TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 338
Offentligt

Re-budgettering af Signalprogrammet

Budgetnotat

UDKAS

Maj 2018

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Indhold

Ledelsesresume

............................................................................................ 3

1.1

Bottom-up budgettet

................................................................................ 3

Baggrund

................................................................................................... 5

Signalprogrammets budget

................................................................................ 7

Besparelser ift. bottom-up budgettet

..................................................................... 7

Dataindsamlingsmetode

................................................................................. 11

5.1

5.2

5.3

Håndtering af kontraktsændringer

................................................................ 11

Interviewtilgang for øvrige omkostninger

......................................................... 11

Databehandlingsmetode

........................................................................... 12

Budgetforudsætninger

................................................................................... 13

Risici

...................................................................................................... 14

7.1

Programrisici

........................................................................................ 14

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

1 Ledelsesresume

Rebudgetteringen viser, at det er muligt at gennemføre SP inden for bevillingen, men reserven er margi-

nalt mindre end forudsat i november 2017.

Tabel 1. Signalprogrammets samlede økonomi

Signalprogrammet

[Mio. kr., P L2 0 1 8 ]

November 2017

Maj 2018

Internt

budget

19,2

19,4

Reserve

0,8

0,7

Totalbevilling

20,0

Budgettet er udarbejdet som et bottombottom-up budget, som fremgår nedenfor. På baggrund af det

udarbejdede bottom-up budget har Banedanmarks ledelse dels iværksat en række konkrete besparelser,

dels vurderet mulighederne for at gennemføre yderligere besparelser i Signalprogrammet fremadrettet.

Tiltagene er yderligere beskrevet i afsnittet Signalprogrammets budget.

Tabel 2. Ændringer til bottombottom-up budget

Signalprogrammet

[Mio. kr., PL2018]

Buttom-up Budget

Projektstyringsomkostninger

FTN Passiv Anlæg

FTN Passiv

Banedanmarks troljer

Reduceret budget

Genetablering af reserve

Nyt totalbudget

Totalbudget

2018

20.476,7

-600,0

-193,1

-247,1

-81,4

19.355,1

654,9

20.010,0

Samlet betyder disse tiltag, at bottombottom-up udgiften til Signalprogrammet reduceres fra 20,5 mia. kr.

til 19,4 mia. kr. Der er således en central reserve på 0,7 mia. kr.

1.1

Bottom-up budgettet

Den forventede omkostning til Signalprogrammet blev som følge af bottombottom-up processen opgjort

til 20,5 mia. kr. Fordelingen på aktiviteter fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 3. Signalprogrammets samlede bottom-up budget fordelt på aktiviteter

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

[Mio. kr., PL2018]

Samlede programomkostninger

Signalprogrammet

Fjernbane Øst

Fjernbane Vest

FIT TMS

S-bane

Onboard-gruppen

Telekommunikation

Dekommisionering

Operations

SP Ledelse og support

Realiseret

Ultimo 2017

7.426,2

1.014,5

1.129,6

220,8

1.280,7

1.066,7

911,3

6,5

1.244,0

552,1

Restbudget

Totalbudget

2018

20.476,7

3.675,0

4.046,7

479,6

2.690,7

2.285,6

2.180,3

685,7

3.254,3

1.178,8

13.050,4

2.660,5

2.917,1

258,8

1.410,0

1.218,9

1.269,0

679,2

2.010,3

626,7

De største omkostningsposter udgøres af de to Fjernbaneprojekter (Fjernbane Øst og Fjernbane Vest)

med en samlet omkostning på 7,7 mia. kr. Som en del af udrulningen af Signalprogrammet på fjernbanen

skal passagertog udrustes med ombordudstyr (Onboard) og infrastrukturen skal opgraderes med nye

telekommunikationssystemer (Fjernbane IT og Telekommunikation). De samlede omkostninger hertil er

opgjort til 4,9 mia. kr.

Samtidigt udrulles et CBTC-system på S-banen. Omkostningen hertil er skønnet til 2,7 mia. kr, og inklude-

rer nyt udstyr i S-togene.

Efter udrulningen af det nye signalsystem nedtages gamle signaler og sikringstekniske installationer (De-

kommisionering). Omkostningerne hertil er opgjort til 0,7 mia. kr., svarende til den forudsatte besparelse i

Deloitte-reviewet.

Koordineringen af de jernbanetekniske opgaver på tværs af projekterne og integration af system, infra-

struktur, regler og uddannelse i forhold til operatørerne og Banedanmarks driftsorganisation varetages af

Operations. Området varetager også opgaver i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser, Joint Test Lab og

de nye trafikkontroltårne, TCC Øst og TCC Vest. Den samlede omkostning hertil er opgjort til 3,3 mia. kr.

Endeligt er omkostningerne til Ledelse og Support opgjort til 1,2 mia. kr. Disse omfatter Signalprogram-

mets ledelse, ledelsessekretariatet, PMO og Økonomi. Budgettet størrelse skal ses ift. den tidsmæssige

meget lange udstrækning af programmet.

Budgettet er udarbejdet på baggrund af en opgørelse af risici, der tager udgangspunkt principperne i Ny

anlægsbudgettering. Der er således ikke indregnet generelle reserver, og der er kun afsat budget til at

imødegå forhold, som er vurderet som næsten sikre i forhold til sandsynlighed, og hvor usikkerheden

primært omhandler konsekvens.

Det er således Banedanmarks vurdering, at budgettet er udtryk for det mest realistiske budget, men at

den indarbejdede reserve er lavere end det normale niveau for reserver i programmer i en tilsvarende

fase.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

2 Baggrund

Banedanmark og Deloitte præsenterede 15. november 2017 en analyse af Signalprogrammet. Analysen

præsenterede en ny udrulningsstrategi for Signalprogrammet, der isoleret set fordyrede programmet,

men og anviste samtidig en række besparelsespotentialer i programmet, der var større en fordyrelsen

som følge af den nye udrulningsplan, hvorved det var muligt at etablere en lille reserve i programmet på

anslået 0,8 mia. kr.

I april 2018 blev den samlede anlægsplan for perioden 2018-2030 godkendt, herunder en lettere tilrettet

udrulningsplan for Signalprogrammet. Det er med udgangspunkt i denne plan at Banedanmark nu har

gennemført nærværende rebudgettering af omkostningerne til Signalprogrammet. Dermed har Ba-

nedanmark fremrykket rebudgetteringen ift. det af Deloitte anbefalede.

Formålet med re-budgetteringen har dels været at opgøre finansieringsbehovet omkostningen til gen-

nemførelsen af Signalprogrammet, herunder at identificere de væsentligste risici, dels at etablere et styr-

bart budget til den efterfølgende, løbende økonomiopfølgning.

Forudsætningen for at kunne bedrive en effektiv styring af Signalprogrammet er at forstå sammenhæn-

gen mellem den faglige fremdrift for projekterne, projektstyringsomkostningerne og de tværgående sty-

ringsopgaver.

I budgetarbejdet er der arbejdet med at sikre sammenhæng mellem medarbejdernes og konsulenternes

tidsforbrug i forhold til de specifikke aktiviteter/ roll-outs som følge af udrulningsplanen. Denne sammen-

hæng skal muliggøre, at der efterfølgende kan skabes sammenhæng mellem økonomi og fremdrift, lige-

som de økonomiske effekter af ændringer til udrulningsplanen kan estimeres.

Udgangspunktet har været at skabe et overblik over de forventede milepæle på de respektive roll-outs i

udrulningsplanen. I dette arbejde er der taget hensyn til strækningernes kompleksitet og fysik. På bag-

grund heraf er der estimeret en samlet tidsramme for hver roll-out, og på denne baggrund er de afledte

projektstyringsomkostninger opgjort.

Det er forudsat at omkostninger til test, safety og commisionering vil være betydelige i forbindelse med

EDL-strækningerne og de første roll-outs herefter. I takt med at erfaringerne øges, og behovet for udvik-

ling af nye løsninger mindskes, forventes det at styringsomkostningerne vil reduceres.

