Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 347
Offentligt
1918040_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. juni 2018
2018 - 5892
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Orientering om status for undersøgelse af snyd med lastbilers NOx-
begrænsende udstyr og anbefalinger til initiativer
Til udvalgets underretning fremsendes Miljø- og Fødevareministeriet og
Færdselsstyrelsens notat af den 16. juni 2018 vedrørende NOx-gruppens
undersøgelser om snyd med NOx-filtrering og anbefalinger til regeringens videre
arbejdet på området.
Endvidere vedlægges to rapporter, som danner grundlag for NOx-gruppens
anbefalinger.
Som det fremgår af notatet om NOx-gruppens undersøgelser, er der vedtaget et
lovforslag om en betydelig skærpelse af straffen for snyd med køretøjers NOx-
udledning. Efter de nye regler, der trådte i kraft 1. januar 2018, straffes snyd med
lastbilers NOx-udledning nu med en bøde på 15.000 kr., hvor der tidligere blev
udmålt en bøde på 1.000 kr. Siden lovændringen er der udstedt 54 bøder efter det
betragteligt højere bødeniveau.
Færdselsstyrelsen og Miljøstyrelsen har siden 2017 arbejdet på at undersøge, hvad
der fremadrettet kan gøres for at opdage snyd med lastbilers NOx-udledning. Som
det fremgår af rapporten, er der således blevet udviklet nye kontrolmetoder,
der skal anvendes til effektivt at kunne konstatere, om en lastbils NOx-udledning er
for høj. Den såkaldte
“Remote sensing”
metode tegner således til at kunne blive et
effektivt redskab til konstatering af snyd.
Sideløbende med, at Færdselsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Rigspolitiet fortsætter
arbejdet med udvikling af effektive metoder til at opdage snyd med lastbilers
udstyr, vil jeg sammen med miljø- og fødevareministeren tage problemet op i EU-
regi, så vi sikrer at det også her fortsat står højt på agendaen.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen