TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 357: Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (anvendelse af Landsbyggefondens midler og Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte) samt lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 357
Offentligt

29. juni 2018 LBF´s midler

UDKAST

Fremsat den {FREMSAT} af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(anvendelse af Landsbyggefondens midler og Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte)

§1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017, som ændret

ved § 20 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1544 af 19. december 2017 og lov nr. 733 af

8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 91, stk. 1,

indsættes efter 4. pkt. som nye punktummer

”Investeringsrammen for 2019 og 2020, jf. 1. pkt. forhøjes med 100 mio. kr. i 2019 og 200

mio. kr. i 2020 til lån til afdelinger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 357: Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (anvendelse af Landsbyggefondens midler og Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte) samt lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.), fra transport-, bygnings- og boligministeren

29. juni 2018 LBF´s midler

Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, in-

den for en investeringsramme på 830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026 give tilsagn om

ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings- og forbedringsarbejder i afdelinger be-

liggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1. Af den investeringsramme, der er nævnt i

6. pkt., anvendes op til 50 mio. kr. årligt til renoverings- og forbedringsarbejder med hen-

blik på afhændelse af boligerne. Ikke-anvendte beløb nævnt i 5.-7. pkt. kan overføres til det

efterfølgende år. Beløbene i 5.-7. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettopri-

sindekset, første gang den 1. januar 2019. Tilsagn fra senere år kan efter transport-, byg-

nings- og boligministerens godkendelse fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere

konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser.”

§ 91 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”2015-2018” til: ”2019-2026” og ”465 mio. kr.” ændres til:

”380 mio. kr.”.

§ 91 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres ”2018 overføres til 2019” til: ”2026 overføres til 2027”.

§ 91 a, stk. 1, 3. pkt.,

ændres ”1. januar 2016” til: ”1. januar 2019”.

§ 91 a, stk. 2,

affattes således:

”Landsbyggefonden kan af den ramme, der er nævnt i stk. 1, årligt give tilsagn på op til 240

mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelser. Heraf målrettes 10 mio. kr. årligt til dækning af en

andel af tomgangslejen i forbindelse med genhusninger i ghettoområder, der har befundet sig

fire år på ghettolisten, jf. 61 a, stk. 2. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134,

helt eller delvis bringe betaling af huslejetilskud til ophør. Beløbet reguleres én gang årligt med

udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.”

I § 92 stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”2015-2018” til: ”2019-2020”, og ”samlet ramme på 600 mio.

kr.” ændres til: ”årlig ramme på 140 mio. kr.”.

§ 92, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

”Støtte

efter stk. 1 til nedrivning af almene boliger i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, kan

ydes inden for en årlig ramme på 60 mio. kr. i perioden 2019-2026. Ikke anvendte beløb nævnt

i 1. og 2. pkt. kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overfø-

res til 2027. Beløbene nævnt i 1. og 2. pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettopri-

sindekset, første gang den 1. januar 2019.”

§ 92, stk. 2, 2. pkt.,

som bliver 5. pkt., ændres ”Indtil 200 mio. kr. af rammen” til: ”Ram-

men”.

§ 92

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk.

Landsbyggefonden kan yde støtte efter stk. 1 til boligafdelinger, der er omfattet af

en afviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 2.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

29. juni 2018 LBF´s midler

10.

§ 92 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”samt

tilsagn efter § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a i lov om friplejeboliger i hvert

af årene 2015-2018.” til: ”samt tilsagn efter § 11 a i lov om friplejeboliger”.

11.

§ 92 b, stk. 1,

affattes således:

”Landsbyggefonden kan i årene 2019-2026 af de midler, der er overført til landsdisposi-

tionsfonden, jf. § 89, inden for en ramme på 195 mio. kr. årligt i 2019-2020, 190 mio. kr.

årligt i 2021-2024 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med transport-, bygnings- og boligmi-

nisterens godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i

udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1. Ikke anvendte beløb kan overføres til det efterføl-

gende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027. Beløbene nævnt i 1.

pkt. reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar

2019.”

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

29. juni 2018 LBF´s midler

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning..............................................................................................................................5

Lovforslagets indhold............................................................................................................6

2.1.

Landsbyggefondens midler.............................................................................................6

Gældende ret ...........................................................................................................6

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

Gældende ret .........................................................................................................11

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

2.1.1.

2.1.2.

ning

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

ning

Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte ..............................................................11

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.............................................12

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. .....................................13

5. Administrative konsekvenser for borgerne .............................................................................14

6. Miljømæssige konsekvenser ...................................................................................................14

7. Forholdet til EU-retten............................................................................................................14

Hørte myndigheder og organisationer.................................................................................14

29. juni 2018 LBF´s midler

Indledning

Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 udspillet Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen

ghettoer i 2030. På grundlag af regeringens udspil har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti) den 8. maj 2018 indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om finansiering af indsatser for at fore-

bygge og nedbryde parallelsamfund og om Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer

af de udsatte boligområder m.v. i perioden 2019-2026.

Parterne er enige om:



En ramme på i alt ca. 5 mia. kr. i årerne 2021-2026, svarende til 830 mio. kr. årligt, til at

gennemføre renoverings- og forbedringsindsatser i de udsatte boligområder. Heraf målrettes

op til 50 mio. kr. årligt i årerne 2021-2026 til renovering med henblik på salg.

Forhøjelse af ramme til renovering i de udsatte boligområder med 100 mio. kr. i 2019 og

200 mio. kr. i 2020.

Rammen til infrastrukturindsatser fastsættes til 190 mio. kr. i hvert af årene 2021-2024 og

185 mio. kr. i hvert af årene 2025 og 2026 målrettet udsatte boligområder.

Den eksisterende ramme til infrastrukturindsatser forhøjes i 2019 og 2020 med 35 mio. kr.

årligt for at sikre, at projekter i de udsatte områder kan igangsættes hurtigere.

Rammen til boligsociale indsatser fastsættes til 380 mio. kr. årligt i årene 2019-2026.

Der afsættes en ramme til nedrivninger i udsatte boligområder på 60 mio. kr. årligt i årene

2019-2026. Derudover afsættes der 140 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til nedrivninger i

ikke-udsatte boligområder, således at indsatsen kan fortsættes indtil indgåelsen af en ny

samlet boligaftale.

Der igangsættes en analyse af renoveringsbehovet i hele den almene boligsektor. Analysen

skal fastlægge behovet for renovering – såvel støttet som ustøttet – i et længere perspektiv.

