MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
14. august 2018
2017-6509
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
DSB’s køreplanforslag for fjern-
og regionaltogtrafikken i 2019
DSB’s trafikforpligtelser
i fjern- og regionaltogtrafikken blev fastlagt i forbin-
delse med indgåelsen af kontrakten mellem Transport-, Bygnings- og Boligmi-
nisteriet og DSB (DSB-kontrakten) tilbage i 2015. Det vil sige, at det antal tog,
DSB er forpligtet til at køre pr. delstrækning i fjern- og regionaltogtrafikken,
reelt har været fastlåst siden indgåelsen DSB-kontrakten.
I denne periode har DSB kunnet følge udviklingen i passagerernes efterspørgsel
efter fjern- og regionaltogtrafik, og på denne baggrund har DSB præsenteret en
række anmodninger om at fravige disse trafikale forpligtelser.
Med Transport-, Bygnings- og Boligministeriets brev af 3. maj 2018 (bilag 290)
blev Transport-, Bygnings- og Boligudvalget oplyst om, at Transport- Bygnings-
og Boligministeriet på baggrund af en behandling af
DSB’s køreplanforslag for
2019 imødekom 11
anmodninger fra DSB om at ændre DSB’s trafikforpligtelser
i fjern- og regionaltogtrafikken i køreplanperioden for 2019. To af DSB fremsat-
te anmodninger blev ikke imødekommet.
Primo august 2018 har DSB på ny fremsat de to anmodninger, der ikke blev
imødekommet med bilag 290. I tilknytning hertil har DSB fremsendt udbygget
dokumentation for at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bør imøde-
komme de to anmodninger.
For så vidt angår de to anmodninger vurderes det, at passagererne samlet set
vil få en bedre trafikbetjening, og at passagererne desuden har acceptable trafi-
kale alternativer der, hvor der fjernes togafgange.
Mere detaljerede forhold om de to af DSB fremsatte anmodninger, herunder
argumenter for at anmodningerne imødekommes, fremgår af bilag 1 til dette
brev.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen