Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 404
Offentligt
1932490_0001.png
Notat
27.08.2018
Togdriften genoptages på Valby-Frederikssund og Langå-Hobro efter Banedanmarks
sporombygninger
Togdriften på fjernbanestrækningen Langå-Hobro og S-banestrækningen Valby-Frederikssund er i dag
blevet genoptaget, efter begge strækninger har været totalspærret henover sommeren, for at
Banedanmark kan gennemføre sporombygninger.
Langå-Hobro
Banedanmark har planmæssigt hævet totalspærringen af strækningen Langå-Hobro, hvor der pt.
gennemføres en større sporombygning. Sporet har været totalspærret i ugerne 27-34. Store dele af
sporet på den 45 kilometer lange strækning (såvel skinner som ballast) er blevet udskiftet, stationerne i
Randers og Hobro har fået nye perroner, ligesom der er fjernet en række gamle spor, der ikke benyttes
længere. På Randers Station er to gamle kommandoposter blevet revet ned.
Med sporombygningen får passagererne en bedre jernbane på strækningen med færre forsinkelser og
mindre vedligeholdelsesarbejde.
Frem til efterårsferien vil der være enkeltsporsdrift på dele af strækningen for at færdiggøre mindre
sporarbejder og sikringstekniske arbejder.
Togene kører efter ændrede tider, frem til den nye køreplan
træder i kraft til december 2018. Rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg er i denne periode forlænget.
Samtidig med sporombygningen af strækningen ombygger Banedanmark to større vejbærende broer i
Randers (ved Parkboulevarden og Viborgvej), så der bliver plads til kørestrømsanlægget, når
strækningen Aarhus-Lindholm skal elektrificeres. Ved at gennemføre de to projekter samtidigt har
Banedanmark forkortet perioden for totalspærringen.
Udover ovennævnte består sporombygningen af bl.a. følgende:
Udskiftning af ca. 77 km skinner,
Udskiftning af sveller over ca. 72 km,
Udskiftning af 26 sporskifter og nedlæggelse af 31 sporskifter,
Udskiftning og rensning af ca. 91 km ballast,
Ombygning af tre overkørsler,
Etablering af ny sporskiftevarme på samtlige sporskifter,
Afvandingsarbejder.
Valby-Frederikssund
Den 1. juni 2018 påbegyndte Banedanmark en sporombygning af S-togsstrækningen Valby-
Frederikssund. For at kunne udføre de mange forskelligartede fornyelsesopgaver har strækningen
indtil i går været totalspærret, og passagererne er blevet transporteret med togbusser. Totalspærringen
blev hævet til tiden.
Sporombygningen blev gennemført for at fjerne slitagen på infrastrukturen, idet det ellers på sigt vil
give forsinkelser og ustabil drift til gene for passagererne.
I efterårsferien vil der blive foretaget såkaldt slutjustering af sporet, hvilket er helt almindelig praksis,
Direktionssekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
8234 9055
[email protected]
banedanmark.dk
Journalnr.
2018-12491
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(2)
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 404: Orientering om genoptagelse af togdrift på Valby-Frederikssund og Langå-Hobro, fra transport-, bygnings- og boligministeren
når der bliver lagt nye spor. I ugerne omkring efterårsferien vil der blive foretaget nedtagning af gamle
kørestrømsmaster, sikring af kabler og montage af linjeledere i sporet. Disse arbejder vil foregå i
aften-/natspærringer og vil ikke påvirke myldretidstrafikken. Nogle restarbejder gennemføres i løbet af
2019 eller 2020 og planlægges i samarbejde med DSB henover efteråret 2018.
Sporombygningen har bl.a. bestået af følgende:
Udskiftning af ca. 35 km skinner og ca. 50.000 stk. sveller over ca. 31 km,
Udskiftning af over 100.000 tons ballast,
Udskiftning af 10 sporskifter og nedlæggelse af flere sporskifter,
Justering af ca. to km kørestrømsanlæg mellem Valby og Flintholm,
Udskiftning af 70 køreledningsmaster omkring Frederiksberg,
Afvandingsarbejder,
Renovation af ni broer.
Side 2/2