TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 371: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om "Et mobilt Europa, Bæredygtig mobilitet i Europa: sikker, opkoblet og ren", fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 371
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Dato

J. nr.

2018-3522

Europa-Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Det Europæiske økonomiske og sociale udvalg og regionsudvalget

om Et mobilt Europa

–

Bæredygtig mobilitet i Europa: sikker, op-

koblet og ren

KOM(2018) 293 final

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen fremsatte den 17. maj 2018 en meddelelse til Europa-

Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget om et mobilt Europa

–

bæredygtig mobi-

litet i Europa: sikker, opkoblet og ren. Der er tale om tredje og sidste del af

mobilitetspakken (vejpakken)

"Et mobilt Europa". Et af målene består af at

fuldføre den proces, der skal sætte EU i stand til at høste det fulde udbytte af

moderniseringen på mobilitetsområdet. For at sikre dette er det ifølge Kom-

missionen afgørende, at fremtidens mobilitetssystemer er sikre, rene og effek-

tive for alle EU-borgere.

Kommissionen ønsker derfor i større grad at udnytte mulighederne ved ny

teknologi og derigennem forfølge målsætningerne om at gøre mobiliteten i EU

mere sikker og tilgængelig, gøre den europæiske industri mere konkurrence-

dygtig, gøre de europæiske arbejdspladser mere sikre og skabe et renere mil-

jø, der er bedre tilpasset til den nødvendige bekæmpelse af klimaændringerne.

Meddelelsen foreslår en omfattende EU-tilgang til mobilitetsområdet og be-

skriver i den forbindelse overordnet den brede vifte af lovforslag og under-

støttende foranstaltninger, som Kommissionen gennemfører, og som ifølge

Kommissionen tilsammen udgør en helhedsorienteret, integreret og fremad-

rettet tilgang til at opnå ren, opkoblet og konkurrencedygtig mobilitet for EU-

borgerne.

Regeringen ser generelt positivt på Kommissionens tredje mobilitetspakke og

støtter overordnet meddelelsens formål og ambition om at opnå ren, opkoblet

og konkurrencedygtig mobilitet for EU-borgerne.

For så vidt angår meddelelsens punkt om trafiksikkerhed er det regeringens

grundlæggende holdning, at trafiksikkerhed og regulering heraf overvejende

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 371: Oversendelse af grund- og nærhedsnotat om "Et mobilt Europa, Bæredygtig mobilitet i Europa: sikker, opkoblet og ren", fra transport-, bygnings- og boligministeren

anses for at være et nationalt anliggende, da der er stor forskel i medlemssta-

ternes infrastruktur, trafikforhold, hastighedsgrænser, trafikanters adfærd

mv. Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at de enkelte medlemslande fort-

sat har metodefrihed i trafiksikkerhedsarbejdet således at indsatsen, herunder

nøgleaktionerne, ikke bliver bindende og unødig bureaukratisk.

Regeringen har ikke implementeret en national handlingsplan med trafiksik-

kerhedsmålsætninger og er således særdeles kritisk over for Kommissionens

eventuelle fastsættelse af

resultatmål.

En del af Kommissionens foranstaltninger/nøgleaktioner i handlingsplanen

for trafiksikkerhed mangler at blive kvalificeret, hvilket gør det svært at vur-

dere, om det vil have stor indflydelse på måden, som regeringen tilgår trafik-

sikkerhedsarbejdet i dag. Fra dansk side forventes det, at de enkelte initiativer

kvalificeres i ekspertudvalg etc. før de endeligt fremlægges til beslutning.

Regeringen anser desuden Kommissionens iværksættelse af en undersøgelse

af, om det er muligt at gennemføre et lovgivningsinitiativ om gensidig aner-

kendelse af frakendelse af førerretten, for problematisk, da der er meget stor

forskel på de frakendelsesmæssige sanktioner inden for de enkelte medlems-

stater. Baggrunden herfor er infrastrukturelle og navnlig kulturelle forskelle.

