Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 356
Offentligt
1920164_0001.png
Status for anlægs- og byggeprojekter
1. halvår 2018
,
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
,
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Status for anlægs- og byggeprojekter
1. halvår 2018
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
4.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Status for anlægs- og byggeprojekter, 1. halvår 2018
Udgivet af:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Udarbejdet af:
ISBN netudgave:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
978-87-93292-39-0
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Indhold
| 5.
Indhold
1.
2.
3.
3.1.
INDLEDNING....................................................................................................... 9
STATUS FOR INFRASTRUKTURFONDEN ........................................................... 11
STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE .............................. 12
Træk på central reserve siden forrige Anlægsstatus ................................................................................ 13
Ny bane Aalborg Lufthavn ........................................................................................................................ 13
Ny bane København-Ringsted .................................................................................................................. 13
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg .................................................................................................. 13
Elektrificering af Roskilde-Kalundborg ................................................................................................... 13
4.
5.
6.
6.1.
6.1.1.
EU-STØTTE ......................................................................................................... 15
OVERSIGT OVER DE STØRSTE IGANGVÆRENDE ANLÆGSPROJEKTER ........... 17
JERNBANER ....................................................................................................... 19
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet ................................................................ 21
Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn transportpolitik ..................................................... 22
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem Ringsted og Odense .......... 22
6.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK ..................................................................................................... 23
VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro ................................................................................... 24
VVM-analyse af hastighedsopgradering hhv. elektrificering af Nordvestbanen .................................... 26
VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn .......................................................................... 26
VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer ............................................................................................ 27
VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Hasselager................................................................................ 27
VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn...........................................................................................28
VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord ....................................................................................28
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger....................................................................28
Analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg ................................................................................................. 29
VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund ...........................................................................................30
VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet ..................................................................30
VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor .......................................................................................... 31
6.1.3. Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik........................................................................ 32
Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer ......................................................................... 32
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen .................................................. 32
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl. Enghave Station) ............................... 33
Beslutningsgrundlag for Esbjerg Nærbane .............................................................................................. 33
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station ................................................................................. 33
Beslutningsgrundlag for station i Laurbjerg ............................................................................................ 33
Beslutningsgrundlag for station i Stilling ................................................................................................ 34
6.2.
Baneprojekter............................................................................................................................................ 35
6.2.1. Projekter under gennemførelse ................................................................................................................ 35
Ny bane København-Ringsted .................................................................................................................. 35
Signalprogrammet .................................................................................................................................... 38
Ny bane til Aalborg Lufthavn ................................................................................................................... 42
Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted) ......................................................................................................... 43
Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-Næstved .................................... 44
Elektrificering af Fredericia
–
Aarhus...................................................................................................... 45
Elektrificering af Aarhus
–
Aalborg (Lindholm) ..................................................................................... 46
Elektrificering af Roskilde
–
Kalundborg ................................................................................................ 47
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ............................................................................................................48
Internet i Tog ............................................................................................................................................48
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
6.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring ........................................... 49
Hastighedsopgradering Aarhus
–
Langå ................................................................................................. 50
Hastighedsopgradering Hobro
–
Aalborg ................................................................................................ 51
Ny station i Jerne ...................................................................................................................................... 51
Ny station Kalundborg Øst .......................................................................................................................52
6.2.2. Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder ...........................................................................53
6.3.
Fornyelsesprojekter på baneområdet .......................................................................................................54
Sporombygning af Køge Bugt-banen ........................................................................................................54
Sporombygning Klampenborg
–
Helsingør (Kystbanen) ........................................................................55
Sporombygning Valby-Frederikssund..................................................................................................... 56
Sporfornyelse af Langå
–
Hobro samt ombygning af Randers Station .................................................. 56
Sporfornyelse af Ringsted
–
Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station ..................................... 57
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet ............................................................................................ 58
6.4.
7.
7.1.
VEJE .................................................................................................................. 60
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet .................................................................... 61
VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede .................................................................................... 61
Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns ...................................................................................... 62
Undersøgelser af ny midtjysk motorvej ................................................................................................... 62
VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød ........................................... 62
Forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i København .......................................................... 62
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Vejle
–
Skanderborg S .......................................................... 63
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Syd
–
Aarhus Nord .................................................. 63
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Nord
–
Randers N.................................................... 63
Anlægsprojekter på vejområdet ............................................................................................................... 65
Projekter under gennemførelse ............................................................................................................... 65
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro) ............................................................................................ 65
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape) ................................................................................................... 66
Storstrømsbroen ...................................................................................................................................... 66
Udbygning af Rute 11 gennem Ribe (Ribe Omfartsvej) .......................................................................... 68
Haderup omfartsvej ................................................................................................................................. 68
Udvidelse af E45, Aarhus S
–
Skanderborg S.......................................................................................... 69
Udvidelse af Vestfynske motorvej mellem Nr. Aaby og Odense V ......................................................... 70
7.2.
7.2.1.
7.2.2. Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder ........................................................................... 71
7.3.
Større vedligeholdelsesprojekter ..............................................................................................................72
Mønbroen ..................................................................................................................................................72
Vedligeholdelse af Gl. Lillebæltsbroen
–
fornyelse af vejbanen ..............................................................72
Spunsvæggen på Lyngbyvej
–
etape 2 ......................................................................................................73
Limfjordstunnelen
–
sætningsskader og indtrængning af havvand........................................................73
Efterslæbsnedbringelse mv. ...................................................................................................................... 75
7.4.
8.
8.1.
8.1.1.
BYGNINGER ....................................................................................................... 78
Større igangværende byggeprojekter........................................................................................................ 81
Projekter ved Bygningsstyrelsen.............................................................................................................. 82
Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Bygningen), Københavns Universitet............. 82
Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Universitet .............................. 82
KUA3 inkl. nyt Universitetstorv, Københavns Universitet ..................................................................... 83
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus Universitet ............................... 84
Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet .............................................................. 85
Køb og ombygning af Augustenborg Slot ................................................................................................ 85
Ny Politistation i Torshavn ...................................................................................................................... 86
Politiets Uddannelsescenter Vest ............................................................................................................ 87
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Indhold
| 7.
Modernisering af statsejendommen Holmens Kanal 20 ......................................................................... 87
8.1.2. Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister ..............................................................88
8.1.3. Projekter ved Vejdirektoratet ...................................................................................................................89
Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet ............................................................89
Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet .....................................................................................89
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Syddansk Universitet ..................................................90
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Aalborg Universitet ..................................................... 91
8.2.
8.3.
8.4.
Status på UNILAB-midlerne .................................................................................................................... 92
OPP-projekter ........................................................................................................................................... 94
Christiania ................................................................................................................................................. 95
9.
LETBANER.......................................................................................................... 97
Aarhus Letbane ......................................................................................................................................... 97
Odense Letbane ........................................................................................................................................ 99
Letbane i Ring 3 ...................................................................................................................................... 101
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet .......................................................... 103
10.
FEMERN BÆLT ................................................................................................. 105
Kyst til kyst-forbindelsen........................................................................................................................ 105
Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen .............................................................. 109
11.
11.1.
11.2.
11.3.
METROEN ......................................................................................................... 113
Cityringen ................................................................................................................................................. 113
Nordhavnsmetroen .................................................................................................................................. 117
Sydhavnsmetroen ................................................................................................................................... 120
12.
ØVRIGE PROJEKTER ........................................................................................ 123
Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund) ............................................................. 123
Undersøgelse af en fremskudt færgehavn ved Tårs ............................................................................... 124
Strategisk analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg ........................................ 125
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
8.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
13.
13.1.
13.2.
13.3.
13.4.
13.5.
13.6.
13.7.
PULJEPROJEKTER PÅ TRANSPORTOMRÅDET ................................................ 126
Puljeprojekter finansieret af Aftaler om en grøn transportpolitik ........................................................ 127
Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik ....................................... 131
Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK .......................................................................................... 134
Puljeprojekter og medfinansieringsprojekter finansieret af finanslovsaftaler ..................................... 135
Pulje til overkørsler ................................................................................................................................. 136
Pulje til øget tilgængelighed .................................................................................................................... 137
Brintpuljen .............................................................................................................................................. 138
14.
BILAG ............................................................................................................... 139
Bilag 1: Igangværende projekter på baneområdet .............................................................................................. 139
Bilag 2: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjernbanen ..................................................................140
Bilag 3: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på S-banen ...................................................................... 141
Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet .......................................................................... 142
Bilag 5: Bygningsstyrelsens projekter, hvor der foreligger et godkendt aktstykke ........................................... 143
Bilag 6: Oversigt over strækninger i overkørselspuljen ..................................................................................... 144
Bilag 7: Oversigter over overkørselspuljen ......................................................................................................... 145
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0009.png
Indledning
| 9.
1.
Indledning
Status for anlægs- og byggeprojekter, herefter Anlægsstatus, giver en halvårlig orientering til
Folketingets Finansudvalg og Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg om status og
udvikling i bygge- og anlægsprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. For-
bruget for igangværende projekter er i denne publikation opgjort pr. 31. marts 2018 med min-
dre andet angives. Der afrapporteres på anlægsprojekter igangsat med aftalerne om en grøn
transportpolitik, om bedre og billigere kollektiv trafik, Togfonden DK, finanslovsaftaler, samt
enkelte øvrige projekter foruden ministeriets byggeprojekter.
Orienteringen for 2. halvår 2017 blev fremsendt til Folketinget d. 23. december 2017.
De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggørelse.
Der redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en del af status
indgår en gennemgang af den aktuelle budgetmæssige situation.
Til Anlægsstatus for 1. halvår 2018 vedlægges Banedanmarks opdaterede Anlægsplan for 2018-
2030.
Tabel 1.1 | Politiske aftaler indgået siden 2009 med relevans for Anlægsstatus
Aftale
Aftale om en grøn transportpolitik
Aftale om en moderne jernbane
Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer
Aftale om tillæg til aftale om nye initiativer som led i udmøntningen af
puljer
Aftale om visse vejprojekter
Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012
Aftale om finansloven for 2010
Aftale om bedre veje mv.
Aftale om fremrykning af indsatsen i 2010 for mere cykeltrafik og om
modulvogntog
Aftale om bedre mobilitet
Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre sikkerhed i
overkørsler
Aftale om Hypercard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.
Aftale om udmøntning af puljer til nye initiativer på transportområdet
Aftale om elektrificering af jernbanen mv.
Aftale om takstnedsættelser og pulje til forbedring af den kollektive trafik
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollek-
tive trafik
Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn mv.
Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.
Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen
Aftale om supercykelstier mv.
Aftale om letbane i hovedstaden, busser og cykler
Aftale om kollektiv trafik i yderområderne
Dato
29. januar 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
22. oktober 2009
5. november 2009
Forligskreds
Grøn transportpolitik
1
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre
12. november 2009 Venstre, Det Konservative Folke-
parti og Dansk Folkeparti
2. december 2009
1. september 2010
Grøn transportpolitik, dog uden
Radikale Venstre
Grøn transportpolitik
26. november 2010 Grøn transportpolitik
16. december 2010
5. maj 2011
17. november 2011
7. februar 2012
1. marts 2012
12. juni 2012
20. juni 2012
21. marts 2013
25. april 2013
16. maj 2013
19. juni 2013
25. juni 2013
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
2
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0010.png
10.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Aftale
Aftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og trafik-
sikkerhedsbyer
Aftale om finansloven for 2014
Dato
Forligskreds
14. november 2013 Grøn transportpolitik
26. november 2013 Venstre, Det Konservative Folke-
parti, Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti
14. januar 2014
28. januar 2014
21. februar 2014
Togfonden DK
3)
Grøn transportpolitik
Forligskredsen bag Lov om en
Cityring (lov nr. 552 af 6. juni
2007), dog uden Det Konservative
Folkeparti
4
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Togfonden DK
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Femern-forligskreds
5
Grøn transportpolitik
Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK
Aftale om fremme af veterantogskørsel
Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen
Aftale om ungdomskort og fjernbusser
Aftale om opgradering til supercykelsti på Ring 4 og etablering af en
cykelstitunnel ved Kildedal Station
Aftale om indkøb af dobbeltdækkere
Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK
Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler
Trafikaftale 2014
–
Udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfon-
den
Aftale om udmøntning af pulje til cykelstier og cykelparkering
Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder
Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling
Aftale om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen
Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv.
Aftale om finansloven for 2017
26. februar 2014
13. marts 2014
1. april 2014
28. maj 2014
12. juni 2014
24. juni 2014
10. december 2014
22. maj 2015
26. maj 2015
4. marts 2016
26. august 2016
18. november 2016 Venstre, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Dansk
Folkeparti
Grøn transportpolitik
Grøn transportpolitik
Bedre og billigere kollektiv trafik
Grøn transportpolitik
Togfonden DK
Togfonden DK og Bedre og billigere
kollektiv trafik
Forligskredsen bag finanslov 2018
6
Venstre, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre
Forligskredsen bag finanslov 2018
6
Forligskredsen bag finanslov 2018
Grøn transportpolitik
Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej 13. december 2016
og Hillerødmotorvejens forlængelse mv.
Aftale om udmøntning af midler i 2016 til nationale cykelruter
Aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv
trafik
Aftale om linjeføring af motorvej mellem Næstved og Syd motorvejen
(Rønnede)
Konklusioner fra møde i forligskredsen bag Togfonden DK
Aftale om togfonden og bedre/billigere kollektiv trafik
Aftale om finansloven for 2018
Aftale om fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet
16. december 2016
10. februar 2017
19. april 2017
30. juni 2017
7. september 2017
8. december 2017
13. december 2017
Aftale om udmøntning af midler til bedre fremkommelighed og trafiksik-
kerhed
Aftale om udmøntning af midler til støjbekæmpelse
Aftale om udmøntning af midler til støjbekæmpelse i 2018
29. januar 2018
30. januar 2018
2. februar 2018
1) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti.
2) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
3) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
4) Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Som en del af regeringen er
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti siden trådt ind i forligskredsen.
5) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti.
6) Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0011.png
Status for infrastrukturfonden
| 11.
2.
Status for infrastrukturfonden
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der oprettet en Infrastruktur-
fond til finansiering af infrastrukturprojekter frem til og med 2020. Følgende tabel viser status
for Infrastrukturfonden pr. juni 2018, idet der siden forrige Anlægsstatus er prisopregnet til
2018-priser og justeret for nye tilbageførsler:
Tabel 2.1 | Status for Infrastrukturfonden pr. maj 2018
Midler i Infrastrukturfonden
Status på Infrastrukturfonden pr. december 2017
Tilførsler med bevillingsafregning 2017 (tilbageførsler primært fra billiggjorte vejprojekter)
Udisponerede midler i alt
Reservation, hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Ringsted-Odense
Reservation, Havnerelateret infrastruktur (”Havnepakke”)
Udisponerede midler og reservationer i alt
Mio. kr.
(2018-priser)
3.693,3
220,8
3.914,0
570,8
110,8
4.595,6*
*Ved Infrastrukturfondens oprettelse i 2009 var der som følge af Signalprogrammet forudsat et finansieringsbidrag på ca.
3,8 mia. kr. (2009-priser)
–
svarende til ca. 4,5 mia. kr. i 2018-priser
–
som følge af forudsatte driftsbesparelser mv. i perio-
den 2020-2040. Forsinkelserne i udrulningen af Signalprogrammet betyder, at nogle af disse besparelser ikke opnås. Kon-
sekvenserne for Infrastrukturfonden er under afklaring.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0012.png
12.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
3.
Status for træk på den centrale anlægsreserve
Det følger af Budgetvejledningen 2016, punkt 2.8.3.1, at Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet i Anlægsstatus giver en status for udmøntningen af den centrale anlægsreserve. I tabel-
len nedenfor gives et overblik over udmøntningen af den centrale reserve for så vidt angår
igangværende projekter. Ved nye ændringer siden forrige Anlægsstatus redegøres konkret for
baggrunden for udmøntningen. Dette gøres under afsnit 3.1 nedenfor.
Tabel 3.1 | Oversigt over udmøntning af den centrale anlægsreserve til igangværende projekter
(mio. kr.)
Projekt
Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Signalprogrammet
Odense Letbane
Ny bane Aalborg Lufthavn
Ny bane København-Ringsted
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
Elektrificering Roskilde-Kalundborg
Oprindelig
reserve
7,0
57,3
163,2
3.049,7
178,2
45,3
1.966,2
63,6
181,2
Tidligere udmøn-
tet reserve
6,6
49,7
91,7
3.049,7
119,3
0,0
0,0
0,0
0,0
Udmøntning siden forrige
anlægsstatus (2018-priser)
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
51,1
623,1
34,4
112,7
Resterende reserve
(2018-priser)
0,4
7,6
71,5
0,0
58,9
-5,8
1.343,1
29,2
68,5
Anm.: Den centrale reserve er en porteføljereserve, og et projekt kan derfor godt have et større træk på reserven end dét, der
er skudt ind fra det pågældende projekt. Dette finansieres af andre projekter, der ikke får brug for reserven. Da beløbene i
tabellen kan være i forskellige prisniveauer kan der være mindre afvigelser i forhold til faktiske tal.
Den centrale reserve er et element i Ny Anlægsbudgettering
–
en række principper for, hvor-
dan der for større vej- og baneprojekter på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område
budgetlægges, styres og afrapporteres. Ny Anlægsbudgettering blev indført med akt. 16 af 24.
oktober 2006, og den konkrete udmøntning er beskrevet i en række dokumenter udarbejdet af
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
For projekter omfattet af Ny Anlægsbudgettering afsættes reserver (korrektionstillæg) svaren-
de til 30 pct. af projektets basisoverslag med henblik på at finansiere de fordyrelser, som erfa-
ringsmæssigt opstår som følge af uforudsete hændelser, ufuldstændig viden, mv. Af disse sva-
rer 10 pct. til projektreserven, der disponeres af anlægsmyndigheden. De resterende 20 pct. er
projektets bidrag til den centrale reserve. Adgang til midler i den centrale reserve skal godken-
des af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement og Finansministeriet efter
nærmere fastsatte regler. Projektets totaludgift er således basisoverslaget tillagt 10 og 20 pct.-
reserverne.
Den centrale reserve er en porteføljereserve, hvorfor et projekt i tilfælde af en væsentlig fordy-
relse kan blive tilført flere midler fra den centrale reserve, end det i sin tid bidrog med. Hvis
projektets totaludgift forventes overskredet med mere end 10 mio. kr. (for så vidt angår vejpro-
jekter) eller 10 pct. (for så vidt angår hovedparten af baneprojekter) forelægges projektet dog
for Folketingets Finansudvalg, før der kan disponeres.
Der er afsat 1,4 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vedligeholdelsesindsats på statsvejnettet fra
2014-2017, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013.
Derudover er der med finansloven for 2014 afsat 0,6 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vej-
vedligeholdelse i 2018-2020. Udgiften finansieres af uforbrugte midler fra anlægsprojekternes
centrale reserver. Endvidere er der afsat 4,1 mia. kr. (2013-priser) på finansloven for 2014 til
en styrket vedligeholdelse af banenettet i 2015-2020, der på samme måde finansieres af pro-
jekternes centrale anlægsreserver. Midlerne overføres i takt med, at de centrale reserver frigi-
ves, idet indsatsen reduceres, hvis der ikke kan frigives tilstrækkelige midler. På finansloven
for 2017 er midlerne til vedligeholdelse af banenettet tidligere blevet reduceret med 278,7 mio.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Status for træk på den centrale anlægsreserve
| 13.
kr. som led i Signalprogrammets træk på den centrale anlægsreserve, og flere træk
–
især i
projektet Ny bane København-Ringsted jf. nedenfor
–
medfører visse yderligere reduktioner,
som indarbejdes på kommende bevillingslov.
3.1.
Træk på central reserve siden forrige Anlægsstatus
Ny bane Aalborg Lufthavn
Prognosen for Ny bane til Aalborg Lufthavn er hævet, hvorfor projektet disponerer over den
centrale reserve. Ændringen i projektets økonomi kan primært henføres til en stigning i de
tværgående omkostninger. Modsat er der fundet væsentlige optimeringer i projektet, idet fun-
deringsløsningen, grundet en ny løsning, er blevet væsentligt billigere end oprindeligt forud-
sat. Ud over ovennævnte meromkostninger skal projektet afholde merudgifter som følge af
Signalprogrammets ændrede udrulningsstrategi fra november 2017. Disse merudgifter er ud-
dybet under afsnit 6.2.1.
Ny bane København-Ringsted
I forbindelse med den ændrede udrulningsplan for Signalprogrammet fra november 2017 er
der behov for en interimsløsning mht. sikring på Ny bane København-Ringsted, såfremt der
skal kunne køre flere tog på den nye strækning, når den åbner maj 2019. Der er behov for en
løsning med et traditionelt sikringssystem, indtil onboard er udrullet i det nødvendige antal
tog. Endvidere er der, for at sikre kørsel fra Køge Nord Station til Køge og videre til Næstved,
behov for et stationssikringsanlæg ved Køge Nord Station, idet sporskifterne på den nye bane
samt Køge Nord Station ikke kan bruges i den simple signaltekniske løsning. Det samlede
merbehov afledt af den ændrede udrulningsplan for Signalprogrammet er estimeret til 297,8
mio. kr. (2018-priser), hvilket er blevet tildelt projektet som træk på den centrale reserve. Der-
udover er der tildelt yderligere 325,3 mio. kr. (2018-priser) som følge af merudgifter i projektet
i øvrigt, som primært skyldes øgede tværgående udgifter samt et merbehov i forbindelse med
arbejderne på Ringsted St. og afsluttende arbejder.
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
Som følge af den reviderede udrulningsplan for Signalprogrammet skal det nye signalsystem
installeres på strækningen Hobro-Aalborg i 2024 mod tidligere forudsat i 2018. Den senere
udrulning af de nye signaler indebærer, at udrulningen kommer til at foregå
efter,
at der som
led i projektet Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg er foretaget ændringer i sporgrundlaget
på strækningen (hvilket sker i 2020), og dette medfører merudgifter til omprojektering af det
nye signalsystem samt til at nedtage og senere geninstallere
–
eller alternativt til at vedligehol-
de
–
de signalkomponenter, der allerede er installeret på strækningen som led i Signalpro-
grammet. Merudgiften hertil er i alt vurderet til 34,4 mio. kr. og finansieres af projektets cen-
trale reserve.
Elektrificering af Roskilde-Kalundborg
Det følger af den ændrede udrulningsplan for Signalprogrammet fra november 2017, at dels-
trækningen Roskilde-Holbæk (inkl. Holbæk station) immuniseres
–
dvs. at de eksisterende
signaler beskyttes mod returstrøm/elektriske støj
–
således at strækningen kan elektrificeres,
og der kan køre el-tog, allerede inden det nye signalsystem senere udrulles på strækningen.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
14.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Udgifterne til immuniseringen er vurderet til i alt 112,7 mio. kr. og finansieres af elektrifice-
ringsprojektets centrale reserve.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0015.png
EU-støtte
| 15.
4.
EU-støtte
En række statslige anlægsprojekter modtager økonomisk støtte fra EU, hvilket især sker fra
enten TEN-T-programmet (2007-2013) eller CEF-programmet (2014-2020).
Nedenstående tabel 4.1. og 4.2. viser EU-støtte, som er
tildelt
(dvs. givet tilsagn om) på nuvæ-
rende tidspunkt hhv. er
udbetalt
pr. ultimo maj 2018. Tabel 4.3 viser kun den udbetalte støtte,
idet alle projekterne er slutafregnede.
Tabel 4.1 | EU-støtte til Femern Bælt-projektet
Projekt
Kyst-til-kyst, projektering og forberedende anlægsarbejder*
Kyst-til-kyst, anlægsfasen
Danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), projektering*
Danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern Banen), anlægsfasen
I alt
Tildelt EU-
Udbetalt EU-
støtte, mio. kr. støtte, mio. kr.
1.526
4.389
271
875
7.061
1.351
36
266
0
1.653
* Er slutafregnet med Europa-Kommissionen og dermed afsluttet.
Europa-Kommissionen og A/S Femern Landanlæg indgik den 5. april 2018 en støtteaftale,
som betyder, at der tildeles en EU-støtte på 875 mio. kr. til Ringsted-Femern Banen. Støtten er
tilføjet tabellen ovenfor. EU-støtten tildeles konkret til anlægsarbejdet på strækningen Ring-
sted-Nykøbing Falster samt ni broer på Lolland.
Det forventes, at der under EU-budgetperioden 2021-2027 vil blive søgt om yderligere EU-
støtte til Femern Bælt-projektet.
Tabel 4.2 | EU-støtte til projekter finansieret via Infrastrukturfonden, igangværende tildelinger
Projekt
Signalprogrammet
Tildelt EU-
Udbetalt EU-
støtte, mio. kr. støtte, mio. kr.
110,0
35,4
Der er tildelt i alt 110,0 mio. kr. til to projekter inden for Banedanmarks Signalprogram: 57,8
mio. kr. til udrulning på Ny bane København-Ringsted og ca. 52,2 mio. kr. til installation af
ombordudstyr. Begge støtteaftaler udløber ultimo 2018.
Banedanmark er i dialog med Europa-Kommissionen om, hvordan EU-støtten bedst muligt
sikres i lyset af Signalprogrammets situation, jf. afsnit 6.2.1.
Tabel 4.3 | EU-støtte til projekter finansieret via Infrastrukturfonden, afsluttede tildelinger
Projekt
Ny Storstrømsbro (projektering)
Udbygning af hhv. Køge Bugt-motorvejen og Helsingørmotorvejen (projektering)
Forlængelse af motorvej E-20 til Esbjerg Havn (anlæg)
Omfartsvej ved Nykøbing Falster (anlæg)
Etablering af sikker rasteplads ved Kongsted Nord (anlæg)
Ny bane til Aalborg Lufthavn (projektering)
Dobbeltspor Vamdrup-Vojens (projektering + anlæg)
Udbetalt EU-
støtte, mio. kr.
108,0
10,4
11,6
34,1
2,3
2,4
81,2
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0016.png
16.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Elektrificering Esbjerg-Lunderskov og anlæg af banespor til Esbjerg Havn (anlæg)
Ny bane København-Ringsted (projektering)
I alt
23,3
192,8
466,1
Endelig er der i juni 2018 tildelt EU-støtte på 7,3 mio. kr. til den strategiske analyse af en fast
forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg via Interreg-programmet Øresund-Kattegat-
Skagerrak, jf. også kapitel 12. Støtten tildeles til Vejdirektoratet, der er ansvarlig for analysen,
og til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og det svenske Trafikverket.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0017.png
Oversigt over de største igangværende anlægsprojekter
| 17.
5.
Oversigt over de største igangværende anlægspro-
jekter
Formålet med dette kapitel er at give et opsummeret overblik over de største igangværende
anlægsprojekter på tværs af publikationen. For byggeprojekterne findes en overblikstabel i
kapitel 8.
Nedenstående to tabeller viser ministeriets igangværende investeringer på baneområdet hhv.
vejområdet pr. juni 2018. Der er tale om rent statslige investeringer, undtagen for metro- og
letbaneprojekterne, som gennemføres i samarbejde med lokale parter.
Projekter, der er åbnet/ibrugtaget, og hvor der kun udestår mindre færdiggørelsesarbejder, er
ikke medtaget her. Mindre projekter er ej heller medtaget. For mere detaljerede opgørelser
over igangværende projekter henvises til de øvrige kapitler i nærværende publikation.
Tabel 5.1 | De største igangværende investeringer i jernbaner, metro og letbaner
(mia. kr. i 2018-priser hvor ikke andet fremgår)
Total-
udgift
37,3
35,8
20,0
11,3
10,5
2,9
2,8
2,7
2,1
1,2
0,7
0,6
0,4
0,4
0,3
129,0
Åbningsår
2019/2020/
2024
2028
2021/2030
2019
2018/2020/
2024
-
2025
2024
2023
2021
2020
2021
2020
2019
2020
Metroprojekterne (Cityring, Nordhavn, Sydhavn)
Femern-forbindelsen inkl. landanlæg (m. 50 pct. af kyst-til-kyst-delen)*
Signalprogrammet
Ny bane København-Ringsted
Letbanerne (Aarhus, Odense, Ring 3)**
Igangværende større fornyelsesprojekter***
Elektrificering af Aarhus-Aalborg (Lindholm)
Elektrificering af Fredericia-Aarhus
Ny Storstrømsbro, banedel (50 pct. af fulde totaludgift)
Elektrificering af Roskilde-Kalundborg
Elektrificering af Køge Nord
–
Næstved
Hastighedsopgradering Aarhus-Langå
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Ny bane til Aalborg Lufthavn
I alt, ovenstående projekter
* Totaludgiften for dette projekt er i 2015-priser. Kyst-til-kyst delen er kombineret vej og bane, og i den anførte totaludgift indgår derfor 50
pct. af totaludgiften.
** Anlægsudgifter inkl. medfinansiering fra kommuner og regioner, men ekskl. driftsrelaterede investeringer.
*** Den samlede totaludgift for de største igangværende fornyelsesprojekter. De fleste individuelle fornyelsesprojekter er mindre og indgår
derfor ikke i tabellen. Der bevilges en ramme på ca. 1-2 mia. kr. årligt til fornyelse af jernbanen.
Tabel 5.2 | De største igangværende investeringer i veje
(mia. kr., 2018-priser hvor ikke andet fremgår)
Total-
udgift
26,3
3,7
2,4
2,1
2,0
0,5
0,4
0,3
0,2
Åbnings-
år
2028
2018
2022
2022
2019
2020
2019
2020
2020
Femern-forbindelsen (kyst-til-kyst-delen, 50 pct.)*
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)
Udvidelse af Vestfynske motorvej, Nr. Aaby-Odense V
Ny Storstrømsbro, vejdel (50 pct. af fulde totaludgift)**
Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund)
Udvidelse af E45, Aarhus S - Skanderborg S
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Haderup Omfartsvej
Udbygning af rute 11 gennem Ribe (Ribe omfartsvej)
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0018.png
18.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Større kapitalbevarende vedligeholdelsesprojekter***
I alt
0,2
38,1
-
-
* Projektet er kombineret vej og bane, og i den anførte totaludgift indgår derfor 50 pct. af totaludgiften. Totaludgiften er for dette projekt i
2015-priser.
** Projektet er kombineret vej og bane, og i den anførte totaludgift indgår derfor 50 pct. af totaludgiften.
*** Den samlede totaludgift for de største igangværende kapitalbevarende vedligeholdelsesprojekter. De fleste individuelle projekter er min-
dre og indgår derfor ikke i tabellen. Der bevilges en ramme på ca. 0,5-0,6 mia. kr. årligt til kapitalbevarende vedligeholdelse af statsvejnettet.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0019.png
Jernbaner
| 19.
6.
Jernbaner
Dette kapitel indeholder en oversigt over alle igangværende større anlægs- og fornyelsespro-
jekter
på baneområdet
1
.
I afsnit 6.1 gives en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet. I
afsnit 6.2 gives en status for større anlægsprojekter under gennemførelse på baneområdet. I
afsnit 6.3 gives en status for de større fornyelsesprojekter under gennemførelse og i afsnit 6.4
gives en samlet status for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.
For oversigter over puljeprojekter under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Banedanmark, se
kapitel 13.
Det bemærkes indledningsvist, at en række projekter beskrevet i dette kapitel er gensidigt af-
hængige
–
enten af tekniske, tidsmæssige eller andre grunde. Særligt er en række projekter
afhængige af Signalprogrammets udrulning på fjernbanen. Forligskredsen bag Signalpro-
grammet bakkede i november 2017 op om en ny strategi for Signalprogrammets udrulning, og
denne strategi havde en række konsekvenser for øvrige anlægsprojekter, som bl.a. blev beskre-
vet i forrige Anlægsstatus.
I løbet af første halvår 2018 har Banedanmark i samarbejde med bl.a. DSB konsolideret Sig-
nalprogrammets udrulningsplan, herunder den bagvedliggende materielstrategi. I forlængelse
heraf har Banedanmark udarbejdet en samlet Anlægsplan indeholdende de store infrastruk-
turprojekter, der forventes udført på den danske jernbane frem til og med 2030. Anlægsplanen
er udarbejdet under hensyntagen til bl.a. materielsituationen, forventede større fornyelsespro-
jekter, intern planlægningshorisont, trafikale hensyn og markedskapacitet. Formålet med pla-
nen er at sikre en sammenhængende langtidsplanlægning og en gennemførelse af anlægsakti-
viteterne ud fra en teknisk og økonomisk optimal strategi.
Hovedtrækkene af den nye anlægsplan blev tiltrådt af forligskredsen bag Aftale om en grøn
transportpolitik d. 19. april 2018.
Anlægsplanen vedlægges som et bilag til denne Anlægsstatus.
Boks 1 | Markedssituationen på jernbaneområdet
Markedet for validatorer
–
dvs. dvs. den uafhængige tredjepart, der sikrer, at normer og regler er
fulgt i det udarbejdede projekt
–
er meget presset. Det er vanskeligt at finde validatorer med de rette
kompetencer til godkendelse af konkrete projekter, hvilket kan betyde forsinkelser og potentielt for-
dyrelser af projekterne. Banedanmark forsøger at imødegå problemstillingen blandt andet ved, at
sikkerhedsgodkendelsen sker løbende i takt med færdiggørelsen. Dertil har Banedanmark besluttet at
oprette egen validatorfunktion i Banedanmarks Teknikdivision.
1
Totaludgifterne for en række projekter i dette kapitel er fortrolige af hensyn til statens forhandlingsposition ved udbud af
projekterne. Fortroligheden (af eksempelvis aktstykker) ophæves typisk efter kontraktindgåelse.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0020.png
20.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Endvidere oplever Banedanmark en meget forskelligartet konkurrencesituation ved udbud af større
anlægs- og fornyelsesopgaver. Således modtages generelt kun få tilbud. Til gengæld modtages både
tilbud, som er markant højere og lavere end Banedanmarks bygherreoverslag. Banedanmark arbejder
med en række tiltag for at forbedre konkurrencesituationen yderligere, f.eks. udbud i fagentrepriser
samt at Banedanmark tager en større del af opgaven i de indledende faser af projektet. Indtil nu har
tiltagene dog ikke givet en klar effekt.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0021.png
Jernbaner
| 21.
6.1.
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneom-
rådet
I det følgende findes en oversigt over status på VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. på
baneområdet, jf. aftaler om en grøn transportpolitik (Infrastrukturfonden), Togfonden DK
samt aftaler om bedre og billigere kollektiv trafik.
Tabel 6.1 | VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. baneområdet
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel / Aftale
Total-
udgift
Overholdelse af Forbrug pr.
totaludgift
31.03.18
Nej
8)
Infrastrukturfonden
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af
banen mellem Ringsted og Odense
Togfonden DK
VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro
VVM-analyse af hastighedsopgradering hhv. elektrificering af
Nordvestbanen
VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn
VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer
VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Hasselager
VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn
1)
VVM-analyse af en ny bro over Vejle Fjord
1)
akt. 116 2008/2009
19,2
19,3
akt. 124 af 19. juni 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
Aftale af 14. januar 2014
akt. 124 af 19. juni 2014
Aftale af 14. januar 2014
Aftale af 14. januar 2014
48,6
9)
19,4
3)
20,7
33,1
59,1
9)
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
4)
47,9
16,6
0,0
0,0
48,8
36,5
92
2,4
0,5
25,7
0,0
0,0
38,8
4)
91,6
24,5
5)
5,5
30,5
6)9)
1,8
1,8
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger
VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg
VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund
VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet
VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor
Bedre og billigere kollektiv trafik
Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Aftale af 12. juni 2014
12,7
7)
12,0
7)
3,3
7)
4,0
3,6
7)
2,0
2,0
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
8)
Ja
Ja
12,5
11,7
3,2
2,1
3,8
0,6
0,6
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-
Aftale af 12. juni 2014
banen
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl.
Aftale af 12. juni 2014
Enghave Station)
Beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane
2)
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station
Beslutningsgrundlag for station i Laurbjerg
Beslutningsgrundlag for station i Stilling
Aftale af 12. juni 2014
Aftale af 12. juni 2014
akt. 139 af 6. sept. 2017
akt. 139 af 6. sept. 2017
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer. ”Overholdelse af totaludgift”
angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
overholdes.
1) Gennemføres af Vejdirektoratet
2) Gennemføres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
3) Heraf 2,1 mio. kr. til VVM af hastighedsopgradering på strækningen. Disse midler er omdisponeret fra projektet vedr.
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger. De resterende 17,3 mio. kr. vedrører analyse af elektrificering på
strækningen.
4) Overskridelsen af totaludgiften for VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord finansieres af et mindreforbrug på
VVM-undersøgelsen af en ny bane på Vestfyn. Derudover er bevillingen til VVM-undersøgelsen af en ny bane på Vestfyn
reduceret på bevillingsafregningen for 2016.
5) Der er disponeret 2,1 mio. kr. i VVM-midler fra øvrige regionale hastighedsopgraderinger til VVM-analysen af ha-
stighedsopgradering af Nordvestbanen.
6) I foråret 2016 er der tilført yderligere 6,0 mio. kr. til analyse af en linjeføring fra Gadbjerg.
7) Totaludgifterne for disse projekter er ændret siden de oprindelige tildelinger, hvilket skyldes omprioritering mellem
undersøgelserne samt omdisponering af overskydende midler til en analyse vedr. organiseringen af privatbaner.
8) Merforbruget finansieres af mindreforbrug på andre undersøgelser finansieret af samme forligskreds.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
22.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
6.1.1.
Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn transportpoli-
tik
Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem
Ringsted og Odense
Projektet vedr. opgradering af banen Ringsted-Odense har til formål at nedsætte rejsetiden på
jernbanens hovedstrækning mellem København og Odense. I projektet undersøges muligheder
for hastighedsopgraderinger af den eksisterende bane på strækningen gennem tekniske opgra-
deringer og ændringer i infrastrukturens fysik med sigte på at realisere en reduceret rejsetid på
4-5 minutter mellem Ringsted og Odense.
Der er med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, samt efterfølgende justerin-
ger, afsat 19,2 mio. kr. (2018-priser) til udarbejdelse af beslutningsgrundlag. Der blev derud-
over reserveret 0,6 mia. kr. (2009-priser) i Infrastrukturfonden til de efterfølgende anlægsar-
bejder.
Banedanmarks arbejde med beslutningsgrundlaget er gennemført i samarbejde med Sund &
Bælt. Beslutningsgrundlaget blev fremsendt til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i no-
vember 2016. Det fremgår af dette, at en løsning, som reducerer rejsetiden mellem de to byer
med 4-5 minutter ved anvendelse af togmateriel, som kan køre 200 km/t, vil koste 570 mio. kr.
(2017-priser). Den samfundsøkonomiske forrentning af projektet er ca. 16 pct. (intern rente),
hvilket er højt for et opgraderingsprojekt.
Sund & Bælt har indledt deres del af projektet.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 23.
6.1.2.
Undersøgelser i regi af Togfonden DK
Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK blev indgået d. 14. januar
2014 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og
Enhedslisten. Efterfølgende har forligskredsen indgået en række togfondsaftaler, hvoraf afta-
len af 30. juni 2016 opdeler projekterne i en såkaldt fase 1 (projekter der ønskes realiseret på
kort sigt) og fase 2 (projekterne der ønskes realiseret på lang sigt).
Af finanslovsaftalen for 2017 (V, DF, LA og K) fremgår følgende:
”Regeringen
noterer sig, at forligspartierne bag Aftale om Togfonden DK (S, DF, SF, RV, og
EL) d. 30. juni 2016 har indgået aftale om en fase 1, der ud over de indbudgetterede tog-
fondsprojekter på regeringens finanslovsforslag for 2017 omfatter en ny bane på Vestfyn,
hastighedsopgradering Fredericia-Hobro og hastighedsopgradering Hobro-Aalborg. Det er i
aftalen alene hastighedsopgraderingen Hobro-Aalborg, som er forudsat igangsat i 2017.
[…] ”Transport-
og Bygningsministeren vil i foråret 2017 indkalde forligspartierne bag tog-
fonden DK til en tilbudsgående drøftelse af økonomien vedr. projekterne i fase 1”.
Regeringen har i foråret 2017 haft tilbundsgående drøftelser med forligskredsen om økonomi-
en bag Togfondens fase 1-projekter, og der er blevet fremsendt kvalitetssikrede beslutnings-
grundlag og anlægsoverslag til forligskredsen for elektrificering af Fredericia-Aarhus-Aalborg
og Roskilde-Kalundborg samt for opgradering mellem Fredericia og Hobro. Desuden er der
blevet fremsendt beslutningsgrundlag for opgradering Hobro-Aalborg til 160 km/t samt øget
kapacitet til togtrafikken i Nordjylland på strækningen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring.
Derudover modtog forligskredsen d. 23. juni 2017 en særskilt orientering om status for fase 1-
projekterne.
I oktober 2017 offentliggjorde Banedanmark beslutningsgrundlag for projekter med ombyg-
ning af Aarhus H. I den forbindelse blev økonomien for projekter med elektrificering, kapaci-
tetsudvidelse og perronforlængelse på Aarhus H gennemgået med forligskredsen, og forligs-
kredsen
besluttede den såkaldte ”sporsænkningsløsning”.
Der fremgår følgende af finanslovsaftalen for 2018:
”Forligspartierne
bag Aftale om Togfonden DK (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten) har d. 7. september 2017 indgået aftale
om en fase 1 af Togfonden.
Regeringen og Dansk Folkeparti er på denne baggrund enige om at igangsætte anden etape
af hastighedsopgraderingen Hobro-Aalborg samt delstrækningen Aarhus-Langå af ha-
stighedsopgraderingen Fredericia-Hobro, som er forudsat igangsat i 2018.
Der afsættes 24,1 mio. kr. i 2018, 60,1 mio. kr. i 2019, 216,8 mio. kr. i 2020, 372,8 mio. kr. i
2021 og 137,0 mio. kr. i 2022.
I overensstemmelse med forligspartiernes aftale af 7. september medgår udisponerede mid-
ler i Pulje til investeringer til forbedringer af den kollektive trafik til finansieringen af projek-
terne. Konkret disponeres 24,1 mio. kr. i 2018, 55,9 mio. kr. i 2019, 48,7 mio. kr. i 2020, 195,3
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0024.png
24.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
mio. kr. i 2021 og 486,8 mio. kr. i 2022, dvs. samlet 810,8 mio. kr. fra udisponerede midler i
puljen.”
For god orden skyld er projekterne i det følgende angivet som tilhørende henholdsvis fase 1
eller fase 2 i Togfonden.
