TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 361: Grund- og nærhedsnotater for ændring af Rådets direktiv om særlige regler vedrørende de største tilladte længder i tilfælde af førerhuse med forbedret aerodynamisk ydeevne, energieffektivitet og sikkerhed samt grund- og nærhedsnotat om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet m.v. (Vejpakken), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 361
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Dato

J. nr.

28-06-2018

2018-3009

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF for så vidt angår

fristen for gennemførelsen af de særlige regler vedrørende de stør-

ste tilladte længder i tilfælde af førerhuse med forbedret aerodyna-

misk ydeevne, energieffektivitet og sikkerhed

KOM(2018) 275

Nyt forslag.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 17. maj 2018 fremsat forslag til afgørelse om ændring

af direktiv 96/53/EF, som ændret ved direktiv (EU) 719/2015, om fastsættelse

af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største

tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet.

Formålet med forslaget er at fremme anvendelse af lastbilsførerhuse med

afrundet og aerodynamisk form med henblik på at reducere lastbilers brænd-

stofforbrug og forbedre trafiksikkerheden.

Kommissionen foreslår, at ikrafttrædelsestidspunktet for muligheden for god-

kendelse til anvendelse af længere lastbiler fremskyndes til fire måneder efter

ikrafttrædelsen af den foreslåede afgørelse. Dette er en fremrykkelse i forhold

til i dag, hvor der gælder et treårigt moratorium, og ikrafttrædelse dermed

først er tre år efter, at Kommissionen har fastsat relevante regler.

Det vurderes ikke, at forslaget vil have større, bebyrdende statsfinansielle og

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes, at forslaget samlet set vil

have positive økonomiske konsekvenser for transporterhvervet og have poten-

tiale til at mindske den samfundsøkonomiske belastning fra trafikulykker.

Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag og støtter det overordnede

formål med ændringen af direktivet.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 361: Grund- og nærhedsnotater for ændring af Rådets direktiv om særlige regler vedrørende de største tilladte længder i tilfælde af førerhuse med forbedret aerodynamisk ydeevne, energieffektivitet og sikkerhed samt grund- og nærhedsnotat om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet m.v. (Vejpakken), fra transport-, bygnings- og boligministeren

2. Baggrund

Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte

dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i interna-

tional trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet er senest revideret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/719 af 29. april 2015 om

ændring af Rådets direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte di-

mensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i internatio-

nal trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet.

Et af formålene med direktiv (EU) 2015/719 var at forbedre aerodynamikken

og trafiksikkerheden for motorkøretøjer, der er omfattet af direktivets anven-

delsesområde, ved at give mulighed for at dispensere fra de største tilladte

længder, forudsat at visse betingelser opfyldes. Formålet var også at tilpasse

lovgivningen til den teknologiske udvikling og de ændrede behov på markedet

samt lette den intermodale transport.

Kommissionen kortlagde i sin konsekvensanalyse, i forbindelse med ændrings-

direktiv (EU) 2015/719, væsentlige fordele ved at give dispensationer med hen-

syn til længde. Udover væsentlige aerodynamiske forbedringer for forlængede

førerhuse kunne sådanne førerhuse også medføre fordele i form af bedre udsyn

for førerne, øget sikkerhed for andre trafikanter og sikkerhed og komfort for

førerne.

Mens Kommissionens konsekvensanalyse ikke angav, at et moratorium - stil-

standsperiode - vedrørende indførelsen af forlængede førerhuse var nødven-

digt, indeholdt det endelig kompromis mellem lovgiverne, som vedtaget i arti-

kel 9a, stk. 3, i direktiv (EU) 2015/719, et moratorium for en periode på tre år.

Artikel 9a, stk. 3, som indeholdt i nuværende lovgivning, fastsætter således et

moratorium, så de længere førerhuse først kan godkendes tre år efter gennem-

førelsen eller anvendelsen af de nødvendige ændringer af de i artikel 9a, stk. 2,

omhandlede instrumenter, alt efter hvad der er relevant.

Dette treårige moratorium blev indført på opfordring fra Det Europæiske Øko-

nomiske og Sociale Udvalg med den begrundelse, at en ny udformning af fører-

huset er en bekostelig og vanskelig affære, som tager tid, og at man bør give

producenterne en rimelig frist forud for gennemførelsen. Derfor foreslog Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en overgangsperiode, hvilket skulle

sikre lige vilkår for alle producenter, således at små producenter ikke blev ud-

konkurreret af de store.