Regeringen afventer og følger på den baggrund Kommissionens initiativ.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. maj 2018 en meddelelse til Europa-

Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regi-

onsudvalget, under titlen ”Et mobilt Europa

- Bæredygtig mobilitet i Europa:

sikker, opkoblet og ren”.

Meddelelsen beskriver på overordnet plan indholdet af den tredje del af mobili-

tetspakken "Et mobilt Europa", som har til formål at uddybe den nye industri-

politiske strategi fra september 2017. Et af målene består i at fuldføre den pro-

ces, der skal sætte EU i stand til at høste det fulde udbytte af moderniseringen

på mobilitetsområdet. For at sikre dette er det ifølge Kommissionen afgørende,

at fremtidens mobilitetssystemer er sikre, rene og effektive for alle EU-borgere.

Baggrunden for meddelelsen og initiativerne i tredje del af mobilitetspakken er,

at Kommissionen ønsker at sikre, at EU's mobilitetspolitikker afspejler den

politiske målsætning om, at EU og EU's erhvervsliv skal være førende i verden

inden for innovation, digitalisering og dekarbonisering.

2. Formål og indhold

Det overordnede formål med Kommissionen tredje og sidste mobilitetspakke

"Et mobilt Europa" er at fuldføre den proces, der skal sætte EU i stand til at

høste det fulde udbytte af moderniseringen på mobilitetsområdet. Formålet er

således at sikre, at de nødvendige rammebestemmelser er på plads for, at vigti-

Side 2/11

ge teknologier, tjenester og infrastruktur udvikles i Europa, og at EU dermed

kan forblive konkurrencedygtig og samtidig bidrage til bekæmpelsen af klima-

ændringerne.

Formålet er derved at gøre det europæiske transportsystem mere sikkert og

bedre tilgængeligt, den europæiske industri mere konkurrencedygtig, europæi-

ske jobs mere sikre samt at være renere og bedre tilpasset til den nødvendige

håndtering af klimaforandringerne. Indholdet af tredje del af mobilitetspakken

skal derudover medvirke til at mindske trængslen i trafikken og dermed øge

energieffektiviteten og forbedre luftkvaliteten.

Kommissionen angiver, at Europa skal gå forrest i denne omstilling af mobili-

tetssystemet, og at EU derfor skal træffe foranstaltninger på de områder, hvor

det kan gøre en reel forskel. EU har ifølge Kommissionen de bedste forudsæt-

ninger for at sikre, at der i forbindelse med denne udvikling tages hensyn til

behovene i den cirkulære økonomi og de samfundsmæssige fordele i form af

bl.a. øget sikkerhed og bedre livskvalitet, at innovationen, jobskabelsen og kon-

kurrenceevnen fremmes, og at fordelene for borgernes mobilitet optimeres på

europæisk plan. Kommissionen udpeger således en række fokusområder, hvor

EU bør træffe foranstaltninger, hvor det kan gøre en reel forskel. Fokusområ-

derne beskrives nærmere nedenfor.

I det følgende vil de enkelte initiativer i tredje del af mobilitetspakken blive

gennemgået nærmere, idet der for så vidt angår de enkelte forslag henvises til

grund- og nærhedsnotaterne herom for en dybdegående behandling.

Fælles rammer for trafiksikkerhed og handlingsplan - Sikker mobi-

litet: Prioritering af sikkerhed

Kommissionen anfører i meddelelsen, at sikkerhed er afgørende for ethvert

transportsystem, og at den altid skal prioriteres højest. Da mobiliteten fortsat

øges og ændres radikalt af digitalisering, dekarbonisering og innovation, skal

mulighederne for at forbedre sikkerhedsniveauet udnyttes yderligere.

EU’s langsigtede mål vil fortsat være at nå så tæt på helt at

undgå dødsfald in-

den for vejtransport

i 2050 (”nul-visionen”).

Det samme mål bør ifølge Kom-

missionen nås for alvorligt kvæstede. Desuden vil EU forfølge nye delmål for

nedbringelse af antallet af trafikdræbte og alvorligt kvæstede med 50 % mellem

2020 og 2030.

