst kan ske i
4. kvartal 2020.
For Odense-Svendborg/Øst RO10 er risikobilledet reduceret marginalt, og der er samlet set en lav
risiko for en forsinkelse på 1-2 måneder.
20
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0021.png
6 S-baneprojektet
Projektet arbejder pt. på følgende strækninger (deadlines er som oplyst i bl.a. Anlægsstatus):
Jægersborg/Klampenborg-Svanemøllen/Ryparken (RO2) i november 2018.
Farum-Ryparken (RO3.1) i 2. kvartal 2019.
Ringbanen (RO6) i 2. halvår 2019
Svanemøllen-Carlsberg/Bavnehøj (RO3.2) i 2020
Sydhavn-Køge (RO5) i 2021
Arbejdet på RO4 (Carlsberg-Frederikssund/Høje Taastrup) forventes at starte i august 2018.
6.1
Kritisk vej og fremdrift
Projektets kritiske vej
består af ibrugtagningstidspunkterne for de enkelte strækninger, som oplyst i
Anlægsstatus for andet halvår 2017, hvor den sidste strækning ibrugtages senest i 2021 Da der ikke
er nogen tidsmæssig reserve, er alle ibrugtagningstidspunkterne kritiske. Det skyldes, at forsinkelser
af én strækning i udgangspunktet kan påvirke efterfølgende strækninger, herunder den sidste
strækning, Carlsberg-Frederikssund/Høje Taastrup (RO4) som skal ibrugtages senest i 2021, jf. pla-
nen fra oktober 2016.
Maj 2018
November
2018
2. kvt.
2019
2019
2020
2021
4. kvt.
2021
•Ibrugtagning
Carlsberg-
Frederikssund/
Høje Taastrup
DORF
Ibrugtagning
Ibrugtagning
•Ibrugtagning
af
•Ibrugtagning •Ibrugtagning
af Farum-
Ringbanen
Svanemøllen- Sydhavn-Køge
ibrugtagning
af Jægers-
(RO6)
Carlsberg/Bavn (RO5)
(gennemført) borg/Klampen Ryparken
ehøj (RO3.2)
(RO3.1)
borg-Svane-
møllen
/Ryparken
(RO2)
Note: I figuren ovenfor er kun projektets kritiske milepæle fremhævet
dvs. ibrugtagningstidspunkterne. Farvemarkeringen
indikerer, om det er forventningen, at milepælene kan nås til det forudsatte tidspunkt.
Overordnet status:
De udestående funktionaliteter (DORF) blev ibrugtaget planmæssigt i 2. kvartal (uge 18), og der har
ikke siden vist sig problemer. Hvad angår den næste kritiske milepæl, ibrugtagning af Jægers-
borg/Klampenborg-Svanemøllen/Ryparken (RO2), kan ibrugtagning først ske i begyndelsen af 2019,
hvorfor status er rød for denne milepæl. Derfor forventes strækningen sat i drift primo 2019. Der er,
som tidligere rapporteret, forsinkelser af de øvrige strækninger og Banedanmark er kritisk overfor,
om tidsplanen med afslutning i 2021 kan holdes. Der pågår pt. et arbejde med at analysere mulighe-
derne for at holde afslutningstidspunktet i 2021 givet forsinkelsen af RO2 og den manglende tidsre-
serve i planen.
6.2
Væsentlige aktiviteter ift. næste milepæl
Med den succesfulde ibrugtagning af de udestående funktionaliteter, er der nu fuldt fokus på idrift-
sættelsen af den næsten strækning, Jægersborg/Klampenborg-Svanemøllen/Ryparken (RO2) primo
2019. Frem imod denne milepæl skal der testes og opnås ibrugtagningstilladelse.
6.3
Overblik over status for aktuelle strækninger
I dette afsnit gives en status på de kommende strækninger, hvor det nye signalsystem planlægges
ibrugtaget. I figurerne indikerer farvemarkeringen, om det er forventningen, at de kommende mile-
pæle gennemføres som planlagt, og hvis ikke, om det har indvirkning på ibrugtagningsdatoen. Even-
21
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0022.png
tuelle afvigelser og ændringer beskrives nedenfor
herunder eksplicit vurdering af, om strækninger-
ne forventes ibrugtaget som forudsat.
I de grafiske fremstillinger nedenfor visualiseres, hvor stor buffer, dvs. tidsreserve, der er mellem
Banedanmarks produktionsplan for ibrugtagning af strækningen og deadlines kommunikeret i An-
lægsstatus for 2. halvår 2017.
