TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 355: Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger (Nedsættelse af grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger, differentieret grundkapital for almene familieboliger og udlejning af kommunalt ejede almene ældreboliger som almene ungdomsboliger), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 355
Offentligt

28-06-2018

UDKAST

Fremsat den {FREMSAT} af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger (Nedsættelse

grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger, differentieret grundkapital

for almene familieboliger og udlejning af kommunalt ejede almene ældreboliger som almene

ungdomsboliger)

§1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017, som ændret

ved § 20 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1544 af 19. december 2017 og lov nr. 733 af

8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 57

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

”Stk.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udleje kommunalt ejede almene ældreboliger

som almene ungdomsboliger i en periode op til 10 år. Det er en betingelse, at der ikke generelt

er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds. Det er endvidere

en betingelse, at indfrielse af lån i ejendommen i forbindelse med afhændelse af boligerne vil

påføre kommunen et tab. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny

skal udlejes som almene ældreboliger.”

I §

118 a, stk. 1,

ændres ”den

31. december 2018” til:

”den

31. december 2020”

og efter

”nedsættes til 10 pct.” indsættes: ”, jf. dog stk. 2 og 3”.

I § 118 a indsættes som nye stykker:

”Stk.

For tilsagn efter § 115, stk. 1, der gives i perioden 1. januar 2019 til den 31. december

2020, til almene familieboliger nedsættes den kommunale grundkapital, der er nævnt i stk. 1, til

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 355: Udkast til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger (Nedsættelse af grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger, differentieret grundkapital for almene familieboliger og udlejning af kommunalt ejede almene ældreboliger som almene ungdomsboliger), fra transport-, bygnings- og boligministeren

28-06-2018

8 pct., hvis det gennemsnitlige bruttoetageareal er mindre end 90 m

. Det lån, der er nævnt i §

118 a, stk. 1, forhøjes til 90 pct.

”Stk.

For tilsagn efter § 115, stk. 1, der gives i perioden 1. januar 2019 til den 31. december

2020, til almene familieboliger forhøjes den kommunale grundkapital, der er nævnt i stk. 1, til

12 pct., hvis det gennemsnitlige bruttoetageareal er lig med eller større end 105 m

. Det lån,

der er nævnt i § 118 a, stk. 1,

nedsættes til 86 pct.”

§2

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017, foretages følgende

ændring:

I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres

”den

31. december 2018” til:

”den

31. december 2020”.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

28-06-2018

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forlængelse af perioden med grundkapital for almene boliger på 10 pct. og indførelse af

differentieret grundkapital for almene familieboliger

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og forslag

2.2. Udlejning af kommunalt ejede almene ældreboliger som almene ungdomsboliger under

særlige omstændigheder

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Almene ældreboliger

2.2.3. Almene ungdomsboliger

2.2.4. Ministeriets overvejelser og forslag

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Miljømæssige konsekvenser

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Kommunerne spiller en nøglerolle i udviklingen af den almene boligsektor. Det er således

kommunerne, der beslutter, hvor mange nye almene boliger der skal bygges, ligesom

kommunerne har et medansvar for at sikre velfungerende almene boligafdelinger med den rette

sammensætning af små og større boliger. Hensynet bag strukturen er, at kommunerne i kraft af

deres lokalkendskab er bedst til at vurdere det lokale boligbehov.

Et særligt ansvar i den forbindelse er at sikre et udbud af billige boliger til unge, små familier,

enlige og udsatte borgere. I de senere år har en kombination af stigende priser og

boligstørrelser

–

både i den almene boligsektor og på boligmarkedet generelt

–

skabt en øget

28-06-2018

efterspørgsel efter små og mellemstore boliger. Dette har gjort det vanskeligt for unge, små

familier og enlige at finde fodfæste på boligmarkedet. Udfordringen er særlig stor i de større

byer.

Regeringen og KL er derfor enige om, at der i de kommende år er behov for at øge andelen af

mindre og billige boliger særligt til unge, små familier, enlige og udsatte borgere.

På den baggrund aftalte regeringen og KL i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi

for 2019 at indføre en ordning i 2019 og 2020 med en differentiering af den kommunale

grundkapital efter den gennemsnitlige boligstørrelse for familieboliger, således at kommunerne i

højere grad får økonomisk incitament til at opføre mindre og billigere boliger til gavn for de

målgrupper, som har særligt behov herfor.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om udlejning af kommunalt ejede almene

ældreboliger som almene ungdomsboliger under særlige omstændigheder.

Lovforslagets indhold

2.1.

Forlængelse af perioden med grundkapital for almene boliger på 10 pct. og indførelse af

differentieret grundkapital for almene familieboliger

2.1.1

Gældende ret

Det fremgår af bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. nr. 1116 af 5. oktober 2017

(almenboligloven) § 118, stk. 1 og 2, at anskaffelsessummen for alment byggeri efter § 115,

stk. 1-5, finansieres med 84 pct. lån, 14 pct. kommunal eller regional grundkapital og 2 pct.

beboerindskud.

Beboerne betaler som udgangspunkt en ydelse på 2,8 pct. af anskaffelsessummen plus de

løbende bidrag m.v. til kreditinstitutterne, i alt svarende til ca. 3,0 pct. af anskaffelsessummen,

som betaling på lånet. Betalingen sker første gang tre måneder efter lånoptagelsen. Herefter

reguleres betalingen i de følgende 45 år med 100 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller,

hvis dette er steget mindre, lønindeks for den private sektor i de første 20 år og derefter med

75 pct. af stigningen i de nævnte indeks. Regulering sker første gang et år efter første

terminsbetaling. Forskellen mellem beboerbetalingen og den samlede ydelse på lånet betales af

staten som ydelsesstøtte. Landsbyggefonden refunderer 25 pct. af den statslige udgift hertil.