For at bidrage til opnåelsen af disse mål foreslår Kommissionen for perioden

2021-2030 fælles rammer for trafiksikkerhed, der ledsages af en handlingsplan

(bilag 1) og som senest medio 2019 skal udspecificeres nærmere i samarbejde

med medlemsstaterne. Disse fælles rammer bør ifølge Kommissionen imple-

menteres ved at anlægge en ”Safe-system”-tilgang.

Det overordnede mål med

systemet er at afklare årsagerne til ulykker på integreret vis, idet der opbygges

et beskyttende lag, som sikrer, at hvis et element fejler, tager et andet over.

Side 3/11

Kommissionen anfører, at der kan opnås bedre koordinering blandt medlems-

staterne og anlægger

en tilgang baseret på ”styring gennem mål”. Lovgivningen

kan således understøttes ved at fastsætte udtrykkelige trafiksikkerhedsrelate-

rede kriterier for berettigelse til EU-støtte og national støtte, sikre bedre ud-

veksling af dragne erfaringer og bedste praksis og søsætte bevidstgørelseskam-

pagner. Dette vil sikre, at foranstaltninger, der i høj grad øger sikkerheden,

støttes mere af direkte finansiering.

Kommissionen vil desuden understøtte denne tilgang i tæt samarbejde med

medlemsstaterne ved at fremlægge centrale resultatindikatorer, der er direkte

forbundet med en nedbringelse af antallet af dødsfald og alvorligt kvæstede.

Disse bør ifølge Kommissionen omfatte fælles målemetoder og referenceværdi-

er, som der træffes aftale om, og de bør (så vidt muligt) være knyttet til resul-

tatmål.

Med en målsætning om at øge trafiksikkerheden og fortsat bestræbe sig på at

nedbringe antallet af døde og kvæstede, har Kommissionen blandt andet frem-

sat to forslag, som ifølge Kommissionen tilsammen skal skabe en synergieffekt

og fremme opnåelsen af målet om øget trafiksikkerhed. Det ene forslag sigter

mod at ændre EU's standarder for køretøjers sikkerhed, så de bl.a. omfatter de

seneste sikkerhedsfunktioner. Det andet forslag tilstræbes at styrke forvaltnin-

gen af vejinfrastrukturens sikkerhed.

I kraft af handlingsplanen og det tætte samarbejde med medlemsstaterne og

interesserede parter ønsker Kommissionen at sørge for, at sikkerheden fortsat

kommer i første række, efterhånden som nye mobilitetssystemer ændres i løbet

af de kommende år.

Strategisk handlingsplan om trafiksikkerhed

Kommissionens bilag til meddelelsen skitserer de forskellige foranstaltninger,

som Kommissionen foreslår igangsat indenfor trafiksikkerhed i forbindelse

med tredje del af mobilitetspakken og under Kommissionens nuværende man-

dat, dvs. frem til udgangen af 3. kvartal 2019. De foreslåede foranstaltninger er

samlet under følgende 8 hovedområder, hvortil der er knyttet en række nøgle-

aktioner:

Bedre forvaltning af trafiksikkerheden

Øget økonomisk støtte til trafiksikkerhed

Sikre veje og vejsider

Sikre køretøjer

Sikker kørsel

Hurtig og effektiv nødhjælp

Fremtidssikring af trafiksikkerheden

EU’s globale rolle: eksport af trafiksikkerhed

Side 4/11

Meddelelse - Opkoblet og automatiseret mobilitet: Vejen til de næ-

ste fremskridt. En strategi for udbredelse af opkoblede og automa-

tiserede køretøjer i Europa

I tredje del af mobilitetspakken fremsætter Kommissionen ud over nærværende

meddelelse også en selvstændig meddelelse om en EU-strategi for fremtidens

mobilitet baseret på opkoblet og automatiseret transport.