Status for forlodsovertagelser i Togfonden
Der er i forligskredsen tidligere afsat midler på finansloven til forlodsovertagelser (inkl. frem-
rykket ekspropriation) i forbindelse med en række projekter under planlægning, jf. projekterne
under dette delkapitel. Nedenstående tabel viser status for afholdte udgifter til forlodsoverta-
gelser pr. 1. maj 2018 på de pågældende projekter.
Tabel 6.2 | Status for forlodsovertagelser i Togfonden
Projekt
Projekter under forberedelse af Banedanmark
Ny bane Hovedgård-Hasselager
Ny bane til Billund
Hastighedsopgradering Fredericia-Hobro
Finansiering
Pulje afsat på finansloven for 2015
Udlæg af § 28.63.08 Anlægsprojekter på jernbanen
20,0
6,5
Forbrug pr. 1. maj
2018
32,4
25,4
5,4
1,6
Projekter under forberedelse af Vejdirektoratet
Ny bane på Vestfyn
Ny bro over Vejle Fjord
Finansiering
Pulje afsat på finansloven for 2015 og 2016
144,7
67,2
77,5
174,1
Udgiften til forlodsovertagelser udlignes på et senere tidspunkt. Hvis projektet sættes i gang,
vil udgiften indgå i den kommende projektbevilling. Hvis det besluttes at sætte projektet i be-
ro, afhændes de erhvervede ejendomme.
Udgifter ud over de pt. afsatte på finansloven afholdes indtil videre ved udlæg af Banedan-
marks og Vejdirektoratets anlægsbevillinger. Udlæggene tilbageføres ved afklaring af projek-
terne, jf. ovenfor. Hvis der på et senere tidspunkt viser sig ikke at være midler på de relevante
bevillinger til at opretholde udlæggene, vil der blive søgt en særskilt bevilling.
VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Hobro
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014, akt
124 af 19. juni 2014 og efterfølgende omdisponeringer, er der afsat 48,6 mio. kr. (2018-priser)
til at gennemføre en VVM-proces og udarbejde beslutningsgrundlag for en hastighedsopgrade-
ring af eksisterende jernbanestrækninger Fredericia-Vejle, Vejle-Horsens-Hovedgård, samt
kapacitetsudbygning omkring Aarhus H. Dertil opgraderes strækningen Aarhus-Hobro.
Projekterne tilhører Togfondens fase 1.
Jernbanestrækningerne mellem Fredericia og Hobro
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 25.
Den offentlige høring om VVM-undersøgelse af hastighedsopgradering af delstrækningen Aar-
hus-Hobro blev gennemført i oktober og november 2016, mens tilsvarende høring for dels-
trækningen Fredericia-Aarhus blev gennemført i maj-juni 2017.
Beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring) for hastighedsopgradering på delstræk-
ningen Aarhus-Hobro samt Fredericia-Aarhus blev fremsendt til forligskredsen og til Trans-
port-, Bygnings- og Boligudvalget i maj 2017. Beslutningsgrundlagene afrapporterer på gevin-
ster og anlægsomkostninger forbundet med hastighedsopgraderingen. Resultatet af den of-
fentlige høring om strækningen Fredericia-Aarhus er siden sendt til forligskredsen og til
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget i oktober 2017 i et notat.
Der er i forligskredsen reserveret 1.788 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelsen af anlægsar-
bejderne på strækningen, dvs. eksklusiv kapacitetsudvidelse og perronforlængelser på Aarhus
H. I beslutningsgrundlagene er hastighedsopgradering af den samlede strækning vurderet til
2.537 mio. kr. (2017-priser), svarende til en samlet fordyrelse på 749 mio. kr.
Arbejderne på delstrækningen Aarhus-Langå er forudsat udført i forbindelse med fornyelses-
arbejder på strækningen og gennemføres i 2021. Hastigheden sættes op efter udrulningen af
Signalprogrammet ultimo 2024. Hastighedsopgraderingen mellem Fredericia og Aarhus og
hastighedsopgraderingen mellem Langå og Hobro kan tidligst udføres og ibrugtages efter ud-
rulning af Signalprogrammet og elektrificering på strækningerne.
Projektet vedr. delstrækningen Aarhus-Langå er igangsat med finansloven for 2018 og fremgår
nedenfor under kapitlet for igangværende baneprojekter.
Kapacitetsombygning af Aarhus H
Udover beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering af strækningerne mellem Fredericia og
Hobro, offentliggjorde Banedanmark i oktober 2017 et beslutningsgrundlag for ombygninger
på Aarhus H, herunder en kapacitetsudvidelse af stationen. Anlægsøkonomien for kapacitets-
udvidelsen af stationen er, som nævnt ovenfor, ikke inkluderet i anlægsøkonomien for ha-
stighedsopgraderingerne.
Det har været vurderet, at gennemførelsen af kapacitetsudvidelsen samt et ny perronspor 8
samlet ville beløbe sig til 129 mio. kr. (2017-priser). I beslutningsgrundlaget er kapacitetsudvi-
delsen imidlertid vurderet til 59 mio. kr., og det nye perronspor 8 er vurderet til 40,4 mio. kr.
forudsat samtidig gennemførelse med øvrig kapacitetsudvidelse. Udgifterne til kapacitetsudvi-
delsen vil kunne finansieres af mindreforbrug i elektrificeringsprojektet mellem Fredericia-
Aarhus H., da forligskredsen på et møde den 25. oktober
2017 har besluttet sig for ”Sporsæn-
keløsningen” til elektrificeringen af Aarhus H, som
medfører en besparelse på 64,0 mio. kr.
(2017-priser).
Beslutningsgrundlaget for Aarhus H indeholder desuden vurdering af anlægsomkostningerne
ved to muligheder for perronforlængelser på stationen. Disse er vurderet til hhv. 261 mio. kr.
og 299 mio. kr. (2017-priser).
Det skal bemærkes, at løsningen med perronforlængelser mod vest inkluderer en udvidelse af
sporkapaciteten ud og ind af Aarhus H. Dette er ikke tilfældet i løsningen mod øst, hvor udvi-
delse af sporkapaciteten ud og ind af stationen forventes at koste 58,7 mio. kr. (pl.17) ud over
de 299 mio. kr. til perronforlængelserne.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
26.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Der er i forligskredsen reserveret midler til perronforlængelserne i Togfondens fase 2.
VVM-analyse af hastighedsopgradering hhv. elektrificering af Nordvestbanen
Med den politiske aftale om Togfonden DK af 14. januar 2014, blev det besluttet at gennemføre
en elektrificering af strækningen mellem Roskilde-Kalundborg og en opgradering af hastighe-
den fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t mellem Holbæk og Kalundborg. Derudover udrul-
les Signalprogrammet på strækningen, ligesom der er planlagt gennemførelse af fornyelsesar-
bejder.
Projektet med elektrificering mellem Roskilde-Kalundborg tilhører Togfondens fase 1, mens
opgraderingsprojektet tilhører Togfondens fase 2.
Elektrificeringen er koordineret med fornyelsen og udrulningen af nye signaler på stræknin-
gen, mens hastighedsopgraderingen kan gennemføres i 2029, når udrulningen af nye signaler
og elektrificering er afsluttet, og samtidig med en planlagt sporfornyelse.
For elektrificeringen mellem Roskilde og Kalundborg henvises til kapitlet over igangværende
anlægsprojekter nedenfor.
VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og akt
124 af 19. juni 2014, blev der afsat 20,7 mio. kr. (2018-priser) til at gennemføre en VVM-
undersøgelse af en elektrificering af strækningen Aalborg-Frederikshavn.
Banedanmark indgik i 2015 en kontrakt for elektrificeringsprojekterne i Togfonden. Dette ske-
te med baggrund i Togfondsaftalen fra 2014 mellem den tidligere regering (S, RV og SF) og
forligspartierne EL og DF samt efterfølgende aktstykke M af 13. maj 2015.
Med forligskredsens aftale af 30. juni 2016 er Togfondens projekter opdelt i en fase 1 (finansie-
rede projekter) og fase 2 (ikke-finansierede projekter). Elektrificering af Aalborg-
Frederikshavn tilhører Togfondens fase 2.
Regeringen (V, LA og K) er ikke en del af Togfonden, men prioriterer udvalgte projekter i fase 1
inklusiv elektrificeringsprojekterne i denne fase. Regeringen støtter ikke Togfondens fase 2 og
støtter således ikke elektrificering af Aalborg-Frederikshavn. VVM-undersøgelsen er ikke ind-
budgetteret på finansloven for 2018.
Såfremt elektrificeringen af Aalborg-Frederikshavn bliver forsinket eller helt aflyst har leve-
randøren af elektrificeringen indikeret, at de mener at have krav på en kompensation. Ba-
nedanmark vil iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at imødegå eventuelle krav om
kompensation.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 27.
VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og akt
124 af 19. juni 2014, blev der afsat 33,1 mio. kr. (2018-priser) til at gennemføre en VVM-
undersøgelse af en elektrificering af strækningen Vejle-Struer.
Banedanmark indgik i 2015 en kontrakt for elektrificeringsprojekterne i Togfonden. Dette ske-
te med baggrund i Togfondsaftalen fra 2014 mellem den tidligere regering (S, RV og SF) og
forligspartierne EL og DF samt efterfølgende FIU-aktstykke M af 13. maj 2015.
Med forligskredsens aftale af 30. juni 2016 er Togfondens projekter opdelt i en fase 1 (finansie-
rede projekter) og fase 2 (ikke-finansierede projekter). Elektrificering af Vejle-Struer tilhører
Togfondens fase 2.
Regeringen (V, LA og K) er ikke en del af Togfonden, men prioriterer udvalgte projekter i fase 1
inklusiv elektrificeringsprojekterne i denne fase. Regeringen støtter ikke Togfondens fase 2 og
støtter således ikke elektrificering af Vejle-Struer. VVM-undersøgelsen er ikke indbudgetteret
på finansloven for 2018.
Såfremt elektrificeringen af Vejle-Struer bliver forsinket eller helt aflyst har leverandøren af
elektrificeringen indikeret, at de mener at have krav på en kompensation. Banedanmark vil
iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at imødegå eventuelle krav om kompensation.
VVM-analyse af en ny bane Hovedgård-Hasselager
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og
efterfølgende omdisponeringer, er der afsat 59,1 mio. kr. (2018-priser) i perioden 2015-17 til at
gennemføre en VVM-proces for en ny 23 km lang højhastighedsbane fra Hovedgård nord for
Horsens til Hasselager syd for Aarhus og udarbejde beslutningsgrundlag for projektet, som
sammen med de øvrige projekter i Togfonden DK muliggør en gennemførelse af kapacitets- og
rettidighedsfremmende initiativer.
Der er tidligere skitseret to alternative linjeføringer, som sammen med øvrige relevante forslag
vil blive undersøgt som en del af arbejdet med VVM-vurderinger og beslutningsgrundlag. Der
er således tre linjeføringer, som indgår i VVM-undersøgelsen: henholdsvis vest for, øst for og
ved Solbjerg by. På den sydlige del af strækningen undersøges også en alternativ linjeføring øst
om Hovedgård skov.
Forligskredsen bag Togfonden besluttede på et møde i februar 2017, at VVM-undersøgelsen
først færdiggøres i 2018 af hensyn til Banedanmarks arbejde med øvrige beslutningsgrundlag i
Togfondens fase 1, jf. finanslovsaftalen for 2017.
VVM-redegørelsen har været i høring fra december 2017 til februar 2018. Efterfølgende udar-
bejdes et høringsnotat og ultimo 2018 en indstilling om projektet.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
28.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og
efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 67,3 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelse
af en VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn med henblik på rejsetidsreduktion og øget
kapacitet. Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet.
Projektet er en del af Togfondens fase 1.
Beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring), indeholdende en indstilling vedr. den
sydlige linjeføring til 4.217 mia. kr. (2017-priser), blev oversendt til Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget i december 2016.
Forligskredsen bag Togfonden DK har med en aftale af d. 7. september 2017 truffet beslutning
om at gennemføre den nordlige linjeføring beskrevet i beslutningsgrundlaget. I den forbindel-
se ophæves byggelinjer og byggelinjepålæg på det sydlige forslag og kombiforslaget.
Tidsplanen for projektet indebærer eventuel igangsættelse i 2020, hvorfor der ud over udgifter
til forlodsovertagelser (jf. ovenfor) ingen udgifter er i 2018-19.
VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og
efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 91,6 mio. kr. (2017-priser) til en VVM-
undersøgelse af en ny bane over Vejle Fjord, bl.a. med henblik på øget kapacitet. Undersøgel-
sen gennemføres af Vejdirektoratet.
Projektet indgår i Togfondens fase 2.
Beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring) er oversendt til Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget i maj 2017, herunder en indstilling af to ligeværdige linjeføringer: Linjeførings-
forslag A (broløsning) til ca. 4,9 mia. kr. (2017-priser) og linjeføringsforslag D (tunnelløsning)
til 5,2 mia. kr. (2017-priser).
VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014, er der
afsat 1.102,4 mio. kr. (2016-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennemføre ha-
stighedsopgradering af en række regionale banestrækninger, som efter indførelsen af det nye
signalsystem kan opgraderes til højere hastigheder.
Projekterne er del af Togfondens fase 2.
De regionale hastighedsopgraderinger omfatter følgende strækninger: Aalborg-Frederikshavn,
Sønderborg-Tinglev, Bramming-Tønder, Esbjerg-Holstebro, Langå-Struer, Vejle-Struer, Stru-
er-Thisted samt Skanderborg-Skjern.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 29.
I perioden 2014-2015 er der indenfor en økonomisk ramme på 2,5 mio. kr. skabt et samlet
overblik over en mulig tidsplan for opgradering af strækningerne.
Undersøgelsen indikerede, at der fortsat vil være væsentlige rejsetidsbesparelser på de fleste af
strækningerne, men også at opgraderingerne vil være væsentligt dyrere end tidligere antaget.
Undersøgelsen indikerede endvidere, at rejsetidsbesparelser, anlægsudgifter og tidsplan i vidt
omfang afhænger af en række forudsætninger, som kan ændre sig (f.eks. fremtidigt valg af
køreplan, krydsningsstationer m.v.). Der foretages derfor yderligere konsolideringer i forbin-
delse med det videre arbejde med beslutningsgrundlag for de enkelte strækninger.
Beslutningsgrundlag for de regionale hastighedsopgraderingsprojekter udarbejdes i 2018-
2019. I den forbindelse vil det blive vurderet, om der er behov for egentlige VVM-
undersøgelser. Udarbejdelse af beslutningsgrundlagene vil ske på baggrund af opdaterede for-
udsætninger om trafikering mv. på de enkelte strækninger med henblik på mest mulig reduk-
tion af rejsetiden for passagerne målt op mod anlægsomkostningerne.
Analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg
Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 og akt
124 af 19. juni 2014 blev der afsat 5,5 mio. kr. (2018-priser) til at gennemføre en VVM-
undersøgelse af perroner mv. på Ny Ellebjerg Station. Der er på finansloven for 2018 reserve-
ret 171,8 mio. kr. (2018-priser) til anlæg af projektet.
Projektet er en del af Togfondens fase 1.
Undersøgelsen var planlagt igangsat i 2020, men da det har vist sig, at placeringen af kom-
mende perroner på Ny Ellebjerg Station er væsentlig for en udformning af adgangsveje og
gangtunnel til den kommende Ny Ellebjerg metrostation, blev visse aktiviteter i projektet med
at undersøge placering af perroner fremrykket til perioden februar-november 2017. Arbejdet
koordineres med Metroselskabet og DSB.
Med de hidtidige undersøgelser er der foretaget en screening af en række tænkelige løsninger
for etablering af perroner på Øresundssporene, så antallet af løsningsmuligheder er afgrænset
til 3 hovedløsninger. Alle foreslåede løsninger er koordineret med de indtil nu besluttede ele-
menter i det nye fælles stationsanlæg, som kan håndtere det øgede passagertal på Ny Ellebjerg
Station i fremtiden.
Endeligt valg af løsning hænger bl.a. sammen med, hvilke adgangsveje, der anlægges som pri-
mære, samt til de endelige rammer for byggeprojektet henover banearealet, jf. kapitel 11.3 om
Sydhavnsmetroen. Denne koordination pågår i en arbejdsgruppe i samarbejde med Metrosel-
skabet og Københavns Kommune. Desuden vil der fremadrettet blive udarbejdet mere dybde-
gående analyser og mere grundige anlægsoverslag med henblik på beslutning af valg af løs-
ning.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
30.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund
Med Aftale om Togfonden DK fra 14. januar 2014 er det besluttet at igangsætte undersøgelser
af en ny jernbaneforbindelse til Billund Lufthavn. Med Aftale om fremrykning af investeringer
mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det besluttet, at den nye baneforbindelse til Billund
skal være en jernbane fra Jelling til Billund, alternativt fra Gadbjerg til Billund. Der er afsat
770,3 mio. kr. (2017-priser) til gennemførelse af selve projektet, og derudover er der afsat 30,5
mio. kr. til gennemførelse af VVM-analyse. Banen vil først kunne anlægges efter Signalpro-
grammet er udrullet på strækningen Vejle-Struer, hvilket pt. forventes at ske i 2022.
Projektet er en del af Togfondens fase 2.
Med VVM-undersøgelsen afdækkes muligheder for at etablere en enkeltsporet jernbane til
Billund Lufthavn med forlængelse til Billund by/Legoland og med tilslutning til den eksiste-
rende Vejle-Herning-bane ved Jelling eller ved Gadbjerg. Der undersøges tre linjeføringer: En
sydlig og en nordlig linjeføring fra Jelling til Billund og en linjeføring fra Gadbjerg til Billund.
Der har desuden været screenet en Farre linjeføring, men denne er efterfølgende fravalgt.
Som en del af VVM-undersøgelsen afdækkes behovet for en evt. kapacitetsudvidelse mellem
Vejle og Jelling. Der foretages desuden supplerende VVM-undersøgelser af tre alternative sta-
tionsplaceringer ved Billund Lufthavn. Banedanmark gennemfører og afholder udgifterne til
en analyse af to stationsplaceringer: en foran terminalen og en langs Lufthavnsvej. Lufthavnen
gennemfører og afholder udgifterne til en analyse af en nedgravet stationsløsning ved termina-
len.
Forligskredsen bag Togfonden har på et møde i februar 2017 besluttet, at VVM-undersøgelsen
først kan færdiggøres i 2018 af hensyn til Banedanmarks arbejde med øvrige beslutnings-
grundlag i Togfondens fase 1, jf. finanslovsaftalen for 2017.
VVM-redegørelsen har været i høring fra januar 2018 til marts 2018. Da VVM-projektets fore-
løbige anlægsøkonomi indikerer en betydelig fordyrelse sammenlignet med forundersøgelsen,
er Banedanmark i gang med at finde besparelsesmuligheder. På den baggrund foretages der en
ekstern kvalitetssikring af projektets trafikale løsninger, anlægsøkonomi m.v. Banedanmark
forventes i efteråret 2018 at foretage en supplerende VVM-høring for projektet, idet der bl.a. er
sket væsentlige projektændringer som følge af, at der ikke vurderes behov for at have mulighed
for kørsel med godstog på strækningen. Dette betyder, at projektets tekniske løsning ændres
bl.a. visuelt og støjmæssigt, når der kun planlægges med passagertog.
Banedanmark forventer at aflevere et samlet VVM-beslutningsgrundlag (inkl. supplerende
høringsvar) ultimo november 2018, hvilket er senere end tidligere antaget.
VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er det
besluttet at undersøge kapaciteten på strækningen Herning-Holstebro med henblik på at skabe
grundlag for at køre direkte tog mellem Aarhus og Holstebro. Der er afsat 1,8 mio. kr. til un-
dersøgelsen.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 31.
Projektet er en del af Togfondens fase 2 (ikke-finansierede projekter). VVM-undersøgelsen er
ikke indbudgetteret på finansloven for 2018.
VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor
Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012,blev det besluttet at etablere
en station ved det kommende regionalhospital ved Gødstrup, der er udskudt fra 2016 til 2019.
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014, er der
afsat i alt 43,9 mio. kr. (2017-priser) til VVM-undersøgelse og anlæg af dobbeltspor ved den ny
station. Formålet er at forbedre mulighederne for trafikering af den ny station.
Projektet er en del af Togfondens fase 2 (ikke-finansierede projekter). VVM-undersøgelsen er
ikke indbudgetteret på finansloven for 2018.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
32.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
6.1.3.
Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik
Den 12. juni 2014 blev der mellem SR-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten indgået Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler. Ifølge aftalen skal Ba-
nedanmark og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i perioden 2014-16 udarbejde beslutnings-
grundlag for en række projekter, jf. akt 148 af 4. september 2014 og tabel 4.1. Derudover er der
i forligskredsen indgået Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområ-
der af 22. maj 2015. Endelig er der i forligskredsen indgået en aftale af 10. februar 2017 og af 7.
september 2017, der udmøntes ved akt 139 af 6. september 2017, finansloven for 2018 og akt
101 af 8. maj 2018.
Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer
Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 er det besluttet at igang-
sætte undersøgelser af Ring Syd, som er et nyt togsystem fra Roskilde via Ny Ellebjerg til Kø-
benhavns Lufthavn, Kastrup. En forudsætning for at gennemføre Ring Syd-projektet er bl.a., at
kapaciteten på Ørestad Station og Glostrup Station udvides ved anlæg af nye spor og perroner.
Et beslutningsgrundlag (inkl. ekstern kvalitetssikring) for projektet blev oversendt til forligs-
kredsen i oktober 2017 og offentliggjort i november 2017.
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen
Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at udarbej-
de et beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen. Der er i alt afsat
12,0 mio. kr. (2018-priser) til udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget, idet der er omdispone-
ret overskydende midler til andre undersøgelser. Den højest tilladte hastighed på S-banen er i
dag 120 km/t, men på flere strækninger i S-togsnettet er hastigheden nedsat af forskellige år-
sager.
Projektet skaber grundlaget for at kunne opgradere hastigheden til 120 km/t efter udrulning af
Signalprogrammet på S-banen. Det sker ved
–
i videst muligt omfang
–
at fjerne sporstykker
med lokale hastighedsnedsættelser, således at køretiden kan nedbringes.
Der blev i september 2017 offentliggjort beslutningsgrundlag for projektet.
Med Aftale om fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet af 13. december 2017 (V, LA, K, DF
og RV) er det besluttet, at hastighedsopgraderingerne på S-banen indgår som en del af projek-
tet med omlægning af S-banen til automatisk drift beskrevet i samme politiske aftale.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 33.
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Carlsberg Station (tidl. Enghave Sta-
tion)
Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at udarbej-
de et beslutningsgrundlag for etablering af et nyt vendespor ved Carlsberg Station (tidligere
Enghave Station). Der er afsat i alt 3,3 mio. kr. (2018-priser) til undersøgelserne, idet der er
omdisponeret overskydende midler til andre undersøgelser. Vendesporet medfører, at der kan
indføres reel 10 minutters drift på Frederikssundsbanen.
Med 10 minutters drift på Frederikssundsbanen skabes mulighed for en højfrekvent hurtig for-
bindelse mellem Frederikssundsbanens yderste stationer og hhv. metroen i Vanløse, Ringba-
nen i Flintholm samt Valby st., hvor der er mulighed for omstigning til S-, Regional- og IC-tog.
Beslutningsgrundlaget blev offentliggjort i oktober 2017.
Beslutningsgrundlag for Esbjerg Nærbane
Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 blev der afsat 5 mio. kr.
(2014-priser) til et beslutningsgrundlag for en nærbane ved Esbjerg. Heraf blev der afsat 4,0
mio. kr. til at udarbejde et beslutningsgrundlag for etablering af Esbjerg Nærbane inkl. et an-
lægsoverslag for nødvendige anlæg på fase 1 niveau.
En nærbane vil give direkte tog mellem Varde og Ribe, uden skift i Esbjerg.
Beslutningsgrundlaget er offentliggjort i november 2017.
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station
Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 er det besluttet at igangsæt-
te undersøgelser af en flytning af Herlev station. Der er i alt afsat 3,6 mio. kr. (2018-priser) til
undersøgelserne, idet der er omdisponeret overskydende midler til andre undersøgelser.
Ved flytning af perronen på Herlev Station mod vest til en ny placering ved Ring 3-broen kan
der skabes velfungerende adgangsforhold mellem S-tog og den kommende Letbane.
Der er i oktober 2017 offentliggjort et beslutningsgrundlag for projektet.
Beslutningsgrundlag for station i Laurbjerg
Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015
blev der afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en passageranalyse af effekterne af genåbning af
stationerne i Laurbjerg og Stilling.
Efterfølgende er der ved akt 139 om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollekti-
ve trafik af 6. september 2017 afsat 2,0 mio. kr. (2018-priser) til udarbejdelse af beslutnings-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
34.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
grundlag for genåbning af en station ved Laurbjerg. Beløbet afspejler, at projektet ikke forven-
tes erklæret VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget udarbejdes af Banedanmark.
Placeringen af stationen umiddelbart i nærheden af den oprindelige er fastlagt. Der er foreta-
get VVM-screening af projektet. På baggrund af denne screening og erfaring fra andre lignende
projekter forventes ikke VVM-pligt.
Arbejdet med projektering og prissætning pågår. Banedanmark fremlægger et beslutnings-
grundlag i efteråret 2018.
Beslutningsgrundlag for station i Stilling
Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015
blev der afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en passageranalyse af effekterne af genåbning af
stationerne i Laurbjerg og Stilling.
Efterfølgende er der ved akt 139 om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollekti-
ve trafik af 6. september 2017 afsat 2,0 mio. kr. (2018-priser) til udarbejdelse af beslutnings-
grundlag for reetablering af en station ved Stilling. Beløbet afspejler, at projektet ikke forven-
tes erklæret VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget udarbejdes af Banedanmark.
Placeringen af stationen umiddelbart i nærheden af den oprindelige, er fastlagt. Der er foreta-
get VVM-screening af projektet. På baggrund af denne screening og erfaring fra andre lignende
projekter forventes ikke VVM-pligt.
Arbejdet med projektering og prissætning pågår. Banedanmark fremlægger et beslutnings-
grundlag i efteråret 2018.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0035.png
Jernbaner
| 35.
6.2.
Baneprojekter
6.2.1.
Projekter under gennemførelse
I det følgende gives en status for igangværende større anlægsprojekter på baneområdet.
Tabel 6.3 | Økonomioversigt over anlægsprojekter på baneområdet under gennemførelse
Hjemmel / Aftale
(mio. kr. 2018-priser)
Total-
udgift
11.317,1
3)
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
31.03.18
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Ny bane København-Ringsted
1) 2)
Lov 527 af 26. maj 2010
Akt. E af 8. dec. 2011
Akt. J af 19. maj 2011
Akt. 194 af 27. marts 2008
Akt. 154 af 18. juni 2009
Akt. 95 af 11. feb. 2010
Akt. 69 af 3. juni 2010
Lov 1542 af 13. dec. 2016
FL07
FL13 /
Lov 609 af 12. juni 2013
Ja
8.447,8
100%
2019
Signalprogrammet
1) 2)
20.010,0
Ja
7.651,8
100%
2021/2030
Ny bane til Aalborg Lufthavn
2)
Øvrige projekter
Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted)
Elektrificering Køge Nord - Næstved
Togfonden DK
Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved
2)
Elektrificering af Aarhus - Aalborg (Lindholm)
Elektrificering Fredericia-Aarhus
Elektrificering Roskilde-Kalundborg
Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
2)
Internet i Tog
298,8
34,8
661,2
Ja
Nej
Ja
30,1
-
361,1
100%
0%
44%
2020
-
2021
FL15
Lov 609 af 12. juni 2013
Akt. X af 29. juni 2017
FL18
FL18
Lov 543 af 29. april 2015
Akt. 9 2016/2017
45,7
(fortroligt)
2.774,3
1.176,3
377,8
104,7
(fortroligt)
413,5
593,7
22,3
59,7
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
34,1
144,9
90,0
46,2
142,6
6,6
5,3
3,3
-
1,5
-
100%
0%
0%
0%
100%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
2021
2026
2026
2027
2019
2019
2024
2024
2024
2018
2020
Kapacitetsudvidelse Aalborg-Hjørring (Ramme til
Akt. C af 4. okt. 2017
godstrafik i Nordjylland)
Hastighedsopgradering Hobro-Aalborg
2)
Hastighedsopgradering Aarhus-Langå
Kollektiv trafik
Ny station Kalundborg Øst
Ny station i Jerne
FL16 / FL18
FL15 / FL18
FL18
FL18
1) Projektets totaludgift er ekskl. midler overført til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til gennemførelse af myndighedsgod-
kendelse af projektet.
2) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 3.1.
3) Totaludgiften er inkl. midler afsat til anlæg af niveaufri udfletning ved Ringsted Station. Totaludgiften er lavere end op-
rindeligt afsat, da der finansloven for 2017 blev tilbageført midler som følge af en forventet billiggørelse af projektet.
Anm: "Totaludgift" angiver den samlede bevilling til projektet samt modtaget TEN-støtte. Grundet sidstnævnte afviger
beløbet fra det bevilgede på finansloven, idet Banedanmarks bevillinger på finansloven fratrækkes TEN-støtte.
”Hjemmel”
angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige ændringer. ”Overhol-
delse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
overholdes. "Disponeret
projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.
Ny bane København-Ringsted
Formål
Det er med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 besluttet, at der anlægges en
ny bane mellem København og Ringsted over Køge. Etableringen af den nye korridor styrker
grundlaget for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og banegodstrafikken.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
36.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Lov om anlæg af en ny bane mellem København og Ringsted er vedtaget af Folketinget den 18.
maj 2010.
Den nye bane forventes grundet den reviderede tidsplan for Signalprogrammet at blive ibrug-
taget i maj 2019 og ikke i december 2018 som tidligere forventet. Banen ibrugtages med eksi-
sterende signalteknologi med op til fem tog i timen i hver retning og med senere ibrugtagning
af nye signaler forventeligt fra og med 2024. Ved anlæg af et stationssikringsanlæg ved Køge
Nord Station, forventeligt inden udgangen af 2020, opnås mulighed for kørsel fra Næstved via
Køge Nord og videre på den nye bane mod København.
Status
Projektets opførelse af broer, tilhørende konstruktioner og vejomlægninger forbundet med den
nye bane samt afslutning af arbejdet i tunnellerne ind mod København blev færdiggjort i 2017.
Der pågår i forbindelse med afslutningen af anlægsarbejderne en række restarbejder, der udfø-
res under hensyntagen til gennemførelsen af testforløbet på strækningen.
Signalprogrammet er færdigt med de fysiske installationer i marken. Elektrificeringspro-
grammets installationer pågår og forventes afsluttet primo tredje kvartal 2018 med tilslutning
af strøm, hvorefter testforløb af integrationen mellem kørestrøm, signalsystem og infrastruk-
turen igangsættes. Test af infrastrukturen og nyt signalsystem er igangsat i andet kvartal 2018
og forløber som planlagt.
Enkelte areal-relaterede aktiviteter færdiggøres i perioden frem til projektets afslutning. Det
gælder bl.a. slutafregning af visse ekspropriationer, udarbejdelse af servitutter på tilgrænsende
arealer, berigtigelse af banens grænser til naboer samt tilbagelevering af midlertidigt ekspro-
prierede arealer.
Som en del af projektet etableres en ny station ved Køge Nord. Entreprenøren er i gang med
arbejderne. Det forventes, at stationen står færdig med udgangen af 2018. Ved stationen an-
lægges der også en gangbro over Køge Bugt-motorvejen.
Ved Ringsted station er det tidligere besluttet at gennemføre udfletningen som den såkaldte
0+løsning. Det har imidlertid vist sig, at udgifterne til en udfletning ved Ringsted station er
væsentligt højere end forventet. Forligskredsen bag projektet har derfor i foråret 2018 truffet
beslutning om, at udfletningen igen skal gennemføres som oprindeligt forudsat i projektets
anlægslov, dvs. med en reduceret hastighed gennem stationen på 120 km/t. Dette mindsker
merudgifterne i projektet. Ændringen har ikke betydning for projektets åbning i maj 2019. Det
være muligt på et senere tidspunkt at bygge oven på 0-løsningen, hvis man på et tidspunkt
ønsker eksempelvis 0+løsningen.
I maj 2018 skete der en fejl på kørestrømsanlægget på strækningen, idet et tovhjul
–
som er
den komponent, som kørestrømsledningen er hængt op i, og som sikrer, at køreledningen er
tilstrækkeligt spændt ud
–
fejlede. Det er Banedanmarks vurdering, at entreprenøren,
Aarsleff-Siemens, er skadevolder og skal godtgøre Banedanmarks tab. Aarsleff-Siemens har
præsenteret en permanent løsning på fejlen og har fremsendt en plan for installation. Løsnin-
gen skal godkendes i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Med forventet godkendelse vurderer
Banedanmark, at installation af løsningen er færdig medio august. Det er endnu ikke muligt
for Banedanmark at opgøre de økonomiske konsekvenser af fejlen.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 37.
De væsentligste risici i forhold til at kunne ibrugtage anlægget som forudsat er fortsat tilslut-
ning af kørestrøm, test af signaler (jf. afsnittet om Signalprogrammet nedenfor), tilslutninger-
ne i henholdsvis Ringsted og Vigerslev samt udstedelse af ibrugtagningstilladelse.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Der er med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014
afsat 350 mio. kr. til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.
Med lov nr. 543 af 29/04/2015 om ændring af lov om anlæg af jernbanestrækning København-
Ringsted over Køge blev det som en del af København-Ringsted projektet besluttet at etablere
en niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg med dertilhørende anlæg.
Projektet omfatter etablering af udfletning i form af en jernbanebro, der fører Øresundsbanen
(Kastrup-Roskilde) over den nye bane København-Ringsted samt tilhørende nye spor. Projek-
tet indbefatter også en ny krydsning af Vigerslev Allé i form af en bro.
Projektets omkostninger er i anlægsloven opgjort til 357,0 mio. kr. (2014-priser) for en broløs-
ning med etablering af en spuns mellem jernbanen og nærtliggende kolonihaver.
Forberedende arbejder samt ekspropriationsforretningerne pågår, og der udestår enkelte for-
handlinger med lodsejere.
Kontrakt med vindende totalentreprenør blev underskrevet i januar 2017. Arbejderne, der
omfatter projektering og udførelse af ikke-jernbanetekniske anlæg, niveaufri udfletning, samt
støttevægge, pågår efter planen. Efterfølgende er flere af hovedentrepriserne, som dækker
sporarbejder, signalsystem samt kørestrøm igangsat med planlagt afslutning i 2019.
Den første vigtige milepæl for projektet, som er færdiggørelsen af fundamenter, støttevægge og
søjler placeret ved tilslutningen til København-Ringsted banen, blev nået i februar 2018.
Den niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg forventes ibrugtaget i 2019.
Den budgetmæssige situation
På baggrund af en tidligere forventning om et væsentligt mindreforbrug blev der på finanslo-
ven for 2017 tilbageført 674,5 mio. kr. (2017-priser) fra Ny bane København-Ringsted bevilling
til Infrastrukturfonden, og den bevilgede totaludgift til projektet er nu 11.317,1 mio. kr. (2018-
priser). Dette er ekskl. Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg, som behandles særskilt nedenfor.
Projektet har modtaget EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 4.
Den bevilgede totaludgift forventes overholdt. Imidlertid bemærkes, at den ændrede strategi
for Signalprogrammet medfører merudgifter i projektet, herunder til anlæg af eksisterende
signalteknologi frem mod ibrugtagning af de nye signaler på strækningen. Endvidere er der
identificeret et merbehov i forbindelse med udfletningen ved Ringsted Station, jf. beskrivelsen
ovenfor. Dette medfører
–
sammen med visse øvrige merudgifter i projektet
–
at projektet i
foråret 2018 er blevet tilført i alt 623,1 mio. kr. af dets bidrag til den centrale anlægsreserve.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjergs totaludgift udgør 377,8 mio. kr. (2018-priser) og finansieres
i regi af Togfonden DK. For den niveaufri udfletning Ny Ellebjerg forventes det, at projektet
kan gennemføres inden for den afsatte totaludgift. Projektet er dog tidligere tilført 49,7 mio.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
38.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
kr. (2017-pl) fra den centrale anlægsreserve grundet forudsætningsændringer omkring ek-
spropriationserstatninger samt større kompleksitet i de jernbanetekniske forhold.
Signalprogrammet
Formål
Som led i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev det besluttet at etablere et
nyt signalsystem på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et signalsystem base-
ret på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2. Dette forventes at ske inden ud-
gangen af 2030, jf. uddybningen i det følgende. På S-banen etableres et moderne bybanesy-
stem (CBTC), forventeligt inden udgangen af 2021.
Status
–
overordnet
Forligskredsen bag Signalprogrammet bakkede med aftalen af 15. november 2017 op om Ba-
nedanmarks oplæg til en ny udrulningsstrategi på fjernbane-delen af projektet.
Den nye stra-
tegi udsprang af resultaterne fra det eksterne review, som Deloitte har foretaget af Signalpro-
grammet for
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i
2017.
Den nye udrulningsstrategi på
fjernbanen betyder, at Banedanmark har lavet en væsentligt mindre aggressiv tidsplan (kaldet
november 2017-planen) end den, som leverandørerne af såvel udstyret i togene som udstyret i
infrastrukturen har budt ind med. Strategien betyder samtidig, at der på baggrund af Signal-
programmets fremdrift løbende tages stilling til, hvilken implementering, der bedst sikrer de
nødvendige tog i drift til passagererne, herunder også efter overgangen til elektrisk drift.
Som led i strategien vil der på enkelte strækninger skulle etableres traditionel signalteknologi
eller foretages andre tilpasninger i infrastrukturen for at sikre togdriften. Den nye strategi in-
debærer desuden, at Signalprogrammet gennemføres over en længere årrække end oprindeligt
planlagt
–
nemlig frem til 2030
–
og derfor også, at de gamle signaler skal bruges i længere tid.
Det betyder, at der går længere tid, inden de økonomiske gevinster fra Signalprogrammet i
form af lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger slår igennem.
Der er i foråret 2018 arbejdet på at konsolidere strategien, og den 19. april 2018 blev forligs-
kredsen bag projektet præsenteret for en ny Trafikplan og Anlægsplan, hvori den justerede
udrulningsplan for Signalprogrammet er konsolideret. Konsolideringen har primært betydet
ændring af tidpunktet for signaludrulning i Østjylland og på strækningen Køge Nord-Næstved
Både muligheden for ombordudrustning af IC3
–
således at installationen af nye signaler
kommer før elektrificeringen
–
og muligheden for yderligere immunisering holdes fortsat åben
med den nye tidsplan. Begge muligheder kan holdes åbne, uden at der tabes tid. Til efteråret
2018 skal der på baggrund i fremdriften på ombordudrustningen tages stilling til den fortsatte
ombordudrustning af IC3-togene m.v.
Selve Signalprogrammet forventes ikke at blive fordyret, da der i forbindelse med Deloittes
review blev identificeret besparelsesmuligheder, som kan dække de forventede merudgifter i
den længere udrulningsperiode. Også disse vurderinger af projektets budget er blevet konsoli-
deret i foråret 2018. Der er i den forbindelse identificeret både merudgifter og besparelsesmu-
ligheder, som samlet set ikke væsentligt ændrer projektets udgiftsprognose.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 39.
Den udskudte udrulning af det nye signalsystem medfører dog forventede meromkostninger til
blandt andet immunisering af gamle signaler og længere tid med vedligeholdelse af og trafik-
styring med gamle signaler. De gamle signaler er nemlig væsentligt dyrere i drift end det nye
system. Der tages løbende stilling til håndteringen af disse meromkostninger.
S-bane-delen af Signalprogrammet er ikke påvirket af den nye udrulningsstrategi, idet Deloitte
vurderede, at udrulningen af nyt signaludstyr på S-banen langt hen ad vejen følger planen fra
2016 og på den baggrund, at den eksisterende plan vil kunne gennemføres uden væsentlige
forsinkelser eller budgetoverskridelser. Som det fremgik af foregående Anlægsstatus, udfor-
drer Banedanmark dog realismen i leverandørens tidsplan (hvor det fastholdes, at udrulningen
kan afsluttes inden udgangen af 2021), om end der dog kun forventes en mindre forsinkelse jf.
uddybning nedenfor.
Det bemærkes, at forligskredsen bag Signalprogrammet på månedlige møder modtager uddy-
bende statusorienteringer om seneste nyt i udrulningen af Signalprogrammet ved Banedan-
marks ledelse, som understøttes af skriftlige afrapporteringer. På møderne drøftes ligeledes
aktuelle særtemaer. Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg orienteres i forlængelse
heraf ved oversendelse af skriftligt materiale anvendt på møderne.
Status
–
S-banen
På S-banen er det nye sigalsystem taget i brug på den første strækning (Early Deployment-
strækningen) Jægersborg-Hillerød. Det nye signalsystem virker overordnet som forudsat og
har nu en funktionalitetsmæssig stand, som gør, at videre udrulning kan fortsætte
–
om end
der har været nogle uforudsete udfordringer bl.a. som beskrevet nedenfor. Siden en software-
opdatering af togene i efteråret 2017 er CBTC-systemets negative påvirkning på punktligheden
på strækningen samt på den øvrige S-bane reduceret.
Som det fremgår af foregående Anlægsstatus, blev der i efteråret 2016 registreret tre hændel-
ser med glatte skinner, hvor tog på strækningen Jægersborg-Hillerød overskred den normale
bremseafstand og fortsatte forbi deres beskyttelsesafstand. Hændelserne udgjorde ikke nogen
sikkerhedsmæssig risiko, men for at sikre, at hændelserne ikke gentager sig, besluttede Ba-
nedanmark som en midlertidig løsning, at alle tog på strækningen skulle starte opbremsningen
til stationerne tidligere end normalt. Banedanmark har nu fundet evidens for, at det er sikkert
at køre med en kortere bremseafstand uden for løvfaldssæsonen og modtog på denne bag-
grund i marts 2018 godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen af en supplerende sik-
kerhedsbestemmelse. Ændringen blev effektueret på strækningen Jægersborg-Hillerød i april.
Bremseafstanden vil dog skulle forlænges igen under løvfaldssæsonen 2018. Køreplanen for
2018 er ikke blevet ændret som følge af ændringen, hvilket derfor har medført en ændring af
rejsetiden på strækningen i 2018. Der er nu fundet en endelig udformning af en permanent,
teknisk løsning, der muliggør kørsel med den kortest mulige bremseafstand i systemet, når
forholdene tillader. Banedanmark er i dialog med Siemens omkring implementering af denne
tekniske løsning under hensyntagen til udrulningsplanen for S-banen samt planlagte fejlrettel-
ser.