En væsentlig aktivitet i rebudgetteringen har været at sikre, at erfaringer fra EDL-forløbene og de gen-

nemførte aktiviteter i forhold til Onboard, GSM-R m.m. indgår i budgetgrundlaget og bidrager til at styrke

budgetforudsætningerne. Der er derfor sket en gennemgang af alle accepterede ændringsanmodninger

(changes) som tillæg til de indgåede fastpriskontrakter i Signalprogrammet. På baggrund heraf er det

vurderet hvilke forhold, blandt andet teknisk og tidsmæssige, der vil have væsentlig betydning for den

videre udrulning af Signalprogrammet.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det er den reviderede udrulningsplan, der er lagt til grund for nærværende budget, og Signalprogram-

mets egne, vurderede omkostninger til programorganisation og onboardudstyr er således indarbejdet i

budgettet.

I nærværende budget er omkostningerne estimeret med udgangspunkt i projekternes vurdering af frem-

tidige omkostninger baseret på de metodevalg, der hidtil har været gældende i programmet. Dette gæl-

der også fordelingen mellem Banedanmark ansatte og konsulenter, hvor nærværende budget tager ud-

gangspunkt i bemandingen marts 2018 og den konstaterede fordeling mellem fastansatte og konsulenter.

Herefter er effekterne af projektstyringsomkostningerne indarbejdet.

I budgettet er der indarbejdet en reduktion på omkostningerne til dekommisionering på 378 mio. kr., der

opnås ved at forankre aktiviteterne i Banedanmarks vedligeholdelsesdivision Teknik, med henblik på at

opnå synergieffekter med udførslen af vedligeholdelsesaktiviteter. Herudover er det i budgettet forudsat

at en væsentlig del af nedskaleringen af aktivitetsniveauet vil ske blandt eksterne konsulenter, hvorved

der vil være en stigende andel af Banedanmark ansatte.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

3 Signalprogrammets budget

Signalprogrammets omkostninger er fordelt i perioden 2009-2031 og afspejler aktivitetsniveauet på bag-

grund af udrulningsplanen.

Nedenstående tabel viser Signalprogrammets periodisering med udgangspunkt i bottombottom-up bud-

gettet og de besluttede ændringer.

Tabel 4.Tabel 3 Signalprogrammets periodisering*

[Mio. kr., PL2018]

Årlige programomkostninger

Akkumulerede programomkostninger

Årlige programomkostninger

Akkumulerede programomkostninger

Årlige programomkostninger

Akkumulerede programomkostninger

2009

91,9

2017

944,1

7.426,2

2025

740,8

16.683,5

2010

265,4

357,4

2018

1.300,0

8.726,3

2026

847,9

17.531,4

2011

441,6

798,9

2019

1.750,0

10.476,2

2027

702,7

18.234,1

2012

1.150,6

1.949,6

2020

1.505,7

11.982,0

2028

429,0

18.663,1

2013

1.390,3

3.339,9

2021

1.375,6

13.357,6

2029

351,1

19.014,2

2014

1.441,5

4.781,4

2022

854,7

14.212,3

2030

303,4

19.317,6

2015

1.264,7

6.046,1

2023

808,6

15.020,9

2031

364,5

19.682,1

2016

436,1

6.482,2

2024

921,9

15.942,7

2032

327,9

20.010,0

* Programmets reserve er indarbejdet i 2031 og 2032. De negative omksostninger på S-banen og Fjernbanen i 2016 skyldes, at

der i 2016 blev foretaget en gennemgang af den vurderede fremdrift i projektet, der viste sig at være lavere end det hidtidigt

forudsatte, hvorfor der blev foretaget en regnskabsmæssig korrektion på 301,4 mio. kr.

I 2019 forventes en meget høj aktivitet. Stigningen i omkostningerne fra 2018 til 2019 kan primært henfø-

res til Fjernbane Vest, hvor omkostningerne øges med 300 mio. kr., idet arbejdet på fire roll-outs påbe-

gyndes samtidigt efter ibrugtagningen af EDL i efteråret 2018.

I 2022 reduceres omkostningerne grundet det lavere aktivitetsniveau på Fjernbane Øst, hvor der er for-

udsat meget lav aktivitet i perioden 2022-2025, et markant fald i aktiviteten på S-banen, samt at udrust-

ningen af tog forventes at være afsluttet med undtagelse af enkelte af Banedanmarks arbejdskøretøjer.

I 2026 øges omkostningerne igen grundet forøgelsen af aktivitetsniveauet på Fjernbane Øst, for efterføl-

gende at reduceres i 2028, hvor arbejdet på Fjernbane Vest er afsluttet.

4 Besparelser ift. bottom-up budgettet

På baggrund af det udarbejdede bottom-up budget har Banedanmarks ledelse dels iværksat en række

konkrete besparelser, dels vurderet mulighederne for at gennemføre yderligere besparelser i Signalpro-

grammet fremadrettet. Samlet betyder disse tiltag, at udgiften til Signalprogrammet reduceres fra 20,5

mia. kr. til 19,4 mia. kr. Der er således en central reserve på 0,6 mia. kr.

Rør-infrastruktur (FTN Passiv Anlæg)

Projektet leverer den rørinfrastruktur, som fiberkablerne skydes igennem, dvs. nedgravning af rør til fi-

berkabler langs strækninger og nedgravning af kabelbrønde langs strækninger. Rørinfrastrukturen vil også

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

skulle benyttes til andre formål, bl.a. kørestrøm og tele/IT.

På en række strækninger finansieres denne aktivitet allerede af Banedanmarks midler til fornyelse.

Da Signalprogrammet blev udrullet over en kort årrække, gav det mening at Signalprogrammet finansie-

rede denne omkostning på nogle strækninger, men givet den ændrede udrulningsplan så vil de fleste

strækninger, hvor der skal etableres rørinfrastruktur, i større eller mindre omfang også blive fornyet, blive

elektrificeret mv., hvorfor det giver mening at betragte den resterende del af etablering af rør-

infrastruktur som en basis fornyelse. Dette ligger i forlængelse af Deloittes påpegning i reviewet fra no-

vember 2017, at Signalprogrammet kun skal betale sin fair andel af rørinfrastrukturen. Indtil nu har Sig-

nalprogrammet betalt 64,8 mio. kr. for rørinfrastruktur. Den resterende del af de forudsatte omkostnin-

ger i Signalprogrammet til rørinfrastruktur betales over fornyelsesdelen af §28.63.05.

Dermed reduceres Signalprogrammets budget med 193,1 mio. kr. Disse omkostninger indarbejdes i Ba-

nedanmarks oplæg til Trafikaftale for perioden 2021-2030.

Fiberkabler (FTN Passiv)

Projektet anlægger fiberkabler og adgang til eksisterende kabler, objekttilslutning af eksisterende infra-

struktur og anlæg af adgangsveje.

Infrastrukturen vil også skulle benyttes til andre formål, bl.a. kørestrøm og tele/IT.

Da Signalprogrammet blev udrullet over en kort årrække, gav det mening at Signalprogrammet finansie-

rede denne omkostning på nogle strækninger, men givet den ændrede udrulningsplan så vil de fleste

strækninger, hvor der skal etableres rørinfrastruktur, i større eller mindre omfang også blive fornyet, blive

elektrificeret mv., hvorfor det giver mening at betragte den resterende del af etablering af rør-

infrastruktur som en basis fornyelse. Dette ligger i forlængelse af Deloittes påpegning i reviewet fra no-

vember 2017, at Signalprogrammet kun skal betale sin fair andel af rørinfrastrukturen. Indtil nu har Sig-

nalprogrammet betalt 66,5 mio. kr. for fiberkabler . Den resterende del af de forudsatte omkostninger i

Signalprogrammet til fiberkabler betales over fornyelsesdelen af §28.63.05.

Dermed reduceres Signalprogrammets budget med 247,1 mio. kr. Disse omkostninger indarbejdes i Ba-

nedanmarks oplæg til Trafikaftale for perioden 2021-2030.

Udrustning af Banedanmarks troljer (Yellow fleet)

Det er i budgettet forudsat at udrustningen af Banedanmarks arbejdskøretøjer med ombordudstyr og

radioudstyr finansieres af Signalprogrammets budget.

Banedanmarks arbejdskøretøjer anvendes primært til vedligeholdelsesaktiviteter. Nogle af disse arbejd-

skøretøjer udfører deciderede sikkerhedsrelaterede opgaver. Disse finansieres fortsat af Signalprogram-

met. Imidlertid anvendes langt de fleste køretøjer til det produktionsvendte vedligehold, som står foran

outsourcing. Således er det usikkert, hvorledes Banedanmarks maskinpark vil udvikle sig over det kom-

mende årti. Derfor vil det skabe det rigtige incitament, hvis det er Banedanmarks Teknik-division, der

træffer beslutningen om den nødvendige ombordudrustning og finansiere denne over den almindelige

vedligeholdelses evilli g, da det der ed u dgås, at køretøjer udrustes, lot fordi det er et ”gratis” gode.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Køretøjerne aktiveres og afskrives og indgår i balancen på §28.63.01.20. Omkostningen til udstyret vil

således kunne finansieres via en forhøjelse af Banedanmarks låneramme, og efterfølgende afregnes til

§28.63.04 og §28.63.05 på samme vis som øvrige omkostninger til internt udført vedligehold. Disse om-

kostninger indarbejdes i Banedanmarks oplæg til Trafikaftale for perioden 2021-2030.

Såfremt troljerne sælges i forbindelse med outsourciing vil ombordudstyret skulle medregnes i troljernes

værdi.

Budgettet udgør til ombordudstyr (Onboard) udgør 62,8 mio. kr. Budgettet til radioer (Voice Cap) udgør

40 mio. kr. Heraf vurderes 81,4 mio. kr. at vedrøre køretøjer til vedligehold.

Ved en flytning af omkostningen fra 2018 kan Signalprogrammets budget således reduceres med 81,4

mio. kr.

Projektstyringsomkostninger

Banedanmark vurderer, at det vil være muligt at reducere projektstyringsomkostningerne med 600 mio.

kr. baseret på de vurderinger Deloitte tidligere har foretaget. Dette er lidt højere end vurderet i forbindel-

se med Deloitte-reviewet. Stigningen i estimatet skyldes de indarbejdede projektstyringsomkostninger

som følge af den ændrede udrulningsplan, der øger udgangspunktet for reduktionen.

Reduktionen vil kunne ske ved yderligere konvertering fra konsulenter til Banedanmark ansatte, ved va-

kante stillinger og en nedskalering af dele af organisationen. Den konkrete udmøntning vil indgå i det

videre arbejde i såvel Signalprogrammets organisationsprojekt som i den generelle økonomistyring af

programmet.

Samlet økonomi

Ovenstående initiativer betyder, at bottom-up-budget reduceres med 1.121,6 mio. kr., og der vil inden

for den givne bevilling kunne genetableres en reserve på 654,9 mio. kr.

Tabel 5. Besparelser ift. bottom-up budgettet

Signalprogrammet

[Mio. kr., PL2018]

Buttom-up Budget

Projektstyringsomkostninger

FTN Passiv Anlæg

FTN Passiv

Banedanmarks troljer

Reduceret budget

Genetablering af reserve

Nyt totalbudget

Totalbudget

2018

20.476,7

-600,0

-193,1

-247,1

-81,4

19.355,1

654,9

20.010,0

Øvrige bemærkninger

Det er i budgettet forudsat at der kan indgås en forlængelse af Banedanmarks lejeaftale med DSB i Valby,

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

således det ikke bliver nødvendigt at flytte Joint Test Lab. En eventuel flytteomkostning vil belaste bud-

gettet med 45 mio. kr.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

5 Dataindsamlingsmetode

Kortlægningen og estimeringen af Signalprogrammets budget er baseret på interviews med Signalpro-

grammets projekter og områder. Aktivitetsforudsætninger, omkostningsdrivere, usikkerheder og risici er

kortlagt gennem interviews med projekterne. På baggrund af de kortlagte aktivitetsforudsætninger og

omkostningsdrivere er projekternes omkostninger estimeret. Projekternes budgetinputs er konsolideret

af Signalprogrammets økonomifunktion.

