TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Udkast til lovforslag om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 354
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af

boligforholdene

(Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt)

§1

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 3. juli 2015, som

ændret ved § 2 i lov nr. 1879 af 29. december 2015, § 21 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 og § 4 i lov nr.

555 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:

§ 52 c, 1. pkt.,

ændres ” Det Fælleskommunale Persondatasystem” til: ”Det Centrale

Persondataregister (CPR)”.

Efter

§ 52 c

indsættes:

”§

52 d.

Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsforpligtelse samkøre Det Centrale

Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og Det Fælleskommunale

Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt §§ 47-52 om

pligt til helårsbeboelse er overholdt. Samkøringen kan ske som led i behandlingen af en enkelt sag

eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

§ 52 e.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af, om der er sket overtrædelse af

lovens § 48, stk. 1 og § 50, stk. 1, om bopælspligt:

1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs forbrug.

2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt., strækker sig alene hen til husstandens dør.

Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne overskride dørtærsklen eller komme indenfor.

Kommunalbestyrelsen har adgang til at kunne betræde et fællesareal, f.eks. fælles opgang i en

ejendom med flere lejligheder eller værelser med henblik på at kunne opsøge udvalgte

husstande.”

§ 53, stk. 1, litra d,

indsættes efter

”el.

lign.”:

”midlertidig

benyttelse”.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 354: Udkast til lovforslag om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt), fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Kontrolbestemmelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

21.2.1. Samkøring af registre

2.1.2.2. Kontrolbesøg på bopælen

2.1.2.3. Oplysning fra forsyningsselskaber

2.2. Sanktion

2.2.1. Gældende ret

2.2.2 Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået

Aftale om bedre vilkår for vækst og korrekt

skattebetaling i dele- og platformsøkonomien,

der skal sikre klarere rammer og bedre vilkår for

vækst og innovation gennem deleøkonomien samt sikre en korrekt skattebetaling og forenkling af

reglerne. Der vil blive fastsat præcise regler for korttidsudlejning af helårsboliger, herunder hvor

mange dage man har ret til at udleje sin egen helårsbolig. Ifølge aftalen skal der desuden

gennemføres en række initiativer til styrkelse af kommunernes mulighed for håndhævelse af

reglerne for korttidsudlejning. Det følger af aftalen, at regulering af korttidsudlejning af

helårsboliger, herunder grænser for korttidsudlejning, sanktioner og kontrolbestemmelser, skal ske i

Erhvervsministeriets lovgivning om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål, der gælder

for alle kommuner.

Effektiv kontrol af overholdelsen af reglerne om korttidsudlejning af helårsboliger har en naturlig

sammenhæng med overholdelse af reglerne om bopælspligt. I forbindelse med fastsættelse af

kontrol og sanktionsbestemmelser for overtrædelse af reglerne om korttidsudlejning i

Erhvervsministeriets lovgivning om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål findes det

hensigtsmæssigt at sikre, at kommunerne har tilsvarende redskaber til rådighed til kontrol af de

gældende regler om bopælspligt.

Øgede muligheder for kontrol vedrørende overholdelse af bopælspligten og sanktioner i forbindelse

hermed fastsættes i lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven).

Boligreguleringslovens kapitel 7 indeholder regler om bopælspligt. Det er den enkelte

kommunalbestyrelse, som beslutter, om bopælspligtsreglerne skal finde anvendelse i kommunen, og

det er den enkelte kommunalbestyrelse, som håndhæver bopælspligten.

Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at bopælspligtsreglerne gælder i kommunen, er det som

udgangspunkt ikke tilladt at lade en helårsbolig stå tom eller anvende en helårsbolig til midlertidigt

formål.

Det er ejeren af boligen, som har pligt til at sørge for, at boligen er helårsbeboet. Den typiske

indikation for, at boligen er helårsbeboet, er, at der har været tilmelding til CPR (Folkeregistret),

men det er dog ikke i sig selv et afgørende bevis, da det er den faktiske benyttelse, der er afgørende.

Såfremt en ejer af en helårsbolig ønsker at ændre benyttelse til andet end helårsbeboelse, skal ejeren

indhente samtykke fra kommunalbestyrelsen. Reglerne om bopælspligt gælder for alle typer

boliger, både ejer-, andels- og lejeboliger.