Hvad angår den hændelse, hvor sne og slud betød, at en radar under toget (som er en del af det
system, som sikrer, at toget stopper præcist) isede til, har såvel tog som infrastruktur fået
software-opdateringer, og de driftsmæssige konsekvenser ved is på radaren er dermed mind-
sket betydeligt. I forbindelse med udrulningen i maj 2018 af de udestående funktionaliteter
(softwarepakken kaldet DORF
–
Delivery of Remaining Functionalities), der er nødvendig for
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0040.png
40.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
ibrugtagning af de næste strækninger, er der desuden installeret ekstra baliser, som sikrer, at
toget standser mere nøjagtigt på perronen.
Det næste skridt for S-banen er ibrugtagning af de nye signaler på strækningerne Jægersborg-
Svanemøllen og Klampenborg-Ryparken. Disse strækninger vil blive ibrugtaget i begyndelsen
af 2019.
Banedanmark er fortsat meget kritisk over for leverandørens udmelding om, at den samlede
tidsplan for S-banen med afslutning i 2021 kan holdes, idet der i planen ikke er nogen tids-
mæssig reserve. Den sidste strækning, der tages i brug, er planlagt til ultimo 2021 og forsinkel-
ser af én strækning kan i udgangspunktet påvirke efterfølgende strækninger. Banedanmark er
selvsagt meget opmærksom på denne problemstilling.
Status
–
Fjernbanen
Østdanmark: Strækningen Roskilde-Køge, dvs. den nordlige del af Early Deployment-
strækningen Roskilde-Køge-Næstved, var planlagt til ibrugtagning i efteråret 2018 jf. forrige
Anlægsstatus. Det er nu Banedanmarks vurdering, at ibrugtagning må flyttes til primo 2019,
idet fremdriften på strækningen ikke har været som forventet. Udskydelsen af Roskilde-Køge
har indvirkning på den sydlige del af teststrækningen, Køge-Næstved, og der arbejdes på en
opdateret konsolideret plan herfor. Det er forventningen, at der foreligger en ny konsolideret
plan i juni. Med den nye Anlægsplan er Køge-Næstved planlagt til ibrugtagning med el-drift
senest medio 2021, og det er Banedanmarks vurdering, at dette er muligt.
På den ny bane København-Ringsted er det besluttet, at strækningen tages i brug uden det nye
signalsystem. Indbygning og test af det nye system fortsætter dog på strækningen med henblik
på at få systemet testet og godkendt, og det er forventningen, at strækningen kan overgå til
ERTMS fra og med 2024. For yderligere henvises til afsnittet om den nye bane København-
Ringsted ovenfor.
Efter ibrugtagning af Roskilde-Køge fortsætter udrulningen på strækningen Odense-
Svendborg, hvor ibrugtagning nu er fastlagt til primo 2021, samt på Sydbanen (strækningen
fra Næstved til Lolland), som den nye Anlægsplan tilsiger skal sættes i drift medio 2022. Det er
fortsat planen, at ibrugtagningen af det nye signalsystem i Københavnsområdet sker til sidst,
og først når DSB har ibrugtaget alle fremtidens tog
(dvs. DSB’s kommende el-tog,
der både kan
køre på strækninger med traditionelle signaler og strækninger med nye ERTMS-signaler).
Vestdanmark: Der planlægges med overgang til overvåget prøvedrift på Early Deployment
strækningen Frederikshavn-Lindholm i efteråret 2018. Ibrugtagningstidspunktet er flyttet fra
august til oktober (ultimo uge 42) for at opnå en mere robust plan, og samtidig er der forvente-
ligt færre passagerer her, hvorfor tidspunktet også af den grund er mere hensigtsmæssigt. Den
sydlige del af strækningen udskydes jf. foregående Anlægsstatus, da ibrugtagning forudsætter,
at tilstrækkeligt mange IC3-tog er udrustet. De efterfølgende strækninger vil i stedet være
strækninger i Nord- og Vestjylland: Struer-Thisted, Langå-Struer og Vejle-Struer. Med An-
lægsplanen planlægges ibrugtagning af Aarhus-Aalborg til ultimo 2024 og Fredericia-Aarhus
ultimo 2025. Strækningen mellem Fredericia og Padborg/Sønderborg og dermed grænsen til
Tyskland udrustes til sidst.
Status
–
Ombordudstyr
Forsinket installation af ombordudstyr i jernbanevirksomhedernes rullende materiel gav an-
ledning til den nye strategi fra november 2017, hvormed udrulningen af Signalprogrammet
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 41.
strækkes helt frem til 2030. Primo juni 2018 er Banedanmarks leverandør konkret i gang med
udrustningen af fire togtyper og arbejder desuden med designet af flere andre.
Serieindbygningen af Nordjyske Jernbaners tog blev som forventet igangsat i december 2017,
og syv tog af i alt otte er nu udrustet med nyt udstyr. Det er forventningen, at alle tog er udru-
stet inden sommerferien og dermed i tide til ibrugtagning af Frederikshavn-Lindholm i efter-
året 2018.
Ibrugtagningstilladelsen til Arrivas Lint41 blev opnået i starten af marts, og pålidelighedste-
sten er gennemført. Den 25. juni blev udrustningen af det første tog i serien påbegyndt. God-
kendelsen
af DSB’s Desiro-tog
(MQ) blev opnået medio april 2018, og pålidelighedstesten er
gennemført.
Leverandøren af ombordudstyret er desuden i gang med designet af det første af Lokaltogs
Lint-tog
samt af DSB’s dobbeltdækkertog.
En af hovedårsagerne til den reviderede udrulningsstrategi, som blev fremlagt i november
2017 var, at den plan, som leverandøren af ombordudstyret havde budt ind med, viste sig at
være for optimistisk. Den store udfordring her
er DSB’s tog, i første omgang IC3-togene.
Der-
for er der i 2018 fuldt fokus på at sikre fremdrift for IC3, herunder at få godkendelsen til det
første IC3-tog. Til efteråret 2018 skal der på baggrund i fremdriften på ombordudrustningen
tages stilling til den fortsatte ombordudrustning af IC3-togene m.v.
Uanset om det i efteråret 2018 besluttes at fortsætte med ombordudrustningen af IC3-togene
mv., så fortsætter forberedelsen til immunisering i 2019
–
dvs. forberedelsen af immunisering
af strækningerne Fredericia-Aarhus, Aarhus-Aalborg, Ringsted-Nykøbing Falster og Holbæk-
Kalundborg, samt oplæg til immunisering af strækningen Køge-Næstved. Således vil man også
i 2019 have en ”forsikring”, hvis udrustningen af IC3, dobbeltdækkerstyrevognene
mv. forsin-
kes eller må opgives. Endvidere forberedes immuniseringen af Roskilde-Holbæk med henblik
på efterfølgende gennemførelse af immunisering af denne strækning.
Endvidere skal der på baggrund af fremdriften med IC3 i 2019-20 tages stilling til, om IR4-
togene skal udrustes for at opnå yderligere robusthed og fleksibilitet ift. Trafikplanen og Sig-
nalprogrammets udrulning.
Status på IC3 er, at installationen af det første tog blev afsluttet ultimo marts 2018. Frem til
efteråret gennemføres ibrugtagningsaktiviteter, og sikkerhedsdokumentationen vil blive fær-
diggjort. Selve ibrugtagningsgodkendelsen forventes opnået i september 2018, hvorefter påli-
delighedstesten kan igangsættes og udrustning af serien kan påbegyndes.
Den budgetmæssige situation
Med fortroligt akt. J af 10. maj 2011 og fortroligt akt. E af 30. november 2011 fik Banedanmark
bevilling til at indgå kontrakt og afholde øvrige udgifter frem til henholdsvis S- og fjernbane-
projektets projektafslutning.
Med Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn af 20. juni 2012 samt
med finansloven for 2013 blev bevillingen efterfølgende reduceret med 4,8 mia. kr. (2012-pl),
heraf 4,1 mia. kr. frem mod 2020, som blev tilbageført til Infrastrukturfonden. Besparelserne
blev gennemført som følge af Signalprogrammets indgåede kontrakter for de nye signalsyste-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
42.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
mer samt en budgetanalyse af Signalprogrammets udgifter til styring, projektering og tilsyn af
projektet.
Projektets samlede totaludgift inkl. projektets centrale reserve er 20.010,0 mio. kr. (2018-
priser), og det fulde beløb forventes anvendt, jf. uddybning i tidligere udgaver af Anlægsstatus.
På finansloven for 2017 blev projektets centrale reserve derfor tilført projektet.
Banedanmark har i foråret 2018 og i forlængelse af reviewets anbefalinger gennemført en re-
budgettering af projektet. Denne konsolidering af projektets prognose identificerede både
merudgifter og besparelsesmuligheder, og samlet set ændres projektets udgiftsprognose ikke.
Det vurderes fortsat muligt at gennemføre projektet inden for den eksisterende bevilling, men
reserven vurderes at være lavere end det normale niveau for projekter i en tilsvarende fase.
Blandt andet af denne grund arbejder Banedanmark intenst på fortsat at styrke projektets
økonomi-, risiko- og kontraktstyring med afsæt i indsatser målrettet observationer og anbefa-
linger i det eksterne review.
Den nye strategi betyder dog også, at der i årene 2021-2030 vil være øvrige afledte omkostnin-
ger for Banedanmark, fordi Signalprogrammet ikke udrulles som planlagt, og de forventede
effektiviseringer som følge af Signalprogrammet derfor kommer senere. Omkostningerne ved-
rører vedligeholdelse og fornyelse af de gamle signalanlæg mv., forsinket opnåelse af effektivi-
sering af trafikstyringen, samt øgede udgifter til andre anlægsprojekter i forbindelse med æn-
dringer i traditionelle signalanlæg og/eller immunisering. Banedanmark har tidligere estime-
ret samlede meromkostninger for 2,9 mia. kr. (2018-priser). Der vil i 2018 blive foretaget en
række nærmere analyser af de afledte omkostninger af forsinkelsen, ligesom der vil skulle an-
vises en finansiering til disse formål.
Projektet er blevet tildelt EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 4.
Ny bane til Aalborg Lufthavn
Formål
Projektet omfatter anlæg af ca. 3 km ny bane fra Lindholm Station til en ny station, der etable-
res ved Aalborg lufthavn. Projektet omfatter desuden etablering af togserviceanlæg et egnet
sted omkring lufthavnen som erstatning for det nuværende anlæg i Lindholm. Herudover skal
der anlægges banedæmninger og en vejbærende bro over Thistedvej samt en sporbærende bro
hen over Lindholm Å.
Status
Der er vedtaget anlægslov for projektet d. 29. november 2016.
Anlægsarbejderne forventes gennemført, så jernbanen kan tages i brug i 2020, forventeligt
med eksisterende sikringsteknologi og med senere udrulning af det nye signalsystem
(ERTMS). I 2017 og 2018 foregår nærmere projektering af projektet, mens der er udførelse i
både 2018, 2019 og 2020. Projektet forudsættes projekteret og udført samtidig med og i sam-
me entrepriser som projektet Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og
Hjørring, jf. projektets særskilte afsnit senere i kapitlet. Desuden koordineres med de forbere-
dende arbejder for elektrificering.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 43.
Der er omfattende blødbundsforhold i området, og banen er på en stor del af strækningen for-
udsat funderet på pæle. Projektet har besluttet alternative funderingsløsninger således, at
strækningen henover den gamle genbrugsstation etableres på en betonplade. På strækningen
fra Thistedvej til Aalborg Lufthavn skal der delvist udskiftes underliggende dårlige jordlag og
delvist forbelastes. Ø-perron ved Aalborg Lufthavn Station bibeholdes med pælefundering. De
alternative løsninger er både økonomisk og kvalitetsmæssigt fordelagtige.
Den budgetmæssige situation
Projektet har i forbindelse med detailprojekteringen konsolideret alle mængder og enhedspri-
ser for projektet, og har på den baggrund konstateret en række merudgifter, der bl.a. knytter
sig til de tværgående omkostninger
–
da omfanget af timer til styringsaktiviteter i det oprinde-
lige budget var underestimeret og projektet har vist sig mere komplekst end oprindeligt forud-
sat
–
byggeplads, bygherreadministration mv. Modsat er det lykkedes at optimere funderings-
løsningen, så denne er blevet billigere. Disse ændringer betyder samlet set, at der skal dispone-
res 15,9 mio. kr. (2018-priser) af projektets centrale reserve, hvilket er inden for den på finans-
loven for 2018 bevilgede totaludgift på 293,0 mio. kr. (2018-priser).
Udover disse merudgifter skal der afholdes udgifter som følge af Signalprogrammets ændrede
udrulningsplan som tiltrådt af forligskredsen bag projektet i november 2017, jf. afsnittet for
Signalprogrammet. Da de nye signaler først udrulles på strækningen i 2024, anlægges banen i
første omgang med traditionel signalteknologi, som senere udskiftes til de nye signaler. Der-
udover er det af anlægslogistiske og trafikale årsager nødvendigt at omprojektere designgrund-
laget for de nye signaler omkring Lindholm Station samt ændre disse signaler, hvilket også
medfører merudgifter. Disse ændringer betyder, at disponeres yderligere 35,4 mio. kr. af den
centrale anlægsreserve. En forhøjelse af projektets totaludgift som følge af disse yderligere
ændringer indarbejdes på kommende finanslov for 2019.
Fordelingsstation Vestfyn (Gelsted)
Formål
Med Aftale om trafik for 2007 blev der afsat midler til etablering af en fordelingsstation på
Vestfyn ved Gelsted. Formålet var at forsyne den eksisterende elektrificerede jernbane samt
aflaste de øvrige fordelingsstationer.
Status
Som oplyst i Anlægsstatus fra og med 2. halvår 2013 forventes det, at der kan opnås stordrifts-
fordele ved at udbyde anlægget af fordelingsstation Vestfyn sammen med elektrificeringen af
de øvrige strækninger. I Banedanmarks kontrakt med kørestrømleverandøren indgår en opti-
on på etablering af en kombineret fordelingsstation, der forsyner både den eventuelt kom-
mende nye bane over Vestfyn og den eksisterende bane over Fyn. Optionen på fordelingsstati-
onen er en del af Ny bane over Vestfyn og dermed en del af reservationen af samme navn i
Togfonden DK. På grund af moderniseringen af fordelingsstationen i Fredericia, som forvente-
ligt vil blive taget ud af drift i 2021, er det påkrævet at have etableret fordelingsstationen på
Vestfyn på dette tidspunkt for opretholdelse af forsyningen til den elektriske togdrift.
Den budgetmæssige situation
Den oprindelige bevilling indgik senest på finansloven for 2013 og udgør 34,8 mio. kr. (2018-
priser). Beløbet indgår i Banedanmarks videreførselsbeholdning på finansloven. Fordelings-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0044.png
44.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
stationen vil udgøre en del af projektet Ny bane over Vestfyn, og vil skulle finansieres heraf.
Hvis Ny bane over Vestfyn ikke igangsættes, vil Fordelingsstation Vestfyn skulle gennemføres
som et selvstændigt projekt. Der vil i så fald skulle tages stilling til en forventet merudgift i
forhold til den oprindeligt afsatte bevilling.
Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-Næstved
Formål
I Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013 blev der truffet beslutning
om elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved.
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
desuden truffet beslutning om en opgradering af hastigheden mellem Køge og Næstved til 160
km/t.
Det samlede beslutningsgrundlag for både elektrificering og hastighedsopgradering af stræk-
ningen forelå medio 2014, hvorefter der i september 2014 blev truffet endelig politisk beslut-
ning om at gennemføre både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen. Med projekterne
spares 10 minutters rejsetid mellem Næstved og Køge.
Status
Elektrificeringen: De forberedende arbejder for elektrificeringen, som i hovedtræk omhandler
udskiftning af lave vejbroer for at give plads til køreledningsanlægget, etablering af beskyttel-
ses- og potentialudligning (jording) af broer, stationsområder, hegn mv. samt rydning af be-
plantning langs med banen, er i det store hele afsluttet.
Projekteringen af køreledningsanlægget er afsluttet i foråret 2018. Der er gennemført en kort-
lægning og flytning af kabler samt af ledninger under jorden ved prøvegravning/sugning ved
alle fundamentsplaceringer langs banen, så risikoen for overgravede kabler og ødelæggelse af
dræn, vandledninger mv. reduceres mest muligt.
Arbejdet med at sætte kørestrømsmaster op mellem Køge Nord og Næstved er iværksat i maj
2018, og etableringen af autotransformere er påbegyndt i februar 2018. Arbejderne samordnes
med aktiviteterne i Signalprogrammet på strækningen. Færdiggørelsen er ultimo 2018
–
dog
kan der først køre el-tog på strækningen efter ibrugtagning af nyt signalsystem på stræknin-
gen, hvilket af driftsmæssige årsager og grundet en sammenfaldende spærring af banen mel-
lem Ringsted og Næstved forventeligt først sker medio 2021.
Der er anmodet om indsættelse af togbusser mellem Køge og Næstved i 3 weekender i august
2018, samt i hverdage fra den 15. maj til den 31. december 2018, søndag aften til fredag mor-
gen i tidsrummet 20.00 til 04.45 dog ikke i juli 2018, hvor der arbejdes på Køge Station og
DSB har reduceret drift efter kl. 19:30.
Hastighedsopgraderingen: Hastighedsopgraderingen omfattede banetekniske arbejder som
justering af spor og øget længde af sporsænkninger. Arbejderne er afsluttet, dog tilbydes faca-
deisolering i 2018 til fem ejendomme langs strækningen, og der er reserveret omkostninger til
ekspropriation af ejendomme i forbindelse med vibrationer, som først kan udføres efter elek-
trificeringen og Signalprogrammets udrulning på strækningen, forventeligt medio 2021. Lige-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 45.
ledes kan hastigheden først hæves fra 120 km/t til 160 km/t efter udrulning af Signalpro-
grammet på strækningen.
Den budgetmæssige situation
Elektrificeringen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2018 en bevilget
totaludgift på 661,2 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt.
Hastighedsopgraderingen af Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2018 en bevilget to-
taludgift på 45,7 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt.
Elektrificering af Fredericia
–
Aarhus
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg. Den
samlede strækning blev opdelt i to delstrækninger.
Bevilling til at gennemføre elektrificering på delstrækningen mellem Fredericia og Aarhus blev
givet med finansloven for 2018.
Jernbanen mellem Fredericia og Aarhus (inkl. Aarhus H.) er ca. 109 km lang, dobbeltsporet,
og inkluderer 9 stationer ekskl. Fredericia station, som allerede er elektrificeret. Jernbanen
elektrificeres ved at hænge køreledninger op i master langs sporene, anlægge en fordelingssta-
tion og opstille autotransformere. For at gøre plads til køreledningerne er det nødvendigt at
udskifte eller hæve i alt 38 broer over jernbanen.
Status
Som led i elektrificeringen er en overordnet udbudsstrategi for de forberedende arbejder under
udarbejdelse. De forberedende arbejder omhandler sporsænkninger, udskiftning eller ombyg-
ning af broer samt nedlæggelser, ekspropriation, el-driftsservitut samt rydning langs banen
mm. Broarbejderne er planlagt til udførelse i årene 2020-2022.
Som led i forberedelsen af elektrificeringen af Aarhus H gennemføres sporsænkning under
Bruuns Bro og afledte arbejder mm. Udførelsen er planlagt til 2021.
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 pågår der et ud-
redningsarbejde med hensyn til at sikre koordinerede udførelsestidsplaner for udrulningen af
elektrificeringen og udskiftningen af signaler. Konsekvenserne ved eventuelt at udføre elektri-
ficeringen før implementering af de nye signaler
–
herunder immunisering
–
undersøges også.
Endelig pågår forhandling med leverandøren Aarsleff-Siemens om tidsplanændringerne, her-
under hvorledes der kan skabes en kontinuerlig udførelsesproduktion omfattende hele elektri-
ficeringsprogrammets arbejder.
Selve elektrificeringen af strækningen finder sted i 2026 efter udrulning af det nye signalpro-
gram på strækningen med henblik på ibrugtagning ultimo 2026.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
46.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Den budgetmæssige situation
Elektrificeringen af strækningen Fredericia
–
Aarhus har på finansloven for 2018 en bevilget
totaludgift på 2.744,3 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt.
Elektrificering af Aarhus
–
Aalborg (Lindholm)
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg. Den
samlede strækning blev opdelt i to delstrækninger.
Projektet vedr. elektrificering af delstrækningen Aarhus
–
Aalborg (Lindholm) ekskl. Aarhus H
blev igangsat med fortroligt akt. X af 29. juni 2017.
Jernbanen mellem Aarhus (ekskl. Aarhus H.) og Aalborg/Lindholm er ca. 140 km lang og dob-
beltsporet bortset fra strækningen over Limfjordsbroen. Jernbanen elektrificeres ved at hænge
køreledninger op i master langs sporene, anlægge to fordelingsstationer og opstille autotrans-
formere. For at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at udskifte eller
hæve i alt 52 broer over jernbanen.
I projektet indgår endvidere elektrificering af den nye bane til Aalborg Lufthavn.
Status
De endelige tilbud på elektrificeringen blev modtaget ultimo marts 2015, og der blev indgået
aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj 2015.
Som led i elektrificeringen er der udarbejdet en overordnet udbudsstrategi for de forberedende
arbejder, som omhandler udskiftning eller ombygning af broer, ekspropriation for disse og
eldriftsservitut samt rydning langs banen. Bro-ombygningerne er planlagt til udførelse i årene
2018-2023.
På delstrækningen mellem Langå og Hobro skal de forberedende arbejder til elektrificeringen
udføres i 2018-2019 samt i 2021 samtidig med strækningens fornyelsesaktiviteter. For de øvri-
ge delstrækninger mellem Aarhus H og Lindholm gennemføres de forberedende arbejder for
elektrificeringen i 2020 samt i 2022-2023 (mellem Hobro og Lindholm) og 2020-2021 (mel-
lem Aarhus og Langå).
I lyset af den nye udrulningsstrategi for Signalprogrammet fra efteråret 2017 pågår der et ud-
redningsarbejde med hensyn til at sikre koordinerede udførelsestidsplaner for udrulningen af
elektrificeringen og udskiftningen af signaler. Konsekvenserne ved eventuelt at udføre elektri-
ficeringen før implementering af de nye signaler
–
herunder immunisering
–
undersøges også.
Endelig pågår forhandling med leverandøren Aarsleff-Siemens om tidsplanændringerne, her-
under hvorledes der kan skabes en kontinuerlig udførelsesproduktion omfattende hele elektri-
ficeringsprogrammets arbejder.
Selve elektrificeringen af strækningen mellem Aarhus og Lindholm er planlagt til udførelse i
2025 efter udrulning af det nye signalprogram på strækningen, idet ibrugtagning af elektrifice-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 47.
ringen først sker ultimo 2026 sammen med elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aarhus
jf. ovenfor.
Den budgetmæssige situation
Den med fortrolig akt. X af 29. juni 2017 bevilgede totaludgift på 2.785,0 mio. kr. forventes
overholdt.
Elektrificering af Roskilde
–
Kalundborg
Formål
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er der
truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen Roskilde-Kalundborg.
Bevilling til at gennemføre projektet blev givet med finansloven for 2018.
Jernbanen mellem Roskilde
–
Holbæk er 37 km og dobbeltsporet og mellem Holbæk og Ka-
lundborg er den 41 km og enkeltsporet. Jernbanen elektrificeres ved at hænge køreledninger
op i master langs sporene, anlægge to transformerstationer og opstille autotransformere. For
at gøre plads til køreledningerne over sporene er det nødvendigt at udskifte eller hæve i alt tre
broer over jernbanen, foruden at lave 12 sporsænkninger.
Status
De endelige tilbud på elektrificeringen blev modtaget ultimo marts 2015, og der blev indgået
aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj 2015.
Som en del af ny udrulningsplan for Signalprogrammet med henblik på at sikre den mest ro-
buste passagerservice er det besluttet at opdele selve elektrificeringen af strækningen Roskil-
de-Kalundborg i to etaper og at immunisere den ene etape: først Roskilde-Holbæk (inkl. Hol-
bæk station), dernæst Holbæk-Kalundborg. Strækningen Roskilde-Holbæk immuniseres og
elektrificeres derefter, mens der på strækningen Holbæk-Kalundborg ikke elektrificeres, før de
nye signaler (ERTMS) er udrullet på strækningen.
Der pågår forhandling med leverandøren Aarsleff-Siemens om tidsplanændringerne, herunder
hvorledes der kan skabes en kontinuerlig udførelsesproduktion omfattende hele elektrifice-
ringsprogrammets arbejder. Banedanmark har identificeret en anlægsmetode, der reducerer
brud på den kontinuerlige produktion mest muligt ved at opsætningen af kørestrømsanlæg
sker forud for installation af nye signalanlæg, uden påkrævet ibrugtagning af elektrificeringen.
Spor- og broombygningerne (dvs. de forberedende arbejder forud for selve elektrificeringen) af
delstrækningen Kalundborg-Roskilde er planlagt til udførelse i 2018. De tilsvarende forbere-
dende arbejder for delstrækningen Kalundborg-Holbæk er planlagt til udførelse i 2020, samti-
dig med strækningens fornyelsesaktiviteter.
Projekteringen af elektrificeringen for Roskilde-Holbæk forventes påbegyndt i 2021 og elektri-
ficeringen udført og ibrugtaget i 2022, inklusiv en immunisering af de gamle signaler på denne
strækning, således at der kan køre el-tog til Holbæk. Muligheden for, at immuniseringen kan
ske gennem udbud af en totalentreprise baseret på funktionskrav, afsøges.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
48.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Projekteringen af elektrificeringen for strækningen Holbæk-Kalundborg forventes påbegyndt i
2026 og elektrificeringen udført og ibrugtaget i 2027.
Den budgetmæssige situation
Elektrificeringen af strækningen Roskilde - Kalundborg har på finansloven for 2018 en bevil-
get totaludgift på 1.176,3 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt. Jf. uddybning i kapi-
tel 3 er projektet tilført i alt 112,7 mio. kr. (2018-priser) fra dets centrale anlægsreserve med
henblik på finansiering af udgifter til immunisering af delstrækningen Roskilde-Holbæk som
led i elektrificeringsprojektet.
Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg
Projektet gennemføres som en del af projektet Ny Bane København-Ringsted, og der henvises
til afsnittet herom for en status for projektet.
Internet i Tog
Formål
Med et politisk mål om at passagerer på hele statens jernbanenet skal kunne anvende toget
som arbejdsplads senest med udgangen af 2019, er det overordnede projekt, Internet i Tog,
igangsat i 2016. Følgende parter indgår i det etablerede samarbejde: DSB, Arriva, Hi3G, Telia,
Telenor, TDC og Banedanmark. Det overordnede projekt består af tre hovedelementer, der er
indbyrdes afhængige: 1) indbygning af signalforstærkere fra mobiloperatørerne i DSB’s tog, 2)
indbygning af wi-fi-system for datatransmission
i DSB’s tog, samt 3) forbedret radiodækning
langs Banedanmarks jernbanenet.
Hvad sidstnævnte angår, er der med akt. 9 af 13. oktober 2016 afsat en statslig totaludgift på
101,0 mio. kr. (2016-priser; 104,6 mio. kr. i 2018-priser) med henblik på at sikre de størst mu-
lige forbedringer af brugeroplevelsen ved internet i tog via investeringer i radiomaster langs
jernbanenettet samt fibernet til transmission og teknikhytter. Midlerne er øremærket til den
infrastrukturudbygning, som Banedanmark skal gennemføre, mens mobiloperatørerne afhol-
der udgifterne til radioudstyr og driften heraf.
Status
Arbejdet med de tre hovedelementer, som er indbyrdes afhængige, er igangsat i 2016 og for-
ventes afsluttet senest med udgangen af 2019.
Infrastrukturudbygningen (af radiomaster, teknikhytter og fiberforbindelser) har hidtil været i
projekteringsfasen, hvor der er tæt samarbejde bl.a. om placering af radiomaster/radioudstyr
mellem mobiloperatørerne og Banedanmark. Et omfattende beregningsarbejde fra mobilope-
ratørerne med henblik på at udarbejde en revideret liste over netudbygningen, herunder opda-
tering og finjustering af placeringen af radiomasterne ud fra den aktuelle og planlagte radio-
dækning langs Banedanmarks jernbanenet er leveret den 11. januar 2018. Der er nu leveret
survey-rapporter over alle de delstrækninger, hvor der vurderes at være behov for infrastruk-
turudbygning, og den konkrete placering er valgt i samarbejde med mobiloperatørerne.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 49.
Arbejdet med kommunale byggeansøgninger for hver placering, der er behov for i forhold til
radiodækning, og som er fysisk mulig i forhold til jordbundsforhold mv., fortsættes. Banedan-
mark har fået byggetilladelse til 14 masteplaceringer. For at Banedanmark kan sende en byg-
geansøgning til en kommune, kræver det, at Banedanmark har indgået en frivillig aftale med
lodsejere om arealoverdragelse og/eller adgangsret for de enkelte placeringer af radiomaster-
ne. For størstedelen af masteplaceringerne gælder, at Banedanmark ikke selv ejer arealerne,
hvorfor der dermed skal indgås frivillige aftaler med lodsejere om arealoverdragelse og/eller
adgangsret. Denne proces har i flere tilfælde vist sig langvarig, og presser tidsplanen for pro-
jektets efterfølgende udførelsesfase. Der afsøges derfor alternative tilgange for at sikre projek-
tets realisering. Det samlede antal radiomaster, der nu søges etableret langs jernbanenettet
–
og som af Banedanmark og mobilnetoperatørerne vurderes som tilstrækkeligt
–
er 65.
For en række af sites, der ønskes placeret i naturskønne områder, og som endnu ikke er sags-
behandlet i kommunerne, må der forventes at være en væsentlig risiko for, at afgørelser påkla-
ges.
Inden etablering af ny radiomast eller udskiftning af eksisterende radiomast indgår minimum
én mobiloperatør en lejeaftale med Banedanmark. Banedanmark har af hensyn til den over-
ordnede tidsplan aftalt med mobiloperatørerne, at lejeaftaler efter modtagelsen af kommunale
byggetilladelser vil blive indgået i puljer for at sikre en tidligere opstart af etableringsarbejdet
af radiomasterne.
10 af i alt 11 masteplaceringer, hvor der er indgået nødvendige aftaler og modtaget de nødven-
dige byggetilladelser og dispensationer, er nu fordelt mellem mobiloperatørerne, og når bilate-
rale lejeaftaler om disse er indgået, vil den fysiske etablering blive igangsat, hvilket forventes at
ske i 3. kvartal 2018.
Forligskredsen bag projektet (Togfonden DK) har d. 12. juni 2018 erklæret sig som tilhængere
af, at der udarbejdes et lovforslag, der giver de fornødne hjemler til at foretage nødvendige
ekspropriationer som led i projektet. Fremdriften i projektet er fortsat afhængig af, at der kan
opnås de fornødne tilladelser relateret til natur og miljø.
Den budgetmæssige situation
Banedanmarks infrastrukturudbygning har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på
104,7 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt.
Kapacitetsudvidelse af jernbanen mellem Aalborg/Lindholm og Hjørring
Formål
Projektet omfatter et dobbeltspor nord for Lindholm station, hvor den nye bane til Aalborg
Lufthavn afgrener ud mod lufthavnen, samt et dobbeltspor syd for Hjørring station. Kapaci-
tetsudvidelserne er nødvendige for at opnå den nødvendige robusthed og punktlighed i trafik-
afviklingen, herunder af landsdelstrafikken og godstrafikken.
Status
Projektet er igangsat med akt. C af 12. oktober 2017.
Anlægsarbejderne ved Lindholm forventes fortsat gennemført, så jernbanen kan tages i brug i
2020, men grundet Signalprogrammets ændrede strategi må det ske med eksisterende sik-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
50.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
ringsteknologi og med senere udrulning af det nye signalsystem (ERTMS). I 2018 foregår der
detailprojektering af projektet, mens der er udførelse i 2020.
Dobbeltsporet ved Hjørring planlægges anlagt i 2024 med det nye signalsystem (ERTMS). Det
var oprindeligt forudsat, at dobbeltsporet ved Hjørring skulle anlægges i 2020 samtidig med
dobbeltsporet ved Lindholm.
Projektet ved Lindholm forudsættes projekteret og udført samtidig med og i samme entrepri-
ser som den nye bane til Aalborg Lufthavn jf. beskrivelsen af dette projekt ovenfor.
Den budgetmæssige situation
Den med akt. C af 12. oktober 2017 bevilgede totaludgift forventes ikke overholdt, da ændrin-
gerne som følge af Signalprogrammets ændrede udrulning medfører merudgifter i projektet.
Det forventes, at Finansudvalget i efteråret 2018 forelægges et aktstykke med henblik på god-
kendelse af merudgifterne og de ændrede dispositioner.
Hastighedsopgradering Aarhus
–
Langå
Formål
Baggrunden for projektet er et ønske om at forkorte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg. Det
overordnede mål er, at strækningen Aarhus til Aalborg skal kunne køres på ca. en time.
For at opnå en højere hastighed mellem Aarhus og Langå er det nødvendigt at udrette kurver
på strækningen og nedlægge tre overkørsler med tilhørende erstatningsanlæg. Opgraderingen
medfører blandt andet dæmningsudvidelser og nye skinner, sveller og sporskifter på udvalgte
delstrækninger.
Hastighedsopgraderingen planlægges udført sammen med fornyelse og forberedende arbejder
til elektrificering på strækningen i 2021. Ved at udføre fornyelse, forberedende arbejder til
elektrificering samt hastighedsopgradering samtidig, opnås en række synergieffekter. Dels
forstyrres passagererne mindst muligt, da spærringerne kan udnyttes til at udføre flest mulige
arbejder, dels undgås spildte omkostninger, idet eksempelvis sporet fornys, samtidig med at
det sideflyttes.
Hastigheden på strækningen kan dog først øges, når det nye signalsystem er udrullet på stræk-
ningen, forventeligt ultimo 2024.
Status
Projektet er i programfasen og forventer at udsende rådgiverudbud før sommerferien. Projek-
tet udbydes sammen med sporfornyelsen på strækningen.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 593,7 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 51.
Hastighedsopgradering Hobro
–
Aalborg
Formål
Baggrunden for projektet er et ønske om at forkorte rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg. Det
overordnede mål er, at strækningen Aarhus-Aalborg skal kunne køres på ca. en time.
For at kunne opnå højere hastighed mellem Hobro og Aalborg er det nødvendigt at udrette
kurver på strækningen. Opgraderingen medfører blandt andet nye skinner, sveller og sporskif-
ter på udvalgte delstrækninger. Hastighedsopgraderingen planlægges udført sammen med
fornyelse på strækningen i 2020. Sporfornyelsen er en grundforudsætning for hastighedsop-
graderingen.
Hastigheden på strækningen kan dog først øges, når det nye signalsystem er udrullet på stræk-
ningen, forventeligt i 2024.
Status
Projektet er pt. under detailprojektering.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 413,5 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt. Jf. uddybningen under kapitel 3 betyder den senere udrulning af
Signalprogrammet på strækningen merudgifter til projektet, som skønnes til i alt 34,4 mio. kr.,
og projektet er derfor tilført disse midler fra dets centrale anlægsreserve.
Ny station i Jerne
Formål
Projektet omfatter anlæg af en station i Jerne ca. 2 km øst for Esbjerg station. Jerne er en by-
del i Esbjerg og ligger på strækningen mellem Bramming og Esbjerg, som betjenes af IC- og
regionaltog. Stationen anlægges på en jernbanedæmning med perroner af hver 90 meter på
ydersiden af hvert spor, som muliggør standsning med regionaltog mod Ribe/Tønder. Esbjerg
Kommune finansierer og etablerer en forplads syd for stationen. Den statslige del af projektet
omfatter selve stationen og adgangsveje til vejen Skolebakken. Endvidere er forudsat en sup-
plerende trappe fra den sydlige perron til forpladsen. Nord for stationen ligger banen op ad
villahaver, hvor det vil være nødvendigt at ekspropriere areal både midlertidigt og permanent.
Af hensyn til disse haver er der planlagt opsat en indbliksskærm langs perron og adgangsvej.
Stationen etableres som et trinbræt på fri bane. Der er sat penge af til at implementere ny sig-
nalteknologi, når dette udrulles på strækningen.
Status
Stationen forudsættes at åbne i løbet af 2020, såfremt projektet igangsættes 2018. Projektet er
pt. under detailprojektering.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 59,7 mio. kr. (2018-priser) som
forventes overholdt.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
52.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Ny station Kalundborg Øst
Formål
Projektet omfatter anlæg af en ny station ved Kalundborg Øst. Kalundborg Kommune, Novo
Nordisk og Banedanmark arbejder tæt sammen om projektet, da Kalundborg Kommune skal
stå for etablering af forplads til stationen, og Novo Nordisk i tilknytning hertil skal etablere
adgang til Novo Nordisks indhegnede fabriksområde på den ene side af stationen. Perronen
etableres på den modsatte side af Novo Nordisk.
Status
Projektet er i projekteringsfasen, og det er forventet, at projektet sendes i udbud hen over
sommeren 2018. Udførelsen er planlagt til oktober 2018 med en totalspærring i ugerne 42 og
43.
Der er indlagt tid til validering af projektet frem til en endelig ansøgning om ibrugtagningstil-
ladelse hos Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen sidst i september 2018. Tidsplanen er presset, men
stationen forventes åbnet i december 2018, og projektet forløber planmæssigt.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 22,3 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0053.png
Jernbaner
| 53.
6.2.2.
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Tabel 6.4 | Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel / Aftale
Total-udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
31.03.18
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Hastighedsopgradering Ryomgård-Grenå
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov
FL15
Lov 609 af 12. juni 2013 /
FL13
55,8
1.031,9
Ja
Ja
15,0
900,3
0,0%
100%
2017
2017
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov
Elektrificeringen af Esbjerg Lunderskov blev som den første strækning i det igangværende
Elektrificeringsprogram sat i drift for hovedsporet den 21. april 2017 og for Esbjerg depotspor
den 6. august 2017. Der udestår udbedring af mangler som reetablering af grøfter og andre
mindre restarbejder og endelig dokumentation.
Der er dog konstateret en komponentfejl, som har medført standsning af el-driften på stræk-
ningen fra 18. maj 2018. Aarsleff-Siemens, som er leverandør af det nye kørestrømsanlæg, har
erkendt fejlen og fundet årsagen. Udbedringen er testet, og Aarsleff-Siemens har på den bag-
grund igangsat en løbende udskiftning af de 320 tovhjul frem til september 2018.
Projektet har på finansloven for 2018 en totaludgift på 1.031,9 mio. kr. (2018-priser), som for-
ventes overholdt. Projektet blev tilført 91,7 mio. kr. (2017-priser) fra den centrale anlægsreser-
ve i 2017. Projektet har modtaget EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 4.
Hastighedsopgradering Ryomgård-Grenaa
Der er i juni-september 2017 gennemført alle nødvendige sporarbejder for en hastighedsop-
gradering mellem Ryomgård og Grenaa fra nuværende maksimalt 75 km/t til 100 km/t med
henblik på betjening af Aarhus Letbane I/S’
kommende materiel samt etableret
en krydsnings-
station i Trustrup, således at der bliver mulighed for halvtimesdrift i myldretiden. Der udestår
udelukkende justeringsarbejder på sporet, som er afhængige af, hvornår Aarhus Letbane åbner
til drift. Hastigheden kan dog først i fuldt omfang sættes op, forventeligt i 2018, når nedlæggel-
sen af usikrede overkørsler på strækningen og opgradering af de resterende overkørsler er
gennemført. Der udestår afklaring af, hvordan udbuddet af opgaven med at opgradere eksiste-
rende overkørselsanlæg kan gennemføres, hvilket har forsinket projektet. Det medfører en
risiko for, at hastigheden først i fuldt omfang kan sættes op i 2019. Afklaring heraf pågår. Ar-
bejderne med nedlæggelse af overkørslerne på strækningen finansieres primært af rådigheds-
puljen til overkørsler, jf. kapitel 13. Opgraderingerne finansieres via nærværende projekt. Ha-
stighedsopgradering Ryomgård-Grenaa havde på finansloven for 2017 en bevilget totaludgift
på 55,8 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0054.png
54.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
6.3.
Fornyelsesprojekter på baneområdet
I det følgende gives en status for større fornyelsesprojekter (projekter over 60 mio. kr.) under
gennemførelse.
Som udgangspunkt håndteres eventuelle fordyrelser på enkelte projekter inden for den samle-
de bevilling til fornyelse af jernbaneinfrastrukturen. Billiggjorte projekter medgår således til at
finansiere fordyrede fornyelsesaktiviteter.
Tabel 6.5 | Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på baneområdet
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel
Total-
udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
31.03.18
Åbningsår
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 2015 - 2020
Sporombygning af Køge Bugt-banen
Sporombygning Klampenborg - Helsingør (Kystbanen)
Sporfornyelse Valby-Frederikssund
Sporfornyelse Langå-Hobro samt ombygning af
Randers Station
Sporfornyelse Ringsted-Nykøbing F. inkl. Nykøbing F.
Station
Akt. R af 3.
september 2015
Akt. H af 23.
februar 2017
Akt. D af 12.
okt. 2017
Akt. H af 7. dec.
2017
Akt 42 af 7. dec.
2017
(fortroligt)
(fortroligt)
551,6
818,2
181,2
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
659,3
312,6
93,8
101,7
5,8
2018
2018
2018
2018
2021
Anm.:
”Hjemmel” angiver første gang projektet
har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
overholdes. "Åbningsår" angiver, hvornår arbejderne i al væsentlighed er gennemført, og almindelig drift af banen påbe-
gyndt, idet der dog kan udestå mindre mangelarbejder.
Sporombygning af Køge Bugt-banen
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af strækningen Hundige-Køge samt fornyelse af køreledningsanlægget fra
Skelbæk til Køge. Arbejderne udføres i 2016-2018 for at opretholde det nuværende trafikom-
fang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser og reduceret drift på
strækningen.
Sporombygningen omfatter bl.a. ballastrensning og fornyelse af spor, sveller og sporskifter
samt afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder. Kørestrømsarbejderne omfatter bl.a. fornyelse
af fundamenter, master og ophæng. Sideløbende med sporarbejdet udføres arbejde på broerne
på strækningen.
