Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 416
Offentligt
Lad os nytænke vores indsats på trafikområdet!
Hvorfor ikke bare overholde reglerne?
Den direkte årsag til at jeg oprindeligt kom til at tænke over trafiksikkerhed
var, at jeg fik en bøde for at køre for hurtigt og som så mange før mig, havde
jeg svært ved at forstå logikken i denne bøde og hvorfor Politiet havde valgt
at placere fotovognen (ATK) på det gældende tid og sted.
Allerede nu skal der nok være mange som tænker: Det orker jeg simpelthen
ikke! Farten dræber. Reglerne er skabt for borgernes eget bedste. Politiet gør
blot, hvad de har fået besked på! Bilisterne kan bare overholde fartbegræns-
ningen, så er der ikke noget problem!
Men det passer desværre ikke!
På trods af en stærkt forøget antal Fotovogne (ATK) og en regn af bøder, så
er antallet af trafikdræbte steget!
Jeg er principielt enig i, at den enkelte borger bør overholde landets love og
regler, men er samtidig overbevist om, at den enkelte bør have en kritisk til-
gang over for alle myndigheder og andre autoriteter. Det betød, at jeg indled-
te en korrespondance med div. myndigheder for at forstå, hvem det egentlig
er, der bestemmer indsatsen.
Hvem er det som fastlægger målene og hvem koordinerer indsatsen på
Trafik området?
•
Overordnet er det vore Politikere, som beslutter, hvor mange trafikdræbte
og tilskadekommende samfundet kan acceptere nu og i fremtiden.
•
Det er Vejdirektoratet (VD), som indsamler og bearbejder de statistiske da-
ta, samt udfærdiger rapporter og anbefalinger til Folketinget.
•
Rigspolitichefen har det overordnede ansvar for at iværksætte de enkelte
politiske beslutninger og det er de enkelte Politikredse, som er ansvarli-
ge for at udføre det praktiske arbejde.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 416: Henvendelse af 12/9-18 vedrørende indsatsen på trafikområdet, fra Per Geltzer, Roskilde
Hvor meget koster trafikindsatsen egentligt samfundet?
Tove Hels (TH) som er Strategisk analytiker hos Rigspolitiet oplyser, at i 2015
brugte politiet 1.195.472 timer på trafikindsatsen i Danmark (dette er iføl-
ge
“Dansk Politi”
lig med ca. 750 årsværk og svarer til ca. 12,5% af den akti-
ve Politistyrke). TH anslår, at det medfører en direkte omkostning på ca. 430
millioner kroner til løn og pensioner og det svarer til en timepris på ca. 360,-
kroner. Rigspolitiet har ikke nogen opgørelse der viser, hvad de samlede om-
kostninger til trafikindsatsen er (virker underligt ??), men normalt regner ar-
bejdsmarkedet med en faktor 1,8X, hvis man ønsker at kende de samlede
omkostninger ved en ansættelse (det vil i det konkrete tilfælde svarer til en
timepris på ca. 650 kr., hvilket lyder fornuftigt).
Det betyder, at man kan regne med, at Politiets trafikindsats i 2015 sam-
let har kostet samfundet i omegnen af 775 millioner kroner.
Som parentes kan nævnes, at anskaffelsen af de sidste 75 ATK-enheder i sin
tid kostede ca. 33 millioner at anskaffe og hvis de afskrives lineært over 5 år,
vil det svare til små 7 millioner årligt (1% af det årlige omkostninger til politiet
trafik indsats).
Er ATK enhederne en ren pengemaskine?
Funktionsleder Erik Andersen fra Vestegnens Politi understreger i et svar, at
Politiets ATK-indsats kun drejer sig om at forbedre trafiksikkerheden, samt at
Politiet udelukkende bliver målt på antallet af overvågnings timer og ikke an-
tallet af bøder de udsteder.