Kommissionen fremfører nu, at moratoriet, som er indeholdt i den nuværende

lovgivning, dog afholder producenterne fra at forbedre førerhusenes aerody-

namik som et led i at overholde de kommende CO2-standarder for tunge gods-

køretøjer. Endelig er moratoriet i strid med innovationsprincippet og princip-

Side 2/8

perne om bedre regulering, da det hindrer udviklingen af nye teknologier eller

principper.

I betragtning af den nuværende situation og af, at CO2-emissioner fra vejtrans-

port udgør en fjerdedel af alle CO2-emissioner i EU, og at emissioner fra vej-

transport forventes at stige med 6 % i perioden 2015-2030, finder Kommissio-

nen derfor, at fordelene ved forlængede førerhuse bør give resultater hurtigst

muligt.

Forslaget til ændringen af direktivet har sammenhæng med Kommissionens

forslag om CO2-standarder for tunge godskøretøjer, som er fremsat som del af

Mobilitetspakke III, og hvori betydningen af aerodynamiske førerhuse særlig

bliver understreget. En overholdelse af de fremtidige CO2-emissionsstandarder

for tunge godskøretøjer vil kræve anvendelse af forskellige teknologier til for-

bedring af energieffektiviteten, hvoriblandt indførelsen af aerodynamiske fø-

rerhuse er den mest effektive foranstaltning til at mindske luftmodstanden.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med Kommissionens arbejde med færd-

selssikkerheden, især for bløde trafikanter. Forslaget har således en sammen-

hæng med Kommissionens forslag af 17. maj 2018 om forordning om krav til

typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer,

komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt

angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde

trafikanter.

Det skal bemærkes, at forslaget til ændring af direktiv 96/53/EF alene vedrører

muligheden for kørsel med længere lastbiler med sikre og aerodynamiske fø-

rerhuse. De tekniske krav til lastbilers længde er reguleret ved Kommissionens

forordning (EU) nr. 1230/2012, som ændret ved forordning (EU) nr. 2017/1151.

Den fulde effekt af mulighed for kørsel med længere førerhuse afhænger såle-

des af, at forordning nr. 1230/2012, som ændret ved forordning (EU) nr.

2017/1151, ændres tilsvarende.

Forslaget er fremsat efter traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmå-

de (TEUF) artikel 91, stk. 1.

Side 3/8

3. Formål og indhold

Kommissionen foreslår, at det treårige moratorium ophæves, og at de længere

førerhuse kan godkendes fire måneder efter ikrafttrædelse af den foreslåede

afgørelse.

Formålet med forslaget er at fremme anvendelse af lastbilsførerhuse med af-

rundet og aerodynamisk form med henblik på at reducere lastbilers brænd-

stofforbrug og forbedre trafiksikkerheden.

Kommissionen foreslår derfor at afkorte fristen for gennemførelsen af artikel

9a, stk. 1, i direktiv 95/53/EF. Det anføres, at den foreslåede nye formulering af

artikel 9a, stk. 3, stadig vil give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at træffe de

nødvendige foranstaltninger.

I den forbindelse er der taget højde for den tid, der er nødvendig for vedtagel-

sen af den foreslåede afgørelse.

Side 4/8

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er begrænset til at tilpasse den frist, der er fastsat i artikel 9a, stk. 3, i

direktiv 96/53/EF. Sådanne tilpasninger kan kun foretages af Unionen selv.

Nærhedsprincippet vurderes overholdt.

6. Gældende dansk ret

Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 som ændret ved direktiv (EU)

2015/719 af 29. april 2015 er implementeret ved:

Bekendtgørelse nr. 1497 af 01/12/2016 om køretøjers største bredde,

længde, højde, vægt og akseltryk.

Bekendtgørelse nr. 1595 af 15/12/2016 om detailforskrifter for køretø-

jers indretning og udstyr, med senere ændringer.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det forventes, at der vil skulle ske en implementering af ændringen af direkti-

vet med henblik på en henvisning til den foreslåede afgørelse i national ret. I

forbindelse med Kommissionens eventuelle vedtagelse af nye, specifikke krav

til lastbilers førerhuse vil regeringen analysere behovet for ændringer yderlige-

re.

Statsfinansielle konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en analyse af de statsfinansielle

konsekvenser af forslaget, men forslaget forventes at medvirke til en forbedring

af lastbilers energieffektivitet og dermed reduktion af brændstofforbruget og

det tilknyttede afgiftsprovenu.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at reducere udslippet af drivhusgasser fra transportsekto-

ren, og at reducere antallet

–

og konsekvenserne

–

af uheld med lastbiler. Beg-

ge dele forventes at have positive samfundsmæssige konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Danmark har ingen lastbilsfabrikation, som kan forventes at blive berørt.

Forslaget forventes samlet set at give et positivt bidrag til den danske trans-

portsektor, idet denne forventes at få lavere brændstofudgifter. Modsat må der

forventes højere indkøbspriser på nye lastbiler, hvilket vil medføre forøget be-

lastning for transporterhvervet. Forslaget forventes ikke at medføre admini-

strative konsekvenser for Danmark. En nærmere analyse af de økonomiske

erhvervsøkonomiske konsekvenser må afvente Kommissionens endelige krav

til lange førerhuse.

Side 5/8

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

Transport, Bygning og Bolig med frist for bemærkninger den 4. juni 2018 kl.

12.00. Der er modtaget høringssvar fra DI Transport, Dansk Erhverv, Dansk

Erhverv på vegne af Specialforeningen for Logistik og Distribution, ITD Bran-

cheorganisation for den danske vejgodstransport, DTL Danske Vognmænd og

Erhvervsflyvningens Sammenslutning. De indkomne bemærkninger er indsat

nedenfor.

DI Transport

”DI

Transport har fået ovennævnte forslag i høring og har på den baggrund

følgende bemærkninger til forslaget.

DI Transport er positive over for forslaget, der fremrykker for mulighederne for

bedre aerodynamik for lastbiler, øger udsyn for føreren og forbedrede

sikkerhedsforanstaltninger for andre brugere af trafikken såvel som for føreren.

Endvidere støtter DI Transport de energi- og klimamæssige fordele forslaget

medfører.”

Dansk Erhverv

”Dansk Erhverv har modtaget ministeriets høring af 18. maj 2018 vedrørende

ovennævnte og har følgende bemærkning hertil.

Dansk Erhverv støtter forslaget om et forkortet moratorium for introduktionen

af aerodynamiske kabiner, da dette vil have en gavnlig effekt på miljøet gennem

laver brændstofforbrug dermed emission.”

Specialforeningen for Logistik og Distribution

”På vegne af SLD

- Specialforeningen for Logistik og Distribution, der tæller 15

af de største danske transport-, logistik- og distributionsvirksomheder inden

for vejgodstransportområdet, og som sekretariatsbetjenes i Dansk Erhverv, skal

jeg hermed gøre opmærksom på, at SLD støtter de af Dansk Erhverv fremsatte

bemærkninger i forbindelse med høringen vedr. EU-Kommissionens forslag til

ændring af direktiv om maksimal længde af kabiner.”

ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Side 6/8

”

ITD kvitterer for fremsendte forslag og muligheden for at afgive bemærknin-

ger hertil. Med baggrund i den korte høringsfrist tager vi forbehold for eventu-

elle yderligere bemærkninger efter uddybende granskning af forslaget. ITD har

følgende bemærkninger til forslaget:

Generelle bemærkninger

For at forbedre energieffektiviteten, særlig for så vidt angår førerhusenes aero-

dynamiske ydeevne samt trafiksikkerheden (bedre udsyn for chaufføren og

frontdesign der er mindre ”aggressivt” over for bløde trafikanter), blev der ved

seneste revision af vægt- og dimensionsdirektivet ((EU) 2015/719) givet mulig-

hed for større tilladte længder for biler/vogntog.

Forud for markedsføringen skal de omhandlede køretøjer godkendes i overens-

stemmelse med reglerne om typegodkendelse inden for rammerne af direktiv

2007/46/EF, som er ved at blive tilpasset efter de nye bestemmelser.

Dette sker ved at udvikle de tekniske krav i forbindelse med typegodkendelse af

køretøjer under hensyntagen til bilernes/vogntogenes aerodynamiske ydeevne,

hensynet til bløde trafikanter, reduktion af andre trafikanters tings- eller per-

sonskader i tilfælde af sammenstød, forbedring af udsynet for førerne, sikker-

hed og komfort for førerne med videre.

I det gældende direktiv findes et treårigt ”moratorium” for implementering af

nye førerhusdesign. Kommissionen vurderer, at denne udskydelse er unødven-

dig og blot vil forsinke implementeringen af nye design og teknologier. Set i

lyset af bestræbelserne på at reducere sektorens CO2-udledning, ønsker Kom-

missionen derfor at give mulighed for straks at markedsføre (længere) køretø-

jer/vogntog, der opfylder de nye bestemmelser. I praksis fire måneder efter

ikrafttrædelse af nærværende forslag.