Status
Sporfornyelse på strækningen Vallensbæk-Køge er gennemført i 2016 med de forsinkelser,
som blev beskrevet i Anlægsstatus for 2. halvår 2016. Slutjustering af disse sporarbejder er
afsluttet. Ombygning af en sporskæring og fire sporskifter i Hundige er gennemført som plan-
lagt i påsken 2017. Der blev holdt delafleveringsforretning for alle sporarbejder i december
2017. Alle broarbejder blev udført sommeren 2016.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 55.
For så vidt angår kørestrømsarbejderne er alle fundamenter sat og kørestrømsmaster rejst, og
ombygningerne af selve kørestrømsanlægget pågår. Kørestrømsarbejderne var oprindeligt
planlagt til udførelse i totalspærringen i sommeren 2016 samt en række natspærringer mv. i 2.
halvår 2017. Udførelse af kørestrømsarbejderne har for entreprenøren vist sig mere komplice-
ret end forventet, og arbejderne er derfor blevet forsinket. Det forventes på nuværende tids-
punkt, at udførelsen af de sidste arbejder først afsluttes i efteråret 2018. Alle de udestående
kørestrømsarbejder udføres i 10-timers natspærringer (fra kl. 20-06) i weekender samt korte
3-4 timers spærringer hver nat fem nætter om ugen.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. R af 3. september 2015 om igangsættelsen af for-
nyelse af Køge Bugtbanen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
Sporombygning Klampenborg
–
Helsingør (Kystbanen)
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af strækningen Klampenborg
–
Helsingør (Kystbanen). Arbejderne udføres
henover somrene 2017 og 2018 for at minimere generne for passagererne samt for at tilpasse
projektet til markedssituationen på jernbaneområdet.
Sporombygningen omfatter bl.a. fornyelse af skinner, sveller, afvanding, sporskifter, sporstop-
pere og ballastrensning samt afledte sikrings- og kørestrømsarbejder. Der indgår desuden en
mindre hastighedsopgradering ved Klampenborg station. Sideløbende med sporarbejdet gen-
nemføres renovering/udskiftning af 12 broer på strækningen.
Status
Projektet har i marts 2017 indgået kontrakt med konsortiet Aarsleff/Spitzke om udførelse af
opgaven. Første etape af projektet henover sommeren 2017 er gennemført som planlagt. I
denne etape har sporarbejderne været fokuseret på stationerne Nivå, Snekkersten og Helsin-
gør, samt det ene gennemgående spor mellem Nivå og Helsingør. Samtidig er der blevet forny-
et en gangbro på Kokkedal station. Strækningen Rungsted Kyst
–
Helsingør genåbnede som
planlagt til drift den 7. august 2017.
Næste etape udføres i sommeren 2018, hvor sporarbejderne foregår på Klampenborg, Skods-
borg og Rungsted Kyst stationer, samtidig med at der udføres broarbejder på 11 broer primært
nord for Rungsted Kyst.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. H af 23. februar 2017 om igangsættelsen af forny-
else af Kystbanen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
56.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Sporombygning Valby-Frederikssund
Formål
Formålet med projektet er en fornyelse af S-banestrækningen Valby-Frederikssund, så den
funktionsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og trafikalt lever op til nuværende standard. I samme
periode gennemfører Banedanmark fornyelse af ni broer.
Sporfornyelsesprojektet indebærer 12 ugers totalspærring i juni-august 2018. Da Vinge Station
ikke som oprindeligt planlagt udføres i sommeren 2018, stilles der ikke længere spærringer til
rådighed for stationsprojektet.
Status
Projektet blev i november 2017 udbudt i fire entrepriser, og de modtagne tilbud har vist sig
højere end forventet, baseret på Banedanmarks erfaringspriser. De fire entrepriser vedrører
henholdsvis sikring og kabler, kørestrøm og stærkstrøm, perroner og perrontunnel på Valby
Station samt sporombygning.
Særligt tilbudsprisen på arbejderne på Valby Station har, set i forhold til arbejdernes størrelse,
vist sig væsentlig dyrere end budgetteret. Banedanmark har på den baggrund valgt at udtage
disse arbejder af projektet for i stedet at gennemføre dem på et senere tidspunkt, hvilket Fol-
ketingets Finansudvalg blev orienteret om i brev af 19. februar 2018. En senere gennemførelse
vil give mulighed for at justere sammensætningen af de udbudte arbejder, udbudsform mv.
med henblik på at opnå flere bydere og bedre tilbud.
Der er indgået kontrakt på de øvrige entrepriser. Tidsplanen forløber planmæssigt, og forbere-
dende aktiviteter er planmæssigt startet op i påsken 2018.
Den budgetmæssige status
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. D af 12. oktober 2017 om sporfornyelse af Valby-
Frederikssund. Fortroligheden er ophævet d. 22. marts 2018 efter gennemførelse af udbud.
Den bevilgede totaludgift på 551,6 mio. kr. (2018-priser) forventes overholdt, efter at Valby
Station er taget ud af projektet.
Sporfornyelse af Langå
–
Hobro samt ombygning af Randers Station
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporfornyelse på strækningen Langå-Hobro, inkl. Stevnstrup, Randers, Fårup og Hobro stati-
oner.
Sporfornyelsen omfatter skinne- og svelleudveksling samt ballastrensning på fri strækning.
I Stevnstrup nedlægges alle spor og sporskifter, så der fremover kun er en gennemkørselsstati-
on. Randers station ombygges til fire nye spor i et nyt tracé med nye perroner og nyt sikrings-
anlæg. I Fårup udveksles alle sporskifter. I Hobro ombygges spor 2 og 3, og alle sporskifter og
perronforkanter ved spor 2 og 3 udskiftes. Sikringsanlægget på strækningen Randers
–
Hobro
opgraderes.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 57.
Status
Arbejderne udføres i april-november 2018, dels med enkeltsporsdrift og dels i totalspærring.
Udførelsen er opdelt i to entrepriser: en sporentreprise og en sikringsentreprise.
Der er indgået kontrakt for både sporentreprisen og sikringsentreprisen i januar 2018.
Mobiliseringen er i gang, og sporombygningen er opstartet ultimo april 2018 på strækningen
Langå
–
Randers.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. H af 7. december 2017 om igangsættelse af projek-
tet. Fortroligheden er ophævet d. 22. februar 2018. Den bevilgede totaludgift på 818,2 mio. kr.
(2018-priser) forventes overholdt.
Sporfornyelse af Ringsted
–
Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station
Formål
Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark en
sporombygning af strækningen Ringsted - Nykøbing Falster, inkl. Nykøbing Falster Station.
Sporfornyelsen omfatter primært skinne- og svelleudveksling, ballastrensning og sporskifter
på strækningen. Sporfornyelsen på strækningen og stationerne medfører afledte arbejder in-
den for afvanding.
Projektet indgår som en integreret del af en hovedentreprise, hvor Banedanmark på vegne af
A/S Femern Landanlæg gennemfører en sporteknisk forberedelse af strækningen Ringsted
–
Nykøbing Falster til senere hastighedsopgradering og elektrificering, jf. kapitel 10 om de dan-
ske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen.
Status
Sporfornyelsesprojektet blev sammen med den sportekniske hastighedsopgradering udbudt i
oktober 2016. Banedanmark indgik med forbehold for de bevilgende myndigheders godken-
delse kontrakt med den vindende entreprenør i august 2017.
Arbejderne udføres i en række længere totalspærringer fra marts 2018 til primo 2022.
Den budgetmæssige situation
Finansudvalget har godkendt akt. 42 af 7. december 2017 om igangsættelse af projektet. Pro-
jektets bevilgede totaludgift på 181,2 mio. kr. forventes overholdt.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0058.png
58.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
6.4.
Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet
I det følgende opgøres status fra de almindelige fornyelses- og vedligeholdelsesindsatser på
Banedanmarks jernbanenet.
Tabel 6.6 | Forbrug og prognose 2015-2020 (fornyelse og vedligehold)
Mio. kr. (2018-pl)
Bevilling
Forbrug / Prognose
2015
2.254,2
2.342,0
2016
2.107,3
2.139,5
2017
1.869,9
2.311,1
2018
2019
2020
2.462,3
2.524,7
Total
14.121,5
14.661,6
2.556,1 2.871,7
2.677,3 2.667,0
Merforbrug
87,8
32,2
441,2
121,2 -204,7
62,4
540,1
Anm.: Primo 2015 udgjorde opsparingen på konto § 28.63.05 (fornyelse og vedligehold) 540,1 mio. kr. Bevillingen i 2018-
2020 er baseret på finansloven for 2018. Bevillingen forventes reduceret med i alt ca. 0,3 mia. kr. på finansloven for 2019
som følge af tilbageførsler til den centrale anlægsreserve, hvilket dermed ikke er afspejlet i tabellen. Prognosen i 2018 er
baseret på udgiftsopfølgning 1, 2018. Forbrugsforventningen er under konsolidering.
Formål
Banedanmark fremlagde i juni 2013 et oplæg, der indeholdt en opgørelse af behovet for forny-
else og vedligehold for perioden 2015-2020.
Formålet med det beskrevne investeringsniveau er at fastholde tilstand og regularitet frem til
2020 og derudover at sikre en koordinering mellem fornyelsesindsatsen og de nyanlæg, som
skal gennemføres på jernbanen frem mod 2020.
Som led i finansieringen af fornyelsesindsatsen blev der på finansloven for 2014 og senere fi-
nanslove indbudgetteret i alt 4,1 mia. kr. (2013-priser) ekstra i perioden 2015-2020 til en øko-
nomisk optimal vedligeholdelse af jernbanen. Midlerne forudsættes finansieret af uforbrugte
centrale reserver ved igangværende anlægsprojekter. Hvis der ikke kan frigøres tilstrækkelige
midler fra den centrale reserve, føres der midler tilbage til den centrale reserve, og fornyelses-
indsatsen reduceres tilsvarende.
Status
Banedanmark har replanlagt udførelsen af fornyelsesprojekterne for perioden 2018-2021 som
følge af den nye udrulningsplan for Signalprogrammet, jf. det særskilte afsnit for Signalpro-
grammet tidligere i denne publikation, samt ud fra den nu tilgængelige bevilling, jf. uddybning
nedenfor under den budgetmæssige situation.
I 2018 og 2020 forventes et højt aktivitetsniveau, hvilket primært vedrører fornyelsesområdet,
jf. også foregående kapitel 6.3. Af de største fornyelsesprojekter til udførelse i 2018 kan næv-
nes Sporfornyelse af Kystbanen, Valby-Frederikssund og Langå-Hobro. Fornyelse af Slagelse
Station samt ballast- og skinnearbejder omkring Slagelse udføres i 2019. Ringsted-Nykøbing
Falster udføres i 2019-2021, mens Hobro-Aalborg, Holbæk-Kalundborg og fornyelse af Frede-
ricia Station og Vejle Station samt dele af den frie strækning mellem Fredericia-Aarhus udføres
i 2020.
Den ændrede strategi for udrulning af Signalprogrammet samt den reducerede bevilling til
fornyelsesindsatsen har medført væsentlige ændringer i den tidligere plan for fornyelsespro-
jekter i 2018-2020. Således er kørestrømsfornyelse Østerport-Holte, sporfornyelse af Køben-
havn-Høje Taastrup, Høje Taastrup-Roskilde, Nyborg–Odense og dele af Fredericia-Aarhus
(fri strækning) udskudt til efter 2020.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Jernbaner
| 59.
Det bemærkes, at Banedanmark i stigende omfang har oplevet problemer med udførelse af
større sporfornyelsesprojekter. Det ses bl.a. i form af forsinkelser, overskredne totalspærrin-
ger, mange restarbejder, samt overskridelse af planlægningsbudgetter. Samtidig oplever Ba-
nedanmark, at flere af de udenlandske entreprenører, der har opereret på det danske marked,
ikke længere byder på de store sporfornyelsesprojekter. Årsagerne er flere, men der peges især
på kompleksiteten kombineret med de pressede tidsplaner. For at imødegå denne situation
arbejder Banedanmark nu målrettet med at forbedre planlægningsprincipperne for anlægs- og
fornyelsesarbejder på jernbanen. Der arbejdes blandt andet på at reducere kompleksiteten i
opgaverne, forbedre udbudsprocessen og sikre, at de udbudte opgaver matcher entreprenør-
markedets ydelser.
Den budgetmæssige situation
I henhold til forudsætningerne bag merbevillingen til fornyelsesindsatsen, jf. ovenfor, har
trækket på den centrale reserve til Ny bane København-Ringsted til finansiering af øvrige mer-
udgifter i projektet samt trækket på den centrale reserve til Bane til Aalborg Lufthavn til mer-
udgifter som følge af Signalprogrammets ændrede udrulningsstrategi (for begge dispositioner,
se uddybning i kapitel 3) nødvendiggjort en reduktion af merbevillingen til fornyelsesindsat-
sen på ca. 0,3 mia. kr., som forventes indarbejdet på finansloven for 2019.
Samlet for perioden 2015-2020 forventer Banedanmark et merforbrug i forhold til bevillingen
på ca. 540 mio. kr., hvilket svarer til opsparingen på Banedanmarks finanslovskonto §
28.63.05 (fornyelse og vedligehold) primo 2015.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0060.png
60.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
7.
Veje
I dette kapitel gennemgås undersøgelser og igangværende større anlægsprojekter på vejområ-
det.
Afsnit 7.1 giver en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet, mens
afsnit 7.2 giver en status for igangværende større anlægsprojekter. Afsnit 7.3 giver en status for
større bygværker, og afsnit 7.4 giver en status for efterslæbsnedbringelse mv.
I kapitel 13 gives en oversigt over puljeprojekter på vejområdet under Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet.
Boks 2 | Markedssituationen på vejområdet
Samlet set vurderes det, at Vejdirektoratet oplever god interesse fra markedet med tilfredsstillende
budinteresse og gunstige priser.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0061.png
Veje
| 61.
7.1.
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområ-
det
Tabel 7.1 giver en oversigt over samt status for igangværende VVM-undersøgelser, forundersø-
gelser mv. på vejområdet, jf. aftaler om en grøn transportpolitik samt eventuelle øvrige aftaler.
Tabel 7.1 | Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. i Vejdirektoratet
(mio. kr. 2018-priser)
Infrastrukturfonden
1
VVM af Næstved-Rønnede
Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns
Undersøgelser af ny midtjysk motorvej
VVM af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød
Finansloven
Forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i København
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Vejle – Skanderborg S
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Syd – Aarhus N
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Nord – Randers N
Hjemmel/
Aftale
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 26. aug. 2016
Aftale af 13. dec. 2016
Aftale af 13. dec. 2016
Aftale af 18. nov. 2016
Aftale af 8. dec. 2017
Aftale af 8. dec. 2017
Aftale af 8. dec. 2017
Total
udgift
14,9
3,5
66,2
12,2
24,0
2
29,4
18,7
30,0
Overholdelse
af totaludgift
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
31.03.18
16,3
2,3
11,7
4,9
7,4
0,2
0,0
0,1
1) Der er tidligere gennemført en forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9. Projektet er afsluttet og fremgår
derfor ikke af tabellen, men der er i forligskredsen reserveret 10 mio. kr. til en evt. kommende VVM-undersøgelse af stræk-
ningen, jf. Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010.
2) Heraf udgør det statslige bidrag 8,0 mio. kr. og bidrag fra interessenter 16,0 mio. kr.
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer.
”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at
bevillingen til projektet over-
holdes. Eventuelle merudgifter i forhold til et projekts totaludgift afholdes inden for den samlede ramme til undersøgelser.
VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede
I Trafikaftale 2014
–
udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni 2014
fremgår det, at:
”Parterne noterer sig, at Vejdirektoratet har gennemført en forundersøgelse
af mulighederne for at opgradere Rute 54 mellem Næstved og Rønnede. Forundersøgelsen
omfatter en række forskellige mulige linjeføringer og vejstandarder, hvor en motorvej i linje-
føring A har et meget højt samfundsøkonomisk afkast.
Parterne reserverede med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 15,0 mio. kr. til en
VVM-undersøgelse af en opgradering af rute 54, Næstved-Rønnede. Parterne er på bag-
grund af forundersøgelsens resultater enige om at igangsætte en VVM-undersøgelse af rute
54, Næstved
–
Rønnede. Der afsættes 15,0 mio. kr. til undersøgelsen.
Parterne er samtidig enige om at afsætte 350,0 mio. kr. til en 1. etape af Rute 54 fra Sydmo-
torvejen (ved Rønnede) mod Næstved."
VVM-undersøgelsen blev afsluttet i efteråret 2016 og VVM-redegørelsen blev offentliggjort den
21. november 2016. Den var i høring indtil den 20. januar 2017.
Med Aftale om linjeføring af motorvej mellem Næstved og Sydmotorvejen (Rønnede) af 19.
april 2017 blev parterne enige om, at linjeføringen for en motorvej mellem Næstved og Sydmo-
torvejen (ved Rønnede) fastlægges i VVM-undersøgelsens forslag A, inkl. mindre justeringer
svarende til Vejdirektoratets indstilling. Ud af den oprindelige reservation til en 1. etape på
336,4 mio. kr. (2017-priser) afsættes en pulje på 56,5 mio. kr. til forlodsovertagelser af ejen-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
62.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
domme i den valgte linjeføring. Den resterende reservation opretholdes, indtil der er truffet
beslutning om hel eller delvis finansiering af anlægsprojektet. Der arbejdes med at pålægge
byggelinjer på det besluttede forslag.
Den afsatte bevilling til VVM-undersøgelsen blev overskredet, men merforbruget dækkes af
mindreforbrug på andre af Vejdirektoratets undersøgelser.
Forundersøgelse af en aflastningsvej på Stevns
I Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august 2016
fremgår det, at parterne er enige om at afsætte 3,5 mio. kr. til en forundersøgelse af en aflast-
ningsvej på Stevns.
Undersøgelsen er ved at være afsluttet, og der gennemføres ekstern kvalitetssikring medio
2018. Herefter forventes den samlede forundersøgelse at blive offentliggjort i 2. halvår 2018.
Undersøgelser af ny midtjysk motorvej
I Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hillerødmotor-
vejens forlængelse mv. af 13. december 2016 fremgår, at
”Parterne er enige om at
afsætte 40
mio. kr. til en VVM-undersøgelse af Give-Billund-E20-Haderslev, hvor en linjeføring hhv. øst
og vest om Billund undersøges. Parterne er herudover enige om at afsætte 25 mio. kr. til en
forundersøgelse af en nordlig korridor mellem Hobro-Viborg-Rute 15-Give med udgangs-
punkt i linjeføringskorridorer over hhv. Herning og tættere på Silkeborg.”
Projekterne er igangsat i Vejdirektoratet. For strækningen Give-Billund-Lunderskov er den
indledende offentlighedsfase gennemført. Undersøgelserne pågår som planlagt. For stræknin-
gen Hobro-Viborg-Give pågår undersøgelserne også som planlagt.
VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse, Allerød-Hillerød
I Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny midtjysk motorvej og Hillerødmotor-
vejens forlængelse mv. af 13. december 2016 fremgår det, at parterne er enige om at afsætte 12
mio. kr. til en VVM-undersøgelse af en forlængelse af Hillerødmotorvejen fra Allerød til Hille-
rød.
Projektet er i den afsluttende fase. Undersøgelserne har pågået som forventet, og der gennem-
føres ekstern kvalitetssikring senere i 2018.
Forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i København
Med Aftale om finansloven for 2017 har parterne afsat midler til en forundersøgelse af en øst-
lig ringvej i København. Forundersøgelsen skal blandt andet kortlægge omkostningerne for-
bundet med en østlig ringvej og undersøge mulighederne for privat medfinansiering. Formålet
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Veje
| 63.
er at tilvejebringe et bedre fagligt grundlag for en politisk drøftelse og eventuelt principbeslut-
ning om projektet, herunder forhold om finansiering, organisering, trafik, miljø, teknik, sam-
fundsøkonomi mv. En østlig ringvej i København vil blandt andet kunne binde det overordne-
de vejnet sammen øst om København og aflaste biltrafikken i byen.
Det ventes at tage omkring to år at gennemføre forundersøgelsen, der blev igangsat i foråret
2017. Projektets fire delundersøgelser er igangsat og undersøgelserne forløber som planlagt.
Forundersøgelsen forventes at koste 24 mio. kr. (2017-priser). På finansloven for 2017 er der
afsat 8 mio. kr. som et statsligt bidrag til forundersøgelsen. De resterende 16 mio. kr. finansie-
res af projektets øvrige parter, som er Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Refsha-
leøens Ejendomsselskab A/S.
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Vejle
–
Skanderborg S
Med Aftale om finansloven for 2018 afsatte parterne midler til en VVM-undersøgelse af en
udbygning af den ca. 35 km lange motorvejsstrækning mellem Vejle (Hornstrup) og Skander-
borg Syd. Undersøgelsen vil belyse de tekniske, natur- og miljømæssige og økonomiske konse-
kvenser af en udbygning af strækningen fra fire til seks spor.
En VVM-undersøgelse af strækningen mellem Vejle og Skanderborg S kan gennemføres på ca.
to år inden for en ramme på 29,4 mio. kr. (2018-priser) og er indledt i juni 2018 med en of-
fentlig idé- og forslagsfase, der løber frem til 20. august 2018.
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Syd
–
Aarhus Nord
Med Aftale om finansloven for 2018 afsatte parterne midler til en VVM-undersøgelse af en
udbygning af den ca. 16 km lange strækning vest om Aarhus mellem Aarhus Syd og Aarhus
Nord. Undersøgelsen vil belyse de tekniske, natur- og miljømæssige og økonomiske konse-
kvenser af en udbygning af strækningen fra fire til seks spor.
En VVM undersøgelse af strækningen mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord kan gennemføres på
ca. to år inden for en ramme på 18,7 mio. kr. (2018-priser) og igangsættes i 2019.
VVM-undersøgelse for udbygning af E45 Aarhus Nord
–
Randers N
Med Aftale om finansloven for 2018 afsatte parterne midler til en VVM-undersøgelse af en
udbygning af den ca. 35 km lange strækning mellem Aarhus Nord og Randers N. Undersøgel-
sen vil belyse de tekniske, natur- og miljømæssige og økonomiske konsekvenser af en udbyg-
ning af strækningen fra fire til seks spor.
En VVM undersøgelse af strækningen mellem Aarhus Nord og Randers N kan gennemføres på
ca. to år inden for en ramme på 30,0 mio. kr. (2018-priser) og er indledt i juni 2018 med en
offentlig idé- og forslagsfase, der løber frem til 20. august 2018.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
64.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0065.png
Veje
| 65.
7.2.
Anlægsprojekter på vejområdet
7.2.1.
Projekter under gennemførelse
Nedenfor gives en status på igangværende større anlægsprojekter på vejområdet. Næste afsnit
indeholder en oversigt over projekter, som er åbnet for trafik, og hvor kun mindre færdiggørel-
sesarbejder udestår. Bilag 4 indeholder en oversigt over den geografiske placering af igangvæ-
rende større anlægsprojekter på statsvejnettet.
Tabel 7.2 | Økonomioversigt over Vejdirektoratets anlægsprojekter
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel/
Aftale
Total-
udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
31.03.18
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Storstrømsbroen
Udbygning af rute 11 gennem Ribe (Ribe
omfartsvej)
Haderup Omfartsvej
Finansloven
Udvidelse af E45, Aarhus S - Skanderborg S FL17
Udvidelse af Vestfynske Motorvej, Nr. Aaby-
FL18
Odense V
538,6
2.400,0
Ja
Ja
74,8
1,8
0%
0%
2020
2022
Akt. 85 2012/2013
Anlægslov L526 af
29. april 2015
Anlægslov L175 af
26. maj 2015
Akt. 24 2016/2017
Anlægslov 382 af
26. april 2017
3.722,3
441,8
4.239,3
189,8
292,1
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
2.392,0
104,5
228,2
6,7
14,7
0%
16%
38%
52%
58%
Sydlige del: 2017
Nordlige del: 2018
2019
Vejforbindelse: 2022
Baneforbindelsen: 2023
2020
2020
Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer.
”Totaludgift” svarer til den samlede bevilling (inkl. 30 pct.-reserve)
på seneste finanslov.
”Overholdelse af total-
udgift” angiver, hvorvidt
anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. "Disponeret projektreser-
ve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.
Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)
Formål
Der er i dag fremkommelighedsproblemer i myldretiderne på strækningerne ved Aulum og
Holstebro og tilsvarende problemer for sidevejstrafikken med at komme ud på hovedlandeve-
jen. Desuden er vejbetjeningen af Gødstrup-området utilstrækkelig, herunder set i lyset af det
kommende sygehus i Gødstrup.
I Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 mellem Socialdemokratiet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti anføres følgende:
”På den baggrund er parterne enige om, at Holstebromotorvejen etableres som motorvej i en
linjeføring fra Holstebro N til Sinding nordvest for Herning og videre som motorvej på vej-
forbindelsen til Gødstrup frem til krydsningen ved rute 15.
Der etableres ved krydsningen ved rute 15 en højklasset sammenkobling mellem motorvejs-
forbindelsen til Gødstrup og den eksisterende motortrafikvej syd om Herning.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
66.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
I Holstebro etableres en forlængelse af Nordre Ringvej til Vilhelmsborgvej.”
Status
Projektet forløber planmæssigt. Første etape fra Snejbjerg til Sinding S åbnede i maj 2017 med
visse efterfølgende arbejder. Strækningen mellem Tvis og Sinding åbnede i november 2017.
Den sidste del-strækning mellem Tvis og Holstebro N åbner d. 29. september 2018.
Projektets syv totalentrepriser, fire hovedentrepriser og 10 mindre fagentrepriser er alle ud-
budt og kontraheret.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 3.722,3 mio. kr. (2018- priser),
som forventes overholdt. Der blev med finansloven for 2017 og i henhold til Aftale om linjefø-
ring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 tilbageført 50,0 mio. kr. (2017-priser) fra pro-
jektets oprindelige bevilling til den generelle offentlige investeringsramme som følge af en
forventet billiggørelse af projektet. Der forventes en yderligere billiggørelse af projektet.
Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)
Formål
Regionalt betjener Skovvejen byområderne Kalundborg og Holbæk samt ferie- og fritidstrafik
til sommerhusområderne på Røsnæs vest for Kalundborg. Strækningen har en del pendlertra-
fik, som samtidig været støt stigende de seneste 10 år. Samtidig medfører erhvervsområderne i
den vestlige del, især i Kalundborg, at der er en del tung erhvervstrafik på strækningen.
Projektet omfatter en udbygning af ca. 1,5 km af Skovvejen, der pt. er en motortrafikvej, til
firesporet motorvej samt anlæg af yderligere 5 km ny firesporet motorvej syd om byen Reg-
strup. Projektet er af væsentlig betydning for håndteringen af den fremtidige trafikvækst samt
erhvervs- og samfundsudviklingen i området.
Status
Projektet er igangsat i 2015 efter vedtagelse af anlægsloven den 21. april 2015. Der var første
spadestik d. 28. september 2017.
Projektet forløber planmæssigt og forventes åbnet i efteråret 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 441,8 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt.
Storstrømsbroen
Formål
Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren
mellem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kommende år blive
styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted via Køge og det kom-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Veje
| 67.
mende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen, herunder opgraderingen og udvidelsen af jernba-
nelinjen mellem Ringsted og Rødby. Ved Femern Bælt-forbindelsens åbning vil en stor mæng-
de passager- og godstog mellem Skandinavien og Centraleuropa blive ført over Storstrømsbro-
en.
Det blev i efteråret 2011 klart, at den nuværende Storstrømsbro fra 1937 ikke vil kunne holde
til den øgede jernbanegodstrafik, der vil følge af Femern Bælt-forbindelsens åbning.
Med anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen vil den
fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa sikres. Når den nye bro er
taget i drift, rives den gamle bro ned som led i projektet.
Status
Anlægslov blev vedtaget i maj 2015. Der blev 1. juli 2016 truffet politisk aftale om at fremrykke
færdiggørelsen af den nye Storstrømsbro til 2022 for vejforbindelsen og til 2023 for banefor-
bindelsen.
Ekspropriationer er gennemført. Der blev afsagt en taksaktionsafgørelse d. 19. september 2017
vedrørende ekspropriation af gartneri på Masnedø. Gartnerigrunden, der således skal indgå
som arbejdsplads, er nu ryddet for drivhuse mv. og overdraget til totalentreprenøren for bro-
byggeriet.
Udbud af totalentreprisen (indeholdende størstedelen af entreprisearbejderne) er gennemført
ved anvendelse af konkurrencepræget dialog med tre dialogrunder. Det økonomisk mest for-
delagtige tilbud er afgivet af JV Itinera s.p.a, Condotte s.p.a og Grandi Lavori Fincosit s.p.a.
Kontrakt blev underskrevet d. 26. februar 2018.
Selve kontraktunderskrivningen blev udskudt, da tidligere medarbejdere fra to af konsortiets
parter, Condotte og GLF var involveret i sager om korruption og bestikkelse. Økonomiske pro-
blemer hos Condotte medførte yderligere udskydelse af kontraktunderskrivningen, da firmaet
kom under rekonstruktion. Både Condotte og GLF er kun repræsenteret med en ejerandel på
0,01 pct. i konsortiet og er uden bestemmende indflydelse. Der er stillet yderligere garanti fra
konsortiet, ved en såkaldt moderselskabsgaranti på yderligere ca. 8 %, hvorfor kontrakten nu
får en sikkerhedsstillelse på i alt 23 %. Vejdirektoratet har bedt SBJV (konsortiet) aktivere self
cleaning processen i henhold til kontrakten, og der er bl.a. aftalt, at konsortiet udarbejder og
efterlever etiske regler (Code of Conduct) for konsortiet. Dette regelsæt er indarbejdet i kon-
sortiets kvalitetsledelsessystem.
Det bemærkes, at sen fastlæggelse af tidsplan både for dette projekt og de tilstødende jernbane-
projekter (Ringsted-Femern Banen) samt Elektrificeringsprogrammet og Signalprogrammet gi-
ver udfordringer for grænseflader og anlægstidsplan, herunder koordinering af sporspærringer.
Forventningen er dog, at det ikke påvirker Storstrømsbroens samlede tidsplan og økonomi.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 4.239,3 mio.kr. (2018-priser),
som forventes overholdt. Projektøkonomien er forbedret som følge af et gunstigt licitationsre-
sultat, men vurderes fortsat at være stram, da detailprojekteringen gav anledning til en række
merudgifter, bl.a. til arkæologi, sikring af konstruktionen mod skibsstød og islast samt til fun-
dering. Der kan derfor blive behov for at trække på projektets centrale reserver.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
68.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Projektet har modtaget EU-støtte, jf. tabellen under kapitel 3.
Udbygning af Rute 11 gennem Ribe (Ribe Omfartsvej)
Formål
Projektet skal afhjælpe fremkommelighedsproblemer på den mest belastede strækning på rute
11 gennem Ribe by. Samtidig vil projektet begrænse påvirkningen af den omkringliggende na-
tur, herunder Ribe Marsken.
Projektet indebærer en udbygning af den eksisterende rute 11 til to spor i hver retning. Endvi-
dere omfatter projektet etablering af støjskærme på østsiden af rute 11, ombygning af signalre-
gulerede kryds og etablering af to shunts på rundkørslen ved Plantagevej. Endelig etableres en
klapbro over Ribe Å, således at høje skibe igen får mulighed for at sejle til skibsbroen i Ribe.
Status
Projektet er blevet tiltrådt og igangsat ved akt. 23 af 1. december 2016. Der er gennemført of-
fentligt informationsmøde 9. marts 2017. Der er identificeret særlige problemstillinger vedr.
meget høj grundvandsstand og problematiske funderingsforhold for den planlagte klapbro,
som der arbejdes med at finde en løsning på.
Vejen forventes at åbne i efteråret 2020 som planlagt.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 189,8 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt. Grundet de ovenfor nævnte problemer med grundvand og fundering
vurderes budgettet at være stramt, og der kan blive behov for at trække på projektets centrale
reserve.
Haderup omfartsvej
Formål
En omfartsvej vest om Haderup anlagt som 2+1 motortrafikvej med midterautoværn og di-
mensioneret til en hastighedsbegrænsning på 100 km/t har et højt samfundsøkonomisk afkast.
Vejdirektoratet afsluttede i 2014 VVM-undersøgelsen af omfartsvejen. Undersøgelsen viste, at
en omfartsvej ved Haderup vil kunne aflaste strækningen gennem byen for tung trafik og bi-
drage til at forbedre fremkommeligheden gennem byen.
Status
Projektets anlægslov blev vedtaget i april 2017.
Projektet er under opstart. Linjebesigtigelsen blev gennemført den 4. og 5. oktober 2017, og
ekspropriationskommissionen har godkendt det fremlagte projekt. Der blev afholdt detailbe-
sigtigelse d. 2. og 3. maj 2018.
Der har været visse tilpasninger af projektet i løbet af detailprojekteringen. Hedevej var forud-
sat som en underføring af omfartsvejen, men laves i stedet som en overføring grundet grund-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Veje
| 69.
vandsproblemer. Kronebredden af omfartsvejen (den
samlede bredde fra ”yderkant til yder-
kant”)
er ligeledes øget som følge af bedre viden omkring udformning af 2+1 veje og i henhold
til Vejdirektoratets nuværende anvisninger.
Det forventes, at de første anlægsarbejder startes op sensommeren 2018 med nedbrydning af
ca. 10 ejendomme. Broarbejder startes ultimo 2018, og jord- og belægningsarbejder startes
februar 2019.
Vejen forventes at åbne i efteråret 2020, med færdiggørelsesarbejder i 2021.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 292,1 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt.
Udvidelse af E45, Aarhus S
–
Skanderborg S
Formål
Med Aftale om finansloven for 2017 blev den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte midler til en udvidelse af
motorvejen E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S.
Den østjyske motorvej E45 er en central transportkorridor med afgørende betydning for den
økonomiske udvikling i Østjylland. På strækningen mellem Aarhus S og Skanderborg S er der
imidlertid allerede i dag trængselsproblemer i myldretiden. Disse problemer vil blive værre i
takt med yderligere trafikvækst i hele den østjyske korridor, og strækningen risikerer i stigende
grad at blive en trafikal flaskehals.
Projektet skal afhjælpe disse problemer og forbedre fremkommeligheden på E45.
Status
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har truffet beslutning om, at projektet ikke er VVM-pligtigt.
Projektet blev udbudt som en stor totalentreprise, og kontraheret i oktober 2017.
Projektet forløber planmæssigt og forventes færdigt i løbet af 2020. Vejdirektoratet arbejder
dog på at åbne de nye spor for trafik allerede med udgangen af 2018. Derefter følger et slid-
lagsarbejde i sommeren 2019, hvorefter vejen ibrugtages fuldt ud.
I 2019/2020 arbejdes videre med evt. supplerende støjtiltag på strækningen.
Den budgetmæssige situation
Projektet har på finansloven for 2018 en bevilget totaludgift på 538,6 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
70.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Udvidelse af Vestfynske motorvej mellem Nr. Aaby og Odense V
Formål
Der er voksende trængselsproblemer i myldretidsperioderne på E20 Fynske Motorvej på
strækningen mellem Nr. Aaby og Odense V, og omfattende kødannelse ved trafikulykker og
andre hændelser. Der er tidligere vedtaget en anlægslov for udbygning af Fynske Motorvej
mellem Middelfart og Odense V fra 4 til 6 spor, og første etape fra Middelfart til Nr. Aaby er
gennemført.
Med Aftale om finansloven for 2018 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at gennem-
føre anden etape af det samlede projekt, og der udvides således fra 4 til 6 spor mellem Nr.
Aaby og Odense V.
Status
Projektet er igangsat med finansloven for 2018.
Inden anlægsarbejdet kan igangsættes, skal der gennemføres en opdatering af plangrundlaget,
detailprojektering, myndighedsbehandling, arealerhvervelse, udbud af anlægsarbejdet samt
forberedende anlægsarbejder.
Vejdirektoratet vil her foretage en vurdering af forudsætningerne som beskrevet i anlægsloven
og VVM-undersøgelsen, som næsten er 10 år gamle. Dette omhandler bl.a. gennemførelse af
støjberegninger og vurdering af udformningen af tilslutningsanlæg. Det forventes, at evt. pro-
jektændringer vil ligge indenfor rammerne af den gennemførte VVM-undersøgelse.
Vejdirektoratet forventer, at den færdige udvidelse kan stå klar i 2022.
Den budgetmæssige situation
Projektet bevilges på finansloven for 2018 en totaludgift på 2.400,0 mio. kr. (2018-priser),
som forventes overholdt. Jf. Aftale om finansloven for 2018 finansieres anlægget via udbytter
fra A/S Storebælt samt midler, som tidligere var forudsat anvendt til etablering af kørsel i nød-
spor på strækningen.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0071.png
Veje
| 71.
7.2.2.
Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Tabel 7.3 | Åbnede projekter med mindre færdiggørelsesarbejder
Hjemmel / Aftale
(mio. kr. 2018-priser)
Total-udgift
Overholdelse af
totaludgift
Forbrug pr.
31.03.18
Disponeret
projektreserve
Åbningsår
Infrastrukturfonden
Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)
Holbæk-Vig,
rute 21, etape 2 & 3
Anlægslov af 6. maj
2009
FL2000
Akt. 90 2008/2009
5.003,8
1.236,8
2.347,9
Ja
Ja
Ja
3.789,3
1.018,0
1.706,6
0%
0%
25%
2016
2013 (Hønsinge
omfartsvej: 2017)
1. etape: 2015
2. etape: 2017
Anlægslov L1533
af
Greve S.-Køge
S.
(udbygning
af Køge Bugt-
21. dec. 2010 Akt. 83
motorvejen, 1. og 2. etape)
2012/2013
Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer.
”Totaludgift” svarer til bevillingen på seneste finanslov. ”Overholdelse af totaludgift” angiver,
hvorvidt anlægs-
myndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektre-
serven (10 pct.-reserven), som der pt. er disponeret over.
Projekterne i tabellen er åbnet, men endnu ikke regnskabsmæssigt afsluttede. Der udestår
mindre færdiggørelsesarbejder.
For Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen) åbnede første delstrækning mellem Hårup og Låsby i
december 2014, mens strækningen fra Funder til Hårup åbnede 11. september 2016. Der er
tilbageført ca. 1,5 mia. kr. til Infrastrukturfonden som følge af en billiggørelse af projektet.
Efter åbning af strækningen fra Funder til Hårup har det vist sig, at beboerne langs enkelte
delstrækninger har oplevet et højere støjniveau end forventet. Der vil derfor blive gennemført
supplerende støjreducerende tiltag.
Projektet Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3 åbnede for trafik i 2013 og
–
hvad Hønsinge Om-
fartsvej angår
–
i oktober 2017. Der er tidligere tilbageført i alt ca. 0,4 mia. kr. af projektets
oprindelige totaludgift til Infrastrukturfonden. Der forventes en mindre yderligere billiggørelse
af projektet.
For Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape) åbnede første etape fra
Greve S til Solrød S i august 2015
–
godt og vel et år tidligere end oprindeligt planlagt. De sid-
ste slidlagsarbejder på anden etape fra Solrød S til Køge blev færdige i sensommeren 2017 og
dermed godt et år tidligere end oprindeligt planlagt. Der er tidligere tilbageført i alt 49,5 mio.
kr. til Infrastrukturfonden fra projektets oprindelige bevilling som følge af en forventet billig-
gørelse af projektet.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0072.png
72.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
7.3.
Større vedligeholdelsesprojekter
I det følgende gives en status for større vedligeholdelsesprojekter under gennemførelse og et
enkelt projekt under forberedelse.
Tabel 7.4 | Økonomioversigt over vedligeholdelsesprojekter på vejområdet
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel
Akt 68 af 21. nov. 2011
Akt C af 24. nov. 2016
Total-
udgift
124,6
Fortroligt
Overholdelse
af totaludgift
Ja
Ja
Forbrug pr.
31.03.18
105,7
3,8
Åbningsår
2016
2020
Infrastrukturfonden / Finansloven
Mønbroen
Gl. Lillebæltsbro
Spunsvæggen på Lyngbyvej –
Akt L af 25. jan. 2018
Fortroligt
Ja
0,7
2020
etape 2
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer.
”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
overholdes.
Mønbroen
Formål
Formålet med projektet er at hovedistandsætte Mønbroens broplade med tilhørende konstruk-
tionselementer, herunder en forebyggende indsats mod rust (katodisering mv.), der på længe-
re sigt vil nedsætte behovet for reparationer.
Status
Hovedistandsættelsen er afsluttet. Som et led i færdiggørelsen genetableres vej-
/stibelysningen på broen. Tekniske forhold
–
herunder de specielle vindforhold på broen
–
har
vanskeliggjort genetableringen af belysning, men Vejdirektoratet arbejder på en løsning.
Den budgetmæssige situation
Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 68 af 21. november 2011 har projektet en bevilget to-
taludgift på 124,6 mio. kr. (2018-priser), som forventes overholdt.
Vedligeholdelse af Gl. Lillebæltsbroen
–
fornyelse af vejbanen
Formål
Formålet med projektet er en fornyelse af vejbanen på Gl. Lillebæltsbroen. Fornyelsen er nød-
vendig, efter at en række eftersyn de seneste 15 år har konstateret, at kørebanebetonen er i så
ringe en stand, at en hovedistandsættelse skal udføres nu for at hindre hyppige driftsreparati-
oner med gener for trafikken og store udgifter til følge.
Projektet forventes at forlænge holdbarheden af Gl. Lillebæltsbroen med ca. 50 år.
Status
Projektet blev igangsat med fortroligt akt. C af 24. november 2016.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Veje
| 73.
Projektet er forsinket i forhold til den oprindelige plan beskrevet i aktstykket, da en del af ar-
bejdet skal foretages inden for jernbanens sikkerhedszone. Dette var ikke forudsat i den oprin-
delige tidsplan og kræver koordinering forud med hensyn til sporspærringer.
Anlægsarbejderne er kontraheret primo 2018 og gennemføres hovedsageligt i 2018 og 2019.
Dog er mindre følgearbejder, der hverken forstyrrer banen eller vejtrafikken, planlagt til udfø-
relse i 2020. I 2018 arbejdes i kørebanen længst væk fra jernbanen. I 2019 arbejdes i køreba-
nen tættest på jernbanen.
Den budgetmæssige situation
Projektets totaludgift som bevilget på fortroligt akt. C af 24. november 2016 forventes over-
holdt. Dog vurderes budgettet efter projektets licitationsresultat at være stramt.
Spunsvæggen på Lyngbyvej
–
etape 2
Formål
Formålet med projektet er en forstærkning af spunsvæggen (støttevægge af stål, der forhindrer
jorden i at skride) på Lyngbyvej/Helsingørmotorvejen nord for København ved etablering af
nye jordankre, da de eksisterende flere steder er i meget ringe stand.
Projektet er af samme type som arbejderne udført på Lyngbyvejen i 2014-17, jf. akt 67 af 22.
august 2013.