Det er naturligvis en smuk hensigtserklæring, men Politiet er jo ofte blevet
beskyldt for at bruge den automatiske fartkontrol som en pengemaskine og i
2017, blev der da også udelt fartbøder for ikke mindre end ca. 750 millioner
kroner. Teknisk set kan man godt argumentere for, at Politiet ikke får disse
penge (som mig bekendt går direkte i statskassen), men omvendt så er Sta-
ten jo arbejdsgiver for Politiet, så man kan med en vis ret sige, at fartbøderne
betaler for Politiet indsats på trafikområdet (man tager med den ene hånd og
giver med den anden).
Hvis vi laver det tankeeksperiment, at Politiet helt ophører med ATK-
indsatsen og anvender de mange årsværk til noget andet (se nedenfor), så vil
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 416: Henvendelse af 12/9-18 vedrørende indsatsen på trafikområdet, fra Per Geltzer, Roskilde
det helt sikkert betyde, at Staten skulle ud og finde et større antal millioner
på statsbudgettet. Det store spørgsmål er her, om det overhovedet ville kun-
ne ses i ulykkesstatistikken (husk på, at VD ikke kan påvise nogen sikker sta-
tistisk positiv effekt af 4-doblingen af antallet af ATK-enheder!)
Virker Politiets ATK-indsats?
På nuværende tidspunkt skal der jo nok være nogen som Tænker: Forstå det
nu. Trafikkontroller gør stor gavn og koster naturligvis mange penge! Ja, men
det er vel ikke forbudt at tænke sig om og stille spørgsmålet: Gør den nuvæ-
rende indsats den formodede gavn og kunne vi eventuelt kunne bruge Politi-
ets tid (og pengene) på en anden og bedre måde?
Det er Vejdirektoratet, som holder rede på de statistiske fakta: Antal biler,
kørte kilometre, gennemsnitshastigheder, antal dræbte og tilskadekomne
osv. og hvis man nærlæser VD egne reporter, vil man kunne se, at der i en
lang årrække har været et jævnt fald i antallet af trafikdræbte, men også at
antallet af dræbte desværre er begyndt at stige igen i 2016/17. Paradok-
salt nok er det den samme periode, hvor antallet af fotovogne og dermed an-
tallet af fart bøder, er steget dramatisk. VD skriver videre, at man ikke stati-
stisk set kan påvise nogen positiv indvirkning af det firdoblede antal fotovog-
ne, men man antager, at de har haft en positiv virkning? (Disse ting må efter
min mening kun baseres på faktuel viden og ikke antagelser. Tro bør man
efter min mening henlægge til Kirken om søndagen).
Trafikminister Ole Birk Olesen har i samråd med folketingets trafikordfører
bedt VD om af gennemføre en forsøgsordning, hvor 20 ATK (ud af i alt 100
ATK-enheder) bliver taget ud af drift og erstattes med
20 “Stærekasser”,
som
skal opstilles på 20 særlig udsatte strækninger. Udfaldet af denne test skal
bruges til en vurdering af, hvilken type indsats der giver den størst mulige ef-
fekt. Trafikministeren har i et beroligende svar fortalt, at man regner med, at
bruge det eksisterende tekniske måleudstyr fra de 20 ATK-enheder, som bli-
ver taget ud af drift. Men der er fra flere sider ytret stor tvivl om dette overho-
ved er praktisk muligt og samtidigt har ATK operatører fra Politiets egen
kreds argumenteret for, at de økonomiske konsekvenser vil være langt større
end hidtil indikeret fra Ministeriet.
Hele denne forundersøgelse, og mulige undervurdering af eventuelle om-
kostninger, virker ret typisk for den måde Stat og myndigheder reagerer på: I
Danmark synes vi helt ude af stand til at bruge erfaringerne fra andre lande
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 416: Henvendelse af 12/9-18 vedrørende indsatsen på trafikområdet, fra Per Geltzer, Roskilde
(IC4 syndromet): Vi ved og kan alting bedre, så lad os for Guds skyld bruge
en masse penge og tid på at genopfinde den dybe tallerken og skiveskåret
brød “if you get my drift”.
Målet for antallet trafikdræbte i 2020 er 120
Trafikordførende næstformand Kim Christiansen (DF) udtalte i pressen, at
man ud fra de seneste tal (2017= 183 trafik dræbte), ikke forventer at kunne
opnå dette mål.