Grundkapital stilles til rådighed af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet

opføres, og har karakter af et lån. Tilsvarende yder regionrådet grundkapital til ældreboliger,

der etableres af regionrådet. Lånene er rente- og afdragsfrie i indtil 50 år efter ejendommens

ibrugtagelse.

Friplejeboliger, som modtager offentlig støtte, finansieres efter samme model som almene

boliger inden for en årlig ramme på 225 boliger, jf. bekendtgørelse af lov om friplejeboliger

nr.1162 af 26. oktober 2017 (friplejeboligloven) § 11 a, stk. 2. Dog betales det kontante

indskud, svarende til den kommunale grundkapital til almene boliger, jf. friplejeboliglovens § 12,

stk. 1, af friplejeboligleverandøren i form af et kapitalindskud.

Det kommunale grundkapitallån udgør som udgangspunkt 14 pct. af anskaffelsessummen, men

for tilsagn i perioden fra 1. juli 2012 til 31. december 2018 har det kommunale grundkapitallån

dog med henblik på sikring af en stabil tilsagns- og byggeaktivitet været fastsat til 10 pct. af

anskaffelsessummen. Det statsligt støttede realkreditlån har som følge heraf udgjort 88 pct. af

anskaffelsessummen

28-06-2018

Ligeledes har kapitalindskuddet til friplejeboliger i perioden fra 1. juli 2012 til 31. december

2018, jf. friplejeboliglovens § 12, stk. 1, været fastsat til 10 pct. af anskaffelsessummen. Det

statsligt støttede realkreditlån har som følge heraf udgjort 88 pct. af anskaffelsessummen.

Den særlige nedsættelse af grundkapitallånet og kapitalindskuddet til 10 pct. bortfalder ved

udgangen af 2018.

2.1.2.

Ministeriets overvejelser og forslag

Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2019 er regeringen og KL enige om, at

regeringen skal søge Folketingets tilslutning til at forlænge perioden, hvor den kommunale

grundkapital nedsættes til 10 pct. frem til udgangen af 2020.

Forlængelsen giver kommunerne en stabil planlægningshorisont i perioden frem til udgangen af

2020.

Forlængelsen af nedsættelsen af grundkapitalen vil ligeledes gælde for friplejeboliger, hvorefter

friplejeboligleverandørens kapitalindskud til friplejeboliger vil være 10 pct. i 2019 og 2020.

En nedsættelse af grundkapitalen medfører, at det bliver billigere for den enkelte kommune og

friplejeboligleverandør at medfinansiere opførelse af støttede boliger og medfører øgede udgifter

til ydelsesstøtte for staten og Landsbyggefonden. De enkelte kommuner får således økonomisk

råderum til at opføre flere boliger, hvis der er behov, f. eks. flere små familieboliger og

ungdomsboliger.

I regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2019 er der særligt fokus på den

forpligtigelse, som den almene boligsektor har for at tilvejebringe billigere boliger til unge, små

familier, enlige og udsatte borgere. For at fremme og øge antallet heraf indgår det i aftalen, at

regeringen søger Folketingets tilslutning til at indføre en differentieret grundkapitalmodel for

almene familieboliger i 2019 og 2020. Modellen skal kun gælde almene familieboliger, hvor den

kommunale grundkapital fastsættes til mellem 8 til 12 pct. afhængig af det gennemsnitlige

bruttoetageareal for tilsagnet, således at kommunerne skal indskyde færrest penge ved byggeri

af små og dermed billigere boliger og flest penge ved byggeri af store og dermed dyrere boliger.

Formålet med modellen er at fremme tilvejebringelsen af flere mindre og billigere almene

familieboliger til de grupper i samfundet, der har særligt behov herfor.

Det foreslås, at differentieringen af grundkapitalen kun skal gælde i en toårig periode, hvorefter

det skal vurderes, om den har haft den fornødne effekt i forhold til byggeri af mindre og billigere

boliger. I den forbindelse vil det blive overvejet, om modellen skal videreføres, eller der skal

fastsættes et andet niveau for den kommunale grundkapital.

Den 1. januar 2021 vil nedsættelsen af den kommunale grundkapital og

friplejeboligleverandørers kapitalindskud således ophøre og udgøre 14 pct. af byggeriets

anskaffelsessum for alle boligtyperne.

2.2.

Udlejning af kommunalt ejede almene ældreboliger som almene ungdomsboliger under

særlige omstændigheder

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2. Almene ældreboliger

Almene ældreboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for

sådanne boliger (den berettigede personkreds), jf. almenboliglovens § 54, stk. 1, og § 57, stk.

1. Hvis ældreboligerne ikke kan udlejes til den berettigede personkreds, kan

28-06-2018

kommunalbestyrelsen beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende. Ved ledighed

skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds, jf. almenboliglovens § 54,

stk. 1, 2.-3. pkt.

Kommunalbestyrelsen står for anvisningen af borgere til almene ældreboliger, jf. § 54, stk. 1, 4.

pkt., i almenboligloven.

Ved lejeledighed kan kommunalbestyrelsen beslutte, at almene ældreboliger tilhørende almene

boligorganisationer skal lejes som ungdomsboliger, jf. almenboliglovens § 55, stk. 7.

2.2.3. Almene ungdomsboliger

Efter reglerne i almenboliglovens § 52, stk. 1, 1. pkt., anvises ledige almene ungdomsboliger af

almene boligorganisationer til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov

derfor (den berettigede personkreds). Kommunalbestyrelsen har dog ret til at få stillet hver

fjerde ledige almene ungdomsbolig til rådighed for kommunal anvisning af unge efter reglerne i

§ 59, stk. 3, i almenboligloven.