Ligeledes igangsættes en analyse af Landsbyggefondens forvaltningspraksis og kriterier for

udmøntning af midler inden for de politisk fastsatte rammer. Analysen afsluttes i efteråret

2019



Med afsæt i ovennævnte analyse af renoveringsbehovet drøfter parterne i efteråret 2019 den

samlede ramme til renovering og nedrivning for 2021-2026 inden for rammerne af en langsigtet

holdbar økonomi for Landsbyggefonden.

Finansieringsaftalen skal ses i sammenhæng med de to aftale, regeringen i maj 2018 har indgået

med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti

om henholdsvis initiativer på

boligområdet, der modvirker parallelsamfund

og om forbud mod indflytning i de hårdeste ghet-

toområder for ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet.

For flere af ghettoområderne er der allerede besluttet og iværksat vigtige indsatser, der over tid

kan være med til at skabe en fysisk forandring i de udsatte boligområder. Men hvis målet om,

at der ikke skal være ghettoer i Danmark i 2030, skal realiseres, er der behov for en ekstra og

langt mere kontant indsats. Der henvises til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger

m.v. om initiativer på boligområdet (L xxxx).

Med nærværende lovforslag afsættes der betydelige midler i Landsbyggefonden til at gennem-

føre omfattende fysiske forandringer af de udsatte boligområder. Det er aftaleparternes vurde-

29. juni 2018 LBF´s midler

ring, at de fysiske indsatser skal ledsages af en boligsocial indsats i de udsatte boligområder,

som kan forebygge ekstremisme og kriminalitet og understøtte en positiv social udvikling i de

udsatte områder. Endvidere videreføres Landsbyggefondens refusion af statslige udgifter til

ydelsesstøtte på 25 pct.

Lovforslagets indhold

2.1. Landsbyggefondens midler

2.1.1. Gældende ret

Landsbyggefonden yder i dag støtte til initiativer og større arbejder, der fysisk og socialt gen-

nemføres for at omdanne udsatte boligområder og ghettoområder og åbne områderne i forhold

til det omgivende samfund.

Efter almenboliglovens § 91, stk. 1, kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til

landsdispositionsfonden inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og

2016, 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 give

tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbed-

ring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisa-

tioners byggeri.

Af disse nævnte investeringsrammer skal mindst 400 mio. kr. årligt anvendes til at gøre boli-

gorganisationernes byggeri mere egnet for mennesker med handicap. Ligeledes kan der inden

for den samlede investeringsramme anvendes indtil 350 mio. kr. til gennemførelse af energibe-

sparende foranstaltninger i perioden 2015-2020, som ikke vil kunne opnå støtte efter 1. pkt.,

hvoraf det fremgår, at der kan gives tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning,

udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljø-

forbedring i almene boligorganisationers byggeri.

Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 1, kan Landsbyggefonden i årene 2015-2018 af de midler,

der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89 i almenboligloven, inden for en årlig ramme

på 465 mio. kr. give tilsagn om tilskud til en boligsocial indsats samt til lokal koordinering og

evaluering i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige

problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens,

stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger

og friarealer. Det fremgår af § 91 a, stk. 3, at det er en forudsætning for tilskud, at indsatsen

indgår i en helhedsplan med en tilknyttet finansieringsplan, der er udarbejdet af boligorganisa-

tionen og godkendt af kommunalbestyrelsen.

I forhold til nedrivning kan Landbyggefonden yde støtte til nedrivning af almene boliger, jf.

almenboliglovens § 92, stk. 2, inden for en samlet ramme på 600 mio. kr. i perioden 2015-

2018. Indtil 200 mio. kr. af rammen kan anvendes til nedrivning af hele boligafdelinger, som

har vedvarende høj boligledighed, er mere end 25 år gamle, og efter Landsbyggefondens vurde-

ring ikke kan videreføres. Landsbyggefondens støtte kan udgøre op til 60 pct. af det samlede

29. juni 2018 LBF´s midler

støttebehov. Derimod kan Landsbyggefonden ikke støtte nedrivninger af hele boligafdelinger,

når begrundelsen for nedrivningen ikke er de nævnte forhold.

Efter almenboliglovens § 92 b, stk. 1, kan Landsbyggefonden i årene 2015-2020 af de midler,

der er overført til landsdispositionsfonden, inden for en årlig ramme på 160 mio. kr., med trans-

port-, bygnings- og boligministerens godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturæn-

dringer, der gennemføres i områder, som opfylder mindst to af kriterierne i almenboliglovens §

61 a, stk. 1, som definerer ghettoområder.

Det er en forudsætning, at infrastrukturændringer sker som led i en godkendt helhedsplan, der

indeholder en analyse af, hvordan sammenhængen mellem det pågældende boligområde og den

omgivende by sikres.

Det fremgår af almenboliglovens § 96, at Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte i hen-

hold til § 92, stk. 1, af, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen, herunder en eventuel

almen administrationsorganisation, medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings

økonomiske problemer. Fonden kan herunder stille krav om, at boligorganisationen anvender

midler, der er til dens rådighed i henhold til § 87. Af § 96, stk. 2 fremgår, at Landsbyggefonden

kan betinge ydelse af støtte efter § 91, stk. 1, § 91 a, stk. 1 og 2, § 92, stk. 1, og § 92 b af, at der

ansøges om transport-, bygnings- og boligministerens godkendelse af salg efter kapitel 5 a i

almenboligloven.

2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er et løbende stort behov for at foretage en renoveringer i det almene byggeri med henblik

på at styrke det almene byggeris konkurrenceevne, bl.a. for at modvirke tendenser til ghettoise-

ring og for at udbedre sundhedsfarlige forhold, som f. eks. skimmelsvamp og PCB (miljøgifte

anvendt i byggematerialer). Som det grundlæggende udgangspunkt, og i det omfang, at det er

muligt og forsvarligt, skal renoveringsarbejder finansieres af indtægter fra husleje eller med

midler fra boligorganisationens egenkapital. Først når disse muligheder er opbrugt, kan Lands-

byggefonden træde til med støtte til ekstraordinære renoveringsarbejder.

En række almene boligafdelinger vil ikke kunne finansiere en sådan indsats gennem lejebeta-

ling alene, fordi betalingsevnen er lav i disse afdelinger, lige som det ikke er alle arbejder, der

kan forudsættes finansieret via lejeforhøjelser. Nedslidte og utidssvarende boliger og boligom-

råder appellerer ikke til en bredere kreds af boligsøgende. Konkrete fysiske forbedringer som

renoveringer, tryghedsskabende indsatser og ændringer i det arkitektoniske udtryk m.v. kan

medføre en højere attraktivitet og kan medvirke til at tiltrække nye beboere og fastholde res-

sourcestærke beboere, som ellers ville flytte.

Udsatte boligområder er typisk kendetegnet ved at være etagebyggerier med funktionsadskil-

lelse og begrænset infrastruktur, som bevirker, at områderne ofte lukker om sig selv og fore-

kommer isolerede i forhold til de omkringliggende byområder. Isolationen besværliggør en

egentlig integration af boligområdet med den øvrige by, og det kan medvirke til, at de udsatte

boligområder forbliver socialt, fysisk og kulturelt marginaliserede.

Tilsvarende betyder en dårligt planlagt infrastruktur i de udsatte boligområder, at de ofte store

boligområder ikke deles op i naturlige og mindre lokalsamfund i boligområdet. For at vende

29. juni 2018 LBF´s midler

udviklingen i områderne kan det være nødvendigt at gennemføre radikale fysiske forandringer,

herunder at nedrive en eller flere boligblokke.

Det er vigtigt at skabe fysisk sammenhæng mellem de udsatte boligområder og nabokvartererne

for at sikre kontakten med det omkringliggende samfund. Det kan f. eks. være nyttigt at an-

lægge nye veje ind gennem området, så der kommer en større cirkulation, og boligområdet bli-

ver delt op i mindre og overskuelige enheder.

Erfaringer fra Holland og Frankrig viser, at strategisk nedrivning af boliger kan fremme en po-

sitiv udvikling ved at skabe plads til andre boligformer, nye trafikforbindelser eller erhvervsa-

realer. På den måde opnås en bedre sammenhæng med omkringliggende byområder. Der er

også i begrænset målestok erfaringer fra Danmark.

Det er et mål for aftaleparterne at afskaffe alle ghettoområder inden 2030. For at denne ambi-

tion skal kunne indfries, er der behov for, at virkemidlerne, som er nævnt ovenfor, kommer i

anvendelse. Hidtil er dette kun sket i større omfang i ganske få boligområder. Derfor foreslås

det, som forudsætning for at Landsbyggefonden kan yde støtte til boligafdelinger, som de sene-

ste 4 år har været en del af et ghettoområde, at gennemførelse af en helhedsplan for boligområ-

det reducerer andelen af almene familieboliger til 40 pct. af boliger i området.

Betingelsen gælder i forhold til støtte til renovering efter almenboliglovens § 91, stk. 1, støtte

til boligsocial indsats efter almenboliglovens § 91 a, stk. 1, støtte til nedrivning af almene boli-

ger efter almenboliglovens § 92, stk. 1, og støtte til infrastrukturændringer efter almenbolig-

lovens § 92 b, stk. 1.

Reduktionen i andelen af almene familieboliger kan opnås på flere måder. Det kan ske ved at

bygge nye boliger, som ikke er almene familieboliger. Det kan f. eks. være rækkehuse eller

tagboliger, som afhændes som ejerboliger. Almene familieboliger kan endvidere afhændes med

henblik på at fungere som private udlejningsboliger, andelsboliger eller ejerlejligheder. Ligele-

des kan restarealer afhændes med henblik på fortætning gennem opførelse af f.eks. private ejer-

boliger. Det er også muligt at nedbringe andelen af almene familieboliger ved at etablere er-

hvervsarealer i boligområdet eller flytte kommunale arbejdspladser ind i området. 75 m

er-

hvervsareal tæller som en bolig, et erhvervsareal på 150 m

tæller som to boliger og så videre.

Andelen af almene familieboliger kan endvidere nedbringes ved at nedrive almene familieboli-

ger, så de ikke længere indgår i boligområdet. Boliger, som rives ned, eller som er blevet nedre-

vet i perioden siden 2010, kan tælles med ved opgørelse i andelen af almene familieboliger. Det

er en forudsætning for at tælle nedrevne boliger med, at de ikke er blevet erstattet af nye al-

mene boliger i boligområdet.

Endelig kan andelen af almene familieboliger nedbringes ved at ommærke almene familieboli-

ger til almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger, såfremt betingelserne herfor er op-

fyldt.

Hvis der findes flere boligorganisationer i det pågældende ghettoområde, kan de sammen udar-

bejde en udviklingsplan og blive enige om en planløsning, jf. afsnit 2.2. om udviklingsplaner.

29. juni 2018 LBF´s midler

Med den nuværende boligaftale er der afsat midler til boligsociale indsatser og til nedrivning til

og med 2018, mens der er afsat investeringsrammer til renovering og infrastruktur til og med

2020. Det foreslås at afsætte samtlige af disse rammer for Landsbyggefondens midler frem til

2026.

Vedrørende den boligsociale indsats efter den gældende § 91 a, stk. 1, foreslås det at forlænge

perioden med årene 2019-2026 til et årligt beløb på 380 mio. kr. til den boligsociale indsats i

socialt udsatte boligområder.

Det er i forhold til den nuværende boligaftale en tilpasning af beløbet fra 465 mio. kr. årligt til

380 mio. kr. årligt.

Samtidig skal der fortsat være en tydelig prioritering af midlerne til særligt veldokumenterede

indsatser, der effektfuldt kan løse de udsatte boligområders udfordringer i forhold til dannelse

af parallelsamfund og målrettes kerneområder som beskæftigelse, kriminalitetsforebyggelse,

uddannelse og integration.

Af den foreslåede boligsociale ramme på 380 mio. kr. årligt kan op til 240 mio. kr. årligt an-

vendes til huslejenedsættelser i socialt udsatte boligområder. Heraf målrettes ca. 10 mio. kr.

årligt til dækning af en andel af tomgangslejen i forbindelse med genhusninger i de områder,

der de seneste fire år har været et ghettoområde, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 2, Ordningen

indrettes på en sådan måde, at der er et incitament til at mindske perioder med tomgang mest

muligt.

Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026

overføres til 2027. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første

gang den 1. januar 2019.

I forhold til nedrivning foreslås det, at der af de midler, der er overført til landsdispositionsfon-

den, afsættes en årlig ramme på 60 mio. kr. i perioden 2019-2026 til nedrivning af almene fa-

milieboliger i de udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1 Herudover foreslås det at afsætte 140

mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til nedrivninger i ikke udsatte boligområder. Ikke anvendte beløb

kan overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.

Med den nuværende boligaftale er der afsat investeringsrammer til renovering frem til og med

2020.

Det foreslås at forhøje den eksisterede investeringsrammer til renovering med 100 mio. kr. i

2019 og 200 mio. kr. i 2020, jf. almenboliglovens § 91, så investeringsrammen for 2019 samlet

er på 2.400 mio. kr. og på 2.500 mio. kr. i 2020. Derudover afsættes der investeringsrammer på

830 mio. kr. årligt i 2021-2026 med henblik på at give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finan-

siering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning og sammenlægning af

lejligheder og miljøforbedringer i almene boligorganisationers byggeri i udsatte boligområder,

jf. § 61 a, stk. 1. Rammen kan disponeres fleksibelt over årene med henblik på gennemførelsen

af større renoveringsprojekter. Tilsagn fra senere år vil kunne fremrykkes, hvis det er nødven-

digt for at realisere konkrete større renoverings- og forbedringsindsatser. En fremrykning kan

kun ske på baggrund af en konkret ansøgning fra Landsbyggefonden, som godkendes af trans-

port-, bygnings- og boligministeren. I vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på

29. juni 2018 LBF´s midler

aktiviteten på byggeområdet og de økonomiske konjunkturer, lige som Finansministeriet vil

blive inddraget i vurderingen.

Med den nuværende boligaftale er der afsat infrastrukturmidler frem til og med 2020. Det fore-

slås at forhøje rammen til infrastrukturændringer med 35 mio. kr. i hvert af årene 2019 og

2020, så der samlet er 195 mio. kr. årligt i 2019 og i 2020, jf. almenboliglovens § 92 b for at

sikre, at projekter i de udsatte boligområder kan sættes i gang hurtigere.

Derudover afsættes der til ovennævnte infrastrukturramme 190 mio. kr. årligt i 2021-2024 og

185 mio. kr. årligt i 2025-2026. Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, herunder

kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027. Beløbet reguleres én gang årligt med udvik-

lingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Det foreslås, at Landsbyggefonden skal stille som betingelse for at yde støtte fra de foreslåede

rammer i henhold til §§ 91, 91 a, 92 og 92 b til boligafdelinger, der de seneste fire år har været

en del af et ghettoområde, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 2, at helhedsplanen for boligområdet

reducerer andelen af almene familieboliger frem til 2030 til den andel, der er fastsat i den god-

kendte udviklingsplan, jf. den foreslåede § 1, nr. 35 i det samtidige fremsatte lovforslag. Boli-

ger, som rives ned, eller som er blevet nedrevet i perioden siden 2010, kan tælles med ved op-

gørelsen. Det er en forudsætning for at tælle nedrevne boliger med, at de ikke er blevet erstattet

af nye almene boliger i boligområdet. Erhvervsareal indgår i opgørelsen af antal boliger, såle-

des at 75 m

erhvervsareal opgøres som en bolig.

Midlerne, som forhøjer rammerne til infrastrukturændringer og renovering i 2019 og 2020, er

nye midler, og det vil derfor være et krav for udmøntningen af midlerne til områder, der har

være et ghettoområde de seneste fire år, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 2, at deres helhedsplan

skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. De allerede afsatte rammer til

renovering og infrastrukturændringer i 2019 og 2020 udmøntes efter de hidtil gældende krite-

rier for udmøntning.

For investeringsrammerne til renovering for 2019 og 2020, som er afsat i medfør af boligafta-

len af 2014, skal mindst 400 mio. kr. årligt anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri

mere egnet for mennesker med handicap. Af de samlede investeringsrammer for 2015-2020

kan indtil 350 mio. kr. anvendes til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Det er

ikke et krav for udmøntningen af midlerne til områder, der de seneste fire år har været et ghet-

toområde, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 2, at deres helhedsplan skal nedbringe andelen af al-

mene familieboliger til højest 40 pct.

Det foreslås derudover i almenboliglovens § 92, stk. 3, at Landsbyggefonden skal kunne yde

støtte til almene boligafdelinger som led i en afviklingsplan, jf. den foreslåede § 168 b i almen-

boligloven.

I tabellen er vist en oversigt over de nye rammer. For renovering og infrastruktur er det for

2019 og 2020 forøgelsen af de gældende rammer, der er vist.

Tabel 1. Foreslåede rammer for renovering, nedrivning, infrastrukturforbedring og boligsocial

indsats (mio. kr. i 2018-PL).

29. juni 2018 LBF´s midler

2019

100

140

380

240

2020

200

140

380

240

2021

830

2022

830

2023

830

2024

830

2025

830

2026

830

Renovering

Nedrivning – ikke

udsatte områder

Nedrivning -

udsatte områder

Infrastruktur

Boligsocial ind-

sats, heraf husleje-

nedsættelse, max

190

380

240

190

380

240

190

380

240

190

380

240

185

380

240

185

380

240

For så vidt angår rammen for indsatser i andre boligområder end udsatte boligområder, vil ram-

men for nedrivning fra og med 2021 samt renoveringsrammen blive fastsat senere i forbindelse

med indgåelse af den samlede boligaftale. Der igangsættes på baggrund af aftale af 8. maj 2018

som led i forberedelsen af den samlede boligaftale en analyse af renoveringsbehovet i den al-

mene boligsektor. Analysen skal fastlægge behovet for renovering – såvel støttet som ustøttet –

i et længere perspektiv. Opgørelsen skal fremtidssikres, så den kan ajourføres i takt med kom-

mende boligaftaler. Analysen skal endvidere kortlægge behovet for midler til nedrivning. Ende-

ligt skal det kortlægges, hvordan energiforbruget i de almene boliger reduceres i forbindelse

med støttede og ustøttede renoveringer og inden for rammerne af bygningsreglementets krav.

Analysen udarbejdes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med inddragelse af Lands-

byggefonden og eksterne eksperter. Analysen finansieres af Landsbyggefonden og forventes

afsluttet i efteråret 2019.

Derudover igangsættes der en analyse af Landsbyggefondens forvaltningspraksis og kriterier

for udmøntning af midler inden for de politisk fastsatte rammer. Analysen skal bidrage til at

sikre en effektiv anvendelse af midlerne til gavn for beboerne i den almene sektor, og at mid-

lerne går til de boligområder, der har størst behov. Analysen forventes afsluttet i efteråret 2019.

Samlet vil ændringsforslaget bidrage til omdannelse af ghettoområder og understøtte målsæt-

ningen om ikke at have ghettoområder i 2030.

2.2.

Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte

2.2.1.

Gældende ret

Staten betaler i dag støtte til den almene boligsektor i form af ydelsesstøtte, jf. § 130 i almenbo-

ligloven, og til visse friplejeboliger, jf. § 13 i lov om friplejeboliger, jf. bekendtgørelse af lov

nr. 1162 af 26. oktober 2017 om friplejeboliger (friplejeboligloven). Ydelsesstøtten beregnes

som forskellen mellem de samlede, faktiske ydelser på lånet og låntagers betaling. I dag betaler

staten, opgjort på tidspunktet for fastsættelsen af Landsbyggefondens refusion, 75 pct. af den

beregnede ydelsesstøtte, og Landsbyggefonden betaler 25 pct.

Refusionen af de statslige udbetalinger af ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden opgøres i dag på

baggrund af et beregnet ydelsesforløb for hver enkelt tilsagnsårgang. Ydelsesprofilen, der lig-

ger til grund for Landsbyggefondens refusion til staten, fastlægges 21 måneder efter tilsagnet,

og gives med udgangspunkt i det skønnede gennemsnitlige renteniveau for den foretrukne låne-

29. juni 2018 LBF´s midler

type over lånets fulde løbetid. Landsbyggefondens refusionsprofil justeres ikke efterfølgende,

selv om renteniveauet ændrer sig. Det betyder, at staten i dag bærer den renterisiko, der herefter

er forbundet med ydelsesforløbet.

Efter almenboliglovens § 92 a, stk. 1, bidrager Landsbyggefonden i perioden 2015-2018 med et

beløb til staten, som svarer til 25 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte til boliger med tilsagn

efter §§ 115 og 117 samt tilsagn om ydelsesstøtte til friplejeboliger efter § 10, stk. 1, i lov om

friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter friplejeboliglovens §

11 a. Landsbyggefonden betaler dog ikke bidrag for universitetsnære almene ungdomsboliger,

jf. almenboliglovens § 115, stk. 6. Opgørelsesmetoden for Landsbyggefondens bidrag blev fast-

lagt ved lov nr. 547 af 6. juni 2007 om ændring af almenboligloven og friplejeboligloven.

Reglerne om Landsbyggefondens bidrag til statens udgifter til ydelsesstøtte er løbende blevet

ændret siden 2002. Efter den nuværende ordning og i perioden 2007-2014 har Landsbyggefon-

den refunderet 25 pct. af ydelsesstøtten for nybyggerier med tilsagn efter §§ 115 og 117 samt

efter § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller

efter § 11 a i friplejeboligloven.

2.2.2.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at

Landsbyggefondens

refusion fastsættes til 25 pct. af statens udgifter til ydelses-

støtten

til nye almene boliger og friplejeboliger i de enkelte tilsagnsår.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vedrørende Landsbyggefondens bidrag til ydelsesstøtte til nybyggeri af almene boli-

ger og friplejeboliger medfører mindreudgifter for staten, idet den nuværende boligaftale ud-

løber med udgangen af 2018. Mindreudgifterne har på forhånd været indbudgetteret på finans-

loven for 2018. De anførte beløb nedenfor er baseret på de aktivitets-, rente- og inflationsfor-

udsætninger, der er anvendt på finansloven for 2018 og dermed i 2018-priser, og som derfor

er behæftet med usikkerhed.

Ovennævnte statslige mindreudgifter opgjort som nutidsværdi forudsættes at udgøre 156,9

mio. kr. i 2019 og 199,3 mio. kr. om året i perioden 2020-2022. På finansloven for 2018 er

disse beløb optaget på § 28.81.05.10. Indtægter fra Landsbyggefonden som en teknisk videre-

førsel med en refusionsandel på 25 pct. På kontoen oppebæres statens indtægter vedrørende

Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeri af almene boliger og friplejeboliger.

De statslige indtægter ved den foreslåede refusionsandel på 25 pct. fra 2019 og frem er såle-

des identisk med de teknisk videreførte refusionsbeløb, hvorfor lovforslaget ikke indebærer

statslige mer-/mindreudgifter i forhold til finansloven for 2018.

Forslagene om Landsbyggefondens bidrag til statens udgifter til nybyggeri, udgifter til

renovering og til en boligsocial indsats samt til nedrivning og til infrastruktur har konsekven-

ser for Landsbyggefondens landsdispositionsfond og indebærer en forøgelse af Landsbygge-

fondens udgifter.

29. juni 2018 LBF´s midler

Landsbyggefondens merudgifter antages at udgøre 113 mio. kr. i 2019, 244 mio. kr. i 2020,

376 mio. kr. i 2021 og 510 mio. kr. i 2022. Fondens merudgifter når et maksimum på 678

mio. kr. i 2026, hvorefter merudgifterne falder og vil udgøre omkring 150 mio. kr. i 2050. Be-

løbene er i 2018-priser.

Under de gældende forhold ventes Landsbyggefonden frem til 2021 at have årlige underskud,

som ventes at toppe i 2020 med 226 mio. kr. (2018-priser). Underskuddet finansieres ved op-

tagelse af statslån. Den foreslåede forøgelse af Landsbyggefondens udgifter ventes at med-

føre, at underskuddet varer frem til 2023 og topper med 471 mio. kr. (2018-priser) i 2020.

Forøgelsen af Landsbyggefondens udgifter medfører en forøgelse af statslånet og afledte ren-

tebetalinger. Hvis der ikke var afsat nye rammer til renovering, nedrivning mv. efter 2018, så

skønnes det, at statslånet ville nå et maksimum i 2020 på 6,5 mia. kr. (2018-priser), og at lånet

ville kunne afvikles inden udgangen af 2029. Forslaget ventes at medføre, at statslånet vil nå

et maksimum på 7,2 mia. kr. i 2022, og at det vil være tilbagebetalt i 2032.

Ud over ovennævnte forhold, der er nettoøkonomisk neutrale for staten, er der ikke andre

økonomiske konsekvenser fra staten.

Lovforslaget har ikke konsekvenser for de kommunale udgifter til grundkapital til nybyggeri

af almene boliger

Det vurderes således, at lovforslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for kommu-

nerne. Med udgangspunkt heri skal de kommunaløkonomiske konsekvenser forhandles med

KL.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for staten.

