Transport-, Bygnings- og Boligministeriets j. nr. 2017-5044
Udkast af 26. juni 2018
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en Cityring samt lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet
By & Havn I/S
(Udvikling af området ved Ny Ellebjerg Station)
§1
I lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en Cityring, som senest ændret ved lov nr. 156 af 18. februar 2015
om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By &
Havn I/S, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 5 o, indsættes:
»Kapitel 3 c
Udvikling af området ved Ny Ellebjerg Station
§ 5 p.
Denne lovs § 7, stk. 7, §§ 8-12 a, § 13, §§ 14 a- 14 b, § 17 samt §§ 17 b - § 17 c finder
anvendelse i forhold til den del af udviklingen af området ved Ny Ellebjerg Station, som vedrører
planlægning og byggemodning af udviklingsområdet. Transport-, bygnings- og boligministeren
bemyndiges til at træffe dispositioner i henhold til førnævnte bestemmelser.
.
Stk. 2.
Kort over udviklingsområdet ved Ny Ellebjerg Station fremgår af bilag 4.
§ 5 q.
Transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til at overdrage byggeretten over
statens banearealer ved Ny Ellebjerg Station til Metroselskabet I/S med henblik på gennemførelse
af Metroselskabet I/S’ udvikling af området ved Ny Ellebjerg Station.
§ 5 r.
Som grundlag for Københavns Kommunes lokalplanlægning for udviklingsområdet
udarbejder Metroselskabet I/S en helhedsplan for udvikling af området ved Ny Ellebjerg Station.
1