I almenboliglovens § 4, stk. 1, nr. 6, fremgår det, at almene ungdomsboliger kan være almene

ældreboliger, hvis bruttoetageareal ikke overstiger 50 m

, og som kommunalbestyrelsen og

boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger.

Almene ungdomsboliger kan være ejet af almene boligorganisationer eller selvejende almene

ungdomsboliginstitutioner. Kommuner kan ikke eje almene ungdomsboliger.

2.2.4. Ministeriets overvejelser og forslag

Norddjurs Kommune har via

den udvidede udfordringsret

vedrørende statslige og lokale regler

udfordret almenboliglovens § 4, stk. 1, nr. 6, hvorefter almene ældreboliger, som ommærkes til

almene ungdomsboliger, ikke må være større end 50 m

Den udvidede udfordringsret indebærer, at alle offentligt ansatte og private leverandører har

mulighed for at komme med ændringsforslag til uhensigtsmæssige statslige og lokale regler.

Udfordringsretten er udvidet ved, at der er åbnet for at imødekomme forslag, der kræver

lovændringer. Den udvidede udfordringsret løber i perioden 2017-2021.

Norddjurs Kommune forklarer i ansøgningen, at de råder over en række kommunalt ejede

almene ældreboliger, som har været ledige i en årrække, og som fortsat er tomme. Kommunen

skriver samtidigt, at de har behov for ungdomsboliger, da en afdeling under Københavns

Universitet, Skovskolen, flytter flere aktiviteter til Norddjurs. Kommunen ønsker derfor at

omdanne nogle almene ældreboliger til almene ungdomsboliger. Men ejerforhold til boligerne og

boligernes størrelse blokerer herfor.

Norddjurs Kommunes ansøgning skal ses i sammenhæng med, at flere kommuner i de senere år

har oplevet udlejningsvanskeligheder med almene ældreboliger, hvilket påfører kommunerne

udgifter til betaling af tomgangsleje.

Kommuner kan begrænse tabet til tomgangslejen ved at udleje ældreboliger til andre end

målgruppen (den berettigede personkreds) for ældreboliger.

Ved udlejningsvanskeligheder kan almene ældreboliger lejes ud til en anden personkreds, indtil

det på ny er muligt at leje dem ud til ældre og personer med handicap, jf. almenboliglovens §

54, stk. 1.

28-06-2018

Ommærkning af almene ældreboliger til almene familie- eller ungdomsboliger er efter gældende

regler en løsning på lejeledighedsproblemer, hvis der er efterspørgsel efter boligerne fra andre

persongrupper. Når boligerne er kommunalt ejede, kan kommunalbestyrelsen give samtykke til,

at ældreboliger overdrages til en afdeling i en almen boligorganisation før ommærkningen, idet

kommunen ikke kan eje almene familie- eller ungdomsboliger. Overdragelsessummen

fastsættes til restgælden, og meddelte tilsagn om støtte overføres, og garantier for lån vedstås i

overensstemmelse med § 27, stk. 5 og 6, i almenboligloven.

De pågældende boliger i Norddjurs Kommune er imidlertid større end 50 m

, hvilket forhindrer,

at de kan ommærkes til almene ungdomsboliger, jf. § 4, stk. 1, nr. 6, i almenboligloven.

Desuden er lånet til finansiering af opførelsen af de pågældende ældreboliger ydet af

KommuneKredit. Hvis ældreboligerne overdrages til en almen boligorganisation, vil det betyde,

at lånene skal indfries, idet KommuneKredit ikke kan yde lån til almene boligorganisationer. Da

der er tale om et inkonverterbart indekslån, vil kommunen lide et tab ved overdragelsen, idet

den skal ske til restgælden, jf. almenboliglovens § 27, stk. 6.

Er der derimod tale om indekslån fra andre kreditinstitutter, vil boligerne kunne overdrages til

en almen boligorganisation, uden at kommunen påføres tab, jf. § 27, stk. 5, i almenboligloven.

Det skal derfor endelig være en betingelse, at indfrielse af lån i forbindelse med afhændelse af

boligerne vil påføre kommunen et tab.

For at imødekomme problemer med udlejningsvanskeligheder i visse kommunalt ejede

ældreboliger foreslås det, at det ved lejeledighed skal være muligt at udleje kommunalt ejede

almene ældreboliger som almene ungdomsboliger, når en række betingelser er opfyldt.

Forslaget indebærer, at kommunen ved lejeledighed kan beslutte at udleje almene ældreboliger

som almene ungdomsboliger. Det betyder, at boligerne skal lejes ud til unge

uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor, jf. almenboliglovens § 52, stk.

Ligeledes vil opsigelsesreglerne for ungdomsboliger, hvorefter udlejer skal opsige lejeren, når

lejeren har fuldført sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligerne er udlejet, ikke

længere er til stede, finde anvendelse, jf. § 85, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 228 af 9. marts

2016 af lov om leje af almene boliger. Reglerne i almenlejelovens § 85, stk. 2, er udmøntet i

bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statsstøttede almene ungdomsboliger.

Det er en betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende ældreboliger fra

den berettigede personkreds, jf. almenboliglovens § 54, stk. 1, men derimod efterspørgsel efter

almene ungdomsboliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny

skal udlejes som almene ældreboliger.

Efter gældende regler er almene ældreboliger permanente udlejningsboliger, og udgangspunktet

i almenlejeloven er, at lejekontrakter er tidsubegrænsede. Når almene ældreboliger udlejes til

andre end den berettigede personkreds, jf. almenboliglovens § 54, stk. 1, er det dermed ikke

muligt at opsige lejeren, indtil den pågældende selv vælger at opsige lejemålet.