Er der slet ikke noget som vi kan gøre noget for at nå de oprindelige
mål?
Hvis vi ser på erfaringerne fra nogle af de lande, som vi normalt ynder at
sammenligne os med fx. Norge, Sverige, Holland og Storbritannien, vil det
være ret oplagt, at vi springer over denne meget begrænsede forsøgsordning
(Stærekasserne), som VD pt. er ved at implementere og hurtigst mulig inve-
stere i faste fartovervågninger (stærekasser) på alle de strækninger, som VD
har udpeget i deres rapport. Særligt udsatte veje som fungerer som gennem
kørsel, kan passende udstyres med særligt udstyr, som beregner gennem-
snitshastighed (a la Norge).
Hvis vi skrotter den nuværende ATK-indsats som ikke synes at give de øn-
skede resultater, vil vi samtidigt kunne frigive en betydelig (flere hundrede?)
antal betjente, som i dag sidder som inaktive observatører i de mange ATK-
enheder:
Der mange indsatsområder som kunne drage fordel af denne resurse
•
Der bliver kørt alt hurtigt på de Midt- og Vestjyske landeveje (populært kal-
det motorveje) og der er ikke en eneste betjent i nærheden! (forøget
indsats i disse områder)
•
Der er alt for mange berusede bilister uden kørekort og dårlige biler i det,
som populært bliver kaldt Udkantsdanmark (opprioritering af færdsels
politiets indsats i disse områder)
•
Krav til at cyklister bruger hjelm, samt separering af cyklister fra biler og
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 416: Henvendelse af 12/9-18 vedrørende indsatsen på trafikområdet, fra Per Geltzer, Roskilde
især lastvogne.
•
Større indsats for at forhindre Motorcykelulykker (venstre svingende biler,
udkørsel fra grundstykker, traktorer og andre markredskaber) igennem
uddannelse og information i TV og andre elektroniske medier
•
Mere kørende politi med langt større synlighed i hverdagen. Markerede pa-
truljebiler. Det er udansk for Politiet at ligge i skjul og virkningen ved
stor synlighed er langt større (man kan ikke udstede så mange bøder,
men det forbedrer færdselskulturen væsentligt)
•
Øget indsats imod 30 km knallerter, som bidrager urimeligt meget til
uheldsstatistikken.
•
Større indsats i de geografiske
“Sorte Pletter",
hvor antallet af dødsulykker
er uforholdsmæssig stort (ligger især i Nord-, Vest- og Sønderjylland)
•
Konsekvent skiltning af fartkontrol både på faste og midlertidige stræknin-
ger (færre bøder, men generelt lavere fart og det er jo det, som er for-
målet eller hvad?)
Staten kan eksempelvis bruge nogle af de penge som vi sparer på føl-
gende tiltag
•
Reducere antallet af gamle sikkerhedsmæssigt utidssvarende biler igennem
øget kontrol kombineret med en økonomisk belønning for at skrotte dis-
se køretøjer.
•
Gratis alkohollås skal tilbydes til udsatte grupper af befolkningen (naturligvis
imod passende forpligtigelser)
•
Udvide listen af tekniske løsninger, som giver yderligere reduktion af regi-
streringsafgiften: Adaptiv fartkontrol, søvnsensor, vognbaneassist, død
vinkel alarm, automatbremsning osv. (sikre og miljørigtige biler skal væ-
re billigere)
Vil det betyde at vi atter kommer på rette vej?
En sådan omlægning af trafikindsatsen vil sandsynligvis kunne dreje udvik-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 416: Henvendelse af 12/9-18 vedrørende indsatsen på trafikområdet, fra Per Geltzer, Roskilde
lingen i den rigtige retning, men realistisk set vil det gå langsomt.
Et tiger spring frem
Når vi ser bort fra diverse togskandaler, så er trafikområdet ikke et område,
som trækker de store overskrifter i pressen, men har du tænkt på, at hvis vi
virkeligt tør at tænke stort, så indeholder transportområdet enorme mulighe-
der for danmarks udvikling og position i verden!