Formålet med Kommissionens meddelelse om automatiseret mobilitet er at

foreslå en EU-dagsorden for en EU-tilgang til opkoblet og automatiseret mobi-

litet. Dagsordenen skal tilvejebringe en fælles vision og identificere understøt-

tende tiltag. Dette skal sikre, at EU’s retlige og politiske rammer er klar

til op-

koblet og automatiseret transport herunder samfundsmæssige og miljømæssige

problemstillinger, som vil være afgørende for den offentlige accept.

Kommissionen ønsker med dagsordenen at tilvejebringe initiativer på en bred

række af områder, herunder forskning, cybersikkerhed og harmonisering af

tekniske krav, og vil løbende vurdere de socioøkonomiske og miljømæssige

konsekvenser ved opkoblet og automatiseret mobilitet. Meddelelsen skal ses i

sammenhæng med en række af de øvrige initiativer, som indgår i tredje mobili-

tetspakke, herunder direktivet om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed

og den generelle sikkerhedsforordning for motorkøretøjer.

Handlingsplan - Ren mobilitet: Overvinde klimaudfordringen og

samtidig opretholde EU's erhvervslivs konkurrenceevne. Skabe et

konkurrencedygtigt ”økosystem” for batterier i Europa –

en stra-

tegisk handlingsplan

Som en del af tredje del af mobilitetspakken fremlægger Kommissionen endvi-

dere en handlingsplan for skabelsen af et konkurrencedygtigt økosystem for

batteriproduktion i Europa. Kommissionen motiverer handlingsplanen med

batteriers centrale rolle i omstillingen til ren energi samt bilsektorens fremtidi-

ge konkurrenceevne. Derudover mener Kommissionen, at den med handlings-

planen er med til at undgå en fragmenteret tilgang til opbyggelsen af en euro-

pæisk batteriproduktion, da der skal mobiliseres store investeringer på kort tid.

Kommissionen bygger med handlingsplanen videre på sit samarbejde med

”Den Europæiske Batterialliance”, der består af industrielle

aktører, individuel-

le medlemslande samt den Europæiske Investeringsbank.

Handlingsplanen vil styrke hele værdikæden for batterier lige fra forsynings-

sikkerhed af råvarer fra 3. lande og øget adgang til europæiske råvarekilder

over design og produktion til genanvendelse af batterier.

Dette skal bl.a. ske ved at øge EU-støtten til forskning og innovation i batterier

og til grænseoverskridende fremstillingsprojekter og opkvalificering af arbejds-

styrken.

Side 5/11

Derudover opfordrer Kommissionen aktørerne i Batterialliancen til at fortsætte

industristyrede initiativer, samt medlemslandene til at øge deres støtte til indu-

stristyrede projekter om fremstilling af battericeller, og at de generelt forenkler

godkendelsesprocedurerne for relevante industrielle projekter.

Forordningsforslag - Etablering af et digitalt miljø for udveksling

af transportrelaterede oplysninger

Ud over initiativer, der bidrager til EU's strategi for opkoblet og automatiseret

mobilitet, omfatter tredje del af mobilitetspakken også forslag, som har til for-

mål at etablere et fuldt ud digitalt og harmoniseret miljø for udveksling af op-

lysninger mellem transportoperatører og myndigheder. Det drejer sig blandt

andet om forslag om gensidig anerkendelse af elektronisk godstransportinfor-

mation.

Forslagets formål er at mindske bureaukratiet og lette digitale informations-

strømme i forbindelse med godstransportoperationer. Kommissionen angiver

som baggrund for forslaget, at det er en betydelig hindring for det indre mar-

keds funktion, at godstransportdokumenter ikke er digitaliseret, og kunne i

forbindelse med forslagets fremsættelse oplyse, at godt 99 % af de grænseover-

skridende transportoperationer i EU stadig involverer papirbaserede dokumen-

ter.

I arbejdet med forslaget er der blevet identificeret to primære udfordringer for

anvendelsen af elektronisk godstransportinformation. For det første er den

nuværende lovramme fragmenteret, og for det andet er det konstateret at sam-

spillet mellem IT-miljø på tværs af medlemsstaterne er utilstrækkeligt.