Da opsigelsesreglerne for ungdomsboliger gælder ved forslaget, bliver det muligt for kommunen

at opsige lejeren efter endt uddannelse, og kommunen får herudover hjemmel til at kontrollere,

om den pågældende er studieaktiv.

Det er endvidere en betingelse efter forslaget, at kommunen vil lide et tab ved indfrielse af lån i

ejendommen i forbindelse med afhændelse af boligerne.

28-06-2018

Det er endelig en betingelse, at udlejning til andre end den berettigede personkreds højst kan

ske i en periode i op til 10 år, og der må herefter findes en varig løsning på

lejeledighedsproblemerne. Perioden på 10 år skal ses i sammenhæng med, at det ikke er

hensigten, at kommuner permanent skal udleje almene ungdomsboliger.

Det vurderes, at forslaget vil bidrage til at løse de udlejningsvanskeligheder, nogle kommuner

oplever i almene ældreboliger.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det er alene forslaget om forlængelse af perioden med grundkapital og kapitalindskud på 10

pct., der medfører økonomiske konsekvenser for det offentlige. Skønnet over de udgiftsmæssige

konsekvenser er behæftet medbetydelig usikkerhed, især på grund af usikkerhed om effekten

på det antal boliger, som kommunerne kan forventes at give tilsagn til på kort sigt. Denne

usikkerhed vil blive reduceret, når kommunernes budgetteringsforudsætninger for 2019

foreligger ultimo oktober 2018.

Med forslaget om forlængelse af perioden med nedsat grundkapital bliver det, opgjort pr. bolig,

billigere for kommunerne at give tilsagn til nye almene familie-, ældre- og ungdomsboliger i

2019 og 2020, mens det bliver dyrere for staten og Landsbyggefonden. Denne effekt kan for

familieboliger forstærkes af forslaget om at differentiere grundkapitalen for familieboliger. For

familieboliger under ét kan den effektive grundkapitalprocent således komme til at udgøre

mindre end 10, hvis differentieringen tilskynder kommunerne til samlet set at give tilsagn til

flere byggeprojekter med en gennemsnitlig boligstørrelse på under 90 m

end over 105 m

Den samlede udgiftsmæssige effekt består dels af en priseffekt som følge af, at grundkapital

erstattes af ydelsesstøtte, dels af en aktivitetseffekt, idet kommunerne må forventes at give

tilsagn til flere boliger, men i gennemsnit lidt mindre boliger, når dette bliver billigere for

kommunen.

Ligesom for almene boliger indebærer forlængelsen af perioden med nedsat kapitalindskud i

støttede friplejeboliger, at det, opgjort pr. bolig, bliver billigere for friplejeboligleverandører at

opføre friplejeboliger og dyrere for staten og Landsbyggefonden. Samtidig er der tale om, at et

privat kapitalindskud erstattes af ydelsesstøtte. Dette giver anledning til en priseffekt. Derimod

bliver der ikke tale om en aktivitetseffekt, da aktiviteten er kvotereguleret.

I aktivitetseffekten indgår tillige, at der sker en udskydelse af den fremrykningseffekt, som hidtil

har været forventet i 2018 på baggrund af det forventede bortfald af den tidsbegrænsede

nedsættelse af grundkapitalindskuddet ved udgangen af 2018. Fremrykningseffekten vil nu først

indtræde i 2020, hvor forøgelsen af antallet af tilsagn opvejes af færre tilsagn i 2021. Effekten

af forslaget viser sig derfor ikke kun i 2019 og 2020, men tillige i 2018, og 2021, jf. tabel 1.

Forslaget om, at det ved lejeledighed skal være muligt at udleje kommunalt ejede almene

ældreboliger som almene ungdomsboliger, når en række betingelser er opfyldt, vil kunne

begrænse nogle kommuners tab til tomgangsleje som følge af udlejningsvanskeligheder i visse

kommunalt ejede ældreboliger. Der er ikke foretaget noget skøn over effekten af forslaget, da

det er op til den enkelte kommune at vurdere, om anvendelse af denne mulighed vil være

hensigtsmæssig i konkrete tilfælde.

De økonomiske konsekvenser for stat og kommuner fremgår af tabel 1. Kommunernes udgifter

består af grundkapital og ungdomsboligbidrag, hvor kommunernes andel af bidraget udgør 20

28-06-2018

pct., mens statens udgifter består af ydelsesstøtte, ungdomsboligbidrag (80 pct.) og

servicearealtilskud.

Tabel 1. Ændringer i kommunernes, statens og Landsbyggefondens udgifter til grundkapital,

ydelsesstøtte, ungdomsboligbidrag og servicearealtilskud som følge af nedsættelse af den

kommunale grundkapital til 10 pct. i 2019 og 2020 (2019-priser, mio. kr.).

2019

Kommunerne

heraf grundkapital

Staten

Landsbyggefonden

I alt

heraf friplejeboliger

140

126

347

180

667

2020

224

193

491

232

947

2021

-88

-19

-21

-128

2022

Anm.: en negativ værdi angiver en mindreudgift.

Forslaget om forlængelse af perioden med en grundkapital på 10 pct., men især forslaget om at

differentiere grundkapitalen for familieboliger vil medføre begrænsede statslige udgifter til

tilretning af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens administrationssystem for almene boliger

(BOSSINF-STB). Disse udgifter vil blive afholdt inden for Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets eksisterende rammer.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med KL.

Lovforslaget vurderes ud over ændringerne af BOSSINF-systemet ikke at have administrative

konsekvenser for staten og vurderes heller ikke at have det for kommunerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om forlængelse af perioden med en grundkapital på 10 pct. i 2019 og 2020 skønnes at

medføre, at der samlet set vil blive givet tilsagn til i størrelsesordenen 2.000 almene boliger

yderligere. Det svarer til en forøgelse af de samlede anskaffelsesudgifter til nye almene boliger

på omkring 3,5 mia. kr. (inkl. moms) i perioden 2020-2021. Denne merinvestering forventes

isoleret set at resultere i øget omsætning i de erhverv, der leverer varer og ydelser til det

almene byggeri, dvs. entreprenører, rådgivere, byggematerialeproducenter, private

grundsælgere, finansielle virksomheder mv., og dermed i en begrænset aktivitetsforøgelse i

byggesektoren i bred forstand.

Virkningerne af lovforslaget vil være midlertidige, og det vurderes, at virkningerne for

økonomien som helhed vil være neutrale, idet en aktivitetsforøgelse i de erhverv, der leverer

varer og ydelser til det almene byggeri, vil fortrænge aktivitet i andre dele af økonomien.

Endvidere gør forslaget det billigere for private friplejeboligleverandører at etablere nybyggede

friplejeboliger, idet deres kapitalindskud nedsættes i 2019 og 2020.

28-06-2018

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget om nedsættelse og differentiering af den kommunale grundkapital til almene

boliger og kapitalindskud for friplejeboliger indeholder bestemmelser om overdragelse af

udførelsen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse til virksomheder, jf.

Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel

106, stk. 2, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af

kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at

udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse 2012/21/EU (EUT L 7 af 11.1.2012, s.

3).

Transport, - Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at nævnte bestemmelser i lovforslaget er i

overensstemmelse med Kommissionens afgørelse, herunder med art. 2, stk. 1, litra c i

Kommissionens afgørelse, som tillader støtte til socialt boligbyggeri.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retslige aspekter herudover.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra [dato] været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen,

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-

ejendomme, BAT-Kartellet, BL

–

Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet,

Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet,

Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, DI, Dansk Ungdoms

Fællesråd, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer,

Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Ældreråd, Danske Udlejere, Det

centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Finans Danmark, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen til boliger for ældre og enlige,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Husleje- og

Beboerklagenævnsforeningen, KommuneKredit, KL, Kollegiekontorerne i Danmark,

Kommunernes Revision

–

BDO, Landsbyggefonden, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Norddjurs Kommune, OK-

fonden, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, SBi/AAU (Statens

Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, SMVdanmark,

Socialstyrelsen, VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og TEKNIQ.

28-06-2018

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Forlænget nedsættelse af

grundkapital medfører statslige

og kommunale mindreudgifter

på hhv. 19 og 88 mio. kr. i

2021.

Negative konsekvenser /

merudgifter

Forlænget nedsættelse af

grundkapital medfører statslige

merudgifter på 347 og 491 mio.

kr. i hhv. 2019 og 2020 samt

kommunale merudgifter på 140

og 224 mio. kr. i hhv. 2019 og

2020.

Ingen

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Begrænset forøget aktivitet i

byggesektoren mv. på kort sigt,

men virkningerne for

økonomien som helhed vil på

længere sigt være neutrale.

Lavere kapitalkrav til

friplejeboligleverandører i 2019

og 2020.

Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de 5

principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering (sæt X)

Ingen

Ingen.

Ingen

Transport,- Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at lovforslaget

er i overensstemmelse med EU-retten.

Nej

28-06-2018

§1

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Almene ældreboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for

sådanne boliger (den berettigede personkreds), jf. almenboliglovens § 54, stk. 1, og § 57, stk.

1. Det vil sige personer, der af kommunen er visiteret til en ældre- eller plejebolig. Dette gælder

både for ”almindelige” ældreboliger (ældreboliger uden serviceareal) og for plejeboliger

(ældreboliger med serviceareal). Hvis ældreboligerne ikke kan udlejes til den berettigede

personkreds, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligerne skal udlejes til andre

boligsøgende. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds,

jf. almenboliglovens § 54, stk. 1, 2.-3. pkt.

For almene ældreboliger tilhørende almene boligorganisationer kan kommunalbestyrelsen

beslutte, at de skal udlejes som ungdomsboliger ved lejeledighed, jf. almenboliglovens § 55,

stk. 7.

Efter reglerne i almenboliglovens § 52, stk. 1, 1. pkt., anvises ledige almene ungdomsboliger af

almene boligorganisationer til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov

derfor (den berettigede personkreds). Ledige almene ungdomsboliger kan endvidere anvises af

kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen efter reglerne i

almenboliglovens § 59, stk. 3.

I almenboliglovens § 4, stk. 1, nr. 6, fremgår det, at almene ungdomsboliger kan være almene

ældreboliger, hvis bruttoetageareal ikke overstiger 50 m

, og som kommunalbestyrelsen og

boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger.

Det foreslås derfor i

§ 57

et nyt

stk. 4,

hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan

beslutte at udleje kommunalt ejede almene ældreboliger som almene ungdomsboliger i en

periode op til 10 år. Det er en betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de

pågældende boliger fra den berettigede personkreds, jf. § 54, stk. 1, i almenboligloven. Det er

endvidere en betingelse, at indfrielse af lån i ejendommen i forbindelse med afhændelse af

boligerne vil påføre kommunen et tab. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende

boliger på ny skal udlejes som almene ældreboliger.

Ved at udleje ældreboliger til andre end målgruppen, vil det betyde, at kommuner kan

begrænse tabet til tomgangslejen.

Efter gældende regler kan kommuner ved lejeledighed udleje almene ældreboliger til andre end

den berettigede personkreds.

Forslaget betyder derfor, at kommunalt ejede almene ældreboliger kan udlejes som almene

ungdomsboliger, hvilket vil afhjælpe de udlejningsvanskeligheder, nogle kommuner oplever, og

hvor der er behov for almene ungdomsboliger.

28-06-2018

Med forslaget vil kommunen fortsat eje ældreboligerne, og de bibeholder deres mærkning om

ældreboliger, men det vil med forslaget være muligt at udleje kommunalt ejede ældreboliger

som ungdomsboliger.

Det vil sige, at boligerne fortsat er ældreboliger, som tillades udlejet til personkredsen for

ungdomsboliger, jf. § 52, stk. 1, 1. pkt., i almenboligloven, når en række betingelser er opfyldt.

Forslaget betyder, at kommunen ved lejeledighed kan beslutte at udleje almene ældreboliger

som ungdomsboliger til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor,

jf. almenboliglovens § 52, stk. 1.

Det er endvidere en betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende

boliger fra den berettigede personkreds, jf. almenboliglovens § 54, stk. 1, men derimod

efterspørgsel efter almene ungdomsboliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de

pågældende boliger på ny skal udlejes som almene ældreboliger.

Da boligerne bevarer deres status som ældreboliger, vil boligerne i forbindelse med

genudlejning igen kunne inddrages som et kommunalt ældreboligtilbud.

Opsigelsesregler for ungdomsboliger i almenlejeloven gælder ved forslaget, hvilket betyder, at

det er muligt for kommunen at opsige lejeren efter endt uddannelse, og kommunen får

herudover hjemmel til at kontrollere, om den pågældende er studieaktiv, jf. almenlejelovens §

85, stk. 2.

Det er en betingelse, at udlejning til andre end den berettigede personkreds højst kan ske i en

periode op til 10 år, og der må herefter findes en varig løsning på lejeledighedsproblemerne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ifølge § 118, stk. 1, i almenboligloven finansieres anskaffelsessummen for etablering af almene

boliger med 84 pct. lån, 14 pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

Ifølge § 118, stk. 2, i almenboligloven finansieres etableringen af regionale almene ældreboliger

med 84 pct. lån, 14 pct. regional grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

Ifølge § 118 a i almenboligloven er fastsat, at for tilsagn efter § 115, stk. 1-5, der gives i

perioden fra den 1. juli 2012 til og med den 31. december 2018, forhøjes de lån, der er nævnt i

§ 118, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt. til 88 pct., samtidig med at den kommunale

grundkapital, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1. pkt., og den regionale grundkapital til boliger, der

er nævnt i § 118, stk. 2, 1. pkt., nedsættes til 10 pct.

I § 66 i bekendtgørelse nr. 1226 af 14. december 2011 om støtte til almene boliger

m.v.(støttebekendtgørelsen) fremgår det, at grundkapitallån udbetales i forbindelse med

grundkøb samt byggeriets projektering og udførelse, jf. § 125 i lov om almene boliger m.v. Det

er en betingelse for udbetalingen, at kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn til byggeriet og

samtidig foretaget indberetning til BOSSINF-STB, jf. § 24.

I §

118 a, stk. 1, foreslås at

ændre ”den

31. december 2018” til:

”den

31. december 2020”

efter ”nedsættes til 10 pct.” indsættes: ”, jf. dog stk. 2 og 3”.

28-06-2018

Med forslaget foreslås det, at kommunerne i 2019 og 2020 kan give tilsagn til etablering af

almene boliger, hvortil der ydes en kommunal eller regional grundkapital på 10 pct. af

byggeriets anskaffelsessum. Dette indebærer, at den nedsættelse af grundkapitalen til 10 pct.,

der har været gældende siden 1. juli 2012, forlænges frem til udgangen af 2020.

For almene familieboliger gælder grundkapitalen på 10 pct. kun for de boligprojekter, der

omfatter et gennemsnitligt bruttoetageareal pr. bolig på mellem 90 og 105 m

. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der indføres differentieret grundkapital for almene familieboliger.

Med forslaget bliver det generelt billigere for kommunerne at give tilsagn til nye almene familie-

, ældre- og ungdomsboliger i 2019 og 2020. I de to år nedsættes den kommunale grundkapital

for disse boliger således med 4 procentpoint. Kommunerne får dermed en stabil

planlægningshorisont til at etablere almene familie-, ældre- og ungdomsboliger frem til

udgangen af 2020.

Nedsættelsen af den kommunale grundkapital til 10 pct. er en midlertidig ordning, der

forlænges frem til udgangen af 2020. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsens tilsagn og

godkendelse af skema A til projekter efter forslagets § 118 a, stk. 1, og indberetningen af disse

i BOSSINF-STB efter § 4 i støttebekendtgørelsen skal ske senest den 31. december 2020.

Fra 1. januar 2021 ophører nedsættelsen af den kommunale grundkapital, der derefter er 14

pct. for alle almene boliger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ifølge § 109, stk. 1, i almenboligloven kan den enkelte almene familieboligs areal ikke overstige

115 m

, jf. dog stk. 5. En del af boligernes areal kan indrettes til fællesarealer for flere boliger.

Ifølge § 109, stk. 5, i almenboligloven kan kommunalbestyrelsen tillade almene familieboliger

opført med bruttoetageareal større end 115 m

med henblik på udlejning til husstande med

mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst ét medlem er stærkt bevægelseshæmmet.

Ifølge § 15, stk. 1 og 2, i støttebekendtgørelsen fremgår det, at boligarealet for almene

familieboliger inklusive eventuelle fælleslokaler kan udgøre indtil 110 m

i gennemsnit pr. bolig,

og at den enkelte boligs areal ikke kan overstige 115 m

Ifølge § 15, stk. 3, i støttebekendtgørelsen fremgår det, at kommunalbestyrelsen uanset

bestemmelsen i stk. 2 kan tillade, at almene familieboliger opføres med et boligareal større end

115 m² med henblik på udlejning af boligerne til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf

mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet. Indeholder bebyggelsen udelukkende boliger

for bevægelseshæmmede, anvendes grænsen for maksimalt gennemsnitligt areal på 110 m

ikke. Indgår boliger for bevægelseshæmmede som en del af en bebyggelse, fragår arealet for de

pågældende boliger tillagt en forholdsmæssig andel af eventuelle fælleslokaler, opgjort i forhold

til antal boliger, i grundlaget for beregning af det gennemsnitlige areal efter stk. 1.

I § 17 i støttebekendtgørelsen fremgår det, at boligarealet i § 15 opgøres som bruttoetageareal

efter regler fastsat i henhold til lov om bygnings- og boligregistrering.

28-06-2018

Det foreslås i

§ 118 a, stk. 2,

at kommunerne i 2019 og 2020 kan give tilsagn til etablering af

almene familieboligprojekter med et gennemsnitligt bruttoetagereal pr. bolig på mindre en 90

, hvortil der kan ydes en kommunal grundkapital på 8 pct. af byggeriets anskaffelsessum.

Det foreslås i

§ 118 a, stk. 3,

at kommunerne i 2019 og 2020 kan give tilsagn til etablering af

almene familieboligprojekter med et gennemsnitligt bruttoetagereal pr. bolig lig med eller større

end 105 m

, hvortil der kan ydes en kommunal grundkapital på 12 pct. af byggeriets

anskaffelsessum.

Med forslagene indføres der en incitamentsbaseret model for kommunernes tilsagn til almene

familieboliger ved indførelse af to støtteknæk.

For almene familieboliger med en gennemsnitlig boligstørrelse på under 90 m

nedsættes den

kommunale grundkapital til 8 pct. af byggeriets anskaffelsessum.

For almene familieboliger med en gennemsnitlig boligstørrelse på 105 m

og derover forhøjes

den kommunale grundkapital til 12 pct. af byggeriets anskaffelsessum.

Boligernes bruttoetageareal opgøres i henhold til de regler, der fremgår af Bygnings- og

Boligregistret (BBR). Dette indebærer, at arealer af tilknyttede fællesarealer skal indgå i

beregningen af bruttoetagearealet. Efter støttebekendtgørelsens § 15, stk. 1 skal eventuelle

fælleslokaler, som ikke tilknyttet de enkelte boliger, medtælles ved opgørelsen af den

gennemsnitlige bruttoareal.

Beregningen af den samlede kommunale grundkapital for et tilsagn sker på baggrund af

bygherrens indberetning af projektet i BOSSINF-STB, jf. § 4 i støttebekendtgørelsen.

Hvis familieboligprojektet indgår i et integreret boligprojekt med almene ældre- og/eller

ungdomsboliger, skal projektets opmåling af en landinspektør foretages således, at en præcis

opmåling af familieboligprojektets gennemsnitlige bruttoetageareal pr. bolig kan opgøres.

Efter den gældende regel i støttebekendtgørelsens § 15, stk. 3 indgår familieboliger, der er

indrettet til udlejning af boliger til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst ét

medlem er stærkt bevægelseshæmmet, jf. almenboliglovens § 109, stk. 5, indgår arealet af

disse boliger ikke i beregningen i projektets gennemsnitlige bruttoetageareal pr. bolig. I det

tilfælde, at der er tilknyttet fælleslokaler til sådanne boliger, tillægges boligerne en

forholdsmæssig andel heraf. Beregningen heraf opgøres i forhold til det antal boliger som disse

boliger udgør af det samlede antal boliger i byggeriet

I det, at det gennemsnitlige bruttoetageareal fremover får betydning for den kommunale

grundkapital for tilsagn til almene familieboliger, vurderes det ikke holdbart, at fortsætte med at

udelade denne type boliger ved opgørelsen af det gennemsnitlige bruttoetageareal for et tilsagn.

Omvendt skal det forhold, at der er brug for større almene familieboliger til familier med

bevægelseshæmmede ikke forvride kommunalbestyrelsens beslutning i forhold til de øvrige

familieboligers størrelse. På den baggrund vil støttebekendtgørelsens § 15, stk. 3 blive ændret,

så familieboliger, der er indrettet til udlejning af boliger til husstande med mindst 4 medlemmer,

hvoraf mindst ét medlem er stærkt bevægelseshæmmet, jf. almenboliglovens § 109, stk. 5,

blive ændret, så disse boliger indgår ved opgørelsen af det gennemsnitlige boligareal for

tilsagnet, men højst med et areal på 110 m

28-06-2018

Hvis der er tilknyttet fælleslokaler til et integreret projekt med familie-, ældre- og/eller

ungdomsboliger, beregnes en forholdsmæssig andel af arealet af fælleslokaler for hver af

boligtyperne, opgjort i forhold til summen af de enkelte boligtypers samlede bruttoetageareal.

Det foreslås, at den incitamentsbaserede model indføres for en toårig periode for årene 2019 og

2020, hvorefter det vil blive vurderet, om modellen har haft den fornødne effekt i forhold til, at

der bliver etableret flere mindre og billigere familieboliger.

Fra 1. januar 2021 er den kommunale grundkapital således 14 pct. for alle almene boliger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§2

Ifølge § 12, stk. 1, 1. pkt., i friplejeboligloven finansieres anskaffelsessummen for friplejeboliger

med et kapitalindskud ydet af friplejeboligleverandøren svarende til det i almenboliglovens §

118, stk. 1, nævnte kommunale grundkapital.

I § 12, stk. 1, 2. pkt., i friplejeboligloven fremgår, at anskaffelsessummen for tilsagn til

friplejeboliger givet i perioden 1. juli 2012 til 31. december 2018 finansieres med et

kapitalindskud af friplejeboligleverandøren svarende til den i § 118 a i almenboliglovens nævnte

kommunale grundkapital.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1, 2 pkt.,

i friplejeboligloven, at

”den 31. december 2018” ændres til ”

den 31. december 2020”.

Med forslaget nedsættes friplejeboligleverandørens kapitalindskud til etablering af friplejeboliger

med offentlig støtte indenfor en årlig ramme på 225 boliger til 10 pct. i 2019 og 2020, lig med

hvad der gælder for almene ældreboliger. Samtidig forlænges forhøjelsen af

kreditinstitutbelåningen fra 84 til 88 pct. af anskaffelsessummen tilsvarende. Forslaget

indebærer, at det bliver billigere at opføre nye friplejeboliger i 2019 og 2020.

Fra 1. januar 2021 ophører nedsættelsen af kapitalindskuddet, der derefter er 14 pct. for

støttede friplejeboliger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

28-06-2018

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om almene boliger m.v. lov-

bekendtgørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017

som ændret ved § 20 i lov nr. 688 af 8. juni

2017, § 2 i lov nr. 1544 af 19. december

2017 og lov nr. 733 af 8. juni 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 57.

Ledige almene ældreboliger, som

ejes af en kommune, udlejes af kommunen til

ældre og personer med handicap, der har

særligt behov for sådanne boliger, jf. § 54,

stk. 1, 1. pkt. Reglerne i § 54, stk. 1, 2.-4.

pkt., samt i § 54, stk. 3 og 4, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Er ældreboligerne indrettet med

henblik på at betjene personer med betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, jf. § 54, stk. 2, udlejes

boligerne

kommunen

til

denne

personkreds. Reglerne i § 54, stk. 1, 2. og 3.

pkt., samt i § 54, stk. 3 og 4, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen udøver

anvis-nings retten til de boliger, der er nævnt

i stk. 2. For boliger nævnt i stk. 2, som ikke

er etableret af beliggenhedskommunen,

udøves

anvisningsretten

den

kommunalbestyrelse, som i henhold til en

rammeaftale efter § 185 b, stk. 3, har

rådighed over den pågældende bolig. Såfremt

boligerne ikke kan udlejes til den i stk. 2

omhandlede

personkreds,

kan

kommunalbestyrelsen udleje disse til den i §

54, stk. 1, 1. pkt., nævnte personkreds, jf.

dog § 185 b, stk. 3. Reglerne i § 54, stk. 4,

finder tilsvarende anvendelse.

I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen

kan

beslutte at udleje kommunalt ejede almene

ældre-boliger som almene ungdomsboliger i

en periode op til 10 år. Det er en betingelse,

at der ikke generelt er efterspørgsel efter de

pågældende boliger fra den berettigede

personkreds. Det er endvidere en betingelse,

at indfrielse af lån i ejendommen i forbindelse

med afhændelse af boligerne vil påføre

kommunen et tab. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at de pågældende boliger på ny skal

udlejes som almene ældreboliger.«

28-06-2018

§ 118 a.

For tilsagn efter § 115, stk. 1-5,

der gives i perioden fra den 1. juli 2012 til og

med den 31. december 2018, forhøjes de lån,

der er nævnt i § 118, stk. 1, 1. pkt., og stk.

2, 1. pkt., til 88 pct., samtidig med at den

kommunale grundkapital, der er nævnt i §

118, stk. 1, 1. pkt., og den regionale

grundkapital, der er nævnt i § 118, stk. 2, 1.

pkt., nedsættes til 10 pct.

§ 118 a, stk. 1 ændres »den 31. december

2018« til: »den 31. december 2020« og efter

»nedsættes til 10 pct.« indsættes: », jf. dog

stk. 2 og 3«.

I § 118 a indsættes som nye stykker:

»Stk.

For tilsagn efter § 115, stk. 1, der

gives i perioden 1. januar 2019 til den 31.

december 2020, til almene familieboliger

nedsættes den kommunale grundkapital, der

er nævnt i stk. 1, til 8 pct., hvis det

gennemsnitlige bruttoetageareal er mindre

end 90 m2. Det lån, der er nævnt i § 118 a,

stk. 1, pkt. 1 forhøjes til 90 pct.

Stk. 3.

For tilsagn efter § 115, stk. 1, der

gives i perioden 1. januar 2019 til den 31.

december 2020, til almene familieboliger

forhøjes den kommunale grundkapital, der er

nævnt i stk. 1, til 12 pct., hvis det

gennemsnitlige bruttoetageareal er lig med

eller større end 105 m2. Det lån, der er

nævnt i § 118 a, stk. 1. nedsættes til 86

pct.«

§2

I lov om friplejeboliger, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017,

foretages følgende ændring:

§ 12.

Den godkendte anskaffelsessum for

boliger etableret med ydelsesstøtte efter § 11

a, stk. 1, finansieres med et kapitalindskud

ydet af friplejeboligleverandøren svarende til

den i § 118, stk. 1, i lov om almene boliger

m.v. nævnte kommunale grundkapital, et lån

svarende til det i § 118, stk. 1, i lov om

almene boliger m.v. nævnte og 2 pct.

beboerindskud. Anskaffelsessummen for

tilsagn givet i perioden fra den 1. juli 2012 til

og med den 31. december 2018 finansieres

dog med et kapitalindskud, der svarer til den

kommunale og regionale grundkapital, der er

nævnt i § 118 a i lov om almene boliger m.v.,

et lån, der svarer til det, der er nævnt i § 118

»I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres

”den

31.

december 2018” til:

”den

31. december

2020”.«

28-06-2018

a, og 2 pct. beboerindskud. Kan der som

følge af det garantimaksimum, der er fastsat i

§ 20, 2. pkt., ikke opnås det fulde lån nævnt i

1. pkt., kan friplejeboligleverandøren i stedet

finansiere en del af anskaffelsessummen med

supplerende kapitalindskud.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.