Der skal etableres ankre i spunsvæggen på begge sider af motorvejen på en strækning ca. mel-
lem afkørsel 2 Tuborgvej (sydgående) og afkørsel 3 Kildegårdsvej (nordgående). Trafikalt vil
det betyde, at en række beboere langs strækningen ikke eller kun vanskeligt kan køre helt hen
til deres boliger i flere måneder, mens arbejdet står på i nærheden.
Status
Projektet er blevet tiltrådt ved fortroligt akt. L af 25. januar 2018.
Der var i aktstykket forudsat gennemførelse af projektet i 2018 og 2019. Imidlertid har Vejdi-
rektoratet ikke har opnået de nødvendige kommunale tilladelser til trafikomlægninger i 2018.
Der er som følge heraf udarbejdet ny tidsplan med opstart af anlægsfase i efteråret 2018 og
afslutning i 2020.
Den budgetmæssige situation
Den med fortroligt akt. L af 25. januar 2018 godkendte totaludgift forventes overholdt.
Limfjordstunnelen
–
sætningsskader og indtrængning af havvand
Formål
Formålet med projektet er at finde årsagen til, at Limfjordstunnelen mod forventning fortsæt-
ter med at sætte sig. Når dette er klarlagt, skal der findes den mest optimale måde at sikre en
levetidsforlængelse af tunnelen, idet der pt. forventes, at opretholdelse af tunnelens funktion
efter ca. 2050 kan være vanskelig.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
74.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Der er således behov for at finde en langtidsholdbar løsning på sætningerne og den deraf for-
øgede vandindtrængning.
Status
For at kortlægge årsagerne til, at Limfjordstunnelen fortsat sætter sig, er der nedsat en geotek-
nisk ekspertgruppe, og der er foretaget drøftelser med Aalborg Universitet og planlagt målin-
ger af jordbundslagenes indhold. Dette arbejde er netop afsluttet, og den geotekniske ekspert-
gruppe har afleveret sin hovedrapport med overvejelser, konklusioner og anbefalinger.
Der er nu nedsat en ny international ekspertgruppe, der på denne baggrund, samt øvrige tek-
niske specifikationer og data, skal udarbejde den på lang sigt mest optimale vedligeholdsstra-
tegi, herunder komme med et eller flere forslag til reparationsmuligheder. Disse skal alle være
økonomisk vurderet og konsekvensvurderet.
Vejdirektoratet forventer at være klar med en indstilling til løsning medio 2019.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0075.png
Veje
| 75.
7.4.
Efterslæbsnedbringelse mv.
Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev der afsat
1,4 mia. kr. for årene 2014 til 2017 med henblik på fortsat at sikre den på lang sigt billigste
vedligeholdelsesindsats. På baggrund af aftalen om vejvedligeholdelse for perioden 2014-2017
var målsætningen, at efterslæbet på statsvejnettet samlet set ved udgangen af perioden skulle
nedbringes i et omfang svarende til i alt 480 mio. kr. (2010-priser), fordelt på 124 mio. kr. til
belægninger, 268 mio. kr. til små bygværker og 88 mio. kr. til store bygværker. Målsætningen
ligger i forlængelse af den i 2012 gennemførte midtvejsevaluering af Vejdirektoratets drifts- og
vedligeholdelsesplan for 2010-2013. Målsætningen er opfyldt, jf. det følgende.
Udvikling i efterslæbet 2014-2017
Det viste sig, at det fysiske efterslæb på belægninger ved indgangen af aftaleperioden var min-
dre end forudsat i midtvejsanalysen (i alt 55 mio.kr. ved indgangen til 2014 mod forudsat 124
mio. kr.). Baggrunden er dels, at der i den foregående aftaleperiode er gennemført flere efter-
slæbsnedbringende aktiviteter, og dels at de mængdemæssige behov for belægningsudskiftning
var mindre end forudsat på aftaletidspunktet, jf. Anlægsstatus for 1. halvår 2015. Det reduce-
rede efterslæb på belægninger blev fuldt nedbragt i 2015. Den seneste tilstandsvurdering ulti-
mo 2017 for belægninger viser, at der ved udgangen af 2017 ikke er efterslæb på belægninger.
Der er i perioden udført vedligehold af bygværkerne i overensstemmelse med det opgjorte be-
hov, som fremgår af de visuelle særeftersyn og opdaterede tilstandsvurderinger. Ved udgangen
af 2017, er der ikke bygværker, der har overskredet det økonomisk optimale tidspunkt for ved-
ligehold, hvorfor der ikke er efterslæb på små og store bygværker.
Den samlede udvikling i nedbringelsen af efterslæbet på statsvejnettet kan ses i nedenstående
tabel 7.6. Den signifikante efterslæbsnedbringelse i 2016 skal ses i sammenhæng med, at der i
2016 på baggrund af visuelle eftersyn og opdaterede tilstandsvurderinger er sket en teknisk
justering af det opgjorte efterslæb for bygværker, som har vist sig mindre end forudsat, jf. An-
lægsstatus for 2. halvår 2016.
Tabel 7.5 | Nedbringelse af efterslæb 2014-2017 (beregningsteknisk opgørelse i 2010-priser)
Nedbragt efterslæb i 2010-priser (akkumuleret)
Mio kr.
Mål
2014
Faktisk
Mål
2015
Faktisk
Mål
2016
Faktisk** Mål
2017
Faktisk
Mål
2014-2017
Faktisk
Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt Nedbragt
efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb efterslæb
Belægninger*
Små bygvær-
ker
Store byg-
værker
I alt
66
67
22
155
49
74
30
153
124
134
44
302
55
169
52
276
124
201
66
391
55
399
155
609
124
268
88
480
55
399
155
609
124
268
88
480
55
399
155
609
Anm.: Beregningsteknisk opgørelse angivet i 2010-priser (jf. forudsætningsindeks, finansloven) med angivelse af måltal for
aftaleperioden 2014-2017 hhv. faktisk nedbragt efterslæb i 2014- 2017. Måltallene er baseret på midtvejsanalysen fra 2012.
*) Det faktisk resterende efterslæb på belægninger primo 2014 udgjorde 55 mio. kr., mens der var forudsat et resterende
efterslæb på 124 mio. kr.
**) Det samlede efterslæb på statsvejnettet er fuldt nedbragt ved udgangen af 2016. En del af årsagen er en justering af
efterslæbets størrelse, som følge af Vejdirektoratets opdaterede tilstandsvurderinger vedrørende bygværker, jf. beskrivelse
ovenfor.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0076.png
76.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Efterslæbet på statsvejnettet er løbende blevet nedbragt i henhold til de politiske aftaler om en
forstærket vedligeholdelsesindsats. De i 2017 gennemførte vedligeholdelsesopgaver i tilknyt-
ning til statsvejnettet har haft karakter af ”tilkomne arbejder”. Det vil sige, at aktiverne
er ble-
vet repareret på det økonomisk optimale tidspunkt. Vejnettet er i vedligeholdelsesmæssig ba-
lance ved aftaleperiodens udløb ultimo 2017.
Opgørelse over bevilling og forbrug 2014-2017
Nedenstående tabel 7.6 viser en oversigt over Vejdirektoratets bevilling i aftaleperioden 2014-
2017, og det faktiske forbrug sammenholdt med det forudsatte forbrug i tilknytning til den
kapitalbevarende vedligeholdelsesindsats. Det forudsatte forbrug følger af den beregnede op-
timale strategi, jf. ovennævnte midtvejsevaluering, som danner baggrund for udmøntningen i
aftaleperioden.
Tabel 7.6 | Kapitalbevarende vedligehold 2014-2017 (mio. kr.), forbrug hhv. bevilling
2014
Økonomisk optimal strategi fra Midtvejsanalyse (forudsatte 2010-
priser)
1)
Bevilling (forudsatte 2010-priser)
2)
Faktisk forbrug omregnet til 2010-priser (realiserede priser)
3)
Bevilling (løbende priser)
4)
Faktisk forbrug/prognose (løbende priser)
5)
762,2
757,6
609,2
779,5
644,5
2015
699,6
630,3
728,6
646,4
751,0
2016
609,3
604,5
517,5
610,6
544,8
2017
585,6
581,2
512,1
574,9
557,8
2014-2017
2.656,8
2.573,6
2,367,4
2.611,4
2.498,1
1) Baseret på Midtvejsanalysen fra 2012, jf. ovenfor.
2) Omregnet til 2010-priser
pba. ØAV’s forudsætningsindeks for vejanlægsudgifter.
3) Omregnet til 2010-priser
pba. ØAV’s fastprisindeks for vejanlægsudgifter.
4) Jf. bevillingslove for finansårene. 2017 er inkl. tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. til forsøg med klimavenlig vejbelægning.
5) Faktisk forbrug opgjort af Vejdirektoratet på baggrund af regnskabstal.
Det samlede forbrug for perioden 2014-2017 ligger noget under det forudsatte på bevillingstil-
delingstidspunktet. Dette skyldes primært korrektionerne af det opgjorte efterslæb, men også
at vedligeholdelsesarbejder på Gl. Lillebæltsbro er udskudt til 2018 og 2019. Mindreforbruget i
aftaleperioden videreføres til 2018, og vil indgå i den løbende prioritering af vedligeholdelses-
arbejder med henblik på at minimere meromkostningerne ved udskydelse af arbejder, så der
ikke opbygges unødigt efterslæb. Med hensyn til sammenhæng mellem forbrug og efterslæbs-
nedbringelse bemærkes det, at en stor del af bevillingen til vedligehold af statsvejnettet om-
handler den løbende kapitalbevarelse udover den målrettede efterslæbsnedbringelse, og der er
derfor ikke en entydig sammenhæng mellem forbrug og efterslæbsnedbringelse.
Prognose for optimal vedligeholdelse i 2018 og frem
Vejdirektoratet arbejder løbende på at forbedre de metoder, der anvendes til at vurdere akti-
vernes tilstand med henblik på at muliggøre en stadig mere præcis fastlæggelse af det økono-
misk optimale tidspunkt for udførelse af vedligeholdsarbejder.
Den seneste analyse vedrørende det fremadrettede behov for kapitalbevarende vedligeholdelse
foretaget ultimo 2017 viser et samlet behov på 3.569,0 mio.kr. (2018-priser) i perioden fra
2018 til 2021. Den nuværende finanslovsbevilling i samme periode udgør 2.682,2 mio. kr.
(2018-priser). Det vil medføre, at der igen opbygges efterslæb
–
med meromkostninger for
staten til følge, da det vil være nødvendigt at udskyde arbejder i perioden, hvilket medfører
ekstra omkostninger. Fra 2017 til 2018 videreføres 133,6 mio.kr. Dette betyder, at der udsky-
des arbejder for i alt ca. 753,0 mio.kr.
Vejdirektoratet vil prioritere vedligeholdelsesarbejderne inden for de bevillingsmæssige ram-
mer med henblik på at minimere meromkostningerne ved udskydelse af arbejder, og at der
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Veje
| 77.
dermed ikke opbygges unødigt efterslæb. Det betyder i praksis, at Vejdirektoratet vil prioritere
belægningsarbejder (da belægninger nedbrydes hurtigere og dermed har højere udskydelses-
omkostninger), idet man dog så vidt muligt vil opretholde sikkerhed og funktionalitet for byg-
værker.
Med den nuværende prioritering forventes der meromkostninger på ca. 518 mio. kr. som følge
af periodens udskudte arbejder. Meromkostningen udgør ca. 69 pct. af den samlede udskydel-
se og svarer til en intern rente af samlet pengestrøm (ÅOP) på 13,2 pct.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0078.png
78.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
8.
Bygninger
I dette kapitel gives en status for igangværende byggeprojekter. Bilag 5 indeholder en oversigt
over den geografiske placering af igangværende aktstykkeprojekter på bygningsområdet.
Grundet forløbet omkring Niels Bohr Bygningen har Transport- Bygnings- og Boligministeriet
fra 2018 besluttet midlertidigt at overflytte projektansvaret for følgende byggeprojekter til
Vejdirektoratet med henblik på at styrke den fremadrettede håndtering af statens byggeprojek-
ter: Niels Bohr Bygningen og Nyt Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universi-
tet, Nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet samt Nyt Sundhedsviden-
skabeligt Fakultet på Aalborg Universitet.
For at styrke styringen af Bygningsstyrelsens tilbageværende byggeprojekter har Bygningssty-
relsen sammen med Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet en handlingsplan
med konkrete tiltag, der skal styrke projektstyringen i Bygningsstyrelsen fremadrettet. Hand-
lingsplanens initiativer udmøntes i løbet af 2018.
Ny Anlægsbudgettering
Med virkning fra 1. januar 2017 er der indført et nyt koncept for budgettering af og opfølgning
på større og/eller mere risikable byggeprojekter, som gennemføres af Bygningsstyrelsen.
Følgende anlægsprojekter er omfattet af konceptet:
Projekter over 500 mio. kr.
Projekter under 500 mio. kr., der af Bygningsstyrelsen og/eller Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets departement konkret vurderes som særligt risikofyldte.
Følgende tiltag er implementeret:
Eksterne kvalitetssikringer
Projekternes beslutningsgrundlag inkl. budget underlægges en ekstern kvalitetssikring,
som bestilles af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement. Der er udar-
bejdet et standardkommissorium, der beskriver de elementer, der granskes.
Fast korrektionstillæg
o
For projekter, hvor der er indgået
dialogbaserede aftaler
med kunden, til-
lægges budgettet fremover et korrektionstillæg på minimum 10 pct. Budget
inkl. det nye korrektionstillæg udgør den nye dispositionsramme over for Fi-
nansudvalget. Det vil sige, at forelæggelsesgrænsen nu ikke kun beregnes ud
fra Bygningsstyrelsens budget, men ud fra budgettet
tillagt korrektionstillæg-
get.
Ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr. i forhold til budgettet
tillagt korrektionstillægget forelægges således Finansudvalget. For dialogbase-
rede projekter er det fortsat projektets endelige udgifter, der ligger til grund for
huslejefastsættelsen.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0079.png
Bygninger
| 79.
o
For projekter, hvor der er indgået
fastprisaftaler
med kunden, tillægges
budgettet et korrektionstillæg på 2,5 pct., baseret på hidtidige erfaringer med
den samlede budgetoverholdelse for sådanne projekter. For fastprisprojekter
baseres huslejen på budgettet
inkl.
korrektionstillægget.
2
Kundeønskede tilvalg og ændringer
Der skal være en klar og konsistent økonomiopfølgning på kundeønskede tilvalg og ændrin-
ger. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement orienteres om kundeønskede
tilvalg og ændringer, der
alt andet lige
(og efter bedste skøn) medfører udgifter på 10 pct. af
den besluttede dispositionsramme, dog minimum 10 mio. kr. Dette sker, uanset om projek-
tet fortsat forventes at kunne holde sig under forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den sam-
lede dispositionsramme
–
eksempelvis i en situation, hvor det oprindelige projekt er blevet
billiggjort i forbindelse med licitationsresultatet. Til brug for orienteringen redegør Byg-
ningsstyrelsen for ændringens effekt på projektet inkl. en vurdering af risiciene forbundet
med ændringen (for det samlede projekt), og en beskrivelse af, hvordan risiciene vil blive
håndteret. Hvis der for et projekt foretages en lang række mindre ændringer/tilvalg over
tid, orienteres Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement, når der
kumulativt
er sket ændringer på 10 pct. af dispositionsrammen, dog minimum 10 mio. kr. I dette til-
fælde skal Bygningsstyrelsen redegøre for de hidtidige ændringers effekt på projektet og for,
hvordan Bygningsstyrelsen har håndteret risici forbundet med ændringerne.
Bygningsstyrelsen har endvidere i 2017 udviklet et koncept for styrket projektstyring med vægt
på gennemsigtighed, sporbarhed og mere systematisk budgettering, og dokumentation i form
af et økonomistyrings- og rapporteringsværktøj. Værktøjet er implementeret med virkning fra
1. januar 2018.
Boks 3 | Markedssituationen på bygningsområdet
Byggeriet har et fortsat højt aktivitetsniveau. Det er især markedet for store private boligprojekter, her-
under det almene boligbyggeri, der skaber det høje aktivitetsniveau. Der forventes således, for første
gang siden 2006, 30.000 nybyggede boliger i 2019.
Blandt entreprenører medfører den høje aktivitet, at virksomhederne er mere selektive i forhold til, hvad
der bydes på, med stigende priser til følge. Det er særligt på markedet for større byggeprojekter over ca.
300 mio. kr., at Bygningsstyrelsen oplever et begrænset antal entreprenørvirksomheder, der søger om
prækvalifikation. Der opleves særligt kapacitetsudfordringer i forhold til markedet for betonelementer
og teknikentrepriser med deraf afledte generelle prisstigninger og leveranceforsinkelser.
Markedet for rådgivning opleves fortsat som værende tæt på mætningspunktet. Dette kan medføre sti-
gende priser og yderligere mangel på kompetencer inden for især de ingeniørmæssige fag.
Bygningsstyrelsen får positive tilbagemeldinger fra markedet i relation til tiltag for at være en attraktiv
samarbejdspartner. Det omhandler bl.a.:
- Markedsdialog som en integreret del af udbudsmaterialets forberedelse
- Dialog i udbudsprocessen gennem bl.a. udbud med forhandling
- Bringe entreprenørkompetencer i spil i forbindelse med færdigprojektering og projektoptimering
- Klarhed ift. risikoafdækning og placering af risici mellem bygherre og entreprenør
Det bemærkes, at fastprisprojekter over 500 mio. kr. forelægges Finansudvalget ved projektforslagstidspunktet og huslejefastsæt-
telsen er baseret på licitationsbudgettet. Der anvendes en model, hvor der beregnes korrektionstillæg på begge budgetter.
2
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0080.png
80.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
- Eksponering af byggepipeline
- Øge entreprenørers interesse ved at prækvalificere tre frem for fem tilbudsgivere, da konkurrencesitua-
tionen og sandsynligheden for at vinde, skærpes.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0081.png
Bygninger
| 81.
8.1.
Større igangværende byggeprojekter
Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende byggeprojekter (nybygning og om-
bygning) over 100 mio. kr. Bygningsstyrelsens byggeprojekter finansieres, hvor andet ikke
fremgår, ved lånoptagning mod efterfølgende huslejebetaling.
Tabel 8.1 | Oversigt over Bygningsstyrelsens byggeprojekter over 100 mio. kr.
(mio. kr. i oprindelige priser)
Opførelse af nye laboratoriebygninger på
Panum (Mærsk-Bygningen)
Renovering af laboratorier på Risø
KUA3 - inkl. nyt Universitetstorv
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og
Health komplekset
Laboratorigenopretning på Panum
Køb og ombygning af Augustenborg
Ny Politistation i Torshavn
Politiets Uddannelsescenter Vest
Kunde
Aktstykke / hjemmel
Akt. 83 af 31. maj 2012
Akt. 45 af 11. dec. 2014
Akt. A af 29. okt. 2015
Akt. 38 af 4. dec. 2014 Akt.
135 af 23. juni 2016
Akt. 98 af 7. juni 2012
Akt. 55 af 23. feb. 2017
Akt. 10 af 7. nov. 2013
Akt. 140 af 28. maj 2015
Akt. 87 af 4. maj 2016
Akt. 8 af 27. okt. 2016
Akt. 67 af 20. april 2017
Akt. 55 af 08. feb 2018
Akt. 131 af 30. maj 2018
Akt. 115 af 22. juni 2017
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. 109 af 30. maj 2013
Akt. G af 14. dec. 2017
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. E af 8. dec. 2016
Lov 381 af 26. april 2017
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. 85 af 12. april 2018
Akt. 136 af 7. juni 2018
Akt. 68 af 22. marts 2018
Akt. 135 af 7. juni 2018
Godkendt
budget
(fortroligt)
299,9
1.127,2
813,9
247,3
167,4
105,9
552,0
Overholdelse af
godkendt budget
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Ja
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Nej
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Ja
Nej
Ja
Forbrug pr.
30.04.18
(fortroligt)
111,9
1.143,1
561,4
124,0
93,6
45,3
64,3
Ibrugtag-
ningsår
2017
2021
KUA3: 2016
Torvet: 2018
2020
2019
2018
2020
2020
Københavns Universitet
Danmarks Tekniske
Universitet
Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Københavns Universitet
Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen,
Miljøstyrelsen
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet,
Beskæftigelsesministeriet
Københavns Universitet
Modernisering af Holmens Kanal 20
126,2
Nej
55,3*
2018
Niels Bohr Bygningen
2.912,8
Ja
1.925,3
2019
Nyt Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
1.012,0
Ja
102,2
2021
SDU SUND
Syddansk Universitet
1.598,3
Ja
102,9
2022
AAU SUND
Aalborg Universitet
693,9
Ja
22,1
2022
Anm: Prisniveau er året for det enkelte projekts seneste aktstykke/hjemmel. ”Kunde” angiver den part, som projektet opføres
på vegne af. "Godkendt budget" er senest godkendte budget og udgør projektets totaludgift som angivet i igangsættelsesakt-
stykke, seneste aktstykke eller finanslov. ”Overholdelse af godkendt budget” angiver, hvorvidt Bygningsstyrelsen forventer, at
den senest godkendte totaludgift for projektet overholdes. Ved overskridelse af totaludgiften er grænsen for, hvornår over-
skridelsen skal forelægges Finansudvalget, ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr. Overholdelse af godkendt
budget er oprindelige priser (med mindre andet er angivet).
*) Godkendt budget er opgjort i forventede løbende priser, og forbrug er opgivet i faktiske løbende priser.
Projekter, som Bygningsstyrelsen har ansvaret for, fremgår af afsnit 8.1.1, mens projekter, som
Vejdirektoratet har ansvaret for, fremgår af afsnit 8.1.2.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
82.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
8.1.1.
Projekter ved Bygningsstyrelsen
Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Bygningen), Køben-
havns Universitet
Formål
Panum Instituttet under Københavns Universitet udbygges med nye tidssvarende biomedicin-
ske laboratoriefaciliteter, undervisningslokaler, auditorier, kantine, cykelkælder og en ny ho-
vedindgang. I alt bygges 42.700 nye m
2
fordelt på 15 etager. Herudover etableres udenomsare-
aler.
Nybyggeriet, der består af basebygninger samt et tårn, skal primært huse frontlinjeforskning
inden for områder, som er afgørende for fremtidens behandling af kræft, demens, sukkersyge,
hjertesygdomme og allergi. Som en del af byggeriet vil Panumområdet blive åbnet, herunder
udenomsarealerne, så der skabes en bedre sammenhæng med byen.
Byggeriet er finansieret med bidrag fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers
Fond til almene Formaal med en donation på 603,3 mio. kr. Bygningen blev forud for indviel-
sen af basebygningerne den 18. januar 2017 navngivet Mærsk Bygningen.
Status
Alle områder er overdraget til KU. Tekniske anlæg er successivt overdraget til KU/SUND-Drift.
På nuværende tidspunkter udestår arbejder vedrørende ventilationsanlæg mv.
Sidste 1-års eftersyn afholdes primo september 2018. Mangeludbedringer fra afleveringsfor-
retninger og øvrige 1-års eftersyn er løbende afviklet. Dertil er der mindre arbejder - herunder
opfyldelse af energiklassificering, ventilation i bygningen og opretning som konsekvens af æn-
dringer af brandmæssige forudsætninger i basebygningen.
Den budgetmæssige situation
Projektet blev med akt. 45 af 11. december 2014 bevilget en økonomisk ramme på 1.542,9 mio.
kr. (2014-priser). Med fortroligt akt. A af 29. oktober 2015 blev der bevilget en ny økonomisk
ramme, som forventes overskredet inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den bevilgede
økonomiske ramme. Projektet forventes regnskabsmæssigt lukket medio 2018. Der vil dog
udestå et juridisk efterspil herunder afklaring af tvister og krav.
Renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø, Danmarks Tekniske Univer-
sitet
Formål
Formålet med renovering og nybyggeri af laboratorier på Risø er at styrke og understøtte
forskning ved at skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter.
Af den samlede udgift finansieres 146,3 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af labora-
torier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bygninger
| 83.
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 153,6 mio. kr. finansieres af midlerne afsat
som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler.
Status
Laboratoriegenopretningen består af 6 faser. Fase 1 og 2 er overdraget til DTU 2016. Fase 3,
der består af nye faciliteter til strukturel test af vindmøllevinger, er overdraget til DTU juli
2017. Arbejdet med fase 4, der indeholder opførelse af nye laboratorie-, test- og værkstedsfaci-
liteter samt renovering af eksisterende lokaler, pågår. Projektet udbydes samlet i totalentrepri-
se. Færdiggørelse af udbudsmaterialet pågår og udbuddet udsendes forår 2018. Forundersø-
gelser for fase 5 er udarbejdet. Projektet indeholder genopretning af eksisterende laboratorie-
bygning samt etablering af energi/forsyningsnet til forskningsbrug. Projektet forventes over-
draget til DTU medio 2020. Fase 6 er igangsat i foråret 2018 og vil forventeligt indgå som en
del af fase 5.
Projekterne planlægges, udføres og overdrages successivt. Den sidste fase forventes overdraget
til DTU medio 2021.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 135 af 23. juni 2016 bevilget en økonomisk ramme på 299,9 mio. kr.
(2016-priser), som forventes overholdt.
KUA3 inkl. nyt Universitetstorv, Københavns Universitet
Formål
KUA3 vedrører tredje og foreløbigt sidste udbygning af Søndre Campus på i alt ca. 48.000 m2.
De nye bygninger indrettes til det humanistiske fakultet, som i forvejen er placeret på Søndre
Campus, samt til de teologiske og juridiske fakulteter, som begge udflytter fra deres nuværen-
de lokaler i indre by. Herved samles de enkelte fakulteter på én og samme adresse.
Mellem de fire bygningsværker KUA 1, 2 og 3 samt biblioteksbygningen opføres herudover et
nyt byrum bestående af et universitetstorv med cykelparkering og et stort grønt fælles friareal
(Grønningen), som skal forbinde campus til Amager Fælled. Dette er nu betegnet Karen Bli-
xens Plads.
Projektet finansieres primært som en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney
Møllers Fond til almene Formaal.
Status
KUA 3 blev overdraget til Københavns Universitet i december 2016. Udførelsen af universi-
tetstorvet blev påbegyndt i juli 2017. Der blev imidlertid konstateret mange flere hindringer i
jorden end forventet i de udførte forundersøgelser. Disse hindringer kunne heller ikke aflæses
af tegninger og ledningsregistre. Hindringerne omfatter fundamenter, ledninger og kabler.
Dette har medført en forsinkelse på godt 2 måneder, som betyder en forventet overdragelse til
Københavns Universitet primo 2019. Der har hertil været ønske om projektudvidelser samt
bevarelse af kvalitetsniveau. Af disse årsager er budgettet udvidet med ca. 6 mio. kr., hvilket
finansieres primært som en ekstra donation fra A.P. Møller Fonden.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
84.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 55 af 23. februar 2017 bevilget en økonomisk ramme på 1.127,2 mio. kr.
(2017-priser), hvoraf rammen for Karen Blixens Plads er på 76,7 mio. kr. (2017-priser). Ram-
men forventes overskredet inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct. af den bevilgede økono-
miske ramme.
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset, Aarhus Univer-
sitet
Formål
Projektet omfatter opførelse af et nybyggeri samt ombygning af to eksisterende bygninger for
Health, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Det samlede projekt udgør i alt ca.
29.000 m², fordelt på 15.000 m² nybygning og ca. 14.000 m² fordelt på to ombygninger (af
hhv. Bartholin-komplekset og to bygninger vedr. Anatomi). Institut for Biomedicin er placeret
i Universitetsparken i Aarhus.
Af den samlede udgift finansieres 87,9 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af labora-
torier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 165,7 mio. kr. finansieres af midlerne afsat
som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler. Derudover medfinansierer
Aarhus Universitet 63,6 mio. kr.
Status
Opførelsen af nybygningen (Skou) er i slutfasen og forventes overdraget til Aarhus Universitet
ultimo 2018.
På grund af problemer med en entreprenør, der ikke leverede som aftalt, ophævede Bygnings-
styrelsen kontrakten med denne. Det har betydet en forsinkelse for nybyggeriet på omtrent et
halvt år, med heraf afledte udgifter til krav om forlænget byggetid fra de øvrige entreprenører.
Efter Aarhus Universitets ønske påbegyndes udbuddet af ombygning af Bartholin-komplekset
–
som er den største af de to ombygninger. Ombygningen af Anatomi har Aarhus Universitet
valgt ikke at gå videre med.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 10 af 7. november 2013 bevilget en økonomisk ramme på 813,9 mio. kr.
(2013-priser) for såvel nybyggeriet som de to ombygninger.
Nybyggeriet er fordyret. Det skyldes først og fremmest valg af spunsningsmetode tidligt i for-
løbet, manglende fremdrift samt ophævelsen af kontrakten med en entreprenør på nybyggeri-
et, med heraf afledte udgifter til krav om forlænget byggetid fra de øvrige entreprenører.
Efter en ekstern granskning, bestilt af Bygningsstyrelsen, er der desuden konstateret behov for
at forøge budgettet for genopretningen af Bartholin-komplekset.
På baggrund af disse ændringer skal der tages stilling til det samlede projekts udformning og
økonomi med henblik på et nyt aktstykke, som forelægges for Finansudvalget i efteråret 2018.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bygninger
| 85.
Laboratoriegenopretning på Panum, Københavns Universitet
Formål
Laboratoriegenopretning på Panum har til formål at styrke og understøtte forskning ved at
skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter inden for de givne fysiske rammer.
Genopretningsarbejdet vil generelt omfatte udskiftning af udtjent laboratorieinventar samt
stinkskabe, udskiftning af væg-, loft- og gulvoverflader samt renovering/udbygning af el- og
ventilationsanlæg.
Af den samlede udgift finansieres 157,7 mio. kr. af midlerne afsat til modernisering af laborato-
rielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Københavns Universitet medfinansierer 70,7 mio.
kr.
Status
Laboratoriegenopretningen består af 4 etaper, der omfatter tilsammen 9 laboratorieetager,
samt en tværgående etape, der omfatter udskiftning af installationer og ventilationsanlæg.
Første etape er overdraget i august 2016, og anden etape er overdraget i marts 2017. Den tvær-
gående etape er under udførelse, og forventes overdraget til Københavns Universitet ultimo
2018. Tredje og fjerde etape er i udførelse og forventes overdraget til Københavns Universitet
primo 2019.
Inden opstart af etape 3 og 4 standsede Bygningsstyrelsen samarbejdet med totalrådgiver efter
misligholdelse af kontrakten. Der er ansat nye rådgivere på sagen, og fremdriften er fastholdt
for det samlede projekt.
Efter gennemført mangeludbedring forventes det samlede projekt således at være overdraget
til Københavns Universitet primo 2019.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 140 af 28. maj 2015 bevilget en økonomisk ramme på 247,3 mio. kr.
(2015-priser). Budgettet er udvidet med 12,6 mio. kr. på baggrund af en række brugerønsker
og efter aftale med Københavns Universitet. Projektet forventes at overskride den bevilligede
økonomiske ramme inden for forelæggelsesgrænsen på 10 pct.
Køb og ombygning af Augustenborg Slot
Formål
Som led i regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser
Bedre Balance
–
Statslige
arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder
af 1. oktober 2015 gennemfører Byg-
ningsstyrelsen den geografiske flytning af statslige institutioner. Det er besluttet, at Land-
brugsstyrelsen og Miljøstyrelsen skal lokaliseres på Augustenborg Slot.
Af den samlede udgift vedrører 121,4 mio. kr. udgifter til ombygning, mens 46,3 mio. kr. ved-
rører udgifter til købet af ejendommen.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
86.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Status
Projektet vedrører lokaliseringen af Landbrugsstyrelsen på Augustenborg Slot og har bestået af
dels en midlertidig indretning af arbejdspladser på slotsområdet, dels planlægning og udførel-
se af den permanente og omfattende ombygning af slottet. Alle midlertidige arbejdspladser
blev tilvejebragt og overdraget i perioden 2016
–
primo 2017.
Som en del af Bedre Balance II blev oprettelsen af et kontor på Augustenborg til Statens IT
vedtaget. Lokaliseringen af de ca. 25 medarbejdere pågår med forventning om etablering af et
kontor indenfor slottes område. Dette udføres som et mindre, selvstændigt projekt.
Ombygningen af slottet forløber planmæssigt. Projektet udføres i totalentreprise, og selve ud-
førelsesfasen blev igangsat i juni 2017. Bygningen forventes overdraget ultimo 2018.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 87 af 4. maj 2016 bevilget en økonomisk ramme på 167,4 mio. kr. (2016-
priser), som forventes overholdt.
Ny Politistation i Torshavn
Formål
Færøernes Politi har behov for en ny hovedpolitistation, der opfylder kravene til en moderne,
effektiv og sikker politistation. I dag sidder politiet i et midlertidigt privat lejemål, der ikke
opfylder kravene, hvorfor staten har indkøbt en eksisterende, centralt beliggende bygning i
Torshavn. Bygningen skal inden overdragelse gennemgå en om- og tilbygning, der tilvejebrin-
ger de politimæssige funktioner.
Status
Fem entreprenører var prækvalificeret til licitation, 3 af entreprenørerne undlod at afgive bud
grundet lokal overophedning i byggebranchen på Færøerne. Licitation til hovedentreprisen
fandt sted primo december 2017. Inden licitationen blev udbudsmaterialet tilføjet ekstra sik-
kerhedskrav på baggrund af anbefalinger fra PET og ønsker fra politiet. Dertil kom et myndig-
hedskrav om etablering af ekstra p-pladser.
Grundet de ekstra krav før licitationen samt overophedningen i markedet var de to indkomne
tilbud for høje ift. budgettet. Derfor valgte Bygningsstyrelsen at annullere licitation og indbyde
de to bydende til forhandling. Dette forhandlingsforløb pågår, og på baggrund heraf forventes
en igangsætning af fornyet ansøgning om aktstykke. Ny overdragelse til Færøernes Politi for-
ventes tidligst at kunne ske i 2020.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 8 2016 bevilget en økonomisk ramme på 105,9 mio. kr. (2016-priser),
hvoraf de 41,5 mio. kr. er afsat til køb af ejendommen. Grundet det beskrevne forløb forventes
projektet ikke at overholde den økonomiske ramme. Der forventes forelagt et nyt aktstykke for
Finansudvalget om forøgelse af projektets økonomisk ramme i efteråret 2018.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bygninger
| 87.
Politiets Uddannelsescenter Vest
Formål
Formålet med byggeriet er at etablere et uddannelsescenter til politiet i det vestlige Danmark.
Politiskolen (UCV) etableres i eksisterende bygninger og forventes at have et samlet bruttoare-
al på ca. 21.000 m
2
.
Status
Finansudvalget har i juni 2018 godkendt købet af Vindingvej 44 og om- og tilbygningsarbejder
Soldalen 8 og Soldalen 12, Vejle for en ny Politiskole. Nedbrydningsarbejder i eksisterende
bygninger i Soldalen 8 er i gang, og afsluttes juni 2018. Hovedprojekt for det samlede byggeri
er afsluttet og Bygningsstyrelsen igangsatte EU udbud 18. juni. Licitation forventes ultimo
2018 for det samlede projekt.
Byggeriet forventes overdraget til Rigspolitiet tredje kvartal 2020.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 131 af 7. juni 2018 bevilget en økonomisk ramme til det samlede projekt
på 552,0 mio. kr. inkl. indeksering og korrektionstillæg, men ekskl. renter. Den økonomiske
ramme forventes overholdt.
Modernisering af statsejendommen Holmens Kanal 20
Formål
Efter en ombygning og renovering vurderes det, at bygningen kan rumme ca. 400 medarbejde-
re. Bygningens placering og størrelse samt mulighed for fleksibel indretning gør den velegnet
til placering af departementer. Bygningsstyrelsen har indgået aftale med Energi-, Forsynings-
og Klimaministeriet og Beskæftigelsesministeriet som fremtidige lejere.
Status
Projektet udføres i totalentreprise, og Bygningsstyrelsen indgik kontrakt med entreprenøren
juli 2017. Nedrivningen er gennemført, og projektet er nu i udførelsesfasen.
Nedrivning i forbindelse med renoveringen viste, at bygningens grundlæggende fysik er dårli-
gere end tegningsmateriale og forundersøgelserne viste. Dette sammenholdt med at byggetil-
ladelsen fra Københavns Kommune blev modtaget meget sent, har haft betydning for budget
såvel som tidsplan. Projektet forventes overdraget i foråret 2019. Sideløbende med dette pro-
jekt pågår renovering af facaden.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 115 af 22. juni 2017 bevilget en økonomisk ramme på 126,2 mio. kr.
(2017-priser) til ombygningen, som forventes overskredet, hvorfor der forelægges nyt aktstyk-
ke for Finansudvalget i efteråret 2018.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0088.png
88.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
8.1.2.
Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister
Tabel 8.2 |
Projekter under lukning med mindre udeståender eller tvister
(mio. kr. i oprindelige priser)
Kunde
Københavns
Politi
Aalborg
Universitet
Københavns
Universitet
Aktstykke / hjemmel
Akt. 115 af 4. juni 2014
Akt. 138 af 4. sept. 2013
Akt. 91 af 16. maj 2013
Genopretning af Københavns Politigård
Nybyggeri til Institut for Byggeri og Anlæg
samt byggemodning af Campus Vest
Pharma Science Building
Godkendt Forbrug pr.
budget
30.04.18
178,7 /
164,8
180,2*
247,4
178,8
249,5
219,6
Overholdelse af
godkendt budget
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Nej, men inden for
forelæggelsesgrænse
Nej
Ibrugtag-
ningsår
2017
2017
2017
*) Hhv. uden og med option.
Genopretning af Københavns Politigård, Københavns Politi
Projektet blev overdraget til kunden medio november 2017. Mangeludbedring pågår. I samar-
bejde med kammeradvokaten har Bygningsstyrelsen åbnet en syns- og skønssag via Voldgift-
nævnet.
Den endelige totaludgift afventer udfald af syn- og skønssagen. Det forventes fortsat at den
samlede udgift ligger inden for forelæggelsesgrænsen. Projektet er under regnskabsmæssig
lukning.
Nybyggeri til Institut for Byggeri og Anlæg samt byggemodning af Campus Vest,
Aalborg Universitet
Kunden har ibrugtaget nybyggeriet i juni 2017, og 1-års gennemgang er netop gennemført. Der
pågår drøftelser med kunden om omfanget af relevante mangler. Budget for daglig drift samt
lovpligtige eftersyn påføres byggesagen særskilt i regning til kunden.
Pharma Science Building, Københavns Universitet
Byggeregnskabet er lukket, og Finansudvalget orienteres særskilt om udfald af projektet. Byg-
ningsstyrelsen har begæret om nedsættelse af en intern statslig voldgift vedr. manglende leje-
betaling fra Københavns Universitet.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bygninger
| 89.
8.1.3.
Projekter ved Vejdirektoratet
Nyt Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Formål
Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks hovedmuseum for naturhistorie og er i dag
placeret i tre bygninger. Formålet med projektet er at etablere et samlet museumsbyggeri, som
vil indeholde både udstillings-, forsknings- og undervisningsfaciliteter. Udstillingsfaciliteterne
placeres i et nybyggeri under terræn i Botanisk Have, mens de øvrige funktioner indrettes i de
eksisterende bygninger i Sølvtorvskomplekset. Den samlede størrelse af Statens Naturhistori-
ske Museum bliver ca. 30.000 m
2
. Projektets komplekse arkitektur, placeringen i Botanisk
Have samt antallet af interessenter gør det til et usædvanligt byggeprojekt med væsentlige
risici.
Status
Anlægsloven for projektet blev vedtaget i april 2017. Projektet har været i udbud hos tre præ-
kvalificerede hovedentreprenører. Pr. 1. januar 2018 har Vejdirektoratet på vegne af Bygnings-
styrelsen varetaget projektstyringen, og med aktstykke 68, d. 22. marts 2018 har Vejdirektora-
tet overtaget ansvaret for projektgennemførelsen.
Projektet er udbudt i ’Udbud med forhandling’. Bygningsstyrelsen modtog entreprenørernes
første bud i juni 2017, og der er på baggrund af disse afholdt forhandlinger august 2017. En-
treprenørerne afgav deres sidste og bedste bud ultimo oktober 2017. Bygningsstyrelsen tildelte
i december 2017 hovedentreprisen til Per Aarsleff A/S. Kontrakten om hovedentreprisen blev
indgået med entreprenøren Per Aarsleff A/S d. 23. januar 2018.
Efter kontraktindgåelsen er der en samprojekteringsperiode med deltagelse af bygherre, kun-
de, bruger, totalrådgiver og hovedentreprenør. Efter samprojekteringsperioden er der en exit-
klausul for alle parter. Samprojekteringen forventes afsluttet medio 2018. I efteråret 2018 for-
ventes byggepladsen at blive etableret. Byggeriets udførelse forventes afsluttet i oktober 2021.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med anlægslov L 131 2017 bevilget en økonomisk ramme på 1.012,0 mio. kr.
(2016-priser). For at denne ramme kan overholdes, skal der findes besparelser i projektet i
størrelsesordenen 10 procent svarende til 50-80 mio. kr., da entreprenørens tilbud er større
end først budgetteret. I samprojekteringen skal de nævnte besparelser findes. Efterfølgende
skal budget og risici revurderes. Efter samprojekteringen skal der tages stilling til, om byggeri-
et skal gennemføres.
Niels Bohr Bygningen, Københavns Universitet
Formål
Opførelsen af Niels Bohr Bygningen skal forbedre de fysiske rammer for de fysiske, kemiske og
naturfagsdidaktiske discipliner på det Natur- og Biovidenskabelige fakultet på Københavns
Universitet. I alt skal der bygges ca. 52.000 m
2
.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
90.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Af den samlede udgift finansieres 510,3 mio. kr. af midlerne afsat til et teknologisk løft af labo-
ratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling
2010-2012 af 5. november 2009 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og op til 4,0 mio. kr. finansieres ved donation fra
Industriens Fond.
Status
Finansudvalget er tidligere orienteret om projektets udfordringer, herunder det problematiske
forløb med VVS- og ventilationsentreprenøren Inabensa. I løbet af 2017 er der af Ernst &
Young foretaget en større granskning af projektets forløb og økonomi, der bl.a. har dannet
grundlag for fortroligt akt G af 14. december 2017. De risici der er peget på i denne granskning,
er adresseret i den gældende risikoanalyse foretaget i Vejdirektoratet.
Pr. 1. januar 2018 har Vejdirektoratet på vegne af Bygningsstyrelsen varetaget projektstyrin-
gen, og med aktstykke 68 af 22. marts 2018 har Vejdirektoratet overtaget ansvaret for projek-
tets gennemførelse.
