Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 341
Offentligt
1916978_0001.png
Fra:
Lisbeth Hvingtoft [mailto:[email protected]]
Sendt:
22. juni 2018 17:32
Emne:
Spørgsmål angående Kystbanens drift
Til Trafikministeren og Transportudvalget (bedes videresendt til Transportudvalgets medlemmer)
Kystbanen er en af de mest benyttede togstrækninger i Danmark og transporterer årligt
knap 10 millioner passagerer.
Til gengæld er Kystbanen den strækning, der har den dårligste rettidighed.
Driften i al almindelighed er for ringe, men i maj og juni har den været under al kritik.
Passagererne kommer for sent på arbejde, kommer for sent til at afhente deres børn og
passagererne efterlades magtesløse.
Aldrig har rettidigheden været ringere.
Senest i morges er en køreledning faldet ned ved Espergærde. Der er stadig her kl. 16.30
ingen normal togdrift på strækningen.
Kære Trafikminister og Transportudvalg. Har I den ringeste anelse om, hvad elendig
offentlig transport betyder for dagligdagen for Kystbanepassagererne, der dagligt må
undskylde manglende møde til tiden og pludselig organisere en eller anden tilfældig
afhentning af deres børn eller ikke når fly- og andre transportforbindelser?
Jeg fornemmer apati hos dig trafikminister og en manglende interesse for kollektiv
transport. Hellere nedsatte afgifter så vi kan få billige dyre biler, der kan køre på vores i
forvejen overfyldte motorveje i Storkøbenhavn, synes din holdning at være.
Jeg savner også meningstilkendegivelser fra medlemmerne af Transportudvalget, der er
tavse som graven.
Hvad er så årsagen til den elendige drift? Det kommer tilsyneladende helt bag på
Transportministeren. Det virker som om, at ministeren slet ikke ved det, så nu har han
igangsat en analyse: ” der blandt andet skal vise, hvordan togdrift på Kystbanen
kan blive
mere stabil, så man kan fastholde og tiltrække flere passagerer og forbygge trængsel på
vejene”.
Jeg kan næsten høre låget blive lukket på syltekrukken.
Men jeg tror nu ikke, at det er så vanskeligt at finde en væsentlig forklaring på
forsinkelserne.
Hvis man oplister de forskellige årsager til forsinkelser, som bliver offentliggjort her i maj
og juni er de:
·
·
·
·
·
·
·
Signalfejl
Sporskifteproblemer
Nedfaldne køreledninger
Væltede træer
Defekte nedslidte toge, der går i stå
Manglende toge, fordi de er på værksted og ikke bliver repareret i tide
Fejl på grund af det varme vejr.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Henvendelse af 22/6-18 vedrørende Kystbanens drift, fra Lisbeth Hvingtoft, Kokkedal
1916978_0002.png
Jamen, der kører faktisk toge i andre lande i den samme varme. Hvordan kan de gøre det,
når de ikke kan køre ordentligt her?
Og så er der alle forklaringerne om forsinkede toge fra Sverige. Jeg kan oplyse, at
svenskerne siger det samme om forsinkede toge fra Danmark.
Man behøver imidlertid ikke at være Einstein for at se at der er utallige indicier for
manglende vedligehold og forældede systemer, der ikke er blevet fornyet i tide.
For mig ser det ud som om, at der er tale om manglende rettidig omhu fra politisk side.
Man har fundet det mere opportunt at tage overskuddet fra DSB. Alene i 2000’erne
(nullerne) har politikerne trukket 5 milliarder ud af DSB (kilde: Politiken), som kunne have
været anvendt på vedligehold i forbindelse med togdriften.
Samtidig er der flaskehalsen omkring Københavns Hovedbanegård og Østerport, som
giver forsinkelser.
Nu lægger man op til en analyse, hvis resultat er givet på forhånd. Det kan man læse ud af
Transportministerens pressemeddelelse og tidligere udmeldinger. Man vil lave et lukket
system mellem Helsingør og Østerport! Det vil sige, at passagererne, der arbejder i
København får endnu længere rejsetid og dårligere service, når alle skal skifte tog på
Østerport.
Men det hjælper jo ikke på det manglende vedligehold.
Jeg skal derfor hermed bede Transportministeren og Transportudvalget om et
konkret svar på følgende:
1.
Hvornår I tager jeres ansvar på jer og prioriterer en grundlæggende varig
stabil løsning på Kystbanens driftsproblemer og ikke nødløsninger? (jævnfør
ovenstående)
2.
Hvornår og hvordan har I tænkt Jer at løse det grundlæggende problem, der
er med flaskehalsen mellem København H og Østerport?
Hvis man læser Facebookgruppen Kystbanen-live, hvor passagererne hjælper hinanden
med informationer, kan man se, at passagerer opgiver ævred og investerer i en bil, så de
kan holde i kø på motorvejen sammen med alle de andre. Eller også skælder de ud på det
stakkels personale, der kører togene og som må stå model til lidt af hvert på grund af
passagerernes frustrationer over de ikke når frem i tide. Men alle passagerer oplever
situationen som at slå i en dyne.
I den allerbedste mening men også med manglende tiltro til at trænge igennem - jeg er
blot en almindelig borger:
De bedste hilsner
Lisbeth Hvingtoft
Jellerød Have 7
2980 Kokkedal
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 341: Henvendelse af 22/6-18 vedrørende Kystbanens drift, fra Lisbeth Hvingtoft, Kokkedal
PS: Som en lille bisætning skal jeg afslutningsvis foreslå, at man sammenlægger det
administrative ansvar for toge og drift i én organisation, så ansvaret placeres entydigt på
en leder i én organisation.