Forslagets væsentligste elementer består på denne baggrund i, at myndigheder

forpligtes til at modtage godstransportdokumenter mv. i elektronisk form, og at

behandlingen af de elektroniske dokumenter underlægges en række krav med

henblik på at sikre ensartet anvendelse på tværs af unionen og et gensidigt an-

vendeligt og sikkert IT-miljø.

Forslaget forpligter ikke virksomheder til at anvende elektronisk godstrans-

portinformation og regulerer kun anvendelsen i det omfang eksisterende lov-

givning kræver, at godstransportinformationen skal gøres tilgængelig. Der fast-

sættes således ikke nye indholdsmæssige krav eller områder inden for hvilke,

godstransportinformationen skal udveksles elektronisk.

Forordningsforslag - Færdiggørelse

af EU’s lovgivningsmæssige

rammer for CO2-emissioner på vejtransportområdet

Kommissionen har også som en del af den tredje del af mobilitetspakken frem-

sat forslag til en forordning vedr. fastsættelse af præstationsnormer for nye

tunge køretøjers CO2-emissioner.

Side 6/11

Forslaget bygger på forordningen om bestemmelse af CO2-emissioner og

brændstofforbrug for tunge køretøjer (VECTO), samt forordningen om over-

vågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstof-

forbrug.

Forslaget omhandler generelt, hvilke krav der skal stilles til producenter af tun-

ge køretøjer for så vidt angår visse typer af nye tunge køretøjers CO2-

udledning.

Forslaget indeholder krav om et overordnet CO2-reduktionsmål i EU på 15 pct.

i 2025 og et vejledende reduktionsmål på mindst 30 pct. i 2030 i forhold til

2019. Der lægges op til en revision af forordningen i 2022, hvor man bl.a. vil se

på fastsættelsen af reduktionsmålet i 2030 og på en udvidelse af forordningen

til andre typer af tunge køretøjer, herunder til at omfatte busser, mindre last-

vogne og påhængsvogne.

Forordningsforslag - Bedre mærkning af dæk

Som en del af tredje del af mobilitetspakken fremlægger Kommissionen også et

forslag om ny forordning om bedre mærkning af dæk, der erstatter og ophæver

den nugældende forordning.

I meddelelsen angiver Kommissionen, at EU-forordningen, forordning (EF) nr.

1222/2009 om mærkning af dæk, fremmer brændstofbesparende og sikre dæk

med lav afgivelse af rullestøj til omgivelserne for at opnå brændstofbesparelser

og sikker vejtransport. Forordningen har også til formål at sikre bedre oplys-

ning til forbrugerne gennem standardmærkning for at påvirke købsbeslutnin-

ger. Det anføres ligeledes, at da 20-30 % af køretøjernes brændstofforbrug kan

skyldes dækkene, har deres effektivitet en betydelig indvirkning på brændstof-

besparelsen og emissionerne fra køretøjerne.

Kommissionens forslag om ny forordning har til formål at styrke forordningen

og gøre den mere effektiv. Navnlig skal det sikre synlig mærkning over for for-

brugerne, når de køber dæk. Kommissionen angiver også, at det blandt andet

skal være muligt for potentielle købere at genkende og forstå mærkningen, ek-

sempelvis med hensyn til præcision og driftssikkerhed. Endvidere tilstræbes

det at udvide viften af effektivitetsparametre på mærkningen, idet der medta-

ges nye elementer, og i sidste ende at tage mere hensyn til andre prioriteter i

EU-politikken såsom dagsordenen for den cirkulære økonomi. Afslutningsvis

angives det, at forordningen styrker håndhævelsen af markedsovervågningen.

Det pågældende forslag uddybes nedenfor.