I forhold til byggeriet er alle syns- og skønsforretninger afsluttede. Pt. udestår nu de endelige
rapporter. Der er anlagt voldgiftssag mod Inabensa i december 2017. Der er i dag fuld produk-
tion og fremdrift på byggepladsen med forventet AB92 aflevering, og efterfølgende overdragel-
se til KU, medio 2019. Den endelige afklaring af funktionalitet af stinkskabe pågår, hvilket kan
påvirke tidsplanen og datoen for AB92 afleveringen, men den samlede økonomiske ramme
forventes fortsat overholdt. Forventet overdragelse til KU vil ske 2-3 måneder efter afholdelse
af mangelfri AB92 aflevering.
Københavns Universitet har begæret om nedsættelse af en intern statslig voldgift vedr. for-
tolkning af SEA-lejeaftalen for byggeriet.
Den budgetmæssige situation
Projektet blev med akt. 109 af 30. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 1.707,7 mio. kr.
(2017-priser). Projektets økonomiske ramme blev udvidet med fortroligt akt. G af 14. decem-
ber 2017 til 2.912,8 mio. kr. (2017-priser). Denne nye økonomiske ramme forventes overholdt.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Syddansk Universitet
Formål
Syddansk Universitet ønsker, at der opføres et nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fa-
kultet (SUND). Nybyggeriet vil danne ramme for forskning, uddannelser og innovation inden
for det sundhedsvidenskabelige område på Syddansk Universitet i Odense. Byggeriet opføres i
direkte tilknytning til Nyt Odense Universitetshospital (OUH), hvilket vil styrke samarbejdet
og det tværfaglige miljø, der er mellem universitetet og OUH. Nybyggeriet skal i praksis huse
SUND’s forsknings-
og uddannelsesaktiviteter, herunder laboratorier, kontorer og undervis-
ningslokaler, samt faciliteter til dyrestalde, anatomi og retsmedicinsk institut. I alt skal der
bygges ca. 50.600 m
2
.
Status
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bygninger
| 91.
Pr. 1. januar 2018 har Vejdirektoratet varetaget projektstyringen, og med aktstykke 68 d. 22.
marts 2018 har Vejdirektoratet overtaget ansvaret for projektets gennemførelse. Der er udar-
bejdet et projektforslag, og Syddansk Universitet har indgået en dialogbaseret aftale samt en
betinget huslejekontrakt på baggrund af den forventede byggeudgift.
Hovedprojekteringen pågår for øjeblikket. Udbudsmaterialet for projektet er under udarbej-
delse og gøres klar til udbud i august 2018. Derudover forventes en byggetilladelse medio
2018.
Den budgetmæssige situation
Projektet blev med akt. 85 af 12. april 2018 bevilget en økonomisk ramme på 125,0 mio. kr.
(2018-priser) til at færdiggøre hovedprojekteringen. Projektet er med akt. 136 af 7. juni 2018
bevilget en økonomisk ramme på 1.598,3 mio. kr. (2018-priser) til at udbyde og igangsætte
opførelsen. Den økonomiske ramme forventes overholdt.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Aalborg Universitet
Formål
Opførelsen af et nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på Aalborg Uni-
versitet vil give forbedrede rammer for forskning, uddannelse og innovation indenfor det
sundhedsvidenskabelige område. Nybyggeriet opføres i direkte tilknytning til Nyt Aalborg
Universitetshospital (NAU) på hospitalsområdet i Aalborg Øst. Det er hensigten at en integra-
tion af de to institutioner skal muliggøre yderligere samarbejde, optimal udnyttelse af arealer
og fællesfunktioner, som f.eks. undervisningslokaler, laboratorier, auditorier mv. I alt skal der
opføres ca. 23.543 m
2
.
Status
Pr. 1. januar 2018 har Vejdirektoratet på vegne af Bygningsstyrelsen varetaget projektstyrin-
gen, og med aktstykke 68 d. 22. marts 2018 har Vejdirektoratet overtaget ansvaret for projek-
tets gennemførelse. Projektet har været underlagt ekstern kvalitetssikring ved Core 5, bestilt af
departementet, hvilket har medført, at der er tilføjet yderligere robusthed til projektets øko-
nomi. Ved overdragelsen til Vejdirektoratet er der i projektet gennemført en due diligence ana-
lyse, hvor de påpegede risici i den eksterne granskning er adresseret i projektets ankerbudget.
Projektets styregruppe har ultimo januar 2018 godkendt projektforslaget, revideret ankerbud-
gettet samt tidsplanen. Totalrådgiveren Indigo er nu sat i gang med den videre projektering.
Den budgetmæssige situation
Projektet er med akt. 135 af 7. juni 2018 bevilget en økonomisk ramme på 693,9 mio. kr.
(2018-priser) til at udbyde og igangsætte opførelsen. Den økonomiske ramme forventes over-
holdt.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0092.png
92.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
8.2.
Status på UNILAB-midlerne
Formål
I Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af 5. no-
vember 2009 blev der afsat 3 mia. kr. til teknologisk løft af laboratorierne, hvilket inkluderer
opgradering af ventilation, klima- og CTS-anlæg samt tilhørende styringssystemer til moderne
forskningsstandarder.
Samtidigt blev det besluttet at iværksætte en grundlæggende modernisering af laboratorieloka-
lerne til i alt ca. 3,0 mia. kr., som finansieres inden for huslejeordningens rammer.
Den 28. januar 2010 indgik videnskabsministeren bindende aftaler med universiteterne om de
enkelte universiteters andel af den samlede laboratoriebevilling, jf. nedenstående tabel.
Tabel 8.3 | Fordeling mellem erstatningslokaler og genopretninger, pr. marts 2018 i mio. kr. (2012-priser)
Universitet
Københavns Universitet
Mærsk Bygningen (udvidelse af Panum)
Copenhagen Plant Science Center
Pharma Science Center
Niels Bohr Science Park
Roskilde Universitet
Ny laboratoriebygning
Syddansk Universitet
SUND Nybyggeri, etape I
SUND Nybyggeri, etape II
Aarhus Universitet
Påskehøjgård
Nybyggeri til Health
Nybyggeri Grønnegården
Ikke fordelt rådighedspulje
Aalborg Universitet
Biotek
Byggeri og Anlæg
Nybyggeri Esbjerg
SUND
Institut for Fysik
Danmarks Tekniske Universitet
Samlokaliseringsplan, etape I og II
Samlokaliseringsplan, etape III
Nybyggeri Risø
GEUS
Bygningsstyrelsens rådighedspulje
Administration
5-års eftersyn
1)
Kunst
Reserve inkl. PL-regulering
2)
I alt
Laboratoriebidrag i alt
2.439,1
Erstatningslokaler
1.443,0
672,0
138,0
122,7
510,3
116,7
116,7
237,9
100,4
137,5
194,6
13,4
103,7
18,1
59,4
238,3
70,0
29,9
73,1
29,5
35,8
506,0
279,4
80,3
146,3
Genopretning
996,1
145,1
622,9
28,4
385,0
1.394,1
1.199,5
468,5
230,2
659,5
153,5
45,3
287,4
5,6
100,0
47,6
94,2
6.062,0
2.736,5
45,3
3.038,1
Anm. Ved 2012-priser forstås, at der ved beregningsforudsætningerne er anvendt det for Finansloven for 2012 udmeldte
indeks. Dette er anvendt, da bevillingen blev tildelt fra 2010-2012 og ikke indekseres fremadrettet. 1) Dækker omkostninger
til 5 års eftersyn på de byggerier, hvor laboratoriemidler indgår. 2) Et evt. overskud tilføres Bygningsstyrelsens reserve til
imødegåelse af uforudseelige udgifter.
Status
Bygningsstyrelsen har indtil nu igangsat 123 laboratoriegenopretningsprojekter på universite-
terne til en værdi af 2.440 mio. kr., hvoraf 72 projekter er afsluttet, jf. nedenstående tabel.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0093.png
Bygninger
| 93.
Herudover er der afsat midler til endnu ikke-igangsatte genopretningsprojekter på de enkelte
universiteter, som skal igangsættes i de kommende år
Arbejdet vedrørende laboratorieerstatningslokaler er godt i gang, og der er afgivet tilsagn til en
værdi af 2.587 mio. kr. til i alt 19 projekter, jf. nedenstående tabel.
Tabel 8.4 | Laboratoriemoderniseringer pr. marts 2018, løbende priser
Antal
projekter,
igangsat
Genopretninger
Erstatningslokaler
I alt
123
19
142
Tilsagn i
alt, mio.
kr.
2.439,6
2.587
5.026,6
Afsatte midler,
(ikke igangsat)
mio. kr.
553,1
149,0
702,1
Laborato-
riebidrag
i alt, mio.kr.
2.992.7
2.736,5
5.729,2
Antal regn-
skabsmæssigt
afsluttede
projekter
72
3
75
Den budgetmæssige situation
I henhold til Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012
af 5. november 2009 blev der bevilget en økonomisk ramme på 6 mia. kr. (løbende priser).
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0094.png
94.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
8.3.
OPP-projekter
Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende OPP-projekter.
Tabel 8.5 | Oversigt over igangværende OPP-projekter under Bygningsstyrelsen
(mio. kr.)
Kunde/bruger
Banedanmark, Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen,
Vejdirektoratet samt
Energistyrelsen
Udlændingestyrelsen
Banedanmark
Domstolsstyrelsen
Aktstykke / hjemmel
Værdi af
OPP-aftale
1)
1.900,1
Ibrugtagningsår
Kontorbygning på Kalvebod Brygge
Kontorejendom til Udlændingestyrelsen i
Næstved
Kontorejendom til Banedanmark i Ringsted
Ny Østre Landsret
Akt. 34 af 18. dec. 2014
2018
Akt. 92 af 9. maj 2018
Akt. 109 af 31. maj 2018
-
335,0
400,4
-
2020
2020
2021
1) Udover udgifterne til den private finansiering, projektering og opførelse omfatter værdien af OPP-aftalen generelt udgifter
til udlejning, forsyning, drift og vedligeholdelse i kontraktperioden.
Kalvebod Brygge forventes overdraget til institutionerne ultimo 2018.
Projekterne for kontorejendom til Udlændingestyrelsen i Næstved og kontorejendom til Ba-
nedanmark i Ringsted, som er en del af Bedre Balance I, er godkendt af Finansudvalget i maj
2018.
Ny Østre Landsret er i udbudsfasen. Projektet blev udbudt i december 2017.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0095.png
Bygninger
| 95.
8.4.
Christiania
Finansudvalget tiltrådte i akt 89 af 25. juni 2012 Aftale for Christianiaområdet af juni 2011.
Aftalen skabte grundlag for, at bygninger og arealer på Christianiaområdet blev overdraget til
en fond, Fonden Fristaden Christiania, pr. 1. juli 2012. Fonden har købt området beliggende
uden for det fredede voldanlæg og lejer bygninger og arealer på voldanlægget af staten.
Den kontante købssum udgør i alt 85,4 mio. kr. Fonden Fristaden Christiania betalte 51,8 mio.
kr. ved overdragelsen af bygninger og arealer på området. De resterende 33,6 mio. kr. forfalder
i tre rater i 2014-2018, jf. tabel 6.5 nedenfor.
For at muliggøre fondens finansiering af købet af bygninger og arealer på Christianiaområdet,
kan staten i henhold til akt 89 af 25. juni 2012 yde 100 pct. garanti på Fondens bank- eller re-
alkreditbelåning. Fonden kan således låne 85,4 mio. kr. svarende til den samlede købesum
med 100 pct. statsgaranti.
Det er en del af aftalen, at fonden er ansvarlig for genopretning og vedligeholdelse af voldan-
lægget og de statsbygninger, der fortsat er i statens eje. Fondens udgifter til de med staten af-
talte genopretningsprojekter kan modregnes i købsraterne enten som fradrag i endnu ikke
betalte købsrater eller som refusion i betalte købsrater.
På projekter igangsat inden medio 2017 blev Fondens udgifter til genopretning opgjort efter
projekternes afslutning. I august 2017 indgik Fonden og Bygningsstyrelsen aftale om, at der
fremadrettet indgås fastprisaftaler inden igangsættelse af projekter, som kan modregnes i kø-
besummen. Formålet med fastprisaftalen er at sikre, at staten ikke betaler mere end markeds-
priser, når Fonden genopretter statens bygninger.
Tabel 8.6 | Oversigt over fondens købsrater
Købssum, mio. kr.
Brutto (før modregning af genopretning)
Netto (efter modregning af genopretning)
2012
51,8
51,8
2014
5,6
1,7
2016*
16,8
9,4*
2018**
11,2
-
I alt
85,4
-
*Frist for modregning er 30.6.2019 og kan blive yderligere reduceret frem til fristen.
** Frist for modregning er 30.6.2021.
Fonden har siden 2012 gennemført en række mindre projekter samt to større tagrenoveringer
på de fredede statsbygninger Aircondition og Autogena jf. nedenstående tabel.
Tabel 8.7 | Gennemførte genopretningsprojekter
Gennemført projekter
Aircondition
Nemoland
Genopretning af volden (diverse mindre projekter)
Genopretning af volden (Nordområdet)
Belægning af Syddyssevejen
Autogena
Modregning i købe-
sum i kr.
5.923.508
507.166
444.779
368.750
557.513
3.556.322
Bygningsstyrelsen er jf. tabel 8.7 i øjeblikket i dialog med fonden om otte projekter, som for-
ventes afsluttet i perioden 2018-2021.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0096.png
96.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 8.8 | Igangværende og planlagte projekter
Igangværende og planlagte projekter
Terrænregulering ved Autogena
Dukkehuset
Hundehuset
Stenhuset
Genopretning af volden på Ulriks Bastion
Oprensning af ferskvandsmagasin, Bjørnekloen
Fakirskolen
Kosmiske Blomst
Forventet modreg-
ning i købesum, år
2018
2018
2019
2018
2019
2020
2020
2021
Forventet modreg-
ning i købesum, kr.
671.634
1.388.360
3.224.773
891.338
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0097.png
Letbaner
| 97.
9.
Letbaner
Dette kapitel beskriver status for besluttede letbaner og undersøgelser af letbaneprojekter på
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område.
Det er besluttet at give statslig støtte til lokalt forankrede projekter om at etablere letbaner i
Aarhus, Ring 3 i København og Odense, jf. tabel 9.1.
For de tre letbaneprojekter gælder, at staten giver et bidrag til anlægsomkostningerne, mens
driftsrelaterede anlæg og den efterfølgende drift alene afholdes af de lokale parter. Der er op-
rettet særskilte letbaneselskaber, som står for at projektere, anlægge og drive de enkelte letba-
ner. Statens bidrag gives i form af tilskud til selskaberne.
Tabel 9.1 | Økonomioversigt over letbaneprojekter
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2018-priser)
Aarhus Letbane (inkl. elektri- Lov nr. 432 af 16. maj 2012
ficering af Grenaa-banen)
Aftale af 12. juni 2014
Odense Letbane
Letbane i Ring 3
Aftale om Finansloven for
2014
Lov nr. 165 af 26. februar
2014
Total-
udgift
1)
2.234,0
2.639,3
5.591,0
Overholdelse Totalforbrug pr.
af totaludgift
31.03.2017
Ja
Ja
Ja
1.826,2
984,0
450,0
Statsligt
bidrag
2)
1.077,5
1.189,7
1.976,4
Statslig
udbetaling
3)
31.03.18
1.028,4
226,5
539,2
Åbningsår/
afslutning
2017/2018
2020
2025
1) "Totaludgift" inkluderer alle bevillinger og reserver afsat af staten, kommuner og regioner til anlægget af letbanerne (dvs.
ekskl. driftsrelaterede udgifter). For så vidt angår Aarhus Letbane indgår også midler til elektrificering af Grenaabanen, men
ikke Banedanmarks udgifter til hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er
totaludgiften ekskl. tiltrådte tilkøb, hvoraf DTU-linjeføringen pt. er den største på ca. 97 mio. kr.
2) "Statsligt bidrag" inkluderer indskud/tilskud, centrale reserver afsat af staten samt visse bidrag til foregående undersø-
gelser. Der er afsat 284,0 mio. kr. i central reserve til Ring 3 Letbane, 171,5 mio. kr. til Odense Letbane og 127,5 mio. kr. til
Aalborg Letbane. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er tallet inkl. det statslige bidrag til DTU-linjeføringen på 50 mio. kr.
(2014-priser), som blev afsat med Aftale af 12. juni 2014.
3) "Statslig udbetaling" svarer til statsregnskabstal og kan afvige fra den faktiske udbetaling. Det skyldes, at de faktiske
udbetalinger først foretages, når revisorgodkendt regnskab foreligger.
Aarhus Letbane
Formål
Projektet Aarhus Letbane består af 12 km ny dobbeltsporet letbanelinje gennem Aarhus samt
elektrificering og tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift. Letbanens indre
strækning åbnede 21. december 2017. Når de to resterende yderstrækninger af letbanen åbner,
vil der være en sammenhængende letbanestrækning på 110 km.
Tabel 9.2 | Centrale aftaler mv. for Aarhus Letbane
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
29. jan. 2009
26. nov. 2010
31. okt. 2011
16. maj 2012
12. juni 2014
22. juli 2014
Lov/aftale
Aftale om en grøn transportpolitik
Aftale om bedre mobilitet
Principaftale om oprettelse af et fælles anlægsselskab i
forbindelse med anlæg af en letbane i Aarhus
Lov om Aarhus Letbane
Aftale om Metro, letbane, nærbane og cykler
Parter
Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjyl-
land
Folketinget
Forligskredsen bag Bedre og billigere kollektiv
trafik
Interessentaftale i forbindelse med fordyrelse af projektet Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjyl-
land
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0098.png
98.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
5. feb. 2015
22. maj 2015
Lov om ændring af Lov om Aarhus Letbane
Folketinget
Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik Forligskredsen bag Bedre og billigere kollektiv
i yderområder
trafik
Status
Der blev i Lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane afsat i alt 1.178 mio. kr. (2009-
priser) fra statslig, regional og kommunal side til anlægget af Aarhus Letbane. Med baggrund i
loven stiftede Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten anlægsselskabet Aarhus Letba-
ne I/S i august 2012. Aarhus Letbane I/S var ejet 47,2 pct. af Aarhus Kommune, 5,8 pct. af
Region Midtjylland og 47 pct. af staten. Der blev i forlængelse heraf afsat et statsligt bidrag på
600 mio. kr. (2009-priser), samt 100 mio. kr. (2009-priser) i statslig reserve, på baggrund af
aftaler i forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik, jf. tabel ovenfor.
Da de endelige tilbud på projektet forelå i foråret 2014 blev budgettet forhøjet til ca. 1,9 mia.
kr. inkl. en 10 pct. reserve. Der blev fra statslig side afsat yderligere 330 mio. kr. (2014-priser),
hvoraf de 103 mio. kr. var en udmøntning af den tidligere afsatte statslige reserve.
Med Lov om ændring af Lov om Aarhus Letbane af 5. februar 2015 trådte staten pr. 1. april
2015 ud af Aarhus Letbane I/S og overdrog samtidig ejerskabet og det fremadrettede økono-
miske ansvar til Aarhus Kommune og Region Midtjylland.
Efter statens udtrædelse af Aarhus Letbane I/S er der indgået en administrationsaftale, som
fastlægger rammerne for Transport- og Bygnings- og Boligministeriets tilsyn med det statslige
tilskud til Aarhus Letbane-projektet. I den forbindelse fører Vejdirektoratet et fagligt tilsyn
med projektet.
Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 er givet yderligere et tilskud
på 105,2 mio. kr. (2014-priser) til en elektrificering af Grenaabanen under forudsætning af, at
elektrificeringen ikke fuldt ud kan dækkes af lavere driftsomkostninger.
Samtidig er der afsat 54 mio. kr. til en hastighedsopgradering af Grenaabanen mellem Ryom-
gaard og Grenaa fra 75 km/t til 100 km/t med det formål at indfri ambitionen om halvtimes-
drift på strækningen mellem Aarhus og Grenaa. Banedanmark står som ejer af Grenaabanen
for at gennemføre hastighedsopgraderingen mellem Ryomgaard og Grenaa. Aarhus Letbane
I/S og Banedanmark har 10. marts 2016 indgået en samarbejdsaftale om gennemførelsen af
parternes tilpasninger og anlægsarbejder på Grenaa-banen.
Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015
er der endvidere reserveret 5 mio. kr. til finansiering af et trinbræt i Thorsager. På baggrund af
et konsolideret anlægsoverslag konstaterede Aarhus Letbane i august 2016, at etablering af et
trinbræt samlet set forventes at udgøre 8,1 mio. kr. Forhøjelsen af anlægsoverslaget er finan-
sieret ved omdisponering af overskydende midler fra annullerede og billiggjorte projekter i
pulje til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder. Første spadestik til trinbrættet statio-
nen i Thorsager blev taget 6. november 2017. Der udestår nu kun detaljer og finisharbejder.
I efteråret 2017 blev arbejdet med transportpakken, der bl.a. inkluderer etablering af skinner,
kørestrøm og signalanlæg, afsluttet på dels den centrale strækning fra Aarhus H til Skejby, dels
strækningen fra Aarhus H til Odder.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Letbaner
| 99.
Arbejdet med at etablere kørestrøm og signalanlæg på strækningen til Grenaa er stort set af-
sluttet. Ved udgangen af april 2018 består de resterende udeståender således hovedsageligt af
testkørsler, godkendelse af strækning og køretøjer for Grenaabanen. Banedanmark afsluttede
arbejdet med forbedring af selve skinneanlægget på strækningen planmæssigt i september
2017. Herefter udestår arbejdet med at nedlægge usikrede overkørsler, så man kan hæve ha-
stigheden til fra 80 til 100 km/t. Denne del af Banedanmarks arbejde udføres i løbet af 2018.
I banegraven er letbanens Trafik- og Servicecenter opført, der er 6.394 m
2
stort, og indeholder
værksted, depot, opstilling og administrationskontorer. Trafik- og Servicecenteret blev taget i
brug i november 2016. Operatøren Keolis er også flyttet ind og er for nuværende i færd med at
uddanne det sidste hold af i alt 80 nye letbaneførere.
Leverancerne af letbanetog er foregået planmæssigt, og medio 2017 modtog Aarhus Letbane
det sidste af i alt 26 letbanetog.
Åbning af den indre strækning i december 2017
Den planlagte åbning den 23. september 2017 blev aflyst, da Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
på baggrund af det fremsendte dokumentation ikke kunne godkende Aarhus Letbane, herun-
der operatøren Keolis’ sikkerhedsledelsessystem. Cirka tre måneder senere og efter en fornyet
ansøgning åbnede Aarhus Letbane den 21. december 2017 for passagerdrift på den centrale
strækning fra Aarhus H til Skejby via havnefronten.
Aarhus Letbane arbejder på nuværende tidspunkt på at opnå Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
sikkerhedsgodkendelse for idriftsættelse af de to resterende letbanestrækninger til henholdsvis
Odder og Grenaa.
Selskabet forventer pt., at strækningen mellem Aarhus og Odder åbner medio 2018, og at
strækningen mod Grenaa åbner ultimo 2018.
Den budgetmæssige situation
Der er afsat i alt 1.077,5 mio. kr. (2017-priser) i statsligt bidrag til Aarhus Letbane I/S inkl.
bidrag til elektrificering af Grenaabanen og trinbræt i Thorsager.
Selskabet har oplyst, at anlægsprojektet, som staten medfinansierer, forventes at holde det
nuværende budget.
Hertil kommer 54,1 mio. kr. (2016-priser) til hastighedsopgraderingen mellem Ryomgaard og
Grenaa, som afholdes af Banedanmark.
Odense Letbane
Formål
Odense Letbane vil bestå af en ny 14,4 km lang letbanelinje fra Tarup Centeret i nord via
Odense centrum til Hjallese Station i syd. Linjen vil have 26 stationer, og turen fra den ene
ende til den anden skal kunne tilbagelægges på 42 minutter. Letbanen vil betjene bl.a. Odense
Banegårdcenter, Rosengårdscenteret, Syddansk Universitet, Nyt Odense Universitetshospital
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0100.png
100.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
og Hjallese Station. Letbanen er endvidere tænkt sammen med Odense Kommunes omfatten-
de planer om byomdannelse i Odense centrum.
Odense Kommune har foretaget tilkøb til Odense Letbane som en del af anlægsfasen, herunder
opgradering af sportyper, etablering af to stitunneller samt tilkøb af 2 ekstra togsæt. Kommu-
nen står selv for finansieringen heraf.
Tabel 9.3 | Centrale aftaler mv. for Odense Letbane
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
29. nov. 2013
23. juni 2014
5. feb. 2015
Lov/aftale
Aftale om finansloven for 2014
Principaftale for Odense Letbane
Lov om Odense Letbane
Parter
Forligskredsen bag Aftale om finansloven for
2014
Odense Kommune, Region Syddanmark og
staten
Folketinget
Status
Der blev med Aftale om finansloven for 2014 afsat 1,1 mia. kr. (2014-priser) til et statsligt til-
skud til etableringen af Odense Letbane, svarende til 47 pct. af samlede anlægsomkostninger
på i alt ca. 2,4 mia. kr. Hertil kommer driftsrelaterede anlæg og investeringer, som Odense
Kommune selv finansierer.
Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om Odense Letbane, som sikrer lovhjemmel til
oprettelsen af selskabet og gennemførelsen af projektet. Odense Kommune har oprettet et
kommunalt ejet selskab (Odense Letbane P/S), som står for projektering, udbud, anlæg og
drift af Odense Letbane.
Efter vedtagelsen af Lov om Odense Letbane er der indgået en administrationsaftale, som fast-
lægger rammerne for Transport-, Bygnings- og Boligministeriets tilsyn med det statslige til-
skud til Odense Letbane P/S. I den forbindelse fører Vejdirektoratet et fagligt tilsyn med pro-
jektet.
Odense Letbane påbegyndte i 2015 arbejdet med eksproprieringer af ejendomme og arealer,
omlægning af forsyningsledninger og andre ledninger i vejnettet, samt forberedende anlægs-
arbejder, som blandt andet omfatter forstærkning af broer, ombygning af tunneller og ned-
brydning af bygninger. Arbejdet er i al væsentlighed afsluttet ved udgangen af 2017.
Odense Letbane traf i foråret 2015 af hensyn til markedssituationen en beslutning om at om-
lægge deres udbudsstrategi fra én stor totalentreprise til 4 mindre udbudspakker:
Infrastruktur (skinner, master, køreledninger og teknik mv.)
Rullende materiel (letbanetog)
Civil Works (anlægsarbejde af vejbaner, cykelstier, fortove mv)
Drift og vedligehold af letbanen
Selskabet har i juni 2017 indgået kontrakter på infrastrukturdelen og det rullende materiel.
Med kontraktindgåelsen blev der disponeret over en del af reserverne, dels til højere priser på
infrastruktur og rullende materiel og dels til afdækning af risici. Projektet vil dog fortsat kunne
gennemføres inden for den samlede afsatte økonomiske ramme.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0101.png
Letbaner
| 101.
Anlægsarbejder med Civil Works er delt op i syv entrepriser, hvoraf alle har været udbudt
blandt de prækvalificerede bydere. De første anlægsarbejder blev påbegyndt i begyndelsen af
2. halvår 2017 og anlægsarbejderne er nu i gang på alle syv entrepriser langs letbanetraceet.
Anlæggelsen af infrastruktur vil blive igangsat i begyndelsen af 2. halvår 2018 og vil sammen
med anlægsarbejdet med civil works blive udført gennem 2018 og 2019 med forventet idrift-
sættelse af letbanen i slutningen af 2020.
Den budgetmæssige situation
Det er afsat i alt 1.189,7 mio. kr. (2018-priser) i statsligt tilskud til Odense Letbane inkl. 30 pct.
korrektionstillæg (reserver) samt foregående bidrag til projektets forberedende analyser. Der
er i forbindelse med kontraktindgåelse i 2017 på transportsystemet disponeret over hele den
statslige projektreserve og en delmængde på 119,3 mio. kr. af den statslige centrale anlægsre-
serve.
Letbane i Ring 3
Formål
Letbanen i Ring 3 vil bestå af en ca. 28 km lang letbanelinje på den allerede eksisterende Ring
3 mellem Lyngby og Ishøj vest for København. Letbanen skal styrke den kollektive trafiks
fremkommelighed på tværs af byfingrene og dermed bidrage til en bedre sammenhæng i det
samlede kollektive trafiksystem. Linjen vil have 29 stationer og vil køre med afgange hvert 5.
minut i dagtimerne mandag
–
lørdag og med 10 minutters drift i aftentimerne og søndag. Let-
banen forventes at få op til 13-14 mio. passagerer årligt.
Tabel 9.4 | Centrale aftaler mv. for Letbane på Ring 3
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
29. jan.2009
21. marts 2013
20. juni 2013
26. feb. 2014
12. juni 2014
24. juni 2014
12. maj 2016
31. maj 2016
22. februar 2018
Lov/aftale
Aftale om en grøn transportpolitik
Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.
Principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3
Lov om letbane på Ring 3
Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler
Trafikaftale 2014
–
udmøntning af disponible midler i Infra-
strukturfonden
Parter
Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
Staten, Region Hovedstaden samt de 11
kommuner i Ringby-samarbejdet
Folketinget
Forligskredsen bag Bedre og billigere
kollektiv trafik
Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
Aftale om tilpasning af styringsmodellen for letbaneprojektet Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
på Ring 3
Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3
Aftale om godkendelse af bestyrelsens indstilling til godken-
delse af det økonomiske grundlag for anlæg af letbanen
under forudsætning af interessenternes accept af statens
udtræden af Hovedstadens Letbane
Folketinget
Forligskredsen bag Grøn transportpolitik
Status
Med vedtagelsen af lov om ændring af lov om Letbanen på Ring 3 den 31. maj 2016 blev der
åbnet mulighed for at udbyde letbaneprojektet. Udbuddet blev igangsat i oktober 2016. Det
følger imidlertid af loven, at gennemførelsen af letbaneprojektet forudsætter ejernes godken-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
102.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
delse, når grundlaget for indgåelsen af anlægs- og driftskontrakterne kendes, og ejerne dermed
har et mere solidt grundlag for vurderingen af projektets samlede økonomi.
Bestyrelsens indstilling om godkendelse af det økonomiske grundlag for indgåelse af kontrak-
terne på letbanen på Ring 3 blev fremsendt til ejerne den 11. januar 2018. Forligskredsen bag
letbaneprojektet tilsluttede sig, at transport-, bygnings- og boligministeren godkendte besty-
relsens indstilling under forudsætning af, at de øvrige interessenter accepterede, at staten ud-
træder af Hovedstadens Letbane I/S og konverterer sit indskud til et tilskud.
Det statslige indskud er på 1.777. mio. kr. i 2013-priser. Statens indskud er inklusive en korrek-
tionsreserve på 30 pct. Af statens 30 pct. korrektionsreserve indskydes 10 pct. i selskabet
sammen med indskud til finansiering af anlægsomkostningerne. De resterende 20 pct. af sta-
tens 30 pct. korrektionsreserve er placeret i en central anlægsreserve (finanslovens §
28.11.13.50). Det er dette indskud, der på uændrede vilkår konverteres til et tilskud, ved sta-
tens udtræden.
De øvrige interessenter godkendte den 12. marts 2018 en ændring af selskabets vedtægt, som
giver ministeren mulighed for at udtræde af selskabet. Transport-, bygnings- og boligministe-
ren forventer at fremsætte lovforslag herom i efteråret 2018.
Resultatet af udbuddet af de driftsrelaterede anlægsinvesteringer svarer til det forventede
budget i anlægsloven. Buddene på de egentlige anlægsopgaver lå 425 mio. kr. over budget, og
en forlængelse af anlægsfasen som følge af en ændret strategi for ledningsomlægninger øgede
anlægsomkostningerne med yderligere 300 mio. kr. Projektets renteomkostninger er samtidig
700 mio. kr. lavere end forventet. Forskellen og den deraf følgende manglende finansiering på
25 mio. kr. finansieres via den afsatte anlægsreserve på 1,1 mia. kr., svarende til ca. 30 pct. af
anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag.
Hovedstadens Letbane har den 1. juni 2018 orienteret ejerne om, at det er selskabets forvent-
ning, at letbanen vil åbne i 2025. Det er en udskydelse i forhold til det tidligere udmeldte åb-
ningstidspunkt i andet halvår af 2024.
Baggrunden for ændringen er, at ejergodkendelsen af det økonomiske grundlag for indgåelse
af kontrakterne på letbanen forelå senere end forventet. Tilbage i efteråret 2016 var det for-
ventningen, at godkendelsen ville foreligge inden udgangen af 2017, men som følge af bl.a. en
ekstern granskning af letbanens økonomi samt behovet for den omtalte vedtægtsændring, blev
der først givet en endelig godkendelse den 12. marts 2018, hvorefter kontrakterne kunne un-
derskrives. Dette betød, at en række tidskritiske ekspropriationer forud for igangsættelsen af
ledningsomlægninger og anlæg af letbanen ikke har kunnet gennemføres som oprindeligt
planlagt og aftalt med Ekspropriationskommissionen. På denne baggrund er åbningstidspunk-
tet ændret til 2025.
DTU-linjeføring
Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 er der afsat 51,7 mio. (2016-
priser) i statsligt bidrag til ændring af lineføringen af letbanen ved DTU. Løsningen er indar-
bejdet i letbaneloven.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0103.png
Letbaner
| 103.
Den budgetmæssige situation
Der er i forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik afsat 1.777 mio. kr. i 2013-priser,
til statens indskud i Ring 3 Letbane I/S, herunder midler til projektets forberedende analyser.
Derudover har forligskredsen bag Bedre og billigere kollektiv trafik afsat 51,7 mio. kr. (2016-
priser) vedr. linjeføringen ved DTU, jf. førnævnte aftale af 12. juni 2014.
Anlægsbudgettet var i bemærkningerne til anlægsloven på 3.418 mio. kr., ekskl. korrektionsre-
server (basisoverslag) og 4.444 mio. kr. inkl. korrektionsreserver (2013-priser), svarende til
3.741 mio. kr. henholdsvis 4.871 mio. kr. i 2018-priser. Med de nævnte ændringer som resultat
af udbuddet og den længere anlægsperiode er anlægsbudgettet på 4.487 mio. kr., ekskl. kor-
rektionsreserve og 5.591 inkl. korrektionsreserve i 2018-priser. Med den besluttede renteaf-
dækning vil ejernes bidrag til anlægsomkostningerne ikke blive ændret. Statens bidrag vil så-
ledes fortsat være på 1.777 mio. kr. i 2013-priser som beskrevet ovenfor.
Ud over de egentlige anlægsomkostninger vil der være driftsrelaterede anlægsinvesteringer på
1.340 mio. kr. (2013-priser), svarende til 1.473 mio. kr. i 2018-priser, som finansieres af Regi-
on Hovedstaden og de elleve kommuner som en del af driftsomkostningerne.
Indtil ejernes endelige beslutning om gennemførelse af letbanen på grundlag af resultaterne af
udbuddet havde ejerne fastsat en grænse for omkostningerne til de forberedende arbejder.
Letbaneprojektet (ekskl. de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, som ikke finansieres af sta-
ten) skulle således holdes inden for en ramme på 475 mio. kr. (2013-priser), hvoraf statens
andel udgjorde 190 mio. kr. (2013-priser). Ved 1. kvartal 2018 er der brugt 450 mio. kr. i lø-
bende priser. Den fastlagte budgetramme er således overholdt.
Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet
Det er endvidere besluttet at give statslig støtte til analyser af letbaneprojekter, jf. tabel 9.5
nedenfor.
Tabel 9.5 | Økonomioversigt over forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet
(mio. kr. 2018-priser)
Analyse af et sammenhængende letbane-BRT-
net i Storkøbenhavn
Statsligt tilskud til undersøgelser af etape 2 af
Aarhus Letbane og af terminal ved Brabrand
Hjemmel/Aftale
Aftale af 12. juni 2014
Afsat
bevilling
17,7
Overholdelse
af bevilling
Ja
Forbrug pr.
31.03.18
0,8
Bevillingsansvarlig
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Akt 139 af 6. sep. 2017
40,0
Ja
1,4
Note: Forbrug er udbetalt statsligt tilskud pr. det angivne tidspunkt.
Analyse af et sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn
Med Aftale om metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 blev det besluttet at afsætte
et statsligt bidrag på i alt 17,5 mio. kr. (2014-priser) til en analyse af et sammenhængende let-
bane-/BRT-net i Storkøbenhavn. I august 2015 blev det besluttet at nedskalere analysen til at
omfatte: 1) screening af tidligere analyser af mulige forslag til udbygning af et letbanenet i Ho-
vedstadsområdet, 2) Før-/efteranalyse af Letbanen i Ring 3 og 3) Analyse af fjernbustermina-
ler i København. Sidstnævnte er udarbejdet, og de øvrige forventes igangsat i løbet af 2017-
2018.
Tilskud til undersøgelser af en etape 2 af Aarhus Letbane og af en ny terminal i Brabrand
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
104.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Der er jf. akt 139 af 6. september 2017 afsat et tilskud på i alt 40,0 mio. kr. til forundersøgelse
og VVM af en etape 2 af Aarhus Letbane og i den forbindelse en undersøgelse af mulighederne
for at anlægge en ny terminal i Brabrand.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Femern Bælt
| 105.
10.
Femern Bælt
Kyst til kyst-forbindelsen
Formål
Femern A/S har forestået projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt og har
med ikrafttræden af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-
rende landanlæg i Danmark fået bemyndigelse til at anlægge og drive den faste forbindelse
over Femern Bælt.
Overordnet status
Arbejdet med Femern Bælt-projektet blev med anlægslovens vedtagelse i Danmark i 2015
struktureret omkring to kerneaktiviteter: De store anlægskontrakter og arbejdet med den tyske
myndighedsgodkendelse. Den tyske myndighedsgodkendelsesproces er selskabets hovedfokus
i perioden frem mod selve anlægsfasen. Derudover arbejdes der med håndtering og styring af
de indgåede kontrakter, forberedelse og planlægning af anlægsfasen, overvågning og styring af
projektøkonomien samt en række understøttende udviklingsprocesser og funktioner relateret
til den daglige drift af organisationen.
Status for tysk myndighedsgodkendelse
Siden indleveringen af ansøgningen om tysk myndighedsgodkendelse i oktober 2013 har de
tyske myndigheder gennemført to fulde og ganske omfattende offentlige høringsrunder under
ledelse af hørings- og godkendelsesmyndigheden i Slesvig-Holsten, Amt für Planfeststellung
Verkehr Schleswig-Holstein (APV-SH
–
tidligere LBV Kiel).
I en skrivelse af 30. november 2017 meddelte hørings- og godkendelsesmyndigheden til Fe-
mern A/S, at det ikke vil være nødvendigt med yderligere fulde høringer af offentligheden i
Tyskland.
Hørings- og godkendelsesmyndigheden meddelte samtidig, at det af forvaltningsretlige årsager
var nødvendigt at afholde en kortvarig, skriftlig minihøring af det supplerende ansøgningsma-
teriale. Minihøringen blev gennemført fra den 5. til den 24. januar 2018. Femern A/S har efter-
følgende besvaret alle indsigelser i minihøringen inden for de aftalte frister. Minihøringen har
efter selskabets og de tyske ekspertrådgiveres opfattelse ikke rejst nye, væsentlige spørgsmål,
der kan få indvirkning på projektansøgningen eller tidsplanen for udarbejdelsen af myndig-
hedsgodkendelsen.
Godkendelsesmyndigheden har påbegyndt arbejdet med at udfærdige selve godkendelsen.
Den 22. marts 2018 udsendte Transportministeriet i Slesvig-Holsten en pressemeddelelse ved-
rørende status for myndighedsgodkendelsen af Femern Bælt-forbindelsen. Det fremgår af
pressemeddelelsen, at myndighedsgodkendelsen kan forventes i ”andet halvår 2018”, samt
høringsprocessen i Tyskland kan betragtes som endeligt afsluttet. Der er ifølge delstatens
transportminister, Bernd
Buchholz, ”ikke flere udfordringer i sigte”.
I forhold til den tidligere udmeldte tidsplan fra transportministeren i Slesvig-Holsten om ud-
stedelse af godkendelsen ”sommeren 2018” er der tale om en forsinkelse af den samlede
god-
kendelsesproces.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
106.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Forsinkelsen henføres ifølge pressemeddelelsen af 22. marts 2018 til godkendelsesmyndighe-
dens behov for at foretage en grundig afsluttende afvejning af alle interesser på baggrund af
det samlede materiale fra høringsprocessen med henblik på at værne myndighedsgodkendel-
sen mod senere klager ved Forbundsforvaltningsdomstolen.
Femern A/S har under hørings- og godkendelsesprocessens forløb overholdt de aftalte frister
med de tyske myndigheder. Femern A/S har i arbejdet med den tyske myndighedsgodkendelse
lagt de foreliggende oplysninger fra transportministeren og godkendelsesmyndigheden i Sles-
vig-Holsten til grund for tidsplanen. Samtidig har Femern A/S imidlertid også løbende foreta-
get en kritisk vurdering af tidsplanerne og identificeret muligheder for risikomitigering samt
indretning og tilpasning af projektets øvrige kerneprocesser med henblik på at kunne håndtere
risici i den tyske proces, herunder f.eks. i forhold til de store anlægskontrakter.
I lyset af de skiftende meldinger fra Transportministeriet i Slesvig-Holsten om tidsplanen for-
bereder Femern A/S sig på, at der kan være forskellige scenarier for den resterende del af god-
kendelsesprocessen.
Det forudsættes som hidtil, at der efter udstedelse af myndighedsgodkendelsen vil blive indgi-
vet klager over godkendelsen til Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig. En retssag varer
ifølge Transportministeriet i Slesvig-Holsten erfaringsmæssigt i gennemsnit to år. Dette skøn
er behæftet med usikkerhed.
Varigheden af en retssag kan ikke med sikkerhed fastslås på forhånd. Vurderingen af dom-
stolsprocessens varighed på i gennemsnit ca. 2 år er dog bekræftet i flere omgange. Det blev
oplyst af den daværende transportminister i Slesvig-Holsten Reinhard Meyer på et møde den
2. oktober 2015 med den danske transportminister og forligskredsen bag Femern Bælt-
forbindelsen. Derudover er domstolsprocessens forventede varighed på i gennemsnit ca. to år
bekræftet af statssekretær i Transportministeriet i Slesvig-Holsten Dr. Thilo Rohlfs, revisions-
og rådgivningsvirksomheden EY samt selskabets egne advokater.