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for kommu-

nerne. Med hensyn til infrastrukturændringer og boligsocial indsats sker en eventuel kommu-

nal medfinansiering på frivillig basis.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for regionerne

Under de gældende forhold ventes Landsbyggefonden frem til 2021 at have årlige underskud.

Underskuddet finansieres ved optagelse af statslån.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om fastsættelse af rammer for Landsbyggefondens støtte til renovering, nedrivning og

infrastrukturinvesteringer i perioden 2018-2026 skønnes alt andet lige at medføre en samlet

merinvestering på 7,2 mia. kr. Denne merinvestering forventes isoleret set at resultere i øget

omsætning i de erhverv, der leverer varer og ydelser til det almene byggeri. Det vil sige entre-

prenører, rådgivere, byggematerialeproducenter, private grundsælgere, finansielle virksomhe-

der m.v., og merinvesteringen vil betyde en aktivitetsforøgelse i byggesektoren i bred forstand.

29. juni 2018 LBF´s midler

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Som følge af de forøgede renoveringsrammer må der forventes en vis reduktion i CO2 –udled-

ning for alment byggeri.

7. Forholdet til EU-retten

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens afgørelse af 20. de-

cember 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet

til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økono-

misk interesse.

Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form for kompensation for en tje-

nesteydelse af almindelig økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelsespligten

efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses for at være forenelig med traktatens artikel

106, stk. 2.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med Kommissionens afgø-

relse.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2018 til den 22. august 2018 været sendt i

høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejen-

domme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL – Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byforny-

elsesrådet, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet,

Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverfore-

ning, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske

Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd,

Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale

Handicapråd, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Fore-

ningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet,

Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Institut For Menneskerettigheder,

KL, Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision – BDO, Landdi-

strikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LOS, OK–

Fonden, Praktiserende Arkitekters Råd, Psykiatrifonden, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet

29. juni 2018 LBF´s midler

for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBH, SBi/AAU (Statens Bygge-

forskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, SFI – Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd, Sind, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, TEK-

NIQ, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Isoleret set en vis aktivitets-

forøgelse i byggesektoren og

en forøget omsætning hos

virksomheder indenfor ejen-

domsadministration.

Ingen

Forholdet til EU-retten

En vis reduktion af CO

–ud- Ingen

ledning fra alment byggeri

og en bedre sundhed for be-

boerne som følge af forøgede

renoveringsrammer.

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af

Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anven-

delse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form

af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksom-

heder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af

almindelig økonomisk interesse.

Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i

form for kompensation for en tjenesteydelse af almindelig

økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelses-

29. juni 2018 LBF´s midler

pligten efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses

for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse er i overens-

stemmelse med Kommissionens afgørelse.

Nej

Er i strid med de 5 principper

for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Landsbyggefonden kan med hjemmel i almenboliglovens § 91, stk. 1, af de midler, der er over-

ført til landsdispositionsfonden inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015

og 2016, 2.555 mio. kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020

give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse,

forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligor-

ganisationers byggeri.

Af investeringsrammerne skal mindst 400 mio. kr. årligt anvendes til at gøre boligorganisatio-

nernes byggeri mere egnet for mennesker med handicap. Ligeledes kan der inden for den sam-

lede investeringsramme anvendes indtil 350 mio. kr. til gennemførelse af energibesparende

foranstaltninger i perioden 2015-2020, som ikke vil kunne opnå støtte efter 1. pkt. Der ydes

udelukkende støtte til ekstraordinære arbejder i almene boligafdelinger og ikke til den løbende

vedligeholdelse. Ekstraordinære renoveringer af almene boliger med støtte fra Landsbyggefon-

den besluttes i et samspil mellem den relevante boligorganisation, beboerne i den pågældende

afdeling og kommunen. Landsbyggefonden vurderer efter loven og fondens regulativ, om og i

givet fald hvor stor del af de ansøgte renoveringer, der falder inden for fondens støttemulighe-

der, herunder om der er plads på fondens renoveringsramme. Landsbyggefonden yder i en

renoveringsstøttesag til udbedrings- og ombygningsudgifter ikke mere end omkring halvdelen

af anskaffelsessummen for alment nybyggeri.

Landsbyggefondens rammer og tildelingskriterier er fastsat i regulativ og tilhørende vejledning.

Med den foreslåede

§ 91, stk. 1, 5. pkt.

forhøjes

investeringsrammen

for 2019 og 2020, jf. 1.

pkt., med 100 mio. kr. i 2019 og 200 mio. kr. i 2020 til lån til afdelinger beliggende i udsatte

boligområder, jf. § 61 a, stk. 1. Formålet med at forhøje investeringsrammen er at forbedre bo-

29. juni 2018 LBF´s midler

ligstandarden i de udsatte boligområder for at kunne tiltrække ressourcestærke beboere til om-

rådet.

Med den foreslåede

§ 91, stk.

6. pkt.,

kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til

landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en investeringsramme på 830 mio. kr. årligt i perio-

den 2020-2026 give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoverings- og forbed-

ringsarbejder i afdelinger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1. Med forslaget

forlænges investeringsrammen frem til 2026 for at sikre kontinuiteten i renoveringsindsatsen.

Med den foreslåede

§ 91, stk. 1, 7. pkt.

kan der af den investeringsramme, der er nævnt i 6. pkt.,

anvendes op til 50 mio. kr. årligt til renoverings- og forbedringsarbejder med henblik på afhæn-

delse af boligerne. Formålet med rammen er at tilskynde boligorganisationerne til afhændelse

af almene boliger som led i forandring af et udsat boligområde til en velintegreret bydel.

Det foreslås med

§ 91 a, stk. 1, 8. pkt.,

at ikkeanvendte beløb kan overføres til det følgende år.

Rammen anvendelsesperiode 2021-2026 skal dog overholdes, således at ikke anvendte beløb i

2026 ikke kan overføres til 2027.

Med den foreslåede

§ 91, stk. 1, 9. pkt.

reguleres beløbene i 5.-7. pkt. reguleres én gang årligt

med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Det foreslås efter

§ 91, stk. 1, 10. pkt.,

at rammen kan anvendes i perioden 2021-2026 til gen-

nemførelse af større renoveringsprojekter. Rammen kan disponeres fleksibelt over årene med

henblik på gennemførelsen af større renoveringsprojekter. Det vil sige, at tilsagn fra senere år

vil kunne fremrykkes, hvis dette er nødvendigt for at realisere konkrete større renoverings- og

forbedringsindsatser. En fremrykning kan kun ske på baggrund af en konkret ansøgning fra

Landsbyggefonden, som godkendes af transport-, bygnings- og boligministeren. I vurderingen

af ansøgningen vil der blive lagt vægt på aktiviteten på byggeområdet og de økonomiske

konjunkturer, lige som Finansministeriet vil blive inddraget i vurderingen.

Til nr. 2

Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 1, kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført til

landsdispositionsfonden, jf. § 89, og inden for en årlig ramme på 465 mio. kr. i årene 2015-

2018 give tilsagn om tilskud til en boligsocial indsats samt til lokal koordinering og evaluering

i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af

økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af

boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.

Det fremgår af § 91 a, stk. 3, at det er en forudsætning for tilskud, at indsatsen indgår i en hel-

hedsplan med en tilknyttet finansieringsplan, der er udarbejdet af en boligorganisation og god-

kendt af kommunalbestyrelsen.

Der er gennem årene sket en styrkelse af den boligsociale indsats i ghettoområder og udsatte

boligområder med øgede krav til dokumentation, effektskabelse og koordinering af den områ-

debaserede indsats. Ligeledes er der i de boligsociale indsatser prioriteret indsatsområder, der

øger tryghed og trivsel, der bryder den negative sociale arv gennem især beskæftigelses- og

uddannelsesmæssige tiltag samt indsatser, der skal sikre en entydig ledelse af den boligsociale

indsats.

29. juni 2018 LBF´s midler

Den boligsociale indsats fastlægges i en helhedsplan, jf. almenboliglovens § 91 a, stk. 3. Hel-

hedsplanen udarbejdes med henblik på at opnå en helhedsorienteret løsning af boligafdelingens

problemer. Helhedsplanen skal indeholde en beskrivelse af formålet med indsatsen, herunder af

de problemer indsatsen skal løse for boligområdet og dets beboere, boligområdet og de mål-

grupper i området, som indsatsen skal skabe forandringer for.

Der skal i helhedsplanen redegøres for mål, herunder hvilke aktiviteter der skal igangsættes for

at opnå de opstillede mål for igangsatte sociale tiltag. Ligeledes skal planen indeholde sådanne

tiltag, f. eks. tiltag der fremmer trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge, tiltag

der styrker beskæftigelses- og erhvervsmuligheder og kultur- og fritidstilbud, tiltag der sikrer

økonomisk opretning samt løbende tilskud til nedsættelse af huslejen og fysisk opretning. Dette

dækker bl.a. over nødvendige renoveringsarbejder, infrastrukturændringer og miljøforbedrende

foranstaltninger. Endelig skal helhedsplanen beskrive, hvordan der evalueres på indsatsen.

Det er en forudsætning, jf. § 91, stk. 4, at boligorganisationen medfinansierer helhedsplanen

med midler fra boligorganisationens egenkapital, i det omfang det er økonomisk muligt og for-

svarligt. Landsbyggefonden kan endvidere betinge sin støtte af, at kommunen medvirker til den

boligsociale indsats.

Det foreslås i

§ 91 a, stk. 1, 1. pkt.,

at der i periode fra 2019-2026 afsættes en ramme på 380

mio. kr. årligt til boligsocial indsats.

Der lægges op til, at midlerne i den boligsociale indsats fremover i højere grad målrettes hel-

hedsplaner i særligt udfordrede udsatte boligområder. Samtidig skal der være en tydeligere pri-

oritering af midlerne til særligt veldokumenterede indsatser, der effektfuldt kan løse de udsatte

boligområders udfordringer i forhold til dannelse af parallelsamfund, og som målrettes kerne-

områder som beskæftigelse, kriminalitetsforebyggelse og uddannelse.

Til nr. 3

Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 1, kan ikke anvendte midler på den årlige ramme til den

boligsociale indsats i perioden 2015-2018 overføres til det efterfølgende år, herunder kan ikke

anvendte beløb i 2018 overføres til 2019.

Det foreslås med

§ 91 a, stk. 1, 2. pkt.,

at i forhold til den nye forlængede periode til den bo-

ligsociale indsats i 2019-2026 og med et årligt beløb på 380 mio. kr. kan ikke anvendte beløb

overføres til det følgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.

Til nr. 4

Efter den foreslåede

§ 91 a, stk. 1, 3. pkt.,

reguleres beløbet nævnt i den foreslåede § 91 a, stk.

1, 1. pkt., én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2019.

Til nr. 5

Med den foreslåede nyaffattelse af

§ 91 a, stk. 2, 1. pkt.,

fastsættes, at Landsbyggefonden årligt

kan give tilsagn på op til 240 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelser ud af den samlede

ramme til boligsociale indsatser på 380 mio. kr. årligt i perioden 2019-2016. Det foreslås end-

videre i

§ 91 a, stk. 2, 2. pkt.,

at 10 mio. kr., jf. 1. pkt., årligt målrettes til dækning af en andel af

tomgangslejen i forbindelse med genhusninger i områder, der de seneste 4 år har været et ghet-

toområde, jf. 61 a, stk. 2.

29. juni 2018 LBF´s midler

Ordningen indrettes på en sådan måde, at der er et incitament til at mindske perioder med tom-

gang mest muligt.

Til nr. 6

I § 92 stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”2015-2018” til: ”2019-2020”, og ”samlet ramme på 600 mio. kr.”

ændres til: ”årlig ramme på 140 mio. kr.”.

Til nr. 7

Landbyggefonden kan yde støtte til nedrivning af almene boliger, jf. almenboliglovens § 92,

stk. 2, inden for en samlet ramme på 600 mio. kr. i perioden 2015-2018. Indtil 200 mio. kr. af

rammen kan anvendes til nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedvarende høj boligle-

dighed, er mere end 25 år gamle og efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan videreføres.

Landsbyggefondens støtte kan udgøre op til 60 pct. af det samlede støttebehov. Derimod kan

Landsbyggefonden ikke støtte nedrivning af hele boligafdelinger, når begrundelsen for nedriv-

ningen ikke er de nævnte forhold. Nedrivning skal fortsat besluttes af boligorganisationernes

øverste myndighed og godkendes af kommunalbestyrelsen og transport-, bygnings- og boligmi-

nisteren.

Med den foreslåede nyaffattelse af

§ 92, stk. 2

fastsættes, at i forhold til nedrivning foreslås det,

at der af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, afsættes en årlig ramme på 60

mio. kr. i perioden 2019-2026 til nedrivning af almene familieboliger i de udsatte boligområ-

der, jf. § 61 a, stk. 1. Herudover foreslås at afsætte 140 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til nedriv-

ninger i ikke udsatte boligområder. Ikke anvendte beløb kan overføres til det følgende år, her-

under kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til 2027.

I henhold til i § 91 a, stk. 2, 3. pkt., i almenboligloven reguleres beløbet én gang årligt med

udviklingen i nettoprisindekset, og reguleres næste gang den 1. januar 2019.

Til nr. 8

I bestemmelsen i

§ 92, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver

stk. 2, 4. pkt.,

foreslås ”Indtil 200 mio. kr. af

rammen” ændret til ”Rammen”.

Der er tale om en konsekvensrettelse, der skal ses i lyset af ændringsforslaget i § 1 nr. 7, hvor

det foreslås at afsætte en årlig ramme på 200 mio. kr. i perioden 2019-2026 til nedrivning af

almene boliger, jf. almenboliglovens § 92, stk. 2.

Til nr. 9

Efter den gældende § 92 i almenboligloven kan Landsbyggefonden yde støtte til forskellige

formål til boligafdelinger, der har så væsentlige økonomiske problemer, at de vil kunne vanske-

liggøre afdelingens videreførelse.

Efter § 92, stk. 2, kan fonden yde støtte til nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedva-

rende høj boligledighed, er mere end 25 år gamle og efter Landsbyggefondens vurdering ikke

kan videreføres. Derimod kan Landsbyggefonden ikke yde støtte til nedrivning af hele boligaf-

delinger, der ikke opfylder disse kriterier.

29. juni 2018 LBF´s midler

Med det foreslåede nye

stk. 3

i almenboliglovens

§ 92

gives der mulighed for, at fonden også

kan yde støtte til nedrivning af hele boligafdelinger, der er omfattet af en afviklingsplan, jf. den

foreslåede § 168 b, stk. 2. Nedrivning er ofte et nødvendigt værktøj i de fysiske omdannelser

med henblik på markant at forandre boligområderne fra udsatte områder til velintegrerede by-

dele.

Da der efter nedrivning af en hel boligafdeling ikke vil være beboere, der over huslejen kan

bidrage til at tilbagebetale lån, vil støtte efter den foreslåede nye § 92, stk. 3, skulle ydes som

tilskud.

Til nr. 10

Efter den gældende § 92 a, stk. 1, 1. pkt., bidrager Landsbyggefonden i hvert af årene 2015 til

2018 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, til ydelsesstøtte med et beløb, der

svarer til 25 pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 i almenboligloven

samt tilsagn efter § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. au-

gust 2011, eller efter § 11 a i friplejeboligloven.

Finansieringsreglerne for nybyggeri er løbende blevet ændret siden 2002, men refusionsprocen-

ten har været markant højere i tidligere perioder. Den nuværende ordning er således, at Lands-

byggefonden refunderer 25 pct. af ydelsesstøtten for nybyggeri med tilsagn efter almenbolig-

lovens §§ 115 og 117, samt § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897

af 17. august 2011, eller efter § 11 a i friplejeboligloven i hvert af årene 2015-2018.

Tilsagn til støttet byggeri, som både omfatter nyopførte byggerier samt renoveringer, har hjem-

mel i almenboliglovens § 115, stk. 1-5. Desuden har tilsagn til renoveringer af ungdomsboliger

hjemmel i almenboliglovens § 117. Universitetsnære almene ungdomsboliger, jf. almenbolig-

lovens § 115, stk. 6 er ikke omfattet af bestemmelsen i almenboliglovens § 92 a, stk.1., 1. pkt.

Det er en betingelse for tilsagn efter § 11 a, stk. 1, 1. pkt. i lov om friplejeboliger, samt efter §

10, stk. 1, i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, at boligerne

etableres ved nybyggeri eller ved gennemgribende ombygning af eksisterende ejendomme, der

ikke er opført med offentlig støtte.

Det foreslås, at i

§ 92 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

”samt

tilsagn efter § 10, stk. 1, i lov om fripleje-

boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a i friplejeboligloven i

hvert af årene 2015-2018.” til: ”samt tilsagn efter § 11 a i lov om friplejeboliger”

Forslaget har den virkning, at Landsbyggefondens refusion af statens udgifter til ydelsesstøtte

til lån til boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 samt tilsagn efter § 11 a i friplejeboligloven

fortsætter uændret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 11

Efter almenboliglovens § 92 b, stk. 1, kan Landsbyggefonden i årene 2015-2020 af de midler,

der er overført til landsdispositionsfonden, inden for en årlig ramme på 160 mio. kr. med trans-

port-, bygnings- og boligministerens godkendelse give tilsagn om tilskud til infrastrukturæn-

29. juni 2018 LBF´s midler

dringer, der gennemføres i områder, som opfylder mindst to af kriterierne i almenboliglovens §

61 a, stk. 1, som definerer ghettoområder.

Det er en forudsætning, at infrastrukturændringer sker som led i en godkendt helhedsplan, der

skal indeholde en analyse af, hvordan sammenhængen mellem det pågældende boligområde og

den omgivende by sikres.

Formålet med tilskuddet er at bryde boligområdets isolation ved at sikre sammenhæng med den

omgivende by eller ved at omdisponere områdets interne struktur. Tilskuddet kan ydes til fysi-

ske foranstaltninger i form af etablering, ændring eller nedlæggelse af f.eks. torve, pladser, sti-

eller vejsystemer, der har betydning herfor.

Ikke anvendte beløb kan overføres til det efterfølgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i

2020 overføres til 2021. Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset -

første gang den 1. januar 2016.

Det foreslås med en nyaffattelse af

§ 92 b, stk. 1,

at Landsbyggefonden af de midler, der er

overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en ramme på 195 mio. kr. årligt i 2019-

2020, 190 mio. kr. årligt i 2021-2014 og 185 mio. kr. årligt i 2025-2026 med transport-, byg-

nings- og boligministerens godkendelse kan give tilsagn om tilskud til infrastrukturændringer,

der gennemføres i udsatte boligområder, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 1. Ikke anvendte beløb

kan overføres til det efterfølgende år, herunder kan ikke anvendte beløb i 2026 overføres til

2027.

Beløbet reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset første gang den 1. januar

2019.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

De love, der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland. De foreslå-

ede ændringer vil derfor heller ikke finde anvendelse for disse landsdele.

29. juni 2018 LBF´s midler

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret