Kenneth Jensen
Jægerspris, den:
5. august 2018
byrådsmedlem (A) i Frederikssund Kommune
webmaster og fotograf
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Att.: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Kopi sendt til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Vedr. fremtidig fremkommelighed over Roskilde Fjord.
Kære Ole Birk Olesen,
Jeg tillader mig at rette henvendelse til dig i anledning af det igangværende anlæg
af Kronprinsesse Marys Bro. Den nye bro er et længe ventet supplement til den
eksisterende Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund kommune, og som sådan er
der tale om et anlægsprojekt der optager mange lokale borgere. Navnlig beslutnin-
gerne om brugerbetaling af en forbindelse inden for egen kommune, og beslutnin-
gen om trafikregulerende tiltag ved den gamle bro, er genstand for megen lokal
debat.
Min henvendelse er som sådan også affødt af ønsket om at få din tilkendegivelse til
en række forhold vedr. Lov nr. 1529 af 27. december 2014 om ny fjordforbindelse
ved Frederikssund, herunder navnlig bemærkningerne til lovforslaget, og den tavs-
hed som byrådets svar af 20. december 2017, på Vejdirektoratets vurdering af trafi-
kale tiltag af 16. november 2017 (dokument nr. 17/06848-18), er blevet mødt af.
Lovens § 2, og bemærkninger hertil i lovforslaget
I bemærkningerne til § 2 i lovforslaget hedder det blandt andet:
Trafikregulerende tiltag vil udgøre et instrument til at gøre den nye fjordforbindelse
mere attraktiv i forhold til den eksisterende Kronprins Frederiks Bro. Trafikregule-
rende tiltag vil have til formål at reducere den gennemkørende kørsel over Kron-
prins Frederiks Bro og dermed flytte en del af trafikken derfra og over på den nye
fjordforbindelse og på den måde øge indtægtsgrundlaget for den nye fjordforbin-
delse og dermed sikre den forudsatte tilbagebetalingstid. Trafikregulerende tiltag vil
desuden betyde en forbedring af trafikmiljøet i Frederikssund By.
Det er med bestemmelsen forudsat, at Vejdirektoratet iværksætter et eller flere af
de ovennævnte trafikregulerende foranstaltninger umiddelbart op til åbningen af
den nye fjordforbindelse.
I bestemmelsens sidste pkt. bestemmes det tilsvarende, at tvistighedsbestemmel-
sen i § § 5, stk. 1, i lov om offentlige veje ikke finder anvendelse på Vejdirektoratets
bestemmelser om trafikregulering. Det bemærkes herved, at vejloven er under gen-
nemgribende revision. Den gældende vejlovs § 5 foreslås videreført dog med den
undtagelse, at tvistbestemmelsen fremover gælder for alle vejmyndigheder og ikke
kun kommunale vejmyndigheder. Der henvises til den til enhver tid gældende tvist-
bestemmelse i lov om offentlige veje.
Det betyder, at Frederikssund Kommune ikke kan indbringe Vejdirektoratets be-
Adresse:
Fyrrehaven 18
3630 Jægerspris
Telefon:
47 38 89 99
E-mail:
Web:
www.xkenneth.dk
www.facebook.com/xkennethdk