Notat
23.08.2018
Ny gangbro til Køge Nord Station er hejst på plads
Med etableringen af Ny bane København-Ringsted åbnes en ny station, Køge Nord, der ventes at
betjene ca. 8.000 brugere dagligt. I den forbindelse etableres en 225 meter lang gangbro, der skal gøre
det nemt og enkelt for stationens brugere at skifte mellem den eksisterende S-bane på den sydlige side
af Køge Bugt Motorvejen og den nye bane København-Ringsted på den nordlige side af motorvejen.
Byggeriet af gangbroen blev påbegyndt i juli 2016, og den 21. august 2018 blev det sidste af de seks
broelementer hejst på plads. Dermed er selve skallen for gangbroen på plads, og elementerne skal
efterfølgende svejses sammen og hullerne i skallen ved samlingerne lukkes. Der vil blive monteret
glasfacader på ydersiden af gangbroen og etableret trapper og elevatorer. Derefter vil gangbroen blive
indvendigt indrettet med belysning, træbeklædning og bænke etc.
Køge Nord Station forventes at stå klar i forbindelse med åbningen af Ny bane København-Ringsted i
maj 2019. Foruden gangbroen etableres der perroner og et Parkér og Rejs-anlæg ved stationen.
Stationen er designet af COBE og Dissing+Weitling i samarbejde med COWI. Hovedentreprenør er
Bladt Industries A/S, der udfører arbejdet for Banedanmark.
Foto af gangbroen over Køge Bugt Motorvejen set fra den nordlige side af motorvejen.
Direktionssekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
8234 9055
banedanmark.dk
Journalnr.
2018-12491
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(1)