Jægersborg/Klampenborg - Ryparken/Svanemøllen (RO2)
Test*
(afsluttet)
SEP18
OKT18
OKT18
FEB19
Ibrugtagning
NOV18
Anlægsstatus
Milepæl
Vurdering
Design
Gennemført
Installation
JUL18
APIS
Ibrugtagning
•MAR19
*Første operationelle test
Behov for replanlægning af sporspærringstidspunkter har givet problemer med at opnå de nødvendi-
ge sporspærringer til test, hvorfor testfasen afsluttes senere end planlagt (denne måneds estimat er
afslutning i oktober mod september i seneste rapport). Dette bevirker, at APIS først forventes opnået
i starten af 2019 og ibrugtagning estimeres til marts 2019. Dette er senere end kommunikeret i An-
lægsstatus og bufferen er dermed brugt.
Installation forventes ligesom sidst afsluttet i juli og i samme måned vil endnu en software demon-
stration (den tredje) blive gennemført. Den endelige System FAT (Factory Acceptance Test) gennem-
føres i august 2018. Det er en bekymring for Banedanmark, at leverandøren pt. kun planlægger én
System FAT og én operationel test idet det endnu ikke har været muligt at bestå disse i første om-
gang.
Farum-Ryparken (RO3.1)
Installation
(afsluttet)
JUN18
Test*
(afsluttet)
JAN19
Buffer 1
md.
Ibrugt.
2019
Anlægsstat.
Milepæl
•Vurdering:
Design
Gennemført
APIS
MAJ19
Ibrugtagn.
MAJ19
*Første operationelle test
Forsinkelsen af RO2 har indvirkning på den efterfølgende strækning, RO3.1. Af produktionsplanen
fremgår det for nuværende, at ibrugtagning først sker i maj 2019, hvilket dog fortsat er indenfor det
aftalte, hvorfor den overordnede status er gul. Der er en buffer på 1 måned.
Installation forventes fortsat afsluttet i juni, hvilket er lidt senere end planlagt. Dette forventes ikke
at få indvirkning på ibrugtagningstidspunktet, hvorfor status herfor er gul. De øvrige milepæle er nu
røde, da forsinkelsen af test og APIS begge har indvirkning på ibrugtagningstidspunktet, som estime-
res til maj 2019 samt at den forventede indvirkning af forsinkelsen af RO2 ikke er vurderet af leve-
randøren.
Ringbanen: Ny Ellebjerg-Ryparken (RO6)
Test
(afsluttet)*
MAJ19
JUN19
Ibrugtagning
2019
Anlægsstatus
Milepæl
Vurdering:
Design
JUN18
Installation
DEC18
JAN19
APIS
OKT19
DEC19
Ibrugtagning
DEC19
*Første operationelle test
22
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1937894_0023.png
Designet er ved at blive afsluttet, hvorefter installation igangsættes og forventes afsluttet i starten af
det nye år
forsinkelsen her er derfor mindre, og status markeres gul. De følgende milepæle marke-
res rødt, da disse har indvirkning på ibrugtagningstidspunktet, som nu estimeres at blive en anelse
senere end planlagt
december mod november, og der er således ingen buffer tilbage, hvorfor den
overordnede status er rød. Det noteres, at en eventuel påvirkning fra den seneste forsinkelse af RO2
ikke er vurderet af leverandøren Siemens.
6.4
Risikobillede for S-baneprojektet
Banedanmark forholder sig meget kritisk til leverandørens melding om, at projektet kan afsluttes
som forudsat (2021). Dette skyldes fremdriften sammenholdt med at flere strækninger skal sættes i
drift på kort tid. Det er, som allerede nævnt, en risiko, at der ingen luft er i planen, hvorfor alle for-
sinkelser på én strækning næsten automatisk afføder konsekvenser for den samlede plan.
Der er særligt fokus på at nedbringe risici forbundet med systemets kvalitet. Dette forsøges håndte-
ret ved tæt samarbejde med leverandøren som bl.a. udmøntes i ekstra tests.
Da der til denne rapport ikke har været tilstrækkeligt data til at foretage risikovurderinger af andre
strækninger end RO2, er det kunne denne strækning, som fremgår af risikomatricen nedenfor. Jf.
ovenfor analyseres indvirkningen af forsinkelsen af RO2 pt. og planen med afslutning i 2021 gen-
nemgås.
Note: Ovenstående er baseret på Banedanmarks egen produktionsplan målt op imod den plan, som er præsenteret for politikker-
ne
Risikovurderingen tager udgangspunkt i den senest fremsendte tidsplan fra leverandøren Siemens og
ikke den aftalte tidsplan. Der er samlet set en mellem risiko for en forsinkelse på 1-2 måneder.
23
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 418: Banedanmarks seneste statusrapport vedrørende Signalprogrammet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
24