Tænk engang på følgende: Volvo har i en pressemeddelelse udtalt, at efter
2020 vil der ikke være nogen mennesker, som vil blive dræbt eller kommer til
skade deres nye biler!
Lad os derfor vove den tanke, at vi udskifter alle biler i Danmark til en Volvo.
(eller enhver anden producent, som tør at ligge hovedet på blokken)
Dette vil passende kunne kombineres med et krav om, at disse biler bliver
udstyret med en “Black Box og Cockpit Voice recorder” i stil med dem,
som vi
kender fra fly, samt en mekanisme der forhindrer bilen i at overskride hastig-
hedsgrænserne og naturligvis på sigt: Helt selvkørende biler.
Et sådant radikalt tiltag ville betyde, at Danmark meget hurtigt vil kunne redu-
cere antallet af trafikdræbte til et absolut minimum, som vil ligge langt under
de nuværende mål.
Ikke kun trafikdrab
Hvis løsningen blev kombineret med krav om, at disse sikre biler skal være el
drevne eller EL/Hybrid biler (alt efter behovet for aktions radius), så vil vi
samtidigt kunne forbedre især storbymiljøet ganske væsentligt og dermed
også reducere antallet af miljørelaterede dødsfald. Her kan man passende
også tænke på at bygge et elektrificeret højhastigheds tognet, som vil kunne
være et reelt alternativ til fly og biler på de lidt længere strækninger: Max en
time mellem København-Odense-Sønderborg/Aarhus og Aalborg (3 timer
max til Hamburg-Stockholm og Oslo fra København-Odense og Aarhus)
Er det overhovedet muligt?
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 416: Henvendelse af 12/9-18 vedrørende indsatsen på trafikområdet, fra Per Geltzer, Roskilde
•
Teknisk set: Absolut aa!
•
Økonomisk: Ja, hvis vi er villige til at
“put your
money where your mouth is"!
• Politisk set: Måske? Tør vi som nation virkeligt tænke “Out of the Box"?
Hvad vil det koste?
Billigt bliver det naturligvis ikke. Pt. foreligger der ikke no-
gen konsekvensberegninger, men med med en passende blanding af gulerod
og stok, burde det kunne lade sig gøre at overtale store del af befolkningen
om, at dette vil være den rigtige vej for Danmark. Og med udsigten til at skul-
le levere millioner af super avancerede biler, som vil demonstrere fremtidens
transport for hele verden, tror jeg ikke, at det vil blive svært at overbevise bil-
fabrikanterne om, at de skal fremstille og levere disse biler til en fornuftig
pris.
Staten må naturligvis gå foran og fjerne al moms, skatter og afgifter på disse
biler, ligesom forsikringsselskaberne vil kunne tilbyde væsentligt lavere præ-
mier på disse sikre køretøjer.
Historisk betydning!
En sådan kæmpe satsning vil være helt uniq og ville betyde, at Danmark vil
blive verdens absolut førende land inden for både sikker trafik og miljø.
Vi ved i grunden godt, hvad det betyder for et lille land som Danmark, når po-
litikere, befolkningen, landbruget og industrien tør at tænkt stort: Lurpak, ba-
con, Mærsk, som transporterer store dele af verdenshandlen, Novo og andre
Pharma firmaers stilling, som absolut førende inden for deres specialer og
sidst og ikke mindst, så vil vindkraftindustriens stilling hjemme og i verden,
bedres væsentligt.
Ja sådan kan en triviel fartbøde medføre en lang række tanker, men det
som står tilbage er
Skal vi bare
“lalle videre” med kontrol og straf,
som tydeligvis ikke virker efter
hensigten eller tør vore politiske repræsentanter arbejde for en så banebry-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 416: Henvendelse af 12/9-18 vedrørende indsatsen på trafikområdet, fra Per Geltzer, Roskilde
dende omlægning af hele vort samfunds måde at reagere på de mange sik-
kerheds- og miljøudfordringer, som vi står overfor i dag og ikke mindst i frem-
tiden?
Venlig hilsen
Per Geltzer
Ternevej 76
4000 Roskilde
Mobil 51141502