Interviewprocessen er kørt i to parallelle spor. Det første spor omhandler kontraktændringer til projek-

ternes hovedkontrakter, mens det andet interviewspor omhandler 3. parts leverandøromkostninger, øv-

rige leverancer og projektstyringsomkostninger. I de følgende afsnit beskrives de to interviewprocesser og

databehandlingsmetoden.

5.1

Håndtering af kontraktsændringer

Signalprogrammets økonomifunktion har, for projekter med kontraktændringer (Fjernbane Øst, Fjernba-

ne Vest, S-banen, Onboard og de to GSM-R Infrastruktur og GSM-R Voice Cab), gennemgået alle godkend-

te kontraktsændringer med henblik på at udarbejde et samlet overblik over de enkelte kontraktsændrin-

gers økonomiske effekt. Dette overblik indeholder, for de kontraktsændringer, hvor det er relevant, opde-

ling i underopgaver eller betalingsmilepæle. Denne fremgangsmåde er valgt for at gennemføre en kontrol

af periodiseringerne af de enkelte betalinger, samt for at danne et grundlag for mulig erfaringsbaseret

estimering af fremtidige kontraktsændringer.

Med afsæt i de udarbejdede oversigter blev der afholdt workshops med de respektive projekter, hvor

projekterne kortlagde generelle omkostningsdrivere for kontraktændringer.

De berørte projekter estimerede herefter de forventede fremtidige kontraktændringer, samt estimerede

det forventede betalingstidspunkt med henblik på periodisering af betalingerne.

I samarbejde med Signalprogrammets økonomifunktion blev oversigten udvidet med periodisering af

udestående betalinger for godkendte kontraktsændringer.

5.2

Interviewtilgang for øvrige omkostninger

Der er afholdt to interviewrunder a 1-2 interviews for hvert projekt alt efter projektets kompleksitet og

datamodenhed. I første interviewrunde fokuseredes på kortlægning af projekternes aktiviteter, omkost-

ningsdrivere, usikkerheder og risici på et overordnet niveau, mens anden interviewrunde var mere da-

tanær.

Forud for første interviewrunde introduceredes projekterne til re-budgetteringsopgaven og de anvendte

begreber, for at sikre en fælles budgetteringsforståelse på tværs af Signalprogrammets projekter.

Ved de første interviews kortlagdes projekternes aktiviteter og de faktorer, der driver projekternes om-

kostninger. Derudover blev de usikkerheder, der kan være i forbindelse med omkostningsestimering, og

de risici projekterne står overfor, beskrevet. Efter første interviewrunde blev interviewreferat inklusiv

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

eventuelle afklaringspunkter sendt til projekterne.

På baggrund af kortlægningen fra de første interviews estimeredes projekternes omkostninger i et sam-

arbejde mellem projekterne og Signalprogrammets økonomifunktion. De estimerede omkostninger lå til

grund for anden interviewrunde, hvor de enkelte budgetposter blev gennemgået mere detaljeret. Dette

har været en iterativ proces.

5.3

Databehandlingsmetode

Projekternes budgetinput vedrørende kontraktændringer, 3. parts leverandøromkostninger, øvrige leve-

ranceomkostninger og projektstyringsomkostninger er samlet af Signalprogrammets økonomifunktion.

Hvor budgetinputs ikke allerede var periodiseret er budgetinputs periodiseret af Økonomi på baggrund af

drøftelserne med projektet. Projekternes budgetinput er herefter konsolideret med omkostninger vedrø-

rende hovedkontrakter og realiserede omkostninger ultimo 2017. De konsoliderede budgetter for hvert

projekt er sendt til projekterne til godkendelse og herefter konsolideret til et samlet budget for Signalpro-

grammet.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

6 Budgetforudsætninger

Rebudgetteringen af Signalprogrammet er gennemført med udgangspunkt i den godkendte anlægsplan

fra april 2018, og dermed den udrulningsplan for Signalprogrammet, der indgik heri.

Budgettet er udarbejdet med udgangspunkt i de indgåede leverandørkontrakter med henholdsvis Sie-

mens, Alstom og Thales. På baggrund af udrulningsplanen er omkostningerne periodiseret i henhold til

udrulningen på de respektive strækninger (roll-outs).

Alle ændringer (changes) i forhold til hovedkontrakterne er gennemgået, i alt 826 godkendte ændringer,

og effekterne på de efterfølgende aktiviteter, herunder strækninger, er vurderet og indarbejdet i budget-

tet. Baseline for budgettet er således erfaringerne fra de allerede udførte arbejder

–

for S-bane og fjern-

baneprojekterne de tre Early Deployment Lines (EDL).

Projektstyringsomkostningerne er fremskrevet med udgangspunkt i den nuværende bemanding korrige-

ret for udviklingen i det fremtidige aktivitetsniveau. Frem til færdiggørelsen af EDL og de næstkommende

strækninger, der også vil omfatte nye funktionaliteter, forventes en høj bemanding, hvorefter denne vil

reduceres i takt med øget læring og overgang til fabrik. For en række stabsfunktioner vil bemandingen

kun i begrænset omfang være knyttet til aktiviteten.

Sammensætningen i bemanding ifht. interne og eksterne ressourcer er ikke ændret, dog er det forudsat,

at tilpasningen til lavere aktivitet i overvejende grad sker blandt eksterne konsulenter.

Der er indgået aftaler med DSB og de øvrige jernbaneoperatører om kompensation i forbindelse med

uddannelse og installation af ombordudstyr. Det er i budgettet forudsat, at omkostningerne til operatø-

rerne og andre samarbejdspartnere holdes indenfor de aftalte rammer.

Der er ikke i budgettet indarbejdet betaling af bod og bonus.

Budgettet er opgjort i løbende priser for omkostninger afholdt i 2009-2017, mens der anvendes 2018-

priser for omkostninger i den resterende periode, hvilket svarer til metoden for opgørelse af bevilling på

Finansloven. Budgettet er opgjort på årsbasis.

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

7 Risici

Banedanmark har identificeret en række risici forbundet med såvel tidsplanen for udrulningen af aktivite-

terne i Signalprogrammet samt risici forbundet ved nærværende budget.

En række risici knytter sig primært til de indbyrdes relationer mellem aktiviteter eller de overordnede

forudsætninger for Signalprogrammet. Disse benævnes her programrisici og gennemgås nedenfor.

Herudover har de enkelte projekter identificeret en række risici, der knytter sig til det enkelte projekts

kritiske succesfaktorer. Disse risici er beskrevet under de enkelte projekter.

7.1

Programrisici

Der er identificeret en række forudsætninger og risici for programplanen. En række af disse risici vil kunne

påvirke den beskrevne økonomi i nærværende budget, og er beskrevet nedenfor.

Anlægsplanen forudsætter tæt aktivitet og samtidige arbejder med fx Elektrificeringsprogrammet på visse

strækninger (særligt Øst- og Nordjylland, Roskilde-Kalundborg og Køge/Ringsted-Femern). Problemet er

at begrænset fleksibilitet og et højt koordineringsbehov kan medføre at eventuelle forsinkelser vil påvirke

projekterne. Signalprogrammet kan kun til dels håndtere dette ved at prioritere udrulning og koordine-

ring på disse kritiske strækninger over øvrige mere fleksible strækninger.

Den overordnede anlægs- og udrulningsplan er grundlaget for leverandørbetalingerne og projektstyrings-

omkostningerne i alle delbudgetter. Ændringer til udrulningsplanen og den samlede tidsplan for projektet

vil således påvirke programmets økonomi.

Programplanen forudsætter, at

EDL’er e

(dvs. strækningerne Lindholm-Frederikshavn, Roskilde-Køge og

Køge-Næstved) tages i brug uden større påvirkning af resten af planen.

E større forsi kelse af EDL’er e

antages at have betydning for den samlede udrulningsplan. Signalprogrammet har endnu ikke erfaring

ed at i rugtage syste et. I dtil syste et er i rugtaget på EDL’er e er der egræ set sikkerhed for de

resterende udrulningsplan. Hvis det viser sig sværere end forventet at ibrugtage EDL kan det medføre

forsinkelser igennem planen på samme måde som det har været tilfældet for S-banen. Problemet er del-

vist håndteret i programplanen idet der er en vis robusthed heri, som kan absorbere visse forsinkelser.

Budgettet er udarbejdet på baggrund af de forventede omkostninger til gennemførelse af de tre EDL-

strækninger.

Programplanen forudsætter,

at EDL’er e ikke o fatter større eller ko pli erede statio er.

Problemet er,

at systemet dermed ikke er afprøvet fuldt ud inden man går videre med udrulningen. Erfaringerne her-

med opnås dermed eventuelt først efter final acceptance er gennemført

–

i forbindelse med af fx Struer

station ibrugtages ultimo 2020. Omvendt giver det mulighed for at afprøve systemet på strækninger, hvor

kompleksitet og konsekvenser kan minimeres.

Programplanen forudsætter, at yderligere funktionaliteter (avanceret TMS) og software releases (fx DK2.0

mv.) først ibrugtages trinvist efter ibrugtagning af EDL og at dette kan ske uden større påvirkning af fx

strækningerne Odense-Svendborg og Thisted-Struer-Langå. Problemet er dog, at der kan vise sig behov

forat ibrugtage yderligere funktionalitet som egentlige særskilte ibrugtagning (a la DORF),

TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 338: Materiale fra møde med forligskredsen vedrørende en grøn transportpolitik den 21. juni 2018, fra transport-, bygnings- og boligministeren

hvilket kan være tidskrævende og udfordre planerne. Dette kan være nødvendigt for at undgå at flere

forskellige software versioner skal være i drift samtidigt. Signalprogrammet søger at minimere behovet

for særskilte ibrugtagninger

–

så ny software så vidt muligt ibrugtages i forbindelse med ibrugtagning af

strækninger.

Fremtidens Tog forudsættes leveret i hht. Trafikplanen

–

dvs. til køreplanen for 2027 på Fredericia-

Aalborg. Leverancen er selvfølgelig uden for Signalprogrammets kontrol, men udgør en væsentlig forud-

sætning og usikkerhed for Signalprogrammets udrulningsplan, og dermed programmets samlede økono-

mi. Hvis Fremtidens Tog først leveres på et senere tidspunkt, vil der være begrænset ERTMS-tog-kapacitet

til at opretholde den forudsatte drift på visse strækninger. IC3 vil skulle bruges i længere tid.

Programplanen forudsætter at Signalprogrammet har de nødvendige interne og eksterne ressourcer og

kompetencer til rådighed. Fx er programmet afhængigt af, at Joint Venture kan sikre visse kritiske res-

sourcer som eksterne konsulenter, og at fx valideringsressourcer er tilgængelige i det nødvendige omfang

på de nødvendige tidspunkter. Det er imidlertid en erkendt risiko, at validatorer udgør en kritisk og knap

ressource. Mangelfuld planlægning/tilgængelighed i forhold til validatorer kan i sig selv medføre væsent-

lige forsinkelser.

Programplanen forudsætter, at Signalprogrammet har den forudsatte adgang til at arbejde på banen.

Dette betyder, at grænseflader mellem andre projekter og Signalprogrammet kan håndteres og koordine-

res uden væsentlig påvirkning af Signalprogrammets planlagte udrulning, hvilket bl.a. kræver at Ba-

nedanmark kan levere et låst sporgrundlag på de vilkår, der er aftalt med leverandørerne. Ligeledes for-

udsættes det, at leverandørerne tildeles de sporspærringer, der er forudsat i kontrakterne.

Det er en forudsætning/rammevilkår for programplanen, at nye eller ændrede banenormer, trafikale reg-

ler mv. kan imødekommes af Signalprogrammet uden større økonomiske og tidsmæssige konsekvenser

for den planlagte udrulning af signalsystemet.