Kommissionen ønsker med forslaget om mærkning af dæk for så vidt angår

brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre at forbedre mærkningen af

dæk og give forbrugerne flere oplysninger om brændstofeffektivitet, sikkerhed

og støjniveau. Herved kan forbrugere få nøjagtige, relevante og sammenligneli-

ge oplysninger om disse aspekter, når de køber dæk. Formålet er at forbedre

dækmærkningsordningens effektivitet og dermed sikre mere miljøvenlige, sik-

Side 7/11

rere og mere støjsvage køretøjer samt maksimere ordningens bidrag til omstil-

lingen til uafhængighed af fossile brændsler i transportsektoren.

Overordnet set foreslår Kommissionen at stramme mærkningskravene til dæks

egenskaber på de tre parametre; rullemodstand, greb i vådt føre og støj, samt at

udvide mærkningskravet til også at gælde dæk til tunge køretøjer (kaldet C3-

dæk). Endvidere foreslås det blandt andet at øge dækmærkets synlighed ved

handel på internettet samt at gøre yderligere tekniske oplysninger om dækket

lettere tilgængeligt for forbrugerne blandt andet gennem anvendelse af QR-

koder.

Derudover indeholder forslaget mulighed for delegerede retsakter om

blandt andet tilføjelse af oplysninger om dæks levetid og slidstyrke på mærket

og mulighed for fremtidige mærkningskrav for regummierede dæk.

Forordningsforslag - Strømlining af gennemførelsen af TEN-T-

hovednettet for at opnå lavemissionsmobilitet

Tredje del af mobilitetspakken indeholder også Kommissionens forslag til for-

ordning om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det

transeuropæiske transportnet (Smart TEN-T).

Forordningsforslagets formål er ifølge Kommissionen dels at minimere risiko-

en for forsinkelser i de enkelte TEN-T-projekter, dels at øge den juridiske sik-

kerhed for projektiværksættere for derigennem også at tiltrække flere private

investorer til transportinfrastrukturen.

Der skal med forordningen skabes øget klarhed om de procedurer, som pro-

jektiværksætterne skal følge, navnlig i forbindelse med offentlige udbud og

udstedelse af tilladelser.

Godkendelsen af TEN-T-projekter skal ifølge forslaget foretages af én myndig-

hed, som påtager sig at administrere hele processen og fungere som et centralt

kontaktpunkt (one-stop-shop) for projektiværksættere og andre investorer.

Denne myndighed udsteder én samlet afgørelse for et givent transportinfra-

strukturprojekt.

Forordningen fastlægger de krav, der skal gælde for de administrative procedu-

rer, som EU-landenes kompetente myndigheder skal følge i forbindelse med

godkendelse og gennemførelse af projekter på det såkaldte TEN-T-hovednet,

dvs. den særligt prioriterede del af TEN-T-nettet.

Der fastsættes med forslaget en øvre grænse på tre år for hele tilladelsesproces-

sen. Med forslaget følger desuden en række detaljerede krav og tidsfrister ved-

rørende samarbejdet imellem myndigheden og projektiværksætteren.

Afgørelse - Konstruktive krav til lastvogne, som skal mindske CO2-

emissionerne og øge sikkerheden

Side 8/11

Kommissionen anfører endvidere i meddelelsen, at køretøjers aerodynamik har

en direkte indvirkning på CO2-emissionerne. Kommissionen foreslår derfor, at

lovgivningen om visse vejkøretøjers vægt og dimensioner revideres for at for at

rykke datoen for, hvornår det tillades producenter at markedsføre nye tunge

godskøretøjer med mere runde og aerodynamiske førerhuse på markedet, tre år

frem til 2019.

Forslaget skal fremme anvendelsen af lastbilsførerhuse med afrundet og aero-

dynamisk form, og skal, sammen med Kommissionens forslag om at indføre

CO2-standarder for tunge godskøretøjer, mindske CO

-emissionerne fra trans-

port. Et andet formål med forslaget er at øge sikkerheden for andre trafikanter,

forbedre chaufførernes udsyn og komfort, og løbende fremme intermodal

transport.

En ny metode - Sammenligning af brændstofpriser for forbrugerne

I tredje del af mobilitetspakken præsenterer Kommissionen endelig en ny me-

tode,

der gør det muligt for forbrugerne at foretage en umiddelbar sammenlig-

ning af priserne på alternative brændstoffer.