Domstolsprocessens forventede varighed analyseres nærmere i forbindelse med udstedelsen af
den administrative tilladelse og de heri anførte vilkår mv. samt det konkrete omfang af klager.
Den seneste tyske forsinkelse fra 22. marts 2018 udfordrer den samlede tidsplan for projektet
og forøger risikoen for, at åbningsåret for forbindelsen udskydes fra 2028 til 2029. Den over-
ordnede tidsplan afhænger blandt andet af, om der iværksættes yderligere fremrykkede an-
lægsforberedende aktiviteter og optimering af anlægsfasen i Danmark, hvor byggeriet skal
påbegyndes. Hertil kommer forløbet af en tysk retssag ved Forbundsforvaltningsdomstolen i
Leipzig, herunder eksempelvis om den giver mulighed for iværksættelse af anlægsarbejder på
tysk side, før en endelig domstolsafgørelse foreligger.
Femern A/S har iværksat en nærmere vurdering heraf og vil efter udstedelsen af myndigheds-
godkendelsen i Slesvig-Holsten vurdere den samlede tidsplan, herunder det forventede åb-
ningsår, og fremlægge denne vurdering samt eventuelle tiltag til at sikre, at målet om at åbne i
2028 kan nås.
Contract Management
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Femern Bælt
| 107.
Den 26. april 2018 indgik Femern A/S en tillægsaftale til anlægskontrakterne med tunnelen-
treprenørkonsortiet Femern Link Contractors (FLC), som står for tre af de fire hovedkontrak-
ter på anlægsbyggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt.
Med aftalen skabes sikkerhed for de økonomiske vilkår for en forlængelse af de betingede kon-
trakter med ét ekstra år, det vil sige inklusive hele år 2020 med forudsat anlægsstart primo
2021. Kontrakternes eksisterende mekanismer for yderligere forlængelse og ophævelse opret-
holdes. Samtidig sikrer aftalen, at der gennemføres detaljerede metodebeskrivelser af anlægs-
arbejderne til brug for den tyske myndighedsproces og Lolland Kommunes arbejde, jf. politisk
aftale af 2. marts 2018 om anlægsforberedende aktiviteter.
Kammeradvokaten har bistået Femern A/S under forhandlingerne. Aftalen vurderes af både
Femern A/S og Kammeradvokaten at være økonomisk attraktiv og indebærer en merpris på
ca. 45 mio. kr. Omkostningerne til tillægsaftalen er fuldt finansieret inden for projektets an-
lægsreserve, det vil sige inden for anlægsbudgettet på 52,6 mia. kr. (2015-priser). Aftalen på-
virker således ikke projektets tilbagebetalingstid, som fortsat er på 36 år.
Det er endvidere aftalt mellem Femern A/S og FLC at fortsætte forhandlingerne med henblik
på at afsøge de konkrete økonomiske rammer for yderligere forlængelse af de betingede kon-
trakter på en økonomisk attraktiv måde, jf. ovenfor om løbende risikomitigering i forhold til
den tyske proces.
Femern A/S er derudover i dialog med den anden hovedkontraktentreprenør Fehmarn Belt
Contractors (FBC) om vilkårene for en eventuel forlængelse af den betingede periode.
Forberedelse af anlægsfasen
Parallelt med den tyske myndighedsgodkendelsesproces arbejder Femern A/S med forberedel-
se af anlægsfasen. Især opstarten af anlægsfasen er vigtig for at sikre et godt forløb i de 8�½ år,
som anlægsfasen er planlagt at vare. Selskabet arbejder derfor på en plan for en fleksibel ind-
fasning af alle de nødvendige anlægsforberedende aktiviteter på kritisk sti, som skal gennem-
føres frem mod anlægsfasen.
Den 2. marts 2018 tiltrådte en enig forligskreds bag Femern Bælt-forbindelsen bestående af
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en anbefaling fra Femern A/S
om at foretage en fremrykning af konkrete anlægsforberedende aktiviteter i relation til den
faste forbindelse over Femern Bælt.
Femern A/S vil på baggrund af den politiske aftale igangsætte følgende anlægsforberedende
aktiviteter i løbet af 2018:
Gennemførelse af et anlægsforberedende overvågningsprogram
Udarbejdelse af mere detaljerede metodebeskrivelser af anlægsarbejderne
Fortsættelse af de arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn
Byggemodning af produktionsområdet ved Rødbyhavn og etablering af veje, stier og
kontorfaciliteter i Rødbyhavn
Aktiviteterne finansieres inden for det samlede anlægsbudget, og der vil ikke være nogen effekt
på tilbagebetalingstiden for projektet.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
108.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Den budgetmæssige situation
Folketinget vedtog den 28. april 2015 anlægsloven for Femern Bælt-projektet. Den samlede
økonomiske ramme for kyst til kyst-projektet er 55,1 mia. kr. i 2015-prisniveau, hvoraf budget-
rammen vedrørende projektering og udbud dækkende aktiviteterne til udgangen af 2015 fra
akt. 97 af 20. marts 2013 er en del heraf.
Femern A/S har på baggrund af de endelige tilbud fra entreprenørerne på projektets fire store
tunnelkontrakter opstillet et anlægsbudget for kyst til kyst-forbindelsen, som ved åbning me-
dio 2028 er på 52,6 mia. kr., hvilket er 2,5 mia. kr. lavere end rammen i anlægsloven. Samtidig
er anlægsbudgettets reserver i overensstemmelse
med anbefalingerne fra EY’s eksterne kvali-
tetssikring øget til 7,3 mia. kr., så reserverne samlet set udgør 16 pct.
I henhold til den seneste finansielle analyse fra februar 2016 af Femern Bælt-forbindelsen in-
klusive de danske landanlæg er tilbagebetalingstiden for Femern Bælt-projektet samlet set
fortsat beregnet til 36 år.
EU-støtte
Det er i beregningerne af projektets økonomi lagt til grund, at både kyst til kyst-forbindelsen
og de danske landanlæg vil modtage EU-støtte svarende til 10 pct. af anlægsomkostningerne i
hele anlægsperioden, dvs. i alt ca. 5,8 mia. kr. (2015-priser). Projektet har på nuværende tids-
punkt fået tilsagn om 5,3 mia. kr.
Der er enighed mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Kommissionen, Innovation
& Networks Executive Agency (INEA), koordinatoren for ScanMed-korridoren Pat Cox og Fe-
mern A/S om, at det fælles mål er at sikre, at Femern Bælt-projektet får mulighed for at udnyt-
te det foreliggende støttetilsagn fra CEF-programmet til kyst til kyst-forbindelsen på 4,4 mia.
kr. fuldt ud. Under støtteaftalen dækkes anlægsomkostninger og omkostninger knyttet til plan-
lægning af anlægsfasen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har som den formelle støttemodtager fremsendt den
årlige statusrapport til Kommissionen. Den tyske forsinkelse udmeldt af transportminister Dr.
Bernd Buchholz den 22. marts 2018 sætter afløbsprofilen under yderligere pres. Udnyttelse af
de foreliggende støttetilsagn forudsætter således, at støtteperioden forlænges med to år, dvs. til
og med 2022. Dette er meddelt i statusrapporten til Kommissionen, hvor det er lagt til grund,
at en fuldt gyldig tysk myndighedsgodkendelse opnås i 2020, og at der i perioden inden da
gennemføres de anlægsforberedende aktiviteter, der er omfattet af den politiske aftale af 2.
marts 2018 samt yderligere specifikke mulige anlægsaktiviteter i 2019 og 2020.
Den 2. maj 2018 har Kommissionen fremlagt et udspil til det samlede budget for perioden
2021
–
2027. For transportområdet er udspillet fra Kommissionen et budget på 12,8 mia.
EUR, hvilket er på niveau med budgettet for indeværende periode (2014-2020).
Kommissionen har tilkendegivet, at Femern Bælt-projektet er en stærk kandidat til at modtage
yderligere støtte under CEF programmet.
Der henvises også til kapitel 4 om EU-støtte.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Femern Bælt
| 109.
Danske landanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen
Formål
Transportministeren tildelte Banedanmark ansvaret for projektering af de danske jernbane-
landanlæg (Ringsted-Femern Banen) i henhold til lov nr. 285 af 15. april 2009 om projektering
af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. De danske jernba-
nelandanlæg skal senest være klar til ibrugtagning i forbindelse med åbningen af den faste
forbindelse under Femern Bælt. Efterfølgende har Folketinget vedtaget lov om anlæg og drift
af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, jf. lov nr. 575 af
4. maj 2015. A/S Femern Landanlæg finansierer og ejer de nye anlæg, mens transport- og byg-
ningsministeren med bekendtgørelse nr. 1118 af 17/09/2015 gældende fra 1. oktober 2015 har
delegeret varetagelse af anlægsopgaverne til Banedanmark. Samarbejdet mellem Banedan-
mark og A/S Femern Landanlæg reguleres via samarbejdsaftale mellem parterne, underskre-
vet den 9. maj 2016.
De danske jernbanelandanlæg omfatter elektrificering og opgradering til 200 km/t af bane-
strækningen mellem Ringsted og syd for Holeby samt udbygning af banen mellem Vording-
borg og Storstrømsbroen samt mellem Orehoved og syd for Holeby til dobbeltspor. I den for-
bindelse bliver der etableret en ny dobbeltsporet fast jernbanebro over Masnedsund samt en
ny sejlrende i Masnedø Østflak, som er afsluttet.
Med aftalen af 4. marts 2016 mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konserva-
tive Folkeparti om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen blev det besluttet, at banen
mellem Ringsted og Nykøbing Falster udbygges til dobbeltspor, opgraderes til 200 km/t og
udstyres med ERTMS level 2 baseline 3 med færdiggørelse i 2021 (tidsplanen for udrulning af
ERTMS er imidlertid pt. under afklaring). Den samme strækning elektrificeres senest i 2024.
Strækningen mellem Nykøbing Falster og Rødbyhavn (grænsefladen til kyst til kyst-
forbindelsen syd for Holeby) udbygges, så anlægget står færdigt inden åbningen af kyst til
kyst-forbindelsen. Det eksisterende spor levetidsforlænges, så det kan anvendes frem til, at
anlægsarbejdet på strækningen påbegyndes.
Med Signalprogrammets ændrede udrulningsstrategi fremrykkes færdiggørelse af elektrifice-
ring Ringsted-Næstved til ultimo 2021. Ligeledes fremrykkes elektrificering Næstved-
Nykøbing Falster fra ultimo 2024 til ultimo 2023. Dette forudsætter, at jernbaneforbindelsen
på den nye Storstrømsbro er etableret i 2023.
Status
På baggrund af akt. 149 af 15. juni 2011 og ovenstående har Banedanmark etableret en bygher-
reorganisation til gennemførelse af detailprojektering til forberedelse af den efterfølgende fysi-
ske gennemførelse af projektet.
Banedanmark har stort set afsluttet de aktiviteter, som er fremrykket ved akt. 97 af 20. marts
2013. Det drejer sig om 18 vejbroer på Lolland og Falster, nedrivning af overtagede bygninger,
støjisolering af eksisterende bygninger samt etablering af ekstra perron på Vordingborg Stati-
on:
Alle 18 vejbærende broer på Lolland og Falster er åbnet for trafik. Mangeludbedring samt
endelig økonomisk afklaring pågår.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
110.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
I alt 44 ejendomme er nedrevet ved udgangen af 1. halvår 2018. I den kommende periode
forventes det, at der skal nedrives et mindre antal ejendomme. Foreløbig skal der nedrives
yderligere en ejendom af hensyn til udvidelsen af banearealet, og yderligere et par stykker
kan nedrives, da tilstanden er så dårlig, at en udlejning ikke er mulig. De første 415 husejere
på Lolland og Falster har siden april 2014 modtaget tilbud om at få støjisoleret deres huse.
373 af disse har accepteret tilbuddet, mens de resterende 42 har afslået eller ikke svaret. Pr.
31. marts 2018 var 344 af de 373 accepterede sager afsluttet. De resterende udskydes, indtil
projektet for facadeisolering af bygninger på Sjælland bliver igangsat i 2019, så gennemfø-
relsen af facadeisoleringsprojektet kan ske parallelt med ombygning og hastighedsopgrade-
ring af jernbanen på Sjælland. Der er sandsynlighed for, at de grundejere, der tidligere har
afslået facadeisoleringen, vil henvende sig igen, efterhånden som besigtigelsen og ekspro-
priationerne i området bliver gennemført.
Arbejdet med etablering af ekstra perron på Vordingborg Station blev afsluttet i december
2014.
På baggrund af den politiske aftale af 4. marts 2016 har Banedanmark tildelt, indgået og an-
nulleret kontrakter i overensstemmelse med aftalens indhold:
Sejlrende sydøst for Masnedø:
Banedanmark indgik aftale med entreprenør den 12. januar
2016 efter høring af forligskredsen. Arbejdet med sejlrenden og den efterfølgende fastlås-
ning af broklappen på Masnedsundbroen blev afsluttet i juli 2016, og sejlrenden er overdra-
get til Vordingborg Havn.
Bropakke 2-4, som omfatter 52 broer på hele strækningen: Banedanmark har den 22. marts
2016 underskrevet kontrakt med entreprenør, og siden er detailprojektering påbegyndt.
Anlægsarbejdet er igangsat på de første broer i marts 2017 og forventes afsluttet i 2021. I 1.
halvår 2018 er der arbejdet på en række vejbroer på Sjælland. 4 vejbroer (Havrebjergvej,
Tyvelsevej, Lov Landevej og Ny Næstvedvej (Vordingborg)) er genåbnet for vejtrafik. End-
videre er der i sporspærringen ultimo marts
–
juni 2018 gennemført udførelse af alle spor-
spærringskrævende arbejder i forbindelse med alle banebroer på Lolland og Falster, dog ik-
ke Gåbense Strandvej, der planmæssigt udføres i 2019
Anlægspakke 1-3,
som omfatter alle jord- og afvandingsarbejder på henholdsvis Sjælland,
Falster og Lolland: Anlægspakke 3 (Lolland) er annulleret og vil blive genudbudt, når an-
lægsarbejdet kan igangsættes med henblik på færdiggørelse inden åbningen af sænketunne-
len under Femern Bælt. Kontrakten for
Anlægspakke 1 og 2
blev underskrevet den 29. juni
2016, og anlægsarbejdet er igangsat i februar 2017. Der gennemføres omfattende arbejder
ved udretning af Glumsø-kurven og en kurveudretning syd for Eskilstrup på Falster. Jord-
arbejderne ved Glumsø er forsinkede grundet en generel dårlig (våd) jordsæson i 2017 og
færdiggøres derfor i 2018. Forsinkelsen påvirker ikke den overordnede tidsplan. Mængden
af afgravet jord, som kan genindbygges, er mindre end forventet i begge anlægspakker, bl.a.
som følge af det våde vejr i 2017. Der er derfor fundet egnede materialer til
Anlægspakke 2
(Falster), som tilføres projektet, og for
Anlægspakke 1 (Ringsted-Vordingborg)
undersøges
muligheder for at få tilført egnet jord. På
Anlægspakke 2
er der i 1. kvartal 2018 gennemført
ombygning af stationsområdet i Eskilstrup, og jordarbejderne til dæmningsudvidelsen til to
spor på de fri strækninger på Falster er påbegyndt.
Ny Masnedsundbro:
Kontrakten med entreprenøren blev indgået den 9. maj 2016. Etable-
ring af byggeplads m.v. er opstartet i 1. kvartal 2017, og anlægsarbejdet forventes i al væ-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Femern Bælt
| 111.
sentlighed afsluttet i 2019. Der har været en del udfordringer i forbindelse med opstart af
entreprisen, både i forhold til flytning af eksterne ledninger, samt jordbundsforhold, som er
ringere end forudsat i udbuddet. Som konsekvens af dette fremsatte entreprenøren derfor
krav om tidsforlængelse og ekstrabetaling. Dette medførte, at et større forhandlingsforløb
blev igangsat, dels for at nedbringe omkostningerne så meget som muligt, dels for at sikre
en realistisk tidsplan. Der blev den 19. december 2017 indgået en samlet forligsaftale, der
omfattede alle kritiske forhold og sikrede en aftale om forcering, hvor afleveringstidspunk-
tet blev fastholdt som oprindeligt aftalt. Det betyder, at ingen andre entrepriser påvirkes af
disse opstartsproblemer. Arbejderne forløber nu som planlagt, jf. forligsaftalen og den op-
daterede tidsplan.
Sporentreprisen omfattende strækningen mellem Ringsted og Nykøbing F.:
Kontrakten
med entreprenøren blev indgået den 4. august 2017. Anlægsarbejdet er opstartet i foråret
2018 med ombygning af Eskilstrup Station.
Sporarbejdet på Lolland:
Sporarbejdet genudbydes, når der er klarhed over tidsplanen for
anlægsarbejdet med sænketunnelprojektet under Femern Bælt og dermed tidsplanen for
udbygning af jernbanen mellem Nykøbing Falster og syd for Holeby.
Udbuddet om etablering af en ny klapbro over Guldborgsund, Kong Frederik IX’s bro:
Udbuddet er annulleret og vil blive genudbudt, når tidsplanen for anlægsarbejdet på Lol-
land er besluttet.
Stationsentreprisen:
Stationsentreprisen omfatter arbejdet med at ændre stationer på
strækningen mellem Ringsted og Nykøbing F. Kontrakten med entreprenøren blev indgået
den 27. februar 2017. Detailprojektering pågår, og udførelsen på Eskilstrup Station blev
indledt i efteråret 2017. Etableringen af Holeby Station på Lolland udbydes, når tidsplanen
for anlægsarbejder på Lolland er kendt.
Signalprogrammet:
Signalprogrammet forventer at indgå optionsaftale med leverandøren
inden udgangen af 2018. Optionen indeholder de ændringer, som opgraderingsprojektet
medfører i forhold til eksisterende infrastruktur.
Elektrificeringsprogrammet:
Elektrificeringsprogrammet drøfter udrulningsplan med le-
verandøren, herunder håndteringen af Næstved Station, som skal ibrugtages samtidig med
strækningen Køge Nord-Næstved (Lille Syd). Datagrundlag for projektering af strækningen
Ringsted
–
Næstved (inkl. Næstved Station) er rettidigt afleveret til Elektrificeringspro-
grammets entreprenør.
Øvrige mindre arbejder mellem Ringsted og Nykøbing Falster vil blive udbudt løbende. Der er
gennemført fremrykket ekspropriation af en række ejendomme, som eksproprieres efter, at
anlægsloven trådte i kraft den 5. maj 2015. Yderligere er der foretaget besigtigelser på hele
strækningen. Efter den politiske aftale af 4. marts 2016 er dele af ekspropriationerne på Lol-
land blevet udskudt, mens ekspropriationerne på Sjælland og Falster er i gang.
I henhold til anlægsloven fremtidssikrer Banedanmark jernbanegodstrafikken på hele stræk-
ningen ved at etablere ekstra lange overhalingsspor, der har kapacitet til godstog på 1.000 me-
ter. Desuden etablerer Banedanmark en station syd for Holeby på Lolland, således at den syd-
lige del af Lolland også efter åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt kan blive
betjent med skinnebåren kollektiv trafik.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
112.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Vejdirektoratet har i samarbejde med A/S Femern Landanlæg etableret en ny bro over Sydmo-
torvejen i forbindelse med den nye Holeby Station. Den eksisterende bro blev påkørt og nedre-
vet i marts 2016, og arbejdet med at genopføre den er, efter aftale med Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet og en forudgående høring af forligskredsen bag Femern Bælt-projektet,
blevet fremrykket. Udbudsmaterialet blev udsendt i oktober 2016, og kontrakten blev indgået
ultimo februar 2017. Efter planen åbnede den nye bro for trafik ved udgangen af 2017.
A/S Femern Landanlæg har påbegyndt en analyse af mulighederne for at optimere de fremti-
dige drifts- og vedligeholdelsesarbejder for de nye anlæg med henblik på at sikre den bedst
mulige totaløkonomi i anlæggenes levetid.
Den budgetmæssige situation
A/S Femern Landanlæg finansierer projektet og ejer derfor de nye anlæg. Afregningen til Ba-
nedanmark sker ved månedlig fakturering. Med den politiske aftale af 4. marts 2016 om det
videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen er budgettet uændret 9,5 mia. kr. (2015-priser)
inkl. reserver, hvoraf de 6,9 mia. kr. (2015-priser) inkl. reserver vedrører arbejdet mellem
Ringsted og Nykøbing F.
Ringsted-Femern Banen blev den 30. november 2017 indstillet til tildeling af EU-støtte på op
til 123,5 mio. EUR svarende til ca. 920 mio. kr. EU-medlemslandene godkendte på et møde i
CEF-komiteen den 12. december 2017 Kommissionens indstilling. Der har siden årsskiftet
været forhandling om det endelige støttebeløb. Denne forhandling er nu tilendebragt, og det
samlede støttebeløb er på 117,5 mio. EUR svarende til ca. 875 mio. kr. Den endelige aftale blev
underskrevet den 5. april 2018 af Sund & Bælt Holding A/S og af INEA den 6. april 2018. EU-
støtten tildeles konkret til anlægsarbejdet på strækningen Ringsted-Nykøbing Falster samt ni
broer på Lolland.
Ringsted-Femern Banen er tidligere tildelt EU-støtte ad tre omgange på i alt 271 mio. kr. til
projektets projekteringsfase. Alle tre EU-projekter er nu afsluttet, og i alt er ca. 266 mio. kr.
kommet til udbetaling. Der henvises i øvrigt til kapitel 4 om EU-støtte.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0113.png
Metroen
| 113.
11.
Metroen
Metroselskabet varetager en række anlægsprojekter. For det første står Metroselskabet for
anlægget af Cityringen, som er en 15 km underjordisk metrolinje med 17 stationer i det centra-
le København og Frederiksberg. For det andet varetager Metroselskabet anlægget af en Nord-
havnsmetro, som bliver en afgrening fra Cityringen til den nye bydel i Nordhavnen. For det
tredje er Metroselskabet i gang med anlægget af Sydhavnsmetroen, som bliver en forlængelse
af linjen fra Nordhavnen via Cityringen til Ny Ellebjerg. Herudover medvirker Metroselskabet
til en undersøgelse af anlæg af yderligere metrostationer i Nordhavnen i forlængelse af den
igangværende afgrening til Nordhavnen til betjening af den nye bydel.
Tabel 11.1 | Anlægsbudgetter for metroen
Projekt
Cityringen
Nordhavnsmetroen
Sydhavnsmetroen
Anlægsbudget
(2018-priser)
24,8 mia. kr.*
3,2 mia. kr.**
9,3 mia. kr.**
Forbrug pr. 1.
april 2018***
22,0 mia. kr.
2,0 mia. kr.
1,0 mia. kr.
* Inkl. forlig med entreprenør.
** Inkl. korrektionsreserve.
*** Bruttoudgifter. Jf. beskrivelsen af projektet nedenfor, er der i Sydhavnsprojektet indtægtsført betydelige beløb i 1. kvar-
tal 2018.
11.1.
Cityringen
Cityringen bliver en 15 km tunnelbane (to tunnelrør af hver 15 km) under København K,
brokvartererne og Frederiksberg med 17 stationer.
Cityringen anlægges efter princippet ”mere
af samme slags”.
Dvs. at principperne og de tekniske løsninger fra den eksisterende metro,
herunder stationstype og togstørrelse, videreføres.
Fremdriften måles i forhold til kontrakttidsplanen med færdiggørelse i maj 2019 og åbning i
juli 2019.
Status
Lov om en Cityring blev vedtaget af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Kon-
servative Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (lov nr. 552 af 6. juni 2007).
Loven bemyndiger transportministeren (nu transport-, bygnings- og boligministeren) til at
træffe dispositioner til projektering og anlæg af en Cityring som en metro. Forud for lovens
vedtagelse indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Frederiksberg Kom-
mune og Københavns Kommune i 2005 en Principaftale om etablering af en Cityring.
Anlægsentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT), der står for anlægget af Cityringen, er
et konsortium bestående af de tre italienske parter Salini Impregilo S.p.A., Tecnimont og SELI.
Ansaldo STS (der er ejet af Hitachi) skal levere tog, styresystem, jernbaneinfrastruktur og kon-
trol- og vedligeholdelsescenter, samt stå for driften de første fem år med option på yderligere
tre år. Ansaldo STS har stået for at levere tog og styresystemer m.v. til den eksisterende metro,
ligesom Ansaldo STS har stået for drift og vedligehold af den eksisterende metro siden åbnin-
gen i 2002.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
114.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Metrobyggeriet har rundet en vigtig milepæl, idet der nu er lagt skinner hele vejen rundt på
Cityringen, hvilket blev markeret den 20. april 2018. Sporlægningen vil nu fortsætte mod
Nordhavnen.
De arkitektoniske arbejder (AF-arbejderne), det vil sige beklædning af vægge, gulvbelægning,
belysning m.v., og de mekaniske og elektriske installationsarbejde (M&E-arbejdet) er i gang på
alle stationer og skakte med varierende færdiggørelsesgrad.
På trods af lokale forsinkelser er første togtest blevet gennemført succesfuldt, og de foreståen-
de tests kan foregå uafhængigt af lokale forsinkelser. Senest er der i februar 2018 gennemført
test med tog fra kontrol- og vedligeholdelsescenteret og frem til Nørrebroparken gennem det
ene tunnelrør og tilbage gennem det andet. Dette er en betydningsfuld test, da den simulerer
kørsel på det samlede system i Cityringen.
Færdiggørelsen af strækningen fra Tømmergraven (kontrol- og vedligeholdelsescenteret), over
Frederiksberg og videre til Nørrebroparken med stationerne Enghave Plads, Frederiksberg
Allé, Frederiksberg, Aksel Møllers Have, Nuuks Plads og Nørrebros Runddel er i den afslut-
tende fase. For strækningen mellem Nørrebroparken og København H er der fokus på at sikre
fremdriften på installation af de mekaniske og elektriske (M&E) anlæg på stationer og skakte
samt i tunneller og på AF-arbejderne på stationerne.
Der er generelt lokale forsinkelser på alle lokaliteter mht. M&E - og AF arbejderne, hvorfor
optimering af grænseflader mellem entreprenører/entrepriser er nødvendig for at reducere
påvirkningen af den overordnede tidsplan. Dette pågår og følges tæt. Begge aktiviteter er på-
virket af skift af underentreprenører, ligesom det har været nødvendigt at indgå nye lokalafta-
ler med fagforeningen om arbejdstid/-vilkår.
Entreprenørernes leverance af dokumentation for såvel tog og styresystemer som stationer,
tunneler og installationer forløber på et rimeligt niveau, men der er områder, hvor leverancer-
ne er bagud for tidsplanen. For at sikre en rettidig sikkerhedsgodkendelse følger Metroselska-
bet tæt op på entreprenørernes leverancer med henblik på den uafhængige assessors behand-
ling og efterfølgende indstilling til Trafik, Bygge- og Boligstyrelsens endelige myndighedsgod-
kendelse.
Under hensyn til, at der kun resterer en begrænset tidsramme for færdiggørelsen af Cityringen,
har Metroselskabet ekstra fokus på fremdriften af de tidskritiske anlægsarbejder. Det gælder
de mekaniske og elektriske installationsarbejder og AF-arbejderne, som skal færdiggøres, før
den egentlige systemtest kan gennemføres. Metroselskabet har derfor sammen med anlægsen-
treprenøren, CMT og transportsystemleverandøren, Ansaldo STS etableret nogle task force
grupper, der dels skal sikre koordineringen af de to entreprenørers arbejder, således at tids-
planen kan optimeres, dels sikrer koordineringen med sikkerhedsgodkendelsesprocessen, bå-
de tidsmæssigt og kvalitetsmæssigt.
Hvor udfordringerne i de første anlægsfaser primært har været etableringen af de meget store
anlægskonstruktioner i snævre byrum, er udfordringerne i de igangværende faser især koordi-
neringen af installationsarbejder på de samme relativt snævre arbejdspladser, samt sikring af
idriftsættelse og sikkerhedsgodkendelse af de tekniske systemer og det samlede anlæg. Projek-
tet har således bevæget sig fra at være et kompliceret anlægsprojekt til et kompliceret teknik-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0115.png
Metroen
| 115.
projekt og endelig til færdiggørelse, sikring og dokumentation af et samlet funktionelt og sik-
kert metrosystem.
Pr. 1. april 2018 er der forbrugt 89 pct. af anlægsbudgettet for Cityringen.
Figuren nedenfor viser fremdriften på Cityringens byggepladser. Farvekoderne illustrerer,
hvor meget hver enkelt station er udbygget. Det vil eksempelvis sige, at når den grønne farve er
markeret på en station, betyder det, at elementet er etableret. De steder, hvor et eller flere
elementer på en station ikke er farvet, er elementerne endnu ikke udført.
Figur 11.1 | Fremdriften på Cityringens byggepladser
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0116.png
116.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 11.2 | Hjemmelsgrundlag for Cityringen
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
6. juni 2007
1. december 2010
21. februar 2014
8. oktober 2014
5. april 2017
Lov/aftale
Cityring
Anlægsbudget for Cityringen
Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen
Håndtering af fordyrelsen for byggeriet af Cityringen
Forligsaftale med CMT
Hjemmel
Lov nr. 552
Akt. 51 af 16. december 2010
Udmøntet i en ændring af Lov om en
Cityring
Akt. 8 af 8. oktober 2014
Fortroligt akt. N af 5. april 2017
Finansudvalget tiltrådte med aktstykke 51 af 1. december 2010 anlægsbudgettet for Cityringen.
Med Aftalen fra 2014 om klare rammer for byggeriet af Cityringen er anlægsbudgettet for City-
ringen forøget med ca. 1 mia. kr. Anlægsbudgettet udgjorde herefter i alt 23,7 mia. kr. (2017-
priser).
CMT rejste i 2016 ekstrakrav for ca. 7,5 mia. kr. mod Metroselskabet. Metroselskabet indgik i
2017
–
med ejernes accept - en forligsaftale med CMT, der indebar, at Metroselskabet betalte
ca. 850 mio. kr. til CMT for at sikre fremdriften i projektet, begrænse tab og minimere projek-
tets risikoprofil. Med aftalen blev en række af de af CMT rejste claims for ca. 3,7 mia. kr. luk-
ket.
Herefter udestod der fortsat claims for samlet set ca. 3,7 mia. kr., der i juridisk forstand er
varslet på et meget lidt begrundet og udokumenteret grundlag, som Metroselskabet vurderer
kan afvises på det foreliggende grundlag, men som CMT har indbragt for voldgiftsretten. CMT
vil dog højst kunne få udbetalt 1,8 mia. kr. af de udestående 3,7 mia. kr. i en voldgiftssag. Det
er samtidig aftalt, at CMT ikke kan stille yderligere krav vedrørende det arbejde, der er udført i
perioden frem til 31. december 2016, og at eventuelle krav vedrørende fremtidige leverancer
under kontrakten maksimalt kan udløse betaling på 245 mio. kr.
Metroselskabet skønnede i forbindelse med indgåelsen af forliget, at de udestående og eventu-
elt kommende krav i den forbindelse kan føre til en potentiel fremtidig merudgift på ca. 545-
845 mio. kr. for Cityringen (en mindre del heraf er efterfølgende afklaret). Denne mulige mer-
udgift indgår i selskabets risikoregister med 700 mio. kr. Metroselskabet har i tilknytning her-
til vurderet selskabets mulige finansieringskilder, der kan dække eventuelle krav, og opgjort
disse i en samlet generel finansieringsreserve, der ved 1. kvartal. 2018 udgør i alt 828-1.008
mio. kr., hvoraf størstedelen er uden for anlægsbudgettet. Såfremt hele finansieringsreserven
skulle blive disponeret til risikoafdækning på Cityringen, ville de samlede anlægsomkostninger
til Cityringen således kunne udgøre i størrelsesordenen 25,5-25,7 mia. kr. (2018 priser).
I forbindelse med aftalen overtog CMT det fulde ansvar for, at AF-arbejderne bliver gennem-
ført inden for projektets tidsplan. Forligsaftalen betyder, at Cityringen fortsat er planlagt åbnet
i juli 2019. I tilknytning til forligsaftalen blev der indgået en supplerende aftale om en likvidi-
tetsbro på 180 mio. EUR ekskl. moms. Anlægsbudgettet udgør herefter 24,8 mia. kr. (2018-
priser).
Pr. 1. april 2018 er det samlede forbrug på Cityringen opgjort til 22,0 mia. kr. (løbende priser).
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Metroen
| 117.
11.2.
Nordhavnsmetroen
Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Nordhavnen foreløbig med to
stationer. Nordhavn metrostation bliver en underjordisk station, forbundet med Nordhavn S-
togsstation via en gangtunnel. Orientkaj metrostation bliver en højbanestation. Åbning for
passagerer forventes at ske primo 2020.
Herudover er det
–
i principaftalen om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning
af Nordhavnen af 27. juni 2014, der er indgået mellem Transport-, Bygnings- og Boligministe-
riet og Københavns Kommune og tiltrådt af Frederiksberg Kommune
–
besluttet at anlægge et
antal yderligere stationer i Nordhavnen i takt med byudviklingen. Københavns Kommune for-
venter, at yderligere 2 stationer (v/Levantkaj og v/Krydstogtkaj) i Nordhavn er klar til ibrug-
tagning i 2030. Der forventes igangsat udredning og VVM i 2019/2020. Det er i Principaftale
om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen aftalt, at yderligere stationer finansieres af By & Havn
I/S samt fremtidige
passagerindtægter. Der er reserveret 1,5 mia. kr. hertil i By & Havn I/S’s
langtidsbudget.
Partierne i forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik (Venstre, Socialdemokra-
tiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti) blev med den politiske aftale 20. juni 2012 om anlæg af metro til Nord-
havnen enige om at afsætte et statsligt bidrag på 328 mio. kr. til metrolinjen til Nordhavnen.
Finansudvalget tilsluttede sig med aktstykke 115 af 16. august 2012 finansiering af det statslige
bidrag til metroafgreningen fra Cityringen til Nordhavnen.
Den 21. maj 2013 blev Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og
Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 526 af 27. maj 2013) om afgreningen fra Cityringen
til Nordhavnen vedtaget af et enigt Folketing.
Status
For størstedelen af anlægget af Nordhavnsafgreningen blev der i juni 2015 efter udbud indgået
kontrakter med henholdsvis en anlægsentreprenør og en transportsystemleverandør. Trans-
portsystemet udgør en integreret del af anlægget af Cityringen. For den resterende del, højba-
nestrækningen, som blev udbudt særskilt, blev kontrakten underskrevet i november 2015. An-
lægsarbejdet for afgreningen til Nordhavn er fordelt på to kontrakter hhv. tunneldel (NH12) og
højbanedel (NH3), hvor MetNord JV, som er et Joint Venture mellem Züblin og Hochtief, er
entreprenør på begge. Den ene kontrakt vedrører en totalentreprise, som omfatter de under-
jordiske anlægsarbejder fra Nordhavn station til Øster Søgade skakt. Den anden kontrakt er en
hovedentreprise, som omfatter de overjordiske anlægsarbejder fra Nordhavn Station til Ori-
entkaj Station.
I slutningen af december 2017 underskrev MNJV og Metroselskabet en tillægsaftale, som også
omfatter en ny overordnet tidsplan. Opdateringen har ikke haft indflydelse på den planlagte
færdiggørelse af Nordhavnsafgreningen, men har fjernet de fleste af de forud identificerede
tidsmæssige risici.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
118.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Ved udgangen af april 2018 er ca. 87 pct. af det samlede tunnelprojekt (NH12) færdiggjort.
Design- og indkøbs-aktiviteter er afsluttet og udførelsesaktiviteter er på 84 pct. På højbanede-
len (NH3) er ca. 77 pct. af anlægsarbejdet færdiggjort.
Entreprenørens fokus har primo/medio 2018 været på betonarbejderne i stationsboksen. Ved
Krauseparken pågår betonarbejderne i tværtunnellerne og skakten. Arbejderne med tværtun-
nellerne blev færdiggjort i en grad, så adgang til tunnelrørene mellem Øster Søgade og Nord-
havn Station kunne overdrages til Ansaldo STS (entreprenør der udfører skinner, strøm og
systemer) som planlagt.
Arbejdet på højbanen og Orientkaj Station har fokuseret på fastgørelse af gangbroer, beslag og
facadebeklædning på Orientkaj Station, som har udvist god fremdrift.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0119.png
Metroen
| 119.
Figur 11.2 | Cityringen
–
Nordhavnsafgreningen, fremdriftsstatus
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0120.png
120.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Tabel 11.3 | Hjemmelsgrundlag for Nordhavnsmetroen
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
16. august 2012
21. maj 2013
Lov/aftale
Finansiering af det statslige bidrag til metroafgreningen fra Cityrin-
gen til Nordhavnen
Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S
og Udviklingsselskabet By & Havn I/S
Hjemmel
Akt. 115 af 16. august 2012
LOV nr. 526 af 27/05/2013
På grundlag af de indgåede kontrakter og aftaler om tillægskontrakterne på Cityringen samt
alle øvrige omkostninger til anlægsarbejdet ligger anlægsbudgettet på samme niveau som
principaftalens anlægsoverslag, idet der dog er anvendt 10 mio. kr. af 10 pct.-reserven på 230
mio. kr. (2013-priser), som er indskudt i Metroselskabet.
I 2017 blev den resterende del af 10 pct. reserven frigivet og indskudt i selskabet.
Entreprenøren på Nordhavnsmetroen rejste i slutningen af 2017 en række claims vedrørende
bl.a. jordbundsforhold, forurening, design- og assessor-review, grænsefladeproblemer etc.
Samlet har entreprenøren rejst krav for ca. 37 mio. EUR. Efter forhandlinger mellem parterne
er der indgået en samlet aftale, der med få undtagelser fjerner alle de rejste claims. Aftalen
mellem entreprenøren og Metroselskabet omfatter bl.a. udgift til nødvendige ændringer af
design og udførelse som følge af, at Banedanmark ikke forlænger Nordhavn station (S-tog)
som forudsat i kontrakten, hvorfor det er nødvendigt at ændre projektet for transfertunnelen
under Kalkbrænderihavnsgade. Omkostningerne hertil, som i dag er kendte, er opgjort til 2,2
mio. EUR. Forliget er gældende fra den 1. oktober 2017 med en aftalt sum på i alt 17 mio. EUR.
Forliget finansieres af projektets reserver.
Pr. 1. april 2018 er det samlede forbrug på Nordhavnsmetroen opgjort til 2,0 mia. kr. (løbende
priser).
11.3.
Sydhavnsmetroen
I juni 2014 indgik staten og Københavns Kommune Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via
Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen. Sydhavnsmetroen er en afgrening fra Cityringen
med sammenhæng også til Nordhavnsmetroen og kommer til at have 5 stationer. Syd-
havnsmetroen løber gennem dels nye byudviklingsområder med betydeligt omfang af nybyg-
geri og dels det allerede udbyggede område Kongens Enghave
– ”det klassiske Sydhavn”—
og
slutter ved det nye store trafikknudepunkt Ny Ellebjerg, hvor der bliver forbindelse til S-tog
(Køge Bugt-banen og Ringbanen) samt regional- og fjerntog.
Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metro-
selskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 156 af 18. februar 2015), som om-
fatter anlæg af en ny metro til Sydhavnen.
Den 14. oktober 2016 indgik staten v. transport-, bygnings- og boligministeren, Københavns
Kommune og Frederiksberg Kommune en aftale om finansieringen af meromkostningerne på
615 mio. kr. (2013-priser) til nedgravning af den kommende metrostation ved Ny Ellebjerg.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Metroen
| 121.
Aftalen indebærer, at staten overdrager byggeretten for banearealet på Ny Ellebjerg Station til
Metroselskabet som et statsligt indskud. På baggrund af et byggeønske på i alt ca. 80.000 eta-
gemeter, som blandt andet skal anvendes til boliger og erhverv, er byggeretten af Metroselska-
bet værdisat til netto 120 mio. kr. Forslag til ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udvik-
lingsselskabet By & Havn I/S og lov om en Cityring, der skal give hjemmel til Metroselskabets
udnyttelse af denne byggeret, forventes fremsat for Folketinget i efteråret 2018.
Metroselskabet har i samarbejde med DSB og Banedanmark og i forlængelse af ovenstående
aftale af 14. oktober 2016 undersøgt mulighederne for at sammenkoble de forskellige dele af
Ny Ellebjerg station, bestående af både nuværende og kommende linjer, jf. også undersøgel-
sen ”Analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg” under
afsnit 6.1.2. Parterne har udarbejdet et
forslag til et nyt fælles stationsanlæg, som kan håndtere det stærkt øgede passagertal på Ny
Ellebjerg Station i fremtiden. Når metroen åbner, vil stationen få et passagertal svarende til
lufthavnen (inkl. tog og metro) og potentielt betydeligt flere, hvis øvrige skitserede linjer og
stop besluttes. Der er i forligskredsen bag Togfonden DK reserveret 171,8 mio. kr. til formålet
(2018 pl).
Status
I november 2017 udpegede Metroselskabet vinderne af udbuddene for Sydhavnsmetroen. Vin-
dere af udbuddet for anlægsarbejdet blev TUNN3L JV, og for spor og strøm i tunneller er det
RhomEfa JV.
I marts 2018 godkendte ejerne i henhold til Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om
Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S det økonomiske grundlag for gen-
nemførelse af Sydhavnsmetroen og dermed indgåelse af de store kontrakter. Kontrakterne blev
herefter underskrevet. Projektet overgik hermed til anlægsfasen.
Entreprenørernes fokus er på de første projektleverancer, som bl.a. omfatter planlægning og
overordnet design.
Byggepladsen Enghave Brygge er formelt blevet overleveret til Tunn3L. Herfra forventes ar-
bejdet med sekantpæle påbegyndt i efteråret 2018.
Planlægning af et fremtidigt fælles concourse-område på Ny Ellebjerg station mellem den eksi-
sterende station, KØR (ny Køge-Ringsted bane), Ringbanen (S-tog) og Metroen, pågår.
Trafikomlægninger for at tilgodese de kommende byggepladser forløber som planlagt.
Ledningsomlægningerne pågår planmæssigt omkring alle kommende byggepladser.
De forberedende arbejder i forbindelse med forurenet jord og bortskaffelse omkring Gåsebæk
skakt startede pr. april 2018.