Det har vist sig at være vanskeligt for kommunerne at kontrollere benyttelsen af boliger i

forbindelse med håndhævelse af bopælspligten, idet der mangler instrumenter til at identificere

ejere af boliger, som står tomme eller benyttes til midlertidige formål. Det foreslås derfor med

lovforslaget at forbedre kommunernes muligheder for at påse, om helårsboliger i kommunen faktisk

anvendes til helårsbeboelse. Det drejer sig om indførelse af en udtrykkelig hjemmel til at samkøre

CPR-registret med BBR-registret og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR), om

mulighed for at opsøge udvalgte husstande på bopælen samt om at indhente oplysninger fra

forsyningsselskaber om en husstands forbrug. Herudover foreslås det at præcisere, at den, som

uden kommunalbestyrelsens samtykke tager en bolig i brug til sommerbeboelse eller lignende

midlertidig benyttelse, kan straffes med bøde inden for visse rammer.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Kontrolbestemmelser

2.1.1. Gældende ret

Efter bestemmelserne i boligreguleringslovens kapitel 7 må en bolig, der inden for de sidste 5 år har

været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til

sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat kan

benyttes til helårsbeboelse. Det overordnede formål med bestemmelserne er at give

kommunalbestyrelsen mulighed for at sikre en rimelig udnyttelse af boligmassen. De

boligreguleringsmæssige hensyn, som ligger til grund for reglerne, omfatter bl.a. muligheden for at

modvirke dannelse af sommerhuskvarterer i områder, der er udlagt til helårsbeboelse, at forhindre

uhæmmet spekulation i boligmarkedet - og heraf følgende boligmangel - og at undgå ikke godkendt

erhvervsudøvelse i boligområdet. Reglerne giver kommunerne mulighed for at sikre, at den

eksisterende boligmasse ikke formindskes og at den samtidig udnyttes på en effektiv måde.

Bestemmelserne gælder for alle typer helårsboliger - ejer-, andels- og lejeboliger, som er beliggende

i de pt. 79 kommuner, som har besluttet, at boligreguleringsloven finder anvendelse samt i de

kommuner, som har besluttet, at alene boligreguleringslovens kapitel 7 skal finde anvendelse.

Hvis ejeren eller en lejer i strid med reglerne har taget boligen i brug til sommerbeboelse eller

anden form for midlertidig benyttelse, betragtes boligen som ledig, og ejeren har pligt til at sørge

for, at den fortsat benyttes til helårsbeboelse, jf. den gældende lovs § 48, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejeren at benytte boligen til helårsbeboelse, og efter en periode

på 6 uger anvise en lejer, som ejeren har pligt til at udleje boligen til. Kommunalbestyrelsen har

endvidere i henhold til den gældende lovs § 49 mulighed for at kræve et lejemål mellem en udlejer

og en lejer ophævet, hvis boligen af lejeren i strid med reglerne benyttes til sommerbeboelse eller

anden form for midlertidig benyttelse. Endelig kan overtrædelse af reglerne om bopælspligt straffes

med bøde.

Boligreguleringsloven indeholder ikke regler, som giver kommunerne særlige muligheder for at

kontrollere overholdelse af bopælspligten.

2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Samkøring af registre

Det Centrale Persondataregister (CPR) benyttes til at kontrollere, om der er registreret personer med

bopæl på adressen. Det Centrale Persondataregister (CPR) indeholder imidlertid ikke oplysning om,

hvem der ejer den pågældende bolig. Oplysninger om ejeren findes i Det Fælleskommunale

Ejendomsstamregister (ESR).

I forbindelse med opsporing af ejere af bestemte boliger vil det være formålstjenligt at kunne holde

de pågældende adresser op imod ejendomsoplysninger i BBR-registret og ejeroplysninger i ESR-

registret. I tilfælde, hvor der ikke er registreret beboere på adressen i CPR, eller hvor tilmelding ofte

ændres, vil ejeren således kunne findes via denne samkøring og kontaktes. Det vil tillige kunne

konstateres, om en tom bolig tidligere har haft en person registreret på adressen, eller om der aldrig

har været en sådan tilmeldt, hvilket kan være relevant i relation til boliger opført uden bopælspligt,

men hvor bopælspligten indtræder, når boligen har været anvendt til helårsbeboelse.

Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsamlede persondata ikke må viderebehandles på

en måde, der er uforenelig med det oprindeligt udtrykkeligt angivne formål. Databeskyttelseslovens

§ 5 stk. 2, angiver, hvad der skal til for at afgøre om behandling af personoplysninger er foreneligt

med det formål, som personoplysningerne oprindeligt er indsamlet til. Det drejer sig om

forbindelsen mellem de enkelte formål, den sammenhæng hvori personoplysningerne er blevet

indsamlet, personoplysningernes art, en vurdering af konsekvenserne for de registrerede samt en

beskrivelse af de fornødne garantier.

Med henblik på at sikre at der ikke er tvivl om det retlige grundlag for samkøring af CPR-, BBR-,

og ESR-registrene, foreslås det, at der skabes en udtrykkelig hjemmel i boligreguleringsloven til

samkøring af CPR-, BBR- og ESR-registrene med det formål at håndhæve reglerne om

helårsbeboelse. De oplysninger, der indgår i samkøringen er ikke følsomme personoplysninger.

Oplysningerne omfatter identifikation af ejendomme, adresser og navne på ejendomsejere.

2.1.2.2. Kontrolbesøg på bopælen

Besøg på bopælen vil kunne medvirke til at konstatere eventuel ulovlig brug af boliger. Det gælder

både helårsboliger, som står tomme, dvs. hvor der ikke er registreret en person på adressen, men

også boliger, hvor der er formodning om, at boligen ikke benyttes til helårsbeboelse på trods af, at

der er registreret en person på adressen.

Kontrolbesøg på bopælen er et meget vidtgående skridt i forhold til grundlæggende regler om

boligens ukrænkelighed i grundlovens § 72. Det følger af grundlovens § 72, at adgangen til at

foretage husundersøgelse kræver enten særegen lovhjemmel eller retskendelse. Det antages, at

bestemmelsen særligt omfatter undersøgelse af lokaliteter, som anvendes til beboelse. Lokaler og

arealer, der er almindeligt tilgængelige for almenheden, falder derimod uden for bestemmelsen. En

offentlig myndighed har derfor adgang hertil og vil i den forbindelse kunne foretage undersøgelser,

for så vidt den offentlige myndighed ikke går videre, end hvad der er tilladt andre.

Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen som led i kontrol af ulovlig brug af boligen

skal have samme adgang til kontrolbesøg, som i dag gælder for medielicenskontrol. Det betyder, at

kommunalbestyrelsens adgang til at opsøge udvalgte husstande afgrænses, således at den alene

strækker sig hen til boligens dør.

Uanset at kommunalbestyrelsens adgang til at opsøge husstande, herunder via en ejendoms

fællesopgang eller fællesarealer, ikke kræver særskilt hjemmel i henhold grundlovens § 72, findes

det hensigtsmæssigt at lade kommunalbestyrelsens kontroladgang fremgå udtrykkeligt af loven.

Kommunalbestyrelsen vil derved have mulighed for at henvise til den pågældende lovbestemmelse.

2.1.2.3. Oplysning fra forsyningsselskaber

Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne være særdeles brugbare, når det skal

konstateres, om en bolig benyttes til helårsbeboelse. Den enkelte boligs forbrugsmønster kan være

indikator for, om der er tale om helårsbeboelse, eller om boligen står tom.

Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsamlede persondata ikke må viderebehandles på

en måde, der er uforenelig med det oprindeligt udtrykkeligt angivne formål. Det følger heraf at

oplysninger fra forsyningsselskaberne ikke kan videregives til kommunerne med henblik på kontrol

og tilsyn med bopælspligten uden udtrykkelig hjemmel.

Det foreslås på den baggrund, at der som led i kontrollen med boligernes benyttelse gives hjemmel

til, at kommunen får adgang til at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om boligens forbrug

af el, vand, varme og gas i en bestemt periode. De oplysninger, der er indgår i processen er ikke

følsomme personoplysninger. Oplysningerne omfatter identifikation af navne, adresser og forbrug

af el, vand, varme og gas.

2.2. Sanktion

2.2.1. Gældende ret

Boligreguleringslovens regler om bopælspligt kan efter de gældende regler sanktioneres med

bødestraf således, at den, der tager en lejlighed i brug til midlertidige formål uden

kommunalbestyrelsens samtykke, kan straffes med bøde. Da det efter boligreguleringsloven er

ejeren - og for en lejebolig udlejeren - som har forpligtelse til at sørge for, at en helårsbolig fortsat

benyttes som sådan, er det proceduren, at kommunalbestyrelsen retter henvendelse til ejeren, som

pålægges at sørge for, at lejerens retsstridige brug af boligen bringes til ophør. Ophører den

uretmæssige brug af boligen ikke, kan kommunalbestyrelsen politianmelde ejeren. Sagen afgøres

ved domstolene.

2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommunerne oplever i varierende grad problemer med, at helårsboliger i strid med reglerne står

tomme eller bruges til midlertidige formål f. eks. sommerbeboelse. Ud over bedre kontrolmulighed

er der behov for, at overtrædelse af bestemmelserne kan sanktioneres kraftigt.

Med henblik på at sikre bedre mulighed for at sanktionere ulovlig benyttelse af helårsboliger

foreslås det at præcisere sanktionsbestemmelsen, således at det klart fremgår, at den, som i strid

med bopælspligten tager en bolig i brug til midlertidige formål, kan straffes med bøde. Det

tilkendegives i bemærkningerne til bestemmelsen, at det er hensigten at bødeniveauet skal ligge i

størrelsesordenen 10.000 kr. og i gentagelsestilfælde 20.000 kr.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget giver kommunerne nogle øgede muligheder, som kan benyttes til at kontrollere

boligreguleringslovens gældende bestemmelser om bopælspligt, Det skønnes derfor ikke at have

økonomiske konsekvenser for stat og kommuner.

Der er ikke knyttet formkrav til kommunernes administration af reglerne. Lovforslaget skønnes

derfor ikke at have offentlige administrative konsekvenser.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget giver kommunerne bedre muligheder for kontrol af, at gældende regler overholdes, og

vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

6. Miljømæssige konsekvenser

Ingen

7. Forhold til EU-retten

Ingen

8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, BL - Danmarks Almene Boliger,

BOSAM, Danmarks Lejerforeninger, Danske Lejere, Danske Udlejere, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes

Landsorganisation, Grundejernes Investeringsfond, Horesta, Husleje- og

Beboerklagenævnsforeningen, KL, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Lejernes

Landsorganisation i Danmark, Domstolsstyrelsen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet.

19. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser

/mindreudgifter

Økonomiske

konsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Administrative

konsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige

Negative

konsekvenser/

merudgifter

Ingen

Ingen af betydning Ingen

Ingen

konsekvenser

Administrative

konsekvenser for

borgene

Ingen

Forholdet til EU-retten Ingen

Overimplementering af

EU-

retlige

minimumsforpligtelser

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 52 c, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen som led i sin

tilsynsforpligtelse, jf. § 52 b, stk. 3, kan samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med

Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt § 52 a,

stk. 1, om beboermaksimum er overholdt.

Det foreslås, at ”Det fælleskommunale Persondatasystem” erstattes med ”Det Centrale

Personregister (CPR)”.

Den foreslåede ændring er redaktionel, idet

”Det fælleskommunale

Persondatasystem” nu benævnes ”Det Centrale Personregister

(CPR)”,

jf. lov om Det Centrale

Personregister.

Til nr. 2

Som led i kommunens håndhævelse af bopælspligten efter bestemmelserne i §§ 47

–

52 om pligt til

helårsbeboelse foreslås det i

§ 52 d,

at indføre en udtrykkelig hjemmel til samkøring af Det Centrale

Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det Fælleskommunale

Ejendomsstamregister (ESR).

De eksisterende muligheder for at påse overholdelse af bopælspligten i kommunerne findes

utilstrækkelige, idet kommunerne mangler instrumenter til at identificere ejere af boliger, der står

tomme eller benyttes til ulovlige formål.

CPR benyttes til at kontrollere, om der er registreret en person på en adresse. CPR indeholder

imidlertid ikke oplysning om, hvem der er ejer af boligen. I tilfælde, hvor der ikke er tilmelding til

CPR, eller hvor tidligere tilmeldinger ofte ændres, vil det være formålstjenligt at kunne holde de

pågældende adresser op imod bygningsoplysninger i BBR og ejeroplysninger i ESR-registret,

således at ejeren kan findes og kontaktes med henblik på udredning af sagen. Det vil tillige kunne

konstateres, om en helårsbolig, hvor der p.t. ikke er registreret en person, tidligere har haft en

person registreret på boligen, eller om der aldrig har været en person registreret på boligen.

Den konkrete proces vil bestå i, at der genereres en liste fra BBR-registret over ejendomme i

kommunen. Denne liste holdes op mod CPR-registret, som indeholder oplysninger om adresser,

hvortil der er knyttet en tilmelding. Med henblik på at kunne kontakte ejeren af de relevante boliger,

holdes denne liste op mod oplysninger i ESR-registret, som indeholder navne på ejerne af boligerne.

De oplysninger, der indgår i processen er personnummer samt ikke følsomme personoplysninger i

form af ejendomsidentifikation, adresser og navne på ejendomsejere.

Samkøring af Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det

Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) kræver ikke godkendelse fra Datatilsynet, men er

underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse).

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for registret og dermed for opfyldelsen af forpligtelserne i de

databeskyttelsesretlige regler, herunder ansvar for oplysningernes kvalitet, sletning af forældede og

urigtige oplysninger samt regler om behandlingssikkerhed.

Det foreslås i

§ 52 e, nr. 1,

at kommunalbestyrelsen til brug for undersøgelsen af, om der er sket

overtrædelse af lovens § 48, stk. 1, og § 50, stk. 1, om bopælspligt gives adgang til at indhente

oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs forbrug af el, vand, varme og gas i en

bestemt periode.

Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne være særdeles brugbare, når det skal

konstateres, om en bolig benyttes til helårsbolig. Den enkelte boligs forbrugsmønster kan være

indikator for, om boligen reelt er tom.

Efter forslaget gives adgang til forbrugsoplysninger både på boliger, hvor der er registreret en

person på bopælen, og boliger uden en person registreret. Adgangen til at indhente

forbrugsoplysninger er endvidere begrænset til konkrete sager som led i kommunalbestyrelsens

kontrol med boligens benyttelse til helårsbolig.

De oplysninger, der er indhentes er ikke følsomme personoplysninger. Oplysningerne omfatter

således navne, adresser og forbrug af el, vand, varme og gas i en af kommunalbestyrelsen afgrænset

periode.

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for opfyldelsen af forpligtelserne i de databeskyttelsesretlige

regler, herunder ansvar for oplysningernes kvalitet, sletning af forældede og urigtige oplysninger

samt regler om behandlingssikkerhed.

Det foreslås i

§ 52 e, nr. 2,

at kommunalbestyrelsen skal have adgang til kontrolbesøg på bopælen i

lighed med, hvad der gælder for medielicenskontrol. Kontrolbesøg efter bestemmelsen kan alene

finde sted som led i kommunalbestyrelsens undersøgelse af, om der er sket overtrædelses af § 48,

stk. 1, om ejerens pligt til at sørge for at boligen benyttes til helårsbeboelse og § 50, stk. 1, om

bopælspligt.

Adgangen til kontrolbesøg gælder både helårsboliger, som står tomme, det vil sige, hvor der ikke er

registreret en person på bopælen og boliger, hvor der er formodning for, at boligen reelt står tom,

selv om der faktisk er registreret en person på bopælen.

Kommunalbestyrelsens adgang til at opsøge udvalgte husstande strækker sig alene hen til

husstandens dør. Den kommunale medarbejder vil ikke kunne overskride dørtærsklen eller komme

indenfor. Den kommunale medarbejder har adgang til at kunne betræde et fællesareal, f.eks. en

altangang eller en fælles opgang i en ejendom med flere lejligheder med henblik på at kunne besøge

udvalgte husstande.

Til nr. 3

Forslaget er en præcisering af bestemmelsens ordlyd, således at anvendelsesområdet er i

overensstemmelse med § 50, stk. 1. Der ikke med den foreslåede præcisering tilsigtet nogen

ændring af den hidtidige retstilstand.

Det er hensigten, at bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelsen, hvorefter den som uden

kommunalbestyrelsens samtykke tager en bolig i brug til sommerbeboelse eller lignende, skal ligge

i størrelsesordenen 10.000 kr. og i gentagelsestilfælde 20.000 kr.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.