Med baggrund i det tiltagende fokus på transportsektorens CO2-udledning og

behov for reduktion af samme støtter ITD intentionen i Kommissionens for-

slag. Der synes ikke at være nogen grund til at udskyde implementeringen af

nye innovative teknologier og design, der kan medvirke til reduceret CO2-

udledning/ brændstofbesparelse.

Hvad angår trafiksikkerhedsaspektet, støtter ITD ethvert tiltag, der kan reduce-

re andre trafikanters tings- eller personskader i tilfælde af sammenstød, for-

bedring af udsynet for førerne, sikkerhed og komfort for førerne.

Vi understreger dog, hvad angår forbedring af udsynet for førerne, at det er

vigtigt, at ændringer af selve førerhusdesignet ses som et af flere tiltag, der kan

medvirke til øget sikkerhed. For eksempel vil lave førerhuse, der giver fordele

som bedre udsyn i bytrafik, ofte have modsat effekt ved kørsel på motorvej,

hvor den lavere førerposition reducerer udsynet frem i trafikken.

Sammenholdt med den hastige udvikling af ADAS (førerassistentsystemer)

herunder fodgænger- og cyklistdetektering er det derfor afgørende, at der fort-

sat er mulighed for at vælge løsninger, der passer til det aktuelle behov og kør-

selsmønster.

Bemærkninger til de enkelte paragrafforslag

I forbindelse med revisionen ((EU) 2015/719) af vægt- og dimensionsdirektivet

(96/53/EF) blev der indsat et moratorium (udskydelse) af ikrafttrædelsen på

tre år:

Artikel 9a, stk. 3:

”Stk. 1 finder anvendelse fra tre år efter datoen for gennemførelsen eller

an-

vendelsen af de nødvendige ændringer af de i stk. 2 omhandlede instrumen-

ter, alt efter hvad der er relevant.”

Det foreslås, at anvendelsesdatoen ændres til fire måneder efter ikrafttrædelse.

ITD støtter dette forslag.

ITD står gerne til rådighed for uddybende eller eventuel yderligere dialog, hvis

ønsket.”

DTL Danske Vognmænd

”DTL-Danske

Vognmænd ser positivt på forslaget om tilbagevenden til længere

førerhuse som både vil have en gavnlig effektiv på såvel trafiksikkerheden med

sigte på at få nedbragt antallet af ulykker, dræbte og tilskadekomne og et lave-

rer brændstofforbrug der vil føre til et lavere udslip.

Vi vil samtidig gerne gøre opmærksom på, at udarbejdelse af nye krav til fører-

huse bør ske i respekt for at førerhuset for mange chauffører og vognmænd ikke

bare er deres arbejdsplads, men samtidig også tjener som rummet hvor der

både hviles og overnattes i længere tid. Man bør derfor undgå at nye krav til

førerhuse medfører at komfortniveauet reduceres til ugunst for arbejdsmiljøet.

Det er allerede i dag meget svært at rekruttere nye medarbejdere til at arbejde i

transportbranchen og derfor er der ikke plads til en forringelse af vilkårene.

Det er vigtigt at alle aspekter overvejes, når man søger at forbedre førerhusene.

Ved indførslen af City Safe Windows har man f.eks. skabt problemer med at

rense ruden for regnvand, fordi man ikke kan køre det store vindue op eller

ned.

Ligeledes har vi hos DTL-Danske Vognmænd noteret os, at forslaget skal gælde

fremadrettet for nye køretøjer, hvorfor vi ikke skal undlade at udtrykke vores

bekymring for, at indkøbspriserne på nye lastvogne vil stige uforholdsmæssigt

meget ved krav om for hurtig implementering af nye førerhustyper. Når der

udvikles førerhuse til moderne lastvogne er der tale om milliardinvesteringer,

som afskrives over en årrække ofte på en snes år. (Volvos første FH- førerhus

blev introduceret i 1993 og afløst i 2013)”

Erhvervsflyvningens sammenslutning

”Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at delta-

ge i denne høring om forslag til ændring af direktiv om maksimal længde af

kabiner.

Emnet ligger imidlertid udenfor ES ressort område.

Side 7/8

ES har derfor ikke bemærkninger til høringen.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.

Side 8/8

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark var en af forslagsstillerne, da muligheden for lange førerhuse blev

vedtaget, og Danmark har ingen interesse i et treårigt moratorium. Regeringen

anser det for særdeles uheldigt, at ændringsmulighederne i forhold til de nye

typer af førerhuse blev udsat. Regeringen er derfor positivt indstillet over for

forslaget. Udover de miljømæssige fordele er regeringen også meget opmærk-

som på de fordele for færdselssikkerheden ved forbedring af udsyn, især for

bløde trafikanter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg