Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
TRU Alm.del Bilag 32
Offentligt
1810813_0001.png
Orehoved og Omegns Beboerforening
www.orehoved.dk
2017.10.25
Til: Folketingets Transportudvalg
STORSTRØMSBROEN FÅR DISCOUNTLØSNING PÅ FALSTERSIDEN
Nu hvor Vejdirektoratet har evalueret de indkomne bud på den nye Storstrømsbro og hvor man
inden årets udgang vil skrive kontrakt med et konsortium af 4 italienske firmaer, står det også
klart, at man på Falstersiden har valgt en discountløsning! Vejdirektoratet har vurderet at
økonomien i projektet er stram og man har derfor taget mere hensyn til økonomi, end til natur,
miljø og mennesker.
På Falstersiden har Vejdirektoratet planlagt en 400 m lang dæmning som sidste led i forbindelsen
til land. En sådan dæmning vil med garanti give stillestående vand i hjørnerne og det vil medføre
lugtgener, som vi allerede nu kender dem fra hjørnerne på dæmningen til den nuværende
Storstrømsbro. Bedre bliver det ikke af at man i disse hjørner har tænkt sig fylde op med opgrav
fra Storstrømmen i en højde på kun 0,5 m over havet. Dette er ikke nok højde til at forhindre
jævnlige oversvømmelser af tang, døde fugle og fisk, affald med mere
som vil bidrage til lugten.
Etableres dette får vi gara teret e sti ke de su p på Falster, så vi her ka sige: ”Velko
e til
Guldborgsu p!”
Hvor meget og hvor længe det vil stinke er svært at sige konkret, men Danmarks
Naturfredningsforening har vurderet, at det vil tage omkring 10 år at genskabe balancen i naturen.
Derfor siger vi i Orehoved
præcis som Guldborgsund Kommune:
-
-
-
-
-
Nej til dæmning og stinkende sump i form af strandeng
Kan dæmningen ikke undgås, skal den være så kort som muligt
Der skal fyldes op til niveau i dæmningens hjørner
sådan at strandlinjen flyttes ud
Så får vi et kvalitativt, attraktivt strandområde på Falster og:
Vi undgår lugtgener fra stillestående vand.
TRU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 32: Henvendelse af 25/10-17 vedrørende den nye Storstrømsbros forbindelse til land på Falstersiden, fra Orehoved og omegns Beboerforening
1810813_0002.png
Orehoved og Omegns Beboerforening
www.orehoved.dk
På tegningen ses dæmningen i gult, medens det skraverede areal viser den strandeng man vil skabe. Den
fuldt optrukne linje viser hvordan det ville se ud hvis man forkortede dæmningen med 160 m, som
Vejdirektoratet har sagt er teknisk muligt og visuelt pænt. Derfor indgik kystlinjens udformning på
Falstersiden også i evalueringen af de fire tilbud, men når man diskuterede det med konsortierne fik man,
iflg. Projektchef Niels Gottlieb, bekræftet Vejdirektoratets egne beregninger om, at det ville koste ca.
300.000 kr. pr. ekstra meter som broen forlænges/dæmningen forkortes
altså omkring 50 mill. kr. mere.
Dette er, som vi se det,
”småpenge”
i forhold til den totale byggesum for broen på ca. 2,1 mia. kr. Det
svarer til en fordyrelse på knapt 2,5% af byggesummen! Dette er godt nok kun for broforlængelsen, og
hertil komme så jord til opfyldning til niveau, og den er der masser af i dæmningen til den eksisterende
bro, der iflg. Vejdirektoratet selv alt sammen er klasse 1 jord
hvilket betyder, at det direkte kan anvendes
til opfyldning, hvad der formentlig er billigere end at transportere det væk! Altså: En besparelse i
omkostninger til fjernelse af den eksisterende bro og dæmning.
På den baggrund opfordrer vi Folketingets Transportudvalg til at drage omsorg for at disse 50 mill.kr.
findes i infrastrukturfonden, således at vi undgår en stinkende sump på Falster.
Med venlige hilsner
Orehoved og omegns Beboerforening
Kontakt:
Lennart Scharff, formand
Ahornvej 2a, Orehoved
4840 Nørre Alslev
Mobil: 24 83 42 19
Mail:
[email protected]