Sydhavnsmetroen har hidtil været forudsat åbnet ultimo 2023. Som led i udbuddet har tids-
planen været drøftet med tilbudsgiverne. Udbudsprocessen, herunder især drøftelserne med
de tilbudsgivende entreprenører, viser imidlertid, at den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse
af anlægsarbejderne resulterer i åbning af Sydhavnsmetroen medio 2024. Der er herved dels
taget hensyn til den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af de forskellige dele af anlægsar-
bejderne og deres indbyrdes koordinering, dels inddraget et hensyn til aktiviteter på de til-
grænsende arealer. Det gælder blandt andet nødvendigheden af at opretholde banetrafikken på
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0122.png
122.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
København-Ringsted banen og muligheden for at etablere bedre skifteforhold for passagererne
på de forskellige bane- og metrolinjer på Ny Ellebjerg Station. Sydhavnsmetroen forventes
åbnet for passagerdrift medio 2024.
De samlede anlægsomkostninger for den valgte linjeføring med afgreningskammeret er 8,6
mia. kr. (2014-priser), inklusive 30 pct. korrektionsreserve. Aftalen er forudsat finansieret ved
indskud fra Københavns Kommune på 2 mia. kr. og fra By og Havn på 1,7 mia. kr., som dækker
kommunens bidrag til såvel Sydhavnsmetro som det nødvendige afgreningskammer. Statens
bidrag består i overdragelse af 40 procentpoint af statens ejerandel af By og Havn I/S til Kø-
benhavns Kommune.
På grundlag af det gennemførte udbud og de øvrige indgåede kontrakter om selve Syd-
havnsmetroen er anlægsbudgettet fastholdt uden anvendelse af projektets korrektionsreserver.
Anlægsomkostningerne til afgreningskammeret fra Cityringen udgør ca. 525 mio. kr., inklusive
reserve. Københavns Kommunes andel af afgreningskammeret finansieres som nævnt ovenfor,
og statens bidrag udgør ca. 263 mio. kr., inklusive korrektionsreserve jf. Principaftale om me-
tro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen. Finansudvalget har den 4.
september 2014 tiltrådt aktstykke 149 om finansieringen af statens andel af afgreningskamme-
ret fra Cityringen til Sydhavnsmetroen.
Tabel 11.4 | Hjemmelsgrundlag for Sydhavnsmetroen
Dato for indgåel-
se/vedtagelse
4. september 2014
18. februar 2015
14. oktober 2016
Lov/aftale
Finansieringen af statens andel af afgreningskammeret for Syd-
havnsmetroen
Ændring af cityringsloven omfattende anlæg af en ny metro til
Sydhavnen
Aftale om finansiering af en underjordisk metrostation ved Ny
Ellebjerg Station
Hjemmel
Akt. 149 af 4. september 2014
L 156 af 18. februar 2015
Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet har besluttet, at det
lovforslag, som ministeriet har
under udarbejdelse, fremsættes
efteråret 2018
Pr. 1. april 2018 har der været afholdt omkostninger for 964 mio. kr. Derudover er der bogført
indtægter som følge af, at aftalen om en underjordisk metrostation ved Ny Ellebjerg Station er
indtægtsført i 1. kvartal 2018 (615 mio. kr. i 2013-priser).
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Øvrige projekter
| 123.
12.
Øvrige projekter
Kronprinsesse Marys Bro (Fjordforbindelsen Frederikssund)
Forbindelsen gennemføres af den selvstændige offentlige virksomhed
”Fjordforbindelsen
Fre-
derikssund”. Navnet på den kommende nye bro over Roskilde Fjord er Kronprinsesse Marys
Bro.
Den selvstændige offentlige virksomhed Fjordforbindelsen Frederikssunds formål er at etable-
re anlægget, herunder optage lån og i forlængelse heraf opkræve betaling for passage af biler til
brug for tilbagebetaling af lånet, samt at etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlæg, jf.
projektets anlægslov (lov nr. 1519 af 27. december 2014). I november 2015 blev der nedsat en
bestyrelse for den selvstændige offentlige virksomhed.
Vejdirektoratet forestår opførelsen af de fysiske anlæg på vegne af den selvstændige offentlige
virksomhed og er forretningsfører for virksomheden.
Formål
En ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund vil forbedre fremkommelighe-
den over Roskilde Fjord for såvel de lokale borgere som den daglige pendlertrafik. Den nuvæ-
rende forbindelse over Roskilde Fjord med Kronprins Frederiks Bro blev anlagt i 1935, og den
stigende trafik over fjorden har igennem årene medført stadig større fremkommelighedspro-
blemer på forbindelsen med deraf følgende kødannelser på begge sider af fjorden. Dette har
resulteret i betydelige forsinkelser for biltrafikken, ikke mindst i myldretiderne og i weekender
med megen trafik til og fra sommerhusområderne i Hornsherred. I forbindelse med åbningen
af Kronprinsesse Marys Bro vil der blive indført en række mindre trafiksanerende foranstalt-
ninger ved Kronprins Frederiks Bro, så der i højere grad tages hensyn til den trafikale sam-
menhæng på tværs af J.F. Willumsens Vej, og som forbedrer trafikmiljøet i Frederikssund.
Status
Anlægsprojektet følger overordnet set den planlagte tidsplan, og anlægget forventes færdigt i
slutningen af 2019.
Anlægsarbejderne er udbudt i én større totalentreprise samt to mindre hovedentrepriser.
For den store totalentreprise, omfattende højbroen og motortrafikvejen fra Skibbyvej til Mar-
bæk, blev der indgået kontrakt i oktober 2016, og anlægsarbejdet forløber generelt planmæs-
sigt. I marken blev den sidste fundamentpæl til broen støbt primo juni, og derved er samtlige
af de 52 pæle til de 16 bropiller støbt. Med færdiggørelsen af den sidste pæl er den del af høj-
bro-arbejdet, som foregår i undergrunden, afsluttet, og en vigtig milepæl i projektet nået. Ar-
bejdet med støbning af bropiller i Roskilde Fjord har ligeledes for alvor taget fart i løbet af
april og maj måned, ligesom montage af de i alt 492 segmenter til broens overbygning er påbe-
gyndt.
For motortrafikvejen er de første mindre broer tæt på færdiggørelse, ligesom etablering af støt-
tevæggene og støjskærme i Tørslev Hage er sket i slutningen af maj. Den tidlige opsætning
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
124.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
fandt sted for at mindske støjgenerne for naboerne, mens motortrafikvejen bliver anlagt. En-
treprisen forventes færdiggjort i 4. kvartal 2019.
Anlægsarbejderne på den første af de mindre hovedentrepriser, strækningen fra Frederiks-
sundsvej til Roskilde fjord, blev afsluttet i oktober 2016. Den anden hovedentreprise, tilslut-
ningen af Frederikssundsvej, blev kontraheret i marts 2018, mens anlægsarbejdet er opstartet i
april 2018 med forventet færdiggørelse i efteråret 2019.
Ekspropriationsforretninger er afsluttet i foråret 2018.
Betalingsanlægget udformes som et free-flow system (dvs. uden bomme) og bliver udbudt se-
parat som en servicekontrakt, indeholdende både anlæg og drift, med en driftsperiode på seks
år, med option for forlængelse i to plus to år. Udbudsprocessen blev i henhold til tidsplanen
igangsat i november 2017 med udsendelse af udbudsmateriale og forventes at kunne afsluttes
med kontraktunderskrift ultimo august 2018. Etablering, mobilisering og test forventes fra
september 2018 og frem til idriftsættelse ultimo 2019. Udbudsproces og -materiale er god-
kendt af bestyrelsen for den selvstændige offentlige virksomhed, Fjordforbindelsen Frederiks-
sund.
Bestyrelsen i Fjordforbindelsen Frederikssund har i maj 2018 vedtaget taksterne for at køre
over Kronprinsesse Marys Bro. Prisen bliver 14 kr. for køretøjer op til 3.500 kg og 41 kr. for
køretøjer over 3.500 kg. Dermed har bestyrelsen fulgt de takster, der blev lagt op til i anlægs-
loven.
Den budgetmæssige situation
Projektets samlede anlægsoverslag (totaludgift) inklusiv etablering af betalingsanlægget udgør
2.016,7 mio. kr. (2018-priser). Der er på finansloven bevilget 636,1 mio. kr. i statsligt bidrag til
selve anlægsprojektet inklusive 2,8 mio. kr. til den forudgående forberedelse af projektet. Den
resterende udgift til projektet finansieres af den selvstændige offentlige virksomhed Fjordfor-
bindelsen Frederikssund ved låneoptag og tilbagebetales efterfølgende via brugerbetaling på
den nye forbindelse.
Største delen af låntagningen er hjemtaget, og der er nu optaget tre lån med et samlet provenu
på i alt ca. 1,0 mia. kr. Alle lån er gennemført til et meget tilfredsstillende renteniveau. Dette
samt et tilfredsstillende licitationsresultat for totalentreprisen gør, at projektets totaludgift
forventes overholdt, samt at anlægslovens krav om en tilbagebetalingstid på maksimalt 40 år
forventes indfriet.
Undersøgelse af en fremskudt færgehavn ved Tårs
Med aftale om finansloven for 2018 er der afsat 1 mio. kr. til en undersøgelse af en fremskudt
havn ved Tårs. Undersøgelsen gennemføres med udgangspunkt i eksisterende viden og skal
afdække muligheder, konsekvenser og udgifter, herunder afledte udgifter ved etablering af en
fremskudt havn i Langelandsbælt ved kysten ud for Tårs. Undersøgelsen gennemføres af Sund
& Bælt Holding A/S og forventes afsluttet i slutningen af 2018.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Øvrige projekter
| 125.
Strategisk analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg
Frem mod udgangen af 2020 gennemfører Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i samar-
bejde med svenske myndigheder en indledende strategisk analyse af en fast forbindelse mel-
lem Helsingør og Helsingborg (HH). Udgangspunktet for analysen er, at en HH-forbindelse
skal finansieres af brugerne. Analysen vedrører både en ren vejforbindelse og en vej- og bane-
forbindelse for persontog. Budgettet for analysen er i alt ca. 17 mio. kr., hvoraf Danmark (v.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet) og Sverige hver finansierer 5 mio. DKK, mens EU
Interreg-programmet Øresund-Skagerrak-Kattegat finansierer godt 7 mio. kr.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
126.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
13.
Puljeprojekter på transportområdet
Kapitlet giver en oversigt over puljeprojekter på transportområdet under Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet. Tabellerne er opdelt efter hvilken forligskreds, der har afsat mid-
lerne.
Tabel 13.1 giver en oversigt over puljeprojekter, der er igangsat af forligskredsen bag Aftale om
en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og senere aftaler i forlængelse af denne. For så vidt
angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategiske analyser, som er etableret med Aftaler
om en grøn transportpolitik, er der givet en status for VVM-undersøgelser, forundersøgelser
mv. i afsnit 6.1 for baneprojekter og i afsnit 7.1 for vejprojekter. Til sidst i tabellen indgår desu-
den enkelte mindre projekter igangsat med Aftaler om en grøn transportpolitik, som dog ikke
kan henføres til konkrete puljer.
I tabel 13.2 gives en oversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter afsat
som led i aftalerne om en grøn transportpolitik, og som enten udføres under Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet eller udbetales til og gennemføres af eksterne parter.
Tabel 13.3 giver en oversigt over puljeprojekter, der er udmøntet af forligskredsen bag Aftale
om en bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2012.
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 er der
reserveret midler til en stationspulje samt afsat midler til pulje til parkering. I tabel 13.4 gives
en status over udmøntningen af puljerne.
Tabel 13.5 giver en oversigt over puljeprojekter i regi af finanslovsaftaler.
Derudover gives der til sidst en status for rådighedspuljen vedrørende overkørsler og pulje til
øget tilgængelighed.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0127.png
Puljeprojekter på transportområdet
| 127.
13.1.
Puljeprojekter finansieret af Aftaler om en grøn trans-
portpolitik
Med Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 blev der afsat midler til at etablere og
forlænge en række puljer med henblik på at sikre en løbende, målrettet indsats inden for en
række prioriterede fokusområder. Midlerne er løbende blevet udmøntet til konkrete projekter,
jf. følgende tabel. Til sidst indeholder tabellen desuden enkelte mindre projekter, der dog ikke
kan henføres til de nævnte puljer, men som er kommet til siden.
Tabel 13.1 | Puljeprojekter og øvrige mindre projekter på transportområdet, En grøn transportpolitik
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2018-priser)
Total- Overholdelse af
udgift
totaludgift
Forbrug pr.
31.03.18
Åbningsår/
afslutning
Bevillings-
ansvarlig
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til stationsmoderniseringer
Anlæg af ny station i Favrholm (syd for Hillerød)
Gødstrup station (Sygehus)
Nordhavn station
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014)
Cykelsti Humlum-Oddesund Syd
Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg
Tværgående evaluering af cykelpuljens effekt
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til bedre trafiksikkerhed (2009-2014)
Simulator til lokoføreruddannelsen
eCall
Fartvisere på statsvejnettet
FL10
Akt. 115 2008/2009
Aftale af 21. marts 2013
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2017-priser)
Aftale af 7. feb. 2012
FL18
Aftale af 7. feb. 2012
Aftale af 26. nov. 2010
62,7
16,5
79,4
Ja
Ja
Ja
0,1
2,3
15,0
2022
2018
(bero)
Banedanmark
Banedanmark
Banedanmark
Aftale af 19. juni 2013
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 24. juni 2014
18,0
20,0
1,5
Ja
Ja
Ja
13,4
11,9
0,7
2018
2018
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
12,7
10,3
6,1
Ja
Ja
Ja
0,2
5,3
5,0
Forbrug pr.
31.03.17
(afklaring)
2018
2019
Åbningsår/
afslutning
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Bevillingsansvarli
g
Total- Overholdelse af
udgift
totaludgift
§ 28.11.14. Transportpuljer
Pulje til fremme af gods på bane (2009-2014)
Delvis finansiering af signalløsning for godstog
§ 28.11.71. Generelle puljer
Fremme af ordninger, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011)
Istandsættelse af busstoppesteder
Øvrige puljer og mindre projekter
Bekæmpelse af støj (Støjskærm Allingevej samt
støjskærm Bramdrupdam)
Modulvogntogsforsøget
Etablering af støjskærm ved Bjæverskov
Etablering af støjskærm ved Tapsøre
Aftale af 26. august 2016
FL07/FL08
Aftale af 21. marts 2013
Aftale af 24. juni 2014
Aftale af 2. feb. 2018
Aftale af 2. feb. 2018
46,2
221,0
37,3
7,7
Ja
Ja
Ja
Ja
3,5
199,3
0,0
0,0
2019
2017
2018-2019
2018-2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Aftale af 5. maj 2011
15,0
Ja
12,2
-
Vejdirektoratet
Aftale af 21. marts 2013
57,3
Ja
0,0
2021
Banedanmark
Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige
ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
overholdes. Åbningsåret er det senest besluttede åbningsår for det pågældende projekt.
Nedenstående oplister projekter i tabel 11.1, hvor der er konstateret ændringer i tid, økonomi
eller funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:
Projekterne i modulvogntogsforsøget er stort set afsluttede, men som tidligere beskre-
vet udestår to projekter. Med Aftale om udmøntning af midler til undersøgelser af ny
midtjysk motorvej og Hillerødmotorvejens forlængelse mv. af 13. december 2016 blev
parterne enige om at imødekomme Fredensborg Kommunes ønske om en ændret rute
via Isterødvejen og Helsingørmotorvejen under forudsætning af, at kommunen tilveje-
bringer den fornødne finansiering og indhenter accept fra de øvrige kommuner til at
køre modulvogntog på deres del af Isterødvejen. Vejdirektoratet er fortsat i dialog med
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0128.png
128.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Fredensborg Kommune om den konkrete løsning. Udover dette projekt forbereder
Vejdirektoratet endvidere eksisterende ramper ved tilslutningsanlæg 41, Tjæreby for
kørsel med modulvogntog. Anlægsarbejdet udføres sammen med det kommunale med-
finansieringsprojekt "Østvendte ramper på E20 ved TSA 41, Tjæreby (Vemmelev)", der
afsluttes i 2018, og finansieres inden for bevillingen afsat til udvidelse vejnettet til mo-
dulvogntog (modulvogntogsforsøget).
Simulator til lokoføreruddannelsen: Som tidligere oplyst, har projektet været forsinket.
Indkøbet af simulatoren er nu under afklaring med henblik på at kunne tage højde for
den nyeste teknologiske udvikling, og projektet får derfor senere et nyt forventet åb-
ningsår.
Afsluttede/åbnede puljeprojekter siden forrige Anlægsstatus:
Kampagne til hindring af højresvingsulykker
Cykelsti vest for Kyse
–
Fuglebjerg
Forebyggelse af højresvingsulykker
Sikre kryds, bl.a. til forebyggelse af højresvingsulykker
Intensiveret ulykkesbekæmpelse på vejstrækninger, sorte pletter og grå strækninger
Landstrafikmodellen. Projektet er afsluttet i 2017, men i årene efter er der fortsat om-
kostninger til drift.
Tabel 13.2 | Økonomioversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter, En grøn transportpoli-
tik
Hjemmel/Aftale
(mio. kr.)
Udmøntes til projekter varetaget af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Aftale af 21. marts 2013
Medfinansieringspuljen
Aftale af 24. juni 2014
Nordvendt TSA ved Bodumvej + shunt ved TSA 70
Pulje til veterantog
Udbygning af rampekryds og anlæg af rampe ved
Fredericia
Aftale af 26. aug. 2016
Aftale af 26. aug. 2016
Aftale af 16. juni 2017
Aftale af 29. jan. 2018
Hjemmel/Aftale
(mio. kr.)
Udmøntes til projekter udført af eksterne parter
Statsligt tilskud til Marselis boulevard
Statsligt tilskud til Odense kanal
Statsligt tilskud til Rønne Havn + supplerende
statsligt bidrag
Periode for
Resterende
Udmøntet i alt
tilskuds-
pulje (2018-
pr. 31.03.18
ordningen
priser)
Ansvarlig
institution
-
2017-2019
2017
2020
Periode for
tilskuds-
ordningen
-
-
-
-
-
-
-
151,6
2,1
10,1
0,0
Forbrug pr.
31.03.18
73,3
130,9
35,7
30,2
54,3
0,3
0,0
0,0
20,3
0,0
21,1
Totaludgift
(2018-priser)
267,6
130,9
35,7
60,7
119,1
0,3
37,8
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Ansvarlig
institution
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Aftale af 29. jan. 2009
Aftale af 29. jan. 2009
Aftale af 29. jan. 2009
Nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd for Vejle Aftale af 26. nov. 2010
Grenå omfartsvej
Etablering af shunt ved Lem
Udbygning af Tranholmvej
Aftale af 7. feb. 2012
Aftale af 26. aug. 2016
Aftale af 26. aug. 2016
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
Puljeprojekter på transportområdet
| 129.
Medfinansieringspuljen (pulje til medfinansiering af kommunale ønsker til projekter på
statsvejnettet)
Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 afsatte par-
terne 100 mio. kr. (2013-priser) til en pulje til kommunal medfinansiering af anlægsprojekter i
relation til statsvejnettet, hvor staten betaler op til 50 pct. og ansøgerkommunen minimum 50
pct. af projektomkostningerne.
Med Trafikaftale 2014
–
udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni
2014 besluttede aftaleparterne at afsætte yderligere 50,5 mio. kr. (2014-priser) til puljen, såle-
des at der kunne findes støtte til gennemførelse af i alt ni anlægsprojekter, hvoraf to var klar til
detailprojektering, mens de øvrige syv var på idéskitseniveau. Et af de besluttede ni projekter,
Rute 153 vest for E47
–
etablering af rundkørsel (Holeby), er på kommunens foranledning
siden blevet aflyst. De resterende otte projekter er:
Etablering af sydvendte ramper på E45 Østjyske Motorvej ved tilslutningsanlæg 53 (Skan-
derborg Kommune). Projektet er åbnet juni 2017.
Etablering af nyt tilslutningsanlæg ved Ødisvej på E45 Sønderjyske Motorvej (Kolding
Kommune). Projektet er åbnet ultimo 2017.
Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 33 Vem-
medrup (Køge Kommune) Projektet forventes åbnet ultimo 2018.
Ombygning af tilslutningsanlæg 49 Århus S på E45 Østjyske Motorvej (Aarhus Kommune).
Projektet er åbnet ultimo 2017.
Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 41 (Slagelse
Kommune). Projektet forventes åbnet ultimo 2018.
Etablering af nyt tilslutningsanlæg på E45 Østjyske Motorvej ved Horsens (Hatting) (Hor-
sens Kommune). Projektet forventes åbnet medio 2018.
Etablering af vestvendte ramper på rute 21 Holbækmotorvejen ved tilslutningsanlæg 6 (Hø-
je Taastrup Kommune). Projektet er åbnet ultimo 2017.
Etablering af rundkørsel på rute 57 Elmevej nord for Vestmotorvejen (Sorø Kommune).
Projektet er åbnet ultimo 2017.
Den samlede økonomiske ramme for medfinansieringspuljen forventes overholdt.
Yderligere medfinansieringsprojekter
Med Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august
2016 blev der udmøntet midler til et yderligere medfinansieringsprojekter, som dog ikke udgør
en del af den eksisterende medfinansieringspulje. Projektet ”Etablering af nordvendt tilslut-
ningsanlæg ved Bodumvej
samt shunt ved tilslutningsanlæg 70” bliver støttet med 22,4 mio.
kr.(2016-priser), som udgør halvdelen af den samlede udgift til projektet. Den anden halvdel
finansieres af Aabenraa Kommune.
Med finansloven for 2017 er der udmøntet midler til et yderligere medfinansieringsprojekt,
som ikke er del af de eksisterende medfinansieringsprojekter. Projektet ”Etablering af vest-
vendte ramper ved Esbjergmotorvejens tilslutningsanlæg
67 ved Vejen Øst” bliver støttet med
maksimalt 14,4 mio. kr. (2017-priser), som udgør halvdelen af projektet anlægsoverslag. Den
anden halvdel finansieres af Vejen Kommune. Fordyrelser finansieres helt af kommunen. Det
statslige bidrag reduceres ikke ved mindreforbrug.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
130.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Pulje til veterantog
Med Aftale om udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august
2016 blev der afsat 10,1 mio. kr. til fremme af veterantogskørsel.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik d. 16. juni 2017 aftale om
at udmønte puljen til formål, som kan fremme veterantogskørsel, heriblandt forbedring af
selskabernes egen infrastruktur, erhvervelse af infrastruktur, forbedring af selskabernes tog-
materiel, mv. En række konkrete projekter støttes med aftalen.
Projekter udført af eksterne parter
Følgende projekter i tabellen ovenfor er afsluttet i de senere år og tages derfor ud af tabellen
fra næste Anlægsstatus:
-
-
Etablering af Shunt ved Lem: projektet blev afsluttet ultimo 2017.
Statsligt tilskud til Odense kanal: anlægsarbejderne blev færdige i 2014 og anlægget
åbnet for trafik i sommeren 2014.
Statsligt tilskud til Rønne Havn + supplerende statsligt bidrag: omfartsvejen åbnedes
for trafik i sommeren 2014.
Nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd for Vejle: anlægsarbejderne er afsluttede
og projektet blev åbnet i efteråret 2013. Der blev et mindreforbrug i projektet, hvorfor
en del af de afsatte midler til et statsligt tilskud tilbageføres ved kommende bevillings-
afregning.
-
-
Følgende projekter i tabellen er fortsat igangværende:
-
-
-
Statsligt tilskud til Marselis boulevard
Grenå omfartsvej
Udbygning af Tranholmvej
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0131.png
Puljeprojekter på transportområdet
| 131.
13.2.
Puljeprojekter mv. finansieret af puljer til bedre og billi-
gere kollektiv trafik
Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af 12.
juni 2012 blev der afsat midler til Pulje til forbedringer af den kollektive trafik i yderområder
samt Yderligere investeringer i forbedringer af den kollektive trafik. Med Aftale om cykler,
busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015 udmøntedes yderligere
midler i samme forligskreds. En del af midlerne afsat i disse aftaler anvendes til investeringer i
–
eller analyser af
–
infrastruktur. Endelig blev der i Aftale om Metro, letbane, nærbane og
cykler af 12. juni 2014 sat midler af i forligskredsen til et statsligt tilskud til en ny S-togsstation
i Vinge. I dette kapitel rapporteres der på disse projekter, jf. tabel 13.3.
Tabel 13.3 | Puljer og puljeprojekter på transportområdet, Bedre og billigere kollektiv trafik
Hjemmel/Aftale
(mio. kr. 2018-priser)
Afsat
Overholdelse af
bevilling i
bevilling
alt
54,6
31,0
0,5
1,0
54,7
396,3
100,0
1,0
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Forbrug pr.
31.03.18
3,6
0,0
0,5
0,0
0,0
297,0
98,9
0,0
Bevillingsansvarlig
Banedanmark
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Banedanmark
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Aftale af 12. juni 2012
Puljen til forbedring af kollektiv trafik i yderområder
Aftale af 10. februar 2017
(2018)
Analyse af effekter ved stationsåbninger på
hovedbanestrækningen i Østjylland
Analyse af mulighederne for bedre og billigere
kollektiv trafik i yderområderne
Ny S-togsstation i Vinge (tilskud)
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik
Supercykelstier og fremme af cyklisme
Forundersøgelser vedr . anlæg af en
busholdeplads i København ved Dybbølsbro
station
Aftale af 22. maj 2015
Aftale af 22. maj 2015
Aftale af 12. juni 2014
Akt 139 af 6. sept. 2017
Akt 139 af 6. sept. 2017
Akt 101 af 24. maj 2018
Anm.: ”Hjemmel/Aftale” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsent-
lige ændringer. ”Overholdelse af
bevilling”
angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet
overholdes. For enkelte af projekterne er der tale om tilsagnsordninger, og forbruget angiver afgivne tilsagn. Dertil kan
komme udgifter til administration af puljerne.
Nedenstående giver en uddybende status for enkelte projekter i tabel 11.3:
Fornyelse af overkørsler på Vestbanen
Det er besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at opret-
holde en fortsat høj sikkerhed, samt sikre en stabil drift på strækningen, er der afsat midler til at
opgradere og udskifte en lang række af de i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og bane krydser.
Der har været afholdt udbud af fornyelsesopgaven, og Signalprogrammets leverandør Thales
leverer 26 overkørselsanlæg, som opfylder sikkerhedsreglementerne og ERTMS-specifikatio-
nerne. På grund af forsinkelser i Signalprogrammets
og Thales’ udarbejdelse
af dokumenter
om fornyelsesopgaven vil det ikke være muligt at få godkendt normgrundlaget for de nye over-
kørselsanlæg til den planlagte tid. Efter at Thales har fået godkendt overkørslerne til Thybanen
ser tidsplanen således ud: projektering i løbet af 2019, udførsel begyndende efteråret 2019 og
forventelig afslutning med Signalprogrammets indførsel på strækningen i 2022.
Analyse af effekter ved stationsåbninger i Østjylland
Der er afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af effekter ved stationsåbninger på hoved-
banestrækningen i Østjylland. Analysen blev igangsat i 2016 og blev afrapporteret til forligs-
kredsen d. 18. januar 2018. Der er i forligskredsen afsat midler til gennemførelse af beslut-
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0132.png
132.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
ningsgrundlag for stationer i henholdsvis Stilling og Laurbjerg, og der henvises til afsnittene
herom i kapitel 6.1.3.
Analyse af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne
Der er afsat 1 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af mulighederne for bedre og billigere kollek-
tiv trafik i yderområderne. Analysen gennemføres i 2018, og ikke som tidligere forventet i
2017.
Ny S-togsstation i Vinge (tilskud)
Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 reserveret 55 mio.
kr. (2014-priser) til en ny S-togsstation i Vinge og afsat 5,1 mio. kr. (2017-priser) i 2015 til et
statsligt bidrag til forberedelse af projektet. Med finansloven for 2018 er midlerne fremrykket
til 2018 og 2019.
Den oprindelige aftale imellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Frederikssund
Kommune, hvori Frederikssund Kommune var i gang med at overdrage udførelsen af projektet
til et investorkonsortium bestående af AP Ejendomme og MT Højgaard, er blevet annulleret,
og det forventes, at Banedanmark overtager projekteringen og udførslen af en simplificeret
udgave af Vinge Station.
Forud for Banedanmarks overtagelse af projektering og udførsel skal den eksisterende pro-
gramfaserapport revideres i forhold til den nye virkelighed. Denne revision finansieres af Fre-
derikssund Kommune og forventes udført af Banedanmark. Den reviderede udgave af pro-
gramfaserapporten forventes at foreligge med udgangen af 2018. Denne aftale forventes poli-
tisk godkendt i Frederikssund Kommune i løbet af juni måned.
Som følge af ændringen i projektet forventes hovedudførselsåret at blive 2020, hvor der også
forventes ibrugtagning, og projektet forventes afsluttet i 2021. Banedanmark undersøger dog,
om der er forhold, som kan optimeres med henblik på en tidligere udførelse.
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik
Med akt 139 af 6. september 2017 udmøntede forligskredsen og regeringen i alt 395 mio. kr. til
en pulje til investeringer i kollektiv bustrafik, hvoraf 250 mio. kr. var øremærket til en +Bus i
Aalborg. Puljen giver mulighed for at søge om tilskud til investeringer i kollektiv bustrafik.
Puljen er offentliggjort på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. Første udmønt-
ningsrunde havde ansøgningsfrist i oktober 2017, og forligskredsen bag bedre og billigere kol-
lektiv trafik besluttede i december 2017, at midlerne fra første ansøgningsrunde tildeles de
projekter, som er oplistet nedenfor:
Ansøger
Aalborg Kommune
Københavns Kommune
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Fynbus
Herlev Kommune
Randers Kommune
Movia
+Bus
Fremkommelighedstiltag for nyt A-busnet i 2019
Elbusser på 2A
Effektivisering af A-busnettet i Frederiksberg til Cityringen
Bedre trafikinformation på Odense, Nyborg og Middelfart stationer
Etablering af busbaner på Herlev Hovedgade
Busfremkommelighed på Århusvej
Forbedret fremkommelighed for buslinje 200S
Projekttitel
Tilsagn (kr.)
250.000.000
8.900.000
12.994.000
2.050.000
1.350.000
2.317.500
998.000
2.806.500
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0133.png
Puljeprojekter på transportområdet
| 133.
Køge Kommune
Silkeborg Kommune
I alt
Ny busbro og busvej i Køge Nord
Cykelbusserne i Silkeborg - forundersøgelse
15.295.965
288.035
297.000.000
Anden udmøntningsrunde har ansøgningsfrist 1. september 2018.
Pulje til supercykelstier og fremme af cyklisme
Der er afsat 100 mio. kr. til en ny pulje til fremme af cyklisme, jf. akt 139 af 6. september 2017.
Midlerne prioriteres til statslig medfinansiering af kommunale cykelindsatser og etablering af
flere supercykelstier. Desuden prioriteres midlerne til kommunale ønsker til cykelprojekter på
statsvejnettet. Forligskredsen bag bedre og billigere kollektiv trafik besluttede i december
2017, at midlerne tildeles 36 projekter, som fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside un-
der ”Pulje til fremme af cyklisme”.
Der er pr. 31. marts 2018 givet tilsagn for 98,9 mio. kr., idet
resten af midlerne i henhold til reglerne er disponeret til administration af puljen.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0134.png
134.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
13.3.
Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK
Tabel 13.4 | Puljeprojekter på transportområdet, Togfonden DK
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel/Aftale
Aftale af 14. januar 2014
Total
udgift
206,4
Overholdelse Forbrug pr.
af totaludgift 31.03.18
Ja
0,0
Åbningsår/
afslutning
2023
Bevillings- ansvarlig
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Pulje til parkering
Pulje til parkering
Med Aftale om en moderne jernbane
–
udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er det
besluttet at igangsætte en særskilt analyse med DSB om en udbygning af parkeringspladser ved
stationer i de byer, der betjenes af Superlyn. Med udgangspunkt i analysens anbefalinger vil
parterne medvirke til etablering af flere parkeringspladser ved stationerne i et fælles statsligt-
kommunalt samarbejde. Derfor er der med aftalen afsat en pulje på i alt 200 mio. kr. (2014-
priser) til medfinansiering af kommunale parkeringspladser ved stationerne, foreløbigt i perio-
den 2020-2023.
Analysen er offentliggjort i november 2017.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0135.png
Puljeprojekter på transportområdet
| 135.
13.4.
Puljeprojekter og medfinansieringsprojekter finansieret
af finanslovsaftaler
Tabel 13.5 | Puljeprojekter på transportområdet, aftaler om finansloven
(mio. kr. 2018-priser)
Hjemmel/Aftale
Total- Overholdelse
udgift af totaludgift
Forbrug pr.
31.03.18
Åbningsår/
afslutning
Bevillings-
ansvarlig
Finanslov 2018
Etablering af vestvendte ramper ved
Esbjergmotorvejens tilslutningsanlæg 67 ved Vejen Øst
(medfinansieringsprojekt)
Finanslov 2018
Midler til støjbekæmpelse
Etablering af støjskærm ved Sanderum
Etablering af støjskærm ved Taulov
Etablering af støjskærm ved Bregnerød
Pulje til mindre transportinitiativer
Trafiksikkerhed
Bundet venstresving ved Bredgade i Struer
Krydsombygning ved Ansvej, Ans
Krydsombygning ved Vildsundvej, Vildsund
Rundkørsel Koldingvej, Tyvse
Fremkommelighed
120 km/t på udvalgte motorvejsstrækninger
Ombygning af frakørsel på M3, TSA18
Udbygning af rampe Hillerødmotorvejen, TSA 5
Forbindelsesrampe E45 Østjyske Motorvej, TSA 46
Udbygning af sydligt rampekryds og anlæg af ny
vestvendt rampe, Frakørsel 59, Fredericia S
Aftale om finansloven for
2017
14,5
Ja
0,5
2019
Vejdirektoratet
Aftale af 30. januar 2018
Aftale af 30. januar 2018
Aftale af 30. januar 2018
25,0
14,6
10,3
Ja
Ja
Ja
0,0
0,0
0,0
2019
2019
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
Aftale af 29. januar 2018
3,0
5,9
6,2
7,8
18,2
8,3
3,4
24,7
21,1
1
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2018
2019
2019
2019
2018
2019
2019
2019
2019
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
1) Jf. aftalen af 29. januar 2018 forudsætter realiseringen af projektet, at Fredericia Kommune medfinansierer projektet med
18,3 mio. kr. i alt.
Projekterne i ovenstående tabel forløber indtil videre som planlagt.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
136.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
13.5.
Pulje til overkørsler
Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev parterne enige om at forlænge
den eksisterende pulje vedrørende jernbaneoverskæringer fra 2014 til 2020 og afsætte 36 mio.
kr. pr. år til indsatsen med at nedlægge og sikre jernbaneoverskæringer på Banedanmarks net.
Med Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af oktober 2009 blev udmønt-
ningen af puljen fremrykket, således at midlerne i 2019-2020 udmøntes i perioden 2014-2018.
Puljen omfatter nedlæggelse eller opgradering af overkørsler på hoved-, regional- og lokalba-
nerne. Målsætningen er, at alle jernbaneoverkørsler på Banedanmarks net i al væsentlighed vil
være nedlagt eller sikret med udgangen af 2018.
Puljen er blevet tilført yderligere midler for at sikre, at alle usikrede overkørsler er nedlagt eller
sikret ved udgangen af 2018. Finansieringen sker via omdisponeringer fra Banedanmarks af-
sluttede puljeprojekter og blev i juni 2016 godkendt af forligskredsen bag puljen.
Arbejdet med at nedlægge eller sikre usikrede overkørsler er gennemført på syv strækninger,
og arbejdet er under udførsel på seks strækninger.
Jf. Anlægsstatus for 2. halvår 2017 har flere af overkørselsprojekterne en grænseflade til Sig-
nalprogrammet, hvorfor Banedanmark har været i færd med at afdække, hvordan forsinkel-
serne af Signalprogrammet får konsekvenser for overkørselsprojektets tidsplan. Afdækningen
viser, at opgradering af en række overkørsler afventer ny teknologi fra Signalprogrammet og
udsættes derfor til efter 2022.
Pr. juni 2018 har Banedanmark nedlagt 277 overkørsler, hvoraf 41 var rettighedsnedlæggelser
og yderligere 21 var sikrede overkørsler. Der udestår i alt nedlæggelse af 128 overkørsler, hvor
af 9 sikrede overkørsler planlægges nedlagt (heraf er tre overkørsler berosat, jf. nedenfor).
Hovedparten af de resterende 128 overkørsler nedlægges eller opgraderes inden udgangen af
2018, hvor der vil udestå nedlæggelse eller opgradering af 26 usikrede overkørsler. Det skal
dog bemærkes, at ekspropriationsprocessen endnu ikke er afsluttet på Grenaabanen, hvilket
kan give anledning til forsinkelser for enkelte overkørsler.
Af disse 26 usikrede overkørsler nedlægges eller opgraderes 12 usikrede overkørsler i 2019,
hvorefter der udestår opgradering eller nedlæggelse af 14 usikrede overkørsler. De tilbagevæ-
rende 14 overkørsler er beliggende på strækningerne Bramming-Tønder, Skanderborg-Skjern
og Esbjerg-Struer, og nedlæggelse eller opgradering af disse udestår frem til efter 2022, hvor
de bliver nedlagt eller opgraderet i forbindelse med Signalprogrammets udrulning.
Den 21. juni 2018 besluttede forligskredsen, at der ved de 26 usikrede overkørsler, som ikke
når at blive sikret eller nedlagt inden udgangen af 2018, i mellemtiden vil blive tilbudt opsæt-
ning af ekstraordinær skiltning med henblik på at øge opmærksomheden ved overkørsel. For-
ligskredsen besluttede ligeledes, at den planlagte nedlæggelse af tre sikrede overkørsler (26, 83
og 93) på strækningen mellem Bramming-Tønder, som i dag er sikret med lyd og lys, sættes i
bero. Senest når Signalprogrammet udrulles på strækningen i midten af 2020’erne tages der
stilling til hånderingeren af disse overkørsler.
Der henvises i øvrigt til bilag 6 og 7 indeholdende oversigter over gennemførte og udestående
overkørsler.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0137.png
Puljeprojekter på transportområdet
| 137.
13.6.
Pulje til øget tilgængelighed
Med Aftale om finansloven for 2017 blev den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte 50 mio. kr. (2017-priser)
til en pulje til øget tilgængelighed på stationer for personer med handikap.
Aftaleparterne har i foråret 2017 besluttet, at nedenstående liste over tilgængelighedsfrem-
mende tiltag skal prioriteres for de 50 mio. kr.:
Stationsnavn
Projekt
Estimerede om-
kostninger, mio.
kr. (2017-priser)
0,3
3,4
1,2
2,4
3,8
1,2
2,2
0,2
7,0
7,0
7,0
14,3
50,0
København
Roskilde
Østerport
Odense
Fredericia
Kolding
Regstrup, Mørkov, Svebølle, Borris og Ulfborg
Udvalgte stationer
Østerport
Fredericia
Valby
Bjerringbro
I alt
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Ledelinjer
Opmærksomheds-
felter
Elevator
Elevator
Elevator
Elevator og
gangtunnel/-bro
Projekterne forventes gennemført i perioden 2017-2019. Der pågår pt. en undersøgelse af alle
projekterne, da flere af dem ved detailprojekteringen har vist sig at være mere komplekse end
forudsat ved den politiske aftaleindgåelse.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
138.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
13.7.
Brintpuljen
Som led i Aftale om justering af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændsels-
cellebiler af 9. oktober 2015 (nye lempelser for elbiler) af 18. april 2017 er der oprettet en pulje
til tilskud til brændselscellebiler til anvendelse i 2017 og 2018 på 5,0 mio. kr. i begge år. Det
fremgår af aftalen, at tilskuddet bl.a. kan gå til udvidelse af fylde/lade-infrastruktur for brænd-
selscellebiler mv., jf. også akt 141 af 22. august 2017.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0139.png
Bilag
| 139.
14.
Bilag
Bilag 1: Igangværende projekter på baneområdet
Note: Kortet viser projekter med igangværende arbejder i marken på tidspunktet for offentliggørelse af nærværende publi-
kation. Storstrømsbroen er en kombineret vej- og jernbanebro og fremgår af bilag 4. Signalprogrammet udrulles i de kom-
mende år på hele Banedanmarks infrastruktur, hvorfor det ikke fremgår af ovenstående kort. Planerne for ibrugtagningen af
Signalprogrammet fremgår af bilag 2 (fsva. fjernbanen) og 3 (fsva. S-banen).
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0140.png
140.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 2: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på fjern-
banen
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0141.png
Bilag
| 141.
Bilag 3: Plan for ibrugtagning af Signalprogrammet på S-
banen
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0142.png
142.|
Status for anlægs- og byggeprojekter
Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0143.png
Bilag
| 143.
Bilag 5: Bygningsstyrelsens projekter, hvor der fore-
ligger et godkendt aktstykke
Kortet viser Bygningsstyrelsens projekter fordelt i Danmark og Færøerne. Danmarkskortet stammer fra Styrelsen for Data-
forsyning og Effektivisering, SDFE-kort, juni 2017 kombineret med et færøsk oversigtskort fra Umhvørvisstovan, 2017.
Oversigt over projekter på kortet ovenfor:
By
Aarhus
Projekt
Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset
Kunde
Aarhus Universitet
Landbrugsstyrelsen m.fl.
Danmarks Tekniske Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Københavns Universitet
Energi-, Forsynings- og Klima-
ministeriet m.fl.
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Augustenborg Køb og ombygning af Augustenborg
Roskilde
København
Renovering af laboratorier på Risø
Opførelse af nye laboratoriebygninger på Panum (Mærsk-Bygningen)
Niels Bohr Bygningen
KUA3 inkl. nyt Universitetstorv
Laboratoriegenopretning på Panum
Holmens Kanal 20
Torshavn
Vejle
Ny politistation i Torshavn
Politiets Uddannelsescenter Vest
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0144.png
Bilag 6: Oversigt over strækninger i overkørsels-
puljen
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0145.png
| 145.
Bilag 7: Oversigter over overkørselspuljen
Oversigt over afsluttede strækninger:
* Tallene i parentes angiver antal nedlagte
sikrede
overkørsler
Oversigt over tilbageværende strækninger:
** Nedlæggelserne er udført af projektet Nordvestbanen. Tre af overkørslerne er erstattet af broer eller tunneller.
Derudover er en sikret overkørsel er nedlagt, og en usikret overkørsel er nedlagt. Disse overkørsler indgår ikke i de
samlede optælling af overkørsler i overkørselspuljen.
 TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 356: Banedanmarks anlægsstatus for 1. halv 2018 samt Banedanmarks anlægsplan 2018-2030 (opdateret juni 2018), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1920164_0148.png
ISBN netudgave:
978-87-93292-39-0
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
[email protected]
www.trm.dk