Baggrunden herfor er, at det fremgår af artikel 7, stk. 3 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv af 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative

brændstoffer, at Kommissionen tillægges beføjelse til ved gennemførelsesrets-

akter at vedtage en fælles metode til sammenligning af enhedspriserne på al-

ternative brændstoffer.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

4. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en fælles

meddelelse fra Kommissionen.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Meddelel-

sen medfører ikke i sig selv konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,

samfundsøkonomien eller erhvervslivet. Der vil særskilt blive taget stilling til

forslag, som meddelelsen og handlingsplanen eventuelt måtte afføde. Der hen-

vises således til de respektive grund- og nærhedsnotater til de for-

slag/meddelelser, som nærværende meddelelse omhandler, for uddybende

bemærkninger om eventuelle konsekvenser.

Side 9/11

7. Høring

Sagen har ikke været i høring.

Side 10/11

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser generelt positivt på Kommissionens tredje mobilitetspakke og

støtter overordnet meddelelsens formål og ambition om at opnå ren, opkoblet

og konkurrencedygtig mobilitet for EU-borgerne.

For uddybende bemærkninger om regeringens foreløbige generelle holdning til

de omhandlede forslag/meddelelser henvises til grund- og nærhedsnotater for

de enkelte forslag.

For så vidt angår punktet om trafiksikkerhed er det regeringens grundlæggende

holdning, at trafiksikkerhed og regulering heraf, overvejende anses for at være

et nationalt anliggende, da der er stor forskel i medlemsstaternes infrastruktur,

trafikforhold, hastighedsgrænser, trafikanters adfærd mv. Regeringen finder

det ligeledes vigtigt, at de enkelte medlemslande fortsat har metodefrihed i

trafiksikkerhedsarbejdet således, at indsatsen, herunder nøgleaktionerne, ikke

bliver bindende og unødig bureaukratisk.

Den danske regering sætter ind med konkrete initiativer og foranstaltninger på

trafiksikkerhedsområdet, når der er behov for det. Regeringen har ikkeimple-

menteret en national handlingsplan med trafiksikkerhedsmålsætninger, og er

således særdeles kritisk over for Kommissionens eventuelle fastsættelse af

re-

sultatmål.

Regeringen arbejder i stedet for at

reducere

alvorlige ulykker og ta-

ger færdselssikkerheden i betragtning, når der laves nye tiltag.

En del af Kommissionens foranstaltninger/nøgleaktioner i handlingsplanen for

trafiksikkerhed mangler at blive kvalificeret, hvilket gør det svært at vurdere,

om de vil have stor indflydelse på måden, som regeringen tilgår trafiksikker-

hedsarbejdet i dag. Fra dansk side forventes det, at de enkelte initiativer kvali-

ficeres i ekspertudvalg etc. før de endeligt fremlægges til beslutning. Det er

vigtigt, at der laves en fleksibel løsning således, at hver medlemsstat også frem-

adrettet kan fokusere på sine specifikke udfordringer inden for trafiksikker-

hedsområdet for herved effektivt at kunne skabe og nå gode resultater.

Det bemærkes konkret, at regeringen anser nøgleaktionen til bilag 1, pkt. 5 om

”sikker kørsel”, hvoraf

fremgår at Kommissionen vil iværksætte en undersøgel-

se af, om det er muligt at gennemføre et lovgivningsinitiativ om gensidig aner-

kendelse af frakendelse af førerretten, for problematisk, da der er meget stor

forskel på de frakendelsesmæssige sanktioner inden for de enkelte medlemssta-

ter. Baggrunden herfor er infrastrukturelle og navnlig kulturelle forskelle. Re-

geringen afventer og følger på den baggrund Kommissionens initiativ.

Det bemærkes endeligt, at Danmark ikke er en del af den Europæiske Batterial-

liance, men at regeringen følger udviklingen tæt.

Side 11/11

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg